Årsberetning Årsberetning Side 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning Årsberetning Side 1"

Transkript

1 Årsberetning 2014 Årsberetning Side 1

2 Beretningsdel 1 Indledende kapitler... 3 Borgmesterens forord... 4 Ledelsens påtegning... 6 Den uafhængige revisors erklæring... 7 Kommuneoplysninger... 8 Næstved Byråd ( )... 9 Indledning Økonomiske resultater Beretningsdel 2 Udvalgsopdelte kapitler Økonomiudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget Omsorgsudvalget Børne- og Skoleudvalget Kulturudvalget Teknisk Udvalg Ejendomsudvalget Beredskabskommissionen Regnskabsdel Anvendt regnskabspraksis for årsregnskab Regnskab Noter Bilagssamling Årsberetning Side 2

3 Beretningsdel 1 Indledende kapitler Årsberetning Side 3

4 Borgmesterens forord Du sidder nu med Næstved Kommunes årsberetning for Årsberetningen fremstiller kommunens regnskab på en tilgængelig måde med korte beskrivelser af de enkelte områder og med mulighed for at dykke længere ned i regnskabsresultaterne i den tilhørende bilagssamling. Det er andet år, at årsberetningen udgives i dette format, så den er fortsat i sin spæde start og vil blive videreudviklet i de kommende år. Jeg håber, beretningen kan være med til hurtigt at skabe et overblik over kommunens regnskab. Regnskabet for 2014 bærer præg af, at Næstved Kommune fortsat har udfordringer med økonomien på nogle områder, specielt Handicap, Psykiatri samt Børn og Unge, hvor der er store merforbrug. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, og der arbejdes målrettet og konsekvent på at bringe alle områder i balance i de kommende år. Regnskabet viser også, at der har været store udfordringer i forhold til likviditeten i Næstved Kommune har i en periode ligget som den kommune i landet, der har haft den laveste likviditet pr. indbygger, hvilket også betød, at kommunen i foråret 2014 modtog et bekymringsbrev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet omkring likviditeten. Der har været og er fortsat stærkt fokus på at få rettet op på likviditeten, da det er meget afgørende for vores handlemuligheder som kommune, at der er penge på bogen, så det er positivt, at likviditeten langsomt begynder at stige. Der er blevet lagt 82 millioner kroner i kommunekassen i løbet af Det er både tilfredsstillende og nødvendigt. Kommunens gennemsnitslikviditet er fortsat lav og den endte på 55 millioner kroner ved årets udgang, men er i vækst. Likviditetsprognosen forudser en fortsat vækst igennem hele Trods de økonomiske udfordringer har 2014 budt på mange spændende tiltag og oplevelser i kommunen. Det vil ikke være muligt at nævne alle her, så jeg vil blot fremhæve nogle få i dette forord. Med nytåret 2014 kom også en ny kontanthjælpsreform, der uden tvivl har betydet, at en del af borgerne har været nødt til at spænde livremmen ind. Derfor oprettede Næstved Kommune i slutningen af januar 2014 enheden Budgettjek, der er en økonomisk rådgivningsenhed, der skal hjælpe borgerne med at få pengene til at slå til. Næstved var en af de første kommuner, der oprettede en sådan uafhængig rådgivningsenhed. Tilbuddet henvender sig primært til kontanthjælpsmodtagere, men øvrige borgere er også velkomne i Jobbutikken, Jernbanegade, hvor Budgettjek holder til. Årsberetning Side 4

5 En kommune er ligesom andre virksomheder afhængig af, at forbrugerne kender til virksomheden og dens produkter. På den baggrund begyndte arbejdet med Mærk Næstved tilbage i Mærk Næstved er kommunens vision og brandingplatform. Det nye byråd har besluttet at arbejde videre med, hvordan Næstved Kommune skal udvikle sig. Indtil videre har arbejdet ét bestemt sigte: Borgerne er ved at kende Mærk Næstved, men det er primært inden for oplevelser og kultur. Det bygger vi nu videre på under overskriften Mærk Næstved Godt liv for familien, hvor visionen fokuserer på fire temaer, som er Gode og sunde levevilkår, Masser af jobmuligheder, Læring for hele familien og Oplevelser i fællesskab. Næstved skal blive en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune og Visionen Mærk Næstved Godt liv for familien sætter retning på rejsen. Vi håber, at de mange gode kræfter i kommunen vil hjælpe med at markedsføre vores kommune. Derfor var det også med stor glæde, at DI Sydsjælland og Næstved Kommune i sommeren 2014 kunne underskrive en samarbejdsaftale, der skal styrke det lokale erhvervsliv og få virksomhederne til at se kommunen som en attraktiv samarbejdspartner. Det sker blandt andet via virksomhedskonsulenter med et udtalt servicegen, gnidningsfri blanket- og refusionsservice og en lind informationsstrøm fra virksomhederne, som Center for Arbejdsmarked kan målrette indsatsen efter. Det er et skelsættende samarbejde mellem virksomheder og kommune, og partner-tankegangen er den rette vej frem i jagten på at skabe flere arbejdspladser i vores kommune. Udover erhvervssamarbejdet har også et andet vigtigt samarbejde set dagens lys i 2014, da Næstved, Faxe, Stevns og Vordingborg kommuner er gået sammen om at skabe en ny fælles turismeorganisation, der blandt andet skal arbejde for, at kommunerne matcher turisternes behov, får markedsført kystdestinationerne og skaber vækst. Det er vigtigt, at vi går sammen om at få en moderne og fremtidssikret turistservice. Turisterne er ligeglade med kommunegrænser de vil gerne opleve alle muligheder, der er inden for en times tid, når de er i vores område. Det skal Visit Sydsjælland-Møn være med til at skabe det bedste grundlag for under det fælles brand De Danske Sydhavskyster. Dette er blot et meget lille udpluk af rigtig mange spændende begivenheder og tiltag i Næstved Kommune i året, der er gået. I årsberetningen er der under de enkelte udvalg flere korte fortællinger fra det forgangne år. Med disse ord ønsker jeg alle en god læselyst med årsberetningen for Carsten Rasmussen Borgmester Årsberetning Side 5

6 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 20. april 2014 behandlet og aflagt årsberetningen 2014 for Næstved Kommune til Byrådet. Årsberetningen er en beretning om 2014 og bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og årsberetningen giver efter vores opfattelse et retvisende billede af kommunens økonomiske transaktioner, kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling, årets økonomiske resultat samt målopfyldelse i I henhold til Styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed årsberetningen til revisionen. Næstved den 20. april 2014 Borgmester Carsten Rasmussen Kommunaldirektør Tomas Therkildsen Årsberetning Side 6

7 Den uafhængige revisors erklæring Tilføjes beretningen på naestved.dk, når revisionen er udført. Årsberetning Side 7

8 Kommuneoplysninger Kommune Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved naestved.dk Telefon Regnskabsår: 1. januar 31. december 2014 Borgmester Carsten Rasmussen Direktion Kommunaldirektør Tomas Therkildsen Direktør Bettina Høst Poulsen Direktør Bruno Lind Direktør Per B. Christensen Revision BDO Ringstedvej 18 st. th Roskilde Årsberetning Side 8

9 Næstved Byråd ( ) Borgmester Carsten Rasmussen (A) 2. viceborgmester Daniel Lillerøi (A) Søren Dysted (A) Per Sørensen (A) Mette Stensgaard- Christensen (A) Linda Frederiksen (A) Michael Perch (A) Dusan Jovanovic (A) Helle Jessen (A) Hanne Sørensen (A) John Lauritzen (A) Marianne Olsen (A) Birgit Lund Terp (A) Jørgen Christiansen (A) 1. viceborgmester Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Årsberetning Side 9

10 Elmer Jacobsen (V) Cathrine Riegels Gudbergsen (V) Troels Larsen (V) Otto Poulsen (V) Søren Revsbæk (V) Niels True (V) Helge Adam Møller (C) Anette Brix (C) Gunver Birgitte Nielsen (C) Niels D. Kelberg (O) Githa Nelander (O) Thomas Palmskov (O) Lars Hoppe Søe (B) Jette Leth Buhl (F) Thor Temte (Ø) Partier i Næstved Byråd A Socialdemokratiet B Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk Folkeparti O Dansk Folkeparti V Venstre Ø Enhedslisten Årsberetning Side 10

11 Indledning Næstved Kommune præsenterer i denne årsberetning kommunens regnskab for Det er ambitionen, at årsberetningen skal være informativ, overskuelig og tilgængelig, så læseren kan få et overblik over kommunens regnskab såvel samlet som fordelt på de enkelte udvalgsområder. Det indledende kapitel Økonomiske resultater tegner det overordnede billede af kommunens økonomi. Herefter følger et kapitel for hvert udvalg med en kort beskrivelse af udvalgets overordnede opgaver samt beskrivelse af nogle af årets opgaver, begivenheder, milepæle, nye aktiviteter eller lignende. Derudover er der for hvert udvalgs område en præsentation af udvalgte nøgletal og en opfølgning på udvalgte resultatkrav samt helt overordnede økonomiske oplysninger om de enkelte områder. Beretningsdelen kan være afrundet med en kort orientering om forhold, der påvirker det kommende år. De afsluttende kapitler indeholder årsberetningens regnskabsdel, der beskriver kommunens regnskabspraksis samt regnskabstabeller med tilhørende noter og oversigter. Der er endvidere udarbejdet en bilagssamling til Årsberetning Den indeholder en mere detaljeret gennemgang af økonomien for alle politikområder samt en oversigt over opfølgningen af alle mål. Begge publikationer findes på naestved.dk. Årsberetning Side 11

12 Økonomiske resultater Økonomiske resultater for 2014 Næstved Kommune er udfordret på økonomien. Kommunen har et udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet og et indtægtsgrundlag, der ligger under landsgennemsnittet. Det betyder, at sammensætningen af borgere i vores kommune gør, at vi samlet set tjener mindre og dermed betaler mindre i skat end landsgennemsnittet samtidig med, at vi som borgere samlet set har behov for flere kommunale ydelser end landsgennemsnittet. Derfor er der behov for stram økonomisk styring. Byrådet vedtog i februar 2015 en revideret økonomisk politik bestående af seks vigtige punkter: - Overskud på driften på minimum 175 millioner kroner årligt - Nedbringelse af kommunens gæld med minimum 100 millioner kroner i denne byrådsperiode - Genopbygning af likviditeten til minimum 175 millioner kroner i denne byrådsperiode - Uændrede skattesatser - Målrettet arbejde med effektiviseringer - Ingen ufinansierede tillægsbevillinger. Det er denne økonomiske politik, der har været og er grundlaget for økonomistyringen. Den økonomiske strategi er vigtig, idet en bæredygtig økonomi er fundamentet for en fortsat udvikling af kommunen. Næstved Kommunes resultat for 2014 Resultatopgørelse Driftsindtægter Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Afvigelse til opr. budget Afvigelse til korr. budget Skat/tilskud udligning Nettodriftsudgifter (ekskl. forsyning og ældreboliger) - - Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Den centrale refusionsordning Nettodriftsudgifter i alt Renter (ekskl. ældreboliger) Resultat af ordinær drift Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyning og ældreboliger) - - Kvalitetsfond Øvrig anlæg Anlæg i alt Resultat af skattefinansierede område Optagne lån Afdrag på langfristet gæld (ekskl. ældreboliger) Indskud i landsbyggefonden Øvrige finansforskydninger Samlet balance på det skattefinansierede område Resultat af det brugerfinansierede område Resultat af ældreboliger Resultat i alt Årsberetning Side 12

13 Næstved Kommune kom ud af 2014 med et overskud på ordinær drift på 185 millioner kroner mod et budgetteret overskud på ordinær drift på 182,5 millioner kroner. Resultatet opfylder dermed Byrådets mål om et overskud på den ordinære drift på minimum 175 millioner kroner. Ordinær drift er resultatet af kommunens skatte-, tilskud/udlignings- samt driftsindtægter/refusioner fratrukket kommunens samlede driftsudgifter til f.eks. skoler, daginstitutioner, ældre, handicappede, arbejdsmarked, sundhed, veje, miljø, administration mv. Det ordinære driftsresultat er dermed 2,5 millioner kroner bedre end oprindeligt budgetteret. Det er positivt, at det budgetterede overskud på ordinær drift er fastholdt. Budgettet for 2014 var vedtaget med serviceudgifter på 3.076,3 millioner kroner. Serviceudgifterne har i regnskabet været på 3.057,3 millioner kroner., hvilket er et realiseret mindreforbrug på serviceudgifter på 19,0 millioner kroner i forhold til oprindeligt budget. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter eksklusive udgifter til f.eks. arbejdsmarkedsoverførsler og aktivitetsbestemt medfinansiering. De samlede anlægsudgifter er med 95,6 millioner kroner i 2014 lavere end det oprindeligt budgetterede anlægsniveau på 106,6 millioner kroner. Dertil kommer, at der er overført uforbrugte anlægsmidler fra budget 2013 til budget 2014, så det korrigerede budget 2014 udgør 175,4 millioner kroner. Der er dermed brugt 79,8 millioner kroner mindre end det korrigerede budget. Det skyldes primært udskudte projekter, som renovering af Susålandets Skole, byggemodning af grunde på Ræveagrene i Holsted Nord samt Ring Øst, der videreføres i Det store mindreforbrug på anlæg i 2014 skyldes ligeledes, at kommunens likviditet i løbet at 2014 har været meget lav, og det var derfor nødvendigt at holde igen med udgifter på både drift og anlæg. Ses alle udgifter og indtægter under ét, kan Næstved Kommunes resultat for 2014 opgøres til et overskud/ændring af likviditeten på 73,7 millioner kroner mod et oprindeligt budgetteret overskud på 67,6 millioner kroner. Der er herudover en kursregulering af kommunens investeringer, som betyder at den samlede forøgelse af likviditeten blev på 82 millioner kroner i Årsagen til, at det budgetterede overskud er 6,1 millioner kroner bedre end budgetteret, skyldes primært det store mindreforbrug på anlæg. Kassebeholdningen pr. 31. december 2014 blev -130,3 millioner kroner (negativ kassebeholdning). Det er en forbedring på 82 millioner kroner siden 31. december Det er noget bedre end forventet. Hovedårsagen er et lavt forbrug på anlæg i Det betyder, at der overføres noget større uforbrugte anlægsmidler til 2015 end forventet. Kommunens gennemsnitslikviditet var på 55 millioner kroner ved udgangen af Det er en stigning siden lavpunktet i august, hvor gennemsnitslikviditeten var nede på 43 millioner kroner. Gennemsnitslikviditeten forventes fortsat at stige i løbet af 2015, og er ved udgangen februar 2015 oppe på 80 millioner kroner. Årsberetning Side 13

14 Til trods for, at regnskabet kommer ud med et samlet overskud på 73,7 millioner kroner, er regnskabsresultatet for 2014 ikke tilfredsstillende på driften. Der er store merforbrug på nogle driftsområder, særligt Børn og Unge samt Handicap og Psykiatri. Til gengæld er det tilfredsstillende og helt nødvendigt, at der blev lagt 82 millioner kroner i kommunekassen. Hvor kommer pengene fra? Næstved Kommunes indtægter består af henholdsvis finansieringsindtægter samt drifts- og anlægsindtægter. Finansieringsindtægterne er skatteindtægter som indkomstskat, selskabsskat og ejendomsskat samt indtægter fra tilskuds- og udligningsordninger. Drifts- og anlægsindtægter er blandt andet brugerbetaling for dagtilbudspladser, entreindtægter fra svømmehaller, betaling for kurser, salg af bygninger og ikke mindst refusioner fra staten, som eksempelvis dækker en del af udgiften til førtidspension, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Endelig har kommunen renteindtægter. Næstved Kommunes finansieringsindtægter 2014, millioner kroner Grundskyld og ejendomsskat 291,2 Selskabsskat 15,6 Tilskud og udligning 1320,7 Skatter 3047,2 Diagrammet ovenfor viser, at kommunens finansieringsindtægter primært kommer fra indkomstskatter, som udgør godt 65 % af finansieringsindtægterne, mens tilskud og udligning udgør godt 28 % af finansieringsindtægterne. Hvad bliver pengene brugt til? Næstved Kommunes udgifter består af driftsudgifter og anlægsudgifter. Driftsudgifterne indeholder blandt andet udgifter til overførsler og udgifter til opretholdelse og udvikling af de serviceydelser, kommunen tilbyder borgerne, som eksempelvis dagtilbud, ældrepleje, genoptræning, undervisning i folkeskolen med videre. Anlægsudgifter består af udgifter til vedligeholdelse og forbedring af kommunens ejendomme, veje og naturområder, anskaffelse af nyt materiel, nyopførelse af bygninger eller nyanlæg af veje. Endelig har kommunen også renteudgifter. Årsberetning Side 14

15 I Næstved Kommunes regnskab indgår også forsyningsområdet, der sørger for renovation. Forsyningsområdet er udskilt fra kommunens øvrige aktiviteter, fordi det drives i et hvile-isig-selv princip. Det betyder, at kommunen ikke på lang sigt må skabe over- eller underskud ved driften af forsyningsområdet; men kun opkræve borgerne, hvad der svarer til de udgifter, der afholdes ved renovationsopgaven. Der skelnes derfor i regnskabet mellem skattefinansierede aktiviteter og forsyningsområdet. Næstved Kommunes nettodriftsudgifter 2014, millioner kroner Handicap 247 Ældre 521,3 Økonomi** 490,5 Børn og Unge 259,6 Dagpasning 300,7 Undervisning 773 Kultur og Fritid 124,4 Sundhed og Psykiatri 517,8 Arbejdsmarkedsydelser og førtidspension 1119 Brand og Redning 14,9 Teknik og Miljø* 110 Noter: *Teknik og Miljø er en samlet opgørelse for Trafik og Grønne områder, Rotter og Affald, Miljø samt Ejendomme **Økonomi er en samlet opgørelse for Politikere, IT, Fælles formål (administration og diverse puljer), Jord og Bygninger samt Planlægning og Erhverv. Diagrammet viser de enkelte områders nettodriftsudgifter for 2014, hvilket vil sige, at det er lavet på baggrund af driftsudgifter og -indtægter inklusive refusion fra staten. Udover nettodriftsudgifterne har kommunen haft nettoanlægsudgifter samt udgifter til afdrag og renter på lån. Uddybende bemærkninger til de enkelte områder kan læses i afsnittet Specielle bemærkninger i bilagssamlingen til beretningen på naestved.dk. Årsberetning Side 15

16 Hvad sker der, hvis der er overskud eller underskud på et område? Overordnet er der en forventning om, at de budgetter, der er afsat til de enkelte områder, bliver overholdt. Alligevel er der ofte enten et overskud eller et underskud på de forskellige områder, som det også fremgår af oversigten over nettodriftsudgifter ovenfor. I forhold til driftsbudgetterne bliver de tildelt som henholdsvis selvforvaltningsbudgetter og driftsbudgetter uden for selvforvaltning. Et selvforvaltningsbudget er det budget, hver enkelt af kommunens virksomheder (f.eks. et bo- og naboskab, en skole, et ældrecenter mv.) bliver givet ved budgetårets start. På selvforvaltningsvirksomhederne kan et overskud på op til 3 % af budgettet overføres til næste budgetår, hvor det kan anvendes, mens et underskud fuldt ud bliver overført til næste budgetår, hvor det skal afdrages helt eller delvist. På driftsbudgetterne uden for selvforvaltning er det med virkning fra regnskab 2013 besluttet, at alle merforbrug overføres til næste år, mens mindreforbrug kan overføres til næste år. Det er Byrådet, der træffer beslutning, om mindreforbrug bliver overført til næste år, eller om de bliver lagt i kommunekassen. Styringsmodel Næstved Kommunes styringsmodel kan karakteriseres som mål- og rammestyring. Med henblik på at sikre, at de politiske mål og rammer bliver omsat i den kommunale organisation, er mål- og rammestyringen suppleret med aftalestyring. Der indgås aftaler på alle ledelsesniveauer (direktion, centerchefer, virksomheder) i kommunen. I forhold til kommunens virksomheder bliver aftalerne indgået som selvforvaltningsaftaler. Selvforvaltningsaftalerne er sammen med selvforvaltningsreglerne og de godkendte politiske visionsmål en væsentlig del af aftalestyring på det decentrale område. Vi karakteriserer denne styringsmodel som central styring - decentral ledelse. Styringsmodellen for selvforvaltningsvirksomhederne er ændret med virkning fra 2015, hvor alle virksomheder tildeles en selvforvaltningsramme med henholdsvis en økonomisk ramme og en indholdsmæssig ramme (virksomhedsmål). Byråds- og fagudvalgsmål De politiske mål for 2014 i Næstved Kommune består af byrådsmål, fagudvalgsmål og de tværgående indsatsområder. Byrådsmål er flerårige. De revideres én gang årligt på et temamøde i Byrådet i maj/juni som et led i budgetprocessen. Fagudvalgsmålene er som hovedregel etårige. Dog er der mulighed for at udarbejde fagudvalgsmål med en længere tidshorisont ved at formulere årlige milepæle, der kan følges op på. De tværgående indsatsområder er etårige. Mål, resultatkrav og økonomiske rammer fastlægges endeligt i forbindelse med budgetvedtagelsen. Årsberetning Side 16

17 Der foretages årligt opfølgninger på og afrapporteringer af resultaterne. Dette sker i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og måles ud fra tre kategorier; Opfyldt, Delvist opfyldt eller Ikke opfyldt. For at sikre et hurtigt visuelt overblik anvendes tre forskellige smileys med følgende betydning: betyder, at målet som formuleret er nået. betyder, at der er mindre forsinkelser i forhold til tidsplan og/eller mindre afvigelser i forhold til målet som formuleret. betyder, at målet som formuleret ikke er opfyldt. Årsberetningen indeholder en opfølgning på 14 udvalgte mål for 2014 fordelt på de politiske udvalg. Årsberetning Side 17

18 Beretningsdel 2 Udvalgsopdelte kapitler Årsberetning Side 18

19 Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Næstved Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er derudover ansvarlig for den fysiske planlægning, køb og salg af fast ejendom samt områder som personale, administration, IT, turisme og erhvervspolitik. Næstved går sammen med nabokommuner for at blive en stærk og attraktiv spiller i dansk turisme Der har i 2014 været arbejdet ihærdigt på at kunne skabe et turismesamarbejde på tværs af Faxe, Stevns, Vordingborg og Næstved kommuner. Det er lykkedes, og resultatet er, at Næstved pr. 1. april 2015 slår sig sammen med Faxe, Stevns og Vordingborg i et nyt fælleskommunalt turismeselskab VisitSydsjælland-Møn A/S og markedsfører sig som De danske Sydhavskyster sammen med Lolland og Guldborgsund kommuner. Det ny fælles turismeselskab er skabt for at være en stærk og professionel aktør i samarbejdet med de øvrige turismefremmeorganisationer i dansk turisme. Destinationens turismemæssige omsætning bliver 1,6 milliarder kroner (2012). Det kvalificerer destinationen til at blive et attraktivt medlem i foreningen Danske Destinationer, som sætter den tværkommunale dagsorden i dansk turisme. Ligeledes bliver destinationen en attraktiv samarbejdspartner for det nye nationale kyst- og naturturismeselskab, som fra 2015 etablerer et østkystsekretariat i Region Sjælland. Også i samarbejdet med den nye markedsføringsforening De danske Sydhavskyster (sammen med Guldborgsund og Lolland kommuner) vil turismeselskabet udgøre en betydelig økonomisk spiller, og indholdsmæssigt vil destinationen tilbyde meget attraktive seværdigheder, oplevelser og attraktioner. Turismeselskabets nye direktør tiltræder 1. marts 2015, der er stiftende generalforsamling den 30. marts, og selskabet er fuldt implementeret i efteråret I den mellemliggende periode vil de nuværende turismefremmeorganisationer og det nye fælleskommunale turismeselskab samarbejde om at tilrettelægge en opgave- og ansvarsfordeling i turistsæson 2015, som tjener gæsterne, aktørerne, turistforeningerne, medarbejderne og ejerne bedst muligt. De nuværende turismefremmeorganisationers fastansatte personale kan virksomhedsoverdrages til det nye selskab, som beskrevet i lovgivningen. Årsberetning Side 19

20 Det offentlige økonomiske fundament for VisitSydsjælland-Møn A/S bliver i størrelsesordenen cirka 8 millioner kroner årligt. Ejendomssalg Udvalget har vedtaget en strategi for Næstved Kommunes køb og salg af bygninger, grunde og anden fast ejendom. Der er fokus på at få udnyttet bygninger bedre og skille sig af med bygninger, der ikke skal anvendes. I 2014 er der solgt 3 materielpladser, 2 boliggrunde, 2 storparceller, en udlejningsejendom, en gård, 3 huse, en erhvervslejlighed, en tidligere børnehave samt nogle småarealer. Der er opnået samlede salgsindtægter svarende til budgettet på 15,8 millioner kroner. Sammen med fagudvalgene og Ejendomsudvalget arbejder Økonomiudvalget på at frigøre kommunen fra lejemål i fremmede bygninger samt på at opnå en mere effektiv udnyttelse af kommunens egne bygninger. Sygefravær Der har været og der vil fortsat være ledelsesmæssigt fokus på sygefraværet i kommunen. I 2014 har der for kommunen under ét været et sygefravær på 5,08 %, hvor det i 2013 var 5,21 %. Det var specielt i første halvår af 2014, der var et fald. Der har været en gunstig udvikling i fraværet for store velfærdsområder som Sundhed, Ældre, Dagtilbud samt Handicap og Psykiatri, mens fraværet er steget for Uddannelse samt Børn og Unge. I andet halvår af 2014 er fraværet steget for de store faggrupper (lærere, pædagoger) på folkeskoleområdet. Der er gennemført en række aktiviteter i 2014 for at skabe fokus på nedbringelse af sygefraværet i kommunen. Der er f.eks. aftalt rammer for ledelsesniveauernes roller og ansvar for opfølgning på sygefraværet, der er gennemført temadag for virksomhedernes dynamiske trio (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant), og der er sket central opfølgning på kritisk høje fraværsniveauer m.v. Der har i 2014 været fokus på at udvikle ledelsesinformationen om blandt andet fravær i KOMLIS, således at den enkelte leder løbende har opdateret information om fravær og dermed grundlag for handling for at kunne nedbringe sygefraværet. Center for IT og Digitalisering Center for IT og Digitalisering har i året ændret organiseringen for at skabe en større fokus på it-driften. Centrets to driftsteam er slået sammen til én enhed: IT Infrastruktur og Support. Der er samtidig arbejdet med at formalisere arbejdsgangene i centret. Arbejdsgangene er på udvalgte områder tilrettelagt efter ITIL-principperne (Information Technology Infrastructure Library). ITIL er en generelt anvendt metode til at arbejde med it-opgaver på. Der er arbejdet med områderne: Henvendelser fra brugerne samt Problemløsning og styring af ændringer i itmiljøet. Center for IT og Digitalisering har i 2014 øget bemandingen for at kunne levere en bedre driftsoplevelse og digitaliseringshjælp til brugerne. Samtidig er der ansat en it-supporterelev i centret. Årsberetning Side 20

21 På det administrative område er administrationens Citrix-platform fra 2006 blevet opdateret. Opdateringen gav udfordringer med ustabilitet og lange svartider på systemet. Driften af skole-it-området har været velfungerende i Området har i lighed med andre kommuner oplevet it-angreb, hvor kommunens internetforbindelse angribes og dermed blokeres. Nye opgaver Valget af TDC som leverandør af mobiltelefoni på den kommunale indkøbsaftale betød, at opgaverne med udlevering og support af mobiltelefoner er hjemtaget fra Telenor til centret. Digitalisering På digitaliseringsområdet er der arbejdet med at forny kommunens eksisterende digitaliseringsstrategi. Fra 1. november 2014 blev det obligatorisk for borgerne at anvende Digital Post. 88 % af borgerne i kommunen er tilmeldt Digital Post, og over 70 % af al post fra kommunen sendes nu digitalt. På selvbetjeningsområdet er den 3. digitale bølge gennemført og har givet nye borgervendte løsninger på især teknik- og miljøområderne. Løsningerne kan anvendes fra kommunens hjemmeside, fra borger.dk og virk.dk. I september blev et projekt om IT-Governance (IT-styring) iværksat med det formål, at få skabt en ny beslutningsstruktur for it- og digitaliseringsprojekterne. Projektet skal styrke ansvarsplacering, ressourceudnyttelse og projektets nytteværdi. Næstved Kommune deltager, i lighed med de øvrige kommuner, i det fælleskommunale projekt om monopolbrud. Formålet med dette projekt er at skabe alternative løsninger til de løsninger, der i dag kun udbydes af KMD (tidligere KommuneData). Der er nedsat en lokal projektorganisation til styring og varetagelse af projektet lokalt samt opgaverne. Der er samtidig i 2014 gennemført en række fagspecifikke digitaliseringstiltag og projekter, som fagområderne har ønsket indført. Disse tiltag har bevirket it-understøttelse af arbejdsopgaver og sagsbehandling, ligesom der løbende gennemføres en stigende digitalisering af kontakten til og kommunikationen med kommunens borgere og virksomheder. KITOS, kommunernes IT oversigtssystem I samarbejde med 25 andre kommuner har Næstved Kommune indgået en aftale om anvendelse og videreudvikling af overblikssystemet KITOS. KITOS skal i Næstved Kommune bruges til at skabe overblik over kommunens IT systemer samt de tilhørende kontrakter. Anvendelsen af KITOS sker som en del af aftalen med det fælleskommunale projekt om monopolbrud. Årsberetning Side 21

22 Ønsket om en tværgående ledelsesinformationsløsning blev til virkelighed I starten af 2014 indgik Center for Økonomi og Analyse en kontrakt på en stor tværgående ledelsesinformationsløsning dækkende 10 fagområder samt en benchmark del med mulighed for sammenligning med alle landets kommuner. KOMLIS som systemet hedder giver direktion, centerledelse med flere adgang til relevant information fra flere forskellige fagsystemer på en let og overskuelig måde både centralt i kommunen og for kommunens decentrale virksomheder. Udover ledelsesinformation giver KOMLIS også helt nye muligheder for at kunne lave analyser på tværs af fagområder og fagsystemer. Adgangen til KOMLIS forudsætter ikke detaljeret kendskab til de enkelte fagsystemer. Systemet er let tilgængeligt, og de enkelte analyser bliver automatisk opdateret med nyeste data. KOMLIS giver dermed let adgang til data, som vi tidligere skulle bruge mange timer og ressourcer på at fremskaffe manuelt. KOMLIS er let at bruge, og som bruger får man hurtigt overblik over blandt andet. økonomi, fravær og fagdata. KOMLIS er udrullet til langt de fleste centre i kommunens organisation. For mange centre betyder det, at både centerchefer, teamchefer, virksomhedsledere og andre relevante medarbejdere er blevet undervist og nu har adgang til data i KOMLIS. Ved udgangen af 2014 havde omkring 300 brugere adgang til systemet. Det skal dog nævnes, at KOMLIS har indbygget adgangsstyring og logning, så det sikres, at brugerne kun har adgang til at se de oplysninger, som de er oprettet til at måtte se. KOMLIS-projektet bestående at en central projektgruppe, økonomikonsulenter og KOMLISansvarlige fra de enkelte fagområder - har i hele 2014 ihærdigt og vedholdende arbejdet med opsætning, test og udvikling af en lang række analyser til brug for ledelsesinformation med henblik på, at brugerne let kan finde den ønskede information. Der har været udfordringer med tekniske opsætninger, indkøb af snitflader mm., men vi er alligevel kommet rigtigt tæt på målet, og som planlagt har vi nu data i KOMLIS på følgende områder: - Økonomi - Borger - Løn & Personale - Arbejdsmarked - Skole - Voksen Handicap - Sundhed - Nationale benchmark nøgletal vedrørende Økonomi, Personale, Borgere, Skole, Ældre og Udsatte børn og unge. I første halvår 2015 vil der ligeledes blive tilknyttet data vedrørende Ældre samt Udsatte børn og unge. Der foregår endvidere et samarbejde om at kunne vise data på webgis og evt. på kort direkte i KOMLIS-systemet. Derudover arbejdes der løbende med udvikling af nye analyser både for de enkelte centre og på tværgående data. Årsberetning Side 22

23 Tidlig inddragelse af borgerne Byrådet godkendte den 16. december 2014 Lokaldemokratiudvalgets ( 17 stk. 4) anbefalinger om, hvordan der tænkes mere borgerinddragelse og aktivt lokaldemokrati ind i Byrådets arbejde. De fire anbefalinger er følgende: Anbefaling 1 - Vi inddrager borgerne tidligt Anbefaling 2 - Vi møder borgerne på nye måder Anbefaling 3 - Vi udvikler en værktøjskasse til god borgerinddragelse Anbefaling 4 - Byrådet sætter nye tiltag i gang for borgerinddragelse Det betyder, at fagudvalgene skal arbejde med fokus på borgerinddragelse indenfor udvalgte opgaver eller projekter. Der holdes 4-5 møder lokalt, hvor dialogen mellem politikere og borgere styrkes og vil foregå på nye måder. I administrationen betyder det, at medarbejderne dygtiggør sig i metoder og praksis, og der i slutningen af 2015 bliver lavet en samlet evaluering på arbejdet. Mærk Næstved Godt liv for familien Der er pustet nyt liv i visionen. Mærk Næstved Godt liv for familien skal sikre, at vi får nye borgere til kommunen. I praksis betyder det, at kvaliteten i kommunens tilbud skal løftes og synliggøres, og borgere og medarbejdere skal fortælle de gode historier om, hvorfor Næstved er et dejligt sted at bo. Visionen er for hele kommunen fra byen til oplandet og skal løftes af alle, der bor i kommunen, medarbejdere, erhvervsliv, foreninger, lokalområder med flere. Der vil blive sat fokus på, at alle tager del i at løfte visionen og ser sig selv som en del af Mærk Næstved. Derfor vil der være rig mulighed for at deltage i at løfte visionen i praksis. Borgerne vil blive inviteret til at deltage i konkrete aktiviteter indenfor visionsarbejdet. Visionen er bygget op om fire temaer med konkrete målsætninger indenfor erhverv, læring, oplevelser og godt liv. Derudover er der også kraftigt fokus på branding altså, at kommunens brand Mærk Næstved bliver endnu mere kendt. For at drive arbejdet frem oprettes der klynger om de fire temaer og branding, der skal arbejde med visionens målsætninger. Økonomiudvalgets økonomi På Økonomiudvalgets område administreres økonomien på seks forskellige politikområder: Finansiering, Politikere, Fælles formål (administration og fælles puljer), IT, Jord og Bygninger samt Planlægning og Erhverv. Finansiering Politikområde Finansiering adskiller sig fra de øvrige politikområder, idet der ikke er driftsudgifter på området, men i stedet hele finansieringen af kommunens aktiviteter gennem skatteindtægter, bloktilskud, udligning, lånoptagelse og renteindtægter, ligesom afdrag på lån og renteudgifter indgår på dette politikområde. Årsberetning Side 23

24 Af nedenstående tabel fremgår budget og forbrug på politikområde Finansiering. Tabel 1. Kommunens nettoindtægter vedrørende finansiering Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Finansiering , , ,0 108,5 Afvigelsen i forhold til korrigeret budget skyldes, at der har været en mindreindtægt på tilskud/udligning på grund af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for Herudover er der nogle forskydninger i optagelse af lån mellem 2013 og 2014 samt mellem 2014 og Drift Økonomiudvalgets øvrige politikområder Politikere, Fælles formål (administration og fælles puljer), IT, Jord og Bygninger samt Planlægning og Erhverv udgør alle driftsudgifter. Nedenfor ses en tabel over budget, forbrug samt mer-/mindreforbrug på de enkelte politikområder. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Politikere 11,9 13,2 13,8 0,7 Fælles Formål 422,6 444,7 412,7-32,1 IT 54,6 51,9 51,2-0,7 Jord og Bygninger 0,7 0,7 0,5-0,2 Planlægning og Erhverv 12,0 12,9 12,3-0,6 Der blev i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på samlet 523,4 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev 490,5 millioner kroner og dermed 32,9 millioner kroner mindre end budgetteret. Mindreforbruget kan primært henføres til politikområdet Fælles Formål/Administration. Forklaringen på det store mindreforbrug på fællesudgifter er selvforvaltningsbufferpulje, flexjobpuljer, tjenestemandspensioner, forsikring samt et overskud på selvforvaltning, der overføres til Årsberetning Side 24

25 Sådan fordelte udgifterne sig på Økonomiudvalgets område i 2014, millioner kroner Jord og Bygninger 0,5 Planlægning og Erhverv 12,3 Politikere 13,8 IT; 51,2 Sekretariat og forvaltninger 166,2 Fællespuljer og ejendomsdrift mv. 246,5 Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Anlæg Der har i 2014 været budgetteret med nettoanlægsudgifter på 13,8 millioner kroner på Økonomiudvalgets område. Udgiften i 2014 blev netto 1,7 millioner kroner og dermed 12,2 millioner kroner mindre end budgetteret. Anlægsindtægter og anlægsudgifter på Økonomiudvalgets område vedrører f.eks. byggemodning af grunde samt salg af grunde og ejendomme. I 2014 har nogle af anlægsposterne på Økonomiudvalgets område været: Anlægsprojekt Forbrug i 2014, millioner kroner Jordforsyning, byggemodning af Ræveagrene 39 6,6 boliggrunde Salg af ejendomme, bl.a. Fensmarkvej 123, Præstestræde -8,3 5, Skellet 8 samt Vordingborgvej 79 m.fl. (indtægt) Videnscenter for bæredygtigt byggeri 3,1 Årsberetning Side 25

26 Nøgletal på Økonomiudvalgets område Nedenfor er opstillet en række nøgletal for Økonomiudvalgets område. Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Antal indbyggere pr. 1. januar Gennemsnitlig likviditet pr. borger* kr kr. 674 kr. Gæld pr. borger kr kr kr. Resultat af ordinær drift pr. borger** (2014-priser) Nettodriftsudgifter pr. borger** (2014-priser) Nettoanlægsudgifter pr. borger** (2014-priser) kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Indtægter pr. borger*** (2014-priser) kr kr kr. Administrative udgifter pr. indbygger**** (2014-priser) kr kr kr. Fuldtidsstillinger i NK Sygefravær 5,28 % 5,21 % 5,17 % Personaleomsætning 15,2 % 22,1 % 5,24 % * Den store reduktion fra 2012 til 2013 skyldes blandt andet,. at cirka 115 millioner kroner er udgået af likviditeten i forbindelse med overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark ** Eksklusive ældreboliger *** Skat og tilskud/udligning **** Administrative lønudgifter på Fælles formål (administration) Årsberetning Side 26

27 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på beskæftigelses-, integrations- og arbejdsmarkedsområdet. Beskæftigelsesudvalget er endvidere ansvarlig for beskæftigelsesrettede opgaver og ydelser på integrationsområdet, kommunens overordnede medborgerskabspolitik samt ungdoms- og voksenvejledning samt en række andre opgaver inden for arbejdsmarkedsområdet. Åbning af JobStart Center for Arbejdsmarked har siden sammenlægningen af Jobcentret og Ydelsescentret i 2013 arbejdet målrettet på at sætte borgeren i centrum. I sommeren 2014 kunne vi slå dørene op til en ny fælles indgang for jobsøgende borgere i Næstved Kommune kaldet JobStart. Indgangen for førstegangsbesøgende er således rykket fra Jernbanegade 12 til Rådmandshaven 20, og fysisk har modtagelsen i Rådmandshaven gennemgået en total makeover med hjælp fra et arkitektfirma. Det har blandt andet betydet, at meterhøje træer er flyttet indendørs, at der er kommet et blåt, borgervenligt bænkemiljø, og at der nu står en floor walker klar ved indgangen, som besvarer spørgsmål og hjælper besøgende med at finde vej til deres ærinde. Målet har været at skabe nogle nye og indbydende rammer, der skal være med til at understrege det kulturskifte, som Center for Arbejdsmarked også har sat i gang i Et kulturskifte, hvor vi skal se os selv som en servicevirksomhed med et myndighedsansvar frem for en myndighed. I JobStart står 12 medarbejdere nu klar til at hjælpe kommunens jobsøgende borgere bedst muligt videre i systemet eller helt uden om det. Det er nemlig medarbejdere med meget bred viden, som borgerne kommer til at møde i deres første kontakt med os. På den måde håber Center for Arbejdsmarked at kunne løse borgernes spørgsmål og problemer på stedet og i mange tilfælde hjælpe dem videre, uden at de ender som en sag i systemet. Målet er ultimativt konstant at hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Årsberetning Side 27

28 Ny virksomhedsstrategi I 2013 begyndte Center for Arbejdsmarked at rette særligt fokus på at styrke kontakten med virksomhederne i Næstved Kommune. Det arbejde er der for alvor blevet fyret op under i 2014, hvor vi har lanceret en ny virksomhedsstrategi og flere tiltag, der sætter virksomhedernes behov for arbejdskraft endnu mere i centrum. I sommer underskrev borgmester Carsten Rasmussen og daværende formand for DI Sydsjælland Steffen Steffensen en samarbejdsaftale, der skal styrke det lokale erhvervsliv og få virksomhederne til at se kommunen som en attraktiv samarbejdspartner. Samarbejdet med DI er en afgørende løftestang for at forbedre indsatsen overfor virksomhederne. Når virksomhederne oplever, at deres faglige organisation blåstempler indsatsen, giver det vores virksomhedskonsulenter bedre muligheder for at nå ud i virksomhederne. I forlængelse af samarbejdsaftalen har Center for Arbejdsmarked i efteråret lanceret en helt ny type partnerskabsaftale, hvor vi tilbyder at blive virksomhedernes mini HR-enhed. For mange virksomheder kommer spørgsmål om rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere ubelejligt i en travl hverdag, og derfor vil Center for Arbejdsmarked gerne aflaste og styrke virksomhederne bedst muligt ved at gå mere aktivt ind i virksomhederne og hjælpe med at identificere udviklingsområder. I 2014 blev der indgået 5 partnerskabsaftaler, og målet er, at der er etableret 50 inden udgangen af Styrket integrationsindsats I 2014 oplevede Næstved sammen med de øvrige kommuner i landet en øget flygtningestrøm på grund af blandt andet. krigen i Syrien. Ikke siden krigene på Balkan har der været så mange mennesker på flugt, og i Næstved betød det, at vi i løbet af året modtog 82 flygtninge. Den øgede flygtningestrøm lagde ekstra pres på vores integrationsindsats, og derfor blev der 1. oktober oprettet en ny stilling som faglig leder for området. I efteråret 2014 blev vi informeret om, at Næstved i 2015 skal modtage 225 flygtninge, hvilket gør Næstved til den kommune på Sjælland, der skal modtage flest flygtninge. For at sikre den bedst mulige integration har Center for Arbejdsmarked udviklet et helt nyt forløb, der er skræddersyet til de behov, man har, når man er ny borger i Danmark og kommer næsten direkte fra en flygtningelejr. Forløbet startede 1. december og finder sted på Næstved Ressource Center. Forløbet fokuserer på tre forskellige spor: 1) Basal viden - f.eks. undervisning i Nem-ID, banker, betaling af regninger, lægehjælp, trafikregler mm. 2) Virksomhedsrettet indsats - vi retter fra start fokus på at hjælpe de nye medborgere ud på det danske arbejdsmarked og hjælper dem med at bringe deres kompetencer bedst muligt i spil. Med udgangspunkt i en indledende screening vurderer underviserne, hvilken indsats der matcher borgerens kompetencer. Det kan f.eks. være et forløb i et af Næstved Ressource Centers mange værksteder eller en praktik i en virksomhed 3) Sprogundervisning - forløbet er kommet rigtig godt fra start, og vores erfaringer er, at de flygtninge, der kommer til kommunen, i høj grad ønsker at bidrage aktivt til samfundet og komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Årsberetning Side 28

29 Den øgede flygtningestrøm har også lagt gevaldigt pres på Center for Arbejdsmarkeds arbejde med at finde såvel midlertidige som permanente boliger i 2014, og det vil fortsat være et fokus i Ny sygedagpengereform 1. juli slog den nye sygedagpengereform igennem. Målet med reformen er at sikre, at sygemeldte får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet, og at borgerne får en tidligere og langt mere målrettet opfølgning og indsats for at forebygge lange sygdomsforløb. For borgerne betyder det helt konkret, at de ikke længere skal møde vores såkaldte visitationsenhed, når de skal til første samtale om deres sygedagpengeforløb. I stedet mødes de direkte med den sagsbehandler, som skal hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Målet er, at denne prioritering vil sikre, at vi endnu hurtigere end tidligere får iværksat den indsats, borgeren har brug for. Et afgørende element i reformen er, at vi nu allerede efter fem måneder skal vurdere, om borgeren har ret til at få forlænget sine sygedagpenge, eller om de i stedet skal have et såkaldt jobafklaringsforløb. Tidligere skulle vi tage stilling til det efter 12 måneder, og det understreger blot behovet for at komme hurtigt fra start. Vi har dedikeret to medarbejdere til at arbejde med de nye jobafklaringsforløb, der er fokuseret på at udvikle borgernes arbejdsevne, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er afgørende at have en god dialog med virksomhederne, når vi skal sikre, at borgeren kan vende tilbage til jobbet efter sin sygemelding. Derfor har vi også styrket samarbejdet med vores fastholdelseskonsulenter, så de er på banen til at assistere virksomheder og borgere, der kan være i tvivl om, hvordan de skal gribe sygemeldingen an. Samtidig har reformen banet vej for den såkaldte fast track-model, der giver virksomheder og borgere mulighed for at bede om en ekstraordinær hurtig indsats, hvis der er risiko for, at sygemeldingen vil vare mere end otte uger. Nytænkning af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesudvalget vedtog i 2013 en overordnet strategi, der har til formål at strømline aktiveringsindsatsen i Næstved. Den strategi har der været stort fokus på at bane vejen for i 2014, hvor Revacentret og Susågarden blev slået sammen til en fælles enhed kaldet Næstved Ressource Center. Samtidig lavede Center for Arbejdsmarked i 2014 en effektanalyse af samtlige aktiveringstilbud, der havde været anvendt i 2013 for at se, hvad effekten var set i forhold til prisen. Generelt ligger effekterne af indsatsen i Næstved i 2013 under niveauet på landsplan i forhold til alle andre målgrupper end a-dagpengemodtagerne. Det betyder, at der samlet er behov for at skærpe fokus på prisen og reelle progressions- og ikke mindst jobeffekter af indsatsen. Derfor lancerede Center for Arbejdsmarked i efteråret 2014 en ny måde at styre aktiveringsindsatsen. Tidligere var det sådan, at hver enkelt sagsbehandler besluttede, hvilken aktør de ønskede at bruge, når borgeren skulle have et tilbud. Udfordringen var, at Center for Arbejdsmarked ikke havde noget samlet overblik over, om tilbuddene havde den ønskede effekt, og hvor mange leverandører vi egentlig benyttede. Årsberetning Side 29

30 Derfor oprettede Næstved Ressource Center en såkaldt visitationsenhed, som nu står for at koordinere og bestille alle tilbud centralt. Det betyder, at sagsbehandlerne får mere tid til at bruge deres socialfaglige kompetencer til at finde frem til borgerens behov, og blot kan sende krav til aktiveringstilbuddet af sted til Visitationen. I 2015 fortsætter arbejdet med at forløse strategien ved dels at indføre en dynamisk indkøbsmodel, hvor vi ikke er bundet til én leverandør, men lader prækvalificerede leverandører byde ind på daglig basis og konkurrere om at vinde opgaverne. Den afgørende parameter vil her være leverandørernes evne til at dokumentere effekt, og dermed bedre tilbud til borgerne. Derudover er det meningen, at alle leverandører skal flytte ind i et konsulenthus sammen med os, som vi satser på går i luften sidst på året. På den måde slipper borgerne for at skulle fare byen rundt, og vi får samlet hele indsatsen ét sted. Det er et projekt, Center for Arbejdsmarked skal drive med en privat partner. Beskæftigelsesudvalgets økonomi På Beskæftigelsesudvalgets område administreres økonomien vedrørende arbejdsmarkedsydelser og tilskud, herunder for eksempel kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, fleksjob mv. Området skal ses i tæt sammenhæng med Førtidspension, der ligger under Omsorgsudvalgets område. Grundet den tætte sammenhæng mellem Arbejdsmarkedsydelser og tilskud samt Førtidspension beskrives de to politikområder samlet her. Drift Nedenstående tabel viser budget og forbrug på Arbejdsmarkedsydelser og tilskud samt Førtidspension. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Arbejdsmarkedsydelser og tilskud Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget 694,9 688,9 697,3 8,3 Førtidspension mm. 430,8 430,8 421,8-9,0 Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på 1.119,7 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev samlet 1.119,1 millioner kroner og dermed et mindreforbrug på 0,7 millioner kroner. Årsberetning Side 30

31 Sådan fordelte udgifterne sig på Beskæftigelsesudvalgets område i 2014, millioner kroner Arbejdsmarkedsforanstaltninger 86,2 Øvrige udgifter;94,5 Revalidering, fleksjob mv. 123 Førtidspension mm. 421,8 Dagpenge, forsikrede ledige 152,8 Kontant- og uddannelseshjælp 120,2 Sygedagpenge 120,6 Det er særligt sygedagpenge- og aktiveringsområdet, der kommer ud med merforbrug. På sygedagpengeområdet er der et merforbrug på 8,5 millioner kroner i forhold til det korrigerede budget. Det var forventet at sygedagpengereformen ville medføre en reduktion i antallet af sygedagpengesager. Antallet er derimod steget med 0,4 %. Merforbruget modsvares delvist af et mindreforbrug på ressource- og jobafklaringsforløb. På aktiveringsområdet er der særligt en stor overskridelse på beskæftigelsesindsatser på 12,2 millioner kroner. Der har derimod været mindreforbrug på førtidspension, så hele området under ét kommer ud med et mindreforbrug på 0,7 millioner kroner. Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Årsberetning Side 31

32 Nøgletal på Beskæftigelsesudvalgets område Modtagere af forsørgelsesydelser (helårspersoner) Budgetgaranti: Regnskab 2013 Skøn 2014 (budget) Regnskab 2014 Skøn 2015 (budget) Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Ressourceforløb Uddannelsesordning Ledighedsydelse Øvrige overførsler: Sygedagpenge Fleksjob Førtidspensionister Forsikrede ledige: Dagpenge Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Ledighedsprocent* Næstved Kommune 5,6 5,0 Hele landet 5,3 4,6 * Ledige i % af arbejdsstyrken opgjort pr. 1. september i det pågældende år Årsberetning Side 32

33 Målopfølgning på Beskæftigelsesudvalgets område Beskæftigelsesudvalgets mål Er fagudvalgsmålet nået? Redegørelse for konsekvenser af målopfyldelsen Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Fokusområdet i 2014 har ud over de konkrete iværksatte initiativer Ungeanalyse og Brobygning medført, at der i 2015 skal udarbejdes en ungestrategi for hele Næstved Kommune. Center for Arbejdsmarked har endvidere sammen med uddannelsesinstitutionerne i Næstved etableret et samarbejde om 2 nye brobygningsforløb, der skal hjælpe de svageste unge til at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Næstved er i en undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens erhvervsråd, placeret som nummer 51 (94 kommuner) med en andel af unge uden udannelse på 17,7 %. Dette er en smule under landsgennemsnittet; men dog en bedre placering end både Slagelse, Vordingborg, Guldborgssund og Lolland Kommuner. I 2014 blev det der indført et nyt koncept for kontakten med virksomhederne. Dette har blandt andet resulteret i oprettelsen af partnerskabsaftaler med virksomheder i Næstved Kommune. Herudover er det besluttet i Beskæftigelsesudvalget, at udvalget fremover vil besøge virksomheder med henblik på drøftelse af forskellige beskæftigelsespolitiske udfordringer. Det første møde omhandlede de unge og det næste aftalte møde omhandler arbejdskraft til bygge-og anlægsområdet. Den styrkede dialog med virksomhederne fortsætter i 2016 og 2017, da de mange reformer på beskæftigelsesområdet vil kræve et tæt samarbejde med virksomhederne, såfremt indsatserne skal lykkes. Årsberetning Side 33

34 Sundheds- og Psykiatriudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på sundhedsog psykiatriområdet, herunder opgaver som tandpleje, genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse. Sundheds- og psykiatriudvalget er endvidere ansvarlig for hjælpemiddelområdet, diverse rådgivning og specialpædagogiske ydelser samt psykiatriområdet. Bedre liv med kræft - tværsektorielt samarbejde om kræftrehabilitering Der er gennem 2014 arbejdet på at skabe et koordineret og sektorfrit rehabiliteringsforløb af høj kvalitet for voksne borgere over 18 år bosat i Næstved Kommune, som har eller har haft en kræftdiagnose. Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem Næstved Sygehus, Kræftens Bekæmpelse, alment praktiserende læger og Næstved Kommune. Det betyder konkret, at de fire aktører samarbejder om at skabe et samlet rehabiliteringstilbud til borgere i målgruppen. Bedre liv med kræft er navnet på disse rehabiliteringsforløb. Forløbene er gruppebaserede, varer 10 uger og indeholder to ugentlige mødegange, som omfatter både undervisnings- og træningsmoduler. Der er plads til deltagere på hvert hold. Projektet er blevet evalueret undervejs med positive resultater. Projektet fortsætter gennem 2015 med henblik på at skabe den mest hensigtsmæssige model. Sundhedspakke til stress og depressionsramte borgere Sundhedspakken er et gruppebaseret og aktiverende sundhedsforløb til borgere, der modtager sygedagpenge på grund af stress og/eller depression. Et forløb varer otte uger og indeholder 10 timers teoretisk undervisning og fysisk træning i alt hver uge. Der er cirka 12 deltagere på holdene. Formålet er, at deltagerne opnår en social, sundhedsmæssig og økonomisk gevinst via en kortere sygeperiode/hurtigere tilbagevenden til arbejde. Sundhedspakken er etableret i et tværgående samarbejde dels internt i Næstved Kommune, mellem kommunens Sundhedscenter og Jobcenter, og dels eksternt med de alment praktiserende læger og i mindre grad aktører fra frivilligområdet. Samarbejdet med lægerne indebærer blandt andet., at de kan henvise borgere tidligt i borgerens sygdomsperiode uden forudgående anmodning fra Næstved Kommune/Jobcenteret, samt at der er et koordineret samarbejde mellem læge, borger og evt. sagsbehandler undervejs i Sundhedspakkeforløbet. Sundhedspakken har kørt som et projekt i 2014, og det er netop blevet slut evalueret. KOL forløb med øget brug af (velfærds)teknologi Der er i 2014 arbejdet med at finde og afprøve egnede teknologier, der kan understøtte og styrke indsatsen for borgere med KOL. Årsberetning Side 34

35 Der arbejdes blandt andet. med tidlig opsporing af borgere med KOL via nemt tilgængelige screeningsskemaer på Ipads, der er opsat forskellige steder i Næstved Sundhedscenter, hvor borgere med andre ærinder end KOL-rehabilitering færdes. Gennem rehabiliteringsforløbene afprøves, hvordan brugen af (velfærds)teknologi f.eks. kan øge borgernes mulighed for at mestre egen sygdom, kan øge kvaliteten af træning målrettet borgere med KOL, kan styrke motivation og trygheden for borgerne i forhold til træning samt fastholde de opnåede kompetencer hos borgeren efter endt deltagelse i forløb. Blandt andet. er der i den forbindelse benyttet digitale metronomer og skridttællere, spirometer kaldet spiromagic samt fitnessarmbånd kaldet Vivofit. Projektet skal evalueres i Nyt samlet hjerneskadecenter 2014 er brugt til at forberede etableringen af et samlet kommunalt hjerneskadecenter med henblik på at yde borgere med en erhvervet hjerneskade en bedre indsats via en stærkere koordination og sammenhæng i indsatsen. Rehabilitering af borgere med en erhvervet hjerneskade er en kompleks opgave, der kræver specialkompetencer indenfor mange fagområder og indenfor alle aldersgrupper. Der er i 2014 derfor truffet politisk beslutning om, at personaleressourcer, kompetencer mv. fra de i alt fem fagcentre, som i dag løser den komplekse opgave, samles i et kommunalt hjerneskadecenter eller får en tæt tilknytning til specialenheden. Herved forventes de specialiserede kompetencer, der allerede eksisterer i kommunen, at kunne udnyttes bedre og mere målrettet, og det faglige niveau forventes at kunne løftes til et mere avanceret niveau. Det nye hjerneskadecenter åbnes medio 2015, og vil bestå af cirka 15 medarbejdere med forskellige kompetencer til at løfte opgaven med at rehabilitere borgere med erhvervet hjerneskade. Integreret psykiatri Næstved Kommune modtog i foråret 2014 en invitation fra Psykiatrien i Region Sjælland til at indgå i et samarbejde, der skal give borgerne en bedre oplevelse af en sammenhængende psykiatri. I sommeren 2014 startede forberedelserne til fælles lokaler og et koordineret samarbejde. Målet for borgeren er, at de skal opleve at jobcenter, sundhedsforebyggelse, misbrugsbehandling, socialpsykiatri og Regionens distriktspsykiatri samarbejder tæt og samtidigt. Sundheds- og Psykiatriudvalgets økonomi På Sundheds- og Psykiatriudvalgets område administreres økonomien vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, genoptræning, tandpleje, madservice til ældre, hjælpemidler, specialpædagogisk bistand til voksne, øvrige sundhedsudgifter samt udgifter til psykiatriområdet. Drift Nedenstående tabel viser budget og forbrug på Sundheds- og Psykiatriudvalgets politikområde. Årsberetning Side 35

36 Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Sundhed 455,7 461,0 458,9-2,1 Psykiatri 44,0 55,9 58,9 3,0 Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på 516,9 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev samlet 517,8 millioner kroner og dermed et merforbrug på 0,9 millioner kroner. Resultatet dækker over et merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på 2,4 millioner kroner, et merforbrug på Psykiatri på 3,0 millioner kroner samt et mindreforbrug på selvforvaltningsvirksomheder samt det øvrige sundhedsområde på samlet 6,3 millioner kroner. Sådan fordelte udgifterne sig på Sundheds- og Psykiatriudvalgets område i 2014, millioner kroner Pleje og omsorg, madservice 9,7 Øvrige sundhedsudgifter 37,9 Psykiatri 58,9 Hjælpemidler;38,9 Tandpleje27,3 Aktivitetsbestemt medfinansiering 321,8 Kommunal genoptræning 14,2 Specialpædagogisk bistand til voksne 9,1 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet er med et budget i 2014 på 319,3 millioner kroner og et forbrug i 2014 på 321,8 millioner kroner klart den største udgiftspost på Sundheds- og Psykiatriudvalgets budget. Det dækker den kommunale del af udgifter forbundet med kommunens borgeres indlæggelser på sygehus, besøg hos praktiserende læge/speciallæge, genoptræning i forbindelse med indlæggelse mv. Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Årsberetning Side 36

37 Anlæg Der har i 2014 været budgetteret med nettoanlægsudgifter på 0,5 millioner kroner på Sundheds- og Psykiatriudvalgets område. Beløbet var afsat til henholdsvis nyt køkkeninventar på Næstved Madservice 0,2 millioner kroner samt projektering af nyt sundhedscenter 0,3 millioner kroner. Der har ikke været afholdt udgifter på de to projekter i Beløbet til nyt køkkeninventar overføres til Nøgletal på Sundheds- og Psykiatriudvalgets område Antal genoptræningsforløb: - antal almene genoptræningsforløb på Sundhedscentret - antal specialiserede genoptræningsforløb Antal tandplejebehandlinger, børnetandplejen: - antal børn og unge tilknyttet Tandplejen - antal børn og unge i tandregulering Antal borgere i behandling for misbrug af alkohol Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab ca. 936 ca. 876 ca Målopfølgning på Sundheds- og Psykiatriudvalgets område Sundheds- og Psykiatriudvalgets mål Er fagudvalgsmålet nået? Redegørelse for konsekvenser af målopfyldelsen Etablering af forpligtende samarbejde med relevante centre med henblik på udmøntning af sundhedspolitikken Indgået forpligtende aftaler i tidsog handleplaner Begyndende udmøntning af sundhedspolitikken i form af konkrete projekter Udarbejdet politikområdemål for 2015 Årsberetning Side 37

38 Omsorgsudvalget Omsorgsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på ældre- og handicapområdet, herunder hjemmepleje, hjemmesygepleje, ældrecentre, pleje og ældreboliger samt handicapkompenserende ydelser, beskyttet beskæftigelse og handicapkørsel. Omsorgsudvalget er endvidere ansvarlig for en række andre rådgivnings-, støtte- og tilsynsopgaver inden for ældre- og handicapområdet. Støttecenter Præstemarken 150 borgere benytter sig nu af de mange tilbud, der ydes i Støttecenter Præstemarken, som er målrettet borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. I Støttecenteret gives pædagogisk vejledning og støtte individuelt og i grupper. Stedet giver rammerne for socialt samvær, udvikling af færdigheder og udvikling af nye bekendtskaber. Borgerne har blandt andet. dannet et husorkester, etableret hyggeklubber og madklubber. 1. april 2014 åbnede dørene til X-Camp et tilbud til unge mellem 15 og 25 år med misbrugsproblemer. Sundhedscenter, Ungenetværk og Rådgivningen for Stofmisbrugere samarbejder med de unge om skabe et stoffrit liv for den unge, så den unge kan gennemføre sin skole og uddannelse. Rehabiliteringsprojektet Øvelse Gør Mester Center for Ældre har i 2014 på 3. år arbejdet videre med hverdagsrehabiliteringsprojektet Øvelse Gør Mester. Ældreområdet startede dette projekt med at hjælpe de visiterede hjemmeboende ældre til at blive mere selvhjulpne i forhold til at kunne klare flere hverdagsfunktioner. Målet om, at 40 % af de nyvisterede borgere blev selvhjulpne, blev nået og lidt til. Samtidig tog projektet i 2014 fat i at arbejde med borgerne, der bor på plejecentrene. Her har fokus specielt været rettet på i samarbejde med beboerne at genfinde hverdagen blandt andet gennem øget livskvalitet og forbedring af funktionsevnen. Projektet blev i 2014 kåret til Årets projekt i Næstved Kommune. Ny vareudbringningsordning 2014 blev året, hvor der blev etableret en ny vareudbringningsordning til de borgere, der er visiteret til denne ydelse. Ordningen træder i kraft den 1. marts I 2012 besluttede Folketinget, at det nu skulle blive nemmere at bringe ældreområdet i udbud. Det betød, at de administrative retningslinjer herfor blev gjort enklere, og kommunernes Årsberetning Side 38

39 tilskud blev mindsket. Næstved Kommune valgte derfor at sætte den del af fritvalgsområdet, der blev serviceret af 15 private leverandører, i udbud. to leverandører vandt udbuddet og starter den 1. marts Omsorgsudvalgets økonomi På Omsorgsudvalgets område administreres økonomien på politikområderne Ældre, Handicappede og Førtidspension. Politikområdet Førtidspension skal ses i sammenhæng med Arbejdsmarkedsydelser og tilskud under Beskæftigelsesudvalget og beskrives derfor alene under Beskæftigelsesudvalget på side 30. Drift Nedenstående tabel viser budget og forbrug på Omsorgsudvalgets politikområder. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ældre 526,7 532,5 521,3-11,3 Handicappede 249,1 231,1 247,0 15,8 Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på politikområderne Ældre og Handicappede på samlet 763,6 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev samlet 768,3 millioner kroner og dermed et merforbrug på 4,5 millioner kroner. Årsberetning Side 39

40 Sådan fordelte udgifterne sig på Omsorgsudvalgets område i 2014, millioner kroner (eksklusive Førtidspension mm.) Øvrige tilbud til voksne med særlige behov 75,7 Uddannelse for unge med særlige behov 16,9 Refusioner ældre og handicap -11 Botilbud ,7 Pleje og omsorg 504,1 Øvrige ældreudgifter 7,9 Forebyggende indsatser 12,9 Det samlede merforbrug på 4,5 millioner kroner stammer dels fra et mindreforbrug på Ældre på 11,3 millioner kroner og et merforbrug på Handicap på 15,8 millioner kroner. Merforbruget på Handicap skyldes primært køb af pladser i andre kommuner/salg af pladser til andre kommuner. Mindreforbruget på Ældre er indenfor selvforvaltning på de fire ældrecentre og overføres til Anlæg Der har været et nettoanlægsbudget på 2,2 millioner kroner på Omsorgsudvalgets område i Beløbet er primært afsat til diverse anlægsarbejder på ældreområdet. Der har været afholdt anlægsudgifter i 2014 på 0,7 millioner kroner, primært på etablering af udendørsfaciliteter på Røjlevej samt reetablering af Valnæsvej. Årsberetning Side 40

41 Nøgletal på Omsorgsudvalgets område Regnskab 2012 Skøn 2013 (budget) Regnskab 2013 Skøn 2014 (budget) Regnskab 2014 ÆLDREOMRÅDET Antal borgere i eget hjem, der modtager: - personlig pleje praktisk bistand Gennemsnitligt antal timer pr. modtager/pr. uge: - personlig pleje 5,4 5,6 6,1 - praktisk bistand 0,9 0,9 0,9 Antal plejeboliger HANDICAPOMRÅDET Antal pladser i Næstved Kommune Antal pladser i andre kommuner Antal modtagere af støtte i egen bolig ( 85) Årsberetning Side 41

42 Målopfølgning på Omsorgsudvalgets område Omsorgsudvalgets mål Er fagudvalgsmålet nået? Redegørelse for konsekvenser af målopfyldelsen I forlængelse af den reviderede politik for Handicap og Psykiatri, hvor et af hovedtemaerne er pårørende samarbejde, arbejdes videre med en styrkelse af samarbejdet med pårørende i pårørenderådene i Socialpædagogisk Center og i Neuropædagogisk Center. Pårørende i Center for Social Psykiatri og Center for Socialt Udsatte støtter netværksdannelse, når det ønskes. Inddragelse af frivillige. Fremme muligheden for inddragelse af frivillige primært i borgerens adgang til at have et aktivt fritidsliv. Den i 2013 reviderede politik for Handicap og Psykiatri implementeres i 2014 i henhold til serviceniveau og de politiske visioner for området Der er etableret pårørenderåd i driftsområderne. Undtaget er Socialt Udsatte, hvor borgerne ikke ønsker rådet. Møderne er formaliseret. Socialpsykiatrien arbejder videre på at styrke deres samarbejde med de pårørende, idet samarbejdet skal styrke den Integrerede Psykiatri. Der arbejdes målrettet med at inddrage frivillige i borgerens adgang til at have et aktivt fritidsliv. Det sker blandt andet via Klub Næstved, aktiviteter i Neuropædagogisk Center, Varmestuen osv. Handicappolitikken blev revideret, og udvalgets bemærkninger blev indføjet, hvorefter politikken blev sendt i høring. Omsorgsudvalget og Sundheds- og Psykiatriudvalget ønskede efter høringsrunden, at der blev arrangeret et fælles møde. Her skal bemærkningerne drøftes i fællesskab. Mødet er planlagt til 14. april Årsberetning Side 42

43 Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner, folkeskoler, SFO samt fritids- og ungdomsklubtilbud. Børne- og Skoleudvalget er endvidere ansvarlige for specialskoler og specialundervisning til børn, Ungdomsskolen samt sociale foranstaltninger og forebyggende opgaver rettet mod sårbare og udsatte børn og unge. Reduktion i antallet af anbringelser Antallet af anbringelser samt udgiften til dem har været et fokusområde på området for børn, unge og familier med særlige behov. Både med henblik på at reducere de samlede udgifter på området og for at kunne omlægge til en mere forebyggende indsats, så anbringelser ikke bliver nødvendige. Antallet af anbringelser toppede i løbet af 2013 med 265 anbringelser. Med udgangen af 2014 var antallet reduceret til 234. Det var samtidig ambitionen for budget 2014 at reducere udgifterne på anbringelser med cirka 14 millioner kroner i forhold til forbruget i På trods af det kraftige fald i antallet af anbringelser lykkedes det ikke at reducere udgifterne med mere end cirka 8 millioner kroner. Der arbejdes videre med at etablere alternativer til anbringelser, at opnå målet med anbringelser hurtigere og at øge andelen af anbringelser, der sker i plejefamilier. Folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler Hele foråret 2014 arbejdede skolerne fokuseret med at forberede folkeskolereformen, der skulle træde i kraft den 1. august. Center for Uddannelse iværksatte sammen med et konsulentfirma uddannelse af skoleledelserne med efterfølgende sparringsforløb således, at ledelserne kunne havde de bedste forudsætninger for implementering af reformen sammen med lærerne og pædagogerne. Samtidig med reformen har lærerne fået nye arbejdstidsregler, hvilket har betydet en stor omvæltning for den enkelte lærer i måden at tilrettelægge arbejdet på. Al arbejde skal som udgangspunkt ske på skolen. Det har betydet, at der på alle skoler er indrettet arbejdspladser til lærerne, så de kan forberede sig til undervisningen. Med reformen skal eleverne have længere skoledage. Indførelse af reformen i Næstved koster cirka 46 millioner kroner årligt. Omkring halvdelen af denne øgede udgift er betalt af, at Årsberetning Side 43

44 lærerne skal undervise i flere timer og dermed have mindre tid til forberedelse og andre opgaver. I erkendelse af, at det er store forandringer, som skolerne står overfor, og at planlægningen af skoleåret derfor var uhyre vigtig, udarbejdede Center for Uddannelse sammen med de faglige organisationer nogle Anbefalinger til god planlægning, som skolerne skulle følge. Disse anbefalinger er netop blevet evalueret og skærpet til Fælles forståelse således, at skolerne fra næste skoleår har endnu klarere retningslinjer at planlægge efter. Det er meget positivt, at de faglige organisationer og Center for Uddannelse har dette gode samarbejde. Implementering af reformens pædagogiske intentioner er en lang proces. Folkeskoleloven og reformen udstikker de overordnede mål og politiske pejlemærker, men for at sikre implementeringen har Byrådet vedtaget en Skolepolitik for Næstved Kommune. Skolepolitikken er den lokale vision og udfoldelse af reformen, det er den, skolerne målretter deres pædagogiske indsatser efter. Siden reformens ikrafttræden den 1. august har ledelser og medarbejdere arbejdet ihærdigt på at få alt det nye til at lykkes. Det øgede samarbejde mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning går mange steder rigtig godt, og skolerne arbejder på, at dette samarbejde får bedre vilkår. Der foregår megen nytænkning i forhold til, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter hver dag, både i timerne og i pauserne. Den frivillige lektiestøtte volder nogle udfordringer i forhold til reelt både at være lektiestøtte og give mulighed for faglig fordybelse. En af intensionerne med reformen er, at fremtidens elever skal være mere innovative og iværksættende. Center for Uddannelse søgte og fik midler fra A.P. Møller fonden til et projekt om innovation og entreprenørskab. Et projekt der rummer uddannelse af lærere og pædagoger, inspiration til skoleledelser og en innovationskonference for alle skoler. Projekter spiller fint sammen med skolernes arbejde med den åbne skole, hvor skolerne f.eks. samarbejder med erhvervsvirksomheder, musikskolen og ungdomsuddannelserne. Derudover har A.P. Møller fonden givet midler til et projekt om Visible Learning på Ll. Næstved og Holsted Skole. Skolestruktur I budgetforliget for 2015 blev det som opfølgning på skolestrukturændringen i 2011 og den nye folkeskolereform besluttet, at der skulle ske en justering af skole- og klubstrukturen, og at strukturændringen skulle sikre mest mulig læring for pengene. Strukturen skulle være så robust, at den ville være økonomisk, pædagogisk og ledelsesmæssigt bæredygtig. Den skulle endvidere tilbyde varierede læringsformer - ikke mindst i udskolingen - bidrage til inklusionsindsatsen, sikre den løbende kompetenceudvikling og bredden i lærernes undervisningsfag. Forligspartierne var enige om, at der snarest skulle skabes klarhed over den nye struktur, således at unødig usikkerhed kunne undgås blandt forældre, elever, ansatte og ledelse. Begrundelsen var, at undervisningsområdet resursemæssigt i de kommende fire år vil blive reduceret med cirka 40 millioner kroner. Der vil være en forventet nedgang i elevtallet, som bør medføre strukturelle tilpasninger med henblik på at tilpasse bygningskapacitet og struktur til de fremtidige økonomiske rammer. Årsberetning Side 44

45 Processen gik i gang i forsommeren og resulterede i en analyserapport vedrørende skole-, SFO- og klubstrukturen. Rapporten blev præsenteret og gennemgået i en række fora. Rapporten anviste en lang række forslag til ændringer af skolestrukturen. De politiske drøftelser gjorde, at der efterfølgende blev regnet på alternative versioner. Ved de præsentationer og dialogmøder, der blev gennemført, blev der fra skolebestyrelser og lokalråd først og fremmest rejst kritik af, at der primært var taget udgangspunkt i, at der skulle indhøstes et økonomisk rationale i stedet for at fokusere på kvaliteten i undervisningen. Der blev i processen gjort opmærksom på, at folkeskolereformen stiller nye krav til undervisningen, både hvad angår indhold, tilbud og fysiske rammer. Der skal f.eks. kunne gives mulighed for at eksperimentere i laboratorier eller i værkstedslokaler, hvor der kan arbejdes med mere konkret og praktisk tilgang til undervisningen. Sådanne lokaler er dyre i etablering, og drift og skolens volumen er derfor vigtig for en rationel udnyttelse. Flere valgmuligheder i overbygningen/linjer kræver, at overbygningseleverne samles på færre matrikler. Tre klasser pr. årgang er et minimum. IT-understøttelse af reformen stiller krav om et teknologisk opdateret personale og sammen med det en, til enhver tid, opdateret infrastruktur. Større enheder giver bedre muligheder for kollegial sparring og supervision, og færre matrikler betyder færre udgifter til vedligehold og udskiftning af IT-netværk på skolerne. Efter en lang proces besluttede Byrådet i efteråret umiddelbart ikke at ændre skolestrukturen, men at iværksætte en proces, som skal involvere alle folkeskolens interessenter. Processen har til formål at skabe gode betingelser for udvikling af skolernes undervisningspraksis, så den og skolerne udvikles til at være både kvalitetsmæssigt og økonomisk bæredygtige institutioner, f.eks. gennem samarbejde og/eller samdrift med andre kommunale servicefunktioner og således, at også lokalsamfundene styrkes. Dette arbejde er i fuld gang. Fokus på kvalitet og udvikling af dagtilbudsområdet Socialmininister Manu Sareen besøgte den 1. september 2014 Næstved. Ministeren blev blandt andet. præsenteret for, hvordan der arbejdes med læreplaner i dagtilbuddene i Næstved, og var meget begejstret. Ministeren har efterfølgende inddraget Næstved i arbejdet med en kommende reform for dagtilbud. Barnet i centrum Det nationale forskningsprojekt Barnet i centrum, som Næstved deltog i, er afsluttet, og institutioner og dagpleje har udarbejdet en række spændende redskaber i form af video, pjecer med mere, der kan inspirere personalet i arbejdet med de 0-3 årige. De gode muligheder, der har været for at afholde rotationsprojekter, er blevet flittigt brugt i pædagoger har gennemført et års diplomuddannelse, hvor ledige pædagoger er blevet ansat i institutionerne, mens pædagogerne har været på uddannelse. Samtidig blev endnu fire moduler planlagt inden for rotationsmodellen, som afvikles i Der blev afholdt afslutningskonference for Barnet i centrum den 3. december Årsberetning Side 45

46 Områdestruktur 2014 har også været året, hvor der er arbejdet med ny struktur på dagtilbudsområdet.det betyder, at der ved årsskiftet 2014/15 er ansat fire områdeledere, der hver har ansvaret for institutioner. Dette medfører en masse spændende og udfordrende processer i 2015 for både ansatte og forældre for at få implementeret den ny struktur. Børne- og Skoleudvalgets økonomi På Børne- og Skoleudvalgets område administreres økonomien på politikområderne Børn og Unge, Dagpasning samt Undervisning. Drift Nedenstående tabel viser budget og forbrug på Børne- og Skoleudvalgets politikområder. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Børn og Unge 248,1 245,5 259,6 14,1 Dagpasning 298,0 300,7 300,7 0,1 Undervisning 768,4 778,5 773,0-5,4 Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på 1.324,7 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev samlet 1.333,4 millioner kroner og dermed et merforbrug på 8,8 millioner kroner. Årsberetning Side 46

47 Sådan fordelte udgifterne sig på Børne- og Skoleudvalgets område i 2014, millioner kroner Bidrag til statslige og private skoler, efterskoler mv. 54,1 SFO og klubber 74,2 Ungdomsskolen, Ungdommens uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser 31,4 Øvrige undervisningsudgifter, kørsel 52,7 Pædagogisk psykologisk rådgivning, sundhedstjeneste og særlige dagtilbud mv. 60,5 Plejefamilier, opholdssteder, døgninstitutioner mv. 155,1 Forebyggende foranstaltninger 44,0 Specialundervisning 158,6 Dagpleje 64,3 Vuggestue, børnehaver og integrerede institutioner 199,6 Folkeskoler 402,0 Tilskud til private pasningsordninger samt øvrige dagpasningsudgifter 36,8 Der har i 2014 været merforbrug på Børn og Unge på 14,1 millioner kroner, hvilket primært skyldes anbringelsesudgifter og et overført merforbrug fra 2013 på 5,8 millioner kroner. Resultatet på Dagpasning er stort set lig budgettet. Resultatet dækker over henholdsvis et merforbrug på pædagogiske assistentelever og mindreforbrug på henholdsvis centrale konti vedrørende dagpasning samt på daginstitutionernes selvforvaltningsaftaler. Undervisning har haft et mindreforbrug på 5,4 millioner kroner, der primært skyldes mindreforbrug på centrale konti vedrørende undervisning samt på skolernes selvforvaltningsrammer. Mindreforbrugene på selvforvaltning og centrale konti bliver overført til Det samme bliver merforbruget vedrørende Børn og Unge. Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Årsberetning Side 47

48 Anlæg Der har i 2014 været budgetteret med nettoanlægsudgifter på 33,5 millioner kroner på Børneog Skoleudvalgets område. Der har i 2014 været afholdt anlægsudgifter for samlet 26,8 millioner kroner og dermed 6,7 millioner kroner mindre end budgetteret. Det uforbrugte anlægsbeløb er søgt overført til 2015 primært til Indskolings- og SFO afsnit på Susålandets skole. I 2014 har der på Børne- og Skoleudvalgets område primært været afholdt anlægsudgifter på politikområde Undervisning, hvor der er anvendt 22,0 millioner kroner. Nogle af projekterne er: Anlægsprojekt Forbrug i 2014, millioner kroner Renovering af Susålandets skole 21,9 Ombygning af Sjølundsskolen 3,3 Nøgletal på Børne- og Skoleudvalgets område Antal indskrevne børn: Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab Dagpleje 0-2 år Vuggestue 0-2 år* Børnehave 3-5 år* SFO** SFO2** Klassekvotient bh.kl.-9. kl. gennemsnit inkl. specialklasser** 20,2 19,9 20,1 Klassekvotient 10. klasse** 25,2 24,8 25,5 Antal børn i kommunens folkeskoler 6-16 år** Antal privatskoleelever** Antal efterskoleelever** Antal anbragte børn uden for hjemmet, heraf - antal børn i familiepleje antal børn i andre anbringelser * Både vuggestue og integrerede institutioner 0-2 årige samt både børnehave og integrerede institutioner 3-5 årige, opgjort pr. 1. marts i det pågældende år. ** Opgjort pr. 5. september i det pågældende år Årsberetning Side 48

49 Målopfølgning på Børne- og Skoleudvalgets område Børne- og Skoleudvalgets mål Er fagudvalgs-målet nået? Redegørelse for konsekvenserne af målopfyldelsen Fremme børns læring i dagtilbud og skole, så resultaterne bliver bedre Ændring af anbringelsesmønstret Med udgangspunkt i hjemmelæringsmiljøets betydning for barnets læring og udvikling samt en brugerundersøgelse i 2012, hvor resultatet var 49 %, var målet for 2014 sat til, at 82 % af forældrene skulle opleve sig inddraget i det pædagogiske arbejde. Ved brugerundersøgelsen i 2014 var oplevelsen på 61 %. Vi må erkende, at det har været for ambitiøst et mål i forhold til den korte tid til at kunne opnå en så stor forbedring. Derfor er målet i Resultataftalen for 2015 justeret. Alle distrikter har i 2014 sat mål for udvikling af forældresamarbejdet med fokus på udvikling af hjemmelæringsmiljøet Antallet af anbringelser ved udgangen af 2014 skulle være minimum 2 % lavere end ved udgangen af Faldet i antallet af anbringelser var på 7 % i 2014 fra 252 til 234. Gennemsnitsprisen på anbringelser skulle ved udgangen af 2014 være minimum 2 % lavere end ved udgangen af Den samlede gennemsnitspris er faldet med cirka 1 %. Gennemsnitsprisen på familiepleje og opholdssteder er ikke faldet. Gennemsnitsprisen på eksterne døgntilbud er faldet med godt 10 %. Der er ikke i fuldt omfang sket den forandring fra dyrere anbringelser til billigere anbringelser, da det store fald i antallet af anbringelser først og fremmest er sket blandt de billigste anbringelsestyper. Årsberetning Side 49

50 Kulturudvalget Kulturudvalget varetager forvaltningen af kommunens kulturelle og fritidsmæssige opgaver, herunder fritidstilbud til børn og unge, folkeoplysning og foreningsvirksomhed, biblioteksvæsen, musikskoler, teater samt børnekultur. Derudover har Kulturudvalget ansvaret for kulturaftaler med staten samt udlån og leje af kommunens lokaler til foreninger m.fl. Fra 2013 har Kulturudvalget ligeledes haft ansvaret for borgerserviceområdet, herunder digitalisering, efter en lang række borgerrettede opgaver er flyttet fra kommunen til Udbetaling Danmark. Ny Holmegaard fra ide til eventyr Idéen er med tiden blevet til et omfattende prospekt for Det Ny Holmegaard. Prospektet bruges til at søge en række fonde om støtte til renovering og nye indretninger af eksisterende bygninger på det gamle Holmegaard Glasværk. Mens vi venter på fondenes vurdering af idéen og stillingtagen til prospektet, vil vi gerne løfte lidt af sløret for, hvad det er, vi pusler med. Et lille eventyr, måske. Et moderne højteknologisk kulturhistorisk museum. Læs mere i publikationen Det Ny Holmegaard på naestved.dk Talentskolen Næstveds eget filmhus Vagtbygningen på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter er blevet sat i stand og omdannet til filmhus. Huset rummer både undervisning og redigering, så det danner ramme om hele filmproduktionen, fra den første idé til den færdigproducerede film. I første omgang er Talentskolens film- og animationslinje flyttet ind, men på sigt er det meningen, at alle, der gerne vil lave film, kan bruge huset. Herregården Rønnebæksholm kunstværksted og forbedring af publikumsfaciliteter I det gamle herregårdskøkken i kælderen på Rønnebæksholm er der etableret kunstværksted samt et publikumsrum med fleksible muligheder (spise medbragt mad/tegnerum/info-rum). Publikumsrummet er etableret i det historiske kælderrum under havestuen, hvor Marie Tofts berømte gudelige samlinger fandt sted. I 2015 fortsætter arbejde med forbedring af publikumsfaciliteter. Forsamlingshuse Der er lavet en undersøgelse af kultur- og forsamlingshusene i Næstved Kommune. Undersøgelsen skal give politikerne overblik over husenes tilstand, hvad de bliver brugt til, og hvilken betydning de har i lokalsamfundet. Mange af husene er vigtige kulturelle og folkelige Årsberetning Side 50

51 samlingssteder, men de fleste har udfordringer med at vedligeholde bygningerne og få skabt fornyelse af såvel brugere som aktiviteter. Som led i undersøgelsen blev der holdt et dialogmøde med politikere, embedsmænd og folkene bag husene. På mødet kom der blandt andet en række forslag til, hvordan kultur- og forsamlingshusene kan styrkes og udvikles. Den færdige rapport indeholder en række anbefalinger til, hvordan både politikere og folkene bag husene kan sætte initiativer i gang på området. Kunststofbaner fodbold, boldspil og anden bevægelsesaktivitet Der er ydet tilskud til en 11-mands kunststofbane ved Herlufmaglehallen. Endvidere er der ydet tilskud til kunststof aktivitets- og multibaner ved Karrebæk Skole samt Holmegaardskolen. Der er endvidere givet tilsagn om støtte til Bold og bevægelsesprojekt ved Herlufsholm Idrætscenter. Projektet skulle være igangsat i 2014, men er udsat til Kulturudvalgets økonomi På Kulturudvalgets område administreres økonomien på politikområdet Kultur og Fritid, herunder også Borgerserviceområdet. Drift Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på 127,2 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev samlet 124,4 millioner kroner og dermed et mindreforbrug på 2,8 millioner kroner. Af nedenstående tabel fremgår budget og forbrug på Kulturudvalgets politikområde. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Kultur og Fritid 123,0 127,2 124,4-2,8 Årsberetning Side 51

52 Sådan fordelte udgifterne sig på Kulturudvalgets område i 2014, millioner kroner Borgerservice 7,2 Fritidsfaciliteter, stadion og idrætsanlæg 26,8 Folkebiblioteker 34,9 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter 21,7 Kulturel virksomhed, musik, teater, museer mv. 33,8 Mindreforbruget på Kultur og Fritid skyldes primært mindreforbrug på selvforvaltningsinstitutionerne Musik- og Kulturskolen, Grønnegades Kaserne, Kulturcenter, Rønnebæksholm samt Talentskolen. Beløbene overføres til Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Anlæg Der har i 2014 været budgetteret med nettoanlægsudgifter på 36,7 millioner kroner på Kulturudvalgets område. Der har i 2014 været afholdt anlægsudgifter for samlet 18,1 millioner kroner og dermed 18,6 millioner kroner mindre end budgetteret. De uforbrugte midler er søgt overført til Anlægsmidlerne på Kulturudvalgets område er anvendt inden for henholdsvis Fritids- og Idrætsfaciliteter samt Kulturel virksomhed. Nogle af projekterne er: Anlægsprojekt Forbrug i 2014, millioner kroner Anlægstilskud Næstved Hallerne 9,2 Kunststofbaner Herlufmaglehallen, Holmegaard og 2,6 Karrebæk Rønnebæksholm renovering 1,0 Grønnegade renovering 1,3 Årsberetning Side 52

53 Nøgletal på Kulturudvalgets område Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Antal udlån på Næstved bibliotekerne Antal besøgende Næstved Bibliotek og Borgerservice samt lokalbiblioteker * Antal besøg i Borgerservice (lokalbiblioteker) Antal gæster/brugere årligt på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter ca ca ca * Det stigende antal besøgende vurderes dels at være på grund af nye digitale selvbetjeningsløsninger, som borgerne har kunnet få hjælp til i Borgerservice og dels på grund af selvbetjeningsløsninger på bibliotekerne. Målopfølgning på Kulturudvalgets område Kulturudvalgets mål Er fagudvalgs-målet nået? Redegørelse for konsekvenser af målopfyldelsen Udarbejdelse af Talentog Elitestrategi Borgernes sundhed og fritidsliv skal kobles sammen i et nyt vandkulturhus, der giver unikke oplevelser, og hvor man mærker Næstved Kommunes nære forhold til vand ved, at funktionalitet og arkitektur flyder sammen. Arbejdet med udarbejdelse af Talentog Elitestrategi er igangsat. Udkast forventes forelagt Kulturudvalget i maj Ideoplæg udarbejdet. Det præsenteres for Byrådet den 19. marts Årsberetning Side 53

54 Teknisk Udvalg Teknisk Udvalg varetager forvaltningen af kommunens opgaver på det tekniske, forsyningsmæssige og miljømæssige område, herunder opgaver som miljø og vandløbspleje, veje, grønne områder og kollektiv trafik, affald samt skadedyrsbekæmpelse. Teknisk Udvalg har endvidere ansvaret for drift og vedligeholdelse af vejanlæg, kommunale arealer samt bygninger og anlæg under udvalgets område. Rottebekæmpelse Rotteområdet er et brugerbetalt område efter hvile-i-sig-selv princippet. Dette betyder, at udgift og indtægt inden for en årrække skal balancere. Gebyret for rottebekæmpelsen fastsættes hvert år som en promille af den enkelte ejendoms ejendomsvurdering. Rottebekæmpelsen var i EU-udbud i 2014, og der er indgået ny kontrakt fra 1. januar 2015 med firmaet Kiltin. Tiden fra anmeldelse af rotter til bekæmpelsen påbegyndes er nedsat fra fem dage til en dag i den nye kontrakt. Borgerne kan anmelde rotter ved selvbetjening i RotteWeb. Affald Affald er et brugerbetalt område efter hvile-i-sig-selv princippet. Dette betyder, at udgift og indtægt inden for en årrække skal balancere. Affaldsområdet har en formue på 27 millioner kroner, der skal benyttes i forbindelse med gennemførelse af de nye affaldsordninger i 2018 og Affaldsordningerne skal ændres for at kunne leve op til regeringens genanvendelsesmål. Beskrivelse af mål og handlinger kan ses i Affaldsplan , der blev godkendt i Byrådet i september Affaldsområdet sætter borgerne i centrum både i kundebetjeningen og ved at samarbejde med lokalråd, grundejerforeninger m.fl. i forbindelse med gennemførelse af affaldsplanen. I 2014 blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe med fem medlemmer fra lokalrådene, et medlem fra Agenda- og Klimarådet, samt to medarbejdere fra Team Affald. Arbejdsgruppen sørger for, at borgerne involveres tidligt i processen frem mod de nye affaldsordninger. Indsatsplaner for grundvandsressourcen i særlige områder i Næstved Kommune Næstved Kommune startede i 2014 udarbejdelsen af indsatsplaner for områder, som Staten har udpeget til at få en vurdering af behovet for en særlig indsats for at beskytte grundvandsressourcen. Områderne kaldes i daglig tale for indsatsområder. Indsatsplanerne skal indeholde beskrivelser af de tiltag, der kan udføres for at sikre kvaliteten af grundvandet. Årsberetning Side 54

55 Indsatsplanerne laves i samarbejde med vandværkerne og de berørte lodsejere, men har konsekvenser for mange, og derfor er der oprettet et særligt Grundvandsråd, for at inddrage alle interessenter. Grundvandsrådet er et rådgivende forum, hvor der udveksles ideer og forslag i forbindelse med indsatsplanerne f.eks. om, hvordan man bedst inddrager offentligheden ved udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Resultatet af samarbejde med vandværkerne og Grundvandsrådet nedskrives i en indsatsplan, som vandværkerne efterfølgende skal iværksætte. Det forventes, at de endelige planer for beskyttelse af de særlige indsatsområder er færdige med udgangen af Hurtig sagsbehandling af miljøgodkendelser til husdyrbrug Udvidelser af husdyrbrug betyder ny produktion og arbejdspladser i kommunen. Når Næstved Kommune i dag modtager en ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug, går sagsbehandlingen i gang med det samme. Vi sørger sammen med landmanden for hurtigt at få afklaret de vigtigste miljøforhold, og vi sørger for, at godkendelsen til staldanlægget er koordineret med de tilladelser, der skal gives til udspredning af gødning på markerne. Vi har et effektivt sagsforløb med en sagsbehandlingstid på fem til ni måneder for de store sager. Det er faktisk hurtigt for en miljøgodkendelse indeholder mange forskellige forhold, lige fra bygningernes placering i landskabet, staldenes indretning til en vurdering af den værdifulde natur i området. Det effektive sagsforløb og den korte sagsbehandlingstid er et resultat af en bevidst prioritering. Den pukkel af landbrugssager, der havde hobet sig op gennem 2012 og 2013 blev afviklet med ekstraordinær hjælp af eksterne konsulenter samtidig med, at Byrådet har tilført landbrugsområdet en ekstra medarbejder. Antallet af miljøgodkendelser har trods krisen været konstant i kommunen. Mange landmænd vil gerne udvide deres produktion, og nogle godkendelser er nu så gamle, at de skal revurderes. I 2013 blev der afgjort otte sager og i 2014 blev der afgjort 14 sager. Vandråd succesfuld inddragelse i planlægningen af vandløbsprojekter I 2014 så et nyt tiltag dagens lys indenfor vandplanlægningen. Kommunerne skulle i fællesskab nedsætte vandråd, der skulle rådgive om de vandløbsprojekter, der skulle med i Vandplan 2. Der var blandt andet mulighed for at vælge indsatser med plantning af træer, genslyngning af vandløb, frilægning af rørlagte strækninger og udlægning af nyt bundmateriale. Vandrådene bestod af repræsentanter fra både landbrugs- og naturorganisationer og spændingen var stor! Ville det lykkes at få organisationerne til at tale sammen og komme med anbefalinger til vandløbsindsatsen. Næstved Kommune blev sekretariatskommune for det vandråd, der dækker det meste af den sydlige del af Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Der var fra Statens side kun afsat få måneder til arbejdet i vandrådene, og det krævede en stor indsats og velvilje fra alle sider. På det møde, hvor vandrådenes anbefalinger blev vedtaget, var der en livlig debat men det endte med, at forslaget til indsatsprogram havde opbakning fra alle sider. Efterfølgende har der været debat i aviserne og vi vil fra Næstved Kommunes side gerne bidrage til, at alle synspunkter kan komme frem. Årsberetning Side 55

56 Teknisk Udvalgs økonomi På Teknisk Udvalgs område administreres økonomien på politikområderne Miljø, Rotter og Affald samt Trafik og Grønne områder. Drift Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på 123,0 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev samlet 114,4 millioner kroner og dermed et mindreforbrug på 8,5 millioner kroner. Af nedenstående tabel fremgår budget og forbrug på Teknisk Udvalgs politikområder. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Miljø 9,4 10,5 8,5-1,9 Rotter og Affald 2,1 2,1 0,2-1,9 Trafik og Grønne områder 131,8 110,4 105,6-4,7 Mindreforbruget på Miljø og på Rotter og Affald stammer hovedsageligt fra de to hvile-i-sigselv -områder Affald samt Rotter og Affald, hvor beløbene skal overføres til næste år. Mindreforbruget på Trafik og Grønne områder skyldes primært en tilbagebetaling fra Movia. Mindreforbruget anvendes delvist til nedbringelse af merforbruget på vintervedligeholdelse, der er oparbejdet over de seneste vintre. Resten af merforbruget på vintervedligeholdelse på 7,5 millioner kroner overføres til Årsberetning Side 56

57 Sådan fordelte udgifterne sig på Teknisk Udvalgs område i 2014, millioner kroner Natur- og miljøbeskyttelse 4,5 Øvrige udgifter 5,3 Vedligeholdelse af vandløb 4,1 Grønne områder og naturlegepladser 3,1 Kollektiv trafik 20,9 Kommunale veje; 76,5 Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Anlæg Der har i 2014 været budgetteret med nettoanlægsudgifter på 36,6 millioner kroner på Teknisk Udvalgs område. Der har i 2014 været afholdt anlægsudgifter for samlet 10,8 millioner kroner og dermed 25,8 millioner kroner mindre end budgetteret, heraf overføres 17,1 millioner kroner til Anlægsmidlerne på Teknisk Udvalgs er primært anvendt til vejanlæg på politikområdet Trafik og Grønne Områder. Nogle af projekterne er: Anlægsprojekt Forbrug i 2014, millioner kroner Ny vej, Øverup Allé 1,7 Østlig fordelingsvej 1,9 Bro på Skovridervej 1,6 Cykelsti mellem Sandved og Fuglebjerg 0,5 Årsberetning Side 57

58 Målopfølgning på Teknisk Udvalgs område Teknisk Udvalgs mål Forventes fagudvalgsmålet nået? Redegørelse for konsekvenserne af målopfyldelsen Strategi for grønne områder. I 2014 vil Teknisk Udvalg sikre, at der udarbejdes en strategi for de grønne områder, hvor adgang til bynær natur understøtter motion, idræt, kultur- og friluftsliv. Teknisk Udvalg vil også i 2014 aktivt fremme CO2 reduktion i kommunen som geografisk område ved særlig fokus på to felter: Strategisk varmeplanlægning Transport, ved fremme af CO2 venlige transportmidler Arbejdet med C02 reduktioner forsætter. Der kan være forskydninger af aktiviteter årene imellem. Årsberetning Side 58

59 Ejendomsudvalget Ejendomsudvalget varetager forvaltning af kommunens opgaver på det bolig- og bygningsmæssige område samt på arealanvendelsesområdet, herunder opgaver som byggeog boligforhold, administration af planlov, lokalplanlægning, rengøring og byggeri. Ejendomsudvalget har endvidere ansvaret for de kommunale arealer, der er erhvervet med henblik på byudvikling eller med salg for øje, samt for projektforslag og udførelse af alle kommunale bygge- og anlægsarbejder. Digitalt byggesagsarkiv og opstart af Byg & Miljø Scanningen af det samlede byggesagsarkiv er nu blevet gennemført og forventes idriftsat medio april 2015 med offentlig adgang. Byg & Miljø ansøgningmodulet til alle byggeansøgninger og anmeldelser samt en række udvalgte miljøansøgninger er i drift jævnfør lovgivningen. De sidste mangler og interne IT udfordringer, herunder etableringen af Web-baseret tidsbestilling til byggesagsdialog, forventes etableret og i brug i løbet sommeren Det samlede anlægsprojekt Digital byggesag forventes derfor endeligt afsluttet ved udgangen af Campus Der arbejdes fortsat med realisering af et samlet uddannelsescampus i Næstved bymidte. Det særegne ved Campus Næstved vil blive samlingen af selvstændige uddannelsesinstitutioner i et fælles campusbyggeri med fokus på at udnytte mulighederne for fællesskab og synergi på tværs. Placeringen forventes at blive langs Munkebakken, som kan danne en grøn ramme om et fremtidigt attraktivt studiemiljø. I 2014 er der arbejdet med at afdække grundlaget for campusprojektet med henblik på at kunne udbyde opgaven som bygherrerådgiver, så snart uddannelsesinstitutionerne er klar til at gå i gang med projektet. Konkret har uddannelsesinstitutionerne i første etape af Campus Næstved lavet en fælles vision for den fremtidige Campus Næstved. Der er udarbejdet en præprogrammering af byggeriet, hvor der er afdækket behov og ønsker til byggeriet. Endvidere er der pågået et arbejde med henblik på at afklare, hvilken bygherrekonstruktion parterne kan se projektet realiseret i. Årsberetning Side 59

60 Ejendomsudvalgets økonomi På Ejendomsudvalgets område administreres økonomien på politikområderne Ejendomme samt Ældreboliger og andre kommunale almene boliger. Politikområdet Ældreboliger og andre kommunale almene boliger er et hvile-i-sig-selv område, hvilket betyder, at de udgifter, der bliver afholdt på området over tid, modsvares af huslejeindtægter fra boligerne. Derfor beskrives dette politikområde ikke yderligere her. Drift Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsindtægter på 1,7 millioner kroner. Indtægterne i 2014 blev samlet 4,5 millioner kroner og dermed en merindtægt på 2,8 millioner kroner. Af nedenstående tabel fremgår budget og forbrug på Ejendomsudvalgets politikområde. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ejendomme -2,7-1,7-4,5-2,8 Regnskabsresultatet skyldes primært merindtægter på faste ejendomme på 2,6 millioner kroner mere end budgetteret. Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Anlæg Der har i 2014 været budgetteret med nettoanlægsudgifter på 52,4 millioner kroner på Ejendomsudvalgets område. Der har i 2014 været afholdt anlægsudgifter for samlet 37,9 millioner kroner og dermed 14,6 millioner kroner mindre end budgetteret. Anlægsmidlerne på Ejendomsudvalgets område er primært anvendt til energibesparende foranstaltninger og udvendig vedligeholdelse. Nogle af Ejendomsudvalgets anlægsprojekter i 2014 er: Anlægsprojekt Forbrug i 2014, millioner kroner ESCO-projekter og Energibesparende foranstaltninger 23,7 Afhjælpning af PCB på Sydbyskolen 2,2 Årsberetning Side 60

61 Målopfølgning på Ejendomsudvalgets område Ejendomsudvalgets mål Digitalt byggesagsarkiv. Servicen forbedres over for kommunens borgere og erhvervsvirksomheder ved oprettelse af et digitalt byggesagsarkiv med adgang fra internettet. Det sikres, at det digitale byggesagsarkiv er etableret, når faciliteterne til den digitale byggeansøgning frigives. Energibesparelse i kommunens virksomheder. Der skabes forudsætninger for, at energiforbruget i kommunens virksomheder reduceres ved at understøtte energiledelsen på den enkelte virksomhed med energistyringsdata samt ved løbende formidling af udviklingen i energiforbruget. Er fagudvalgs- målet nået? Redegørelse for konsekvenserne af målopfyldelsen Gennemført, men senere end forventet. Årsberetning Side 61

62 Beredskabskommissionen Beredskabskommissionen varetager forvaltningen af kommunens opgaver på redningsberedskabsområdet, Brand og Redning, herunder blandt andet opgaver som brandslukning, færdselsuheld med fastklemte, sammenstyrtningsulykker, redning på vand, kemikalieuheld med videre. Fælleskommunalt beredskab Der er udarbejdet grundlag for samlingen af Brand og Redning for Næstved, Ringsted, Vordingborg og Faxe kommuner. Der blev i forvejen arbejdet på en samling af Brand og Redning for Næstved, Vordingborg og Faxe, men efter aftalen om maksimalt 20 beredskaber i Danmark mellem regeringen og KL, blev det aftalt, at fællesskabet skulle omfatte fire kommuner. I 2015 bliver der etableret et 60 selskab, og der dannes en fælles beredskabskommission for de fire kommuner. Det ansatte personale overføres til det nye selskab dog udlånes tjenestemænd (der er kun tjenestemænd i Næstved Kommune). Fastansat mandskab samt værksteds- og servicefunktion I Næstved Kommune er der fuldt ud levet op til de centralt fastsatte responstider (udrykningstider) blandt andet gennem styrkelse af den fastansatte del af redningsmandskabet. Det økonomiske grundlag for flere fastansatte er opnået ved at anvende medarbejdernes tid anderledes, blandt andet. gennem oprettelse af en værksteds- og servicefunktion. Denne funktion skal varetage en stor del af service- og værkstedsopgaver på alle kommunens egne køretøjer uanset, om det er hjemmeplejens, handicapområdets eller beredskabets biler. Beredskabskommissionens økonomi På Beredskabskommissionens område administreres økonomien på politikområdet Brand og Redning. Drift Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på 16,0 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev samlet 14,9 millioner kroner og dermed et mindreforbrug på 1,1 millioner kroner. Af nedenstående tabel fremgår budget og forbrug på Beredskabskommissionens politikområde. Årsberetning Side 62

Økonomiske resultater

Økonomiske resultater Økonomiske resultater Økonomiske resultater for 2014 Næstved Kommune er udfordret på økonomien. Kommunen har et udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet og et indtægtsgrundlag, der ligger under

Læs mere

Økonomiudvalget Næstved går sammen med nabokommuner for at blive en stærk og attraktiv spiller i dansk turisme

Økonomiudvalget Næstved går sammen med nabokommuner for at blive en stærk og attraktiv spiller i dansk turisme Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Næstved Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er derudover ansvarlig for den fysiske planlægning, køb og salg af fast ejendom samt områder

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på beskæftigelses-, integrations- og arbejdsmarkedsområdet. Beskæftigelsesudvalget er endvidere ansvarlig for

Læs mere

Årsberetning Årsberetning Side 1

Årsberetning Årsberetning Side 1 Årsberetning 2014 Årsberetning 2014 - Side 1 Beretningsdel 1 Indledende kapitler... 3 Borgmesterens forord... 4 Ledelsens påtegning... 6 Den uafhængige revisors erklæring... 7 Kommuneoplysninger... 8 Næstved

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2017-2020 tet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj viser det forventede for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Økonomisk

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 REGNSKABSBEMÆRKNINGER... 5 1 - TILSKUD OG UDLIGNING SAMT SKATTER,

Læs mere

Dispensations ansøgninger:

Dispensations ansøgninger: Dispensations ansøgninger: Center for Ældre Konto 5, forventer i 2015 nedenstående resultat: Drift Indenfor selvforvaltning Fælles 20 mio. kr. Indenfor selvforvaltning Virksomheder 1,6 mio. kr. Udenfor

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 4 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 5 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

egnskabsredegørelse 2016

egnskabsredegørelse 2016 Furesø Kommune Regnskab R egnskabsredegørelse Driftsregnskab for regnskabsår (udgiftsbaseret regnskab) Furesø Kommunes samlede regnskabsresultat på det skattefinansierede område, opgjort efter, at årets

Læs mere

Halvårsregnskab 2012

Halvårsregnskab 2012 Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...

Læs mere

Sygefravær Næstved Kommune arbejder løbende med en lang række indsatser for at reducere sygefraværet.

Sygefravær Næstved Kommune arbejder løbende med en lang række indsatser for at reducere sygefraværet. Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Næstved Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er derudover ansvarlig for den fysiske planlægning, køb og salg af fast ejendom samt områder

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-15 Dato: 08-09-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2016-2019 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-4-17 Dato: 01-09-2017 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2018-2021 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 28. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 28. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 28. august 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Forventet Regnskab 2017-2, 1. behandling...2 28-08-2017

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 3 pr. 30. september Budgetopfølgning 3 Budgetopfølgning 3 pr. 30. september viser det forventede regnskab for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-5-16 Dato: 02-09-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2017-2020 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering April 2014 Forventet regnskab 2014 c OPRINDELIGT BUDGET 2014 KORRIGERET BUDGET* FORVENTET REGNSKAB FORSKEL INDTÆGTER 2.024,5 2.024,5

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.01.00-S00-85-14 Dato: 08-09-2014 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2015-2018 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Oktober 2014 regnskab 2014 Tabel 1 c OPRINDELIGT BUDGET 2014 KORRIGERET BUDGET* FORVENTET REGNSKAB Forventninger INDTÆGTER -2.024,5-2.020,5-2.020,5

Læs mere

Økonomioverblik pr. 1. august 2016

Økonomioverblik pr. 1. august 2016 Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-1-16 Dato: 3-8-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. august 2016 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 31. juli 2016 for året 2016.

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 2013-44960 Dato: 27-08-2013 Dokumentnr.: 2013-260484 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2014-17 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Side 1 af 10 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Samlet Af ovenstående tabeller fremgår at, vi forventer mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på drift og 54,3 mio. kr. på anlæg.

Læs mere

GENERELLE OPLYSNINGER...

GENERELLE OPLYSNINGER... BILAG 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 TAL DEL... 5 REGNSKABSOPGØRELSE... 5 REGNSKABSOVERSIGT... 6 Halvårsregnskab

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2014-2017 Roskilde Kommunes budget for 2014-2017 blev vedtaget d. 9. oktober 2013 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Læs mere

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger. NOTAT 03-03-2017 Sammenfatning af kommunens årsregnskab Høje-Taastrup Kommune har fortsat en robust økonomi, men har i løbet af året været udfordret på servicerammen. I har den økonomiske styring således

Læs mere

Budgetopfølgning 1 pr. 28. februar 2018

Budgetopfølgning 1 pr. 28. februar 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 1 pr. 28. februar Budgetopfølgning 1 Budgetopfølgning 1 pr. 28. februar viser det forventede regnskab for. Foto: Vallø Slotspark ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udgiftbaseret resultatopgørelse (Regnskabsopgørelse)

Udgiftbaseret resultatopgørelse (Regnskabsopgørelse) Status på den samlede økonomi pr. 31.08. Økonomirapporteringen samler alle politikområdernes økonomirapportering for august måned i en resultatopgørelse. Der gives et estimat af forventet årsregnskab,

Læs mere

Regnskab Roskilde Kommune

Regnskab Roskilde Kommune Roskilde Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 3 1.1 Hvordan gik det i... 3 1.2 De samlede driftsudgifter... 4 1.3 Indtægterne i regnskab... 5 1.4 Anlægsudgifter... 5 1.5 Befolkningsudvikling...

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Budgetrevision 31.8.2014 2014 Tabel 1 OPRINDELIGT BUDGET 2014 KORRIGERET BUDGET* FORVENTET REGNSKAB FORSKEL INDTÆGTER -2.024,5-2.020,5-2.020,5

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Halvårsregnskab 2013 bemærkninger

Halvårsregnskab 2013 bemærkninger Halvårsregnskab 2013 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2013 og det forventede regnskab

Læs mere

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2017 viser det

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2017 viser det INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2017 Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2017 Budgetopfølgning 3 Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2017 viser det forventede regnskab for 2017. 1 Indhold Indledning...

Læs mere

Budgetkontrol pr. 1. juli 2014

Budgetkontrol pr. 1. juli 2014 Den 8. august 2014 Budgetkontrol pr. 1. juli 2014 Der gennemføres 3 årlige budgetkontroller ved udgangen af henholdsvis 1., 2. og 3. kvartal. Denne budgetkontrol indeholder desuden det lovpligtige halvårsregnskab.

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Økonomisk Afdeling Økonomiske Redegørelse 2017

Økonomisk Afdeling Økonomiske Redegørelse 2017 Økonomisk Afdeling 1. Økonomiske Redegørelse INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Økonomiudvalget... 4 2.1 Serviceudgifter... 4 2.2 Finansiering... 5 2.3 Finansforskydninger... 1 3. Social- og Sundhedsudvalget...

Læs mere

Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr.

Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Økonomiudvalget - Oktober Holbæk Kommune Forventet årsresultat Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Det er flere faktorer, der skaber forventningerne

Læs mere

Tillægsbevilling. Oprindeligt budget 2017

Tillægsbevilling. Oprindeligt budget 2017 NOTAT Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat 3. Økonomisk Redegørelse - Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Nedenstående tabel 1 viser forvaltningens forventninger til forbruget

Læs mere

GENERELLE OPLYSNINGER...

GENERELLE OPLYSNINGER... Bilag 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 TAL DEL... 4 REGNSKABSOPGØRELSE... 4 REGNSKABSOVERSIGT... 6 Halvårsregnskab

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2015-2018 Roskilde Kommunes budget for 2015-2018 blev vedtaget d. 8. oktober 2014 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Læs mere

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2014

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2014 Budgetkontrol pr. 1. oktober 2014 Der gennemføres 3 årlige budgetkontroller ved udgangen af henholdsvis 1., 2. og 3. kvartal. Budgetkontrollen er inddelt i følgende seks afsnit: 1. Overordnet resultat

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Samlet set forventes et mindreforbrug på 45,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget for Tillægsbevilling. Oprindeligt budget 2017

Samlet set forventes et mindreforbrug på 45,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget for Tillægsbevilling. Oprindeligt budget 2017 NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat 24. april -018524-8 2. Økonomisk redegørelse - Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nedenstående tabel 1 viser forvaltningens forventninger til forbruget

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2. Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet

Læs mere

I likviditetsprognosen herunder indgår det forventede resultat ved budgetrevision 3 som forudsætning.

I likviditetsprognosen herunder indgår det forventede resultat ved budgetrevision 3 som forudsætning. Økonomiudvalget Ultimo august Holbæk Kommune Forventet årsresultat Ved revision 3 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 28,9 mio. kr. Der er flere faktorer, der tilsammen skaber overskuddet

Læs mere

Indledende afsnit... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.1 Hvordan gik det i 2016?... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indledende afsnit... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.1 Hvordan gik det i 2016?... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. REGNSKAB Indhold Indledende afsnit... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.1 Hvordan gik det i?... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.2 De samlede driftsudgifter... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.3

Læs mere

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015.

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015. Regnskabsresultat Det skattefinansierede område 2015 har i årets begyndelse været præget af en optøning af lavkonjunkturen. Der har været en stigende interesse for at bosætte sig på Fanø, hvilket har afspejlet

Læs mere

D - Budgetopfølging 2. kvartal 2018 samlet for hele Billund Kommune - Åben sag

D - Budgetopfølging 2. kvartal 2018 samlet for hele Billund Kommune - Åben sag D - opfølging 2. kvartal 2018 samlet for hele Billund Kommune - Åben sag Sagnr.: 17/14847 Sagsansvarlig: HELLE KISUM J.nr.: 00.30.00 Ø00 Sagen afgøres i: Byrådet Anledning I Billund Kommunes principper

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 09-10-2014 2014-16891 2014-133798 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nedenstående tabel

Læs mere

Halvårsregnskab 2017

Halvårsregnskab 2017 Halvårsregnskab 2017 Regnskabsopgørelse pr. 30-06-2017 Alle beløb i 1.000 kr. Vedtaget Omplac og Korrigeret Halvårs Administrativt Forventet Afvigelse - = indtægt/overskud / + = udgift/underskud budget

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Budget Torsdag den 5. april 2018 i Gl. Ridehus

Velkommen til borgermøde om Budget Torsdag den 5. april 2018 i Gl. Ridehus Velkommen til borgermøde om Budget 2019 Torsdag den 5. april 2018 i Gl. Ridehus Borgermøde den 5. april 2018 Formålet med dette borgermøde er: At give borgerne større indsigt i budgetprocessen At drøfte

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

REGNSKAB Årsberetning Næstved Kommunes årsberetning af 80

REGNSKAB Årsberetning Næstved Kommunes årsberetning af 80 REGNSKAB Årsberetning 2013 Næstved Kommunes årsberetning 2013 1 af 80 Indholdsfortegnelse Beretningsdel 1 indledende kapitler... 3 Borgmesterens forord... 4 Ledelsens påtegning... 6 Den uafhængige revisors

Læs mere

Pixiudgave Regnskab 2016

Pixiudgave Regnskab 2016 Pixiudgave Regnskab 2016 Regnskab 2016- Pixiudgave Indhold Regnskabt 2016 3 - De 3 økonomiske målsætninger - Gennemsnitslikviditet Driftsregnskab 4-5 - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Økonomirapport nr. 1 for Afrapportering pr. 29. februar Til DIF Til ØU Økonomi og Stab 17.

Økonomirapport nr. 1 for Afrapportering pr. 29. februar Til DIF Til ØU Økonomi og Stab 17. Afrapportering pr. 29. februar 216 Til DIF 18.3.216 Til ØU 5.4.216 Økonomi og Stab 17. marts 216 Økonomirapport nr. 1 for 216 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 262 Albertslund SIDE 2 Indhold 1. Status

Læs mere

Budgetkontrol pr. 1. juli 2017 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet

Budgetkontrol pr. 1. juli 2017 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet Sagsnr.: 00.15.00-A00-8-17 Dato: 02.08. Sagsbehandler: Stig Møller, Lisbeth Geert Hansen (CAM) og Carina Andersen (CKO) Budgetkontrol pr. 1. juli Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet Budgetkontrollens

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08-2017 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Side 1 af 6 sider Halvårsregnskab og forventet regnskab 2017 Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Forv. Forv. Forventet Halvårs- Pct. budget bev. og

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Bilag A: Økonomisk politik

Bilag A: Økonomisk politik Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt

Læs mere

Årsberetning For regnskabsåret 1. januar 31. december Årsberetning 2016 Side 1

Årsberetning For regnskabsåret 1. januar 31. december Årsberetning 2016 Side 1 Årsberetning 2016 For regnskabsåret 1. januar 31. december 2016 Årsberetning 2016 Side 1 Beretningsdel 1 - Indledende kapitler...3 Borgmesterens forord...4 Ledelsens påtegning...7 Den uafhængige revisors

Læs mere

Budget Hvordan forventes regnskab 2017 at holde i forhold til budgettet?

Budget Hvordan forventes regnskab 2017 at holde i forhold til budgettet? Hedensted Kommune 27-11- Budget - Hvordan forventes regnskab at holde i forhold til budgettet? Grøn for at budgettet holder, med uændret adfærd Gul for faresignaler Budgettet holder, men påkrævet ændret

Læs mere

Årsberetning 2015. For regnskabsåret 1. januar 31. december 2015. Årsberetning 2015 Side 1

Årsberetning 2015. For regnskabsåret 1. januar 31. december 2015. Årsberetning 2015 Side 1 Årsberetning 2015 For regnskabsåret 1. januar 31. december 2015 Årsberetning 2015 Side 1 Beretningsdel 1- Indledende kapitler...3 Borgmesterens forord...4 Ledelsens påtegning...6 Den uafhængige revisors

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Sted: Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dato: Tirsdag den 27. november 2018 Start kl.: 19:30 Slut kl.: 20:00 Medlemmer: Carsten Rasmussen (A) (Formand) Mikael Ralf Larsen (F) (Medlem)

Læs mere

Aabenraa Kommunes halvårsregnskab pr. 30. juni 2015

Aabenraa Kommunes halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Aabenraa Kommunes halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Politisk behandling: Behandlet og godkendt på Byrådsmødet, den 25. august 2015, Punkt 130: Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 for Aabenraa Kommune. Som

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder. BUDGET 2018-2021 Roskilde Kommunes budget for 2018-2021 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling den 11. oktober 2017, hvor der blev indgået budgetforlig mellem De Radikale, SF, Det Konservative

Læs mere

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse 26. juni -026793-8 3. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Nedenstående

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.3.2013 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 16. april 2013 Sagsid.: 00.30.00-Ø00-1-13 Version nr.: 1. RESULTATOPGØRELSE Positive tal angiver udgifter ---------- hele 1.000 kr. --------

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på beskæftigelses-, integrations- og arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsmarkedsudvalget er endvidere ansvarlig for

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalgets andel af det samlede budget Visioner og Politikker Beskæftigelsesudvalget formulerer i slutningen af 2017 en vision for beskæftigelsesområdet for 2018 og

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Halvårsregnskab. Hjørring Kommune. August 2016

Halvårsregnskab. Hjørring Kommune. August 2016 Halvårs Hjørring Kommune August Halvårs Indledning Hermed aflægges Hjørring Kommunes halvårs for. Indholdsfortegnelse Afsnit Side Regnskabsopgørelse og analyse 2 Regnskabsoversigt og bemærkninger på sektorniveau

Læs mere

Korrigeret budget. Serviceudgifter Ungdommens Uddannelsesvejledning

Korrigeret budget. Serviceudgifter Ungdommens Uddannelsesvejledning NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og analyse 2. november -026793-10 4. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Nedenstående

Læs mere