Mellem to stole - En institutionel netværksanalyse bottom-up af samarbejdet omkring et frivilligcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem to stole - En institutionel netværksanalyse bottom-up af samarbejdet omkring et frivilligcenter"

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Mellem to stole - En institutionel netværksanalyse bottom-up af samarbejdet omkring et frivilligcenter Speciale af Christoffer B. R. Elbrønd Vejleder: Gunnar Gjelstrup Afleveret december

2 Abstract The last three decades have seen a number of governmental initiatives that aim at creating increased involvement of volunteers in the provision of public social services, spurring debate about the role of volunteers and civil society in this regard. Among these initiatives is the creation of volunteer centers through pool grants that serve to support a development toward increased cooperation between public actors and volunteers through the creation of new public-volunteer networks and strengthening of local volunteer associations. These pools are configured to support local needs, and as a consequence they only to a limited degree prescribe the lay-out of local volunteer centers. In order to uncover how these volunteer centers actually enter into the relation between public actors and volunteers, it is therefore necessary to aim the attention of research to the local interplay between the actors who actually fill out the centrally defined framework of the public policy that intends to create an increased corporation between public actors and volunteers. This thesis examines how The Pool for Creation of New Volunteer Centers is put into practice at the local level through a case study of Volunteer Center Givsted. The theoretical foundation for this analysis is provided by Peter Bogason s institutional network analysis bottom-up. This framework focuses on uncovering how policy actors conceptualize the policy problem that their participation in the policy network aims to solve, the network and the positions that have emerged from the interaction of the policy actors, the norms and rules that regulate the behavior of the policy actors, and finally the degree of order and meaning that the policy network provides its participants with. The analysis finds that the network surrounding Volunteer Center Givsted is dominated by opposing expectations toward the activities of the volunteer center. Local public actors regard the center as a type of governmental institution that is subordinated to the demands of the municipality, and serves the purpose of supporting public service provision primarily through the recruitment of volunteers to public welfare institutions. On the other hand the local volunteers do not wish to engage in the provision of public services, and regard the center as an institution that should support the needs of voluntary associations and their autonomy from the local municipality. The volunteer center is therefore practically incapable of creating new networks and cooperation between public actors and volunteers thus not fulfilling the wishes of either local or central policy actors.

3 Indhold Indledning... 1 Problemfelt... 3 Problemformulering... 6 Arbejdsspørgsmål... 8 Specialets opbygning... 8 Teori... 9 Postmoderne tendenser Offentlig policy under postmoderne forhold Institutionel netværksanalyse bottom-up Aktør-struktur kompromis Institutioner De fire analysetrin i institutionel netværksanalyse bottom-up Udvælgelse af case Sneboldmetoden Kvalitative interview Operationalisering af Bogasons analysemodel Bearbejdning af empiri Lokal udmøntning af policy En policy, flere policyproblemer Det oprindelige policyproblem De lokale fortolkninger af policyproblemet Opsamling forskellige problemopfattelser Positioner og netværk Tiden op til etableringen af frivilligcentret Ansøgningsfasen Etableringsfasen Positioner i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted Opsamling på analysen af netværk og positioner Normer og regler... 66

4 Regler i policynetværket Normer i policynetværket Opsamling divergerende regler, konfliktende normer Orden og mening Netværkets orden Gennemtvunget samarbejde Passivitet i netværket Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Interviewguide Socialforvaltningen og Kulturforvaltningen i Givsted Kommune Bilag 2: Interviewguide Plejehjemmet Højgården Bilag 3: Interviewguide De frivillige Bilag 4: Interviewguide Frivilligcenter Givsted Bilag 5: Kodeskema Bilag 6: Puljevejledning Bilag 7: Samarbejdsaftale Fjernet af hensyn anonymisering Bilag 8: Handlingsplan 2011 Fjernet af hensyn til anonymisering Bilag 9: Handlingsplan 2012 Fjernet af hensyn til anonymisering Bilag 10: Handlingsplan 2013 Fjernet af hensyn til anonymisering

5 Indledning Ideen til dette speciale opstod på baggrund af en interesse for udviklingen i samspillet mellem frivillige og det offentlige på det sociale område. En række offentlige initiativer, primært med Socialministeriet som afsender, har gennem de seneste tre årtier sigtet efter at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse på det sociale område. Socialministeriet har i den forbindelse, blandt andet, beskæftiget sig med produktion og formidling af viden om frivilligt socialt arbejde, puljestøtte til forskellige frivillige aktiviteter, og opbygning af netværk mellem frivillige og offentlige aktører. Disse initiativer bar op igennem 1980 erne overvejende præg af forsøgsordninger, som skulle undersøge, hvordan der kunne skabes et øget samspil mellem frivillige og det offentlige, men er sidenhen blevet mere målrettede og kravstillende til indsatser på bestemte områder (Habermann 2007: 27). Gennem disse initiativer har staten været med til at påvirke feltet for frivillighed, således at frivilligt socialt arbejde i det offentlige i dag udgør en stor del af feltets produktion i sammenligning med tidligere, hvor feltets indhold og retning i højere grad blev tegnet indefra af de frivillige aktører selv (ibid.). En stor andel af landets kommuner indgår i dag formaliserede samspil med frivillige, som varetager besøgstjenester for ældre, og indgår i aktiviteter på offentlige institutioner som f.eks. plejehjem og børnehaver. Det øgede offentlige fokus på frivilligheden har skabt debat om, hvilken rolle frivillige skal spille i fremtidens velfærdssamfund, hvor der fra frivilligt hold på den ene side gives udtryk for et ønske om at udgøre en aktiv aktør på det sociale område, men samtidig udtrykkes skepsis overfor et øget samarbejde med det offentlige (Se f.eks. Pensionistorganisationen2011). Et centralt tema i debatten er især, hvor grænsen går mellem frivillige og offentlige opgaver, samt om frivillige bliver underlagt det offentlige og mister autonomi, hvis de indgår i et samarbejde med det offentlige, eller påtager sig opgaver, der opfattes som offentlige. Men det er ikke kun de frivillige, som er genstand for de statslige initiativer i relation til frivilligt socialt arbejde. Kommunerne, som i vid udstrækning har ansvaret for opgavevaretagelsen på det sociale område, udgør en anden central aktør i relation til ønsket om at fremme samspillet om løsningen af sociale udfordringer. Kommunerne, som i det daglige administrerer en stor del af de opgaver, der ligger indenfor det sociale område, har gennem 18 i Lov om Social Service siden 1998 været pålagt at samarbejde med frivillige, og der er gennem 1

6 det seneste årti sket en stigning i udbetalingen af 18-midler 1 til frivillige, ligesom et større antal kommuner har vedtaget en frivilligpolitik (Rambøll 2005: 12 og Ankestyrelsen 2013: 5). Til trods for denne udvikling har der blandt centrale aktører i Socialministeriet eksisteret en opfattelse af, at udviklingen i samspillet mellem frivillige og det offentlige var stagneret, og at der var behov for tiltag, som kunne genstarte udviklingen i retning af et øget samspil mellem kommunerne og frivillige (Rambøll 2005: 3). Men hvor staten har mulighed for at påvirke kommunernes aktiviteter gennem lovgivning, forholder det sig anderledes med frivilligheden, som udgør et område, hvor staten i udgangspunktet ikke har formelle og direkte beføjelser, da det frivillige arbejde i sagens natur er frivilligt. Hvor opgaver på velfærdsområdet traditionelt udføres på baggrund af lovgivning og gennem aflønning af ansatte, udgør frivillighed i denne sammenhæng et særtilfælde. Den frivillige bidrager som udgangspunkt til aktiviteter på baggrund af personlig motivation og agerer principielt set uafhængigt af formelle regler og økonomiske incitament-strukturer. Af samme årsag er der, i takt med statens øgede fokus på inddragelsen af frivillige i løsningen af velfærdsopgaver på det sociale område, opstået nye betingelser for udøvelse af styring i fraværet af muligheden for at realisere denne målsætning gennem lovgivning og direkte magtudøvelse. Ambitionen om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse er således betinget af forhandlingsspil mellem frivillige og offentlige aktører indenfor rammerne af en række forskellige netværk af varierende omfang, intensitet og varighed. Staten har mulighed for at påvirke de rammer, som denne forhandling udspiller sig indenfor, men den har ikke mulighed for at pålægge frivillige at udføre socialt arbejde på områder, som staten udpeger. Frivilligcentrene, som er genstand for specialets undersøgelse, kan ses som eksempel på et sådan statsligt initiativ, der har til formål at skabe rammerne om et øget lokalt samarbejde mellem frivillige og kommunale aktører. Socialministeriet etablerede i 2005 en pulje til styrkelse og etablering af frivilligcentre i landets kommuner. Frivilligcentrene har til formål at skabe en øget inddragelse af frivillige sociale organisationer i opgaveløsningen på det sociale område, ved dels at understøtte det lokale frivillige foreningsliv, og dels at skabe nye netværk mellem frivillige og offentlige aktører (Socialministeriet 2005: 2-3). Frivilligcentrene kan potentielt danne ramme om nye lokale netværk mellem frivillige og 1 18-midlerne er en del af det bloktilskud, som kommunerne årligt modtager fra staten. Disse midler er øremærket uddeling til lokale frivillige organisationer og initiativer, og har til formål at fremme samarbejdet mellem frivillige og kommunale aktører (Socialministeriets 2013a). 2

7 kommunale aktører, som fremmer statens ambition om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse. Puljen blev etableret for en treårig periode indenfor rammerne af satspuljemidlerne 2, men blev efterfølgende forlænget frem til 2010, hvor forligsparterne bag dette års SATS-puljeaftale blev enige om at forankre puljen som en permanent ordning (Satspuljeaftalen 2010: 3). Det blev i den forbindelse besluttet, at offentlige aktører ikke har mulighed for at søge om støtte fra puljen, og at frivilligcentrene således organisatorisk set skal være forankret i civilsamfundet (Puljevejledningen 2010: 2). Beslutningen om at gøre puljen til en permanent ordning tyder på, at frivilligcentrene udgør et centralt element i statens policy om at skabe et øget samspil mellem frivillige og det offentlige på det sociale område. Der er i dag etableret frivilligcentre i 65 af landets 98 kommuner, og det forventes, at der vil blive etableret yderligere syv frivilligcentre i løbet af Problemfelt I forbindelse med etableringen af frivilligcenterpuljen fra 2005, udarbejdede Lars Skov Henriksen en omfattende evaluering af centrenes virke, som over fire delrapporter bl.a. bidrog med en udførlig beskrivelse af frivilligcentrenes form og omfang samt en dybdegående analyse af centrenes roller i det lokale samspil mellem frivillige og kommunale aktører. En af delrapporterne bar titlen Frivilligcentre knudepunkter i den lokale velfærdsarkitektur? (Henriksen 2008). Når jeg nævner denne titel, er det fordi jeg finder, at den både dækker over det potentiale for at skabe et øget samspil mellem frivillige og det offentlige, som frivilligcentrene rummer, men samtidig indfanger den kompleksitet, der knytter sig til den position, som frivilligcentrene indtager. Den kompleksitet, jeg her refererer til, består i frivilligcentrenes hybride karakter, hvor de for at virke er nødt til at forene modsatrettede interesser og synspunkter ( ) og agere strategisk i forhold til en sådan mellemposition (Henriksen 2008: 25). Frivilligcentrene er organisationer som befinder sig i grænselandet mellem stat og civilsamfund. Centrene er organiseret som foreninger, men afhænger af finansiering fra offentlige aktører, som de samtidig har formelle forpligtelser overfor qua den transaktionsordning, der knytter sig til puljefinansieringen, hvor centrene forventes at levere resultater til gengæld for økonomiske midler. Det er derfor en forudsætning for frivilligcentrenes evne til at fungere, at de formår at 2 De første frivilligcentre blev etableret i slutningen af 1989 som en forsøgsordning inden for rammerne af Socialministeriets UdviklingsMidler (SUM), og der er sidenhen løbende etableret frivilligcentre med støtte fra Socialministeriets puljemidler (CASA 2001: 12-14) puljen ligger i forlængelse af disse initiativer. 3

8 forene de normative og kulturelle forskelligheder, som eksisterer de to samfundssfærer imellem. Netop ideen om, at det er muligt at opdele samfundet i forskellige sfærer, som dækker over forskellige rationaler for handling, reproduceres ofte af offentlige aktører (Se f.eks. Regeringen 2010, Kulturministeriet & Socialministeriet 2001 og Arbejdsgruppen for fornyelsen af Frivilligchartret 2013). Frivillige er gentagne gange blevet italesat som en særlig ressource for samfundet, der, med dens forankring i civilsamfundet, besidder egenskaber i form af en særlig nærhed til borgeren, som i positiv forstand adskiller sig fra statens rationaliserede, standardiserede og professionelle tilgang til løsningen af sociale udfordringer. Hvor særlige positive egenskaber ved frivilligheden ofte fremhæves i forbindelse med visioner for fremtidens velfærdssamfund (ibid.), peger forskning dog på, at det konkrete samspil mellem offentlige og frivillige også rummer en indbygget modsætning. It might seem contradictory, but the present picture is that voluntary organizations are increasingly subject to the regulative spirit of welfare administration ( ) On the one hand, there is an emphasis on spontaneity and flexibility; on the other, there is a wish for regulation and control (La Cour og Højlund 2008: 2) Det er derfor, nærmest paradoksalt, netop i forskellene mellem stat og civilsamfund, at både frivillighedens værdi og kilden til tværsektorielle samarbejdsvanskeligheder skal findes. Grænselandet mellem stat og civilsamfund er altså forbundet med en række indbyggede modsætninger, som frivilligcentrene må mediere mellem for at skabe et øget samspil mellem frivillige og offentlige aktører, og dette uden at udviske grænserne, og dermed de positive kvaliteter, der forbindes med frivillighed. Specialet bygger på en antagelse om, at der kan identificeres nogle grundlæggende forskelle mellem frivillige og offentlige aktører, men at disse forskelle ikke kan opgøres på forhånd, og ej heller er uforenelige. For at begribe hvordan forskelle, såvel som ligheder, aktiveres i grænselandet mellem stat og civilsamfund, bør man derfor undersøge det konkrete offentligt-frivillige samarbejde. Socialministeriets policy om frivilligcentre specificerer kun i begrænset omfang, hvordan samspillet mellem kommunen og frivilligcentret skal indrettes, og opstiller rammesættende krav til frivilligcentrets aktiviteter, frem for detaljerede opgavebeskrivelser. Dermed er det også meget forskelligt, afhængig af den lokale kontekst, hvordan frivilligcentret udfylder sin position mellem 4

9 stat og civilsamfund, og hvilke opgaver, der prioriteres. Dette er ikke kun et spørgsmål, som afgøres af formelle beslutninger mellem kommune og frivilligcenter, men et spørgsmål, der afhænger af opbakning fra frivillige og institutioner, og det lokale forhandlingsspil mellem disse. Det er derfor interessant at undersøge frivilligcentrene med udgangspunkt i en specifik lokal kontekst, der kan indfange formelle såvel som uformelle betingelser for at skabe samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører gennem frivilligcentre. Specialets undersøgelse beskæftiger sig derfor med et konkret frivilligcenter og netværket af lokale aktører omkring dette. Det center, som specialet undersøger, er Frivilligcenter Givsted, der ligger i Givsted Kommune, en mellemstor kommune på Sjælland. Frivilligcentret blev etableret i 2011, og er organiseret som forening. På tidspunktet for specialets empiri-indsamling i foråret 2013, der også er den periode, som specialet primært beskæftiger sig med, afventede frivilligcentret afklaring på sin fremtidige eksistens. Frivilligcentret havde siden etableringen eksisteret indenfor rammerne af en etableringsfase, som havde til formål at forankre frivilligcentret med permanent offentlig støtte. Etableringen af frivilligcentre indenfor rammerne af Socialministeriets støttepuljer forløber ved, at et center gennem en toårig periode indgår i en etableringsfase under Puljen til etablering af nye frivilligcentre, som efter hensigten resulterer i, at centret opnår støtte fra den permanente Pulje til grundfinansiering af frivilligcentre (bilag 6). Det er en forudsætning for, at et frivilligcenter kan modtage støtte fra disse puljer, at Socialministeriets tilskud mødes med en delfinansiering fra værtskommunen. Frivilligcenter Givsted var netop blevet optaget i grundfinansieringspuljen, men den samarbejdsaftale som garanterede frivilligcentret fortsat økonomisk støtte fra Givsted Kommune skulle genforhandles med kommunen ved udgangen af året, og der var usikkerhed om udfaldet af disse forhandlinger, da samarbejdet mellem frivilligcentret og kommunen var præget af uoverensstemmelser og manglende dialog. Frivilligcentrets kontakt til de offentlige institutioner og de frivillige var ligeledes begrænset, og den generelle situation i netværket var præget af divergerende forventninger til frivilligcentret funktion de kommunale og de frivillige aktører imellem. Specialets titel Mellem to stole refererer til denne situation, hvor det ikke er lykkedes at etablere frivilligcentret som et fælles samlingspunkt for de to modsatrettede positioner, der dominerer netværket omkring frivilligcentret. På den ene side forventes det, at frivilligcentret bidrager til at øge inddragelsen af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse og på den anden side, at centret bidrager til at styrke de frivillige og foreningerne på deres egne præmisser. Vendingen at sidde mellem to stole bruges ofte til at referere til en situation, som er uafklaret eller uholdbar, som følge af en manglende beslutning om at forfølge én af flere løsninger eller muligheder for handling. 5

10 Frivilligcentret skal både hjælpe kommunen med rekruttering af frivillige og hjælpe foreningerne med deres behov, og på nuværende tidspunkt er det altså ikke lykkedes at etablere en platform, hvor begge opgaver lykkedes, hvorfor frivilligcentret så at sige falder mellem to stole og har svært ved at fange omverdenens opmærksomhed. På den måde udgør Frivilligcenter Givsted en interessant case, da den kan medvirke til at belyse udfordringer i forbindelse med det at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse gennem lokale samspil omkring frivilligcentre. Problemformulering Hvordan udmøntes policy om frivilligcentre af lokale aktører i Givsted Kommune? Problemformuleringen gør brug af et hvordan-spørgsmål, hvilket er udtryk for specialets målsætning om at forstå, hvordan policy udmøntes lokalt, fremfor at forklare hvorfor ved at teste teoretiske hypoteser. Specialets teoretiske ramme anvendes i stedet til at kvalificere undersøgelsen og opnå en bedre forståelse af netværksaktørernes fortolkninger. Den teoretiske ramme for specialet er Peter Bogasons institutionelle netværksanalyse bottom-up, der er en firetrins-analysemodel udviklet til at foretage eksplorative netværksanalyser (Bogason 2001). Med modellen som ramme for specialets analyse bliver det muligt at iagttage, hvordan policy udmøntes nedefra af lokale aktører, og hvordan formelle såvel som uformelle relationer har betydning for denne udmøntning. Policy defineres i specialet som en beslutning om, at en række aktører skal handle med henblik på at imødegå en problemstilling. Definitionen er udledt af Bogasons begreb om policyproblemer, som a problem that in the view of some actors requires action to be taken by several actors or requires action by an actor on behalf of several other actors (Bogason 2001: 111). En vigtig dimension i denne forståelse af begrebet policy er den kompleksitet, der knytter sig til det forhold, at policy ikke implementeres oppefra og ned indenfor rammerne af en enkelt organisation, men i stedet udmøntes i et netværk af aktører med forskellige organisatoriske og sektorielle tilhørsforhold, og dermed også potentielt større forskellighed i opfattelsen af både policyproblemet og den handling, som er nødvendig for at imødegå dette problem. Konkret henviser policy om frivilligcentre i problemformuleringen til Socialministeriets Pulje til etablering af nye frivilligcentre (Socialministeriet 2010), som er den pulje, Frivilligcenter Givsted er oprettet under. De krav, som knytter sig til Socialministeriets 6

11 frivilligcenterpulje er løbende blevet justeret siden 2010, men specialet inddrager ikke disse justeringer, da det ikke har betydning for den konkrete case. I problemformuleringen refererer lokale aktører i Givsted Kommune til de aktører, der indgår i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted, og dermed deltager i, og påvirker, policyprocessen (Bogason 2001: 124). Et policynetværk kan betragtes som en social struktur snarere end et formelt netværk, da policynetværket består af de aktører, der kan handle i forhold til policyproblemet (Flugt & Gjelstrup 2007: 154). Specialet beskæftiger sig kun med et udsnit af policynetværket, der omfatter repræsentanter for Givsted Kommunes Kulturforvaltning og Socialforvaltning, en lokal offentlig institution, lokale frivillige og Frivilligcenter Givsted. Disse aktører repræsenterer altså både frivillige og offentlige aktører, som kendetegner det lokale policynetværk. I specialet defineres frivillige som personer, der frit vælger at gøre en ulønnet indsats, som kommer andre end vedkommende selv og hendes eller hans familie til gode (Habermann 2007: 43). Der skelnes i definitionen ikke mellem, hvordan de frivillige er organiseret, og definitionen dækker således både over frivillige, som er aktive indenfor rammerne af f.eks. en forening og uorganiserede frivillige, der udfører en frivillig indsats udenfor rammerne af en given organisation. De offentlige aktører dækker over personer, som handler indenfor rammerne af organisationer, der formelt er underlagt enten stat eller kommune. Et centralt ord i problemformuleringen er udmøntning, der defineres som at omsætte til praksis, eller at bearbejde noget, så det får et konkret udtryk. Begrebet henviser til, hvordan policy er udformet i det lokale policynetværk omkring Frivilligcenter Givsted, og den lokale udmøntning vedrører dermed alt lige fra hvilke formål, centret tilskrives, altså hvilke policyproblemer, centret skal løse, til de positioner, der er opstået som følge af policyaktørernes interaktion med hinanden, konkrete normer og regler, der påvirker samspillet mellem centret og de øvrige netværksaktører, samt hvilken orden og mening, der skabes i netværket. Udmøntningen af policy begrænser sig altså langt fra til policy-teksten, men omhandler de formelle såvel som uformelle handlinger, regler og begivenheder, der påvirker den lokale policyproces, som specialet undersøger. Denne forståelse af begrebet udmøntning understreger specialets bottom-up tilgang, hvor der er fokus på aktørernes opfattelser og forståelser. 7

12 Arbejdsspørgsmål Problemformuleringen besvares gennem fire arbejdsspørgsmål, der afspejler de fire analysetrin i Bogasons model for institutionel netværksanalyse bottom-up. Først identificeres policyaktørernes opfattelser af policyproblemet, og dernæst kortlægges policynetværket og dets positioner. Herefter analyseres normer og regler i netværket, og til sidst analyseres netværkets orden og mening (Bogason 2001: 111). Arbejdsspørgsmålene besvares gennem specialets analyse, der er struktureret efter Bogasons analysemodel, og består af fire del-analyser. Arbejdsspørgsmål: Hvordan forstår policyaktørerne det policyproblem, som skal løses? Hvilke relationer og positioner eksisterer der i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted? Hvilke normer og regler gør sig gældende i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted? Hvad karakteriserer den nuværende orden i policynetværket, og giver netværkets indretning og aktiviteter mening i forhold til aktørernes behov og forventninger? Specialets opbygning I kapitel 2 præsenteres specialets teoretiske grundlag for besvarelsen af problemformuleringens spørgsmål. Her redegøres for Bogasons institutionelle netværksanalyse bottom-up, som danner udgangspunkt for specialets undersøgelse af den lokale udmøntning af Socialministeriets policy om frivilligcentrene i Givsted Kommune. I kapitel 3 begrundes specialets metodiske valg. Specialet baserer sig på hermeneutisk videnskabsteori, og er udformet som et kvalitativt casestudie af Frivillig Givsted. I kapitlet redegøres for processen omkring udvælgelse af denne case og for de informanter, der repræsenterer policynetværket i specialet. Derudover operationaliseres arbejdsspørgsmål og Bogasons teoriske 8

13 begreber i forhold til de interviewguides, som er anvendt i forbindelse med specialets empiriindsamling. Afslutningsvis beskrives, hvordan den indsamlede empiri er bearbejdet. Kapitel 4 udgør specialets analyse. Her undersøges det, hvordan policy om frivilligcentre udmøntes af lokale aktører i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. Analysen består af fire dele, som afspejler de fire trin i Bogasons analysemodel. Først analyseres policyaktørernes opfattelser af det policyproblem, som samspillet omkring frivilligcentret skal løse. Derefter kortlægges relationer i policynetværket over tid og de positioner, der kendetegner netværket på tidspunktet for specialets empiri-indsamling. I tredje analysedel udledes policynetværkets normer og de regler, der gør sig gældende i netværket. I fjerde og sidste del af analysen undersøges hvilke orden og mening, policynetværket skaber, samt hvilke ønsker aktørerne har til det fremtidige samarbejde omkring Frivilligcenter Givsted. I kapitel 5 konkluderes på specialets problemformulering og arbejdsspørgsmål. Analysens fund samles, og der kommenteres på specialets teori og metode i forhold til specialets resultater. Teori I dette kapitel præsenteres specialets teoretiske grundlag, der er centreret omkring Bogasons institutionelle netværksanalyse bottom-up. Kapitlet indledes med en gennemgang af overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser, som har ændret betingelserne for, hvordan offentlig policy udmøntes under postmoderne forhold. Det efterfølgende afsnit beskriver, hvordan offentlig policy i dag i højere grad en tidligere skabes i netværk på tværs af organisatoriske og sektorielle grænser. Dette danner baggrund for specialets valg af en bottom-up tilgang til analyse af policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. Til sidst præsenteres Bogasons institutionelle netværksanalyse bottom-up. Her beskrives den forståelse af relationen mellem aktør og struktur, som danner grundlag for analysetilgangens forståelse af handling i netværk, hvorefter institutionsbegrebet defineres. Afsnittet munder ud i en gennemgang af de konktete elementer i den institutionelle netværksanalyse bottom-up, som består af fire analysetrin, der beskæftiger sig med henholdsvis policyaktørernes opfattelser af policyproblemet, netværkets positioner, relationer, normer og regler samt det sidste element, som vedrører netværkets orden og mening. 9

14 Postmoderne tendenser Indenfor samfundsvidenskaben peges der ofte på, at samfundet igennem efterkrigstiden har undergået så markante forandringer, at der er grundlag for begrebsligt at sondre mellem datiden, det moderne samfund, og nutiden, det postmoderne samfund. Disse forandringer har resulteret i en øget samfundsmæssig fragmentering, hvilket har konsekvenser for, hvordan man som samfundsforsker kan undersøge offentlige policyprocesser, som i dag i stigende grad forløber i et forhandlingsspil mellem aktører på tværs af organisatoriske og sektorielle grænser (Bogason 2001: 102). Bogasons beskrivelse af fremkomsten af det postmoderne samfund harmonerer med udviklingen i opgaveløsningen på det sociale område, som i dag i højere grad varetages gennem komplekse netværk af relativt uafhængige aktører med forskellige opfattelser af problemstillinger og deres mulige løsninger. Etableringen af frivilligcentrene udgør et eksempel på dette, hvor staten søger at imødegå udfordringer på det sociale område gennem inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse. Dette danner baggrund for behovet for en bottom-up tilgang til studiet af policyprocesser. Det postmoderne samfund er et debatteret begreb, og der er bestemt ikke enighed indenfor den akademiske verden om, hvorvidt der er grundlag for at foretage en paradigmisk sondring mellem moderne og postmoderne samfundsformer. Bogason understreger i den forbindelse, at modernity and postmodern conditions co-exist (Bogason 2001: 21). Med dette forbehold in mente, er der dog en række udviklingstræk ved efterkrigstiden, som tilsyneladende har medført markante ændringer i traditionelle fællesskaber og kilder til offentlig styring. Ifølge Bogason er det postmoderne samfund karakteriseret ved en fragmentering af det moderne samfunds traditionelle strukturer (Bogason 2001: 18-19). Rationalisering udgjorde kernen i det moderne samfund, hvilket manifesterede sig ved industrialiseringens planlægning af produktionen af varer og den parallelle bureaukratisering af produktionen af services (Bogason 2001: 14). Bogason beskriver denne proces som en overførsel af indflydelse fra individet til større kontrolsystemer, der var hierarkisk opbygget, og som havde til formål at skabe mulighed for koordinering af handling gennem standardisering af ydelser og produkter og en tydelig fordeling og afgrænsning af individers roller og funktioner (ibid.). I takt med afgrænsningen af roller og 10

15 funktioner i disse systemer, skete der en øget grad af specialisering af disse systemers del-elementer, som skabte et øget behov for koordinering og integration. I den forbindelse skete der en centralisering i samfundet, hvor der opstod et øget fokus på hierarkiske systemers øverste led som kilde til styring (Bogason 2001: 16). Centraliseringen af magten i det moderne samfunds bureaukratiske systemer gik hånd i hånd med en øget grad af formalisering af disse systemer, som skulle muliggøre kontrol med, om de enkelte elementer handlede i henhold til den centrale ledelses ønsker (Bogason 2001: 17). Denne beskrivelse af det moderne samfund er afspejlet i udviklingen på det sociale område, hvor tilgangen til løsningen af udfordringer på området under udbygningen af velfærdssamfundet i stigende grad blev underlagt det offentlige bureaukrati. Bundesen et al. karakteriserer i den forbindelse det sociale område i perioden fra 1930 erne frem til 1980 erne som værende domineret af en såkaldt samfundsmæssig planlægnings- og koordineringsoptimisme (Bundesen et al. 2001: 357), hvor man anså det offentlige system som et overgribende samfundsstyrende subjekt, der var i stand til at skabe betingelserne for borgernes velfærd (ibid.). Men hvor det moderne samfund synes karakteriseret ved tilstedeværelsen af et overordnet rationale, kan det postmoderne samfund bedre beskrives som værende præget af konkurrerende kilder til forståelse i et samfund bestående af fragmenter frem for store, sammenhængende systemer. ( ) the signposts of postmodern conditions are processes of reasoning where there is no overarching rationale, but rather competing sources of understanding (Bogason 2001: 19). Bogason beskriver institutioner i det postmoderne samfund som fragmenterede han nævner i den forbindelse tendenser til individualisering, hvor traditionelle fællesskaber, som f.eks. familie, klasser og politiske partier, er under forandring, og internationalisering, hvor staten afgiver dele af dens autonomi og autoritet til internationale institutioner (Bogason 2001: 20-22). Endelig nævner han organisatorisk segregering og decentralisering (ibid.), tendenser, som synes karakteristiske for udviklingen i statens rolle på det sociale område fra 1980 erne og frem til i dag. Denne periode markerer en ændring i statens rolle på det sociale område, hvor opgaver, i højere grad end tidligere, løses gennem inddragelse af aktører på tværs af stat, marked og civilsamfund. I tiden op til 1980 erne var statens ansvarsområde på det sociale område løbende blevet udvidet siden 1930 erne gennem overtagelsen af en række aktiviteter, som tidligere havde været varetaget i civilsamfundet. Eksempler på dette er mødrehjælpen eller udvidelsen af den offentlige økonomiske hjælp til socialt udsatte (Bundesen et. al. 2001: 195, 80). Der var derudover vedtaget en række love, som lovede borgere omfattende rettigheder i forbindelse med arbejdsløshed og andre former for samfundsmæssig marginalisering, ligesom man løbende havde udvidet det offentlige 11

16 sundhedssystem. Bistandsloven fra 1976 kan ses som kulminationen på denne udvikling, hvor offentlige sociale opgaver i vid udstrækning blev placeret hos kommunerne ud fra en intention om, at det offentlige burde stå for alt socialt arbejde (Habermann og Ibsen 1997: 10). I de efterfølgende år fremvoksede der en kritik af velfærdsstaten som optimal ramme for opgavevaretagelsen på det sociale område (Socialministeriet 2013b). Kritikken bundede i en udbredt opfattelse af, at velfærdsstaten var for dyr at opretholde, hvilket blev båret frem af sammenfaldet mellem 1970 ernes oliekrise og vedtagelsen af bistandsloven. Diskursen om at velfærdsstaten var for dyr til at opretholde dannede baggrund for en række reformer gennem 1980 erne, som skulle effektivisere statens opgavevaretagelse, ligesom der opstod en øget debat om statens ansvarsområder. Det var i denne periode, at Socialministeriet etablerede Socialministeriets Udviklingsmidler (SUMpuljen) og efterfølgende Puljen til Frivilligt socialt arbejde (PUF), som havde til formål engagere frivillige i løsningen af udfordringer på det sociale område og skabe nye samarbejder mellem frivillige og offentlige aktører om indsatser på det sociale område (Socialministeriet 1998 og Flex & Koch 1992: 13). Etableringen af disse puljer markerede et skift fra den klassiske tilgang til opgaveløsningen på det sociale område, hvor det overvejende var staten, der, indenfor rammerne af det offentlige bureaukrati, håndterede selve udførelsen af sociale indsatser i retning af en tilsyneladende decentralisering af opgavevaretagelsen til eksterne aktører fra marked og civilsamfund. Offentlig policy under postmoderne forhold Decentraliseringen af den offentlige opgavevaretagelse kan umiddelbart opfattes som en udhuling af statsmagten, idet offentlige opgaver i højere grad løses af aktører på kryds og tværs af samfundets traditionelle sektorielle grænser. I stedet for at anse denne udvikling som en udhuling af statsmagten, kan udviklingen dog også forstås som en ændring af statens måde at styre på. Spørgsmålet bliver i den forbindelse, hvordan staten udøver styring i en postmoderne kontekst. For at kunne besvare dette, er det nødvendigt at supplere den traditionelle opfattelse af magtudøvelse som noget direkte med en mere indirekte forståelse af magtudøvelse. Den samfundsmæssige fragmentering har medført, at styring oftere foregår igennem netværk, der knytter fragmenterede, men samtidig gensidigt afhængige aktører sammen i konkrete forhandlingsspil (Sørensen 12

17 2005: 22). Policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted er et eksempel på denne form for offentlig styring, hvor relativt autonome aktører er trådt sammen i et netværk på baggrund af et offentligt initiativ, som skal skabe handling i relation til en given problemstilling, i dette tilfælde vedrørende inddragelsen af frivillige i den offentlige opgaveløsning på det sociale område. Der ligger for staten et stort potentiale i handlekraftige, autonome aktører, som kan understøtte og i nogle tilfælde overtage offentlige opgaver, men der er samtidig et dilemma forbundet med denne form for styring. På grund af de deltagende aktørers autonomi, vanskeliggøres muligheden for at udøve hierarkisk styring af disse netværk, da netværksaktører ikke tilhører de samme organisationer og dermed indgår i forskellige regel-, kontrol-, og sanktions-systemer. I fraværet af muligheden for at udføre denne type af styring, er der dog andre, og måske i nogle henseender mere effektive, tilgange til styring til rådighed for staten, som kan gøre sin indflydelse gældende gennem koordinering, påvirkning og balancering af interaktion med henblik på at balancere sociale kræfter og interesser, og klæde aktørerne på, så de er i stand til at organisere sig selv (Kooiman 1993 i Sørensen 2005: 79). Den offentlige forvaltnings styringsmæssige kapacitet er dermed forbundet med dens evne til at styre selvstyrende aktører. I den forbindelse er den hierarkiske styring dog ikke irrelevant. Staten er stadig kilde til lovgivning og besidder det voldsmonopol, som kan gennemtvinge lovgivningens regler, og den besidder dermed en grundlæggende autoritet. Det er derfor vigtigt at understrege, at forskydningen i retning af en øget brug af policynetværk ikke har udvisket den klassiske hierarkiske statsmagt, men at policynetværk i stedet opererer i hierarkiets skygge (Schaprf 1994: 41). Denne beskrivelse af offentlig magt indenfor rammerne af en kontekst præget af både moderne og postmoderne tendenser kan genfindes policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted, hvor aktørerne er samlet som følge af et statsligt initiativ, der har til formål at fremme samspillet mellem offentlige og frivillige aktører gennem etableringen af en netværksskabende og koordinerende instans, frivilligcentret. Policy er indrettet således, at det i vid udstrækning er op til de lokale aktører at beslutte, hvordan dette samspil skal organiseres, og hvordan centret skal fungere samt hvilke aktiviteter centeret skal varetage. Skal centret f.eks. kun igangsætte projekter eller skal det også facilitere hele projektforløb? Og hvem skal aktiviteterne være målrettet? Foreningerne? Kommunens institutioner? Selvom Socialministeriets policy er møntet på lokal fortolkning, og har til formål at skabe et ligeværdigt samarbejde mellem frivillige, eksisterer netværket i høj grad i hierarkiets skygge, hvor kommunen har beføjelser til at nedlægge frivilligcentret, og, i tilfældet med Frivilligcenter Givsted, på den baggrund opfatter frivilligcentret som en form for offentlig institution, der skal levere resultater for de midler, den modtager. 13

18 Institutionel netværksanalyse bottom-up I dette afsnit præsenteres Bogasons institutionelle netværksanalyse bottom-up, der udgør rammen for specialets analyse. Bogasons model er valgt på grund af dens bottom-up tilgang, der sætter fokus på den konkrete interaktion mellem aktører i et netværk fremfor for formelle procedurer og organisationer. Som det foregående afsnit har vist, er der sket en udvikling i retning af en decentralisering af den offentlige magtudøvelse, hvor policyprocesser i videre udstrækning end tidligere udspiller sig i netværk på tværs af organisatoriske og sektorielle skel. En central implikation ved denne udvikling er, at analyser af policyprocesser dermed ikke bør tage udgangspunkt i formelle organisationer, men i stedet bør forholde sig åbent til, hvilke aktører, der spiller en rolle i relation til en given policy (Gjelstrup & Sørensen 2007: 30). Bogasons model for institutionel netværksanalyse bottom-up er netop udarbejdet med henblik på at favne den øgede kompleksitet, der karakteriserer policyprocesser under postmoderne forhold i netværk bestående af relativt autonome aktører på tværs af organisatoriske grænser. På den baggrund præsenterer jeg derfor først den forståelse af handling, som ligger til grund for Bogasons analysemodel, for herefter at præsentere Bogasons institutionsbegreb, der ligeledes lægger vægt aktørernes interaktion som rammeskabende. Til sidst gennemgås de fire analysedele i Bogasons institutionelle netværksanalyse bottom-up. Aktør-struktur kompromis Et omdrejningspunkt for institutionel netværksanalyse bottom-up er at iagttage, hvordan policyprocesser formes gennem interaktionen mellem aktører i policynetværk. Bogasons opfattelse af relationen mellem aktør og struktur placerer sig mellem de to yderpositioner, der udgør den generelle diskussion af aktør-struktur relationen i samfundsforskningen (Jensen 1991: 7). På den ene side findes en strukturalistisk position, hvor strukturer anses som afkoblede fra aktører i den forstand, at aktører ikke påvirker, men kun påvirkes, af omgivende strukturer. På den anden side findes en individualistisk position, der tager udgangspunkt i individets autonomi, og betragter individet som en aktør, der handler målrationelt eller ud fra personlig præference (Bogason 2001: 54-56). Begge positioner risikerer at ende i mangelfulde forklaringer, da de, ved at fokusere ensidigt på enten struktur eller aktør, overser den anden side af den sociale virkelighed (Jensen 1991: 12-13). 14

19 Bogason indtager en position midt imellem, hvor aktøren kan handle selvstændigt, men ikke kan stille sig udenfor strukturernes påvirkning. Denne position kan betegnes actor cum structure, og fungerer som et kompromis mellem aktør-struktur modsætningen (Bogason 2001: 63). Her er strukturen ikke blot en passiv ramme, der enten er begrænsende eller mulighedsudvidende, men en ressource som aktøren kan benytte til at opnå egne eller kollektive målsætninger. Aktøren handler ikke kun indenfor strukturen, men handler også i forhold til denne, og kan dermed ændre eller udvide handlerummet, således at nye handlinger bliver mulige (ibid.). Udgangspunktet for specialets analyse er altså, at aktørens handlerum er begrænset af den strukturelle ramme, men at aktøren også har mulighed for at handle selvstændigt og påvirke denne ramme. Således er policyaktørerne i policynetværket omkring frivilligcentret påvirket af deres organisatoriske tilhørsforhold, og af de gældende normer, regler og roller i netværket, men de har samtidig mulighed for at påvirke disse strukturelle rammer, hvor policynetværket netop er resultat af disse påvirkninger. I den forbindelse skriver Bogason: [I]nteraction does not take place in vacuo, it is embedded in what will be conceptualized as institutional arrangements, channeling interests and guiding behavior towards solutions of common interest, rather than conflict over scarce resources. The institutional arrangements, however, are not like relatively rigid organizations and their standard procedures for action; they only persevere as a result of the acceptance of individuals acting within them ( ) (Bogason 2001: 6) I Bogasons analysemodel kan et netværk ses som et institutionelt arrangement, der opstår i relation til løsningen af et policyproblem, og som kan skabe sine egne normer og forudsætninger for handling. I det følgende afsnit vil jeg derfor redgøre for Bogasons institutions-begreb. Institutioner I Bogasons institutionsbegreb er det netværksaspektet, og ikke den formelle organisation, der danner udgangspunkt for definitionen af institutioner. Bogason definerer en institution som an authorative interaction network linked to a policy problem. Among the participants in the network one can identify a set of general norms for behavior and a set of positions with specified rules for behavior. The institution has a potential to help generate order in relation to the policy problem. It tends to induce a collective understanding of meaning among 15

20 the participants (Bogason 2001: 110). Med denne definitions anvendelse af begrebet interaction network understreges det, at den formelle organisation ikke udgør undersøgelsens analyseobjekt, men at opmærksomheden i stedet rettes mod grupper af aktører med en høj grad af interaktion. Det er en mulighed, at den formelle organisation afgrænser sådanne interaktions-mønstre, men denne mulighed bør kun opfattes som en hypotese, frem for en forudindtaget antagelse (ibid.). Afgrænsningen af institutionen sker i henhold til policyproblem-begrebet, der angiver den problemstilling, som netværkets aktører er trådt sammen med henblik på at løse. Det er i den relation en central pointe, at der kan eksistere forskellige opfattelser af policyproblemet aktørerne imellem, om end der i tilfælde med en stærke institutioner er en forventning om, at aktørerne har en relativt overensstemmende opfattelse af formålet med deres handlinger. Denne overensstemmelse knytter sig til norm-begrebet i Bogasons definition af institutioner, som indebærer, at der i institutionen eksisterer et generelt sæt af normer for handling, som medvirker til at skabe koordineret handling mellem institutionens aktører. Endelig opstår der som følge af interaktionen mellem aktørerne en række positioner med tilknyttede regler for handling (ibid.). Disse institutionelle del-elementer danner grundlag for institutionens potentiale til at skabe orden og mening, forstået som, at aktørerne handler forudsigeligt og opretholder deres engagement i netværkets aktiviteter, fordi de er meningsfulde for aktørerne. De fire analysetrin i institutionel netværksanalyse bottom-up I dette afsnit præsenteres Bogasons institutionelle netværksanalyse bottom-up, der danner rammen for specialets analyse af policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. Udviklingen fra det moderne i retning af det postmoderne, og den dertilhørende fragmentering af traditionelle institutioner og ændringer i måden hvorpå offentlig magt udøves, fordrer en tilgang til analyse af policyprocesser, som ikke tager udgangspunkt i en stabil og velafgrænset organisation, hvor beslutninger omsættes til handling i en hierarkisk proces fra beslutningstager til udførende niveau. Bogasons model for institutionel netværksanalyse bottom-up er netop udarbejdet med henblik på at favne den øgede kompleksitet, der karakteriserer policyprocesser under postmoderne forhold i netværk bestående af relativt autonome aktører på tværs af organisatoriske grænser. Bogasons analysemodel består af fire trin, der har følgende formål: 1) Identifikation af policy-problemet 2) Afdækning af policynetværket 3) Identifikation af normer og regler for handling i netværket 16

21 4) Analyse af aktørernes opfattelser af orden og mening (Bogason 2001: ) Af hensyn til læsevenlighed, og for at styrke den analytiske argumentation, er der i specialet byttet om på analysetrin 2) og 3), således at analysen af positioner og netværk kommer før analysen af normer og regler. Netværksanalysen er den eneste del af specialet, som anlægger et tidsmæssigt dynamisk perspektiv på policynetværket. Den tidligere introduktion af netværkets udvikling bidrager til at etablere et grundlag for den videre analyse, der muliggør en kobling mellem netværkets normer og regler med hændelser i netværkets historie. Bogasons analysemodel kan kritiseres for at mangle et dynamisk aspekt i sin tilgang til analysen af policyprocesser, der jo netop er dynamiske og ændrer sig over tid (Flugt & Gjelstrup 2007: 151). Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at Bogasons analysemodel er udviklet med henblik på at drive den empiriske analyse fremad, hvorfor modellen i princippet bør appliceres, hvor gang man støder på et nyt analytisk område i sin undersøgelse (ibid.). Policyproblemet Policyproblemet udgør udgangspunktet for netværksanalysen, da policyproblemet er anledning til, at der overhovedet opstår et netværk, som kan blive genstand for analyse. Bogason definerer et policyproblem som a problem that in the view of some actors requires action to be taken by several actors or requires action to be taken by an actor on behalf of several other actors (Bogason 2001: 111). I tilfældet med policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted, er frivilligcentret opstået som følge af Socialministeriets frivilligcenterpulje, der har til formål at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse på det sociale område (Socialministeriet 2005: 2). Som jeg beskrev i afsnittet om offentlig policy under postmoderne forhold, forløber policyprocesser under postmoderne forhold i højere grad i decentrale netværk på tværs af traditionelle organisatoriske og sektorielle skel, hvorfor det er en sandsynlig antagelse, at der eksisterer forskellige fortolkninger af policyproblemet aktørerne imellem. Det er således ikke sikkert, at aktørerne overhovedet har samme opfattelse af, hvad problemet er, eller hvordan det skal løses, og hvem der skal deltage i løsningen. The point is that at a certain time, a decision to invoke public action has been made by a political body, and such a decision then forms the backbone of the policy. However the ensuing development and implementation process may take us to other places than the fathers of the policy had thought (Bogason 2001: ). Policy er resultat af en politisk beslutning, der så at sige udgør rygraden i policy og indikerer den oprindelige problemopfattelse, som aktørerne i udgangspunktet skal forholde sig til. Den 17

22 oprindelige opfattelse af policyproblemet, og de tiltag der træffes beslutning om at foretage, udgør altså ét perspektiv på policy, men idet andre aktører involveres i policyprocessen er det muligt, at der opstår andre perspektiver på policy. Disse perspektiver er centrale at afdække, da de rummer vigtig information om, hvorfor forskellige aktører engagerer sig i samarbejde med andre om løsningen af en problemstilling, samt hvilke målsætninger, de kan tænkes at arbejde i retning af. Forskellige fortolkninger af policyproblemet kan udgøre en udfordring for muligheden for samarbejde mellem et givent netværks aktører, og det er derfor vigtigt, at aktørerne deler en fælles referenceramme for forståelsen af policyproblemet. [I]t is crucial that actors share a common understanding of what the policyproblem is about, or at least that the actors have a common language or frame of reference for discussing how to interpret the problems (Bogason 2001: 112). Dette speciales analyse af policyproblemet er derfor struktureret omkring policyaktørernes referenceramme for opfattelsen af policyproblemet og de dertilhørende fortolkninger af, hvilke udfordringer Frivilligcenter Givsted skal bidrage til at løse. Positioner og netværk Positions- og netværksanalysen beskæftiger sig med policynetværkets opbygning og sammensætning, og har til formål at identificere de positioner og relationer, der er opstået som følge af interaktionen mellem aktørerne, som er trådt sammen i forbindelse med policyproblemet. Afsættet for analysen er, som i de andre analyser, en forståelse af, at aktør og struktur er gensidigt påvirkende. Policynetværket udgør således en struktur bestående af en række positioner, der er opstået som følge af de individuelle aktørers interaktion med hinanden. Positioner kan således defineres som a cluster of expectations about relevant behaviour in specified situations (Bogason 2001: 125). Analysen fokuserer derfor overvejende på aktørernes forventninger til handling, og deres opfattelse af roller i netværket, frem for de formelle regler for interaktion, som gør sig gældende i netværket. Netværkets formelle regler spiller dog en rolle i forhold til positionerne, da der kan være sanktioner forbundet med at bryde dem. De regler som gør sig gældende i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted behandles i det efterfølgende analysetrin, normer og regler. Positions- og netværksanalysen udgør et centralt grundlag for den videre analyse af, hvilke normer og regler, der kan identificeres i policynetværket. Udviklingen i policynetværkets sammensætning, og den nuværende opfattelse af netværkets positioner med de dertilhørende forventninger til handling, tegner konturerne af de klynger af normer, som eksisterer i policynetværket. I specialets analyse af netværkets udvikling er der foretaget en sekvensering af netværkets udvikling, hvilket 18

23 bidrager til at skabe en bedre forståelse af netværkets nuværende sammensætning af positioner og relationer. Positions- og netværksanalysen beskæftiger sig dermed også med udviklingen i netværkets sammensætning, og centrale tidligere processer som f.eks. stiftelsen af frivilligcenterforeningen og den efterfølgende dialog med kommunen om etableringen af centret. Tidligere hændelser i netværket forsvinder ikke fra netværksaktørernes bevidsthed, men udgør derimod kilder til de fortolkninger og opfattelser, som medvirker til at udforme handling i netværket. Normer og regler Denne del af Bogasons analysemodel beskæftiger sig med policynetværkets normer og regler. Normer og regler udgør centrale elementer i institutionsbegrebet, hvor disse begreber dækker over formelle og uformelle forhold, som er medvirkende til at forme policyaktørernes handlinger. Regler udgør den formelle side af disse handlingsregulerende, eller fremmende, institutionelle delelementer. Det ligger i regelbegrebets natur, at der er tale om eksplicit formulerede retningslinjer for handling, da regler er nødt til at være kendte for at kunne følges (Bogason 2001: 121). Det udgør dog samtidig et grundvilkår for regler, at de konstant udsættes for fortolkning, og at man derfor ikke som udgangspunkt kan antage, at regler afspejler et givent policynetværks reelle handlinger. Det er samtidig muligt, at aktører, enten bevidst eller ubevidst, bryder regler, hvilket kan have negative konsekvenser for et givent samarbejde. Afvigelse fra regler kan håndteres på forskellige måder, eksempelvis gennem inddragelse af en autoritet, som kan træffe en afgørelse, som de pågældende aktører finder legitim og accepterer. Bogason nævner i den forbindelse retsvæsnet som et eksempel på, hvordan der kan skabes, om ikke enighed, så orden, i forbindelse med konfliktuerende fortolkning af regler (Bogason 2001: 122). Andre eksempler kan være virksomheder eller offentlige organisationer, hvor en overordnet kan inddrages med henblik på at afgøre uenigheder om fortolkning af regler. I tilfældet med policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted er aktørerne dog ikke på samme måde underlagt sådanne strukturer, som kan medvirke til at skabe orden i forbindelse med uenighed om regler, da netværkets aktører dels stammer fra forskellige organisationer og samtidig, for nogens vedkommende, er frivillige, som principielt ikke kan underlægges afgørelser fra foresatte. Et andet centralt element for skabelsen af orden i netværket er aktørernes normer for handling. Hvis de normer, som eksisterer i et givent netværk, ikke understøtter netværkets regler, er det en mulighed, at reglerne kan ændres, så der skabes overensstemmelse mellem normer og regler. En sådan udvikling er dog kun sandsynlig, hvis 19

24 normerne hos de personer, som har mulighed for at ændre reglerne, tillader det. Udgangspunktet for normbegrebet er en antagelse om, at enkelte aktørers opfattelse af deres omverden er præget af nogle grundlæggende værdier. Værdier kan defineres som binding conceptions of rank order, importance or desireability of individuals and/or things based on a certain perspective, for example beauty, ethics, applicability (Bogason 2001: 118). Der er altså tale om forskellige perspektiver, som danner baggrund for individers præferencer og fortolkninger af omverdenen. Aktørernes normer udspringer af disse værdier, og udgør opfattelser af, hvilke former for handling, der stemmer overens med aktørens værdisæt Values tell us something about importance, norms about directions for action (ibid.). Orden og mening Analysen af orden og mening er sidste trin i Bogasons analysemodel, og beskæftiger sig med, hvorvidt en institution medvirker til at skabe orden, og hvad en institution giver dens medlemmer i udbytte for deres deltagelse (Bogason 2001: 129). Bogason definerer orden som summen af et netværks normer, der tilsammen kan medvirke til at skabe koordineret og forudsigelig handling (Flugt & Gjelstrup 2007:158). I den forbindelse er det en forudsætning for skabelsen af orden, at de normer som knytter sig til et netværks positioner er overensstemmende, og ikke dermed ikke fordrer divergerende handling. Orden har ifølge Bogason en værdi for de aktører, som samarbejder indenfor rammerne af et netværk, da den fjerner usikkerhed i forhold til, hvilke handlinger der foregår indenfor rammerne af netværket, og gør det muligt at forudsige andre aktørers adfærd. Meningsbegrebet refererer til, hvorvidt netværkets aktører oplever, at deres indsats skaber resultater, som er meningsfyldte i henhold til deres værdier (Bogason 2001: 130). Mening spiller således en vigtig rolle for netværksaktørernes incitament og lyst til fortsat at engagere sig i et givent samarbejde. Materielle goder kan i den henseende medvirke til at opretholde aktørers deltagelse i et samarbejde, men ikke-materielle goder udgør også et væsentligt aspekt i skabelsen af mening. Dette gør sig især gældende i samspillet omkring Frivilligcenter Givsted, hvor en stor del af netværksaktørerne er frivillige. Analysen af orden og mening i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted beskæftiger sig således med, hvordan den orden som karakteriserer policynetværket fordrer handlinger som er meningsfyldte for de deltagende aktører, og dermed bidrager til at opretholde deres fortsatte engagement i samspillet. 20

25 Metode I dette kapitel præsenteres de metodiske valg, der ligger til grund for specialets udformning. Først begrundes valget af hermeneutik som videnskabsteoretisk grundlag for specialet, og derefter præsenteres det kvalitative casestudie, som udgør specialets forskningsstrategi. Den hermeneutiske og kvalitative tilgang understøtter det bottom-up perspektiv, der findes i Bogasons analysemodel, som danner rammen om specialets analyse. I kapitlet operationaliseres modellen i forhold til specialets empiri-indsamling og bearbejdning. Sidste del af kapitlet beskriver de metoder, som specialet benytter, og hvordan de er anvendt. Løbende gennem kapitlet vurderes de metodiske valg vurderes i forhold til specialets validitet, det vil sige gyldigheden af specialets resultater. Validiteten i kvalitative undersøgelser sikres netop gennem argumentation og refleksion (Bryman 2004: 271). Hermeneutisk grundlag Specialet baserer sig på hermeneutisk videnskabsteori. Hermeneutikken tilhører den fortolkende retning inden for samfundsvidenskaben, hvor forståelse og fortolkning kommer før forklaring (Højbjerg 2005: 309). Den hermeneutiske analyse retter sig mod sociale aktører og fænomener, og det er deres forståelse og opfattelse, som fortolkes gennem analysen (ibid.). Tilgangen harmonerer med Bogasons analysemodel, hvor det netop er aktørernes opfattelser, der er centrum for analysen af policyprocesser. Et grundlæggende princip i den hermeneutiske tradition, der dækker over flere forskellige retninger, er den hermeneutiske cirkel. Princippet er, at forståelse opnås gennem en cirkulær vekselvirkning mellem del og helhed (Højbjerg 2005: 312). I den metodiske hermeneutik, som specialet orienterer sig mod, kan del-helhedsrelationen f.eks. være en tekst (del) og dens kontekst (helhed), i modsætning til den traditionelle hermeneutik, hvor teksten både er del og helhed (Højbjerg 2005: ). I specialet opfattes netværksaktørerne som delene, mens helheden er deres institutionelle og organisatoriske kontekst. Aktørernes opfattelser og fortolkninger skal altså tolkes på baggrund af deres position i policynetværket og deres organisatoriske baggrund, ligesom at policynetværket omvendt også skal tolkes ud fra netværksaktørernes opfattelser af f.eks. roller og normer, da disse er formende for netværket. 21

26 Et andet hermeneutisk princip, der har betydning for specialets analyse, er, som indledningsvis antydet, iagttagelsen om sociale aktører som betydningsbærende. Princippet gælder både de aktører, som analyseres, og forskeren selv. Forskeren er også bærer af betydning, og forskerens fordomme eller forforståelse vil uundgåeligt influere på forskningsprocessen og dens resultater (Berg-Sørensen 2012: 222). Derfor må forskeren sætte sine fordomme i spil gennem åbenhed og refleksion, hvilket jeg i analysen har tilstræbt gennem den åbne og pragmatiske tilgang, som Bogasons analysemodel tilbyder. Specialets undersøgelse er derfor primært foregået induktivt. Det vil sige at formålet med undersøgelsen ikke har været at efterprøve en bestemt teori, men i stedet at lade empirien udfolde sig (Bryman 2004: ). Undersøgelsen har imidlertid også et deduktivt præg, da jeg har valgt en bestemt analysemodel, Bogasons institutionelle netværksanalyse bottom-up, til at strukturere specialets empiriindsamling og -bearbejdning. Modellen har betydning for de empiriske opdagelser, som jeg har hæftet mig ved, men da de analysebærende begreber i modellen (policyproblem, normer, positioner mv.), alle er åbne kategorier, der ikke er udfyldt med et bestemt meningsindhold på forhånd, har det været muligt at bibeholde en eksplorativ tilgang til det empiriske materiale. Eksempelvis sætter modellen fokus på netværkets normer, men uden at angive hvilke normer, forskeren skal lede efter. På den måde gør modellen det muligt at foretage en induktiv analyse, hvor de empiriske opdagelser struktureres efter forskellige bærende begreber, men uden at disse tilskrives et præ-defineret indhold. Det induktive element understøttes endvidere af de metoder, som specialet anvender, hvor policyproblemer, positioner og normer mv., afdækkes nedefra gennem aktørernes iagttagelser og fortolkninger. I det følgende afsnit præsenteres det kvalitative casestudie, som udgør specialets forskningsstrategi, der ligesom specialets øvrige metodiske elementer afspejler hermeneutikkens metodologiske principper i deres fokus på aktørens opfattelser og fortolkninger. Kvalitativt casestudie Specialet er udformet som et kvalitativt casestudie af policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. Det kvalitative casestudie er en forskningsstrategi, der fokuserer på et konkret og afgrænset fænomen, for at opnå detaljeret forståelse af kompleksiteten i det undersøgte fænomen (Bryman 2004: 48). Den kvalitative forskningsstrategi er valgt på grund af specialets forståelsesorienterede 22

27 erkendelsesmål, der bedst kan besvares gennem en kvalitativ tilgang, da denne muliggør dybdegående analyse af forståelser og fortolkninger i den udvalgte case. Modsat det kvantitative studie, der fokuserer på årsagssammenhænge, kan det kvalitative studie bruges til at undersøge mere komplekse sammenhænge og processer (Bryman 2004: 287). F.eks. ville en kvantitativ registrering af forskellige typer af organisationer i policynetværket, kunne give indsigt i den formelle struktur.. Denne viden vil imidlertid ikke nødvendigvis afspejle den faktiske tilstand i policynetværket, hvor aktørernes interaktion, opfattelse af normer og regler mv., der ikke på samme måde lader sig kvantificere, er afgørende for policyprocessens udfald. Med det kvalitative casestudie opnår man således dybde på bekostning af den bredde, der kan opnås i kvantitative studier. Det betyder også, at den viden som casestudiet genererer er kontektsafhængig og ikke-generaliserbar i gængs videnskabelig forstand (Flyvbjerg 2006: 220). Formålet med specialet er da heller ikke at generalisere, men at opnå bedre forståelse af, hvordan policy udmøntes i et lokalt netværk af policyaktører. Specialets resultater vil i stedet kunne anvendes til at analytisk generalisering, hvor resultaterne kan anvendes i forhold til andre cases, der ligner den udvalgte, såfremt at casen er udvalgt strategisk og udgør et kraftfuldt eksempel (Flyvbjerg 2006: 228). I det følgende afsnit vil jeg derfor argumenterer for, hvorfor og hvordan policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted er udvalgt som case. Udvælgelse af case Policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted er valgt som case som følge af to afgørende faktorer, der er med til at gøre det interessant som case i forhold til specialets interesse for samspillet mellem frivillige og offentlige aktører. En strategisk caseudvælgelse kræver en vis forhåndsviden om det område, man ønsker at undersøge (Flyvbjerg 2006: 232). Gennem den landsdækkende evaluering af frivilligcentrene fandt jeg frem til det første udvælgelseskriterium, nemlig at det udvalgte center helst skulle være organiseret som forening, da det er med til understrege centrets hybride karakter (Skov Henriksen & Marthedal 2006; Skov Henriksen 2008; Skov Henriksen 2009). De fleste frivilligcentre er organiseret som foreninger, mens omkring en tredjedel i 2008 var organiseret som selvejende institutioner (Henriksen 2009: 22). Frivilligcenter Givsted er organiseret som forening, og ledes af en bestyrelse, der består af repræsentanter fra de foreninger, der er medlem af frivilligcenterforeningen. Centeret hører altså formelt set til uden for kommunens organisation. Samtidig er centret forpligtet til at overholde en række kommunale krav 23

28 som følge af den kommunale delfinansiering, hvilket er med til at trække centret tættere på kommunen. De frivilligcentre, der er organiseret som selvejende institutioner, er underlagt et lignende krydspres, men da foreningsorganiseringen lægger op til en høj grad af uafhængighed fra det offentlige, formoder jeg, at er der er større identitetskonflikter forbundet med de centre, der er der er organiseret som foreninger. Det andet udvælgelseskriterium for casen, hænger også sammen med mit ønske om at finde en case, der kunne udstille nogle af de udfordringer, der er forbundet med at skabe samspil mellem frivillige og offentlige aktører gennem frivilligcentre. For at opfylde dette kriterium foretog jeg uformelle telefoninterviews med ansatte fra tre forskellige frivilligcentre, der pegede mig i retning af, at samarbejdet mellem Frivilligcenter Givsted og Givsted Kommune skulle være særlig problemfyldt. For at teste disse påstande foretog jeg også et telefoninterview med lederen af Frivilligcenter Givsted, der bekræftede, at samarbejdet med kommunen var problematisk. Den efterfølgende empiriindsamling viste sidenhen, at det ikke kun var samarbejdet mellem kommunen og centret, der ikke fungerede optimalt, men at samarbejdet med de øvrige policyaktører, de offentlige institutioner og de frivillige, heller ikke fungerede optimalt. Policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted kan betegnes som en ekstrem case, da den udgør et eksempel på et policynetværk, hvor samarbejdet formelt set og ud fra policyaktørernes opfattelser, ikke er velfungerende. En ekstrem eller afvigende case er ifølge Bent Flyvbjerg ofte meget informativ, fordi den som regel aktiverer flere aktører og mere grundlæggende mekanismer i den studerede situation i modsætning til tilfældige stikprøver med vægt på repræsentativitet (Flyvbjerg 1991: 149). Flyvbjerg skelner mellem fire forskellige casetyper; extreme/afvigende cases (særlig vellykkede/problemfyldte cases i en nærmere defineret forstand), maximum variation cases (udvælgelse med hensyn til størst mulig spredning), kritiske cases (hvis det ikke gælder for denne case, så gælder det ikke for nogen case) og paradigmiske cases (mønstereksempler, der kan fungere som metaforer for et givent område) (Flyvbjerg 1991: ). Ifølge Flyvbjerg vil en case sagtens kunne indeholde elementer af flere casetyper på engang. Eksempelvis kan der argumenteres for, at policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted som case også indeholder elementer af den paradigmiske case, da den fremhæver nogle af tendenser, der jf. teorikapitlet, gør sig gældende i den offentlige opgavevaretagelse på sociale område. Som tidligere nævnt kan den statslig initiering af frivilligcentre forstås som en del af den udvikling i retning af en øget grad af decentralisering, som bevirker at 24

29 udmøntningen af offentlig policy i videre udstrækning end tidligere sker i netværk som spænder på tværs af organisatoriske grænser. Typologiseringen af policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted som en ekstrem case, betyder ikke, at der ikke findes lignende eksempler, men at casen ikke er repræsentativ for alle frivilligcentre. Casen kan derimod være med til at belyse nogle af de komplekse mekanismer, der er med til at udfordre samspillet mellem frivillige og offentlige aktører i forbindelse med etableringen af frivilligcentre. Ud fra specialets forståelsesorienterede erkendelsesmål er det netop afgørende at forstå og anskueliggøre disse mekanismer og hvilke konsekvenser, de kan have, snarere end det er at finde ud af, hvor hyppigt en bestemt udfordring opstår (Flyvbjerg 1991: 149). Bottom-up tilgang Specialets bottom-up tilgang har også betydning for de metoder, som er valgt, da institutionel netværksanalyse bedst foretages med et kvalitativt forskningsdesign (Bogason 2001: 109). Tilgangen lægger vægt på aktørernes opfattelser og interaktion, hvilket kan indfanges med kvalitative metoder, der gør det muligt at analysere den undersøgte kontekst ud fra aktørenes opfattelser af den (Bryman 2004: 266). Blandt de første skridt i Bogasons analysemodel er at identificere hvilke aktører, der er involveret i og kan handle i forhold til det policyproblem, som undersøges. Til dette formål er sneboldmetoden særlig anvendelig, da den så at sige kan bruges til at kortlægge policynetværket nedefra gennem interviews med netværkets aktører (Bogason 2001: 125). Jeg vil derfor først præsentere sneboldsmetoden og specialets faktiske sneboldsforløb. Herefter redegøres for den kvalitative interviewform, som specialet benytter, og til sidst operationaliseres Bogasons analysemodel i forhold til specialets arbejdsspørgsmål og de konkrete interviewspørgsmål. Sneboldmetoden Til at identificere policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted har jeg anvendt sneboldmetoden (Bogason, 2000: 125). Metoden tager udgangspunkt i enkeltpersoner og faktiske processer i stedet for i formelle institutioner og fungerer ved, at forskeren udvælger en interviewperson blandt de aktører, der har deltaget i den undersøgte policyproces (ibid.). Denne person udpeger derpå andre centrale aktører i netværket, der igen peger på nogle nye, og sådan kan snebolden i princippet rulle, indtil alle berørte aktører er interviewet (Bryman 2004: ). 25

30 Jeg har dog valgt at afslutte kortlægningen, da jeg vurderede, at jeg havde fået interviewet repræsentanter for de centrale aktører i policynetværket. Vurderingen blev truffet på baggrund af respondenternes udpegning af samarbejdspartnere og på baggrund af specialets afgræsning af policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. Netværket er afgrænset til de lokale policyaktører, der har en direkte eller indirekte relation til frivilligcentret. Således omfatter netværket altså ikke alle lokale aktører, der beskæftiger sig med samspillet mellem frivillige og offentlige aktører på det sociale område, da dette havde været for omfattende i forhold til rammerne for dette speciale. De centrale policyaktører er på den baggrund Givsted Kommune, de offentlige institutioner, de frivillige og frivilligcentret, der er repræsenteret af en eller flere respondenter. I forhold til min afgræsning af policynetværket, mangler der en repræsentant for det politiske niveau i kommunen og en repræsentant for de uorganiserede frivillige, der ikke er medlem af en frivillig forening eller organisation. Kommunalpolitikerne fastlægger de politiske beslutninger, der danner udgangspunkt for kommunens overordnede udvikling. Kommunalbestyrelsen har blandt andet været med til at sætte fokus på frivillighed gennem Givsted-planerne, som angiver retningen for kommunens samlede udvikling. I forhold til det politiske niveau udpeger flere af respondenterne specifikt borgmesteren i Givsted Kommune som en central aktør. Det var det desværre ikke muligt at få en interviewaftale med Borgmesteren eller andre af kommunal politikerne i Givsted Kommune. De uorganiserede frivillige udgør en anden central aktørgruppe i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. I modsætning til kommunalpolitikere var der dog ingen respondenter, der specifikt udpegede de uorganiserede frivillige som en central målgruppe for policynetværkets aktiviteter, da kommunen lægger særlig vægt på, at frivilligcentret skal rekruttere denne type af frivillige frem for organiserede til de offentlige institutioner. Det lykkedes heller ikke at finde en repræsentant for de uorganiserede frivillige inden for den tidsramme, jeg havde afsat til empiri-indsamlingen. En praktisk ulempe ved sneboldmetoden er, at den er meget tidskrævende. Da respondenterne udpeges, mens empiriindsamlingen er i gang, er det for det meste ikke muligt at planlægge interview på forhånd. I det følgende afsnit vil jeg præsentere, hvordan den faktiske aktørkortlægning forløb. Det faktiske sneboldforløb Kortlægningen af policynetværkets aktører begyndte med et eksplorativt interview med lederen af Frivilligcenter Givsted. Jeg havde udpeget centerlederen ud fra den forventning, at han som policynetværkets nøgleperson ville være i stand til at udpege centrale aktører fra hele netværket. 26

31 På baggrund af dette interview tog jeg kontakt til flere af de aktører, som centerlederen havde omtalt. Egentlig var min intention, at jeg ville afdække netværket af policyaktører nedefra og starte med de frivillige, men da det viste sig at være tidskrævende at finde de centrale frivillige aktører, valgte jeg at fortsætte kortlægningen blandt de kommunale aktører. Herefter fortsatte jeg kortlægningen blandt de frivillige aktører, men hvor det var nemt at finde frem til de centrale aktører blandt de kommunale aktører, da deres rolle i netværket tager afsæt i formelle aftaler, var det sværere med de frivillige, da deres samarbejde med frivilligcentret ikke nødvendigvis er formaliseret. Dette vanskelligøres yderligere af, at specialet undersøger et samarbejdsnetværk, hvor der foregår mange forskelligartede aktiviteter, i stedet for at begrænse undersøgelsen til en enkelt aktivitet, hvor det ville være mere overskueligt at afdække de involverede aktører. Omvendt ville perspektivet i en sådan undersøgelse være mere begrænset, og det ville ikke på samme måde være muligt at anskue det lokale policynetværk omkring Frivilligcenter Givsted i sin helhed. Specialets undersøgelse er netop tilrettelagt med henblik på at forstå de mekanismer, der gør sig gældende i samspillet omkring frivilligcentret og ikke blot i et enkelt projekt eller aktivitet, da samspillet vil variere afhængig af den pågældende aktivitet. De frivillige aktører er på den baggrund repræsenteret af to frivillige med forskellige organisatorisk tilknytning, og med forskellig relation til frivilligcentret. Den ene repræsenterer en lille lokal forening og den anden repræsenterer to landsdækkende organisationer med lokalafdelinger i Givsted Kommune. Af hensyn til læsevenligheden benævnes repræsentanterne henholdsvis Den Foreningsfrivillige og Den Organisationsfrivillige i specialet. Den foreningsfrivillige er også medlem af bestyrelsen for frivilligcentret, men er i specialet udvalgt som repræsentant for den forening, han er medlem af. Begge repræsentanter omtales af centerlederen som centrale samarbejdspartnere for frivilligcentret. Det viste sig imidlertid, at Den Organisationsfrivillige hverken anså sig selv eller hendes organisation som samarbejdspartner til frivilligcentret. Det var gennemgående for sneboldforløbet, at der var en høj grad af overensstemmelse mellem policyaktørerne, når det kom til at udpege de centrale aktører, men det var imidlertid sjældent, at aktørerne? havde den samme opfattelse af hvad deres rolle var, og hvilke roller de andre havde. Efter interview med de frivillige, foretog jeg endnu et interview med lederen af frivilligcentret for at kunne spørge ind til nogle af de temaer og udfordringer, jeg var blevet opmærksom på gennem interviews med de andre netværksaktører. Til sidst foretog jeg et interview med direktøren fra Plejehjemmet Højgården, der er en selvejende institution i Givsted Kommune, som samarbejder med frivilligcentret om projekt Netværket målrettet mænd over 65 år. Jeg valgte at interviewe plejehjemsdirektøren, da centerlederen fremhævede Projekt Netværket som en central aktivitet. Derudover forventede jeg, at plejehjemsdirektørens kunne bidrage med perspektiver på 27

32 relationen mellem frivilligcentret og lokale offentlige institutioner. Det viste sig dog, at plejehjemmet kun indtager en perifer rolle i policynetværket, da samspillet omkring Projekt Netværket reelt set ikke var kommet i gang på tidspunktet for specialets empiri-indsamling. Det faktiske sneboldsforløb fremgår af model 1 nedenfor. Model 1 - Sneboldsforløbet Lederen af Frivilligcenter Givsted Direktør i Kulturforvaltningen Medarbejder i Kulturforvaltningen Organisationsfrivillig Direktør i Socialforvaltningen Medarbejder i Socialforvaltningen Foreningsfrivillig Lederen af Frivilligcenter Givsted Plejehjemsdirektør Kvalitative interview Specialets primære empiri består af kvalitative interview med de otte respondenter fra policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted, der blev udvalgt ved hjælp af sneboldsmetoden (se model 1). Respondenterne repræsenterer de organisationer og aktørgrupper, der indgår i policynetværket, og er valgt, fordi de varetager opgaver, der påvirker centeret direkte eller indirekte. I det nedenstående skema præsenteres respondenterne og deres organisatoriske tilhørsforhold, samt de formelle opgaver, som de har i relation til frivilligcentret. Opgaverne fortæller primært noget om deres formelle rolle i netværket, og kan dermed kun bruges som indikator for deres rolle i policynetværket samt deres relation til frivilligcentret. En vigtig pointe i den institutionelle netværksanalyse bottom-up er netop, at policyprocesser belyses ved at se på formelle såvel som 28

33 uformelle forhold, og at aktørernes opfattelser og fortolkninger er centrale for udfaldet af processen. Model 2 Oversigt over policyaktører samt deres opgaver og organisatoriske tilhørsforhold Organisation Respondent Opgave i relation til Frivilligcenter Givsted Kulturforvaltningen Direktør i Kulturforvaltningen Formandspost i den tværgående kommunale arbejdsgruppe vedr. frivillighed, chef for kontaktpersonen til frivilligcentret Medarbejder i Kulturforvaltningen Kontaktperson for Frivilligcentret, opfølgning på frivilligcentrets opgaver, herunder rekruttering af uorganiserede frivillige Socialforvaltningen Direktør i Socialforvaltningen Medlem af arbejdsgruppen, chef for frivilligcentrets tidligere kontaktperson Medarbejder i Socialforvaltningen Formelt set tidligere kontaktperson for frivilligcentret, løbende kontakt med frivilligcenterlederen om ad-hoc aktiviteter Plejehjemmet Højgården Plejehjemsdirektør Samarbejde med Frivilligcentret om projekt Netværket Frivilligcenter Givsted Centerleder Daglig ledelse af frivilligcentret: rekruttering af frivillige til kommunens institutioner, igangsættelse af egne projekter og foreningsservice i form af rådgivning. Foreningen Aktivitetsklubben Foreningsfrivillig Medlem af Frivilligcentrets bestyrelse, bruger af frivilligcentret Hjælpeorganisationen, Pensionistorganisationen, Seniorrådet Organisationsfrivillig Medlem af frivilligcenterforeningen 29

34 Det kvalitative interviews har til formål at frembringe en nuanceret forståelse af respondenternes opfattelser og fortolkninger af den undersøgte problemstilling (Kvale 1997: 221). Til det formål valgte jeg at gøre brug af en semistruktureret interviewform, da den giver nogle forholdsvis åbne rammer for samtale, hvorved det bliver muligt at følge respondentens argumenter samtidig med, at fokus fastholdes på det forudbestemte formål med interviewet (Kvale & Brinkmann 2009: 151). Med interviewene ønskede jeg at opnå indsigt i respondenternes deltagelse i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted, og jeg havde derfor udarbejdet semistrukturerede interviewguider, der havde til formål at få respondenterne til at tale om dette. Interviewguiderne kategoriserede de forskellige spørgsmål, som jeg ønskede at belyse, i fire overordnede temaer, der havde til formål at spørge ind til respondentens opfattelse af henholdsvis policyproblemet, roller og positioner, normer og regler, samt orden og mening i policynetværket (se bilag 1-4). På grund af forskelle i respondenternes baggrund og rolle i policynetværket, valgte jeg at udarbejde forskellige interviewguider, da jeg forventede, at respondenterne besad forskellig viden om netværket. Interviewguiderne blev justeret efterhånden, som jeg fik foretaget flere interviews og kom tættere på de centrale udfordringer i netværket. Det semistrukturerede interview fokuserer på de fænomener, som interviewpersonen tillægger betydning, men spørger også ind til områder, som respondenten ikke selv nævner. Ligesom i hermeneutikken er det centrale at forstå, hvordan verden opleves af de mennesker, som undersøges. For at være sikker på, at jeg havde opfattet respondent holdninger og opfattelser korrekt, forsøgte jeg, så vidt muligt, at samle op og spørge ind til respondentens udsagn uden at lede dem i en bestemt retning. Operationalisering af Bogasons analysemodel Operationaliseringen af Bogasons analysemodel har stor betydning for specialets validitet, da operationaliseringen har til formål at skabe sammenhæng mellem de teoretiske begreber og specialets undersøgelsesdesign. I nedenstående model operationaliseres begreberne fra Bogasons analysemodel i forhold til specialets arbejdsspørgsmål og til eksempler på de konkrete interviewspørgsmål fra interviewguiden. 30

35 Model 3 Operationalisering Arbejdsspørgsmål Begreber Eksempler på interviewspørgsmål Hvordan forstår policyaktørerne det policyproblem, som skal løses? Hvilke relationer og positioner eksisterer der i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted? Policyproblem Referenceramme for policyproblem Positioner Netværk Hvad karakteriserer udfordringer på sociale område? Hvilke udfordringer på det sociale område skal frivilligcentret hjælpe med at løse? Hvor går grænsen for inddragelsen af frivillige i den offentlige opgaveløsning? Hvordan samarbejder du med frivilligcentret? Hvilke forventninger har du til dine frivilligcentret/de frivillige/kommunen etc.? Er der overensstemmelse mellem kommunen og frivilligcentret om opgavefordelingen? Hvilke normer og regler gør sig gældende i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted? Hvad karakteriserer den nuværende orden i policynetværket, og giver netværkets indretning og aktiviteter mening i forhold til aktørernes behov og forventninger? Normer Regler Orden Mening Hvordan fastlægges jeres samarbejde med frivilligcentret? Hvilken rolle synes du frivillige skal spille i den offentlige opgaveløsning? Hvilke opgaver skal frivilligcentret prioritere og hvorfor? Har opfattelsen af løsninger på sociale udfordringer udviklet sig efter etableringen af frivilligcentret? I hvilken grad skaber det nuværende samarbejde med frivilligcentret forudsætninger for at løse udfordringer på det sociale område? Hvilken rolle ser du frivilligcentret spille i fremtidige sociale indsatser? Det det ikke vil være meningsfuldt for respondenten at blive spurgt direkte til deres opfattelser af policyproblemet, normer og regler mv., hvorfor at begreber er omsat til konkrete spørgsmål. Hver interviewguide kombinerer faktuelle spørgsmål (f.eks. hvilke opgaver varetager du?) med meningsorienterede spørgsmål (f.eks. hvilke opgaver burde du varetage/ikke varetage?). Det kan være en fordel at kombinere forskellige typer at interviewspørgsmål, således at der er mulighed for 31

36 at få flere forskellige refleksionsniveauer i spil (Kvale 1997: 135). Således indledte jeg eksempelvis de fleste interview med at spørge til informantens baggrund og arbejde, altså spørgsmål som er nemme for informanten at svare på, og som medvirker til at skabe en behagelig stemning og et godt afsæt for den videre samtale. Bearbejdning af empiri De gennemførte interview er blevet optaget på lydfil, og alle interview, på nær et enkelt, er transskriberet ordret. Transskriberingerne er godkendt af respondenterne, der i den forbindelse også har haft mulighed for at fremhæve eventuelle passager, som de ikke ville citeres for. Respondenterne er, ligesom navne på steder, organisationer mv., anonymiseret i specialet af fortrolighedshensyn. Transskriberinger og lydfilen til det interview der ikke er transskriberet, er ikke vedlagt i den offentligt tilgængelige version af specialet. Det samme gør sig gældende for bilag 7-10, som også rummer informationer, som kan kompromittere specialets anonymisering. Analysen af de transskriberede interview er foregået gennem en forholdsvis åben kodning, der tog udgangspunkt i specialets arbejdsspørgsmål og interviewguides, som jf. operationaliseringen er baseret på Bogasons analysemodel. Koderne er blevet udbygget løbende i takt med, at det blev tydeligere, hvilke temaer og udfordringer, der var centrale i materialet. Det samlede kodesæt fremgår af bilag 5. Kodningen er forløbet ved at centrale passager er blevet tilført en kode. De enkelte transskriberinger er blevet kodet af flere omgange i takt med udbygningen af kodeskemaet. I forhold til det interview som jeg af tidsmæssige årsager ikke fik transskriberet, er lydfilen blevet gennemlyttet af flere omgange, og de centrale passager blevet fuldtransskriberet. Kodningsprocessen afspejler specialets induktive perspektiv, da formålet var at identificere respondenternes opfattelser og fortolkninger, men har samtidig et deduktivt præg, da kodningen baserer sig på begreberne fra Bogasons analysemodel. Som tidligere nævnt kan disse begreber betegnes som åbne kategorier, der ikke er indholdsudfyldt på forhånd, hvilket gjorde det muligt at følge respondenternes argumenter i kodningsprocessen. Specialets sekundære empiri består af dokumenter og rapporter fra staten og fra de lokale aktører i policynetværket, som er analyseret for at skabe en bedre forståelse af de formelle betingelser, som gør sig gældende i policynetværket. 32

37 Lokal udmøntning af policy Dette kapitel udgør selve specialets analyse. I de følgende afsnit analyserer jeg, hvordan policy omkring frivilligcentre udmøntes af lokale policyaktører omkring Frivilligcenter Givsted. Analysen består af fire analysedele, der afspejler trinnene i Bogasons analysemodel. I den første analysedel identificeres policyaktørernes opfattelse af policyproblemet, som er den problemstilling, aktørerne er trådt sammen for at løse. Anden analysedel kortlægger relationer og positioner i policynetværket. Herefter analyseres netværkets regler og normer i specialets tredje analysedel. På baggrund af de tre delanalyser analyseres policynetværkets orden og mening i den fjerde og sidste analysedel. Orden udgør overordnet set summen af de normer, og hermed problemopfattelser, roller, positioner og regler, der er på spil i netværket. Analysen af orden og mening vil derfor sammentrække resultaterne fra de foregående analyser for at identificere, hvad der karakteriserer den nuværende orden i netværket. Endelig beskæftiger meningsanalysen sig med, hvordan netværkets sammensætning og aktiviteter bidrager til policyaktørernes engagement i samspillet omkring frivilligcentret samt, hvilke ønsker til forandring, der kan identificeres blandt aktørerne. En policy, flere policyproblemer I de følgende afsnit analyseres policyaktørernes opfattelser af det policyproblem, der danner baggrund for de frivilliges deltagelse i samspillet omkring frivilligcentret. Som overskriften indikerer, er der flere forskellige problemopfattelser tilstede i den lokale fortolkning af policy i netværket omkring Frivilligcenter Givsted. Det oprindelige policyproblem, der dannede baggrund for Socialministeriets beslutning om at understøtte udbredelsen og styrkelsen af frivilligcentre, omhandler øget inddragelse af frivillige i det offentlige. Blandt de lokale policyaktører er der både opfattelser, der minder om den oprindelige, og andre, der adskiller sig herfra ved at opfatte policyproblemet som et spørgsmål om, ikke at inddrage frivillige i den offentlige opgaveløsning. Formålet med at analysere policyproblemet er netop at afdække, hvordan det problem, som oprindeligt dannede baggrund for policy, altså en beslutning om handling, tolkes af de aktører, der skal udføre denne handling, da man ikke på forhånd kan forvente overensstemmelse herimellem. Først analyserer jeg derfor det oprindelige policyproblem, der ligger til grund for Socialministeriets 33

38 policy om frivilligcentrene. Herefter analyseres de lokale fortolkninger af policyproblemet, der gør sig gældende i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. Selvom policyaktørerne har forskellige opfattelser af policyproblemet, viser analysen, at deres referencerammer for fortolkningen af policyproblemet overordnet set er ens. Overordnet set sammenkædes policyproblemet om øget inddragelse af frivillig i det offentlige med et øget pres på den offentlige opgavevaretagelse i form af nedskæringer og øgede krav til den kommunale service. Det oprindelige policyproblem Puljen til etablering af frivilligcentre, som Frivilligcenter Givsted er etableret under, udspringer af Satspuljeforhandlingerne fra Det fremgår af den første ansøgningsvejledning til puljen, at aftalen udspringer af et politisk ønske om i endnu højere grad at inddrage de frivillige sociale organisationer i opgaveløsningen på det sociale område (Socialministeriet 2005: 2). Af puljevejledningen fremgår det, at uorganiserede frivillige og frivillige foreninger er en del af målgruppen for policy sammen med de frivillige sociale organisationer, hvorfor specialet tolker det oprindelige policyproblem som et spørgsmål om at skabe en øget inddragelse af frivillige (og ikke blot af en bestemt type frivillige) i den offentlige opgavevaretagelse (ibid.). På tidspunktet for etableringen af puljen havde der gennem en længere periode været politisk fokus på at skabe en øget inddragelse af frivillige, ligesom kommunerne syv år forinden var blevet pålagt at samarbejde med frivillige om opgaveløsningen på det sociale område gennem 18 i Lov om Social Service. Socialministeriet har løbende fulgt udviklingen i samarbejdet gennem afrapporteringer fra kommunerne og udarbejdelse af årlige 18- redegørelser. 3 På tiden omkring etableringen af Frivilligcenterpuljen fra 2005 havde Socialministeriet bestilt en sammenlagt 18-redegørelse for årene 2003 og Den tidligere 18-redegørelse for årene 2001 og 2002, som var udarbejdet af CASA, havde givet anledning til en opfattelse i Socialministeriet af, at samspillet mellem kommunerne og de frivillige var stagneret. Det var derfor blevet bestemt, at den nye 18-redegørelse for 2003 og 2004 især skulle beskæftige sig med den såkaldte stagnationstese (Rambøll 2005: 1). Redegørelsen gjorde empiriske fund som kunne understøtte tesen om, at samspillet var stagneret, men fortolkningen blev gjort med forbehold i Lov om Social Service ændrede navn til 18 efter kommunalreformen i Af forståelsesmæssige hensyn kaldes de årlige redegørelser konsekvent 18-redegørelser i dette speciale. 34

39 Stagnationstesen synes særligt at være udsprunget af centrale aktørers læsninger af de tidligere redegørelser for 115-arbejdet og særligt i forbindelse med den sidste af de redegørelser, der blev udarbejdet af CASA. Det er værd at bemærke, at det er i fortolkningerne af redegørelserne, at man finder præsentationen af stagnation som et problem. Begrebet optræder ikke i selve redegørelsen for 2002, ligesom de konklusioner, som CASA drager, ikke entydigt leder tankerne over på, at samarbejdet er stagneret. (Rambøll 2005: 3) Stagnationstesen knytter sig ifølge Rambøll-rapporten dels til, at kommunerne ikke i ønskværdig grad gjorde brug af de muligheder, der var stillet dem til rådighed inden for rammerne af 18, hvor staten gennem bloktilskuddet årligt tildeler kommunerne midler, som er øremærket uddeling til frivillige aktører på det sociale område. Men rapporten knyttede også udfordringen til de frivillige, som ifølge rapporten i mange tilfælde udelukkende var motiverede af deres lyst til det frivillige arbejde, hvilket vanskeliggjorde bestræbelser på at skabe samarbejde med kommunerne om nye aktiviteter, som adskilte sig fra de aktiviteter, som de frivillige allerede var engageret i (Rambøll 2005: 7). Udfordringen i forbindelse med ønsket om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse på det sociale område knytter sig således både til kommunerne og de frivillige. Policyproblemet er karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet, da dets løsning kræver handling fra aktører, som ligger uden for rækkevidde af de styringsmidler, som Socialministeriet i andre tilfælde ville have til sin rådighed. Hvor staten traditionelt set, enten selv eller gennem f.eks. udlicitering, har taget sig af opgaver, som den ønskede udført, er der her tale om en alternativ situation, hvor udfordringer på det sociale område ikke søges løst inden for rammerne af stat eller marked. Netop i kraft af, at der er tale om frivilligt arbejde, er der begrænsede sanktionsmidler til rådighed for Socialministeriet til at understøtte implementeringen af policy, da frivillige i sagens natur ikke gennem regler kan pålægges at engagere sig i løsningen af udfordringer på det sociale område, som det ellers ville være tilfældet, hvis målgruppen for policy fandtes inden for staten. Der knytter sig derfor en særlig styringsmæssig udfordring til implementering af policy. Denne udfordring er toleddet, da policy også henvender sig til kommunerne, og fordrer, at disse kommuner ændrer deres rutiner omkring opgavevaretagelse på det sociale område. 18 redegørelsen anbefalede frivilligcentrene som en mulig løsning, der kunne medvirke til at fremme innovation og nytænkning. 35

40 Det er ikke vores vurdering, at forandring i tildeling af 115-støtte til kommunerne nødvendigvis vil forplante sig videre til udvikling i kvaliteten af det lokale frivillige arbejde. Man vil efter al sandsynlighed se en udvikling i kvantiteten - man vil se mere af det, man allerede ser - men det er ikke en garanti for innovation. Er sigtet at fremme innovation og nytænkning, synes intentionen med at udvikle frivilligcentre - der netop hiver det frivillige sociale arbejde ud af dets partikulære forankring - at være én mulighed. (Rambøll 2005: 10-11) Den måde, som frivilligcenterpuljen er udformet på, afspejler denne fortolkning af policyproblemet, idet frivilligcentrene, skal understøtte det lokale frivillige foreningsliv og skabe nye netværk mellem frivillige og offentlige aktører. Policyproblemet kan i den optik tolkes som et spørgsmål om at skabe en institutionel ramme omkring samarbejdet mellem kommuner og frivillige, som fordrer en socialisering i retning af fælles normer og opfattelser af egne andres roller på det sociale område frivillige og kommunale aktører imellem. Det efterfølgende afsnit udforsker de lokale fortolkninger af policyproblemet, hvor der i det lokale policynetværk eksisterer divergerende, og i nogle tilfælde modsatrettede opfattelser af policyproblemet. De lokale fortolkninger af policyproblemet Analysen af de lokale fortolkninger af policyproblemet beskæftiger sig med, hvordan policyproblemet opfattes af aktørerne i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. Da der kan spores overensstemmende opfattelser af policyproblemet inden for rammerne af aktørernes organisatoriske tilhørsforhold, er analysen struktureret omkring de organisationer og aktørgrupper, som indgår i policynetværket; henholdsvis Givsted Kommune, de frivillige og frivilligcentret. Givsted Kommune Frivillighed har gennem den senere årrække materialiseret sig som et fokusområde i Givsted Kommune i form af en stigende lokalpolitisk interesse i inddragelse af frivillige i løsningen af kommunale opgaver, og samtlige af kommunens forvaltninger er i dag pålagt at arbejde med inddragelse af frivillige i relation til løsningen af de opgaver, som hører under deres forvaltningsmæssige ansvarsområder. En analyse af Givsted-planerne for årene , som er kommunens strategiske sty- 36

41 ringsredskab og kvalitetskontrakt, viser, at frivillighed på det sociale område første gang nævnes i (Givsted Kommune 2007; 2008; 2009; 2010; 2011; 2012 og 2013). Frivillighed nævnes her i forbindelse med kvalitetsreformen 5 som en mulig løsning på øgede krav til den kommunale serviceproduktion (Givsted Kommune 2008: 15). Den næste store udfordring for det danske samfund udspringer af den virkelighed vi oplever i dag. Den offentlige sektor stilles overfor krav om velfærdsydelser fra stadig mere krævende borgere. ( ) Kvalitetsreformens budskab er, at kvalitet opnås gennem samarbejde og nytænkning, dels for at udnytte alle forhåndenværende ressourcer og udnytte dem optimalt, og dels for at sætte fokus på det vigtige nemlig borgerens møde med det offentlige. Ressourcerne er ikke alene offentlige, men kan være både fra den private sektor og den frivillige sektor. (Givsted-planen 2008: 15) I Givsted-planerne for de efterfølgende år, nævnes inddragelse af frivillige i den offentlige opgaveløsning i stigende grad, hvor der indledningsvis er fokus på samspillet med frivillige, som et spørgsmål om f.eks. at inddrage pårørende og tidligere ansatte i arbejdet på plejehjem. Med tiden sker der en udvikling i den officielle holdning til frivillighed, som er beskrevet i Givsted-planerne, hvor der lægges op til, at ansvaret for sociale og sundhedsmæssige forhold i højere grad skal placeres i civilsamfundet (Givsted-planen 2009: 22). Undersøgelsen af det lokale policynetværk omkring Frivilligcenter Givsted viste, at dette fokus er afspejlet blandt de kommunale aktører, som indgår i samspillet med frivilligcentret. Bevægelsen i retning af en ændret rollefordeling mellem det offentlige og civilsamfundet udgør således en udbredt referenceramme for de kommunale respondenters fortolkning af policyproblemet, hvor der sættes spørgsmålstegn ved kommunens forpligtigelser over for borgerne i relation til en række opgaver, som følge af en opfattelse af, at den kommunale opgavevaretagelse i stigende grad udfordres af f.eks. den finansielle krise og en stigning i omfanget af forventningerne til kommunen. Direktøren for Kulturforvaltningen forestiller sig, at frivillige måske i fremtiden vil læse højt i 4 Frivillighed nævnes Givsted-planen fra 2007 i forbindelse med kommunens strategi på integrationsområdet. 5 Kvalitetsreformen lå i forlængelse af bl.a. kommunalreformen, og beskæftigede sig med bl.a. børnepasning, ældrepleje og sygehuse. I oplægget til reformen beskrives økonomiske udfordringer som udgangspunktet for et behov for en reform af den offentlige velfærdsservice, herunder øget brug af målstyring og dokumentationskrav (Regeringen 2007: 4-5). 37

42 børnehaven, ligesom at medarbejderen fra Socialforvaltningen også beskriver en udvikling i retning af en ændret rollefordeling. [D]et godt være, at man må bede nogle andre om at komme og slå græs, det er jo ikke noget kommunen skal gøre og det er ikke kommunens opgave, at vaske gardiner. Så må man enten betale sig fra det, eller prøve at se om man kunne indgå i noget, hvor nogle kunne komme og hjælpe en med det. Eller det er heller ikke kommunens opgave, at gå tur med ældre borgere vel. ( ) Ja, og der kunne der sagtens være noget, hvor frivillige kunne komme på banen. (Medarbejder i Socialforvaltningen) Direktøren for Socialforvaltningen ønsker derfor, at frivilligcentret skal bidrage til, at frivillige og borgere generelt i højere grad indgår i løsningen af kommunens opgaver på velfærdsområdet. Dette udgør, efter hans opfattelse, formålet med frivilligcenterpuljen, der, som han også lægger vægt på, er åben for lokal fortolkning [I] sin konstruktion er der selvfølgelig mulighed for nogle lokale tilpasninger og nogle lokale fingeraftryk ift. hvordan vi godt kunne tænke os det ( ) Når jeg begynder på den måde, så er det fordi frivilligcentret har i den sammenhæng selvfølgelig en rolle ift. det. Og så kommer jeg ind til det der måske er den store fortælling. Det er at vi godt kunne tænke os på hele velfærdsområdet, at tænke de frivillige og medborgerskabselementet ind ift. velfærden. (Direktør i Socialforvaltningen) Det er dog værd at bemærke, at respondenterne fra Kulturforvaltningen ikke i samme grad, som det er tilfældet med respondenterne fra Socialforvaltningen, forholder til udviklingen på det sociale område, da dette område ikke hører under deres formelle ansvarsområde. Fælles for samtlige af dem er dog, at de mener, at frivilligcentret skal understøtte en øget inddragelse af frivillige i den kommunale opgavevaretagelse. På den måde er der overensstemmelse mellem den oprindelige opfattelse af policyproblemet, og den problemopfattelse som gør sig gældende blandt de kommunale medarbejdere. Som den videre analyse vil vise, er der dog uoverensstemmelse mellem kommunen og resten af netværksaktørerne omkring deres opfattelse af policyproblemet, og dermed også deres opfattelser af frivilligcentret funktion, da det i sidste instans handler om hvilket problem, frivilligcentret skal bidrage til at løse. 38

43 Model 4 Givsted kommune, opfattelse af policyproblemet Referenceramme: Øgede krav til den kommunale service Policyproblem: At skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse De frivillige De frivillige aktører, der er repræsenteret ved to lokale frivillige, forholder sig kritisk til policyproblemet om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse. Ligesom det er tilfældet med de kommunale respondenter, knyttes spørgsmålet om et øget samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører til en opfattelse af, at den offentlige opgavevaretagelse er under pres, og at frivillige i den forbindelse udpeges som en mulig løsning. I modsætning til respondenterne fra Givsted Kommune, opfatter de frivillige dog hverken dette som en holdbar eller ønskeværdig løsning. De kommunale respondenters ønske om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse anfægtes således af de frivillige respondenter, da det udfordrer de frivilliges autonomi og er med til at legitimere forringelser af den offentlige service: [P]roblemet er jo med den økonomiske krise, at man vil have flere og flere frivillige, som vi har snakket om før. Til at afløse. Først og fremmest flere og flere frivillige, og så afløse nogle af de sociale og så hele velfærdsteknologien. Hvor du kan undvære en 39

44 masse medarbejdere, fordi de har spyttet en robot ind til fru Hansen, og så kører den robot lidt rundt på gulvet, og så er der ikke nogen personlig kontakt. Og det er ned ad bakke. Det er klart at det er jo derfor at kommunerne vil have flere og flere frivillige, for om ikke andet så får fru Hansen en personlig kontakt. (Organisationsfrivillig) De frivillige respondenter ser det ikke som de frivilliges opgave at løse offentlige opgaver på det sociale område. Udover, at inddragelse af frivillige i det offentlige kan medføre forringelser af den offentlige service, kan det efter de frivillige respondenters opfattelse også udgøre en trussel mod de frivilliges autonomi, der i deres opfattelse er essensen af selve det at være frivillig. Opdelingen bliver svær at opretholde. På grund af den økonomiske krise og sparetider, osv. så tror jeg at den bliver sværere og sværere, for så tror jeg at det offentlige vil begynde at blande sig mere og mere og sige, det kan være vi kan få en frivillig hist og pist. Der er vi tilbage til basis, det er penge. Og hvis det bliver blandet for meget sammen, så mister vi jo det med at være frivillig. Så er det en offentlig ansat uden løn. (Organisationsfrivillig) Den Foreningsfrivillige har samme opfattelse af udviklingen i samspillet mellem frivillige og det offentlige. Han beskriver en udvikling i retning af, at frivilligheden gennem den senere årrække er blevet mere organiseret som følge af pres fra staten og giver også udtryk for en opfattelse af, at denne udvikling står i kontrast til selve det at være frivillig. Dette skyldes en antagelse om, at et øget samarbejde med det offentlige vil fjerne de frivilliges autonomi og selvbestemmelse over organisering af egne aktiviteter: Der har vel egentlig altid været frivillige, men er de blevet mere organiserede nu, det tror jeg næsten at de er. Og det er både ondt og godt, for så føler jeg nemlig, at vi er kommet ind i noget tvang. Så er det ikke så meget frivilligt mere. Men det er jo mit personlige skøn. (Foreningsfrivillig) Policyproblemet er efter de frivillige respondenters opfattelse altså ikke et spørgsmål om, at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse, men i derimod et spørgsmål om, 40

45 hvordan de frivillige kan holdes ude af den offentlige opgavevaretagelse, så deres autonomi kan opretholdes. Deres fortolkning af policyproblemet kommer dermed til at stå i direkte kontrast til den problemopfattelse, der gør sig gældende i resten af policynetværket, hvor et øget samarbejde mellem frivillige og det offentlige overordnet set, dog med variationer, opfattes som ønskværdigt. Model 5 De frivillige, opfattelse af policyproblemet Referenceramme: Besparelser inden for den offentlige sektor Policyproblem: At holde de frivillige ude af den offentlige opgavevaretagelse for at opretholde de frivilliges autonomi Frivilligcentret Frivilligcentret er i specialet repræsenteret af lederen af frivilligcentret. Frivilligcenterlederen forholder sig kritisk over for ønsket om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse, da han ikke mener, at frivillige skal understøtte løsningen af offentlige velfærdsopgaver. Lederen af frivilligcentret knytter samspillet mellem frivillige og det offentlige til et ressourcespørgsmål, hvor han opfatter den offentlige interesse for frivillige som et ønske om at spare penge. Han har således samme referenceramme for fortolkningen af policyproblemet som de øvrige respondenter. 41

46 [D]et er staten der nu italesætter frivilligheden på de offentlige institutioner. At borgerne skal gå ud og være frivillige og gøre gavn i vores velfærdssamfunds... Hvad skal man sige filosofi. Det var det ikke dengang. Der var det de frivillige der kom og sagde, vi kan se, at de ældre kan hjælpe hinanden, og så understøttede de den proces. Den er vendt om nu. Nu vil vi spare nogle penge ved at sige, at vi skal gøre det, nu vil vi ikke overlade det til nogle organisationer længere. (Centerlederen) Relationen mellem frivillige og det offentlige er efter frivilligcenterlederens opfattelse ændret gennem den senere årrække, og han giver udtryk for, at staten nu, i højere grad end tidligere, pålægger frivillige opgavevaretagelse på det sociale område. Centerlederen opfatter ikke blot de frivillige som arbejdskraft, der kan gå ind og løfte forskellige typer af opgaver, men tilskriver dem en særlig værdi for demokratiet. En værdi som vel at mærke ikke er forenelig med den offentlige tilgang til løsningen af sociale udfordringer. I gamle dage sagde vi jo, at civilsamfundet det var frivilligheden. Aktivt medborgerskab. Jeg synes jo at frivilligheden har haft nogle helt andre værdier og en helt anden karakter for 20 år siden, fordi der snakkede vi jo om den rigtige frivillighed. Det at man gjorde noget for nogle andre sammen med nogle andre. Og man styrkede demokratiet og sammenholdet i lokalområdet gennem det frivillige arbejde. Børnene kendte hinanden, forældrene kendte hinanden gennem børnene, de gik til spejder, de gik til fodbold, osv. Og der mødte man hinanden. (Centerlederen) En vigtig dimension i frivilligcenterlederens opfattelse af policyproblemet er således, at frivilligheden fortsat er forankret i civilsamfundet, frem for at den eksisterer inden for rammerne af den offentlige sektor. Frivilligcenterlederen er imidlertid ikke uforbeholdent kritisk over samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører, men nærmere kritisk overfor de motiver, der ligger bag øget fokus på inddragelsen af frivillige, og udtrykker bekymring for, at frivillige aktiviteter vil rykke fra civilsamfundets foreninger og organisationer til de offentlige institutioner med negative konsekvenser for demokratiet til følge. I hans opfattelse udgør samarbejdet med den offentlige sektor en mulig indflydelseskanal for de frivillige, hvorigennem frivilligheden kan styrkes og forny sig. 42

47 Jamen du rammer jo lige ned i det der er frivilligcentrenes udfordring. At skabe synergi og styrke frivilligheden igennem det tværsektorielle. (Centerleder) Ordet synergi indikerer en opfattelse af, at der er et potentiale ved, at frivillige i højere grad er aktive i forbindelse med løsningen af sociale udfordringer, men at dette potentiale afhænger af, at de to sektorer opretholder deres forskellighed. Frivilligcenterlederens fortolkning af policyproblemet placerer sig således mellem kommunens ønske om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse og de frivilliges ønske om at blive holdt uden for offentlige aktiviteter på det sociale område og derigennem opretholde deres autonomi. Han opfatter i den forbindelse policyproblemet som et spørgsmål om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse på en måde, som samtidig opretholder deres autonomi og forankring i civilsamfundet. Model 6 Frivilligcentret, opfattelse af policyproblemet Referenceramme: Besparelser indenfor den offentlige sektor Policyproblem: At skabe en øget inddragelse af frivillige i det offentlige med fokus på opretholdelse af de frivilliges autonomi 43

48 Opsamling forskellige problemopfattelser Analysen viste, at det oprindelige policyproblem kan tolkes som øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse, da det er det formål, som er fremtrædende i Socialministeriets pulje til frivilligcentre. Lokalt i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted er der ikke en fælles fortolkning af policyproblemet, men flere forskellige fortolkninger. Givsted Kommune ligger tættest på det oprindelige policyproblem i deres opfattelse af en øget inddragelse af frivillige i det offentlige. De frivillige aktører kan placeres i modsætning hertil, da deres opfattelse af policyproblemet handler om at holde de frivillige ude af den offentlige opgavevaretagelse. Midt imellem disse opfattelser findes frivilligcentret, da centerlederen er positiv overfor inddragelse af frivillige i det offentlige, så længe det ikke underminerer de frivilliges autonomi. Fælles for de forskellige problemopfattelser er deres referenceramme, da policyaktørerne knytter det offentlige fokus på at skabe en øget inddragelse af frivillige til et spørgsmål om økonomi i den offentlige sektor. Denne fælles referenceramme er dog, som det fremgår af analysen, ikke udtryk for enighed aktørerne imellem. Policyaktørerne har vidt forskellige opfattelse af, hvorvidt inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse, er en mulig løsning herpå. Positioner og netværk I denne del af analysen kortlægges policynetværkets tilblivelse og de positioner, som gør sig gældende i det aktuelle policynetværk omkring Frivilligcenter Givsted. En position kan, ifølge Bogason, defineres som klynger af forventninger til relevant adfærd (Bogason 2001: 125). Disse kan både være formaliseret gennem regler og eksistere mere uformelt, for eksempel i netværkets normer. Først kortlægges netværkets opståen og sammensætning gennem en sekvenseret analyse af netværket, der er inddelt i faserne tiden op til etableringen af frivilligcentret, ansøgningsfasen og etableringsfasen. Inddelingen er foretaget på baggrund af ændringer i netværksaktørernes relationer og ændringer i netværkets sammensætning. Inddelingen af netværkets sekvenser afspejler den formelle implementeringsproces, selvom den lokale udmøntning af policy dog langt fra kan karakteriseres som et idealforløb. Den sekvenserede analyse af netværket har til formål at give et overordnet billede af udviklingen i netværkets sammensætning og relationer mellem aktørerne. Den efterfølgende positionsanalyse har til formål at give en mere detaljeret beskrivelse af netværkets 44

49 struktur, hvor fokus er på netværksaktørernes forventninger til handling og opfattelser af roller i netværket. Tiden op til etableringen af frivilligcentret Som det fremgik af analysen af policyproblemet, har Givsted Kommune gennem en årrække fokuseret på inddragelsen af frivillige som en mulig løsning på udfordringer i form af øgede krav til den offentlige serviceproduktion kombineret med nedskæringer og besparelser. Givsted Kommunes forvaltninger er således, som tidligere beskrevet, pålagt at arbejde med frivillighed i relation til deres ressortområder. Blandt andet som følge af dette politiske fokus eksisterede der derfor allerede inden etableringen af frivilligcentret samarbejde mellem frivillige og kommunens institutioner og forvaltninger. Det var et samarbejde der, ifølge medarbejderen fra Socialforvaltningen, fungerede godt og var mindre kompliceret før etableringen af frivilligcentret. Oplevelsen var at samarbejdet kørte af sig selv uden, at det blev kontrolleret i mindste detalje, hvilke aktiviteter der blev afviklet. Så man kan sige, at vi har også som kommune skullet vende os til frivilligcentret og finde ud af, hvem er de, hvad vil de, hvad har de af ønsker. Og Givsted Kommune og især vores institutioner og plejehjem har haft frivillige i mange år år, der har været besøgsvenner og pårørende, og der er ingen der har skelet så meget til, hvad der var af formelle ting, man har bare tænkt, at det var i orden. (Medarbejder i Socialforvaltningen) Medarbejderens beskrivelse vidner om en oplevelse af, at frivilligcentret blev kommunen pålagt, og at centret ikke er etableret som følge af et kommunalt ønske. Det kan tolkes som et udtryk for at Socialministeriets policy om frivilligcentrene forstyrrede en allerede eksisterende lokal orden i samspillet mellem offentlige og frivillige aktører. Den generelle opfattelse blandt de kommunale medarbejdere er, at man allerede var i færd med at inddrage de frivillige ikke bare i relation til det sociale område, men i relation til samtlige af kommunens forvaltningsmæssige områder, og at dette forløb planmæssigt og uden behov for indblanding. Socialforvaltningen var i gang med forskellige initiativer i forhold til at skabe samarbejde mellem frivillige og offentlige institutioner, foruden at den også administrerede udmøntningen af kommunens 18-midler til frivillige foreninger, og dermed havde kontakt til både kommunens mindre frivillige foreninger og større frivillige organisationer, som f.eks. den lokale afdeling af Ældresagen. Kulturforvaltningen var ligeledes i gang med deres egne projekter, herunder en længerevarende indsats med rekruttering af 45

50 uorganiserede frivillige til kommunens biblioteker, samt koordination af frivillige aktiviteter på det kulturelle område. Tiden før etableringen var altså præget af, at der i Givsted allerede eksisterede et fokus på samarbejde på tværs af sektorer, og at der allerede var etableret en række samarbejder mellem frivillige og kommunens institutioner og forvaltninger. Forvaltningerne arbejdede strategisk med frivillighed og særligt Kulforvaltningen prioriterede frivillighed som et arbejdsområde, da man arbejdede målrettet med rekruttering af uorganiserede frivillige til indsatser på kulturområdet. Model 8 illustrerer det lokale netværk af aktører, som forud for etableringen af frivilligcentret deltog i det tværgående samarbejde mellem frivillige og det offentlige. Formålet med modellen er, at give et overordnet indtryk af de relationer, der eksisterede mellem policyaktørerne forud for etableringen af Frivilligcenter Givsted. De uorganiserede frivillige er, som beskrevet i metodekapitlet, ikke repræsenteret empirisk i specialet. Når de alligevel er indtegnet i modellen, skyldes det, at den indsamlede empiri viser, at Kulturforvaltningen og en del af de offentlige institutioner, herunder eksempelvis Plejehjemmet Højgården, samarbejdede med denne aktørgruppe i tiden op til etableringen af frivilligcentret. Modellen er opbygget således, at de offentlige aktører er placeret til venstre, mens de frivillige aktører er placeret til højre. Model 7, Tiden op til etableringen af frivilligcentret 46

51 Ansøgningsfasen Ansøgningsfasen er den sekvens i netværkets udvikling, hvor der blev taget initiativ til at etablere en frivilligcenterforening, og hvor der blev indsendt ansøgninger om støtte til henholdsvis Givsted Kommune og Socialministeriet. Frivilligcentre etableres, som nævnt i problemfeltet, ved, at initiativtagere fra civilsamfundet opnår støtte fra værtskommunen i form af tilsagn om delfinansiering, hvorefter der kan søges om støtte fra Socialministeriets frivilligcenterpulje. Initiativet til etableringen af et frivilligcenter i Givsted Komme kom fra to lokale foreninger og den nuværende leder af frivilligcentret. Selvsamme initiativtagere stiftede, efter meget begrænset inddragelse af andre lokale aktører, foreningen Frivilligcenter Givsted. Samme dag som foreningen blev stiftet, havde initiativtagerne afholdt et borgermøde, hvor foreningens vedtægter blev præsenteret for interesserede. Den Organisationsfrivillige, der deltog på mødet, oplevede, at initiativet på det tidspunkt kom som en overraskelse for de fleste frivillige i Givsted Kommune. Det var bare annonceret i [lokalavisen, red.], og så tænker man: Nå, hvad er det så for noget? Og så blev man inviteret til det der første møde. Folk sad og kiggede: Hvad er det for noget? (Organisationsfrivillig) Til trods for den begrænsede inddragelse af det lokale foreningsliv valgte flere foreninger at støtte op om initiativet ved at melde sig ind i frivilligcenterforeningen. Allerede samme dag som foreningen blev stiftet, sendte initiativtagerne en ansøgning til Givsted Kommune om medfinansiering af et frivilligcenter i kommunen. Heller ikke i kommunen havde man kendt til initiativet, før det blev annonceret, og den hurtige proces betød, at man derfor ikke havde tid til at forberede sig på, hvilke ønsker man fra kommunalt hold havde til frivilligcentret. Direktøren i Socialforvaltningen, der var med til at behandle ansøgningen, fortæller, at man fra kommunalt hold derfor følte sig presset til at godkende ansøgningen. [D]er var nogle, der følte sig lidt snigløbet af, at man havde gjort det her klar, og det var svært at sige nej til. (Direktør i Socialforvaltningen) 47

52 Selvom kommunen ikke var tilfreds med den måde, hvorpå grundlaget for centret var blevet til, blev ansøgningen alligevel godkendt. En forklaring herpå kan være, at initiativtagerne fik opbakning fra en prominent minister, som ovenikøbet havde tilknytning til kommunen. Altså - vi er jo så heldige, at jeg inviterede [en minister, red.] med meget tidligt i processen til at være med, så hun blev hovedtaler på vores første borgermøde, hvor vi ligesom offentliggjorde ideen. Og hun var spidskandidat i kommunen, og så kan borgmesteren jo ikke gøre noget. (Centerlederen) Den oplevelse som de kommunale embedsmænd har af forløbet, kan understøtte forklaringen om politisk indblanding i processen, da de oplevede, at frivilligcentret blev dem pålagt af udefrakommende kræfter. Initiativtagernes handlekraft kom bag på de kommunale respondenter, der haltede bagefter gennem hele ansøgningsprocessen. Kun en måned efter at kommunen havde godkendt ansøgningen om kommunal medfinansiering af centret, havde frivilligcenterforeningen udarbejdet ansøgningen til Socialministeriets frivilligcenterpulje, der skulle sikre den anden halvdel af centrets finansiering. Direktøren i Socialforvaltningen fortæller om ansøgningsprocessen: [L]idt firkantet sagt, er det noget, som kommunen i virkeligheden er gået med på, initieret af, at der var nogle foreninger, som i kraft af Socialministeriet har de her midler og det her rammesetup ( ) Så kom der ligesom en proces i gang omkring at få søgt [Socialministeriet, red.]. Det gik lidt stærkt. Vi kunne måske godt have forberedt os lidt bedre, set i forhold til de frivillige, og derfor tror jeg måske, at det blev lidt til ad bagvejen. Hvis de var kommet lidt mere ind ad fordøren, så havde det måske fået en anden start. (Direktør i Socialforvaltningen) De offentlige aktører, såvel som de frivillige aktører, oplevede altså, at de blev overrumplet af initiativtagerne til frivilligcentret, og at de blev sat uden for indflydelse i forbindelse med stiftelsen af frivilligcenterforeningen og den efterfølgende ansøgningsfase. Eksklusionen af disse aktører har haft betydning for det videre samarbejde med frivilligcentret, hvor mange af policyaktørerne giver udtryk for en vis skepsis over for frivilligcentrets egenrådige tilgang til samarbejdet. Ifølge Den Organisationsfrivillige præger den manglende inddragelse af de frivillige aktører i forbindelse med udarbejdelsen af grundlaget for frivilligcentret, fortsat de frivillige aktørers holdning til frivilligcentret. 48

53 Det er stadig det med, at de startede ud med en tilgang der hed: Vi er et frivilligcenter, nu skal I bare høre. I stedet for at gå den anden vej rundt og sige, hvad kan vi gøre for jer, er der noget vi kan formidle, er der noget vi kan hjælpe med?. Og de gik den forkerte vej rundt i begyndelsen (Organisationsfrivillig) Netværket var altså i denne fase præget af et begrænset samarbejde mellem frivilligcentret og de øvrige policyaktører. Frivilligcenterforeningen havde, med opbakning fra en prominent politiker, mulighed for at udforme grundlaget for centret uden den store indblanding fra kommunen, og de lokale frivillige aktører blev ligeledes kun i begrænset omfang inddraget i udformningen af grundlaget for frivilligcentret. Modellen nedenfor viser de relationer som blev etableret i forbindelse med frivilligcentrets ansøgningsfase. De gennemsigtige forbindelseslinjer repræsenterer de relationer, der var etableret inden initiativet til frivilligcentret, mens de sorte streger viser de nye relationer, der opstod omkring frivilligcentret. Disse relationer er imidlertid forholdsvist svage på grund af den manglende dialog om frivilligcentrets udformning og retning, hvilket er illustreret ved brugen af stiplede linjer. Model 8, Ansøgningsfasen 49

54 Etableringsfasen I dette afsnit analyseres frivilligcentrets etableringsfase, der strækker sig over en toårig periode fra tiden omkring frivilligcentrets optagelse i Socialministeriets Pulje til etablering af frivilligcentre, til tiden omkring specialets empiri-indsamling. Tidsmæssigt er der således tale om en forholdsvis lang sekvens i sammenligning med de to foregående sekvenser i analysen. Årsagen til at denne tidsmæssigt relativt lange periode er fremstillet som én sekvens er, at handlingerne i netværket samlet set understøtter samme udvikling, hvor policynetværket formaliseres, og kommunen, som følge heraf, får større indflydelse på frivilligcentret. I begyndelsen af etableringsfasen blev samarbejdet mellem frivilligcentret og kommunen, herunder de opgaver som frivilligcentret forventedes at løse, nedskrevet i en samarbejdsaftale, og der blev truffet beslutning om løbende at justere samarbejdets indhold gennem udarbejdelse af handlingsplaner (se bilag 7-10). Det er især samarbejdet omkring udarbejdelsen af handlingsplanerne, som giver anledning til en opfattelse af, at denne fase i policyprocessen er karakteriseret ved en udvikling i retning af, at kommunen har indtaget en mere dominerende rolle i policynetværket. Bare det, at vi har en handlingsplan, hvor man meget formelt og struktureret nedskriver, hvad man har af forventning. Det er ikke, hvad vi har af forventning, det er, hvad kommunen har af forventning. (Centerlederen) En gennemgang af samarbejdsaftalen og handlingsplanerne viser, at der overordnet set kan skelnes mellem tre typer af opgaver, som frivilligcentret forventes at løse, henholdsvis rådgivning og rekruttering af frivillige til offentlige institutioner, igangsættelse af egne projekter og servicering af foreninger. Som det fremgår af analysen af policynetværkets regler, rummer handlingsplanerne overvejende aktiviteter, som orienterer sig mod rådgivning og rekruttering til offentlige institutioner. Omfanget af formelle krav til frivilligcentrets opgaver er således vokset i løbet af etableringsfasen, og i takt hermed er opgaverne også i højere grad kommet til at afspejle kommunens interesser. Den kommunale indflydelse på centret er ikke blevet opvejet af en tidsvarende indflydelse for centret på kommunens frivillighedsindsatser. I Givsted Kommune hører frivilligcentret under en tværgående kommunale arbejdsgruppe, som koordinerer kommunens indsatser overfor frivillige. 50

55 Den tværgående arbejdsgruppe består af repræsentanter for samtlige af kommunens forvaltninger, og formandsskabet har ligget skiftevis hos Socialforvaltningen og Kulturforvaltningen. Lederen af frivilligcentret mener, at frivilligcentret burde være repræsenteret i arbejdsgruppen, i stedet for at kommunikere gennem kommunens kontaktpersoner. Det som frivilligcenter, altså ud fra det frivillige demokratiske synspunkt, så er det jo mærkeligt, at jeg ikke bliver inviteret med ind i gruppen og er med i den dialog, som de har, hvor de tænker højt. For de møder jeg har med de to repræsentanter, det er ikke særligt givende. (Centerleder) Etableringsfasen er altså ikke forløbet i overensstemmelse med centerlederens ønsker til, og opfattelser af, frivilligcentrets rolle i policynetværket. På trods af den uenighed der kan spores i samarbejdet mellem frivilligcentret og de lokale frivillige aktører, er der sket en udbygning af relationen mellem centret og Givsted Kommune gennem denne fase, hvor der er indgået formelle samarbejdsaftaler og handlingsplaner mellem frivilligcentret og kommunen. Ud over at der i etableringsfasen formelt set er blevet skabt tættere relationer mellem frivilligcentret og de kommunale forvaltninger, er frivilligcentrets relationer til de lokale frivillige også blevet udbygget. Antallet af medlemsforeninger i frivilligcenterforeningen steget fra 20 medlemsforeninger på tiden omkring ansøgningsfasen, til 57 medlemsforeninger 2013 (Se Frivilligcenter Givsted 2011b og Frivilligcenter Givsted 2013). Listen over medlemmer tæller både mindre foreninger og større frivillige organisationer, som f.eks. den lokale afdeling af Hjælpeorganisationen og Pensionistorganisationen. Formelt set har frivilligcentret altså fået skabt en bredere forankring blandt de frivillige. Antallet af medlemsskaber kan imidlertid ikke bruges til, at sige noget om styrken af de relationer der er etableret mellem frivilligcentret og medlemsforeningerne. De frivillige som er repræsenteret i specialet giver udtryk for forskellige grader af tilknytning til centret, hvor de større frivillige organisationer kun i begrænset omfang samarbejder med centret, mens de mindre foreninger i højere grad giver udtryk for, at de interagerer med centret. Dette skyldes sandsynligvis, at de store frivillige organisationer er ressourcestærke og allerede besidder de ressourcer, som frivilligcentret ellers ville kunne stille til rådighed. Men det kan også hænge sammen med den store grad af regulering, som kommunen udøver over for centret. Som det fremgår af positionsanalysen, opfatter Den Organisationsfrivillige centret som en offentlig institution, hvilket kan tænkes at være grunden til den lille grad af tilknytning til frivilligcentret. 51

56 De offentlige aktører giver ligeledes udtryk for, at frivilligcentret ikke spiller en væsentlig rolle i deres arbejde med frivillighed. Forvaltningerne inddrager kun engang imellem frivilligcentret i deres arbejde med at øge inddragelsen af frivillige i det offentlige, og frivilligcentret tilskrives ikke en vigtig rolle i forbindelse med denne målsætning. Man kan jo sagtens køre et eller andet i kommunen samtidig med, at man har et frivilligcenter, som man kan trække på, og som har nogle medlemsforeninger, og det kan være fint, ikke, men derfor kører det store maskineri jo ved siden af. (Medarbejder i Kulturforvaltningen) Frivilligcentret har altså ikke indtaget en videre central rolle i relation til løsningen af policyproblemet gennem netværkets udvikling. En nyere udvikling i netværkets sammensætning vidner dog om, at frivilligcentret har formået at udbygge dets netværk, idet der også er etableret relationer til lokale offentlige institutioner, hvor frivilligcentret har beskæftiget sig med rekruttering af frivillige til sansehaver på forskellige lokale plejehjem. Frivilligcentret har derudover taget initiativ til et projekt kaldet Netværket, som har til formål at forebygge ensomhed blandt ældre gennem tilbud om deltagelse i forskellige aktiviteter. Projektet afvikles i samarbejde med det lokale plejehjem Højgården, men er, som analysen af positioner i det aktuelle netværk vil vise, aldrig rigtig kommet fra start, og relationen til de lokale offentlige institutioner vurderes overodnet set som begrænset. Som modellen nedenfor illustrerer, vedligeholdes og fornyes de samarbejdsrelationer, der blev dannet inden etableringen af frivilligcentret, og frivilligcentret har kun i begrænset omfang indtaget en rolle som bindeled mellem kommunen og de frivillige. Relationerne mellem frivilligcentret og kommunen, og mellem frivilligcentret og de organiserede frivillige, er primært blevet styrket som følge af en formalisering af samarbejdet. For de frivilliges vedkommende i kraft af medlemskab af frivilligcenterforeningen, og for kommunen i kraft af udarbejdelse af samarbejdsaftale og handlingsplaner. Blandt de frivillige er det primært relationen til foreningerne, der er blevet styrket gennem etableringsfasen, mens de større organisationer kun i begrænset omfang interagerer med frivilligcentret. I etableringsfasen er der også opstået relationer mellem frivilligcentret og de offentlige institutioner. F.eks. samarbejder frivilligcentret og Plejehjemmet Højgården om et projekt kaldet Netværket, der skal skabe fællesskaber for mænd over 65 år. Ligeledes er der i etableringsfasen også opstået en relation mellem de uorganiserede frivillige og frivilligcentret, hvor frivilligcentret, som følge af pres fra kommunen, i højere grad fokuserer på rekruttering af frivillige. Modellen belyser ikke relationerne mellem de frivillige aktører, men aktørenes beskrivelser giver ikke anledning til at tro, at etableringen af frivilligcentret har været med til at styrke relationerne 52

57 mellem de frivillige aktører. Ligesom med model 9 er de svage relationer indtegnet med stiplede linjer, og på baggrund af, at det primært er de frivillige foreninger som benytter frivilligcentret, er dette den eneste relation, som er indtegnet med en udfyldt relations-pil. Model 9, Tiden op til etableringen af frivilligcentret 53

58 Positioner i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted I dette afsnit analyseres de positioner, der kan identificeres blandt netværksaktørerne i det aktuelle policynetværk omkring Frivilligcenter Givsted. Positionsanalysen viser, at der er sammenhæng mellem aktørernes sektorielle tilhørsforhold og deres position i netværket. Det er således muligt at identificere tre positioner i det aktuelle policynetværk; en kommunal position, en frivillig position og en hybrid position. De to yderpositioner, den kommunale position og den frivillige position, baserer sig på to modsatrettede forventninger til frivilligcentret. Den kommunale position er således defineret ved en forventning om, at frivilligcentret skal servicere offentlige institutioner og understøtte en øget inddragelse af frivillige i den kommunale opgavevaretagelse. Den frivillige position er karakteriseret ved en forventning om, at frivilligcentret skal understøtte de frivillige foreninger og organisationer. Disse to overordnede forventninger til frivilligcentret betegnes i specialet som kommuneservice og foreningsservice, og det udgør en central spænding i forhold til at forstå, hvordan policy udmøntes i netværket omkring Frivilligcenter Givsted. Som tidligere nævnt, kan der ikke på forhånd sættes lighedstegn mellem aktøren og dens sektorielle eller organisatoriske tilknytning, og det er derfor vigtigt at understrege, at de fire positioner er identificeret på baggrund af en åben og eksplorativ tilgang, hvor der er taget udgangspunkt i aktørernes opfattelser og ikke i deres organisatoriske tilhørsforhold. Givsted Kommune Givsted Kommune er i specialet repræsenteret af respondenter fra henholdsvis Kulturforvaltningen og Socialforvaltningen. Forvaltningerne har overvejende de samme forventninger til frivilligcentret, men på grund af deres forskellige tilgange til samarbejdet med frivilligcentret og deres forskellige forpligtelser i netværket, er analysen af de kommunale aktører opdelt efter forvaltning. Analysen af de kommunale aktører afsluttes med en opsamling, hvor den kommunale position sammenfattes. Kulturforvaltningen Kulturforvaltningens formelle opgaver er at administrere kommunens aktiviteter på kulturområdet, herunder også det kommunale biblioteksvæsen. Kulturforvaltningen har et markant fokus på frivillighed og afvikler en række aktiviteter, som har til formål at øge inddragelsen af frivillige på 54

59 kulturområdet. Kulturforvaltningen har, som det fremgik af den sekvenserede netværksanalyse, gennem en årrække beskæftiget sig med rekruttering af frivillige til kommunale institutioner, og forvaltningen har i den forbindelse afviklet et længerevarende projekt med inddragelse af frivillige i det daglige arbejde på kommunens biblioteker. Det er på nuværende tidspunkt Direktøren for Kulturforvaltningen, der har formandsposten i den tværgående kommunale arbejdsgruppe, og kontaktpersonen for frivilligcentret er også fra Kulturforvaltningen. Kulturforvaltningen har således en central rolle i policynetværket, fordi den er med til at koordinere samarbejdet mellem kommunen og frivillige aktører, og fordi dens medarbejdere har ansvar for at føre tilsyn med frivilligcentret og kontrollere, at det lever op til de krav, som kommunen stiller. Respondenterne fra Kulturforvaltningen opfatter i overensstemmelse hermed, at deres rolle overfor frivilligcentret er at kontrollere, at centret overholder dets forpligtelser: Det jo den her formelle funktion, hvor vi følger op på deres regnskab og årsberetning og handleplan, hvor vi kigger på; Jamen altså, der er en samarbejdsaftale, som siger, at de skal være sådan og sådan. Gør de det? (Medarbejder i Kulturforvaltningen) De formelle regler i policynetværket understøtter den kontrollerende rolle, som Kulturforvaltningen indtager overfor frivilligcentret, da frivilligcentret modtager kommunale midler, og derfor skal overholde de forpligtelser, som det har indgået med kommunen. De formelle regler for samspillet mellem kommunen og frivilligcentret tillader både frivilligcentret, at beskæftige sig med aktiviteter, som orienterer sig mod servicering af frivillige foreninger og igangsættelse af egne projekter, men respondenterne fra Kulturforvaltningen har en klar forventning om, at centret hovedsageligt skal understøtte den kommunale opgavevaretagelse. Medarbejderen fra kulturforvaltningen ønsker således hellere, at frivilligcentret sørger for, at der kommer nogle frivillige ud til nogle borgere, end at man sidder og diskuterer (Medarbejder i Kulturforvaltningen) og påpeger i den forbindelse, at dette overskygger de øvrige aktiviteter i handlingsplanen. Det er jo sådan, at når man kigger på en handlingsplan, så er der nogle punkter, der er mere vigtige end andre, og vi siger jo, at hvis de gerne vil det her, så er det fint med os, men for os er det her vigtigst. Hvis I tænker, at I kan nå det hele, jamen så må I gerne fokusere på andre ting. Det står jer frit for. Bare vi er enige om, at der er en prioritering af, at nogle ting er vigtigere end andre. (Medarbejder i Kulturforvaltningen) 55

60 Der er dog ikke enighed om de konkrete forventninger til frivilligcentret blandt respondenterne fra Kulturforvaltningen. Hvor medarbejderen, som har ansvaret for det løbende samspil med frivilligcentret, lægger stor vægt på rekruttering som en af centrets kerneopgaver, giver forvaltningsdirektøren udtryk for, at frivilligcentret ikke er en hensigtsmæssig udfører af denne aktivitet. Kulturforvaltningens egne rekrutteringsaktiviteter spiller en rolle i denne henseende. Som analysen af policynetværkets sekvenser viste, har Kulturforvaltningen positioneret sig som en central aktør i forbindelse med rekruttering af frivillige til kommunens institutioner, og frivilligcentret opfattes derfor som et overflødigt led, der komplicerer samspillet med de frivillige. Jamen, det er jo altid forstyrrende, hvis der er et tredje element. Det var dét, som vi har gjort rigtig meget ud af at lave alle mulige informationer til institutionslederne om, hvordan man samarbejder med frivillige og rekrutterer frivillige. (Direktør i Kulturforvaltningen) Denne ambivalens over for frivilligcentret, hvor centret på den ene side forventes at bidrage til rekrutteringen af frivillige, men samtidig opfattes som et forstyrrende element danner baggrund for udfordringer for samarbejdet mellem frivilligcentret og kommunen. Lederen af frivilligcentret oplever, at kulturforvaltningsdirektørens forventninger er svære at afkode, og tolker dette som et udtryk for, at forvaltningsdirektøren ser centret som en konkurrent. Direktørens holdning til os, den er sådan svær at forstå. Jeg tror, at hun ser os som en konkurrent. Når man er til møde med hende, så har hun en holdning, der hedder Hvad er det, I kan gøre bedre?. Så nævnte jeg på et tidspunkt den rimelig høje husleje vi sidder med så sagde hun Ja, den kunne jeg også finde bedre anvendelse for. Sjove udtalelser. (Centerlederen) Overlappet mellem Kulturforvaltningens arbejdsopgaver og de aktiviteter som frivilligcentret forventes at varetage giver anledning til bekymring for frivilligcentrets fremtid, som i sidste ende afhænger af kommunens vilje til fortsat at bidrage til finansieringen af centret. I det hele taget er relationen mellem frivilligcentret og Kulturforvaltningen præget af modsatrettede forventninger til samarbejdet og til centrets rolle. Kulturforvaltningsdirektøren udtrykker det således; [V]i vil gerne have, at vi skal gå den her vej. Frivilligcentret siger, vi vil hellere gå den her vej (Direktør i 56

61 Kulturforvaltningen). På trods af at respondenterne fra Kulturforvaltningen har divergerende holdninger til frivilligcentrets rolle i policynetværket, er deres position i policynetværket overordnet set karakteriseret ved en forventning om, at frivilligcentret skal bidrage til en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse og understøtte offentlige institutioner. Kulturforvaltningsdirektøren opfatter i forlængelse heraf i højere grad frivilligcentret som en selvejende institution end en forening og forventer derfor også, at centret prioriterer de opgaver, som kommunen finder centrale, og at centret selv tager initiativ og sikrer, at opgaverne bliver løst, og der bliver skabt fremdrift i centret aktiviteter. Socialforvaltningen Socialforvaltningen arbejder også med inddragelsen af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse på forvaltningens ressortområde. Socialforvaltningen planlægger blandt andet rekrutteringsarrangementer på kommunens social- og sundhedsinstitutioner og rådgiver institutionerne om rekruttering og samarbejde med frivillige. Derudover administrer forvaltningen 18-midlerne, som kommunerne hvert år uddeler til lokale foreninger, og har derfor et bredt kendskab til de frivillige aktører i kommunen. Socialforvaltningen indtager på nuværende tidspunkt en mere tilbagetrukket rolle i policynetværket, da Kulturforvaltningen har formandsposten for den tværgående arbejdsgruppe og opgaven som kontaktperson for frivilligcentret. Den tidligere kontaktperson fra Socialforvaltningen spiller dog uformelt set stadig en central rolle i relation til frivilligcentret, da hun fortsat løbende interagerer med frivilligcentret, der også stadig betragter hende som den ene af dets primære kontaktpersoner. Respondenterne i Socialforvaltningen opfatter deres rolle i netværket som rammesættende og lægger mindre vægt på kontrol og mere vægt på at opfordre frivilligcentret til at indtage en mere proaktiv rolle gennem dialog og inddragelse. På trods af at der blandt respondenterne fra Socialforvaltningen kan spores en større grad af åbenhed i forhold til, hvilke aktiviteter frivilligcentret kan beskæftige sig med, udgør finansieringsforholdet mellem kommunen og frivilligcentret også her en central dimension i Socialforvaltningens opfattelse af frivilligcentrets handlerum, hvor centret betragtes som underlagt kommunen qua frivilligcentrets finansieringsmodel. Man kan sige at frivilligcentret, hvis vi skal gå tilbage i historien, de blev oprettet... altså de kan kun blive oprettet, hvis kommunen giver et tilskud. ( ) Og der er i den forbindelse indgået en samarbejdsaftale og en handlingsplan. (Medarbejder i Socialforvaltningen) 57

62 Respondenterne fra Socialforvaltningen anser, i overensstemmelse med Kulturforvaltningen, også rekruttering af frivillige til de offentlige institutioner for at være en central opgave for frivilligcentret, men Socialforvaltningen forventer samtidig, at centret også løfter opgaven i forhold til at nytænke og udvikle samspillet mellem frivillige og offentlige aktører. Ligesom det er tilfældet med Kulturforvaltningens medarbejdere, lever frivilligcentret dog ikke op til Socialforvaltningens forventninger, og frivilligcentrets rolle i policynetværket begrænser sig således også i Socialforvaltningens optik overvejende til rekruttering af frivillige. Men jeg kan godt se frivilligcentret have en væsentligt videre rolle end det [rekruttering, red.], netop i form af at frivilligcentret i kraft af sin forankring i mange af foreningerne kunne også i min optik være med til at videreudvikle nogle af de måder, hvorpå vi organiserer nogle af frivilligindsatserne. Og der synes jeg godt, at vi kan udfordre frivilligcentret en lille smule, det ved jeg også bliver gjort, fordi med al respekt for de udmærkede mennesker, der er involverede i det, så er det måske også nogle af dem, der fra frivillighedsdagsorden tænker en lille smule traditionelt. (Direktør for Socialforvaltningen) Respondenterne fra Socialforvaltningen er utilfredse med frivilligcentrets tilgang og prioritering af opgaver, hvor centrets traditionelle fokus på foreningerne, anses for at være en irrelevant handling. Holdningen er, ligesom i Kulturforvaltningen, at frivilligcentret selv må tage initiativ til at forbedre sine resultater i forhold til de parametre, der vægtes af de kommunale af aktører. Den kommunale position Som de foregående analyser viste, har forvaltningerne forskellige tilgange til samarbejdet med centret. Hvor Kulturforvaltningen lægger vægt på kontrol, lægger Socialforvaltningen også vægt på dialog og forhandling. Der er dog enighed om, at frivilligcentret er underlagt kommunen på grund af den kommunale delfinansiering, og som følge af deres fortolkning af policyproblemet, hvor frivilligcentret skal bidrage til at øge inddragelsen af frivillige i det offentlige. På den måde udgør de kommunale aktører en samlet position i netværket, der dels er kendetegnet ved en række formelle beføjelser til at sætte retningen for frivilligcentret og dels ved en forventning til frivilligcentret om, at centret først og fremmest skal prioritere rekruttering af frivillige til de offentlige institutioner og være mere nyskabende i sin tilgang til at skabe samspil mellem frivillige og offentlige aktører. Der er således overordnet set tale om en forventning om, at frivilligcentret 58

63 skal bidrage til at løse de opgaver, som kommunen fremhæver. I specialet betegnes denne forventning som kommuneservice, da den dels rummer en forventning om, at frivilligcentret skal servicere kommunen i forhold til deres behov for øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse og dels, at denne forventning formuleres i modsætning til et fokus på at servicere foreningerne. Udover denne forventning er den kommunale position kendetegnet ved en tilbageholdende indstilling, hvor de kommunale aktører afventer, at frivilligcentret tager initiativ til at forbedre sine resultater. De frivillige aktører De frivillige aktører har en central rolle i policynetværket, da de udgør den primære målgruppe for centrets opgaver og aktiviteter. De frivillige aktører er i specialet repræsenteret af en frivillig, der er medlem af en mindre lokal forening og en frivillig, som er medlem af to store frivillige organisationer med lokalafdelinger i kommunen. I de følgende afsnit beskrives deres roller i netværket og de forventninger, de knytter til frivilligcentret, og til sidst udledes deres position i netværket. Den foreningsfrivillige Den Foreningsfrivillige er medlem af den lokale forening Aktivitetsklubben, der laver aktiviteter for og med ældre. Foreningen har omkring 90 medlemmer og råder over et klubhus, hvor ældre kan mødes og deltage i forskellige aktiviteter. Derudover udfører foreningen også en række omsorgsopgaver, som for eksempel tryghedsopkald til udsatte ældre og hjælp til indkøb. Foreningen har ikke noget formelt samarbejde med de offentlige aktører eller frivilligcentret, men afvikler sine aktiviteter selv. Aktivitetsklubben er medlem af frivilligcenterforeningen, men har først gjort brug af frivilligcentret for nyligt i forbindelse med udarbejdelsen af foreningens vedtægter: Nu har jeg selv brugt det [frivilligcentret, red.], for vi er i den situation, at vi skal til at lave nogle vedtægter ( ) Så vi kan bruge frivilligcentret til at hjælpe os videre ( ) og måske forsimple det, som vi komplicerer. For vi er jo lægfolk, så vi ved ikke rigtig hvad vi gør. (Foreningsfrivillig) 59

64 Den Foreningsfrivillige oplever, at frivilligcentret besidder nogle kompetencer, som de ikke besidder i Aktivitetsklubben. Han mener derfor, at centrets rolle bør være at hjælpe og rådgive de frivillige foreninger, fremfor at rekruttere frivillige til de offentlige institutioner. Han har en positiv opfattelse af frivilligcentret, der efter hans opfattelse er med til at understøtte det lokale foreningsliv. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Den Foreningsfrivillige også er medlem af bestyrelsen i frivilligcenterforeningen, hvilket antages at påvirke hans syn på frivilligcentret. Frivilligcentrets forankring i civilsamfundet spiller en central rolle for Den Foreningsfrivilliges opfattelse af frivilligcentret. Jamen det [frivilligcentrets udfordringer, red] er i forhold til, hvordan det skal styres i forhold til kommunen, og det kan vi jo ikke rigtig acceptere, selvom det er kommunen, der leverer nogle af pengene og staten leverer nogle andre, så føler vi jo, at vi har vores eget råderum, og det skal ikke dikteres, synes vi. (Foreningsfrivillig) Hans opfattelse står i direkte kontrast til den opfattelse, de kommunale aktører har af deres egen rolle og frivilligcentrets rolle i netværket, da han hverken ser kommunen som indehaver af frivilligcentret eller forventer, at frivilligcentret skal medvirke til at understøtte en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse. Frivilligcentret er efter hans opfattelse etableret med henblik på at understøtte og servicere de frivillige foreninger og det forhold, at kommunen bidrager til centrets finansiering, er ikke ensbetydende med, at kommunen bør have indflydelse på centrets aktiviteter. Den Organisationsfrivillige Den Organisationsfrivillige repræsenterer lokalafdelingerne for Hjælpeorganisationen og Pensionistorganisationen i Givsted Kommune. Hun er også medlem af Seniorrådet i kommunen, og beskæftiger sig i sit frivillige arbejde primært med ældreområdet. Både Hjælpeorganisationen og Pensionistorganisationener medlem af frivilligcenteret, men de har ifølge Den Organisationsfrivillige ikke kunne bruge frivilligcentret til noget endnu. Frivilligcentret har jo eksisteret i tre års tid. Og der vil jeg nok sige fra de frivillige som Ældresagen, der jo er en veletableret organisation i Givsted med over 1000 medlemmer, og for Hjælpeorganisationen, ( ) der har der været en vis skepsis overfor, hvad kunne de egentlig tilbyde os. For Hjælpeorganisationen er jo verdens ældste humanitære organisation, så det kører jo bare på skinner, og Pensionistorganisationen nogenlunde det samme. (Organisationsfrivillig) 60

65 Selvom de store organisationer ikke umiddelbart har behov for et frivilligcenter, mener Den Organisationsfrivillige, at organisationerne alligevel bør bakke op om frivilligcentret, da de mindre foreninger, der ikke råder over så mange ressourcer, kan have brug for et center. Denne holdning oplever hun imidlertid, at hun står alene med blandt de frivillige. I denne henseende afviger respondentens opfattelse altså fra hendes organisatoriske tilhørsforhold i og med, at Den Organisationsfrivillige har en positiv indstilling overfor frivilligcentret modsat, ifølge hendes udsagn, de organisationer som hun repræsenterer. Nu sidder jeg jo også i bestyrelsen i Ældresagen, hvor en del medlemmer er lidt skeptiske overfor frivilligcentret. Jeg sidder nok nogle gange lidt alene og kæmper for frivilligcentret, for jeg synes, at ideen er god, og så skal man heller ikke skyde dem ned. De skal have lov til at træde deres barnesko, vi har alle sammen prøvet at skulle starte på noget nyt, og det skal de også have lov til. (Organisationsfrivillig) Den Organisationsfrivillige understreger samtidig, at det er vigtigt med opbakning fra de frivillige organisationer, hvis frivilligcentret ikke skal ende som et foretagende, der kun tilgodeser kommunale interesser. Hun opfatter i forvejen frivilligcentret som et kommunalt initiativ, fordi centret modtager økonomisk støtte fra Givsted Kommune og samarbejder tæt med dem. Hendes forventninger til frivilligcentrets ageren i policynetværket er derfor også afstemt efter denne placering af frivilligcentrets tilhørsforhold, hvor frivilligcentrets kommunale islæt udgør en hæmmende faktor for et øget samarbejde. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at frivilligcentrets hybride karakter giver anledning til kritik fra både Kulturforvaltningsdirektøren og Den Organisationsfrivillige. Hvad angår Den Organisationsfrivilliges forventninger til frivilligcentret, placerer hun sig på linje med Den Foreningsfrivillige, idet hun mener, at frivilligcentret er til for foreningerne. Så deres opgaver er ikke så meget at binde de frivillige organisationer sammen med kommunen, men nærmere at koble de frivillige organisationer sammen med frivilligcentret. At de frivillige føler, vi har et frivilligcenter, som vi kan bruge til noget, og de kan bruge os til noget, og så er kommunen lidt ude af det. (Organisationsfrivillig) 61

66 Den Organisationsfrivillige finder det nødvendigt, at kommunens indflydelse på frivilligcentret reduceres, hvis centret skal have mulighed for at indtage en mere central plads blandt de lokale frivillige. Hun har en klar forventning om, at frivilligcentret skal fokusere på at servicere og styrke de frivillige foreninger frem for at forsøge at skabe et øget samspil mellem frivillige og det offentlige, og hendes opfattelse af frivilligcentrets rolle i policynetværket står således i kontrast til den, som gør sig gældende blandt de kommunale respondenter. Den frivillige position De frivillige respondenter indtager en tilbagetrukket rolle i policynetværket, da de kun i begrænset omfang samarbejder med frivilligcentret og de andre policyaktører. Begge respondenter fokuserer på de frivillige foreninger og deres behov, og derfor betegnes deres position som den frivillige position. Denne position er kendetegnet ved en forventning om, at frivilligcentret skal servicere foreninger og være med til at styrke relationerne mellem foreningerne. Dette er med til at positionere de frivillige aktører i opposition til de kommunale aktører, der i modsætning til de frivillige aktører forventer, at centret skal være med til at skabe øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse. De frivillige aktørers forventning til frivilligcentret betegnes derfor som foreningsservice, da forventningen er, at frivilligcentret skal servicere foreningerne, og indfrielsen af denne forventning indebærer, efter deres opfattelse, at frivilligcentret lægger afstand til kommunen og rekruttering af frivillige til de offentlige institutioner. Frivilligcenter Givsted Den hybride position I dette afsnit analyseres frivilligcentrets rolle i policynetværket, og på baggrund heraf udledes centrets position i netværket. Frivilligcenter Givsted er organiseret som forening og ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra medlemsforeningerne. Den daglige ledelse varetages af frivilligcenterlederen, og centret drives med hjælp fra en deltidsansat medarbejder, der er ansat midlertidigt. Frivilligcentret er i specialet repræsenteret af centerlederen. Formelt set indtager frivilligcentret en central rolle i policynetværket, men som den hidtidige analyse har vist, er centrets rolle baseret på nogle relativt svage relationer til de øvrige policyaktører. Relationen til de kommunale aktører er baseret på en formel samarbejdsaftale mellem frivilligcentret og kommunen og på frivilligcentrets handlingsplaner, der forhandles mellem kommunen og centret. Forholdet til kommunen er præget af, at de kommunale aktører har deres egne 62

67 rekrutteringsindsatser, der kun i begrænset omfang involverer frivilligcentret. Relationen til de frivillige er primært baseret på foreningernes medlemskab af frivilligcenterforeningen. Aktørernes beskrivelser af frivilligcentrets opgaver og samarbejde med de frivillige, giver indtryk af, at det kun er et begrænset antal af de mindre lokale foreninger, der gør brug af centret, mens resten af medlemsforeningerne blot er passive medlemmer. Centerlederen tegner imidlertid et andet billede af samarbejdet i netværket. Efter hans opfattelse har frivilligcentret allerede etableret mange produktive samarbejdsrelationer til både offentlige og frivillige aktører. Når nogle projekter halter bagefter, skyldes det, at kommunens forventninger ikke afspejler centrets ressourcer, hvor særligt rekruttering er en ressourceskrævende opgave. Vi formidler kontakt mellem institutioner og frivillige og mellem foreninger og frivillige. Men derudover ligger der jo mange rådgivningsopgaver. Der kommer jo folk ind, og det er det der tager tid. Så det skal vi have ind i handlingsplanen også, og hele tiden tænke på, at det er tiden og ikke bare kompetencerne...det er ressourcerne der virkelig hiver benene ud af os. (Centerleder) Jeg har tidligere karakteriseret frivilligcentret som en hybrid organisation på grund af centrets placering i grænselandet mellem stat og civilsamfund. En gennemgang af centrets formelle opgaver understøtter denne karakteristik, da centret er forpligtet til at understøtte den offentlige opgavevaretagelse gennem rekruttering af frivillige og samtidig er forpligtet til at understøtte de frivillige foreninger i forhold til deres behov og ønsker. Umiddelbart kunne man antage, at disse opgaver ikke nødvendigvis er modstridende, men som den foreløbige positionsanalyse har vist, opfattes opgaverne som modstridende af netværkets aktører. Prioriteringen af rekrutteringsopgaven anses af de frivillige som uforenelig med deres opfattelse af centrets rolle som en instans, der skal understøtte de frivilliges behov, mens de kommunale aktører forbinder prioriteringen af foreningerne med en nedprioritering af rekrutteringsopgaven. Centerlederens egen opfattelse af centrets rolle ligger i forlængelse af de frivilliges fokus på foreningerne, og centerlederen oplever, at frivilligcentret og kommunen har forskellige opfattelser af centrets rolle på grund af centrets prioritering af foreningernes ønsker og behov. Vi føler, at man ikke politisk set havde planlagt et frivilligcenter i [Givsted, red.] Kommune på den præmis, som vi har altså på foreningernes præmis (Centerlederen) 63

68 Lederen af frivilligcentret orienterer sig således mod den frivillige position, men befinder sig i et strukturelt positioneringsdilemma mellem kommunale og frivillige forventninger. Begrebet refererer til, at aktører kan befinde sig i et krydspres mellem modsatrettede forventninger i netværket (Flugt & Gjelstrup 2007:156). De modsatrettede forventninger til frivilligcentret er svære at forene, og de udgør en grundlæggende udfordring for frivilligcentrets evne til at fungere, da centret er afhængig af opbakning fra begge positioner for at fungere. Uden velfungerende relationer til de lokale frivillige mister centret sin eksistensberettigelse, og uden opbakning fra kommunen risikerer centret at miste sin finansielle støtte. Det er denne situation, som danner baggrund for, at frivilligcentrets position karakteriseres som en hybrid position. Opsamling på analysen af netværk og positioner Analysen af positioner og netværk har først kortlagt netværkets tilblivelse og udvikling gennem en sekvenseret netværksanalyse. Sekvenserne viser tilsammen et udviklingsforløb, hvor det netværk, der er opstået omkring Frivilligcenter Givsted, bygger på forholdsvis svage relationer mellem centret og de øvrige policyaktører. Det kan skyldes, som den første sekvens viste, at der var dannet relationer mellem offentlige og frivillige aktører forud for centrets etablering. Derudover viste analysen af den andens sekvens, ansøgningsfasen, at initiativtagerne bag frivilligcenterforeningen ikke inkluderede offentlige eller frivillige aktører i udformningen af grundlaget for centret. Den manglende mobilisering af lokale aktører havde betydning for netværkets udvikling i den efterfølgende etableringsfase, hvor der stadig er en vis skepsis overfor frivilligcentret blandt policyaktørerne. Frivilligcentret har efterhånden fået opbygget relationer til et bredt felt af offentlige og frivillige aktører, men disse relationer bygger primært på formelle bånd og ikke på aktive samarbejdsrelationer. Etableringsfasen viste ligeledes, at Givsted Kommune med tiden har indtaget en dominerende rolle overfor frivilligcentret i kraft de formelle beføjelser kommunen har overfor centret. Analysen af positioner i netværket viste, at der er overvejende overensstemmelse mellem policyaktørernes organisatoriske tilhørsforhold og deres roller og positioner i netværket. På baggrund af aktørernes roller og forventninger til frivilligcentret, kan der identificeres tre positioner; den kommunale position, den frivillige position og hybrid positionen. 64

69 Den kommunale position er fremtrædende i policynetværket på grund af de formelle beføjelser, som de kommunale aktører har i forhold til at udstikke retningen for frivilligcentret. Analysen viste også, at positionerne knytter forskellige forventninger til frivilligcentret, hvor der kan skelnes mellem to overordnede og modsatrettede forventninger, der i specialet betegnes som henholdsvis kommuneservice og foreningsservice. Kommuneservice knytter sig til den kommunale position, hvor frivilligcenteret forventes at servicere kommunen i forhold til deres ønske om at øge inddragelsen af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse, i stedet for at prioritere foreningernes behov og ønsker. Foreningsservice knytter sig til den frivillige position, hvor frivilligcentret forventes at servicere foreningerne og lægge afstand til kommunen, ved at fokusere på at styrke foreningernes kapacitet, og ikke på at styrke samspillet med det offentlige. Endelig viste analysen, at frivilligcentret indtager en hybrid position, da centret skal kombinere de forskellige hensyn og forventninger i deres rolle. Centeret befinder sig således i et strukturelt positioneringsdilemma, hvor det ikke kan tilfredsstille forventningen om kommuneservice, samtidig med at det tilfredsstiller forventningen om foreningsservice. Modellen nedenfor viser netværkets positioner. Model 10, Positioner i netværket 65

70 Normer og regler Denne del af analysen undersøger, hvilke normer og regler, som gør sig gældende i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. Analysen bygger videre på resultater fra de foregående to delanalyser, således af netværkets positioner danner udgangspunkt for analysen af aktørernes normer og regler. Analyse-afsnittet behandler indledningsvis de formelle regler, der er opstillet for aktørernes samspil, som består af frivilligcenterforeningens vedtægter, den samarbejdsaftale, som er indgået mellem kommunen og frivilligcentret, og endelig de årlige handlingsplaner, der angiver de aktiviteter, som kommunen forventer, at frivilligcentret skal beskæftige sig med. Både samarbejdsaftalen og frivilligcentrets vedtægter har vist sig at være relativt statiske regelsæt, mens der er sket en tydelig udvikling i handlingsplanernes indhold, som på tidspunktet for empiriindsamlingen i højere grad end tidligere afspejlede den kommunale position i policynetværket. Policynetværkets regler tillader dog formelt set både frivilligcentret at beskæftige sig med aktiviteter som orienterer sig mod den kommunale positions forventning om kommuneservice og den frivillige positions forventninger om foreningsservice. Analyse-afsnittet afsluttes med en analyse af netværkets normer. Denne del af analysen viser, at der knytter sig modsatrettede normer til henholdsvis den kommunale og den frivillige position, mens frivilligcentrets normer placerer sig nogenlunde midt imellem, og dermed afspejler centrets hybride position. Regler i policynetværket Mængden og typen af de formelle regler, som regulerer samspillet mellem netværkets aktører, varierer positionerne imellem. Relationerne mellem den hybride position og den frivillige position er præget af en mindre grad af formalisering, end det er tilfældet med relationen mellem den hybride og den kommunale position. De regelsæt, som er gældende for disse relationer, varierer ligeledes i deres karakter. Handlingsplanerne og samarbejdsaftalen mellem frivilligcentret og kommunen stiller en række krav til målsætninger, som frivilligcentret skal opfylde, og disse regler kan i sidste ende håndhæves gennem truslen om at nedlægge frivilligcentret. Det forholder sig anderledes med frivilligcentrets vedtægter, som ikke stiller krav til de frivillige medlemsforeninger, 66

71 men i stedet i vid udstrækning sigter efter at imødekomme de behov, som de frivillige foreninger måtte have. Der er i den relation snarere tale om en række tilbud, end om egentlige regler 6. Frivilligcenterforeningens vedtægter Formålsbestemmelserne i frivilligcentrets vedtægter fastslår først og fremmest, at frivilligcentret ikke udelukkende orienterer sig imod det sociale område, men at foreningen sigter efter at være et samlingssted for det lokale frivillige arbejde i relation til ( ) det sociale arbejde, sundhed, integration, kultur, idræt og miljø, hvor foreningen skal styrke, støtte og udvikle området i medlemmernes interesse (Frivilligcenter Givsted 2011a). Da medlemmerne er frivillige foreninger, tolkes dette som, at frivilligcentret formelt set ikke har til formål at understøtte kommunale aktiviteter, medmindre det er i de frivilliges interesse. Ud over bestemmelsen, som fastslår, at frivilligcentret orienterer sig mod varetagelsen af frivilliges interesser, præciserer formålsparagraffen, hvilke aktiviteter, frivilligcentret beskæftiger sig med. Aktiviteter, som konkret retter sig mod den offentlige opgavevaretagelse på det sociale område, er i den relation yderst begrænsede, og kommunen nævnes kun en enkelt gang (ud af ni forskellige typer af aktiviteter), hvor frivilligcenterforeningen overfor dens medlemmer forpligter sig til at skabe dialog mellem medlemmer, kommunen og virksomheder (ibid.). De resterende aktiviteter orienterer sig mod at styrke og understøtte frivilligheden gennem synliggørelse af frivilligt arbejde, rekruttering eller formidling af frivillige, tilvejebringelse af nye initiativer, tilbud om uddannelse og kursusvirksomhed til medlemmer, og hjælp med koordinering af frivillige initiativer. Frivilligcentrets egne regler afspejler således en orientering i retning af den frivillige position frem for den kommunale position, hvor frivilligcentret skal arbejde for at styrke frivillige foreningers kapacitet til at udføre deres aktiviteter, samt fremme netværk frivillige foreninger imellem. Endelig adskiller bestemmelsen om, at frivilligcentret skal medvirke til tilvejebringelse af nye initiativer, sig fra de øvrige regler, da denne regel ikke retter sig mod understøttelse af foreningerne, men i stedet skaber et handlerum for, at frivilligcentret selv kan skabe nye aktiviteter i relation til frivillighed. 6 Der er en række regler, som regulerer interne beslutningsprocesser i frivilligcentret samt adgang til poster i bestyrelse, etc. Disse regler behandles ikke i forbindelse med analysen af netværkets regler. 67

72 Samarbejdsaftalen Hvor frivilligcenterforeningens vedtægter afspejler en orientering mod varetagelsen af frivilliges interesser, rummer samarbejdsaftalen en række bestemmelser for frivilligcentrets aktiviteter, som afspejler kommunale interesser. De dele af samarbejdsaftalen, som vedrører frivilligcentrets aktiviteter i policynetværket, udgør en form for kompromis mellem de to parter, hvor samtlige af de aktiviteter, som oprindeligt er beskrevet i frivilligcenterforeningens vedtægter, er bibeholdt i samarbejdsaftalen, men suppleres med seks kommunalt definerede opgaver. Disse kommunalt definerede opgaver overlapper på mange områder med aktiviteter, som er defineret af frivilligcenterforeningens selv, herunder f.eks. synliggørelse af frivilligt arbejde, formidling af frivilligjobs og afholdelse af kurser for frivillige (bilag 7). Forklaringen på, at opgaverne nævnes to gange i samarbejdsaftalen, ligger i den dobbelte rolle, frivilligcentret indtager som hybrid organisation på grænsen mellem frivillige og det offentlige, hvor centret skal varetage opgaver både for kommunen og for de frivillige. At der ikke er formuleret et enkelt regelsæt for frivilligcentrets aktiviteter, kan tilskrives den manglende dialog mellem kommunen og centret, som fremgik af positions- og netværksanalysen. De kommunale aktivitetskrav, som ikke allerede er afspejlet i frivilligcenterforeningens vedtægter, er afholdelse af en årlig frivilligdag, rådgivning vedr. samarbejde med frivillige og at skabe rammerne for diskussion om udvikling af frivilligområdet. Idet samarbejdsaftalen både rummer frivilligcentrets vedtægter og de kommunale tillægskrav, tillader dette regelsæt overordnet set både aktiviteter som orienterer sig mod den kommunale og den frivillige positions. Handlingsplanerne Der er gennem policyprocessens forløb udformet handlingsplaner for årene 2011, 2012 og En analyse af udviklingen i indholdet af handlingsplanerne viser, at der efter etableringen af frivilligcentret er sket en kvantificering af kravene til frivilligcentrets aktiviteter, hvor centrets arbejde vurderes i henhold til snævert definerede succeskriterier. Hvor der i samarbejdsaftalen var defineret nogle overordnede rammer for centrets aktiviteter, blev der med den første handlingsplan fra 2011 opstillet kvantificerbare succeskriterier for samtlige af de opgaver, som frivilligcentret skulle varetage for kommunen. Gennemgangen af handlingsplanernes regler for frivilligcentrets aktiviteter viste derudover, at der gradvist er sket en øgning i kravenes omfang. Der er især sket en markant udvikling i kommunens krav til formidling af frivilligjobs, som i handlingsplanerne kaldes rekruttering, og overvejende har kommunale institutioner som målgruppe. 68

73 Denne udvikling er fortsat gennem den efterfølgende policyproces, hvor der f.eks. siden 2012 er indskrevet et krav om årlig rekruttering af 150 frivillige, heraf 50 til frivillige foreninger og 100 til kommunale og selvejende institutioner, imod handlingsplanen fra 2011, som foreskrev frivilligcentret at rekruttere 100 frivillige uden at angive modtagere (se bilag 8-10). Modellen nedenfor viser de regler, som er gældende for relationen mellem netværkets tre positioner. Model 1, Netværkets positioner og regler 69

74 Normer i policynetværket I dette afsnit analyseres de normer, der gør sig gældende i policynetværket. Analysen er struktureret omkring de positioner, som blev udledt i analysen af positioner og netværk. Gennem afsnittet afdækkes de værdier og normer, som knytter sig til henholdsvis den kommunale, den frivillige og den hybride position i policynetværket. Den kommunale position Accountability/At formalisere Som analysen af policyproblemet viste, opfatter de kommunale respondenter frivilligcentret som et initiativ, der skal understøtte en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse, med henblik på at imødegå kommunens udfordringer med øgede krav til den kommunale opgavevaretagelse og samtidige besparelser. Denne opfattelse er især baseret på det forhold, at kommunen bidrager til frivilligcentrets finansiering, og dermed forventer, at frivilligcentret skal arbejde for at opfylde de målsætninger, som kommunen har opstillet for centret. Direktøren i Kulturforvaltningen beskriver således frivilligcentret som en selvejende institution, og ikke som en forening, hvilket frivilligcentret ellers formelt set er organiseret som. Altså jeg opfatter dem i højere grad som en selvejende institution, end som en forening ( ) En selvejende institution er f.eks. et museum eller en musikskole eller et plejehjem, som får en sum penge, og så på baggrund af drøftelser med dem, der giver dem de penge, hvilket er skatteydernes; hvad vil vi så gerne have for det? (Direktør i Kulturforvaltningen) Finansieringen af frivilligcentret forpligter kommunen til at føre tilsyn med, at midlerne anvendes hensigtsmæssigt ud fra kommunale hensyn og interesser. Dette knytter sig til en værdi om, at kommunen skal sikre, at der er gennemsigtighed i forhold til, hvordan skatteydernes midler forvaltes, ligesom at skattemidlerne skal levere konkrete resultater. Det er ikke ukendt, at der opstår udfordringer for offentlige aktører i forbindelse med samarbejde med frivillige. I USA, hvor frivillige og private aktører i mange henseender spiller en større rolle i den offentlige opgavevaretagelse, end det er tilfældet i Danmark, udgør accountability en udtalt offentlig 70

75 udfordring (Salamon 1995: 22). Accountability kan på dansk oversættes til ansvarlighed, og refererer til muligheden for at holde ansvarlig, i dette tilfælde for disponering af offentlige midler. Udfordringen opstår, når den offentlige sektor, som står til ansvar for vælgerne i forhold til dennes anvendelse af skattemidler, uddelegerer opgaver til løsning i netværk, hvor aktørerne ikke er hierarkisk underlagt det offentlige. Dette skaber en organisatorisk afstand mellem ansvaret for, og anvendelsen af, skattemidler, hvor kommunerne har begrænsede muligheder for at regulere og indhente informationer om anvendelsen af midler, men stadig skal stå til regnskab overfor vælgerne, såvel som de øvre niveauer i staten. Frivilligcenterlederen oplever, at kommunen lægger vægt på gennemsigtighed og accountability gennem sit daglige samarbejde med kommunen. Og så ringer kulturdirektøren og siger, [Navnet på centerlederen, red.], du ved godt, at når man søger kulturpuljen, så er det 50/50. Så skal I betale halvdelen, og I skal jo redegøre for, hvor mange kunder der kommer i butikken og stille budgetter op. Så siger jeg Ok, ja. Det var jo ikke lige det jeg havde forstået. (Centerlederen) Som det fremgår af analysen af frivilligcentrets normer, står kommunens fokus på at kunne stille frivilligcentret til ansvar for dets disponering af kommunale mider i kontrast til centrets egne normer, hvilket forklarer, hvorfor centerlederen udtrykker overraskelse over kravet om, at han skal redegøre for, hvordan de offentlige midler, som centret bruger, anvendes, og hvilke resultater, de medvirker til at generere. Accountability udgør en værdi, som deles på tværs af de to forvaltninger, hvor medarbejderen fra Socialforvaltningen eksempelvis finder det vigtigt, at de foreninger, som modtager offentlige midler, er velorganiserede, så kommunen bedre kan holde styr på, hvordan dens bevillinger anvendes. [V]i har jo en interesse i, at vores foreninger er veldrevne, og at der er nogle helt formelle ting, som er overholdt. Og vi har også en interesse i, at de tilskud, de får, ikke bare ryger ned i lommen på kasseren og aldrig kommer foreningerne til gavn. Så derfor har vi også en interesse i, som kommune, at de ting fungerer ordentligt. Og derfor bliver der også lavet uddannelsesforløb for vores almindelige foreninger. (Medarbejder i Socialforvaltningen) 71

76 Dette fokus på accountability begrænser sig således ikke til at omfatte kommunens opfattelse af frivilligcentrets forpligtigelser, men vedrører alle aktører, som modtager offentlige midler. Så længe der er tale om en økonomisk relation, udgør accountability og muligheden for at udøve styring en central værdi for kommunen, hvilket også underbygges af Socialforvaltningsdirektørens beskrivelse af kommunens prioriteter i forbindelse med inddragelsen af frivillige. [D]et er jo altid godt med de frivillige, for det kan give lidt ekstra, men omvendt vil jeg sige, det også er vigtigt at få dialogen, så vi ikke bare får nogle frivillige, som byder ind med et eller andet, hvor vi ligesom tænker, jamen de her ressourcer kunne vi faktisk bruge bedre, hvis vi ser samlet på det ( ) (Direktør i Socialforvaltningen) Værdien om accountability manifesterer sig ved en norm om formalisering af samarbejdet med frivilligcentret. Formaliseringsnormen kan spores hos samtlige af policynetværkets kommunale aktører, men er især udtalt blandt respondenterne fra Kultur- og Biblioteksforvaltningen. Dette understreger normens betydning for samspillet med frivilligcentret, da Kulturforventningen, som nævnt i analysen af positioner og netværk, har det formelle ansvar for samspillet med frivilligcentret. Altså det er jo bare sådan, at vi har jo samarbejdsaftaler med alle institutioner, hvor man sætter sig ned og taler om, hvad er jeres formål, hvad er det I skal levere, og hvordan kan vi understøtte det, så I har mulighed for at leve op til de her ting. (Medarbejder i Kulturforvaltningen) Citatet understreger sammenhængen mellem kommunens opfattelse af frivilligcentret som en form for kommunal institution, der skal kunne holdes økonomisk ansvarlig, og den dertilhørende norm om formalisering. Formalisering af samarbejdet med frivilligcentret er således kommunens måde at sikre muligheden for opfølgning på, om frivilligcentret agerer ansvarligt gennem effektiv anvendelse af offentlige midler. Normen om formalisering realiseres, som citatet ovenfor viser, gennem de formelle aftaler, som kommunen indgår med frivilligcentret, men den er også afspejlet i indholdet af disse aftaler, hvor der gennem policyprocessens forløb er sket en kvantificering af frivilligcentrets aktiviteter i form af en række succeskriterier for frivilligcentrets ageren i netværket. 72

77 Med udgangspunkt i normen om formalisering af samarbejdet og opstillingen af kvantificerbare succeskriterier, understøtter netværkets formelle regler kommunens normer. Den frivillige position Autonomi/At handle af lyst Analysen af de frivilliges opfattelse af policyproblemet viste, at de frivillige ser den øgede offentlige interesse for samarbejde med frivillige om løsningen af offentlige opgaver som en trussel mod deres autonomi. Autonomi udgør en central værdi for begge de frivillige respondenter, som opfatter uafhængighed som en forudsætning for det at være frivillig. Dette manifesterer sig ved et fokus på at holde frivillige og offentlige aktiviteter adskilte. Jeg tror bare, at man må ikke blande det frivillige og det offentlige. At vi har nogle projekter i samarbejde med det offentlige kan gå. Men f.eks. med skole-børnehaveprojektet som Pensionistorganisationen har, der er det Ældresagen, som bestyrer de frivillige. Det er ikke kommunen eller Socialministeriet, som finansierer. Det er Ældresagen, og det er i Ældresagens regi. De to ting skal holdes adskilt. (Organisationsfrivillig) Frivillighed skal i den forbindelse forstås meget konkret, som et spørgsmål om, hvorvidt man gør noget af egen fri vilje, eller fordi man bliver pålagt at gøre det. Den Foreningsfrivillige har en opfattelse af, at den offentlige sektor generelt i stigende grad dikterer og blander sig i anliggender, som han ikke mener, at den bør blande sig i, og han giver i den forbindelse udtryk for bekymring over, at dette i sidste ende vil underminere lysten til at være frivillig. Men jeg har hele tiden været opmærksom på, lige fra starten, at frivillige, de skal være frivillige. De skal ikke være tvunget til at være der i 15 timer om ugen eller om måneden. Så er det ikke frivilligt mere. Det skal være når man har lyst og tid. Det skal ikke være frivillighed skal ikke være dikteret et vist antal timer, for så er lysten jo væk. (Den Foreningsfrivillige) 73

78 Forbeholdet overfor samarbejde med offentlige aktører er ikke udtryk for, at de frivillige ikke ønsker at engagere sig i løsningen af samfundsmæssige udfordringer, men knytter sig nærmere til en grundlæggende holdning om, at der ikke må ske en sammenblanding af organiseringen af frivillige og offentlige aktiviteter. Dette fokus på autonomi og adskillelse af aktiviteter forekommer især at være knyttet til en opfattelse af, at den måde, som det offentlige organiserer og motiverer aktiviteter på, er uforenelig med frivillige værdier, og danner således baggrund for en norm om egen moral og lyst som den eneste legitime middel til at forpligte frivillige til samarbejde. Nej, det kan man ikke [Lave planer og arbejdstider for frivillige]. Det er indenfor det moralske, hvor man skal appellere til folks gode hjerte. For det er jo frivilligt arbejde. (Organisationsfrivillig) Hvor kommunen lægger stor vægt på formelle forpligtigelser med henblik på at understøtte værdien om accountability, mener de frivillige respondenter, at dette er uforeneligt med frivilligheden, hvor man udelukkende er forpligtet af ens egen lyst og moral. For kommunen er dette en dårlig kilde til gennemsigtighed og muligheden for ansvarspålæggelse. Moral og lyst er intern for udøveren, og knytter sig til den enkeltes dømmekraft og motivation. Den henviser samtidig til et kodeks inden for den frivillige verden, hvor aktiviteter udspringer af personlig motivation og verdensanskuelse, hvilket svært lader sig måle og kvantificere. De to normer for, hvordan aktiviteter organiseres, synes således svære at forene. Den hybride position Synergi/Ligeværdigt samarbejde Analysen af frivilligcentrets opfattelse af policyproblemet viste, at frivilligcenterlederen tilskriver de frivillige et særligt demokratisk potentiale, som ikke kan forenes med det offentliges tilgang til løsningen af sociale udfordringer. Han mener således, at frivillige kan tilføre opgavevaretagelsen på det sociale område en særlig mellem-menneskelig og demokratisk værdi, men at dette forudsætter, at de frivilliges autonomi opretholdes. Frivilligcenterlederen nævner i den forbindelse muligheden for at skabe synergi og styrke frivilligheden igennem det tværsektorielle (Centerlederen). De frivilliges værdi er således, efter frivilligcenterlederen opfattelse, ikke udelukkende knyttet til deres demokratiske 74

79 potentiale, men består også i at få bragt de frivillige i spil gennem samarbejde med det offentlige. Muligheden for at realisere den værdi, som knytter sig til de frivillige, kræver altså, at udviklingen i retning af et øget samspil mellem frivillige og det offentlige foregår på en måde, som muliggør, at frivillige opretholder deres uafhængighed. Dette manifesterer sig ved en norm om, at arbejde for at fremme et ligeværdigt sammenspil mellem frivillige og offentlige aktører. Centerlederen beskriver i den forbindelse, hvordan eksempelvis en rekrutteringsindsats efter hans opfattelse bør forløbe. Jamen, den optimale rekrutteringsindsats er en ligeværdig definition af opgaven og udvikling af opgaven. Det er den frivillige, der kommer og siger Jeg vil gerne. Vi har en institution eller en forening, som har brug for dem. De to bliver matchet, men de får også afstemt deres forventninger og bliver enige. Og der er en helt klar aftale om ligeværdig respekt for det de frivillige gør, og det der er brug for. (Centerlederen) Eksemplet viser samtidig, at frivilligcentrets hybride karakter er afspejlet i centerlederens normer for handling. Som det fremgik af analysen af positioner og netværk, er rekrutteringsindsatsen en aktivitet, som overvejende knytter sig til den kommunale positions forventninger, og som de frivillige aktører tager afstand fra. Men frivilligcenterlederens normer gør det muligt at forene orienteringen mod både frivillige og kommunale interesser inden for rammerne af denne aktivitet. Frivilligcenterlederens udtalelser tyder på, at der, efter hans opfattelse, ikke er grænser for, hvilke opgaver frivillige kan løse, så længe det sker med hensynstagen til opretholdelsen af et ligeværdigt samarbejde, hvor de frivillige kan opretholde deres uafhængighed. Han har således ikke noget imod, at kommunen arbejder med inddragelse af frivillige på samtlige af kommunens forvaltningsmæssige ansvarsområder. Jamen, det er helt fint. Det vil vi ikke begrænse overhovedet. Vi vil jo bare sikre, at det bliver gjort ordentligt. ( ) at den frivillige, der kommer ud og vil gøre gavn, at det giver mening for vedkommende, og at vedkommende bliver behandlet ordentligt. Respekt og værdighed omkring den frivilliges engagement. (Centerlederen) 75

80 Denne tilsyneladende pragmatiske holdning til samspillet udgør et interessant perspektiv på normer, som kan medvirke til at skabe en mere fælles opfattelse af samspillet mellem frivillige og det offentlige blandt netværkets aktører. Den skarpe opdeling mellem frivillige og offentlige forventninger, som fremgik af analysen af netværkets positioner, og de dertilhørende normer for samspillet viser dog, at der ikke er skabt en mere fælles forståelse netværksaktørerne imellem. Modellen nedenfor viser netværkets positioner og de normer og værdier, som knytter sig hertil. Model 12, Netværkets positioner og normer Accountability 76

81 Opsamling divergerende regler, konfliktende normer Analysen af netværkets normer og regler viste, at det formelle regelsæt, som regulerer policynetværket, både afspejler de forventninger som knytter sig til den kommunale position og den frivillige position. Der er dog formelt set er sket en udvikling i retning af, at netværkets regler i stigende grad understøtter den kommunale positions forventninger til frivilligcentret. Analysen af netværkets normer viste, at der ikke eksisterer fælles normer for netværkets aktører, men at netværket i stedet er præget af konfliktuerende normer. Hvor kommunen handler ud fra en værdi om accountability, som manifesterer sig ved en norm om at formalisere samarbejdet med frivilligcentret, og frivillige generelt, handler de frivillige ud fra en norm om lyst og motivation, og opfatter det som illegitimt for offentlige aktører at forpligte dem til samarbejde. Frivilligcentret indtager en mellemposition, hvor centerlederen finder det værdifuldt at skabe et øget samspil mellem frivillige og det offentlige, under forudsætning af, at de frivilliges autonomi opretholdes, og handler derfor ud fra en norm om at skabe ligeværdigt samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører. Orden og mening I dette afsnit analyseres orden og mening i policynetværket, som er fjerde og sidste trin i Bogasons analysemodel. Orden kan defineres som the sum of norms leading to resemblance in the behaviour of the network actors (Flugt & Gjelstrup 2007: 158), mens mening refererer til, hvorvidt actors see an institution as giving them something in return or fulfilling a need (ibid.). På baggrund af de foregående analyser kan det således udledes, at policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted ikke skaber fælles orden og mening, da netværket er præget af forskellige normer, forventninger til handling, og opfattelser af policyproblemet. Dette analyseafsnit indledes derfor med en gennemgang af policynetværkets orden, og sammenhængen mellem normer, regler og forventninger til handling i netværket. Herefter undersøges det, hvilke faktorer der bidrager til at opretholde netværket på trods af konfliktuerende normer, hvorefter analysen afslutningsvis beskæftiger sig med konsekvenserne af policynetværkets tilstand under afsnittet Passivitet i Netværket 77

82 Netværkets orden Analysen af netværkets orden tager udgangspunkt i netværkets positioner, regler og normer. De fund som er gjort i forbindelse med analysen af disse dimensioner i den lokale udmøntning af policy om frivilligcentrene er sammenfattet i modellen nedenfor, som viser sammenhængen mellem netværkets positioner og de normer og regler, som knytter sig hertil. Denne model udgør omdrejningspunktet for analysen af netværkets orden. Model 13, Netværkets orden 78

83 Den hidtidige analyse af den lokale udmøntning af policy om frivilligcentrene har vist, at der eksisterer forskellige opfattelser af policyproblemet netværkets aktører imellem, og at netværket består af henholdsvis en kommunal, en frivillig og en hybrid position, som er karakteriseret ved modsatrettede forventninger til frivilligcentrets aktiviteter. Hvor den kommunale position forventer, at frivilligcentret skal understøtte et ønske om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den kommunale opgavevaretagelse gennem servicering af offentlige institutioner, knytter der sig en forventning om, at frivilligcentret skal understøtte de frivilliges uafhængighed af kommunen gennem servicering af lokale foreninger til den frivillige position. De formelle regler som regulerer samspillet i netværket afspejler begge positioners forventninger til frivilligcentret, og de muliggør dermed reglementeret handling, som ikke understøtter det samlede netværks forventninger til samspillet. Reglerne bidrager således ikke til at skabe orden i netværket, forstået som, at frivilligcentret handler i overensstemmelse med netværksaktørernes opfattelser af korrekt handling. Analysen af netværkets normer viste, at disse modsatrettede forventninger til samspillet med frivilligcentret er funderet i divergerende normer for handling netværkets positioner imellem. I forbindelse med aktiviteter som involverer offentlig økonomisk støtte, udgør muligheden for at kunne føre kontrol med, hvordan offentlige midler forvaltes, og hvilke resultater de medvirker til at skabe, en grundlæggende værdi for den kommunale position, som manifesterer sig ved en norm om formalisering af samarbejdsrelationer. Denne norm står i kontrast til den frivillige positions norm om, at frivilligheden udspringer af lyst og ikke kan underlægges kommunal regulering. Også i denne henseende skaber de formelle reglers udformning et rum for netværkets divergerende normer, som muliggør en opretholdelse af samspillet i netværket på trods af den store grad af uoverensstemmelse mellem normen om formalisering og normen om lyst. Dette skyldes, at netværkets regler udelukkende stiller krav til frivilligcentrets ageren, men ikke regulerer de frivillige, og dermed muliggør opretholdelsen af de frivilliges autonomi, samtidig med at kommunen kan føre kontrol med støtten til frivilligcentret. Hvad angår den hybride position, befinder frivilligcentret sig i et krydspres mellem den frivillige position og den kommunale position, som reducerer centrets muligheder for at agere i henhold til dets forventninger til samspillet og normer for handling. Udfordringen knytter sig til, at frivilligcentret ikke kan nærme sig den ene position uden at lægge afstand til den anden, hvilket har negative konsekvenser for centrets evne til at skabe ligeværdige samarbejdsprojekter mellem de frivillige og de kommunale aktører i policynetværket. 79

84 Det forekommer umiddelbart paradoksalt, at netværket overhovedet eksisterer, når de normer der knytter sig til dets positioner i så høj grad står i kontrast til hinanden. Det forhold, at netværkets regler skaber plads til fortolkning udgør en del af forklaringen herpå, men den politiske kontekst, som policynetværket opererer indenfor, såvel som frivilligcentrets afhængighed af offentlige midler, spiller også en væsentlig rolle i denne henseende. Dette belyses i nærmere detalje i det efterfølgende analyseafsnit. Gennemtvunget samarbejde Det er ikke normerne, der er med til at holde sammen på netværket, da aktørerne ikke accepterer, og handler efter, samme normer. Det der i stedet er med til at opretholde policynetværket, er de omstændigheder, hvormed netværket er opstået, der gennemtvinger en vis grad af orden i netværket. Det drejer sig først og fremmest om den indbyggede transaktionsordning, der knytter sig til frivilligcentrets puljefinansiering, hvor centret forventes at levere resultater til gengæld for økonomiske midler. På den måde er Frivilligcenter Givsted i et vist omfang tvunget til at indrette sig efter kommunens normer og tilfredsstille kommunens forventninger for at kunne gøre sig håb om fortsat at modtage økonomisk støtte fra kommunen. Kommunal medfinansiering er samtidig en forudsætning for, at frivilligcentret kan modtage støtte fra Socialministeriets frivilligcenterpuljer. På tidspunktet for specialets empiri-indsamling var der stor usikkerhed i frivilligcentret om, hvorvidt kommunen fortsat ville støtte frivilligcentret, og dermed sikre centrets fortsatte støtte fra Socialministeriet. Usikkerheden opstår netop som følge af mangel på fælles normer, og tydelig rollefordeling i netværket, hvilket gør det vanskeligt for centerlederen at afkode, hvorvidt centret udfylder sin rolle på en måde, der tilfredsstiller kommunens forventninger. Dette er med til at begrænse frivilligcentrets handlekraft, da lederen er tilbageholden af frygt for at skade samarbejdet med kommunen. Sådan som situationen er nu, så tør vi ikke kaste os ud i noget som helst, som kunne have konsekvenser for samarbejdet med kommunen ( ) Vi er usikre. Vi har ikke nogen tryghed omkring, at vi gør det rigtige i forhold til hvad kommunen forventer af os. (Centerlederen) Den indbyggede transaktionsorden betyder, at frivilligcentret ikke kan bryde med kommunens forventninger, hvilket er med til at begrænse centrets mulighed for at indtage en meningsfuld 80

85 midterposition i policynetværket. Denne indbyggede begrænsning forstærkes af den manglende dialog og forventningsafstemning mellem parterne, der bevirker, at centerlederen ikke tør at tage initiativ i forhold til at skabe udvikling i netværket. Det er som tidligere nævnt et af de kritikpunkter, som både offentlige og frivillige aktører har af centret, at det ikke er mere proaktivt og opsøgende. Det andet forhold der er med til at holde sammen på policynetværket på trods af konfliktuerende normer og forskellige handleforventninger er, at det politiske fokus på frivillighed i Givsted Kommune, hvor frivilligcentret indskriver sig som et vigtigt tiltag for at styrke frivilligheden. Direktør for Kulturforvaltningen oplever, at det derfor ikke er politisk muligt at lukke frivilligcentret, selvom hun ser bedre anvendelser for de midler, som kommunen bruger på at holde centret kørende. [D]et er jo os, der har pengene, og det er jo os, der kan lukke det. Det er så ikke politisk muligt at lukke det ( ) Hvordan vil du gå ud til en valgkamp og sige Vi vil rigtig gerne have frivillige, men vi lukker lige frivilligcentret. Og det er sådan noget jeg taler åbent med mine kollegaer om, at ja... vi er nødt til at bruge de her penge, vi kan ikke gøre det anderledes, for det er ikke politisk muligt at lukke det. (Direktør i Kulturforvaltningen) Det politiske fokus på frivillighed er altså med til at legitimere centrets opretholdelse, hvor en lukning vil virke som om kommunen forsøger, at modarbejde frivilligheden fremfor at styrke den. På den måde er det altså ikke kun frivilligcentret, der er tvunget til at samarbejde med kommunen, men også kommunen, der på sin vis er tvunget til at støtte frivilligcentret som følge af det politiske fokus på frivillighed. Det gennemtvungne samarbejde, der holder sammen på policynetværket, er ikke særlig produktivt, da det baserer sig på frygt og usikkerhed, fremfor på fælles normer og lyst til at handle ud fra samme værdier og formål. Som tidligere beskrevet er policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted helt grundlæggende bygget op omkring forskellige opfattelser af det policyproblem, som frivilligcentret skal løse, hvilket er med til trække netværket i hver sin retning. En konsekvens af dette er, at policynetværkets aktører kun i begrænset omfang engagerer sig i samspillet omkring frivilligcentret. 81

86 Passivitet i netværket Fraværet af fælles orden og mening i policynetværket medvirker til at skabe passivitet over for den fastlåste situation i netværket. Passiviteten skyldes, at aktørerne placerer ansvaret for handling hos andre end dem selv, hvilket er med til at begrænse netværkets handlekraft og produktivitet, da ingen påtager sig ansvaret for at skabe fremdrift i netværkets aktiviteter. Størstedelen af policyaktørerne peger på centerlederen som den, der må tage initiativ og sørge for at centret får skabt resultater og samarbejdsrelationer til de forskellige aktører. Centerlederen mener derimod at ansvaret påhviler kommunen, da det er kommunens krav, der er med til at begrænse centrets evne til at tage initiativ. Særligt kravet om at frivilligcentret skal rekruttere 100 frivillige til de offentlige institutioner i løbet af 2013, opleves af centerlederen som ressourcekrævende, da institutionerne ikke henvender sig til centret med efterspørgsler på frivillige. Frivilligcenterlederen har forsøgt at påpege dette overfor centrets kontaktpersoner i kommunen, men oplever ikke at henvendelsen er blevet imødekommet. Svaret var, at jeg jo måtte lave noget opsøgende arbejde. Så sagde jeg Kære ven, jeg er jo ansat i 30 timer om ugen. Jeg har altså også foreninger, og jeg har nogle andre ting at gøre, så hvordan skulle jeg kunne nå at lave opsøgende arbejde til de her institutioner? Og så gentager de bare, at jeg må lave noget opsøgende arbejde, og det er jo også en måde at stramme kravet ind. Fordi et er, at jeg skal rekruttere de 100, men jeg skal også lave alt arbejdet. (Centerlederen) De manglende henvendelser fra offentlige institutioner i kommunen, kan selvfølgelig skyldes, at frivilligcentret kun har eksisteret i relativt kort tid, men må også ses på baggrund af at centret er oprettet uden omfattende lokal efterspørgsel. Etableringen af frivilligcentret har indtil videre ikke leveret svar på nogen behov, der ikke i forvejen kunne tilfredsstilles gennem eksisterende samarbejdsrelationer. Ifølge Bogason opstår der mening i et netværk, når aktiviteterne opfylder konkrete behov hos aktørerne eller på anden måde tilfredsstiller aktørernes forestillinger (Bogason 2001: 130). Som tidligere beskrevet kan policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted ses som et supplement til de tværgående netværk mellem frivillige og offentlige aktører, der allerede var dannet inden etableringen af frivilligcentret. Adspurgt om frivilligcentret spiller en afgørende rolle for kommunens arbejde med frivillige, svarede medarbejderen i Kulturforvaltningen; Nej, det ville jeg ikke sige, for der er jo så mange muligheder. Medarbejder i Socialforvaltningen giver i overensstemmelse 82

87 heraf udtryk for, at de opgaver som frivilligcentret varetager, sagtens kunne løses, hvis centret ikke eksisterede. Rekruttering og hele denne her foreningsvirksomhed, hvor de hjælper og giver rådgivning og vejledning til foreninger. Det at stille nogle lokaler til rådighed ( ) Det var nok også gjort uden frivilligcentret. For det første har det jo fungeret uden før, og kommunen har derudover en masse lokaler, som de frivillige jo godt kan låne. (Medarbejder i Socialforvaltningen) Blandt de frivillige organisationer, som Den Organisationsfrivillige repræsenterer, er oplevelsen ligeledes at frivilligcentret ikke er med til at svare på deres behov: Vi har ikke brug for at blive koordineret. Vi kører vores egne ting professionelt (Organisationsfrivillig). I overensstemmelse hermed fortæller plejehjemsdirektøren, at plejehjemmet selv klarerer opgaven med at rekruttere frivillige, da indblandingen af en tredje part som frivilligcenteret bare ville komplicere opgaven. Jo, flere led du får, nu mere kommunikation kræver det. Jo flere aftaler, jo flere forventningsafstemninger. Oprindeligt der annoncerede vi i [lokalavisen, red.] Vi har så meget positiv omtale, så folk kommer, så det kommer helt af sig selv (Plejehjemsdirektøren) I sin nuværende form opfylder frivilligcentret altså ikke konkrete behov hos aktørerne, hvilket er med til hæmme aktørernes incitament til at indtage en aktiv rolle i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted. Når netværkets aktiviteter ikke opleves som meningsfulde af aktørerne, og der tilmed mangler fælles og forudsigelige normer for handling, hæmmes aktørernes evne og lyst til at handle. I princippet er det formelt set kun frivilligcentret, der er forpligtet til at indtage en aktiv rolle i netværket, og sikre dets fremdrift. Givsted Kommune er forpligtet til at støtte centret økonomisk, og de andre policyaktørerne er selvfølgelig forpligtet i varierende grad, afhængig af deres relation til centret. Men fælles for dem alle er, at det formelt set ikke er deres ansvar at sikre fremdrift i netværket. På den måde understøtter netværkets regler aktørerne i at indtage en passiv og afventende position fremfor at investere flere ressourcer i netværkets aktiviteter. 83

88 Netværkets begrænsede handlekraft og produktivitet er samtidig med til at forstærke aktørernes passivitet, da deltagelse i netværket ikke forbindes med et væsentligt udbytte af aktørerne. Netværket skaber først mening, når udbyttet ved deltagelse opfylder behov hos deltagerne eller deltagelsen understøtter de formål, som aktøren forbinder med netværket. Aktørerne i policynetværket omkring Frivilligcenter Givsted har imidlertid vidt forskellige opfattelser af frivilligcentrets formål, normer og handleforventninger, og dermed også vidt forskellige opfattelser af hvilke aktiviteter, der er meningsskabende. For eksempel opfatter kommunen rekruttering af frivillige som en vigtig opgave, der kan sikres ved at opsætte kvantitative succeskriterier. I frivilligcentrets handlingsplan for 2013 er et af succeskriterierne, at centret skal rekruttere 150 frivillige, hvoraf 100 af disse skal rekrutteres til de offentlige institutioner (se bilag 10). Kvantificeringen af frivilligcentrets opgaver giver mening for kommunen, da det gør det lettere at kontrollere, hvorvidt centret lever op til sine forpligtelser overfor kommunen. [D]er er et punkt her om at de skal levere frivillige til kommunens institutioner, og det har jeg ikke hørt om nogle andre frivilligcentre, hvor det er så konkret formuleret. Men det er jo meget centralt for os, så vi synes ligeså godt, at når vi nu har dem, så kan de ligeså godt bidrage til den opgave ( ) Det kan godt være, i den frivillige verden, sådan de frivillige kan ikke bindes, det kan ikke lade sig gøre, man kan ikke sætte tal på den her indsats. Men det kan man selvfølgelig godt, fordi man kan sætte et tal som siger noget om det aktivitetsniveau, man ønsker. (Medarbejder i Kulturforvaltningen) Omvendt giver kvantificeringen ikke mening for centerlederen, der ser målbare succeskriterier som en forhindring for at skabe et ligeværdigt og innovativt samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører. NPM-bølgen der skyller ind over de frivillige du skal stille nogle mål ( ) Jeg synes, at det er fint, at der står, at vi skal rekruttere frivillige til de offentlige institutioner. Men jeg vil ikke kvantificere det. Og det gør også at det bliver en mærkelig oplevelse det her samarbejde, at man kvantificerer noget innovativt (Centerlederen) 84

89 Ifølge centerlederen trækker rekrutteringsopgaven ressourcer fra de opgaver, som centret egentlige burde prioritere, så som rådgivning af foreningerne og innovative projekter, som f.eks. projekt Netværket. Passiviteten blandt policyaktørerne kan tilskrives den situation, som de konfliktuerende normer og modsatrettede forventninger skaber, hvor frivilligcentret har svært ved at honorere nogen af kravene, og dermed falder igennem i forhold til at etablere sig som en indflydelsesrig og central aktør. Frivilligcentret forsøger både at opfylde de to modsatrettede forventninger om kommuneservice og foreningsservice på engang, og ender på grund af manglende ressourcer og dialog mellem parterne med at gøre begge dele halvt. Kulturforvaltningsdirektøren, der generelt oplever, at frivilligcentret ikke løser sine opgaver, peger netop på det begrænsende i, at centret forsøger at tilfredsstille to modsatrettede forventninger. Problemet er at så bliver det hverken det ene eller det andet. Vi vil gerne have fokus på de frivillige, og de [frivilligcentret, red.] vil gerne have fokus på foreningerne. Så må vi jo finde et kompromis, så vi begge kan leve med det her. Og det er så måske det der gør, at der ikke sker så meget med noget af det. (Direktøren i Kulturforvaltningen) Kompromisset mellem de forskellige forventninger og normer, gør at der hele tiden mangler opbakning fra den ene del af netværket, når centret forsøger at løse sine opgaver. Frivilligcentret befinder sig i et strukturelt positioneringsdilemma mellem kommunes forventninger på den ene side, og de frivilliges forventninger på den anden. Dilemmaet forløses altså ikke af fælles orden og mening i netværket, da der hverken er enighed om, hvilket policyproblem frivilligcentret skal løse eller hvilke normer og handlinger, der er relevant i policynetværket. Passiviteten har imidlertid ikke resultereret i total ligegyldighed blandt policyaktørerne, der hver især har ønsker og forestillinger om forbedringer af det fremtidige samarbejde omkring frivilligcentret. Disse ønsker vil blive belyst i næste afsnit. 85

90 Konklusion I dette kapitel konkluderer jeg på specialets undersøgelse, og besvarer specialets problemformulering om, hvordan policy om frivilligcentre udmøntes af lokale aktører i Givsted Kommune. I den forbindelse kommenterer jeg også på hvilken betydning specialets valg af teori og metode har for specialets konklusioner. Motivationen for specialet var min interesse for de udfordringer, der knytter sig til samspillet mellem frivillige og offentlige aktører. I den offentlige debat findes en række forskellige antagelser om udfordringerne i dette samspil, og jeg ønskede derfor at undersøge, hvilke udfordringer der egentlig var på spil i et konkret lokalt samspil mellem frivillige og offentlige aktører. I den forbindelse er Socialministeriets policy omkring frivilligcentrene interessant, da den netop har til formål at øge dette samspil gennem etableringen af lokale frivilligcentre. På baggrund af en forventning om at postmoderne tendenser indvirker på, hvordan policy udmøntes, valgte jeg at fokusere på et konkret policynetværk omkring et frivilligcenter i Givsted Kommune. Udvælgelsen af denne case er begrundet med, at samspillet omkring Frivilligcenter Givsted tilsyneladende ikke fungerer i overensstemmelse med ønsker og forventninger hos de involverede policyaktører. Specialets undersøgelse fokuserer på perioden omkring begyndelsen af 2013, hvor netværket var præget af usikkerhed og passivitet. En udbredelse af specialets undersøgelsesperiode havde givet en dybere forståelse af netværkets sammensætning og udvikling, hvilket dog tilstræbes ved at foretage en sekvenseret analyse af netværket før, under og efter oprettelsen af Frivilligcenter Givsted. Til at undersøge den lokale udmøntningen af policy om frivilligcentrene i Givsted Kommune, valgte jeg Bogasons institutionelle netværksanalyse bottom-up. Med denne analysemodel blev det muligt at strukturere specialets analyse, uden at kompromittere den induktive tilgang, som er nødvendig for at lave en bottom-up analyse, hvor forskeren må forholde til sig åbent overfor hvilke aktører, der er involveret i policyprocessen og hvad deres opfattelser og forventninger er. Som specialets hermeneutiske grundlag også forudsætter, er det midlertidig ikke muligt at frigøre sig fra fuldstændig fra sine for-forståelser, hvorfor analysens resultater bør ses som min fortolkning af aktørernes fortolkninger. Dette forbehold understreges også af mit valg af Bogasons analysemodel som bærende teori, da modellen består af tomme begreber, hvormed man risikerer at analysens resultater bliver meget forskerafhængige, da det er op til forskeren at beslutte, hvornår noget f.eks. er en norm, og hvad dette indebærer. Specialet kunne derfor med fordel have inddraget supplerende teori f.eks. om handlingsstrategier og frivillighed. Valget af det kvalitative casestudie som forskningsstra- 86

91 tegi betyder, at specialets konklusioner ikke er repræsentative for alle frivilligcentre, men at de i stedet kan anvendes til at belyse de udfordringer, som kan gøre sig gældende i forhold til samspillet omkring frivilligcentre. Specialets analyse viste, at den lokale udmøntning af policy omkring frivilligcentre i Givsted Kommune ikke er forløbet i overensstemmelse med den formelle forventning til udmøntningen af policy fra Socialministeriet. Det policyproblem som skal løses gennem samspillet omkring Frivilligcenter Givsted defineres vidt forskelligt af de involverede aktører, og det er med til at skabe forskellige opfattelser af hvilken rolle frivilligcentret skal spille, og hvilke opgaver centret bør prioritere. Det oprindelige policyproblem som kan udledes af Socialministeriets frivilligcenterpuljer er, at frivilligcentre skal understøtte det lokale foreningsliv og skabe et øget samspil mellem frivillige og det offentlige på det sociale område. I Givsted Kommune fortolkes policyproblemet imidlertid til at dreje sig om at skabe en øget inddragelse af frivillige i den kommunale opgavevaretagelse, mens de frivillige aktører i modsætning hertil opfatter policyproblemet som spørgsmålet om at holde de frivillige ude af den offentlige opgavevaretagelse. Mellem disse to problemopfattelser kan Frivilligcenter Givsted placeres, da centret lægger vægt på at inddragelsen af frivillige i det offentlige skal ske uden, at dette skal kompromittere de frivilliges autonomi. Det skaber et grundlæggende modstridende udgangspunkt for den lokale udmøntning af Frivilligcenter Givsted, da der ikke er enighed om formålet med etableringen af frivilligcentret. Frivilligcentret skal løse på flere forskellige policyproblemer på én gang det skal bidrage til at skabe øget inddragelse af frivillige i den offentlige, samtidig med at det ikke skal understøtte denne inddragelse, men i stedet fokusere på at styrke den frivillige autonomi. Denne grundlæggende forskellighed reproduceres i policyaktørernes normer og forventninger, der deler sig mellem et fokus på rekruttering af frivillige gennem formaliseret samarbejde på den ene side og et fokus på at styrke de frivilliges autonomi gennem servicering af foreninger på den anden side. Midt imellem findes frivilligcentrets position, hvor der lægges vægt på at skabe et ligeværdigt samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører gennem innovative projekter, der styrker de frivillige. Det er gennem den lokale udmøntning af policy om frivilligcentrene heller ikke lykkes at skabe overensstemmelse mellem disse grundlæggende forskellige opfattelser af samspillet mellem frivillige og det offentlige, og dermed af centrets formål og funktion. Den lokale udmøntning af policy omkring frivilligcentre i Givsted Kommune har ikke skabt fælles normer for handling mellem policyaktørerne i netværket. Det hænger til dels sammen med, at netværkets regler understøtter, at flere normers eksistens i netværket, hvilket gør det muligt at konflik- 87

92 tuerende normer og forventninger kan eksistere side om side, uden at det resulterer i sammenstød og direkte konflikt. Forekomsten af flere normer, forventninger og problemopfattelser gør imidlertid, at netværkets handlekraft begrænses, da frivilligcentret er tilbageholdent i forhold til at tage initiativer, der direkte understøtter interesser hos kommunen eller hos de frivillige. Forsøget på at tilfredsstille de modsatrettede forventninger og normer i netværket betyder, at frivilligcentret ikke rigtig tilfredsstiller nogen af parterne. Mangel på handlekraft og initiativ forstærker den passivitet, der allerede blev grundlagt fra starten af frivilligcentrets eksistens, hvor en lille gruppe af frivillige initiativtagere fik oprettet Frivilligcenter Givsted med meget begrænset inddragelse af både frivillige og offentlige aktører i kommunen. Specialets kortlægning af netværket viste, at de relationer, der var dannet mellem frivillige og offentlige aktører før etableringen af frivilligcentret, vedligeholdes og fornyes udenom centret. Det betyder, at frivilligcentret ikke kommer til at fremstå som et svar på konkrete behov hos de lokale aktører, der i princippet skulle bruge centret. Selvom der er etableret forbindelser mellem frivilligcentret og en lang række af de lokale frivillige og offentlige aktører, er disse forbindelser relativt svagt konstitueret, da de baserer sig på formelle forpligtelser frem for på aktivt samarbejde. Der må dog tages højde for at kortlægningen baserer sig på et udsnit af policynetværket, og f.eks. kun har en repræsentant for de offentlige institutioner i kommunen. Specialets analyse viste således, at de lokale aktører er tilbageholdne i forhold til at deltage, og investere ressourcer, i policynetværket omkring frivilligcentret, da de behov som deltagelsen eventuelt kunne opfylde i forvejen var opfyldt, og da netværket forekommer irrelevant for aktørerne på grund af deres opfattelse af, at frivilligcentret mangler initiativ, og prioriterer sine opgaver forkert. Lederen af frivilligcentret oplever, at centret befinder sig i et krydspres mellem kommunens forventninger på den ene side og foreningernes forventninger på den anden side. Dette kan med Bogasons betegnes som et strukturelt positioneringsdilemma, hvor frivilligcentret har svært ved at vælge en position frem for en anden, uden at det vil have negative konsekvenser for centrets evne til at øge samspillet mellem frivillige og det offentlige og styrke de lokale foreninger. Centrets indbyggede hybriditet er altså ikke blevet omsat til fælles orden og mening i netværket. Policyaktørern peger selv på, at en mulig forbedring af samarbejdet kan være øget dialog mellem centret og kommunen, herunder dialog om centrets formål og forventninger til opgaveløsning. Et andet ønske til forbedring, der ytres blandt policyaktørerne er, ønsket om, at frivilligcentret så at sige vælger én stol at sidde på altså at det enten prioritere foreningerne, og løsriver sig fra kommunen, eller at det prioriterer de opgaver og behov, som kommunen og dens institutioner har i forhold til rekruttering af frivillige. Et sådan valg vil imidlertid kompromittere det formål, som oprindeligt er tiltænkt centret, hvor centret skal være forbindelsesled mellem frivillige og offentlige aktører. Dette er imidlertid en svær 88

93 position at indtage, og indtil videre kan det på baggrund af specialets undersøgelse konkluderes, at udmøntningen af policy om frivilligcentre i Givsted Kommune ikke har resulteret i etableringen af frivilligcentret som et fælles tredje mellem frivillige og kommunale aktører. 89

94 Litteraturliste Antologier Berg-Sørensen, Anders (2010). Hermeneutik og fænomenologi. I: Jacobsen, Michael Hviid et al. (red.). Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag Flugt, Thorsten & Gjelstrup, Gunnar (2007). Towards a more dynamic policy analysis. I: Gjelstrup, Gunnar & Eva Sørensen (red.). Public administration in transition. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag Habermann, Ulla & Ibsen, Bjarne. (1997). Den frivillige sektor i Danmark: 150 års historisk udvikling. I: Socialministeriet (red.). Frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund: Bilagsdel. København: Socialministeriet. Højbjerg, Henriette (2005). Hermeneutik. I: Fuglsang, Lars & Poul Bitsch Olsen (red.). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Bøger Bogason, Peter. (2001). Public Policy and Local Governance: Institutions in Postmodern Society. Cheltenham: Edward Elgar Publishing Limited Bryman, Alan (2004). Social Research Methods (2. udgave). Oxford: Oxford University Press. Bundesen, P., Henriksen, L.S. & Jørgensen, A. (2001). Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering: Frivillige organisationer i dansk socialpolitik erne. Odense: Odense Universitetsforlag 90

95 Flex, Kenneth & Koch-Nielsen, Inger. (1992). Kommunerne og SUM-programmet. København: Socialforskningsinstituttet. (Rapport; 92). Flyvbjerg, Bent. (1991). Rationalitet og magt bind I: Det konkretes videnskab. (1. udgave). København: Akademisk forlag. Habermann, Ulla. (2007). En Postmoderne Helgen: Om Motiver til Frivillighed. København: Museum Tusculanums Forlag. Kvale, Steinar (1997): InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steiner & Svend Brinkmann (2009): Interview introduktion til et håndværk (2 udgave). København: Hans Reitzels Forlag Sørensen, Eva & Torfing Jacob. (2005). Netværksstyring: Fra government til governance (1.udgave). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Salamon, Lester, M. (1995). Partners in Public Service: Government-Nonprofit Relations in the Modern Welfare State. Maryland: John Hopkins University Press. Elektroniske udgivelser Ankestyrelsen. (2013). 18-redegørelsen Det kommunale samarbejde med frivillige sociale foreninger: En kvantitativ analyse af kommunernes fordeling af 18-midler. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: 20samarbejde.pdf 91

96 Arbejdsgruppen for fornyelsen af Frivilligchartret. (2013). Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: Regeringen. (2007). Bedre velfærd og større arbejdsglæde Regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: Regeringen. (2010). National civilsamfundsstrategi: En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&ved=0c C8QFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.sm.dk%2Fdata%2FLists%2FPublikationer%2FAttach ments%2f495%2fcivilsamfundsstrategi.pdf&ei=sblmurvhauzy4qts14hgcq&usg=afq jcnh4iifu5zlpfdmbvtmwzjdxwwrxig&sig2=ewkuh5shdps8fdivqne5cw&bvm=bv ,d.bGE Rambøll Management. (2005). 115-redegørelse for 2003 og Socialministeriet. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: redeg%c3%b8relse%20for%202003%20og% pdf Ældresagen. (2011). Vel fair?: Et debatoplæg om velfærd og frivillige. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: Hansen, K. Finn, Hansen, Henning & Henriksen, S. Claus. (2001). Frivillighedsformidlinger i Danmark. CASA. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: 92

97 Kulturministeriet & Socialministeriet. (2001). Charter for samspil mellem det frivillige Danmark / Foreningsdanmark og det offentlige. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: Rapporter Henriksen, Lars Skov & Marthedal, Anders Brogaard. (2006). En kortlægning af organisationerne i Danmark på området for frivilligformidling og selvhjælp: Første delrapport vedrørende evaluering af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark. Aalborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. (Evaluering af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark; 1.) Henriksen, Lars Skov. (2008). Frivilligcentre Knudepunkter i den lokale velfærdsarkitektur?: Tredje delrapport vedrørende evaluering af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark. Aalborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. (Evaluering af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark; 3.) Henriksen, Lars Skov. (2009) Frivilligcentrene i Danmark: Fjerde og afsluttende delrapport vedrørende evaluering af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark. Aalborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. (Evaluering af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark; 4.) Tidsskriftsartikler Jensen, Henrik S. (1991) Struktur-/aktørproblemet og hovedtraditioner i politisk teori. Politica. Bind 23, nr. 1, 7-18 Jessop, Bob. (1997). Capitalism and its future: Remarks on regulation, government and governance. Review of International Political Economy. Vol 4, nr. 3,

98 La Cour, Anders & Højlund, Holger. (2008). Voluntary Social Work as a Paradox. Acta Sociologica. Vol. 51, nr. 1, Flyvbjerg, Bent. (2006). Five Misunderstandings about Case-Study Research. Qualitative Inquiry. vol. 12, nr. 2, Hjemmesider Frivilligcenter Givsted. (2011a). Fjernet af hensyn til anonymisering Frivilligcenter Givsted. (2013). Fjernet af hensyn til anonymisering Højgården. (2013). Fjernet af hensyn til anonymisering Socialministeriet. (1998). Information om Socialministeriets puljer på det sociale område. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: Socialministeriet. (2013a). Ofte stillede spørgsmål om 18 i serviceloven. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: 18/sporgsmal- 18/Sider/Start.aspx Socialministeriet. (2013b). Den frivillige sociale sektors historie. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: Internet-dokumenter Frivilligcenter Givsted. (2011b). Fjernet af hensyn til anonymisering Givsted Kommune. (2007). Fjernet af hensyn til anonymisering 94

99 Givsted Kommune. (2008). Fjernet af hensyn til anonymisering Givsted Kommune. (2009). Fjernet af hensyn til anonymisering Givsted Kommune. (2010). Fjernet af hensyn til anonymisering Givsted Kommune. (2011). Fjernet af hensyn til anonymisering Givsted Kommune. (2012). Fjernet af hensyn til anonymisering Givsted Kommune. (2013). Fjernet af hensyn til anonymisering Socialministeriet. (2005). Vejledning om ansøgninger til Puljen til etablering af nye og udvikling af eksisterende frivilligcentre. Lokaliseret d. 3.december 2013 på: Socialministeriet. (2010). Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2010: Delaftale for det sociale område. Lokaliseret d. 3. december 2013 på: 95

100 Bilag 1: Interviewguide Socialforvaltningen og Kulturforvaltningen i Givsted Kommune Baggrundsspørgsmål (uddannelse, ansættelse, hvad indebærer din stilling? etc.) Policyproblem Hvad karakteriserer Givsted Kommunes udfordringer på det sociale område? Hvad er formålet med at inddrage frivillige i løsningen af udfordringer på det sociale område? Hvilke udfordringer på det sociale område skal frivilligcentret hjælpe med at løse? Hvordan bidrager samarbejdet med frivilligcentret til løsningen af udfordringer på det sociale område? Positioner og netværk Hvilke opgaver samarbejder I med frivilligcentret om? o Hvad er dine opgaver i den forbindelse? Hvilken rolle spiller frivilligcentret / de frivillige / de offentlige institutioner / kommunen i samspillet med de frivillige? Ift. rekruttering af frivillige? Ift. projekt Netværket? Andre relevante projekter? Hvilke aktører spiller en rolle for disse indsatser (projekt Netværket, rekruttering af frivillige mv.)? Hvad er dine forventninger til frivilligcentret/ de frivillige/ de offentlige institutioner / dine kollegaer? Er der overensstemmelse om opgavefordelingen mellem frivilligcentret og kommunen? Er der opbakning til Frivilligcentret i kommunen? Har frivilligcentret fokus på foreninger eller uorganiserede? 96

101 Normer og regler Hvordan fastlægges jeres samarbejde med frivilligcentret og rollefordelingen mellem jer? Hvordan er samarbejdsaftalen / handlingsplanerne blevet til? Følger frivilligcentret samarbejdsaftalen / handlingsplanerne? Er der dele af samarbejdet som går ud over det nedskrevne? (Spørge ind til udvalgte elementer i samarbejdsaftale og handlingsplan) Hvilke opgaver skal frivilligcentret prioritere og hvorfor? Hvad det vigtigste i forhold til centrets opgaveløsning? Hvilken rolle synes du frivillige skal spille i den offentlige opgaveløsning? Orden og mening Hvordan har rollefordelingen mellem frivilligcentret og kommunen udviklet sig? Er der områder af samarbejdet, som du kunne forestille dig fungerede på en anden måde? I hvilken grad skaber det nuværende samarbejde med frivilligcentret forudsætninger for at løse udfordringer på det sociale område? Er der sket en udvikling i opfattelsen af løsninger på sociale udfordringer efter etableringen af samarbejdet med frivilligcentret? Hvilken rolle ser du frivilligcentret spille i fremtidige sociale indsatser? 97

102 Bilag 2: Interviewguide Plejehjemmet Højgården Baggrundsspørgsmål (uddannelse, ansættelse, hvad indebærer din stilling etc.) Policyproblem Hvad karakteriserer udfordringer på det sociale område? Hvilke udfordringer på det sociale område skal frivilligcentret hjælpe med at løse? Hvor går grænsen for inddragelsen af frivillige i den offentlige opgaveløsning? o Er der tale om et paradigmeskift inden for frivillighed? Positioner og netværk Samarbejder I med frivilligcentret? o o Hvad er dine opgaver i den forbindelse? Hvad synes du om jeres samarbejde? Hvordan kan frivilligcentret bedst understøtte jeres aktiviteter? Hvordan blev frivilligcentret etableret? Hvad karakteriserer frivilligcentrets rolle i sociale indsatser? Ift. rekruttering af frivillige? Ift. projekt Netværket? Andre relevante projekter? Hvad karakteriserer Givsted Kommunes rolle i forhold til sociale indsatser? Ift. rekruttering af frivillige? Ift. projekt Netværket? Hvilke aktører spiller en rolle for disse indsatser (projekt Netværket, rekruttering af frivillige mv.)? Er der opbakning til frivilligcentret blandt de offentlige institutioner i Givsted Kommune? Har frivilligcentret fokus på foreninger eller på uorganiserede frivillige? 98

103 Normer og regler Hvordan fastlægges jeres samarbejde med frivilligcentret? Spiller frivilligcentret en rolle for hvordan I anvender frivillige? Har opfattelsen af hvordan man bruger frivillige i den offentlige opgavevaretagelse ændret sig siden etableringen af frivilligcentret? Hvordan fastlægges kommunens og frivilligcentrets roller i forhold til inddragelse af frivillige på de offentlige institutioner? Hvilke opgaver skal frivilligcenteret varetage? Hvilke opgaver bør frivilligcentret prioritere? Orden og mening Har opfattelsen af løsninger på sociale udfordringer udviklet sig efter etableringen af frivilligcentret? Har opfattelsen af hvilke opgaver frivillige skal påtage sig ændret sig efter etableringen af frivilligcentret? Skaber frivilligcentret gode forudsætninger for at løse udfordringer på det sociale område? o Hvad kunne forbredes? Hvilken rolle ser du frivilligcentret spille i fremtidige sociale indsatser? 99

104 Bilag 3: Interviewguide De frivillige Baggrundsspørgsmål (uddannelse, ansættelse, præsentation af forening/organisation, hvad indebærer dit frivillige engagement? etc.) Policyproblem Hvad karakteriserer udfordringer på sociale område i Givsted Kommune? Hvilke udfordringer på det sociale område skal frivilligcentret hjælpe med at løse? Hvor går grænsen for inddragelsen af frivillige i den offentlige opgaveløsning? o Er der tale om et paradigmeskift inden for frivillighed? Positioner og netværk Samarbejder du med frivilligcentret? o o Hvad samarbejder I om? Hvad synes du om jeres samarbejde? Hvordan blev frivilligcentret etableret? Hvad karakterisere frivilligcentrets rolle i sociale indsatser? Ift. rekruttering af frivillige? Ift. projekt Netværket? Andre relevante projekter? Hvad karakterisere Givsted Kommunes rolle i forhold til sociale indsatser? Ift. rekruttering af frivillige? Ift. projekt Netværket? Hvilke aktører spiller en rolle for disse indsatser (projekt Netværket, rekruttering af frivillige mv.)? Er der overensstemmelse mellem de frivillige og kommunen om opgavefordelingen? Er der opbakning til frivilligcentret blandt foreningerne? Har frivilligcentret fokus på foreninger eller på uorganiserede frivillige? Normer og regler Hvordan fastlægges dit samarbejde med frivilligcentret? Hvordan fastlægges kommunens og frivilligcentrets roller i forhold til frivillighed på det sociale område? 100

105 Hvilke opgaver skal frivilligcenteret varetage? Hvilke opgaver bør frivilligcentret prioritere? Orden og mening Har opfattelsen af løsninger på sociale udfordringer udviklet sig efter etableringen af frivilligcentret? Har opfattelsen af hvilke opgaver frivillige skal påtage sig ændret sig efter etableringen af frivilligcentret? Skaber det frivilligcentret gode forudsætninger for at løse udfordringer på det sociale område? o Hvad kunne forbedres? Hvilken rolle ser du frivilligcentret spille i fremtidige sociale indsatser? 101

106 Bilag 4: Interviewguide Frivilligcenter Givsted Baggrundsspørgsmål (uddannelse, ansættelse, hvad indebærer din stilling? etc.) Policyproblem Hvad karakteriserer udfordringer på det sociale område i Givsted Kommune? Hvad er formålet med at inddrage frivillige i løsningen af udfordringer på det sociale område? Hvilke udfordringer på det sociale område skal frivilligcentret hjælpe med at løse? Hvor går grænsen for inddragelsen af frivillige i den offentlige opgaveløsning? o Er der tale om et paradigmeskift inden for frivillighed? Positioner og netværk Hvilke opgaver varetager frivilligcentret? Hvem samarbejder I med? Hvilken rolle spiller frivilligcentret / de frivillige / de offentlige institutioner / kommunen i samspillet med de frivillige? Ift. rekruttering af frivillige? Ift. projekt Netværket? Andre relevante projekter? Hvilke aktører spiller en rolle for disse indsatser (projekt Netværket, rekruttering af frivillige mv.)? Hvad er dine forventninger til frivilligcentrets samarbejdspartnere (kommunen, de frivillige, de offentlige institutioner)? Er der overensstemmelse om opgavefordelingen mellem frivilligcentret og kommunen? Er der opbakning til frivilligcentret i kommunen / blandt de frivillige / blandt de offentlige institutioner? Har frivilligcentret fokus på foreninger eller enkeltpersoner? Normer og regler Hvordan fastlægges jeres samarbejde med kommunen og rollefordelingen mellem jer? 102

107 Hvordan er samarbejdsaftalen / handlingsplanerne blevet til? Følger I samarbejdsaftalen / handlingsplanerne? Er der dele af samarbejdet som går ud over det nedskrevne? (Spørge ind til udvalgte elementer i samarbejdsaftale og handlingsplan) Hvilke opgaver skal frivilligcentret prioritere og hvorfor? Hvad er frivilligcentrets vigtigste opgaver? Orden og mening Hvordan har rollefordelingen mellem frivilligcentret og kommunen udviklet sig? Hvordan har samarbejdet med kommunen / de frivillige / de offentlige institutioner udviklet sig? Er der områder af samarbejdet, som du kunne forestille dig fungerede på en anden måde? I hvilken grad skaber det nuværende samarbejde forudsætninger for I kan løse jeres opgaver? Hvilken rolle ser du frivilligcentret spille i fremtidige sociale indsatser? 103

108 Bilag 5: Kodeskema Policyproblem Intentioner Inddragelse af frivillige i den offentlige opgaveløsning o Øge inddragelse o Begrænse inddragelse Socialministeriets puljer Frivillighedsstrategi i kommunen Frivillighedens potentialer Pres på den offentlige sektor De frivilliges autonomi Paradigmeskift Relationer Opgaver Rekruttering Igangsættelse af projekter Foreningsservice o Mødested o Foredrag o Vejledning Rådgivning af offentlig institutioner Kontrol Projekt Netværket Sansehaver Samarbejde med frivillige Administration Prioritering af opgaver Regler Formelt samarbejde Sporadisk samarbejde Intet samarbejde Ændringer i samarbejdet Tid o Før frivilligcentret o Ansøgning o Etablering o Generel tid Socialministeriets puljer Handlingsplaner Samarbejdsaftale Andre regler Roller Ansvarlig Kontrollerende Udførende Forventninger Niveau o Aktiv o Passiv o Afventende o Tilbagetrukken o Proaktiv Normer Formalisering Accountability Innovation Ligeværdigt samarbejde Autonomi 104

109 Bilag 6: Puljevejledning 105

110 106

111 107

112 108

113 109

114 110

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere