Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Transkript

1 Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med 400 elever frem til år 2020/21. Dermed mister BBU-området 24 mio. kr., som skal dækkes via besparelser. Prioritering Det er byrådet i Silkeborg som prioriter, hvor mange midler folkeskoleområdet tildeles. Derfor kan politikkerne vælge at tildele folkeskoleområdet yderligere midler. Silkeborg Kommune ligger i den nederste trejdedel, når det kommet til allokerede midler pr. elev. Så det vil ikke være frås at tilføre området flere midler. Samtidig vil øgede midler medføre substans til bosætningsstrategien, hvor byrådet jo ønsker flere tilflyttere. Det burde oven i købet kunne anvendes markedsføringsmæssigt i tiltrækningen af nye borgere. Hvis kommunen ikke ønsker at tilføre flere midler til området, er alternativerne enten at vækste sig ud af udfordringen eller indføre besparelser. Disse to veje kan også kombineres. Kommunens har valgt sparresporet, og oplyser de skal spare 24 mio. kr., beregnet som 400 elever a kr. Hvordan fremkommer de kr. pr. elev og er elevnedgangen på 400 elever rigtig? Udgifter pr. elev er de rigtige? Silkeborg Kommune har fremlagt notatet Faktaark: Folkeskolen i Silkeborg Kommune. I notatet er de nuværende skoler grupperet efter udgifter pr. elev i kr., og det fremgår hvor mange elever, der er pr. gruppe. Se tabel 1 på nedenfor Tabel 1:

2 Beregnes det vægtede gennemsnit af udgifter pr. elev i henhold til ovenstående tabel udgør udgifter pr. elev ca kr. Hvad skyldes forskellen på kr. eller 50% yderlig pr. elev? Nedgang i antal klasser Som en konsekvens af det faldende elevtal (400 elever), falder antallet af klasser med 16 klasser fra 475 i skoleåret 2014/15 til 459 klasser i år 2020/21. Silkeborg Kommune har i notatet af 22. september 2015 Skolefælleskaber og økonomi oplyst, at hver klassereduktion medfører en besparelse på kr. Som følge af elevtalsnedgangen opstår der altså en besparelse på 16 klasser af kr. eller godt 10 mio. kr. Besparelse på kr. pr. klasse? Jeg undrer mig over, hvordan tallet kr. pr. klasse er fremkommet. Hvis udgifter pr. elev udgør kr., er der alene ca. 11 børn pr. klasse. I elevtalsprognosen falder antallet af klasser med 16 klasser og antal elever med 400 elever, hvilket giver en klassestørrelse på 25 elever/klasse. Sammenholdelse af elevtalsprognose og faktiske elevtal De prognotiserede besparelser i forslag om ny skolestruktur bygger på den en elevtalsprognose for år 2015/16 og frem til til 2027/28. Denne rapport er udarbejdet i marts måned I oktober måned fremlagde BBU de aktuelle elev- og klassetal for skoleåret 2015/16. Sammenholdes det faktiske klasseantal for år med klasseantallet for samme år i elevtalsprognosen, ses at det faktiske antal klasser er 443 mod 476 i elevtalsprognosen eller 33 færre klasser (svarende til 7% reduktion i forhold til prognosen). Figur 1:

3 Det er derfor interessant at se, udviklingen i antallet af klasser i år 2020/21, hvis vi tager højde for denne difference 7%. Det fremgår af elevtalsprognosen af det samlede antal folkeskoleklasser i år 2020/21 vil være 460 efter den nuværende struktur. Hvis det samlede antal klasser viser en tilsvarende forskel på 7%, betyder det, at antallet af klasser år 2020/21 vil være 429 og ikke 460, eller 31 færre klasser. Det bagvedliggende elevantal er uændret i forhold til elevtalsprognosen. Den forslåede nye struktur vil maksimalt medføre en reduktion til 400 klasser, hvorved den mulige klassereduktion i år 2020/21 er 29 klasser og ikke 60 klasser. Besparelsen vil derfor være 19 mio. kr. og ikke 40 mio. kr. Figur 2. Det skal bemærkes at de 400 klasser alene kan opnåes ved optimal fordeling af elever, som i praktisk aldrig vil være mulig. I praksis vil den minimale klasseantal derfor være større end 400 klasser, og dermed et lavere besparelsepontientiale. Den mulige besparelse er dermed skrumpet med over 50%, og der er før ekstraomkostninger til transport, transport tid til lærere, trafiksikring mv. Figur 2: Silkeborg Kommune har forklaret, at opgørelsen af antal faktiske klasser er behæftet med fejl, da skolerne har indberettet forkert. I henhold til kommunen, skulle skolerne have opgjort antal klasser på baggrund af antallet af elever pr. årgang delt med 28 og rundet op til nærmeste hele tal. Forskellen til skolernes opgørelse ligger primært i at nogle skoler har fået dispensation til at arbejde med større klasser. En mulig besparelse på kr. pr. klasse beror på forudsætningen om 1 lærer/pædagog i alle timer. Skolerne klasseopgørelse virker derfor mere i tråd med virkeligheden, end den fastlagte opgørelsesmetode som kommunen anvender, hvor Figur 2 stadig giver et realistisk billede af det mulige besparelsespotientiale. Metodeforskellen gør sig gældende i de forliggende 3 skoleår, hvis jeg sammenligner elevtalsprognosen i marts med det faktiske elevtal i september, samme år med afvigelserne på mellem 5% og 10%.

4 Udviklingen i antal folkeskoleelever contra privatskoleelever? Elevtalsprognosen viser også udviklingen i antallet af privatskoleeelever. I modsætning til det faldne børnetal og det lavere antal folkeskoleelever, så stiger antallet af privatskoleelever. Figur 3: Figur 3 er udarbejdet ud fra tallene i elevtalsprognosen 2014/ /28. Den viser, at det faktiske antal privatskoleelever i perioden 2011/12 til 2014/15 er faldet, mens der regnes med en stigning på ca. 4% fra 2014/15 frem til år 2020/21. Modsat falder antallet af folkeskoleelever fra år 2014/15 og frem til år 20202/21. Det virker som en underlig forudsætning og har stor betydning for antallet af folkeskoleelever. Hvis udviklingen i antallet af privatskoleeelever forudsættes at udvikle sig ligesom folkeskoleelever, med et fald på ca. 4%, ville det betyde ca. 100 færre privatskoleeelever og dermed ca. 100 flere folkeskoleelever. Det vil betyde et lavere besparelsesbehov på 6 mio. kr. Hvorfor indeholder forslaget ikke en samlet økonomisk beregning af konsekvenserne ved forslaget? Forslaget til ny skolestruktur bygger på elevtalsprognosen 2014/ /28, som igen bygger på befolkningsprognosen 2014/ /28. Begge prognoser bygger på mange forudsætninger, så som nyfødte børn, flyttemønstre, nybyggeri, nybyggeriets boligtyper, antal beboer pr. boligtype,

5 antal børn pr boligtype, alder ved skolestart, søgemønstre ved valg af skole osv. Alt sammen opgjort pr. skoledistrikt, og dermed naturligvis forbundet med stor usikkerhed. Omvendt har Silkeborg Kommune valgt ikke at fremlægge beregninger på meromkostninger og dermed heller ikke en samlet økonomisk beregning med plusser og minusser. Silkeborg Kommune begrunder udeladelsen med at antallet af udfaldsmuligheder er noget nær uendelige. Opnås den nødvendige besparelse? Hvorvidt forslaget medfører en samlet besparelse eller meromkostning, står hen i det uvisse. Det virker enddog meget underligt, når forslaget skal give svar på, hvordan en besparelse skal findes. Summen af de økonomiske forudsætninger virker ikke velafblanceret. De har en tendens til at maksimere besparelsespontientialet og samtidig reducerer følgeomkostningerne til et minimum. Er der andre udfordringer i forslag til ny skolestruktur? Bosætningskommune i vækst? Et af problemerne ved forslag til ny skolestruktur, er usikkerheden om, hvor børnene skal gå i skole. Netop valget af skole er meget vigtig, når børnefamilier, nuværende som kommende, skal vælge bosætningssted, da skolen bliver et centralt omdrejningspunkt for familien i mange år. Det handler om læring og trivsel, SFO, legeaftaler med kammerater efter skoletid, samt hvordan familierne får hverdagens logistiske udfordringer til at hænge sammen. Silkeborg kommune vil gerne udvikle sig yderligere, som bosætningskommune. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at en ny skolestruktur giver sikkerhed for, hvor børn skal gå i skole, når tilflyttere og nuværende borgere vælger at bosætte sig i et af kommunes lokalsamfund. Derfor: sikkerhed for hvilken skole børnene skal gå i, og ikke hvilket skolefællesskab børnene skal indgå i. Lokale skoler? En grundlæggende forudsætning for forslag om ny skolestruktur er, at der ikke skal lukkes skoler. Begrundelsen er, at skolerne er et vigtigt omdrejningspunkt, og dermed har stor betydning for lokalsamfundet. Alle skoler i Silkeborg kommune er lokale skoler, uanset om man bor i Virklund, Sorring, Funder, Ans eller Voel. Men en skole er vel kun lokal, hvis der går lokale børn? Hvordan sikres forankringen i lokalsamfundet, og hvordan bliver skolen et aktiv for lokalsamfundet, hvis eleverne køres ind med busser? Dette sikres kun ved at lokale børn går i de lokale skoler. Derfor: lokale børn i lokale skoler.

6 Men hvad nu? Tvangsfællesskab med overskriften one size fits all er ikke svaret på en ny skolestruktur i Silkeborg Kommune. En ny skolestruktur bør tage afsæt i de lokale forudsætninger for hver skole. Hvad der kan lade sig gøre i Balle, er ikke nødvenligvis det samme i Gjessø og visa versa. Der skal i første omgang ses på de lokal forhold, og være en åbenhed overfor de lokale løsninger, hvad enten det er aldersintegreret undervisning, at samle børnehave, skole og SFO under en ledelse, frivillige skolefælleskaber eller noget helt andet. Det kunne overvejes om nuværende skoledistrikter skal ændres, igen med afsæt i lokale forhold. Eller hvor overbygningsskolerne er placeret, så flere vil søge den kommunale overbygning i stedet for privatskole. Strukturen skal tænkes ud fra de lokale borgers behov og sammen med de lokale, derigennem skabes der grobund for lokal udvikling og engagement, som vil være et godt fundament for folkeskolen fremover. Sørg for at planlægge god tid til dialog med de lokale interessenter, og inden fremlæggelse af nye forslag, så sørg for at have lokal opbakning fra de berørte parter.