Når vi IMAGO-PARTERAPI AF HENRIETTE JUNKER
|
|
- Børge Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IMAGO-PARTERAPI AF HENRIETTE JUNKER Når vi taler om angst, tænker vi ofte på vor færden udi verden, det, man kunne kalde angst på udebane: i forhold til præstationer, transportmidler, sociale sammenkomster osv. Men der er også angst i de næreste, intime relationer, vores parforhold. Det kan vi kalde angsten derhjemme. Denne angst har stor indflydelse på den høje skilsmisseprocent. Det er udbredt at beskrive en skilsmisse som et resultat af, at to mennesker ikke (længere) passer godt sammen, kærligheden er død, de er vokset fra hinanden osv. Jeg skal derfor forsøge at forklare, hvordan jeg ud fra en imagoterapeutisk synsvinkel betragter netop angsten som baggrund for, at to mennesker ender der, hvor de erklærer samlivet dødt. Desuden hvordan vi terapeutisk kan arbejde med denne angst. Imagoterapi er en arbejdsmetode til par, som har fokus på at reparere på dysfunktionelle mønstre i parforhold (Hendrix, 1990). Teorien er baseret på, at vi i partnervalg og kontaktmestring er uhyre præget af vore tilknytningerfaringer fra opvæksten. Vore tilknyt- 18 PSYKOLOG NYT Nr
2 MODELFOTOS: BAM/SCANPIX Angsten i PARFORHOLDET Ved samlivsproblemer er det angsten, der råder og regerer. Igennem en tryg og guidet dialog mellem parterne kan skabes korrigerende oplevelser i kontakten, der reducerer angsten. ningserfaringer danner vort personlige beredskab i kontakten med vores partner, herunder vort forsvarsberedskab. Målet med imagoparterapien er at bearbejde de negative tilknytningserfaringer og afhjælpe de dysfunktionelle aspekter af vort forsvarsberedskab i kontakten med partneren. Dette sker via en metode, som sætter dialogen mellem parterne i centrum for behandlingen. Formålet hermed er at skabe korrektive emotionelle oplevelser imellem de to parter. Der arbejdes ud fra en struktureret dialogform, hvor parterne hjælpes til at se nye sider af hinanden og dermed motiveres til ny adfærd i forhold til hinanden. Forelskelse og magtkamp Når vi danner par, er vi oftest dybt forelskede og har alle paraderne nede hormonelt såvel som kognitivt. Det plejer at gå forrygende en stund. Men når forelskelsesfasen er slut og hverdagen sætter ind, daler vores hormonelle beredskab for eufori, hengivenhed og lyst. De relevante hormoner er især dopamin, noradrenalin og testosteron, som ellers har været højtaktiveret i forelskelsesfasen (Simon, 2005). Derved begynder de kendte problemer at opstå, som man med et lidt aggressivt udtryk kan kalde magtkampen. Det betyder, at vi ikke længere forholder os helt åbent og uforbeholdent positivt til hinanden, men i større grad influeres af vort gensidige forsvarsberedskab. Forsvarsberedskab betyder her især, at vores negative tilknytningserfaringer fra barndommen bliver mere tydelige i vores omgang med hin- Nr PSYKOLOG NYT 19
3 anden. De kærlige følelser, overskuddet, engagementet, lysten til sex og overbærenheden over for den andens fejl daler eller forsvinder helt. Heldigvis har de fleste af os overvejende trygge tilknytningserfaringer. Tillige har vi dog også utrygge tilknytningserfaringer. Vi kan eksempelvis have oplevelser af, at vores forældre ikke så os eller vitale sider af os. Eller vi kan have oplevet, at de fik os til at skamme os over os selv eller vitale sider af vores udfoldelser og udtryk. Tiltrækning og trussel Når vi finder en partner, vil vi som regel være tiltrukket af mennesker, som besidder egenskaber, vi ikke umiddelbart (gen-)kender i os selv. Imidlertid rummer den udkårne sandsynligvis personlige problemstillinger på samme udviklingsniveau som os selv, dvs. problemstillinger med samme styrke og intensitet (fx Simon, 2005). Nogle personer vil fx have oplevet at være blevet overset i deres opvækst af travle, negligerende forældre. Andre vil have oplevet omklamring fra kontrollerende, kritiske forældre. En person, som er blevet overset i sin barndom, vil med stor sandsynlighed danne par med en person, som er blevet omklamret i sin opvækst. Den oversete person kan være kontaktsøgende, udadvendt og følelsesfuld karaktertræk, der virker tiltrækkende på den omklamrede person, som omvendt tiltrækker modparten ved at være selvstændig, stærk og fattet. De forskellige karaktertræk er på den ene side positive egenskaber, som er fremelsket i opvækstmiljøet, ved at de er blevet spejlet og anerkendt af omsorgspersonerne. På den anden side udgør de ofte en dominerende del af personens forsvarsberedskab. De selv samme træk er altså egenskaber, vi har set os nødsaget til at bruge oftest i forstærket form når vi har følt os truet i tilknytningsrelationerne. Denne bagside af egenskaberne kommer til udtryk i parforholdet, når der ikke længere kun er amoriner i luften og forskelligheder og konflikter begynder at udspilles. I disse situationer vil vi have en tendens til at overdrive vores karaktertræk. De bliver skingre og virker ikke længere attraktive, men truende på partneren. Et scenarie Det følgende konstruerede eksempel illustrerer, hvordan vi med vort forsvarsberedskab kan vække angst hos partneren og dermed akkumulere et angstscenarie, som med tiden stiger i intensitet. Der er i beskrivelsen brugt forenklede henvisninger til den neuropsykologiske indvirkning, som adfærden har på partnerne. Hvor intenst samspillet indvirker på det neuropsykologiske beredskab, vil naturligvis altid afhænge af belastningsgraden i personens historie. Lene og Peter er kærester, og Lene (overset part) føler sig tilsidesat eller nedprioriteret af Peter (omklamret part). Lene føler sig truet på samme måde, som hun gjorde i sin opvækst, hvor forældrene var negligerende. Den centrale angst i hendes historie er angsten for at blive forladt. Når Lene oplever situationer i sin primære aktuelle tilknytningsrelation, som ligner oplevelser fra hendes barndom, så vil de trigge hendes amygdala ( frygtcenter ). Når det sker, går Lene ud af sit almindelige rationelle beredskab og ind i panik. Frontalcortex sættes ud af spil, og hun begynder at handle uden den rationelle styring fra frontalcortex. Lene begynder at handle, som om hun igen befinder sig i den smertelige tilstand af forladthed. Dette vil fx kunne udarte sig i klyngende adfærd og voldsomme følelsesudbrud med det formål at genetablere 20 PSYKOLOG NYT Nr
4 kontakt. Det kan være med højtråben, med kaskader af kritik, anklager og krav. Peter vil herved opleve stor kritik og svære krav fra sin partner. Han vil føle sig truet på samme måde som i opvæksten med invaderende og kritiske forældre. Den centrale angst i Peters historie er angsten for ikke at leve op til omsorgspersonens krav og forventninger. Når Peter oplever situationer i sit parforhold, der ligner oplevelser i hans historie, vil de ligeledes trigge hans amygdala, og adfærden bliver derefter. Peter begynder måske at trække sig væk fra kontakten, han ignorerer eller eliminerer Lenes udtalelser med kulde og tilsyneladende upåvirkethed eller søger tilfredsstillelse andetsteds. Det kan være ved utroskab, overarbejde eller misbrug. At køre uden chauffør Når vi begynder at køre uden chauffør, som vi taler om i al angstdynamik, så mister vi blikket for realiteten. I parforholdet inkluderer dette at miste blikket for den anden, for dennes sårbarhed, angst, gode intentioner mv. Som Jette Simon siger det: Når vi er i smerte bliver vi lidt selvoptagede. Det gør vi, fordi frontalcortex sættes ud af spillet. Ikke mindst når vi taler om angst derhjemme, bliver den tabte selvmonitorering et problem, idet det ikke alene forhindrer realitetsbaseret perception, men tillige skræmmer vores partner. Derved akkumuleres en tiltagende gensidig oplevelse af trussel. Det spændende og komplicerende ekstra led, når vi taler om angstproblematikker i en gensidig menneskelig proces, er ikke mindst, at faren bliver reel: Hvis Lene klør på med kritik, negative insinuationer og krav, så er der nemlig større chance for, at Peter forlader hende eller vedvarende nedprioriterer deres kontakt. På samme måde er der, hvis Peter vedbliver at søge kontakt og tilfredsstillelse i andet regi, større risiko for, at Lene vil diskvalificere Peter. Når han fortrækker til fx computer, arbejde, misbrug eller utroskab, øges risikoen for, at hun konkret vil bryde med ham eller vedvarende udsætte ham for diskvalificerende kritik. Lene og Peter vil altså ende enten i en skilsmisse eller et samliv, der lider fatale afsavn. Tabt paradis Et godt parforhold handler om så sårbare og private punkter som vores oplevelse af basal fortrolighed og intim seksuel udfoldelse. Kærlighedsforholdet har ringe vilkår uden en grundlæggende åbenhed velvilje og lydhørhed. Disse udtryk, som man ud fra et evolutionært synspunkt kunne kalde luksuriøse, er de første, som ekskluderes, når vi føler os truet. Når vi føler angst er der øjeblikkelige følger i vort kærlighedsliv. For så holder vi netop op med at udfolde os livfuldt, anerkendende, frit og seksuelt med hinanden. Vi mister modet til at udtrykke disse former for liv og sætter i stedet beredskabet på overlevelse. Med udgangspunkt i vores naturlige overlevelsesstrategier skabes et samlivsklima, hvor de to parter enten udviser et overvejende negativt engagement (kamp, flugt) eller et Nr PSYKOLOG NYT 21
5 decideret fravær af engagement (flugt, spillen død) i forholdet. For angstscenariet hos et par i krise har naturligvis også mindre aggressive former, der efterlader begge med en følelse af ikke at blive hørt, set, værdsat, begæret osv. af partneren. Det er, når smilene, berøringerne, interessen for hinandens ord, omsorgen, værdsættelsen af hinandens hjælp i dagligdagen, de kærlige sms er og initiativerne til sex udebliver. I et intimt forhold opleves fraværet af disse kærlighedsudtryk i sig selv som en trussel. Og de er en trussel, for heraf kommer oplevelsen af at vi er vokset fra hinanden, og at kærligheden er død. Så er der desværre ofte ikke langt til et brud, og at truslen for alvor realiseres. Imagoterapiens muligheder Parterapiens udfordring er altså en særlig dobbelt udfordring. Angstobjektet er ikke en neutral bus, flyvemaskine, forelæsningssal eller selskabelig sammenkomst, som det kan være relevant at inddrage i behandlingen. Det er derimod en yderst aktiv medspiller, som ikke bare trigger angsten, men som også kan aktualisere en reel fare. Samtidig kan dette angstobjekt være des mere integrérbar i den terapeutiske proces. Når partneren, som her er angstudløseren, inddrages, er det ud fra en grundantagelse om, at dette vil kunne reducere angsten og optimere vilkårene for reorientering. I kraft af begge parters angstreduktion aktiveres gensidigt ny adfærd, som gør behandlingen mere effektiv. Den behandlingsmæssige udfordring er at fastholde fokus på angsten som baggrund for de komplementære og ofte dybt uhensigtsmæssige forsvarsstrategier: At disse to mennesker grundlæggende frygter den andens afvisning. At alle deres handlinger udspringer af en søgen efter anerkendelse og kontakt, selv om overlevelsesstrategierne kan få adfærden til at udfolde sig nok så kontraindikeret. Og ikke mindst at indleve sig i hver af de to personers angstscenarier, så der skabes et trygt rum for begge at være i en dialog, hvor begges oplevelser anerkendes. Om metoden Imagometoden er yderst struktureret. I terapilokalet baseres den på, at parterne skal have lige meget taletid. Én taler ad gangen og er dermed sender. Partneren er modtager og spejler det talte. Senderen får herved en ramme til at udtrykke sin frustration, uden at partneren modsiger det talte. Endvidere giver terapeutens ledesætninger senderen en guidning til fordybelse ind i de følelsesmæssige reaktioner og adfærd. Den umiddelbare frustration i forhold til partneren bevæges derved ind i en mere personlig, terapeutisk undersøgelse af egne følelsesmæssige reaktioner, negative antagelser og forsvarsstrategier i samspillet med partneren. Ud fra den grundantagelse, at vor frustration i forhold til partneren også har rod i vores personlige historie, søges en scene for at undersøge og skabe større kendskab til den aktuelle frustration i lyset af egne tilknytningserfaringer i opvæksten. Ved fortsat at spejle senderen fungerer partneren som vidne og kompagnon i denne proces. Gennem denne styrede proces vil senderens frustration blive udtrykt i en ny form. Som regel vil der være tale om en bevægelse fra et aggressivt, kritiserende udgangspunkt til en mere sårbar position, hvorfra senderen lidt populært sagt tager ansvar for egne følelser i stedet for at angribe partneren. Således får modtageren mulighed for at se og høre sin partners frustration udtrykt i en ny og mindre skræmmende form. Eksponering og reorientering Vovestykket at åbne sig for partneren, som her er angstobjektet, er imagoterapiens eksponering. For senderen består dette i at delagtiggøre sin partner i personlig sårbarhed. Modtagerens eksponering består i at gøre sig følelsesmæssigt tilgængelig for forståelse og indlevelse i partnerens oplevelser og følelser. Begge parter eksponeres ved at gå i intens personlig kontakt med den anden trods frygt for afvisning, kritik, hån, vrede, ligegyldighed. I denne proces guides og holdes begge parter imidlertid af de beskrevne terapeutiske interventioner. Via disse eksponeringsøvelser kan der skabes nyopdagelser, der kan danne baggrund for korrektioner i de kognitive antagelser og dermed formildne det primitive forsvarsberedskab. Gennem den beskrevne proces får modtageren altså mulighed for at korrigere sin antagelse. Fx fra: Han er ligeglad med mit syn på børneopdragelse til: Han føler sig forkert, når jeg kritiserer hans måde at håndtere børnene på. Dette vil reducere aktiviteten i modtagerens amygdala, så denne bliver i stand til at forholde sig mere åbent og nærværende til partnerens frustration. Modtageren bliver herved i stand til at føle indlevelse i og omsorg for partneren i forhold til de frustrationer, som før har vakt angst og vrede hos modtageren. Modtageren kan nu, hjulpet af psykologen, opsummere og anerkende partnerens fortælling og udtrykke empati med den andens oplevelser, følel- 22 PSYKOLOG NYT Nr
6 ser og reaktioner. Herefter udtrykker senderen endvidere sin grundlæggende længsel i forhold til partneren, hvilket danner baggrund for en indkredsning af et hjemmearbejde til partneren. Der er tale om en anmodning om adfærdsændring, som skal være konkret, specifik og målbar. Oftest formuleres tre forslag, hvoraf modtageren skal vælge den, der forekommer mest meningsfuld. Et eksempel på hjemmearbejde kan være, at hun dagligt skal fortælle ham, hvad hun værdsætter i hans kontakt med børnene. For senderen muliggør denne proces ligeledes en ny oplevelse. Situationen bliver et korrigerende scenarie: Min partner hører min frustration og indlever sig i den. Dette beroliger senderen og slækker på det aggressive forsvarsberedskab (vreden og kritikken). Der åbnes konkret mulighed for at opnå det, jeg længes efter i kraft af partnerens villighed til adfærdsændring. Også her vil aktiviteten i amygdala reduceres senderen får mulighed for at opleve sig set og hørt og danne nye antagelser: Jeg kan udtrykke sårbarhed uden at blive afvist. Og videre: Jeg kan ændre på situationer i mit parforhold, som frustrerer mig. Processen gentages naturligvis med modsat sender og modtager. Opsamling Styrken ved at bruge eksponering i terapeutisk behandling ligger i, at vi ikke bare skaber tryghed for klienten i lukkede rum, hvorefter klienten selv skal generalisere oplevelser med terapeuten ud i sine reelle angstscenarier. I stedet guides klienten ud i virkeligheden, og der åbnes for perception af mere realistiske situationsvurderinger og mestringer. De særlige udfordringer og muligheder, der giver sig til kende i imagoterapi ligger endvidere i den dobbelthed, at angstobjektet bliver en aktiv del af behandlingen. Her arbejdes ikke bare på at korrigere klientens realistiske perception af angstsituationen/ objek tet, men der arbejdes også på at reducere angstobjektets angstfremkaldende adfærd i kraft af den gensidige effekt af parterapien. Man kan sige, at når angst er social angst og tilknytningsangst, som vi ser det i parforholdet, så er der (mindst) to aktører. Det er en systemisk proces, som vi arbejder mest med ved at inkorporere hos begge parter. Når en angstbehandling med eksponering lykkes, kan vi opløse klientens angstberedskab, der får ham til at anskue en bro, en bus eller en forelæsningssal med fastlåst negativ energi, så han bliver i stand til at mestre situationerne eller endnu bedre holde af dem. På samme måde kan imagoparterapi opløse klientens angstberedskab over for partneren. Det beredskab, som får ham til at møde partneren fastlåst, kritisk, lukket, ukærligt. Dette kan ske ved, at psykologen ligesom i angstbehandling generelt nænsomt guider klienterne hen imod adfærd, de ellers helst undgår, som vækker ubehag og udfordrer. I parterapi implicerer dette også at udvise adfærd over for partneren, som vi ikke umiddelbart føler for, altså at gå nye veje for at mødes. I kraft af modpartens parallelle proces bevæges klienterne des mere effektivt hen imod større tryghed, større engagement og større kærlighed. Ved imago-parterapien øges ikke bare mestringen i konfliktsituationerne. Angstreduktionen genskaber også adgang til de udtryksformer, som lukkes ned, når vi er bange: åbenhed, glæde, nysgerrighed, humor og lyst. Herved styrkes de basale byggesten i kærlighedsrelationen, nemlig mod og motivation til at se, høre og imødekomme den anden. Henriette Junker, cand.psych., privatpraktiserende psykolog Referencer Harville Hendrix: Kærlighed & samliv, Borgens Forlag, Jette Simon: Imago kærlighedens terapi, Dansk psykologisk Forlag, Nr PSYKOLOG NYT 23
Førstehjælp til det skrantende parforhold
Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereSex er ofte et barometer på parforholdet
Sex er ofte et barometer på parforholdet PARFORHOLD OG ÆNDRING AF ADFÆRD AF PIA RØNNE OG DAVID BEERMANN Sex handler om at forstå hinanden med hjertet. Hvordan løser vi parforholdets dilemmaer mellem sex,
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereGuide: Utroskab - sådan kommer du videre
Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereHvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.
Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015. for at styrke mennesker i svære livssituationer for at tage ansvar for egen værdi og ressoucer for at udtrykke
Læs mere"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"
"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereKom nærmere. om kærlighed og selvbeskyttelse
Kom nærmere om kærlighed og selvbeskyttelse Indhold Forord 7 Indledning 9 1. Selvbeskyttelsesstrategier 13 En nødmanøvre 15 Selvbeskyttelse som en midlertidig løsning 17 Hvordan man kan beskytte sig både
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereNår psykisk sygdom rammer parforholdet
Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereDet er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.
Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske
Læs mereDen svære anden bølge
SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereKriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.
Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereDit (arbejds-) liv som senior
Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de
Læs mereægtefælle I imago-terapi er den første tese, at forberedelse til relationer IMAGO-TERAPI Af Jette Simon Sinkjær Det var så yndigt...
8 FRA ægtefælle BARN TIL IMAGO-TERAPI Af Jette Simon Sinkjær I imago-terapi er den første tese, at forberedelse til relationer er essentielt og ikke kun ønskværdig, hvis vi skal bevare kærligheden og skabe
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereSexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereAngst og angstbehandling
Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede
Læs mereOmsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs merePar-seminar. Kald det kærlighed...
Par-seminar Kald det kærlighed... af Katrine Halvgaard, Monett Rostock, Kirsten Seidenfaden og Jette Sinkær Simon Dansk Psykolog Nyt, nr 1 årgang 2002. Kald det kærlighed "Jeg" og "du" har en masse bagage
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereguide Foto: Iris August 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor bliver så mange skilt sider
Foto: Iris guide August 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor bliver så mange skilt 20 sider Skilsmisse INDHOLD I DETTE HÆFTE: De 8 primære grunde til skilsmisse... 4 Guide... 6 I har
Læs mereSituationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereE-bog af Tanja Rahm Copyright: Center For Sexologisk Rådgivning
Leveregler og Tankefejl E-bog af Tanja Rahm Copyright: Center For Sexologisk Rådgivning Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Personlig udvikling og indsigt... 4 Dysfunktionelle leveregler... 5 Accept-levereglen...
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereKonflikter findes alle vegne.
Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke
Læs mereTips til kvinden der jagter drømmemanden.
Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Hvor er drømmemanden? Hvorfor falder jeg for den forkerte? Hvorfor bliver jeg såret? Hvorfor fungerer det ikke? Copyright 2012 www.denrigtigemand.dk Dette skrift
Læs mereDe 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.
De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereMere om at give og modtage feedback
Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereguide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger
Læs mereAlternativ til vold.
Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereKærlighed og selvbeskyttelse
At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra
Læs mereTillæg: De 4 tilknytningsformer
Tillæg: De 4 tilknytningsformer Hvad er tilknytningsformer? Tilknytningsformer er forskellige måder, som vi mennesker ubevidst forholder os til andre på. Det er både, hvordan vi har det og hvordan vi tager
Læs mereNår tilknytningen svigter! 1
1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereSocial færdigheds test.
Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =
Læs mereNår 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn
Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mere