KVALITETSRAPPORT 2008/09. Hældagerskolen

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2008/09 Hældagerskolen

2 Indhold 1. Indledning Kapitel Baggrund og formål Kapitel Fremgangsmåde Kapitel Rapportens opbygning Kapitel Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater og faglighed Kapitel 3 4. Evaluering og elevplaner Kapitel 4 5. Ledelse og samarbejde Kapitel 5 6. Processer og ressourcer Kapitel 6 Bilag Dataoversigt Kapitel 7 2

3 1. Indledning I henhold til Folkeskoleloven og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Der udarbejdes dels en kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for kommunens samlede skolevæsen. Denne rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 for Hældagerskolen. Skoleåret 2008/2009 er det fjerde år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter i Vejle Kommune. Dette års kvalitetsrapport bygger på en fortsat videreudvikling af konceptet. Det betyder blandt andet, at dette års rapport er opbygget således, at der er sat særlig fokus på en række udvalgte parametre. Dette sikrer en endnu mere brugbar og overskuelig kvalitetsrapport for alle involverede parter. 1.1 Baggrund og formål Arbejdet med kvalitetsrapporter udspringer af et krav i Folkeskolelovens 40a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse opstiller følgende formål med arbejdet med kvalitetsrapporter: At dokumentere udviklingen i kommunens skolevæsen og dermed skabe det nødvendige videngrundlag for kommunalbestyrelsen. At understøtte dialogen omkring kvalitetsudvikling og forbedringspotentialer mellem de involverede aktører. At sætte en effektiv ramme for det kommunale tilsyn med udviklingen i kommunens skolevæsen. At skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne skal således give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, samt give borgerne - herunder ikke mindst forældrene - bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler. Endelig skal den være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 1.2 Fremgangsmåde Skolerne i Vejle Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ovennævnte bekendtgørelse skal fremgå af kvalitetsrapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Vejle Kommune. Udover en række faktuelle oplysninger om skolen, indeholder skolerapporten også skoleledelsens analyser og konklusioner vedrørende de enkelte temaer samt skolebestyrelsens kommentarer til rapporten. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet på landsplan og på kommunalt niveau. Skolernes har afsluttet deres besvarelse senest den 9. september Eventuelle ændringer eller opdateringer efter denne dato fremgår derfor ikke af rapporten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten indledes med afsnittet Overordnede rammer, der redegør for udvalgte rammebetingelser for skolen. Desuden indeholder afsnittet uddybende kommentarer fra skolen på temaerne undervisning samt arbejdsvilkår for elever og lærere. Herefter følger et afsnit omkring Resultater og faglighed, der bl.a. fokuserer på lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Afsnittet indeholder desuden en række uddybende kommentarer fra skolen på temaerne. Rapportens afsnit 4 behandler emnet Evaluering og elevplaner. Det gælder primært spørgsmålet om, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering, hvordan elevplanerne inddrages samt skolens uddybende kommentarer til dette. Afsnit 5 redegør for nogle få udvalgte parametre under temaet Ledelse og samarbejde, primært i forhold til forældresamarbejdet. Afsnit 6 behandler emnet Processer og ressourcer og indeholder skolens uddybende kommentarer til en ressourceanvendelse på udvalgte områder samt samarbejdet i heldagsskolen. Slutteligt præsenteres i bilag en egentlig dataoversigt, hvor samtlige elementer, som skolen har indberettet i forbindelse med kvalitetsrapporten, er afrapporteret. I de tilfælde, hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag for skoleåret 2007/2008, er dette medtaget i figurerne og tabellerne. Det kommunale gennemsnit er desuden medtaget til sammenligning, hvor dette er meningsfyldt. I den forbindelse bør det nævnes, at kommunens skoler har forskellige forudsætninger fx forskellig elevsammensætning hvorfor man ikke ukritisk bør anvende kommunens gennemsnit som sammenligningsgrundlag. På visse skoler vil et resultat under kommunegennemsnittet være tilfredsstillende, mens man på andre skoler kan forvente et resultat over gennemsnittet. 3

4 2. Overordnede rammer Dette hovedafsnit redegør for skolens overordnede rammebetingelser på en række udvalgte parametre. Det gælder primært en række nøgletal på normalundervisningsområdet. Desuden sættes fokus på investeringen i IT belyst ved antallet af nyere computere på skolen. Antal elever i normalundervisningen Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklasse-kvotienten)? 4

5 Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i gennemsnit pr. elev? (Undervisningsmidler defineres således: Taskebøger, engangsmateriale, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copy-dan afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik / kemi, natur / teknik, idræts materialer, musikinstrumenter, indkøb af PC er (skolens udgift), AV-udstyr, biblioteksbøger samt andre midler relateret til aktiviteter under det brede undervisningsbegreb). Hvor stor en andel af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? (Det udvidede undervisningsbegreb defineres således: Klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskoler / ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven / eleverne. (Antallet af undervisningstimer x antal fuldtidsstillinger x 100 divideret med 1677 timer)) 5

6 Antal nyere pc er med internetadgang pr. elev? (Nyere PC er = 5 år gamle eller derunder) Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning Vi har anvendt flere ressourcer til dansk som andetsprog end året før. Dette hænger sammen med ansættelse af lærer med store erfaringer på området - disse erfaringer ville vi benytte os maximalt af. Vedrørende spm. 4: Ved planlagt fravær omfordeler teamet selv - derfor får eleverne ofte en lærer, de har i forevejen til et andet fag. Kun ved sygdom samt eksempelvis store kurser sørger administrationen for vikardækning. 2 teams dækker selv de 3 første sygedage, omsorgsdage mm. Korrektion: spm. 15: skabelonen regner lærerstillinger i specialklasser set i relation til elevtal i normalundervisningen. skal der svares på det, der bliver spurgt om er tallet Vi er godt med hvad angår it på skolen - meget fleksibel ordning med mange bærbare pc'ere og trådløs opkobling på hele skolen. Vores gennemsnitlige klassekvotient er stigende i forhold til året før. Uddybende kommentarer fra skole på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Der er mange til- og fraflyttere - det frie skolevalg betyder hurtigere skift samtidig med, at forældre flytter oftere efter nye jobs mv. Antal elever pr lærer for normalundervisningen er ligeledes stigende. spm 16: Skolens udgifter pr elev er faldet fra 2007/08 til 2008/09. Det hænger sammen med den stigende klassekvotient samt de besparelser, vi blev pålagt. 6

7 3. Resultater og faglighed Dette hovedafsnit redegør for udvalgte forhold, der knytter sig til skolens resultater og faglighed. Det gælder bl.a. lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Desuden præsenteres udvalgte nøgletal, der belyser arbejdet med kompetenceudvikling og undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig behandler afsnittet spørgsmålet om elevfravær. Andel af den planlagte undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer (Med kompetencer svarende til linjefag menes: Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse generelt = a) min 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse på minimum 15 ECTS point, hvilket svarer til ca. 420 timer, b) min. 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, c) bachelorniveau på en relevant videregående uddannelse kombineret med min. 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, d) min. halvt færdig med linjefagsuddannelse, e) min. halvt færdig med meritlæreruddannelse) 7

8 Midler anvendt til kompetenceudvikling af lærere (i kr.)! (Med udgifter til kompetenceudvikling menes udgifter der dækker: Oplæg og / eller forløb, skolen køber af diverse udbydere og som tilpasses den enkelte skole. Det kan være studiekredse med eller uden ekstern instruktør / underviser, som omfatter alle lærere eller en gruppe af lærere, pædagogiske dage, temadage, inspirationsoplæg, kurser, honorarer til instruktør / undervisere, kursusafgift, undervisningsmaterialer, transport- og opholdsudgifter, anvendt timeforbrug omregnet til lønkroner). Andel af elever på skolen med andet modersmål end dansk 8

9 Ressourcer anvendt til undervisning i Dansk som andetsprog Elevfravær (Fraværstyperne er defineret således: "Sygdom": Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende (hvor forældrene har meddelt, at eleven var syg eller til lægeundersøgelse). "Andet lovligt fravær": Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). "Ulovligt fravær": Fravær der ikke falder ind under de to øvrige kategorier). 9

10 Udskrivning af elever til ungdomsuddannelser (og 10. kl.). 10

11 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (udvalgte fag) 11

12 Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan? Uddybende kommentarer til det faglige niveau Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Hældagerskolens læseresultat ved brug af OS120 på 2. årgang er bestemt tilfredsstillende. Hvordan det ser ud i relation til gennemsnittet i Vejle kommune, ved jeg ikke. Klasselæsekonferencer hvor testresultaterne gennemgås med dansklærerne er bestemt udbytterigt for planlægning af læsestrategier for de enkelte elever. Karaktererne i skriftlig matematik er vi meget tilfredse med. Vedrørende Dansk - skriftlig fremstilling og læsning: Der var stor undren over karaktererne. Eleverne har forberedt sig gennem blandt andet undervisningsministeriets egne prøver - og niveauet har altid ligget ca. 2 karakterer højere. I indeværende år så lærerne jo ikke de danske stile - derfor er det vanskeligt at være helt konkret i vurderingen. Det ændrer sig heldigvis fra næste år., mens ordenskaraktererne i dansk ikke er acceptable. På trods af tydelig rettevejledning til givning af ordenskarakterer for skriftlig fremstilling på pc'er, er ordenskaraktererne langt fra de standpunktskarakterer, eleverne plejer at opnå. Karaktererne i fysik/kemi skal forbedres - Det drejer sig både om lærerkompetencer og -lærerudskiftninger på faget. Det er vanskeligt at finde velkvalificerede fysiklærere i ansøgerfeltet, og derfor har vi nu selv bekostet videreuddannelse på én af vores egne lærere i faget. Det giver ingen mening at tale om demografiske forhold hos os, da som tidlgere nævnt 33% af vores elever bor i andre distrikter - herunder bor 14 % af vores elever i Nørremarksskolens distrikt. Vedrørende liniefag/kompetencer svarende til liniefag er tallene igen forbedret - set i relation til teoretisk opnået viden i faget. Tallene svinger dog i nogen fag, da lærere rejser og nye kommer til. Natur/teknik, biologi, fysik/kemi samt geografi er områder, hvor vi er sårbare. Ansøgerfeltet ved stillingsbesættelser har desværre endnu ikke bedret denne situation. Som nævnt i tidligere rapporter har vi fortsat en afvejning af hvorvidt de faglige kompetencer er alt afgørende - og så er teamtænkningen vel død - eller hvorvidt der i nogle sammenhænge kan profiteres af få lærere på en klasse. Der er ikke noget endegyldigt svar på denne afvejning. Et aspekt, der ikke tages med, er hvorvidt en liniefagsuddannelse er opdateret ved undervisning i faget, ved at følge med i fagpædagogikken, kurser osv.en 25 år gammel liniefagsuddannelse i et fag, der ikke er undervist meget i, er i min optik mindre værd en et årelangt gedigent undervisningsarbejde i faget, hvor medarbejderen har sørget for at være ajour med fagets udvikling. Individuel kompetenceudvikling: Vi er ved at uddanne lærere med liniefag i natur/teknik og i engelsk. Lærere i centerafdelingen har været på specialpædagogisk grundkursus og diplomuddannelse i specialpædagogik. En årgang har været på ICDP - en anden på cooperative learning. Fælles opkvalificering: Historie som indsatsfag samt adskillige pæd. arr. 33% af skolens elever bor ikke i distriktet. Hvis vi fratrækker centerbørn fra andre kommuner er det 29%. Som skrevet sidste år, er der stor udskiftning. Dels i relation til forældres jobskifte og dels i relation til det frie skolevalg. Det ulovlige fravær ligger på meget få elever, hvor der selvfølgelig har været tæt samarbejde om det massive fravær. Ofte uden stor succes.at mange elever ikke bor i distriktet falder også sammen med, at en del elever ikke benytter eftermiddagens klubtilbud. Vedrørende spm. 19: det er 14% og ikke Vedrørende antallet af elever, der har modtaget specialundervisning er tallet steget fra 38 i 2007/08 til 62 i 2008/09. Det er især den faglige specialundervisning, der er kommet et øget behov for - utvivlsomt afledet af vores øgede brug af standardiserede tests. Dette at det står sort på hvidt, at en elev er vurderet til et bestemt niveau, giver straks overvejelser om særlig tilrettelagt undervisning, hvis niveauet er for lavt. Dette har givet anledning til øget fokus i 2009/10 på kollegial vejledning i henhold Uddybende kommentarer fra skolen på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere til undervisningen generelt, samt specifikt i forhold til testresultaterne. Vi har totalt set valgt at anvende flere URS-midler i 2008/09 end vi har fået tildelt. Vi anvender betydeligt flere timer til dansk som andetsprog, end vi har gjort tidligere. Vi valgte at få forældretilladelse for hele året til at give relevante tosprogede elever undervisning uden for deres skema, deltagelse i holddannelse, lektiecafé mv. Denne ordning har gjort, at det er meget nemmere at sætte et forløb i værk. 12

13 4. Evaluering og elevplaner I dette hovedafsnit behandles spørgsmålet om skolens arbejde med evaluering samt elevplaner. Det gælder primært, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering samt hvordan elevplanerne inddrages i arbejdet. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? 2007/08 I høj grad 2008/09 I høj grad I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? 2007/08 I mindre grad 2008/09 I nogen grad Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Indskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Mellemtrin 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Udskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Der arbejdes med valgfrie udviklings- og evalueringsmodeller til den rent faglige undervisning. Der arbejdes med SMTTE / PLEXUS modellen ved evaluering i forbindelse med tværfaglige forløb. Der dokumenteres i klasselog. Der er udarbejdet en evalueringsplan for skolen - brugen drøftes og afklares ved teamsamtaler. Hvordan sikres det, at der arbejdes med skolens evalueringsplan i oversigstsform - se: den løbende evaluering? 20evalueringsplan%20-%20indhold.doc 13

14 5. Ledelse og samarbejde I dette hovedafsnit præsenteres enkelte elementer, der knytter sig til ledelse og samarbejde. I forhold til ledelse gælder fastsættelse af retningslinjer på udvalgte områder og i forhold til samarbejde, hvordan ledelsen følger op på skole/hjem-samarbejdet. Fælles retningslinjer på tværs af områder. Samt links til retningslinjerne på skolens hjemmeside Fælles retningslinjer for: Ja Link(hvis ja) Skole/hjemsamarbejdet gfedcb 20for%20samarbejde%20mellem%20klasselærere%20og%20klasseforældreråd.doc Konflikthåndtering med forældre gfedcb 20for%20at%20håndtere%20forældrekritik.doc Elevplanens form og indhold gfedcb 20på%20Hældagerskolen% doc Følger ledelsen op på skole/hjemsamarbejdet og i givet fald hvordan? Ledelsen læser elevplanerne før udlevering samt faglige årsplaner og følger løbende op på dem Ledelsen deltager i relevante forældremøder og -samtaler Ledelsen kommunikerer på Forældreintra 14

15 6. Processer og ressourcer I dette hovedafsnit redegøres uddybende for ressourceanvendelsen inden for den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden redegøres for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolens uddybende kommentarer til arbejdet med 73.35% af URS-ressourcen benyttes til faglig specialundervisning men 37.20% benyttes til AKT-undervisning. Derudover benyttes pædagogressourcer til forebyggende AKT- forløb i indskolingen. Den kollegiale vejledning er - som beskrevet sidste år - fortsat en integreret del af de specialundervisningstilbud, vi sætter i værk. Det er ikke enten det ene eller det andet. Som noget nyt valgte vi 2008/09 at kortlægge behovet ved behovsmøder, hvor i princippet Specialpædagogisk bistand alle børn kan drøftes samt evt. laves handleplan for. Det er for tidligt nu at vurdere, hvorvidt dette betyder, at ressourcerne anvendes mere præcist. Ressourcentret har en stor vifte af tilbud: Indgår i holddannelse, kursus forløb, undervisning af enkeltelever uden for skema, samtaleforløb, "ildebrandsslukning" osv. Vores ressourcecenterordning - se: 20med%20sidetal.doc Det er ikke muligt at opdele undervisningsformerne. Det varierer for den enkelte elev - alt efter om det er begrebsafklaring, forberedelse til temaforløb, prøvetræning, læseforståelse Dansk som andetsprog mv. Vi bestræber os på, at elever ikke tages ud af undervisning for at modtage DSAundervisning. Selvstyrende teams - se: Selvstyrende teams Skolens kommentarer til hvordan pædagoger og lærere i Helhedsskolen samarbejder mht.: I helhedsskolen er der 8-10 fællestimer, hvor lærer og pædagog er til stede i klassen og 2-4 alenetimer, hvor pædagogen er alene i klassen på årgang. Hvert årgangsteam har et ugentligt teammøde, som lærere og pædagoger på årgangen deltager i. Der arbejdes bl.a. Fælles planlægningen af dele af med planlægning af fællesemner for hele årgangen samt fællesemner i den enkelte klasse. Det undervisningen er den overordnede planlægning, der finder sted på teammødet, og den enkelte lærer /pædagog detailplanlægger derefter den del af undervisningen, som vedkommende skal stå for. Fælles gennemførelse af dele af Rollefordelingen og indholdet i fællestimerne er kendte for begge parter. Rollefordelingen undervisningen afhænger af opgavens art og den enkeltes kompetencer. Til brug for planlægningen og evalueringen af fællesemner på årgangen bruges SMTTEmodellen. Den fælles evaluering finder sted på teammøderne. Derudover evaluerer lærer og Fælles evaluering af dele af undervisningen pædagoger elevens udbytte af undervisningen i den enkelte klasse vha bl.a. målblomsten, præsentationsportefolio og evalueringsopgaver Vi har udarbejdet en beskrivelse af pædagogens rolle i helhedsskolen. Arbejdet med elevens alsidige personlige udvikling er et fælles anliggende for lærer og pædagog. se: Link=/Li/Dok/Dokumenter/Helhedsskolen/pædagogens%20arbejde%20i%20helhedsskolen.doc Elevens alsidige personlige udvikling Pædagogen har hovedansvaret for beskrivelsen af udviklingen af elevens personlige sociale kompetencer. Der arbejdes ud fra mål, vi har sat for området se: 20kompetencer%20skema.doc Andet ingen yderligere kommentarer Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: Faglighed/inklusion - se: Faglighed og inklusion 20med%20sidetal.doc Evalueringskultur se teksten samt link under spm. 35 vedrørende udarbejdelse af skolens evalueringsplan På Hældagerskolen er der: 1 skoleleder, 1 viceskoleleder, 1 afdelingsleder i skolen 1 ledende pædagog, 2 afdelingsledere i sfo 1 sekretariatsleder 1 ledende fysioterapeut 1 teknisk serviceleder de øverste 8 ledere har i fællesskab udarbejdet ledelsesgrundlag, og det er denne Ledelse gruppe, der løbende drøfter ledelsesudvikling på skolen. Ledelsesgrundlag - se: 20ledelsesgrundlag.doc Skolebibliotek. Fra Pædagogiske servicecenter til Læringscenter. Lokale indsatsområder Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Indsatsområder i PLC: 1. Opstart af nye lokaler - udvikle hensigtsmæssige rammer og vilkår for at elever og kolleger kan få en god "bibliotekskultur". Herunder kommer tillige integration af åbent it-rum i PLC. 2. Læsning - fastholdelse af børns læselyst 3. Udarbejdelse af proaktiv årsplan, være opsøgende over for kolleger med pædagogiske tiltag, ænringer af rutiner, der frigør tid til pædagogisk mere relevante opgaver. Helhedsskole - se: Internationalisering - se: Udarbejdelse af trivselspolitik - se: Der er stor vilje og stort engagement på Hældagerskolen til udvikling af folkeskolen. Dette bestræber vi os for at fastholde. Men der er ikke tvivl om, at den centralisering, der mærkes i forhold til en øget grad af fælleskommunale og nationale tiltag, ind imellem gør os skakmat. Det skal fortsat være muligt også at udvikle egen skole med de særlige ressourcer, vi er heldige at have på skolen - naturligvis i samklang med ydre krav og forventninger. 15

16 Yderligere uddybende kommentarer: Skolens kommentarer til overholdelse af undervisningsmiljøloven Ledelsens analyser og konklusioner Skolebestyrelsens kommentarer ingen kommentarer Med hensyn til læsning har vi nu besluttet, at der foretages en årlig standardiseret test med alle skolens elever med henblik på at kunne tilrettelægge læseundervisningen fremover for den enkelte elev. I øvrigt arbejdes der i de enkelte afdelinger med læsebåd mhp at fastholde læselysten. PLC og den faglige specialundervisning har i samarbejde udarbejdet et hæfte om læsestrategier til gavn for kollegers arbejde. Dette følges op af skolens 2 læsevejledere. Med hensyn til afgangsprøverne - se under pkt. 50. Nationale prøver har der vist ingen været af i år. Det er ikke acceptabelt, at rapporten skrives i en skabelon, der ikke kan udskrives, så alt kommer med. Det er vanskeligt at udtale sig om noget, der ikke kan læses. Vi har drøftet prøveresultaterne - især for dansk. Vi kan forstå, at det er vanskeligt for lærerne at opnå en viden, der kobler opgave og resultat sammen, når lærerne ikke selv har set de udførte opgaver. Derfor er det glædeligt, at censorordningen fremover ændres, således at fagets egen lærer er én af dem, der retter opgaverne. Èt af formålene med kvalitetsrapporten er, at den skal bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling i det kommunale skolevæsen. Det er ikke vores opfattelse, at den yderst faktaprægede skabelon fremmer en dialog. Det vil være hensigtsmæssigt at optimere nogle af arbejdsopgaverne i forbindelse med kvalitetsrapporten - f. eks. kunne de faktatal, der er kendt i forvaltningen, udregnes og indsættes på forhånd. Det vil give en ensartethed i forståelsen af tal og det vil gøre, at kun én skal sætte sig ind i den del af rapporten. Kommunen bør overveje hvorvidt arbejdet kan forenkles gennem ansøgning til afbureaukratiseringsudvalget. Der kan pt stilles spørgsmålstegn ved, om kommunalbestyrelsen ikke kan få de relevante data på en mere hensigtsmæssig og tidsbesparende måde. 16

17 Bilag Dataoversigt Nedenfor præsenteres et samlet billede af det indsamlede datamateriale i tabelform. Afsnittet følger rapportens opdeling i overordnede emner. I modsætning til de ovenstående afsnit indeholder denne dataoversigt ikke skolens uddybende kommentarer. Skoletype 2007/08 En folkeskole MED specialklasserække (B) 2008/09 En folkeskole MED specialklasserække (B) Overordnede rammer Hældagerskolen Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal klassetrin ,6 8,6 Antal spor ,5 Antal elever i normalundervisningen ,5 355,5 Antal elever i specialundervisningen ,3 Gennemsnitlig klassekvotient ,4 20,7 Kroner anvendt til undervisningsmidler pr. elev Gennemsnitlig udgift til normalundervisningen pr. elev , ,8 Gennemsnitlig udgift til specialundervisningen pr. elev Antal lærerstillinger i normalundervisningen Antal lærerstillinger i specialundervisningen Andel af nettoarbejdstimer planlagt til undervisning 41,4 41,1 40,3 41,6 Andel af nettoarbejdstimer anvendt til dansk som 0,9 2 3,5 3,6 andetsprog Andel af nettoarbejdstimer anvendt til specialundervisning 6,7 8,3 6,7 8,5 17

18 Overordnede rammer (fortsat) Gennemførsel af undervisning ved lærerfravær 2007/ /09 En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag Ofte Ofte En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i Ofte Ofte øvrigt En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen Ofte Ofte Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver Sjældent Aldrig Eleverne får fri Sjældent Sjældent Holdlæreren tager mere end sit eget hold Sjældent Specialundervisningselever, undervises sammen med normalklassen Ofte Hældagerskolen Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal PC er i alt på skolen Antal PC er pr. elev 0,3 0,3 0,3 0,3 Andel elever i SFO i 0-3. klasse 74% 90% 80% 82% Andel elever i SFO i 4-6. klasse 51% 44% 45% Antal lektioner hvor pædagoger indgår i gennemsnit fra klasse

19 Resultater og faglighed Hældagerskolen Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse Dansk 70% 73% Dansk som andetsprog 60% 55% Kristendomskundskab 28% 22% Historie 31% 44% Samfundsfag 100% 64% Geografi 40% 60% Biologi 63% 76% Matematik 59% 67% N/T 26% 42% Fysik/kemi 91% 83% Idræt 64% 68% Billedkunst 67% 65% Musik 85% 82% Sløjd 100% 79% Hjemkundskab 23% 58% Håndarbejde 66% 70% Engelsk 78% 80% Tysk 100% 90% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med specialpædagogisk grunduddannelse 60% 57% 19

20 Resultater og faglighed (fortsat) Hældagerskolen Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Dansk 28% 22% Dansk som andetsprog 40% 33% Kristendomskundskab 59% 50% Historie 44% 28% Samfundsfag 18% Geografi 6% 14% Biologi 12% Matematik 22% 22% N/T 16% 28% Fysik/kemi 9% 14% Idræt 18% 19% Billedkunst 30% 12% Musik 10% Sløjd 16% Hjemkundskab 27% 22% Håndarbejde 20% 15% Engelsk 10% Tysk 3% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med kompetencer svarende til specialpædagogisk grunduddannelse 28% 26% 20

21 Resultater og faglighed (fortsat) Hældagerskolen Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Midler brugt til kompetenceudvikling af lærere (i kr.) Antal elever med andet modersmål end dansk Andel af elever med andet modersmål end dansk Ressourcer anvendt til dansk som andetsprog Ressourcer anvendt til specialpædagogisk bistand Antal elever der har modtaget specialpædagogisk bistand Kr. 499 Kr. 765 Kr. 442 Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Typer af fravær Sygdom 2,8% 2,7% 4,4% 3,7% Andet lovlig fravær 0,1% 1,1% 1,8% 1,6% Ulovligt fravær 1,2% 0,2% 0,7% 1% Fravær i alt 4,1% 4% 6,9% 6,3% Påbegyndelse af ungdomsuddannelse mv. Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. Andel der udskrives til alm. ungdomsuddannelse Andel der udskrives til særlig ungdomsuddannelse 100% 100% 88% 64% 100% 33% 0% 14% 21

22 Resultater og faglighed (fortsat) Karakterer ved afgangsprøven* Hældagerskolen Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Dansk læsning 5,7 5,1 6,5 4,7 Dansk retstavning 5,4 6,2 5,6 5,1 Dansk skriftlig 6,7 5,4 6,2 5,6 Dansk orden 8,2 4,5 6,5 5 Dansk mundtligt 6,3 6,7 6,8 6,5 Matematik skriftlig problem 6,3 9,1 6,1 6,7 Matematik skriftlig 6,6 8,8 6,6 7,6 Matematik mundtligt 6,7 5,8 5,6 Engelsk skriftligt 9,4 7,3 6,8 5,8 Engelsk mundtligt 6 7,5 6,6 6,7 Tysk skriftlig 6 1,7 Tysk mundtlig 6 4,4 Fransk skriftlig 12 8,8 Fransk mundtlig 11,2 9,2 Biologi 5,1 7,9 6 7 Geografi 7,8 7,6 7 7 Historie 7,4 7 6,5 Fysik/kemi 5 5,4 5,6 5,5 Samfundsfag 5,6 6,3 7 Kristendom 5,3 7,4 6,6 * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. Resultater og faglighed (fortsat) Hvor mange elever har været til afgangsprøve i faget?* Hældagerskolen 2008/09 Dansk læsning 48 Dansk retstavning 48 Dansk skriftlig 48 Dansk orden 48 Dansk mundtligt 48 Matematik skriftlig problem 48 Matematik skriftlig 48 Matematik mundtligt 48 Engelsk skriftligt 24 Engelsk mundtligt 48 Tysk skriftlig Tysk mundtlig Fransk skriftlig Fransk mundtlig Biologi 24 Geografi 24 Historie 24 Fysik/kemi 48 Samfundsfag Kristendom * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. 22

23 Evaluering og elevplaner Hældagerskolen Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Andel af skolernes elever, der er udarbejdet elevplaner for 100% 100% 100% 100% I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig I høj grad I høj grad skole/hjem-samtale? Inddragelse af eleven i udarbejdelsen af elevplanen I mindre grad I nogen grad Hyppighed af evaluering af elevernes udbytte fordelt på afdelinger Indskoling Oftere Oftere Mellemtrin Oftere Oftere Udskoling Oftere Oftere Ledelse og samarbejde Hældagerskolen 2007/ /09 Fælles retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet, konflikthåndtering med forældre og elevplanens form og indhold Skole/hjem-samarbejdet Ja Ja Konflikthåndtering med forældre Nej Ja Elevplanens form og indhold Ja Ja Elementer som indgår i skole/hjem-samarbejdet Årsplaner Nej Ja Skole/hjem-samtaler Nej Ja Forældre-møder Nej Ja Uge-/månedsbreve Nej Nej Forældre-intranet Nej Ja Andet Ja Ja 23

24 Processer og ressourcer Anvendes selvstyrende teams 2008/09 Ja 2007/08 Ja Hældagerskolen 2007/ /09 Beføjelser, der er udlagt til de selvstyrende teams Skemalægning Nej Ja Vikardækning Nej Ja Økonomi Nej Ja Specialundervisning Nej Nej Timer til dansk som andetsprog Nej Nej Andet Ja Nej Hældagerskolen Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, der er integreret i undervisning i normalklasser Arbejdet med undervisningsmiljø Udarbejdes jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Revideres og tilpasses undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? Er undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? Har eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Inddrages undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsmiljøvurderingen? Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? 2008/09 Ja Ja Ja Ja Ja Ja 24