Diskrimination i Danske kontekster

Transkript

1 Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017

2 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination på institut for Læring og Filosofi på AAU Mira C. Skadegård

3 Forskningsmæssigt er jeg særligt optaget af diskrimination, racialisering, minoritisering, køn og identitet, sociale ulighedsdynamikker og processer. Tidligere arbejdet med den principbaserede tilgang til virksomhedernes samfundsansvar (CSR) og kommunikation Arbejdsområder

4 Hvad tænker du, der skal gøres for at mindske racisme og diskrimination i Danmark? - Viden, forskning, lovgivning og strukturelle tiltag, mod, Hvad tænker du politikkerne kan gøre for at ændre måden samfundet taler om racialiserede på? selv tænke over hvad de siger, hvordan de tegner debatten, blive klogere på emnet det r ikke så svært. Hvordan kan Adoption & Samfund fortsat sætte fokus på de konsekvenser debatten har - både for de racialiserede og for vores evne til sameksistens generelt i Danmark? Kompetenceudvikling! Viden! Oplysning! Mod til at tag de svære emner op

5 Diskrimination og Race-diskrimination er ikke altid Racisme! Begrebsforvirring!

6 Diskriminationsbeskyttelse Diskriminationsbeskyttelse indebærer, at alle mennesker uanset race, etnisk oprindelse, køn, alder, handicap, { seksuel identitet/orientering, politisk overbevisning, tro eller religion skal have lige adgang til og mulighed for at deltage i alle samfundets anliggender og nyde lige beskyttelse.

7 enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af : race, hudfarve, afstamning, national eller etnisk oprindelse, religion fordi religion (og kultur) kan bruges til at dække over racediskrimination. Dvs. diskriminationen har sit afsæt synligheden og inkorporer temaer, der indskriver sig i racisme og race-diskrimination Og hvis formål eller virkning er, at ophæve eller svække ligebehandling og lige muligheder på et hvilket som helst område af samfundslivet. Racediskrimination

8 Indebærer og udtrykker opfattelse af biologiske racer Opfattelse at racer har forskellige fysiske/psykiske/moralske egenskaber, osv. Hierarkisk udviklingsmæssige forhold til hinanden, hvor visse racer opfattes som værende andre overlegne Racisme

9 Holdninger må man gerne have tanker er frie hvorimod handlinger er omfattet af lovgivning Racisme = holdning Diskrimination = handling Holdning vs. Handling

10 Ytringer har ikke den samme betydning for alle Ytringer er også handlinger Er ikke retten til at undertrykke, men retten til at være beskyttet fra undertrykkelse Ytringsfrihed

11 Identitet Position i samfundet Fælles, underliggende viden Magt, strukturer og samfundsmekanismer Krænkende ytringer?

12 Uden magt, ingen diskrimination Majoritet Normdannende og magthavende (normativ) Behøver ikke udgøre et numerisk flertal Besidder, udøver og uddeler magt (reel/symbolsk) Bestemmer regler, forventninger og krav i et givet system Minoritet { Nyder ikke lige adgang til magt, privilegier og status i den sociale, økonomiske og politiske sfære. Behøver ikke at udgøre et numerisk mindretal Kan typisk ikke få ønsker opfyldt, bliver sjældent hørt, og mangler ressourcer til effektivt at fremme egne interesser eller påvirke praksis. Minoritetsstatus skal altid forstås i relation til andre i den sociale sammenhæng

13 Symbolsk vold - når kategorier bruges til at definere andre er det et sprogligt overgreb særligt når det sker fra magtposition Os og Dem - Når der defineres et fællesskab er det også et udtryk for magt - magten til at lukke ude og lukke ind - magten til at definere de andre. Sprog og magt

14 Eller har det konsekvenser når grupper af borgere føler sig udsat for verbale overgreb og bliver dæmoniseret i det offentlige rum? Skal de bare tage sig sammen?

15 Diskriminerende opfattelser forekommer ofte ubevidst og utilsigtet. Vi absorberer og videregiver diskriminerende holdninger uden hverken at ønske det eller vide det Historiske opfattelser understøtter nutidens opfattelser og kulturelle forståelser Strukturelle forhold skaber Ubevidst og Utilsigtet diskrimination

16 Strukturel diskrimination Strukturel diskrimination er diskrimination, der er skjult i sociale, institutionelle og kulturelle kontekster. Diskrimination bliver udfaldet, men ikke nødvendigvis er intentionen. Det er hvor diskriminerende holdninger ligger implicit i normer, regler og forventninger.

17 Strukturel Diskrimination Institutionel Diskrimination Racisme/Neoracisme Mikrodiskrimination Benevolent Diskrimination Hovedbegreber

18 Bliver naturlig siver inde I vores dagligdag, krop, hverdagskommunikation, interaktion, og sprog Bliver dermed (næsten) usynlig og normal Strukturel diskrimination

19 Grundfæstet i vores sociale institutioner og formelle processer. Er et resultat af eller opretholdes ved love, vedtægter, regler eller på andre måder igennem en eller flere institutioners formelle processer og kanaler Institutionel Diskrimination

20 Sker implicit, ligger til grunde for -f.eks. - microinequities og mikro-aggressioner Referer kun til diskriminationsgrundene Vanskeligt at addresser - let at benægte Kan være utilsigtet (ofte) hviler på fælles viden Modtageren har oftest få muligheder for at addresser, afvise eller få oprejsning Microdiskrimination

21 Hverdags overskridelser, fornærmelser, nedladende adfærd, subtil eller skjulte negative beskeder og lignende som rammer marginaliseret grupper eller individer (minoriteter)(sue 2010; Delgado & Stefancic 2001) Tilsigtet og utilsigtet Mikro - agression

22 race erstattes med f.eks. kultur/religion/nation samme reducerende og beskrivende praksis hvor adfærd/evner knyttes til en gruppeopfattelse stadig en magtudøvelse Neo/ny racisme

23 Diskrimination der er udfald af en velmenende/velgørende gestus Sker i (og fastholder) en asymmetrisk relation. Velmenende/Benevolent diskrimination skaber forventning om taknemmelighed Oftest velmenende kritik bliver derfor vanskeligt Benevolent (velmenende) Diskrimination

24 Alle deltager i diskrimination det er en del af vores social ramme Hierarkier og opdelinger kan identificeres i næsten alle social interaktion Alle samfund diskriminerer

25 Ulighed (økonomisk/social) langs etniske, religiøse, kulturelle skel (uddannelse, sundhed, kriminalitet, ansættelse, etc.) Nationalitets diskurser hvem betegnes som danskere? Repræsentation majoritet repræsentation og minoritets stereotyper i medier, tidskrifter, TV, teater, offentlige diskurser, etc Når tre hvide drenge er bare drenge, men tre brune drenge er en bande Når os & dem involver synlige/sociale forskelle(disk grunde) Hvor og hvordan folk bor: sociale/etniske/økonomiske opdelinger Sprog-dominans og politik (hvilke sprog gælder/modersmål undervisning/etc.) vittigheder, bandeord Symptomer og eksempler af SD

26 Viden - Hvad er diskrimination? Hvordan opstår det? Hvordan er du impliceret? Erkendelse - Diskrimination findes, selv om man ikke bemærker eller oplever det selv. Bevidsthed - Turde tale om det, turde sige fra. Genkende og bekæmpe stereotyper. Brug din leverage/magt!! Hvad kan man gøre?

27 Viden - Hvad er diskrimination? Hvordan opstår det? Hvordan er du impliceret? Erkendelse - Diskrimination findes, selv om man ikke bemærker eller oplever det selv. Bevidsthed - Turde se det, tale om det, og sige fra. Genkende og bekæmpe stereotyper. Brug din leverage/magt!! Hvad kan vi gøre?

28 Kend dit udgangspunkt - Er du majoritet? Minoritet? Hvordan er du medvirkende? Validering - Tag det alvorligt. Anerkend andres oplevelser, selv om man ikke selv oplever det eller kan se det. Husk, det handler ikke kun om dig! Hvad mere kan vi gøre?

29 Tak for opmærksomheden! { Mira C. Skadegård