Lagerringen ASTRID. ASTRID som elektronlagerring:
|
|
- Lasse Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lagerringen ASTRID Niels Hertel, ISA Sidst i 1980 erne begyndte opbygningen af Danmarks største partikelaccelerator, en synkrotron og lagerring, der blev navngivet ASTRID. Til at varetage drift og udbygning af ringen blev der dannet et separat institut: Institut for Lagerringsfaciliteter, der deler bygninger med Institut for Fysik og Astronomi. Ordet lagerring kommer af, at maskinen er ringformet, og er i stand til at lagre atomare partikler med meget høje hastigheder i lang tid. Vores ring er enestående, idet den kan lagre både ioner (elektrisk ladede atomer) og elektroner, der jo i sig selv bærer en elektrisk ladning. Elektrisk ladning er nødvendig, iden den gør at en sådan partikel kan accelereres i et elektrisk felt og afbøjes i magnetfelt. Her vil vi se nærmere på selve maskinen, samt på brugen af den som lagerring for både elektroner og ioner. ASTRID som elektronlagerring: Formålet med i det hele taget at lagre elektroner er at udnytte den stråling de afgiver når de bliver påvirket af en kraft, som det f.eks. sker under afbøjning i et magnetfelt. Denne strålings specielle egenskaber gør den meget anvendelig til en lang række fysiske undersøgelser, og muliggør helt nye typer undersøgelser. En af disse, røntgenmikroskopi, er nærmere omtalt nedenfor. Meget forenklet er vores lagerring et rør, der er formet som en firkant med runde hjørner. Selv om den rent faktisk ikke har ringfacon, kaldes en sådan maskine alligevel for en ring. Røret er pumpet så tomt som man kan, dvs. ned til et tryk på ca atmosfære. I ringens 'hjørner' er anbragt magneter, der indstilles sådan, at de akkurat afbøjer de lagrede partikler halvfems grader, så de kan fortsætte hen til den næste magnet. I magneterne udsættes partiklerne altså for kræfter, der ændrer deres retning. Nu er det sådan, at når man påvirker en elektrisk ladet partikel med en kraft (dvs ændrer dens impuls), mister den noget af sin energi, der så udsendes som elektromagnetisk stråling. Bølgelængden af den udsendte stråling afhænger af kraftens størrelse og partiklens energi. Der kan altså i princippet være tale om alt fra meget store til meget små bølgelængder, dvs fra radio- og mikrobølger over infrarødt, synligt og ultraviolet lys til røntgenstråling. Udover afbøjningsmagneterne er der en række andre ting monteret på ringen: Kvadrupolmagneterne har 4 magnetpoler, og tjener til at fokusere den lagrede partikelstråle. RF-kaviteten er et hulrum (nærmest en tønde, belagt invendigt med kobber), i hvilket der opretholdes et radiofrekvensfelt (heraf navnet RF), der skal accelerere strålen til den ønskede energi, samt kompensere for energitabet i hjørnerne. Undulatoren er en række små magneter, der giver partikelstrålen en bølgebevægelse når den passeres. Dette giver speciel intens stråling, da partiklerne jo mærker en serie af kræfter skiftevis den ene og den anden vej.
2 Elektronerne accelereres til meget store energier og lagres derefter for at udnytte den elektromagnetiske stråling der udsendes ved afbøjningen i magneterne. Denne stråling kaldes synkrotronstråling. Strålingen er ikke bare interessant på grund af det meget brede spektrum af bølgelængder, men også på grund af dens intensitet og kollimering (rumlige udbredelsesretning). Strålingens intensitet er tusinder gange stærkere end den der fås fra røntgenrør, og selv i det synlige område er den stærkere end solen! Ydermere er strålingskilden, altså elektronstrålen i ringen, så lille at der næsten er tale om en punktkilde, hvilket er en stor fordel set fra et anvendelsessynspunkt. Det gør nemlig, at man kan fokusere lyset ned til en meget lille plet, eller lave et større, parallelt strålebundt, alt efter hvad man har brug for. En anden vigtig egenskab ved strålingen er, at den er polariseret, dvs. den elektriske feltvektor ligger i een retning, nemlig i ringens plan (vandret i vores tilfælde). Elektronerne i ringen kommer fra en foraccelerator, der giver elektroner med en energi på 100 MeV (Millioner elektronvolt, svarende til at de har gennemløber et spændingsfald på 100 millioner volt). I ringen accelereres de til en energi på ca. 580 MeV, og det er ved denne energi, at de lagres i mange timer, somme tider en hel dag. Allerede ved injektionsenergien (100 MeV), har elektronerne stort set opnået lyshastighed (ca km/s), der jo er grænsen for, hvor hurtigt ting kan bevæge sig. Når de accelereres yderligere i ringen, øges hastigheden ikke - al energitilvæksten går til at øge elektronernes vægt. Ved fuld energi er de over 1000 gange så tunge som da de lå stille! Når de bevæger sig så hurtigt, sker strålingsudsendelsen næsten kun i fremadretningen, dvs. at strålingen fra en elektron på vej rundt i et hjørne, minder om lyset fra forlygterne på en bil der kører rundt i et sving. De eksperimentelle opstillinger, der anvender synkrotronstrålinges er forbundet til selve ringen med et udpumpet rør, i hvilket strålingen kan bevæge sig uhindret i. Vacuum er nødvendigt, for mens synligt lys trænger godt igennem luft, absorberes såvel UV-lys som røntgenstråling. Disse strålerør er alle monteret så de er tangenter til elektronernes bevægelse i hjørnet. Derved passerer strålingen gennem røret, og transporteres på den måde ned til det eksperiment der skal bruge den. Undervejs til den eksperimentelle opstilling kan der være forskellig optik, blænder m.m., der tjener til at tilpasse strålingens egenskaber til det eksperiment der skal finde sted. Et vigtigt instrument til denne tilpasning er en monokromator. Ordet kommer fra de græske ord mono : enkelt, og kroma : farve, og betegner et instrument, der er i stand til at udvælge en enkelt farve (et snævert bølgelængdeinterval) fra det brede spektrum der kommer fra ringen. Selv om kun en lille del af den stråling der kommer fra ringen er synligt lys, bruger man altså alligevel ordet farve. Monokromatiseringen sker ved hjælp af et såkaldt gitter, der er en flade, i hvilken der er lavet et stort antal parallelle ridser eller streger. Interferenseffekter gør, at man for en givet indfaldsvinkel kun får et smalt bølgelængde-bånd (een farve) 'reflekteret'. Det er ofte nødvendigt at monokromatisere lyset, idet man tit ønsker at undersøge processer der er afhængige af energien (farven) af den indfaldende stråling. Vi har flere monokromatorer monteret på vores ring. De er temmelig store: Der er op til 25
3 meter fra strålingen bliver udsendt til en lille del af den rammer den prøve der skal undersøges. Mange af de undersøgelser der foregår med strålingen handler om overflader. Et stofs overflade er jo dets kontakt med omverdenen, og overfladens struktur og kemiske forhold er derfor af meget stor betydning for en lang række processer. Eksempler er korrosion (rust, ir), elektriske kontaktegenskaber og katalyse Andre undersøgelser er mere fundamentale i deres natur: De kan for eksempel dreje sig om at fastlægge detaljer i et atoms elektronstruktur. Ellers udføres de fundamentale eksperimenter ofte når vi lagrer ioner i ringen, hvilket vi gør ca. halvdelen af tiden. Elektron- og iondrift skifter med ca 10 ugers intervaller. Udover ovennævnte type målinger bruger vi ringen som lyskilde for vores røntgenmikroskop, der er nærmere omtalt nedenfor. Røntgenmikroskopi: Røntgenmikroskopets egenskaber: I 1600 tallet opfandtes lysmikroskopet, der hurtigt blev et centralt værktøj indenfor naturvidenskab. I midten af dette århundrede kom elektronmikroskopet til, og med dette kunne en lang række strukturer observeres i hidtil ukendt detalje - næsten ned på atomar skala. I løbet af de sidste år er røntgenmikroskopet blevet udviklet, og det har atter åbnet for nye opdagelser. Det enestående ved røntgenmikroskopet er, at man kan f.eks. kan iagttage levende celler uden forudgående behandling. Dette er muligt fordi man kan udnytte absorptionen af røntgenstrålingen til at give naturlig kontrast, dvs uden først at skulle farve de strukturer man ønsker at iagttage. Lad os først se på den måske vigtigste egenskab ved røntgenmikroskopet: Når man skal tage et billede med et lys- eller elektronmikroskop, må man ofte først udsætte sit prøve for en noget hårdhændet behandling, som f.eks. frysetørring, indstøbning i plastic, farvning m.m. Dette kan give nogle fantastisk gode billeder, men hvad er det man afbilder? Er netop de strukturer man vil undersøge upåvirkede af præparationen? Mange biologiske strukturer er meget robuste og holder fint til det, men andre ødelægges af blot en udtørring. Her er det, at røntgenmikroskopet kommer ind i billedet. Se f.eks. på grafen til højre, der viser absorptionen af røntgenstråling som funktion af strålingens bølgelængde for de to grundstoffer kul og ilt. Hvis man ser på lange bølgelængder (højre side af kurven) absorberer ilt og kul nogenlunde lige meget. Mindsker vi nu bølgelængden (går mod venstre på kurven) falder absorptionen jævnt, men pludselig (ved en bølgelængde på 4.4 nm) stiger absorptionen i kul brat, svarende til, at energien nu er tilstrækkelig til at få en elektron i den inderste skal til at hoppe til en anden tilstand. Efter yderliger at have mindsket bølgelængden til 2.3 nm sker der samme for ilt, og herefter følges de to kurver atter ad. Det man skal lægge mærke til her er, at med bølgelængder i intervallet 2.3 til 4.4 nm absorberer kul meget, mens ilt absorberer meget mindre. Dvs. at ilt er gennemsigtigt i forhold til kul. Da byggestenene i en levende celle overvejende består af f.eks. proteiner, der indeholder meget kul, bliver de mindre gennemtrængelige for strålingen end fyldstoffet i cellen, der hovedsagelig er vand, hvis absorption er domineret af absorption i ilt. Det er altså ikke nødvendigt at udtørre eller farve cellen for at se hvad den indeholder. Cellen må gerne være i vand, og kan sågar være levende mens den bliver undersøgt. Blandt de sarte strukturer der er blevet undersøgt med et røntgenmikroskop er kromosomer, sædceller, alger og spindelvæv! Mere herom senere.
4 Røntgenmikroskopets teknologi: Et røntgenmikroskop er meget traditionelt opbygget, i pricip ganske som et almindeligt lysmikroskop: En linse fokuserer strålingen ned på prøven i en plet på ca 20 mikrometer (1/50 mm), og en billeddannende linse bag prøven danner et billede af den belyste plet på en film eller direkte på et digitalt kamera (CCD). Her ser du en principskitse af røntgenmikroskopet: Linserne der benyttes er et kapitel for sig: Den type der benyttes til synligt lys bygger på brydning i glas. Dette princip kan ikke anvendes til røntgenstråling af to grunde: dels er brydningsforholdet for røntgenstråling i de fleste materialer meget tæt på 1.0, og man ville altså ikke kunne opnå nogen fokusering af betydning. Dels absorberes røntgenstrålingen alt for meget, så linsen kunne langt fra opnå den nødvendige tykkelse. I stedet benyttes det der kaldes diffraktionsoptik, dvs. et stort antal meget tætliggende linier (her er det dog tætliggende koncentriske ringe), der via interferenseffekter kan afbøje strålingen således at man får en fokuserende effekt. En sådan struktur er altså en slags cirkulært diffraktionsgitter. Her er vist en principskitse af en sådan røntgenlinse, også kaldet en zoneplade. Fokuseringen opnås ved, at stråling der rammer pladen langt fra centrum, hvor cirklerne ligger tæt, afbøjes mere ind mod midten end stråling der rammer nærmere pladens centrum. I praksis er ringene lavet af f.eks. germanium, og er ned til 30 nm (nm: en nanometer = en milliontedel millimeter) brede og nogle hundrede nm høje. De ligger på et nanometer tykt siliciumfolie, der kan være op til en cm i diameter. Der findes linser med op til zoner. De fleste undersøgelser på mikroskopet foregår i nært samarbejde med kolleger fra andre institutter på universitetet, som f.eks. biologi, medicin og zoologi. Med Århus-mikroskopet er der blevet taget billeder af så forskellige ting som blå-grønne alger, spindelvæv, sædceller (billedet til venstre)og bakterier der udfælder jern i danske vandværker og moser (myremalm). Alt sammen strukturer der ændres af udtørring og præparation til et elektronmikroskop. Der er meget at lære om disse emner, f.eks. har spindelvæv en helt utrolig styrke og elasticitet, og det er af stor interesse kunstigt at kunne producere noget lignende. Med dette enestående instrument har vi på mange områder fået pudset brillerne, og der venter mange spændende opdagelser fremover.
5 ASTRID som ionlagerring. Som I sikkert ved, er en ion betegnelsen for et atom, der ikke har det normale antal elektroner. Der er altså enten under- eller overskud af elektroner, og ionen er følgelig enten positivt eller negativt ladet, og kan derfor accelereres af et elektrisk felt, og styres af et magnetfelt præcis som elektronerne der blev nævnt i forrige afsnit. Den største forskel mellem lagring af elektroner og ioner i ringen er, at ionerne er utroligt meget tungere end elektroner. Husk på, at en selv den simpleste ion, H +, dvs. en proton, er næsten 2000 gange tungere end en elektron. Med en fast afbøjningsradius i magneterne i ringens hjørner bestemmer magnetfeltet hvilken impuls partiklerne kan have. Da ioner er så tunge, kan de altså kun lagres ved hastigheder der er meget lavere end elektronernes, og følgelig også med meget lavere energier. Dette betyder, at de ikke som elektronerne er relativistiske, og altså har hastigheder, der varierer med deres masse og energi. Typiske hastigheder er i størrelsesordenen 100 km/s. Dette besværliggør i nogen grad accelerationen i ringen, da RF-frekvensen ikke længere er konstant som funktion af energien. I ASTRID har vi gennem tiden lagret vidt forkellige ioner. Den letteste er en positiv brintion (H +, altså en proton) der jo har en masse på 1 amu (atomar masseenhed). En af de tungeste er et kulstofcluster (C + 60 ), der har en struktur der minder om en fodbold, bestående af 60 kulstofatomer (se figuren til højre). Da disse jo hver især vejer 12 amu, vejer strukturen altså 720 amu. Energierne varierer også meget: Fra ca. 10 kev for de tungeste ioner til over 100 MeV for en proton. Ionerne produceres i en lille foraccelerator, der kan bringe ionerne op på en energi på maksimalt 150 kev. Herfra injiceres de i ringen, hvor de eventuelt kan accelereres yderligere. Formålet med at accelerere og lagre ioner er udelukkende at studere ionerne selv gennem længere tid, og deres vekselvirkning med f.eks. elektronstråler eller laserlys. Af ting der kan studeres kan nævnes sandsynligheder for at elektroner bringes fra en bestemt tilstand til en anden i ionen, samt studier af elektronindfangning i positive ioner. For eksempel blev der for nogle år siden lavet målinger af sandsynligheden for bestemte elektronovergange i iltioner. Her blev det for første gang fastslået, at det grønne lys der kan observeres i atmosfærens yderste lag (mere end 100 km oppe) faktisk skyldes en overgang i iltatomerne. Teoretiske beregninger havde indtil da tilskrevet denne proces meget lav sandsynlighed, men målingerne ved ASTRID sagde altså noget andet Et eksempel på målinger af ioners levetid er studiet af en negativ heliumion, He -. Som man kan forestille sig, hænger den ekstra elektron ikke ret godt fast, da de to elektroner et heliumatom jo normalt er udstyret med danner en lukket skal. Faktisk har vi i ASTRID observeret, at denne tilstand har en levetid på ca 275 mikrosekunder, en måling der ikke så let lader sig gøre på andre måder! I de perioder ASTRID benyttes til ionlagring holdes pause ved de eksperimenter der benytter synkrotronstråling. Ionerne er så tunge, at der ikke frembringes nævneværdig synkrotronstråling.
6 Lagerringen ELISA En del af ionprogrammet ved ASTRID laves med stråler der ikke er accelererede, hvor energien ikke er kritisk og hvor eksperimenterne alene er afhængige af en lang levetid samt mulighed for detektion af neutraliserede ioner/fragmenter samt muligvis at påvirke ionerne med lasere etc. Dette gælder for eksempel de ovenfor omtalte levetids eksperimenter samt eksperimenterne med C 60, der er blever videreført på ELISA med øget præcision. Disse tanker ledte til ASTRID s lillesøster, ELISA (ELectrostatic Ion Storage ring, Aarhus. ELISA er enestående i verden, idet den er den første ion lagerring i verden, der udelukkende benytter elektrostatiske elementer til styring og fokusering af strålen. En skitse af ELISA er vist herunder. Principskitse af ELISA. SDEH: 160 graders afbøjning. DEH: 10 graders horisontal afbøjning. DEV: Vertikal styring. QEV, QEH: Vertikal og horisontal kvadrupol. BPM: Pick-up til positionsmåling. Elektrostatiske elementer har flere fordele i forhold til magnetiske: Elementerne og de tilhørende forsyninger er betydelig billigere både i anskaffelse og drift, og elektriske kræfter afhænger kun af ionernes ladning, hvilket medfører at i princippet kan ioner med enhver masse lagres. Den største begrænsning ved en elektrostatisk lagerring er, at det ikke er muligt at lagre højenergetiske ioner på grund af de høje afbøjningsspændinger dette ville kræve. I ELISA er grænsen ca 25 kev.
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereVejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter
Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mereOptiske eksperimenter med lysboks
Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereLagerringen ASTRID og hendes lillesøster ELISA
Lagerringen ASTRID og hendes lillesøster ELISA Niels Hertel & Søren Pape Møller, ISA, Århus Universitet Introduktion og historie Udviklingen af acceleratorer har været nært knyttet til elementarpartikelfysikken,
Læs mereDIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen
Læs mereØvelse 2: Myonens levetid
Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereAv min arm! Røntgenstråling til diagnostik
Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det
Læs mereMay the force be with you
May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs merePartikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse
Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O
Læs mereMyonens Levetid. 6. december 2017
Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereLys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard
Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereRækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven
Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereELEKTROMAGNETISME. "Quasistatiske elektriske og magnetiske felter", side Notem kaldes herefter QEMF.
Institut for elektroniske systemer EIT3/18 180917HEb ELEKTROMAGNETISME www.kom.aau.dk/~heb/kurser/elektro-18 MM 1: Fredag d. 28. september 2018 kl. 8.15 i B2-104 Emner: Læsning: Indledning til kurset Emner
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereIndhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...
Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...
Læs mereNanoteknologi til udvikling af ny medicin
Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereFluorescens & fosforescens
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mere5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.
Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om
Læs mereAcceleratorer i industrien
Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 Fejl, skal være 4-5Gy 1 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme (pasteurisering). En dosis på 10kGy svarer
Læs mereA KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mereHårde nanokrystallinske materialer
Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses
Læs mere14 Nanoteknologiske Horisonter
14 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 2 Nanoteknologi i billeder Fysik Nanoteknologi i billeder Jakob B. Wagner, Center for Elektronnanoskopi Sebastian Horch, Center for Atomic-scale Materials Design,
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereMateriale 1. Materiale 2. FIberIntro
1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereSOLOBSERVATION Version
SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer
Læs mereI dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?
Galakser 2014 F8 1 I dag Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvad er en quasar og hvordan ser spektret fra sådan en ud? Hvilke andre typer af aktive galakser findes der, og hvad er deres
Læs mereNoter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær
Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereVejledning til Betastrålers afbøjning
Vejledning til Betastrålers afbøjning 11.01.11 Aa 5141.05 Figur 1 Drej kildeholderen til 90 og tæl eller lyt igen. Den kollimerede stråle af betapartikler rammer ikke længere GM-røret, og tællehastigheden
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereForskning i materialers egenskaber har i de seneste
26 MATERIALEFYSIK Materialer, der kan lede en strøm på overfl aden, men ikke indeni, er et nyt varmt forskningsemne. Udover at være interessante i sig selv er de topologiske ers særlige egenskaber yderst
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mereAcceleratorer. Motivation for at bygge acceleratorer
Acceleratorer Niels Hertel ISA, Århus Universitet Email: hertel@phys.au.dk Web: www.isa.au.dk Motivation for at bygge acceleratorer Fysikforskning var i starten den eneste motivation for at bygge acceleratorer,
Læs mereNANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - Teori, perspektivering og ordliste
Se det usynlige - Teori, perspektivering og ordliste INDHOLDSFORTEGNELSE OG KOLOFON Indholdsfortegnelse INTRODUKTION til "Se det usynlige"... 3 TEORI - visualisering af neutron - og røntgenstråler... 5
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mereDETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En massiv metalkugle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)
Læs mereFysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer
Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereSpektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3
Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning
Læs mereI dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål
Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mere