Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere"

Transkript

1 lagr Kontakt: Lars Granhøj - - Tlf: Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret arbejdskraft på store velfærdsområder i den offentlige sektor. Hertil kommer, at staten hvert år bruger knap 600 mio. kr. på afbrudte uddannelser på området. En styrket indsats for at reducere frafaldet vil kunne bidrage med et ekstra udbud på personer med professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelse i 2015, heraf personer på mangelområder som sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver. _ Der er - uanset økonomisk krise - mangel på arbejdskraft på de offentlige velfærdsområder. Der mangler fx omkring sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere. En FTFfremskrivning viser, at manglen på disse grupper i 2015 vil være omkring personer. De seneste års udvikling i tilgangen til uddannelserne løser ikke problemet. Der har over en længere periode været et klart fald i tilgangen til lærer- og pædagoguddannelsen, og stigningen i optaget fra 2008 til 2009 bringer, for de fleste af uddannelsernes vedkommende, blot tilgangen tilbage på 2007-niveau. Frafaldet er en af de væsentlige barrierer for at flere får en uddannelse. Omkring tre ud af 10 falder fra professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Og frafaldet er stigende. I løbet af de seneste ti år er andelen, der afbryder professionsbacheloruddannelserne steget fra 20 pct. til 28 pct. På erhvervsakademiuddannelserne er andelsen steget fra 25 pct. til 28 pct. En styrket indsats for at nedbringe frafaldet på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne er én af de ting, der kan medvirke til, at flere får en uddannelse på disse områder. Det kan øge arbejdsudbudet på mangelområder og giver samtidig et generelt bidrag til samfundsøkonomien, bl.a. fordi personer med mere uddannelse i gennemsnit har en højere beskæftigelsesgrad og indkomst. Samtidig bruges der i dag store summer på at finansiere uddannelse, som de studerende ender med at afbryde. Notat Side 1

2 Frafald på professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelserne Knap unge afbryder hvert år en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. 1 Omkring halvdelen af dem kommer senere i gang med en anden erhvervskompetencegivende uddannelse. Den anden halvdel får aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabel 1: Frafald på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne Antal frafaldne årligt personer Andel, der ikke kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse Andel, der senere kommer i gang med anden erhvervskompetencegivende uddannelse 47 pct. 53 pct. - kommer i gang med EUD 20 pct. - Kommer i gang med EA/PB 20 pct. - Kommer i gang med Universitetsudd. 13 pct. Kilde:UNI-C statistik og Analyse og egne beregninger. Antal frafaldne årligt er gennemsnit for årene Andelen, der kommer i gang med anden uddannelse er vurderet på baggrund af en forlængelse af den faktiske udvikling i overgang til uddannelse op til 27 mdr. efter afbrudt uddannelse. I dette notat analyseres konsekvenserne af en målrettet indsats mod frafald, der reducerer det årlige frafald med 25 pct., og en styrket vejledning i forbindelse med afbrud, der reducerer den gennemsnitlige tid før ny studiestart med 4 mdr. På professionsbacheloruddannelserne svarer det cirka til en genopretning af fuldførelsesprocenten fra de aktuelle 73 pct. i 2008 til omkring 80 pct., der var værdien i Det antages, at indsatsen i gennemsnit har den samme effekt på personer, der i dag falder fra, uanset om de kommer i gang med en anden erhvervskompetencegivende uddannelse eller ikke. Metoden er uddybende beskrevet i bilag 1. På baggrund heraf kan bidraget til udbudet af kvalificeret arbejdskraft med en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse beregnes. Ser man nærmere på de 7.700, der falder fra årligt, vil cirka personer ikke gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det drejer sig dels om personer, der ikke påbegynder en ny erhvervskompetencegivende uddannelse og dels om personer, der påbegynder en ny uddannelse, men ikke gennemfører den. Hvis en fjerdedel af disse personer i stedet fuldfører den uddannelse de oprindeligt er i gang med, vil det resultere i et ekstra bidrag til udbudet af uddannet arbejdskraft med professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse på personer årligt efter en indfasningsperiode. Frem til 2015 vil det give et samlet bidrag på cirka personer. 2 1 Professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelser er opgjort som KVU, Professionsbachelor og øvrig MVU i Undervisningsministeriets databank på 2 Effekten indfases gradvist efterhånden som de studerende fuldfører uddannelserne, jf. bilag 1. Notat Side 2

3 Omkring personer vil efter det nuværende afbrud senere fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. De vil i gennemsnit bruge cirka 3 år på den afbrudte uddannelse samt uddannelsespausen før de påbegynder en ny uddannelse. Hvis en fjerdedel af disse personer i stedet fuldfører deres oprindelige professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse, vil det give et varigt bidrag til udbudet af uddannet arbejdskraft på cirka personer. Af de personer, der senere vil påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil cirka personer stadig falde fra efter at en styrket indsats mod frafald er gennemført. Disse personer vil som følge af indsatsen i gennemsnit komme 4 mdr. hurtigere i gang med deres nye erhvervskompetencegivende uddannelse. Det giver et samlet bidrag til udbudet af kvalificeret arbejdskraft på cirka 300 personer med en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. Hertil kommer et øget udbud af cirka 200 personer med erhvervsuddannelse og cirka 200 personer med universitetsuddannelser. Tabel 2. Bidrag til udbud af arbejdskraft med professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser frem til 2015 Flere fuldførte på PB/EA uddannelserne (personer der i dag ikke ville gennemføre en EKG efter afbrud) Flere fuldførte på PB/EA uddannelserne (personer der i dag ville gennemføre en EKG efter afbrud) Personer der stadig afbryder kommer hurtigere i gang med ny PB/EA-uddannelse I alt større arbejdsudbud af personer med PB og EA uddannelser Kilde:UNI-C Statistik og Analyse og egne beregninger personer personer 300 personer personer En tilsvarende beregning for personer, der afbryder en uddannelse til sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver viser, at en styrket indsats for at reducere frafaldet som beskrevet ovenfor vil give et ekstra udbud af arbejdskraft på de fire mangelområder på i alt personer i Udgifter til frafald Til illustration af hvad frafaldet på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne koster er nedenfor beregnet de årlige udgifter til studerende, der falder fra uddannelserne. De samlede årlige udgifter til uddannelser, der afbrydes, er næsten 600 mio. kr. Notat Side 3

4 Tabel 3. Årlige udgifter til afbrudte professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser Årligt frafald Årligt frafald gnsn. studietid før afbrud Enhedsomkostninger (kr.) Årlige udgifter (mio.kr) 1 Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser I alt I beregningen af de årlige udgifter er der fratrukket et halvt semester (3 mdr.) fra den gennemsnitlige studietid før afbrud, fordi uddannelsestaxametre udbetales pr. gennemført semester. Desuden er fratrukket 5 pct. fra enhedsomkostninger til professionsbacheloruddannelser og 8 pct. fra enhedsomkostninger til erhvervsakademiuddannelser fordi personer, der falder fra, ikke udløser færdiggørelsestaxameter. Kilde:UNI-C Statistik og analyse, Forslag til finanslov for 2010 og egne beregninger. Notat Side 4

5 Bilag 1 Metodebeskrivelse Der er beregnet tre bidrag til udbudet af arbejdskraft med professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. I dette notat analyseres konsekvenserne af en målrettet indsats mod frafald, der reducerer det årlige frafald med 25 pct., og en styrket vejledning i forbindelse med afbrud, der reducerer den gennemsnitlige tid før ny studiestart med 4 mdr. Frafaldsreduktionsmålsætningen svarer nogenlunde til at frafaldet på professionsbacheloruddannelserne skal genoprettes til 1999-niveau. Det antages, at indsatsen i gennemsnit har den samme effekt på personer, der i dag falder fra, uanset om de kommer i gang med en anden erhvervskompetencegivende uddannelse eller ikke. Metoden er uddybende beskrevet i bilag 1. Det beregnede arbejdsudbudsbidrag stammer fra, at personer, der i dag falder fra en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse, i fremtiden vil ændre studieadfærd som følge af indsatsen og dermed enten ikke falder fra eller kommer hurtigere i gang med en ny erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilgangen til uddannelserne antages uændret, ligesom fuldførelsesprocenten antages kun at ændre sig over tid som følge af den nye indsats. 3 A. Personer der i dag falder fra og ikke efterfølgende gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse Der er dels tale om personer, der ikke påbegynder en ny erhvervskompetencegivende uddannelse, og dels om personer, der påbegynder en ny uddannelse, men ikke gennemfører den. I alt er der tale om cirka personer. Hvis en fjerdedel af disse personer i stedet fuldfører den uddannelse de oprindeligt er i gang med, vil det resultere i et ekstra bidrag til udbudet af uddannet arbejdskraft med professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse på personer årligt efter en indfasningsperiode. Frem til 2015 vil det give et samlet bidrag på cirka personer. Det forudsættes at frafaldet og ventetid før start på ny uddannelse reduceres fra Det antages desuden en indfasning af det årlige bidrag til arbejdsudbudet, da en del af de perso- 3 Generelt antages en steady state ligevægt både før og efter indførelse af den nye indsats, hvor tilgang, frafald og fuldførsel er i ligevægt og ikke ændrer sig over tid. Størrelsen af ungdomsårgangene antages desuden at være konstante på det nuværende niveau. Notat Side 5

6 ner, der som følge af indsatsen ikke falder fra i 2010, befinder sig på første år af studiet og derfor først omkring 2012 fuldfører uddannelsen. 4 B. Personer, der i dag falder fra og efterfølgende gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse B1 Flere fuldfører oprindelig uddannelse Cirka personer af de, der i dag afbryder uddannelserne, vil senere gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. En fjerdedel af disse personer vil som følge af indsatsen fremover ikke falde fra, men i stedet gennemføre den professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse de er i gang med. Det drejer sig om cirka 670 personer. Disse personer kommer i gennemsnit 3 år tidligere ind på arbejdsmarkedet med en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. nedenfor. 5 Bidraget til udbudet af kvalificeret arbejdskraft er derfor personer med en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse. Dette er det varige bidrag, der er fuldt indfaset i Tabel 4 frafald på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne Antal frafaldne årligt Gennemsnitlig studietid før afbrud personer 18 måneder Andel, der ikke kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse 47 pct. Gnsn. tid Andel før start på ny uddannelse Andel, der senere kommer i gang med anden erhvervskompetencegivende 53 uddannelse pct. 18 mdr. - kommer i gang med EUD 20 pct. 14 mdr - Kommer i gang med EA/PB 20 pct. 25 mdr - Kommer i gang med Universitetsudd. 13 pct. 12 mdr. Kilde:UNI-C statistik og Analyse og egne beregninger. Antal frafaldne årligt og gennemsnitlig studietid før afbrud er gen-nemsnit for årene Andelen, der kommer i gang med anden uddannelse er B2 Personer der falder fra kommer hurtigere i gang med ny uddannelse Tre fjerdedele af de cirka personer, der i dag falder fra og senere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil også fremover med den nye indsats falde fra. Disse personer vil i gennemsnit vente 4 måneder mindre, før de påbegynder en ny uddannelse. Dette vil analogt med situationen ovenfor under B1 give anledning til et varigt ekstra ud- 4 Der antages en generel indfasning for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser under et. Her antages, at uddannelserne i gennemsnit varer 3 år og at reduktionen i frafald fordeles med 50% på studiets første år og 25% på de to efterfølgende år. Bidraget i 2011 vil derfor være 25% af det fulde årlige bidrag, bilaget i 2012 vil være 50% af det fulde årlige bidrag, mens bidraget fra 2013 vil være det fulde årlige bidrag. 5 Det antages at personer i gennemsnit starter på en ny uddannelse af samme længde som den, de har afbrudt Notat Side 6

7 bud af kvalificeret arbejdskraft, heraf en del med en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse. Notat Side 7

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående Notat Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser Initiativet om øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser indgik i regeringens vækstudspil Danmark

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer

Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer NOTAT 16-0192 - MELA 12.08.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer De seneste skattereformer fra 2010 og 2012 har reduceret

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Notat Modtager(e): Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Videnskabsudvalg Studiesociala Komittén Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Politiske målsætninger og initiativer I forhold

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides: Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere