Regnskab 2013 FORSLAG LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskab 2013 FORSLAG LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE"

Transkript

1 Regnskab 2013 FORSLAG LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

2 Indhold Forord 7 Resumé af Grønt Regnskab Strategisk Energiplan Klar til mere regn i fremtiden 14 Klimakommunens resultater CO 2 -status 6 Forbrug i den kommunale virksomhed 8 Når vi færdes i trafikken 11 Når vi bruger vand 13 Når vandet skal væk 15 Når vi smider ud 17 Når vi bruger naturen 19 Figuroversigt 21 Tabeloversigt 21 5

3

4 FORORD I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi for en bæredygtig fremtid, og vi er glade for, at vi i dette grønne regnskab kan se, at vi er godt på vej i vores bestræbelser på at reducere CO 2 -udslippet og ressourceforbruget i forhold til vand og energi m.m. ledningen fra kommunen som geografisk om- I råde med 20 % i 2020, mens CO 2 -udledningen fra den forslaget til kommunens klimastrategi er der opstillet en række mål - bl.a. at reducere CO 2 -ud- kommunale drift skal reduceres med 2 % om året frem til Da mindre end 5 % af CO 2 -udslippet kommer fra den kommunale drift, er dialog, partnerskab og samarbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre aktører helt afgørende for at nå målet. Vi har det seneste år flyttet fokus fra primært at koncentrere vores indsats om at reducere CO 2 -udslippet fra den kommunale drift til også at styrke samarbejdet med kommunens grundejerforeninger en indsats, vi over tid forventer kan ses på CO 2 -udslippet. Dette er bl.a. sket ved at tilbyde information og arrangementer med fokus på energirenovering og energibesparelser. Hertil kommer, at vi har indgået en række partnerskaber med eksterne klimaaktører om bl.a. indkøb af elbiler og grøn strøm. I regi af Vidensbyen arbejder vi også for at høste synergieffekten af at samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om at finde klimaløsninger til gavn for hele byen. Ph.d.- projektet om den delende by er et eksempel herpå. I Lyngby-Taarbæk Kommunes Grønne Regnskab er det muligt at følge udviklingen på områderne CO 2 -udslip, trafik, drikkevand, spildevand, affald, natur og forbruget i den kommunale virksomhed. Større begivenheder eller kampagner inden for miljø og klima afrapporteres også her. I 2013 vedtog kommunalbestyrelsen en strategisk energiplan, der bl.a. skal sætte rammerne for udrulning af fjernvarme, ligesom arbejdet med at udarbejde en klimatilpasningsplan tog fart. Derfor indledes dette års Grønne Regnskab med en status på disse to projekter. Rigtig god læselyst Sofia Osmani Borgmester 7

5 Resumé af Grønt Regnskab 2013 Kort fortalt blev 2013 et år, hvor det på mange områder lykkedes at reducere ressourceforbruget og belastningen på miljøet til gavn for både klima og miljø. Kommunen som virksomhed Fra 2012 til 2013 er CO 2 -udslippet reduceret med 2,17 %. Klimakommuneaftalens mål om en årlig reduktion på 2 % er således opfyldt i Trafikken på 15 udvalgte veje er faldet med 5% fra 2009 til 2013, men viser en svag stigning det sidste år. Til sammenligning viser antallet af indregistrerede personbiler i kommunen en stigende tendens. El-, vand- og varmeforbrug i den kommunale drift er faldet fra 2012 til 2013, både totalt set og i forhold til forbrug pr. m 2. I 2013 er der investeret i alt ca. 5,6 mio. kr. og udført ca. 72 projekter med henblik på at begrænse ressourceforbruget til opvarmning, el og vand. Når man ser samlet på bygningerne, er der i forhold til opvarmning, el og vand i alt opnået en besparelse på ca. 1,0 mio. kr. i 2013 i forhold til Den geografiske kommune Det totale elforbrug er faldet med 1,3 % fra 2012 til Faldet er sket hos både private borgere og i den kommunale drift, mens forbruget fra erhverv er steget lidt. Det faktiske CO2-udslip fra elforbruget er dog steget med 23 % i samme periode, hvilket bl.a. skyldes, at CO2-emmisionsfaktoren i 2012 var særlig lav. Fra 2011 til 2013 er det faktiske CO2-udslip faldet med 4,4 %. Vandforbruget er faldet med ca. 2,5 % fra 2012 til 2013, mens spildprocenten er faldet 9,7 % til 8,8 % af den udpumpede vandmængde. Da en stor del af vandledningerne er gamle, er renoveringstakten blevet sat op for bl.a. at nedbringe spildprocenten. På kloakområdet er indsatsen for bedre at kunne håndtere de større regnmængder ved at blive konkretiseret. I perioden fra 2011 er flere bassiner i Mølleåoplandet ombygget, vejvand er frasepareret fælleskloakken, flere ledningsstrækninger er renoveret og tre klimaprojekter er bevilget som Medfinansieringsprojekter med LTK og Lyngby Boligselskab. Det mest spektakulære klimatilpasningsprojekt er imidlertid Fæstningskanalen, der er gået fra idéfase til projekteringsfase og forventes gennemført i løbet af de kommende fem år. Den samlede mængde husholdningsaffald er faldet med 7,3 % fra 2011 til Faldet skyldes primært et fald i mængden af affald til genanvendelse, mens affald til forbrænding har været nogenlunde konstant. Samlet set blev der i 2012 smidt mindre ud pr indbygger og pr husstand i Lyngby-Taarbæk Kommune end i de øvrige kommuner som gennemsnit. 9

6 Strategisk Energiplan 2013 Lyngby-Taarbæk Kommunes strategiske energiplan er udtryk for en overordnet planlægningsmæssig ramme for kommunens energiforsyning. Planen er ikke lovbestemt, men er udarbejdet for at understøtte en samfundsøkonomisk og miljømæssigt optimal energiforsyning i kommunen. Baggrund Den dominerende varmeforsyningsform i Lyngby-Taarbæk Kommune er individuel naturgas og naturgasfyret blokvarme. Ved at konvertere dele af de naturgasforsynede områder til fjernvarme er det muligt at opnå fordele inden for økonomi (samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi), forsyningssikkerhed og miljø (luftforurening og klimaforhold). Den 27. juni 2011 traf Kommunalbestyrelsen principbeslutning om indførelse af fjernvarme, og den 3. september 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen overordnede målsætninger for varmeforsyningen i Lyngby-Taarbæk Kommune: Varmeforsyningen skal i videst muligt omfang baseres på ikke-fossile brændsler. Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at lade Vestforbrænding stå for den samlede fjernvarmeforsyning i kommunen. Varmeforsyningsplanen har undervejs i processen udviklet sig til Strategisk Energiplan 2013, hvilket skyldes, at planen ikke udelukkende handler om perspektivet for fjernvarme, men om forskellige CO 2 -venlige energiforsyningskilder, heriblandt fjernvarme. Planen er tilgængelig på kommunens hjemmeside Strategisk Energiplan 2013 Planen udpeger bl.a. faser for konvertering til fjernvarme, men handler også om elforsyning, fjernkøling, energibesparelser og transport. Der tilstræbes højst mulig CO 2 -reduktion i varmeforsyningen - klimaneutral varmeforsyning. Anvendelse af lokale energiressourcer prioriteres i det omfang, det er samfundsmæssigt fornuftigt. Kommunen skal være testlaboratorium for nye, grønne og bæredygtige varmeforsyningsteknologier. Energieffektivisering hos alle typer forbrugere - kommunens forvaltninger og institutioner viser vejen. Så mange borgere som muligt skal fjernvarme forsynes. Strategisk Energiplan er en overordnet plan, og udpegningen af faser for konvertering til fjernvarme er vejledende. Detailplanlægningen af, hvornår de enkelte ejendomme vil blive forsynet med fjernvarme, sker ikke igennem Strategisk Energiplan, men via de enkelte projektforslag, som udarbejdes af forsyningsselskaberne og sagsbehandles af kommunen. Projektforslagene afhænger blandt andet af mere detaljerede samfundsøkonomiske analyser og af det praktisk mulige tempo for udrulning af fjernvarmeledninger. Fjernvarme Det første projektforslag (Etape A for fjernvarme til Kgs. Lyngby mv.) fra I/S Vestforbrænding blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 26. september Samme priser for fjernvarme for alle borgere. 11

7 første spadestik - fjernvarme Etape A omfatter i alt 680 kunder og MWh. De 100 største kunder tegner sig for ca. 75 % af det samlede varmebehov i Etape A. Arbejdet med anlæggelsen af hovedledningen til forsyning af Lyngby med fjernvarme blev påbegyndt i slutningen af 2013, og de første kunder vil blive tilsluttet i løbet af første halvår Etape A skal afsluttes inden 5 år fra godkendelsen. Der er ikke tilslutningspligt til fjernvarmen, men projektet er afhængigt af, at der opnås en vis tilslutning. Er tilslutningen for lille i et område, vil fjernvarmenettet ikke blive etableret. Kommunen forventer at modtage projektforslag for Etape B i løbet af Konvertering fra naturgas til kraftvarme er en af de mest effektive måder at reducere CO 2 udslippet på. Det beregnede fald i CO 2 udslippet er tons/år for etape A. Etape A Kunder MWh Etape A i alt Tilbud udsendt januar Underskrevne tilslutningserklæringer Tabel 1: Etape A 12

8 Figur 1: Planer for fjernvarmeudbygning Energirenovering og energibesparelser Kommunens store villakvarterer vil ikke i første omgang blive konverteret til fjernvarme. Derfor tilbydes grundejerforeninger en række arrangementer om energirenovering og alternativ varmeforsyning. Korrekt energirenovering og valg af varmeforsyning kan give store besparelser på energiforbruget og dermed på CO 2 - udledningen. En række grundejerforeninger har takket ja til at få besøg af kommunens varmeplanlægger og Energitjenesten til et arrangement om energirenovering og energibesparelser. I samarbejde med en række nabokommuner er der også holdt et arrangement for boligejere med oliefyr. Her blev de fremmødte borgere vejledt om, hvordan de vælger det rigtige alternativ, når de skal udskifte deres oliefyr. Borgermøde om udskiftning af oliefyr 13

9 Signaturforklaring Risikokort, scenarie 2113 Pris (kr/år) < > Lyngby-Taarbæk kommune 0 0,25 0,5 0,75 1 Kilometer Risikovurdering År x10 0m Konst./tegn TRSV Dato Sagsnr Målforhold 1: Kontrol Godkendt HENT THXS Kortbilagnr Bilag 18 Klar til mere regn i fremtiden De senest års usædvanligt kraftige skybrud har vist, at der er et presserende behov for at by og land tilpasses klimaet for at undgå store tab og gener i fremtiden. Især skybruddene i 2007, 2010 og 2011 står klart i manges erindring. Oversvømmelse ved T-krydset i Virum ved Frederiksdalsvej og Hasselvej efter skybruddet den 2. juli 2011 Klimaforandringer Inden for de næste 100 år viser klimamodellerne, at vi kan forvente 22% mere regn om året. Skybrud vil desuden forekomme oftere og vil være kraftigere end i dag. l Havniveauet i Øresund vil stige, så det om 100 år forventes at stå en meter højere end i dag. De øgede regnmængder vil føre til, at grundvandsstanden stiger, og det bliver ca. 2 grader varmere på årsbasis. Lyngby-Taarbæk Klimatilpasningsmodeller Klima risikokort Klar-Parat-Kommuneplan For at forberede vores samfund på de kommende klimaforandringer, har Lyngby-Taarbæk Kommune ligesom de øvrige kommuner i landet, udarbejdet en klimatilpasningsplan. En klimatilpasningsplan indeholder kort over, hvor i kommunen risikoen for tab og gener ved oversvømmelser er størst, og hvor der bør sættes først ind med forbedringer. Klimatilpasningsplanens retningslinjer for, hvordan byggeri og byplanlægning skal tage hensyn til klimaforandringerne, skrives ind i Kommuneplan Hvor skal vi starte? Der er udpeget 6 fokusområder i kommunen. I samarbejde med Lyngby-Taabæk Forsyning er det foreslået i planen, at der som første prioritet fokuseres på det centrale Lyngby, Virum-Sorgenfri og Sorgenfrigårdområdet. 14

10 Fokusområder fra Klimatilpasningsplanen. Fokus vil i først være på de fuldt optrukne områder. Alle oversvømmelser skal ikke forhindres Klimatilpasningsplanen er et godt redskab til at vurdere, hvor der er behov for at sikre, at regnvandet kan strømme væk, og hvor der er behov for værn mod oversvømmelse fra havet. Meget kan på den måde forudses, og spildevandsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune beskriver, hvordan Lyngby-Taarbæk Forsyning kan opnå det besluttede serviceniveau for spildevandssystemet. På den måde skabes balance mellem de ønskede mål og de omkostninger, der er for at nå dem. Når vandmængderne overstiger serviceniveauet træder kommunens beredskab til med indsats mod skader på personer, ejendom og miljø. Men der er en øvre grænse for, hvad beredskabet kan prioritere ved de store og sjældne vandmængder Store investeringer i klimatilpasning Lyngby-Taarbæk Forsyning vil i de følgende år bruge mange millioner kroner på at forbedre og klimasikre spildevandssystemet i kommunen. Nogle af projekterne udarbejdes som medfinansieringsprojekter, hvor kommunen eller en privat aktør deltager. Kommunen skal se på, hvilket serviceniveau, der skal sættes for håndtering af skybrud. Kommunen vil desuden sammen med de øvrige interessenter undersøge, om sluseanlæggene i Mølleåen kan holde store vandmængder tilbage, når dette er nødvendigt. Hvad kan borgeren selv gøre? Borgere og virksomheder kan medvirke til at aflaste kloakkerne ved at tilbageholde regnvandet på deres egen grund frem for at lede vandet til kloakken. Der kan fx installeres faskiner, regnbede eller regnvandsbeholdere. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at det vil blive muligt at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget ved afkobling af regnvand. Dette træder i kraft med den nye spildevandsplan. 15

11 Eksempler på klimaprojekter i fokusområderne i kommunen Det er borgernes egen opgave at også holde vandet ude af kældre. Dette kan gøres ved at installere højvandslukkere, så kloakvand ikke strømmer ind i kældrene. Kældervægge kan tætnes og kanter omkring lyskasser og trappenedgange kan forhøjes. Det grønne og blå Lyngby-Taarbæk Mange af projekterne med Lokal Afledning af Regnvand (LAR) indebærer en tilbageholdelse af regnvandet i regnbede, åbne bassiner og kanaler. Klimatilpasningen kan på den måde understøtte kommunens mål om at arbejde for, at den grønne kommune også bliver mere blå. Visualisering af anvendelse af den genåbnede Fæstningskanal til af modtage overfladevand fra det centrale Lyngby. Kilde: Lyngby-Taarbæk Forsyning,

12 Klimakommunens resultater CO 2 -status I april 2010 forlængede kommunalbestyrelsen klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, så målet om en årlig CO 2 -reduktion på 2 % nu gælder helt frem til Da ca. 80 % af CO 2 -udslippet fra den kommunale drift kommer fra de kommunale bygninger, er den primære kilde til at nå CO 2 -reduktionsmålet energibesparende tiltag i de kommunale bygninger. Som det ses af tabel 2, lever kommunen fortsat op til klimakommunemålet om en årlig CO 2 -reduktion på 2 %. Havde de faktiske CO 2 -emmisionsfaktorer været brugt, havde der været tale om en stigning på 7 % fra 2012 til CO 2 - STATUS FOR DEN KOMMUNALE DRIFT Tons CO 2 * Kilde Bygninger i alt ** Vejbelysning Vandværk Rensningsanlæg *** Genbrugsstationen Brændstof i alt LTK+LTF LTK samlet CO 2 -udslip i alt LTK+LTF % CO 2 -reduktion LTK+LTF 3,13 % 2,17 % * CO 2 -emissionsfaktor for 2012 er benyttet alle tre år. ** Varmeforbrug til udlejningsejendomme er ikke medtaget, i overensstemmelse med DN s vejledning *** Beregnet som 52 % af forbruget til renseanlæg + hele forbruget til ledningsafdelingen (pumperne) Tabel 2: CO 2 -udslippet fra Lyngby-Taarbæk Kommune som virksomhed CO 2 -belastningen fra elproduktionen (og i mindre grad fra kraftvarmeanlæg) varierer en del fra år til år. I Tabel 2 ses en opgørelse over CO 2 -udslippet fra kommunen som virksomhed. For bedre at kunne sammenligne udviklingen er CO 2 -emissionsfaktorer fra 2012 brugt alle tre år. CO 2 -udslippet fra den kommunale drift er reduceret med 3,13 % fra 2011 til 2012 og med 2,17 % fra 2012 til Brændstofforbruget er i mange tilfælde afhængigt af et bestemt antal biler til f.eks. hjemmeplejen men også af vejret i forbindelse med f.eks. antallet af snerydninger. I Figur 1 ses udviklingen i brændstofforbruget fra den kommunale drift. 17

13 Figur 1: Brændstofforbrug i de kommunale forvaltninger Brændstofforbruget søges nedbragt ved bl.a. at udnytte det eksisterende materiel optimalt ved, at bruge cykler i stedet for biler og siden oktober 2013 ved at udskifte konventionelle biler med elbiler. P.t. er 8 biler erstattet med elbiler, og i løbet af 2014 forventes endnu 9 elbiler at indgå i den kommunale bilflåde. Det totale elforbrug er faldet med 1,3 % fra 2012 til Faldet er sket hos både private borgere og i den kommunale drift, mens forbruget fra erhverv er steget lidt. ELFORBRUGET FRA KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK ENHED Forbrug MWh Boliger Erhverv Kommunale drift I alt Tabel 3: Udviklingen i elforbruget 18

14 Tons CO 2 * * CO 2 mængde pr. MWh, 2009=460 kg, 2010=449 kg og 2011=378 kg, 2012=303, 2013=377. Kilde: Tabel 4: CO2-udledningen fra det totale elforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune CO 2 -udledningen fra det totale elforbrug i kommunen som geografisk enhed I Tabel 4 ses CO 2 -udledningen fra det totale elforbrug fra boliger og erhverv inkl. de kommunale bygninger i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2009 til Fra 2012 til 2013 er den faktiske CO 2 -udledning fra elforbruget steget med ca. 23 %, trods et fald i elforbruget. Dette skyldes, at CO 2 -belastningen fra den elektricitet, der er forbrugt i 2013, er større end i 2012 mindre vind og sol, mere kul og gas! Det bør dog bemærkes, at CO 2 -emmissionsfaktoren i 2012 var særlig lav. Fra 2011 til 2013 er CO 2 -udslippet således faldet med 4,4 %. Elbiler 19

15 Forbrug i den kommunale virksomhed Hvert år opgøres opvarmnings-, el- og vandforbruget for kommunens egne ejendomme og institutioner. Nedenfor er bragt et sammendrag af resultaterne fra Ultimo 2012 er solgt en række udlejningsejendomme, i alt ca m 2, hvilket har betydning for kommunens samlede forbrug af primært vand og varme (lejerne afregner selv deres individuelle elforbrug direkte med el-leverandøren). Hvis man vil vurdere besparelser, er det derfor relevant at se på forbrug pr. m 2 i de ejendomme, LTK ejer i dag. Opvarmning De fleste af kommunens ejendomme og bygninger er opvarmet med naturgas. I Tabel 5 ses det samlede opvarmningsforbrug omregnet til MWh (megawattimer). Opvarmningsforbruget er graddagereguleret, hvorved vejrets skiftende indflydelse på opvarmningsforbruget fjernes. Der har været holdt igen med udskiftning af gaskedler, da dele af kommunen i nær fremtid går over til fjernvarme. Når der konverteres til fjernvarme, betyder det en besparelse i opvarmningsforbrug og i særdeleshed i CO 2 -udledning. Der er dog løbende foretaget energibesparende foranstaltninger Samlet opvarmningsforbrug Tabel 5: Opvarmningsforbrug i MWh Opvarmningsforbruget pr. m 2 er reduceret med 1,5 % fra 2012 til 2013 for alle kommunens ejendomme under ét. På idrætsområdet er sparet 3,1 %, bl.a. fordi fejl på styringen på ventilationsanlæggene i et par af svømmehallerne, der gav store forbrug i 2011 og 2012, er blevet repareret. Figur 2: Udviklingen i opvarmningsforbrug pr. m 2 (etageareal) 20

16 El Der er i kommunens bygninger brugt 421 MWh mindre i 2013 end i Der er sparet 3,0 % kwh/m 2 i LTK s nuværende bygningsmasse. På børne- og idrætsområdet er der sparet 5 % pr. m 2, og hos Arealdrift er der sparet 8 % pr. m 2 på bygninger, bl.a. på grund af den milde vinter. Elforbruget til vejbelysning er også faldet, da renoveringen af kommunens belysningsanlæg nu er afsluttet. Strømforbruget til rensningsanlægget er derimod steget, da det nye MBR-anlæg, der behandler ca. halvdelen af spildevandet, renser vandet til en renere kvalitet end tidligere. ELFORBRUG Bygninger+boldbaner+elbiler Vejbelysning Rensningsanlægget * Vandværket Samlet forbrug * 52 % af forbrug til renseanlæg (LTK s andel)+hele forbruget til spildevand m.m. Tabel 6: Elforbrug i MWh Disse besparelser skal sammenholdes med, at elforbruget for hele landet forventes at stige med 1 % pr. m 2 om året. På Stadsbiblioteket, der står for knap 5 % af kommunens samlede elforbrug, er der brugt 4 % mere strøm i 2013, da køleanlægget kun har fungeret delvis i 2011 og På ældre- og døgninstitutionsområderne er der foretaget en del om- og nybyggeri i perioden, derfor er det svært at konkludere noget på forbruget, men det forventes, at forbruget pr. m 2 vil falde som følge af mere energivenligt byggeri. På Virum Skole har solceller sparet 15 % af strømforbruget i forhold til 2012 og 30 % i forhold til Af større elbesparende foranstaltninger foretaget i årets løb kan nævnes renovering af belysningen på Virum Skole, udskiftning til ventilationsaggregater med elsparemotorer og elspareventilatorer på Træningscenter Fortunen og på Virum Skole omkring mediateket m.m. Figur 3: Udviklingen i elforbruget pr. m 2 (etageareal) 21

17 Vand Vandforbruget i bygninger er fra 2012 til 2013 faldet med 3,2 % pr. m 2. Det mindre vandforbrug skyldes installeringen af automatiske vandmålere i en del større institutioner, og generelt tættere opfølgning via energistyringen. Flere plejehjem er ikke længere kommunalt ejede, men er overgået til boligselskaber, hvilket har medført et mindre kommunalt vandforbrug. Figur 4: Udviklingen i vandforbruget pr. m 2 (etageareal). VANDFORBRUG Bygninger Vandmålere uden for bygninger * Rensningsanlægget Samlet forbrug * Kun målere, hvor LTK betaler forbruget, er medtaget. Tabel 7: Vandforbrug i m 3 Ressourcebegrænsende tiltag Siden 1996 har der eksisteret et energiprojekt med det formål at nedbringe energiforbruget på kommunens ejendomme. Til projektet hører en energipulje til finansiering af ressourcebesparende projekter. I 2013 er der investeret i alt ca. 5,6 mio. kr. og udført ca. 72 projekter med henblik på at begrænse ressourceforbruget til opvarmning, el og vand. Når man ser samlet på bygningerne, har besparelsen i opvarmning, el og vand i alt givet en besparelse på ca. 1,0 mio. kr. i 2013 i forhold til Kommunen har energimærket alle sine bygninger med et areal på mere end 60 m 2. I Energimærkerapporten beskrives en række forslag til energitiltag, der kan udføres for at mindske energiforbruget disse forslag indarbejdes løbende via Energiprojektet, som står for energistyring og energioptimering af bygningerne. 22

18 Når vi færdes i trafikken Trafikudviklingen Kommunen foretager trafiktællinger på kommunens veje. For at følge udviklingen tælles systematisk på udvalgte veje hvert år. Disse veje er bl.a. flere indgangsveje fra nabokommunerne samt veje i bymidten. Der tælles i 1 uge i september måned. Trafikudviklingen fremgår af figur 5. Det ses, at trafikken er faldet med 5 % fra 2009 til 2013, men viser en svag stigning det sidste år. Antallet af indregistrerede personbiler i kommunen viser en stigende tendens. Trafiksikkerhed Figur 6 på side 24, viser udviklingen i antallet af tilskadekomne i trafikken samt målsætning i kommunens Trafiksikkerhedsplan fra Målet er, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med 55 % frem til udgangen af 2015 med udgangspunkt i Der er i 2011 udarbejdet forslag til en trafiksikkerhedsplan. Heri foreslås, at kommunen målretter indsatsen inden for følgende 5 indsatsområder for at reducere antallet af personskader på kommunens vejnet. Uheld i kryds Uheld med cyklister Uheld med unge trafikanter ml år Uheld med ældre på 65 år og mere For høj fart Der er endvidere udarbejdet en sortpletanalyse for de 10 mest uheldsbelastede kryds og strækninger i kommunen. Disse lokaliteter er besigtiget, og der er udarbejdet forslag til forbedringer. Supercykelstier Der er i afsat midler til etablering af 2 cykelsuperstier i kommunen. Allerødruten og Ring 4- ruten. Hensigten er at etablere et overordnet cykelstinet med god fremkommelighed og sikkerhed, så det er attraktivt at benytte for dem, der har ca km til arbejde. Se mere på: Det forventes, at anlæg af supercykelstierne Allerødruten 1- etape og Ring 4-ruten påbegyndes Figur 5: Udviklingen i antallet af personbiler i kommunen. Index 100 =

19 Figur 6: Uheldsstatistik og mål Allerødruten - Ruten igennem Lyngby udgør 2 etaper. 1. etape af ruten går fra kommunegrænsen ved Rudersdal Kommune via Kongevejen og Lyngby Hovedgade til kommunegrænsen til Gentofte Kommune. Da det ikke er muligt at opfylde konceptet for supercykelstier på en delstrækning af Lyngby Hovedgade, er der ansøgt om, at 2. etape af ruten etableres som en alternativ rute vest for S-banen og langs med Lyngby Sø. Langs banen forudsættes stien anlagt på Banedanmarks arealer, og langs Lyngby Sø forløber den foreslåede rute gennem fredede områder og fortidsminder. Det forventes, at 1. etape påbegyndes anlagt efterår 2014, mens 2. etape vil blive anlagt i perioden Ring 4-ruten - der løber fra Lyngby Station via Buddingevej og Engelsborgvej til Gladsaxe Kommune, vil blive forbedret i form af tiltag i kryds samt udvidelse af cykelstien på en strækning ved at indsnævre parkeringsbanen. Det forventes, at Ring 4-ruten anlægges Bevæg dig til skole uden bil! I alt 93 klasser deltog i årets cykelkonkurrence for skoleklasser. I kategorien klassetrin havde seks af klasserne bevæget sig til og fra skole uden bil i hele 98 % af de mulige dage. Der blev trukket lod blandt de seks klasser, og 3.D på Virum Skole løb med sejren og biografbilletterne. Virum skole vandt for 9. år i træk også konkurrencen om at være den skole, som deltog med procentvis flest klasser. Hele ni klasser blandt klassetrin havde bevæget sig til skole uden bil alle dage. Der blev trukket lod blandt de 9 klasser, og 5.A på Hummeltofteskolen vandt biografbilletter til hele klassen. Frisk i trafikken med Cykelskildpadden Skjold Cykelskildpadden Skjold skal lokke børnehavebørn, kommende 0. klasser og forældre i sadlen. Vinderen i 2013 blev majbørnene fra SFO Kongevejens Skole, hvor 62 ud af 72 børn blev bragt eller hentet uden bil i hele maj måned. SUPERCYKELSTIER Tilslutningen til kampagnerne har de seneste år været dalende. Kampagnerne vil derfor blive evalueret og videreudviklet sammen med skoler og elever, så fokus fastholdes, og bilen fravælges.. 24

20 Når vi bruger vand Målsætningerne for vandforsyningen er bl.a. at sikre en god drikkevandskvalitet nu og i fremtiden og at opretholde stor forsyningssikkerhed og lokal vandforsyning. Derfor er Lyngby-Taarbæk Forsyning (LTF) bl.a. gået i gang med at undersøge mulighederne for at indvinde grundvand fra en ny kildeplads i Dyrehaven. Vandforbrug Vandforbruget er faldet med ca. 2,5 % fra 2012 til Tabel 8 viser vandforbruget pr. person pr. dag fra private husstande i Lyngby-Taarbæk Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 7: Vandforbrug HUSHOLDNINGSFORBRUG Årstal Landsgennemsnit Lyngby-Taarbæk Kommune 1/person/dag 1/person/dag Kendes endnu ikke 121 Tabel 8: Vandforbruget fra private husstande Vandspild Spildprocenten er fra 2012 til 2013 faldet fra 9,7 % til 8,8 % af den udpumpede vandmængde. Vandtabet skyldes utætheder på ledningsnettet, akut tab ved større brud på ledningsnettet, målerdifferencer, umålt forbrug til brandslukning og sprinklerprøver. For blandt andet at reducere vandtabet er ledningsnettet blevet opdelt i sektioner, der via målerbrønde kan give oplysninger om flow og tryk og dermed gøre det muligt hurtigere at finde frem til lækager og brud på ledningssystemet. % 10 9,8 9,6 9,4 9,2 9,0 8,8 8,6 8,4 8, Spildprocent Figur 8: Udviklingen i spildprocenten fra 2007 til

21 Vandledningsrenovering Vandledningsrenovering Da en stor del af vandledningerne er gamle, er renoveringstakten blevet sat op for bl.a. at nedbringe spildprocenten, dog er antal km faldet i 2012 og Det skyldes bl.a., at der er brugt ressourcer på at sektionere ledningsnettet. En del af renoveringen omfatter et gammelt og udtjent ledningsnet for nyt forsyningsområde, idet LTF med udgangen af 2013 har overtaget vandforsyningspligten af 38 ejendomme i Brede efter Brede Værk, Nationalmuseet. km ledning Figur 9: Vandledningernes alder 26

22 Figur 9 viser, hvor mange km vandledninger, der er lagt i de forskellige tidsperioder, mens Figur 10 viser, hvor mange meter vandledninger, der er blevet renoveret i perioden fra 2007 til Vandkvalitet Kvaliteten af drikkevandet i Lyngby-Taarbæk Kommune har generelt været tilfredsstillende i Der har fortsat været fokus på at indvinde og distribuere drikkevand af god kvalitet. I 2013 begyndte LTF arbejdet med at indføre Dokumenteret Drikkevandsikkerhed (DDS), som er en metode, der skal sikre, at vandkvaliteten er i orden, idet alle trin i produktionen af drikkevand ricikovurderes. Figur 10: Renoveringstakt for vandledninger På Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside www. ltfh.dk kan resultaterne fra nogle udvalgte vandprøver ses. Det er prøver fra Dybendal og Lyngby Vandværker og en prøve taget på ledningsnettet. 27

23 Når vandet skal væk For at løse kloakforsyningens målsætninger med hensyn til fremtidens klimaforandringer, opfyldelse af vandplanernes mål for vandmiljøet samt hensynet til arbejdsmiljø, sikkerhed og nærmiljø sættes der fokus på Delvis separering med LAR og udbygning af fællessystemet, som opfylder de stillede krav og samtidig er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Strategien tager bl.a. afsæt i: Ved LAR forstås, at regnvandet Vandplanernes skærpede udledningskrav til recipienten, primært Mølleåen, men også Lyngby Sø forsinkes, fordampes og anvendes lokalt anvendes rekreativt i byrummet Klimatilpasning, konkretiseret ved oversvømmels er i 2007 og 2011 nedsives, hvor det ikke skader grundvandet afledes overfladisk i åbne render langs veje og stier Ny viden og holdning til recipientbeskyttelse og oversvømmelser anvendes til andre formål Forslag til fremtidig struktur for bygværker langs Mølleåen fra december 2011 Revideret opfattelse af prioritering af oplande og bassiner Målet er at afskære en del af regnvandet fra fællessystemet og etablere langt billigere åbne regnvandsbassiner og overfladiske anlæg til lokal anvendelse af regnvand. Det opnås ved, at det eksisterende ledningsnet udnyttes bedst muligt, og det tilstræbes, at det ikke opdimensioneres, men at den forøgede vandmængde fra udbygning og klimaforandringer løses ved dels at anvende regnvandet lokalt (LAR) dels at separere det fra spildevandet. Det nuværende afløbssystem består overvejende af almindeligt fællessystem (ca. 70 %). Målet er at fastholde og langsomt udbygge separatsystemet med regnvandsledninger samt introducere LAR-system og derved reducere fællessystemet til ca. 40%. Rensning af spildevandet Mølleåværket, der primært renser spildevand fra Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner, men også fra Gentofte og Rudersdal kommuner, fjerner de stoffer, som er problematiske for miljøet. Det drejer sig om organiske stoffer, nærings-stoffer og miljøfremmede stoffer. Størstedelen af de problematiske stoffer fjernes ved mekanisk, kemisk og biologisk rensning, hvorefter det rensede spildevand ledes til Øresund. Renseanlægget har i 2013 kørt stabilt, og alle afløbskrav er opfyldt. Renovering og udbygning af bassiner Fra 2011 er flere bassiner blevet ombygget til større kapacitet. Det gælder: Brovænget Fortunen Frem 28

GRØNT REGNSKAB 2011 L L Y Y N N G G B B Y Y - - T T A A A A R R B BÆ Æ K K K K O O M M M M U UN N E E

GRØNT REGNSKAB 2011 L L Y Y N N G G B B Y Y - - T T A A A A R R B BÆ Æ K K K K O O M M M M U UN N E E GRØNT REGNSKAB 2011 LLYYNNG G BBY Y- - TTAAAARRBBÆ O MMMM UN EE ÆKK KKO UN Indhold Forord...4 Klimakommunens resultater CO2-status...6 Når vi færdes i trafikken...8 Når vi bruger vand...10 Når vandet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E GRØNT REGNSKAB 2010 LY N G B Y - TA A R B Æ K KO M M U N E Indhold Forord... 2 Termografering 2010... 4 Klimakommunens resultater CO2-status... 6 Når vi færdes i trafikken... 8 Når vi bruger vand... 10

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Fotograf: Iben Bolling Kaufmann med flere Design/Tryk: Rosendahls A/S Oplag: 200 stk.

Fotograf: Iben Bolling Kaufmann med flere Design/Tryk: Rosendahls A/S Oplag: 200 stk. Årsberetning 2013 2 Fotograf: Iben Bolling Kaufmann med flere Design/Tryk: Rosendahls A/S Oplag: 200 stk. Indhold 05 Forord 06 Året, der gik 06 Året, der kommer 07 Økonomi 08 Økonomisk udvikling 10 Vandpriser

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner:

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Kommunen er forsyningsmyndighed vedr. vand, varme, kloak og affald. Det er imidlertid private vandværker, SEAS-NVE, Solrød Fjernvarmeselskab og Hovedstadens Naturgasselskab der leverer vand, elektricitet,

Læs mere

Årsberetning 2014. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Mølleåværket A/S

Årsberetning 2014. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Mølleåværket A/S Årsberetning 2014 Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Mølleåværket A/S Lyngby-Taarbæk Forsyning lægger stor vægt på initiativer, der beskytter områdets natur. Forsidefoto: Mølleåværket er Nordeuropas mest avancerede

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere