Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Transkript

1 lagr Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret arbejdskraft på store velfærdsområder i den offentlige sektor. Hertil kommer, at staten hvert år bruger knap 600 mio. kr. på afbrudte uddannelser på området. En styrket indsats for at reducere frafaldet vil kunne bidrage med et ekstra udbud på personer med professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelse i 2015, heraf personer på mangelområder som sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver. _ Der er - uanset økonomisk krise - mangel på arbejdskraft på de offentlige velfærdsområder. Der mangler fx omkring sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere. En FTFfremskrivning viser, at manglen på disse grupper i 2015 vil være omkring personer. De seneste års udvikling i tilgangen til uddannelserne løser ikke problemet. Der har over en længere periode været et klart fald i tilgangen til lærer- og pædagoguddannelsen, og stigningen i optaget fra 2008 til 2009 bringer, for de fleste af uddannelsernes vedkommende, blot tilgangen tilbage på 2007-niveau. Frafaldet er en af de væsentlige barrierer for at flere får en uddannelse. Omkring tre ud af 10 falder fra professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Og frafaldet er stigende. I løbet af de seneste ti år er andelen, der afbryder professionsbacheloruddannelserne steget fra 20 pct. til 28 pct. På erhvervsakademiuddannelserne er andelsen steget fra 25 pct. til 28 pct. En styrket indsats for at nedbringe frafaldet på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne er én af de ting, der kan medvirke til, at flere får en uddannelse på disse områder. Det kan øge arbejdsudbudet på mangelområder og giver samtidig et generelt bidrag til samfundsøkonomien, bl.a. fordi personer med mere uddannelse i gennemsnit har en højere beskæftigelsesgrad og indkomst. Samtidig bruges der i dag store summer på at finansiere uddannelse, som de studerende ender med at afbryde. Notat Side 1

2 Frafald på professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelserne Knap unge afbryder hvert år en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. 1 Omkring halvdelen af dem kommer senere i gang med en anden erhvervskompetencegivende uddannelse. Den anden halvdel får aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabel 1: Frafald på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne Antal frafaldne årligt personer Andel, der ikke kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse Andel, der senere kommer i gang med anden erhvervskompetencegivende uddannelse 47 pct. 53 pct. - kommer i gang med EUD 20 pct. - Kommer i gang med EA/PB 20 pct. - Kommer i gang med Universitetsudd. 13 pct. Kilde:UNI-C statistik og Analyse og egne beregninger. Antal frafaldne årligt er gennemsnit for årene Andelen, der kommer i gang med anden uddannelse er vurderet på baggrund af en forlængelse af den faktiske udvikling i overgang til uddannelse op til 27 mdr. efter afbrudt uddannelse. I dette notat analyseres konsekvenserne af en målrettet indsats mod frafald, der reducerer det årlige frafald med 25 pct., og en styrket vejledning i forbindelse med afbrud, der reducerer den gennemsnitlige tid før ny studiestart med 4 mdr. På professionsbacheloruddannelserne svarer det cirka til en genopretning af fuldførelsesprocenten fra de aktuelle 73 pct. i 2008 til omkring 80 pct., der var værdien i Det antages, at indsatsen i gennemsnit har den samme effekt på personer, der i dag falder fra, uanset om de kommer i gang med en anden erhvervskompetencegivende uddannelse eller ikke. Metoden er uddybende beskrevet i bilag 1. På baggrund heraf kan bidraget til udbudet af kvalificeret arbejdskraft med en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse beregnes. Ser man nærmere på de 7.700, der falder fra årligt, vil cirka personer ikke gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det drejer sig dels om personer, der ikke påbegynder en ny erhvervskompetencegivende uddannelse og dels om personer, der påbegynder en ny uddannelse, men ikke gennemfører den. Hvis en fjerdedel af disse personer i stedet fuldfører den uddannelse de oprindeligt er i gang med, vil det resultere i et ekstra bidrag til udbudet af uddannet arbejdskraft med professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse på personer årligt efter en indfasningsperiode. Frem til 2015 vil det give et samlet bidrag på cirka personer. 2 1 Professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelser er opgjort som KVU, Professionsbachelor og øvrig MVU i Undervisningsministeriets databank på 2 Effekten indfases gradvist efterhånden som de studerende fuldfører uddannelserne, jf. bilag 1. Notat Side 2

3 Omkring personer vil efter det nuværende afbrud senere fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. De vil i gennemsnit bruge cirka 3 år på den afbrudte uddannelse samt uddannelsespausen før de påbegynder en ny uddannelse. Hvis en fjerdedel af disse personer i stedet fuldfører deres oprindelige professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse, vil det give et varigt bidrag til udbudet af uddannet arbejdskraft på cirka personer. Af de personer, der senere vil påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil cirka personer stadig falde fra efter at en styrket indsats mod frafald er gennemført. Disse personer vil som følge af indsatsen i gennemsnit komme 4 mdr. hurtigere i gang med deres nye erhvervskompetencegivende uddannelse. Det giver et samlet bidrag til udbudet af kvalificeret arbejdskraft på cirka 300 personer med en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. Hertil kommer et øget udbud af cirka 200 personer med erhvervsuddannelse og cirka 200 personer med universitetsuddannelser. Tabel 2. Bidrag til udbud af arbejdskraft med professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser frem til 2015 Flere fuldførte på PB/EA uddannelserne (personer der i dag ikke ville gennemføre en EKG efter afbrud) Flere fuldførte på PB/EA uddannelserne (personer der i dag ville gennemføre en EKG efter afbrud) Personer der stadig afbryder kommer hurtigere i gang med ny PB/EA-uddannelse I alt større arbejdsudbud af personer med PB og EA uddannelser Kilde:UNI-C Statistik og Analyse og egne beregninger personer personer 300 personer personer En tilsvarende beregning for personer, der afbryder en uddannelse til sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver viser, at en styrket indsats for at reducere frafaldet som beskrevet ovenfor vil give et ekstra udbud af arbejdskraft på de fire mangelområder på i alt personer i Udgifter til frafald Til illustration af hvad frafaldet på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne koster er nedenfor beregnet de årlige udgifter til studerende, der falder fra uddannelserne. De samlede årlige udgifter til uddannelser, der afbrydes, er næsten 600 mio. kr. Notat Side 3

4 Tabel 3. Årlige udgifter til afbrudte professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser Årligt frafald Årligt frafald gnsn. studietid før afbrud Enhedsomkostninger (kr.) Årlige udgifter (mio.kr) 1 Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser I alt I beregningen af de årlige udgifter er der fratrukket et halvt semester (3 mdr.) fra den gennemsnitlige studietid før afbrud, fordi uddannelsestaxametre udbetales pr. gennemført semester. Desuden er fratrukket 5 pct. fra enhedsomkostninger til professionsbacheloruddannelser og 8 pct. fra enhedsomkostninger til erhvervsakademiuddannelser fordi personer, der falder fra, ikke udløser færdiggørelsestaxameter. Kilde:UNI-C Statistik og analyse, Forslag til finanslov for 2010 og egne beregninger. Notat Side 4

5 Bilag 1 Metodebeskrivelse Der er beregnet tre bidrag til udbudet af arbejdskraft med professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. I dette notat analyseres konsekvenserne af en målrettet indsats mod frafald, der reducerer det årlige frafald med 25 pct., og en styrket vejledning i forbindelse med afbrud, der reducerer den gennemsnitlige tid før ny studiestart med 4 mdr. Frafaldsreduktionsmålsætningen svarer nogenlunde til at frafaldet på professionsbacheloruddannelserne skal genoprettes til 1999-niveau. Det antages, at indsatsen i gennemsnit har den samme effekt på personer, der i dag falder fra, uanset om de kommer i gang med en anden erhvervskompetencegivende uddannelse eller ikke. Metoden er uddybende beskrevet i bilag 1. Det beregnede arbejdsudbudsbidrag stammer fra, at personer, der i dag falder fra en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse, i fremtiden vil ændre studieadfærd som følge af indsatsen og dermed enten ikke falder fra eller kommer hurtigere i gang med en ny erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilgangen til uddannelserne antages uændret, ligesom fuldførelsesprocenten antages kun at ændre sig over tid som følge af den nye indsats. 3 A. Personer der i dag falder fra og ikke efterfølgende gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse Der er dels tale om personer, der ikke påbegynder en ny erhvervskompetencegivende uddannelse, og dels om personer, der påbegynder en ny uddannelse, men ikke gennemfører den. I alt er der tale om cirka personer. Hvis en fjerdedel af disse personer i stedet fuldfører den uddannelse de oprindeligt er i gang med, vil det resultere i et ekstra bidrag til udbudet af uddannet arbejdskraft med professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse på personer årligt efter en indfasningsperiode. Frem til 2015 vil det give et samlet bidrag på cirka personer. Det forudsættes at frafaldet og ventetid før start på ny uddannelse reduceres fra Det antages desuden en indfasning af det årlige bidrag til arbejdsudbudet, da en del af de perso- 3 Generelt antages en steady state ligevægt både før og efter indførelse af den nye indsats, hvor tilgang, frafald og fuldførsel er i ligevægt og ikke ændrer sig over tid. Størrelsen af ungdomsårgangene antages desuden at være konstante på det nuværende niveau. Notat Side 5

6 ner, der som følge af indsatsen ikke falder fra i 2010, befinder sig på første år af studiet og derfor først omkring 2012 fuldfører uddannelsen. 4 B. Personer, der i dag falder fra og efterfølgende gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse B1 Flere fuldfører oprindelig uddannelse Cirka personer af de, der i dag afbryder uddannelserne, vil senere gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. En fjerdedel af disse personer vil som følge af indsatsen fremover ikke falde fra, men i stedet gennemføre den professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse de er i gang med. Det drejer sig om cirka 670 personer. Disse personer kommer i gennemsnit 3 år tidligere ind på arbejdsmarkedet med en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. nedenfor. 5 Bidraget til udbudet af kvalificeret arbejdskraft er derfor personer med en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse. Dette er det varige bidrag, der er fuldt indfaset i Tabel 4 frafald på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne Antal frafaldne årligt Gennemsnitlig studietid før afbrud personer 18 måneder Andel, der ikke kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse 47 pct. Gnsn. tid Andel før start på ny uddannelse Andel, der senere kommer i gang med anden erhvervskompetencegivende 53 uddannelse pct. 18 mdr. - kommer i gang med EUD 20 pct. 14 mdr - Kommer i gang med EA/PB 20 pct. 25 mdr - Kommer i gang med Universitetsudd. 13 pct. 12 mdr. Kilde:UNI-C statistik og Analyse og egne beregninger. Antal frafaldne årligt og gennemsnitlig studietid før afbrud er gen-nemsnit for årene Andelen, der kommer i gang med anden uddannelse er B2 Personer der falder fra kommer hurtigere i gang med ny uddannelse Tre fjerdedele af de cirka personer, der i dag falder fra og senere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil også fremover med den nye indsats falde fra. Disse personer vil i gennemsnit vente 4 måneder mindre, før de påbegynder en ny uddannelse. Dette vil analogt med situationen ovenfor under B1 give anledning til et varigt ekstra ud- 4 Der antages en generel indfasning for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser under et. Her antages, at uddannelserne i gennemsnit varer 3 år og at reduktionen i frafald fordeles med 50% på studiets første år og 25% på de to efterfølgende år. Bidraget i 2011 vil derfor være 25% af det fulde årlige bidrag, bilaget i 2012 vil være 50% af det fulde årlige bidrag, mens bidraget fra 2013 vil være det fulde årlige bidrag. 5 Det antages at personer i gennemsnit starter på en ny uddannelse af samme længde som den, de har afbrudt Notat Side 6

7 bud af kvalificeret arbejdskraft, heraf en del med en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse. Notat Side 7