Side 1. Styrelsesloven fastsætter nogle principper, som sikrer Lagtinget den afgørende magt over og kontrol med landskassens økonomiske forhold:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 1. Styrelsesloven fastsætter nogle principper, som sikrer Lagtinget den afgørende magt over og kontrol med landskassens økonomiske forhold:"

Transkript

1 Side 1 Bemærkninger til lovforslaget Generelle bemærkninger Indledning Revisionen af landsregnskabet og andre offentlige regnskaber samt behandlingen og godkendelsen i Lagtinget er vigtige elementer i Lagtingets tilsyn med landskassens økonomiske forhold, og dermed med landsstyrets forvaltning. De nuværende regler er imidlertid på flere områder utidssvarende, bl.a. fordi forholdene imellem de forskellige aktører ikke er tilstrækkelig klart reguleret, og der på flere områder er tvivl om beføjelser og ansvar. Formålet med dette lovforslag er at råde bod på disse problemer, og at skabe fastere rammer for revisionen. Ifølge 1 i styrelsesloven (Lagtingslov (Ll.) nr. 103 af 26. juli 1994) udgør Lagtinget og Lagmanden i forening den lovgivende myndighed i særanliggender - landsstyret har den udøvende myndighed og domstolene den dømmende. Styrelsesloven fastsætter nogle principper, som sikrer Lagtinget den afgørende magt over og kontrol med landskassens økonomiske forhold: princippet om Lagtingets skatteudskrivningsret, 41, stk. 1 og 2. princippet om kassehjemmel, 41, stk. 3, og 43, stk. 2. budgetprincippet, 43, stk. 1 og 3, og 44. regnskabs- og revisionsprincippet, 45 Lagtinget er den bevilgende myndighed, og skal godkende de økonomiske rammer for landsstyrets virksomhed. En bevilling kan kun gives i lovform, og ifølge styrelsesloven kan det enten ske ved lagtings-finanslov, (haste-finanslove), anden bevillingslov eller tillægsbevillingslov. Den nuværende lovgivning om regnskabsaflæggelse, revision og Lagtingsgodkendelse De gældende regler for regnskabsaflæggelse, revision og Lagtingets godkendelse af landskassens regnskaber er at finde i: Ll. nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes Styrelsesordning Ll. nr. 16 af 26. april 1965 om Revision af landets offentlige regnskaber, med senere ændringer Lagtingsbeslutning af 27. marts 1985 om Lagtingsrevisorernes valg og virksomhed Færøernes Lagtings Forretningsorden Landsstyrets regulativ af 9. juni 1976 for Landskassens interne revision Ll. nr. 33. af 23. marts 1994 om Landets offentlige regnskabsvæsen Bekendtgørelse nr. 114 af 22. august 1996 om Landets regnskabsvæsen Tvivlsspørgsmål vedrørende den nuværende regnskabsgennemgang og -godkendelse I 21 i den tidligere styrelseslov (Ll. nr. 13 af 13. maj 1948 om Færøernes styrelsesforhold i særanliggender) blev det bestemt, at ingen udgift måtte afholdes uden hjemmel i finanslov ellen anden lov, og ifølge 23 skulle de lagtingsvalgte revisorer granske årsregnskaberne og forelægge dem for Lagtinget til behandling og vedtagelse/decision.

2 Side 2 Efter samme lovs 22 var det "regnskaber", der skulle granskes og godkendes. Skønt styrelsesloven på dette punkt var formuleret efter den daværende danske statsrevisorlov, blev der aldrig på Færøerne fastsat nærmere regler, som det i Danmark f.eks. skete ved loven fra 1926 om "Statens regnskabsvæsen og revision". Hér blev der fastsat konkrete bestemmelser om regnskabs- og revisionsforhold, og det blev bl.a. pålagt finansministeren at fremlægge et samlet statsregnskab senest 6 måneder efter finansårets afslutning. Manglende regulering af regnskabs- og revisionsforholdene på Færøerne har uden tvivl medvirket til, at der er opstået mange tvivlsspørgsmål i forbindelse med fremlæggelse af regnskaber for Lagtinget i 1950'erne. I tingssamlingen i 1961 blev alle regnskaber fremlagt for Lagtinget. Et af disse bar betegnelsen landskasseregnskabet. I 1965 kom loven om revision af landets offentlige regnskaber, som regulerer Lagtingsrevisorernes beføjelser og ansvar. I tingssamlingen 1968 fremlagde Lagtingsrevisorerne offentlige regnskaber for Lagtinget til godkendelse, herunder landsregnskaberne for 9 år, og efterfølgende har Lagtingsrevisorerne med skiftende mellemrum fremlagt landsregnskabet og regnskaber for forskellige landsinstitutioner for Lagtinget. I bilag 1 ses en oversigt over de regnskaber, som er fremlagt for Lagtinget til godkendelse. Grunden til, at landsstyret har vurderet, at regnskaber for visse institutioner og fonde skulle fremlægges for Lagtingsrevisorerne, og at Lagtingsrevisorerne har ment sig forpligtede (og beføjede til) at gennemgå disse regnskaber og fremlægge dem enkeltvis for tinget til godkendelse, er utvivlsomt, at regnskaberne har omfattet virksomhed, som både landsstyret og Lagtingsrevisorerne har skønnet, omfattede "landskassens indtægter og udgifter", selv flere af disse institutioner ikke var optaget på finansloven. Det kan f.eks. være landsinstitutioner, fonde m.v., som har ligget helt uden for det sædvanlige bevillings- og regnskabssystem, men som ved lov eller på anden måde er blevet betroet at udøve en eller anden virksomhed, og i den forbindelse oppebære indtægter eller afholde udgifter. Som eksempel på større institutioner og fonde af denne karakter kan nævnes: Menningargrunnurin Ídnadargrunnurin (Industriens Udviklingsfond) Húsalánsgrunnurin (Boliglånefonden) Íleggingargrunnurin (Investeringsfonden for Færøerne) Jardargrunnurin Vakstrarhusgrunnurin (Drivhusfonden) Herudover har Lagtingsrevisorerne fremlagt regnskaber for institutioner, som var optaget på finansloven under 6 Landsvirksomheder. Under denne paragraf lå mange år bevillingerne til en række institutioner, som i vidt omfang finansierede deres virksomhed ved "egne indtægter eller afgifter". Flere af disse institutioner havde selvstændig likviditet, og nogle forvaltede også selv deres låneforhold. Eventuelle overskud indgik ikke i "landskassen", men blev via 23 "teknisk" overført til en statuskonto. Som eksempel på større institutioner og fonde af denne art, hvis regnskaber Lagtingsrevisorerne har fremlagt for Lagtinget til vedtagelse, kan nævnes: Postverk Føroya Apoteksverk Føroya Telefonverk Føroya

3 Side 3 Strandfaraskip Landsins Útvarp Føroya Sjónvarp Føroya Disse institutioner, som havde en løsere tilknytning til finansloven, landets regnskabssystem og landskassens likviditet, havde som regel også selvstændigt bogholderi og aflagde særskilte regnskaber. Med tillægsbevillingsloven for 1992 bortfaldt bevillingerne under 6, hvorved der opstod problemer med ordningen. Lagtingsrevisorerne spurgte landsstyret, om det var i overensstemmelse med styrelsesloven at telefonvæsenet og andre lignende institutioner ikke længere blev optaget på finansloven. Landsstyret svarede, at dette ikke var i overensstemmelse med styrelsesloven. Bortset fra Apoteket kom alle de tidligere institutioner under 6 herefter gradvis igen ind på finansloven, som bevillingstype "Landsfyritøka" (Landsvirksomhed). Lagtingsrevisorerne har herudover også for tinget fremlagt regnskaber for institutioner, hvis regnskabsforhold eller tilknytning til finansloven ikke på nogen måde afviger fra de øvrige landsinstitutioner - det er f.eks. Landssygehuset, Klaksvig Sygehus og Suderø Sygehus. Som det fremgår, har ikke alt, hvad der er blevet opfattet som landskasseudgifter/-indtægter i styrelseslovens forstand, været optaget på finansloven. Efter den nuværende lagtingslov om revision af landets offentlige regnskaber (Ll. 16/1965) er det en af Lagtingsrevisorernes opgaver at dette sker, og Lagtingsrevisorerne har ved flere lejligheder stillet spørgsmålstegn ved, om det var i overensstemmelse med styrelsesloven, at flere offentlige institutioner ikke var optaget på finansloven. Den nye styrelseslov og den nye regnskabslov I marts 1994 vedtog Lagtinget for første gang en lov om landets regnskabsforhold, hvor det i 1, stk. 1, blev bestemt, at landsstyret skal fremlægge et samlet landsregnskab for Lagtinget, og at det skal omfatte alle landets indtægter og udgifter samt aktiver og passiver. I 1, stk. 2, blev fastsat, at landsregnskabet i sin opstilling skal følge finans- og tillægsbevillingslovenes opstilling for det pågældende år. Det er således med den nye regnskabslov og styrelsesloven fastslået, at hele "landsstyrets" og alle landsinstitutioners virksomhed skal optages på finansloven eller anden bevillingslov, samt at der skal udarbejdes et samlet landsregnskab, der omfatter alle landets udgifter og indtægter, aktiver og passiver. Det er imidlertid i styrelseslovens 45, stk. 1, pålagt Lagtingsrevisorerne at gennemgå det årlige landsregnskab og herudover ifølge stk. 4 også regnskaber for offentlige institutioner, som har "selvstændig regnskabsaflæggelse". Der er ikke nogen klar beskrivelse af, hvilke offentlige institutioner, der har "selvstændig regnskabsaflæggelse". Af betænkningen om styrelsesloven fremgår alene: "I stk. 4 bestemmes, at reglerne også omfatter institutioner, som aflægger selvstændigt regnskab, f.eks. Telefonverkid, apoteket og Rúsdrekkasølan". En forklaring på formuleringen af 45 kan være, at nogenlunde samme formulering blev anvendt i Ll. nr. 16/1965 om revision af landets offentlige regnskaber. Ifølge 2, stk. 2, og 6 i denne lov,

4 Side 4 skal landskassens regnskaber og "andre regnskaber for landets institutioner" afgives til Lagtingsrevisorerne til gennemgang. De regnskabsbegreber, som anvendes i 45: "landskasseregnskabet" og "regnskaber for offentlige institutioner, som har selvstændig regnskabsaflæggelse", stemmer ikke overens med de begreber, som anvendes i Ll. nr. 33/1994 om landets offentlige regnskabsvæsen m.v., som blev bekendtgjort den 23. marts 1994, dvs. før styrelseslovens vedtagelse. Ifølge 1 i lagtingslov om Landets offentlige regnskabsvæsen m.v., skal landsstyret som nævnt fremlægge et "samlet landsregnskab" for Lagtinget. Som eksempler kan nævnes fonde som Hùsalánsgrunnurin, Menningargrunnurin, Ídnadargrunnurin, Íleggingargrunnurin eller Jardargrunnurin, hvor hverken administrationsudgifter eller udlånsvirksomhed fremgår af finansloven/bevillingsregnskab. Disse landsinstitutioners/-fondes egenkapital, aktiver og passiver, er hidtil heller ikke blevet registreret på landsregnskabets status. Det kan videre nævnes, at visse fonde ved Ll. nr. 33/1992 om Ophævelse af landskassefonde blev omdannet til såkaldte eksterne fonde, f.eks. Industriudviklingsfonden og Turistfonden. Hvis/når der via finansloven ydes tilskud til disse fonde, overføres midlerne til en konto tilhørende fonden, men fondenes budgetterede forbrug i de enkelte finansår bevilges ikke over finansloven. Nu hvor styrelsesloven og regnskabsloven er vedtaget og man er overgået til et nyt bevillingssystem, er der behov for at revidere og ændre ordningen vedrørende de ovennævnte fonde, så administrationsudgifter og budgetteret tilskuds-/udlånsvirksomhed fremover bevilges på finansloven. Det skal bemærkes, at det i visse tilfælde ved lov er fastsat, at en landsinstitutions virksomhed ikke skal optages på finansloven. I Ll. nr. 63/1966 om Føroya Lívstrygging er det fastsat, at hverken driftsudgifter eller øvrig virksomhed skal sammenblandes med landskassen. Et andet eksempel er Finansieringsfonden af 1992, som blev stiftet og organiseret efter aftale mellem den danske regering og Færøernes Landsstyre under helt særlige omstændigheder. Der er hér tale om en "landsfond", med overskudsudlodning, som imidlertid drives som en erhvervsdrivende fond, løsrevet fra de årlige finanslove. Fondens egenkapital er hidtil ikke blevet optaget i landsregnskabet, men det vil ske fremover. Konklusionen må være, at alle landsinstitutioner/landsfondes administrationsudgifter og øvrige virksomhed skal bevilges over de årlige finanslove og optages i regnskabet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, og der f.eks. ved lov er fastsat afvigende bestemmelse. Men landskassens status bør under alle omstændigheder omfatte alle landsinstitutioners/-fondes egenkapital, aktiver og passiver, uanset om virksomheden ikke indgår i bevillingsregnskabet. De fleste generaldirektorater, regnskabsdirektoratet og lønafdelingen påpeger, at det er vigtigt snarest at få skabt klarhed over ejendomsretten og tilknytningen til finanslov og landsregnskab for institutioner/fonde som Arbejdsløshedsforsikringen, Landsbanken, Arbejdsmarkedspensionsfonden, Feriefonden, Jardargrunnurin, Trygdargrunnurin fyri Avreidingar og Lønir, Íleggingargrunnurin, Færøernes Realkreditinstitut, Boliglånefonden, Ídnadargrunnurin, Opdrætserhvervets Kompensationsfond, Fiskeflådens Forskudsfond m.fl. - både for så vidt angår administrationsudgifter og den øvrige virksomhed.

5 Side 5 Lagmanden har oplyst, at han for at få bragt forholdene i orden tidligere har rettet henvendelse til Lagtingets præsidium og Lagtingsrevisorerne for at få afklaret, hvilke regnskaber der er omfattet af styrelseslovens 45, stk. 4. Lagmanden oplyser, at han vil tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal gennemgå forholdene i de institutioner og fonde, der ikke indgår i finansloven/landsregnskabet, for at tage stilling til: ejendomsretten, bl.a. i tilfælde af institutionens/fondens nedlæggelse tilknytningen til finansloven, hvad der skal indgå og hvordan tilknytningen til landsregnskabet, landets regnskabssystem og landskassens likviditet Konklusionen på den undersøgelse bliver også afgørende for, på hvilken måde de omtalte institutioner og fondes bliver påvirket af denne lov om revision af landsregnskabet m.v. De nuværende regler og tvivlsspørgsmål vedrørende revisionen I lagtingslov nr. 16 af 26. april 1965 om revision af landets offentlige regnskaber, er der fastsat nærmere bestemmelser om Lagtingsrevisorernes arbejdsopgaver og beføjelser i forbindelse med deres gennemgang og Lagtingets godkendelse af offentlige regnskaber. I lovens 4 er det bl.a. bestemt, at Lagtingsrevisorerne kan lægge erklæringer m.v. fra "regnskabsrevisionen" til grund for vurderingen af regnskabets rigtighed, og efter 8 er det Lagtingets finansudvalg, som har ansvaret for regnskabsrevisionen. I en lagtingsbeslutning fra 27. marts 1985 om Lagtingsrevisorernes valg og virksomhed er det bestemt, at Lagtingsrevisorerne kan lægge redegørelser fra Grannskodanardeild Landskassans og den eksterne, private revision til grund for deres arbejde. Begrebet "regnskabsrevisionen" er i øvrigt ikke nærmere beskrevet i loven eller lagtingsbeslutningen. Historisk har ordningen bygget på, at en underliggende "faglig" revision har udført den grundlæggende revision af landsregnskabet og andre regnskaber, og at disse siden er blevet behandlet af de politisk valgte lagtingsrevisorer, forinden fremlæggelsen for Lagtinget til godkendelse. I halvtredserne og tresserne var det Lagtingets Revisionskontor, der forestod regnskabsrevisionen - en overgang i samarbejde med et dansk statsautoriseret revisionsfirma. Ifølge bemærkningerne til finansloven for 1964/65 blev dette kontor imidlertid nedlagt pr. 1. april 1964 ved en finansudvalgsbeslutning, og hele regnskabsrevisionen blev overtaget af en statsautoriseret revisor på Færøerne. Bortset fra den særlige revisionsaftale af 15. oktober 1991 mellem finansudvalget og Socialministeriet vedrørende revisionen af den del af de sociale udgifter, som var omfattet af statsrefusion, har finansudvalget ikke fastsat nærmere regler for regnskabsrevisionen. I 1976 blev der igen oprettet et offentligt revisionskontor (Grannskodanardeild Landskassans). Kontorets virksomhed er ikke lovreguleret, men reguleret ved Landsstyrets "regulativ af 9. juni 1976 for Landskassens Interne Revisionsafdeling". Ifølge regulativet skal landskassens regnskaber og bogføring revideres af revisionsafdelingen under tilsyn af Lagtingets statsautoriserede revisor. Institutionens arbejdsområde er den "landskassebogføring, som finder sted på Færøernes Oppebørselskontor (nu Regnskabsdirektoratet)". I regulativet er det tillige bestemt, at "de institutioner, som har selvstændigt bogholderi og egen regnskabsaflæggelse, ikke revideres af revisionsafdelingen".

6 Side 6 Lagtingslov nr. 16 af 26. april 1965 er formuleret med "Lov om Revision af Statsregnskabet" fra 1928 som model. Lagtingsloven indeholder alene bestemmelser om Lagtingsrevisorernes forpligtelser og beføjelser - ikke om regnskabsrevisionen. I Danmark blev/er forholdene imellem den underliggende og den parlamentariske revision - henholdsvis Rigsrevisionen og Statsrevisorerne - reguleret ved lov, men på Færøerne er dette aldrig sket. Grannskodanardeild Landskassans har gjort opmærksom på, at regulativet og lovgrundlaget under revisionsordningen er utidssvarende, at der er tvivl om flere grundlæggende forhold såsom kravene til revisionens udførelse, beføjelser, arbejdsområdet, ansvar og forpligtelser, tidsfrister, kommunikation, samarbejde med Lagtingsrevisorerne og den eksterne revision, landsstyret, Lagtinget og finansudvalget. Også den private revision har ønsket en nærmere regulering. I 1992 anmodede finansudvalget Lagtingsrevisorerne om at overveje en omorganisering af revisionen af de offentlige regnskaber og at udarbejde en betænkning herom til Lagtingets Præsidium. I marts 1993 afgav Lagtingsrevisorerne betænkning til Lagtingets præsidium om revisionen af den offentlige virksomhed. Det blev anbefalet at omorganisere revisionen ved lov med det danske lovgrundlag som forbillede. Betænkningen var bilagt: - forslag til lagtingslov om Lagtingsrevisorerne - (lagtingssag nr. 4/ ) - forslag til regulativ om Lagtingsrevisorernes valg og virksomhed - ((lagtingssag nr. 4/ ) - forslag til lagtingslov om revision af landets offentlige regnskaber - (lagtingssag nr. 4/ ) Lagtingets præsidium fremlagte forslagene for tinget, hvor de overgik til videre behandling i finansudvalget. Forslagene bortfaldt imidlertid, da der blev udskrevet af valg til Lagtinget i Sammenfatning af lovforslagets nyskabelser Efterfølgende er spørgsmålet om omorganisering af revisionen igen behandlet af Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen. Dette lovforslag har ikke i samme omfang som forslagene fra 1993 det danske lovgrundlag som model, og er på flere områder en lovfæstelse af gældende praksis på Færøerne. Hensigten med lovforslaget er at sikre, at reglerne for revision og Lagtingets godkendelse er eentydige og tidssvarende. I forhold til tidligere regler er der følgende nyskabelser i lovforslaget: reglerne om revision af landsregnskabet og regnskaber for landsvirksomheder er blevet samordnet med Ll. nr. 33 af 23. marts 1994 om Landets offentlige regnskabsvæsen m.v. og Ll. nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesforhold i særanliggender regnskabsrevisionen bliver pålagt at udføre løbende forvaltningsrevision det pågældende landsstyremedlem skal inden 6 måneder efter finansårets afslutning afgive redegørelse til Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen om afvigelser imellem bevilling og regnskab Lagtingets Præsidium får ansvaret for regnskabsrevisionen, og Præsidiet udnævner en uafhængig Landsrevisor

7 Side 7 Grannskodanardeild Landskassans (landskassens interne revision) bliver formelt nedlagt Offentligheden får adgang til visse redegørelser fra revisionen til Lagtingsrevisorerne Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen kan kræve at få regnskaber for institutioner, foreninger m.v., som får tilskud fra landskassen, forelagt til gennemgang der fastsættes i loven en svarfrist for skrivelser og bemærkninger fra revisionen der fastsættes en tidsfrist for, hvornår regnskabsrevisionen skal afgive beretninger til Lagtingsrevisorerne om revisionen der fastsættes en tidsfrist for, hvornår Lagtingsrevisorerne skal fremlægge regnskaberne for Lagtinget til godkendelse. Lovforslagets økonomiske konsekvenser Det skønnes, at lovforslaget på visse områder ikke vil give anledning til merudgifter. Lagtingsrevisorerne honoreres efter lovforslaget som hidtil, og de opgaver, som er pålagt Landsrevisionen, forudsættes varetaget inden for den personale- og økonomiske ramme, som er bevilget til "Intern revision" på finanslovens 1. Det må imidlertid forventes, at lovfæstelsen af den løbende forvaltningsrevision vil indebære visse merudgifter for den private revision. Løbende forvaltningsrevision kan udføres samtidig med den finansielle revision, og forventes ikke at forøge det samlede tidsforbrug ved revisionen. Men i begyndelsen må der påregnes merudgifter til revision, eftersom forvaltningsrevision på de fleste områder er et relativt nyt fænomen, som skal indarbejdes. Efter lovforslaget kan Lagtingsrevisorerne pålægge regnskabsrevisionen at udføre udvidet forvaltningsrevision, hvilket kan indebære merudgifter, men det er ikke muligt at vurdere disses eventuelle størrelse. Eftersom formålet med forvaltningsrevision er at fremme sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forvaltningen, må det dog læges til grund, at man med dette lovforslag samlet vil kunne opnå større effekt af bevillingerne på finansloven, og dermed - alt andet lige - lavere udgifter samlet. Lovforslaget har været sendt til høring hos: Lagmandskontoret Fíggjarmálastýrid Færøernes Regnskabsdirektorat Lønardeildin Vinnumálastýrid Almanna- og Heilsumálastýrid Undirvísingar- og Mentamálastýrid Fiskimálastýrid Foreningen af autoriserede revisorer Foreningen af registrerede revisorer Høringsrunden

8 Side 8 Et udkast til lovforslag blev sendt ovenstående til udtalelse den 20. november 1998, og i vedlagte bilag 2 ses en systematisk sammenfatning af bemærkningerne til lovforslagets enkelte paragraffer. Der er foretaget visse ændringer i lovforslaget som følge af de indkomne udtalelser. Det skal nævnes, at afdelingschef Peter Christensen fra den danske rigsrevision har ydet råd og bistand i forbindelse med lovforslagets tilblivelse. Bemærkninger til lovforslagets enkelte paragraffer Til 1 Ifølge 45, stk. 2, i styrelsesloven (Ll. nr. 103/1994) skal Lagtinget vælge et antal revisorer. Deres antal og virksomhed skal reguleres ved lagtingslov. Ifølge den nuværende revisionslov (Ll. nr. 16/1965) skal der vælges 4 lagtingsrevisorer og 4 suppleanter. Efter dette lovforslag skal der fortsat vælges 4 lagtingsrevisorer, men ingen suppleanter. Årsagen er, at det er blevet vurderet uheldigt for Lagtingsrevisorernes arbejdsproces, at der indtræder suppleanter, når Lagtingsrevisorerne har forfald. Lagtingsrevisorerne er ikke et lagtingsudvalg, der skal vælges efter bestemmelserne i Lagtingets forretningsorden. Stillingen som lagtingsrevisor er et lønnet hverv. Efter styrelseslovens 20 finder valg af medlemmer til udvalg og hverv sted ved forholdstalsvalg. Der er i lovforslaget opstillet en frist for valg af lagtingsrevisorer på 1 måned efter, at et nyt lagting er valgt. I den nuværende lov er der ingen frist, og der er eksempler på, at næsten 1 år er gået, forinden Lagtingsrevisorerne er blevet valgt. Stk. 2 er en gentagelse af 1, stk. 2, i lagtingsbeslutningen fra 1985 om Lagtingsrevisorernes valg og virksomhed. Denne bestemmelse tolkes således, at Lagtingsrevisorerne vælges og konstituerer sig efter partistørrelse på samme måde, som når Lagtingets Præsidium vælger næstformand. Til 2 Ifølge stk. 1 skal Lagtingsrevisorernes formand indkalde til møde med passende varsel. Vejledende for, hvad "passende varsel" betyder, kan henvises til fristen i Lagtingets forretningsorden for indkaldelse til møder i lagtingsudvalgene. I den nuværende forretningsordens 30, stk. 1, er denne frist mindst 18 timer. Ifølge den nuværende lagtingsbeslutning er det formandens stemme, som er afgørende ved stemmelighed. Dette er ændret i nærværende lovforslag. I stk. 3 bestemmes det, at et forslag er vedtaget, hvis mere end halvdelen af de fremmødte stemmer for. Lagtingsrevisorerne repræsenterer hele Lagtinget, og bestemmelsen i stk. 5 er indsat for at beskytte et eventuelt mindretals rettigheder. Til 3 Lagtingsrevisorerne er ikke et lagtingsudvalg. Stillingen som lagtingsrevisor er et lønnet hverv, og det er foreslået, at honoreringen fortsætter efter de hidtil gældende regler.

9 Side 9 Til 4 I 4, stk. 1, bestemmes, at Lagtingsrevisorerne skal gennemgå: 1. det årlige landsregnskab 2. regnskaber for landsinstitutioner o.l., som ikke er medtaget i landsregnskabet I 1 i Ll. nr. 33/1994 om Landets offentlige regnskabsvæsen er det bestemt, at Landsstyret hvert år for Lagtinget skal fremlægge et samlet landsregnskab, som skal omfatte alle landets indtægter og udgifter, aktiver og passiver. Ifølge 1, stk. 2, skal landsregnskabet i sin opstilling følge årets finans- og tillægsbevillingslove. Under henvisning til de generelle bemærkninger til lovforslaget må formuleringen af nr. 2 vurderes som en midlertidig "opsamlingsbestemmelse", som sikrer kontrol af regnskaber for landsinstitutioner, som egentlig burde have været optaget på finansloven. Bestemmelsen er nødvendiggjort af, at det nuværende landsregnskab ikke er fuldstændigt. Der arbejdes i øjeblikket frem imod et mere fuldstændigt landsregnskab, og bestemmelsen i nr. 2 bør efterhånden miste sin praktiske betydning. I 4, stk. 2 og 3, reguleres Lagtingsrevisorernes ansvar i forbindelse med gennemgangen af regnskaberne. Lagtingsrevisorerne er ifølge stk. 4 berettigede til at lægge erklæringer m.v. fra regnskabsrevisionen til grund for deres virksomhed, tillige med de redegørelser om afvigelser imellem bevilling og regnskab, som landsstyremedlemmerne skal afgive senest 6 måneder efter finansårets afslutning. Efter 4, stk. 2, skal Lagtingsrevisorerne påse: "at samtlige landets indtægter er opført i regnskabet, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finanslov eller anden bevillingslov". Denne formulering er en gentagelse af bestemmelsen i styrelseslovens 45, stk. 2, og vedrører den såkaldte bevillingskontrol, dvs. tilsynet med, at landsstyremedlemmet ikke overskrider de bevillinger, som Lagtinget har givet på finansloven eller anden bevillingslov. I lovforslagets 4, stk. 3, reguleres Lagtingsrevisorernes øvrige pligter i forbindelse med regnskabsgennemgangen. Tilsyns-/revisionsopgaverne efter 4, stk. 2 og 3, er de samme, som påhviler regnskabsrevisionen i medfør af 7, stk. 2, 1. pkt. I 7, stk. 2, 2. pkt., er det herudover pålagt regnskabsrevisionen regelmæssigt at vurdere, om regnskabs- og kontrolsystemerne er betryggende. Tilsynsopgaverne i medfør af 4, stk. 3, og 7, stk. 2, omfatter kontrol af: at regnskabet er rigtigt, dvs. at alle indtægter og udgifter er optaget i regnskabet, og at både indtægter og udgifter er behørigt dokumenterede. Det skal bl.a. kontrolleres, at bilag er godkendt, konteret og bogført i overensstemmelse med gældende bogførings- og regnskabsbestemmelser.

10 Side 10 Den voksende bilagsmængde har gjort det nødvendigt for revisionen i større omfang at fokusere på, om forvaltningen har opbygget effektive og sikre forretningsgange på de forskellige områder, hvilket også gør sig gældende for så vidt angår den stigende edb-anvendelse. at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Denne del af revisionen kaldes almindeligvis "juridisk-kritisk" revision, og omfatter en vurdering af, om f.eks. udgifterne til det sociale område, fiskerierhverv og skolevæsen er afholdt i overensstemmelse med lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer på området, og om f.eks. skatter og afgifter udregnes og opkræves i overensstemmelse med told- og skattelovgivningen. Ovenstående revisionshandlinger benævnes traditionelt under eet finansiel revision. hvorvidt forvaltningen af de midler, og driften af de institutioner og den virksomhed, der er omfattet af regnskabet, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Dette er den såkaldte "løbende" forvaltningsrevision, som normalt udføres sideløbende med den finansielle revision. Efter 14 kan Lagtingsrevisorerne herudover pålægge regnskabsrevisionen at udføre "udvidet" forvaltningsrevision. Lovforslagets formulering, hvorefter forvaltningen m.v. skal varetages på en økonomisk hensigtsmæssig måde, er tilsigtet at have samme begrebsindhold, som formuleringen i (folketings-)lov nr. 318 af 14. maj 1997 om ændring af kommunernes styrelse, hvor der med virkning fra 1. januar 1998 blev indført obligatorisk, løbende forvaltningsrevision på det kommunale område i Danmark. I bemærkningerne til dette lovforslag (Lovforslag nr. L 137 af 22. januar 1997) er begrebet defineret således: "Forvaltningsrevision omfatter en bedømmelse af, om enkeltdispositioner, aktiviteter, programmer eller en myndigheds samlede opgaver er gennemført på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og om resultaterne svarer til de opstillede mål. Forvaltningsrevision er ikke et præcist og velafgrænset begreb, der kan defineres klart i lovgivningen. Indholdet af begrebet forvaltningsrevision udvikler sig over tid i takt med udviklingen i samfundet. Fra at være en økonomisk-kritisk revision, der i høj grad var rettet mod enkeltsager, har forvaltningsrevision gradvist ændret sig til i højere grad at være en ledelsesrevision, der vurderer helheder. Forvaltningsrevision retter sig dels mod den måde, hvorpå en kommune anskaffer sine ressourcer: Om det sker billigst muligt under hensyn til den ønskede kvalitet (sparsommelighedsanalyse), dels mod kommunens præstationer, bedømt i forhold til de anvendte ressourcer (produktivitetsanalyse). Endvidere undersøges, om der sker en opfyldelse af de opstillede mål for virksomheden, set i forhold til de anvendte ressourcer (effektivitetsanalyse). Endelig bedømmes kommunens samlede aktiviteter ud fra en gennemgang af kommunens styringsfunktioner (ledelsesrevision).

11 Side 11 I teori og praksis skelnes mellem løbende og udvidet forvaltningsrevision. Med den foreslåede lovændring stilles alene krav om, at forvaltningsrevision udføres som løbende forvaltningsrevision sideløbende med den almindelige finansielle revision." Herudover siges i bemærkningerne: "Forvaltningsrevision skal forstås i overensstemmelse med det almindelige begreb, som er blevet fastlagt i praksis i form af standarder og normer for god offentlig revisionsskik." Hér kan henvises til "folketingets statsrevisorers" vejledning fra 1993: "Vejledende retningslinier for revision af statsstøttede institutioner m.v. (rigsrevisorlovens 4)", særlig bilag 2, Rigsrevisionens "Praktisk vejledning i forvaltningsrevision vedrørende statsstøttede institutioner m.v." Hér gives mere konkrete eksempler på, hvordan den løbende forvaltningsrevision kan udføres, og hvilke spørgsmål, revisionen i den forbindelse kan stille institutionsledelser m.fl., ligesom forskellen mellem løbende forvaltningsrevision og udvidet forvaltningsrevision/større undersøgelser uddybes. Ifølge styrelsesloven har Lagtinget lovgivningskompetencen, herunder magten over de økonomiske anliggender. Landsstyret har den udøvende magt. Lagtinget og Lagtingsrevisorerne udøver tilsyn med landsstyrets forvaltning, og et led i dette tilsyn er beretninger fra regnskabsrevisionen, herunder beretninger om den udførte forvaltningsrevision. I Lagtingets forretningsorden er der fastsat nærmere formkrav til lovforslag, ligesom der er krav om uddybning af en lovs formål og indhold i bemærkninger til det pågældende lovforslag En væsentlig andel af landskassens udgifter har hjemmel i særlig tilskudslovgivning, og det må være et krav, at den pågældende tilskudslovgivning indeholder en præcis formålsangivelse, og at der i loven eller bemærkningerne er konkrete målepunkter, der kan bruges som indikatorer for, hvorvidt tilskudsformålet er opnået. Opstillingen af finanslovsforslagene er i de senere år blevet standardiseret. Hver enkelt bevilling er klassificeret i en bestemt bevillingstype, som bestemmer hvilke dispositionsregler, der skal være gældende for den pågældende bevilling. I enkelte tilfælde er der på finansloven en tekstanmærkning med særlige regler for dispositioner eller bemyndigelser vedrørende bevillingen. Efter det nye bevillingssystem skal anmærkningerne til de enkelte bevillinger opstilles således: 1. Inledning, hvor der redegøres for bevillingsformålet (evt. lovgrundlag, organisation o.l.) 2. Specificeret budget, som skal vise den planlagte virksomhed, udspecificeret på indtægter og udgifter på standardkontoniveau 3. Personaleoversigt. Antal fuldtidsstillinger, specificeret på personalegrupper. 4. Virksomhedsoversigt. Så vidt muligt skal der opstilles en oversigt, hvor den forventede virksomhed grupperes efter de konkrete hovedopgaver på områderne, og uddybes ved nøgletal og oversigter over udgifter og personaleforbrug.

12 Side 12 På de fleste områder udviser landsvirksomhedernes regnskabsresultater ikke overskud i traditionel erhvervsøkonomisk forstand, men er primært udtryk for, i hvilket omfang forvaltningen har overholdt de bevillinger, Lagtinget har givet. I de fleste tilfælde kan forvaltningens kvalitet/effekt ikke bedømmes alene ud fra disse regnskabstal. Men iflg. 7, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 114 fra 22. august 1996 om landets regnskabsvæsen m.v., skal der foretages interne registreringer af produktion og ressourceforbrug i et sådant omfang, at der tilvejebringes de nødvendige kvantitative oplysninger til bedømmelse af den samlede produktivitet og målopfyldelse. Forvaltningsrevision skal udføres i et samarbejde med forvaltningen eller institutionsledelsen, og skal bl.a. medvirke til at bedømme: hvordan forvaltningen eller institutionens formål, virksomhed og opgaver er formuleret og beskrevet om dette kan bruges som grundlag for planlægning og prioritering om det rent faktisk bruges som grundlag herfor om der foretages en sådan registrering af aktivitet, personale- og øvrigt ressourceforbrug, at der er muligt at vurdere, om de opnåede resultater modsvarer bevillingens formål og forudsætninger hvordan ledelsen sikrer en passende sparsommelighed i forbindelse med udgifter til løn og køb af varer og tjenesteydelser, lagerbeholdninger, renteforhold, kreditorforfølgning osv. om ledelsen anvender nøgletal eller bench-marking til bedømmelse af produktivitet og målopfyldelse Forvaltningsrevision er den "økonomisk kritiske" del af revisionen. De offentlige midler skal administreres på en sådan måde, at forvaltningens og institutionernes opgaver varetages så effektivt som muligt, i overensstemmelse med de opstillede mål, inden for de pålagte økonomiske rammer, og på en sådan måde, at de indtægter, der er hjemmel til at oppebære, indkræves så effektivt som muligt. Sammenfattende kan det siges, at forvaltningsrevisionen indebærer en vurdering af, i hvilket omfang institutionen eller forvaltningen på enkeltområder eller som helhed har løst sine opgaver på en sparsommelig og effektiv måde, og om resultaterne svarer til de opstillede formål samt forudsætningerne i forbindelse med bevillingsafgivelsen. I stk. 4 bestemmes det, at Lagtingsrevisorerne er berettigede til at lægge de erklæringer, beretninger, m.m., som afgives af regnskabsrevisionen, til grund for deres virksomhed. Denne bestemmelse svarer til 4 i Ll. nr. 16/1965 om revision af Landets offentlige regnskaber. Til 5 Ifølge 8 i lov om revision af Landets offentlige regnskaber er det Lagtingets Finansudvalg, som forestår regnskabsrevisionen, men efter lovforslaget skal opgaven fremover påhvile Lagtingets Præsidium. Ifølge landsstyrets regulativ fra 9. juni 1976 har Grannskodanardeild Landskassans varetaget landskassens interne revision. Med denne lov afskaffes landskassens interne revision. Lagtingets Præsidium udnævner en Landsrevisor til at forestå regnskabsrevisionen. Eftersom Landsrevisor også ifølge 6 skal være sekretær for Lagtingsrevisorerne, sker udnævnelsen efter indstilling fra disse. I stk. 3 fastslås det, at Landsrevisor - ligesom i vore nabolande - er uafhængig ved udførelsen af sit hverv. Hvis præsidiet ikke er tilfreds med regnskabsrevisionen, kan det ikke

13 Side 13 pålægge Landsrevisor at udføre revisionen på en bestemt måde, men må frigøre ham fra hvervet. Direktøren for Grannskodanardeild Landskassans er i øjeblikket ansat som lands-tjenestemand. Landsrevisors ansættelsesvilkår må ændres, så han fremover ansættes under Lagtingets Præsidium, ligesom Lagtingets kontorchef. Landsrevisor skal som hidtil selv ansætte og afskedige sit personale, og Landsrevisionens budget optages som hidtil på finansloven under Lagtingets budget. Til 6 En af Landsrevisionens hovedopgaver bliver at bistå Lagtingsrevisorerne i deres gennemgang af landsregnskabet og andre regnskaber for landsinstitutioner, samt at afgive beretninger til Lagtingsrevisorerne vedrørende forhold, som de ønsker belyst. Praksis har hidtil været, at direktøren for Grannskodanardeild Landskassans været sekretær for Lagtingsrevisorerne, og at Grannskodanardeild Landskassans har fungeret som sekretariat. Denne ordning er hverken foreskrevet i Ll. 16/1965 eller i landsstyrets regulativ for Grannskodanardeild Landskassans, og bestemmelsen er således alene en kodificering af gældende praksis. Det skønnes ikke hensigtsmæssigt at opbygge en ny organisation til at understøtte Lagtingsrevisorerne i deres daglige arbejde. Denne opgave pålægges derfor Landsrevisionen, ligesom sekretærfunktionen pålægges Landsrevisor. Til 7 Efter 7, stk. 1, omfatter regnskabsrevisionen de samme regnskaber, som Lagtingsrevisorerne skal gennemgå efter 4, stk. 1, og der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Hvis institutioner, fonde e.l., som ikke ejes af landet, optages på finansloven på samme måde som almindelige landsinstitutioner, er disse iflg. 7, stk. 1, nr. 1, omfattet af revisionen, f.eks. Færøernes Handelsskole, Teknisk Skole i Tórshavn, Teknisk Skole i Klaksvík, Færøernes Kunstmuseum, Hvilehjemmet Naina, Færøernes Børnehjem, Aflastningsinstitutionen i Skrivaragøta, Aflastningsinstitutionen Dáin, Sólteigur og Blindeinstitutionen. De revisionsopgaver, som iflg. 7, stk. 2, påhviler regnskabsrevisionen, er de samme kontrolopgaver, som påhviler Lagtingsrevisorerne i medfør af 4, stk. 2 og 3. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. Til 8 Her reguleres, hvem der skal udføre revisionen. Betegnelsen "regnskabsrevision" omfatter Landsrevisionen, autoriserede og registrerede revisorer. Enkelte bestemmelser i lovforslaget omfatter alene Landsrevisionen. På Færøerne har det været praksis, at private revisionsfirmaer har haft ansvaret for regnskabsrevisionen af en stor del af den offentlige virksomhed. Lovforslaget som helhed stadfæster denne ordning. For visse landsinstitutioners m.v. vedkommende, er det ved lagtingslov, bekendtgørelse, vedtægt e.l. bestemt, at revisionen skal varetages af autoriserede eller registrerede revisorer. I andre tilfælde er dette sket efter aftale eller ved sædvane. Det drejer sig f.eks. om institutioner/fonde såsom Postvæsenet, Sygehusvæsenet, Kysttrafiken, Radio og TV,

14 Side 14 Menningargrunnurin, Ídnadargrunnurin, Húsalánsgrunnurin, Hvilehjemmet Naina og Sernámsdepilin. I de fleste tilfælde er der ingen nærmere regulering af revisionens formål og indhold, rapportering m.v. Formålet med dette lovforslag er først og fremmest at sikre en ensartet revision, og at koordinere revisionen inden for det offentlige. Det foreslås, at det overlades til Lagtingets Præsidium at afgøre, hvem der skal revidere Lagtingets regnskab, og hvordan revisionen skal udføres. Ifølge bestemmelsens stk. 4 omfatter Lagtingets regnskab også Landsrevisionen. Til 9 I 9, stk. 1, foreslås det, at Lagtingets Præsidium efter Lagtingsrevisorernes indstilling træffer beslutning om, hvorvidt Landsrevisionen på områder, hvor det skønnes passende, skal afgive opgaver til privat revision. Hér tænkes særlig på afgrænsede regnskabsområder, hvor institutioner/fonde helt eller delvis har egne indtægter eller eget regnskabssystem, eller administrativt er knyttet til en institution/fond, som allerede er undergivet privat revision. Ved at afgive sådanne opgaver kan Landsrevisionen koncentrere sine ressourcer om at opbygge specialviden og udnytte personalet på regnskabsområder, som er mere direkte knyttet til det centrale regnskabssystem og landsregnskabet. Der er institutioner, som hidtil har haft eget bogholderi, har aflagt særskilt regnskab og været revideret af private revisorer, men hvor de regnskabsmæssige registreringer nu helt eller delvis er eller vil bliver flyttet til det centrale regnskabssystem. Med bestemmelsen i 9, stk. 2, får Lagtingets Præsidium hjemmel til at afgøre, om f.eks. visse af disse regnskaber for fremtiden skal revideres af Landsrevisionen. Fremgangsmåden bør være den, at det pågældende landsstyremedlem/generaldirektorat og Landsrevisionen i fællesskab gennemgår regnskabs- og revisionsforholdene på alle sagsområder, med henblik på at vurdere, om der på de enkelte områder skal ske ændringer vedrørende regnskabsrevisionen. Denne vurdering skal foretages i samarbejde med de autoriserede eller registrerede revisorer, som udfører revisionen på det pågældende område. Eventuelle forslag om ændringer skal med behørig begrundelse og dokumentation forelægges Lagtingsrevisorerne til behandling, og Lagtingsrevisorerne foretager siden indstilling til Lagtingets Præsidium. Hensigten er ikke, at sådanne omlægninger skal ske årligt, men snarere at der gerne skulle gå længere tid imellem. Eftersom revisionsforholdene imidlertid ikke har været i faste rammer hidtil, bør der påbegyndes en systematisk gennemgang af de eksisterende revisionsordninger hurtigst muligt, og der bør sigtes imod en indstilling om eventuelle ændringer på samtlige sagsområder inden år Det tilstræbes, at private revisorer i videst muligt omfang kommer til at udføre revisionen på områder, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Når private revisorer reviderer institutioner, som benytter det centrale regnskabssystem, er der behov for en instans, som kan koordinere revisionen af f.eks. interne mellemregningskonti og øvrige regnskabskonti, som er fælles for flere institutioner, eller som indgår i en større økonomisk enhed. Denne opgave foreslås med bestemmelsen i 9, stk. 3, varetaget af Landsrevisionen. Til 10

15 Side omhandler et eventuelt samarbejde imellem regnskabsrevisionen og en intern revision. En intern revision er en tilsyns-/kontrolfunktion på en institution eller et landsstyremedlems regnskabsområde, som er underlagt det pågældende landsstyremedlems instruktion, og hvis kontrolopgaver således kan prioriteres og specificeres af landsstyremedlemmet. Hvis landsstyremedlemmet f.eks. har mistanke om svagheder i arbejdstilrettelæggelsen på et forvaltningsområde, kan han pålægge den interne revision at undersøge disse forhold, at rådgive administrationen med hensyn til forbedringer, og efterfølgende rapportere herom. En intern revision er således ikke uafhængig af det pågældende landsstyremedlem, men er dennes redskab til sikring af, at forvaltningen finder sted i overensstemmelse med love, bekendtgørelser og øvrige bestemmelser, som landsstyremedlemmet i sidste ende har ansvaret for. I bestemmelsen foreslås, at regnskabsrevisionen og landsstyremanden kan træffe afgørelse om, at visse revisionsopgaver kan udføres i et formaliseret samarbejde mellem regnskabsrevisionen og en intern revision. Her tænkes på en skriftlig aftale, som bl.a. sikrer: at den interne revision ikke kommer til at indgå i den daglige drift, og at den får de nødvendige beføjelser til at udføre sine opgaver at planlægningen af den interne revisions arbejde finder sted i et vist samarbejde med regnskabsrevisionen, så dobbeltarbejde undgås, og så der fås mest muligt ud af den samlede ressourceindsats til kontrol og revision på området at regnskabsrevisionen regelmæssigt bliver orienteret om den interne revisions arbejde og om alle rapporter til ledelsen Til 11 I stk. 1 pålægges det landsstyremanden (i finansielle og økonomiske anliggender) senest 6 måneder efter finansårets udløb at fremsende årets landsregnskab til Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen. I stk. 2 pålægges det de enkelte landsstyremedlemmer inden for deres respektive sagsområder senest 6 måneder efter finansårets afslutning at indsende regnskaber for offentlige institutioner o.l., som ikke indgår i landsregnskabet, til Lagtingsrevisorerne. I stk. 3 pålægges det de enkelte landsstyremedlemmer at afgive en redegørelse om afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal. Dette er en meget vigtig nyskabelse. "Landsstyremanden" skal i denne sammenhæng forstås som det landsstyremedlem, der har ansvaret for bevillinger, regnskaber, institutioner, fonde m.v. på et givet sagsområde. Til 12 I stk. 1 bestemmes, at landsstyremanden skriftligt skal underrettes om resultaterne af den udførte revision. Der er sædvanlig praksis, at ledelsen på en institution på forhånd får lejlighed til at kommentere eventuelle revisionsbemærkninger. Dette sker bl.a. for at undgå misforståelser, og for at sikre, at de rapporteringer, der finder sted til landsstyremanden, bliver så materielt korrekte som muligt, samt for at alle parter skal få lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter. Eftersom landsstyremanden har ansvaret for regnskabsforholdene på sit sagsområde, er det naturligt at han i medfør af pkt. 2 får ret til en nærmere orientering om revisionens tilrettelæggelse og udførelse.

16 Side 16 Ifølge stk. 2 skal regnskabsrevisionen inden 10 måneder efter finansårets afslutning afgive beretninger til Lagtingsrevisorerne om revisionen af det pågældende finansårs regnskaber. regnskabsrevisionen beslutter selv, hvor mange beretninger, der skal afgives. Sædvanligvis vil der blive afgivet en beretning for hver institution/hvert regnskab. I stk. 3 foreslås det, at en beretning skal sendes den pågældende landsstyremand til udtalelse, forinden den afgives til Lagtingsrevisorerne, medmindre der tidligere har været brevvekslet om de forhold, der er omtalt i beretningen. Dette for at sikre, at det materiale, som tilgår Lagtingsrevisorerne, bliver så materielt korrekt som muligt, og for at også landsstyremanden skal få lejlighed til at tilkendegive sine synspunkter. Bestemmelsen i stk. 4 har særligt sigte på forvaltningsrevisionen. Det skønnes mest hensigtsmæssigt, at Lagtingsrevisorerne får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beretningernes opstilling og indhold, så de kommer til at omfatte de nøgletal, specifikationer m.v., som Lagtingsrevisorerne ud fra mere overordnede hensyn skønner nødvendige for at kunne bedømme sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Til 13 Hverken Lagtingsrevisorerne eller regnskabsrevisionen er omfattet af bestemmelserne i lagtingslov om offentlighed i forvaltningen. Bestemmelsen i 13 indebærer, at Lagtingsrevisorerne og regnskabsrevisionen efter konkret henvendelse skal udlevere beretninger, som er afgivet til Lagtingsrevisorerne i medfør af 12, men ikke det underliggende bilagsmateriale. Beretningerne kan ikke udleveres, førend de er afgivet til Lagtingsrevisorerne. Regnskabsrevisionen er uafhængig, og bestemmelsen i 13 sikrer, at offentligheden umiddelbart kan orientere sig om de beretninger, som regnskabsrevisionen afgiver til Lagtingsrevisorerne. Til 14 Denne paragraf omhandler de undersøgelser og beretninger, som regnskabsrevisionen udarbejder på Lagtingsrevisorernes foranledning. Sådanne beretninger kan ikke udleveres efter bestemmelserne i 13. Lagtingsrevisorerne afgør selv, om de skal udleveres til offentligheden, eller blot omtales eller medtages som bilag, når Lagtingsrevisorerne fremlægger beslutningsforslag om godkendelse af regnskabet for Lagtinget. Efter stk. 1 kan Lagtingsrevisorerne pålægge regnskabsrevisionen at udføre udvidet forvaltningsrevision på nærmere angivne områder, ligesom de efter stk. 3 kan pålægge Landsrevisionen at udføre forvaltningsrevision på tværs af institutioner, bevillinger m.v. Udvidet forvaltningsrevision er en større, mere dybtgående undersøgelse, end den løbende forvaltningsrevision, og kan udføres i form af gennemgang af en enkelt afdeling/institution, en særlig funktion, virksomhed, forvaltning m.v. Udvidet forvaltningsrevision adskiller sig hverken med hensyn til formål eller indhold fra den løbende forvaltningsrevision, men hér er det Lagtingsrevisorerne, som nærmere specificerer undersøgelsens formål, ligesom de kan udvide kravene til det materiale, som indgår i undersøgelsen samt til udarbejdelsen af revisionsberetningen. Forinden undersøgelsen påbegyndes skal der udarbejdes en detaljeret plan både for undersøgelsens tidsforbrug og indhold, og der skal foretages omkostningsoverslag samt tages stilling til

17 Side 17 finansieringsspørgsmålet. Det kan være en fordel at afsætte en særlig bevilling til Lagtingsrevisorerne til dette formål. (Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 4, stk. 3). Regnskabsrevisionen skal give den pågældende landsstyremand lejlighed til at orientere sig i og kommentere undersøgelsen og dens resultater, forinden der udarbejdes en endelig konklusion og en beretning afgives til Lagtingsrevisorerne. Til 15 15, stk. 1, nr. 1, svarer til 2, stk. 2, nr. 1, i Ll. nr. 33/1994 om Landets offentlige regnskabsvæsen, og omfatter institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller driftsunderskud fuldt ud afholdes enten direkte af landskassen eller indirekte ved at udgifterne/driftsunderskudet finansieres ved lovbestemte afgifter eller øvrige lovbestemte indtægter. Det drejer sig om institutioner m.v., som ikke ejes af landet, men hvis driftsudgifter altovervejende finansieres ved støtte fra landskassen eller ved indtægt i henhold til lov, og hvis budget ikke er optaget på finansloven på lige fod med de øvrige landsinstitutioner. Det forhold, at en institution oppebærer tilfældige eller ubetydelige indtægter fra anden siden end landskassen, indebærer ikke, at institutionen falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Som eksempel på institutioner, hvis udgifter altovervejende dækkes af landskassen kan nævnes Færøernes Husholdningsskole, Færøernes Folkehøjskole og behandlingsinstitutionerne Heilbrigdid og Blå Kors. 15, stk. 2, omfatter institutioner m.v., hvor landskassens økonomiske deltagelse er begrænset til forskellige tilskud, eller hvor institutionernes lovbestemte indtægter ikke fuldt ud kan dække driftsudgifterne. Hér kan nævnes eksempler som Fiskesygetjenesten, Dyrlægetjenesten, selvejende børnehaver og vuggestuer, MFS, Døvehuset, Blindeinstitutionen, MBF, Adventist-skolen, Færøernes Idrætsforbund, Fodboldforbundet og ÍSB. Formålet med 15, stk. 2, er at sikre, at Lagtingsrevisorerne, som på Lagtingets vegne udøver tilsyn med landets økonomiske forhold, også får adgang til indsigt i landsejede aktieselskabers virksomhed, hvor landsstyremanden via generalforsamlingen udøver den afgørende indflydelse i selskabet. 15, stk. 2, 1. pkt., omfatter regnskaber for aktieselskaber og anpartsselskaber, hvor landet ejer hele indskudskapitalen. Hér kan Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen indkræve regnskaberne direkte fra selskabet eller igennem landsstyremanden. Landskassen ejer hele aktiekapitalen i A/S Atlantic Airways, A/S Telefonvæsenet og A/S Fiskeopdræt. I øvrige aktie- eller anpartsselskaber, hvor landskassen kun ejer en del af indskudskapitalen, kan Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen i medfør af 15, stk. 2, 2. pkt., alene kræve regnskaberne forelagt til gennemgang igennem den pågældende landsstyremand. Dette er dog betinget af, at landsstyremanden har hjemmel til at indkræve regnskabet fra selskabet. Revisionsberetninger m.v. i medfør af stk. 3 vedrørende selskabet, er omfattet af den almindelige tavshedspligt. Når Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen indkræver regnskaber fra aktie- og anpartsselskaber til gennemgang, er de ikke beføjede til at videregive tavshedsbelagte oplysninger. For at der ikke skal opstå tvivl om, hvad et regnskab efter 15, stk. 1 og 2, omfatter, er dette uddybet i stk. 3.

18 Side 18 Til 16 Her behandles den del af de kommunale regnskaber, hvor landskassen helt eller delvis refunderer drifts- eller anlægsudgifterne, f.eks. vedrørende kommunale daginstitutioner, befordring af skolebørn, biblioteker m.v. Til 17 Her præciseres regnskabsgennemgangen i medfør af 15 og 16 indholdsmæssigt. Disse regnskaber er normalt kun undergivet finansiel revision. I 17 foreslås, at Lagtingsrevisorerne eller Landsrevisionen ved gennemgangen navnlig bør påse, at regnskabet er behørigt revideret, at vilkårene for tilskud er opfyldt, at forvaltningen af de midler, og driften af de institutioner, der er omfattet af regnskabet, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. En betydelig del af udgifterne på finansloven er forskellige støtte- og tilskudsordninger. I nogle tilfælde ydes tilskudene med hjemmel i særlig tilskudslovgivning, i andre er tilskudsvilkårene fastsat i tekstanmærkning eller anmærkningerne til finansloven. Hvis det drejer sig om lovbundne udgifter, har tilskudsmodtager sædvanligvis et retskrav på tilskudet, når visse betingelser er opfyldt. Det kan i lovgivningen være bestemt, at landsstyremanden har hjemmel til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse, herunder regler for regnskabsaflæggelse og revision. Hvis der ikke i lovgivningen er særskilt hjemmel til at fastsætte regler for regnskabsaflæggelse og revision, er der som udgangspunkt ikke adgang hertil - det vil blive betragtet som uhjemlede tilskudsvilkår. Drejer det sig imidlertid om øvrige tilskud på finansloven, hvor tilskudsmodtager ikke har et retskrav, er det op til landsstyremanden at afgøre, hvorvidt tilskudet skal ydes. I sådanne tilfælde kan landsstyremanden betinge tilskudet af, at der aflægges regnskab og udføres revision efter landsstyremandens nærmere bestemmelse. Med bestemmelsen i 17 kan Lagtingsrevisorerne bl.a. kræve regnskabet til gennemgang for at undersøge, om de tilskudsvilkår, som er opstillet i lovgivningen eller på anden måde, er opfyldt - det være sig vedrørende revision, regnskabsopstilling eller andet. Til 18 Bestemmelsen i 18, hvorefter Lagtingsrevisorerne kan afgive beretninger til Lagtinget, er en nyskabelse. Det drejer sig ikke om beretninger, som forelægges Lagtinget som beslutningsforslag, og skal derfor i medfør af den nuværende formulering af 80, stk. 2, i Lagtingets forretningsorden ikke "indføres i protokol og ikke oplæses på tingmøder, medmindre lagtingsformanden skønner, at der foreligger særlige forhold. Brevene bliver mangfoldiggjort, et eksemplar til hver partiformand " Medmindre forretningsordene ændres, kan der således normalt ikke være debat i Lagtinget om de beretninger, som Lagtingsrevisorerne afgiver til Lagtinget. Efter forretningsordenens 52 kan de enkelte lagtingsmedlemmer imidlertid stille mundtlige og skriftlige spørgsmål til Lagmanden eller landsstyremedlemmerne om generelle forhold. Lagtingsrevisorerne og andre tingmedlemmer har således mulighed for at stille spørgsmål i Lagtinget til Lagmanden eller landsstyremanden om forhold, som indgår i en beretning, afgivet til Lagtinget i medfør af 18.

19 Side 19 Til 19 Ifølge styrelseslovens 45, stk. 3 og 4, skal landsregnskabet og regnskabet for offentlige institutioner med selvstændigt regnskab forelægges Lagtinget til godkendelse med Lagtingsrevisorernes bemærkninger. 19 er formuleret med udgangspunkt i 4, stk. 1, så der er overensstemmelse imellem de regnskaber, Lagtingsrevisorerne skal gennemgå og forelægge for Lagtinget. I lovforslagets 19 er foreslået en 14 måneders frist for Lagtingsrevisorernes fremlæggelse af regnskaberne. Efter lovforslaget er de enkelte landsstyremedlemmers økonomiske forvaltning for et givet finansår godkendt, når Lagtingsrevisorernes beslutningsforslag vedrørende finansåret er vedtaget i Lagtinget. Lagtingets godkendelse omfatter dog kun forhold, som måtte fremgå umiddelbart af regnskaberne, eller som er omtalt i Lagtingsrevisorernes bemærkninger, så Lagtinget hermed kan siges at være blevet orienteret om forholdene. På trods af godkendelsen er det således muligt efterfølgende at drage et landsstyremedlem til ansvar, hvis der - f.eks. i en senere beretning fra regnskabsrevisionen eller Lagtingsrevisorerne - bliver gjort opmærksom på forhold, som ikke fremgik af regnskabet eller Lagtingsrevisorernes bemærkninger på godkendelsestidspunktet. Til 20 Her fastsættes en svarfrist vedrørende breve og bemærkninger fra Lagtingsrevisorerne og regnskabsrevisionen på 6 uger. Med lovfæstelsen af en svarfrist kan landsstyremanden, hvis han undlader at svare, straffes i medfør af 5, stk. 1, i lagtingslov om landsstyremedlemmers ansvar, hvorefter lagmanden eller et landsstyremedlem ifalder straf, hvis de bevidst eller ved grov uagtsomhed tilsidesætter deres pligter efter styrelsesloven eller anden lovgivning. Til 21 Regnskabsrevisionen og Lagtingsrevisorerne kan af enhver offentlig myndighed forlange sig meddelt alle oplysninger og dokumenter, som efter deres skøn er af betydning for udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen omfatter også oplysninger vedrørende den del af de kommunale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske afregning med landet. Regnskabsrevisionen kan pålægge kommunalbestyrelsen/bygderådet at udlevere de oplysninger, revisionen har behov for. Til 22 Aktindsigtsbestemmelsen vedrører dokumenter såsom arbejdspapirer o.l. Hensigten er at undgå, at forvaltningen under henvisning til lov om offentlighed i forvaltningen kan unddrage sig at udlevere interne dokumenter. Til 23 Hensigten med denne bestemmelse er at sikre, at revisionen bliver orienteret om alle væsentlige regnskabsforhold og ændringer heri, hvorved revisionen får et bedre grundlag for at tilrettelægge og tilpasse sin virksomhed.

20 Side behandling 9. marts Målet sendt i finansudvalget, som den 17. marts 1999 fremlagde sålydende Betænkning Sagen blev forelagt af Lagtingets Præsidium den 5. marts 1999 og efter 1. behandlingen den 9. marts 1999 sendt i finansudvalget. Udvalget har behandlet sagen og har under behandlingen afholdt møder med Lagtingets Formand, Lagtingets kontorchef og Landsrevisor. Et enigt udvalg indstiller præsidiets forslag til vedtagelse i Lagtinget. 2. behandling 8. april Vedtaget med stemmerne Vedtaget at sagen kan overgå til 3. behandling uden afstemning. 3. behandling 13. april Forslaget endeligt vedtaget Sagen afsluttet. Ll. nr. 25 af 21. april 1999.

Den færøske revisionsordning

Den færøske revisionsordning LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen Revisionsordninger i offentlig revision April 2013 rigsrevisionen rigsrevisionen REVISIONSORDNINGER I OFFENTLIG REVISION 1 Revisionsordninger i offentlig revision har det overordnede ansvar for revisionen

Læs mere

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med [partnerskabsorganisationens] forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver,

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler)

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Bilag 5a Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter under puljeaftaler gældende for

Læs mere

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013 God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision Januar 2013 G O D O F F E N T L I G R E V I S I O N S S K I K N O R M E N F O R O F F E N T L I G R E V I S I O N Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud

Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud Nærværende instruks omfatter revisionen af projektregnskaber for projekttilskud under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Instruksen

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Vedrørende ansøgning om driftstilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, tips- og lottomidler 2013.

Vedrørende ansøgning om driftstilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, tips- og lottomidler 2013. Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk LYLE Foreningen for Lymfekræft og Leukæmi Vejdammen 9 2840 Holte Dato: 11. december 2013 Enhed: Sundhedsøkonomi

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Administrative retningslinjer (miniprogrammer)

Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskud fra miniprogrammer gældende for enkeltprojekter på 200.000 kr.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Brøndby Strand Kirkekasse

Brøndby Strand Kirkekasse Revisionsprotokollat af 04.07.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015

Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015 Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015 Arbejdet med publikation om forvaltning og revision af offentlige tilskud Disposition Baggrund Publikation Revision af tilskud 2 Baggrund Tidligere arbejder

Læs mere

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Revisionsprotokollat af 14.08.13 vedrørende Årsregnskab for 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Sankt Mortens Sogns Menighedsråd

Sankt Mortens Sogns Menighedsråd Revisionsprotokollat af 09.09.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd 1 Formål med reglementet og anvendelsesområdet Formålet med reglementet er at sikre, at der sker

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Beretning om Kommunernes Revision A/S tiltrædelse pr. 1. januar 2007. Pag. 1-11 400.000 Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Opgaver og ansvar................................................

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION STENTEVANG BØRNEHAVE

DEN SELVEJENDE INSTITUTION STENTEVANG BØRNEHAVE DEN SELVEJENDE INSTITUTION STENTEVANG BØRNEHAVE Beretning nr. 32 Revision af regnskabet for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 474.001 Side 1 Til bestyrelsen for Stentevang Børnehave

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

VEDTÆGTER AUNING VARMEVÆRK

VEDTÆGTER AUNING VARMEVÆRK VEDTÆGTER FOR AUNING VARMEVÆRK A.m.b.A. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabets navn er: Auning Varmeværk A.m.b.A. Dets hjemsted er Auning, Norddjurs Kommune. 2 Formålet med selskabet er at tilvejebringe

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal.

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal. VEDTÆGTER Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983! Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001, april 2003 og marts 2014. Vedtægterne blev tidligere benævnt love. I marts

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB Vedtægter for SKAGEN HAVKAJAKKLUB 1. Navn, hjemsted og formål. Klubbens navn er Skagen Havkajkklub. Hjemsted er Skagen by, Frederikshavn Kommune. Klubben er stiftet den 12. september 2009 og har til formål

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd. Vedtægter 1/8

Grundejerforeningen Slagslunde Syd. Vedtægter 1/8 Vedtægter 1/8 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er. Foreningen har hjemsted i Slagslunde by i Egedal Kommune. Foreningens vedtægter og ændringer til disse skal godkendes af Egedal Kommune.

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Vedtægter. for. Dansk Fodbolddommer-Union

Vedtægter. for. Dansk Fodbolddommer-Union Vedtægter for Dansk Fodbolddommer-Union Indholdsfortegnelse 1.: Almindelige bestemmelser 2.: DFU s organer 3.: Delegeretmøde 4.: Bestyrelsen 5.: Formandsmøder 6.: Udvalg 7.: Forholdet til andre organisationer

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud VEDTÆGTER Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. stk. 2. Organisationen har hjemsted i Århus Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

VEDTÆGTER. For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ *

VEDTÆGTER. For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ * VEDTÆGTER For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ * V E D T Æ G T E R FOR T E A M R Y N K E B Y FONDEN 1. NAVN H Fondens navn er Team Rynkeby Fonden. 1.2 Som binavne har fonden registreret følgende n a v

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål 1.1 Foreningens navn er Periamma. Vedtægter 1 Navn og hjemsted 1.2 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Periamma er en uafhængig non-profit forening. 2.2 Periammas formål

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere