Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen

Transkript

1 Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen 1

2 Hærvejen - Jelling - Kongeåen Jelling Ravningbroen Firehøje Kong Rans Høj Randbøl Hede Klebæk Høje Bække Kro Bække Kirke Læborg Kirke Vejen Kongeåen 2

3 Harald Blåtands Jellingstene 3

4 Den store Jellingesten Danmarks dåbsattest Harald konge bød gøre dette kuml efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne. I modsætning til de fleste runestenstekster læses der vandret fra venstre. Europæisk skriveskik er nået til Danmark. Teksten var ikke forfattet på latin, men på nordisk, ikke med latinske bogstaver, men med runer, ikke skrevet på pergament eller skind, men indhugget i tonstung sten. 4

5 Ligesom i middelalderens bøger og dokumenter blev den udsmykket med figurer og malet i stærke farver: Kristus på korset og det nordiske/hedenske slangedyr. Billedet til højre er manipuleret for at vise, hvordan stenen kan have set ud på Harald Blåtands tid. 5

6 Gorm den Gamles grav Arkæologernes teori om Kong Gorm er følgende: Nordhøjen rummede et gravkammer af træ. Mange af plankerne stammede fra egetræer fældet efter sommeren Gorm blev først begravet i den store nordlige Jellinghøj, men efter sønnens omvendelse til kristendommen ca. 960 blev liget flyttet og gravlagt under gulvet midt i den kirke, som Harald byggede i nærheden. Det meste af Gorms skelet blev fundet her i

7 Han blev overført til Nationalmuseet til nærmere undersøgelse. Ved undersøgelsen konstateredes det, at Gorm var omkring 50 år, da han døde. Han har været 172 cm. høj, hvilket var en anseelig højde på den tid. I år 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet i Jelling Kirke. Gorm blev anbragt i et metalskrin og placeret i et støbt betonkammer foran koret i kirken. Stedet er markeret med et sølvbånd i den nye gulvbelægning. 7

8 Jelling Kirke Gulvbelægningen i Jelling Kirke med sølvbåndsmarkeringen af Gorm den Gamles grav 8

9 Jellinghøjene Sydhøjen: en mindehøj uden begravelse for Thyra - kong Gorms hustru Nordhøjen: Gorm den Gamles hedenske gravhøj 9

10 Kongernes Jelling og Hærvejen Jelling var i vikingetiden kongernes hovedsæde, når de befandt sig i Jylland. Stedet lå tæt ved Jyllands hovedlandevej,hærvejen, og tæt på det, der nu er Vejle Fjord, som den gang gik meget længere ind i landet. 10

11 Ravningbroen I 1953 blev Ravningbroen i Vejle Ådalen fundet og undersøgt. Egetømmeret blev dateret dendrokronologisk til Bygherren kan have været Harald Blåtand, og det store brobyggeri en del af kongens plan samordnet med opførelsen af befæstningsanlæg ved Fyrkat og Trelleborg. Broen har været 5,5 meter bred og 760 meter lang, understøttet af 1120 pæle nedrammet i rækker på 4. Broens bæreevne er beregnet til 5 tons. 11

12 Hærvejen og Jelling De fuldt optrukne streger angiver kendte hærvejsstrøg inden fundet af Ravningbroen i De stiplede streger er hærvejsstrøg fundet efterfølgende. 12

13 Vejleådalen. I forgrunden model af broen, der viser dens opbygning. 13

14 Billeder fra udstilling i Ravning Stationsbygning Foto fra udgravningen i

15 Kong Rans Høj Ved Randbøl Kirke ligger Kong Rans høj på kirkegården. Efter sagnet faldt Kong Ran i kamp i Kongeådalen ved Gødding Skov. 15

16 Firehøjene Ifølge overleveringen udkæmpedes der i Gødding Skov et slag mellem to lokale konger: Ran og Amled. Kong Ran og mange af hans mænd faldt under slaget. Kong Ran blev begravet i den store høj på Randbøl Kirkegård og kongens mænd ligger begravet i Firehøjene. 16

17 Rygbjergstenen Øst for Randbøl Hede passerer cykelruten en fredet plads med Store Rygbjergstenen, der er en runesten med indskriften: "Bryden Tue rejste denne sten over Thorgunn sin lege. Disse stave vil leve længe". På nudansk betyder det, at Tue rejste stenen over sin hustru. "Bryde" var i ældre middelalder en, der havde opsyn med en gårds trælle. Senere kommer ordet til at betyde en fæstebonde. - Det er den ældste indskrift, som benytter ordet bryde. 17

18 På trods af den poetiske slutbemærkning "Disse stave for Thorgun vil leve meget længe" har stenen haft en hård skæbne. I 1874 lå den på jorden med indskriften nedad og blev hugget i stykker af en stenhugger, der ville lave milesten af den. Da han opdagede runeindskriften gjorde han sig stor umage med at samle stenen med cement. 18

19 Randbøl Hede Rygbjergstenen står lige ved den sidste istids hovedopholdslinie, med det kuperede landskab ved Randbøldal mod øst og den flade hedeslette mod vest ind over Randbøl Hede. Randbøl Hede giver et indtryk af, hvordan store dele af Jylland har set ud før opdyrkning og skovplantning. 19

20 20

21 21

22 Klebæk Høje Lidt nord for Bække ligger Hærvejens smukkeste og mest interessante oldtidsminde. For ca år siden, i bronzealderen, blev der her anlagt 2 gravhøje, der senere i vikingetiden blev udvidet med en 45 m lang skibssætning. I stævnen af skibssætningen står en runesten fra 900-tallet med indskriften "Revne og Tobbe gjorde disse kumler efter deres moder Vibrog". Skibssætningen krydses af hjulspor, der vidner om, at et Hærvejesforløb senere er blevet etableret. Sporene kan dog ikke dateres. 22

23 Broncealderhøjene og skibssætningen 23

24 Skibssætning En skibssætning er en skibsformet gravform, der blev brugt i broncealderen, jernalderen og i vikingetiden. En skibssætning er udformet som en spidsoval stensætning, der kan danne rammen om en grav inden for skibssiderne, eller den fungerer blot som mindesmærke for den afdøde. Det antages, at stenskibet symboliserer en båd, der skulle fragte den døde til dødsriget. 24

25 Forrest runestenen, som en del af skibssætningen og en broncealderhøj i baggrunden 25

26 Skibssætningen med Hærvejshjulspor 26

27 Hærvejshjulspor 27

28 Runestenen 28

29 Hærvejskroen Bække Kro Kroen blev oprettet i 1560 og fik status som privilligeret kro i

30 Bække Kirke og runesten Foran byens 800-årige kirke, står en runesten, der blev fundet i kirkegårdsdiget i Stenen er dateret til 925, men det vides ikke, hvor den oprindeligt stod. Stenens runer siger: "Tue Ravnsunge og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres høj". 30

31 Læborg Kirke og runesten Nord for den 800-årige Læborg kirke står en restaureret runesten. Teksten omtaler en dronning Thyre - et navn, der også omtales på stenen i Bække. Det er dog ikke sikkert, at runerne omtaler en kongelig, idet man i vikingetiden brugte "dronning" som en almindelig hædersbetegnelse. 31

32 Nordsiden af Læborg Kirke med den flotte svadrestensmur. 32

33 Teksten på runestenen: Tue, Ravns ætling huggede disse runer efter Thyre, sin dronning 33

34 Nørregade i Vejen Nørregade i Vejen en travl lørdag formiddag. I dag stryger biler igennem gaden, mens travle mennesker går på indkøb. De færdes på Hærvejen. Tidligere har det især i forårsmånederne vrimlet med stude på vej til Skodborg, hvor overgangen over Kongeåen var for at fortsætte rejsen til Hamborg. 34

35 Militarismen I baggrunden ses Niels Hansen Jacobsens statue "Militarismen"(1899). Kunstneren fremstillede værket under indtryk af voksende spændinger nationerne imellem i Europa, og få år senere begyndte 1. verdenskrig. - Men her skuer krigeren ned på Hærvejen/Nørregade, hvor mange soldater gennem århundreder enten er trængt ind fra syd, eller danske hære har været på vej sydpå. 35

36 Niels Hansen Jacobsen: Militarismen ( 1899 ) 36

37 37

38 I forgrunden ses "Trold lugter menneskekød" også af Niels Hansen Jacobsen, og i baggrunden ses "Militarismen". To af hans hovedværker. I 1896 skabte Hansen Jacobsen en vred og vild trold. Den har fået færten af et kristent menneske og sniger sig nu frem for at slå en klo i ham. Trolde hører til i den folkelige overtro, der på Hansen Jacobsens tid endnu var meget levende. Landskabet blev i historier og eventyr befolket med trolde, nisser og spøgelser, der altid enten direkte bekæmpede kristendommen, eller hjalp, hvor bønner ikke helt slog til. 38

39 39

40 ongeåen 40

41 Kirsten Lundsby Jensen, Ribe og Jørgen Drostrup Andersen, Odense fotograferet ved Hærvejsstenen ved Viborg Kirsten Lundsby Jensen, Ribe har givet mig nyttig feed-back på billedserierne om Hærvejen. Desuden har Kirsten kørt de fleste af de smukke og spændende Hærvejsture. Så ingen Hærvejsbilleder uden Kirstens parathed, udholdenhed og sans for at finde vej til de mange små og ydmyge historiske monumenter. Jeg takker meget derfor. Fotos: Jørgen Drostrup Andersen Odense, Danmark