Indhold. Forord. 12 perspektiver på videndrevet vækst. Del 1. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse?

Transkript

1 Årsberetning

2

3 Indhold Forord 12 perspektiver på videndrevet vækst Del 1. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse? Del 2. Hvordan får flere unge en videregående uddannese, som efterspørges? Del 3. Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation? DEA Partnerskaber Beretning Regnskab DEAs bestyrelse og medarbejdere

4 Forord 4

5 UDDANNELSE ER SVARET BARE IKKE PÅ ALT I 2012 rykkede uddannelse for alvor ind på den politiske dagsorden. Uddannelse er svaret på snart sagt alt. Det er gennem uddannelse, at vi skaber jobs. Det er gennem uddannelse, at vi skaber integration. Det er gennem uddannelse, at vi bliver bedre og mere demokratiske borgere osv., osv. Udfordringen er, at vi begynder at tale om uddannelse, som var det en eliksir, man kan drikke, hvorefter problemerne forsvinder. Men det danske samfund bliver desværre ikke rigere af, at alle uddanner sig. Danmark bliver kun rigere, hvis vi uddanner os og får et job bagefter. Det kan være et eksisterende job, men meget tyder på, at man selv skal kunne skabe sit job i fremtiden. Danmark bliver også kun rigere, hvis den uddannelse, man tager, er af høj kvalitet. For det er kun på den måde, at man kan skabe værdi i det samfund, som man skal være en del af efter endt uddannelse. På samme måde må vi erkende, at investeringer i forskning ikke automatisk leder til innovation og jobskabelse. Det er ikke bare en erkendelse, som rammer Danmark i disse år. I EU er der stor frustration over, at man nok matcher USA og Asien på investeringer i forskning, men slet ikke får det samme output. I Bruxelles kalder man det: The Valley of Death. I DEA vil vi i det kommende år undersøge, hvordan man skaber og plejer de rammevilkår, som sikrer at investeringerne i forskning også resulterer i innovation. I 2012 leverede DEA det største antal analyser og undersøgelser nogensinde. Vi har et grundlæggende ønske om at blive klogere på, hvordan vi investerer klogest i uddannelse, forskning og innovation med det formål at sikre Danmark en plads i den globale arbejdsdeling. Det handler således ikke bare om penge eller bare om målsætninger det handler om, hvad pengene leder til, og om målsætningerne leder frem til, at Danmark også i fremtiden er et land, som vores børn har lyst til at bo og arbejde i. DEA gennemførte også en lang række initiativer i form af Tænkebokse, Vidensaloner og konferencer. Her er målet at blive klogere i samarbejde med vores partnere. Vi vil forstå, hvad det er for udfordringer private og offentlige virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner mv. står overfor. Og vi vil være med til at skabe løsninger. På de næste sider kan du læse mere om året God fornøjelse. Lars Nørby Johansen Bestyrelsesformand, DEA Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA 5

6 12 perspektiver på videndrevet vækst DEA arbejder inden for tre fokuserede dagsordener, som hver søger at svare på spørgsmålet: Hvordan bevarer og udbygger Danmark sin placering, som et attraktivt sted at arbejde og bo i en globaliseret verden?

7 7

8 Del 1 Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse? Fra 2011 til 2012 er denne dagsorden udbygget, således at den nu også omfatter voksne danskere, som ikke har fået en ungdomsuddannelse i den tidlige ungdom. Her er især tale om voksne, som påbegynder arbejdslivet som ufaglærte og senere påbegynder en erhvervsuddannelse, som er klassificeret som en ungdomsuddannelse. Fra 2011 tii 2012 satte DEA blandt andet fokus på følgende: Erhvervsskolernes samspil med virksomheder om innovation og vækst. Hvordan organiseres vejledningen til de unge bedst muligt? Hvad er sammenhængen mellem virksomhedernes produktivitet og udbuddet af praktikpladser? Sammenligning af udgifterne til elever i Danmark, Tyskland og Østrig. Er store eller små virksomheder bedst til at fastholde elever efter endt uddannelse? Sammenhæng mellem produktivitet og uddannelsesniveau i de danske industrivirksomheder. Hvor er studenterårgang 2000 i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i år 2010? 8

9 Erhvervsskoler på nyt arbejde samspil med virksomheder om innovation og vækst Noget tyder på, at erhvervsskolerne ligger inde med ressourcer, der kan styrke innovationen i de små og mellemstore virksomheder og motivationen blandt eleverne, kursisterne og underviserne. Vi har sammen med Danske Erhvervsskoler gennemført en survey blandt uddannelsescheferne på erhvervsskolerne. Her viser det sig, at langt de fleste uddannelseschefer gerne ser erhvervsskolerne bidrage yderligere til innovation og vækst i de lokale virksomheder. Også selvom det er en opgave, som ligger uden for skolernes egentlige forpligtelse til uddannelse af elever og kursister. Nogle skoler gør allerede noget, men for mange er der langt fra tanke til handling. Økonomiske ressourcer, politiske prioriteringer og virksomhedernes opfattelse af erhvervsskolernes kompetencer bremser flere skoler i et tættere samarbejde med virksomhederne om innovation og udvikling. Yderligere information: Konsulent Karina Ramsløv Tel: Mob: kr@dea.nu Praktik og elever Et problem, som har bidt sig fast og er blevet forstærket under den økonomiske krise, er manglen på praktikpladser. I 2012 stod godt og vel elever uden en praktikaftale. I DEA har vi analyseret virksomhedernes brug af elever. Virksomheder har elever af forskellige årsager. For det første kan der være nogle kortsigtede betragtninger, såsom at det skal være rentabelt at have en elev, men der kan også være langsigtede interesser, fx adgang til faglært arbejdskraft, eller signalere en moderne og samfundsansvarlig virksomhed. Ved hjælp af registerdata har vi fundet, at det især er de små virksomheder, som har elever, når vi måler i forhold til antallet af faglærte i virksomheden. Det giver mening i forhold til både det lang- og kortsigtede. Små virksomheder har typisk arbejdsopgaver, der bedre passer til elever, og dermed er eleverne mere produktive i små virksomheder; og små virksomheder har på sigt sværere ved at tiltrække faglært arbejdskraft. Vi har også undersøgt, hvilke virksomheder, der fastholder deres elever? Her finder vi, at det er de store virksomheder, som er bedst til at fastholde eleverne. Det er logisk, da de store ofte kan tilbyde deres elever en karriere efterfølgende i virksomheden. Endelig har vi undersøgt de direkte omkostninger for danske elever ved at have elever sammenlignet med Tyskland og Østrig, der har sammenlignelige erhvervsuddannelsessystemer, ved hjælp af EUROSTATs arbejdsomkostningsundersøgelse. Vi finder, at elevernes løn, som er den væsentligste omkostning for virksomhederne, har fulgt det øvrige arbejdsmarked fra Da Danmark har mistet lønkonkurrenceevne gennem det meste af denne periode, er det også sandt for virksomheder, der har haft elever. Undersøgelsen viser også, at danske elevlønninger er omkring dobbelt så høje som de tyske og østrigske elevers lønninger. Det kræver, at danske elever skal være dobbelt så produktive, for at danske virksomheder ikke skal være dårligere stillet. Yderligere information: Forskningschef, ph.d. Martin Junge Tel: Mob: mj@dea.nu 9

10 Industriens kompetenceevne Industrivirksomhed er stadig et vigtigt fundament i den danske erhvervsstruktur og derfor også afgørende for værdiskabelsen i det danske samfund. Men der er tale om en sektor under pres i den globale økonomi en sektor, som har behov for optimale rammebetingelser. En vej frem er at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Det så DEA nærmere på i en analyse af industriens kompetenceevne. Analysen viste bl.a., at der er en klar sammenhæng mellem industrimedarbejdernes uddannelse og virksomhedernes produktivitet. De højproduktive industrivirksomheder har færre ufaglærte medarbejdere, flere faglærte og flere med videregående uddannelser end de lavproduktive. Det betyder, at der er behov for at opkvalificere de ufaglærte, som stadig beskæftiges i de danske industrivirksomheder. Desværre viste analysen også, at der sker meget lidt formel opkvalificering af industriens medarbejdere. På ni år er det blot af de , der indgår i analysen, som har opnået et formelt højere uddannelsesniveau. Heraf er ufaglærte blevet faglærte. Kun faglærte har fået sig en kort videregående uddannelse, og blot 140 har på ni år taget en lang videregående uddannelse. Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere I februar 2012 offentliggjorde DEA resultaterne af en survey blandt lederne af landets UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Surveyen er en opfølgning på DEAs best practice rapport Next practice i UU-vejledningen, der udkom i september Resultaterne af undersøgelsen viser bl.a., at UU-centrene ikke får den nødvendige opbakning fra grundskolerne i gennemførelsen af det timeløse fag Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Dog viser undersøgelsen også, at de fleste UU-ledere selv har måttet nedprioritere vejledningsindsatsen i grundskolen på grund af det øgede politiske fokus på indsatsen over for de 15 til 17-årige. Også i overgangen til ungdomsuddannelserne efterlyser UU-lederne et større fokus fra både grundskolen og ungdomsuddannelserne. Yderligere information: Konsulent Magnus Balslev Jensen Tel: Mob: mbj@dea.nu En af årsagerne til den marginale formelle opkvalificering er, at virksomhederne, når det gælder efteruddannelse, hovedsageligt sender medarbejderne på korte AMUkurser. Disse kurser fører ikke til en formel opkvalificering. Analysens resultater pegede derfor på, at der kan være behov for at se nærmere på det danske voksen- og efteruddannelsessystem med henblik på at sikre, at det i større omfang bidrager til at løfte industriens kompetenceniveau og -evne på lang sigt. Yderligere information: Forskningschef, ph.d. Martin Junge Tel: Mob: mj@dea.nu 10

11 11

12 Del 2 Hvordan får flere unge en videregående uddannelse, som efterspørges? Regeringen har øget målsætningen for mange unge, som skal tage en videregående uddannelse, fra 50 til 60 pct. Det øger behovet for viden om sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked, fordi uddannelse alene kun bidrager til værdiskabelse og konkurrenceevne, såfremt man kan få et job og leverer en kvalitetsydelse på sin arbejdsplads. I 2012 satte DEA blandt andet fokus på følgende: Hvad betyder 60 pct. målsætningen for arbejdsudbud, uddannelsessammensætning og de offentlige finanser? I hvilken udstrækning er de unge villige til at finansiere deres uddannelser selv? Hvordan påvirker SU-reformer optag, frafald og gennemførelse? Hvad er sammenhængen mellem lang videregående uddannelse og arbejdsmarked? Hvad er professionshøjskolernes innovationspotentiale? Hvad er den geografiske spredning i søgningen til videregående uddannelser? 12

13 60 pct. målsætningen På DEAs Årsdag den 12. april 2012 satte vi fokus på og debatterede regeringens målsætning om at øge andelen af en ungdomsuddannelse, der tager en videregående uddannelse, fra 50 til 60 pct. frem mod På dagen præsenterede DEA to helt nye analyser som grundlag for debatten. I 60 pct.-målsætningen: Effekt på uddannelsesniveau, arbejdsudbud og offentlige finanser beregnede vi konsekvenserne ved 60 pct.-målsætningen ved hjælp af den uafhængige makroøkonomiske DREAM-model. Analysen viste, at måden, man opfylder 60 pct.-målsætningen på, har store konsekvenser for både fordelingen af studerende på tværs af uddannelsesniveauer og for den makroøkonomiske virkning på de offentlige finanser. I Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? analyserede vi studenterårgang 2000 s vej gennem det videregående uddannelsessystem for at blive klogere på Danmarks uddannelsesmæssige potentiale. Analysen så bl.a. nærmere på, hvad forældrenes uddannelsesmæssige baggrund betyder for de unges valg af videregående uddannelse og på, hvilke ungdomsuddannelser, der sender flest unge videre i uddannelsessystemet. Yderligere information: Seniorkonsulent Maria Lindorf Tel: Mob: mal@dea.nu Finansieringen af de videregående uddannelser reformer og incitamenter Spørgsmålet om finansiering af de videregående uddannelser fylder stadigt mere i den offentlige debat. Specielt på de lange videregående uddannelser på universiteterne har der været en debat om, hvordan man finansierer den kvalitet, der skal til, hvis Danmark skal kunne konkurrere på viden med de dygtigste nationer. I 2012 gennemførte DEA to større undersøgelser på området. Den første undersøgelse var en survey blandt et repræsentativt udsnit af danske kandidatstuderende, hvor vi afdækkede deres holdninger til kvaliteten af deres uddannelser og til mulige finansieringsmodeller. I tillæg til surveyen indhentede vi registerdata fra Danmarks Statistik om de studerendes socioøkonomiske baggrund. Dette arbejde har muliggjort en analyse af, hvad forældrenes uddannelsesbaggrund betyder for de holdninger, de studerende har til bl.a. brugerbetaling og SU-reformer. Resultaterne viste, at behovet for reformer ikke er gået hen over hovedet på de studerende. Således bakker fire ud af ti studerende op om, at man bør fjerne det sjette SU år (også kaldet fjumreåret). Analysen viste også, at de såkaldte mønsterbrydere (unge med forældre uden en videregående uddannelse) er mere positivt stemte over for indførelse af brugerbetaling, end unge hvis forældre er akademikere. Den anden undersøgelse var et litteraturstudie af SUreformer i Danmark og sammenlignelige lande. DEA ønskede at sætte fokus på betydningen af økonomiske incitamenter i uddannelsessektoren. Mere specifikt ønskede DEA bl.a. at undersøge sammenhængen mellem økonomiske incitamenter og de studerendes adfærd. Baggrunden er, at danske universitetsstuderende starter sent på deres studier og er i gennemsnit mere end et år længere om deres studie, end det er normeret til. Erfaringen fra udlandet viser bl.a., at man ved at begrænse adgangen til de ekstra 12 måneders SU, det såkaldte fjumreår, kan få de studerende til at færdiggøre deres uddannelse hurtigere. Omkostningen er, at frafaldet vil stige for de studerende, som ikke har mulighed for at gennemføre hurtigere. Yderligere information: Forskningschef, ph.d. Martin Junge Tel: Mob: mj@dea.nu 13

14 14

15 Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder Uddannet til arbejdsløshed? Dimittendledigheden blandt humanister er højere end blandt andre dimittendgrupper, og det tvinger humanisterne til at finde beskæftigelse uden for de mere klassiske humanistjobs som gymnasielærer og kommunikationskonsulent. I dette projekt undersøgte vi matchet mellem humanisternes uddannelse og deres efterfølgende beskæftigelse. Hvor gode er humanisterne til at finde arbejde, der kræver akademiske kompetencer og aflønner herefter? 80 pct. af humanisterne, som dimitterede i perioden 2001 til 2008, havde ét år efter endt uddannelse et job, som krævede en akademisk uddannelse eller hvor de blev belønnet for deres akademiske kompetencer. Det samme gjaldt 95 pct. af de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige dimittender. Men andelen af humanister i matchende jobs stiger jo længere tid, de har været færdiguddannede det sker ikke for de øvrige dimittender. I 2009 havde 86,5 pct. af de humanistiske dimittender fra 2001 et matchende job. Yderligere information: Konsulent Karina Ramsløv Tel: Mob: kr@dea.nu Bedre samspil mellem professionshøjskolerne og deres aftagere Behovet for omstilling og nye løsninger er højt på dagsordenen i vores velfærdssamfund, og der er brug for en langt mere adræt og strategisk dialog mellem professionshøjskolerne og deres aftagere. Analysen Professionshøjskolerne: Et potentiale for innovation viste dog, at det ikke altid er tydeligt for aftagerne, hvad det er for viden og kompetencer, professionshøjskolerne besidder. Debatoplægget Fra professionsuddanner til innovationspartner tydeliggjorde, at et øget fokus på praksisnær innovation i samarbejde med aftagerne, på den korte bane, vil give løsninger på en række af de udfordringer, aftagerne står overfor. På den lange bane vil det medvirke til at skabe solid evidensbaseret viden, og uddannelser der matcher praksis. Analyse og debatoplæg samt den Tænkeboks, der blev afholdt om emnet, blev afsluttet med et dialogmøde med Peter Grønnegård, vicedirektør, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (FIVU), der modtog debatoplægget, som indspil til regeringens nationale innovationsstrategi. Yderligere information: Seniorkonsulent, ph.d. Line Gry Knudsen Ansvarlig for DEA Partnerskaber Tel: Mob: lgk@dea.nu 15

16 Del 3 Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation? Vi skal som samfund blive bedre til at udnytte vores forskningsresultater til nye produkter, processer og services. Danmark har igennem de seneste år investeret store summer i forskningen, og der er behov for at undersøge, hvorledes Danmark sammen med resten af den europæiske region kan blive bedre til at få forskning omsat, så det resulterer i værdiskabelse og konkurrenceevne. I 2012 satte DEA blandt andet fokus på følgende: How can Interdisciplinary Research Solve Societal Problems? Hvilken rolle spiller de danske private forskningsfinansierende fonde? Hvad kan Danmark lære af innovationsstrategierne i Singapore og Finland? Kortlægning af udmøntningen af globaliseringspuljen fra

17 Interdisciplinary research is key to solving society s problems Fra politisk side er der et ønske om at fremme interdisciplinær forskning til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor. Men hvad er interdisciplinær forskning overhovedet? Det anerkendes, at interdisciplinær forskning er relevant i forhold til at løse samfundsudfordringerne, men der mangler viden om, hvor meget interdisciplinær forskning der findes, og hvad udfordringerne er? DEA har undersøgt, hvordan det står til med den interdisciplinære forskning. DEA ser nærmere på sammenhængen mellem interdisciplinaritet, gennemslagskraft og forskningsproduktivitet. Vi har udvalgt tre samfundsmæssige udfordringer til at belyse dette: alternativ energi, fedme og metabolisme samt genmodificerede fødevarer. Vi har undersøgt, hvor interdisciplinær forskningen er på de tre områder, både nationalt og i andre lande. Vi har derefter undersøgt, hvordan det ser ud for Danmark: Hvor findes den interdisciplinære forskning? Hvad er forskellen på forskning fra universiteter og virksomheder? Baseret på analysens resultater kommer vi med nogle anbefalinger til, hvilke rammebetingelser, der bedst muligt understøtter tværdisciplinær forskning. Yderligere information: Forskningschef, ph.d. Martin Junge Tel: Mob: mj@dea.nu Private fonde en unik aktør i dansk forskning Der har i den offentlige forskningspolitiske debat været stor opmærksomhed, men manglende viden om danske fondes investeringer i forskning. Derfor gennemførte DEA i 2012 en analyse, Private fonde en unik aktør i dansk forskning, som viste, at fondes økonomiske bidrag til dansk forskning er stærkt stigende. Fondenes øgede bidrag til dansk forskning binder samtidig en voksende andel af universiteternes basismidler. Dette reducerer de midler, som universiteterne kan investere i andre forskningsaktiviteter og medfører dermed en risiko for, at fondsbevillinger kan skævvride forskningen. Analysen viste desuden, at private fonde i overraskende grad prioriterer støtte til grundforskning, og at de giver mest til forskning inden for sundhed, natur og teknik og mindst til humanistisk forskning. Private fonde påtager sig en rolle som forandringsagenter, der kan løfte forskning på lovende områder, som ikke er tilstrækkeligt prioriteret i den offentlige forskningsfinansiering. Dog understregede analysen behovet for at sikre en bedre dialog mellem fondene og myndigheder for at fremme større sammenhæng mellem offentlige og private investeringer i forskning. Yderligere information: Seniorkonsulent, ph.d. Maria Theresa Norn Tel: Mob: mtn@dea.nu 17

18 En dansk innovationsstrategi med udsyn OECD har på baggrund af erfaringer fra de mest innovative lande formuleret ledetrådene til en ny fremadrettet innovationsstrategi, der opfordrer medlemslandene til at gentænke innovationen og udvikle den til at give svar på vor tids store sociale og globale udfordringer. Det samme opbrud er undervejs i EU. Hvis ikke Danmark skal sættes af i det internationale innovationskapløb, bør vi lade os inspirere af denne nytænkning og trække på de bedste internationale erfaringer. Som indspark til regeringens innovationsstrategi så DEA nærmere på, hvad vi i Danmark kan lære af Finland og Singapore. Finland og Singapore er i lighed med Danmark små konkurrenceudsatte nationer i den globale økonomi. Nationer, der har behov for at mobilisere deres ressourcer gennem bedre uddannelse og evnen til at skabe innovation både i offentlige og private virksomheder. Erfaringerne fra Singapore og Finland viser, at det kan lade sig gøre at løfte et lille lands innovation markant med målrettede satsninger. Det kræver, at toppen af det politiske system er med til at drive arbejdet frem, at indsatsen målrettes, at der samarbejdes på tværs af sektorer, og at der bygges på læring og viden. Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk Service Platform har siden opstarten i 2011 opbygget en portefølje af seminarer, workshops, udviklings- og mindre udviklingsprojekter målrettet danske SMV er. Et gennemgående træk ved Service Platforms aktiviteter er arbejdet med udbredelse af viden og opbygning af kompetencer til at styrke virksomhedernes værdiskabelse med services har bl.a. budt på workshoprækken B2B service og eftersalg målrettet servicechefer i industrien, internationaliseringsaktiviteterne Innovation Express Ireland og Growbiz målrettet eksportorienterede videnservicevirksomheder inden for servicedesign, serviceinnovation og it-services samt analyser, workshops og konferencer om cross channel forretningsmodeller og services i detail og e-handel. Godt 900 personer har deltaget i Service Platforms aktiviteter i DEA driver sekretariatet for Service Platform, der er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation frem til Yderligere information: Projektchef Mette Abrahamsen Tel: Mob: ma@dea.nu Yderligere information Seniorkonsulent, ph.d. Maria Theresa Norn Tel: Mob: mtn@dea.nu 18

19 19

20 DEA Partnerskaber DEA Talentskole er et nyt tilbud til DEAs partnere, hvor små og mellemstore virksomheder kan få råd og sparring til konkrete udfordringer fra et håndplukket talentkorps af de dygtigste ledere og eksperter fra erhvervsliv og uddannelse udvalgt blandt DEAs partnerkreds. Målet er at realisere medarbejderes talent og skabe vækst ved at gøre usynlige talenter synlige. Se filmen om DEAs Talentskole på 20

21 DEA Partnerskaber i blev et forrygende år for DEA Partnerskaber. Partnerkredsen blev udvidet til det dobbelte, og en række nye succesfulde initiativer blev sat i værk. Særligt har DEAs Tænkebokse været omdrejningspunkt for relevante og indsigtsfulde debatter, som alle har haft fokus på at tænke i intelligente løsninger på nogle af de udfordringer, som Danmark står overfor. 31 nye partnere meldte sig ind i DEA i 2012, hvilket har resulteret i en fordobling af virksomheder og organisationer, der i samarbejde med DEA har fokus på at styrke den danske indsats på innovations-, uddannelses- og forskningsområdet. Ca. 130 repræsentanter fra partnerskabsorganisationerne har deltaget i mindst én af de seks Tænkebokse, som har præget DEA Partnerskaber i løbet af det forgangne år. Tænkeboksene har haft fokus på en række temaer, lige fra hvordan vi gør industrien til en talentfabrik over tættere samspil mellem uddannelser og deres aftagere til, hvordan vi kan skabe et globalt mindset i mellemstore danske virksomheder. Alle Tænkebokse har resulteret i enten debatoplæg, strategier eller konferencer, der har sat fokus på intelligente løsninger. Muligheden for at mødes og tænke i løsninger på tværs af virksomheder, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner er en værdifuld del af medlemskabet af DEA Partnerskaber. Det store engagement som DEAs partnere har lagt for dagen i 2012, ikke mindst på den årlige partnerdag, viser, at alle brænder for at udtænke løsninger og afprøve ideer, der kan styrke den danske innovationsevne, ruste vores uddannelsessystemer til fremtidens globale arbejdsmarked og omsætte forskning til løsninger for de danske virksomheder. Og at løsninger skal findes i partnerskab mellem uddannelser, virksomheder og organisationer. Yderligere information: Seniorkonsulent, ph.d. Line Gry Knudsen Ansvarlig for DEA Partnerskaber Tel: Mob: lgk@dea.nu Se DEAs partnere på næste side 21

22 DEAs partnere 22

23 23

24 Beretning I 2012: Havde DEA over 800 omtaler i pressen mod ca. 450 i 2011 Nåede DEA flere end 2000 nyhedsbrevsmodtagere. Det er en stigning på 41 pct. i forhold til 2011 Besøgte 41 pct. flere DEAs hjemmeside, end det var tilfældet i 2011 Deltog næsten 500 personer i DEAs Vidensaloner Antallet af partnerskaber kom tæt på at blive fordoblet i Således havde DEA ved udgangen af året næsten 70 partnere. 24

25 Beretning DEAs succes skal måles på en række parametre. Når DEA lykkes med at sætte en uddannelses-, forsknings-, eller innovationspolitisk dagsorden, som øger værdiskabelsen i samfundet, så lever DEA op til sit formål. Betydningen af at gennemføre stadig flere analyser og undersøgelser kan således ikke undervurderes. Når DEA tiltrækker nye partnere, er det en succes, fordi det betyder, at netværket blandt DEA styrkes og DEAs viden kommer hurtigere ud til flere. Derfor er det også af meget stor betydning, at DEA hele tiden udvikler nye tilbud til sine partnere såsom interessante Tænkebokse og Vidensaloner. Når mange deltager i Vidensaloner, konferencer og årsdag betyder det, at DEA er et sted, som kan levere relevant og interessant viden, som er efterspurgt i samfundet. Indikatorer på årets resultat er således udvikling i pressehits, antal nye partnere, antal modtagere af nyhedsbrev, deltagere på Vidensaloner mv. Årets aktivitet DEA modtager et driftstilskud fra DSEB (tidl. FUHU) på maksimalt 13 mio. kr. årligt frem til 2015 på baggrund af årlig beslutning. Tilskuddet tildeles på baggrund af planlagte aktiviteter i DEA. Som nævnt ovenfor har DEA arbejdet systematisk med at udbygge partnerkredsen, der kan bidrage til at skabe en stabil økonomisk base. I 2012 udgjorde partnerbidrag 2,927 mio. kr. Eksternt finansierede projekter skal udgøre en stadig stigende andel af aktiviteten i DEA. Her nåede DEA ikke sine mål for 2012, og der er derfor igangsat et intensivt arbejde med at sikre fremdrift på dette område i DEA opnåede 4,228 mio. kr. i ekstern finansiering i DEA har 17 medarbejdere. To af disse medarbejdere har et delt ansættelsesforhold med DSEB, da de løser opgaver i begge foreninger. En række medarbejderes ansættelse er knyttet til specifikke, eksternt finansierede projekter, og deres ansættelsesforhold følger disse projekter. Se DEAs regnskab for 2012 på næste side 25

26 Regnskab 26

27 Regnskabets hovedtal : Resultatopgørelse 1. januar december (i t.kr.) 2012 Resultatopgørelse 1. januar december (i t.kr.) 2011 Indtægter Indtægter Omkostninger til eksterne projekter Dækningsbidrag I Omkostninger til interne projekter Dækningsbidrag II Personaleomkostninger Markedsføring Domicilomkostninger Teknik og telekommunikation Andre eksterne omkostninger Fællesomkostninger i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster 0 24 Årets resultat Balance pr. 31. december (i t.kr.) Aktiver Materielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Foreningens egenkapital Gæld i alt Passiver i alt

28 DEAs bestyrelse Direktør Lars Nørby Johansen (formand) Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark A/S (næstformand) Chief HR Officer Lone Hass, EloPak Rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen Metropol Rektor Christian Mathiasen, Erhvervsakademi Aarhus Centerleder, professor Børge Obel, Aarhus Universitet 28 Adm. direktør Mette Vestergaard, Mannaz A/S Director R&D, Quality and Technical Sales Support Jesper Sand Damtoft, Cementir Holding Deputy Chief Economist Jørgen Elmeskov, OECD

29 DEAs medarbejdere Ledelse Stina Vrang Elias, adm. direktør Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør Presse og kommunikation Uffe Laursen, pressechef Konsulenter Signe Krabek, presseog kommunikationskonsulent Morten Arleth Skov, kommunikationskonsulent Line Gry Knudsen, seniorkonsulent Martin Junge, forskningschef Maria Theresa Norn, seniorkonsulent Maria Lindorf, seniorkonsulent Mette Abrahamsen, projektchef Iben Berg Hougaard, konsulent Ida Bigum Nielsen, konsulent Karina Ramsløv, konsulent Magnus Balslev Jensen, konsulent Sekretariat Anne-Vibeke Jensen, chefsekretær Projektassistenter Iben Boykel, PA Birgit Marseen Hansen, bogholder og project controller Amanda Flindt Müller Emilie Josephine Lindblad Ida Bjørn-Mortensen Kiki Jørgensen Kristoffer Albris Lars S. Merklin 29

30 Udarbejdelse: DEA Redaktion: Morten Arleth Skov og Signe Krabek Foto: Nicolaj Perjesi og Morten Arleth Skov Grafisk opsætning: Jacob Birch Tryk: Print1 ISBN: Fiolstræde 44 DK 1171 København K Tel dea@dea.nu 30

31 31

32 Vækst gennem viden DEA er en politisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for, at flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for videnbaserede virksomheder. DEA vil nå sine mål gennem: Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer via partnerskaber og projekter Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning af samfundsudfordringer Fiolstræde 44 DK 1171 København K Tel dea@dea.nu 32