Beredskab og handlevejledninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredskab og handlevejledninger"

Transkript

1 Beredskab og handlevejledninger - ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

2 2 Beredskab og handlevejledninger Myndighedsafdelingen Juni2014 Billeder: colourbox.dk

3 INDHOLD 1. INDLEDNING 4 2. BAGGRUND OG FORMÅL MED ET BEREDSKAB FOREBYGGELSE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB - DE FEM GRUNDPRINCIPPER Forebyggelse på det organisatoriske plan Forebyggelse på det faglige plan Forebyggelse på det personlige plan BEGREBER I SAGER OM VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Definition på overgreb: Seksuelt Definition på overgreb: Fysisk og psykisk vold MULIGE TEGN OG REAKTIONER PÅ VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Mulige tegn og reaktioner: Seksuelle overgreb Mulige tegn og reaktioner: Vold HANDLEVEJE Underretningspligten Hvad skal underretningen indeholde Handleveje hvem retter mistanken sig mod. 23 A Forældre eller andre i forældrenes sted.. 23 B En voksen i barnets / den unges netværk 26 C En ansat.. 29 D Et barn under 15 år MÅ MAN TALE MED BARNET TVIVL ER EN DRIVKRAFT MENS DER ARBEJDES PÅ AFKLARING. 38 Ll 10. BØRNEHUS 39 HER KAN DU LÆSE MERE 40 INFORMATION PÅ NETTET 41 KONTAKTOPLYSNINGER DINE EGNE NOTATER 43 Alle, der arbejder med børn og unge i Norddjurs Kommune tager ansvar for at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende indenfor deres fagområde

4 1. INDLEDNING Overgreb i form af fysisk, psykisk eller seksuel vold kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Som voksne og fagpersoner skal vi gøre alt for at opspore og stoppe overgrebene. Børnene / de unge er afhængige af, at de voksne tager ansvaret på sig og handler. Norddjurs Kommunes beredskab ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge henvender sig til ledere og ansatte i daginstitutioner, dagpleje, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsskole, klubber, sundhedspleje, tandpleje, støttekontakt personer, aflastnings- og plejefamilier samt døgntilbud. Det vil sige alle de steder, hvor professionelle har direkte eller indirekte kontakt med børn og unge under 18 år. Ansatte, der arbejder med børn og unge, udgør en meget væsentlig del af deres omgivelser, og som ansat har du derfor en særlig pligt til at være opmærksom på, om de børn og unge, du kommer i kontakt med, er i en situation, der kræver hjælp fra omgivelserne. 4 Lovmæssigt tager beredskabet udgangspunkt i Servicelovens 19 stk 5: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. Beredskabets handlevejledninger tager udgangspunkt i et fagligt vejledningsmateriale fra Videnscenter SISO 1 til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab suppleret med egne og andre kommuners erfaringer. Derudover har SISO ydet konsulentstøtte i forbindelse med udarbejdelse af beredskabet. Beredskabsplanen erstatter tidligere plan fra SISO: Videnscentret for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn: Kommunalt beredskab / Vejledning til udarbejdelse af kommunalt beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

5 2. BAGGRUND OG FORMÅL MED ET BEREDSKAB DET ER NØDVENDIGT AT HAVE ET BEREDSKAB MOD OVERGREB, FORDI: Børn og unge har krav på den bedst mulige hjælp. Området er komplekst i praksis og i lovgivningen. Ikke 2 tilfælde er ens. Der er mange gråzone-sager. Det hjælper os til at huske alle detaljer midt i håndtering af krise, følelser, usikkerhed og handletrang. Det giver os bedre overskud til at holde fokus på barnet / den unge. Det giver overblik over egne og andres roller og opgaver i det tværfaglige samarbejde omkring barnet / den unge. Det giver os overblik over de handlemuligheder, vi har afhængig af hvem mistanken retter sig mod. FORMÅLET MED BEREDSKABET ER: At afklare begreber. At formidle viden om tegn og signaler på børn og unges mistrivsel, herunder om der kan være tale om vold eller seksuelle overgreb. At øge bevidstheden om handlemuligheder og handlepligt i forbindelse med viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb. At tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sager om overgreb. At sikre at alle ansatte, som arbejder direkte med børn og unge, kender og anvender Norddjurs Kommunes handlevejledninger ved vold og seksuelle overgreb. At skabe grundlag for fortsat at arbejde med forebyggelse af overgreb mod børn og unge. 5 I Norddjurs Kommune betragtes børn og unge som selvstændige aktører og ikke blot som en del af en familie og en kultur. Børn skal høres, og der er faktisk ikke nogen aldersgrænse for at tage børn alvorligt. Det er det radikale nye syn på børn, at der er områder, hvor de som subjekter i deres eget liv ved bedst, og det er her, at I som voksne skal ind og både lytte efter og tillægge deres ord den vægt, de fortjener. 2 At kunne lytte i en mere omfattende forstand forudsætter en relation mellem barn og voksen, der hviler på tillid og empatisk indlevelse fra dig som voksen. Det er ikke nok for børn at have ret til at fortælle om deres situation. De skal også turde bruge denne ret. Det vil sige at have tillid til dig og til, at du bruger informationerne fra dem på en ansvarsfuld måde. 2 P.S. Jørgensen: Børn er deltagere i deres eget liv

6 Sager om overgreb kan være komplekse at håndtere. Derfor er det vigtigt, at alle der arbejder med børn og unge under 18 år, bruger de tværfaglige grupper og den anonyme rådgivning. 3 Beredskabsplanen vil være tilgængelig på hjemmesiden i opdateret udgave. 3. FOREBYGGELSE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB DE FEM GRUNDPRINCIPPER Alle børn og unge i Norddjurs Kommune har ret til et godt børne- og unge liv, hvor børn og unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer til livets udfordringer 6 Børn og unge har krav på de bedst mulige vilkår i deres opvækst. De har krav på beskyttelse, udvikling og inddragelse, og de har krav på at blive set og hørt. Disse vilkår er ikke alene forældrenes ansvar men skal også være til stede i kommunens dagtilbud, skoler, døgntilbud m.v. Norddjurs Kommunes arbejde med forebyggelse i forhold til børn og unge bygger på fem grundprincipper 4 : Et tydeligt og fælles værdisæt om en åben arbejdskultur. Kompetente og omsorgsfulde medarbejdere. Løbende kompetenceudvikling og vidensopbygning. Lokalt kendskab til handlemulighed og handlepligt. Omhyggelige ansættelsesprocedurer. 3 Se nærmere i folderen Socialrådgiver dagpleje, daginstitutioner og skoler / Anonym rådgivning på kommunens hjemmeside / 4 Med inspiration fra bl.a. Lyngby-Taarbæk Kommune

7 ET TYDELIGT OG FÆLLES VÆRDISÆT OM EN ÅBEN ARBEJDSKULTUR For at forældre og ansatte i skoler, dagtilbud, mv. skal kunne tale om og reagere på bekymringer, problemer og mistanker, skal der være et godt og åbent arbejdsmiljø. Det er også vigtigt, at dagtilbuddet, døgntilbuddet, skolen mv. udadtil signalerer åbenhed, så personale og forældre oplever, at de kan komme frem med tanker og bekymringer. Derfor skal der være fokus på at skabe plads til en åben dialog og løbende revision af praksis på baggrund af feedback internt og eksternt. Det er lederens ansvar, at der er et fælles sæt normer og synlige værdier for samværet baseret på, at børn og unge har brug for voksne, der handler i overensstemmelse med barnets / den unges tarv. der skabes rum for medarbejdernes faglige refleksioner over, hvordan andre oplever deres samspil med børn og unge i hverdagssituationer. medarbejderne har viden om, hvordan børn og unge viser, at de har været udsat for overgreb. medarbejderne respekterer børnene / de unge og ikke overskrider deres grænser. 7 KOMPETENTE OG OMSORGSFULDE MEDARBEJDERE Daginstitutioner, skoler, fritidsklubber m.v. udgør en vigtig del af barndommen og skal danne ramme om et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børn og unge. Børn og unge har brug for kompetente voksne, der påtager sig ansvaret for samværet og sikrer, at børn og unge får omsorg. I relationen skal børn og unge respekteres i forhold til egne oplevelser og fastsættelse af egne grænser. De skal have mulighed for at forholde sig til egne følelser, erfaringer og tanker og give udtryk for dem. Samtidig er det vigtigt, at alle medarbejdere bidrager til at skabe en kultur, hvor det er muligt at tale om tegn og signaler på overgreb med både kollegaer, ledere, børn og unge. Ved jævnligt at drøfte emnet på arbejdspladsen og åbent forholde sig til risikoen er der større mulighed for, at man handler og handler rigtigt når en mulig sag dukker op.

8 God faglighed og åbenhed handler ikke kun om viden og bekymringer om vold og seksuelle overgreb i sig selv, men også om den daglige pædagogiske praksis. I denne sammenhæng er det vigtigt at have fokus på samværsformerne mellem børn og voksne. Opmærksomhed på grænseoverskridende og uhensigtsmæssige samværsformer (verbalt og kropsligt ) er centralt i indsatsen for at forebygge og opspore overgreb. Opmærksomheden skal sikre, at der bliver grebet ind overfor grænseoverskridende adfærd. Det er vigtigt at have et godt samarbejde med forældrene, men i sager, hvor det er forældrene, som mistænkes for overgrebene, skal forældrene ikke inddrages. VIDEN OG KOMPETENCEUDVIKLING Der opbygges hele tiden mere viden om tegn på og konsekvenser af overgreb mod børn og unge. Derfor er det vigtigt, at ledere og medarbejdere løbende kompetenceudvikles i forhold til viden om, hvordan børn og unge viser, at de har været udsat for overgreb samt tilegner sig viden om iagttagelser af børn og unge. Desuden bør der være fokus på supervision og feedback i det kollegiale samarbejde. LOKAL VIDEN OM HANDLEMULIGHEDER OG PLIGT Det er vigtigt, at de enkelte dagplejere, daginstitutioner, skoler, fritidsklubber, døgntilbud m.v. arbejder målrettet med at forebygge overgreb mod børn og unge. Derfor er det også vigtigt, at alle medarbejdere er bekendt med kommunens beredskabsplan og at man er i stand til at implementere den i praksis. 8 PROCEDURE VED ANSÆTTELSE Den enkelte institution skal have en omhyggelig ansættelsesprocedure, og ved ansættelse af nye medarbejdere skal der indhentes udvidet straffeattest samt børneattest inden ansættelse. gennemføres grundige samtaler med information om beredskab og underretningspligt som obligatorisk viden.

9 3.1. FOREBYGGELSE PÅ DET ORGANISATORISKE PLAN De fem grundprincipper sætter organisatoriske rammer for arbejdet med forebyggelse. De organisatoriske rammer understøtter de pædagogiske metoder og bidrager til, at børnene og de unge får ro til at udvikle sig. Værdier, normer, politikker, regler og procedurer bliver til og udfordres løbende gennem dialog. De bør derfor basere sig på og afspejle grundige fælles drøftelser blandt medarbejderne om, hvordan man skaber trygge miljøer, der understøtter, at børn og unge ikke udsættes for vold og seksuelle overgreb FOREBYGGELSE PÅ DET FAGLIGE PLAN At arbejde med forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på det faglige plan handler i høj grad om, at man som leder og medarbejder besidder en faglig viden om: tegn og reaktioner hos børn og unge, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. børn og unges seksualitet og grænsen mellem legitim seksuel adfærd og bekymrende seksuel adfærd. forståelsen og tolkningen af børn og unges reaktioner på vold og seksuelle overgreb. mulige skadevirkninger for børn og unge, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. grooming 5 og den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for, at et overgreb finder sted. det kommunale beredskab og kendskab til forskellige handleveje i sager med overgreb mod børn og unge. at tale med børn og unge generelt og specifikt i relation til temaerne vold og seksuelle overgreb. at kunne handle på trods af, at man er i tvivl og på trods af, at man ikke har sikkerhed for, hvad der er sket. 9 5 Begrebet grooming omfatter tilfælde, hvor en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via internet-chat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet

10 3.3. FOREBYGGELSE PÅ DET PERSONLIGE PLAN Fagpersoner kan blive følelsesmæssigt påvirkede, når de møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og ikke mindst vold og seksuelle overgreb i deres opvækst. Fagpersoners personlige erfaringer, holdninger, normer og barrierer i forhold til temaerne vold og seksuelle overgreb bliver aktiveret, hvis et barn eller en ung har været udsat for vold og seksuelle overgreb. I de situationer kan medarbejderen opleve at få sine personlige grænser og blufærdighed overskredet, ligesom det kan opleves svært at rumme, hvis børn og unge fortæller om vold og seksuelle overgreb. Kendskab til egne personlige grænser og barrierer er afgørende for en professionel og faglig kvalificeret indsats og støtte til børnene / de unge. En vigtig del af den forebyggende indsats er derfor, at man som fagperson er i stand til at registrere og rumme de personlige følelser og reaktioner, der opstår. 10

11 4. BEGREBER I SAGER OM VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Viden Kompetencer - Handling For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb og uddybe de begreber, som knytter sig hertil. Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og det kan således være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn og unge. I Norddjurs Kommune anvendes de definitioner på seksuelle overgreb og vold, som henholdsvis SISO og Socialstyrelsen anvender. I beredskabet arbejdes der med udgangspunkt i, at overgreb er udtryk for vold mod et barn eller en ung, og at dette kan være i form af enten fysisk, psykisk eller seksuel vold. I det følgende vil der blive præsenteret særskilte definitioner for henholdsvis seksuelle overgreb og overgreb omhandlende fysisk og psykisk vold. 11

12 4.1. DEFINITION PÅ OVERGREB: SEKSUELT SISO tager udgangspunkt i CH Kempes 6 definition af seksuelt misbrug, som beskrives på følgende måde: Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og / eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer. Med baggrund i ovenstående definerer SISO et seksuelt overgreb på følgende måde: En seksuel grænseoverskridende handling er en handling: som barnet ikke kan forstå, ikke er moden til og ej heller kan give samtykke til. der krænker barnets integritet. hvor den krænkende part udnytter barnets afhængighed eller egen magtposition. der baserer sig på den krænkende parts behov og som overskrider samfundets lovgivning og / eller almindelige moral. 12 Straffemæssigt er seksuelle overgreb opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven: 210 Incest. Det vil sige samleje med slægtning i nedadstigende linje eller samleje med bror eller søster. 222, 223, 224 Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år. Aldersgrænsen er 18 år, hvis den pågældende er betroet til undervisning eller opdragelse. 224 stk 2 Køb af seksuel ydelse fra prostitueret under 18 år. 232, 235 Blufærdighedskrænkelse ( blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed ) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos /film mv. af personer under 18 år. De ovennævnte kategorier vurderes at være så tydelige, at de også er beskrivende for, hvad der forstås ved seksuelle overgreb. 6 H.C. Kempe: Child Abuse 1978 /

13 4.2. DEFINITION PÅ OVERGREB: FYSISK OG PSYKISK VOLD Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til at krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling, eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer 7 Ovenstående definition af vold retter sig ikke specifikt mod børn. Derfor har Norddjurs Kommune arbejdet med følgende tilføjelse, når det drejer sig om børn: 8 Vold er en ødelæggende adfærd, som et barn eller en ung udsættes for fra forældre, andre omsorgsgivere eller ukendte personer, herunder andre børn og unge. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. Der er viden om, at volden forhindrer udvikling af et positivt selvbillede hos barnet, og vold er desuden medvirkende til at bringe barnets udvikling og sundhed i fare. Straffemæssigt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven: Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. 245 Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. 245a Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis straffes med fængsel indtil 6 år. 246 Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Når det drejer sig om fysisk vold mod børn, gælder de tidligere nævnte straffebestemmelser. Dertil kommer, at det i 1997 blev ulovligt at slå sine børn. 7 Voldsnetværket, Servicestyrelsen Inspireret af Odense Kommunes beredskab

14 Psykisk og fysisk vold mod børn og unge er ikke tilladt, og det fremgår også af forældreansvarslovens 2 stk 2, hvori der står: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. 14

15 5. MULIGE TEGN OG REAKTIONER PÅ VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Børn og unges tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. Der kan både være somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns eller en ungs bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Tegn på mistrivsel kan også vise sig ved andre belastende oplevelser som f.eks. skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også have udgangspunkt i andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at fundamentale udviklingsbehov ikke dækkes. Derfor er det ikke muligt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner skal læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn / den konkrete unge og familien MULIGE TEGN OG REAKTIONER: SEKSUELLE OVERGREB 15 FYSISKE TEGN Småbørn Rødmen omkring kønsorganerne, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Svært ved at gå eller sidde Mave og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting /objekter op i skede og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Synkebesvær / ubehag ved bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd)

16 Følger ikke normal vækstkurve Mellemstore børn Teenagere Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde / skjule fysisk udvikling PSYKISKE TEGN Småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robotlignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring til kontakt / trækker sig ind i sig selv Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre 16 Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed

17 Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld og skamfølelse SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN Småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdrevet / tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder f.eks ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop 17 Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder,manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. egen krop og i relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf

18 Mobning Begyndende selvmordstanker Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning 5.2. MULIGE TEGN OG REAKTIONER: VOLD FYSISKE TEGN PSYKISKE TEGN SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN Mærker efter slag Brandmærker Sår på kroppen Mærker efter kvælningsforsøg Brud på arme og ben eller andre knoglebrud Symptomer på Shaken baby syndrome 9 Hyppige skadestuebesøg Psykosomatiske klager Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Søvnvanskeligheder Tristhed Indadvendthed Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes Isolation Utryg tilknytning Mistillid til voksne Dissociation Lav selvfølelse Hjælpeløshed, magtesløshed Skyldfølelse, skamfølelse Begyndende depression Manglende identitetsfølelse Svært ved at løsrive sig fra forældre / løsriver sig for hurtigt Post traumatisk stress disorder Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Leg med f.eks dukker, hvor vold illustreres Vanskeligheder med impulskontrol Indlæringsvanskeligheder Tab af kompetencer Udadreagerende, aggressiv adfærd Følelse af frustration og vrede Hyperaktivitet, hypersensivitet Angst Selvdestruktiv og selvskadende adfærd Udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå vold eller afsløring heraf Overtilpassethed Svært at regulere følelser 18 9 Shaken baby syndrome, eller ruskevold er et resultat af mishandling af spædbørn og småbørn. Barnet ruskes så kraftigt, at det forårsager akutte skader i hjernevævet.

19 6. HANDLEVEJE Fagpersoner, der dagligt arbejder med børn og unge, kan være de første til at opdage eller få mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb. Det kan f.eks. ske ved, at et barn eller en ung betror sig til en fagperson, eller ved, at fagpersonen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge udviser tegn eller signaler på mistrivsel, der kan betyde, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Når der opstår bekymring for, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb, sætter det gang i en proces, der er belastende for både forældre, børn og medarbejdere. Overgreb mod børn vækker derudover ofte voldsomme følelser af afsky og afmagt hos alle involverede, og sagerne stiller derfor ekstra store krav til en professionel håndtering fra de implicerede fagpersoner. Derfor er det vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvordan sagerne skal håndteres, og at alle ansatte kender retningslinjerne. Graden af viden vil have betydning for, hvordan man som fagperson skal agere, når man får kendskab til eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Man kan skelne mellem tre typer af viden: 1. grad Bekymring 19 En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn / en ung eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen bør derfor i første omgang alene føre til observation af barnet / den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb ( fysisk, psykisk eller seksuelt ) mod barnet / den unge. Som medarbejder skal man drøfte sin bekymring med sin leder og aftale observation af barnet / den unge og evt. samtale med forældrene. 2. grad Mistanke Mistanke forstås som mere end en bekymring. Mistanken handler f.eks. om, at barnet / den unge har været udsat for en grænseoverskridende adfærd eller fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet / den unge, barnets /

20 den unges egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger man har fået fra anden side. Som medarbejder skal man drøfte sin mistanke med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Der kan søges råd og vejledning i kommunens myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side grad Viden Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet / den unge selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet / den unge for overgreb. Som medarbejder skal man drøfte sin viden med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Der kan søges råd og vejledning i kommunens myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side

21 6.1. UNDERRETNINGSPLIGTEN Får man kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, har man pligt til at underrette kommunen. Der skelnes mellem almindelig og skærpet underretningspligt. ALMINDELIG UNDERRETNINGSPLIGT Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling og seksuelle overgreb, har pligt til at underrette kommunen. Underretning kan sendes til: 10 SERVICELOVEN: 154 stk. 1. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældre eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT 21 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har skærpet underretningspligt, hvis man under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Underretningspligten er personlig. Underretningen sendes til: SERVICELOVEN: 153 stk. 1 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte At et barn umiddelbart efter fødslen kan have behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. 10 Se yderligere på kommunens hjemmeside,

22 6.2. HVAD SKAL UNDERRETNINGEN INDEHOLDE Indholdet i en underretning bør være så konkret og objektivt beskrivende som muligt. Underretningen bør: Angive ajourførte data på både børn og forældre, herunder hvem der har forældremyndigheden. Angive konkrete datoer for episoder og beskrive dine observationer. Konkret: Hvad er observeret hvornår og under hvilke omstændigheder? Undlade tolkninger og vurderinger. Beskrive barnets / den unges fysiske, psykiske og sociale forhold. Beskrive barnets / den unges ressourcer. Beskrive barnets / den unges vanskeligheder. Anføre om forældrene er orienteret om underretningen, og hvis de ikke er begrundelsen herfor. Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre, orienteres de ikke om underretningen. Underretningen sendes direkte til kommunens Myndighedsafdeling. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man på trods af evt. uenighed med sin leder om, hvor vidt der skal udarbejdes en underretning, har pligt til at underrette, hvis man har mistanke eller viden om, at et barn / en ung udsættes for overgreb. Hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkelig på din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen 11 om din bekymring. Ankestyrelsen skal sikre barnets / den unges retssikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig Se yderligere på

23 6.3. HANDLEVEJE / HVEM RETTER MISTANKEN SIG MOD Håndteringen af en bekymring, mistanke eller viden er afhængig af, hvem mistanken retter sig mod. Man kan skelne mellem 4 forskellige kategorier: en eller begge forældre. andre i barnets / den unges netværk eller ukendt. en ansat. et andet barn / en anden ung. Afhængig af, hvilken rolle du har, er der forskellige handleveje, du skal følge som medarbejder. leder. kommune. A MISTANKE ELLER VIDEN I FORHOLD TIL FORÆLDRE ELLER ANDRE I FORÆLDRENES STED HVAD GØR DU SOM MEDARBEJDER 23 Tal ikke med forældrene / stedforældre om mistanken. Drøft og afklar eventuelt din mistanke med en kollega, der også kender barnet. Orienter din leder om mistanken. Nedskriv hvilke observationer, tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Vis omsorg for barnet / den unge og lyt til barnet / den unge men spørg ikke til detaljer om det mulige overgreb. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen.

24 HVAD GØR DU SOM LEDER Tal ikke med forældrene / stedforældre om mistanken. Som leder er du ansvarlig for at reagere på mistanken, herunder ansvarlig for at sende underretning til kommunens Myndighedsafdeling. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette kommunen. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kommunens Myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side 41. Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orienter medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt. 24 Som underrettende leder og medarbejder kan du / I blive bedt om at deltage i et møde i kommunen med henblik på at uddybe underretningen. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. HVAD GØR MYNDIGHEDSAFDELINGEN Myndighedsafdelingen skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet eller den unge. Hvis Myndighedsafdelingen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår underretningen til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger jævnfør Serviceloven 155 stk. 2. Myndighedsafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren jævnfør Servicelovens 155 b. I sager hvor Myndighedsafdelingen i forvejen har iværksat en foranstaltning, skal Myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, om underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i gen-

25 vurderingen skal Myndighedsafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen jævnfør Servicelovens 155 a. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Myndighedsafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus 12, som kommunen er tilknyttet jævnfør Servicelovens 50 a herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets / den unges behov for særlig støtte jævnfør Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet / den unge. I børnehuset inddrages også sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets / den unges behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet / den unge og de nærmeste omsorgspersoner kan desuden efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat barnets / den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Myndighedsafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset i forhold til hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår. Myndighedsafdelingen har ansvaret for beslutningen. Myndighedsafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk Myndighedsafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk. 3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Myndighedsafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få råd og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden at denne er til stede. Samtale kan undlades i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2 og 3. Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. 12 Se afsnittet Børnehus side 38

26 Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter jævnfør Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet, anklagemyndigheden, sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver med udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har jævnfør Servicelovens 49 b 13 til formål at undgå, at barnet eller den unge skal fortælle om overgrebet flere gange. Hvis barnet / den unge anbringes eller er anbragt og hvis der er mistanke eller viden om, at den person som barnet / den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn / en ung, skal børn og unge udvalget med mindre særlige forhold taler imod det for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem barnet / den unge og den person, som mistanken eller viden omfatter. Alternativt, at samværet foregår under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen jævnfør Servicelovens 71 stk B MISTANKE ELLER VIDEN I FORHOLD TIL EN VOKSEN I BARNETS / DEN UNGES NETVÆRK (IKKE FORÆLDRE OG IKKE ANSATTE). HVAD GØR DU SOM MEDARBEJDER Drøft og afklar eventuelt din mistanke med en kollega, der også kender barnet / den unge. Orienter din leder om mistanken. Nedskriv hvilke observationer, tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Vis omsorg for barnet / den unge og lyt til barnet / den unge men spørg ikke til detaljer om det mulige overgreb. 13 Se også Ankestyrelsens vejledningspjece vedr. udveksling af oplysninger mellem kommune og politi

27 Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. HVAD GØR DU SOM LEDER Som leder er du ansvarlig for at reagere på mistanken, herunder ansvarlig for at sende underretning til kommunens Myndighedsafdeling. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Myndighedsafdelingen. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kommunens Myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side 41. Forældrene skal orienteres, inden der fremsendes underretning. Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orienter medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt. Som underrettende leder og medarbejder kan du / I blive bedt om at deltage i et møde i Myndighedsafdelingen med henblik på at uddybe underretningen. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Myndighedsafdelingen. 27 Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. HVAD GØR MYNDIGHEDSAFDELINGEN Myndighedsafdelingen skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet eller den unge. Hvis Myndighedsafdelingen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår underretningen til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger jævnfør Serviceloven 155 stk. 2. Myndighedsafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren jævnfør Servicelovens 155 b. I sager hvor Myndighedsafdelingen i forvejen har iværksat en foranstaltning, skal Myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, om underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Myndighedsafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen jævnfør Servicelovens 155 a.

28 Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Myndighedsafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus 14, som kommunen er tilknyttet jævnfør Servicelovens 50 a herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets / den unges behov for særlig støtte jævnfør Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet / den unge. I børnehuset inddrages også sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets / den unges behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet / den unge og de nærmeste omsorgspersoner kan desuden efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat barnets / den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Myndighedsafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset i forhold til hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår. Myndighedsafdelingen har ansvaret for beslutningen. Myndighedsafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk 2. Myndighedsafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Myndighedsafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få råd og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet / den unge ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet / den unge i hverdagen Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter jævnfør Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet, anklagemyndigheden, sundhedspersoner og kommunale 14 Se afsnittet Børnehus side 38

29 myndigheder, der løser opgaver med udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har jævnfør Servicelovens 49 b 15 til formål at undgå, at barnet eller den unge skal fortælle om overgrebet flere gange. C MISTANKE ELLER VIDEN I FORHOLD TIL EN ANSAT HVAD GØR DU SOM MEDARBEJDER Noter hændelser og de videre handlinger i forhold til mistanke. Er det forældre, som kommer til dig med en bekymring eller en mistanke om et seksuelt overgreb eller vold mod deres barn / unge, kan du bede forældrene skrive deres samtaler med barnet / den unge ned. Kontakt din leder og kun din leder hvis du har viden om et seksuelt overgreb eller vold begået af en anden ansat. Din leder har ansvar for at gå videre med sagen. 29 Hvis din viden er rettet mod din leder, skal du kontakte din leders overordnede leder / direktør i kommunens forvaltning. Din leders overordnede har ansvaret for at gå videre med sagen. Vis omsorg for barnet / den unge og lyt til barnet / den unge, men spørg ikke til detaljer om det mulige overgreb. Fasthold en normal hverdag for barnet / den unge. HVAD GØR DU SOM LEDER Vurder tyngden af den skriftlige og mundtlige information, du har fået. Kontakt din overordnede leder / forvaltningsdirektør for at koordinere det videre forløb, herunder om der er grundlag for at foretage en politianmeldelse Har du konkret viden om vold eller seksuelt overgreb begået af en ansat, skal du straks sende en underretning om barnet / den unge til Myndighedsafdelingen. Du skal informere barnets / den unges forældre. Vær opmærksom på behovet for støtte og omsorg til de involverede personer: 15 Se også Ankestyrelsens vejledningspjece vedr. udveksling af oplysninger mellem kommune og politi

30 Barnet / den unge og dets forældre. Den ansatte som viden eller mistanke retter sig mod. De øvrige ansatte, børn / unge og forældre. Da der er tale om en personalesag, skal du i samarbejde med din overordnede leder / forvaltningsdirektør koordinere det videre forløb med kommunens HR afdeling. Du skal i samarbejde med din overordnede leder / forvaltningsdirektør vurdere om og hvornår, det er relevant at orientere øvrige ansatte, de andre forældre, bestyrelsen m.v. HVAD GØR MYNDIGHEDSAFDELINGEN Myndighedsafdelingen skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet eller den unge. Hvis kommunen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår underretningen til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger jævnfør Serviceloven 155 stk. 2. Myndighedsafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren jævnfør Servicelovens 155 b. 30 I sager hvor Myndighedsafdelingen i forvejen har iværksat en foranstaltning, skal Myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, om underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Myndighedsafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen jævnfør Servicelovens 155 a. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Myndighedsafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus 16, som kommunen er tilknyttet jævnfør Servicelovens 50 a herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets / den unges behov for særlig støtte jævnfør Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet / den unge. I børnehuset inddrages også sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets /den unges behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet / den unge og de nærmeste omsorgspersoner kan desuden efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat barnets / den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Myndighedsafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset i forhold til hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår. 16 Se afsnittet Børnehus side 38

31 Myndighedsafdelingen har ansvaret for beslutningen. Myndighedsafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk 2. Myndighedsafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 b stk.3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Myndighedsafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få råd og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen. Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet / den unge ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet / den unge i hverdagen Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse jævnfør Servicelovens Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet, anklagemyndigheden, sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver med udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har jævnfør Servicelovens 49b 17 til formål at undgå, at barnet eller den unge skal fortælle om overgrebet flere gange. 17 Se også Ankestyrelsens vejledningspjece vedr. udveksling af oplysninger mellem kommune og politi

32 D MISTANKE ELLER VIDEN I FORHOLD TIL ET BARN UNDER 15 ÅR HVAD GØR DU SOM MEDARBEJDER Overrasker du børnene i situationen, så spørg dem på en neutral måde om, hvad de laver / leger, og hvor de kender denne leg fra. Lyt til børnene og undgå at afhøre dem. Drøft og afklar evt. din viden og mistanke med en kollega, som også kender barnet / børnene. Nedskriv hvilke tegn, reaktioner eller hændelser, der ligger til grund for din viden eller mistanke undlad tolkninger. Hvis du har fået din viden eller mistanke af en pårørende eller andre, så nedskriv vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt, og undlad at tolke. Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen. HVAD GØR DU SOM LEDER 32 Vurder medarbejderens oplysninger, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation Hvis du er i tvivl om ovenstående, kan du kontakte kommunens Myndighedsafdeling. Se kontaktoplysninger side 41. Der skal ved leg og aktiviteter, der vækker tvivl og bekymring om et seksuelt overgreb, altid foretages en underretning til Myndighedsafdelingen både i forhold til det barn, der er blevet udsat for overgreb af et andet barn og i forhold til det barn, der har udsat et andet barn for overgreb. Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du evt. sammen med medarbejderen allerede samme dag indkalde og orientere begge børns forældre om hændelsen Ved samtalen med forældrene skal du orientere om, at der indsendes en underretning til Myndighedsafdelingen på hvert barn, så de kan få den relevante hjælp og støtte. Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et af børnene har været udsat for seksuelt overgreb fra forældre eller andre voksne i forældrenes sted, underrettes Myndighedsafdelingen med særskilt underretning uden, at forældrene

33 orienteres. Herefter anvendes proceduren vedr. viden eller mistanke rettet mod forældre eller andre voksne i forældrenes sted. Som underrettende leder kan du og din medarbejder blive bedt om at deltage i et møde i Myndighedsafdelingen med henblik på at uddybe underretningen Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Myndighedsafdelingen. HVAD GØR MYNDIGHEDSAFDELINGEN Skole dagtilbuddets faste socialrådgiver 18 kan inddrages med henblik på at koordinere og planlægge indsatsen i institutionen i de situationer, hvor der f.eks. er to eller flere børn involveret. I disse situationer kan der være behov for at indkalde pædagogisk konsulent, psykolog, PPR og myndighedsrådgiver for sammen at tilrettelægge støtte til de enkelte børn, børnegruppen og personalet. Myndighedsafdelingen skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet. Hvis Myndighedsafdelingen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår underretningen til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger jævnfør Serviceloven 155 stk Myndighedsafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren jævnfør Servicelovens 155 b. I sager hvor Myndighedsafdelingen i forvejen har iværksat en foranstaltning, skal Myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, om Underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Myndighedsafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen jævnfør Servicelovens 155 a. Sagen kan drøftes i Myndighedsafdelingen, hvor underrettende medarbejder og leder kan blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom skal Myndighedsafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus 19, som kommunen er tilknyttet jævnfør Servicelovens 50 a herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte jævnfør Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages 18 Se kontaktoplysninger side Se afsnittet Børnehus side 38

34 også sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan desuden efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat barnets handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Myndighedsafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset i forhold til hvem det er relevant at orientere om sagen og hvornår. Myndighedsafdelingen har ansvaret for beslutningen. Myndighedsafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet jævnfør Servicelovens 155b stk 2. Myndighedsafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige hensyn til barnet jævnfør Servicelovens 155b stk. 3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn skal Myndighedsafdelingen gennemføre en samtale med barnet jævnfør Servicelovens 155 a stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få råd og vejledning af personalet i børnehuset vedr. konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen. 34 Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter jævnfør Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet, anklagemyndigheden, sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver med udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til barnets sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har jævnfør Servicelovens 49b 20 til formål at undgå, at barnet skal fortælle om overgrebet flere gange. 20 Se også Ankestyrelsens vejledningspjece vedr. udveksling af oplysninger mellem kommune og politi

35 7. MÅ MAN TALE MED BARNET Som fagperson kan man blive i tvivl, når der opstår en bekymring eller mistanke om vold og seksuelle overgreb mod et barn. Hvor meget må man tale med barnet? Kommer man til at ødelægge en eventuel politimæssig efterforskning? Man må gerne lytte til og stille forståelsesspørgsmål eller afklarende spørgsmål til barnet. Hvis der senere skal udarbejdes en underretning eller foretages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet indgå som et af elementerne i den beskrivelse, som skal videregives. Afhøring af barnet er politiets opgave. Detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgrebene osv. er spørgsmål, som politiet stiller i forbindelse med afhøringen af barnet. Betydningen af at møde en kompetent og engageret tredjepart kan være afgørende for barnets proces med at forstå og afdække, hvad der er sket samt sikre, at der handles på det. I eksemplet nedenfor fortæller Ida, der var anbragt udenfor hjemmet det meste af sin barndom, hvordan hun som seks årig forsøgte at fortælle om seksuelle overgreb, hun blev udsat for fra en 16 årig på døgninstitutionen: 35 Da jeg boede på børnehjemmet, sagde jeg på et tidspunkt noget til en kvindelig medarbejder, der stod og tørrede mig efter badet. Jeg sagde: Ole han vil bolle med mig. Så kiggede hun på mig og sagde: Det må han sandelig ikke. Så blev der ikke gjort mere ved det. Og fra den dag sagde jeg bare ikke mere. Det jeg havde håbet på var, at hun ville gøre noget. Men hun gjorde ikke noget. 21 I tilbageblik vurderer Ida, at det kunne have gjort en forskel, hvis medarbejderen havde stillet spørgsmål til hendes udsagn og opfanget indholdet af det. 21 Socialstyrelsen: Den professionelle tvivl

36 8. TVIVL ER EN DRIVKRAFT De fleste er enige om at tage skarpt afstand fra overgreb. Men grænsen for, hvad der er accepteret (seksuel) adfærd, og hvad der betragtes som seksuelt krænkende eller som overgreb, er ikke entydig eller indiskutabel. De kulturelle normer og grænser for omgang mellem børn og voksne samt børn og unge imellem er foranderlige. Grænserne sættes konstant til debat og rejser spørgsmål på samfundsplan, fra kontekst til kontekst og fra person til person. Det er vigtigt, at man deler sin tvivl med sine kolleger. Selv om den faglige vurdering af en situation også er forbundet med personlige normer og grænser, er det vigtigt, at tvivlen ikke forbliver privat. Tvivl er en vigtig drivkraft, der kan være både konstruktiv og professionel. Dialog og åbenhed er to hjørnestene, der kan være med til at sætte en professionel ramme for fagpersonens spørgsmål og tvivl. Erfaringer fra undersøgelser peger på, at man som fagperson bl.a. skal være opmærksom på følgende fem faktorer, der kan være i spil, når der opstår mistanke om seksuelle overgreb: 1. Benægtelse 2. Normalisering 3. Bagatellisering 4. Hjælpeløshed 5. Dramatisering 36 Benægtelse Det kan simpelthen ikke passe Som fagperson kan det være smertefuldt at forholde sig til, at et barn eller en ung udsættes for seksuelle overgreb. Det kan være svært at erkende, at der findes børn og unge, for hvem seksuelle overgreb er en del af en dagligdag og virkelighed. Man skubber tankerne fra sig: Nu skal man jo heller ikke se spøgelser. Normalisering Sådan er det vel blandt børn og unge i dag I det professionelle arbejde og i omgangen med børn og unge får man jævnligt udfordret sine egne normer og grænser for pasende og acceptable omgangsformer. Blandt nogle børn og unge findes særlige grænser og normer for, hvordan man omgås hinanden. Det er normer, som er en del af det at være ung i dag. Hvis man som fagperson oplever situationer, hvor børn og unge udviser grænseoverskridende eller seksualiseret adfærd, kan man komme i tvivl om, hvor vidt adfærden er en del af en generel ungdomskultur eller et udtryk for noget bekymrende.

37 Især fagpersoner på anbringelsesområdet er ofte i kontakt med børn og unge, som har oplevet store svigt i deres opvækst. Blandt mange af disse børn og unge er omsorgssvigt normen snarere end undtagelsen, og som fagperson kan man komme til at betragte seksuelle overgreb som endnu et svigt i mængden af omsorgssvigt. Det kan også ske, at fagpersoners grænser og normer gradvist påvirkes og flytter sig: Det er jo normalt for de børn og unge, vi har her. Bagatellisering Det kunne jo have været værre Fagpersoner kan ufrivilligt komme til at bagatellisere deres mistanke eller viden om et seksuelt overgreb. Det kan være, at man ikke synes, at overgrebet er så slemt i forhold til andre overgreb, man har kendskab til. Hvis man ureflekteret bagatelliserer det, som barnet eller den unge har været udsat for, kan det betyde, at ens fokus på barnets / den unges perspektiv, behov og situation nedtones. Hjælpeløshed Der er ikke noget, jeg kan gøre I mødet med en mistanke om overgreb kan man som fagperson blive ramt af en følelse af hjælpeløshed. Det kan komme til udtryk således, at mistanken om overgreb opleves som et personligt problem for fagpersonen og ikke som en problemstilling, man skal forholde sig fagligt til. Fagpersonen kan opleve at blive overvældet af følelser af utilstrækkelighed, hjælpeløshed og uduelighed. Følelserne kan blive så fremherskende, at de påvirker ens evne til på faglig vis at iagttage og analysere de behov eller den adfærd barnet / den unge har. Det kan også ske, at man projicerer utilstrækkelighedsfølelsen over på sine samarbejdspartnere. 37 Dramatisering Det er forfærdeligt. Vi må straks gøre noget Viden eller mistanke kan føre til, at man som fagperson oplever, at man må handle omgående. Pres fra omverden, kollega, ledere eller medier kan forstærke processen. I nogle situationer kan det selvfølgelig være relevant at handle hurtigt i forhold til at beskytte et barn eller en ung mod yderligere overgreb gennem f.eks. en akut anbringelse. I de fleste tilfælde vil det dog være relevant at skynde sig langsomt altså give sig tid til at undersøge og analysere, hvordan man bedst muligt handler og varetager barnets / den unges behov. Det er afgørende, at man arbejder med tvivl som et vilkår, så den ikke bliver en barriere for at handle. I den forstand er det professionelt at være i tvivl

38 9. MENS DER ARBEJDES PÅ AFKLARING Myndighedsrådgiveren har en række lokale samarbejdspartnere, når det handler om tidlig opsporing og handling i forhold til udsatte børn og unge. Lovgivningen stiller krav om, at der arbejdes tværfagligt, så kompetencerne supplerer hinanden i undersøgelse og indsats. Parterne i en børnesag har ofte meget forskellige afsæt for at forholde sig til situationen. Nogle er involveret i barnets / den unges hverdagsliv i daginstitution eller skole. Andre indgår i et forløb som opholdssted eller plejefamilie. Der kan være forskellige succeskriterier og forskellige faglige mål og fokus, og en følge heraf kan være forskellig problemforståelse. Samspillet med aktører og samarbejdsparter spiller en betydelig rolle og kan være afgørende for, om arbejdet med en sag lykkes. Vurderingen af hvornår pædagogen eller læreren skal handle, grænsen for hvornår en bekymring bliver en sag i forvaltningen er et tema, der rummer mange og vanskelige diskussioner. For de fagpersoner, der er omkring barnet / den unge, kan det være vanskeligt at vente på en afklaring af sagen. Det kan skabe bekymringer, tanker og overvejelser, når man har været med til at sende en underretning og efterfølgende får en oplevelse af, at der ikke rigtig sker en bedring af barnets / den unges situation i det tempo, man kunne ønske sig. I disse situationer er det vigtigt, at man som fagperson bliver ved med at påtage sig ansvaret for at opretholde så god en hverdag for barnet / den unge som muligt. Oplever man, at en situation fortsat udvikler sig bekymrende, er det vigtigt, at man indgår i en dialog med myndighedsrådgiver. 38

39 10. BØRNEHUS I oktober 2013 er der etableret fem børnehuse i Danmark. Børnehusene er placeret i København, Næstved, Odense, Aarhus og Aalborg. Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til, at det enkelte barn og dets familie/omsorgspersoner får den bedst mulige indsats i sager om overgreb. Samtidig skal børnehusene sikre en ensartet høj kvalitet i indsatsen i hele landet. Målet med at samle indsatserne i et børnehus er bl.a. at sikre en koordineret tværfaglig indsats over for det enkelte barn og den enkelte unge, så barnet og den unge får bedre mulighed for at blive undersøgt skånsomt samt mulighed for at komme sig over overgrebet. Henvisning til børnehuset skal ske via myndighedsrådgiveren i kommunen. Barnet skal udredes i børnehuset, når der er mindst to instanser involveret. Det er dog fortsat kommunerne, der har ansvaret i sagen. Børnehuset er indrettet i børnevenlige rammer og har til opgave at koordinere de tværsektorielle opgaver, herunder videoafhøring og retsmedicinsk og/eller lægelig undersøgelse, samt udrede barnets behandlingsbehov og yde krisebehandling til barn og forældre. Norddjurs Kommune hører til Børnehus Midt, Marselis Boulevard 179, 8000 Århus C, 39 Familier kan ikke selv henvende sig i Børnehuset.

40 HER KAN DU LÆSE MERE SOCIALSTYRELSEN.. Den professionelle tvivl / Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge Kommunalt beredskab Overgrebspakken børn skal altid beskyttes SISO / MIMI STRANGE.. Børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkerlignende adfærd / Et undervisningsmateriale A.I.H. BORGE.. HENRY C. KEMPE.. KARI KILLEN JILLE MHLBYE OG ANNETTE HAMMERSHØJ Resiliens, risiko og sund udvikling Sexual abuse, another hidden pediatric problem Omsorgssvigt er alles ansvar Seksuelle overgreb mod børn og unge. En antologi om forebyggelse og behandling Bogen kan læses som pdf fil: Seksuelle overgreb mod boern og unge 40 NIELS PETER RYGGÅRD Børn og unge med tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelser: En håndbog i udvikling af det daglige arbejde MIMI STRANGE.. Når børn og unge krænker / Psykolognyt nr. 21, 2008 KATHRINE ZEUTHEN. DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD. Kærlighed og overlevelse / Barneseksualitet og seksuelle traumer Overgreb mod børn. Ser du noget? Gør du noget?

41 HER FINDER DU INFORMATION PÅ INTERNETTET SOCIALSTYRELSEN SOCIALT UDVIKLINGSCENTER. VISO SISO. JANUSCENTRET. ANKESTYRELSEN DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD.. NORDDJURS KOMMUNE under borger/familie, børn og unge 41

42 KONTAKTOPLYSNINGER: INDENFOR ÅBNINGSTID: 1. HENVENDELSE TIL VAGTEN I BØRNE- OG FAMILIETEAMET / HENVENDELSE TIL DEN RÅDGIVER, DER ER TILKNYTTET SKOLE- OG DAGTILBUDDET 3. HENVENDELSE TIL AFDELINGSLEDER I BØRNE- OG FAMILIETEAMET HENVENDELSE TIL SOCIALKONSULENT I BØRNE- OG FAMILIETEAMET Se nærmere på UDENFOR ÅBNINGSTID: HENVENDELSE TIL BØRN OG UNGE VAGTEN / UNGDOMSKONSULENTEN ÅBNINGSTID: Mandag onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Den, der ser et problem, har et ansvar

BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Beredskab og handlevejledninger Myndighedsafdelingen Oktober 2014 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold

Læs mere

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud Center for Dagtilbud og Skoler Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud forår 2014 Indhold Indledning...

Læs mere

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 1 Indledning Ifølge Servicelovens 19 stk. 5, skal kommunerne udarbejde et beredskab

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Retningslinjer og vejledning for håndtering af mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge

Retningslinjer og vejledning for håndtering af mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge Retningslinjer og vejledning for håndtering af mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge Dette beredskab henvender sig til alle professionelle i Fredensborg Kommune, der i deres arbejde har kontakt

Læs mere

PROCEDURE ved OVERGREB

PROCEDURE ved OVERGREB PROCEDURE ved OVERGREB FORORD Som voksne har vi ansvar for at beskytte børn og unge, både vores egne og dem vi tager hånd om som professionelle, særligt når det handler om så alvorlige emner som vold og

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Definitioner af begreber... 4 Mulige tegn og reaktioner hos børn og unge,... 5 der er udsat

Læs mere

Beredskab og handlevejledninger

Beredskab og handlevejledninger FURESØ KOMMUNES Beredskab og handlevejledninger - ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 2 INDHOLD 1. Indledning... 5 2. Målgruppe og definitioner... 6 Målgruppe... 6 Definitioner og lovgivning...

Læs mere

Brug dem som et udgangspunkt for arbejdet med jeres egen politik. De indeholder nogle af de emner, som I kan have med i jeres overvejelser.

Brug dem som et udgangspunkt for arbejdet med jeres egen politik. De indeholder nogle af de emner, som I kan have med i jeres overvejelser. FAKTA Faktakortene giver jer et udpluk af de mest relevante lovtekster, fx underretningspligt, tavshedspligt, udveksling af oplysninger og straffelov, samt definitioner på seksualitet og overgreb. Sådan

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb

Beredskabsplan ved overgreb Beredskabsplan ved overgreb 0 Forord Dette beredskab henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud,

Læs mere

Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge.

Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Indholdsfortegnelse Part 1. Indledning... 4 Definitioner og lovgivning...5 Vold...5 Strafferetslige

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger

Læs mere

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 1 Indledning Ifølge Servicelovens 19 stk. 5, skal kommunerne udarbejde et beredskab

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb

Beredskabsplan ved overgreb Beredskabsplan ved overgreb 0 Forord Dette beredskab henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud,

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Fem grundpiller i forebyggelsesarbejdet... 4 Tegn og signaler, du skal være opmærksom på...

Læs mere

Børn og Familie HANDLEGUIDE VED MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

Børn og Familie HANDLEGUIDE VED MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Børn og Familie HANDLEGUIDE VED MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE INDHOLD FORORD 3 Kontaktoplysninger 3 MÅLGRUPPER OG DEFINITIONER 4 Vold 4 Seksuelle overgreb 4 FOREBYGGELSE HVORDAN? 5 Det organisatoriske

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet.

WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet. Formål med Løvvangskolens seksualvejledning Formålet med at have en seksualpolitik og vejledning er altså, at skabe klarhed og rimelige rammer for, hvad der er socialt acceptabelt eller direkte lovpligtigt,

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab.

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab. Kommunalt beredskab Beredskab til opsporing, forebyggelse, og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Vordingborg Kommune 1 Forord Der er igennem de sidste år kommet et større

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

BEREDSKABSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF OVERGREB MOD BØRN OG UNGE BEREDSKABSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF OVERGREB MOD BØRN OG UNGE DRAGØR KOMMUNE Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold Indledning... 2 Definition af et overgreb... 3 Forebyggelse

Læs mere

Beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Indhold Vigtige oplysninger og kontakter... 1 Indledning... 2 Målgruppe og definitioner...

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn n Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Indhold Indledning... 2 Definitioner på overgreb... 2 Tikøb Skole og Familiehus handle- og forebyggelsesplan for sager om vold

Læs mere

BEREDSKABSPLAN Ved bekymring, mistanke eller viden om fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb mod børn og unge

BEREDSKABSPLAN Ved bekymring, mistanke eller viden om fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb mod børn og unge BEREDSKABSPLAN Ved bekymring, mistanke eller viden om fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb mod børn og unge 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Målgruppe 5 Frederikshavn Kommunes Omsorgsgruppe 5

Læs mere

Handleplan ved vold og seksuelle overgreb i Hadsten By Området:

Handleplan ved vold og seksuelle overgreb i Hadsten By Området: Handleplan ved vold og seksuelle overgreb i Hadsten By Området: Opstår der mistanke om vold eller seksuelle overgreb, er det vigtigt, at vi tager mistanken alvorligt. Det er vigtigt, vi er opmærksomme

Læs mere

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge December 2014 Indhold 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 2.1. Definition af seksuelle

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

HANDLEGUIDE. Vi passer på børn og unge. Beredskab til opsporing og håndtering af vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt mod børn og unge.

HANDLEGUIDE. Vi passer på børn og unge. Beredskab til opsporing og håndtering af vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt mod børn og unge. HANDLEGUIDE Lolland Kommune - August 2015 Vi passer på børn og unge Beredskab til opsporing og håndtering af vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt mod børn og unge. Indhold Indledning... 3 1. Generel

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn Hørsholm Kommune Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn 2013 1 Indholdsfortegnelse: Indledning.............................3 Forebyggelse...........................3 Bekymring mistanke

Læs mere

Overgreb. Handleplan for Herningsholmskolen

Overgreb. Handleplan for Herningsholmskolen Overgreb Handleplan for Herningsholmskolen Center for Børn og Forebyggelse Center for Børn og Læring 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Definitioner af seksualitet, seksuelle overgreb og vold

Læs mere

Fysisk vold omfang. Program 07-02-2013

Fysisk vold omfang. Program 07-02-2013 Randers Kommune, 6. februar 2013 Merete Bonde Jørgensen, konsulent i SISO Program Tegn og signaler hos børn i en voldsramt familie Hvad gør volden ved barnet? Hvordan taler du med barnet om volden? Hvad

Læs mere

Beredskabsplan. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Beredskabsplan. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Præsentation af målgruppen for det kommunale beredskab... 4 Forebyggende indsatser på børne- skole

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Beredskabsplan overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan overgreb mod børn og unge Beredskabsplan overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 VIDEN OM VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB 4 DEFINITION AF BEGREBER 4 DET SIGER LOVEN OM VOLD 5 BØRNS OVERGREB PÅ ANDRE BØRN 6 TEGN OG

Læs mere

Beredskabsplan - overgreb mod børn og unge - til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan - overgreb mod børn og unge - til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge Beredskabsplan - overgreb mod børn og unge - til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge Familieafdelingen Side 1 af 22 Familie Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf,:

Læs mere

Mistanke om seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge under 18 år

Mistanke om seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge under 18 år Handlevejledning Mistanke om seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge under 18 år Beredskab og retningslinier for ansatte der arbejder med børn og unge i Hedensted Kommune Indhold Baggrund........................................

Læs mere

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold seksuelle overgreb mod børn og unge

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold seksuelle overgreb mod børn og unge KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med & Vold seksuelle overgreb mod børn og unge Forord Roskilde Kommunes vision er, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever, at de er en del af et fællesskab. Det betyder

Læs mere

Indhold Vejledning til beredskabet overgreb mod børn... 2 Målgruppen... 2 Definitioner og begreber i sager om vold og seksuelle overgreb...

Indhold Vejledning til beredskabet overgreb mod børn... 2 Målgruppen... 2 Definitioner og begreber i sager om vold og seksuelle overgreb... Indhold Vejledning til beredskabet overgreb mod børn... 2 Målgruppen... 2 Definitioner og begreber i sager om vold og seksuelle overgreb... 2 Hvad er vold?... 2 Hvad er et seksuelt overgreb?... 3 Tegn

Læs mere

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse Fælles Beredskab aarhus kommune Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Forord s. 3 s. 4 Indledning Definitioner på og begreber i sager

Læs mere

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning... 3 Forebyggelse... 4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Det kommunale beredskab. forebyggelse, opsporing og indsats ved mistanke eller viden om overgreb begået mod børn og unge

Det kommunale beredskab. forebyggelse, opsporing og indsats ved mistanke eller viden om overgreb begået mod børn og unge Det kommunale beredskab forebyggelse, opsporing og indsats ved mistanke eller viden om overgreb begået mod børn og unge 1. Indledning Som menneske og fagperson kan vi alle blive i tvivl, når der opstår

Læs mere

KOMMUNALT BEREDSKAB. Vejledningsmateriale til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge

KOMMUNALT BEREDSKAB. Vejledningsmateriale til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge KOMMUNALT BEREDSKAB Vejledningsmateriale til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge VIDEN og KOMPETENCER HANDLING Kolofon Titel Kommunalt beredskab Vejledningsmateriale til håndtering af sager

Læs mere

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge RAPPORT Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Hvad er seksuelle overgreb og vold?...5 Strafferetslige bestemmelser...5 Tidlig opsporing...5

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Beredskabsplan.... hvis omsorgen svigter BRØNDBY KOMMUNE

Beredskabsplan.... hvis omsorgen svigter BRØNDBY KOMMUNE Beredskabsplan... hvis omsorgen svigter BRØNDBY KOMMUNE BEREDSKABSPLAN 2 Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge Brøndby Kommunes beredskabsplan 2013 Indhold Indledning...3 Definition af

Læs mere

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Børne- Ungeforvaltningen og Beredskabsplan i sager vedrørende seksuelle overgreb Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68

Læs mere

1. oktober 2013 BEREDSKABSPLAN VEDRØRENDE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

1. oktober 2013 BEREDSKABSPLAN VEDRØRENDE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 1. oktober 2013 BEREDSKABSPLAN VEDRØRENDE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Indhold INDLEDNING... 4 Definitioner... 6 Definition af overgreb på børn og unge... 6 Definition - vold... 7 Strafferetslige bestemmelser

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE OKTOBER 2013 Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Indhold Indledning 5 Fem grundpiller i forebyggelsesarbejdet

Læs mere

FURESØ KOMMUNES Beredskab og handlevejledninger - ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

FURESØ KOMMUNES Beredskab og handlevejledninger - ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge FURESØ KOMMUNES Beredskab og handlevejledninger - ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge FURESØ KOMMUNES BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG

Læs mere

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold & seksuelle overgreb mod børn og unge

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold & seksuelle overgreb mod børn og unge KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med Vold & seksuelle overgreb mod børn og unge Forord Roskilde Kommunes vision er, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever, at de er en del af et fællesskab. Det betyder

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Beredskabsplan. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Beredskabsplan. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Præsentation af målgruppen for det kommunale beredskab... 4 Forebyggende indsatser på børne- skole

Læs mere

Beredskabsplan vedr. seksuelt misbrug/vold mod børn

Beredskabsplan vedr. seksuelt misbrug/vold mod børn Beredskabsplan vedr. seksuelt misbrug/vold mod børn Medarbejdere i skoler, dag- og døgninstitutioner samt medarbejdere i kommunens øvrige tilbud til børn og unge. Planen henvender sig til medarbejdere

Læs mere

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse

Læs mere

Sønderborg Kommune. Beredskabsplan - overgreb mod børn og unge

Sønderborg Kommune. Beredskabsplan - overgreb mod børn og unge Sønderborg Kommune Beredskabsplan - overgreb mod børn og unge 28-01-2014 Indhold Side Vejledning til beredskabet 3 Kontaktside 4 Definitioner og begreber i sager om vold og seksuelle overgreb 5 Hvad er

Læs mere

Beredskabsplan for forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge i Albertslund Kommune en handleguide til medarbejdere og ledere

Beredskabsplan for forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge i Albertslund Kommune en handleguide til medarbejdere og ledere Beredskabsplan for forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge i Albertslund Kommune en handleguide til medarbejdere og ledere 1 2 Tekstombrydning/layout Anne-Marie Andersen Det Administrative

Læs mere

Forebyggelse og håndtering. af overgreb mod børn og unge. Halsnæs Kommunes handleplan. Oktober 2013

Forebyggelse og håndtering. af overgreb mod børn og unge. Halsnæs Kommunes handleplan. Oktober 2013 Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge Halsnæs Kommunes handleplan Oktober 2013 1 2 Indledning Halsnæs Kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge 1, henvender

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker

Læs mere

Syddjurs Kommunes beredskabsplan

Syddjurs Kommunes beredskabsplan Til: Medarbejdere under FI Udvalget Syddjurs Kommunes beredskabsplan 29. november 2014 Kontaktperson: Christina Kaae Simonsen Tlf.: 8753 5056 cksi@syddjurs.dk - til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Mistanke om seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge under 18 år

Mistanke om seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge under 18 år Handlevejledning Mistanke om seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge under 18 år Beredskab og retningslinier for ansatte der arbejder med børn og unge i Hedensted Kommune Indhold Baggrund........................................

Læs mere

Seksuelle overgreb mod børn og unge Temadag, småbørnsområdet Esbjerg Kommune 30. maj 2013 Anette Hammershøi og Merete Bonde Jørgensen, konsulenter i SISO Program Præsentation Seksuelle overgreb mod børn

Læs mere

HANDLEGUIDE BEREDSKAB TIL HÅNDTERING AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB

HANDLEGUIDE BEREDSKAB TIL HÅNDTERING AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB HANDLEGUIDE BEREDSKAB TIL HÅNDTERING AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB 2 INDHOLD INDLEDNING... 4 BAGGRUND... 5 DEFINITIONER PÅ OG BEGREBER I SAGER OM VOLD, PSYKISK VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE...

Læs mere

Vejledning til beredskabet. overgreb mod børn

Vejledning til beredskabet. overgreb mod børn Vejledning til beredskabet overgreb mod børn Indhold Vejledning til beredskabet overgreb mod børn... 3 Målgruppen... 3 Definitioner og begreber i sager om vold og seksuelle overgreb... 5 Hvad er vold?...

Læs mere

Temadag Viborg kommune juni 2012 Merete Bonde Jørgensen, Konsulent i SISO Malene Lund, Konsulent i SISO Program Præsentation af SISO Definition og omfang Hvordan kan vi som fagpersoner bidrage til en tidlig

Læs mere

FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF OVERGREB MOD BØRN OG UNGE FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Vejle Kommunes handleplan Februar 2014 HANDLEPLAN overgreb mod børn og unge Indledning... 3 Definition af begreber... 4 Definition på seksuelt overgreb...

Læs mere

Handleplan Bikuben Den private selvejende daginstitution Bikuben

Handleplan Bikuben Den private selvejende daginstitution Bikuben Voldelige og seksuelle overgreb Handleplan Bikuben Den private selvejende daginstitution Bikuben Formål med politikken Politikkens overordnede formål er at sætte fokus på og skabe dialog om forebyggelse

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Handleguides til fagpersoner - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Bekymring, mistanke og viden om overgreb... 4 Gode råd til samtalen

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Bekymring om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge

Bekymring om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge gladsaxe.dk Bekymring om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge Beredskabsplan ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb af børn og unge 1 Indhold Forord... 3 Målgruppe og definitioner af vold

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Beredskabsplan og handlevejledning

Beredskabsplan og handlevejledning Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt KOLDING KOMMUNE 2014 KOV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med

Læs mere

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Norddjurs Kommune - Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Fysisk, psykisk og

Læs mere

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Norddjurs Kommune - Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Fysisk, psykisk og

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Overgreb. Handleplan for Børnehuset Molevitten

Overgreb. Handleplan for Børnehuset Molevitten Overgreb Handleplan for Børnehuset Molevitten Center for Børn og Forebyggelse Center for Børn og Læring 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definition af seksualitet, seksuelle overgreb og

Læs mere

Beredskabsplan og handlevejledning. kolding kommune

Beredskabsplan og handlevejledning. kolding kommune KOLDING KOMMUNE 2014 OV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge

Læs mere

Temadag. Karen Jørgensen, Konsulent i SISO Malene Lund, Konsulent i SISO

Temadag. Karen Jørgensen, Konsulent i SISO Malene Lund, Konsulent i SISO Temadag Kerteminde kommune maj 2012 Karen Jørgensen, Konsulent i SISO Malene Lund, Konsulent i SISO Program Præsentation af SISO Definition og omfang Hvordan kan vi som fagpersoner bidrage til en tidlig

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

Overgreb mod børn og unge HVAD OBSERVERER DU? HVAD GØR DU? EN VEJLEDNING TIL PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED BØRN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Overgreb mod børn og unge HVAD OBSERVERER DU? HVAD GØR DU? EN VEJLEDNING TIL PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED BØRN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Overgreb mod børn og unge HVAD OBSERVERER DU? HVAD GØR DU? EN VEJLEDNING TIL PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED BØRN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Hvad er et overgreb?...

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Beredskabsplan Oktober 2015

Beredskabsplan Oktober 2015 Beredskabsplan Oktober 2015 - procedure og vejledningsmateriale til forebyggelse og håndtering af sager om overgreb mod børn og unge Indledning Som voksne har vi ansvar for at beskytte børn og unge, både

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Overgreb mod børn og unge HVAD OBSERVERER DU? HVAD GØR DU? EN VEJLEDNING TIL PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED BØRN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Overgreb mod børn og unge HVAD OBSERVERER DU? HVAD GØR DU? EN VEJLEDNING TIL PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED BØRN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Overgreb mod børn og unge HVAD OBSERVERER DU? HVAD GØR DU? EN VEJLEDNING TIL PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED BØRN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Hvad er et overgreb?...

Læs mere

Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn

Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn Vejledning til beredskabet overgreb mod børn Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat i Faaborg-Midtfyn Kommune,

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Formål... 3 Hvad er overgreb?... 3 Når børn begår overgreb mod andre børn... 4 Indholdet... 4 Loven... 5 Hvordan skal jeg

Læs mere