Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Transkript

1 Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Klima- og Energiministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Klima- og Energiministeriets område i perioden til Ernst & Young 1

2 1. Indledning Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Ernst & Young, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Klima- og Energiministeriets område. Klima- og Energiministeriet indgår i regeringens målsætning om at reducere de løbende administrative byrder for virksomhederne med op til 25 pct. i perioden fra regeringens tiltræden 27. november 2001 til 31. december I følgende notat afrapporteres de løbende administrative byrder medført af Klima- og Energiministeriets erhvervsregulering, der ved regeringens tiltræden i 2001 var ca. 60,7 mio. kr. og ved slutmålingen i 2010 er opgjort til 94,3 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Klima- og Energiministeriets område således steget med ca. 33,5 mio. kr. siden 2001, svarende til en stigning på ca. 55,3 pct. Notatet omfatter også afrapportering af AMVAB-målingen af de løbende administrative byrder medført af Klima- og Energiministeriets erhvervsregulering i perioden fra sidste gennemførte AMVAB-måling 1. juli 2008 og frem til slutmålingen Ved AMVAB-måling 1. juli 2008 af Klima- og Energiministeriets løbende administrative byrder, var byrderne 99,9 mio. kr., og der er således sket et fald på ca. 5,6 mio. kr. i perioden fra 1. juli 2008 til slutmålingen Udviklingen i de administrative konsekvenser siden 2001 Tabel 1 viser udviklingen i Klima- og Energiministeriets løbende administrative omkostninger siden Tabel 1. Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra 2001 til 2010 Procentvis reduktion/ stigning i de Administrative Administrative Administrative administrative omkostninger i omkostninger i omkostninger i omkostninger 2001 juni 2008 januar 2011 siden 2001 Energistyrelsen ,3% I alt ,3% 1.2 Udviklingen i de samlede løbende administrative konsekvenser i perioden 1. juli 2008 og frem til 2010 I tabel 2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede løbende administrative byrder ved Klima- og Energiministeriets lovgivning i perioden 2008 til udgør det tidspunkt, hvor der sidst blev foretaget en AMVABmåling på Klima- og Energiministeriets område. Ernst & Young 2

3 Tabel 2. Oversigt over de samlede løbende administrative konsekvenser i perioden 2008 til 2010 omkostninger Lov/bekendtgørelse omkostninger 2010, foreløbigt Styrelse/område 2008 opgjort Årets ændring Energistyrelsen BEK 228 af 07/04/2008, bekendtgørelse om energimærkning af LOV bygninger nr af 16/12/2009, Lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om fremme af I alt vedvarende energi Som det fremgår af tabel 2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført siden sidste AMVAB-måling i 2008, et nettofald i de administrative byrder på ca. 5,6 mio. kr. 1.3 Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser i perioden fra 2008 til 2010 For perioden folketingsårene er der vedtaget to bekendtgørelser på Klima- og Energiministeriets område, som har administrative konsekvenser for virksomhederne. Det drejer sig for det første om bekendtgørelse nr. 228 om energimærkning af bygninger, hvor der er indført en ny energihåndbog samt gennemført en ændret segmentering. For det andet drejer det sig om lov nr om ændring af lov om CO2-kvoter, der medfører nye administrative krav for luftfartsoperatører. I det følgende gennemgås for hver af de to bekendtgørelser, de ændringer, der har haft konsekvenser for virksomhedernes administrative omkostninger. Begge opgørelser er ex ante målt, hvilket vil sige at konsekvenserne kun er foreløbigt opgjorte, og dermed målt med større usikkerhed end hvis de var endeligt opgjorte. BEK nr. 228 af 07/04/2008 om energimærkning af bygninger Bekendtgørelse nr. 228 vedrører energimærkninger af bygninger, enten ved projektering, nybyggeri eller visse ændringer af bygninger. Endvidere omfatter reglerne regelmæssig energimærkning af visse typer større bygninger. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr af 21/12/2006 om energimærkning af bygninger. Næsten alle opgaver forbundet med kravene i denne bekendtgørelse udføres af certificerede energikonsulenter. Der er sket to væsentlige ændringer den seneste opdatering. Den første væsentlige ændring siden sidste opdatering er indførelsen af en ny energihåndbog. Med hjemmel i 10 i bekendtgørelse nr. 228 om energimærkning af bygninger, har Energistyrelsen udgivet Håndbog for Energikonsulenter Håndbog 2008 trådte i kraft 1. januar Håndbogen fastlægger kravene til energimærkningen og udstikker retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger. Ved opdateringen 2007/2008 havde virksomheder endnu ikke erfaringer med Håndbogen, hvorfor målingen blev udskudt til denne opdatering. Hensigten med energihåndbogen er, at den skal lette energikonsulenternes arbejde, ved at udstikke klare retningslinjer for energimærkningen. Ernst & Young 3

4 Den anden væsentlige ændring består i en lempelse af kravet om regelmæssig energimærkning af større bygninger. Energimærkningens gyldighedslængde er her lempet fra 5 år til henholdsvis 5, 7 og 10 år, afhængigt af det beregnede energiforbrug. Bekendtgørelsen omfatter følgende segmenter: Energikonsulenter med en population på 15 stk., små bygninger (enfamiliehuse) med en population på 4.353, store bygninger (flerfamiliehuse, handel/service) med en population på 827 samt store byggerier med et etageareal på over m2 med en population på 626. På baggrund af tabel 10.3 i ØEM's basisrapport er fordelingen mellem erhvervsbygninger og private bygninger beregnet (11,8 % af energimærkning vedrører erhvervslivet, mens de øvrige energimærkninger vedrører private boliger). Denne fordeling er ganget med de samlede angivne populationer for bygninger fra ENS. Samlet set har ændringen af bekendtgørelsen medført et fald i de administrative byrder på 29,7 mio. kr. Tabel 3 viser udviklingen i administrative omkostninger for bekendtgørelsen. Ernst & Young 4

5 Tabel 3. Endeligt opgjorte administrative konsekvenser for BEK nr. 228 af 07/04/2008 om energimærkning af bygninger Informations-forpligtelse Omstillingsomkostning byrder (2008) byrder (2010) Årets ændring Registrering af energikonsulentfirma hos FEMsekretariatet Årlig fremsendelse af dokumentation for vedr. forsikring, moms og gæld (energimærkningsvirksomheder) Ansøgning om certificering og anmeldelse Ansøgning om beskikkelse som energikonsulent (enfamiliehuse) Ansøgning om beskikkelse som energikonsulent (flerfamiliehuse samt handel, service og offentlige bygninger) Ansøgning som intern energikonsulent Energimærkning af ejendomme (ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret) Energimærkning ved nybyggeri forud for ibrugtagning Energimærkning af ejendomme ved ansøgning om byggetilladelse Energimærkning ved nybyggeri Energimærkning af ejendomme (ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret) Energimærkning ved nybyggeri forud for ibrugtagning Energimærkning af ejendomme ved ansøgning om byggetilladelse Energimærkning ved nybyggeri Regelmæssig energimærkning af store ejendomme (hvert 5. år) Månedlige registreringer vedr ejendommens forbrug I alt Ernst & Young 5

6 Kvalitative kommentarer På det overordnede niveau er de interviewede energikonsulenter udmærket tilfredse med bekendtgørelsen og den tilhørende håndbog. Energimærkningen er tidskrævende, men retningslinjerne i håndbogen er hensigtsmæssige. Energihåndbogen virker dog ikke tidsbesparende på visse områder har den faktisk gjort det mere tidskrævende end det var tidligere. Samtlige af de interviewede understreger dog samtidig, at det ikke kan lade sig gøre at udføre mærkningen uden energihåndbogen, hvorfor det er vanskeligt at tale om, hvorvidt den reducerer eller forøger tidsforbruget. Endvidere rejser de interviewede en række konkrete indvendinger imod bekendtgørelsens udformning. Først og fremmest er opdelingen af bygninger efter anvendelse for omstændeligt, og det opfattes formålsløst. Visse bygninger er eksempelvis blandede (mht. formål), hvilket kan gøre det meget svært at energimærke dem, uden at der tilføres ekstra værdi. Derudover er BDRejermeddelelsen problematisk. Data er ikke tilstrækkeligt ajourført. Det kan derfor ikke lade sig gøre at basere energimærkning på dette. Beregningerne opfattes som besværlige, omend de interviewede godt kan se formålet med dem (at sikre, at mærkningen bliver lavet på et ensartet grundlag). Der stilles krav til eksakte beregninger, hvilket kan være vanskeligt. Eksempelvis krav om at man skal lave forskellige beregninger, fordi bygningen bruges til forskellige formål (fx bolig og erhverv). Forskellen er ofte marginal, og det kan være svært at fordele forbruget. Interviewpersonerne foreslår, at man i stedet blot foretager beregningerne efter bygningens væsentligste brugsform. Der har været en metodisk udfordring forbundet med estimeringen af denne bekendtgørelse. Det skyldes, at tidsforbruget på energimærkning af større bygninger svinger meget, hvilket gør det svært at tale om et gennemsnit. De registrerede gennemsnit er udtryk for de interviewedes opfattelse af et rent gennemsnit af tidsforbruget, nærmere end der er tale om tidsforbruget på en typisk bygning. LOV nr af 16/12/2009 om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om fremme af vedvarende energi (kvoteregulering af luftfart og forlængelse af skotningsordningen for vindmøller) Lov nr vedrører bl.a. ændringer af CO2-kvoteloven vedr. inddragelse af luftfarten i EU-kvotehandelsordningen. Loven foreskriver ændringer af LBK nr. 348 af 09/05/2008. Med kvoteloven kræves det af de af loven omfattede CO2-udledende virksomheder, at de fra og med 2010 opgør og overvåger deres CO2-udslip og fra 2011 og frem rapporterer verificerede data til myndighederne årligt. Samtidig skal virksomheder fra 2012 årligt returnere kvoter svarende til deres CO2-udledning. Tildelingen af gratis kvoter til virksomhederne er defineret i loven. Ordningen giver virksomhederne mulighed for at handle med CO2-kvoter på europæisk niveau. Ændringen består i at segmentet luftfartsoperatører, hvilket vil sige luftfartsselskaber som eksempelvis transporterer gods eller passagerer, nu også omfattes af lovens regelsæt. Loven omfatter både danske og udenlandske registrerede virksomheder. Populationen for segmentet er pt. 16 danske registrerede virksomheder. De omfattede luftfartsoperatører er forskellige mht. til omfattede flyvninger. Dette giver usikkerhed omkring fastsættelse af de administrative konsekvenser. Ernst & Young 6

7 Der er i forbindelse med målingen opstået vanskeligheder med at adskille, om selskaberne fører regnskab med deres fuelforbrug efter et andet regelsæt også - dvs. om byrderne måles dobbelt for samme forpligtelse. Trafikstyrelsen har en tilsvarende regel. Reglen i Trafikstyrelsen hviler imidlertid på en forordning, som ikke måles, da forordninger er defineret ud af AMVAB. Dette har medført risiko for, at visse administrative aktiviteter er blevet målt to gange. Samlet set medfører bekendtgørelsen en stigning af de administrative byrder på kr. Tabel 4 viser udviklingen i administrative omkostninger for bekendtgørelsen. Ernst & Young 7

8 Tabel 4. Segment Luftfartsoperatører Endeligt opgjorte administrative konsekvenser for LOV nr af 16/12/2009 om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om fremme af vedvarende energi Omstillingsomkostning byrder (2008) byrder (2010) Årets ændring Informationsforpligtelse Luftfartsoperatøren er forpligtet til at overvåge og rapportere verificerede CO2-udledninger fra flyvninger omfattet af 8 a fra den 1. januar Forpligtelsen til at returnere kvoter, jf. 26, gælder for CO2- udledninger foretaget efter Indberetning den 1. januar til Kvoteregisteret: Luftfartsoperatøren skal hvert år senest den 30. april returnere kvoter svarende til foregående års verificerede CO2- udledning, jf. 26. (Forpligtelsen gælder for CO2-udledninger foretaget efter den 1. januar 2012). Ethvert køb eller salg af en kvote eller en kredit indsat i registeret skal indberettes til kvoteregisteret og Luftfartsoperatører kan ansøge om tildeling af luftfartskvoter Driftslederen og luftfartsoperatøren er forpligtet til løbende at overvåge CO2-udledningen fra produktionsenheder eller luft-fartsaktiviteter, som denne er ansvarlig for. Udledningen kan enten beregnes eller måles. (Dokumentation og indsamling af CO2- udledning til årlig verifikation og senere indberetning) En luftfartsoperatør, hvis produktionsenhed eller luftfartsaktiviteter er omfattet af loven, er ansvarlig for årligt senest den 31. marts at rapportere verificerede CO2-udledninger for det foregående år fra produktionsenheder eller luftfartsaktiviteter, som denne er ansvarlig for, til klima- og energiministeren og til det register, som er nævnt i 24. (Indberetning af verificerede CO2- udledninger for det foregående år) Kontrol og tilsyn med driftsledere omfattet af lov om CO2-kvoter I alt I alt Ernst & Young 8

9 Kvalitative kommentarer Der hersker en relativt udbredt skepsis overfor regelsættet blandt de interviewede luftfartsoperatører. Alle er enige om, at regelsættet har et fornuftigt formål (at reducere CO2-udslip), men den overordnede holdning er, at regelsættet er uhensigtsmæssigt i forhold til formålet. Det opfattes som en kompliceret måde at reducere CO2-udslip, hvor der bruges mange ressourcer på at overvåge, beregne og rapportere CO2-udslippet. De fleste er enige om, at en nemmere måde at reducere CO2-udslipper er ved at indføre afgifter på brændstof. Alternativt kunne man beregne udslippet ud fra antal flyvetimer, i stedet for antal starter og landinger. Interviewpersonerne er dog bevidste om, at dette er krav stammer fra EU, og derfor kan være vanskeligt at ændre. Der er nogle særlige uhensigtsmæssigheder for operatører af helikoptere. Problemet består i den måde udslippet beregnes på. Det beregnes fra antallet af starter og landinger, og koordinaterne. Helikopteroperatører har dels mange korte flyvninger, dels flyver de ikke altid til faste koordinater, men måske til flytbare boreplatforme eller andre steder, hvor koordinaterne skifter. Dette gør det besværligt at beregne den distance, de har fløjet. Endvidere opfatter de det som et stort problem, at der altid lægges 95 km til ud og indflyvninger (fordi fly bruger plads til at starte og lande, hvilket ikke er tilfældet for helikoptere). Energistyrelsen bemærker, at dette kun gælder for opgørelsen af tonkilometer, som er basis for tildelingen af gratis kvoter. Tillægget på de 95 km påvirker dermed ikke operatørens opgørelse af CO2-emissioner. Ernst & Young 9

10 Bilag: Bilag A. Kort om AMVAB-metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) og afgrænsningen af AMVAB-målingerne er beskrevet i AMVABmanualen, som kan downloades på I opdateringen sondres mellem løbende administrative byrder og omstillingsomkost-ninger. De løbende administrative byrder er de omkostninger, der løbende opstår som følge af krav i love og bekendtgørelser. Der kan være tale om byrder, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om byrder, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx i forbindelse med tilpasninger af edb-systemer o.l. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative byrder på et ministerieområde, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til Populationer og timepriser holdes konstant Det er alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative byrder reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative byrder ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Endvidere stiger/falder de administrative byrder ikke, selvom der sker ændringer i timelønninger for de personer, der udfører de administrative opgaver i virksomhederne. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. En metodisk bemærkning om forskellen på endelige (ex post målte) og foreløbige (ex-ante målte) konsekvenser Denne opdatering indeholder såvel endeligt opgjorte (ex post målte) og foreløbigt (ex-ante målte) opgørelser af de administrative byrder ved nye regler. De begreber forklares nedenfor. Ernst & Young 10

11 - Ved endeligt opgjorte/ex post målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. Læs mere om ex post målinger her: - Ved foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt, og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve. Derfor er det heller ikke muligt at opgøre endeligt. Læs mere om ex-ante målinger her: Både ex post og ex-ante målinger er baseret på virksomhedsinterview. Men da ex-ante målingerne er gennemført på et tidspunkt, hvor loven/bekendtgørelsen endnu ikke er trådt i kraft eller endelig, er der større usikkerhed på virksomhedernes tidsmæssige vurderinger i disse målinger. Derfor genmåles virksomhedernes administrative konsekvenser ex post ved de allerede ex-ante målte regler. Det sker, når virksomhederne har erfaring med at administrere reglerne. Det er først på dette tidspunkt, at målingerne indlæses i AMVABdatabasen og betragtes som endelige. Den større usikkerhed på ex-ante målingerne skyldes primært følgende tre forhold: Ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Jævnligt sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende (herunder på baggrund af resultaterne fra ex-ante målingerne), inden forslaget vedtages/udstedes Lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den endelige implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. Det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative byrder ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Det gælder især helt nye reguleringsområder. Ex post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Ved denne endelige opgørelse af 2010-målsætningen vil flere regler være exante opgjort. Det skyldes at det ikke har været muligt tidsmæssigt at ex post opgøre love og bekendtgørelser, som er vedtaget mellem 1. marts 2010 og 31. december For ex-ante opgørelser gælder det generelt at en lov eller bekendtgørelse kun opgøres hvis den vurderes at ligge over en bagatelgrænse på timer i nye byrder eller lettelser. Ernst & Young 11

12 Særligt omkring denne endelige opgørelse Regeringens regelforenklingsindsats opgøres endeligt ultimo Alle lovforslag og bekendtgørelser fra folketingsåret , som er vedtaget og trådt i kraft før 1. marts 2010 er målt gennem virksomhedsinterview. Lovforslag og bekendtgørelser, som vedtages efter 1. marts 2010, er enten blevet opgjort ved hjælp af ex-ante undersøgelser eller på baggrund af ekspertvurderinger. Love og bekendtgørelser, der er vedtaget/udstedt senest 31. december 2010, indgår i denne endelige opgørelse. Hvis loven eller bekendtgørelsen først træder i kraft efter 2010, er de administrative konsekvenser opgjort ved en foreløbig måling (ex-ante måling). Der er foretaget ex-ante målinger i de tilfælde, hvor loven eller bekendtgørelsen på samfundsniveau medfører administrative lettelser eller byrder på mindst timer årligt for virksomhederne. Love og bekendtgørelser, der vedtages/udstedes efter den 31. december 2010, indgår ikke i denne endelige opgørelse. Vejledninger Nye vejledninger/ændringer i vejledninger, der medfører at virksomhederne løbende skal bruge mindre tid på at administrere eller efterleve konkrete forpligtigelser i de gældende regler, indgår ligeledes i denne måling. Digitale løsninger: Digitale løsninger, der er besluttet før 31. december 2010 og forventes implementeret (taget i brug af virksomhederne) senest 31. december 2012, indgår i denne endelige opgørelse. At en digital løsning er besluttet indebærer, at følgende er på plads senest den 31. december 2010: Evt. lovhjemmel. Finansiering af den digitale løsning. Implementeringsplan og kravspecifikation, der gør det muligt at estimere de administrative lettelser ved den digitale løsning. Digitale løsninger, der besluttes efter den 31. december 2010, indgår ikke i denne endelige opgørelse. Ernst & Young 12

13 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger I forhold til seneste AMVAB-måling i 2008 er der foretaget tre korrektioner, alle relateret til Lov nr af 21/12/2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov). I tabel 5 ses en oversigt over den gennemførte korrektion. Tabel 5. Korrektion af Klima- og Energiministeriets nulpunkts-, basis- og opdateringsmåling Nulpunktsmåling: Opdatering 2004-Opdatering 2006-Opdatering Love/bekendtgørelser Administrative omkostninger pr. nov Basismåling: Administrative omkostninger pr : Administrative omkostninger pr. juni : Administrative omkostninger pr. juni : Administrative omkostninger pr. juni 2008 Måling som opgjort i Måling som korrektionen vedrører Bekendtgørelse nr. 711 af 16/11/1987 om sikkerhed m.v. på havanlæg Lov nr af 21/12/2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) Bekendtgørelse nr af 9/10/2007 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v Bekendtgørelse nr. 688 af 22/06/2006 om beredskab m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven Korrektion i alt Måling som opgjort i Ernst & Young 13

14 BEK nr. 711 af 16/11/1987 om sikkerhed m.v. på havanlæg I tidligere målinger af Klima- og Energiministeriets område er der ikke blevet foretaget en måling af BEK nr. 711 af 16/11/1987 om sikkerhed m.v. på havanlæg. Bekendtgørelsen stiller krav til virksomheder ved oprettelse og drift af faste og flytbare havanlæg (boreplatforme m.v.). Bekendtgørelsen er siden blevet erstattet af regler i lov nr af 21/12/2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), der trådt i kraft 1. juli 2006, samt i to bekendtgørelser udstedt i medfør af offshoresikkerhedsloven. Da antallet af denne typer anlæg er begrænset i Danmark, er der ikke mange virksomheder, der føler sig i stand til at vurdere, hvor krævende det var at administrere kravene under bekendtgørelsen. Tidsforbruget er derfor blevet estimeret ved ekspertskøn, og må derfor betragtes med en forholdsvis stor usikkerhed. Nulpunktsmålingen for BEK nr. 711 samt efterfølgende opdateringer korrigeres med 16,6 mio. kr., jf. tabel 6 nedenfor. Tabel 6. Segment Faste havanlæg Korrektion af BEK nr. 711 af 16/11/1987 om sikkerhed m.v. på havanlæg Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning byrder (2008) byrder (2010) Årets ændring For faste havanlæg skal der etableres et egenkontrolsystem For faste havanlæg skal der endvidere foreligge et egenkontrolsystem eller anden lignende ordning Inden projekteringen af et fast havanlæg iværksættes skal en fyldestgørende, overordnet beskrivelse af anlægget og det udstyr, som planlægges benyttet, godkendes af Energiministeriet Med tilsynsmyndighedens tilladelse kan bygning af et fast havanlæg eller dele heraf iværksættes, når den tilhørende projektering m.v. er gennemført og opfylder de foreskrevne krav. En beskrivelse af egenkontrolsystemet herfor være forelagt tilsynsmyndigheden jf Forinden udbringelse, installering og sammenbygning af et fast havanlæg eller dele heraf iværksættes, skal tilsynsmyndighedens tilladelse hertil være indhentet. Endvidere skal en beskrivelse af egenkontrolsystemet herfor være forelagt tilsynsmyndigheden, jf Ernst & Young 14

15 Segment Flytbare havanlæg Faste og flytbare havanlæg Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning byrder (2008) byrder (2010) Årets ændring Certifikater og procedurer for anlægget, der sikrer og dokumenterer, at anlægget, dets tilstand, brug og arbejdets udførelse i øvrigt opfylder gældende love og forskrifter samt nationale og internationale standarder om sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige forhold. Certificering fra anerkendt klassifikationsselskab eller af en af tilsynsmyndigheden anerkendt myndighed Forinden havanlæg - såvel faste som flytbare - eller dele heraf tages i brug, skal tilsynsmyndighedens tilladelse hertil være indhentet, ligesom der skal foreligge en godkendt bemandings- og organisationsplan jf. havanlægslovens 6, stk. 3. Endvidere skal en beskrivelse af de i 14, stk. 2 og 4 foreskrevne systemer eller anden lignende ordning for anlægget, dets tilstand, brug og arbejdets udførelse iøvrigt være forelagt tilsynsmyndigheden Forinden et havanlæg, for hvilket den i henhold til 18 givne ibrugtagningstilladelse ønskes opretholdt, ombygges eller ændres, skal tilsynsmyndighedens tilladelse hertil være indhentet, medmindre den pågældende ændring er åbenbart uden sikkerhedsog sundhedsmæssig betydning Det skal påses, at de ansatte er instrueret og har en uddannelse og erfaring, der sikrer, at arbejdsfunktionerne på havanlægget kan varetages på fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde Forinden et havanlæg eller dele heraf tages i brug, skal en plan for beredskabet være godkendt af tilsynsmyndigheden Planen skal holdes ajour, og ændringer løbende meddeles tilsynsmyndigheden Tilsynsmyndigheden skal i god tid varsles om afholdelse af beredskabsøvelser af mere omfattende karakter, og skal efter sådanne øvelser have tilsendt en rapport om forløbet heraf For ethvert havanlæg skal der føres en fortegnelse over de personer, der til enhver tid opholder sig på eller er på vej til eller fra havanlægget henholdsvis fra eller til dettes basishavn eller et andet havanlæg. Fortegnelsen skal til enhver tid forefindes tilgængelig i land for tilsynsmyndigheden Følgende anvisninger skal Leverandører til havanlæg (Enhver, der overdrager eller overlader havanlæg eller dele heraf samt tekniske hjælpemidler til brug for virksomhed som omhandlet i havanlægslovens følge ved levering I alt I alt Ernst & Young 15

16 Lov nr af 21/12/2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) Loven viderefører mange af kravene fra bekendtgørelse 711 af 16/11/1987 (ovenfor). Målingen af loven er lavet som en korrektion, og målingens krav består i en videreførelse i databasen af de krav som i denne opdatering er blevet målt i 711. Endvidere er nogle af kravene blevet videreført i bekendtgørelserne under loven, der fremgår nedenfor. Den samlede korrektion er på 6,9 mio. kr. Ernst & Young 16

17 Tabel 7. Segment Faste havanlæg Flytbare havanlæg Korrektion af LOV nr af 21/12/2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning byrder (2008) byrder (Nulpunktsmåling) Årets ændring For faste havanlæg skal der endvidere i forbindelse med driften foreligge et egenkontrolsystem eller anden lignende ordning Inden projekteringen af et fast havanlæg iværksættes skal en fyldestgørende, overordnet beskrivelse af anlægget og det udstyr, som planlægges benyttet, godkendes af Energiministeriet Med tilsynsmyndighedens tilladelse kan bygning af et fast havanlæg eller dele heraf iværksættes, når den tilhørende projektering m.v. er gennemført og opfylder de foreskrevne krav. En beskrivelse af egenkontrolsystemet herfor være forelagt tilsynsmyndigheden jf Forinden udbringelse, installering og sammenbygning af et fast havanlæg eller dele heraf iværksættes, skal tilsynsmyndighedens tilladelse hertil være indhentet. Endvidere skal en beskrivelse af egenkontrolsystemet herfor være forelagt tilsynsmyndigheden, jf For flytbare havanlæg skal der foreligge et system af certifikater og procedurer for anlægget Ernst & Young 17

18 Segment Faste og flytbare havanlæg Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning byrder (2008) byrder (Nulpunktsmåling) Årets ændring Forinden havanlæg - såvel faste som flytbare - eller dele heraf tages i brug, skal tilsynsmyndighedens tilladelse hertil være indhentet, ligesom der skal foreligge en godkendt bemandings- og organisationsplan jf. havanlægslovens 6, stk. 3. Endvidere skal en beskrivelse af de i 14, stk. 2 og 4 foreskrevne systemer eller anden lignende ordning for anlægget, dets tilstand, brug og arbejdets udførelse iøvrigt være forelagt tilsynsmyndigheden Forinden et havanlæg, for hvilket den i henhold til 18 givne ibrugtagningstilladelse ønskes opretholdt, ombygges eller ændres, skal tilsynsmyndighedens tilladelse hertil være indhentet, medmindre den pågældende ændring er åbenbart uden sikkerhedsog sundhedsmæssig betydning Det skal påses, at de ansatte er instrueret og har en uddannelse og erfaring, der sikrer, at arbejdsfunktionerne på havanlægget kan varetages på fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde Forinden et havanlæg eller dele heraf tages i brug, skal en plan for beredskabet være godkendt af tilsynsmyndigheden Planen skal holdes ajour, og ændringer løbende meddeles tilsynsmyndigheden Leverandører til havanlæg (Enhver, Følgende der overdrager anvisninger eller skal overlader havanlæg eller dele heraf samt tekniske hjælpemidler til brug for virksomhed som omhandlet i havanlægslovens følge ved levering I alt I alt Bekendtgørelse nr af 9/10/2007 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. på offshoreanlæg Se beskrivelsen under LOV nr ovenfor. Den samlede korrektion er på 2,6 mio. kr. Ernst & Young 18

19 Tabel 8. Korrektion af BEK nr af 9/10/2007 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. på offshoreanlæg Segment Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning byrder (2008) byrder (Nulpunktsmåling) Årets ændring Faste og flytbare havanlæg Det skal påses, at de ansatte er instrueret og har en uddannelse og erfaring, der sikrer, at arbejdsfunktionerne på havanlægget kan varetages på fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde I alt I alt Bekendtgørelse nr. 688 af 22/06/2006 om beredskab m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven Se beskrivelsen under LOV nr ovenfor. Den samlede korrektion er på 7,1 mio. kr. Tabel 9. Korrektion af BEK nr. 688 af 22/06/2006 om beredskab m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven Segment Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning byrder (2008) byrder (Nulpunktsmåling) Årets ændring Faste og flytbare havanlæg Tilsynsmyndigheden skal i god tid varsles om afholdelse af beredskabsøvelser af mere omfattende karakter, og skal efter sådanne øvelser have tilsendt en rapport om forløbet heraf For ethvert havanlæg skal der føres en fortegnelse over de personer, der til enhver tid opholder sig på eller er på vej til eller fra havanlægget henholdsvis fra eller til dettes basishavn eller et andet havanlæg. Fortegnelsen skal til enhver tid forefindes tilgængelig i land for tilsynsmyndigheden I alt I alt Ernst & Young 19

20 Bilag C. Regler der falder for timers bagatelgrænse Listen herunder indeholder love/bekendtgørelser med administrative konsekvenser, som ikke er medtaget i denne endelige opgørelse af regeringens 25 % målsætning, selvom de er vedtaget i folketingsåret 09/10 eller frem til 31. december Reglerne er ikke medtaget, da de er faldet for timers bagatelgrænsen. Regler der falder for den oprindelige bagatelgrænse på hhv. 100 og 1000 timer for hhv. ændringer og nye regler er ikke medtaget i bilaget. Administrerende myndighed (styrelse) Energistyrelsen Lov/bek. Bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter (Ecodesign bekendtgørelsen) Dato for ikrafttrædelse Ultimo 2010 Bemærkning Konsekvenserne efter bekendtgørelsen skønnes at ville ligge på ca timer årligt. Der tages udgangspunkt i, at der fra EU i 2011 forventes udsendt regler for de 6 produktkategorier i skemaet, og at det også tegner et (højt sat) gennemsnit for de kommende år. Det flugter (højt sat) med, at der fra EU er udstedt regler for ca. 9 produktkategorier over en 3-årig periode. Efter hvad Energistyrelsen fortæller, forventes intensiteten uændret i de kommende år, og indtil der er regler for ca. 50 forskellige kategorier samlet set. Dernæst tages udgangspunkt i antallet af danske producenter, som forventes omfattet af nye EUregler for 2011, og Energistyrelsens skøn over antallet af produkter fra hver af producenterne. Dette er ganget med den tid, som virksomhederne forventes at bruge på at udarbejde overensstemmelseserklæringer mv. CKR har fulgt Energistyrelsens forslag til tidsforbrug, hvor der er dif- Ernst & Young 20

21 ferentieret mellem erfarne og nybegyndere i forhold til overensstemmelseserklæringer mv., ligesom CKR har fulgt forslaget til besparelse i tidsforbrug for de producenter, der har mere end et produkt. Ernst & Young 21