1. Danskforløb om argumenterende tekster

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Danskforløb om argumenterende tekster"

Transkript

1 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet drejer sig mere specifikt om elevernes fremstilling af et debatindlæg som modsvar til en artikel om unges brug af sociale medier Faglige mål og succeskriterier præsenteres I begyndelsen af forløbet, hvor eleven skal producere et debatindlæg, præsenteres mål og succeskriterier. Det er læreren, der formulerer mål og succeskriterier inden for det emne eller tema, der skal undervises indenfor. Målet i dette forløb er det overordnede mål for hele klassen, hvortil der tilknyttes succeskriterier opstillet i en taksonomi. Således har eleverne i klassen et fælles mål, som kan opnås på forskellige niveauer alt efter elevernes forudsætninger. De forskellige niveauer synliggøres for eleverne i succeskriterierne. Her kan læreren printe et skema med succeskriterierne til eleverne. Læreren kan fx anvende selvevalueringsskemaet i del 2 under Selvevaluering og feedback fra skolekammerater. I dette forløb lyder det overordnede mål for klassen: Jeg kan skrive et sagligt debatindlæg. Målet er formuleret ud fra områderne Planlægning, Fremstilling, Respons og Korrektur under Fremstilling og ud fra områderne Dialog og Sproglig bevidsthed under Kommunikation. I dette eksempel er succeskriterierne grupperet i tre taksonomiske niveauer, jf. figur 3-1. Flere typer af taksonomier kan dog anvendes. Det afgørende er, at succeskriterierne differentieres. I kan således vælge flere eller færre taksonomiske niveauer alt efter, hvad læreren skønner, er mest relevant. Der vil i det konkrete eksempel være behov for et eller flere yderligere niveauer, hvis alle elever ikke kan koble sig på mindst ét af succeskriterierne. Der kunne fx være en elev, for hvem I vurderer, at det ikke er relevant i første omgang overhovedet at fokusere på argumentationsdelen i debatindlægget. For den elev kunne et succeskriterium måske være at få de rette delelementer med i opsætningen (fx rubrik, underrubrik, byline mv.). I forlængelse heraf, vil det ofte være svært for elever i faglige vanskeligheder helt konkret at se, hvornår de har opnået et succeskriterie. Dette på trods af, at succeskriterierne er formuleret i et tydeligt sprog og gjort konkrete. I må derfor være opmærksomme på, om nogle elever har behov for at få succeskriterierne yderligere konkretiseret. Her må I, i det omfang det er muligt, nedbryde succeskriterierne yderligere ved fx at sige, det næste du kan fokusere på er, at. 6 Opinionstekster anvendes i vejledningsmaterialet i forbindelse med prøven i skriftlig fremstilling, der skelner mellem opinions- og ekspressive tekster som en distinktion mellem forskellige genrer, eleverne skal mestre til prøven. Opinionstekster er argumenterende og berettende teksttyper, fx en klumme, kommentar eller et debatindlæg. 7 Der findes mange relevante artikler om unges brug af sociale medier. Der er ikke tale om en specifik her.

2 Figur 3-1: Succeskriterier i danskforløb om argumenterende tekster Jeg kan nævne forskellige regler for, hvordan argumenterende tekster er opbygget Jeg kan nævne forskellige forbindere og hvilken betydning de har for min argumentation Jeg kan nævne enkelte retoriske virkemidler Niveau 1 Jeg kan anvende et argumenterende sprog. Her kan jeg: Jeg kan bruge forbindere som fordi, derfor, til gengæld og ord, der forstærker mine synspunkter, fx altid/ aldrig, absolut/overhovedet ikke Jeg kan benytte retoriske virkemidler som en del af min argumentation Jeg kan se en sag fra flere sider, dvs. både argumentere for og imod ved hjælp af ord som på den ene side på den anden side, til trods for etc. Niveau 2 Jeg kan sammenligne min måde at argumentere på med den argumentation, der findes i oplægget, jeg giver modsvar til Niveau 3 Det er vigtigt, at elever i faglige vanskeligheder for mulighed for at se eksempler på fagbegreber, fx i konkrete tekster. I dette eksempel kan læreren bede eleverne om at finde retoriske virkemidler i en eksemplarisk tekst (debatoplæg) og markere dem med farver, før de selv skal opbygge deres tekst. 3.2 Eleverne starter på deres produkt Når eleverne kender deres mål og succeskriterier, laver de første udkast gerne i makkerpar 8. Det er særligt understøttende for elever i faglige udfordringer, hvis I integrerer faserne fra boksen til højre, når skriveprocessen skal integreres i et længere undervisningsforløb (se vidensopsamling for dansk udviklet til programmet for løft af de fagligt svageste elever på emu.dk). I dette forløb fokuseres der på selve skriveprocessen, hvor eleverne skal skrive et debatindlæg som modsvar til en artikel om unges brug af sociale medier. Forud for det, har I arbejdet med elevernes kendskab til argumenterende tekster, herunder aktiveret deres forhåndsviden og fx undersøgt, hvordan eleverne selv har debatteret eller argumenteret på sociale medier eller lignende. - En aktivering og strukturering af tilgængelig forhåndsviden - En fastholdelse af information under læsning/søgning - En transformation af viden - En bevidsthed om tekstens formål og målgruppe, samt tilpasning af teksten herefter. (Graham & Perin 2007) 8 Se redskab for peer learning i det samlede inspirationsmateriale for inspiration til arbejde i makkerpar.

3 Eleverne skal have læst eksempler på argumenterende tekster og overvejet, hvordan denne viden kan anvendes i deres egen fremstilling 9. Når eleverne laver deres første udkast, kan de med fordel skele til det eller de succeskriterier, de har udvalgt sammen med læreren. For elever i faglige udfordringer vil der som regel være tale om succeskriterier, som fremgår af niveau 1, jf. tabel 3-1. Denne del af forløbet kunne fx fylde ca. 30 minutter. Det er vigtigt, at eleven får feedback i tide (Hattie 2013). Derfor kan man med fordel relativt hurtigt springe til det næste trin. 3.3 Selvevaluering og feedback fra klassekammerater Når eleverne skal vurdere sig selv og give hinanden feedback, kan I sætte succeskriterierne for deres vurdering ind i et selvevalueringsskema som tabel 3-1 nedenfor (andre typer af tabeller/skemaer kan anvendes). I selvevalueringsskemaet nedenfor er succeskriterier fra taksonomien, som er relevante under skriveprocessen, sat ind til illustration. Nogle af dem er yderligere konkretiseret. Tabel 3-1: Selvevalueringsskema danskforløb Nej, slet ikke Kun delvist opnået Ja, med hjælp fra læreren eller en klassekammerat Ja, fuldstændig opnået Jeg har brugt forbindere som fordi, derfor, til gengæld og ord, der forstærker mine synspunkter, fx altid/aldrig, absolut/overhovedet ikke Jeg kan benytte retoriske virkemidler som en del af min argumentation. Her kan jeg fx markere i min tekst, hvor jeg anvender apelformerne etos, patos eller logos Jeg kan se en sag fra flere sider, dvs. både argumentere for og imod, ved hjælp af ord som på den ene side på den anden side, til trods for mv. Jeg kan sammenligne min måde at argumentere på med den argumentation, der findes i oplægget, jeg giver modsvar til Når eleverne laver deres første udkast, bruger de succeskriterierne som retningsgivere. Særligt i forhold til elever i faglige udfordringer, er det vigtigt, at eleven fokuserer på det eller de succeskriterier, han eller hun har udvalgt sammen med læreren. Dette er vigtigt, da nogle af de ovenstående succeskriterier kan være for udfordrende for en elev i faglige udfordringer. Når eleverne har lavet deres første udkast, kan de udfylde skemaet og bruge det til at spørge ind til hinandens selvvurdering i forhold til succeskriterierne og give hinanden feedback i den udstrækning, det er muligt. Her kan man anvende nedenstående model 10. Figuren herunder anviser, hvordan læreren kan præsentere modellen for eleverne. 9 Strategier for læsning kan findes i vidensopsamlingen for dansk. 10 Punkterne er lavet med inspiration fra Nottingham & Nottingham 2016.

4 Figur 3-2: Forslag til præsentation af modellen Bed eleverne om at læse deres faglige mål og succeskriterier igen og fortæl dem, at de skal spørge deres sidemakker og alternativt dig, hvis de er i tvivl om, hvad de betyder. Bed eleverne om at sammenligne deres eget udkast til debatindlægget med de succeskriterier, de har valgt at fokusere på. De kan fx med farvekoder markere i deres tekst, hvor de har arbejdet med specifikke succeskriterier. Bed dem om at forklare hinanden i makkerpar, hvorfor de har opnået nogle succeskriterier i en særlig grad og måske ikke andre. Bed eleverne om at lave en kort prioriteret liste over, hvad de nu bør gøre for at komme videre i arbejdet mod deres succeskriterier. Her kan de også støtte hinanden i makkerpar.

5 Boks 3-1: Praksiseksempel på præsentation af model for selvevaluering dialog med skolekammerat I kan vise, hvordan et selvevalueringsforløb kunne se ud ved at tænke højt om den ovenstående model: 1. I fortæller, at eleven nu skal finde ud af, om han/hun forstår sine succeskriterier. I læser et udvalgt succeskriterium op. Her forestiller I jer, at han/hun er elev og er i tvivl om, hvad et fagbegreb betyder. I tænker højt: Hvordan er det nu en artikel er opbygget det er det, jeg skal lære hvad starter man egentligt med? Måske jeg skal spørge læreren men det kan også være, at jeg lige kan se på en af de tekster, jeg har farvekodet sidste gang. Hvis ikke, jeg kan finde ud af det efter det, kan jeg altid spørge min sidemakker eller læreren. 2. I kigger nu ned i en tekst og fortæller eleverne, at de skal forestille sig, at det er en artikel, han/hunde har skrevet. I skal nu se, om de har arbejdet med deres succeskriterier. I tænker højt: Jeg kan se, at jeg faktisk har fået skrevet en overskrift, der vækker opmærksomhed men jeg begynder faktisk med at skrive noget om sociale medier lige bagefter. Når jeg tænker på mit succeskriterium, var det, at jeg skulle have alle delene med af en artikel. Det ser ud som om, at jeg ikke rigtigt har en underrubrik, hvor jeg kort skriver om, hvad artiklen drejer sig om det skal jeg lige gøre. 3. I fortæller nu, at eleverne skal forestille sig, at de taler med en skrivemakker. I skal give jeres sidemakker feedback. I tænker højt: Jeg skal lige spørge min makker om, hvad han har arbejdet med og, hvad hans succeskriterium er jeg starter med at spørge ham om, hvad han skulle fokusere på at lære. Han siger, at han skulle se, om han kunne finde nogen, der var uenige i hans holdning til sociale medier, og skrive noget om, hvorfor han var uenig i det, de sagde. Jeg kan lige spørge ham, om han kan vise mig, hvor han skriver noget om, hvorfor han var uenig i det, den anden sagde. 4. I fortæller nu, at han/hun skal skrive en liste over, hvad han/hun vil gøre nu. Han tænker højt: Jeg manglede jo noget med den der underrubrik, det må jeg hellere lige gøre som det første. Måske jeg skal se på, om jeg mangler andre dele af artiklen, når jeg har skrevet den. Mon min sidemakker ved, hvad han skal? Det kan være, jeg lige spørger ham. I kan efterfølgende bede eleverne om at tænke højt, når de skal gennemgå faserne i modellen for første gang. Eleverne kan evt. indtale deres højttænkning på deres mobiltelefoner, for at fastholde deres tanker. Her kan I gå rundt og få et indtryk af, om eleverne forstår de forskellige faser. I kan også få en fornemmelse for, om nogle elever skal have mere vejledning, før de selv kan evaluere deres læringsproces. Når I vurdere, at eleverne kan starte faserne selv, kan I bede dem om at fortsætte uden at tænker højt. Det kan kræve meget træning for nogle elever at kunne vurdere sit eget

6 3.4 Eleverne forbedrer deres produkt Når eleverne i det forrige trin har givet hinanden feedback, skal de arbejde videre med at skrive debatindlægget. De kan i trin 3 sammen have opnået viden om, hvad de har gjort godt og kan gøre mere. De kan have ideer til, hvad de eventuelt skal fokusere mere på og kan sammen have udredt misforståelser af begreber. Måske har de fundet én ting, de kan gøre for at forbedre deres debatindlæg i redigeringsfasen. Elever i faglige udfordringer vil ofte have behov for kort supplerende feedback fra jer. 3.5 Læreren giver feedback Det er vigtigt, at eleverne får feedback i det omfang, det er muligt inden for de specifikke rammer. Jeres feedback vil være mere dybdegående og fokuseret. Følgende situation kunne opstå, når eleverne er i gang med at lave deres eget udkast til et debatindlæg. En elev er i tvivl om, hvorvidt han har argumenteret for et af sine synspunkter i teksten. Han har talt med sin makker, og de er stadig i tvivl om, hvorvidt han har anvendt et argumenterende sprog. Med afsæt i de fire niveauer for feedback kunne en feedbacksamtale med eleven rumme følgende udsagn og spørgsmål. Det er markeret, hvilke feedbackspørgsmål feedbacken støtter eleven i at besvare (hvad forsøger jeg at opnå (feedup)? Hvor store fremskridt har jeg gjort (feedback)? Hvad er det næste, jeg bør gøre (feedforward)? Tabel 3-2: Lærerfeedback danskforløb (eksempel) Niveau Opgaveniveau Procesniveau Beskrivelse Jeg kan se, at du har skrevet, at du ikke mener, at sociale medier kan skade ens selvtillid, fordi man godt ved, at alle fremstiller sig selv på den bedst mulige måde [feedback]. Du skulle komme med argumenter for dine synspunkter [feedup], og du bruger også forbinderen fordi. Det er en god måde at gøre det på, fordi det viser, at der er en sammenhæng mellem årsag og følge [feedback]. Måske du kunne uddybe, hvorfor du tror, at alle ved, at alle fremstiller sig selv på den bedst mulige måde på de sociale medier. Hvor ved du det fra? Du kunne også undersøge, om der er andre, der skriver om emnet eller har undersøgt det? [feedforward]. Jeg kan se, at du er i tvivl om, hvorvidt du bruger et argumenterende sprog. Det ser ud som om, du derfor nu er gået lidt i stå [feedback]. Selvregulering Personligt Hvordan bruger du sproget, og hvad gør, at du er i tvivl om, hvorvidt det er argumenterende [feedforward]? Kan du selv komme i tanke om noget, du kan gøre for at sikre dig, at du får argumenteret for dine synspunkter, så du ikke går i stå i din skriveproces [feedforward]? Jeg kan se, at du bruger tid på at sætte punktum. Det gør din tekst mere flydende og dine pointer træder bedre frem [feedback].

7 3.6 Eleverne færdiggør deres produkt Eleverne færdiggør deres debatindlæg på baggrund af deres egne vurderinger undervejs af deres arbejde og på baggrund af skolekammeratens og jeres feedback. Eleven kan videreformidle sit debatindlæg gennem et medie, hvis det er muligt og relevant. I den forbindel- se er det relevant tidligt i forløbet at gøre det tydeligt, hvor debatindlægget rettes mod. Eleverne kan også udvælge et særligt argument og fremlægge det i grupper eller for klassen. 3.7 Slutevaluering Forløbet afsluttes med en evaluering, som igen tager udgangspunkt i læringsmål og succeskriterier. Det er vigtigt at fokusere på de mål og succeskriterier, hvor eleven har opnået fremskridt, da fokusering på den opnåede læring øger motivationen fremadrettet.

Løbende evaluering og feedback

Løbende evaluering og feedback Intensivt læringsforløb Lærervejledning Løbende evaluering og feedback Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen Metropol VIA University College Rambøll

Læs mere

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

Elev-til-elev læring om skriftlig fremstilling

Elev-til-elev læring om skriftlig fremstilling Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring om skriftlig fremstilling Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Akademisk skrivning - genre og skriveproces

Læs mere

Evaluering. Kom godt i gang

Evaluering. Kom godt i gang Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling

Læs mere

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE

OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

DHO-plan til lærerne

DHO-plan til lærerne DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING DANSK

LÆRERVEJLEDNING DANSK LÆRERVEJLEDNING DANSK UNDERVISNINGSFORLØB 13. 31. JANUAR 2019 Fotograf: Ty Stange Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2019...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk... 5 Pointsystem... 5

Læs mere

Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse

Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse Debatindlæg om unges brug af elektroniske medier et inspirationsforløb om argumenterende tekster i 7. og 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING DANSK

LÆRERVEJLEDNING DANSK LÆRERVEJLEDNING DANSK UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2017...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk... 5 Pointsystem...

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015 Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Skrivning i alle fag

Skrivning i alle fag Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i

Læs mere

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet

Læs mere

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for

Læs mere

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler

Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

WORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR

WORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR WORKSHOP OM FEEDBACK Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard Hvad er feedback? Underviser, medstuderende, bog, artikel, computerprogram, mor Feedback

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Om at arbejde med mål. Odder 2015

Om at arbejde med mål. Odder 2015 Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Historie 7.-9. klasse) Historie, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Fælles mål - Historie Kompetenceområde(r) Historiebrug

Læs mere

Omdrejningspunktet i dette forløb er novellen Oh! Carol, som er den del af bogen Oh! Carol and Other Steve Stories, som findes på superreaders.dk.

Omdrejningspunktet i dette forløb er novellen Oh! Carol, som er den del af bogen Oh! Carol and Other Steve Stories, som findes på superreaders.dk. Oh! Love Niveau 8. 9. klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Kærlighed findes i mange former. Der findes kærlighed til familien, romantisk kærlighed, kærlighed til fysiske ting, men det der for mange

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Dansk 7. klasse årsplan 2018/2019

Dansk 7. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 Billeder og 33 billedanalyse Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 15 Undersøgelse Vurdering Læringsmål Kanon Opgavesæt Jeg kan undersøge samspillet

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

VELKOM M EN TI L WORKSHOP OM DANSKFAGLI GE I NDSATSER

VELKOM M EN TI L WORKSHOP OM DANSKFAGLI GE I NDSATSER VELKOM M EN TI L WORKSHOP OM DANSKFAGLI GE I NDSATSER MÅL FOR DAGEN At få redskaber til anvendelse af data i arbejdet med skriftlig fremstilling At arbejde med principper for undervisningsdifferentiering

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner

Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner FRA FÆLLES MÅL Kompetanceområde: Fremstilling Kompetancemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer. Færdigheds-

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Det fælles og det danskfaglige

Det fælles og det danskfaglige Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1 LUP niveau 3 Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Deltagere EUX GF 1 Præsentation af forløbet

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Læringsmål og formativ feedback i matematik

Læringsmål og formativ feedback i matematik Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet

Læs mere

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Skrivekontrakter. som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen

Skrivekontrakter. som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen Skrivekontrakter som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen Indholdsfortegnelse Intro Mål Kompetenceområder Faglige mål for skriveprocessen Faglige mål for genrebevidsthed Teknologiske

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Dansklærerens dag, Roskilde

Dansklærerens dag, Roskilde Fremstilling, udskoling kan udarbejde argumenterende tekster Dansklærerens dag, Roskilde Tirsdag 9. september 2014 10.40-12 Dorte Østergren-Olsen doo@ucc.dk Fremstilling, udskoling kan udarbejde argumenterende

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Fabulous Fiction gennemførelsen

Fabulous Fiction gennemførelsen Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni Link til kursusmappe

Målstyret læring. Sommeruni Link til kursusmappe Målstyret læring Sommeruni 2015 Link til kursusmappe http://llk.dk/6l94tt Morgenmad (08.00 8.30) Introduktion (08.30 8.50) Præsentation Læringsmål m.m. Målstyret læring (08.50-09.35) Cirkeløvelse Gennemgang

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere