Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik."

Transkript

1 Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. Overvejelser om generelt formål: (JUJ) I gymnasiet er der sket et skift i fastlæggelsen af de faglige mål, som præsenteres i læreplanerne. Skiftet er todelt, idet man dels er gået fra detailbeskrivelse til målbeskrivelse og fra pensumbeskrivelse til kompetence- og kernefaglighedsbeskrivelse. De to tiltag hænger naturligt sammen. Når man indfører målbeskrivelse, skal man jo også beskrive, hvad målet skal være, og her er målet, at eleverne både tilegner sig en kernefaglig viden, som kan defineres som det minimum, der karakteriserer faget på det givne niveau, og så et nyt begreb der indtræder i gymnasieverdenen med gymnasiereformen, nemlig kompetencer, som eleverne forventes at besidde. I NV arbejdes med forløb, hvor naturvidenskabelige fag indgår, og det er derfor relevant at beskrive kompetencerne i naturvidenskabelig undervisning. Naturfaglig kompetence defineres som det at have viden om, at forstå, udøve, anvende og kunne tage kritisk stilling til natur, naturfaglighed, naturvidenskab og teknologi i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori disse indgår eller kan indgå. Her opregnes fire naturfaglige kompetence-delelementer: (Andersen m. fl. UVM, 2003). Empirikompetence (observation og beskrivelse, eksperimentere, klassifikation, manuelle færdigheder, dataindsamling og behandling, sikkerhed, vurdering af usikkerhed og hensigtsmæssighed, kritisere metoder, generalisering mellem praksis og teori, )

2 Repræsentationskompetence (symboler og repræsentationer, iagttage, præsentere, skelne og skifte mellem forskellige repræsentationsniveauer, analysere, forstå forklaringskraft, abstrahere, reducere, ) Modelleringskompetence (problemformulere, opstille, skelne mellem model og virkelighed, reducere, analysere, præcisere, anvende hensigtsmæssigt, verificere, falsificere, bestemme kausalitet, kritisere, videreudvikle, ) Perspektiveringskompetence (indre sammenhæng, sammenhæng med ikkenaturfag, historisk/kulturel sammenhæng, relation til den nære og den fjerne omverden, reflektere over naturvidenskabernes og teknologiens roller i samfundsudvikling, kritisk vurdere naturfaglig viden i forhold til anden viden, ) Som det ses er kompetencebegrebet nøje knyttet til aktive handlinger, til at kunne træde i karakter og optræde kompetent i givne situationer, til at kunne etablere et fagligt baseret beredskab til at kunne gribe ind og løse udfordringer/problemer, man møder. I innovation møder vi yderligere en form for kompetence, som ikke er indeholdt i beskrivelsen af de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Det er innovativ kompetence. Her drejer det sig om elevernes evne til at uddrage de fundamentale udfordringer i komplekse problemstillinger, at kunne ide-genere og opstille relevante løsningsforslag til givne problemstillinger, at kunne forbinde og kommunikere løsningsforslag med agenter, der berøres af udfordringen og løsningsforslaget, at kunne visualisere løsningsforslaget og endelig at kunne formidle løsningsforslaget. I innovations-undervisningen støder man på flere modeller, f. eks. Design To Improve Life Education eller KIE-modellen. https://www.emu.dk/modul/kie-modellen Udgangspunktet, når der arbejdes innovativt, må være sagen. Sagen kan i naturvidenskabeligt grundforløb være et miljømæssigt eller videnskabeligt problem eller udfordring, som der skal arbejdes med at finde og udvikle løsninger til. Løsningerne kan have form at være udvikling af et konkret

3 produkt, men det kan også være skitsering af løsninger og koncepter. Kompetencemålene for nv kan derved bekvemt komme i spil på forskellige måder. Eksempler på løsningsforslag Udarbejdelse af målemetode udstyr Informationsmateriale til brugere Informationsmateriale til interessenter Strategier Eksempler på innovationsforløb i NV Tema: Indeklima. CO 2 bestemmelse i opholdsrum, kimfald, støv, lugt, træk, afgasning, ventilation, dimensionering af ventilationsanlæg, lyd, lys, temperatur. Opmåling og forsøgsdesign, variabelkontrol, analyse af måleserier. Produkt: Udredning af indeklimaforhold på skolen Inddragelse af ventilationsfirma/ventilationseksperter til vurdering af produkt. Tema: Drikkevand Havvand, kloakvand modellering, lineær regression Filtrering af vand Produkt: Salinitetsmåler (ledningsevnemåler), design af filtre. Tema. Kost og ernæring: Sukker og sukkerfri cola Måling af sukkerkoncentrationer Skala, måleserier, lineær regression Produkt: Design af måleinstrument.

4 Tema: Klimaændringer og energi Elevens eget carbon-footprint Energiforbrug, model-familier Energiformer - fossilt, vedvarende energi. Tema: Fødevarer og fødevareproduktion Spørgsmål/Motivation: Antallet af mennesker på jorden vokser. Hvordan sikrer vi, at der er mad nok i fremtiden? Klima, energiindhold, genmodificeret fødevarer, forbrænding, vækst, næringsstoffer, klima, udbytte, planters tilpasningsevne, temperatur, nedbør, befolkningstæthed, transport af fødevarer Tema: Bæredygtig legetøj Motivation: Design af legetøj, så børn kan udvikle naturvidenskabelige og konstruktive kompetencer. Fremstilling af legetøj med hensyn til bæredygtighed og læring. Tema: Stråling og beskyttelse Spørgsmål/Motivation: Antallet af mennesker, som får hudkræft/modermærkekræft stiger. Hvad kan der gøres for at mindske problematikken? UV-A og B stråling, UV-indeks, hudceller, hudens opbygning, celledeling, UV-beskyttelse, solcreme, faktor, afprøvning af UVbeskyttelsesmidler. Produkt: Oplysning /information/udarbejdelse af et beskyttelsesmiddel Forslag til afprøvning af produkt:

5 Tema: Ressourcer fossile brændstoffer Spørgsmål/Motivation: Mængden af tilgængelige fossile brændstoffer falder. Hvilke nye måder kan der skaffes energi på? Tema: Naturvidenskab Spørgsmål/Motivation: Hvordan kan naturvidenskab bidrage til at gøre hverdagen bedre? Tema: Grønt byliv/gymnasium Spørgsmål/Motivation: Hvad kan man gøre for at øge den naturmæssige værdi i et område i byen/gymnasium? Forurening, næringssalte, biotiske og abiotiske faktorer, alternative energikilder Løsningsforslag: Legeplads, haver på taget, genoprettelse af en sø, nye energikilder, grønne energikilder

10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde. 10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde. Naturfag handler om natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Anvendelsesorientering

Anvendelsesorientering Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om? Jens Dolin 6. februar2012 Udgangspunkter Der er ikke nogen anerkendt definition eller forståelse af hvad anvendelsesorientering i er! Anvendelsesorientering

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Formål med udredningsarbejdet at bidrage til den teoretiske udredning af det naturfaglige

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik

KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! 3.-10. klasse BIOFOS TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik FAGLIGHED OG INDSIGT KLOAKLAB ER FORMIDLING OM SPILDEVAND, MILJØ OG BÆREDYGTIG ENERGI. VI KOBLER TEORI OG ØVELSER

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Motion og energi til kroppen.

Motion og energi til kroppen. Motion og energi til kroppen. Dette undervisningsforløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og undervisere fra den lokale social- og sundhedsskole. Forløbet har fokus på beregning af energiindhold

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

SKRALD. I skal selv finde på en vigtig problemstilling for en sag der vedrører skrald, og I skal foreslå en innovativ løsning på problemet.

SKRALD. I skal selv finde på en vigtig problemstilling for en sag der vedrører skrald, og I skal foreslå en innovativ løsning på problemet. SKRALD AT-forløb med innovation i naturgeografi og dansk, udviklet i forbindelse med DASG-kurset Innovation i Naturvidenskab 2015-16 af Vigga Madsbøl m.fl., Aalborghus Gymnasium Hvad er opgaven? I skal

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

2 Udfoldning af kompetencebegrebet

2 Udfoldning af kompetencebegrebet Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde.

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde. LEGO MINDSTORMS Education Green City Robotter og it Kreativitet Samarbejde Problemløsning Fremtiden tilhører de kreative Mikro Værkstedet Læring for fremtiden LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed Lærervejledning Indledning Sustainable 2.0 er et digitalt læremiddel om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling til ipad og web. Det er udviklet ud fra de forenklede fælles mål (beskrives senere)

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Når to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen

Når to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen 88 KOMMENTARER Når to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen Rikke Magnussen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København Morten Misfeldt,

Læs mere

Globale miljø og sundhedsproblemer

Globale miljø og sundhedsproblemer Globale miljø og sundhedsproblemer Niveau: 8. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Hvad handler det om, angår det mig? kunne eleverne spørge. Forløbet lægger op til, at de kan besvare spørgsmålet.

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi INFO OM EKSAMEN I 9.X 2016-2017 INDHOLD Side 1 Side 2 Side 3 Generelle informationer Formuler en problemstilling Kilde: naturfagsproeven.gyldendal Planlæg forsøg og undersøgelser Kilde: naturfagsproeven.gyldendal

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Dataopsamling. computeren som måleinstrument

UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Dataopsamling. computeren som måleinstrument Dataopsamling computeren som måleinstrument Indledning... 3 Hvad er dataopsamling?... 3 Hvorfor bruge computeren som måleinstrument?... 4 Faglig begrundelse... 5 Hvilke kompetencer kræver datalogning?...

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere