Side 1. Styrelsesloven fastsætter nogle principper, som sikrer Lagtinget den afgørende magt over og kontrol med landskassens økonomiske forhold:

Transkript

1 Side 1 Bemærkninger til lovforslaget Generelle bemærkninger Indledning Revisionen af landsregnskabet og andre offentlige regnskaber samt behandlingen og godkendelsen i Lagtinget er vigtige elementer i Lagtingets tilsyn med landskassens økonomiske forhold, og dermed med landsstyrets forvaltning. De nuværende regler er imidlertid på flere områder utidssvarende, bl.a. fordi forholdene imellem de forskellige aktører ikke er tilstrækkelig klart reguleret, og der på flere områder er tvivl om beføjelser og ansvar. Formålet med dette lovforslag er at råde bod på disse problemer, og at skabe fastere rammer for revisionen. Ifølge 1 i styrelsesloven (Lagtingslov (Ll.) nr. 103 af 26. juli 1994) udgør Lagtinget og Lagmanden i forening den lovgivende myndighed i særanliggender - landsstyret har den udøvende myndighed og domstolene den dømmende. Styrelsesloven fastsætter nogle principper, som sikrer Lagtinget den afgørende magt over og kontrol med landskassens økonomiske forhold: princippet om Lagtingets skatteudskrivningsret, 41, stk. 1 og 2. princippet om kassehjemmel, 41, stk. 3, og 43, stk. 2. budgetprincippet, 43, stk. 1 og 3, og 44. regnskabs- og revisionsprincippet, 45 Lagtinget er den bevilgende myndighed, og skal godkende de økonomiske rammer for landsstyrets virksomhed. En bevilling kan kun gives i lovform, og ifølge styrelsesloven kan det enten ske ved lagtings-finanslov, (haste-finanslove), anden bevillingslov eller tillægsbevillingslov. Den nuværende lovgivning om regnskabsaflæggelse, revision og Lagtingsgodkendelse De gældende regler for regnskabsaflæggelse, revision og Lagtingets godkendelse af landskassens regnskaber er at finde i: Ll. nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes Styrelsesordning Ll. nr. 16 af 26. april 1965 om Revision af landets offentlige regnskaber, med senere ændringer Lagtingsbeslutning af 27. marts 1985 om Lagtingsrevisorernes valg og virksomhed Færøernes Lagtings Forretningsorden Landsstyrets regulativ af 9. juni 1976 for Landskassens interne revision Ll. nr. 33. af 23. marts 1994 om Landets offentlige regnskabsvæsen Bekendtgørelse nr. 114 af 22. august 1996 om Landets regnskabsvæsen Tvivlsspørgsmål vedrørende den nuværende regnskabsgennemgang og -godkendelse I 21 i den tidligere styrelseslov (Ll. nr. 13 af 13. maj 1948 om Færøernes styrelsesforhold i særanliggender) blev det bestemt, at ingen udgift måtte afholdes uden hjemmel i finanslov ellen anden lov, og ifølge 23 skulle de lagtingsvalgte revisorer granske årsregnskaberne og forelægge dem for Lagtinget til behandling og vedtagelse/decision.

2 Side 2 Efter samme lovs 22 var det "regnskaber", der skulle granskes og godkendes. Skønt styrelsesloven på dette punkt var formuleret efter den daværende danske statsrevisorlov, blev der aldrig på Færøerne fastsat nærmere regler, som det i Danmark f.eks. skete ved loven fra 1926 om "Statens regnskabsvæsen og revision". Hér blev der fastsat konkrete bestemmelser om regnskabs- og revisionsforhold, og det blev bl.a. pålagt finansministeren at fremlægge et samlet statsregnskab senest 6 måneder efter finansårets afslutning. Manglende regulering af regnskabs- og revisionsforholdene på Færøerne har uden tvivl medvirket til, at der er opstået mange tvivlsspørgsmål i forbindelse med fremlæggelse af regnskaber for Lagtinget i 1950'erne. I tingssamlingen i 1961 blev alle regnskaber fremlagt for Lagtinget. Et af disse bar betegnelsen landskasseregnskabet. I 1965 kom loven om revision af landets offentlige regnskaber, som regulerer Lagtingsrevisorernes beføjelser og ansvar. I tingssamlingen 1968 fremlagde Lagtingsrevisorerne offentlige regnskaber for Lagtinget til godkendelse, herunder landsregnskaberne for 9 år, og efterfølgende har Lagtingsrevisorerne med skiftende mellemrum fremlagt landsregnskabet og regnskaber for forskellige landsinstitutioner for Lagtinget. I bilag 1 ses en oversigt over de regnskaber, som er fremlagt for Lagtinget til godkendelse. Grunden til, at landsstyret har vurderet, at regnskaber for visse institutioner og fonde skulle fremlægges for Lagtingsrevisorerne, og at Lagtingsrevisorerne har ment sig forpligtede (og beføjede til) at gennemgå disse regnskaber og fremlægge dem enkeltvis for tinget til godkendelse, er utvivlsomt, at regnskaberne har omfattet virksomhed, som både landsstyret og Lagtingsrevisorerne har skønnet, omfattede "landskassens indtægter og udgifter", selv flere af disse institutioner ikke var optaget på finansloven. Det kan f.eks. være landsinstitutioner, fonde m.v., som har ligget helt uden for det sædvanlige bevillings- og regnskabssystem, men som ved lov eller på anden måde er blevet betroet at udøve en eller anden virksomhed, og i den forbindelse oppebære indtægter eller afholde udgifter. Som eksempel på større institutioner og fonde af denne karakter kan nævnes: Menningargrunnurin Ídnadargrunnurin (Industriens Udviklingsfond) Húsalánsgrunnurin (Boliglånefonden) Íleggingargrunnurin (Investeringsfonden for Færøerne) Jardargrunnurin Vakstrarhusgrunnurin (Drivhusfonden) Herudover har Lagtingsrevisorerne fremlagt regnskaber for institutioner, som var optaget på finansloven under 6 Landsvirksomheder. Under denne paragraf lå mange år bevillingerne til en række institutioner, som i vidt omfang finansierede deres virksomhed ved "egne indtægter eller afgifter". Flere af disse institutioner havde selvstændig likviditet, og nogle forvaltede også selv deres låneforhold. Eventuelle overskud indgik ikke i "landskassen", men blev via 23 "teknisk" overført til en statuskonto. Som eksempel på større institutioner og fonde af denne art, hvis regnskaber Lagtingsrevisorerne har fremlagt for Lagtinget til vedtagelse, kan nævnes: Postverk Føroya Apoteksverk Føroya Telefonverk Føroya

3 Side 3 Strandfaraskip Landsins Útvarp Føroya Sjónvarp Føroya Disse institutioner, som havde en løsere tilknytning til finansloven, landets regnskabssystem og landskassens likviditet, havde som regel også selvstændigt bogholderi og aflagde særskilte regnskaber. Med tillægsbevillingsloven for 1992 bortfaldt bevillingerne under 6, hvorved der opstod problemer med ordningen. Lagtingsrevisorerne spurgte landsstyret, om det var i overensstemmelse med styrelsesloven at telefonvæsenet og andre lignende institutioner ikke længere blev optaget på finansloven. Landsstyret svarede, at dette ikke var i overensstemmelse med styrelsesloven. Bortset fra Apoteket kom alle de tidligere institutioner under 6 herefter gradvis igen ind på finansloven, som bevillingstype "Landsfyritøka" (Landsvirksomhed). Lagtingsrevisorerne har herudover også for tinget fremlagt regnskaber for institutioner, hvis regnskabsforhold eller tilknytning til finansloven ikke på nogen måde afviger fra de øvrige landsinstitutioner - det er f.eks. Landssygehuset, Klaksvig Sygehus og Suderø Sygehus. Som det fremgår, har ikke alt, hvad der er blevet opfattet som landskasseudgifter/-indtægter i styrelseslovens forstand, været optaget på finansloven. Efter den nuværende lagtingslov om revision af landets offentlige regnskaber (Ll. 16/1965) er det en af Lagtingsrevisorernes opgaver at dette sker, og Lagtingsrevisorerne har ved flere lejligheder stillet spørgsmålstegn ved, om det var i overensstemmelse med styrelsesloven, at flere offentlige institutioner ikke var optaget på finansloven. Den nye styrelseslov og den nye regnskabslov I marts 1994 vedtog Lagtinget for første gang en lov om landets regnskabsforhold, hvor det i 1, stk. 1, blev bestemt, at landsstyret skal fremlægge et samlet landsregnskab for Lagtinget, og at det skal omfatte alle landets indtægter og udgifter samt aktiver og passiver. I 1, stk. 2, blev fastsat, at landsregnskabet i sin opstilling skal følge finans- og tillægsbevillingslovenes opstilling for det pågældende år. Det er således med den nye regnskabslov og styrelsesloven fastslået, at hele "landsstyrets" og alle landsinstitutioners virksomhed skal optages på finansloven eller anden bevillingslov, samt at der skal udarbejdes et samlet landsregnskab, der omfatter alle landets udgifter og indtægter, aktiver og passiver. Det er imidlertid i styrelseslovens 45, stk. 1, pålagt Lagtingsrevisorerne at gennemgå det årlige landsregnskab og herudover ifølge stk. 4 også regnskaber for offentlige institutioner, som har "selvstændig regnskabsaflæggelse". Der er ikke nogen klar beskrivelse af, hvilke offentlige institutioner, der har "selvstændig regnskabsaflæggelse". Af betænkningen om styrelsesloven fremgår alene: "I stk. 4 bestemmes, at reglerne også omfatter institutioner, som aflægger selvstændigt regnskab, f.eks. Telefonverkid, apoteket og Rúsdrekkasølan". En forklaring på formuleringen af 45 kan være, at nogenlunde samme formulering blev anvendt i Ll. nr. 16/1965 om revision af landets offentlige regnskaber. Ifølge 2, stk. 2, og 6 i denne lov,

4 Side 4 skal landskassens regnskaber og "andre regnskaber for landets institutioner" afgives til Lagtingsrevisorerne til gennemgang. De regnskabsbegreber, som anvendes i 45: "landskasseregnskabet" og "regnskaber for offentlige institutioner, som har selvstændig regnskabsaflæggelse", stemmer ikke overens med de begreber, som anvendes i Ll. nr. 33/1994 om landets offentlige regnskabsvæsen m.v., som blev bekendtgjort den 23. marts 1994, dvs. før styrelseslovens vedtagelse. Ifølge 1 i lagtingslov om Landets offentlige regnskabsvæsen m.v., skal landsstyret som nævnt fremlægge et "samlet landsregnskab" for Lagtinget. Som eksempler kan nævnes fonde som Hùsalánsgrunnurin, Menningargrunnurin, Ídnadargrunnurin, Íleggingargrunnurin eller Jardargrunnurin, hvor hverken administrationsudgifter eller udlånsvirksomhed fremgår af finansloven/bevillingsregnskab. Disse landsinstitutioners/-fondes egenkapital, aktiver og passiver, er hidtil heller ikke blevet registreret på landsregnskabets status. Det kan videre nævnes, at visse fonde ved Ll. nr. 33/1992 om Ophævelse af landskassefonde blev omdannet til såkaldte eksterne fonde, f.eks. Industriudviklingsfonden og Turistfonden. Hvis/når der via finansloven ydes tilskud til disse fonde, overføres midlerne til en konto tilhørende fonden, men fondenes budgetterede forbrug i de enkelte finansår bevilges ikke over finansloven. Nu hvor styrelsesloven og regnskabsloven er vedtaget og man er overgået til et nyt bevillingssystem, er der behov for at revidere og ændre ordningen vedrørende de ovennævnte fonde, så administrationsudgifter og budgetteret tilskuds-/udlånsvirksomhed fremover bevilges på finansloven. Det skal bemærkes, at det i visse tilfælde ved lov er fastsat, at en landsinstitutions virksomhed ikke skal optages på finansloven. I Ll. nr. 63/1966 om Føroya Lívstrygging er det fastsat, at hverken driftsudgifter eller øvrig virksomhed skal sammenblandes med landskassen. Et andet eksempel er Finansieringsfonden af 1992, som blev stiftet og organiseret efter aftale mellem den danske regering og Færøernes Landsstyre under helt særlige omstændigheder. Der er hér tale om en "landsfond", med overskudsudlodning, som imidlertid drives som en erhvervsdrivende fond, løsrevet fra de årlige finanslove. Fondens egenkapital er hidtil ikke blevet optaget i landsregnskabet, men det vil ske fremover. Konklusionen må være, at alle landsinstitutioner/landsfondes administrationsudgifter og øvrige virksomhed skal bevilges over de årlige finanslove og optages i regnskabet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, og der f.eks. ved lov er fastsat afvigende bestemmelse. Men landskassens status bør under alle omstændigheder omfatte alle landsinstitutioners/-fondes egenkapital, aktiver og passiver, uanset om virksomheden ikke indgår i bevillingsregnskabet. De fleste generaldirektorater, regnskabsdirektoratet og lønafdelingen påpeger, at det er vigtigt snarest at få skabt klarhed over ejendomsretten og tilknytningen til finanslov og landsregnskab for institutioner/fonde som Arbejdsløshedsforsikringen, Landsbanken, Arbejdsmarkedspensionsfonden, Feriefonden, Jardargrunnurin, Trygdargrunnurin fyri Avreidingar og Lønir, Íleggingargrunnurin, Færøernes Realkreditinstitut, Boliglånefonden, Ídnadargrunnurin, Opdrætserhvervets Kompensationsfond, Fiskeflådens Forskudsfond m.fl. - både for så vidt angår administrationsudgifter og den øvrige virksomhed.

5 Side 5 Lagmanden har oplyst, at han for at få bragt forholdene i orden tidligere har rettet henvendelse til Lagtingets præsidium og Lagtingsrevisorerne for at få afklaret, hvilke regnskaber der er omfattet af styrelseslovens 45, stk. 4. Lagmanden oplyser, at han vil tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal gennemgå forholdene i de institutioner og fonde, der ikke indgår i finansloven/landsregnskabet, for at tage stilling til: ejendomsretten, bl.a. i tilfælde af institutionens/fondens nedlæggelse tilknytningen til finansloven, hvad der skal indgå og hvordan tilknytningen til landsregnskabet, landets regnskabssystem og landskassens likviditet Konklusionen på den undersøgelse bliver også afgørende for, på hvilken måde de omtalte institutioner og fondes bliver påvirket af denne lov om revision af landsregnskabet m.v. De nuværende regler og tvivlsspørgsmål vedrørende revisionen I lagtingslov nr. 16 af 26. april 1965 om revision af landets offentlige regnskaber, er der fastsat nærmere bestemmelser om Lagtingsrevisorernes arbejdsopgaver og beføjelser i forbindelse med deres gennemgang og Lagtingets godkendelse af offentlige regnskaber. I lovens 4 er det bl.a. bestemt, at Lagtingsrevisorerne kan lægge erklæringer m.v. fra "regnskabsrevisionen" til grund for vurderingen af regnskabets rigtighed, og efter 8 er det Lagtingets finansudvalg, som har ansvaret for regnskabsrevisionen. I en lagtingsbeslutning fra 27. marts 1985 om Lagtingsrevisorernes valg og virksomhed er det bestemt, at Lagtingsrevisorerne kan lægge redegørelser fra Grannskodanardeild Landskassans og den eksterne, private revision til grund for deres arbejde. Begrebet "regnskabsrevisionen" er i øvrigt ikke nærmere beskrevet i loven eller lagtingsbeslutningen. Historisk har ordningen bygget på, at en underliggende "faglig" revision har udført den grundlæggende revision af landsregnskabet og andre regnskaber, og at disse siden er blevet behandlet af de politisk valgte lagtingsrevisorer, forinden fremlæggelsen for Lagtinget til godkendelse. I halvtredserne og tresserne var det Lagtingets Revisionskontor, der forestod regnskabsrevisionen - en overgang i samarbejde med et dansk statsautoriseret revisionsfirma. Ifølge bemærkningerne til finansloven for 1964/65 blev dette kontor imidlertid nedlagt pr. 1. april 1964 ved en finansudvalgsbeslutning, og hele regnskabsrevisionen blev overtaget af en statsautoriseret revisor på Færøerne. Bortset fra den særlige revisionsaftale af 15. oktober 1991 mellem finansudvalget og Socialministeriet vedrørende revisionen af den del af de sociale udgifter, som var omfattet af statsrefusion, har finansudvalget ikke fastsat nærmere regler for regnskabsrevisionen. I 1976 blev der igen oprettet et offentligt revisionskontor (Grannskodanardeild Landskassans). Kontorets virksomhed er ikke lovreguleret, men reguleret ved Landsstyrets "regulativ af 9. juni 1976 for Landskassens Interne Revisionsafdeling". Ifølge regulativet skal landskassens regnskaber og bogføring revideres af revisionsafdelingen under tilsyn af Lagtingets statsautoriserede revisor. Institutionens arbejdsområde er den "landskassebogføring, som finder sted på Færøernes Oppebørselskontor (nu Regnskabsdirektoratet)". I regulativet er det tillige bestemt, at "de institutioner, som har selvstændigt bogholderi og egen regnskabsaflæggelse, ikke revideres af revisionsafdelingen".

6 Side 6 Lagtingslov nr. 16 af 26. april 1965 er formuleret med "Lov om Revision af Statsregnskabet" fra 1928 som model. Lagtingsloven indeholder alene bestemmelser om Lagtingsrevisorernes forpligtelser og beføjelser - ikke om regnskabsrevisionen. I Danmark blev/er forholdene imellem den underliggende og den parlamentariske revision - henholdsvis Rigsrevisionen og Statsrevisorerne - reguleret ved lov, men på Færøerne er dette aldrig sket. Grannskodanardeild Landskassans har gjort opmærksom på, at regulativet og lovgrundlaget under revisionsordningen er utidssvarende, at der er tvivl om flere grundlæggende forhold såsom kravene til revisionens udførelse, beføjelser, arbejdsområdet, ansvar og forpligtelser, tidsfrister, kommunikation, samarbejde med Lagtingsrevisorerne og den eksterne revision, landsstyret, Lagtinget og finansudvalget. Også den private revision har ønsket en nærmere regulering. I 1992 anmodede finansudvalget Lagtingsrevisorerne om at overveje en omorganisering af revisionen af de offentlige regnskaber og at udarbejde en betænkning herom til Lagtingets Præsidium. I marts 1993 afgav Lagtingsrevisorerne betænkning til Lagtingets præsidium om revisionen af den offentlige virksomhed. Det blev anbefalet at omorganisere revisionen ved lov med det danske lovgrundlag som forbillede. Betænkningen var bilagt: - forslag til lagtingslov om Lagtingsrevisorerne - (lagtingssag nr. 4/ ) - forslag til regulativ om Lagtingsrevisorernes valg og virksomhed - ((lagtingssag nr. 4/ ) - forslag til lagtingslov om revision af landets offentlige regnskaber - (lagtingssag nr. 4/ ) Lagtingets præsidium fremlagte forslagene for tinget, hvor de overgik til videre behandling i finansudvalget. Forslagene bortfaldt imidlertid, da der blev udskrevet af valg til Lagtinget i Sammenfatning af lovforslagets nyskabelser Efterfølgende er spørgsmålet om omorganisering af revisionen igen behandlet af Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen. Dette lovforslag har ikke i samme omfang som forslagene fra 1993 det danske lovgrundlag som model, og er på flere områder en lovfæstelse af gældende praksis på Færøerne. Hensigten med lovforslaget er at sikre, at reglerne for revision og Lagtingets godkendelse er eentydige og tidssvarende. I forhold til tidligere regler er der følgende nyskabelser i lovforslaget: reglerne om revision af landsregnskabet og regnskaber for landsvirksomheder er blevet samordnet med Ll. nr. 33 af 23. marts 1994 om Landets offentlige regnskabsvæsen m.v. og Ll. nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesforhold i særanliggender regnskabsrevisionen bliver pålagt at udføre løbende forvaltningsrevision det pågældende landsstyremedlem skal inden 6 måneder efter finansårets afslutning afgive redegørelse til Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen om afvigelser imellem bevilling og regnskab Lagtingets Præsidium får ansvaret for regnskabsrevisionen, og Præsidiet udnævner en uafhængig Landsrevisor

7 Side 7 Grannskodanardeild Landskassans (landskassens interne revision) bliver formelt nedlagt Offentligheden får adgang til visse redegørelser fra revisionen til Lagtingsrevisorerne Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen kan kræve at få regnskaber for institutioner, foreninger m.v., som får tilskud fra landskassen, forelagt til gennemgang der fastsættes i loven en svarfrist for skrivelser og bemærkninger fra revisionen der fastsættes en tidsfrist for, hvornår regnskabsrevisionen skal afgive beretninger til Lagtingsrevisorerne om revisionen der fastsættes en tidsfrist for, hvornår Lagtingsrevisorerne skal fremlægge regnskaberne for Lagtinget til godkendelse. Lovforslagets økonomiske konsekvenser Det skønnes, at lovforslaget på visse områder ikke vil give anledning til merudgifter. Lagtingsrevisorerne honoreres efter lovforslaget som hidtil, og de opgaver, som er pålagt Landsrevisionen, forudsættes varetaget inden for den personale- og økonomiske ramme, som er bevilget til "Intern revision" på finanslovens 1. Det må imidlertid forventes, at lovfæstelsen af den løbende forvaltningsrevision vil indebære visse merudgifter for den private revision. Løbende forvaltningsrevision kan udføres samtidig med den finansielle revision, og forventes ikke at forøge det samlede tidsforbrug ved revisionen. Men i begyndelsen må der påregnes merudgifter til revision, eftersom forvaltningsrevision på de fleste områder er et relativt nyt fænomen, som skal indarbejdes. Efter lovforslaget kan Lagtingsrevisorerne pålægge regnskabsrevisionen at udføre udvidet forvaltningsrevision, hvilket kan indebære merudgifter, men det er ikke muligt at vurdere disses eventuelle størrelse. Eftersom formålet med forvaltningsrevision er at fremme sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forvaltningen, må det dog læges til grund, at man med dette lovforslag samlet vil kunne opnå større effekt af bevillingerne på finansloven, og dermed - alt andet lige - lavere udgifter samlet. Lovforslaget har været sendt til høring hos: Lagmandskontoret Fíggjarmálastýrid Færøernes Regnskabsdirektorat Lønardeildin Vinnumálastýrid Almanna- og Heilsumálastýrid Undirvísingar- og Mentamálastýrid Fiskimálastýrid Foreningen af autoriserede revisorer Foreningen af registrerede revisorer Høringsrunden

8 Side 8 Et udkast til lovforslag blev sendt ovenstående til udtalelse den 20. november 1998, og i vedlagte bilag 2 ses en systematisk sammenfatning af bemærkningerne til lovforslagets enkelte paragraffer. Der er foretaget visse ændringer i lovforslaget som følge af de indkomne udtalelser. Det skal nævnes, at afdelingschef Peter Christensen fra den danske rigsrevision har ydet råd og bistand i forbindelse med lovforslagets tilblivelse. Bemærkninger til lovforslagets enkelte paragraffer Til 1 Ifølge 45, stk. 2, i styrelsesloven (Ll. nr. 103/1994) skal Lagtinget vælge et antal revisorer. Deres antal og virksomhed skal reguleres ved lagtingslov. Ifølge den nuværende revisionslov (Ll. nr. 16/1965) skal der vælges 4 lagtingsrevisorer og 4 suppleanter. Efter dette lovforslag skal der fortsat vælges 4 lagtingsrevisorer, men ingen suppleanter. Årsagen er, at det er blevet vurderet uheldigt for Lagtingsrevisorernes arbejdsproces, at der indtræder suppleanter, når Lagtingsrevisorerne har forfald. Lagtingsrevisorerne er ikke et lagtingsudvalg, der skal vælges efter bestemmelserne i Lagtingets forretningsorden. Stillingen som lagtingsrevisor er et lønnet hverv. Efter styrelseslovens 20 finder valg af medlemmer til udvalg og hverv sted ved forholdstalsvalg. Der er i lovforslaget opstillet en frist for valg af lagtingsrevisorer på 1 måned efter, at et nyt lagting er valgt. I den nuværende lov er der ingen frist, og der er eksempler på, at næsten 1 år er gået, forinden Lagtingsrevisorerne er blevet valgt. Stk. 2 er en gentagelse af 1, stk. 2, i lagtingsbeslutningen fra 1985 om Lagtingsrevisorernes valg og virksomhed. Denne bestemmelse tolkes således, at Lagtingsrevisorerne vælges og konstituerer sig efter partistørrelse på samme måde, som når Lagtingets Præsidium vælger næstformand. Til 2 Ifølge stk. 1 skal Lagtingsrevisorernes formand indkalde til møde med passende varsel. Vejledende for, hvad "passende varsel" betyder, kan henvises til fristen i Lagtingets forretningsorden for indkaldelse til møder i lagtingsudvalgene. I den nuværende forretningsordens 30, stk. 1, er denne frist mindst 18 timer. Ifølge den nuværende lagtingsbeslutning er det formandens stemme, som er afgørende ved stemmelighed. Dette er ændret i nærværende lovforslag. I stk. 3 bestemmes det, at et forslag er vedtaget, hvis mere end halvdelen af de fremmødte stemmer for. Lagtingsrevisorerne repræsenterer hele Lagtinget, og bestemmelsen i stk. 5 er indsat for at beskytte et eventuelt mindretals rettigheder. Til 3 Lagtingsrevisorerne er ikke et lagtingsudvalg. Stillingen som lagtingsrevisor er et lønnet hverv, og det er foreslået, at honoreringen fortsætter efter de hidtil gældende regler.

9 Side 9 Til 4 I 4, stk. 1, bestemmes, at Lagtingsrevisorerne skal gennemgå: 1. det årlige landsregnskab 2. regnskaber for landsinstitutioner o.l., som ikke er medtaget i landsregnskabet I 1 i Ll. nr. 33/1994 om Landets offentlige regnskabsvæsen er det bestemt, at Landsstyret hvert år for Lagtinget skal fremlægge et samlet landsregnskab, som skal omfatte alle landets indtægter og udgifter, aktiver og passiver. Ifølge 1, stk. 2, skal landsregnskabet i sin opstilling følge årets finans- og tillægsbevillingslove. Under henvisning til de generelle bemærkninger til lovforslaget må formuleringen af nr. 2 vurderes som en midlertidig "opsamlingsbestemmelse", som sikrer kontrol af regnskaber for landsinstitutioner, som egentlig burde have været optaget på finansloven. Bestemmelsen er nødvendiggjort af, at det nuværende landsregnskab ikke er fuldstændigt. Der arbejdes i øjeblikket frem imod et mere fuldstændigt landsregnskab, og bestemmelsen i nr. 2 bør efterhånden miste sin praktiske betydning. I 4, stk. 2 og 3, reguleres Lagtingsrevisorernes ansvar i forbindelse med gennemgangen af regnskaberne. Lagtingsrevisorerne er ifølge stk. 4 berettigede til at lægge erklæringer m.v. fra regnskabsrevisionen til grund for deres virksomhed, tillige med de redegørelser om afvigelser imellem bevilling og regnskab, som landsstyremedlemmerne skal afgive senest 6 måneder efter finansårets afslutning. Efter 4, stk. 2, skal Lagtingsrevisorerne påse: "at samtlige landets indtægter er opført i regnskabet, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finanslov eller anden bevillingslov". Denne formulering er en gentagelse af bestemmelsen i styrelseslovens 45, stk. 2, og vedrører den såkaldte bevillingskontrol, dvs. tilsynet med, at landsstyremedlemmet ikke overskrider de bevillinger, som Lagtinget har givet på finansloven eller anden bevillingslov. I lovforslagets 4, stk. 3, reguleres Lagtingsrevisorernes øvrige pligter i forbindelse med regnskabsgennemgangen. Tilsyns-/revisionsopgaverne efter 4, stk. 2 og 3, er de samme, som påhviler regnskabsrevisionen i medfør af 7, stk. 2, 1. pkt. I 7, stk. 2, 2. pkt., er det herudover pålagt regnskabsrevisionen regelmæssigt at vurdere, om regnskabs- og kontrolsystemerne er betryggende. Tilsynsopgaverne i medfør af 4, stk. 3, og 7, stk. 2, omfatter kontrol af: at regnskabet er rigtigt, dvs. at alle indtægter og udgifter er optaget i regnskabet, og at både indtægter og udgifter er behørigt dokumenterede. Det skal bl.a. kontrolleres, at bilag er godkendt, konteret og bogført i overensstemmelse med gældende bogførings- og regnskabsbestemmelser.

10 Side 10 Den voksende bilagsmængde har gjort det nødvendigt for revisionen i større omfang at fokusere på, om forvaltningen har opbygget effektive og sikre forretningsgange på de forskellige områder, hvilket også gør sig gældende for så vidt angår den stigende edb-anvendelse. at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Denne del af revisionen kaldes almindeligvis "juridisk-kritisk" revision, og omfatter en vurdering af, om f.eks. udgifterne til det sociale område, fiskerierhverv og skolevæsen er afholdt i overensstemmelse med lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer på området, og om f.eks. skatter og afgifter udregnes og opkræves i overensstemmelse med told- og skattelovgivningen. Ovenstående revisionshandlinger benævnes traditionelt under eet finansiel revision. hvorvidt forvaltningen af de midler, og driften af de institutioner og den virksomhed, der er omfattet af regnskabet, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Dette er den såkaldte "løbende" forvaltningsrevision, som normalt udføres sideløbende med den finansielle revision. Efter 14 kan Lagtingsrevisorerne herudover pålægge regnskabsrevisionen at udføre "udvidet" forvaltningsrevision. Lovforslagets formulering, hvorefter forvaltningen m.v. skal varetages på en økonomisk hensigtsmæssig måde, er tilsigtet at have samme begrebsindhold, som formuleringen i (folketings-)lov nr. 318 af 14. maj 1997 om ændring af kommunernes styrelse, hvor der med virkning fra 1. januar 1998 blev indført obligatorisk, løbende forvaltningsrevision på det kommunale område i Danmark. I bemærkningerne til dette lovforslag (Lovforslag nr. L 137 af 22. januar 1997) er begrebet defineret således: "Forvaltningsrevision omfatter en bedømmelse af, om enkeltdispositioner, aktiviteter, programmer eller en myndigheds samlede opgaver er gennemført på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og om resultaterne svarer til de opstillede mål. Forvaltningsrevision er ikke et præcist og velafgrænset begreb, der kan defineres klart i lovgivningen. Indholdet af begrebet forvaltningsrevision udvikler sig over tid i takt med udviklingen i samfundet. Fra at være en økonomisk-kritisk revision, der i høj grad var rettet mod enkeltsager, har forvaltningsrevision gradvist ændret sig til i højere grad at være en ledelsesrevision, der vurderer helheder. Forvaltningsrevision retter sig dels mod den måde, hvorpå en kommune anskaffer sine ressourcer: Om det sker billigst muligt under hensyn til den ønskede kvalitet (sparsommelighedsanalyse), dels mod kommunens præstationer, bedømt i forhold til de anvendte ressourcer (produktivitetsanalyse). Endvidere undersøges, om der sker en opfyldelse af de opstillede mål for virksomheden, set i forhold til de anvendte ressourcer (effektivitetsanalyse). Endelig bedømmes kommunens samlede aktiviteter ud fra en gennemgang af kommunens styringsfunktioner (ledelsesrevision).

11 Side 11 I teori og praksis skelnes mellem løbende og udvidet forvaltningsrevision. Med den foreslåede lovændring stilles alene krav om, at forvaltningsrevision udføres som løbende forvaltningsrevision sideløbende med den almindelige finansielle revision." Herudover siges i bemærkningerne: "Forvaltningsrevision skal forstås i overensstemmelse med det almindelige begreb, som er blevet fastlagt i praksis i form af standarder og normer for god offentlig revisionsskik." Hér kan henvises til "folketingets statsrevisorers" vejledning fra 1993: "Vejledende retningslinier for revision af statsstøttede institutioner m.v. (rigsrevisorlovens 4)", særlig bilag 2, Rigsrevisionens "Praktisk vejledning i forvaltningsrevision vedrørende statsstøttede institutioner m.v." Hér gives mere konkrete eksempler på, hvordan den løbende forvaltningsrevision kan udføres, og hvilke spørgsmål, revisionen i den forbindelse kan stille institutionsledelser m.fl., ligesom forskellen mellem løbende forvaltningsrevision og udvidet forvaltningsrevision/større undersøgelser uddybes. Ifølge styrelsesloven har Lagtinget lovgivningskompetencen, herunder magten over de økonomiske anliggender. Landsstyret har den udøvende magt. Lagtinget og Lagtingsrevisorerne udøver tilsyn med landsstyrets forvaltning, og et led i dette tilsyn er beretninger fra regnskabsrevisionen, herunder beretninger om den udførte forvaltningsrevision. I Lagtingets forretningsorden er der fastsat nærmere formkrav til lovforslag, ligesom der er krav om uddybning af en lovs formål og indhold i bemærkninger til det pågældende lovforslag En væsentlig andel af landskassens udgifter har hjemmel i særlig tilskudslovgivning, og det må være et krav, at den pågældende tilskudslovgivning indeholder en præcis formålsangivelse, og at der i loven eller bemærkningerne er konkrete målepunkter, der kan bruges som indikatorer for, hvorvidt tilskudsformålet er opnået. Opstillingen af finanslovsforslagene er i de senere år blevet standardiseret. Hver enkelt bevilling er klassificeret i en bestemt bevillingstype, som bestemmer hvilke dispositionsregler, der skal være gældende for den pågældende bevilling. I enkelte tilfælde er der på finansloven en tekstanmærkning med særlige regler for dispositioner eller bemyndigelser vedrørende bevillingen. Efter det nye bevillingssystem skal anmærkningerne til de enkelte bevillinger opstilles således: 1. Inledning, hvor der redegøres for bevillingsformålet (evt. lovgrundlag, organisation o.l.) 2. Specificeret budget, som skal vise den planlagte virksomhed, udspecificeret på indtægter og udgifter på standardkontoniveau 3. Personaleoversigt. Antal fuldtidsstillinger, specificeret på personalegrupper. 4. Virksomhedsoversigt. Så vidt muligt skal der opstilles en oversigt, hvor den forventede virksomhed grupperes efter de konkrete hovedopgaver på områderne, og uddybes ved nøgletal og oversigter over udgifter og personaleforbrug.

12 Side 12 På de fleste områder udviser landsvirksomhedernes regnskabsresultater ikke overskud i traditionel erhvervsøkonomisk forstand, men er primært udtryk for, i hvilket omfang forvaltningen har overholdt de bevillinger, Lagtinget har givet. I de fleste tilfælde kan forvaltningens kvalitet/effekt ikke bedømmes alene ud fra disse regnskabstal. Men iflg. 7, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 114 fra 22. august 1996 om landets regnskabsvæsen m.v., skal der foretages interne registreringer af produktion og ressourceforbrug i et sådant omfang, at der tilvejebringes de nødvendige kvantitative oplysninger til bedømmelse af den samlede produktivitet og målopfyldelse. Forvaltningsrevision skal udføres i et samarbejde med forvaltningen eller institutionsledelsen, og skal bl.a. medvirke til at bedømme: hvordan forvaltningen eller institutionens formål, virksomhed og opgaver er formuleret og beskrevet om dette kan bruges som grundlag for planlægning og prioritering om det rent faktisk bruges som grundlag herfor om der foretages en sådan registrering af aktivitet, personale- og øvrigt ressourceforbrug, at der er muligt at vurdere, om de opnåede resultater modsvarer bevillingens formål og forudsætninger hvordan ledelsen sikrer en passende sparsommelighed i forbindelse med udgifter til løn og køb af varer og tjenesteydelser, lagerbeholdninger, renteforhold, kreditorforfølgning osv. om ledelsen anvender nøgletal eller bench-marking til bedømmelse af produktivitet og målopfyldelse Forvaltningsrevision er den "økonomisk kritiske" del af revisionen. De offentlige midler skal administreres på en sådan måde, at forvaltningens og institutionernes opgaver varetages så effektivt som muligt, i overensstemmelse med de opstillede mål, inden for de pålagte økonomiske rammer, og på en sådan måde, at de indtægter, der er hjemmel til at oppebære, indkræves så effektivt som muligt. Sammenfattende kan det siges, at forvaltningsrevisionen indebærer en vurdering af, i hvilket omfang institutionen eller forvaltningen på enkeltområder eller som helhed har løst sine opgaver på en sparsommelig og effektiv måde, og om resultaterne svarer til de opstillede formål samt forudsætningerne i forbindelse med bevillingsafgivelsen. I stk. 4 bestemmes det, at Lagtingsrevisorerne er berettigede til at lægge de erklæringer, beretninger, m.m., som afgives af regnskabsrevisionen, til grund for deres virksomhed. Denne bestemmelse svarer til 4 i Ll. nr. 16/1965 om revision af Landets offentlige regnskaber. Til 5 Ifølge 8 i lov om revision af Landets offentlige regnskaber er det Lagtingets Finansudvalg, som forestår regnskabsrevisionen, men efter lovforslaget skal opgaven fremover påhvile Lagtingets Præsidium. Ifølge landsstyrets regulativ fra 9. juni 1976 har Grannskodanardeild Landskassans varetaget landskassens interne revision. Med denne lov afskaffes landskassens interne revision. Lagtingets Præsidium udnævner en Landsrevisor til at forestå regnskabsrevisionen. Eftersom Landsrevisor også ifølge 6 skal være sekretær for Lagtingsrevisorerne, sker udnævnelsen efter indstilling fra disse. I stk. 3 fastslås det, at Landsrevisor - ligesom i vore nabolande - er uafhængig ved udførelsen af sit hverv. Hvis præsidiet ikke er tilfreds med regnskabsrevisionen, kan det ikke

13 Side 13 pålægge Landsrevisor at udføre revisionen på en bestemt måde, men må frigøre ham fra hvervet. Direktøren for Grannskodanardeild Landskassans er i øjeblikket ansat som lands-tjenestemand. Landsrevisors ansættelsesvilkår må ændres, så han fremover ansættes under Lagtingets Præsidium, ligesom Lagtingets kontorchef. Landsrevisor skal som hidtil selv ansætte og afskedige sit personale, og Landsrevisionens budget optages som hidtil på finansloven under Lagtingets budget. Til 6 En af Landsrevisionens hovedopgaver bliver at bistå Lagtingsrevisorerne i deres gennemgang af landsregnskabet og andre regnskaber for landsinstitutioner, samt at afgive beretninger til Lagtingsrevisorerne vedrørende forhold, som de ønsker belyst. Praksis har hidtil været, at direktøren for Grannskodanardeild Landskassans været sekretær for Lagtingsrevisorerne, og at Grannskodanardeild Landskassans har fungeret som sekretariat. Denne ordning er hverken foreskrevet i Ll. 16/1965 eller i landsstyrets regulativ for Grannskodanardeild Landskassans, og bestemmelsen er således alene en kodificering af gældende praksis. Det skønnes ikke hensigtsmæssigt at opbygge en ny organisation til at understøtte Lagtingsrevisorerne i deres daglige arbejde. Denne opgave pålægges derfor Landsrevisionen, ligesom sekretærfunktionen pålægges Landsrevisor. Til 7 Efter 7, stk. 1, omfatter regnskabsrevisionen de samme regnskaber, som Lagtingsrevisorerne skal gennemgå efter 4, stk. 1, og der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Hvis institutioner, fonde e.l., som ikke ejes af landet, optages på finansloven på samme måde som almindelige landsinstitutioner, er disse iflg. 7, stk. 1, nr. 1, omfattet af revisionen, f.eks. Færøernes Handelsskole, Teknisk Skole i Tórshavn, Teknisk Skole i Klaksvík, Færøernes Kunstmuseum, Hvilehjemmet Naina, Færøernes Børnehjem, Aflastningsinstitutionen i Skrivaragøta, Aflastningsinstitutionen Dáin, Sólteigur og Blindeinstitutionen. De revisionsopgaver, som iflg. 7, stk. 2, påhviler regnskabsrevisionen, er de samme kontrolopgaver, som påhviler Lagtingsrevisorerne i medfør af 4, stk. 2 og 3. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. Til 8 Her reguleres, hvem der skal udføre revisionen. Betegnelsen "regnskabsrevision" omfatter Landsrevisionen, autoriserede og registrerede revisorer. Enkelte bestemmelser i lovforslaget omfatter alene Landsrevisionen. På Færøerne har det været praksis, at private revisionsfirmaer har haft ansvaret for regnskabsrevisionen af en stor del af den offentlige virksomhed. Lovforslaget som helhed stadfæster denne ordning. For visse landsinstitutioners m.v. vedkommende, er det ved lagtingslov, bekendtgørelse, vedtægt e.l. bestemt, at revisionen skal varetages af autoriserede eller registrerede revisorer. I andre tilfælde er dette sket efter aftale eller ved sædvane. Det drejer sig f.eks. om institutioner/fonde såsom Postvæsenet, Sygehusvæsenet, Kysttrafiken, Radio og TV,

14 Side 14 Menningargrunnurin, Ídnadargrunnurin, Húsalánsgrunnurin, Hvilehjemmet Naina og Sernámsdepilin. I de fleste tilfælde er der ingen nærmere regulering af revisionens formål og indhold, rapportering m.v. Formålet med dette lovforslag er først og fremmest at sikre en ensartet revision, og at koordinere revisionen inden for det offentlige. Det foreslås, at det overlades til Lagtingets Præsidium at afgøre, hvem der skal revidere Lagtingets regnskab, og hvordan revisionen skal udføres. Ifølge bestemmelsens stk. 4 omfatter Lagtingets regnskab også Landsrevisionen. Til 9 I 9, stk. 1, foreslås det, at Lagtingets Præsidium efter Lagtingsrevisorernes indstilling træffer beslutning om, hvorvidt Landsrevisionen på områder, hvor det skønnes passende, skal afgive opgaver til privat revision. Hér tænkes særlig på afgrænsede regnskabsområder, hvor institutioner/fonde helt eller delvis har egne indtægter eller eget regnskabssystem, eller administrativt er knyttet til en institution/fond, som allerede er undergivet privat revision. Ved at afgive sådanne opgaver kan Landsrevisionen koncentrere sine ressourcer om at opbygge specialviden og udnytte personalet på regnskabsområder, som er mere direkte knyttet til det centrale regnskabssystem og landsregnskabet. Der er institutioner, som hidtil har haft eget bogholderi, har aflagt særskilt regnskab og været revideret af private revisorer, men hvor de regnskabsmæssige registreringer nu helt eller delvis er eller vil bliver flyttet til det centrale regnskabssystem. Med bestemmelsen i 9, stk. 2, får Lagtingets Præsidium hjemmel til at afgøre, om f.eks. visse af disse regnskaber for fremtiden skal revideres af Landsrevisionen. Fremgangsmåden bør være den, at det pågældende landsstyremedlem/generaldirektorat og Landsrevisionen i fællesskab gennemgår regnskabs- og revisionsforholdene på alle sagsområder, med henblik på at vurdere, om der på de enkelte områder skal ske ændringer vedrørende regnskabsrevisionen. Denne vurdering skal foretages i samarbejde med de autoriserede eller registrerede revisorer, som udfører revisionen på det pågældende område. Eventuelle forslag om ændringer skal med behørig begrundelse og dokumentation forelægges Lagtingsrevisorerne til behandling, og Lagtingsrevisorerne foretager siden indstilling til Lagtingets Præsidium. Hensigten er ikke, at sådanne omlægninger skal ske årligt, men snarere at der gerne skulle gå længere tid imellem. Eftersom revisionsforholdene imidlertid ikke har været i faste rammer hidtil, bør der påbegyndes en systematisk gennemgang af de eksisterende revisionsordninger hurtigst muligt, og der bør sigtes imod en indstilling om eventuelle ændringer på samtlige sagsområder inden år Det tilstræbes, at private revisorer i videst muligt omfang kommer til at udføre revisionen på områder, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Når private revisorer reviderer institutioner, som benytter det centrale regnskabssystem, er der behov for en instans, som kan koordinere revisionen af f.eks. interne mellemregningskonti og øvrige regnskabskonti, som er fælles for flere institutioner, eller som indgår i en større økonomisk enhed. Denne opgave foreslås med bestemmelsen i 9, stk. 3, varetaget af Landsrevisionen. Til 10

15 Side omhandler et eventuelt samarbejde imellem regnskabsrevisionen og en intern revision. En intern revision er en tilsyns-/kontrolfunktion på en institution eller et landsstyremedlems regnskabsområde, som er underlagt det pågældende landsstyremedlems instruktion, og hvis kontrolopgaver således kan prioriteres og specificeres af landsstyremedlemmet. Hvis landsstyremedlemmet f.eks. har mistanke om svagheder i arbejdstilrettelæggelsen på et forvaltningsområde, kan han pålægge den interne revision at undersøge disse forhold, at rådgive administrationen med hensyn til forbedringer, og efterfølgende rapportere herom. En intern revision er således ikke uafhængig af det pågældende landsstyremedlem, men er dennes redskab til sikring af, at forvaltningen finder sted i overensstemmelse med love, bekendtgørelser og øvrige bestemmelser, som landsstyremedlemmet i sidste ende har ansvaret for. I bestemmelsen foreslås, at regnskabsrevisionen og landsstyremanden kan træffe afgørelse om, at visse revisionsopgaver kan udføres i et formaliseret samarbejde mellem regnskabsrevisionen og en intern revision. Her tænkes på en skriftlig aftale, som bl.a. sikrer: at den interne revision ikke kommer til at indgå i den daglige drift, og at den får de nødvendige beføjelser til at udføre sine opgaver at planlægningen af den interne revisions arbejde finder sted i et vist samarbejde med regnskabsrevisionen, så dobbeltarbejde undgås, og så der fås mest muligt ud af den samlede ressourceindsats til kontrol og revision på området at regnskabsrevisionen regelmæssigt bliver orienteret om den interne revisions arbejde og om alle rapporter til ledelsen Til 11 I stk. 1 pålægges det landsstyremanden (i finansielle og økonomiske anliggender) senest 6 måneder efter finansårets udløb at fremsende årets landsregnskab til Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen. I stk. 2 pålægges det de enkelte landsstyremedlemmer inden for deres respektive sagsområder senest 6 måneder efter finansårets afslutning at indsende regnskaber for offentlige institutioner o.l., som ikke indgår i landsregnskabet, til Lagtingsrevisorerne. I stk. 3 pålægges det de enkelte landsstyremedlemmer at afgive en redegørelse om afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal. Dette er en meget vigtig nyskabelse. "Landsstyremanden" skal i denne sammenhæng forstås som det landsstyremedlem, der har ansvaret for bevillinger, regnskaber, institutioner, fonde m.v. på et givet sagsområde. Til 12 I stk. 1 bestemmes, at landsstyremanden skriftligt skal underrettes om resultaterne af den udførte revision. Der er sædvanlig praksis, at ledelsen på en institution på forhånd får lejlighed til at kommentere eventuelle revisionsbemærkninger. Dette sker bl.a. for at undgå misforståelser, og for at sikre, at de rapporteringer, der finder sted til landsstyremanden, bliver så materielt korrekte som muligt, samt for at alle parter skal få lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter. Eftersom landsstyremanden har ansvaret for regnskabsforholdene på sit sagsområde, er det naturligt at han i medfør af pkt. 2 får ret til en nærmere orientering om revisionens tilrettelæggelse og udførelse.

16 Side 16 Ifølge stk. 2 skal regnskabsrevisionen inden 10 måneder efter finansårets afslutning afgive beretninger til Lagtingsrevisorerne om revisionen af det pågældende finansårs regnskaber. regnskabsrevisionen beslutter selv, hvor mange beretninger, der skal afgives. Sædvanligvis vil der blive afgivet en beretning for hver institution/hvert regnskab. I stk. 3 foreslås det, at en beretning skal sendes den pågældende landsstyremand til udtalelse, forinden den afgives til Lagtingsrevisorerne, medmindre der tidligere har været brevvekslet om de forhold, der er omtalt i beretningen. Dette for at sikre, at det materiale, som tilgår Lagtingsrevisorerne, bliver så materielt korrekt som muligt, og for at også landsstyremanden skal få lejlighed til at tilkendegive sine synspunkter. Bestemmelsen i stk. 4 har særligt sigte på forvaltningsrevisionen. Det skønnes mest hensigtsmæssigt, at Lagtingsrevisorerne får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beretningernes opstilling og indhold, så de kommer til at omfatte de nøgletal, specifikationer m.v., som Lagtingsrevisorerne ud fra mere overordnede hensyn skønner nødvendige for at kunne bedømme sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Til 13 Hverken Lagtingsrevisorerne eller regnskabsrevisionen er omfattet af bestemmelserne i lagtingslov om offentlighed i forvaltningen. Bestemmelsen i 13 indebærer, at Lagtingsrevisorerne og regnskabsrevisionen efter konkret henvendelse skal udlevere beretninger, som er afgivet til Lagtingsrevisorerne i medfør af 12, men ikke det underliggende bilagsmateriale. Beretningerne kan ikke udleveres, førend de er afgivet til Lagtingsrevisorerne. Regnskabsrevisionen er uafhængig, og bestemmelsen i 13 sikrer, at offentligheden umiddelbart kan orientere sig om de beretninger, som regnskabsrevisionen afgiver til Lagtingsrevisorerne. Til 14 Denne paragraf omhandler de undersøgelser og beretninger, som regnskabsrevisionen udarbejder på Lagtingsrevisorernes foranledning. Sådanne beretninger kan ikke udleveres efter bestemmelserne i 13. Lagtingsrevisorerne afgør selv, om de skal udleveres til offentligheden, eller blot omtales eller medtages som bilag, når Lagtingsrevisorerne fremlægger beslutningsforslag om godkendelse af regnskabet for Lagtinget. Efter stk. 1 kan Lagtingsrevisorerne pålægge regnskabsrevisionen at udføre udvidet forvaltningsrevision på nærmere angivne områder, ligesom de efter stk. 3 kan pålægge Landsrevisionen at udføre forvaltningsrevision på tværs af institutioner, bevillinger m.v. Udvidet forvaltningsrevision er en større, mere dybtgående undersøgelse, end den løbende forvaltningsrevision, og kan udføres i form af gennemgang af en enkelt afdeling/institution, en særlig funktion, virksomhed, forvaltning m.v. Udvidet forvaltningsrevision adskiller sig hverken med hensyn til formål eller indhold fra den løbende forvaltningsrevision, men hér er det Lagtingsrevisorerne, som nærmere specificerer undersøgelsens formål, ligesom de kan udvide kravene til det materiale, som indgår i undersøgelsen samt til udarbejdelsen af revisionsberetningen. Forinden undersøgelsen påbegyndes skal der udarbejdes en detaljeret plan både for undersøgelsens tidsforbrug og indhold, og der skal foretages omkostningsoverslag samt tages stilling til

17 Side 17 finansieringsspørgsmålet. Det kan være en fordel at afsætte en særlig bevilling til Lagtingsrevisorerne til dette formål. (Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 4, stk. 3). Regnskabsrevisionen skal give den pågældende landsstyremand lejlighed til at orientere sig i og kommentere undersøgelsen og dens resultater, forinden der udarbejdes en endelig konklusion og en beretning afgives til Lagtingsrevisorerne. Til 15 15, stk. 1, nr. 1, svarer til 2, stk. 2, nr. 1, i Ll. nr. 33/1994 om Landets offentlige regnskabsvæsen, og omfatter institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller driftsunderskud fuldt ud afholdes enten direkte af landskassen eller indirekte ved at udgifterne/driftsunderskudet finansieres ved lovbestemte afgifter eller øvrige lovbestemte indtægter. Det drejer sig om institutioner m.v., som ikke ejes af landet, men hvis driftsudgifter altovervejende finansieres ved støtte fra landskassen eller ved indtægt i henhold til lov, og hvis budget ikke er optaget på finansloven på lige fod med de øvrige landsinstitutioner. Det forhold, at en institution oppebærer tilfældige eller ubetydelige indtægter fra anden siden end landskassen, indebærer ikke, at institutionen falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Som eksempel på institutioner, hvis udgifter altovervejende dækkes af landskassen kan nævnes Færøernes Husholdningsskole, Færøernes Folkehøjskole og behandlingsinstitutionerne Heilbrigdid og Blå Kors. 15, stk. 2, omfatter institutioner m.v., hvor landskassens økonomiske deltagelse er begrænset til forskellige tilskud, eller hvor institutionernes lovbestemte indtægter ikke fuldt ud kan dække driftsudgifterne. Hér kan nævnes eksempler som Fiskesygetjenesten, Dyrlægetjenesten, selvejende børnehaver og vuggestuer, MFS, Døvehuset, Blindeinstitutionen, MBF, Adventist-skolen, Færøernes Idrætsforbund, Fodboldforbundet og ÍSB. Formålet med 15, stk. 2, er at sikre, at Lagtingsrevisorerne, som på Lagtingets vegne udøver tilsyn med landets økonomiske forhold, også får adgang til indsigt i landsejede aktieselskabers virksomhed, hvor landsstyremanden via generalforsamlingen udøver den afgørende indflydelse i selskabet. 15, stk. 2, 1. pkt., omfatter regnskaber for aktieselskaber og anpartsselskaber, hvor landet ejer hele indskudskapitalen. Hér kan Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen indkræve regnskaberne direkte fra selskabet eller igennem landsstyremanden. Landskassen ejer hele aktiekapitalen i A/S Atlantic Airways, A/S Telefonvæsenet og A/S Fiskeopdræt. I øvrige aktie- eller anpartsselskaber, hvor landskassen kun ejer en del af indskudskapitalen, kan Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen i medfør af 15, stk. 2, 2. pkt., alene kræve regnskaberne forelagt til gennemgang igennem den pågældende landsstyremand. Dette er dog betinget af, at landsstyremanden har hjemmel til at indkræve regnskabet fra selskabet. Revisionsberetninger m.v. i medfør af stk. 3 vedrørende selskabet, er omfattet af den almindelige tavshedspligt. Når Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen indkræver regnskaber fra aktie- og anpartsselskaber til gennemgang, er de ikke beføjede til at videregive tavshedsbelagte oplysninger. For at der ikke skal opstå tvivl om, hvad et regnskab efter 15, stk. 1 og 2, omfatter, er dette uddybet i stk. 3.

18 Side 18 Til 16 Her behandles den del af de kommunale regnskaber, hvor landskassen helt eller delvis refunderer drifts- eller anlægsudgifterne, f.eks. vedrørende kommunale daginstitutioner, befordring af skolebørn, biblioteker m.v. Til 17 Her præciseres regnskabsgennemgangen i medfør af 15 og 16 indholdsmæssigt. Disse regnskaber er normalt kun undergivet finansiel revision. I 17 foreslås, at Lagtingsrevisorerne eller Landsrevisionen ved gennemgangen navnlig bør påse, at regnskabet er behørigt revideret, at vilkårene for tilskud er opfyldt, at forvaltningen af de midler, og driften af de institutioner, der er omfattet af regnskabet, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. En betydelig del af udgifterne på finansloven er forskellige støtte- og tilskudsordninger. I nogle tilfælde ydes tilskudene med hjemmel i særlig tilskudslovgivning, i andre er tilskudsvilkårene fastsat i tekstanmærkning eller anmærkningerne til finansloven. Hvis det drejer sig om lovbundne udgifter, har tilskudsmodtager sædvanligvis et retskrav på tilskudet, når visse betingelser er opfyldt. Det kan i lovgivningen være bestemt, at landsstyremanden har hjemmel til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse, herunder regler for regnskabsaflæggelse og revision. Hvis der ikke i lovgivningen er særskilt hjemmel til at fastsætte regler for regnskabsaflæggelse og revision, er der som udgangspunkt ikke adgang hertil - det vil blive betragtet som uhjemlede tilskudsvilkår. Drejer det sig imidlertid om øvrige tilskud på finansloven, hvor tilskudsmodtager ikke har et retskrav, er det op til landsstyremanden at afgøre, hvorvidt tilskudet skal ydes. I sådanne tilfælde kan landsstyremanden betinge tilskudet af, at der aflægges regnskab og udføres revision efter landsstyremandens nærmere bestemmelse. Med bestemmelsen i 17 kan Lagtingsrevisorerne bl.a. kræve regnskabet til gennemgang for at undersøge, om de tilskudsvilkår, som er opstillet i lovgivningen eller på anden måde, er opfyldt - det være sig vedrørende revision, regnskabsopstilling eller andet. Til 18 Bestemmelsen i 18, hvorefter Lagtingsrevisorerne kan afgive beretninger til Lagtinget, er en nyskabelse. Det drejer sig ikke om beretninger, som forelægges Lagtinget som beslutningsforslag, og skal derfor i medfør af den nuværende formulering af 80, stk. 2, i Lagtingets forretningsorden ikke "indføres i protokol og ikke oplæses på tingmøder, medmindre lagtingsformanden skønner, at der foreligger særlige forhold. Brevene bliver mangfoldiggjort, et eksemplar til hver partiformand " Medmindre forretningsordene ændres, kan der således normalt ikke være debat i Lagtinget om de beretninger, som Lagtingsrevisorerne afgiver til Lagtinget. Efter forretningsordenens 52 kan de enkelte lagtingsmedlemmer imidlertid stille mundtlige og skriftlige spørgsmål til Lagmanden eller landsstyremedlemmerne om generelle forhold. Lagtingsrevisorerne og andre tingmedlemmer har således mulighed for at stille spørgsmål i Lagtinget til Lagmanden eller landsstyremanden om forhold, som indgår i en beretning, afgivet til Lagtinget i medfør af 18.

19 Side 19 Til 19 Ifølge styrelseslovens 45, stk. 3 og 4, skal landsregnskabet og regnskabet for offentlige institutioner med selvstændigt regnskab forelægges Lagtinget til godkendelse med Lagtingsrevisorernes bemærkninger. 19 er formuleret med udgangspunkt i 4, stk. 1, så der er overensstemmelse imellem de regnskaber, Lagtingsrevisorerne skal gennemgå og forelægge for Lagtinget. I lovforslagets 19 er foreslået en 14 måneders frist for Lagtingsrevisorernes fremlæggelse af regnskaberne. Efter lovforslaget er de enkelte landsstyremedlemmers økonomiske forvaltning for et givet finansår godkendt, når Lagtingsrevisorernes beslutningsforslag vedrørende finansåret er vedtaget i Lagtinget. Lagtingets godkendelse omfatter dog kun forhold, som måtte fremgå umiddelbart af regnskaberne, eller som er omtalt i Lagtingsrevisorernes bemærkninger, så Lagtinget hermed kan siges at være blevet orienteret om forholdene. På trods af godkendelsen er det således muligt efterfølgende at drage et landsstyremedlem til ansvar, hvis der - f.eks. i en senere beretning fra regnskabsrevisionen eller Lagtingsrevisorerne - bliver gjort opmærksom på forhold, som ikke fremgik af regnskabet eller Lagtingsrevisorernes bemærkninger på godkendelsestidspunktet. Til 20 Her fastsættes en svarfrist vedrørende breve og bemærkninger fra Lagtingsrevisorerne og regnskabsrevisionen på 6 uger. Med lovfæstelsen af en svarfrist kan landsstyremanden, hvis han undlader at svare, straffes i medfør af 5, stk. 1, i lagtingslov om landsstyremedlemmers ansvar, hvorefter lagmanden eller et landsstyremedlem ifalder straf, hvis de bevidst eller ved grov uagtsomhed tilsidesætter deres pligter efter styrelsesloven eller anden lovgivning. Til 21 Regnskabsrevisionen og Lagtingsrevisorerne kan af enhver offentlig myndighed forlange sig meddelt alle oplysninger og dokumenter, som efter deres skøn er af betydning for udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen omfatter også oplysninger vedrørende den del af de kommunale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske afregning med landet. Regnskabsrevisionen kan pålægge kommunalbestyrelsen/bygderådet at udlevere de oplysninger, revisionen har behov for. Til 22 Aktindsigtsbestemmelsen vedrører dokumenter såsom arbejdspapirer o.l. Hensigten er at undgå, at forvaltningen under henvisning til lov om offentlighed i forvaltningen kan unddrage sig at udlevere interne dokumenter. Til 23 Hensigten med denne bestemmelse er at sikre, at revisionen bliver orienteret om alle væsentlige regnskabsforhold og ændringer heri, hvorved revisionen får et bedre grundlag for at tilrettelægge og tilpasse sin virksomhed.

20 Side behandling 9. marts Målet sendt i finansudvalget, som den 17. marts 1999 fremlagde sålydende Betænkning Sagen blev forelagt af Lagtingets Præsidium den 5. marts 1999 og efter 1. behandlingen den 9. marts 1999 sendt i finansudvalget. Udvalget har behandlet sagen og har under behandlingen afholdt møder med Lagtingets Formand, Lagtingets kontorchef og Landsrevisor. Et enigt udvalg indstiller præsidiets forslag til vedtagelse i Lagtinget. 2. behandling 8. april Vedtaget med stemmerne Vedtaget at sagen kan overgå til 3. behandling uden afstemning. 3. behandling 13. april Forslaget endeligt vedtaget Sagen afsluttet. Ll. nr. 25 af 21. april 1999.