Den 17. september Af cheføkonom Klaus Rasmussen analyse stud. polit. Jesper Meidahl Petersen

Transkript

1 Den 17. september 213 Af cheføkonom Klaus Rasmussen analyse stud. polit. Jesper Meidahl Petersen Handel med tjenester er en vigtig del den danske eksport og import, idet tjenestehandelen udgør omkring 4 pct. af såvel eksport som import. Trods dette er der oftest fokus på vareeksporten. Denne analyse kortlægger tjenestehandlen. I blev der eksporteret varer og tjenester for 99 mia. kr., mens der blev importeret for 91 mia. kr. 1 Tjenestehandlen stod for ca. 38 pct. af den samlede eksport, hvoraf transporttjenester udgjorde 24 procentpoint, mens handlede tjenester stod for 8 procentpoint. Handlede tjenester 8% Eksport i Rejser 4% Energi 7% Andre varerelaterede tjenester 2% Transport 24% Råvarer 3% Fødevarer 11% Andre industrivarer 41% Anm.: Transport indeholder også bunkring og operationel leasing. Den samlede eksport i var 989,3 mia. kr. 1 Bemærk: Alle tal vedrørende er opregnede tal på baggrund af kvartalsstatistikken, hvor der foreligger statistik frem til 2. kvartal i 213. Kvartalsstatistikken foreligger alene på et mindre detaljering s- niveau end årsstatistikken, men er opregnet til årsstatistikkens deta l- jeringsniveau med antagelse af konstante andele ift. året før. Sagsnr.:

2 Billedet er tilsvarende for importen her udgjorde tjenestehandel ca. 43 pct. af den samlede import, og transporttjenester udgjorde den overvejende del på 25 procent af den samlede import. Handlede tjenester havde i en lidt større betydning for importen end for eksporten de udgjorde 11 procent af den samlede import. Handlede tjenester 11% Andre varerelaterede tjenester 1% Rejser 6% Import i Energi 6% Fødevarer 7% Transport 25% Råvarer 2% Andre industrivarer 42% Anm.: Transport indeholder også bunkring og operationel leasing. Den samlede eksport i var 91,5 mia. kr. I blev der eksporteret tjenester for knap 379 mia. kr., mens der blev importeret for godt 38 mia. kr. Danmark havde således en nettoimport på 2 mia. kr. i. Eksporten af tjenester er steget med ca. 45 pct., mens importen er steget med ca. 51 pct. siden 25. Væksten i handlen med tjenester har været større end væksten i handlen med varer. Vareeksporten og vareimporten er siden 25 steget med henholdsvis 9 pct. og 7 pct. 2 Udvikling i dansk eksport Sæsonkorrigerede kvartalstal Indeks 2=1 Indeks 2= Varer Tjenester Rejser Kilde: Danmarks Statistik 2 I 25 udgjorde tjenesteydelser 34 pct. af den samlede eksport. 2

3 Udviklingen i eksporten af tjenester og rejser har haft nogenlunde samme trend som eksporten af varer med et par markante undtagelser. Det drejer sig om Mærsks opkøb af Sealand i 2 og P.O. Nedlloyd i 25, der giver nogen store stigninger i tjenesteeksporten. Desuden påvirkes eksporten af tjenester af de svingende fragtrater, der i høj grad modvirkes i importen og gør at udsvingene i eksporten ser mere dramatiske ud, end de reelt er eftersom der er store udgifter forbundet med denne indtjening. Mellem 75 pct. og 8 pct. af den samlede tjenestehandel vedrører transport, andre varerelaterede tjenester og rejser. Det er således kun de resterende 2 pct. til 25 pct. af tjenestehandlen, der er handel med egentlige tjenesteydelser. Udenrigshandel med tjenester Eks Im Netto Eks Im Netto Eks Im Netto Eks Im Netto Varerelateret Ikke varerelateret Rejser Samlet Import af tjenesteydelser Ikke vare-relateret Vare-relateret Anm.: Indspillede medier er medregnet. Det største eksportland for tjenester 3 er USA, og dette er primært baseret på transporttjenester. Udover USA er de største samhandelspartnere vores nabolande, hvor den største eksport sker til Sverige, mens der importeres mest fra Tyskland. Importen fra Tyskland er som den samlede import faldet lidt gennem de seneste år. Frem til og med 27 var det også USA der blev importeret mest fra, men siden da har Tyskland overtaget førertrøjen på importsiden. 3 I de landefordelte opgørelser er bunkring og indspillede medier ikke medtaget. 3

4 største eksportlande Anm.: rangorden. 5 største importlande Anm.: rangorden. Siden 25 er nettoeksporten for varerelaterede tjenester faldet fra ca. 41 mia. kr. til ca. 3 mia. kr. Dette skyldes i høj grad, at udgifterne til bunkring er steget kraftigt i takt med den stigende oliepris, mens nettoindtjeningen i transporttjenesterne ikke har været i stand til at holde trit. Samtidig er importen af søgodstransport steget kraftigt i perioden. Eksport og import af varerelaterede tjenester Type, mia. kr. Eks Im Eks Im Eks Im Eks Im Transport 173, 143,5 213,8 154,2 215,7 165,5 232,3 175,9 Søtransport 139,3 111,2 178,9 119,4 18,1 129,3 195, 138, Lufttransport 18,8 16,2 18,7 16,5 19,1 17,2 19,9 17,9 Anden transport (end sø- og luft) 14,9 16,1 16,3 18,3 16,5 19, 17,4 2, Bunkring 43,4 25, 3,4 42,2 Operationel leasing 1,9 7,3 3,1 7,5 3,3 5,5 3,3 6, Varetilknyttede tjenester 19,6 3,9 23,3 4,5 23,9 5,4 24,5 5,9 Varerelaterede tjenester 194,6 198,2 24,2 191,3 242,8 26,9 26,1 229,9 4 I varerelaterede tjenester er transporttjenester, bunkring, operationel leasing og varetilknyttede tjenester medtaget. 4

5 Transporttjenester På både eksport- og importsiden er tjenestehandlen med udlandet domineret af transporttjenester. Søtransporten er den klart vigtigste transporttjeneste og stod i for en eksport på 195 mia. kr. Den samlede eksport af transport var i samme år på 232 mia. kr. Eksport af transportydelser er generelt behandlet anderledes end anden eksport. Eksport er normalt salg fra et dansk placeret selskab til udlandet, hvor det solgte eller en dansk ansat passerer den danske grænse. Salg fra udenlandske datterselskaber er ikke dansk eksport. For transporten er det ejerskabet til transportmidlet, der afgør, om det er dansk eksport. Indtjening fra eksempelvis danske skibe, der sejler i fast rutefart mellem Asien og Nordamerika indgår således i dansk eksport. Den største post inden for søtransport er søgodstransport. Danske skibe sejlede i 188 mia. kr. hjem til Danmark. Der er dog store omkostninger forbundet med denne eksport. Import af hjælpevirksomhed til søtransporten 5, operationel leasing, bunkringsudgifter og leje af skibe med besætning bør modregnes. Nettoindtægterne for eksporten af søgodstransport var knap 25 mia. kr. i 6. Skøn for indtjening for søgodstransport Type, mia. kr. Søgodstransport 132,3 169,4 172,5 188, - Hjælpevirksomhed 57,3 59,7 66,1 75,9 - Operationel leasing 5,9 6,3 4,6 5, - Leje af skibe med besætning 38,9 48,2 5,1 47,1 - Bunkring 35, 2,9 25,4 35,4 Skønnet indtjening -4,6 34,3 26,3 24,6 Anm.: Operationel leasing og bunkring er beregnet ud fra søtransportens andel af den samlede transport. Leje af skibe med besætning er beregnet som udgifter til søgodstransport fratrukket fragt på indførte varer. Der har de senere år været store udsving i indtjeningen for skibsfart. En stor del af forklaringen er, at det ikke har været muligt, at justere fragtraterne i samme tempo som udsvingene i oliepriserne. Det er bemærkelsesværdigt, at posten leje af skibe med besætning ikke er steget mere, end tilfældet er, når søgodstransporten siden er steget med samlet 55 mia. kr. Forklaringen på dette skal formentlig findes i, at der er indgået længerevarende lejekontrakter, som det ikke har været muligt at opsige, 5 I hjælpevirksomhed til søtransport indgår blandt andet lastning og losning, opmagasinering, emballering og anden godshåndtering samt havnepenge. 6 I var bruttoværditilvæksten for skibsfart ifølge nationalreg n- skabet 27 mia. kr. 5

6 da det gik ned af bakke, og at man dermed har været tvunget til denne udgift, selv om kapaciteten ikke er blevet udnyttet. Derfor har behovet for at udvide kapaciteten i perioden med stor fremgang heller ikke været lige så presserende. Til trods for at omsætningen indenfor søgodstransport kun er 4 mia. kr. lavere end i 28, er lejen af skibe med besætning 7 mia. kr. lavere end i 28, hvor såvel omsætning som leje af skibe med besætning toppede. Mens søtransporten stort set kun er godstransport på eksportsiden, er ca. 56 pct. af søtransporten hjælpevirksomhed for importen, og ca. 44 pct. er godstransport, hvoraf en meget stor andel skønnes at være forbundet med leje af skibe med bemanding. Et godt stykke mere end halvdelen af de importerede søtransporttjenester er altså forbundet med den store danske eksport af søtransporttjenester. Samlet set er udgifterne for søgodstransport ikke i nær samme størrelsesorden som indtægterne. Importen af søgodstransport var knap 15 mia. kr. i. Når eksportindtægterne til hjælpevirksomhed og operationel leasing fratrækkes 7, er den samlede import af søgodstransport ca. 6,7 mia. kr. Skøn for udgifter til søgodstransport Type, mia. kr. Søgodstransport 14,9 11,3 12,9 14,7 - Hjælpevirksomhed 5,4 7,7 6, 5,4 - Operationel leasing 1,5 2,4 2,5 2,6 Skønnede udgifter 7,9 1,2 4,4 6,7 Anm.: Udgifter til godstransport er sat til udgifter til fragt i forbindelse med indførte varer. Operationel leasing er beregnet ud fra søtransportens andel af den samlede transport. Nettoindtjeningen for skibsfart er hermed på ca. 18 mia. kr. i, mens den i lå på 22 mia. kr. Den store forskel findes primært i udgiften til bunkring, hvor der har været en markant stigning på 1 mia. kr. Udover søtransporten, som udgør ca. 8 pct. af både importen og eksporten af transporttjenester, er den resterende handel primært baseret på flytransport og vejtransport. Samlet set har transporttjenesterne, inklusiv operationel leasing og bunkring, bidraget med et nettooverskud på ca. 1 mia. kr. i. Dette er et fald siden 25, hvor nettoeksporten var ca. 29 mia. kr. 7 Bunkring optræder kun som import. 6

7 Pct Eksport af transporttjenester, ekskl. bunkring og operationel leasing Lufttransport Anden transport Søtransport Anm.: Samlet eksport for transport var 232,3 mia. kr. i. Den overvejende del af anden transport er vejtransport. De største samhandelspartnere for eksporten af transport er USA, Sverige, Tyskland, Kina og Storbritannien. Trods et markant fald fra 28 til er USA forsat den klart største aftager af danske transporttjenester, og der har været en støt stigning siden. 5 største eksportlande, transport Anm.: Samlet eksport for transport var 232,3 mia. kr. i. rangorden. For importen af transporttjenester er det de samme lande, der udgør top 5, men billedet er en smule anderledes. Importen fra Tyskland overstiger importen fra USA, men hvis væksten i importen fra USA forsætter, vil den indenfor få år være større end importen fra Tyskland. Importen fra Kina har oplevet en svag, men stabil fremgang de seneste fire år. Denne fremgang til trods ligger importen fra Kina stadig et pænt stykke under Sverige og Storbritannien og langt under det niveau Tyskland og USA ligger på. 7

8 5 største importområder, transport Anm.: Samlet import for transport var 175,9 mia. kr. i. rangorden. Importen af operationel leasing 8 er stærkt afhængig af transportsektoren og er således faldet fra godt 11 mia. kr. i 26 til 6 mia. kr. i. I foregik ca. 27 pct. af leasingen i USA, mod omkring 4 pct. i tidligere år. Storbritannien og Tyskland tegner sig for hhv. 16 og 12 pct. af leasingen. De tre største samhandelspartnere tegner sig således for 55 pct. af den samlede import af operationel leasing. Varetilknyttede tjenester Varetilknyttede tjenester består af to poster merchanting 9 og provisioner. Merchanting er speciel, da denne post pr. definit i- on kun er en eksporttjeneste. Provisioner er betaling for formidlingstjenester i relation til handel med varer eller tjenester, der ikke indgår under de specifikke tjenester. Der eksporteres mest til Tyskland, hvor merchanting med en andel på 82 pct. udgør klart hovedparten af denne eksport. Udover Tyskland er det primært europæiske lande vores eksport af varetilknyttede tjenester går til. Således er USA det eneste land uden for Europa, der kommer ind i top 1. USA indtager en fjerdeplads med en eksport på 1,3 mia. kr. i. Det gør sig generelt gældende, at det er merchanting, der dominerer eksporten til de fleste lande. 8 Leje af transportmateriel (eksempelvis skibe, fly, jernbanevogne) uden besætning og andet udstyr uden bemanding. 9 Merchanting er handel med varer som købes af og sælges til udenlandske modparter, og ikke i mellemtiden passerer en dansk grænse (undtagen hvis varen er i transit). 8

9 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 5 største eksportområder, andre forretningstjenester, varetilknyttede tjenester Anm.: Samlet eksport for andre forretningstjenester, varetilknyttede tjenester var 23,9 mia. kr. i. rangorden. For importen af varetilknyttede tjenester indgår som beskrevet ikke merchanting, og der er derfor kun tale om provisioner. Dette er en relativt lille post, på i omegnen af 5 mia. kr. samlet for alle lande, hvoraf knap 15 pct. omhandler Tyskland. I handlede tjenester indgår kommunikationstjenester, byggeog anlægstjenester, forsikrings-, finansielle-, data- og informationstjenester, royalties og licenser, andre forretnings-, audiovisuelle og offentlige tjenester samt indspillede medier. Handlede tjenester er kendetegnet ved, at der ikke er nogen dominerende tjeneste (som søtransporten for de varerelaterede tjenester). Siden 25 har eksporten af handlede tjenester haft nogenlunde samme stigningstakt, som eksporten af de varerelaterede tjenester, men importen er til gengæld ikke steget nær så kraftigt. Der har dog i hele perioden været et underskud indenfor handlede tjenester. Samlet blev der i eksporteret handlede tjenester for 81 mia. kr., mens der blev importeret tjenester for 93 mia. kr. Det svarer til en nettoimport på 12 mia. kr. 9

10 Eksport og import af ikke varerelaterede tjenester Type, mia. kr. Eks Im Eks Im Eks Im Eks Im Kommunikationstjenester 3,3 3,7 3, 3,6 3,4 4,4 3,8 4,6 Bygge- og anlægstjenester 1,9 4,1 2,1 4,2 1,8 3,2 1,1 3,1 Forsikringstjenester 1,9 3,1 1,4 3,9 1,4 1,7 2,3 3, Finansielle tjenester 3,2 2, 3,6 2,3 3,9 1,9 3,6 1,7 Data- og informationstjenester 9,2 9, 11,5 11,1 1,1 11,5 11,6 11,4 Royalties og licenser 15,6 9,4 12,4 9,7 14,1 9,8 14, 11,3 Andre forretningstjenester, øvrige forretningsrådgivnings- og tekniske tjenester 31,8 32,9 31,5 34,6 37,5 45,2 38,5 49, Audiovisuelle tjenester samt tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation 3,4 6,1 3,3 6, 3, 5,5 2,7 5,6 Offentlige tjenester 5,7 6,4 7, 7,7 4,4 4,7 2,7 2,7 Indspillede medier 1,4 2,7 1,4 2,4 1,4 2,3 1,3 3,1 Ikke varerelaterede tjenester 77,5 79,2 77,2 85,5 81,1 9,3 81,6 95,6 Eksporten af handlede tjenester er fordelt på relativt mange lande, hvor eksporten til Tyskland og USA dog er en smule større end til de øvrige væsentlige samhandelspartnere. Importen af ikke varerelaterede tjenester er mere koncentreret på færre lande, hvor de største samhandelspartnere er Sverige, Storbritannien, Tyskland og USA. Kommunikationstjenester Kommunikationstjenester omhandler post- og kurértjenester samt telekommunikationstjenester. Mellem 8 pct. og 9 pct. af kommunikationstjenesterne omhandler telekommunikationstjenester. De største samhandelspartnere er vores nabolande med Sverige som den største aktør. Det er en naturlig konsekvens af, at det er vores nabolande, vi rejser mest til og de lande, der kommer flest turister fra. 5 største eksportlande, kommunikationstjenester Mia. kr 1,2 1,,8,6,4,2, Anm.: Samlet eksport for kommunikationstjenester var 3,8 mia. kr. i. rangorden. 1

11 5 største importområder, kommunikationstjenester Mia. kr 2,5 2, 1,5 1,,5, Anm.: Samlet import for kommunikationstjenester var 4,6 mia. kr. i. rangorden. Det er bemærkelsesværdigt, at De Forenede Arabiske Emirater har oplevet en markant stigning og nu er blandt de lande, der importeres flest kommunikationstjenester fra. Forklaringen skal findes i posten telekommunikation, der er steget voldsomt i 27 og især i. Data- og informationstjenester Datatjenester dækker blandt andet over rådgivning om og installation af hard- og software, databehandling, web-page tjenester og udvikling af kundespecifikke programmer. Informationstjenester omhandler nyheder, fotos og artikler til medierne samt databasevirksomhed, lagring af data, webportaler og individuelle abonnementer på aviser og tidsskrifter. Både for importen og eksporten tegner datatjenester sig for mere end 9 pct. af data- og informationstjenesterne. Sverige er den største samhandelspartner med mere end 25 pct. af den samlede handel på området, både hvad angår importen og eksporten. 5 største eksportområder, data- og informationstjenester 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Anm.: Samlet eksport for data- og informationstjenester var 11,6 mia. kr. i. rangorden. 11

12 Der har været en markant fremgang i importen af data- og informationstjenester siden 25 og importen var i 6 pct. højere end i 25. Denne stigning skyldes formentlig den teknologiske udvikling, der har været i perioden med især smartphones og tablets, der har ændret vores brug af datatjenester. Det er især importen fra Sverige og Tyskland, der er gået frem, men også importen fra USA er steget markant frem til, mens der har været et fald de senere år, der har udjævnet fremgangen. 5 største importområder, data- og informationstjenester 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Anm.: Samlet import for data- og informationstjenester var 11,4 mia. kr. i. rangorden. Royalties og licenser I denne post indgår franchising og royalties fra registrerede varemærker, royalties og licensbetalinger i forbindelse med film, tv, radio og lydproduktion, samt andre royalties og licensbetalinger. Dette er en post med forholdsvis stor volatilitet mellem de forskellige lande. Således er USA rykket fra en relativt beskeden betydning for dansk eksport til at være største aftager, mens Sydkorea er faldet markant. Royalties og licensers andel af den samlede tjenestehandel er dog forholdsvis konstant i omegnen af 3 pct. for både import og eksport. 12

13 5 største eksportlande, royalties og licenser 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Anm.: Samlet eksport for royalties og licenser var 14 mia. kr. i. rangorden. For importen er USA den helt store samhandelspartner, og ca. 26 pct. af den danske import kommer fra USA. En stor del af denne import består af franchisebutikker på licens fra de store amerikanske kæder, samt dansk fremstilling af amerikanske mærkevarer. 5 største importområder, royalties og licenser 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Anm.: Samlet import for royalties og licenser var 11,3 mia. kr. i. rangorden. Øvrige forretnings-, rådgivnings- og tekniske tjenester Denne post dækker blandt andet over forsknings- og udviklingstjenester, arkitekt-, ingeniør- og andre tekniske tjenester samt tjenester mellem tilknyttede virksomheder. Den samlede eksport var knap 38 mia. kr. i. Det svarer til en stigning på godt 6 pct. i forhold til 25. Forsknings- og udviklingstjenester udgør 9 mia. kr. USA, Japan og Finland er de største aftagere og aftager tilsammen 8 pct. af eksporten. 13

14 5 største eksportområder, øvrige forretnings- rådgivnings- og tekniske tjenester 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Anm.: Samlet eksport for øvrige forretnings- rådgivnings- og tekniske tjenester var 37,5 mia. kr. i. rangorden. Der eksporteres arkitekt-, ingeniør- og andre tekniske tjenester for ca. 8 mia. kr. Dette er tjenester, der eksporteres til et bredt spektrum af lande. Således aftager de ti største samarbejdspartnere blot ca. 62 pct. af den samlede eksport. Det største samarbejdsland er Norge, som importerer tjenester for ca. 1,1 mia. kr. Eksporten af juridiske-, revisions- og rådgivningstjenester ligger i omegnen af 4 mia. kr. og går primært til vores nabolande samt USA. Juridiske tjenester udgjorde i 1,3 mia. kr., mens virksomhedsrådgivning eksporterede for 2,2 mia. kr. og bogførings- og revisionstjenester samt skatterådgivning med,9 mia. stod for en mere beskeden andel af eksporten. Tjenester mellem tilknyttede virksomheder dækker over tjenester, som ikke umiddelbart kan placeres i andre tjenestekategorier. Det kan eksempelvis være datterselskabers bidrag til driftsudgifter (planlægning, organisering og tilsyn) og refusion af udgifter, som moderselskabet har afholdt. Der blev i eksporteret tjenester mellem tilknyttede virksomheder for ca. 1 mia. kr. De største købere af danske tjenester er vores nabolande, der også er de lande, hvor der er flest danske datterselskaber og filialer. Knap 6 pct. af tjenesterne mellem tilknyttede virksomheder eksporteres til Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien. Den samlede import vedrørende øvrige forretnings-, rådgivnings- og tekniske tjenester udgjorde ca. 45 mia. kr. i. Af disse 38 mia. kr. importeres ca. 19 pct. fra Storbritannien, mens Sverige og dernæst USA er de næststørste samhandelspartnere. 14

15 5 største importområder, øvrige forretnings- rådgivnings- og tekniske tjenester 1, 8, 6, 4, 2,, Anm.: Samlet import for øvrige forretnings- rådgivnings- og tekniske tjenester var 45,2 mia. kr. i. rangorden. Der blev i importeret juridiske-, revisions- og rådgivningstjenester for ca. 5 mia. kr. Heraf udgør virksomhedsrådgivning ca. 55 pct. Omkring 23 pct. af virksomhedsrådgivningen importeres fra Storbritannien. Der importeres primært reklame, markedsanalyse og meningsmålinger fra Storbritannien og Sverige. Sammenlagt kommer knap 33 pct. af den samlede import på 5 mia. kr. fra disse to lande. Der blev i importeret forsknings- og udviklingstjenester for godt 7 mia. kr. Heraf stammer 46 pct. fra Storbritannien, mens importen fra USA og Tyskland bringer andelen fra disse lande op på knap 73 pct. Altså en tjeneste, hvor importen er koncentreret på relativt få lande. Importen fra arkitekt-, ingeniør- og andre tekniske tjenester løb i op på knap 11 mia. kr. Fra år til år er der relativt store forskelle landene imellem, mens det samlede niveau har taget et par hop igennem perioden og er nu igen begyndt at have nogen fremgang. Dette hænger sammen med, at importen blandt andet er knyttet op på byggeprojekter, og derfor til dels er store enkeltstående tjenester. Øvrige forretningstjenester er en slags rodekasse, hvor en del forskellige tjenesteydelser er samlet. Den omfatter blandt andet personalerekruttering, sikkerheds- og efterforskningstjenester, oversættelse og tolkning, fotografering og rengøring af bygninger. I blev der importeret for 4 mia. kr. øvrige forretningstjenester. Blandt øvrige forretningstjenester er der forholdsvis stor volatilitet både landene imellem og i det samlede importerede beløb (det var ca. 5,6 mia. kr. i 25). De største samhandelspartnere i var Sverige, Tyskland og Grønland. 15

16 Audiovisuelle tjenester samt tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation Den største samhandel med udlandet vedrørende disse tjenester omhandler import af audiovisuelle tjenester. Det omfatter produktion af film og video, radio- og fjernsynsprogrammer, musikindspilning samt afgifter for distribution af audiovisuelle produkter og afgifter for adgang til kabel-tv. Der blev importeret audiovisuelle tjenester for 3,6 mia. kr. i. Det er en tjeneste, som er koncentreret på forholdsvis få lande. Således blev ca. 83 pct. importeret fra Sverige, Storbritannien, Norge og USA i. Det er også de lande, hvor en stor del af de i Danmark viste tv-programmer og film stammer fra. Eksporten af audiovisuelle tjenester samt tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation er ikke nær så stor der blev eksporteret tjenester for 3 mia. kr. i. Vores nabolande er de største importører, hvilket igen hænger sammen med, at det er de lande, der aftager flest danske tv-programmer og film. Offentlige tjenester Offentlige tjenester omfatter transaktioner, som ambassader, konsulater, militære enheder og internationale organisationer har i de lande, hvor de er beliggende. Eksporten, der i samlet udgør 2,7 mia. kr., er domineret af EU-institutioner beliggende i Danmark. Disse tegner sig for knap 3 pct. af eksporten. Udover EU-institutionerne er der ikke nogen lande, der har en stor andel af eksporten, hvilket hænger sammen med, at omkostningerne ved at være repræsenteret i Danmark er forholdsvis ensartet for de forskellige lande. Importen af offentlige tjenester udgør ligeledes 2,7 mia. kr. Der anvendes flest midler på repræsentation i USA. Der er dog stor spredning i Danmarks repræsentation i udlandet, og der anvendes sammenlagt flest midler i de mindre udviklede lande. Resterende tjenester Bygge- og anlægstjenester, forsikringstjenester og finansielle tjenester tegner sig samlet set for mindre end 3 pct. af den samlede tjenestehandel for både import og eksport. For rejser er der en eksport på ca. 37 mia. kr. og en import på ca. 55 mia. kr., hvilket svarer til en nettoimport på ca. 18 mia. kr. i. Rejser er delt op på ferierejser og forretningsrejser, 1 Danskernes forbrug i udlandet og udlændinges forbrug i Danmark. 16

17 hvor ferierejser tegner sig for ca. ¾-dele af eksporten og den overvejende del af nettoimporten. Der eksporteres mest til Tyskland, hvilket i høj grad er trukket af udleje af sommerhuse og forbrug forbundet hermed. Grænsehandlen slår også igennem på eksportsiden, hvor eksporten til Sverige og Norge også er ganske stor. 5 største eksportlande, rejser Mia Anm.: Samlet eksport for rejser var 36,8 mia. kr. i. rangorden. En stor del af ferierejserne er grænsehandel. For importen kommer det især til udtryk i handlen med Tyskland, som langt overstiger importen fra andre lande. Derudover præges importen af ferierejser til udlandet, hvilket indebærer, at Sverige hvor mange har sommerhus, og Spanien, Frankrig og Italien, som er store rejsemål for danskerne, er blandt de største importlande for rejsetjenester. 5 største importområder, rejser Mia Tyskland Spanien Sverige Italien USA Anm.: Samlet import for rejser var 54,9 mia. kr. i. rangorden. 17