Regnskab 2013 FORSLAG LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskab 2013 FORSLAG LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE"

Transkript

1 Regnskab 2013 FORSLAG LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

2 Indhold Forord 7 Resumé af Grønt Regnskab Strategisk Energiplan Klar til mere regn i fremtiden 14 Klimakommunens resultater CO 2 -status 6 Forbrug i den kommunale virksomhed 8 Når vi færdes i trafikken 11 Når vi bruger vand 13 Når vandet skal væk 15 Når vi smider ud 17 Når vi bruger naturen 19 Figuroversigt 21 Tabeloversigt 21 5

3

4 FORORD I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi for en bæredygtig fremtid, og vi er glade for, at vi i dette grønne regnskab kan se, at vi er godt på vej i vores bestræbelser på at reducere CO 2 -udslippet og ressourceforbruget i forhold til vand og energi m.m. ledningen fra kommunen som geografisk om- I råde med 20 % i 2020, mens CO 2 -udledningen fra den forslaget til kommunens klimastrategi er der opstillet en række mål - bl.a. at reducere CO 2 -ud- kommunale drift skal reduceres med 2 % om året frem til Da mindre end 5 % af CO 2 -udslippet kommer fra den kommunale drift, er dialog, partnerskab og samarbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre aktører helt afgørende for at nå målet. Vi har det seneste år flyttet fokus fra primært at koncentrere vores indsats om at reducere CO 2 -udslippet fra den kommunale drift til også at styrke samarbejdet med kommunens grundejerforeninger en indsats, vi over tid forventer kan ses på CO 2 -udslippet. Dette er bl.a. sket ved at tilbyde information og arrangementer med fokus på energirenovering og energibesparelser. Hertil kommer, at vi har indgået en række partnerskaber med eksterne klimaaktører om bl.a. indkøb af elbiler og grøn strøm. I regi af Vidensbyen arbejder vi også for at høste synergieffekten af at samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om at finde klimaløsninger til gavn for hele byen. Ph.d.- projektet om den delende by er et eksempel herpå. I Lyngby-Taarbæk Kommunes Grønne Regnskab er det muligt at følge udviklingen på områderne CO 2 -udslip, trafik, drikkevand, spildevand, affald, natur og forbruget i den kommunale virksomhed. Større begivenheder eller kampagner inden for miljø og klima afrapporteres også her. I 2013 vedtog kommunalbestyrelsen en strategisk energiplan, der bl.a. skal sætte rammerne for udrulning af fjernvarme, ligesom arbejdet med at udarbejde en klimatilpasningsplan tog fart. Derfor indledes dette års Grønne Regnskab med en status på disse to projekter. Rigtig god læselyst Sofia Osmani Borgmester 7

5 Resumé af Grønt Regnskab 2013 Kort fortalt blev 2013 et år, hvor det på mange områder lykkedes at reducere ressourceforbruget og belastningen på miljøet til gavn for både klima og miljø. Kommunen som virksomhed Fra 2012 til 2013 er CO 2 -udslippet reduceret med 2,17 %. Klimakommuneaftalens mål om en årlig reduktion på 2 % er således opfyldt i Trafikken på 15 udvalgte veje er faldet med 5% fra 2009 til 2013, men viser en svag stigning det sidste år. Til sammenligning viser antallet af indregistrerede personbiler i kommunen en stigende tendens. El-, vand- og varmeforbrug i den kommunale drift er faldet fra 2012 til 2013, både totalt set og i forhold til forbrug pr. m 2. I 2013 er der investeret i alt ca. 5,6 mio. kr. og udført ca. 72 projekter med henblik på at begrænse ressourceforbruget til opvarmning, el og vand. Når man ser samlet på bygningerne, er der i forhold til opvarmning, el og vand i alt opnået en besparelse på ca. 1,0 mio. kr. i 2013 i forhold til Den geografiske kommune Det totale elforbrug er faldet med 1,3 % fra 2012 til Faldet er sket hos både private borgere og i den kommunale drift, mens forbruget fra erhverv er steget lidt. Det faktiske CO2-udslip fra elforbruget er dog steget med 23 % i samme periode, hvilket bl.a. skyldes, at CO2-emmisionsfaktoren i 2012 var særlig lav. Fra 2011 til 2013 er det faktiske CO2-udslip faldet med 4,4 %. Vandforbruget er faldet med ca. 2,5 % fra 2012 til 2013, mens spildprocenten er faldet 9,7 % til 8,8 % af den udpumpede vandmængde. Da en stor del af vandledningerne er gamle, er renoveringstakten blevet sat op for bl.a. at nedbringe spildprocenten. På kloakområdet er indsatsen for bedre at kunne håndtere de større regnmængder ved at blive konkretiseret. I perioden fra 2011 er flere bassiner i Mølleåoplandet ombygget, vejvand er frasepareret fælleskloakken, flere ledningsstrækninger er renoveret og tre klimaprojekter er bevilget som Medfinansieringsprojekter med LTK og Lyngby Boligselskab. Det mest spektakulære klimatilpasningsprojekt er imidlertid Fæstningskanalen, der er gået fra idéfase til projekteringsfase og forventes gennemført i løbet af de kommende fem år. Den samlede mængde husholdningsaffald er faldet med 7,3 % fra 2011 til Faldet skyldes primært et fald i mængden af affald til genanvendelse, mens affald til forbrænding har været nogenlunde konstant. Samlet set blev der i 2012 smidt mindre ud pr indbygger og pr husstand i Lyngby-Taarbæk Kommune end i de øvrige kommuner som gennemsnit. 9

6 Strategisk Energiplan 2013 Lyngby-Taarbæk Kommunes strategiske energiplan er udtryk for en overordnet planlægningsmæssig ramme for kommunens energiforsyning. Planen er ikke lovbestemt, men er udarbejdet for at understøtte en samfundsøkonomisk og miljømæssigt optimal energiforsyning i kommunen. Baggrund Den dominerende varmeforsyningsform i Lyngby-Taarbæk Kommune er individuel naturgas og naturgasfyret blokvarme. Ved at konvertere dele af de naturgasforsynede områder til fjernvarme er det muligt at opnå fordele inden for økonomi (samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi), forsyningssikkerhed og miljø (luftforurening og klimaforhold). Den 27. juni 2011 traf Kommunalbestyrelsen principbeslutning om indførelse af fjernvarme, og den 3. september 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen overordnede målsætninger for varmeforsyningen i Lyngby-Taarbæk Kommune: Varmeforsyningen skal i videst muligt omfang baseres på ikke-fossile brændsler. Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at lade Vestforbrænding stå for den samlede fjernvarmeforsyning i kommunen. Varmeforsyningsplanen har undervejs i processen udviklet sig til Strategisk Energiplan 2013, hvilket skyldes, at planen ikke udelukkende handler om perspektivet for fjernvarme, men om forskellige CO 2 -venlige energiforsyningskilder, heriblandt fjernvarme. Planen er tilgængelig på kommunens hjemmeside Strategisk Energiplan 2013 Planen udpeger bl.a. faser for konvertering til fjernvarme, men handler også om elforsyning, fjernkøling, energibesparelser og transport. Der tilstræbes højst mulig CO 2 -reduktion i varmeforsyningen - klimaneutral varmeforsyning. Anvendelse af lokale energiressourcer prioriteres i det omfang, det er samfundsmæssigt fornuftigt. Kommunen skal være testlaboratorium for nye, grønne og bæredygtige varmeforsyningsteknologier. Energieffektivisering hos alle typer forbrugere - kommunens forvaltninger og institutioner viser vejen. Så mange borgere som muligt skal fjernvarme forsynes. Strategisk Energiplan er en overordnet plan, og udpegningen af faser for konvertering til fjernvarme er vejledende. Detailplanlægningen af, hvornår de enkelte ejendomme vil blive forsynet med fjernvarme, sker ikke igennem Strategisk Energiplan, men via de enkelte projektforslag, som udarbejdes af forsyningsselskaberne og sagsbehandles af kommunen. Projektforslagene afhænger blandt andet af mere detaljerede samfundsøkonomiske analyser og af det praktisk mulige tempo for udrulning af fjernvarmeledninger. Fjernvarme Det første projektforslag (Etape A for fjernvarme til Kgs. Lyngby mv.) fra I/S Vestforbrænding blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 26. september Samme priser for fjernvarme for alle borgere. 11

7 første spadestik - fjernvarme Etape A omfatter i alt 680 kunder og MWh. De 100 største kunder tegner sig for ca. 75 % af det samlede varmebehov i Etape A. Arbejdet med anlæggelsen af hovedledningen til forsyning af Lyngby med fjernvarme blev påbegyndt i slutningen af 2013, og de første kunder vil blive tilsluttet i løbet af første halvår Etape A skal afsluttes inden 5 år fra godkendelsen. Der er ikke tilslutningspligt til fjernvarmen, men projektet er afhængigt af, at der opnås en vis tilslutning. Er tilslutningen for lille i et område, vil fjernvarmenettet ikke blive etableret. Kommunen forventer at modtage projektforslag for Etape B i løbet af Konvertering fra naturgas til kraftvarme er en af de mest effektive måder at reducere CO 2 udslippet på. Det beregnede fald i CO 2 udslippet er tons/år for etape A. Etape A Kunder MWh Etape A i alt Tilbud udsendt januar Underskrevne tilslutningserklæringer Tabel 1: Etape A 12

8 Figur 1: Planer for fjernvarmeudbygning Energirenovering og energibesparelser Kommunens store villakvarterer vil ikke i første omgang blive konverteret til fjernvarme. Derfor tilbydes grundejerforeninger en række arrangementer om energirenovering og alternativ varmeforsyning. Korrekt energirenovering og valg af varmeforsyning kan give store besparelser på energiforbruget og dermed på CO 2 - udledningen. En række grundejerforeninger har takket ja til at få besøg af kommunens varmeplanlægger og Energitjenesten til et arrangement om energirenovering og energibesparelser. I samarbejde med en række nabokommuner er der også holdt et arrangement for boligejere med oliefyr. Her blev de fremmødte borgere vejledt om, hvordan de vælger det rigtige alternativ, når de skal udskifte deres oliefyr. Borgermøde om udskiftning af oliefyr 13

9 Signaturforklaring Risikokort, scenarie 2113 Pris (kr/år) < > Lyngby-Taarbæk kommune 0 0,25 0,5 0,75 1 Kilometer Risikovurdering År x10 0m Konst./tegn TRSV Dato Sagsnr Målforhold 1: Kontrol Godkendt HENT THXS Kortbilagnr Bilag 18 Klar til mere regn i fremtiden De senest års usædvanligt kraftige skybrud har vist, at der er et presserende behov for at by og land tilpasses klimaet for at undgå store tab og gener i fremtiden. Især skybruddene i 2007, 2010 og 2011 står klart i manges erindring. Oversvømmelse ved T-krydset i Virum ved Frederiksdalsvej og Hasselvej efter skybruddet den 2. juli 2011 Klimaforandringer Inden for de næste 100 år viser klimamodellerne, at vi kan forvente 22% mere regn om året. Skybrud vil desuden forekomme oftere og vil være kraftigere end i dag. l Havniveauet i Øresund vil stige, så det om 100 år forventes at stå en meter højere end i dag. De øgede regnmængder vil føre til, at grundvandsstanden stiger, og det bliver ca. 2 grader varmere på årsbasis. Lyngby-Taarbæk Klimatilpasningsmodeller Klima risikokort Klar-Parat-Kommuneplan For at forberede vores samfund på de kommende klimaforandringer, har Lyngby-Taarbæk Kommune ligesom de øvrige kommuner i landet, udarbejdet en klimatilpasningsplan. En klimatilpasningsplan indeholder kort over, hvor i kommunen risikoen for tab og gener ved oversvømmelser er størst, og hvor der bør sættes først ind med forbedringer. Klimatilpasningsplanens retningslinjer for, hvordan byggeri og byplanlægning skal tage hensyn til klimaforandringerne, skrives ind i Kommuneplan Hvor skal vi starte? Der er udpeget 6 fokusområder i kommunen. I samarbejde med Lyngby-Taabæk Forsyning er det foreslået i planen, at der som første prioritet fokuseres på det centrale Lyngby, Virum-Sorgenfri og Sorgenfrigårdområdet. 14

10 Fokusområder fra Klimatilpasningsplanen. Fokus vil i først være på de fuldt optrukne områder. Alle oversvømmelser skal ikke forhindres Klimatilpasningsplanen er et godt redskab til at vurdere, hvor der er behov for at sikre, at regnvandet kan strømme væk, og hvor der er behov for værn mod oversvømmelse fra havet. Meget kan på den måde forudses, og spildevandsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune beskriver, hvordan Lyngby-Taarbæk Forsyning kan opnå det besluttede serviceniveau for spildevandssystemet. På den måde skabes balance mellem de ønskede mål og de omkostninger, der er for at nå dem. Når vandmængderne overstiger serviceniveauet træder kommunens beredskab til med indsats mod skader på personer, ejendom og miljø. Men der er en øvre grænse for, hvad beredskabet kan prioritere ved de store og sjældne vandmængder Store investeringer i klimatilpasning Lyngby-Taarbæk Forsyning vil i de følgende år bruge mange millioner kroner på at forbedre og klimasikre spildevandssystemet i kommunen. Nogle af projekterne udarbejdes som medfinansieringsprojekter, hvor kommunen eller en privat aktør deltager. Kommunen skal se på, hvilket serviceniveau, der skal sættes for håndtering af skybrud. Kommunen vil desuden sammen med de øvrige interessenter undersøge, om sluseanlæggene i Mølleåen kan holde store vandmængder tilbage, når dette er nødvendigt. Hvad kan borgeren selv gøre? Borgere og virksomheder kan medvirke til at aflaste kloakkerne ved at tilbageholde regnvandet på deres egen grund frem for at lede vandet til kloakken. Der kan fx installeres faskiner, regnbede eller regnvandsbeholdere. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at det vil blive muligt at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget ved afkobling af regnvand. Dette træder i kraft med den nye spildevandsplan. 15

11 Eksempler på klimaprojekter i fokusområderne i kommunen Det er borgernes egen opgave at også holde vandet ude af kældre. Dette kan gøres ved at installere højvandslukkere, så kloakvand ikke strømmer ind i kældrene. Kældervægge kan tætnes og kanter omkring lyskasser og trappenedgange kan forhøjes. Det grønne og blå Lyngby-Taarbæk Mange af projekterne med Lokal Afledning af Regnvand (LAR) indebærer en tilbageholdelse af regnvandet i regnbede, åbne bassiner og kanaler. Klimatilpasningen kan på den måde understøtte kommunens mål om at arbejde for, at den grønne kommune også bliver mere blå. Visualisering af anvendelse af den genåbnede Fæstningskanal til af modtage overfladevand fra det centrale Lyngby. Kilde: Lyngby-Taarbæk Forsyning,

12 Klimakommunens resultater CO 2 -status I april 2010 forlængede kommunalbestyrelsen klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, så målet om en årlig CO 2 -reduktion på 2 % nu gælder helt frem til Da ca. 80 % af CO 2 -udslippet fra den kommunale drift kommer fra de kommunale bygninger, er den primære kilde til at nå CO 2 -reduktionsmålet energibesparende tiltag i de kommunale bygninger. Som det ses af tabel 2, lever kommunen fortsat op til klimakommunemålet om en årlig CO 2 -reduktion på 2 %. Havde de faktiske CO 2 -emmisionsfaktorer været brugt, havde der været tale om en stigning på 7 % fra 2012 til CO 2 - STATUS FOR DEN KOMMUNALE DRIFT Tons CO 2 * Kilde Bygninger i alt ** Vejbelysning Vandværk Rensningsanlæg *** Genbrugsstationen Brændstof i alt LTK+LTF LTK samlet CO 2 -udslip i alt LTK+LTF % CO 2 -reduktion LTK+LTF 3,13 % 2,17 % * CO 2 -emissionsfaktor for 2012 er benyttet alle tre år. ** Varmeforbrug til udlejningsejendomme er ikke medtaget, i overensstemmelse med DN s vejledning *** Beregnet som 52 % af forbruget til renseanlæg + hele forbruget til ledningsafdelingen (pumperne) Tabel 2: CO 2 -udslippet fra Lyngby-Taarbæk Kommune som virksomhed CO 2 -belastningen fra elproduktionen (og i mindre grad fra kraftvarmeanlæg) varierer en del fra år til år. I Tabel 2 ses en opgørelse over CO 2 -udslippet fra kommunen som virksomhed. For bedre at kunne sammenligne udviklingen er CO 2 -emissionsfaktorer fra 2012 brugt alle tre år. CO 2 -udslippet fra den kommunale drift er reduceret med 3,13 % fra 2011 til 2012 og med 2,17 % fra 2012 til Brændstofforbruget er i mange tilfælde afhængigt af et bestemt antal biler til f.eks. hjemmeplejen men også af vejret i forbindelse med f.eks. antallet af snerydninger. I Figur 1 ses udviklingen i brændstofforbruget fra den kommunale drift. 17

13 Figur 1: Brændstofforbrug i de kommunale forvaltninger Brændstofforbruget søges nedbragt ved bl.a. at udnytte det eksisterende materiel optimalt ved, at bruge cykler i stedet for biler og siden oktober 2013 ved at udskifte konventionelle biler med elbiler. P.t. er 8 biler erstattet med elbiler, og i løbet af 2014 forventes endnu 9 elbiler at indgå i den kommunale bilflåde. Det totale elforbrug er faldet med 1,3 % fra 2012 til Faldet er sket hos både private borgere og i den kommunale drift, mens forbruget fra erhverv er steget lidt. ELFORBRUGET FRA KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK ENHED Forbrug MWh Boliger Erhverv Kommunale drift I alt Tabel 3: Udviklingen i elforbruget 18

14 Tons CO 2 * * CO 2 mængde pr. MWh, 2009=460 kg, 2010=449 kg og 2011=378 kg, 2012=303, 2013=377. Kilde: Tabel 4: CO2-udledningen fra det totale elforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune CO 2 -udledningen fra det totale elforbrug i kommunen som geografisk enhed I Tabel 4 ses CO 2 -udledningen fra det totale elforbrug fra boliger og erhverv inkl. de kommunale bygninger i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2009 til Fra 2012 til 2013 er den faktiske CO 2 -udledning fra elforbruget steget med ca. 23 %, trods et fald i elforbruget. Dette skyldes, at CO 2 -belastningen fra den elektricitet, der er forbrugt i 2013, er større end i 2012 mindre vind og sol, mere kul og gas! Det bør dog bemærkes, at CO 2 -emmissionsfaktoren i 2012 var særlig lav. Fra 2011 til 2013 er CO 2 -udslippet således faldet med 4,4 %. Elbiler 19

15 Forbrug i den kommunale virksomhed Hvert år opgøres opvarmnings-, el- og vandforbruget for kommunens egne ejendomme og institutioner. Nedenfor er bragt et sammendrag af resultaterne fra Ultimo 2012 er solgt en række udlejningsejendomme, i alt ca m 2, hvilket har betydning for kommunens samlede forbrug af primært vand og varme (lejerne afregner selv deres individuelle elforbrug direkte med el-leverandøren). Hvis man vil vurdere besparelser, er det derfor relevant at se på forbrug pr. m 2 i de ejendomme, LTK ejer i dag. Opvarmning De fleste af kommunens ejendomme og bygninger er opvarmet med naturgas. I Tabel 5 ses det samlede opvarmningsforbrug omregnet til MWh (megawattimer). Opvarmningsforbruget er graddagereguleret, hvorved vejrets skiftende indflydelse på opvarmningsforbruget fjernes. Der har været holdt igen med udskiftning af gaskedler, da dele af kommunen i nær fremtid går over til fjernvarme. Når der konverteres til fjernvarme, betyder det en besparelse i opvarmningsforbrug og i særdeleshed i CO 2 -udledning. Der er dog løbende foretaget energibesparende foranstaltninger Samlet opvarmningsforbrug Tabel 5: Opvarmningsforbrug i MWh Opvarmningsforbruget pr. m 2 er reduceret med 1,5 % fra 2012 til 2013 for alle kommunens ejendomme under ét. På idrætsområdet er sparet 3,1 %, bl.a. fordi fejl på styringen på ventilationsanlæggene i et par af svømmehallerne, der gav store forbrug i 2011 og 2012, er blevet repareret. Figur 2: Udviklingen i opvarmningsforbrug pr. m 2 (etageareal) 20

16 El Der er i kommunens bygninger brugt 421 MWh mindre i 2013 end i Der er sparet 3,0 % kwh/m 2 i LTK s nuværende bygningsmasse. På børne- og idrætsområdet er der sparet 5 % pr. m 2, og hos Arealdrift er der sparet 8 % pr. m 2 på bygninger, bl.a. på grund af den milde vinter. Elforbruget til vejbelysning er også faldet, da renoveringen af kommunens belysningsanlæg nu er afsluttet. Strømforbruget til rensningsanlægget er derimod steget, da det nye MBR-anlæg, der behandler ca. halvdelen af spildevandet, renser vandet til en renere kvalitet end tidligere. ELFORBRUG Bygninger+boldbaner+elbiler Vejbelysning Rensningsanlægget * Vandværket Samlet forbrug * 52 % af forbrug til renseanlæg (LTK s andel)+hele forbruget til spildevand m.m. Tabel 6: Elforbrug i MWh Disse besparelser skal sammenholdes med, at elforbruget for hele landet forventes at stige med 1 % pr. m 2 om året. På Stadsbiblioteket, der står for knap 5 % af kommunens samlede elforbrug, er der brugt 4 % mere strøm i 2013, da køleanlægget kun har fungeret delvis i 2011 og På ældre- og døgninstitutionsområderne er der foretaget en del om- og nybyggeri i perioden, derfor er det svært at konkludere noget på forbruget, men det forventes, at forbruget pr. m 2 vil falde som følge af mere energivenligt byggeri. På Virum Skole har solceller sparet 15 % af strømforbruget i forhold til 2012 og 30 % i forhold til Af større elbesparende foranstaltninger foretaget i årets løb kan nævnes renovering af belysningen på Virum Skole, udskiftning til ventilationsaggregater med elsparemotorer og elspareventilatorer på Træningscenter Fortunen og på Virum Skole omkring mediateket m.m. Figur 3: Udviklingen i elforbruget pr. m 2 (etageareal) 21

17 Vand Vandforbruget i bygninger er fra 2012 til 2013 faldet med 3,2 % pr. m 2. Det mindre vandforbrug skyldes installeringen af automatiske vandmålere i en del større institutioner, og generelt tættere opfølgning via energistyringen. Flere plejehjem er ikke længere kommunalt ejede, men er overgået til boligselskaber, hvilket har medført et mindre kommunalt vandforbrug. Figur 4: Udviklingen i vandforbruget pr. m 2 (etageareal). VANDFORBRUG Bygninger Vandmålere uden for bygninger * Rensningsanlægget Samlet forbrug * Kun målere, hvor LTK betaler forbruget, er medtaget. Tabel 7: Vandforbrug i m 3 Ressourcebegrænsende tiltag Siden 1996 har der eksisteret et energiprojekt med det formål at nedbringe energiforbruget på kommunens ejendomme. Til projektet hører en energipulje til finansiering af ressourcebesparende projekter. I 2013 er der investeret i alt ca. 5,6 mio. kr. og udført ca. 72 projekter med henblik på at begrænse ressourceforbruget til opvarmning, el og vand. Når man ser samlet på bygningerne, har besparelsen i opvarmning, el og vand i alt givet en besparelse på ca. 1,0 mio. kr. i 2013 i forhold til Kommunen har energimærket alle sine bygninger med et areal på mere end 60 m 2. I Energimærkerapporten beskrives en række forslag til energitiltag, der kan udføres for at mindske energiforbruget disse forslag indarbejdes løbende via Energiprojektet, som står for energistyring og energioptimering af bygningerne. 22

18 Når vi færdes i trafikken Trafikudviklingen Kommunen foretager trafiktællinger på kommunens veje. For at følge udviklingen tælles systematisk på udvalgte veje hvert år. Disse veje er bl.a. flere indgangsveje fra nabokommunerne samt veje i bymidten. Der tælles i 1 uge i september måned. Trafikudviklingen fremgår af figur 5. Det ses, at trafikken er faldet med 5 % fra 2009 til 2013, men viser en svag stigning det sidste år. Antallet af indregistrerede personbiler i kommunen viser en stigende tendens. Trafiksikkerhed Figur 6 på side 24, viser udviklingen i antallet af tilskadekomne i trafikken samt målsætning i kommunens Trafiksikkerhedsplan fra Målet er, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med 55 % frem til udgangen af 2015 med udgangspunkt i Der er i 2011 udarbejdet forslag til en trafiksikkerhedsplan. Heri foreslås, at kommunen målretter indsatsen inden for følgende 5 indsatsområder for at reducere antallet af personskader på kommunens vejnet. Uheld i kryds Uheld med cyklister Uheld med unge trafikanter ml år Uheld med ældre på 65 år og mere For høj fart Der er endvidere udarbejdet en sortpletanalyse for de 10 mest uheldsbelastede kryds og strækninger i kommunen. Disse lokaliteter er besigtiget, og der er udarbejdet forslag til forbedringer. Supercykelstier Der er i afsat midler til etablering af 2 cykelsuperstier i kommunen. Allerødruten og Ring 4- ruten. Hensigten er at etablere et overordnet cykelstinet med god fremkommelighed og sikkerhed, så det er attraktivt at benytte for dem, der har ca km til arbejde. Se mere på: Det forventes, at anlæg af supercykelstierne Allerødruten 1- etape og Ring 4-ruten påbegyndes Figur 5: Udviklingen i antallet af personbiler i kommunen. Index 100 =

19 Figur 6: Uheldsstatistik og mål Allerødruten - Ruten igennem Lyngby udgør 2 etaper. 1. etape af ruten går fra kommunegrænsen ved Rudersdal Kommune via Kongevejen og Lyngby Hovedgade til kommunegrænsen til Gentofte Kommune. Da det ikke er muligt at opfylde konceptet for supercykelstier på en delstrækning af Lyngby Hovedgade, er der ansøgt om, at 2. etape af ruten etableres som en alternativ rute vest for S-banen og langs med Lyngby Sø. Langs banen forudsættes stien anlagt på Banedanmarks arealer, og langs Lyngby Sø forløber den foreslåede rute gennem fredede områder og fortidsminder. Det forventes, at 1. etape påbegyndes anlagt efterår 2014, mens 2. etape vil blive anlagt i perioden Ring 4-ruten - der løber fra Lyngby Station via Buddingevej og Engelsborgvej til Gladsaxe Kommune, vil blive forbedret i form af tiltag i kryds samt udvidelse af cykelstien på en strækning ved at indsnævre parkeringsbanen. Det forventes, at Ring 4-ruten anlægges Bevæg dig til skole uden bil! I alt 93 klasser deltog i årets cykelkonkurrence for skoleklasser. I kategorien klassetrin havde seks af klasserne bevæget sig til og fra skole uden bil i hele 98 % af de mulige dage. Der blev trukket lod blandt de seks klasser, og 3.D på Virum Skole løb med sejren og biografbilletterne. Virum skole vandt for 9. år i træk også konkurrencen om at være den skole, som deltog med procentvis flest klasser. Hele ni klasser blandt klassetrin havde bevæget sig til skole uden bil alle dage. Der blev trukket lod blandt de 9 klasser, og 5.A på Hummeltofteskolen vandt biografbilletter til hele klassen. Frisk i trafikken med Cykelskildpadden Skjold Cykelskildpadden Skjold skal lokke børnehavebørn, kommende 0. klasser og forældre i sadlen. Vinderen i 2013 blev majbørnene fra SFO Kongevejens Skole, hvor 62 ud af 72 børn blev bragt eller hentet uden bil i hele maj måned. SUPERCYKELSTIER Tilslutningen til kampagnerne har de seneste år været dalende. Kampagnerne vil derfor blive evalueret og videreudviklet sammen med skoler og elever, så fokus fastholdes, og bilen fravælges.. 24

20 Når vi bruger vand Målsætningerne for vandforsyningen er bl.a. at sikre en god drikkevandskvalitet nu og i fremtiden og at opretholde stor forsyningssikkerhed og lokal vandforsyning. Derfor er Lyngby-Taarbæk Forsyning (LTF) bl.a. gået i gang med at undersøge mulighederne for at indvinde grundvand fra en ny kildeplads i Dyrehaven. Vandforbrug Vandforbruget er faldet med ca. 2,5 % fra 2012 til Tabel 8 viser vandforbruget pr. person pr. dag fra private husstande i Lyngby-Taarbæk Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 7: Vandforbrug HUSHOLDNINGSFORBRUG Årstal Landsgennemsnit Lyngby-Taarbæk Kommune 1/person/dag 1/person/dag Kendes endnu ikke 121 Tabel 8: Vandforbruget fra private husstande Vandspild Spildprocenten er fra 2012 til 2013 faldet fra 9,7 % til 8,8 % af den udpumpede vandmængde. Vandtabet skyldes utætheder på ledningsnettet, akut tab ved større brud på ledningsnettet, målerdifferencer, umålt forbrug til brandslukning og sprinklerprøver. For blandt andet at reducere vandtabet er ledningsnettet blevet opdelt i sektioner, der via målerbrønde kan give oplysninger om flow og tryk og dermed gøre det muligt hurtigere at finde frem til lækager og brud på ledningssystemet. % 10 9,8 9,6 9,4 9,2 9,0 8,8 8,6 8,4 8, Spildprocent Figur 8: Udviklingen i spildprocenten fra 2007 til

21 Vandledningsrenovering Vandledningsrenovering Da en stor del af vandledningerne er gamle, er renoveringstakten blevet sat op for bl.a. at nedbringe spildprocenten, dog er antal km faldet i 2012 og Det skyldes bl.a., at der er brugt ressourcer på at sektionere ledningsnettet. En del af renoveringen omfatter et gammelt og udtjent ledningsnet for nyt forsyningsområde, idet LTF med udgangen af 2013 har overtaget vandforsyningspligten af 38 ejendomme i Brede efter Brede Værk, Nationalmuseet. km ledning Figur 9: Vandledningernes alder 26

22 Figur 9 viser, hvor mange km vandledninger, der er lagt i de forskellige tidsperioder, mens Figur 10 viser, hvor mange meter vandledninger, der er blevet renoveret i perioden fra 2007 til Vandkvalitet Kvaliteten af drikkevandet i Lyngby-Taarbæk Kommune har generelt været tilfredsstillende i Der har fortsat været fokus på at indvinde og distribuere drikkevand af god kvalitet. I 2013 begyndte LTF arbejdet med at indføre Dokumenteret Drikkevandsikkerhed (DDS), som er en metode, der skal sikre, at vandkvaliteten er i orden, idet alle trin i produktionen af drikkevand ricikovurderes. Figur 10: Renoveringstakt for vandledninger På Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside www. ltfh.dk kan resultaterne fra nogle udvalgte vandprøver ses. Det er prøver fra Dybendal og Lyngby Vandværker og en prøve taget på ledningsnettet. 27

23 Når vandet skal væk For at løse kloakforsyningens målsætninger med hensyn til fremtidens klimaforandringer, opfyldelse af vandplanernes mål for vandmiljøet samt hensynet til arbejdsmiljø, sikkerhed og nærmiljø sættes der fokus på Delvis separering med LAR og udbygning af fællessystemet, som opfylder de stillede krav og samtidig er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Strategien tager bl.a. afsæt i: Ved LAR forstås, at regnvandet Vandplanernes skærpede udledningskrav til recipienten, primært Mølleåen, men også Lyngby Sø forsinkes, fordampes og anvendes lokalt anvendes rekreativt i byrummet Klimatilpasning, konkretiseret ved oversvømmels er i 2007 og 2011 nedsives, hvor det ikke skader grundvandet afledes overfladisk i åbne render langs veje og stier Ny viden og holdning til recipientbeskyttelse og oversvømmelser anvendes til andre formål Forslag til fremtidig struktur for bygværker langs Mølleåen fra december 2011 Revideret opfattelse af prioritering af oplande og bassiner Målet er at afskære en del af regnvandet fra fællessystemet og etablere langt billigere åbne regnvandsbassiner og overfladiske anlæg til lokal anvendelse af regnvand. Det opnås ved, at det eksisterende ledningsnet udnyttes bedst muligt, og det tilstræbes, at det ikke opdimensioneres, men at den forøgede vandmængde fra udbygning og klimaforandringer løses ved dels at anvende regnvandet lokalt (LAR) dels at separere det fra spildevandet. Det nuværende afløbssystem består overvejende af almindeligt fællessystem (ca. 70 %). Målet er at fastholde og langsomt udbygge separatsystemet med regnvandsledninger samt introducere LAR-system og derved reducere fællessystemet til ca. 40%. Rensning af spildevandet Mølleåværket, der primært renser spildevand fra Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner, men også fra Gentofte og Rudersdal kommuner, fjerner de stoffer, som er problematiske for miljøet. Det drejer sig om organiske stoffer, nærings-stoffer og miljøfremmede stoffer. Størstedelen af de problematiske stoffer fjernes ved mekanisk, kemisk og biologisk rensning, hvorefter det rensede spildevand ledes til Øresund. Renseanlægget har i 2013 kørt stabilt, og alle afløbskrav er opfyldt. Renovering og udbygning af bassiner Fra 2011 er flere bassiner blevet ombygget til større kapacitet. Det gælder: Brovænget Fortunen Frem 28

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2011 L L Y Y N N G G B B Y Y - - T T A A A A R R B BÆ Æ K K K K O O M M M M U UN N E E

GRØNT REGNSKAB 2011 L L Y Y N N G G B B Y Y - - T T A A A A R R B BÆ Æ K K K K O O M M M M U UN N E E GRØNT REGNSKAB 2011 LLYYNNG G BBY Y- - TTAAAARRBBÆ O MMMM UN EE ÆKK KKO UN Indhold Forord...4 Klimakommunens resultater CO2-status...6 Når vi færdes i trafikken...8 Når vi bruger vand...10 Når vandet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

I det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune.

I det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune. Teknisk notat til Faxe Kommune Sendt per e-mail den 21.9.2016 Til Poul Jensen og Jacob Hald, Faxe Kommune. Fra Faxe Forsyning. Faxe Spildevand A/S CVR-nr. 31 49 83 41 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E GRØNT REGNSKAB 2010 LY N G B Y - TA A R B Æ K KO M M U N E Indhold Forord... 2 Termografering 2010... 4 Klimakommunens resultater CO2-status... 6 Når vi færdes i trafikken... 8 Når vi bruger vand... 10

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Spildevandsplanen

Spildevandsplanen Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere