Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg

Transkript

1 Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg

2 Hvorfor en ny samfundsøkonomisk manual? 1. Der er sket (sker) en række centrale ændringer i forudsætningerne 2. Den eksisterende manual er 10 år gammel: Vi er blevet klogere.. Samfundsøkonomi anvendes i dag noget bredere Kommende lancering af Landstrafikmodellen 3. Formålet med oplægget: 1. Give en status på samfundsøkonomien på transportområdet 2. Input til den videre proces Side 2

3 To selvstændige publikationer En pædagogisk manual Målgruppe: Personer der bruger samfundsøkonomiske analyser Fire dele (11 kapitler): 1. Introduktion og centrale dele 2. Delelementer i CBAen 3. Beregningsparametre og evalueringskriterier 4. Usikkerheder, Kystbeskyttelse og litteraturliste En teknisk vejledning Målgruppe: Fagfolk der udarbejder samfundsøkonomiske analyser Arbejdspapirer Side 3

4 Hvordan foregår arbejdet med samfundsøkonomi? Finansministeriet står for de overordnede retningslinjer i samarbejde med fagministerierne Fagministerierne har deres egne manualer samarbejder med: - DTU Transport - Vejdirektoratet - Banedanmark - Trafikstyrelsen - Metroselskabet - (Konsulenter) Side 4

5 Foreløbige emner i den tekniske vejledning Oversigtskapitel over indholdet i en CBA Nøgletal og vigtige nødvendige inputdata Markeds- og faktorpriser (nettoafgiftsfaktoren) Brugergevinster Arbejdsudbudseffekter (forvridning og gevinst) Offentligt provenu og skatter og afgifter Brugerbetaling/billetindtægter Eksterne omkostninger Alternative finansieringsformer.. ændringer kan forekomme i takt med at vi bliver klogere.. Side 5

6 Del 1 Introduktion og centrale dele Introduktion Transportøkonomiske enhedspriser TERESA Trafikmodeller (Landstrafikmodellen) Centrale dele Markedsprismetoden Nutidsværdi og tilbagediskontering Samfundsøkonomisk tankegang Betalingsvillighed Velfærdsændringer Side 6

7 Del 2 Delelementer i CBAen Omkostninger (negative gevinster) ved anlæg Anlægsomk., restværdi og gener i anlægsfasen Brugergevinster Generaliserede rejseomkostninger (direkte og indirekte) Eksterne effekter Luftforurening, klimapåvirkning, støj, uheld og sundhedsgevinster Driftsøkonomiske konsekvenser Infrastrukturforvalteren og operatøren Afgiftskonsekvenser Arbejdsudbudseffekt (forvridning og gevinst) Side 7

8 Del 2 Nyt: Cykling Cykling indgår i manualen som et individuelt transportmiddel på linje med personbiler Enhedspriser fra Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases (Rapport) af Københavns Kommune (2009). Inkluderede effekter: Direkte omkostninger (afskrivninger på cyklen, slid på dæk og reparationer) Øvrige omkostninger (tidsgevinster) Intern sundhedseffekt Ekstern sundhedseffekt Side 8

9 Del 2 Nyt: Arbejdsudbudsgevinst Arbejdsudbudsforvridningen (skatteforvridningen) har hidtidige været den eneste dynamiske effekt. Nu introduceres en arbejdsudbudsgevinst, og der kan således tales om en samlet arbejdsudbudseffekt. Baggrunden for at inkludere en arbejdsudbudsgevinst: Arbejdsudbuddet påvirkes af Nettolønnen = Bruttoløn skat rejseomkostninger Eksempel: Tidsgevinster -> fald i rejseomkostninger -> nettolønnen vokser -> arbejdsudbuddet vokser -> gevinst for samfundet. Arbejdsudbudsgevinsten bliver 20 % af forbrugeroverskuddet fra erhvervs- og pendlingskørsel. Side 9

10 Del 3 Parametre og evalueringskriterier Beregningsparametre Diskonteringsrenten Beregningshorisont og indsvingsperioden Nettoafgiftsfaktoren Evalueringskriterier Nettonutidsværdi og intern rente Statskasseeffekt og gevinst per offentlig omkostningskrone Skyggeprisen Side 10

11 Del 3 Nyt: Diskonteringsrenten (1/2) Diskonteringsrenten Nutidige og fremtidige effekter kan sammenlignes. Tidligere: 5 pct. (alle år) Nu: 4 pct. p.a. (0-35 år), 3 pct. p.a. (35-70 år) og 2 pct. p.a. (70+ år) Består af afkastet på en risikofri investering (lang statsobligation) samt et risikotillæg (1 pct.) Diskonteringsrenten i praksis: Analysetidspunktet er startåret for den trinvis faldende rente. Den trinvis faldende rente er angivet pro anno, dvs. en effekt der falder i år 36 tilbagediskonteres først med 3 pct. i ét år og herefter med 4 pct. p.a. de resterende 35 år. 4 pct. bliver afkastkravet for den interne rente. Side 11

12 Del 3 Nyt: Diskonteringsrenten (2/2) Værdien af 1 kr. med tre diskonteringsrenter: Kr. 1,20 1,00 0,80 0,60 Faldende fra 4 pct. til 3 pct. Fast 4 pct. Fast 5 pct. 0,40 0,20 0, År Side 12

13 Del 3 Nyt: Nettoafgiftsfaktoren Nettoafgiftsfaktoren Det gennemsnitlige afgiftsniveau i samfundet. Tidligere: 17,0 pct. Nu: 32,5 pct. (afventer mulig justering) Ændringen skyldes ny beregningsmetode: Tidligere: BNP/BFI Nu: Tilbageløb = nettoafgifter/privatforbruget = 0,245 NAF = 1/(1-tilbageløb) = 1,325 Altså, hvor meget forbrugerne i Danmark i gennemsnit belastes med indirekte skatter og afgifter af deres private forbrug. Side 13

14 Transportøkonomiske enhedspriser Mindre opdatering fsva. nye former for enhedspriser Nye BNP-, inflations- og befolkningsfremskrivninger Inkludering af enhedspriser for cykling og letbaner Ny nettoafgiftsfaktor, diskonteringsrente mm. Opdatering af de øvrige enhedspriser Side 14

15 Her arbejder vi med samfundsøkonomi Nuværende projekter tæller: Forsinkelser i vejtrafikken Ny manual Arbejdsmarkedsudbud Dynamiske effekter i helhed Kystbeskyttelse Samfundsøkonomi ved alternative finansieringsformer Cykler i samfundsøkonomien Side 15