Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 5 2014"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Kæmpe succes for IGRC-konferencen i København Tillæg: Program for Årets Gaskonference

2 Flere gasbiler ud på vejene Antallet af gasbiler på de danske landeveje stiger med ekspresfart. Med levering af 16 nye VW Up! til gas 2. oktober har Skive Kommune den suverænt største flåde af gasbiler i Danmark. Sidste år i marts fik kommunen leveret de første 8 VW Up!, en gaslastbil samt en gasbus. Alle er leasede. De nye gasbiler skal primært bruges af opholdssteder og af Pleje og Omsorg, der står for bl.a. ældreplejen i kommunen. Gasbilerne er anskaffet som led i kommunens klimastrategi, og derfor er der nu via HMN indkøbt biogascertifikater til at dække kørselsbehovet. HMN etablerede sidste forår landets første offentlige gastankstation i Skive, og med etableringen af et opgraderingsanlæg til et nyt biogasanlæg vest for Skive er der rent faktisk biogas i det lokale naturgasnet. Også Holstebro Kommune er nu kommet med på vognen. Efter indsættelse af gasdrevne bybusser i sommer er HMN s fyldestation i byen nu også åben for andre, og dermed har både Holstebro Kommune og det kommunalt ejede Vestforsyning kunnet udskifte dele af vognparken til gasbiler. I Skive har de ansatte haft gode erfaringer med, at gasbilerne lever op til deres kørselsbehov. Kommunen har også et antal elbiler, men her har udfordringen været rækkevidden, specielt om vinteren, hvor der også er behov for opvarmning i kabinen. Gasbilerne har den fordel, at de også kan køre på benzin, så de også kan benyttes til kørsel uden for kommunens grænser. MOR-projektet Energibyen Skive, som står for gennemførelse af kommunens klimaaktiviteter, har i øvrigt fået 2,8 mio. kr. i støtte fra Trafikstyrelsen til gennemførelse af det Energistyrelsen vil støtte brint- og gasbiler med 20 mio. kr. Med ansøgningsfrist 10. november uddeler Energistyrelsen i år 20 mio. kr. i støtte til udbredelse af brint- og gasbiler med halvdelen til hver. Pengene skal gå til dækning af merudgifter til indkøb eller leasing i partnerskabsordninger, der såkaldte MOR-projekt (Minimer, Optimer, Reducer) i Projektet har til formål at udbrede kørsel på gas og biogas i kommunerne og har som partnere HMN Naturgas, Post Danmark, Ringkøbing-Skjern Kommune, ESØ Renovationsselskab, Transportens Innovationsnetværk og Teknologisk Institut. I projektet indkøbes 15 minibusser i Skive Kommune, og en flådeanalyse ser på muligheden for at opnå besparelse på både den økonomiske bundlinje og den grønne bundlinje ved overgang til kørsel på gas og biogas. Hos Post Danmark indkøbes 5 varevogne på gas som en del af deres overgang til fossilfri kørsel. Herudover etableres flådeanalyser for projektets partnere, som tilsammen skal danne baggrund for omlægning af op til 500 køretøjer i partnerskabet fra benzin/ diesel til gas/biogas. fremmer brugen af brintbiler og gasdrevne biler. Der gælder en tilsvarende ordning for elbiler og plug-in-hybridbiler, hvor der uddeles 13 mio. kr. Her støttede Energistyrelsen i 2013 fire elbilpartnerskaber til anskaffelse af 1400 nye elbiler. 2 Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 5 November årgang Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening Staten overtager skifergasansvar Markant fald i energiforbruget Energitilsyn: afskaf forsyningspligten Power-to-gas er det et realistisk scenarie? Fælles opgradering af biogas er billigere Imponerende gaskonference i København Nordiske erfaringer med biogas Mikrokraftvarme på brint i Vestenskov Dimensionering af gasvarmepumper Nye gaskvaliteter på naturgasnettet Store mængder biogas til naturgasnettet Masser af bionaturgas fra anlægi Horsens Peter I. Hinstrup: Farvel og tak HMN tabte fjernvarmestrid Politikerne gør livet surt for biogassen Nye gasser - nye perspektiver Gas vil fortsat spille en hovedrolle i dansk energiforsyning i mange år ud i fremtiden, selvom naturgassen er under stigende pres både markedsmæssigt og politisk. Det vil være velkendt for mange af Gastekniks læsere, at det gældende Energiforlig fra 2012 foreskriver, at el- og varmeforsyningen skal være VEbaseret i 2035, og at hele energisystemet skal være fossilfrit i Dette er dog politiske målsætninger, som endnu ikke forankret i specifikke aftaler. Der er derfor stadig god grund til at arbejde for en passende rolle for gassen i vores energisystem. Om det fortsat kan blive en hovedrolle vil bl.a. afhænge af, hvor dygtige vi er til at videreudvikle gassystemets muligheder og skabe en mangefacetteret og miljøvenlig gasforsyning. Vi er lige nu midt i en brydningstid, hvor en række muligheder afprøves i fuld skala. Nye CO 2 -neutrale gasser indfødes i gasnettet og gør systemet grønnere. Og gassen vinder så småt indpas på nye anvendelsesområder. Det er denne aktuelle situation, vi har sat under lup på Årets Gaskonference, der finder sted på Hotel Scandic Sydhavnen, København november med temaet: Nye gasser - nye perspektiver. Programmet kommer hele vejen rundt om de nye perspektiver og ser på dem ud fra en politisk, forretningsmæssig og teknologisk synsvinkel. Forventningerne til de nye gasser og de nye teknologiske muligheder, de lægger op til, vil være hovedtemaerne på konferencen. Kommer der for alvor gang i biogas på nettet? Hvorfor er der 18 mio. biler på gas globalt, men under 500 i Danmark? Hvilken rolle kan små-skala- LNG komme til at spille i Danmark? Har fjernvarmen helt opgivet gassen? Skal overskuds-el fra vinden ende som grøn gas i nettet? Hvordan går det med forgasningsprojekterne i Sverige, og hvorfor sker der ikke noget hos os i Danmark? Er der stadig håb for brændselscellerne efter Haldor Topsøe har stoppet sin udvikling på området? Og som i tidligere år tager vi temperaturen på skifergassen både i Danmark og internationalt. Skifergassen er fortsat en spændende joker i dansk (og international) energiforsyning, og hvis der gøres kommercielle fund i Danmark, kan det få stor betydning for vores energifremtid. Vi får sidste nyt fra prøveboringen Vendsyssel-1 og et opdateret europæisk billede. Årets gaskonference er den største og vigtigste begivenhed med fokus på gassen i det danske energisystem. Jeg ser frem til at møde rigtig mange DGF-medlemmer på Hotel Scandic Sydhavnen november, hvor vi som sædvanlig også holder DGF s ordinære generalforsamling. Kom og vær med - mød nye kolleger - blive klogere på de nye gasser og se de nye perspektiver. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Selv vejret var perfekt, da deltagerne i IGRC-konferencen i København fik set byen fra dens smukkeste side under en kanalrundfart på vej til konferencemiddagen på Langelinie. Foto: Eva Terkelsen Gasteknik nr

4 K o r t n y t Tilfredshed på Fyn med 1. halvår NGF Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn) koncernen kan trods generelt fald i gassalget og lavere dækningsbidrag notere sig et positivt resultat for halvåret Øget kundetilgang på 22 % og en vellykket effektiviseringsproces har skabt grundlag for resultatet på 28 mio. kr. før skat. Det er næsten uændret i forhold til 1. halvår NGF Nature Energy vandt ved udbud i foråret 2013 forsyningspligtbevillingen i hele landet, hvilket har medført en væsentlig forøgelse af selskabets kunder uden for Fyn. Selskabet forventer, at andelen af kunder uden for Fyn vil vokse fra de nuværende 25 % til 50 % inden for en treårig periode. Barmarksværker markant billigere Ved at droppe dyr naturgas og i stedet bruge biomasse eller anden opvarmningskilde har de 35 tidligere dyreste barmarksværker nu skåret fjernvarmepriserne ned med gennemsnitligt 6744 kr., oplyser Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse. En række andre små fjernvarmeværker er ramt af nøjagtig samme problem og vil med samme opskrift også kunne de komme tårnhøje varmeregninger til livs. De 35 barmarksværker fik med energiforliget fra 2012 lov til at bruge biomasse eller andre afgiftsfrie opvarmningskilder end naturgas. Fra gennemsnitligt at have priser på kr. for et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 18,1 MWh, så er prisen nu gennemsnitligt kr. Offshore-fagmesse i Fredericia MESSE C i Fredericia danner rammen, når Danmark næste år får sin første samlede fagmesse for den del af offshore -branchen, der arbejder med drift og vedligehold af borerigge, produktionsplatforme og havvindmøller. Fagmessen O&M Offshore Expo 2015, der gennemføres den 2. og 3. juni 2015, dækker bl.a.områder, som til daglig benævnes O&M, E&P og HSSE&Q. Offshoresektoren er i solid vækst, takket være den intensiverede olieefterforskning og de markante udbygningsplaner for havvindmøller. Derfor ser vi store perspektiver i at etablere O&M Offshore Expo, forklarer Peter Sunesen, projektleder i MESSE C. Staten overtager skifergasansvar Fremover vil det være Miljøministeriet og ikke den enkelte kommune, der er myndighed for miljøtilladelser, når det gælder efterforskning med såkaldt frakturering af undergrunden for at lede efter skifergas. I den nuværende skifergassag i Nordjylland har Frederikshavn Kommune været ansvarlig miljømyndighed for en indledende prøveboring og ville også have været ansvarlig myndighed i en eventuelt kommende fase med efterforskningsboring med frakturering. Men miljøminister Kirsten Brosbøl løfter nu ansvaret for efterforskningsboring med frakturering væk fra kommunens skuldre. Skifergasspørgsmålet er helt klart et nationalt og ikke et kommunalt anliggende, og råstofferne i undergrunden ejes af staten. Derfor vil en eventuel fremtidig miljøtilladelse til efterforskning med frakturering blive afgjort i Miljøministeriet, så vi i regeringen tager ansvaret, når det handler om frakturering af undergrunden, siger Kirsten Brosbøl. Den tidligere VK-regering gav i 2010 TOTAL og Nordsøfonden eneret til at efterforske og indvinde skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. Det har siden været mødt med mange protester. Senest har et enigt byråd i Allerød afvist at give tilladelse til prøveboringer i dettte område. World Energy Outlook 2014 i København Dr. Fatih Birol fra det Internationale Energi Agentur, IEA, giver den 18. november et af årets væsentligste indspark til energidebatten på dansk grund. Det sker, når han fremlægger kernen af rapporten World Energy Outlook 2014 i København. IEA s rapport er nemlig i høj grad med til at sætte rammen for energipolitikken nationalt, såvel som internationalt. På mødet i Mogens Dahls Koncertsal på Christianshavn i København vil klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Energinet.dk køber DONG Energys gaslager Energinet.dk har den 20. oktober underskrevet en betinget aftale om at købe DONG Energys underjordiske gaslager i Stenlille på Sjælland. Selskaberne er enige om en pris på 2,25 mia. kroner. Prisen inkluderer en indfrielse af en udskudt betaling, som var en del af købet, da Energinet.dk i 2007 købte gaslageret i Lille Torup fra DONG Energy. Før handlen er endelig, skal den godkendes af Konkurrencestyrelsen og af klima-, energi- og bygningsministeren. Petersen vurdere, hvad den nye rapport betyder for den omstilling, vi er i gang med både internationalt og i Danmark. Efter de to oplæg diskuterer Susanne Juhl, bestyrelsesformand for Dansk Gasteknisk Center, Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, og Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, konklusionerne i analysen med særligt fokus på den danske energibranche. Det er Energistyrelsen, Dansk Energi, DI Energi og Dansk Gasteknisk Center, der står bag arrangementet. Ifølge Torben Brabo, der er direktør for Energinet.dk s Gasafdeling, er det naturligt, at Energinet.dk køber gaslageret. Selv om danskernes forbrug af naturgas er faldende, så er gas stadig en hjørnesten i dansk energiforsyning. Gaslageret i Stenlille skal ligesom gaslageret i Lille Torup drives som et kommercielt selskab. Samlet set kan lagrene opbevare cirka 30 % af det samlede danske gasforbrug og i løbet af en sæson aflevere 12 TWh. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Markant fald i energiforbruget Det faktiske energiforbrug faldt i 1. halvår 2014 med 8,9 % sammenlignet med 1. halvår 2013, oplyser Energistyrelsen. Faldet i energiforbruget er påvirket af udviklingen fra en nettoeksport til en nettoimport af el samt et betydeligt varmere vejr i 1. halvår af I årets første halvår har der således været 23 % færre graddage sammenlignet med samme periode året før. Derudover har der været et lavere konverteringstab på kraftværkerne som et resultat af, at elproduktion fra fossile brændsler er blevet fortrængt af vindkraft. Faldet i forbruget i første halvår dækker over, at forbruget Rekordstor interesse for oliejagt i Nordsøen Energistyrelsen har modtaget 25 ansøgninger i 7. udbudsrunde fra olieselskaber, der vil søge efter olie og gas i Nordsøen. Det er flere ansøgninger end i de tidligere udbudsrunder. 15 olieselskaber er involveret i ansøgningerne, hvoraf flere selskaber ikke tidligere har haft koncession i Danmark. Til sammenligning modtog Energistyrelsen 17 ansøgninger i 6. runde. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen er meget tilfreds med antallet af ansøgninger i udbudsrunden, der bekræfter, at der fortsat er tiltro til, at der kan gøres interessante fund i det danske område. af olie, naturgas og kul er reduceret med henholdsvis 3,0 %, 20,5 % og 29,5 % sammenlignet med 1. halvår Samtidig steg forbruget af vedvarende energi i 1. halvår 2014 med 3,6 % Dette skyldes især en stigning i forbruget af biomasse på centrale værker og en større vindkraftproduktion. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, er energiforbruget i 1. halvår 2014 faldet med 7,7 %. Produktion af primær energi var 8,0 % lavere i 1. halvår 2014 end i 1. halvår Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 16,0 og 0,6 %. Det er positivt, for dermed kan vi opretholde et stabilt efterforskningsmiljø og investeringer i højt specialiserede arbejdspladser i Danmark. Jeg ser frem til, at de kommende tilladelser vil føre til nye kommercielle fund, som kan sikre samfundet de størst mulige indtægter fra Nordsøen, siger ministeren. 7. udbudsrunde blev åbnet 24. april i år. De udbudte områder omfatter dels alle ikke-koncessionsbelagte områder i Centralgraven, hvor hovedparten af de danske felter hidtil er fundet, og dels områder længere mod øst, hvor der også er gjort oliefund i 6. udbudsrunde. Skrottet biogasprojekt revurderes Med en ny placering er et tidligere skrottet stort biogasprojekt i Brande nu sendt til fornyet politisk behandling, skriver Herning Folkeblad på AOH.dk. Biogasanlægget planlægges af det økologiske frilandsgartneri Månsson A/S i samarbejde med NGF Nature Energy og er projekteret til at behandle tons biomasse årligt, baseret på husdyrgødning og vegetabilsk affald. Der forventes en årlig produktiom af 8,3 mio. m 3 biogas. Enormt olie- og gasfund i Norge Olieselskabet Lundin Norway har gjort et olie- og gasfund i den sydlige del af Barentshavet, ca. 190 km nordvest for Hammerfest. Fundet kan være det hidtil femtestørste på norsk sokkel. Ifølge det norske oliedirektorat rummer feltet Alta mellem 88 og 314 mio. tdr. olie og mellem 5 og 17 mia. m 3 gas. Det nye fund ligger ret tæt på både Snøhvit-feltet og Lundins tidligere fund Gotha, hvilket styrker muligheden for bygge den nødvendige infrastruktur. Ny balancemodel for gas godkendt Den 23. september 2014, godkendte Energitilsynet Energinet.dk s nye model til at balancere det danske gassystem. Modellen trådte i kraft 1. oktober Overordnet betyder den nye model, at transportkunderne, som er de selskaber, der transporterer gassen i systemet, skal spille en mere aktiv rolle i at balancere det danske gassystem. På den måde sikrer de, at den mængde gas, der sendes ind, matcher forbruget bedre end i dag. Ukraine får gasaftale med Rusland Ukraine har indgået en aftale med Rusland om at genoptage leveringen af naturgas mod at betale 385 US-dollars pr m 3, oplyser Ukraines præsident, Petro Porosjenko, der har indgået aftalen med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Prisen svarer til 2,10 kr. pr. m 3, og aftalen gælder frem til 31. marts I en tidligere aftale fra 2009 var gasprisen sat til 485 dollar pr m 3, men det var for dyrt, mente styret i Kijev. Trods den nye pris får Kijev muligvis brug for det internationale samfund, når regningen skal betales. Rusland lukkede for hanen med gas til Ukraine i midten af juni efter to års diskussion om prisen. Gasteknik nr. nr

6 G a s m a r k e d Af Jens Utoft, Gasteknik Energitilsyn foreslår forsyningspligt afskaffet Lave priser udelukker nye leverandører og medfører svag konkurrence på naturgasmarkedet, fremgår det af ny analyse fra tilsynet. 72 % af de private naturgaskunder har aldrig skiftet leverandør, og 24 % ved ikke, hvem de får leveret naturgas fra. Det viser en undersøgelse, som Energitilsynet har foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af en analyse af konkurrencen på naturgasmarkedet. Og den er nærmest ikkeeksisterende for private kunder, fremgår det af analysen, som blev præsenteret ved et møde 18. september. Derfor foreslår Energitilsynet, at forsyningspligtreguleringen af det danske naturgasmarked ændres, så det bliver mere attraktivt for nye virksomheder at træde ind på markedet med tilbud til detailkunderne. Tilsynet mener, at de nuværende rammer i for høj grad sætter et hegn om konkurrencen, de rigtige priser, kundeservicen, forbrugernes engagement og antallet af leverandører på markedet. Forbrugerne oplever en lav økonomimsk gevinst ved at skifte leverandør. Men selv en besparelse på kr. om året vil kun få 17 % til at skifte, viser undersøgelsen ifølge kontorchef Rune Moesgaard fra Energitilsynets sekretariat. Svært for nye leverandører Dermed bliver et centralt punkt i naturgaslovgivningen svækket, og sandsynligheden for, at forbrugerne på længere sigt kommer til at betale for meget for naturgassen, er stor. Analysen viser: at forbrugerne ikke orienterer sig i markedet og skifter leverandør, selv om de kunne tjene penge på det at nye og mindre gasleverandører har mere end svært at etablere sig på markedet at det er tvivlsomt, om antallet af leverandører kan holdes på et hensigtsmæssigt niveau og dermed sikre de lavest mulige priser til forbrugerne. Der er flere forklaringer på, at konkurrencen er så svag på forbrugersiden på virksomhedssiden er der til gengæld god konkurrence. Forsyningspligten Én forklaring kan være, at naturgaslovgivningen indeholder en særlig forsyningspligt, som betyder, at forbrugerne automatisk får naturgas, helt uden selv at have valgt en leverandør. Samlet set er følgen af forsyningspligten, at der bliver sat en prop i markedet. Forbrugerne er vænnet til ikke at gå på indkøb, og konkurrencen mellem etablerede og nye leverandører om at give forbrugerne gode tilbud og service bliver svag. Så svag, at nye leverandører er pressede og holder sig væk fra markedet. En anden forklaring kan være, at etablerede leverandørselskaber med naturgasnet (monopolaktivitet) og detailhandel (konkurrenceaktivitet) i én og samme koncern og under ét og samme navn medvirker til, at forbrugerne ikke kan gennemskue, hvilket selskab der leverer hvad. Alle bør nøjes med én regning Selskaber med det hele under én hat kan desuden samle alt på én regning. Alt sammen noget, nye leverandører ikke har mulighed for, og dermed har de et handicap, allerede før de overhovedet træder ind på markedet. Analysen peger derfor på, at alle forbrugere, uanset leverandør, fremover bør have én regning - i stedet for som nu, hvor forbrugerne får to regninger, hvis de skifter fra et selskab med alt under én hat til en ny leverandør. Endelig peger analysen på, at de etablerede selskaber med alt under én hat fremover bør skilte tydeligt over for forbrugerne, om det er monopoldelen eller konkurrence- og detaildelen af virksomheden, der markedsfører sig over for forbrugerne. Desuden anbefaler tilsynet: indførelse af en engrosmodel indførelse af standardiserede krav til dataudveksling, men ikke en datahub rebranding af distributionsselskaberne. Hele rapporten (106 sider) kan hentes på Godt modtaget Ved præsentationen blev rapporten kommenteret af et panel af interessenter fra branchen. Simon Vestergaard, produktchef for el og gas hos OK a.m.b.a. sagde bl.a.: 6 Gasteknik nr

7 Paneldeltagerne ved præsentationen af Energitilsynets rapport om konkurrencen på gasmarkedet, fra venstre Martin Salamon, Forbrugerrådet, Henrik Iversen, HMN Gassalg, Jeppe Danø, Energinet.dk, Simon Vester gaard Pedersen, OK og Rune Moesgaard, Energitilsynet. Vi har set frem til denne rapport, da vi oplever markedet som meget trægt og naturgasforbrugerne som meget inaktive på grund af forsynligspligten. OK er ejet af forbugere, og de ca. 400 medarbejdere sælger årligt benzin, varmepumper, fyringsolie og naturgas for tilsammen ca. 7 mia. kr. (+ afgifter). Simon Vestergaard tror, at naturgasmarkedet kan gøres mere atraktivt og innovativt, men anser en datahub som en forudsætning for at indføre en engrosmodel, idet der er langt mindre datamængder og langt færre aktører end på elmarkedet. Særregulering i form af forbrugerbeskyttelse anser OK for udnødvendig, da området er dækket af eksisterende lovgivning. Formindsk bureaukratiet Henrik Iversen, vicedirektør i HMN Gassalg A/S, havde stor ros tilovers for rapporten, men afviste, at der er særlige fordele for koncernforbundne distributionsog salgsselskaber. Vi sælger stadig gas til 92 % af vore distributionskunder, men 5 % af dem har valgt et andet produkt, fx fastpris. Vi har en samlet markedsandel på ca. 60 %, hvoraf 2 % er til kunder uden for vores eget distributionsområde. Henrik Iversen så gerne en afskaffelse af forsyningspligten og havde heller ikke noget imod indførelse af en engrosmodel. Standardisering af kravene til dataudveksling er en rigtig god ide, men der er ingen grund til at bruge mange penge på en datahub med kun tre netselskaber, sagde Henrik Iversen. Han opfordrede i stedet til at rette fokus mod at reducere bureaukratiseringen, som medfører store opstarts- og basisdriftsomkostninger for nye aktører. Energitilsynet skal sikre et dybt, likvidt og let tilgængeligt engrosmarked med forbindelse til de udenlandske markeder. Det er ikke tilfældet, selv om 25 % af forbruget nu handles på den danske gasbørs, sagde Iversen. Forbrugerråd frygter prishop Martin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet, fandt intet belæg i rapporten for, at der ikke kommer højere priser, hvis forsynignspligten ophæves. Jeg er enig i, at de nuværende priser er stay-out-priser, men tror også, at prisen næste gang vil være mere rimelig. I modsætning til elmarkedet vil der være et faldende forbrug på gasmarkedet, og det er for lille til at tiltrække udenlandske leverandører. Derfor kan forsyningspligten være med til at sikre konkurrencen, men jeg tror, det vil være fint med en engrosmodel og med samfakturering af gaskøb og distribution, sagde Martin Salamon. Han mente i øvrigt, at Danmark er bagud i forhold til EUkrav om at separere branding af distribution og salg. Flere forbedringer Jeppe Danø, markedsdirektør hos Energinet.dk, fremhævede flere forbedringer, siden gasmarkedsmodellen blev indført for 10 år siden. Dengang var der seks leverandører i dag er der 15. Vi oplever en effektiv priskonkurrence med små variationer, og markedet er blevet mere gennemsigtigt. Samfakturering er allerede muligt, men virker ikke i praksis, måske fordi netselskaberne og Energinet.dk ikke er enige om, hvilke modeller der skal vælges. Men vi skal være opmærksomme på, om omkostningerne ved en datahub er større end gevinsten, sagde Jeppe Danø. Gasteknik nr

8 E n e r g i l a g r i n g Af Aksel Hauge Pedersen og Asger Myken, DONG Energy A/S Power-to-gas er det et realistisk scenarie? Udpluk fra et netop afsluttet EUDP-projekt (Green Natural Gas) og et igangværende IGU-arbejde, som bliver præsenteret ved WGC 2015 i Paris. Mængden af fossil energi er ikke uendelig, og fossil energi genererer bl.a. drivhusgassen CO 2, som bærer sin del af skylden for den tiltagende drivhuseffekt. Dermed er der mindst to særdeles gode årsager til begrænse forbruget af fossil energi. Svaret på dette er energibesparelser og ikke mindst en drejning af energiforbruget over mod vedvarende energi. Denne energiform er meget ofte fluktuerende (sol og vind) og produceret uden hensyntagen til forbruget. Der vil blive perioder med overskud af elektricitet, og man må tilsvarende forvente perioder med underskud i tilfælde af vindstille og mangel på solskin. Derfor vil der opstå behov for at omlægge energiforbruget rent tidsmæssigt, eller alternativt at gemme den el, der er produceret. Der er mange måder at gøre dette på rent teknologisk, og her er brint (H 2 ) og SNG (syntetisk produceret metan - CH 4 ) den lagringsform, der såvel kapacitetssom energimæssigt har langt det største potentiale. Brint (og metan) som lagringsmedie Langt det nemmeste er her den direkte vej og via vind- eller solkraft samt elektrolyse at producere og lagre brinten i naturgasnettet, men af sikkerhedsmæssige årsager har flere lande her lagt en maks. grænse på 2 % for iblanding af brint. Man kan ud fra dette beregne, hvor meget el man kapacitetsmæssigt kan stoppe ind i det danske naturgasnet. Det bliver et godt stykke under 100 MW, hvis man forudsætter en iblanding, der er jævnt fordelt over hele året. Dvs. en kapacitet, der ikke forslår meget med de tusinder af MW vindkraftkapacitet, der ventes inden for de kommende 5-10 år. Alternativet kunne være at omdanne den producerede brint til metan (SNG). Så burde der ikke være begrænsninger. Teknisk set er dette muligt, men det er selvfølgelig noget dyrere end blot at producere brint. Der er i de nævnte studier regnet på scenarier med hhv. brintog/eller metanproduktion. Med elpriser i området fra 0-56,25 øre/ kwh (0-7,5 cent/kwh) er opnået resultater som angivet i Firgur 1 og Figur 2. Sammenfatning for produktionspris For nemheds skyld er der ikke inkluderet udgifter for køb af CO 2. Som det ses vil man med gratis el og dagens teknologi (alkaline elektrolyse - blå kurve) opnå priser på H 2 og SNG på hhv. 103 og 167 øre/kwh priser, der alle ligger et godt stykke over markedsprisen for naturgas. Udvikler teknologierne for elektrolyse og metanisering sig, som producenterne forventer, vil man dog efter 2030 med SOECteknologien kunne begynde at producere H 2 og SNG til en pris (8-18 øre/kwh), der ligner markedsprisen for naturgas dog kun Figur 1. Produktionsomkostninger for brint via elektrolyse for de kommende år. 8 Gasteknik nr

9 (ekskl. 5 timer i Vestdanmark) Figur 2. Opsummering af resultater for produktion af metan fra et 10 MW elektrolyseanlæg. Figur 3. Varighedskurve for elspottimepriser i 2013 med en timepris på over 1400 øre/kwh). i tilfælde af gratis el til elektrolyseprocessen. Værdi af produceret gas I det følgende vil vi se nærmere på de markedsmæssige muligheder for afsætning af gas, produceret ved elektrolyse, til naturgasnettet i Danmark. Der er ikke nogen støtteordninger for brint, som tilføres naturgasnettet. Men hvordan forholder det sig, hvis brint omdannes til metan, fx i forbindelse med biogasopgradering? For at opgraderet biogas, som tilføres naturgasnettet, kan få støtte, skal den opfylde kriterierne for biogas. Dette indebærer, at den skal være produceret ved udrådning af biomasse. Dette krav opfylder brint, produceret ved elektrolyse, jo ikke, uanset om den efterfølgende er metaniseret eller ej, og en blanding af biogas og metaniseret brint gør derfor heller ikke. Det må forventes, at der sker en tilpasning af reglerne for bionaturgas, så energimængden fra en eventuel brinttilførsel kan trækkes fra den samlede energistrøm, så man ikke mister muligheden for tilskud til selve biogassen. Der er altså ikke mulighed for biogasstøtte til elektrolysebaseret brint, og denne skal derfor kunne produceres på kommercielle vilkår, når elpriserne er lave. Sjældent, at elprisen går i nul Det er en udbredt opfattelse, at udbygningen af kapaciteten for vindkraft og solceller i perioder vil medføre en betydelig overskudsproduktion af strøm, hvor man i adskillige timer om året kan få el leveret gratis eller endda få penge for at aftage den. Det danske elsystem satte nye verdensrekorder i første halvår af 2014, hvor vindmøller leverede 41,2 % af danskernes elforbrug, og vi fik dermed en lille forsmag på fremtidens udfordringer. Hvordan gik det så? Antallet af timer, hvor markedsprisen for el var nul eller negativ, udgjorde faktisk kun 0,5 % af timerne i perioden i Vestdanmark og 0,3 % i Østdanmark. I januar var vindandelen helt oppe på 61,7 %, og alligevel var der i både Vest- og Østdanmark kun én time, svarende til 0,1 %, med en markedspris på nul eller mindre. Tilstrækkelig fleksibilitet Ifølge Energinet.dk giver konventionelle kraftværker sammen med de elektriske forbindelser til udlandet den nødvendige fleksibilitet i et elsystem, der i vid udstrækning er baseret på fluktuerende energikilder, først og fremmest vindmøller. Varighedskurven for elspotpriserne for hele 2013 i figur 3 viser, at et power-to-gas-anlæg i øjeblikket må basere sig på markedspriser, som er over 20 øre/kwh i over 90 % af tiden. Dette er, sammen med forholdsvis høje investeringer, den store udfordring for Power-to-gas. Hvis det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv skal give mening at konvertere el til gas, skal det være, fordi der er overskud af el i systemet, produceret på fx vind og sol, dvs. markedsprisen skal være nul eller negativ. I modsat fald omdannes lagerbar energi (fx halm, træ, kul, naturgas, uran, osv.) med tab til el, som distribueres med tab til et elektrolyseanlæg, hvor det med tab omdannes til brint, som derefter skal omdannes til metan, komprimeres og til sidst lagres i naturgasnettet. Og der er ikke noget, som tyder på, at der på kort eller mellemlangt sigt vil komme tilstrækkeligt mange timer om året, hvor der er nulpriser eller negative elpriser, til at kunne forrente investeringer i elektrolyse- og metaniseringsanlæg. Det har lange udsigter Den endelige konklusion er, at lagring af brint/metan ikke i dag er konkurrencedygtig. Udviklingen frem til en konkurrencedygtig situation vil tage mange år, men som professor Robert Schlögl fra Max-Planck Instituttet sagde ved den netop overstående IGRC-konference: Power-to-gas har en fremtid, men det kan sagtens tage 25 år, før den kan realiseres. Der er efter hans formening derfor god tid til at udvikle teknologierne og at gøre det i et tempo, der står mål med den lange tidshorisont. Gasteknik nr

10 B i o n a t u r g a s Af Carsten Rudmose, HMN Naturgas I/S Fælles biogas-opgradering kan give store besparelser Artiklen er udarbejdet som led i Grøn Gas Erhvervsklynges bestræbelser på at fremme investeringer i grønne gasser med støtte fra Region Midtjylland. Der er arbejdet på at finde løsninger, som kan give besparelser og dermed udvikle markedet for opgradering af biogas. En af disse løsninger er at lave fælles opgraderingsanlæg fra flere biogasanlæg i det samme geografiske område eller alternativt at etablere fælles tilslutningsanlæg fra flere opgraderingsanlæg. I det følgende beskrives to forskellige cases, som HMN Naturgas har arbejdet med i forbindelse med tilslutningsprojekter i hhv. Salling-området og Hjørringområdet. Salling/Kaastrup-projektet I området nord for Skive findes i dag tre gårdbiogasanlæg, et umiddelbart nord for Skive (Dølbygård Biogas), et nordøst for Jebjerg (Rybjerg Biogas) og et ved Balling (Madsen Bioenergi), som netop er etableret. Da opgraderingsanlæg er relativt dyre anlæg, var idéen at sammenkoble alle tre biogasanlæg til et fælles opgraderingsanlæg, placeret ved Kaastrup. Det ligger stort set midt imellem de tre biogasanlæg og tæt på HMN s 40 bar fordelingsledning, som krydser Salling fra syd mod nord. I en afstand af ca. 2 km fra Kaastrup ligger HMN s MR-station Jebjerg, som kan aftage den opgraderede biogas. Ved at realisere projektidéen kunne der spares store omkostninger til opgraderingsanlæg, mod at der skulle investeres i biogasledninger fra de enkelte Tilslutning enkeltvis Biogasanlægget Dølbygård Biogas. Årlig afsætning ca. 2,5 mio. Nm³ metan. Anslående omkostninger: Opgraderingsanlæg 11 mio. kr. Modtagestation 2 mio. kr. 7 bar PE-ledning (5 km) 1,5 mio. kr. Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr. Kompressorstation (100 % backup) 5 mio. kr. Gaskromatografer i nettet (2 stk.) 0,6 mio. kr. I alt ekskl. moms 21,1 mio. kr. Biogasanlægget Rybjerg Biogas. Årlig afsætning ca. 2,5 mio. Nm³ metan. Anslående omkostninger: Opgraderingsanlæg 11 mio. kr. Modtagestation 2 mio. kr. 7 bar PE-ledning (7 km) 2 mio. kr. Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr. Kompressorstation (100 % backup) 5 mio. kr. Gaskromatografer i nettet (2 stk.) 0,6 mio. kr. I alt ekskl. moms 21,6 mio. kr. Biogasanlægget Madsen Bioenergi. Årlig afsætning ca. 4 mio. Nm³ metan. Anslående omkostninger: Opgraderingsanlæg 13 mio. kr. Modtagestation 2 mio. kr. 7 bar PE-ledning (10 km) 2,8 mio. kr. Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr. Kompressorstation (100 % backup) 5,5 mio. kr. Gaskromatografer i nettet (3 stk.) 0,9 mio. kr. I alt ekskl. moms 25,2 mio. kr. biogasanlæg og frem til det fælles opgraderingsanlæg. Herudover ville der kunne spares omkostninger til modtagestationer, injektionsstationer og kompressorstationer. Ovenstående ses anlægsøkonomien ved tilslutning af biogasanlæggene enkeltvis og på næste side ved en samlet tilslutning af alle tre biogasanlæg. Anlægsbesparelsen ved at sammentænke de tre biogasanlæg vil således være ca. 12 mio. kr. eller knap 20 % af de samlede anlægsomkostninger. 10 Gasteknik nr

11 Roslev Rybjerg Biogas Hjørring HMN - 40 bar naturgasledning Biogasledning Breum MR-station Hjørring Jebjerg HMN - 50 bar naturgasledning Oddense Kåstrup MR-station Jebjerg Opgraderingsanlæg Hæstrup Biogasledning Ilbro Balling Biogasledning Madsen Bioenergi Dølbygård Biogas LBT-Agro Opgraderingsanlæg Hæstrup Mølleby Skive Harken Rønnovgård Biogas Opgraderingsanlæg Figur 1. Oversigt Salling/Kaastrup-projektet. Figur 2. Oversigt Hjørring-projektet. Projektet ved Hjørring I området syd for Hjørring findes i dag to biogasanlæg: LBT-Agro og Rønnovgård Biogas. Begge anlægsejere har besluttet at lade deres anlæg tilslutte naturgasnettet. HMN har arbejdet for at etablere et fælles opgraderingsanlæg og tilslutningsanlæg, men ejerne har besluttet sig for at etablere hver deres opgraderingsanlæg, men så etablere et fælles tilslutningsanlæg. I det følgende beskrives de faktiske anlægsomkostninger, og samtidig gives et estimat på besparelsen ved, at der er etableret et fælles tilslutningsanlæg. Ved at HMN har kunnet sammenkoble de to projekter igennem et fælles tilslutningsanlæg vurderes, at anlægsejerne har sparet ca. 4 mio. kr. eller knap 10 % af de samlede anlægsomkostninger. Ovenstående to cases illustrerer, at idéen med at sammenkoble flere biogasanlæg til fælles opgraderingsanlæg og tilslutningsanlæg kan reducere omkostninger ved opgradering til naturgasnettet betydeligt. Fælles tilslutning ved Kaastrup Årlig afsætning ca. 9 mio. Nm³ metan. Anslående omkostninger: Opgraderingsanlæg 25 mio. kr. Modtagestation 2,5 mio. kr. 7 bar PE-ledning (2 km) 0,6 mio. kr. Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr. Kompressorstation (100 % backup) 6,2 mio. kr. Gaskromatografer i nettet (5 stk.) 1,5 mio. kr. Biogasledninger (28 km) 15 mio. kr. Biogasblæsere og kølere (anslået) 4 mio. kr. I alt ekskl. moms 55,8 mio. kr. Fælles tilslutning ved Hjørring Årlig afsætning ca. 10 mio. Nm³ metan. Opgraderingsanlæg (2 stk.) 29 mio. kr. Modtagestationer (2 stk.) 5 mio. kr. 7 bar PE-ledning (6,5 km) 1,9 mio. kr. Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr. Kompressorstation (100 % backup) 6,2 mio. kr. Gaskromatografer i nettet (4 stk.) 1,2 mio. kr. I alt ekskl. moms 44,3 mio. kr. Gasteknik nr

12 G a s f o r s k n i n g Af Jens Utoft, Gasteknik Imponerende gaskonference i København IGRC2014 samlede 750 deltagere fra 45 lande. De kom for at høre om resultaterne af den nyeste internationale forskning og udvikling. Det må være svært at få armene ned hos de danske arrangører af den internationale gasunion, IGU s forsknings- og udviklingskoncerence, IGRC2014 i Tivoli Congress Center i København september. Ikke alene oversteg de 750 deltagere fra 44 forskellige lande de mest dristige forventninger, men gennemførelsen af arrangementet var helt igennem vellykket. Officielt var det Dansk Gas Forening, der stod som arrangør. Men succesen kom i hus, takket være en flot indsats fra en stor stab af frivillige og ikke mindst solid opbakning fra de danske gasselskaber og Energinet.dk, herunder det fælles selskab, Dansk Gasteknisk Center a/s. Stor ros fra deltagerne Ikke alene modtog Dansk Gas Forening stor ros og bifald for arrangementet ved det nylige IGU-møde i Berlin. Det er også topkarakterer, der er leveret af de 98 deltagere, som har svaret på en tilfredshedsundersøgelse efter konferencen: 46 gav konferencen som helhed næsthøjeste karakter (god) og 45 den højeste karakter (meget god). De sidste 7 gav middelkarakteren (acceptabel). Højeste score opnåede vurderingen af konferencefaciliteterne med et gennemsnit på 4,44 ud af 5 mulige. 46 vurderede dem som gode og 47 som meget gode, mens kun 4 nøjedes med karakteren acceptabel. Også forplejning og indkvartering fik gode anmeldelser. 14 fandt maden acceptabel, 40 at den var god og 43 rigtig god. Vurderingerne af præsentationerne var mere blandede. 21 nøjedes med middelkarakter, 53 synes de var gode og 20 meget gode. Flot velkomst af Pantomimeteatret Selv om Tivoli ligger et stykke fra Tivoli Congress Center satte Carstensens verdenskendte have alligevel sit præg på åbningen af IGRC2014 i København. Allerede ved indgangen til den store kongressal blev deltagerne budt velkommen af den hvide klovn Pjerrot, og efter de officielle åbningstaler blev scenen indtaget af Tivolis Pantomimeteater med de klassiske figurer Harlekin og Columbine, som i denne forestilling symboliserede henholdsvis den fossile naturgas (Harlekin) og den vedvarende energi (Columbine). Til gengæld blev deltagerne snydt for mødet med den danske klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, som i stedet havde sendt kontorchef Martin Hansen. Han fortalte på ministerens vegne, at vi i Danmark forventer, at gassystemet vil spille en vigtig rolle i ændringen fra et fossilt til et fossilfrit energisamfund. Vi tror også, at grøn gas kommer til at spille en vigtig rolle for den tunge transport, sagde kontorchefen. Peder Ø. Andreasen, adm. direktør for Energinet.dk, fortalte deltagerne, at Danmark har det ambitiøse mål, at produktion af el og varme fra 2035 skal produceres uden brug af fossile brændsler. Vi har et stærkt elsystem, et stærkt gassystem og et stærkt fjernvarmesystem, som gør dette muligt, både teknisk og økonomisk. Netop kombinationen af energisystemer er afgørende for at nå målet. Alle her ved, at naturgas er den reneste fossile energikilde, og at vi kan reducere CO 2 -udledningen med 50 % ved at erstatte kul og olie til elproduktion med gas. Biogas har vi allerede i gasnettet, men det vil blive kraftigt forøget, sagde Peder Ø. Andreasen. 12 Gasteknik nr

13 De tre paneldeltagere, fra venstre Michael Weinhold, Ulco Vermeulen og Seokhyo Jang indledte IGRC2014 med en paneldebat. Foto: Jean Schweitzer Gas vil fortsat spille en vigtig rolle Gassens rolle i den globale energiforsyning er langt fra udspillet. Det var der bred enighed om blandt de tre deltagere i den indledende paneldebat på IGRC2014 i København. Det var Gasunies adm. direktør for forretningsudvikling, Ulco Vermeulen, Prof. Dr. Ing. Michael Weinhold, CTO Siemens Energy, og Seok-Hyo Jang, CEO hos Kogas, Korea. Ulco Vermeulen roste Danmark for at være førende i at integrere gas og vedvarende energi. Han forudså tre stadier for gassens fremtid: 1. Øget produktion og øget forbrug af gas i flere lande (LNG). 2. Mere grøn bevidsthed 3. Mere grøn gas/ve-gas som kan sikre, at gassen varer evigt. Seok-Hyo Jang: Korea er verdens største importør af LNG med over 30 mio. tons om året. I dag er næsten 30 % af LNG baseret på short term eller spot. Dette marked vil vokse yderligere og har allerede givet adgang til gas fra nye områder af verden. Skifergas vil revolutionere gasmarkedet. USA vil snart eksportere i stedet for at importere. LNG vil udligne den store prisforskel på gas i USA, Europa og Asien. Michael Weinhold: Gas er en meget fleksibel energiform og et nødvendigt supplement til en fluktuerende elproduktion. I Tyskland har vi nu mere end 1,5 mio. elproducerende anlæg, inkl. solceller og vindmøller. Fremtidens lavenergiboliger vil være baseret på el, primært til ventilation, samt en smule opvarmning og køling. Men gas kommer til at spille en vigtig rolle, både til elproduktion og til at omsætte overskydende el til gas (power-to-gas). Danske EC Power fra Hinnerup har haft betydelig succes på eksportmarkederne med sine naturgasbaserede mikrokraftvarmeanlæg, selv om salget på hjemmemarkedet har været hæmmet af det danske afgiftssystem. Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center, fremlagde resultatet af et studie i anvendelse af hybridteknologier i det danske energisystem, herunder gasvarmepumper og mikrokraftvarme. Gasteknik nr

14 G a s f o r s k n i n g Deltagerne i den afsluttende paneldebat om gamechangere på gasmarkedet, fra venstre Alexander J. Huurdeman, Verdensbanken, Mark Brownstein, Environmental Defense Fund og Shinichi Tada, Osaka Gas. Ordstyrer er Jack Lewnard, Dover Delaware Forsyningsværker, USA. Metanudslip kan ødelægge gassens klimafordele Metan er op til 84 gange så kraftig en klimagas som CO 2. Derfor kan udslip fra utætte gasrør og -ventiler hurtigt ødelægge de fordele for klimaet, der kan være ved at erstatte kul og olie med gas. Det fastslog Mark Brownstein fra den private amerikanske miljøorganisation, Environmental Defense Fund, i den afsluttende paneldebat på IGRC-konferencen. Organisationen tæller medlemmer. Han erkendte, at skifergas har betydet meget i USA ved at sænke forbruget af kul til elproduktion. Men der er udfordringer, især ved produktionen af skifergas, herunder indholdet af kemikalier i spildevand fra udvindingen. Selvom metan nedbrydes hurtigere end CO 2, spiller det faktisk en betydelig rolle for den globale opvarmning. Til gengæld varer virkningen af CO 2 længere. Derfor er det vigtigt at bekæmpe begge dele, sagde Brownstein. Jagter utætte gasledninger Udslip fra udvinding til forbrug kan fjerne alle fordele ved gas. I forhold til at bruge kul skal udslippet være under 2,7 %, i forhold til benzin under 1,4 % og i forhold til diesel under 0,8 %. Men det kan være svært at finde ud af, hvor stort udslippet er. Derfor har vi sat os for at finde ud af, hvad de rent faktisk er i USA. Vi undersøger både mængdeforskelle fra kilde til forbrug, men foretager også faktiske målinger i atmosfæren, ligesom vi undersøger, hvad vi faktisk kan gøre for at reducere metanudslip. Foreløbige undersøgelser tyder på, at vi er i stand til at reducere udslippet i USA med 40 % i løbet af 5 år. Det er den billigste metode til at reducere den globale opvarmning. Jagten på utætte gasledninger har resulteret i et samarbejde med Google om at udstyre nogle af deres biler med udstyr, der kan måle udslip af metan. Det viser, hvor der er utætte gasledninger fx i Boston og Staten Island, New York, hvor gasnettet er meget gammelt og ofte af støbejern. Måledata giver mulighed for at foretage udskiftninger der, hvor det har størst effekt, sagde Brownstein. Brændselsceller i Japan Shinichi Tada, leder af R&D hos Osaka Gas, tror fuldt og fast på mikrokraftvarme baseret på brændselsceller. Osaka Gas leverer gas til 7 mio. kunder, men producerer også el. Tidligere var målet, at 53 % af elproduktionen kom fra a-kraft, men det er totalt ændret efter Fukushima-ulykken, sagde han. Mikrokraftvarme fra brændselsceller har en energieffektivitet på %, heraf 46,5 % el. Osaka Gas har hidtil solgt anlæg. Målet er solgte anlæg i 2020 og ifølge en ny energiplan hele 5,3 mio. anlæg i Anlæggene styres af elforbruget, herunder efterspørgsel fra nettet. Osaka Gas ser store muligheder for teknologien i Europa, ikke mindst i Danmark og Tyskland, hvor prisforskellen på el og gas er størst. Udfordringen ligger i at få sænket produktionspriserne og udviklet mindre anlæg. Mere gas til den 3. verden Alexander J. Huurdeman, Verdensbanken tog udgangspunkt i FN s målsætning om bæredygtig energi til alle: Det kræver en fordobling af den globale energieffektivitet og en fordobling af produktionen af vedvarende energi, men hidtil er der kun installeret 80 GW i landene syd for Sahara, hvilket svarer til elforbruget i Norge. For nylig er der gjort store fund af naturgas i det sydøstlige Afrika. Men den lokale efterspørgsel er meget lav, og derfor bliver meget gas fra oliefelter flaret. Derfor er Verdensbanken i gang med at udarbejde en masterplan for udnyttelse af gas til at styrke udviklingen i første omgang i Mozambique. Gas kan ikke løse energiproblemerne i Afrika alene, men kan i stort omfang erstatte diesel og kul. Velegnet til spidlast som supplement til vandkraft, og til decentrale anlæg. 14 Gasteknik nr

15 Fire hold med hver fem deltagere, udvalgt af de europæiske infrastrukturselskaber, blev præsenteret på scenen, inden de skulle i gang med at dyste i Energy Battle Unge dystede om vejen til en CO 2 -neutral fremtid med gas Hjælp med at skabe vejen til en CO 2 -neutral gasforsyning i Sådan lød opgaven til fire hold med hver fem unge deltagere på IGRC-konferencen i København. Energinet.dk og tre andre europæiske infrastrukturselskaber, Gasunie i Holland, franske GDF Suez og tyske Team DNV GL havde sammensat hver deres hold, som i løbet af konferencen skulle udarbejde og præsentere deres bud på opgaven. Baggrunden for opgaven var en aftale, som nogle af selskaberne har indgået om at etablere en CO 2 -neutral gasforsyning i Det blev et tæt opløb, hvor to hold undervejs blev sorteret fra af et dommerpanel inden finalen, der blev afgjort ved at tilhørerne skulle rejse sig og gå over til det hold, hvis løsning de foretrak. Det danske hold måtte således nøjes med en meget ærefuld 2. plads. Holdet bestod af: Rune H. Gjermundbo, Energinet.dk (teamleder) Astrid Nyborg Broge, Energinet.dk, Gasmarkedet. Amalia Alonso (DTU-studerende i vedvarende energi) Caroline Persson (EA-analyse og studerende, dataanalyse) Iliyana Arnaudova (studerende, affaldsressourcer og energipolitik) Det danske hold hold havde som vejleder tilknyttet Tine Lindgren fra Energinet.dk s afdeling for procesteknik og måling, og Stine Grenå som infobank og dataleverandør. Hvorfor har du deltaget på IGRC-konferencen? Philippe Prêtre, MEMS AG, Schweiz: Jeg er her som udstiller og har både været i kontakt med eksisterende kunder og fået nye kundeemner. Mit firma sælger gaskvalitetssensorer (downstream) og var også med i Paris for seks år siden. Niels Bjarne Rasmussen, DGC: Jeg har deltaget i flere IGRC-konferencer siden 1984, senest i Paris. Jeg har selv en poster med om indstilling af gaskedler og brændere ved ændringer i gaskvaliteten. Deltagelse øger både netværk og viden. Rina Sari, Indonesien, jobsøgende efter bacheloreksamen i Singapore og to års masterstudier i vedvarende energi på DTU i København. Konferencen har givet mig yderligere viden om energigas og udbygget mit personlige netværk. Gasteknik nr

16 B i o g a s Af Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center a/s Nordiske erfaringer med biogas Den Nordiske Biogaskonference samlede 175 deltagere på Island i skyggen af sprudlende vulkaner. Nordisk Biogaskonference holdes hvert andet år på skift mellem de nordiske lande som led i et fællesnordisk samarbejde. I år var turen kommet til Reykjavik på Island den august Fra dansk side er det Bruno Sander Nielsen fra Brancheforeningen for biogas, der har deltaget i planlægningen af arrangementet. Der var 175 deltagere, som trodsede Bardabunga-vulkanens rumlen. På trods af den store fokus på udbruddet i medierne var der kun ét afbud pga. udbruddet. Deltagerne blev præsenteret for mange spændende foredrag inden for biogasområdet. Bruno Sander Nielsen gav et spændende overblik over biogassituation i de nordiske lande. I Sverige bliver biogassen overvejende produceret på spildevandsslam, mens den i Danmark primært er baseret på restprodukter, herunder landbrugsgylle. Denne forskel betyder, at det er forskellige aktører, som driver udbygningen af biogassen. Forskel på anvendelsen Det blev også vist, at der er stor forskel på, hvordan biogassen anvendes i de forskellige lande. I Sverige er transportsektoren den største aftager af biogas. I Danmark har hidtil biogassen været anvendt til kraftvarme. Det har dog ændret sig markant. I de igangværende projekter vil gassen næsten udelukkende blive opgraderet og afsat via naturgasnettet. Denne ændring er muliggjort af en ændring i rammebetingelserne for biogasproduktionen. Frank Scholwin fortalte, at der i Tyskland er over 150 anlæg, der afsætter biogas til naturgasnettet. Den hidtidige massive udbygning i Tyskland er nu nærmest gået i stå, og det skyldes netop ændrede rammebetingelser. Stort potentiale i halm Foruden de mere overordnede beskrivelser var der en række foredrag om forskellige tekniske emner. Fx kan det nævnes, at Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet viste, at halm udgør en betydelig biogasresurse, og at forbehandling kan øge gaspotentialet for halm betragteligt. Marc Jean Mestrel gav en spændende præsentation om 25 års erfaring med gasbaseret busdrift i stor skala og om sikkerhedsforhold vedrørende tankning og værkstedsforhold. Goetz Baumgarten fra Evonik fortalte om udvikling af membraner med høj selektivitet, hvilket er en membrans evne til at separere to stoffer. Pga. den høje selektivitet er det muligt at opgradere til netkvalitet med et relativt beskedent elforbrug. Opgraderingsanlæg På konferencen var der en god udstilling, hvor bla.de fleste af de store leverandører af opgraderingsanlæg var repræsenteret. Desuden var der to udstillere, som præsenterede membranbaserede opgraderingsanlæg. Præsentationerne fra konferencen kan findes på hjemmesiden I 2016 afholdes den nordiske biogaskonference i Finland. 16 Gasteknik nr

17 Tillæg til Gasteknik nr. 5 november 2014 Dansk Gas Forenings Årets Gaskonfence 2014 Nye gasser nye perspektiver Resultatet af Energiforligets analyser hvad sker nu? Kører det for gas i transportsektoren? Er grøn gas også en god forretning? Grønt lys for biogassen? Vil fjernvarmen udnytte de grønne gasser? Hvad er politikernes forventninger til de nye gasser? Hvad er status på dansk og europæisk skifergas? Power-to-gas: er det realistisk i Danmark? Hvor stor bliver småskala-lng? november 2014 på Hotel Scandic Sydhavnen, København Kom og få svar på disse og mange andre topaktuelle gas- og energispørgsmål på Årets gaskonference den største og vigtigste årlige begivenhed med fokus på gassen i det danske energisystem. Arrangeret af Dansk Gas Forening Se programmet på de følgende sider >>> Nye gasser og nye muligheder i det danske energisystem Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Brancheforening Deltagerne i DGF s Årets Gaskonference bydes for anden gang velkommen på Scandic Sydhavnen i København. DEBRA har også i år en mindre udstilling, hvor leverandører af udstyr og andre ydelser til gasområdet medvirker til at skabe et fagligt og socialt træfpunkt for konferencedeltagerne. Temaet for Årets Gaskonference er Nye gasser nye perspektiver, og en række foredragsholdere fra den danske energi- og gasverden vil præsentere mulighederne og udfordringerne for de nye gastyper, som skal supplere og delvis erstatte den danske naturgas. Det bliver også spændende at høre de energipolitiske ordføreres forventninger til især de grønne gassers rolle i fremtidens danske energiforsyning. Samtidig præsenterer flere af udstillerne nye typer hydbrid -anlæg, fx kombinationer af kedler og elvarmepumper, som vil medvirke til at gøre opvarmningsanlæggene grønnere og samtidig kunne blive vigtige brikker i balanceringen af fremtidens meget vindbaserede energisystem. Vi er i DEBRA overbevist om, at gas fremover vil få en vigtig rolle i den danske energiforsyning. Velkommen til to dage i Gasland!

18 Å r e t s G a s k o n f e r e n c e Program torsdag 13. november : Dansk Gas Forenings generalforsamling : Udstillingen åbner : Frokostreception på udstillingen Forventninger til de nye gasser i det danske energimix : Indledning: Peter A. Hodal, bestyrelsesformand, DGF : Resultatet af Energiforligets analyser hvad sker nu?: Birgitta Jacobsen, vicedirektør, Energistyrelsen : Visioner for gas i den danske transportsektor: Tore Harritshøj, adm. direktør, E.ON Danmark : Grønne gasser fornuft og forretning: Per Falholt, Executive Vice President, Research & Development, Novozymes : Kaffepause i udstillingen : Grønt lys for biogassen: Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas Tore Harritshøj : Fjernvarme på grøn gas: Astrid Birnbaum, afdelingsleder, Dansk Fjernvarme : Paneldebat med de energipolitiske ordførere: Forventninger til de grønne gasser i dansk energiforsyning? Indledning og ordstyrer: Susanne Juhl, adm. dir., HMN Naturgas : Kaffepause i udstillingen Astrid Birnbaum : Skifergas i europæisk perspektiv: Henrik Nicolaisen, projektkoordinator, Total E&P Denmark : Afslutning: Peter A. Hodal, formand, DGF 19.00: Velkomstdrinks i udstillingen 19.30: Konferencemiddag med underholdning GAS Danmarks billigste gaskedelinstallation Med en kondenserende kedel udnyttes naturgassen optimalt, gevinsten er et lavere energiforbrug, mindre miljøforurening og en lavere varmeregning end ved en ikke kondenserende kedel. ENERGIMÆRKE A Inklusiv gratis klimastyring Ved at skifte til en ny gaskedel af typen WHBS kan du med god samvittighed nyde varmen inde, når det er koldt ude. Husk mulighederne for energitilskud og håndværkerfradrag* Installation med varmtvandsbeholder * gældende til 31/ BAXI kedler fra 2

19 Program fredag den 14. november Nye gasser giver nye muligheder og nye udfordringer : Power-to-gas i dansk energiforsyning: Repræsentant fra Energinet.dk Naja Mikkelsen Aksel Mortensgaard Småskala-LNG muligheder og udfordringer i Danmark?: Mogens Schrøder Bech, kontorchef, Søfartsstyrelsen GOBI-gas-projektet et år efter: Ingemar Gunnarsson, projektleder, Göteborg Energi Kaffepause i udstillingen Hvad lærte vi om de nye gasser på IGRC2014?: Jean Schweitzer, projektleder, Dansk Gasteknisk Center : Årets gaskonference afsluttes: Peter A. Hodal, bestyrelsesformand, DGF Gashydrater - en joker i det globale energibudget og klimasystem?: Naja Mikkelsen, projektleder, GEUS. Hun er maringeolog og arbejder med klimaforskning i Arktis. Hun har deltaget i en lang række maringeologiske togter Brint og brændselsceller: Aksel Mortensgaard, direktør, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller. Han var fra ansat i Energistyrelsen, og beskæftiget med EFP- og EUDP-støtte. Ligesom sidste år serveres frokostbuffeten i udstillingen : Frokost-to-go (or stay) Ingemar Gunnarsson Jean Schweitzer 3

20 Å r e t s G a s k o n f e r e n c e Udstillere på Årets Gaskonference BWT HOH A/S blev etableret i 1975 under navnet HOH Vandteknik A/S, og med knap 40 år i rygsækken besidder virksomheden stærke kompetencer inden for avancerede vandbehandlingsløsninger til industri, forsyningsbranchen og større ejendomme. BWT HOH A/S er en del af gruppen BWT - Best Water Technology. BWT er Europas førende inden for vandbehandlingsteknologier. Vi tilbyder et bredt produktprogram inden for vandrensning og -filtrering. De mest anvendte teknologier er: ionbytning til demineralisering og blødgøring, membranteknologi til omvendt osmose, mikro-, ultra- og nanofiltrering, UV-anlæg til desinfektion, elektrolyse, klorelektrolyse, doseringsstyring og pumper. Kontakt: Mads M. Jørgensen, tlf Mail: Web: DEBRAs afgående sekretariatschef Jørgen K. Nielsen præsenterer sin formand Per Langkildes yderst populære stand på Årets Gaskonference NYHED Geminox THS gaskedel A Op til 20 års Total Tryghed COBALCH ApS præsenterer følgende på udstillingen: - Patenteret reparation af stålledninger - Lækagesporing og personbeskyttelse - Tætninger til rørgennemføringer - Brandtætninger til rørgennemføringer Kontakt: Rikke Dahlgaard, tlf Mail: Web: Nye supereffektive gaskedler fra Geminox Lodret eller vandret model Kedelblok, kondensbakke og brænder i rustfri stål Indbygget varmtvandsbeholder i rustfri stål (M75 og B120) Nem og flot installation, da alt er i kabinet Nem betjening via tekst display Elektronik forberedt for regulering af flere varmekredse og to varmtvandsbeholdere Kan tilpasses alle typer varmeanlæg Mulighed for regulering af solvarme, eksterne varmekilder og pool Mange muligheder for ekstern regulering af kedel Lavenergipumpe med stor kapacitet Lave serviceomkostninger og stor drift sikkerhed Mulighed for overvågning via web-server (tilkøb) Trådløs udeføler (tilkøb) Kontakt salgsafdelingen på eller mail 4

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2014. Øget fokus på gas til transport

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2014. Øget fokus på gas til transport Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2014 Øget fokus på gas til transport G a s t i l t r a n s p o r t Nordjyllands Trafik har indsat seks nye biogasbusser på rute 73 mellem Aalborg og Frederikshavn.

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2013. Mere gas fra Nordsøen?

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2013. Mere gas fra Nordsøen? Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2013 Mere gas fra Nordsøen? International Gas Union Research Conference 17.-19. september 2014 i Tivoli Congress Center, København Sidste frist for indsendelse

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere