Annika Olsen, samarbejdsminister

Transkript

1 Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære forsamling, I forbindelse med den skotske folkeafstemning om selvstændighed i september sidste år, blev Færøerne adskillige gange fremhævet i debatten som et forbillede. En af grundene var, at Færøerne selv opkræver skatter og afgifter og selv vedtager vore love. Alt dette til trods for bestemmelserne i Danmarks riges grundlov noget, som indtil videre ikke er muligt i Skotland. Andre har også udvist stor interesse for de selvstyrende landes konstruktion og rolle, både hvad angår vore relationer med de lande, vi er sammen med, og i det nordiske fællesskab. Til trods for at vi finder pragmatiske løsninger på de udfordringer vi møder, så er det ikke alle de selvstyrende lande, som nyder samme grad af selvstyre. Nordisk Råd afholdt for nylig Konference om nordiske selvstyrelser som fredsprocesser på Åland. Her kom det blandt andet frem, at Ålands selvstyre i høj grad er præget af mere fastlåste juridiske aftaler, mens udviklingen om selvstyre på Færøerne og Grønland i højere grad er præget af pragmatisme og en løbende dialog. Helgi Abrahamsen, Færøernes delegationsformand til Nordisk råd, udtrykte det så smukt på konferencen: Et rigsfællesskab er som et ægteskab. Det er ikke formuleringerne i kontrakten, der skabet et lykkeligt samliv, men viljen til samarbejde og gensidig respekt. Uanset de konkrete styrkeforhold. Denne pragmatiske tilgang bør naturligvis også findes, måske i endnu større omfang, i det nordiske samarbejde. Den Nordiske Model er, traditionelt set, inkluderende. På baggrund af fælles historie bygger landene på fælles værdier af demokrati, tryghed og velfærd. Ingen skal sættes udenfor. Vi kender alle begreberne. Befolkningsmæssigt fylder de tre selvstyrende lande Færøerne, Grønland og Åland relativt lidt i Norden. Men landene fylder til gengæld ikke så lidt på mange andre områder. Síða 1 av 7

2 Styrken i den Nordiske model skal findes i landenes forskellighed deres diversitet. Både med hensyn til historie, etnicitet, naturforhold med mere. De grundlæggende strukturelle samfundsforhold er udviklet gennem tiden, ved at man så at sige har kigget hinanden over skulderen, og derved fundet frem til den bedste model, der holder i længden. Det kan være relevant at sætte spørgsmålet: Kan det overhovedet gå galt? Er det muligt at sætte alt det, som de nordiske lande har opbygget gennem tiderne over styr? Jo, jeg mener, at her skal man altid være på vagt. Vi har et færøsk ordsprog, der hedder: Tað er vandi í hvørjari vælferð. Det betyder, frit oversat, at der kan altid ske noget, som man ikke er forberedt på. Det sker også i det nordiske samarbejde. Norden har brugt megen energi og mange ressourcer på at engagere sig i projekter, som ligger udenfor de nordiske grænser. Og lad mig understrege, at det er vigtigt, at vi får kendskab til andre lande og kan drage nytte af andres erfaringer. Og Norden skal også engagere sig i den globaliserede verden, fordi vi har værdifuld viden og erfaringer, som andre dele af verden kan lære af. Det har for eksempel været gavnligt og vigtigt i forbindelse med de baltiske lande. Men faren eller risikoen har ligget i, at det nordiske samarbejde måske fortaber sig i store, overordnede og abstrakte politiske projekter, som ikke rummer de mindre aktører i samarbejdet. Her kommer jeg til at tænke på de selvstyrende lande. Med status som selvstyrende lande har Færøerne, Grønland og Åland deltaget i det nordiske samarbejde gennem de sidste år. I begyndelsen var samarbejdet af en noget begrænset karakter, men med tiden har landene tilkæmpet sig større og større rettigheder indenfor Helsingforsaftalens rammer samt større og større deltagelse i det nordiske samarbejde. Og det er positivt. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det, efter min mening, vil klæde det nordiske samarbejde bedst, hvis de selvstyrende lande ville få tildelt ligeværdig deltagelse. Det ville i virkeligheden være ganske passende i traditionel, god, Nordisk ånd. Síða 2 av 7

3 Vi har i de seneste år fået flere analyser af, hvordan det nordiske samarbejde kan udvikles og styrkes i en globaliseret verden. Men ingen af disse analyser har set på de selvstyrende landes faktiske placering og rolle i et politisk tættere nordisk samarbejde. Færøerne er interesserede i, at formandskabet træffer beslutning om at gennemføre en sådan analyse, således at vi som politikere kan danne os et billede af de udfordringer, som analysen sandsynligvis sætter på dagsordenen. Norden er for eksempel porten til Arktis. De vestnordiske landes interesse i denne sammenhæng er derfor både relevant og konkret. Det samme gælder for de levende ressourcer i Nordatlanten. Derfor er det nødvendigt, at landene samarbejder på lige fod med de fem. Vi har ikke råd til at lade være. Vi skal finde fremadrettede løsninger sammen, og ikke lade os standse af visse juridiske forhold eller forbehold. Det burde vi efterhånden være vokset fra. Det er det, vi politikere er til for; at finde frem til de rigtige løsninger, og så må juraen indrette sig derefter. Når det indtil videre endnu ikke har lykkes at finde optimal deltagelse for Færøernes vedkommende, kan jeg passende henvise til vore tilsvarende relationer med Danmark. Rigsfællesskabet lægger op til en række udfordringer, som vi dog løbende løfter og løser i fællesskab. Det forudsætter selvfølgelig, at den konkrete vilje er til stede. Men netop det musiske gehør for dette savnes hos flere af aktørerne i det nordiske samarbejde. En opgradering af de selvstyrende lande i det nordiske samarbejde ville således bidrage til at gøre det nordiske brand endnu stærkere. En fordel for os alle. Med inspiration fra Færøernes samarbejde med Danmark i vores nylige fiskerikonflikt med EU i , ser vi, hvorledes Færøernes sagsanlæg mod EU og dermed også mod Danmark kunne finde sted. Det var i grunden en yderst ulogisk konstruktion, som blev løst med gensidig god politisk vilje. Sagen kunne dog ikke diskuteres i nordisk sammenhæng, hvilket nok er et eksempel på samarbejdets svagheder, nemlig berøringsangsten, når det gælder sensitive politiske emner, som tilmed kan tolkes som politisk uvilje. Noget tyder på, at den forståelse, som findes blandt de fem nordiske lande, ikke i tilstrækkeligt omfang rækker til de selvstyrende lande eller i sager, hvor vi er involverede. Dette er klart en mangel, som vi i det nordiske bør sætte os for at udvikle. Síða 3 av 7

4 I regi af Nordisk Råd er situationen omvendt således, at Færøerne i langt højere grad oplever samarbejde på lige fod og under lignende betingelser som de øvrige nordiske parlamentariske kolleger. Her kan regeringssamarbejdet tage ved lære. Hvad kan vi bidrage med? Spørgsmålet forekommer naturligt, og svaret forekommer ligeledes naturligt. Vi har demonstreret, hvorledes vi indretter og opbygger velfungerende og moderne samfund, som bygger på den Nordiske model. En hovedstyrke ligger i vor sameksistens med naturen. Det er noget som inspirerer os, både rent menneskeligt og erhvervsmæssigt. Vores lille, men meget kompakte samfund, giver værdifulde muligheder for at afprøve systemer eller løsninger. Resultaterne kan hurtigt omsættes til konkret viden og produktion i langt større samfund. Fungerer det på Færøerne, så er det bare et spørgsmål om at skalere systemet op til den ønskede størrelse. Den grønne del af vores el-produktion i 2014 var på 51 % (vand og vind). I år forventer vi, at den kommer at udgøre ca. 60 %. Målet er 100 % grøn el-produktion i 2030, til trods for en stigende elektrificering af samfundet. I forgårs var den grønne el-produktion hele 68 %. På kultursiden har vi mange unikke forhold. Både den folkelige og den professionelle kultur på Færøerne bidrager med en vigtig og smuk farve til den nordiske palet. Uddannelsesniveauet på Færøerne er relativt højt. Det gavner os, samtidig som mange andre nyder godt af de mange færinger, som opholder sig udenlands, specielt i de nordiske lande. Det er ikke nogen tilfældighed at Færøerne er udråbt til Best of the World Readers of National Geograpic Traveler say: The Faroe Islands are No. 1 Vi lever i en verden, hvor regionale konflikter udmønter sig i eksplosive krigszoner. Vi skal naturligvis demonstrere overfor verden, at vi fastfryser og nedkæmper ikke politiske stillinger, men arbejder derimod aktivt og dynamisk med at finde løsninger og ikke mindst forbedre eksisterende løsninger. Síða 4 av 7

5 De respektive nordiske lande står overfor en lang række alvorlige udfordringer, som vi bør stå sammen om og inspirere hinanden til at finde løsninger på. Når undersøgelser viser, at især kvinder søger bort fra udkantsområderne, er det er et alvorligt problem, som jeg mener, er relevant for hele Norden. Bæredygtig udvikling er ikke kun noget, der handler om miljø og ressourceudnyttelse, men også i bund og grund om folkesammensætningen, som i sidste ende er garanten for velfærden. Den nordiske velfærdsmodel står også over for en vældig udfordring. De fleste af de nordiske lande har en stor del af befolkningen, der står udenfor arbejdsmarkedet. Vi har stor ungdomsarbejdsløshed og der bliver flere og flere ældre. Dette er udfordringer, som vi er fælles om, og som Færøerne kan bidrage til løsninger på. For mig er der ingen tvivl om, at vi har stor glæde af hinanden. Potentialet er til stede, og vi har meget at lære af hinanden. Hvordan skal de selvstyrende lande og Norden udvikle sig? Når flere lande og regioner har udvist så stor interesse for de selvstyrende lande og Norden, så tror jeg det er fordi, vi har noget særligt; noget eftertragtet. Som tidligere nævnt, så viser samarbejdet mellem Danmark og Færøerne klart, at hvor der findes politisk vilje, findes der også grobund for udvikling. Det samme er tilfældet i nordisk sammenhæng. Nordisk Råds tidligere præsident Ojala har sagt, at: Livskraften i det nordiske samarbejde har vist sig i vor evne til at forene Norden i fælles virksomhed, til trods for at de enkelte lande til forskellige tider vælger forskellige modeller. Samarbejdet bygger således ikke på noget enkelt element eller sandhed, men bør derimod bygge på landenes forskelligheder i både stort og småt. Ålandsdokumentet er formuleret med det formål at styrke de selvstyrende landes deltagelse i det nordiske samarbejde. Men Ålandsdokumentet siger i virkeligheden ikke noget andet end det, som allerede var etableret som gældende praksis. Dette er en svaghed. Hvis Færøernes deltagelse i det formelle nordiske samarbejde skal styrkes, er det nødvendigt at finde den politiske vilje og evne til forandring. Síða 5 av 7

6 Færøerne har høstet mange gode frugter af det nordiske samarbejde. Det nordiske samarbejde har stor værdi for hele det færøske samfund, hvilket forekommer ganske naturligt, idet Færøerne er et nordisk folk i et nordisk land i Norden. Færøerne har fulgt med de muligheder, som det nordiske samarbejde har tilbudt eller givet anledning til gennem tiderne. Samarbejdet har, naturligt nok, også stødt ind i forskellige former for begrænsninger, som dog over tid er blevet løst i typisk nordisk ånd, hvor man har prioriteret samarbejdets højere formål, hvor intet medlemsland skal føle sig udenfor. I takt med at Færøerne har udfyldt og skubbet til rammerne for det nordiske samarbejde, oplever landet naturligt også stærkere tilhørsforhold til rådets stamme. En række ansøgninger om medlemskab har indtil videre resulteret i et stadig styrket samarbejde mellem de nordiske lande. Men Færøerne står i dag i den situation, at man ganske klart ønsker fuld anerkendelse som medlemsland i Nordisk Råd. Dette er nedfæstet i regeringsgrundlaget. Ønsket om medlemskab er af principiel karakter, som er lagtingets og regeringens, og dermed også det færøske folks ønske. Det handler om en naturlig udvikling i et forløb, hvor præmisserne for den oprindelige form for deltagelse har udspillet sin rolle indenfor rådets rammer. Vi gør aktivt brug af de muligheder, som Danmarks formandskab byder på. Eksempelvis har vi deltaget meget aktivt i udarbejdelsen af danske formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd. Vi er aktive med projekter og formandsskab for det nordiske samarbejde om fiskeri. Vi er meget tilfredse med samarbejdet med den danske regering på dette område. Vi deltager med et projekt, som handler om Vækst i Blå bioøkonomi. Et projekt, som kan få stor betydning for optimal udnyttelse af fiskeriet. For mig er det ingen tvivl om, at det gode samarbejde mellem os og Danmark bør forplante sig til det nordiske samarbejde. Og som tidligere sagt, så bør samarbejdet på regeringsplan med fordel lade sig inspirere af vores samarbejde på parlamentarikersiden. Síða 6 av 7

7 Den formelle samarbejdsstruktur mellem de fem nordiske stater og de tre selvstyrende lande bør tages i alvor. Det bliver ganske enkelt nødvendigt, hvis den Nordiske model skal modnes til fulde. Når vi blot tænker på de udfordringer, der ligger forude med hensyn til Nordatlanten og Arktis, taler vi i virkeligheden om så store områder og så store ændringer i det marine system, at det bliver useriøst, hvis ikke også de nordatlantiske lande, på lige fod med de øvrige lande i Norden, er med til at forhandle om og tager indbyrdes ansvar for disse områder. Når dette lykkes forhåbentligt om en relativ kort tid så kan vi sige, at vi har en endnu bedre nordisk model, som også er en model til efterlevelse for de selvstyrende lande. Síða 7 av 7