Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030

Transkript

1 Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030 Ninette Pilegaard, Transport DTU Per Skrumsager Hansen, Transport- Bygnings- og Boligministeriet Trafikdage 27. August 2018

2 Kommissorium Analyse Mulige fremtidsperspektiver for mobiliteten og transportsystemet som følge af den igangværende teknologiske transformation Ekspertgruppen forventes at Skabe overblik over de centrale teknologiske drivkræfter og samfundstendenser på transportområdet Beskrive, hvordan drivkræfter og samfundstendenser vil påvirke efterspørgsel efter og udbud af mobilitet på basis af eksisterende viden Give bud på, hvor hurtigt forandringerne vil ske Formål: Rådgive ministeriet om den teknologiske udviklings implikationer for de kommende års transportpolitiske beslutninger, dvs. <5-10 år Søren Riis Lektor i teknologi- og videnskabsfilosofi RUC Maria Wass-Danielsen Civ.Ing., Partner Urban Creators Otto Anker Nielsen Professor i trafikmodellering DTU Anette Enemark Civ.ing., fagjournalist, Mobilitetschef Movia Mogens Fosgerau Professor Transportøkonomi KU formand Niels Buus Kristensen Cand.polit., Ph.D. Forskningsleder TØI

3 Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030 Baggrundsarbejde til Ekspertgruppen Mobilitet for Fremtiden To dele: 1. Basisfremskrivning af trafikken (LTM) 2. Påvirkningen fra forskellige bagvedliggende trends Hvorfor: Hvad forventer vi? Hvad kan påvirkes? Hvad fylder egentlig? Vigtige emner: Trængsel, demografi (alder og bosætning), ny teknologi, nye markedsformer 3

4 Basisfremskrivning i LTM til 2030 Fokus på: samlet (national) udvikling forskellige udvalgte områder (geografier) En kombination af LTM 1.2 og LTM 2.0 Blandt andet: forbedret beskrivelse af trængsel tidsbånd Stigning Stigningen i trafikarbejdet, hele DK % I bil som fører Trafikarbejde (km) 16,1 Trængsel køretid 65,9 Som passager Transportarbejde (km) i bil -0,5 Transportarbejde (km) i kollektiv transport 17,0 Gods Vejtransport (km) 11,9 Men, langtfra jævnt fordelt 4

5 Opdeling i geografier Mange årsager til ujævn fordeling af væksten i trafik og trængsel demografi, udvikling af infrastrukturen, transportudbud, bilejerskab, Opdeling i geografi ud fra især to faktorer: Trængslens betydning i forhold til mobilitet og fremkommelighed Den kollektive transports rolle i forhold til transportsystemets kapacitet Fokus på national trafik 5

6 Opdeling i geografier A: intern trafik i centrum af de 4 største byer B: trafik i forstæderne/udkanten af de 4 største byer C: trafik mellem største byer og forstæderne (A-B) D: intern trafik i mellemstore byer E: lokaltrafik i mindre byer og landområder F: trafik mellem byer (AB og D) G: øvrig national fjerntrafik 6

7 Kategorisering af trafikken A: intern trafik i centrum af de største byer: Befolkningstæthed er høj Kollektiv trafik og cykel/gang væsentlig Trængsel er et problem parkering er et problem B: trafik i forstæderne/udkanten af de største byer Plads og parkering ikke et generelt problem, kun udvalgte steder Trængsel på overordnede veje Pendlingsopland Kollektiv trafik spiller en rolle C: Intern trafik mellem bycentre og forstæder: 7

8 Kategorisering af trafikken D: intern trafik i mellemstore byer Pladsen er kun moderat udfordret Biltrafik dominerende Cykling og lokale busruter har en vis rolle E: Lokaltrafik i mindre byer og landområder Biltrafik dominerende Trængsel er ikke et problem Kollektiv trafik offentlig serviceforpligtelse 8

9 Kategorisering af trafikken F: Trafik mellem byer Forbundet med motorvejsnettet eller større statsveje Høj trafiktæthed mange steder Trængsel i spidsbelastningsperioder Har haft høj trafikvækkst Togtrafik har en konkurrencefordel G: øvrig national fjerntrafik Mellem mindre byer og landområder Bilen stort set eneste alternativ 9

10 Trafikarbejdet i bil Trafikarbejdet bil, som fører Stigning Andel af samlet trafikarbejde Andel af befolkning ændring i 2015 i 2030 i 2015 % % % % A Centrum 4 største byer 46,6 1,7 2,1 15,9 B Forstæderne, 4 største byer 15,7 10,8 10,8 25,0 C mellem centrum og forstæder 28,6 5,4 6,0 D Mellemstore byer 6,6 3,8 3,5 19,3 E Land og mindre byer -0,1 14,7 12,7 39,8 F mellem byer 25,9 11,1 12,1 G øvrig 17,0 52,4 52,8 Hele Danmark 16,1 100,0 100,0 100,0 10

11 Trængsel Tid i trængsel, bil Stigning Andel af samlet trængsel i DK Ekstra tid pr. tur tid i alt tid i alt fører fører + passagerer i 2015 i 2030 i 2015 % % % % A Centrum 4 største byer 148,5 8,1 12,6 18,9 B Forstæderne, 4 største byer 64,8 25,7 26,4 14,4 C mellem centrum og forstæder 100,7 16,4 20,5 18,4 D Mellemstore byer 8,6 9,7 6,5 10,4 E Land og mindre byer 7,7 2,6 1,8 1,0 F mellem byer 54,3 7,6 7,3 7,2 G øvrig 34,0 29,9 24,9 5,3 Hele Danmark 60,5 100,0 100,0 7,5 11

12 Trængsel

13 Udvikling i trængsel

14 Kollektiv trafik Transportarbejde, kollektiv trafik Stigning Andel af kollektiv transport i alt i DK Markedsandel i området af transportarbejdet ændring i 2015 i 2030 i 2015 % % % % A Centrum 4 største byer 46,3 7,9 9,9 36,5 B Forstæderne, 4 største byer -1,8 6,3 5,3 9,0 C mellem centrum og forstæder 15,7 15,5 15,3 33,5 D Mellemstore byer -12,8 1,1 0,8 4,3 E Land og mindre byer -23,8 4,6 3,0 5,0 F mellem byer 37,1 28,2 33,0 31,2 G øvrig 4,8 36,4 32,6 10,9 Hele Danmark 17,0 100,0 100,0 14,7 14

15 Opsummering fremskrivning Fortsat stigning i trafikken Nationalt og i de fleste områder Fortsat stigning i trængslen Hvor det allerede er et problem Kollektiv trafik spiller fortsat en rolle I de områder, hvor den allerede idag har væsentlig markedsandel Hvad driver udviklingen? Hvad er især vigtigt? Økonomisk vækst, befolkningsvækst Men hvad med demografi (aldring og udvikling) 15

16 Betydningen af økonomisk vækst, infrastrukturudbygning og trængsel Historisk set: Klar sammenhæng mellem økonomisk vækst og trafikvækst Ca én-til-én (tidsserier) Indeholder implicit forbedringer i infrastrukturen øget udbud (højere efterspørgsel) Indeholder implicit voksende trængsel Reduceret udbud (mindre efterspørgsel) Forventning BNP pr capita -> 11% vækst i trafikarbejde Befolkningsvækst -> knap 5% vækst i trafikarbejde Hvad med demografi aldring og urbanisering? 16

17 Demografi Hvorfor er alderssammensætning interessant? Transportarbejde, efter alder 17

18 Demografi betydning af aldersfordeling Alt andet lige: dagens transportarbejde på fremtidens befolkning Der ses bort for generel befolkningsvækst %-vis ændring samlet trafikarbejde (som bilfører) -4,6-8,1 kollektiv trafik -5,4-0,1 cykel og gang -3,7-6,5 Demografi har isoleret set en negativ effekt på transport- og trafikarbejdet. Effekten er overvurderet (undervurdering af niveauet) Derudover kommer general befolkningsvækst 18

19 Urbanisering Hvorfor er bosætning/urbanisering interessant? 19

20 Urbanisering betydning af lokalisering Alt andet lige: dagens transportarbejde på fremtidens befolkning Der ses bort fra generel befolkningsvækst %-vis ændring samlet trafikarbejde (som bilfører) -1,5-2,0 kollektiv trafik 1,8 2,4 cykel og gang 2,3 3,0 Den ændrede bosætning har isoleret set en (begrænset) effekt på transportarbejdet Negativ effekt: bil Positiv effekt: kollektiv trafik, og cykel- og gangtrafik Derudover generelt befolkningsvækst som virker positivt 20

21 Konklusion Der forventes fortsat vækst i trafikken og i trængslen Meget ujævnt billede over landet Forskellige geografier har helt forskellige udfordringer Og kræver derfor forskellige løsninger De kendte drivere forventes stadig at gælde Aldring og urbanisering løser ikke problemerne af sig selv 21