KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Transkript

1 H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

2 H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B HELSINGØR Revision : 0 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : MRA Udarbejdet af : KAWA/MRA Godkendt af : LTA

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Hovedresultater Resultat af kortlægningen Udviklingen i perioden Forudsætninger Metode Afgrænsning Emissionsfaktorer Kortlægning Varmeforbrug i kommunale bygninger Fjernvarmeforbrug Naturgasforbrug Olieforbrug Varmeforbrug i alt Elforbrug i kommunale bygninger Transport Referencer BILAG 1 - DATAGRUNDLAG FOR RESULTATER Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 3 af 28

4 Figurer Figur 1: Fordeling af energiforbrug på de enkelte kilder for Figur 2: Fordeling af CO2-udledning på de enkelte kilder for Figur 3: Energiforbrug og andel af vedvarende energi i Figur 4: Energiforbrug til opvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2012, 2013 og De to figurer viser de samme tal afbilledet på to forskellige måder Figur 6: Samlet udslip med hhv. faktisk og fastholdt CO 2 -emissionsfaktor for el Figur 7: Udvikling i total emission i årene 2007, 2012, 2013 og Figur 8: Graddagekorrigeret varmeforbrug i kommunens bygninger for 2007, 2012, 2013 og Figur 9: Elforbruget i kommunens bygninger i 2007, 2012, 2013 og Figur 10: Fordeling af brændstofforbrug på centre Figur 11: Udviklingen i kommunens transport fra Figur 12: Udviklingen i udledningen fra transport fra Tabeller Tabel 1: Sammenligning af CO2-udledning for 2012, 2013 og 2014 i forhold til Tabel 2: Forskel i energiforbrug i procent for de enkelte kilder Tabel 3: Forskel i CO 2 udledningen i procent for de enkelte kilder Tabel 4: Anvendte emissionsfaktorer for de enkelte energikilder Tabel 5: Fjernvarmeforbruget og tilhørende CO 2 udledning fra kommunens bygninger Tabel 6: Naturgasforbruget og CO 2 -udledninger fra kommunens bygninger Tabel 7: Udviklingen i varmeforbrug i kommunes bygninger i procent, baseret på det graddagekorrigerede forbrug Tabel 8: Udviklingen for varmeforbrug for de enkelte kilder fra 2007 til Tabel 9: Udviklingen i elforbruget i kommunens bygninger Tabel 10: CO 2 udledningen fra elforbruget i Helsingør Kommunes bygninger Tabel 11: Datagrundlag benyttet til beregning af C0 2 -udledning fra transport Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 4 af 28

5 1 Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO2-udledningen fra Helsingør Kommune som virksomhed for perioden Kortlægningen omfatter udledning fra el- og varmeforbrug i kommunens bygninger, samt kommunens transport. Helsingør Kommune vil gå forrest som det gode eksempel, hvorfor klimaindsatsen tager udgangspunkt i kommunens egen virksomhed. Helsingør Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at reducere CO2 udledningen fra kommunens virksomhed med 2 % per år fra og med 2008 frem til 2025, med 2007 som basisår. For at sikre og dokumentere at Helsingør Kommune lever op til aftalen med Danmarks Naturfredningsforening, er det derfor vigtigt at kortlægge udledningen fra kommunens egen virksomhed én gang årligt. I 2014 var Helsingør kommunes totale faktiske CO 2 -udledning tons CO 2, hvilket svarer til en reduktion på 34 % i forhold til Ifølge aftalen med DN skal CO 2 -udledningen også opgøres med en fastholdt CO 2 emissionsfaktor for el. Nærværende kortlægning dokumenterer, at Helsingør Kommune, med fastholdt emissionsfaktor fra , har reduceret CO 2 -udledningen med 15 %. CO 2 -reduktionen lever op til det fastsatte mål for I forhold til tidligere klimarapporter er forbruget vedrørende Park og Vej udtaget. Det skyldes at den del af kommunens virksomhed er blevet outsourcet. Selvom energiforbruget er faldet med 5,5 % i 2014, er CO 2 -udledningen med fastholdt el koefficient steget med 20,5 % fra 2013 til Dette skyldes at Forsyning Helsingørs emissionskoefficient på fjernvarme er steget markant. Forklaringen er at der ikke er blevet produceret så meget el via kraftvarme i 2014 som tidligere, fordi elprisen har været lav i 2014; til gengæld har det nødvendigt at producere varme med gaskedler. Gas har en forholdsvis høj emissionskoefficient, mens man bliver belønnet, når man producerer kraftvarme. Helsingør kommune har kun reduceret energiforbruget svagt i forhold til de foregående år. Det skyldes, at der er et udbud med renoveringsarbejder i kommunale bygninger under forberedelse, og at der ikke har været udført så meget implementering af energiprojekter i 2014 som i de tidligere år. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 5 af 28

6 Tidligere har kommunen købt grøn strøm (med RECS certifikater 1 ), men dette er blevet fravalgt i Selvom der er en stigning i CO2 emissioner (med fastholdt emissionsfaktor) på 20,5 % fra 2013 til 2014, er der som nævnt stadig tale om et samlet fald på 15 % i forhold til referenceåret Helsingør Kommune opfylder sine mål i forhold til indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Helsingør har i de forløbne år udført en del aktiviteter, der har nedsat CO 2 - udledningen. Kampagne SLUK, LUK og SKRU NED med energitjek i 2014 har været udført i 13 selvejende børneinstitutioner i samarbejde med SEAS-NVE. Renoveringsarbejdet i forbindelse med ESCO projekt er afsluttet i Der følges op på resultaterne i 10 år. Klimarenovering af ca. 70 ejendomme blev igangsat i 2014 og fortsætter de kommende år. Ud over renovering af klimaskærm (tag, vinduer og døre mv. i begrænset omfang), skiftes pumper og belysningsanlæg, ligesom der på en del bygninger vil blive etableret solcelleanlæg. Belysningsanlæg er udskiftet til energieffektivt LED belysningsanlæg i Helsingørhallerne. Ventilationsanlæg er udskiftet i ungdomsskole og 10. klasse skolen. Der gennemføres løbende uddannelse af kommunens klima-ambassadører. Kommunens bilpark er ved at blive gennemgået med henblik på vurdering om konventionelle biler kan udskiftes til elbiler. Der har været udfasning af naturgas og især olie til fordel for fjernvarme, som har lavere CO 2 -udledning pr. energienhed. Senest er bl.a. Hornbæk Idrætsanlæg konverteret fra olie til fjernvarme. 1 Renewable Energy Certificate System, et marked for VE-elektricitet, heriblandt vindmøllestrøm og vandkraft. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 6 af 28

7 2 Hovedresultater 2.1 Resultat af kortlægningen 2014 Nedenfor følger resultatet af kortlægningen af energiforbrug og CO 2 -udledning for Helsingør Kommune som virksomhed i I de følgende figurer og tabeller er varmeforbruget klimakorrigeret. Energiforbrug i % 2% 1% 21% 25% 49% Fjernvarme Naturgas Olie El Benzin Diesel Figur 1: Fordeling af energiforbrug på de enkelte kilder for 2014 CO 2 -udledning i % 2% Fjernvarme 34% 37% Naturgas Olieforbrug Elforbrug, faktisk forbrug Benzin 1% 23% Diesel Figur 2: Fordeling af CO2-udledning på de enkelte kilder for 2014 Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 7 af 28

8 Energiforbrug i bygningerne bidrager til den overvejende del af udledningen, hvilket ses tydeligt på figur 1 og figur 2. Fjernvarme og el udgør den største del af CO 2 - udledningen. Benzin og diesel udgør sammen med olie en lille del af både energiforbruget og CO 2 -udledningen. Tabel 1 viser CO 2 -udledning i ton i årene 2007 og og i forhold til 2007, som regnes som indeks 100. Tabel 1: Sammenligning af CO2-udledning for 2012, 2013 og 2014 i forhold til C02-udledning i ton Indeks 2007= Fjernvarme Naturgas Olie El, faktisk udledning Benzin Diesel I alt Der er to måder at reducere kommunens CO 2 udslip på, enten ved at nedsætte energiforbruget eller ved at etablere vedvarende energi. Helsingør Kommunes samlede energiforbrug og hermed CO 2 -udledning kan reduceres ved at fokusere på energibesparelser i kommunens egne bygninger. Ved at ændre typen af køretøjer. Samt ved sammen med forsyningsselskaberne at arbejde for, at fremme vedvarende energikilder i energiforsyningen. Vedvarende energi udgør 20,5 % af kommunens bygningers samlede energiforbrug, se figur 3. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 8 af 28

9 Energiforbrug Vedvarende energi Helsingør Kommune CO 2 regnskab 2014 MWh Energiforbrug og VE-forsyning Vedvarende energi Olie Naturgas Fjernvarme El Diesel Benzin - Energiforbrug 2014 VE 2014 Figur 3: Energiforbrug og andel af vedvarende energi i Udviklingen i perioden I det følgende opsummeres resultaterne fra kortlægningen af energiforbrug og CO2- udledning for perioden Figur 4 skitserer energiforbruget til opvarmning og el i kommunens bygninger samt det kommunale transportforbrug. Her ses, at opvarmningen står for den markant største andel af forbruget, mens transport udgør en lille andel af det samlede forbrug. Det bemærkes, at fjernvarmeforbruget er stigende indtil 2011, hvilket skyldtes konvertering fra naturgas og olie til fjernvarme, samt nye aktiviteter i kommunen. Olie til bygningsopvarmning i 2013 og 2014 er så lavt, at det knap kan ses på figurerne. Bilag 1 viser tallene bag figuren. Bygningsarealet er omtrent det samme i 2014 som i Dog er Værftshallerne som en del af kulturværftet kommet til i Kulturværftets elforbrug er steget med ca kwh, som følge heraf. Varmeforbrug er klimakorrigeret. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 9 af 28

10 MWh Energiforbrug Diesel Benzin El Olie Naturgas Fjernvarme MWh Fjernvarme Naturgas Olie El Benzin Diesel Figur 4: Energiforbrug til opvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2012, 2013 og De to figurer viser de samme tal afbilledet på to forskellige måder. Figur 5 viser CO 2 -udledning fra kommunens aktiviteter. Der er medtaget en udledning fra elforbruget baseret på faktisk emissionsfaktor. Tallene bag figuren fremgår af bilag 1. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 10 af 28

11 CO 2 -udledning [ton CO 2 ] CO2-udledmning [ton CO 2 ] Helsingør Kommune CO 2 regnskab CO 2 -udledning Diesel Benzin Elforbrug, faktisk udledning Olieforbrug Figur 5: CO 2 -udledning til rumopvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2012, 2013 og 2014, med faktisk emission. Udvikling i CO 2 -udledning Total, faktisk emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor Figur 5 nedenfor viser det samlede energiforbrug til opvarmning, elforbrug og transport i kommunen. Desuden ses den samlede udledning både med den faktiske Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 11 af 28

12 CO 2 -udledning [ton CO 2 ] Helsingør Kommune CO 2 regnskab 2014 el-emissionsfaktor for de enkelte år og med den fastholdte emissionsfaktor (506 g CO 2 /kwh, 2008). Udvikling i CO 2 -udledning Total, faktisk emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor Figur 5: Samlet udslip med hhv. faktisk og fastholdt CO 2 -emissionsfaktor for el Tabel 2 og tabel 3 opsummerer de procentvise forskelle for energiforbrug og for CO 2 -udledningen for de enkelte kilder. Den mest markante forskel mellem energiog CO 2 -udledning er ved elforbruget, hvilket skyldes at CO 2 -emissionsfaktoren ændrer sig for år til år. Der kommer mere VE-energi i el produktionen år for år og produktionen bliver mere energieffektiv på de danske kraftværker. De ydre omstændigheder har derfor stor betydning for reduktionen i CO 2 -udledningen fra I 2012 var emissionsfaktoren ekstra lav (358 g CO 2 /kwh). Af flere årsager medtages derfor også den procentvise forskel for udledningen med fastholdt el-emissionsfaktor, sådan som Danmarks Naturfrednings vejledning foreskriver. Det kan overvejes at ændre den fastholdte emissionsfaktor efter en periode, så det ikke er 2007 der er reference, men et senere år. Se endvidere udviklingen af emissionsfaktorer under afsnit 3.3 Emissionsfaktorer. Det samlede energiforbrug i perioden er faldet med 18 % Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 12 af 28

13 Tabel 2: Forskel i energiforbrug i procent for de enkelte kilder. Energiforbrug Difference Difference Difference '07-14 Fjernvarme 7,5% -9,6% -1,2% Naturgas 11,4% -3,7% -13,1% Olieforbrug -94,0% 92,5% -88,5% Samlet varme 2,0% -7,4% -10,6% Elforbrug -9,5% 1,4% -27,6% Benzin -12,9% -8,5% -37,0% Diesel 0,2% -1,5% -62,6% Samlet transport -8,0% -5,6% -51,2% Total -0,9% -5,5% -17,5% Helsingør Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO 2 -udledningen med 2 % årligt i kommunen som virksomhed fra og med 2008 og frem til 2025 med 2007 som basisår. Under forudsætning af, at man fastholder CO 2 -emissionsfaktoren for el (sådan som Danmarks Naturfredningsforening foreskriver), opfylder Helsingør kommune ifølge nærværende kortlægning aftalens mål for perioden Det totale mål for CO 2 -besparelse er 13,2 % for perioden og Helsingør kommune har haft et samlet fald på ca. 15 % af CO 2 -udledningen. Tabel 3 viser udviklingen fra årene 2012 til 2014 samt fra basisåret 2007 til Tabel 3: Forskel i CO 2 udledningen i procent for de enkelte kilder CO2 udledning Difference Difference Difference '07-14 Fjernvarme 7,8% 94,5% 62,5% Naturgas 3,5% 3,7% -13,0% Olieforbrug -94,5% 107,5% -88,5% Samlet varme -8,4% 45,9% -33,1% Elforbrug, faktisk 6% -18% -61% Elforbrug, fastholdt -11,0% 1,3% -29% Benzin -13% -8% -37% Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 13 af 28

14 CO 2 -udledning [ton CO 2 ] Helsingør Kommune CO 2 regnskab 2014 Diesel 0% -1% -63% Total faktisk -2% 13% -34% Total fastholdt -10% 20% -15% Udviklingen i de totale CO 2 -emissisoner fremgår også af figur 6 nedenfor Udvikling i CO 2 -udledning Total, faktisk emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor Målsætning ifølge DN-aftale - 2% årlig reduktion i forhold til år 2007* *ved en fremskrivning med 2 % årlig besparelse fra året 2007 Figur 6: Udvikling i total emission i årene 2007, 2012, 2013 og 2014 Som det fremgår af overstående figur opfylder Helsingør kommune sit mål over for DN. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 14 af 28

15 3 Forudsætninger 3.1 Metode Kortlægning er baseret på følgende datagrundlag: Oplysninger om elforbrug fra Forsyning Helsingør og Dong Energy. Oplysninger om forbrug af naturgas fra HMN. Oplysninger om fjernvarmeforbrug fra Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme. Oplysninger om energiforbrug fra kommunens energiregistreringssystem "MinEnergi", hvor data mangler fra ovenstående kilder. Opgjort transportarbejde stammer fra kommunens egen opgørelse af kørselsgodtgørelse og brændstofindkøb fra kommunens Lease-database Oplysninger om solcelleproduktion modtaget fra Helsingør kommune Datagrundlaget er forholdsvist sikkert, da forsyningsselskaberne har udtrukket forbrug, der faktureres til kommunen. Det ville dog være hensigtsmæssigt at registrere forbrug på de enkelte bygninger, hvilket ville validere opgørelsen yderligere og sikre, at hverken for meget eller for lidt tælles med i kortlægningen af kommunens forbrug. Det anbefales, at kommunen får alle forbrug opgjort via MinEnergi. Fjernvarmeforbruget er klimakorrigeret med graddagetal fra MinEnergi, hvorved det matcher med kommunens egen graddagekorrigering. Middelværdien anvendes mellem skygge- og solkorrigerede graddage. MinEnergi anvender graddage fra DMI Lufthavn. Det er antaget et graddageuafhængigt forbrug på 20 %. Det har ikke været muligt at opdele el- og varmeforbruget på forvaltninger eller de nye centre, idet data fra forsyningsselskaberne ikke kunne fordeles ud på de enkelte ejendomme i det nuværende ejendomsregister. En opdeling af energiforbruget på forvaltninger ville derfor være forbundet med for stor usikkerhed. Kommunens ejendomsregister er i dag under udvikling, med anvendelse af databasen CORE-FM, indeholdende anvendelseskoder, netto-, brutto arealer mm. I løbet af efteråret 2014 vil ejendomsregistret blive opdateret. Automatiske og manuelle målere er stort set implementeret i energistyringsprogrammet MinEnergi. Der er uoverensstemmelser mellem modtaget forbrug og forbrug i MinEnergi Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 15 af 28

16 Når MinEnergi er fuldt udrullet, anbefales det at anvende det som registreringsværktøj i det fremtidige arbejde med forbrugsopgørelser i kommunen. Herved sikres det, at alle bygningerne tildeles et el- og varmeforbrug for de enkelte år. Samtidig er det en god og overskuelig måde at se udviklingen på for år til år. Det vil herved også være muligt at fordele opgørelsen på forvaltninger eller centre, hvis de enkelte bygninger kategoriseres efter forvaltninger eller centre og herved overflødiggøres kategoriseringen i ejendomsregistret. Dog kan de to systemer anvendes til at verificere, at samtlige af kommunens bygninger er omfattet af registreringen i MinEnergi. På sigt kan den energiansvarlige lave en opgørelse over el- og varmeforbruget vha. et simpelt udtræk fra MinEnergi. Herved undgås det at involvere forsyningsselskaberne. 3.2 Afgrænsning Alt transportbrændstof, el- og varmeforbrug, der faktureres til kommunen, samt kommunens udbetaling af godtgørelse for tjenestekørsel i privatbil er medtaget i opgørelsen. Der er ikke medtaget opgørelse over affaldsmængder og sortering af disse. Brændsel til renovationsarbejdet er til gengæld med i opgørelsen. I opgørelsen over udledningen fra transport er der ikke medregnet forbrug af taxikørsel og flyrejser samt tog og busser. Kommunen har ikke lavet opgørelser over forbrug af disse transportformer, men det anbefales at kommunen iværksætter registreringerne, så medarbejdernes transportvaner kan følges. 3.3 Emissionsfaktorer I kortlægningen er der anvendt emissionsfaktorerne, der er listet i tabel 3. Forskellen i el-emissionsfaktoren skyldes forskel i el-import fra vores nabolande. Når eksempelvis el-importen fra Sverige stiger, begrænses produktionen fra de danske kulkraftværker, hvorved den danske gennemsnitsfaktor falder. Endvidere er den danske el produktion blevet mere energieffektiv og har fået mere vedvarende energi. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 16 af 28

17 Tabel 4: Anvendte emissionsfaktorer for de enkelte energikilder Elforbrug, 200 % metoden* Forsyning Helsingør 95, Hornbæk fjernvarme Naturgas Olieforbrug Benzin Diesel * For 2007 gælder emissionen for el for Østdanmark. For 2010 og frem gælder emissionen for hele Danmark Der anvendes 200 % -metoden for CO 2 -emisssionsfaktoren for fjernvarme og el (Energinet.dk's miljødeklarationer). Der er indregnet et distributionstab på 5 %. Danmarks Naturfredningsforening ønsker desuden en opgørelse over udledningen med fastholdt el-emissionsfaktor, hvorved kommunens konkrete lokale initiativer til CO 2 -reduktion kan evalueres mere direkte. Som reference år anvendes Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 17 af 28

18 4 Kortlægning 4.1 Varmeforbrug i kommunale bygninger Varmeforbrug i Helsingør Kommunes bygninger fordeler sig på følgende opvarmningskilder: fjernvarme, naturgas, olie og en mindre del elektricitet. Herunder opstilles fjernvarmeforbrug, naturgas- og olieforbrug mens elforbrug til opvarmning er indeholdt i opgørelsen i afsnit 4.2. På baggrund af tilgængeligt datamateriale har det ikke været muligt at opdele varmeforbruget på forvaltninger eller centre. Se diskussion under metodeafsnittet for en fremtidig opgørelse Fjernvarmeforbrug Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme leverer fjernvarme til Helsingør Kommunes bygninger, hvor førstnævnte står for ca. 90 % af forsyningen. Fjernvarmeforbruget til kommunens bygninger fra Forsyning Helsingør er aflæst på forsyningsselskabets registreringssystem ud fra en liste over kommunens forbrugernumre. Tabel 5 viser fjernvarmeforbruget i kommunens bygninger fra medio 2007 ultimo Det faktiske varmeforbrug har været en del lavere i 2014 end de foregående hvilket skyldes at 2014 var et markant varmt år. Tabel 5: Fjernvarmeforbruget og tilhørende CO 2 udledning fra kommunens bygninger 1. apr mar jan dec jan dec jan dec 2014 Faktisk fjernvarmeforbrug [MWh] Graddage* Graddagekorrigeret fjernvarmeforbrug** [MWh] CO 2 -udledning fra fjernvarmeforbrug [ton] *For at sikre konsistens er graddage baseret på antal faktiske graddage i perioden opgjort i MinEnergi. Normalår: graddage. **Der er regnet med et graddageuafhængigt forbrug på 20 %. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 18 af 28

19 Forsyning Helsingør har i 2011 ændret varmeafregning fra varmeåret til kalenderåret. Forbruget hos Hornbæk fjernvarme er estimeret ud fra en af forsyningsselskabet skønnet fordelingsnøgle mellem private, erhverv og kommunale bygninger. Emissionsfaktorer Langt hovedparten af fjernvarmen kommer fra Forsyning Helsingør. Desuden forsynes Forsyning Helsingørs fjernvarmenet med affaldsvarme fra Nordforbrændingen og fra en række mindre kedelanlæg, der anvender flis, og naturgas som brændsel. Varmeproduktionen fra Forsyning Helsingørs flis kedel prioriteres under hensyn til afsætning af affaldsvarmen fra Nordforbrændingen. For kraftvarmebaseret fjernvarme (Helsingør Kraftvarmeværk og Nordforbrændingen) regnes der med en varmevirkningsgrad på 200 %. Dermed deler el- og varmesiden kraftvarmefordelen. Det svarer til, at der afsættes en brændselsmængde til varme, som i energi svarer til halvdelen af den varme, der produceres. Der er ikke blevet produceret så meget el via kraftvarmedelen i 2014 som i Da elprisen har været lav, har der været produceret mere varme på gaskedler og på grund af udregningsmæssige forhold på 200 % ved kraftvarme, hvor beregningen tilgodeser varme, får varme produceret direkte fra gaskedler en regningsmæssigt højere emissionsfaktor Naturgasforbrug HMN leverer naturgas til Helsingør kommunes bygninger. Udtrækket er lavet ud fra kommunens faktiske forbrug af naturgas, som faktureres kommunen. Udtrækket er lavet for 2007, 2012, 2013 og Tabel 6 angiver naturgasforbruget i kommunens bygninger for hhv. 2007, 2012, 2013 og Naturgasforbruget afregnes omkring første april, HMN har derfor omregnet forbruget til kalenderår. Der er enkelte forbrugsmålere, der ikke er aflæst, i stedet har HMN skønnet forbruget. Forbrug er kontrolleret med forbrug i MinEnergi. Gasforbruget er graddagekorrigeret tilsvarende fjernvarmen. Tabel 6: Naturgasforbruget og CO 2 -udledninger fra kommunens bygninger Naturgasforbrug [MWh] 1. apr mar jan dec jan dec jan dec Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 19 af 28

20 Graddage Graddagekorrigeret naturgasforbrug [MWh] CO 2 -udledning fra naturgasforbrug [ton] Olieforbrug Olieforbrug er hentet fra energiregistreringsdatabasen MinEnergi for 2013 og Tidligere år er forbruget vurderet ud fra oplysninger i BBR (Bygnings- og Boligregisteret) og nøgletal om energibehov til opvarmning ved forskellige bygningsanvendelser og opførelses år. Der er en bygning med i regnskabet for 2014, som ikke var med i regnskabet for Det er grunden til den store stigning i olieforbrug. Da olieforbruget er en meget lille andel af det samlede energiforbrug ca. 1 %, har det ikke nogen betydning for det samlede regnskab Varmeforbrug i alt Følgende afsnit opsummerer forbruget af varme i kommunen som virksomhed for de forskellige opvarmningskilder. Figur 7 opsummerer forbruget af fjernvarme, naturgas og olie for 2007, 2012, 2013 og Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 20 af 28

21 Varmeforbrug [MWh] Helsingør Kommune CO 2 regnskab 2014 Graddagekorrigeret varmeforbrug Fjernvarme i alt Naturgasforbrug Olieforbrug Figur 7: Graddagekorrigeret varmeforbrug i kommunens bygninger for 2007, 2012, 2013 og 2014 Tabel 7 illustrerer udviklingen for varmeforbruget for de enkelte kilder fra 2007 til Tabel 7: Udviklingen i varmeforbrug i kommunes bygninger i procent, baseret på det graddagekorrigerede forbrug Difference Difference Difference '07-14 Fjernvarme Naturgas Olieforbrug 7% -10% -2% 11% -4% -13% -94% 93% -89% Tabel 8 illustrerer udviklingen for varmeforbruget for de enkelte kilder fra 2007 til Tabel 8: Udviklingen for varmeforbrug for de enkelte kilder fra 2007 til [ton CO 2 /år] 2012 [ton CO 2 /år] 2013 [ton CO 2 /år] 2014 [ton CO 2 /år] Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 21 af 28

22 Fjernvarme Naturgas Olieforbrug Total Den markante stigning i fjernvarme skyldes, som tidligere nævnt, at kraftvarmedelen er anvendt mindre og der har været anvendt gaskedler mere. 4.2 Elforbrug i kommunale bygninger Elektricitet i Helsingør bykerne bliver leveret af Forsyning Helsingør, mens Dong Energy A/S leverer el i resten af Helsingør Kommune. Produktionen af el afhænger ikke af forsyningsselskabet, så CO 2 -emissionsfaktoren er den samme for de to selskaber. Det har ikke været muligt at dele forbruget op på forvaltninger eller centre på baggrund af det tilgængelige datagrundlag. Elvarme er inkluderet i nærværende opgørelse, men på grund af manglende oplysninger om elvarme er dette forbrug ikke graddagekorrigeret. På figur 8 ses udviklingen i elforbruget i kommunens bygninger. Tilsvarende kan udviklingen i procent ses i tabel 9. Det samlede elforbrug er faldende og er samlet faldet med ca. 28 % i perioden fra 2007 til Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 22 af 28

23 MWh Udvikling i elforbrug Solceller Forsyning Helsingør [MWh] Dong Energy [MWh] Figur 8: Elforbruget i kommunens bygninger i 2007, 2012, 2013 og 2014 Tabel 9: Udviklingen i elforbruget i kommunens bygninger Difference Difference Difference Difference '07-14 Dong Energy 1% -13% -2% 0% Forsyning Helsingør -9% -10% 4% -41% Total -5% -10% 1% -28% Udtrækket fra Dong Energy og Helsingør Elforsyning er udtaget, hvor Helsingør kommune er opført som kunde. Der er kontrolleret, at datasættet svarer til det i 2013 anvendte. Elforbrug produceret via solceller er medtaget i opgørelsen. Tabel 10 viser udviklingen i CO 2 -udledningen fra elforbruget i kommunens bygninger dels baseret på den faktiske CO 2 -emissionsfaktor og dels med fastholdt emissionsfaktor. Reference året er Baseret på den faktiske el-emissionsfaktor over hele perioden, er udledningen faldet markant, svarende til ca. 61 %. Dette skyldes et fald i elforbrug og emissionsfaktor. Udledningen, som er baseret på den fastholdte emissionsfaktor, falder også over perioden. Hvilket udelukkende skyldes det samlede fald i elforbruget. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 23 af 28

24 Tabel 10: CO 2 udledningen fra elforbruget i Helsingør Kommunes bygninger CO2-faktor for el* [kg/mwh] Udledning med faktisk emissionsfaktor [ton CO 2 ] Udledning med fastholdt emissionsfaktor [ton CO2]** * For 2007, gælder faktoren kun Østdanmark ** Der regnes med 2008 som referenceår, her var emissionsfaktoren 506 g/kwh Der er anvendt 200 % metoden for CO 2 -emissionsfaktoren (Energinet.dk's miljødeklaration for el). Der er indregnet et distributionstab på 5 %. 4.3 Transport Opgørelsen over kommunens CO 2- udledning fra transport, dækker medarbejdernes kørselsgodtgørelse i egne biler, samt transport i kommunens egne køretøjer. Medarbejdernes transport med fly, taxa og offentlige transportmidler er således udeladt i kortlægningen, da der ikke eksisterer opgørelser. Kommunens indkøb af brændstof er indhentet fra databasen Lease. Materielgården er outsourcet som selvstændigt fælleskommunalt selskab Park og Vej mellem Fredensborg og Helsingør kommuner. Det er ikke muligt at opgøre for Helsingørs del. Park og Vejs forbrug er udtaget af opgørelse for alle år. Det har ikke været muligt at opdele kørselsgodtgørelse på de enkelte forvaltninger. Det anbefales, at CO 2 udledningen fremadrettet opgøres på centerniveau. CO 2 udledningerne fra godtgjort kørsel er beregnet på basis af opgørelsen over godtgjort kørsel i kilometer for kalenderåret, emissionsfaktorer for hver brændstoftype, antal kørte km pr. liter brændstof i gennemsnit samt en landsdækkende fordeling mellem benzin og dieselbiler fra Danmarks Statistik. CO 2 udledningerne fra kommunens indkøb af brændstof er beregnet på basis af opgørelsen over indkøbsmængder, samt emissionsfaktorer for hver brændstoftype. De benyttede emissionsfaktorer og fordelinger mellem benzin og dieselpersonbiler er vist nedenfor i tabel 11. Bemærk CO 2 emissionsfaktoren for benzin er højere end for diesel pr. kørte kilometer, men lavere pr. liter. Tabel 11: Datagrundlag benyttet til beregning af C0 2 -udledning fra transport Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 24 af 28

25 Datagrundlag Kilde Fraktion benzinbiler 0,74 0,71 0,705 Fraktion dieselbiler 0,26 0,29 0,295 CO 2 emission benzin (kgco 2 /km) 0,132 0,132 0,132 CO 2 emission diesel (kgco 2 /km) 0,128 0,128 0,128 Danmarks statistik: BIL10: Bestanden af personbiler pr 1. januar efter drivmiddel og egenvægt, Key2green (2010): Miljønøgletal transport, DN s vejledning (2012) CO 2 emission benzin (kgco 2 /l) 2,4 2,4 2,4 DN s vejledning (2012) CO 2 emission diesel (kgco 2 /l) 2,65 2,65 2,65 Energistatistik 2010 Grunddata På figur 9 er vist fordeling af indkøbt brændstof på kommunens centre. Figuren indeholder ikke godtgjorte km, da det ikke har været muligt at opdele dem. Der er 8 ud af 10 centre repræsenteret i nedenstående figur, da de øvrige enten er forsvindende lille eller har et forbrug der fremgår under anden kategori. Fordeling af brændstofforbrug % 7% 11% 8% 7% 2% 3% 42% Center for Børn, Unge og Familier Center for Dagtilbud og Skoler Center for job og Uddannelse Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Center for Sundhed og Omsorg Center for Særlig Social Indsats Center for Teknik, Miljø og Klima Center for Økonomi og Ejendomme Figur 9: Fordeling af brændstofforbrug på centre Opgjorte km for 2014 er faldet med 11 % i forhold til Center for borgerservice, it og digitalisering samt center for erhverv, politik og organisation har ikke haft kørsel af betydning. Medarbejdere er blevet opfordret til at køre mindre i egne biler. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 25 af 28

26 Tusinde Helsingør Kommune CO 2 regnskab 2014 Indkøbte liter brændstof er faldet med 1 % fra 2013 til Transport Godtgjort kørsel - km Indkøbt brændstof - liter Figur 10: Udviklingen i kommunens transport fra CO 2 -udledning fra transport Tons CO Figur 11: Udviklingen i udledningen fra transport fra Materielgårdens forbrug er udtaget i forhold til tidligere rapporter. Da det eksakte forbrug ikke er tilgængelig for materielgård for 2007, er der fratrukket samme forbrug som i 2012, hvilket kan give usikkerhed. Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 26 af 28

27 5 Referencer Miljødeklarering af 1 kwh el offentliggjort på Energinet.dk's hjemmeside Energinet.dk, Miljørapport 2009/2010/2011/2012/2013, baggrundsrapport Helsingør Kommune, 2011 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED, CO2-UDLEDNING I PERIODEN , Rambøll, august Danmarks statistik: Hornbæk fjernvarme: Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 27 af 28

28 6 BILAG 1 - DATAGRUNDLAG FOR RESULTATER Data fra årene 2007 til 2011 er fra rapporten KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOM- MUNE SOM VIRKSOMHED, CO 2 UDLEDNING I PERIODEN , der er skrevet af Rambøll i Sum of Forbrug MWh MWh MWh MWh Benzin Diesel El Fjernvarme Naturgas Olie Total Ton CO Ton CO Ton CO Ton CO 2 Fjernvarme Naturgas Olieforbrug Elforbrug, faktisk udledning Benzin Diesel Total, faktisk emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor inkl. RECS Målsætning ifølge DNaftale 2 % årlig reduktion i forhold til år 2007* Helsingørs_CO2_regnskab_2014 Endeligt Side 28 af 28