Norges officielle Statistik, Femte Række.

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Trykt 906: Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés). Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement de la population.). Kriminel Retspleie 90 og 90. (Statistique de la justice criminelle: Procédure.). Folketrellinr December 900. Hovedoversigt. (Recensement. Aperçu général) 5. Skolevæsenets tilstand 90. (Instruction publique.) 6. Fagskolestatistik (keoles professionnelles) Fængselsstyrelsens Aarbog (Annuaire de 'Administration générale des prisons) 8. Socialstatistik. IV. Arbeids og Lønningsforhold for Syersker i Kristiania tilligemed Oplysninger angaaende Lønninger i andre kvindelige Erhverv i Norge. (Statistique sociale et du travail. IV. Situation économique et sociale des conturières à Kristiania, et salaires d'autres ouvrières en Horvege.) 9. Norges Handel 905. (('ommerce) 0. Rekrutering 905. (Recrutement.). Den almindelige BrandforsikringsIndretning for Bygninger (L'institution générale des assurances eleh bâtiments contre l'incendie.). Norges kommunale Finanser 90. (Finances des communes.). Norges Skibsfart 90. (Navigation.). Private Aktiebanker 905. (Banques privées par actions) 5. Veterinærvæsenet og kjødkontrollen 90. (Service vétérinaire et l'inspection de la viande.) 6. Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du travail) 7. Norges postvæsen 905. ("Statistique postale) `; 8. Norges Sparebanker 905. (Caisses d'épargne) 9. Norges Fiskerier 905. (Grandes pêches maritimes) 0. Fattigvæsenet 90 og 90. (Assistance publique.). Norges Telegrafvæsen (Télégraphes et téléphones de l' Flat.). De offentlige Jernbaner (Chemins de fer publics). Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 90. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.). Civil Retspleie 90 og 90. (Justice civile.) 5. Folkemængdens Bevægelse Hovedoversigt. (Mouvement de la population. Aperçu général) 6. Forsømte Børn (Traitement des enfants moralement abandonnés)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 6. VETERINÆRV ESENET OG KJODKONTROLLEN 905 (Le Seïrice vwrinaire et l'in,spection de la viande. 905.) Udgivet af DIREKTOREN FOR DET CIVILE VETERINARY/ERN KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 907

4 For arene se Norges officielle statistik, Tredie række. For arene se Norges officielle statistik, Fjerde række nr., 57, 70, 89 og 6. For året 90 se Norges officielle Statistik, Række V. 5. TRYKT HOS W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S

5 En 905 il est signalé en Norvège des cas de charbon (55), de charbon symptomatique (5), de fièvre catarrhale du boeuf (8), de rouget du porc (6), de pneumonie contagieuse du cheval (), de gourme (), de peste porcine (8), d'influenza () et de gastromycose du mouton (0). Ancun cas de peste bovine, de rage canine, de morve, de fièvre aphtheuse, de péripneumonie du bétail, de clavelée, de septicémie du porc ni de gale du mouton n'a été constaté. Les recherches publiques faites par la tuberculine chez le bétail ont été continuées comme auparavant. On trouvera au page le résultat pour l'année 906, celui ci pour l'année 905 étant donné dans le compterendu précédent. Les tableaux statistiques donneront des renseignements plus exacts sur les cas de maladies et sur le fonctionnement de l'inspection de la viande.

6

7 Indholdsfortegnelse. (Sommaire.) Résumé en français Page III I. Veterinærvæsenet i 905. (Du service vét6rinaire en 905.) A. Almindelig oversigt (Vue générale) Tabel. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter (Maladies par départements) B. De enkelte sygdomme (Les maladies differentes) 5. Miltbrand (Charbon) 5. Katarrhalfeber (Fièvre catarrhale) 6. Raslesyge (Charbon symptomatique) 7. BråSot (Gastromycose du mouton) 8 5. Svinepest (Peste porcine)... 0 G. Rodsyge og knuderosen (Rouget du pore) 0 7. Tuberkulose (Tuberculose) 8. Kværke (Gourme) Blodurin (Hématurie) 6 0. Ringorm (Tricophyton) 7. Benskjørhed og rachitis (Ostéomalacie, rachitis) 7. Smitsom kastning (Avortement épizootique) 8 Tabel II. Tuberkulinundersogelser (Les tuberculinations de 895 à 906) III. Tuberkulinundersogelserne i 906 (Les tuberculinations en 906).... Forskjellige sygdomme (Maladies diverses): Mundsyge, kalvningsfeber, cerebrospinalmeningit, hjernebetændelse hos får, hjernelidelse hos kjør, skjoldkjertellidelser, rygmarvstyfus, kopper hos gjed, smitsom øienbetændelse, smitsom nmsekatarrh hos får, smitsom abort hos får, betændelse i knæleddet hos kjør, lungeorm hos gjeder, bugsår, borblødning, smitsom diarrhé hos kvæg, betændelse i rygmarven hos heste, rensygdomme, forgiftninger, svive. 80 Kvaksalveri (Charlatanerie) 0 Regulativer Husdyrbrug (L'élevage)

8 VI Page C. B evil gnin ger i budgetterminen (Budget du service vétérinaire) D. Tab ell er (Tableaux statistiques). Tabel IV. Husdyrsygdomme artsvis (Maladies par espèces)... 6 VXXIV. Husdyrsygdomme amtsvis (Maladies par départements) XXV. Antal dyrlæger i Norge 906 (Nombre de vétérinaires en 906) 6 E. Udforsel og in d fø rse I af husdyr (Importation et exportation des animaux) 6 II. lijodkontrollen i 905. (L'inspection de la viande en 905). Indledning (Introduction) 56 Tabel A. Antal slagt på stationerne (Nombre de viandes aux bureaux de contrôle) 68 B. Antal slagt, den klasse, på stationerne (Nombre de viandes de Hine classe) 60 C. Antal slagt, kasseret på stationerne (Nombre de viandes saisies) 6 D. Antal slagt kontrolleret udenfor station (Nombre de viandes contrôlés en dehors des bureaux) 6 E. Antal slagt, den klasse, udenfor station (Nombre de viandes de IIrcie classe en dehors des bureaux) 66 F. Antal slagt, kasserede udenfor station (Nombre de viandes saisies en dehors des bureaux) 66. A alesund 67. Arendal 68. Bergen 70. Bodo 7 5. Drammen 7 6. Fredrikshald Fredrikstad Hamar 8 9. Haugesund 8 0. Horten 86. Kongsberg 88. Kragero 9. Kristiania 9. Kristiansand Kristiansund Larvik Lillehammer 8. Moss 9. Porsgrund 8 0. Risør 9. Sandefjord 0

9 VII Page. Sarpsborg. Skien. Stavanger 6 5. Tromso 0 6. Trondhjem 7. Tønsberg III. Offentlige bestemmelser. (Dispositions publiques.) A. Plakater, run dskrivelser m. v. i (Décrets royaux, circulaires etc. en 905). Skrivelse fra landbrugsdepartementet til stiftamtmanden i Kristiania af lite januar 905 angående godtgjørelse for obduktion af husdyr (Sur le salaire pour pratiquer l'autopsie d'après la loi des épizooties) 6. Skrivelse fra justitsdepartementet til finans og tolddepartementet af 0de mars 905 angående indførsel og salg af «Ratin» (Sur l'importation et sur la vente libre de la «Rattine») 6. Cirkulære fra veterinærdirektøren af 9de mars 905 angående slipning af kvæg, befængt med smitsom kalvekastning eller tuberkulose, pd beite sammen med sundt kvæg (Sur le pacage des bêtes atteintes de l'avortement épizootique ou de la tuberculose) 7. Cirkulære fra veterinærdirektøren af 7de april 906 om tuberkulosens bekjæmpelse i kvægbesætninger (Sur la lutte publique contre la tuberculose bovine) 8 5. Rundskrivelse fra medicinaldirektøren af 8de mai 906 om lysol og kreolin m. v. (Sur la vente de lysole et de créoline) 6. Cirkulære fra veterinærdirektøren af den august 905 om kontrol med at gjentagne tuberkulinprøver udføres i tuberkuløse besætninger (Circulaire relative aux tuberculinations répétées) 7. Skrivelse fra medicinaldirektoren til stadsfysikus i Kristiania af 0de september 905 angående signatur paa ethvert fra apothek efter recept expederet medikament (Lettre rappellant que tous les medicaments ordonnés doivent être fournis d'une signature) 8. Resolution af 8de september 905 angående nedsættelse af slagtehusafgiften i Kristiansund (Resol. royale portant la réduction des taxes fixées pour l'abattoire publique à Kristiansund) B. Gjældende love og bestemmelser (Lois et règlements en vigueur). Bilag (Appendice ) Lov af de juli 89 m. v. om foranstaltninger mod smitsomme husdyrsygdomme (Loi du juillet 89 concernant les mesures à prendre contre les maladies des animaux domestiques) ( k ) Lov af 7de juni 89 m. v. om kommunale slagtehuse etc. (Loi du 7 juin 89 sur les abattoirs municipaux et sur l'inspection de la viande) 5

10 VIII Bilag (Appendice ) Kjodkontrolregler (Réglementation pour l'inspection de la viande) 56 ( ) Nugkeldende (6de juli 907) regler for indforsel af husdyr (De fimportation des animaux) 6 5 ( 5) Nugjældende (iste juli 907) regler for ud forsel af husdyr (De l'exportation des animaux) 65 6 ( 6) Schema for ansøgning om tuberkulinundersogelser (Formulaire de demandes de tuberculination) 67 7 ( 7) Indberetningsschema for tuberkulinundersogelse (Formulaire des rapports de tuberculination) 69 8 ( 8) Anvisning til tuberkulinundersogelser (Instruction pour la tuberculination) 70 9 ( 9) Ansøgning om erstatning for kvæg, der nedslagtes paa grand af tuberkulose (Formulaire de demandes de dédommagement aux propriétaires aprés rabattage du bétail tuberculeux) 7 0 ( 0) Indberetningssehema nr. til amtmændene om smitsomme sygdomme (Rapport devant être adressé au préfet, sur les cas de maladie contagieuse) 7 ( ) Indberetningsseliema nr. til veterinærdirektøren (Rapports devant être adressés au Directeur) 76 ( ) Uddrag af skyds og kostloven (Extrait de la loi sur les frais de voyage) 76 ( ) Regningsschemaer (Formulaire de notes). 78 P age

11 III Om veterinærvæsenet 905. A. Almindelig oversigt. Ifølge de fra dyrlægerne indkomne årsberetninger er der i året 905 ialt behandlet hos Hesten 0 05 sygdomstilfælde Koen 5 99 Fåret 9 Gjeden 57 Svinet 0 99 Hunden 866 Katten 5 Fjærkree 70 Andre dyr 6 Af de af dyrlægerne nævnte behandlede sygdomstilfælde angives døde eller dræbte : Af heste. 86» kjør. 775» far 98 gjeder 9» svin 058. hunde 97 katte 0 fjeerkree andre dyr Antallet af de af dyrlægerne i de sidste fem år behandlede sygdoms. tilfælde stiller sig således: I *) *) Heri medregnet 09 senere indberettede tilfælde.

12 Af husdyrlovens såkaldte ondartede smitsomme husdyrsygdomme er anmeldt tilfælde af: miltbrand, br&sot, raslesyge, ondartet katarrhalf eb er og svinepes t, hvorimod intet tilfælde er forekommet af kvægpest, hundegalskab, snive, mund og klovsyge, lungesyge hos kvæg eller kopper og skab hos fåret. Nogen farsotmessig udbredelse fik ikke nogen af de optrædende smitsomme sygdomme. Folgende tabel vil vise enkelte smitsorters forekomst i de forskjellige amter.

13 Tabel I. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter i 905. (Relevé des diverses maladies par de'partements). Amter (Départements). Kristiania. 76 Akershus Smålenene. 6 Hedemarken. 6 76, Kristians Buskérud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes 0 67 Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen 6 8 Nordre Bergenhus Romsdal. 9 5 Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland 7 7 Tromso Finmarken 56Ialt

14 Den almindelige sundhedstilstand blandt husdyrene i 905 har været god. Dog anføres det, at den dårlige foderhest i 90 ikke har undladt at vise sine følger, navnlig i form af forskjellige fordøielseslidelser, især hos kvæget. Det er de forskjellige surrogater for stråfoderet, hvoraf der på mange steder kun havdes lidet til rådighed, som anføres ikke at have virket heldigt på fordoielsen, således for stærk og ensidig anvendelse af torvstrø, sagflis, ley, bjerkeris, hestegjødsel, renmose osv. samt. for overdreven anvendelse af kraftfoder, oljekager. Den «kroniske indigestion» hos mælkekvæg eller «husmandssygen» anføres at være i tiltagende, ligesom den traumatiske indigestion («skarpt») forårsager storre og større tab. Dertil kommer, at benskjorheden i 905 har optrådt mere udbredt over store dele af landet end vanlig; det samme gjælder også rachitiske tilstande hos svin og ungkvæg. Endel overførelser af sygdomme fra dyr til mennesker har som vanlig fundet sted, nemlig af ringorm, kokopper og miltbrand, hvoraf et med dødeligt udfald. Desuden angives rodsyge hos svin i enkelte tilfælde at være overfort til mennesket. Om den kommunale kjødkontrol, ind og udførsel af husdyr, offentlige bestemmelser vedrørende det civile. veterinærvæsen i 905 m. v., henvises til de særskilte afsnit. Om sin virksomhed som statsdyrlæge på vestlandet meddeler Tillier, at i 906 er der indsendt til mig idethele 99 præparater til undersøgelse, vvehentlig blod og melkeprøver, men også store ofte utætte kasser med organer og hele dyr, således får, killing, gris, høns og kaniner. I disse præparater fandtes : I tilfælde miltbrand (9 fra kvæg, fra heste), i miltbrandsemfysem, i 6 bråsot, i rødsyge (svin), i 0 lungeorm, i cerebrospinal meningitis, i sarcomatose (nettet af en ko), i pneumoni ( lam, svin), i chronisk mastitis (streptokokker), i chrouisk peritonitis (får), i akut enteritis ( hest, kaniner), i trommesyge, i melkefeber, i traumatisk pericarditis, i parasitær lidelse (?) (kalvelunge), i lus (hos får), i forgiftninger (høns) og i tilfælde kroforstoppelse (hone). I 9 tilfælde kunde i indsendte blodprøver ikke påvises miltbrand, i 9 indsendte melkeprøver kunde intet abnormt opdages, i 6 indsendte præparater (organer) kunde ingen sygelige tilstande påvises, i et pusprwparat, hvor der var spørgsmål om kværsil, kunde kværsilstreptokokker ikke påvises; præparater var dels så ufuldstændige, dels så bedærvede, at undersøgelse ikke kunde foretages, præparater var prover af affaldsmel. I årets første halvdel fortsatte jeg med afholdelsen af de i min forrige årsberetning nævnte faste mødedage i Søndre Bergenhus amt. Jeg afholdt i det hele 5 mødedage, i Masfjorden, i Sund og Samnanger. Ved hvert af dem holdt jeg foredrag for tildels meget talrige og interesserede forsamlinger, men havde meget få konsulationer. Foruden disse foredrag har jeg holdt foredrag ved landmandskurserne i Bergen og på Nordfjordeid, ved landboforeningsmøder i Stavanger, Leikanger Sogn, Gloppen Nordfjord, Sulen Sogn og Nesthun Fane, samt ph Stend landbrugsskole*). *) Se forøvrigt under de specielle sygdomme.

15 5 B. Om de enkelte sygdomme.. Miltbrand. Medens antallet af anmeldte tilfælde af denne sygdom i de senere år har været i stadig stigende, er der nu indtrådt en tilbagegang i de anmelte miltbrandstilfeelde fra 67 i året 90 mod 55 tilfælde i 905. Der er anmeldt tilfælde fra samtlige amter, undtagen de to nordligste, Tromso og Finmarkens amter (se tabel I). Fra det amt, hvori de fleste miltbrandstilfeelde pleier at forekomme, nemlig Sondre Bergenhus, meddeler amtsdyrlæge Lekven, at dødsfaldene af denne sygdom har været i stadig nedadgående de sidste tre Ar ; dette antages at have sin grand i, at melaffaldsvarerne (bygsåer og rugaffald) nu er betydelig bedre rensede, før de kommer i handelen, end tilfældet var tidligere. Dernæst er gårdbrugerne nu mere forsigtige med brugen af disse affaldsstoffe og ikke å bruger drank, mask, hvedeklid og mais som bifoder istedetfor byg og rugaffald. I Surendalen (Romsdals amt) indtraf i de sidste dage af juni, indtil de første dage af august ialt 9 tilfælde af miltbrand, hvoraf to hos heste. Tilfældene indtraf på gårdene Sæther, Oie, Holten, Åsne, Kvindho, Bævre, Tellesbo, Vasdalen sæter (Åsgård) og Ostbø, indberetter kommunedyrlæge O. Loken. Amtsdyrlæge Austdal, Bodo, meddeler, at sygdonimen optrådte ondartet i en besætning på Langenees i Sjomen ; i 'Abet af en uge døde her kjør, får og gjeder. De to øvrige kjør i besætningen blev ogsaa meget syge med voldsom feber; disse kom sig dog efter at være hensat på et kjøligt og luftigt sted og behandlet med kreolin. Amtsdyrlæge Haga, Jelse, meddeler, at i mars måned indtraf tilfælde af miltbrand på to nabogårde i Stjernero. En syg okse var bleven slagtet og samme dag blev også et svin sygt i samme besætning; det var miltbrand. Den næste dag blev naboens hund syg og et par dage senere dennes hest, der døde dagen efter. Amtsdyrlæge Olsen, Ulefos, meddeler, at på en gård fik en kat anledning til at komme til et miltbrandskadaver; 0 timer senere var den seet syg og

16 6 var da så opsvulmet i hoved, hals og bringe, at den lignede «en pølse». Den blev skudt ned og nedgravet. Dyrlæge Ugland, Grimstad, meddeler, at den 9de juli viste der sig i omegnen af byen en elgko; den samlede en masse tilskuere om sig, da den gik gik rolig og græssede. Om eftermiddagen var den saa nære indpå byen, at man fra dampskibsbryggen kunde se dyret spadsere omkring på høiderne ; den såes også at hoppe over et 6 fod Mt gjerde ; den blev seet til kl. nat til den 0de juli, da den skjalv og så lidt lidende ud. Na hørte man ikke mere til dyret før ved ottetiden den 0de om kvelden, da en kone havde fundet den død i et skogholt. Den tilkaldte dyrlæge kunde i den svulne, skjøre milt påvise store mængder af miltbrandsbaciller. Dyret blev brændt. Smitte til in r. En gårdbruger i Trygstad slagtede en miltbrandsyg ko og fik derefter flere pustler på heire underarm ; seks dage efter slagtningen blev armen så dårlig, at læge blev konsuleret, men tilstanden blev stadig værre. Den 8de dag var manden døende; temperatur 0,6, puls 0, stor, fuld og blød ; på underarmen såes flere sammenflydende miltbrandspustler af optil kroners størrelse. Hele underarmen og hånden var næsten uformelig ødematos. Patienten saporøs, reagerede ikke for tiltale og fik ved undersøgelsen et let krampeanfald. En dyb coma indfandt sig lidt efter lidt med snorkende Andedræt og manden afgik ved døden samme dags eftermiddag. Amtsdyrlæge Helgesen, Lardal, meddeler, at en mand 8 dage efter at have flaaet en miltbrandsnødslagtet ko fik en miltbrandskarbunkel på den ene arm. Af de i årets lob anmeldte tilfælde af miltbrand indtraf: hos hesten 5 tilfælde. koen 9 får gjed 5» svin 0 >> hund0 kat». elg. Ondartet katarrhalfeber. Af ondartet katarrhalfeber er anmeldt 8 tilfælde mod 509 det foregående år. Sygdommen er forekommet i samtlige landamter undtagen Finmarkens amt. De fleste tilfælde indtraf i Hedemarkens, Kristians, Nordre Trondhjems og Søndre Trondhjems amter med henholdsvis 75, 50, 50 og 7 tilfælde (se tabel I). Som sædvanlig optræder denne sygdom med spredte tilfælde i besætningerne og kun undtagelsesvis angribes flere dyr paa samme sted; men til gjengjæld holder den sig ofte en årrække på samme gård, naar der ikke skrides grundig ind mod sygdommen.

17 7 Amtsdyrlæge Mossige (Sogndal, Sogn) meddeler, at sommeren 90 døde en ko for en gårdbruger i Hafslo ; efter et par dages forløb blev nok et dyr sygt med dårlig ædelyst, temp. C., dyret var slapt og sløvt, havde tynd, blodig, ildelugtende afføring. Tilfældet antoges for dysenteri. Det næste år får en okse samme sygdom på dette fps og dør efter et par dages forløb. Atter dage senere blev en ko syg med de samme sygdomstegn, men desuden en heftig konjunetivit og keratit samt krupøst belæg i næsen. Det var altså her et utvilsomt tilfælde af ondartet katarrhalfeber og amtsdyrlægen antager, at også de foregående sygdomstilfælde har været den samme sygdom, men med et uregelmæssigt forløb. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler følgende : «En katarrhallignende sygdom fik jeg se i høst hos et få r i Alværsund. Dette «snorrede» sterkt, partiet omkring overlæbe og næse var hovent og tildels dækket med skorper, og cornea paa begge øjne aldeles hvid. Denne sygdom var meget godt kjendt derude under navnet «tynnesjuke» eller ctønnesjuk) som overordentlig smitsom, men som meget lidet dræbende ; flere folk sagde, at de aldrig havde hørt om, at noget dyr var clod, andre derimod påstod, at en ungvæder skulde være strøget med iå'ir. Forøvrigt likte folk åbenbart ikke at underrette mig om udbrud af sygdommen ; de var vel rædde for, at jeg skulde tage forholdsregler som nedslagtning eller lignende mod den, iallefald fik jeg ikke mere end det ene tilfælde at se. Prof. Hamilton i Aberdeen fortalte mig, at sygdominen var meget vel kjendt i Skotland, og at den ofte var årsag til, at fåreflokker blev holdt længere tid i karantmne; fårene skulde efter den let blive blinde, og herimod brugte skotterne et eiendommeligt middel : de pulveriserede nemlig glas fint og gned pulveret ind på fårets øie, det skulde altid hjælpe».. Raslesyge. Af miltbrandsemfysem eller raslesyge er indberettet 5 tilfælde, mod 59 og de næst foregående år. Fra Nordre Bergenhus amt er anmeldt 6 tilfælde, medens der i de øvrige amter er forekommet 5 tilfælde (se tabel I). Af de 5 anmeldte tilfælde opgives de at være døde. Enkelte dyrlæger opfører paa sin sygeliste tilfælde af denne sygdom også hos hest og får. Statsdyrlæge Tillier meddeler, at raslesyge er stationær på flere steder på Vestlandet. Amtsdyrlæge Mossige, Sogndal i Sogn, meddeler følgende: (I tidligere beretninger har jeg omtalt, at miltbrandsernfysem forekommer stationært på flere steder inden distriktet. Den pleier i almingelighed at optræde, medens kreaturerne går ude på græs, særlig om høsten. Iår har jeg desuden seet sygdommen optræde, medens kreaturerne stod på bås. Disse tilfælde skal jeg omtale lidt nærmere. Den te april mistede en gårdbruger på Hantveit i Gulen en kvige efter ca. døgns sygdom, den de april blev en kvige til syg og døde samme dag. Jeg blev nu anmodet om at undersøge forholdene, og da jeg den 6de april kom tilstede var yderligere ungdyr døde, altså ialt. Ved obduktionen viste det sig at were miltbrands emfysem. De døde dyr havde ikke staaet ved siden af hinanden, men på den nederste bås af helt adskilte båsrækker. Sygdommen har ikke tidligere optrådt på gården.

18 8 Kraftfoder havde ikke været anvendt, kun det på gården avlede ho. Jordbunden er, trods drainering og afgrøftning i regnfulde somre noget fugtig. Den de mai mistede bestyreren af Rikheim landbrugsskole i Lærdal en ca. V år gammel kvige. Obduktionen og den af statsdyrkegen foretagne mikroskopiske undersøgelse viste, at dyret var død af miltbrandsemfysem. Den 0de juni døde en ca år gammel kvige af samme sygdom. De døde dyr havde ikke stået ved siden af hinanden i fjøset. Fodringen havde bestået af hø, oljekagemel, sirup og lidt benmel. Af det sidste havde kun ungdyrene aet, hvorfor jeg særlig heftede mig ved dette som smittekilde. En prøve blev derfor sendt statsdyrlægen til undersøgelse; men han kunde intet stnittestof påvise. Sygdommen vides ikke tidligere at have optrådt på garden, hvis indmark overalt er meget tørlændt, så tor, at engvanding maa anvendës flere gauge i sommerens løb; dette i forbindelse med jordens porøsitet må vel antages at forhindre ethvert smittestofs forbliven i jordbunden. Den ved miltbrandsemfysem optrædende karakteristiske forandring af huden tør pergamentagtig samt emfysem i det stibcutane bindevæv manglede ved samtlige tilfælde såvel på Hantveit som Rikheim. For de på Hantveit optrædende tilfældes vedkommende kunde man derfor måske have grund til at drage diagnosens rigtighed i tvivl ; men når man ser hen til, at det kun var ungdyr, der døde, og at miltbrandsemfysem kan optræde uden emfysem i subcutis og forandring af huden det viser jo tilfældene på Rikheim så må det antages, at diagnosen er rigtig».. Bråsot. Af brasot er anmeldt 0 tilfælde, hvoraf de 9 forekom i Stavanger amt, 5 i Sondre Bergenhus, 0 i Nordre Trondhjems amt (se tabel I); pa østlandet er et tilfælde forekommet i Bratsberg amt. Det foregående år anmeldtes ialt 87 tilfælde af denne sygdom. Sygdommen antages at forekomme hyppigere end det af indberetningerne fremgår, da den ikke altid anmeldes. Amtsdyrlæge Haga, Jelse, anfører, at han om hosten efter anmodning vakcinerede 50 får i Hjelmeland, Stjernero og Strand, hvor eierne opgiver i de senere år at have mistet eller flere får af bråsot årlig. Amtsdyrlæge Myran, Ytre Namdalen, anforer, at sygdommen er stationær deroppe, men anmeldes sjelden. Den optræder under to former, en mere apopleksiform hos unge dyr og svage individer, og en mere langvarig form indtil dage hos kraftigere dyr ; i det sidste tilfælde er helbredelse ikke udelukket, anføres der. Statsdyrlæge Tillier, Bergen meddeler: «Jeg har iår hørt meget lidet om bråsoten fra øerne ude til havs, hvor den ellers hyppigst forekommer, og har ikke fået nogen anmodning om at foretage vaccination derfra, når undtages fra en mand, som havde indkjøbt nye racedyr og ønskede dem vaccinerede. Rimeligvis har vel sygdommen der ihr optrådt som ellers, men sandsynligvis har dødeligheden været forholdsvis liden, da jeg i så fald rimeligvis vilde have hørt derom. Jeg fik iår atter fra formandskabet i Sande gjennem amtmanden i Romsdals amt anmodning om at foretage nye forsøg med vaccinationen der, og reiste derfor i september måned derop og vaccinerede så alle de lam og énåainger jeg kunde få fat i på øerne Kvamsø og Sandsø, idethele 78 dyr hos 8 eiere. I distrikterne omkring

19 9 Bergen er sygdommen optrådt her og der uden dog at forårsage særlig store tab, således som den gjør hvert år. Resultaterne af de iår foretagne bråsotvaccinationer, hvorom jeg har modtaget indberetninger, er opført på nedenstående tabel : Antal døde. Sted. rt: o cd Podede. Ikke podede. o ba o o 7: o ba o rri o Vejrforhold under og efter podningen. Sygdommens optræden på stedet i tidligere år. ts) Kvamso 5de september Storm. Regn. De fleste af eierne har mistet halvparten eller mere af lammene tidligere. San dsø 8de september 5 Regn. Do. Strand 0de oktober 57 Klart. Mildt. tilfælde hvert år Hjelmeland te oktober 6 7 Klart. Koldt. Do. Landås, Fane 7de oktober 9 Klart. tilfælde hver eller hveranden host. Stjernero Ode november 78 6 Klart. Meget koldt. De fleste eiere mister får hvert år. Sum De opnåede resultater er således ikke videre tilfredsstillende. At vaccinationen. gjør nytte og bidrager til at dødsfaldene ved sygdommen blir betydelig færre er uomtvisteligt; de erkjendtlige skrivelser, jeg har modtaget fra flere hold, viser også, at folk har god tro til den. Uheldene kan også for en stor del tilskrives, dels at vaccinationen var udført så sent på året, først efter at sygdommen var kommet til udbrud blandt besætningerne, dels at vejret under og efter podningen flere steder var yderst uheldigt dels storm med regn, dels sterk kulde. Vaccinens virkning må imidlertid være meget forskjellig på de forskjellige steder og hos de forskjellige dyr, og der meldes også fra flere steder, at beskyttelsesvirkningen ikke er så god som den burde være; på flere steder er lam, som var podet ifjor, iår døde. Det har også vist sig meget vanskeligt for ikke at sige umuligt for mig ved podningsforsøg i laboratoriet at finde nogen pålidelig målestok for vaccinens styrke; både hvide mus, marsvin og lam viser sig at være meget upålidelige reagenser, hvorfor jeg har haft et meget besværligt og langvarigt arbeide med fremstillingen af vaccinen, og har måttet foretage omfattende og temmeligt risikable podningsforsøg, før jeg har turdet sende vaccinen ud til brug. Og trods al forsigtighed er der alligevel indtruffet uheld ; således døde på Stjernerø umiddelbart efter foretagen podning af amtsdyrlæge Haga ikke mindre end 6 lam. Vedkommende vaccine var provet først i

20 0 enkelt dosis på lam, dernæst i dobbelt dosis på et lidet, svagt lam, og endelig var 9 får podet dermed på, en gård i Årstad, hvor et dyr netop var død af bråsot, uden at vaccinen i noget tilfælde havde vist stærkere virkning end, at dyrene blev halte et par dage. Da jeg desuden mere og mere er kommet til den overbevisning, at den sygdom, som går under navn af bråsot eller blåsjuke, ikke altid skyldes den bakterie, som jeg nu anvender i vaccinen en mening som kommunedyrlæge Nielsen også, efter hvad han har udtalt, hylder, har jeg nu besluttet mig til at forlade den af mig hidtil benyttede methode og at gå over til en anden. Jeg tænker hermed nærmest på den af prof. Jensen i Kjøbenhavn anvendte ved inficerede tråde. På samme tid vil jeg forsøge at komme på det rene med det ovenfor nævnte spørgsmål om sygdommens årsag og sender derfor i nærmeste fremtid til dyrlægerne og folk paa steder, hvor sygdommen herjer, sterile glas med anmodning om at disse, i tilfælde dødsfald blandt fårene ved bråsot, må blive fyldt med vædske fra bughulen og tilsendt mig til undersøgelse. Jeg bar fra fiere bold fået tilsagn om assistance i dette. 5. Svinepest. Dyrlæge Enger, ostre Toten, meddeler, at høsten 90, i september måned, forekom endel mistænkelige dødsfald blandt grisene i en større besætning på Toten. Ved sektion af døde svin fandtes en sterk krupos betændelse i stortarmene, men ingen lungeaffektion. Ved indsendelse af organer til veterinærlaboratoriet kunde diagnosen svinedifteritis ikke bestemt afgjores. Dyrene havde nydt bedærvet, tildels rådden melk. Sygdommen horte op og ny tilfælde indtraf ikke for i juni 905, da dyrlægen fik besked om, at grisene var utrivelige, holdt sig magre med børstende hårlag, havde hoste og diarrhé og tilsidst blev de blårøde i ørene og på bugen; af og til indtraf et dødsfald og dette havde gået hyppigere på i det senere. Dyrlægen konstaterede nu ved sektion svinedifteritis, idet der fandtes tykke krupøse og difteritiske skorper i stortarmene samt lungebetændelse. Eierne foretrak nu at slå hele besætningen ned, ca. 95 svin, og af disse viste de 8 sig angrebne. Svinehuset blev desinficeret og nedrevet, da eieren vilde opføre nyt svinehus. Sygdommen har ikke senere vist sig deroppe, anføres der. 6. Rodsyge og knuderosen. Der er ialt indberettet om 6 tilfælde af denne sygdom mod 98 og 89 denæst foregående hr. Kun fra Bergens by og Finmarkens amt foreligger ingen meddelelse om optræden af disse sygdomme. De fleste antal tilfælde er forekommet i Nordre Trondhjems amt (), Hedemarkens amt (5) og Søndre Trondhjems amt (00), se tabel I. pa vestlandet synes sygdommen idetheletaget mindre hyppig optrædende end pa, østlandet og i Trondhjemsamterne.

21 Dyrlægerne meddeler, at man idetheletaget nu horer mindre til disse sygdomme, efter at rødsygen blev overført til husdyrlovens mildere smitsomme sygdomme. I enkelte distrikter synes sygdommen at tiltage i andre at være aftagende. Amtsdyrlæge C. J. Svinning, Åsnes, meddeler, at i et tilfælde blev rodsyge ved sårinfektion overført til mennesket, men vedkommende kom sig. Amtsdyrlæge H. Stenersen, Namsos, anfører angående rodsyge og knuderosen, at vedkommende distriktslæge fortæller, at sygdommen har smittet flere mennesker, der havde stelt med dyrene ; sygdommen ytrede sig hos disse som et ondartet ekzem opover armene. 7. Tuberkulose. Hvad de offentlige tuberkulinprøver i året 905 angår, tillader man sig at henvise til den i årsberetningen for 90 side if. givne meddelelse. For de i året 905 foretagne omprover af besætninger og resultatet heraf henvises til en særskilt statistik herom, indtaget som bilag og i budgetpropositionen angående bevilgninger til det civile veterinærvæsen for terminen I det folgende findes indtaget en oversigt over disse undersøgelser i løbet af året 906 (se tabel II og III). Det vil af tabel II sees, at mens disse undersøgelser i året 905 viste en ikke ubetydelig tilbagegang, er der i året 906 atter en fremgang at spore. Ifølge den samme tabel vil også sees, at ifølge de hidtil siden 895 foretagne undersøgelser af 7 besætninger med et samlet kvægantal 9 58 dyr er 6,7 O/0 af besætningerne fundet smittede af tuberkulose og 5,9 Vo af de undersøgte dyr. I budgetterminen er der bidraget til delvis erstatning af det offentlige ved nedslagtning af ialt tuberkuløse dyr til et samlet belob af kr. 69,09 (D: kr. 8,6 pr. dyr). Forøvrigt henvises til de årlige budgetpropositioner fra landbrugsdepartementet, hvor redegjørelse herfor findes indtaget.

22 Tabel II. Resultat af de offentlige kvægtuberkulinundersøgelser (Compterendu sur le résultat des recherches aux frais publiques faites chez le bétail, par la tuberculine, pendant les années ). Å r. p".:) 895 og n

23 Tabel III. Resultat af de offentlige kvægtuberkulinprover i aret 906. (Compterendu sur le résultat des recherches faites chez le bétail par la tuberculine, pendant l'année 906). Amt (Département). R ;.. ne. g ci) ''` 6 Z, ks im..,,..., ct Z r0 ''' P,,,, ',,. )..., c be,., o g'. c. S)c, q g g g E8 c il r" ').,' ci) ',..; g r:, 0 5 Z' cr'.;.5 H :', (: ), E, ci) fg 5 im ra P.+...;. L) 0 gk. ' `. ' L) P.'..,,_,). a, 5a ' z. ' ' ' ' ) '.,, (),' z ' ` ) tj 0 ; P.,.,..: C eb.) 7id ti) ' " r. rn cp 'c..' e,) '9 g '' ;., ) r g t) P ' '. ' Z Ci; "g P,t n,,, a) 5 rw p: r.,..., r 0 + ' ' ' cl Omsproitede besætninger. (Inoculationl répétées). gid cd P ri5 CD 5 erli ci., po.7. E Akershus Smålenene Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenbus Nordre Bergenhus Romsdals Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordlands Tromsø Finmarken Tilsammen

24 Af specielle forhold bemerkes følgende: Amtsdyrlæge Flesvik, Lillehammer, anfører, at han har havt anledning til at obducere tre svin med hjernesymptomer ; årsagen viste sig at være tuberkulose, hvilken lidelse fandtes at være generaliseret. Amtsdyrlæge Langballe meddeler, at tuberkulose hos kvæget i Overhallen vistnok var ukjendt blandt kvæget for 0 år siden, men så blev den indført til en gård i Lierne med en oksekalv fra Strinden. Denne okse og senere flere dyr i samme besætning har måttet slagtes på grund af hoste og afmagring. Efter slagternes beskrivelse har det været tuberkulose, de har lidt af. Denne besætning var den bedste airshirebenetning i Namdalen, hvorfor avlsdyr blev solgt fra den til alle kanter, og dermed tuberkulosen spredt omkring til flere nabogårde i Lierne, til flere gårde i Sverige, til flere gårde i Indherred og til Seem i Grong. I 906 fandt jeg ved die gangs undersøgelse kun tuberkuløs ko her. En gårdbruger kjøbte en ko fra den smittede besætning, hvilken måtte slagtes for hoste og afmagring. Det er 6 år siden, og senere har mange dyr måttet slagtes af samme grund, blandt andre blev koslagt kasseret i mars 906. Ved tuberkulinundersøgelsen april 906 fandt jeg 0 tuberkuløse kjer samt alle kjør tuberkuløse på eierens anden gård. Amtsdyrlæge Riis, Snåsen, tuberkulinundersøgte mange besætninger i Lierne for 56 år siden og fandt da flere tuberkuløse dyr. Jeg tror tuberkulosen blandt kvæget i mit distrikt snart er udryddet, og jeg tror at al tuberkulose her stammer fra den ene oksekalv fra Strinden. Statsdyrlæge i Bergen, S. Tillier, meddeler folgende: Der er iår foretaget en masse tuberkulinundersøgelser i disrikterne omkring Bergen, selv har jeg undersøgt besætninger i Fuse, i Hammer og i Masfjorden (i ingen af disse reagerede noget dyr) samt omtrent samtlige besætninger i Seim annex til Alversund alt i alt besætninger på tilsammen 75 dyr. Ingen af besætningerne var tuberkulinundersogt for. Undersøgelsen i Seim foretoges efter anmodning fra Seimstrandens meieri, der havde forpligtet sig til at erstatte eierne det mulige tab ved nedslagtning af reagerende dyr, med fradrag af det beløb, der efter ansøgning måtte blive ham bevilget af det offentlige. Samtlige leverandørers besætninger blev altså undersøgt, men samtidig medtog jeg også endel besætninger hos andre ikke leverandører som måtte ønske det, hvorved omtrent alt kvæg i sognet blev undersøgt. Jeg fandt reagerende dyr tilsammen i 6 besætninger ; i den ene reagerede samtlige dyr (7 stkr.), i en anden reagerede dyr, i de øvrige dyr i hver besætning. Samtlige dyr blev nedslagtet og af mig undersøgt. Hos alle dyr (deriblandt en års gammel okse) fandtes tuberkuløse processer, undtagen hos et dyr, hvor reaktionen var tvilsom. I alle disse dyr fandtes tuberkulosen indskrænket til lungerne og disses glandler; det dyr, der var mest angrebet, stod på bås ved siden af foreningsoksen, som ikke reagerede. Det blev mig for talt, at på den mest smittede gård var hustruen død forrige år af «tæring», og at hun, så længe hun orkede, havde passet fjøset og stellet kreaturerne. Af de syge dyr var en af utvilsom ayrshireblanding, de øvrige af almindelig landrace; de fleste var kommet fra Sondfjord, en fra Hardanger, resten var opalet på gårdene selv. Hos to af de reagerende kjør fandt jeg i lungerne leverikteknuder, og i et dyr en eiendommelig lidelse, som jeg ikke tidligere har seet. Hist og her i lungernes kant

25 5 fandtes små, nogle få kvadratcentimeter store, skarpt begrænsede partier, hvor lungevævet viste sig hvidliggråt, lufttomt (de sank i vand). fast, ved gjennemskjæring næsten homogent, blodtomt, altså, fuldstændig hepatiseret. Der fandtes ingen orme eller leverikter og der var ingen antydning til nekrose eller ost. Jeg fik ingen anledning til nøjere mikroskopisk undersøgelse, da jeg ved min hjemkomst opdagede, at jeg havde mistet de udtagne prøvestykker. Tuberkulinundersøgelser om sommeren, efter at dyrene er sluppet ud på beite, giøres her ofte umulige derved, at dyrene, efter at være sat ind for at undersøges, ofte viser sig at have overordentlig høie temperaturer ; jeg har hos sådanne kjør målt temperaturer af indtil 0,. Temperaturen falder først næste dag, hvorfor dyrene i tilfælde må holdes inde døgn, noget som eierne, grundet mangel på foder, ikke er istand til. Amtsdyrlæge i Finmarken,. Olsen, meddeler bl. a. folgende om kvægtuberkulosens udryddelse i Karasjok herred : Som det af min beretning fra ifjor vil fremgå, undersøgte jeg på Karasjok kirke sted våren 90 5 kreaturer i besætninger og fandt heraf tuberkuløse i 0 besætninger. Samme høst fik jeg ved offentlig nedslagtning renset besætninger, samtidig med at en besætning blev renset ved, at af de tuberkuløse blev den ene slagtet, medens den anden døde. I det forløbne år er 6 tuberkulose kjør slagtede ad privat vei, uden at dette dog har medført sygdommens udryddelse af nogen besætning. Ved min ankomst til Karasjok i oktober 906 skulde altså 9 tuberkuløse kjør henstå i 6 besætninger. Jeg har nu undersøgt alle de besætninger, hvor tuberkulose tidligere har forekommet, med undtagelse af steder, hvor jeg på grund af fattigdom og vrangvilje intet kunde få udrettet. Mit arbeide gik i begyndelsen yderst trægt, da befolkningen lagde mig allehånde hindringer i veien, og ikke troede på en slig undersøgelse. Forst efter at jeg havde fået en del af dem tilkaldt for at overvære den forste obduktion, forandredes situationen, da de på grund af den masse materie blev slagne af forfærdelse. Fra nu af havde jeg deres hele tiltro, og det var en fornøjelse at se, med hvilken flid de efter nedslagtning rensede sine fjøs og gjorde alt, som jeg bad dem. Arnestedet for tuberkulosen der oppe kom jeg også tillivs, idet vedkommende kvegeier slagtede sine tuberkulose kjør. Fjøset her blev helt forandret, idet hele indredningen, lige til gulvet, blev revet ud, og jorden under gulvet spadet ud til ren sandbund, samtidig med at væggene blev øksede» fra tag til gulv og alle sprækker og fuger oprensede. Efterpå blev hele fjøset vasket først med sæbe og lud, bagefter med karbolvand. På samme måde har jeg, om end i lidt mindre målestok, fået renset de øvrige fps, hvorfra de tuberkulose er udskilte. Dertil har jeg i nogle tilfælde, for at skaffe dyrene en friskere luft, fået folkene til at lave ordentlige damphatte over ildstederne, så rog og damp kan trække op gjennem piben, istedetfor at søge ud i fjosrummet, samt videre fået flere til at sætte ventiler under tagene. De besætninger, der forrige år blev rensede for tuberkulose ved offentlig foranstaltning, var alle friske, medens et fjøs, der blev renset ad privat vei, iår atter viste sig smittet, idet en ko, der ved forrige undersøgelse var frisk, nu reagerede. En kvægeierske, der havde en syg ko ved forrige undersøgelse, lod denne efter en tids forløb atter komme på fjøs sammen med de øvrige, hvilket har resulteret i, at hendes anden ko samt en / års gammel kalv også er smittede. Hun agter nu at slagte den først angrebne samt kalven, og opdrætte kalve i særskilt hus. Som nævnt i min forrige beretning lovede for / år siden flere at opdrætte kalve for senere med mindre savn at kunne slagte de syge; men mange kalve er i sommerens lob døde af diarrhoe.

26 6 Desuden har amtsdyrlægen efter senere meddelelser i årets lob undersøgt i Alten 7 besætninger med kjør, samt yderligere i Karasjok besætning, i Porsanger 5, i Tanen og i Vadsø besætninger, ialt 8 besætninger med 66 kjer, der samtlige viste sig sunde. 8. Kværke. Af kværke er anmeldt ialt tilfælde, mod 05 tilfælde det foregående år. Det største antal behandlede tilfælde fandtes i Kristians og Hedemarkens amter (50 og 9 tilfælde) ; forøvrigt har sygdommen optrådt over det hele land med undtagelse af Tromso og Finmarkens amter, hvorfra intet tilfælde er indberettet. Sygdommen synes at have havt ganske stor udbredelse i kystdistrikterne om Sandefjord, Larvik og Tønsberg, men særlig hyppig er den optrådt ph forskjellige steder i Kristians (Vaage, Lesje, Lom og Skiåker og i det hele taget i Gudbrandsdalen) og Hedemarkens amter, samt i Opdal, Selbu, Værdalen, Overhallen og Lierne o. s. v. Det anføres, at sygdommen på sine steder virkede hæmmende på mobiliseringen det år. Ikke få ondartede tilfælde er konstateret med henkastninger til forskjellige organer, og forskjellige eftersygdomme er seet, som f. eks. brandfeber. 9. Blodurin. Af dyrlægernes indberetninger fremgår det, at der i de forste uger efter kalvningen jevnlig forekommer en form af denne sygdom, der kan være temmelig ondartet og bortriver på sine steder mange gode melkekjer. Enkelte dyrlæger antager, at sygdommen vanskelig helbredes, medens andre er af den modsatte anskuelse, når tilfældene straks kommer under behandling. Amtsdyrlæge Pedersen, Gjøvik, der anfører, at sygdommen i hans distrikt har havt en usædvanlig udbredelse, vil have seet ligeså god virkning af jodkalium mod denne sygdom som chinin, og det førstnævnte middel anvendes stadigt, da det er billigere. Amtsdyrlæge Nissen, Flekkefjord, anser store doser af chinin for så at sige sikkert mod blodurin ; doser à 50 gram til voksne dyr og til årsgamle ikke mindre end 0 gram. Der meddeles om enkelte tilfælde af nekrotisk afstodning af hale og klove efter denne sygdom. Amtsdyrlæge Flesvik, Lillehammer, anfører således, at efter et svært tilfælde af licemoglobinuri hos en ko mumificeredes halen og afstødtes senere, ligesom der på venstre bagben dannede sig en demarkationslinie, hvorved leddet mellem stortæerne og de forenede mellemfodsben åbnedes. Amtsdyrlæge Ramstad, Odnees, meddeler, at flere dyr efter sygdommen fik dårlige ben, idet der kom en gangrænøs betændelse om klovene og koden samt i halen ; enkelte dyr måtte på grund heraf slagtes. Lidelsen holdt sig særlig til bagbenene og flere dyr mistede klovene og halen.

27 7 0. Ringorm. Ringorm er en sygdom, som stadig liar enkelte arnesteder her i landet, hvorfra sygdommen leilighedsvis ved kvægdrifter og fællesbeite spredes udover. Ved hensigtsmæssig behandling drives den tilbage i et distrikt, for til andre tider atter at dukke op. I det forløbne år synes sygdommen at have havt ikke liden udbredelse i flere af Vestlandets fjorddistrikter. Amtsdyrlæge O. G. Loken (Utne, Hardanger) meddeler, at sygdommen. mangesteds optrådte fuldstændig epizootisk, En masse kjør kom om hesten smittede hjem fra de store fællesbeiter på Hardangervidden. Som vanlig er også flere tilfælde af overforelse af smitte til mennesker iagttaget ; enkelte dyrlæger meddeler, at de selv er blevne smittede af ringorm.. Benskjorhed og rachitis. Benskjorhed og rachitis synes vinteren og udover våren 905 at have været mere udbredt end vanligt og forårsaget meget store økonomiske tab. Enkelte dyrlæger tilskriver dette den tørre sommer i 90, hvorunder foderplanterne blev fattige på mineralier. De gode fjeldhavnegange i 905 skal imidlertid på mange steder have rettet godt på besætningerne. Amtsdyrlæge Hanvold, Sandviken, anfører, at sygdommen var meget almindelig på forsommeren der i distriktet. Amtsdyrlæge Skjolden, Spydeberg, meddeler, at slikkesyge forekom hyppigere end almindeligt, hvilket tilskreves foderets beskaffenhed. Amtsdyrlæge Garseg, Fredrikshald, meddeler, at sygdommen optrådte meget hyppigt udover våren og særlig på steder, hvor der til foder kun anvendtes linkagemel og rugaffald, såkaldt dernæstmel», ligesom de mange tilfælde af rachitis hos kalve og ungkreaturer, selv i fjøs, hvor der fodres efter kunstens regler, tor en væsentlig del tilskrives den fastslåede regel om til kalve og ungdyr kun at give linkagemel som kraftfoder. Amtsdyrlæge Furuholmen, Larvik, anfører : Benskjørhed optræder ikke sjelden her i distriktet i forbindelse med chronisk indigestion; men på grund af den foregående tørre sommer og det påfølgende knappe foderår, var den ifjor meget udbredt og forårsagede ikke ringe tab. På en større gård, hvor sygdommen først på et fremskredent stadium blev gjenstand for behandling, måtte nogle dyr slagtes ph grund af benbrud, og et par stykker døde efter i længere tid at have ligget i krampe. Særlig hårdnakket viste sygdommen sig hvor stråfoderet var strærkt indskrænket, og hvor der tillige fodredes med rodfrugter. Af medikamenter anvendtes acid. hydroclorat. og phosph. natr. der i alle ikke for langt fremskredne tilfælde viste god virkning. Anvendelse af rigeligt sildemel i kraftfoderet understøttede helbredelsen i høi grad. Hos enkelte unge dyr, særlig oxer, iagttoges en akut febril form af sygdommen med phlegmonøs tendenitis i achillessenens skede oftets på begge bagben, der var meget smertefuld, så dyrene ikke kunde støtte på benene. Der forsøgtes foruden ovennævnte medikamenter i forbindelse med antifebrin også ol. jecor. asell. + phosphor, men uden noget resultat.

28 8 Amtsdyrlæge _Hymn, Ytre Namdalen, meddeler, at rachitis hos svin tager efterhvert mere og mere overhand og er fortiden den sygdom, som volder distriktet de største tab. Holder det således ved, anføres det, vil det snart ove en meget slem indflydelse på svineavlen. Phosfor og levertran mod sygdommen roses ikke meget.. Smitsom kastning. Det meddeles, at der hos kvægeierne på mange steder lidt efter lidt er opstået en frygt for denne sygdom, som gjor, at man nu er bleven mere forsigtig med ukontrolleret at indkjobe dyr til sine besætninger, specielt fra de såkaldte kvægdrifter. Den nærmeste folge heraf anføres at være, at sygdommen er i tilbagegang på flere steder, hvorimod den fremdeles herjer i andre distrikter.. Forskjellige sygdomme. M und syge hos hesten udbred på Gardermoen hos de nationale heste ved Ringsakerske eskadron, meddeler veterinærkaptein Bruland. Det lykkedes at overholde isolationen såvel på exercerpladsen som i hjemdistriktet ; alle 70 heste angrebes, men var smittefri i løbet af en måned. K alvn in g s f e b er (melkefeber). Tinder henvisning til, hvad der i de foregående årsberetninger er anført herom, meddeles her et tilfælde af kr o nis k melkefeber. Amtsdyrlæge Nissen, Flekkefjord, anfører, at han blev kaldt til en ko, som siden dage for kalvningen næsten ikke havde villet æde. Den 9de dag fandt dyrlægen ingen særlige sygdomssymptomer, temperaturen 8,. Ved at slippe dyret ud på marken viste den sig sterkt afmagret ; den sprang dog omkring og viste sig livlig, men slingrede sterkt med bagparten og var flere gange nær ved at falde. Koen blev nu «pumpet med luft» og anden dag var den rask og gav råmelklignende melk. Nissen har behandlet 0 sådanne tilfælde af «indigestion» efter luftmetoden og de kom sig alle fuldstændig i dage. Denne form af «melkefeber» anføres at kunne optræde på hvilketsomhelst tidspunkt i melkeperioden og den først udmelkede melk efter helbredelsen påståes at være råmelklignende. erebr ospi n a m eni ngi t. Denne sygdom skal være ganske almindelig ved Stavanger anfører statsdyrlæge Tillier: «Sammen med dyrlæge Smith fik jeg i slutningen af juni se et tilfælde, han havde under behandling. Dyret en ko havde været syg i ca. en uge, var lam i bagparten, havde en temperatur af over C. og led åbenbart af heftige smerter, var meget urolig, helt stiv i nakken og havde nogen trismus, oinene var meget ængstlige. Dyret blev slagtet, tarmene var tomme, leveren noget gul, nyrer og milt normale, i lungerne stærkt interstitielt emphysem, hjertet slapt, hjernehinderne i basis conge

29 9 stionerede, nogen vædskeansamling i hjerneventriklerne, muslingebenene stærkt injicerede. I midten af februar blev der under mit fravær på en reise til Kristiania fra en agronom i Sogn indsendt til mig hoved og hals af en ko, der angivelig var død af cerebrospinal meningistis. Sygdommen havde vist sig som meget smitsom, var begyndt i den ene ende af stalden hos en okse, var fra denne gået over til naboen (en ko) og så videre fra nabo til nabo indtil hele besætningen var angrebet, var døde, andre angrebne ( af disse sidste (lode senere). Amtsdyrlæge Mossige var tilkaldt og havde været på stedet gauge; det var efter hans ordre, at præparatet var indsent. Dyrlæge Nielsen, som vikarierede for mig, kunde intet andet finde end stærk congestion af hjernens og rygmarvens hinder især i basis og nogen vædskeansamling i ventriklerne. Efter min tilbagekomst reiste jeg straks derop. Sygdommen var da standset; de tiloversblevne dyr rekonvalescenter, noget matte men forøvrigt tydeligvis udenfor fare. Sygdommen havde ytret sig ved, at dyrene først blev meget varme i nakkegruben, hvorefter den forreste del af halsen hovnede op i en stribe fra nakkegruben til halsens underkant paa begge sider. Dyrene begyndte da at strække hodet bagover og at gå baglænds, havde skjælvninger over hele kroppen. Efter et par degns forløb afkræftedes de, så de blev liggende, stadig søgende at komme bagover. Efter et par dages forløb fik de anfald, hvorved de søgte at reise sig på forbenene, strakte hodet i vejret og gjorde krampagtige forsøg på at komme bagover. Afføringen og temperaturen var normal. Sygdommen varede 69 døgn. Hele besætningen var udsøgte, ensartede dyr, for hvilke eieren flere gange havde fået præmier. De døde dyr var alle ved min ankomst nedgravet. Fjøset var helt nyt, endnu ikke ganske færdigt, lignende sygdom havde aldrig før såviet man vidste optrådt på stedet, og er senere heller ikke optrådt der. Der var ingen forandringer foretaget ved fodringen, som væsentlig var hø med lidt tilskud af kraftfoder. Nye dyr var ikke tilkjobt, heller ikke havde noget fremmed dyr været opstaldet på garden. Symptomerne bragte mig til at tænke på blyforgiftning ; det viste sig også, at krybberne (der var af jern) nylig var overstrøget med mønjemaling, men eieren påstod rigtignok, at dette først var gjort efter, at den forste oksen var blevet syg. Amtsdyrlæge Mossige, Sogndal, Sogn, meddeler herom nærmere: Af 8 angrebne dyr døde 7: Jeg skal referere sygdommens gang. Det først angrebne dyr no. var en okse, der stod i den nederste ende af den ene båsrække. Den blev syg den de januar og døde 5de januar. Koen, som stod ved siden af oksen, no., blev syg de januar og døde te januar. No. blev syg 7de januar, men efter dages forløb var den tilsyneladende bra og kalvede nu; ca. dage senere blev den imidlertid syg på ny og døde. No. blev syg 0te januar, men blev efter dages forløb bra igjen og overstod sygdommen. No. 5 blev syg 6te februar og slagtedes under min nærværelse de februar, forat en ordentlig obduktion kunde blive foretaget. Koen havde da lagt sløv hen i flere dage. Ko no. 6 angrebes 8de og (lode 6de februar. No. 7 blev syg 0de og no. 8 de februar, begge døde. Nu var altsaa sygdommen kommen til den øverste ko i båsrsekken og dermed standsede den. I den anden båsrække stod ungdyr, der ikke blev angrebne, trods der blev sat syge dyr lige ved siden af. Første gang jeg var på stedet var no. clod og no. syg. Af det døde dyr kunde kun hjerte, lever og lunger skaffes tilveie, hvorfor nogen ordentlig obduktion ikke kunde iværksættes. Ko no. havde eieren flyttet over i den øverste bås i den anden basrække, hvor den henlå ude af stand til at reise sig. Ko no., der endnu ikke var bleven syg blev for sikkerheds skyld også overført til den modsatte lodsrække og indsat ved siden af et af ungdyrene, således at der var to ledige base mellem den og den syge ko no.. Da sygdommen fort