147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 1 6/7 02 AKANDEN. Grønne regnskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 1 6/7 02 AKANDEN. Grønne regnskaber"

Transkript

1 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 1 6/7 02 AKANDEN Tema: TEMA Grønne regnskaber

2 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 2 På vej mod en grøn virksomhed I maj godkendte vi i Amtsrådet det første samlede grønne regnskab for Københavns Amt. Det er et grønt regnskab, som bygger på data fra amtets institutioner, der har lagt et stort arbejde i at opsamle forbrugstal og reflektere over forbruget i miljøvurderinger. Et væsentligt element i amtets grønne regnskab er, at det opsamler data, som amtets institutioner selv har opgjort og indberettet. På den måde kan det grønne regnskab understøtte, at vi i dagligdagen bliver bevidste om amtets miljø- og ressourcebelastning generelt. Det er netop et element, vi i Amtsrådet har lagt vægt på i vores miljøpolitik. Københavns Amt er en stor virksomhed. Derfor mener vi, at det gør en forskel for miljøet, at vi som organisation arbejder for at blive en grøn virksomhed. Både ved at nedsætte miljøpåvirkningen og ved at skabe en miljøbevidsthed blandt amtets ansatte. I dette nummer af Åkanden kan I læse om erfaringer og resultatet af arbejdet med de grønne regnskaber Jeg håber, at I kan få inspiration af hinandens arbejde og erfaringer i det videre arbejde med grønne regnskaber i Københavns Amt. I 2002 vil arbejdet med de grønne regnskaber fortsat blive støttet af vejledning og undervisning. Teknisk Forvaltning står fortsat til rådighed med hjælp og råd og kommer gerne på besøg og gennemgår jeres institutioners energi- og miljøforbrug med jer. I efteråret kan I deltage i temaeftermiddage om affald og grønne indkøb samt komme på kursus i grønne regnskaber og miljøvurderinger. Jeg håber, at I vil fortsætte arbejdet med de grønne regnskaber og på den måde bidrage til, at vi kan kalde os en grøn virksomhed. Vibeke Storm Rasmussen Foto: Bo Jarner/Pressehuset AKANDEN UDGIVES AF KØBENHAVNS AMTSRÅD STATIONSPARKEN GLOSTRUP TELEFON TELEFAX REDAKTION INFORMATIONSMEDARBEJDERE I REDAKTIONEN Centralforvaltningen Informationschef Gordon Trier Holm (ansv. red.) Som ansat i Københavns Amt kan du være med til at få indflydelse på bladet. Skriv eller ring, hvis der er noget, du er glad for, sur over eller gerne vil have skrevet. Social- og sundhedsforvaltningen Birgitte Dalsgaard Andreasen (bia) Helle Rasmussen (ras) Kulturel Forvaltning Mette Christensen (mec) Teknisk Forvaltning Michael Richter (mir) Forsidefoto: Redaktionen sluttet 5. juni Konst. redaktør Morten Godiksen (mgo), Eftertryk med kildeangivelse. Layout, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S Albertslund

3 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 3 Økologi På Måløvgård - et botilbud for ti yngre sindslidende - er det ikke helt tilfældigt, hvad der kommer i indkøbsvognen. Ifølge»de grønne regnskaber«er procent af maden økologisk TEMA -ja tak For mange af os rækker viljen til at købe økologisk ikke længere end til mælken. Det gør den imidlertid på Måløvgård, hvor det er mere end mælken, der har det røde øko-mærke. Når beboere og medarbejdere hver morgen sætter sig til morgenbordet, er melet i de friskbagte boller økologisk. Og det samme er kødet til aftensmaden, de fleste grøntsager og en række andre produkter. - Kødet får vi fra et cateringfirma, men alt det andet køber vi selv ind, fortæller forstander Tinne Kjær. - Vi handler i to butikker, så vores indkøb er begrænset til deres udvalg. Vores beboere kan ikke overskue at rende i 117 butikker og vi har ikke ressourcer til det. Men vi køber så vidt muligt økologisk. Selvfølgelig skal vi overholde vores kostbudget, men mange økologiske varer er ikke specielt dyre. De økologiske madvarer hænger sammen med medarbejdernes forsøg på at lære beboerne nogle sunde spisevaner. - Flere af vores beboere har ikke tidligere været vant til sund mad og ville leve af fastfood, hvis de fik lov. Derfor gør vi meget ud af madlavningen, hvor beboerne hjælper til. De finder ud af, hvad ordentlige råvarer betyder, siger Tinne Kjær. En økologisk ånd - Med vores fokus på kost og livsstil passer den økologiske tankegang godt til stedet. Her er en økologisk ånd, siger pædagog Anne Jensen, og Tinne Kjær tilføjer: - Vi prøver at skabe en vis orden og struktur på de unges hverdag. Og måltiderne er en del af omsorgen her, ligesom kosten er en slags modvægt til al den medicin, som deres sindslidelse kræver. For os er det derfor naturligt at købe de mere rene, økologiske produkter. Hvis de skulle købe mere økologisk, ville det kræve, at de bestilte flere varer via catering-firmaet, og det er de ikke interesserede i. -Beboerne skal lære at købe ind, for mange af dem skal en dag bo i egen lejlighed og der kommer varerne altså ikke automatisk ind af køkkendøren, konstaterer Anne Jensen. Solmodne tomater En køkkenhave og et lille drivhus er endnu et forsøg på at give de unge en forståelse for gode råvarer. Det er alt-mulig-mand Kell Sørensen, der passer køkkenhaven med hjælp fra beboerne. Kartofler, purløg, porrer, tomater og meget andet trives helt uden brug af sprøjtemidler. - Solmodne tomater smager bare bedre, siger Anne Jensen, og Tinne Kjær er enig: - Det handler om at give beboerne en oplevelse af at få noget godt. Bia Måltiderne er vigtige samlingspunkter for både beboere og medarbejdere på Måløvgård. Foto: Per Grubbe 3

4 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 4 Miljøsynderne - hvem er de? Er det naboens datter - eller måske os alle? Åkandens udsendte har bedt nogle amtsansatte fortælle om deres miljøvaner ude og hjemme Else Schat, 58 år, ekspedient, Arken Mellem to hold købeglade turister og hæsblæsende travlhed, får Else Schat fra Arkens kunstbutik tid til at fortælle: - Jeg smider intet fra mig på gaden. Tværtimod - hvis fortovet flyder, kan jeg finde på at smide affaldet i skraldespanden. Jeg er også typen, der slukker lyset efter mig, når jeg går, og som har energibesparende hårde hvidevarer og den slags derhjemme. Men ok: tv-et er altid på stand-by. Og batterierne? Hmm - de ryger somme tider i skraldespanden derhjemme sammen med flaskerne. Jeg tilstår også gerne, at mit vaskepulver bliver købt efter ugens slagtilbud, og ikke miljømærkerne! Økonoma Gitte Breum Rasmussen, 42 år, Amtssygehuset i Glostrup Forårssolen titter frem, og fuglene kvidrer på parkeringspladsen foran Amtssygehuset i Glostrup, hvor vi møder økonoma Gitte Rasmussen: - Jeg er sør me forholdsvis miljøbevidst. F.eks. genbruger vi vores haveaffald derhjemme, og bruger ingen sprøjtemidler i haven. Og procent af vores madvarer er økologiske. Men når jeg tænker efter, har vi nok for vane at smide lidt for meget mad ud for hurtigt. Så lader vi også lyset brænde for længe og bruger bilen for hyppigt. Faktisk bruger jeg den til at køre på arbejde, selv om det er lige rundt om hjørnet. 4

5 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 5 TEMA Peter Knudsen, 52 år, specialarbejder, Strandparken, Materielgården At ikke alle fjerner deres efterladenskaber, kan Peter Knudsen fra Strandparkens Materielgård bevidne. - Området herude er svinsk, for strandgæsterne lader alt muligt ligge og flyde. Direkte farlige er de mange glasskår, for de synker ned i sandet, og så kan vi ikke få dem op. - Selv har jeg ingen dårlige miljøvaner. Jeg ryger ikke, ejer ikke bil, har aldrig fløjet, og slukker altid lys og tv efter mig. Fuldmægtig Mette Torp Løfquist Olsen, 35 år, Amtssygehuset i Glostrup Vi spørger også til fuldmægtig Mette Olsens vaner og hun svarer prompte: - I hjemmet har jeg for vane at bruge tørretumbleren uforholdsmæssigt meget og at tage lidt for lange bade. - De brugte batterier smides heller ikke altid ud til miljøaffaldet. Særlig miljøbevidst er jeg i grunden ikke. Derimod er jeg opdraget til at slukke lyset, lukke dørene og den slags, og den adfærd sidder på rygmarven. Min mand og jeg har også for vane at genbruge haveaffaldet, vande blomsterne med regnvand fra en tønde, og bruge produkter som Mini-risk og Neutral. Til gengæld kører radioen hele dagen, af hensyn til hunden, der er alene om dagen. Jan Hansen, 37 år, specialarbejder, Strandparken, Materielgården - Når man ser, hvor meget de andre sviner, bliver man selv meget mere miljøbevidst, tilføjer Peter Knudsens kollega Jan Hansen. - Men helt så ren en samvittighed som Peter har jeg dog ikke. Fordi jeg bor på Møn og arbejder her i Ishøj, bliver bilen anvendt meget. Og så ryger der måske lidt for meget rengøringsmiddel ud i afløbet, og et par aviser i skraldespanden derhjemme - men det sidste sker dog sjældent. Af Lisa Vibeke Sateja Joshi 5

6 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 6 Københavns Amts Grø I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2002 besluttede amtsrådet, at der skal udarbejdes et grønt regnskab, som redegør for samtlige institutioners miljømæssige forhold. Det betyder, at Københavns Amt nu for første gang kan præsentere et samlet grønt regnskab. I Grønt regnskab 2001 kortlægges amtets samlede energi- og ressourceforbrug opgjort på en række parametre. Regnskabet indeholder også en status på institutionernes arbejde med miljøvurderinger og de gennemførte og planlagte miljøaktiviteter. Regnskabet bygger på de grønne regnskaber fra institutionerne, der i 2001 er udarbejdet efter en fast skabelon, som består af et dataark og et vurderingsark. I dataarket har institutionerne angivet forbruget af el, vand og varme, affald, rengøringsmidler, papir, økologiske fødevarer, brændstof og vejsalt. Amtets tre sygehuse har desuden angivet forbrug af gasser og kemikalier til røntgenundersøgelser. I vurderingsarket har institutionerne beskrevet deres indsats for at nedbringe miljøbelastningen i og hvad de vil gøre i VARME, EL OG VAND Opgørelsen over det samlede varmeforbrug i 2001, viser en stigning i forbruget på 1,3 procent i forhold til året før. Dette vurderes i et vist omfang at hænge sammen med, at bygningerne er blevet brugt mere intensivt. Forbruget af el er steget med 3,2 procent - en stigning der vurderes at hænge sammen med driftsudvidelser, udvidet brug af pc ere og andre elektriske apparater. Endelig er vandforbruget faldet med 3,5 procent i forhold til Dette kan blandt andet tilskrives udskiftning af utætte vandledninger på Amtssygehuset i Glostrup og udbedring af ledningsbrud. Ud af amtets samlede forbrugsudgifter til varme, el og vand på godt 150 millioner kroner, udgør stigningen i forbruget cirka tre millioner. FØDEVARER Institutionernes forbrug af økologiske fødevarer fordeler sig således: % af samtlige fødevarer 50-75% af samtlige fødevarer 25-50% af samtlige fødevarer Her følger et sammendrag af udvalgte emner fra Grønt regnskab % af samtlige fødevarer 6

7 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 7 TEMA mts Grønne regnskab ANDET FORBRUG OG AFFALD Institutionerne har i alt brugt omkring 330 ton papir i Mere end halvdelen af institutionerne oplyser, at de overvejende bruger genbrugspapir. Forbruget af brændstof er på godt liter diesel og liter benzin. Der er i 2001 kørt omkring 1,5 millioner kilometer med diesel som brændstof og kilomer med benzin. Taxakørsel er ikke medregnet Forbruget af vejsalt er på godt 170 ton. Institutionerne brugte samlet omkring liter flydende rengøringsmidler og knap 40 ton opvaskepulver, afspændingsmiddel mv. Omkring halvdelen af institutionerne bruger overvejende miljømærkede rengøringsmidler. Sygehusenes forbrug af vaskemidler til udliciteret tøjvask er ikke medtaget i det grønne regnskab. Sygehusenes forbrug af gasser er på rundt regnet liter ilt og liter lattergas. Til røntgenundersøgelser er brugt omkring m 2 film, liter fremkaldervæske og liter fixervæske. Institutionerne har i 2001 produceret ton affald fordelt mellem følgende affaldstyper: Klinisk risikoaffald kg. Køkkenaffald kg. Papir kg. Pap kg. Glas 20,603 kg. Olie- og kemikalieaffald kg. Dagrenovation* kg. Miljøaktiviteter Af institutionernes vurdering af deres grønne regnskab fremgår det, at 64 procent har gennemført miljøforbedringer i 2001, mens 78 procent har planlagt at gøre det i De fleste miljøtiltag er sket inden for el, vand, varme, rengøring, genbrug og økologiske fødevarer, mens enkelte institutioner har arbejdet med at nedsætte kørsel, forbrug af vejsalt, kemiske stoffer, affaldsproduktion samt miljøhensyn ved indkøb mm. Da alle institutioner ifølge amtets miljøpolitik skal have indført miljøstyring inden udgangen af 2006, er det et godt udgangspunkt, at så mange har lavet miljøtiltag i 2001 eller planlægger at gøre det i Det videre arbejde Til støtte af arbejdet med grønne regnskaber og miljøstyring samt amtets miljøpolitik generelt, igangsættes i 2002 og årene fremover en række initiativer. Teknisk Forvaltning vil bistå med faglig sparring og rådgivning, og i 2002 udbyder forvaltningen temaeftermiddage og kurser for de miljø- og energiansvarlige medarbejdere på amtets institutioner (læs mere på side 18). Teknisk Forvaltning vil i 2002 også arbejde for, at institutionernes indberetninger bliver så fyldestgørende som muligt, samt at der i højere grad kan gives relevante nøgletal for de enkelte institutioner, så man for eksempel kan sammenligne varmeforbrug pr. bruger, affald pr. ansat mv. Derfor er det meget vigtigt, at institutionerne angiver antal medarbejdere og brugere. -mir I lat kg. *: 77 institutioner har anført mængden af dagrenovation. Der vil blive arbejdet for, at alle institiutioner fremover angiver dagrenovation. LÆS HELE DET GRØNNE REGNSKAB Du kan få Københavns Amts Grønne regnskab 2001 hos Teknisk Forvaltning eller se det på hjemmesiden 7

8 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 8 Tre projekter fra det grø På Amtssygehuset i Gentofte har man sparet tre en halv million liter vand om året ved at gøre alle mopper våde på een gang i sæbevand. En moppe skal nemlig alligevel skiftes ud for hver stue. Men ved at gøre dem alle våde på een gang, undgår rengøringspersonalet at skulle vride dem op i spandevis af sæbevand ude på stuerne. Samtidigt har det forbedret arbejdsmiljøet for rengøringspersonalet. De skal ikke stå og vride gulvklude op eller slæbe på spande med sæbevand. Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix Amtets Energifond Amtet har en Energifond til fremme af energibesparelser. Det er Teknisk Forvaltning, der administrerer Energifonden, som kan yde økonomisk støtte til besparelser på vand-, varme- og el-forbrug. Fonden giver IKKE støtte til løbende forbedringer og vedligeholdelse. Fonden giver støtte ved at låne penge ud. De betales tilbage afhængigt af, hvor meget man regner med at spare på vand-, varme- og elforbrug. Der vil være tale om at betale tre fjerdedele af den årlige besparelse tilbage, indtil hele investeringen er tilbagebetalt til Energifonden. Derefter kommer den fulde besparelse institutionen til gode. Man gør følgende: Skriver til fonden om de tiltag, man vil lave og hvilke besparelser, man mener, det vil give. Sender det enten som til: eller som brev til: Erik Skjoldborg Olsen, Københavns Amt, Stationsparken 27, 2600 Glostrup. Så bliver der aftalt et besøg, hvor projektet kan blive vurderet. Og sluttelig skal det godkendes af Udvalget for Teknik og Miljø. 8

9 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 9 TEMA det grønne regnskab Når eleverne sætter sig på deres pladser på Gentofte HF s klasseværelser, så er lyset allerede tændt. Der sker nemlig, idet den første person træder ind af døren og det takket være en følsom lille sensor, der sidder oppe under loftet. Når den sidste har forladt lokalet, går der en ti minutters tid, så slukker alt lys automatisk. På den måde sparer Gentofte HF på forbruget af elektricitet, der ellers ville blive brugt til at oplyse tomme klasseværelser. I botilbuddettaxhusets kælder kører to vaskemaskiner hver dag og forbruger vand. Men jo mere det regner udenfor jo bedre. Regnvandet bliver nemlig samlet i en beholder nede i jorden. Derfra bliver det brugt til tøjvask og i øvrigt også til to personale-toiletter. Alene til vask sparer Taxhuset knap 70 procent på forbruget af postevand, fordi regnvandet klarer pletterne og giver dejligt blødt vand - og selvfølgelig rent tøj. Her er det kun dejligt med våde vintre og somre. -gth 9

10 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 10 Foto: Lars Bahl/StoryPix - Når man vælger kemien fra, bliver det meget mere arbejdskrævende at holde arealerne, fortæller havemanden Anders Nielsen. Miljøbevidsthed er blevet en livsstil på Hjortholm Kostskole: De grønne ideer spirer De grønne regnskaber griber mere og mere om sig på Hjortholm Kostskole - senest er der lagt planer om solfangere og vindmølle På Hjortholm Kostskole tænkes mange grønne tanker - og det hænger ikke bare sammen med, at amtet har dømt grønne regnskaber. Mange år før der blev indført grøn regnskabspligt i Københavns Amt, arbejdede personalet med at nedbringe blandt andet el- og vandforbruget. Det førte til, at kostskolen blev udset til et af de pilotprojekter, som har været forløberen for indførelsen af grønne regnskaber i alle amtets enheder. - Det var et spørgsmål om holdninger, der fik os i gang. Lige så stille valgte vi i stedet for at reparere et toilet med højt skyl, at udskifte det med et nyt med lavt skyl. Når en pære gik, skiftede vi den ud med en lavenergipære - og når vi passede de store arealer omkring kostskolen var det uden syntetisk gødning og Round Up, fortæller forstander Bjørn Nielsen. For kostskolen var det en kærkommen opgave at skulle til at udarbejde egentlige grønne regnskaber. Projektet hjalp dem med at få sat de grønne ideer i system, for eksempel ved at lave statistik på forbruget af el, vand og varme - og de har haft stor glæde af samarbejdet med Teknisk Forvaltning. 10

11 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 11 TEMA Ingen kemi giver mere arbejde Hjortholm Kostskole er både skole og behandlingshjem for 58 børn og unge mellem 7 og 18 år, og desuden skole for en række lokale elever. Kostskolens smukke, klassiske hvide bygninger ligger omgivet af pragtfulde, store grønne plæner. Noget, der kan drive sveden frem på panden af selv det mest ihærdige havemenneske, er tanken om at holde kostskolens 12 tønder land, så plænen er ensartet grøn og bedene uden ukrudt. - Når man vælger kemien fra, bliver det meget mere arbejdskrævende at holde arealerne. Men de kan samtidig indrettes, så de i højere grad kan passe sig selv, fortæller Anders Nielsen som har været havemand på Hjortholm i snart 10 år og inden da arbejdede i 11 år som pædagogmedjælper på stedet. - Bedene er plantet til med stauder, der stort set kan klare sig selv - og omkring dem står bunddækkende planter, f.eks. særlige jordbærplanter, der holder ukrudtet nede. Derudover bruger vi en gasbrænder til at fjerne ukrudt med, og andre steder har vi lagt fiberdug, som holder ukrudtet nede, fortæller han. Den store æblelund, der holder børnene med frisk frugt til omkring jul hvert år, dyrkes økologisk - det samme gælder kartoffelmarken, som dækker kartoffelforbruget i 3-4 måneder (der går 40 kilo kartofler til én middag på Hjortholm). Kun får planterne indimellem et læs naturligt og duftende staldgødning. fandt, at kvaliteten var for dårlig. Økologiske grøntsager - bortset fra Hjortholms egne kartofler - er fravalgt på grund af tilberedningstiden, og i stedet anvendes frosne grønsager. Også i køkkenet er der stor fokus på ikke at lade energien gå til spilde. Fryser mv. er indkøbt med lavt elforbrug for øje, og selv om den store ovn er af ældre dato, så udnyttes ressourcerne fuldt ud, idet den fyldes op med omkring 20 franskbrød ad gangen. En idé som endnu ikke er gennemført, men forberedt, handler om at genanvende den varme, der via udsugningen ledes væk fra komfuret, så den kan lune i den anden ende af køkkenet, der typisk er lidt kølig, fordi det er her, cirkulationssystemet tager luft ind. Synlige resultater Ved siden af hovedbygningen ligger en stor, opvarmet swimmingpool. Men er en swimmingpool ikke mere blå end grøn? - Svømmebassinet kan rumme 225 tons vand - og det er meget, fastslår Bjørn Nielsen og fortsætter: Skolens elever fik på et tidspunkt til opgave, at regne ud, hvor mange ressourcer swimmingpoolen bruger. Vi fandt derefter frem til, at hvis vi placerede solfangere på skolens tag, ville det kunne dække hele forbruget på svømmebassinet. Resultatet er blevet en ansøgning om et lån fra Københavns Amts Energifond til finansiering af solfangerne. En anden ansøgning lyder på en vindmølle, som skal opføres på kostskolens egne arealer. En tredje ansøgning, som er blevet afslået, gik ud på at forsyne Hjortholm med eget kvæg, der kunne give både kød og gødning til husholdningen. - I det hele taget afvejer vi meget, hvad vi får ud af de forskellige tiltag. Vi sparer lidt nogle steder og sætter det til andre steder, men her skal også være rart at være. Vi sparer ikke så meget på varmen, at vi går rundt og småfryser. Nogle ting har vi droppet, fordi vi ikke syntes, vi fik nok ud af det. For eksempel genbruger vi ikke papir, fordi vi syntes, at det administrativt var for besværligt. Vi sorterer heller ikke affald, bortset fra at vi smider det organiske affald på komposten og brænder det, der kan brændes. Vi gør virkelig en indsats, men vi gør det endnu ikke optimalt, siger varmemester Tommy Bruun. Og Bjørn Nielsen tilføjer: - På samme måde er børnenes og de unges hverdag heller ikke genemsyret af miljøhensyn. De er inddraget gennem praktiske aftaler om for eksempel at lukke vinduer, vandhaner etc. Men de bliver ikke i det daglige mindet om, at vaskeriet på kostskolen er forsynet med automatisk sæbedosering, så der ikke overdoseres - eller om, at alle rengøringsartikler er svanemærkede eller på anden vis miljømærkede. -ras - Vi sparer lidt nogle steder og sætter det til andre steder, siger Tommy Bruun. Foto: Lars Bahl/StoryPix 20 franskbrød ad gangen I køkkenet, der hver dag tilbereder 80 portioner aftensmad, købes der især økologiske mejeriprodukter. Økologisk kød har været afprøvet, men kokken 11

12 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 12 REPORTAGE FRA AFFALDS-CONTAINEREN Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix 12 Det grønne regnskab handler blandt andet om, hvor meget affald vi producerer i amtet. Her kan du se hvad der er i affaldssækkene, -containerne og -dunkene på Amtssygehuset i Herlev

13 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 13 TEMA Kvartermester Jørn Milling ved døren til Kemikalie-gården. - Alle 125 portører giver en hånd med affaldet. Den del af vores arbejde ville nok svare til 8-10 fuldtidsstillinger. Det er faktisk kun ved uheld, at vi kommer i direkte berøring med affaldet. Det er dog sket, at der er gået hul på en sæk og at der er løbet blod ud, og at en mand har stukket sig på en brugt kanyle. Nogle gange fordi afdelingerne ikke har håndteret affaldet korrekt. Heldigvis er ingen endnu blevet smittet, fortæller han. Dagligt producerer afdelingerne cirka 100 lukkede vogne med affald. I alt indsamles 800 tons dagrenovation om året. Batterier, papir, farvebånd, blækpatroner, hel glasemballage og plastik samles ind for sig - til genbrug. En del af affaldet er 112 tons specielt sygehusaffald, som er risikoaffald. Det dækker over aborter, amputerede legemsdele, vævsprøver og andre rester, der ikke må komme i dagrenovationen, men pakkes i en speciel plastforet container inden det sendes til Vestforbrændingen. Under Patologisk-Anatomisk Institut står denne blå opsamlingstank. Den fyldes gennem røret med urent formalin oppe fra laboratorierne, der bruger formalin til at beskytte vævsprøver o.l. mod nedbrydning. Formalin er meget miljøbelastende, og derfor holdes det i dette lukkede system. Der er en rist over det støbte gulv for at opsamle væsken og beskytte grundvandet, hvis der skulle ske udslip. 13

14 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 14 Ikke alt storskrald havner i denne container. Gamle møbler, kørestole og andre hjælpemidler ryger i stedet til amtets genbrugscentral. Tastaturerne og terminalerne på billedet bliver sendt videre til et firma, der skiller materialerne ad og sorterer til genbrug. Køleskabe bliver tømt for freon på sygehusets værksted. I et kølerum med en slem, slem lugt samles affaldet fra Centralkøkkenet, som laver al maden til patienter og kantinen. Affaldet kommer gennem et lukket system, og al væsken presses ud af affaldet. Affaldet desinficeres derefter i Ringsted, og de 4-5 tønder om dagen ender med at blive serveret som grisefoder. Kemikalie-gården bag sygehuset bugner af fade og dunke til forskellige kemikalier, og der ligger også dunke med bly. Dette tungmetal bliver brugt i stråleterapien. Kemikalieaffaldet ender hos Kommunekemi, og det er ca. 13 tons om året, der skal den vej. I nærheden står en bruser i tilfælde af et uheld mens der fyldes på. 14

15 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 15 TEMA Foto: Tinie W. Rasmussen/Storypix Her på lageret ligger nogle af alle de varer, det handler om. Ved udbud er Solgerd med i billedet for at stille alle de kloge spørgsmål til varernes miljøvenlighed. - Men man skal kun stille et spørgsmål, hvis svaret reelt skal bruges til at vælge ud fra, siger hun. Miljø på indkøbssedlen! Centralindkøb rådgiver og hjælper ved at stille de rigtige grønne spørgsmål til leverandørerne, når der skal handles - Da vi i 1997 for alvor begyndte at stille miljø-spørgsmål til leverandørerne, var der mange af dem, der ikke gjorde sig ulejlighed med at finde svarene, siger Solgerd Thomsen fra Centralindkøb (CIK) i Skovlunde. - Nu er virksomhederne blevet vant til, at vi stiller miljø-spørgsmål, hver gang vi har et udbud og laver købsaftaler. Det er Solgerd, som indsamler viden om de forskellige fabrikaters miljø-fordele (og -ulemper) til dem, der skal træffe beslutningen. Ifølge amtets indkøbspolitik skal dette hensyn være det andenvigtigste - kun overgået af hensynet til pris og kvalitet. - Mange har nok stadig en forestilling om, at de miljøvenlige varer også altid er dyrest, men det gælder faktisk ikke alle områder i dag, siger Solgerd. PVC, papir, møbler, kopimaskiner og rengøringsmidler - Lige nu handler mange af spørgsmålene om, hvorvidt især sygehusprodukter indeholder PVC. Er der brugt phthalater til blødgøring? Phthalater er især problematiske, fordi de frigøres til omgivelserne og derved udgør en sundhedsrisiko, fordi de mistænkes for at være kræftfremkaldende og for at kunne skade reproduktionen. Andre typer produkter, der er blevet undersøgt grundigt, er papir, kontorartikler, møbler, kopimaskiner og rengøringsmidler. Kan man stole på miljømærkerne? - Ja, siger Solgerd. Men hendes job handler ikke bare om at kigge på emballagen efter varedeklaration og mærkning. - Mange af de produkter vi køber er ikke mærkede, fordi mærker som EUblomsten og Svanemærket er udviklede til hjælp for almindelige forbrugere. Men deres grænseværdier er gode at sammenligne med, også i denne sammenhæng, tilføjer hun. Ellers støtter hun sig op ad andre undersøgelser, sin faglige baggrund som kemi-ingeniør eller laver selv undersøgelser. Nogle varer har dårligt miljø på samvittigheden Miljøvenligheden handler ikke kun om, hvorvidt varen i sig selv er farlig eller forurener, når den smides væk. - Vi vil også gerne gøre forskelle i miljøbelastningen under fremstillingen synlige, men her er retningslinjerne lidt uklare. Konkurrencestyrelsen er faktisk netop nu ved at undersøge, hvorvidt vi i forbindelse med EUudbud må stille krav til leverandørerne på dette område, siger Solgerd. Hun bruger ikke selv grønne regnskaber fra leverandørerne som arbejdsredskab, men bemærker alligevel om de bliver lavet eller ej: - Miljøstyring og grønne regnskaber er nemlig tegn på, at man vil noget på miljøområdet siger Solgerd. -mgo 15

16 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 16 IT i specialundervisningen: Et vink med et øjenbryn Hvordan kan man bruge en computer, når man er blind, eller når man kun kan bevæge sine øjenbryn? Og hvilke programmer kan hjælpe en elev med autisme til at få struktur på hverdagen? At inddrage informations- og kommunikations teknologi, IKT, i specialundervisningen kræver IT-kyndige speciallærere. Derfor har amtet, som landets første, udviklet det specialpædagogiske IKT-kørekort. 10. klasse er samlet til stor festivitas med is, kakao og gaver. Martin har fødselsdag og bliver rigtig begejstret for det Ringenes Herre-håndklæde, han får som gave. Med ved bordet sidder klassekammeraten Nadja. Hun har, som mange af Kirkebækskolens elever, spastiske lammelser og sidder i kørestol. Nadja har ikke noget talesprog, så klasselærer John taler tegnsprog med hende. Men lige så snart Nadja får placeret sin bærbare computer på kørestolen, er hun hurtig på musen: Hun trykker omgående på den afbildede sol, hvorpå en stemme samtidig siger ordet sol. Måske kunne Nadja godt tænke sig noget solskin, for udenfor er vejret tungt og gråt. Under alle omstændigheder Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix Nadia er god til at bruge musen til sin bærbare computer. På den måde kan hun hente billeder og lyd frem eller kommunikere via computerens kommunikationsprogram. 16

17 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 17 har hun fået mulighed for at kommunikere på en ny måde med sine omgivelser. - Flere af eleverne her på Kirkebækskolen har deres personlige computere. De giver eleverne uden eget talesprog nye muligheder, siger Margit Grønkjær, IT-vejleder på amtets nybyggede specialskole, Kirkebækskolen, for elever med multiple funktionsnedsættelser og svære indlæringsvanskeligheder. Margit Grønkjær har været med til at tilrettelægge undervisningen i det specialpædagogiske IKT-kørekort for lærerne ved amtets specialskoler. Som lærer er det vigtigt at kende til de muligheder, der ligger for brug af IT i undervisningen. Ud over viden om IT kræver det stor specialpædagogisk viden om specialudstyr, alternative betjeningsmuligheder, individuel tilpasning af programmer og så videre. Derfor blev der taget initiativ til at udvikle det specialpædagogiske IKT-kørekort. - Kørekortet indeholder bl.a. undervisning i internetbrug, så lærerne for eksempel kan undervise i søgninger på internettet. Der undervises i billedbehandlingsprogrammer og kommunikationsprogrammer, som Nadjas, der giver eleven mulighed for at kommunikere. For eksempel kan vi som lærere lægge billeder og lyd ind i computeren fra klassens tur til Holland, som Nadja kan hente frem, hvis hun gerne vil kommunikere med andre om den oplevelse, fortæller Margit Grønkjær. DET SPECIALPÆDAGOGISKE IKT-KØREKORT Efter ønsker om opkvalificering hos speciallærere i amtet blev der i 1999 søgt penge til at udvikle og gennemføre det specialpædagogiske IKT- kørekort. Som led i amtets pædagogiske IT-strategi på undervisningsområdet blev der i 2000 afsat 3,2 millioner kroner fra Undervisnings og Kulturforvaltningens kompetenceudviklingspulje til at gennemføre projektet. I samspil mellem speciallærere, Konsulenfunktionen og Kursus- og Projekcentret Liljen blev de syv moduler, som tilsammen gør kørekortet, tilrettelagt. I 2003, når projektet slutter, vil omkring 400 speciallærere i amtet have gennemført kurset. Herefter skal det evalueres. Allerede nu er tilbagemeldingerne fra lærere og skoleledere meget positive. Derfor er man nu i gang med at undersøge mulighederne for, at også andre medarbejdere tæt på eleverne i specialundervisningen, for eksempel specialpædagoger og ergoterapeuter, kan erhverve sig viden igennem det specialpædagogiske IKT-kørekort. Det specialpædagogiske IKT-kørekort er det det første af sin art i landet. Derfor følges erfaringerne med kørekortet tæt i blandt andet de andre amter. Vil du vide mere om det specialpædagogiske IKT-kørekort kan du kontakte: Kaj Norman Rasmussen eller Steen Hartmann i Konsulentfunktionen, tlf Henning Dixner lærer og projektkoordinator ved Kursus- og projektcentret Liljen, tlf Se også mere om kurset på Liljens hjemmeside: Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix Herudover undervises lærerne i alle de måder, man kan betjene en computer på. For eksempel kan et pandebånd oversætte et vink med øjenbrynet til handlinger på computeren. De alternative betjeningsmuligheder kan hjælpe til at gøre eleven mere uafhængig af personlige hjælpere. For eksempel kan Nadja via computeren råbe op og fortælle klassekammeraterne noget, uden at de behøver at være specialister i tegnsprog. Faktisk får Nadja, som i mange andre tilfælde er lidt på en sidelinje, med computeren mulighed for at blive en del af den samfundskultur alle andre unge og gamle deltager i. For at bringe lærernes viden fra det specialpædagogiske IKT-kørekort i spil, vil Margit Grønkjær blandt andet sætte et projekt i gang med at udarbejde log-bøger for, hvilke behov hver enkelt elev har for at kunne anvende IT på Kirkebækskolen. 17

18 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 18 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET Få inspiration til arbejdet med grønne regnskaber i lokale A305, på Amtsgården, Stationsparken 27 i Glostrup. Åkanden vil informere mere om indholdet af temaeftermiddagen, når tiden nærmer sig. Men sæt allerede nu X i kalenderen. I efteråret inviterer Teknisk Forvaltning til endnu to temaeftermiddage om henholdsvis affald og grønne indkøb, og holder sammen med Liljen kursus om grønne regnskaber og miljøvurderinger. Temaeftermiddagene og kurset arrangeres for miljø- og energiansvarlige medarbejdere på amtets institutioner. Formålet er at give inspiration og værktøjer til det videre arbejde med grønne regnskaber, samt dybere indsigt i nogle af de indsatsområder der arbejdes med. Temaeftermiddag om Affald Tredje temaeftermiddag handler om affald og afholdes den 3. september kl i Lokale A 012, på Amtsgården, Stationsparken 27 i Glostrup. På temaeftermiddagen vil der blive fortalt om, hvordan man kan minimere mængderne af affald, og hvordan man kan medvirke til at få en bedre genanvendelse af forskellige affaldstyper. Det vil endvidere blive gennemgået, hvordan man i prak- sis, på den enkelte institution, kan sortere affaldet og opgøre mængderne til det grønne regnskab. Det er gratis at deltage, du skal blot tilmelde dig hos Anne Marie Jakobsen, telefon , Tine Karup, telefon eller Vibeke Blaabjerg, telefon Temaeftermiddag om miljøvenlige indkøb Fjerde temaeftermiddag handler om miljøvenlige indkøb og afholdes den 14. november kl Kursus i miljøstyring og grønne regnskaber Kurset styrker institutionerne i at arbejde med grønne regnskaber og selvstændigt at igangsætte miljøstyring. På kurset arbejdes der konkret med institutionernes indsatsområder og grønne regnskaber. Kurset er arrangeret af Teknisk Forvaltning og Liljen. Det afholdes den oktober og koster 650 kr. per kursusdag. Du kan tilmelde dig via Liljen på telefon Et nyt hjem til 24 sindslidende De første varme forårsdage får mange danskere til at finde havemøbler og grillen frem. Og en grill er netop amtets gave til Lunden, som er et nybygget botilbud for sindslidende. Med tre gårdhaver, mindre boenheder og et fællesrum til musik, foredrag og film skal Lunden danne rammen om en tryg og stabil hverdag for 24 sindslidende. En hverdag, der tager hensyn til deres sindslidelse, men som også giver mulighed for helt almindelige ting som hygge med grill i haven. Lunden blev officielt indviet den 7. maj, og de fleste af beboerne er flyttet ind. Siden 1998 har amtet etableret fem nye socialpsykiatriske botilbud. bia Foto: Per Grubbe Forstander Thorkil Skov, formand for Psykiatriudvalget Preben Andersen og amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen til indvielsen af Lunden. 18

19 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:21 Side 19 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET You did it your way Foto: Carl Johan von Cappelen Sinatra-klassikeren I did it my way var den sang, som revyholdet på Amtssygehuset i Gentofte gentagne gange vendte tilbage til, da de optrådte ved nu forhenværende sygehusdirektør Asger Hansens afskedsreception. Sygehusets kantine var fyldt til bristepunktet. Der var rigtig mange, der var mødt frem for at sige farvel til den mand, der i 30 år har ledet og fordelt arbejdet på sygehuset. Der var også mange trætte ben, da talerækken var lang, og de festlige indslag mange. Men det var også en erfaren mand, der takkede af. En erfaring som blandt andet Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen priste højt i sin tale. En anden taler påstod, at Asger Hansen qua sin høje anciennitet har været medvirkende til at opgørelsen over hvor mange år de danske sygehusdirektører i gennemsnit sidder på posten - er relativ høj. Efter afskedsreceptionen skulle den gennemsnitlige ansættelsestid for en sygehusdirektør her i landet dog være på niveau med for eksempel Sverige! Asger Hansen sluttede selv af med at takke for rækken af spændende og udfordrende år på sygehuset. Sygehusvæsenet slipper han dog ikke helt foreløbig. I første omgang fortsætter han som direktør for genoptræningsinstitutionen Montebello, og posten som præsident for interesseorganisationen European Association of Hospital Managers. Første spadestik til nyt gymnasium Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen tog sammen med udvalgsformand Lars Abel den 2.maj første spadestik til byggeriet af amtets gymnasium i Nærum. Når det nye gymnasium slår dørene op i august 2003, er det første gang i næsten 20 år, at en ny årgang gymnasieelever kan starte på et helt nybygget gymnasium. Jubilæer I Åkanden vil vi meget gerne give plads til at fortælle om jubilæer - enten personlige jubilæer eller jubilæer på institutioner. Giv os et praj, når du/i har et jubilæum at fortælle om til: Gordon Trier Holm, Centralforvaltningen, Københavns Amt, Stationsparken 27, 2600 Glostrup/ Vi har opsnuset følgende 25-års jubilæer hen over sommeren: Jørgen Boll, Taxhuset Jørgen Nordling, Amtssygehuset i Herlev Birgitte Elise Reimer, Amtssygehuset i Herlev Noveko Patti Petersen, Amtssygehuset i Herlev Ulla Stolzenbach, Amtssygehuset i Glostrup Benedikte Maria Johnsen, Amtssygehuset i Glostrup Inge Anette Andersen, Amtssygehuset i Herlev Ingelise Thomsen, Amtssygehuset i Herlev Guldfisk til to sygehusafdelinger i Gentofte Plejens år er skudt igang med otte stafetter til sygehuse eller afdelinger som arbejder særligt med rekruttering og fastholdelse, den attraktive arbejdsplads, udvikling af personalpolitikker og/eller med god pleje og tilfredse patienter og pårørende. Psykiatrisk afd. A og Urologisk afd. H på Amtssygehuset i Gentofte modtog i fællesskab én af de otte stafetter for deres projekter om kompetenceudvikling og medarbejdersamtaler. Stafetten blev materialiseret som guldfisken Olfert i en glasbowle med brøndkarse. Planen er, at afdelingen om et år viderebringer en velplejet Olfert i fuldfed stand sammen med anvisninger på, hvordan kompetenceudvikling og MUS-samtaler kan vise nye vandveje til fastholdelse af personalet. Projektet har resulteret i en model for kompetenceniveauer for plejepersonalet inden for fem områder, hvor kompetenceniveauet for hver enkelt medarbejder, det enkelte afsnit og afdelingen som helhed synliggøres. Selv om en urologisk og en psykiatrisk afdeling er ret forskellige i deres fokus for plejen, har det allerede nu vist sig, at modellen er brugbar på tværs af specialer. Du kan læse mere om projekterne på under Plejens År. 19

20 Foto: BiofotoFuglene sparer på energien _Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:21 Side 20 Tårnfalkehunnen kommer med en mus til ungerne. Af naturvejleder Stig Englund En tårnfalk hænger i luften over rabatten ved motorvejen et almindeligt syn for mange bilister. Den flyver ikke her, fordi den er glad for biler, men fordi rabatter og vejskråninger er levested for mange mus. Det er måske nemmere at få fat i dem her på grund af det korte græs eller fordi musene af og til kommer for tæt på bilerne og i forslået tilstand udgør et let bytte for tårnfalken! Tårnfalken og for den sags skyld de fleste andre dyr og fugle opsøger føden, der hvor den er nem at få fat i. Det koster energi at skaffe føde og fra føden kommer energien. Så hvis man kan minimere arbejdet med at finde en god fødekilde, så bliver livet så meget desto nemmere! For fuglenes vedkommende er de mest energikrævende processer forbundet med yngletid, træk og fødesøgning under strenge vintre og andre ugunstige vejrforhold. Energi til formering I yngletiden kræver det megen energi at etablere og forsvare et territorium mod andre artsfæller. I de fleste tilfælde er det hannen, der står for denne del af arbejdet, Der er trangt i blåmejsereden lige inden ungerne flyver ud. mens hunnen bruger en meget stor del af sine energireserver på at producere æg. For hunnerne er det derfor nødvendigt at samle ekstra mængder føde ind i perioden op til æglægningen. En blåmejsehun vejer normalt gram, men lige før æglægningen har den taget næsten 50% på i vægt og vejer nu 15 gram. Vægtforøgelsen giver mulighed for at lægge 11 æg, som er gennemsnitsstørrelsen af et blåmejsekuld. Hvert æg vejer 1,3 gram, eller en samlet vægt af æg der svarer til 130 % af fuglens vægt ret imponerende må man sige. Og så er det i øvrigt ikke ligegyldigt hvornår fuglene sætter ungerne i verden. Timing af ægklækningen i forhold til den fødemængde der er til rådighed er helt afgørende. Spurvehøgen fodrer sine unger med nyudfløjne unger af småfugle, derfor har den unger i reden i juni måned, når der er flest småfugleunger i skoven. En helt særlig tilpasning finder man hos eleonorafalken, som yngler i Middelhavsområdet. Den fodrer sine unger med småfugle på efterårstræk fra nord og yngler derfor sidst på sommeren og i starten af efteråret. Fedt at være en trækfugl? er det ikke just for de fugle der havner i eleonorafalkens klør, men fedtreserver skal der bygges op inden rejsen mellem sommerog vinterkvarter. Sivsangeren der yngler i nogle af vores moser, vejer det meste af året 11 gram. Men lige inden den tager af sted på sit efterårstræk til landene syd for Sahara, har den formået at fange så mange insekter, at den nu vejer gram. Ifølge beregninger skulle det give energi til 115 timers flyvning. En lignende vægtforøgelse finder sted hos sandløberen, en vadefugl, der yngler i arktiske områder og overvintrer ved de europæiske kyster. Inden sit træk forøger den sin vægt fra 50 gram til 110 gram det giver energi til den lille rejse på km.! Sandløbere på rast ved den jyske vestkyst inden turen mod Arktisk. 20

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn En Grøn Salon skal opfylde 8 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Disse krav vedrører især kemi og miljø. Når de obligatoriske krav er opfyldt kan salonen blive certificeret som Grøn Salon. Det betyder

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Vedtaget på afdelingsmøde afholdt den 2. september 2014 Generelt Denne husorden gælder i NordParken (afdelingerne 56, 7, 8, 10, 12 og 14). En afdeling med mange lejere kan sammenlignes med et mini-samfund.

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Indhold. Forord 2. 1. Introduktion 3. 2. Fakta om Københavns Amt 4

Indhold. Forord 2. 1. Introduktion 3. 2. Fakta om Københavns Amt 4 Grønt regnskab 2001 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord 2 1. Introduktion 3 2. Fakta om Københavns Amt 4 3. Miljø- og energikortlægning 5 Energi- og emissionsdata 5 Varme 5 El 6 Vand 6 Nøgletal 6 Energiforbrugets

Læs mere

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 Grønt regnskab 2005 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord..................................... 3 Indledning................................. 5 1 Miljøstyring i Københavns Amt......... 6 2 Københavns Amts energi-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Hvad er klinisk risikoaffald?

Hvad er klinisk risikoaffald? Generelt om folderen Kommunerne i Nordforbrændings opland har et samarbejde om indsamling og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Denne folder beskriver hvordan den kommunale indsamlingsordning for klinisk

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Affaldsguide. 1-71 irmelinen

Affaldsguide. 1-71 irmelinen Affaldsguide 1-71 irmelinen PAP Pap er emballage fra fx legetøj, havregryn eller fjernsyn, bølgepap og røret i en køkkenrulle. Pap og karton kan kun genbruges, hvis det er rent (nul pizzabakker!). Plastikfilm,

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

HUSORDEN FOR AFDELING 27

HUSORDEN FOR AFDELING 27 HUSORDEN FOR AFDELING 27 Brandevej, Aalborg Husorden for afd.27 Brandevej Aalborg Generelt Et godt miljø er meget værd for at kunne trives. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten.

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Øget miljøbevidsthed Reduceret miljøbelastning

Øget miljøbevidsthed Reduceret miljøbelastning Øget miljøbevidsthed Reduceret miljøbelastning Inspiration til at arbejde med miljøledelse i skolen Inspirationskatalog Inspirationskataloget giver tips og gode ideer til arbejdet med miljøledelse. Ideerne

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015 AAB Afdeling 16 april 2015 Beretning 2014 Afdeling 16 Almene boliger Det bliver stadig mere kompliceret at administrere vores afdeling. Administration udsender mange cirkulærer som afdelingsbestyrelserne

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 Lovgrundlag Der henvises til lov om almene boliger og AlmenBo s vedtægter Reglernes ikrafttræden Med virkning fra den 1.oktober 2009 erstatter dette ordensreglement tidligere

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn Kriterier i Danmark og Sverige. Grøn Salon krav

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn Kriterier i Danmark og Sverige. Grøn Salon krav Målet med Grøn Salon er at fremhæve de saloner, som gør en systematisk indsats for at forbedre frisørernes arbejdsmiljø ved at nedbringe kemikaliebelastningen og dens miljøpåvirkning. I en Grøn Salon kan

Læs mere

GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015

GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015 GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015 HERSTEDHUS er fælles ejendom for beboerne i Grundejer Foreningen Herstedlund (GFH), og huset er til fælles benyttelse og dermed et fælles

Læs mere

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning Indhold Boligen... 2 Afløb/toilet:... 2 Akutte skader:... 2 Antenne:... 2 Hvidevarer:... 2 Nøgler og låse:... 2 Skure:... 2 Særlige aftaler:... 3 Udluftning:... 3 Vandlåse:... 3 Vedligeholdelse af have:...

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

BILAG 3 - KONCEPTTEST ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

BILAG 3 - KONCEPTTEST :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: BILAG 3 - KONCEPTTEST :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: KONCEPTTEST, D. 19.11.2003 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Læs mere

INTRODUKTION TIL NYANSATTE

INTRODUKTION TIL NYANSATTE RIGSHOSPITALET VELKOMMEN TIL XPU/ BARTHOLIN INSTITUTTET INTRODUKTION TIL NYANSATTE - praktiske forhold & sikkerhed GMO-REGLER GMO-reglerne, der gælder på XPU/Bartholin, skal læses igennem før arbejdet

Læs mere

Velkommen til Pilehavehus

Velkommen til Pilehavehus Velkommen til Pilehavehus Lidt om dit nye hjem 1 2 Velkommen // Velkommen til dit nye hjem i Pilehavehus. Vi håber, at du vil falde godt til i de nye omgivelser. Pilehavehus ligger i den nordlige del af

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK A/S. Amagerbrogade 268, København S

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK A/S. Amagerbrogade 268, København S Velkommen som lejer hos UNGBO DANMARK A/S Amagerbrogade 268, København S UNGBO DANMARK A/S er administrator af den bolig du netop er flyttet ind i eller netop er i færd med at indrette dig i. eller fuldpakken.

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv KR? MINIGUIDE NULskrald mindre affald mere liv Guiden omhandler ikke alt affald, men de mest almindelige typer. På de sidste sider kan du selv notere gode råd, og så kan du til enhver tid få hurtige svar

Læs mere

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015 ! Velkommen til Ejerforeningen EFNA Nørre Allé 100 100 April 2015 Administration Ejendommen administreres af Salling Ejendomsadministration A/S, Søren Frichs Vej 38 A, 1.sal, 8230 Åbyhøj, hvor vores kontakt-person

Læs mere

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune i Viborg Kommune Indledning Kilde Consult skal gennemføre en brugerundersøgelse på genbrugsstationerne i Viborg Kommune. Undersøgelsen er gennemført i starten af 2009 i forbindelse med, at der skal udarbejdes

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer Affaldsguide Bendz og Skelgården Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne folder kan du finde

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber For Bispebjerg Terrasser Samvirkende Boligselskaber E-mail: kab@kab-bolig.dk - Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 5 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund.

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 14:30-14:40 14:40-15:15 15:15 15:45 15:45-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Spørgsmål og svar i Vesterbo

Spørgsmål og svar i Vesterbo Spørgsmål og svar i Vesterbo Kære beboer august 2007 Her har vi samlet en række spørgsmål og svar, der handler om dagligdagen i Vesterbo. Det er spørgsmål, som både ejendomsfunktionærerne og afdelingsbestyrelsen

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2013. Afdeling 16. april 2014

AAB Afdeling 16. Beretning 2013. Afdeling 16. april 2014 AAB Afdeling 16 april 2014 Beretning 2013 Afdeling 16 Almene boliger Tilsynsmyndigheder har for tiden stor fokus på de almene boliger inklusiv Boligforeningen AAB. Denne forøgede fokus har medført mange

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration.

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration. 1 Praktiske råd ved indflytning Vi vil på de kommende sider fortælle om hvad vi kan tilbyde, samt nogle praktiske informationer, som kan hjælpe med til at gøre indflytningen til en god oplevelse. Ved indflytning

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta og Dana Del 1 Go energi i boligselskaberne

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFDELING 14

VELKOMMEN TIL AFDELING 14 «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 14 GOLFPARKEN Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald Affaldsguide Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Husorden afdeling 88 - Skæphøj

Husorden afdeling 88 - Skæphøj Nærværende husorden er udarbejdet af afdelingsbestyrelsen og vedtaget på det årlige afdelingsmøde. Denne reviderede udgave er vedtaget på afdelingsmødet den 27. september 2011. Vi lægger i husorden op

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere