Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Holmehusene Holmegaardsbakken Ringkøbing

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på kvadratkilometer. Kommunen har godt indbyggere. Kommunen består af byer, landsbyer og landområder med hver deres særpræg. De største byer er Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk, hvor godt halvdelen af indbyggerne bor. Resten bor i de mange større og mindre landsbyer - eller direkte på landet. Kommunens administration er delt op i 6 fagområder, hvor Sundhed og Omsorg er det ene. Hvert fagområde løser opgaver på hvert sit faglige område. Sundhed og Omsorg omfatter hjemmepleje/hjemmesygepleje, et antal plejehjem/ældrecentre, 5 dagcentre, Holmehusene, Sundhedscenter Vest, Hjælpemiddeldepot samt Faglig Drift og udvikling. Se evt. mere under: Holmehusene består af to afdelinger, hus 28 og hus 30. Holmehusene er bosteder, som henvender sig til voksne borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som følge af en erhvervet hjerneskade, herunder demens, med udadreagerende/problemskabende adfærd. Læs mere om Holmehusene på deres hjemmeside: Den studerende vil være tilknyttet hus 28. Personalegruppen er bredt sammensat. Der er pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt en sygeplejerske. Der er i perioder tæt samarbejde med Gerontopsykiatrisk afd. Bostedet modtager supervision hver 6. uge af en superviser fra Center for Kommunikation. Kommunens pædagogiske konsulent er tilknyttet huset. 2/8

3 Den kliniske vejleder, der er tilknyttet Hus 28, er demenskoordinator Kirsten Holmgaard. Kirsten er uddannet sygeplejerske og klinisk vejleder og vil komme i Hus 28 som minimum 1 gang ugentligt samt efter behov. Den daglige vejledning udføres primært af Estrid Laursen, som er uddannet sygeplejerske og har været på Holmehusene i 2 år. Estrid har et diplommodul i Aldring og Demens. Estrid har arbejdet i psykiatrien gennem flere år. 3 Sygeplejefaglige forhold Temaet i 4. semester er: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Temaet retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i både professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Der arbejdes med patienter/borgeres oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sundhedspleje og sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. Patient-/borger kategorier I Hus 28 er der plads til 7 beboere, som oftest har et kompleks sygdomsbillede, som kan omfatte flere kroniske sygdomme. Det er især ældre mennesker med en erhvervet hjerneskade på baggrund af et langvarigt misbrug eller et traume. Det er mennesker med forskellige demensdiagnoser. Det er mennesker med dobbelt-diagnoser, hvor beboeren har flere diagnoser end demens. Det kan f.eks. være depression eller en bipolar lidelse. Det kan også være mennesker med en personlighedsforstyrrelse koblet sammen med en fysisk sygdom. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der arbejdes med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab knyttet til sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til Virginia Hendersons behovsområder: At trække vejret normalt At spise og drikke i nødvendigt omfang 3/8

4 At udskille kroppens affaldsprodukter At skifte og bevare en ønskelig stilling At sove og hvile At vælge passende tøj samt klæde sig af og på At holde kropstemperaturen inden for normale grænser ved at justere påklædningen og regulere omgivelserne At holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden At undgå farer i omgivelserne og undgå at skade andre At kommunikere med andre Tilbede i overensstemmelse med sin tro Arbejde på en sådan måde, at det giver en følelse af fuldførelse Lege eller deltage i forskellige formere for adspredelse Lære, opdage eller tilfredsstille sin nysgerrighed, så det fører til normal udvikling og sundhed og brug af tilrådighedsstående sundhedshjælpeforanstaltninger Flere af beboerne kan ikke give udtryk for behov, og personalet skal derfor være ekstra opmærksomme på de signaler, som beboeren giver både verbale og nonverbale. Samtidig med afklaring af fysiologiske behov og evt. sygeplejefaglige problemstillinger er der fokus på at bevare og styrke beboernes mentale sundhed. Med udgangspunkt i teoretisk viden om etisk kodeks, kommunikation, vejledning og undervisning arbejdes med mødet med den enkelte beboer med det formål at etablere en god relation og være i stand til: At afdække de sundhedspædagogiske opgaver i relation til beboernes behov At vejlede f.eks. vedr. træning og rehabilitering, sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge At afdække beboernes forskellige mestringsstrategier og hvilke faktorer, der har indflydelse herpå At understøtte positiv samvær med andre beboere At drøfte etiske dilemmaer, f.eks. selvbestemmelse kontra omsorgssvigt At kende, overveje og bruge regler for magtanvendelse At kende og anvende tilgang til den enkelte beboer, så denne oplever størst mulig velbehag, trivsel og livskvalitet At sikre, at stimuli afpasses efter beboeren Medicinhåndtering sker indenfor en rammeordination og rammedelegering og der henvises til dokumentet fra Via, Sygeplejerskeuddannelsen: Sygeplejestuderendes og kliniske uddannelsessteders ansvar ved studerendes medicinhåndtering og behandling med blodkomponenter. Link: mponenter.pdf 4/8

5 Til afslutning kan siges, at du som studerende skal arbejde med din faglige viden, herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold samt etik og værdier. Der vil være mulighed for at arbejde med den grundlæggende sygepleje og rig mulighed for at arbejde med situationsbestemt kommunikation og tilegne dig viden om, hvordan man hele tiden observerer og har øje for forandringer, især hos disse beboere, hvor mange ikke kan give udtryk for deres behov. Omsorgen, vejledningen og kommunikationen må nødvendigvis være 100% personcentreret hos disse beboere. I din kliniske beslutningstagen har du rig mulighed for at inddrage dine observationer/data og dit faglige skøn. Der vil efterfølgende være tale om at handle på dette. Metoder i klinisk praksis Der arbejdes ud fra Low Arousal pædagogik, som er en konfliktnedtrappende tilgang til problemskabende adfærd. Der anvendes den motiverende samtale. Der arbejdes med personcentreret omsorg, bl.a. ud fra Tom Kitwoods analysemodel. Refleksion og vidensdeling er en stor del af det daglige arbejde. Der er tværfaglige konferencer hver 6. uge med drøftelse af beboernes problemstillinger. På bostedet anvendes elektronisk omsorgs- og dokumentationssystem, Fælles Sprog III (Nexus). Der udarbejdes pædagogiske handleplaner. Der arbejdes med fælles medicinkort (FMK), som sikrer korrekt medicinafstemning. Der bliver ved behov lavet sygeplejefaglig udredning ud fra Virginia Hendersons behovsområder, som udmønter sig i en handleplan. Der findes kliniske retningslinjer og procedurer på kommunens intranet RKSK Forum samt retningslinjer fra andre relevante samarbejdspartnere. Alle beboere på bostedet bliver screenet på relevante områder. Der benyttes TOBS, ISBAR, ernæringsscreening, vejning m.m. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb 5/8

6 Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Læringsudbytter er beskrevet i semesterbeskrivelsen for 4. semester. Nedenfor vil vi kort beskrive nogle af de uddannelsesaktiviteter, vi mener, der kan hjælpe dig med at opnå læringsudbyttet for semestret. Du får rig mulighed for at anvende klinisk beslutningstagen og situationsbestemt kommunikation i samspil med beboerne. Ligeledes med kolleger både tværprofessionelt og tværsektorielt. Der kan være kontakt til bl.a. praktiserende læge og Center for Kommunikation. Model for praktisk færdighedsudøvelse som læringsredskab: Model for praktisk færdighedsudøvelse (udviklet af Torunn Bjørk) anvendes som læringsredskab. Læringsredskab betyder i denne sammenhæng redskab til undervisning, vejledning, refleksion og evaluering. Modellen kan bruges af dig selv, men også i et samspil mellem dig, vejledere og andre studerende. POMI-modellen: POMI-modellen er en sygeplejefaglig professionsmodel til kvalificering af kliniske beslutninger. Modellen muliggør, at fag fra human-, natur-, samfund- og sundhedsvidenskaberne støtter op om sygeplejen og hvordan disse kan bruges i sygeplejen. Hørdam og Pedersen (2008) Side 11 Klinisk lederskab: Der anvendes klinisk lederskab af borgernes pleje- og behandlingsforløb i samspil med øvrige fagprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring. Du modtages og introduceres af den daglige vejleder. Den daglige vejleder, den kliniske vejleder og den studerende er i samarbejde ansvarlig for at tilrettelægge og justere den kliniske periode ud fra læringsbehov. 6/8

7 Daglig vejleder, klinisk vejleder og studerende aftaler tider for f.eks. refleksion. Det kan blive aktuelt at deltage i aften- eller weekendarbejde Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 7/8

8 På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dette svarer til ca. 300 ( ) sider til uddannelsesstedet og ca. 150 ( ) sider til dig som studerende. Pensumlisten lægges i Praktikportalen. Vi regner med, at du undervejs i studieforløbet færdiggør din del af pensumlisten. Kommunen anvender desuden KvaliCares e-learningsmoduler. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8