Lektion 1 Modstemme - Node mod node

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lektion 1 Modstemme - Node mod node"

Transkript

1 Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal du dine veje foreløbig højtone overordnet trinvis bev.: spring Be til fal du hans tro afbalancering di fa ne ste ve ple je je, E, nedadgående 1. og som al bor din hjer i him Frivillig opgave højtone ro u tan dybtone 2. gradvis fald en oktav å ror? fäl la tå rar? te.sorg borg Han lens højtone bind e og le de bøl gen blå, han kan og identiske kadenceringer find e, O du Guds lam hvor på din fod kan gå. overordnet trinvis bev.: som kan vej GC, opadgående stormen O du Guds Lam! med korsets skam,. du bar al ver dens synd er, der fra al trøst be gynd er; mis kund e lig for barm du dig! ilføj en modstemme til "O du Guds lam". Overhold nedenstående regler: Modstemmen skal have sin egen kurve, så vidt muligt med top og dybtoner andre steder end melodien. Modstemmen forløber i samme rytme som melodien (altså node mod node). Modstemmen kan være over eller understemme efter elevens valg. Modstemmen må gerne holde pauser af en fjerdedels varighed, men pauserne må ikke falde sammen med hovedmelodiens pauser. Mulige spring: terts, ren kvart, ren kvint, oktav. I opadgående bevægelse også lille sekst. Men det er en drastisk handling, der nøje må afbalanceres (= forsættes med trinvis bevægelse modsat vej). Ingen tonegentagelser må forekomme. temmekryds er tilladt. e tilladte samklange er: Prim, terts, kvint, sekst, oktav. Husk at prim, kvint og oktav ikke må parallelføres!! Undgå mere end tre parallelle tertser eller sekster ad gangen. Undgå spring i samme retning (hvis begge stemmer går i samme retning bør den ene bevæge sig trinvis). Maximum afstand mellem stemmerne er en decim. en

2 EKEMPEL 2. Lektion: dissonans og overstemme Gennemgangsdissonans Bevæger to (eller flere) toner sig mod en liggende tone kan den bevægende stemmes toner dissonere mod den liggende stemme i nedadgående trinvis bevægelse på de ubetonede slag, altså 2 og 4. et er en forudsætning, at den faldende trinvise bevægelse varer fra slaget før til og med slaget efter det ubetonede slag, hvor dissonansen i forhold til den liggende modstemme opstår. Er bevægelsen led i en imitation eller kanon, tolereres endvidere samme bevægelse i opadgående retning. Ved ottendedele kan "og"slaget altid dissonere i trinvis bevægelse (både "op" og "ned" og "dreje"). Betoningsdissonans Falder dissonansen på betonet slag gælder andre regler. a skal dissonansen (øverste tone i 4 og 7, nederste i 2) ligge med konsonerende samklang på foregående ubetonede slag. På det betonede slag bevæger modstemmen sig hen og skaber en dissonantisk klang, og på følgende ubetonede slag bevæger den diss. tone sig trinvist nedad i q, til en konsonerende samklang. ubetonet h kvartgennemgang mod w ubetonet kvartgennemgang ubetonet kvartgennemgang modstemme forber.dissȯpløsn. Korrekt kvartgennemgang i henholdsvis fjerdedelsbevægelse og halvnodebevægelse ig ig skov Imiterende kvartgennemgang OPGVE KRIVEØVELE 1 Lav en overstemme til nedenstående melodi med overholdelse af de princippet vi til nu har gennemgået (som er samlet i eksemplet ovenfor): Max to noder mod en, pånær ved afsluttende halvnoder. issonanser skal alle være behandlet i o verensstemmelse med det ovenfor anførte for godkendelse. er skal optræde mindst 1 betoningsdissonans. ilstræb en overstemme der fraserer på tværs af melodien. Overstemmen synger på "aah", eller på samme tekst som melodien. eksten kan modificeres i overstemmen, men det er vigtigt, at den stadig fremstår meningsfuld. Uden tekst ingen godkendelse. Både melodi og overstemme skal være skrevet korrekt ind (noder der klinger samtidigt står under hinanden, halse vender den rigtige vej) i opgaven. onegentagelser er tilladt. etc. forber. diss ȯpløsn. diss. opløsning forberedelse månen lang somt hæ verden gyldne stjerne svæ ver på him len klar og modstemme foreløbig højtone frunding af frase Melodiens to første fraser har fået en modstemme der i én bevægelse sigter mod en højtone Bet.issonans Bet.issonans månen langsomt hæ ver, den gyldne stjerne svæ ver på him len klar og blid; vor satsens højtone nden gang består modstemmen af to fraser med et lille selvstændigt afslutningsmotiv skov er tavs og stil er tavs og motiv X stil le, og hvi de tå ger le, og hvi de tå spil ger spil motiv X le på le på trinvist ned til en frunding af frase gen rundt ved blid; Bet.issonans af tens tid. e små "hatte" markerer frasernes bundtoner. Bemærk hvorledes de gradvis stiger til de når. Ovenfor har jeg lavet en modstemme, der indeholder de elementer vi har talt om (forhåbentligt). temmen har selvstændige højtoner, der ikke falder sammen med melodiens. en fraserer til på tværs af melodien (se t.2 og ) og etablerer flere steder betoningsdissonanser. en afsluttende kadence er obligatorisk! ens første frase er udformet som en lang linie, der løber hen over melodiens to adskilte fraser og kulminerer i den foreløbige højtone, Fis. Ved melodiens gentagelse er overstemmens form ændret. en har nu to fraser ligesom melodien, men bliver færdig før melodien, med et lille kvartfald, der har en motivisk virkning, og derfor gentages. et andet kvartfald markerer samtidig satsens absolutte højtone. Herfra bevæger stemmen sig gradvist ned til den afsluttende tone. Bemærk, at samtidig med det gradvise fald er der en stigende linie flettet ind, markeret med et lille omvendt "v" (en hat?). er er node mod node og to noder mod en node involveret (bortset fra de afsluttende halvnoder hvorover overstemmen broderer. lle samklange er kontrolleret. issonanser optræder kun som gennemgange på ubetonet og betoningsdissonanser. en gen rundt ved af tens tid. Hvem sid derdér bag skær menmed klude om sin hånd, med læ derlap for ø jet og om sinsko et bånd, det er såmændjens vje mand, der af sin su re nød med hamren må for vand le de hårde sten til brød. vor

3 O Kanon i underkvinten 1 "tema" Imitation/Kanon. lektion Imiterende musik finder man i stor udstrækning i renæssancen og barokken. En renæssancekomponist som f.eks. Palestrina skrev f.eks. næsten udelukkende imiterende musik, d.v.s. musik, hvor stemmerne sættes ind én ad gangen, og alle begynder de deres indsats med det samme motiv. e efterligner hinanden imiterer hinanden. Når 2. stemme sætter ind med temaet sker det oftest udfra ën af følgende tre tonehøjder (i forhold til temaets første tone): 1) Primen eller oktaven, dvs. samme sted som 1. stemme sang (evt. oktaveret), 2) Kvinten over 1. stemmes starttone ) Kvinten under 1. stemmes starttone. Indsatserne kvinten under eller over kan oktaveres således, at 2. stemmes starttone i realiteten er en kvart over eller under 1. stemmes starttone. I følgende eksempel er besvarelsen en kvint under ikke oktaveret: ema Lux et de cus Hi spa ni ae Hi O emabesvarelse elvom 2. stemme sætter ind fortsætter 1. stemme tilsyneladende upåvirket sin egen melodilinje. Men det er kun tilsyneladende. Bemærk, hvor omhyggeligt Palestrina overholder de samklangs og bevægelsesregler, vi indtil nu har stiftet bekendtskab med. Når temaet er imiteret, kan stemmerne fortsætte i en friere melodik (der dog overholder alle bevægelsesregler) frem mod en afsluttende kadencering. Men stemmerne kan også fastholde den strenge imitation. Imiterer to stemmer nodetro hele satsen igennem, kaldes satsen en kanon. Når en kanon skal udarbejdes, lader man den tilføjede modstemme fungere som ny temadel, der så får tilføjet en ny modstemme, der så fungerer som ny temadel etc. ad in finitum. I eksemplet herunder er arbejdsgangen vist ved tal. Først laves 1, så 2, så etc. N.B. emaets betoningsforhold skal fastholdes ved imitation! Be ne di ctus en modstemme til tema komponeres be ne dic tus qui Imitation, der ikke er kanon: Imitation, der ikke er kanon kan se ud som i nedenstående eksempel. Et tema præsenteres af først den ene, så den anden sanger, hvorefter man broderer en fri fortsættelse, hvor de to stemmer ikke længere synger det samme. Normalt venter 2. stemme med at sætte temaet an indtil 1. stemme er færdig. et gør Palestrina ikke i nedenstående eks. t sætte ind med et tema førend den forrige stemme har sunget det til ende kaldes "tætføring" (forstået således at temaerne "føres" tæt ikke bare efter men indover hinanden. temmen der synger først kaldes i denne sammenhæng altid "1. stemme". Betoningsdis som G.Palestrina Missa ve Regina Coelorum ema "fri" videreførsel afsluttende kadence. Lux 5 modstemme til modstemmen skrives et ve nit, be ne di Be ne di ctus, be ne di ctus, qui 2 temaet transponeres evt. som her og 4 modstemmen skrives op transponeret skrives op i 2. stemme til 2. stemmes leje. Ovenstående ses et eksempel på konstruktionen af en kanon. Bemærk den blok eller legoklodsagtige måde kanonen komponeres på. Kunsten er at fastholde et smukt melodisk forløb samtidig med, at forløbet skal give acceptable samklange mellem de to stemmer. ema Be Be ne ne dic tus en dic tus qui ve "fri" videreførsel qui ve nit. (kons) diss. (kons) forber. opløsn. En fjerdel bundet over til en anden fjerdedel i samme takt noteres normalt som halvnode. Her er den noteret som overbunden fjerdedel for at jeg kan pege på stedet, hvor den dissonerer. nit etc. Hvordan slutter man? luttonen optræder som bet.diss. lige før afslutning! Fri opgave "KNON": Udarbejd en kvintkanon over det angivne motiv. Kanonen afsluttes med en kadence, (se eksemplet ovenfor) hvor kanonmønstret brydes. Udarbejd en betoningsdissonans umiddelbart før afslutning. om tekst til kanonen skal nedenstående gruk af Piet Hein benyttes (teksten kan evt. gentages). eksten skrives ind i begge stemmer. er bruges kun stamtoner (= ingen løse fortegn). er må være max to toner mod en tone. vs. qq mod h, hh mod w eller ee mod q. onegentagelse er tilladt. kunst at gø re hvad man skal rikket: "en kunst at gøre hvad man skal er kun et sammenspil af det: at ville hvad man skal og gøre hvad man vil". Ellers gælder det I vil opleve som "standardreglerne": Par. 1,5 og 8 er ikke tilladt. atsens højeste tone (som er afhængig af hvilken stemmetype der synger) optræder kun én gang. issonanser behandles som omtalt i lektion 2. ilstræb trinvis bevægelse. fbalancer spring, vigtigst for spring større end en terts. Hav max tre par. ell. ad gangen. pringer den ene stemme må den ikke også samtidig springe i samme retning.

4 Palestrinastil 4. lektion e regler for stemmebevægelser og samklange, som I har fået at vide er "gode" og konstituerende for den "gode" sats, er alle regler, som har kunnet iaggtages overholdt i omkring fire hundrede års kunstmusik (ca ), og uden for kunstmusikken er de den dag i dag i det store og hele stadig gældende for de fleste arrangementer af musik beregnet for opførelse på akustiske instrumenter. en komponist, der tidligst med størst konsekvens har skrevet en musik, der i sit forløb altid følger sådanne lovmæssigheder, er G.P.Palestrina (ca ). llerede i hans levetid blev hans musik mønstereksempel på "den gode sats", og hans musik har indgået som obligatorisk pensum i satslæreundervisning for de følgende par hundrede års komponister. atslære var i en periode ligefrem identisk med studiet af Palestrinas kompositionsteknik. I mit valg af Palestrinastil som metode til at indlære basale satstekniske færdigheder går jeg altså tilbage til roden. a hans musik for de fleste af jer vil være fremmed, er det også en måde at i princippet forsøge at ligestille alle uanset baggrund. Endelig kan den strenghed, der her gælder for behandlingen af de enkelte stemmer, ses som en renselsesproces. Fokus er på detailplan, hver bevægelse og samklang kræver overvejelse. En omgang musikalsk levertran om man vil. Omend en meget smuk levertran! e vigtigste regler er I allerede blevet introduceret for, men et par af dem gentages herunder: Melodik Primært trinvis bevægelse. Hver frase tilstræbes at have kun én højtone. pring afbalanceres så vidt muligt umiddelbart efter. illadte spring er terts, kvart, kvint, oktav, og opadgående lille sekst. ritonus bruges ikke som melodisk bevægelse. Musikken udfoldes på stamtonerne. Kun omkring den joniske skalas syvendetrin (H i Cjonisk) kan der være løst fortegn: Opadgående bevægelse benytter H, ved nedadgående bevægelse kan sættes B. Endvidere ses til tider # for en tone i opadgående tilbagedrejning.(da den behandles som et momentant jonisk 7. trin). højtone 1 trinvis bevægelse spring afbalancering 2 spring afbalancering højtone Be ne dic tus qui ve Rytmik Her er Palestrina meget forsigtigt. Vi ser hvad han gør, og forsøger i starten at gøre som han. Primært benyttes halv og helnoder. Bemærk, at kun ved langsom bevægelse kan der være uudfyldte spring. Ottendedele bruges hos Palestrina til at smidiggøre musikken, som et trinvist ornament på fjerdedelsbevægelsen. om nedenfor: (nit) 4 Be ne dic tus halvnodebevægelse uafbalanceret spring trambolin effekt qui ve afbalancering # for C ved opadgående tilbagedrejning nit b for H ved nedadgående bevægelse anc Et tus, an a scen halvnodebevægelse giver mulighed for spring. trinvis bevægelse trambolin effekt dit in coe ctus lum fjerde og ottendedele kun trinvis bevægelse Paralleller: "kjult parallel" (se også papiret "satslære første semester") En undergruppe til de forbudte paralleller er de såkaldte "skjulte paralleller". e opstår ved en ligebevægelse (se "atslære første semester") med springende overstemme, der ender i en 1, 5 eller 8. Er overstemmen trinvis er der intet problem. kjulte paralleller er forbudt i tostemmig sats. Nedenfor er oplistet en række bevægelser, hvoraf mange viser bevægelser, der falder ind under begrebet "skjult parallel"( = "skjp"). tudér ekemplerne. () betyder "FORBU FORBU!!!", (+) betyder OK. par.5 () 5 (+) sidebevægelse (+) sidebev. (+) modbev. (+) spring spring spring 5 skjp() 85 skjp() 5 skjp() par.8 () modbev. (+) 5 (+) sidebev. (+) rinvis (+) (tonegentagelse) 5 sidebev. (+) sidebev. (+) modbev. (+) rin rin spring rinvis (+) 8 58 skjp() sidebev. (+) Vi vil for træningens og velklangens skyld skærpe kravene til parallelføring og dissonansbehandling således: Udover de almindelige par. 1,5 og 8 forbydes nu også "skjulte paralleller". Ubetonede dissonanser: Kun ottendedele kan benyttes som ubetonede dissonanser. "Og"slaget kan altid dissonere såfremt det ind og videreføres trinvist (nedefra eller oppefra). Første ottendedel på 2 og 4slaget kan dissonere i nedadgående bevægelse. Betonede dissonanser: Kun fjerdedele kan behandles som betoningsdissonanser. Forberedes på slaget før. Opløsningstone skal have min. q varighed. kriveøvelse 2: Lav en imiterende sats (evt. kanon). kriv en imiterende sats a la Palestrinas (se de uploadede noder). Nedenstående tema synges af,, eller B. Efter temaets tre takter sætter én af de andre stemmer ind, med samme tema, mens første stemme fortsætter sin melodi. 2. stemme skal synges af nærmeste stemme. Er første stemme B, skal anden være. Er første stemme, skal anden være B eller, etc. Lav en lille imiterende sats på 10 takter over nedenstående motiv. Imiter i oktav, under eller overkvint. fslut med betoningsdissonans. Be ne di (ctus qui venit) eksten, der skal benyttes er: Benedictus qui venit ("Velsignet den der kommer", ordene kan frit gentages eller trækkes ud som melismer (=samme stavelse på flere toner). NB: tudér de udleverede nodeeksempler!! pil dem og se på den måde hvad en imiterende sats er for noget.

5 1 15 onegentagelse, pauser, overbinding og sekstendedele. Palestrinasats onegentagelser Hos Palestrina kan tonegentagelser forekomme i fjerdedelstempo og langsommere. ådanne tonegentagelser har dog altid motivisk karakter og skal derfor bruges som motiv. onegentagelse i dette tempo kan kun forekomme i forbindelse med tekstskifte. Eksempelvis tonesættes andet led af en Benedictus sats,"in nomine domini", meget ofte ved brug af tonegentagelser: Fra Missa "Panis quem ego dabo" 2 19 in no mi ne o in no mi ne in no mi ne o I eks., missa Pater Noster, ses en tonegentagelse af kun en ottendedels varighed. En sådan kan forekomme i kun to sammenhænge. 1) om her (hvor den er tematisk): En punkteret fjerdedel, hvor den efterfølgende ottendedel har samme tonehøjde som den punkterede fjerdedel forinden. En sådan isoleret ottendedel skal have sin egen tekststavelse. 2) om anticipation/portamento. En anticipation er en ottendedels forudgribelse af en efterfølgende fjerdedel. Hvis en ubetonet ottendedel (den på "og") istedetfor at bevæge sig op eller ned gentages, kaldes det en anticipation eller et portamento: nticipation kræver ikke ny tekststavelse! nticipation forekommer kun i nedadgående bevægelse og kun før ubetonet fjerdedel. Nedenfor er yderligere et par eksempler på anticipationer. om det ses kan de Portamento forekomme såvel i forbindelse med betoningsdissonanser som med konsonanser. Før betonet fjerdedel ses ikke eanticipation. Istedet kan her iagttages drejende x! nticipation (udvidet repetition): Ple in Fra Missa "Gabriel rchangelus" no mi ne ni sunt coe li Ple ni sunt coe Fra Missa "Æterna Christi Munera" in no mi også uden dissonanser!! opløsningen af septimen E/ forudgribes anticiperes med en ottendedel. 7 et 4. slag, ubetonet q ne ter li et 12 Men anticipation forekommer Fra Missa "Pater Noster" in no mi (tadig fra Missa "Gabriel rchangelus") 4. slag, ubetonet q Og anticipationen kan optræde efter forudgående ottendedele. ter li ne o nticipation Og endelig kan den qtone der forudgribes udsmykkes med to sekstendedele... Før betonet q bruges drejende x som anticipation. Overbinding Overbinding er et meget brugt element i Palestrinastil, da det skaber en plastisk rytmisk bevægelse. Overbinding kan imidlertid kun finde sted til en node af samme eller halv værdi (qq, qe, hh, hq, ww, wh). Man kan ikke overbinde fra node kortere end en fjerdedel!!! Overbunden ottendedel kan kun dissonere i forbindelse med anticipation (og derfor kun på betonet slag) rigtig rigtig rigtig rigtig Fra Missa "Æterna Christi Munera" rigtig (samme type som i første takt bare noteret anderledes) et ter 2. slag, ubetonet q. 2. e udsmykket med drejende x før betonet q. Forkert Forkert Forkert Forkert ekstendedele hvorfor er alt dette forkert? ekstendedele optræder i Palestrinasats kun parvis og kun på ubetonet ottendedel ("og"slaget). e kan bevæge sig i trinvis bevægelse opad såvel som nedad og de kan dreje men kun nedad. e kan altså kun bevæge sig trinvist, til gengæld kan de begge frit dissonere! en anticiperende e kan være underdelt i en drejende xdels bevægelse, ligesom opløsningstonens anden e ved dissonansopløsning efter anticipation kan bevæge sig videre i sekstendedele. Nedad Fra Missa ecunda (Primi toni) Opad (som udsmykning af q efter anticip.) Be ne di ctus qui Be ne di ctus qui Be Pauser Hos Palestrina indtræder pauser altid på betonet takttid, og kun på betonet takttid. Pauser kan ikke indsættes efter nodeværdier mindre end en fjerdedel..v.s. sidste node før en pause skal have minimum en fjerdedels længde. Oftest har sidste node før pause dog minimum halvnodeværdi. Halvnodeværdi og derover anbefales derfor som mindste varighed før pause. Fri øvelse til mandag efter efterårsferien Udarbejd en tostemmig imiterende sats i Palestrinastil over nedenstående tema. Ple ni sunt ne di ctus qui Opad ve (her som udsmykning af q efter anticip.) (coeli et terra) Hele teksten skal sættes i musik. lle stemmeføringsregler og regler for dissonansbehandling skal overholdes og satsen afsluttes med kadence, dvs. en bet.diss. der videreføres til afslutning. nit

6 2 1 Firtonige ottendedelsgrupper 5.Lektion v.hvidtfelt Nielsen Når ottendedele forekommer i grupper af fire, kan de frit tage afsæt i alle taktens fire slag, uden hverken at være bundet til en særlig bevægelsesretning eller at tage særlig hensyn til efterfølgende nodes længde (omend man ofte ser ubetonet fjerdedel efter en firtonig ottendedelsgruppe forlænget). il gengæld er ikke alle intervalfølger gængse. e firtonige ottendelsgrupper optræder i et begrænset antal vendinger. Man kan betragte dem som moduler. Jeppesen angiver i sin bog et antal (p.858), men de er langtfra alle lige ofte brugt af Palestrina. På denne side er nedenfor oplistet de 11 mest brugte firtonegrupper. Og skønt de alle kan tage afsæt på såvel betonet som ubetonet fjerdedels plads, tager de oftest afsæt fra betonet fjerdedels plads. a der også er begrænsninger for hvilke toner en sådan firtonegruppe kan fortsætte til, er der i eksemplerne indført nogle halsløse toner. isse angiver hvilke tonehøjder, der kan fortsættes til. åledes kan man fra modul 1 fortsætte såvel sekunden under som sekunden over modulets sluttone (G). Og efter modul er der hele fem fortsættelsesmuligheder. Modulerne er inddelt i tre grupper: ) tigende B) Faldende C) rejende )tigende B) Faldende 1 Missa Virtute Magna (let redigeret) 2 Missa Brevis Missa ve Maria 4 Missa ve Maria 2 "rambolinmodul" (Cambiata) "rambolinmodul" 4 "rambolinmulighed" C) rejende "rambolinmulighed" OpNedreje?? Bemærk 11 som med sine drejende og opadgående bevægelser faktisk tilsammen udgør en nedadgående bevægelse. Bemærk derudover varianten af modul tre,, som hyppigt ses hos Palestrina, i de situationer, hvor sidste tone i ville medføre spring til eller fra dissonans. Herunder et par illustrerende eksmpler. et er dog ikke lykkedes mig at finde et bredt udsnit af firetonegrupper. esværre, men der er relativt få satser, hvor tredje stemme ikke sætter ind efter få takter. Be Be Be Ky ne di ctus, be ne di ctus, Ple ne di ctus, be ne di ctus ne dic tus qui ve nit Be (let redigeret) qui ve (let redigeret) nit ne dic tus qui ve nit ri e e le i son Ky (let redigeret) ri e e le i son Ple ni sunt coe li et ter ra (let redigeret) ni sunt coe li et ter ra ple ni sunt coe li

7 Palestrinakontrapunkt trestemmig sats 1. indsats, kadence, akkordanalyse Palestrinasats 2011 Ved trestemmig sats slækkes det totale kvartforbud, som vi kender fra tostemmig sats. et er nu kun i forhold til dybest klingende tone, at kvartforbuddet stadig gælder. e trestemmige akkorder kan dannes på to måder: Enten af to tertser (grundakkord) eller af en terts plus en kvart (sekstakkord)..v.s. man kan frit have akkorder med grundtone eller terts i bassen. Kvinten kan man ikke frit have i bassen. I kvartsekstakkorden (den med akkordkvint i bassen) og kvartkvintakkorden (sus4) opfattes kvarten som dissonans i forhold til bastonen og skal derfor behandles som en sådan. e dissonanser, vi har lært at behandle, optræder i trestemmig sats oftest i form af en sus4akkord (kvart og sekund/septimdissonans), evt. en sus4 i omvending. Men de kan også optræde som del af en kvartsekstakkord (kvartdissonans) eller en septimakkord (sekund/septimdissonans). 8 Konsonanser Grundakord ekstakkord emaindsatser på:,, issonanser sus4 opløs. sus4 opl. kvint omvending sekst ip ved udformning af trestemmig sats: kriv de toner op som indgår i de to treklange, der kan dannes over en bastone: grundakkord og sekstakkord. kab derefter melodilinjer fra tone til tone, så vidt muligt således, at der ikke er samme rytme i alle stemmer. om ovenfor skrevet kan I vælge om i kun vil lave den trestemmige del eller om i også vil lave indledningen med én og tostemmighed. Laver I indledning da kan første eller anden indsats være enten ud fra, G eller. o af de ialt tre indsatser skal dog være udfra samme tone (omend ikke samme oktav). vs. indsatsfølgen kan f.eks. være eller noget mindre rockagtigt såsom, eller G eller... terts kvart Be ne di ctus be ne dic tus qui betoningsdissonans Be ve nit, ne di kvartsekst opl. ctus, be ne dic tus qui Parenteserne angiver at tonen kan være såvel H som B (dog ikke på én gang...)! septimakk. dur/moll (1,,7) opl. ve be septimakk. omvending (dur/mol) nit, ne di ctus, opl. septimakk. dur/moll (1,5,7) opl. be ne di ctus qui qui septimakk. opl. omvending (dur/mol) ve betoningsdissonans paralleller? nit Be ne di ctus, be ne dictus, qui ve nit be ne di ctus qui ve nit us4 G G G2,1 G G2,1 2, G G 2, G2,1 G2,1 G2,1 2, G 2, /4 G us4g G1,1 diss.! Ovenstående sats er første del af Benedictussatsen fra en af Palestrinas messer kaldet ine Nomine. emaet er relativt langt. nden stemme imiterer i tætføring, men tredje stemme kommer først ind efter, at anden stemme har gjort temaet helt færdigt. nden stemme imiterer kvinten under udgangstonen. redje stemme sætter ind fra samme tone som første stemme. Bemærk, at det indledende tostemmige forløb er uden betoningsdissonanser indtil lige før tredje stemmes indsats. om en forberedelse til denne, og som en markering af afsnitsdannelse kommer da to betoningsdissonanser i træk. en anden er sammenfaldende med tredje stemmes indsats! I det trestemmige forløb er angivet akkordtype (G=grundakkord, = sekstakkord, ingen yderligere angivelse indikerer fuldstændig treklang, mens f.eks. G2,1=totonig klang, grundtonefordoblet, 2, = totonig klang, tertsfordoblet). atsen udviser en overvægt af grundakkorder, hvilket betyder, at også I skal tilstræbe en sådan overvægt i jeres opgaver. e steder, hvor grundog sekstakkorder har fordoblede toner, er det bastonen, der fordobles. I nedenstående sats kan det ses, at også den tomme kvint stadig er gangbar. Bemærk iøvrigt hvorledes Palestrina undgår parallelle 5 mellem B i næstsidste takt! en feberredning går kun når efterfølgende akkord er "sus4". Formbemærkning: Bemærk, hvorledes de øverste stemmer gentager deres materiale, til tider transponeret, som overstemme til basindsatsen! Første del af "Iam Christus astra ascenderat". Lav akkordanalyse. Bemærk forekomsten af tom kvint i trestemmig sats! emaindsatser på:,, tom kvint! Ple Ple ni sunt coe li et ni sunt coe ter li ra et et ter ter ra, et behandles ra Ple Et eksempel på konsonerende som 7 ni tritonus. om kvint kan den med forsigtighed bruges. Men den er sjælden! ter ve sunt coe li et ter ra Nonedissonans! Ple ni sunt coe li et ter ra Behandles som 7 i forhold til akkordens terts. atsen, Pleni sunt fra messen "Iam Christus astra...", giver med hensyn til. indsats et præcist billede af hvordan en trestemmig Palestrinasats kan fungere. Bemærk, at man i trestemmig sats kan bruge nonedissonans. en behandles som septim i forhold til akkordens terts. redje temaindsats sættes ind i bassen og kan umiddelbart efter temapræsentation føres til afsluttende kadence med en us4 akkord på skalaens femte trin, der opløser sig til en durakkord på femte trin, som derefter går til første trin og afslutter forløbet (V5/4 V I). en frie opgave udarbejdes over nedenstående tema. Man kan nøjes med at udarbejde et trestemmigt forløb med temaet i bassen, eller man kan begynde forfra med først énstemmighed så tostemmighed for endelig at afslutte med trestemmigt forløb med tema i bassen og afsluttende kadence. Udarbejder man et trestemmigt forløb skal to af indsatserne være udfra samme tone (men ikke i hver sin oktav). Fri Opgave: En trestemmig imiterende sats. rbejdseksempel: Nogle af de to overstemmers tonemuligheder (eftersom de tilsammen skal danne en treklang enten i grundform eller med tertsen i bassen). Oktavpladseringen er her tilfældig. Parallelle 1,5,8 er stadig ikke tilladt. ema til skriveøvelse 4 en mulig fortsættelse... Be ne di ctus qui ve nit kkorderne i parentes angiver alternative harmoniseringer af baslinien. lternativer er kun angivet hvor der er plads til det. I første takt er akkordomvendingerne også angivet som alternativer. Overalt kan imidlertid bruges grund eller sekstakkorder. Men husk at grundakkorder er de mest brugte. lut på grundakkord!!! nit be ne di ctus, qui ve nit be ne di ctus, qui ve nit ra

8 Palestrinakontrapunkt trestemmig sats 2 Eksempler på ekspositionsdelens form og afsluttende kadence v.hvidtfelt Nielsen lektion Målet for denne del af kurset er, at udfærdige imitationen af første tema i en trestemmig Palestrinasats. ette første tema kan synges én gang i hver stemme efterfulgt af lange frie melodilinjer, eller man kan lade stemmerne synge temaet flere gange. t alle stemmer synger temaet kaldes en gennemføring af temaet. e stramme regler vi kender for indsatstoner gælder kun 1. gennemføring. 2. (og.) gennemføring kan sætte ind fra andre toner (gerne i yderligere kvintafstand til indsatstonerne, som i "Veni.."), de kan variere temaet og de kan være "inkomplette", dvs. at ikke alle tre stemmer synger temaet i anden gennemføring. Meget almindeligt er det, at temaer, der indleder med tone af halv eller helnodes varighed indledes med halv værdi ved gentagelse (se f.eks. alten i fjerde takt af "Jesu Nostra.."). I de to nedestående satser har Palestrina valgt at gentage temaet med en komplet, henholdsvis inkomplet, 2. gennemføring. ette føres til afsluttende kadence på enten én af indsatstonerne, eller en tone i kvintafstand herfra (altså yderligere en kvint op eller ned). I "Jesu Nostra.." afsluttes på G to kvinter under. Og næste tema sættes an udfra G og. "Veni ponsor.." afslutter på, kvinten over første indsats. "ve Maria" er en af de 12 ud af Palestrinas 9 trestemmige messesatser, der ikke kadencerer i kvintafstand til én af indsatstonerne. en udgør altså en undtagelse fra normen. Bemærk iøvrigt. takt i "Jesu Nostra..". Her synges temaet samtidig i tertsafstand. ette ses ikke sjældent hos Palestrina. I sådanne tilfælde sætter et af temaerne ind i tertsafstand i stedetfor kvintafstand. I nedenstående sats forberedes virkningen ved Findsatsen takt 4. N.B. sidste takts halvnoder er i alle satserne en tilretning. Normalt stopper en Palestrinasats nemlig ikke op undervejs. "Jesu nostra redemptio". Be ne dic tus qui ve Be ne dic tus qui ve nit be nedi ctus be ne di ctus qui ve nit Be "Veni ponsa Christi". Ple ni sunt coe li et ne dic tus qui ve nit qui nit be nedi ctus qui ve nit. ve nit be ne di ctus qui ve nit ter Ple ra ni sunt coe li et Ple ni sunt coe li et ter ter Ple nisunt coe li et ter ra Ple ni sunt coe li et ter ra I ve Maria her nedenfor sættes. stemme ind i bassen efter et længere tostemmigt forløb og føres ret hurtigt til kadence. Netop som vi gør det i de indledende øvelser. Her er kun én gennemføring. eksten repeteres ganske vist, men det er en utematisk, fri gentagelse. I denne sats (og "Jesu nostra...") er der ingen synkopedissonans umiddelbart før. stemmes indsats (her er der dog umiddelbart efter). et er altså ingen fast regel, at en sådan skal indvarsle. stemmes indsats. il gengæld danner. stemme her en fuld treklang i forhold til de øvrige stemmer. Og det ynder Palestrina at lade. indsats gøre. ra ra "ve Maria" Pleni sunt Ple ni sunt coe coe li et ter ra li et ter ra pleni sunt coe ple ni sunt coeli et ter ra li et ter Ple ni sunt coe li et ter ra "Et resurrexit"satsen fra messen "Primi oni" udviser en anden kadence end de tre ovenstående. Her er ingen sus4akkord, men derimod en septimakkord, der opløses til en sekstakkord, der så videreføres trinvist ned til en grundakkord. enne måde at afslutte ekspositionsdelen er et gangbart alternativ til sus4akkorden. I senere durmolterminologi kaldes denne vending en "frygisk halvslutning". Men for Palestrina virkede den som en helslutning. "Primi oni" alternativ kadence Et re sur re xit ter ti a di e ter ti a di e Et KRIVEØVELE (afleveres 7/11) resur re xit ter ti a di Et e, ter ti a di resur re xit ter ti a di e, ter ti a di e ema Frygisk kadence: emaet til skriveøvelse er fra messen "O magnum mysterium". I modsætning til 4/5 kadencen har denne kadence I skal udforme en trestemmig sats i stil med de ovenstående. ve Maria er en trinvist faldende bas og dissonansen er en 7 i nok stadig det bedste forbillede med hensyn til. stemmes længde. lut forhold til bastonen: med én af de to slutkadencetyper fra eksemplerne på denne side. ekstens fulde længde skal være: "Pleni sunt coeli et terra" Ple ni sunt coe li (et terra) mbitus i stemmig sats! I trestemmig sats må der (normalt se. takt af Primi toni!) være max en decim mellem de to øverste og max oktav+kvint mellem den dybeste stemme og næste klingende stemme (forudsat alle tre stemmer synger). ra e

9 en durmoltonale musiks centrale element er opfattelsen af en toneart som "hjemmetonearten", onika. Et af de stærkeste midler til at definere onika, er den tonale kadence. Først og fremmest akkorden, der leder til tonika, ominanten. Uden at opfatte den som "dominant" brugte også Palestrina denne akkord. et er den akkord, der hos Palestrina optrådte med kvartforudhold ved særlige formindsnit. I den durmoltonale musik kan den nu kun bevæge sig videre til "onika" (eller akkorden en terts under. stemmig sats: Barok 8. lektion Melodik Harmonik Kadence tonika). I den tonale kadence er der også en akkord før dominanten, nemlig "ubdominanten". en kan repræsenteres ved enten akkorden på skalaens fjerde trin eller andet trin. ekvens vend Hvidtfelt Nielsen /rev.2011 Bachs melodik er ofte meget akkordligt tænkt..v.s. den bevæger sig gerne i akkordbrydninger eller i drejebevægelser omkring centrale akkordtoner. Oftest er den dog trinvis op eller ned med retning mod en særlig central tone. erudover kan den bevæge sig i særlige moduler, som også Palestrinas melodik gjorde det. Lidt firkantet kan vi altså indledningsvis opstille tre bevægelsesmønstre for Bachs melodik: rinvis bevægelse kkordbrydning Faste moduler. en harmoniske baggrund melodikken udfolder sig over er en durmoltonal. o ting kendetegner særlig denne tonalitetsfornemmelse: 1) en veldefinerede tonale kadence. 2) En harmonik præget af kvintbeslægtede akkorder. ubdominant ominant onika dis. opløs.afslut. il denne kadence føjes det forudhold vi kender fra Palestrina, hvis basale kerne er sekunden/septimen der opløses før afsluttende tone. I husker vel reglen: fslutningstonen er også dissonanstone. I praksis resulterer dette i et ganske begrænset antal standardkadencer, som skal benyttes ved hver afslutning. e er i trestemmig version som følger: tandardkadencer: restemmig, tæt restemmig, spredt 4 5 restemmig, tæt 4 restemmig, tæt I Bachs klavermusik optræder kadencerne gerne mere udsmykkede som i eksemplerne nedenfor. I jeres opgaver fremover skal I altid afslutte et forløb med en af disse standardkadencer (ja, jeg siger det igen). Udsmykkede standardkadencer: 5 5 a7 4 a7 4 Basbevægelsen er fast. Mellem og overstemme kan være anderledes. I de sidste to ses en standardbevægelse i altstemmen Efterfølges eller af deres parallel opfattes denne gerne som en afledning af hovedakkorden og markeres med et lill "a" eller "af". isse kadencer skal kunnes og bruges så lær dem udenad. et er ikke snyd. et er et mål!! Modsat Palestrina ynder Bach brugen af sekvens. Man kan lidt firkantet sige, at hvor der ikke er tema eller kadence, er der hos Bach sekvens. En sekvens er en transponeret gentagelse af et motiv, der sjældent har en længde udover to takters varighed. ranspositionen foretages indenfor den toneart, motivet forekommer i. Man følger altså skalaen, uanset de småændringer i motivet dette kan medføre (en lille sekund kan blive en stor etc.). Bortset fra de skalabetingede ændringer, er en sekvens i princippet en nodetro transponeret gentagelse et et forløb. I langt størsteparten af Bachs sekvenser gentages leddene trinvist opad eller nedad. Nedenfor et eksempel fra én af Bachs tostemmige inventioner: Invention Nr. 10 Motiv ekvensens 2. led. led Modstemme (kontrapunkt) Nedadgående leddet sekvens. Modstemmen bidrager hele tiden med terts eller sekstklange bortset fra septimen, der dog opløses regelmæssigt. Hele motivet kan ses som en akkordbrydning af en septimakkord, med afsluttende trinvis bevægelse. en harmoniske bevægelse kan her ses som trinvis parallelføring af septimakkorder. Normalt ses trinvis bevægelse kun ved sekstakkorder. t der alligevel er en sammenhæng vil forhåbentligt fremgå senere i kursets forløb

10 restemmige sekvenser 2 9. lektion tigende sekvenser kromatik og bidominanter Langt de fleste sekvenser hos Bach er faldende. er findes dog også stigende sekvenser. e optræder hos Bach i to typer: 1) tigende kvintskridtssekvens 2) Rosalie. Navnet "Rosalie" stammer fra en artikel fra 1774 af Chr. Fr. chubart omhandlende en vending fra sangen "Rosalia mia cara", som chubart altså derfor døber "Rosalie". f disse er Rosalien langt den hyppigste. Rosalien forløber i led af parvist forbundne akkorder, mens den stigende sekvens kun får sammenhængskraft ved indførslen af bidominanter mellem akkorderne. ekvenserne har således ikke den gennemstrømmende sammenhængskraft, som kendetegner faldende sekvenser. il gengæld tilfører stigende sekvenser forløbet en intensitets eller spændingsforøgelse, som Bach ofte bruger som overgang til ny temaindsats. tigende kvintskridtssekvenser findes i de to bind af "Wohltemperierte" kun i bind I og kun moltonearter. Nedenfor ses et eksempel fra gismol fugaen, her transponeret til gmol af alment menneskelige hensyn: 1 tigende kvintskridtssekvens. Bemærk de indskudte bidominanter, der kitter akkorderne sammen. 21 Overordnet kkordfølge: 2 C G Indledende bevægelse (om. til amol) Mellem hovedleddene er indskudt formidlende bidominanter. (om. til Edur) E Rosaliens stigende bevægelse er noget mere kringlet: Kvart op terts ned evt. med et første afsæt i bevægelsen ters ned. Her er der kun dominantisk kit mellem hveranden akkord. om kvintskridtssekvensen ofte etableres som trinvist faldende motiviske gentagelser, etableres rosalien ofte ved trinvist stigende gentagelser. Bemærk dog, at rosalien ikke rummer plads for kvintvis i mitation mellem to stemmer. Herunder rosalier fra B I`s cmol og Ebdurfugaer: cmol: Eb 4 5 (? ikke dominantisk H Rosalie. "ominanttonika" forbindelse mellem hveranden akkord. b F Bb G Cm (kuffende kad.) F Ebdur: Eb b F Bb G Cm Rosalien er som nævnt den hyppigst forekommende stigende sekvens. en ses ofte med en kromatisk stigende bas, som fremkommer ved at lade hveranden akkord (den efter tertsfaldet) ligge som sekstakkord. Kromatikken tydeliggør sekvensens særlige kendetegn: en rummer akkorderne fra en trinvis stigende skala, med bidominant før hver trin: kalatrin: Bidom.: Leddene udgøres af de ekvensmønsteret må brydes ved VII trin. kvartvist forbundne akkorder. (7) p (7) p(7) 7 (7) p 7 I praksis optræder den naturligvis i maximalt tre led! Bevægelse i dur fra til p i dur: () p cmol: gmol: Bevægelse i mol fra p til (Eller fra skuffende kad. i dominantplan tilbage til tonika) med tertsspringsstart: Rosalien er særligt velegnet ved modulation til undertertsen Bidominanter er ligesom betoningsdissonanser med til at drive musikken videre, og derfor et væsentligt element i barok sats. Hver gang man indfører en bidominant skal den videreføres på én af følgende to måder (læst fra grundtone til grundtone): 1) Enten kvintvis nedad (= kvart op()) 2) Eller trinvis opad (VI). En bidominant medfører kun modulation, hvis den efterfølges af kadence i ny toneart. Ændres en molakkord til en durakkord opfattes den som dominantisk og skal behandles derefter. Kun durakkorder opfattes som dominantiske. ilføjelse af septim til dominantiske akkorder er tilrådeligt, da det øger deres spænding. eptimen skal opløses trinvist nedad. p () ()? 5 4

11 Parvis stigende kvarter "Rosalien" blev på forrige side forklaret som en progression der gik: kvart op terts ned. Man kan også beskrive den som et trinvist stigende forløb af parvise stigende kvarter. På den måde kan sammenhængen med kvintskridtssekvensen også tydeliggøres. en kan jo forstås som et forløb af trinvist faldende parvise stigende kvarter. e to sekvenser kan udfra denne synsvinkel betragtes som hinandens modsætninger eller omvendinger. Rosalie Kvintskridssekvens rinvist stigende par af opadgående kvarter Bidominant og modulation om eksempel viser kan Rosaliens tre led kan føre fra I trin til VI trin. Og hefra kan en kvintskridtssekvens føre tilbage igen. Når man bevæger sig fra en toneart til en anden skal den nye toneart slås fast med en kadence i den nye toneart. vs. man skal lave en kadence med den nye tonearts og. ndre tonearters dominanter kan imidlertid bruges også selv om man ikke modulerer til en ny toneart. ærlig Rosalien har tradition for at lade den første akkord i hvert kvartpar være en durakkord, en bidominant til den efterfølgende akkord (markeret i eks. med fortegn i parentes). Bidominanter skærper sammenhængen mellem akkorder, den skærper deres "affinitet", og forlener musikken med fremdrift. en almindeligste måde at etablere en bidominant er at hæve tertsen på en molakkord, altså durskalaens II, III eller VI trin. Hæves II får vi bidominant til, vekseldominanten (), hæves III før vi bidominant til VI (p) og hæves VI fås II's dominant. erudover kan tilføjelsen af en lille septim gøre en akkord dominantisk, som tilfældet er med sjette akkord i eks. (og eks. 8). Kvintskridts sekvensen kan også optræde i en gennemdominatiseret form, hvor alle molakkorder optræder som durakkorder og alle septimer er små septimer. Egentlig modulation er der dog først tale om når den nye toneart er blevet stabiliseret af en form for kadence!! 7 8 "Rosalien" optræder ofte med hveranden akkord som sekstakkord. Hvis hver af parrenes første kvarter konsekvent udformes som en durakkord giver det en stigende kromatisk linje. enne linje kan man lade være i sig selv (eks. 7), eller man kan udsmykke den med en passende figur, der omspiller den aktuelle akkord (eks.8). Nedenfor et uddrag af Corellis "Concerto Grosso", der netop udviser et sådant forløb: Rosalie+Kvintskridtssekvens. Corelli: Concerto grosso op.,1 Largo Rosalie: 1.led 2.led Largo rinvist faldende par af opadgående kvarter.led varieret Kadence i p Kvintskridtssekvens: 1.led 2.led.led varieret Hvilken kadence er dette? KRIVEØVELE 5 Motiv til skriveøvelse 5 Udarbejd et trestemmigt musikalsk forløb, der består af en treleddet Rosalie, der bevæger sig fra onika til p og kadencerer i p, efterfulgt af en kvintskridtssekvens, der leder tilbage til og kadencerer i. Kadencerne KL udformes efter skabelonen for mulige standardkadencer. dur e to kadencer må ikke være identiske. Forløbet udformes med brug af det angivne motiv. lle regler angående paralleller og dissonansbehandling gælder naturligvis stadig. Gdur

12 Vi griber tilbage til første skriveøvelse og harmoniserer nu en melodi en koralmelodi (=salmemelodi). Vi griber opgaven an på samme måde som vi gjorde med tredje indsats basindsatsen i Palestrinastil. et er de samme dissonans og stemmeføringsregler, der gælder. Og ligesom i forbindelse med Palestrina bliver øvelsen at skabe treklange over den givne baslinie. reklange, der ligger enten som grundakkorder eller som sekstakkorder. et nye er, at vi skal skabe en funktionstonal musik og ikke en modal musik. Forskellen imellem disse to typer musik er typernes forskellige akkordfølgemuligheder. I modal musik, som Palestrinas, kan enhver akkord komme efter enhver anden. er er ingen andre regler, end de, der dikteres af stemmeføringen (bortset selvfølgelig fra reglen om at VII ikke kan ligge som grundakkord). I funktionsharmonisk musik er der regler. er er særlige akkordfølger såsom VIV der får systemets opbyggede forventninger til at bryde sammen, og som derfor må betragtes som atypiske for stilen. e regler vil i første omgang blive formuleret som regler for brug af grundakkorder og sekstakkorder ved forskellige bastonebevægelser. er er nemlig forskellige muligheder alt efter om bassen bevæger sig trinvist op eller ned, springer en terts eller en kvint. Vi tager reglerne én for én og benævner skalatrinene med arabertal: rinvis stigende bevægelse: ekstakkord til grundakkord eller sekstakkord til sekstakkord Undtagelser: og 5.. : Mulighed for grundakkord til grundakkord. EKUN OP sekstakk. til sekstakk. sekstakk. til grundakk. grundakk. til grundakk. grundakk. til grundakk. restemmig funktionstonal koralsats Lektion 10 Kvintvis stigende bevægelse: Grundakk. til grundakk v.hv.nielsen 2011 NB: et er også muligt at have sekstgrund og sekstsekst på ertsvis stigende bevægelse i store tertser: Grundakk. til sekstakkord er absolut bedst. vs. en omlægning af samme akkord. Grundakk. til grundakk. kan være en alternativ, men mindre god, mulighed. VII kan ikke optræde som grundakkord. ertsvis stigende bevægelse i små tertser. ekstakkord til grundakkord eller omlægning af samme akk. fra grundakk. til sesktakk. Undtagelser: fungerer kun som omlægning fra grundakk. til sekstakk., 7.2. fungerer kun som sekstakk. til sekstakk. ER OP grundakk. til sekstakk. grundakk. til grundakk. sekstakk. til grundakk. sekstakk. til sekstakk Kvintvis faldende bevægelse: Grundakk. til grundakk. eller til sekstakk. KVIN OP grundakk. til grundakk. KVIN NE grundakk. til grundakk. grundakk. til sekstakk. ertsvis faldende bevægelse i store og små tertser, tre muligheder: 1) ekstakk. til grundakk. (omlægning) 2) Grundakk. grundakk. ) Grundakk. til sekstakk. ER NE sekstakk. til grundakk. grundakk. til grundakk. grundakk. til sekstakk. sekstakk. til grundakk. rinvis faldende bevægelse: ekstakkord til sekstakkord eller sekstakk. til grundakkord. EKUN NE sekstakk. til sekstakk. sekstakk. til grundakk. sekstakk. til sekstakk. med forsinket overstemme, der giver en kæde af dissonanser! Kadence! NB: VIItrin kan kun bruges som sekstakkord og kun hvis den kan videreføres til I eller VI!!

13 2 Eksempler på harmonisering af baslinie. "Hvad kan os komme til for nød" C stop 2ned 2op "Om alle mine lemmer" NB:45 stop stn 2op ln 2ned gennemgangsbevægelser 7diss. ved at forsinke alt B pring til højtone omlægning for at undgå paralleller lidt for mange gange samme højtone I eksempel, første del af melodien til bl.a. "Hvad kan os komme til for nød", har jeg dels markeret hvilke skalatrin melodien forløber over, dels markeret hvilke intervaller den bevæger sig i. Vi finder her stigende og faldende stor terts (stop/stn), faldende lille terts (ln) samt stigende og faldende sekundbevægelser (2op/2ned). f disse udgør to bevægelsen fra 45som i princippet ville kunne harmoniseres af grundakkorder. Efter at have foretaget disse analyser sammenholdes resultatet med de oplistede regler på foregående side. e indledende tonegentagelser er der ingen regler for. vs. de må kunne opfattes som fundament for både grundakkord og sekstakkord. Man kunne forestille sig at lade første akkord være grundakkord for at cementere tonearten og anden akkord sekstakkord for forandringen. Man anden akkord er selv første akkord i en stigende stor tertsbevægelse og en sådan kan ifølge regelsættet (som vi til stadighed konsulterer) kun være en grundakkord. Vi indleder derfor med to grundakkorder (eks.b). Faldende trinvis bevægelse startes med sekstakkord, så det afgør hvilken model vi vælger for den stigende store terts. Vi følger anbefalingen for hvad absolut er bedst, da vi skal bruge en sekstakkord i den følgende faldende bevægelse, som vi harmoniserer med lutter sekstakkorder. Ren kvint kan godt gå til formindsket, men det omvendte dur ikke. å stemmerne må lægges om for at undgå paralleller. I den efterfølgende trinvis stigende bevægelse (t.2) kan vi bruge tonegentagelsen til at skifte fra grundakkord til sekstakkord, og altså bruge muligheden "sekstakk. til grundakk.". elvom vi tilstræber fulde treklange, kan man til tider godt udelade kvinten, hvis det giver en bedre (læs: mere trinvis) stemmeføring. I t. bemærker vi muligheden for grundakkorder. Ja, det er jo muligheden for IVV i tonika der her byder sig til med melodiens 4..5bevægelse. I første omgang sætter vi rene treklange. Måske kan det senere udbygges til en standardkadence? Frasen slutter med 2.1., som bedst lader sig harmonisere med sekstakkord til grundakkord. Kunne man skærpe dette med en dissonans? Kunne man i det hele taget gøre forløbet lidt mere levende ved at inddrage ottendedele? et kunne man. Men pas på! Ottendedele skal bevæge sig trinvist og indenfor de akkorder, der er valgt. Ottendedele kan også bevæge sig som akkordbrydninger i en sådan klaversats, som vi her laver. Hvad med dissonanser? Kan man få det indført? Nederst på forrige side vises det, hvorledes trinvis faldende bevægelse i bassen muliggør kæder af dissonanser. I hvert fald faldende halvnoder. I denne stil kan også faldende fjerdedele bruges. a falder opløsningen på "og"slaget i stedet for på følgende fjerdedel. om i eks. C og, som er forsøg på at smidiggøre eks. B med gennemgangsbevægelser og dissonanser. tudér selv hvordan! Med sekundfald fra 2. til 1. i bassen må kadencen se således ud Modbevægelse og forbindelse til forrige højtone (C) kadence med bet.diss. kulle denne bevægelse blive gennemgang en standard kadence skulle overstemmerne udfyldning af terts have F/G over 4. og E/G over 5. et fik jeg ikke lavet. Men det er jo heller ikke en afsluttende kadence.. kal man have kontinuerlig ottendedelsbevægelse gøres det ved tre bevægelsestyper: 1) rejebevægelser 2) ertsudfyldning (gennemgangsbevægelse) og )kkordbrydning En ekstra diss. rejebevægelse +gennemgang re tertsudfyldninger kkord brydning kkord brydning ertsudfyldning+ akk.brydnng En ekstra diss: FRIVILLIG ØVELE (bliver del af skriveøvelse ) Udarbejd en trestemmig sats, hvor melodien til "Om alle mine lemmer" udgør bassen efter de her skitserede principper. Bassen lægges en oktav ned og skrives i basnøgle. e to tilføjede stemmer skrives i Gnøgle i ét system (som i eksemplerne her på siden). atsen kan indgå i skriveøvelse, der vil indeholde alle de elementer vi ha beskæftiget os med her i efteråret: Imitation, sekvens og overstemmer.

14 Imiterende forspil og trestemmig koralsats Lektion 11 om I måske husker var Palestrinas temaer alle afledt af kendte melodier. Et eksempel var "L'Homme rmé", som vi hørte i timen (noderne ligger på bsalon). I "L'Homme rmé" gav melodien ikke bare motiver til den imiterende sats. Nej, den dukkede også op i sin fulde længde. Omend kun gradvist, en fras ad gangen. enne måde at tænke musikalske forløb lever videre i barokken. I orgellitteraturen musik er det dog ikke gregorianske melodier eller folkelige sange, der bruges. et er selvfølgelig kirkens melodier. e salmer, der blev sunget i kirken (og som stadig synges), kunne danne grundlag for orgelsatser, som kunne fungere som forspil til salmerne, eller som præ og postludier. Orgelsatserne kaldet "Orgelkoraler", eller "Koralfugaer" bruges den dag idag. e er bygget op som Palestrinas satser: Melodiens første motiv imiteres i alle stemmer før melodien sættes ind i fuld længde i tre eller firestemmig udsættelse. Nedenfor er tre eksempler af komponisten Johann Pachelbel (15170). om alle andre satslæretekster, bør også denne tekst læses ved et klaver, så man til stadighed kan spille eksemplerne, afprøve alternative muligheder, sætte sig ind i hvordan det lyder, ved at spille ganske lidt af gangen, studere på tangenterne hvordan dissonansbehandlingen fungerer og meget andet sjovt... Eksempler fra Pachelbel koralfugaer "Op dog ion" 5 1 "Op dog ion" 5 10 "Kom sandheds ånd og vidne giv" NB: enne melodislutning lader sig ikke indordne en standardkadence. 1 "Kom sandheds ånd og vidne giv" 5 B "Konsonerende kvart": En dissonansforberedelse kan gå ske som kvartinterval. enne undtagelse har fået navnet, "konsonerende kvart", fordi intervallet bruges som om det konsonerede. "O du Guds lam uskyldig" "O du Guds lam uskyldig" 5 C En mulig fortsættelse af eks. C i Gdur akkorden, så altens bevægelse FE (med G imellem) virker stærkere. 1) 10 en er speciel! Går op på en kvart (i forhold til bas) som den springer fra!! en bruges her til at illudere at både grundtone (G) og septim (F) er med 2) ) ) 2) 2) 2) 1) 2) 2) ) ) 2) I de valgte eksempler er sidste indsats basindsats. vs. den kan behandles som vi gjorde i Palestrinasats, blot nu med tilføjelse af lektion 10's regler for brug af sekst og grundakkorder. Ottendedelsbevægelsen etableres ved enten 1) ertsudfyldning, 2) rejebevægelser eller ) kkordbrydning. Bemærk at Pachelbel bruger sekstendedele præcis lige så restriktivt som Palestrina: e optræder kun parvis i trinvis bevægelse og kun på "og"slag. å sådan skal I også gøre. I eksempel er angivet med tal hvilke ottendedelsbevægelser, Pachelbel (t.8) og jeg (t.910)har brugt. Bemærk at ottendedelsbevægelsen EG på andet slag i t.9 samtidig fjerne de parallelle kvinter, der kunne være opstået mellem B/E og C/F!

15 2 Hvis vi nu tilføjer brug af sekvenser vil vi kunne opbygge et helt lille musikalsk forløb baseret på denne salmemelodi. Efter første frase kunne man indsætte en rosalie. Hvis man kunne finde et motiv fra melodien, der passer ind ville det være fint. et kunne være frasens slutning, som fik sit eget liv. et kunne også være den bid, der blev imiteret til start, der dukkede op igen. et kan være hvilket som helst lille motiv, man kan finde i melodien. et der betyder noget, er om det kan passe ind i den akkordprogression, som udgør sekvensen. Og det er en stigende kvart/ faldende kvint. Ud fra Fdur skalaen altså FBb eller GmC eller mm etc.. Eksempel E viser et udvalg af små motiver hentet fra melodiens første frase. Man kunne sikkert ved at inddele melodien anderledes finde flere. et vigtige ved sådanne motiver er, at de har en hvis prægnans. Liniens sidste eksempel er i den henseende ikke så godt. et er faktisk temmelig kedeligt. For at se om de overhovedet kan fungere i en sekvens har jeg sat to akkorder som kunne udgøre sekvensens start, under motiverne. er man på dem, kan man se, at første, andet, fjerde og femte eksempel har mulighed for begge akkorder. Men femte eksempel har et problem med tonen "G" som ikke passer ind i harmonierne. å der er første, andet og fjerde eksempel tilbage. ndet eksempel må tranponeres for at passe til akkorderne F og Bb. I eks. E har jeg istedet transponeret akkorderne. Man kan se at motivet vil passe ind i bevægelsen som bevægelse fra akkordkvint til akkordgrundtone. E F ekvenser?? ekvensled med de egnede eksempler kunne se således ud: Fdur Bbdur Fdur Bbdur Fdur Kunne fungere med CF Når akkordens grundtone ligger i melodien er det en god ide, Bbdur G Vi vælger det første eksempel og sætter det ind i en Rosalie med afsluttende kadence. Nu skal vi så tilbage til Fdur. et kommer vi med en kvintskridtssekvens. Her vælger jeg et af de andre mulige sekvensmotiver. Først skal det jo transponeres til dmol. ernæst skal jeg bearbejde overgangen fra kadencen til sekvensen så stemmeføringen er iorden. H I 1. Led 2. Led. Led at lægge akkorden som sekstakkord, for at få større klangfylde. Oktav mellem sop. og bas kan lyde lidt tyndt. et er dog OK for akkorder efter en kadence! Kadence Kadence NB: H og ikke Bb! For at undgå melodisk bevægelse forstørret sekund 1. Led 2. Led. Led Kadence Bassen sættes en oktav op så den kan fortsætte direkte fra kadencen.. led ændres lidt så jeg kan komme til kadencen. lt dette sættes nu sammen. Imiterende indledning, harmonisering af første strofe og to sekvenser. For at få balance i formen gentages til sidst den harmoniserede melodistrofe og vi afslutter med en rigtig kadence (= én af de fire standardkadencer). et viser sig imidlertid, at første sekvens lyder mærkelig når den sættes ind efter imitation og harmoniseret melodistrofe. et skyldes. at alt dette har ottendedele som grundtempo, mens første sekvens har fjerdedele. Løsningen er at sætte en akkordudfyldende ottendedele ind (eks.i). Fdur Bbdur Nu er der i bassen. å skal ikke også være i alt, da det vil give par.8 En anden fordel ved ottendedelstempo er at gennemgangsdissonanserne kommer til at fungere bedre. e bliver mindre skarpe i det hurtigere tempo. dobbelt tempo i forhold til or. ekstra figur dobbelt tempo i forhold til or. ekstra figur

16 "FCILIE" "O du Guds lam uskyldig" 1 J 5 ilsammen ser hele kompositionen således ud: Indledende imitation 10 Første frase af melodi 15 Rosalie Kadence 20 Kvintskridtssekvens Kadence Første frase af melodi KRIVEØVELE OPGVE Kadence Udarbejd en sats som ovenstående udfra første frase af enten nedenstående melodi eller en selvvalgt melodi (vælg dog en melodi, der stilistisk passer til opgaven. "Elevation" af U2 ville f.eks. være et dårligt valg). Melodiens indledning imiteres i og (eller og ) som i Palestrinasats. redje indsats basindsatsen indeholder hele melodiens første strofe. en harmoniseres som beskrevet i lektion 10 (den frie opgave herfra kan benyttes). Efter denne frase laves en rosalie, der fører til VI og kadence (=én af de fire standardkadencer) på VI. erfra fører en kvintskridtssekvens tilbage til tonika som slås fast med en standardkadence. en harmoniserede melodilinje sættes ind som afslutning og tilføjes en afsluttende kadence, som igen skal være én af de fire standardkadencer. ekvenserne kan udarbejdes over et motiv fra den valgte melodi eller de kan udarbejdes over frit motiv. et er tilladt, at genbruge fungerende sekvenser fra skriveøvelse 4 og 5 og satsen fra den frie øvelse, lektion 10.. enne opgave kan af praktiske grunde ikke laves om. en skal vise, at I har tilegnet jer basale stemmeføringsog dissonansbehandlingsregler. erfor vil parallelfejl og dissonansbehandlingsfejl (herunder om I bruger standardkadencer og husker at forberede deres dissonanser) være det, der bedømmes hårdest. Opgaver, der ikke i overvejende grad viser beherskelse af disse regler, kan ikke bestå. et er ikke det samme som, at de skal være 100% fejlfri! "Om alle mine lemmer"

17 ema ux atslære 5/11 lektion 12 Fuga i cmol fra "as Wohltemperiertes Klavier", bind I, af J..Bach. emahoved ("motor") x Kontrapunkt 1 (K1) x Fugaens indhold Faldende linje fra b til Eb x synkope, omvending af xrytme Kontrapunkt 2 (K2) Fugatemaet rummer i sig selv en række karaktetistiske elementer: 1) Et temahoved (x), med en central rytmisk figur. 2) En faldende linje. ) En barform hvis "abgesang" bryder xmotorikken og "hviler" i en synkope. a a' b Hos Bach besvares en temaindsats altid i overkvinten. Og oftest med en tonal besvarelse. Første temaindsats og den følgende indsats betegnes henholdsvis med termerne "ux" (den der leder) og "Comes" (den der følger). Ved tonal besvarelse er der intervalmæssig forskel på dux og comes. om her: Comes Kvarten mellem dux's. og 4. tone, cg besvares i comes med kvinten gc. åledes fastholdes den kvintramme, der definerer tonearten. t comes i sit forløb senere kadencerer i gmol, dominanttonearten, er så en anden sag. I Bach's fugaer ses oftest det samme kontrapunkt brugt ved hver temaindsats. ette kontrapunkt er gerne, som her, udformet således, at det kan ligge såvel over som under temaet, uden at skabe uopløste dissonanser. Et sådant kontrapunkt kaldes "dobbelt kontrapunkt". et første kontrapunkt der introduceres (altså før. stemme har sat ind) kaldes kontrapunkt 1, det næste, kontrapunkt 2. I en trestemmig fuga som denne, er der da kun disse to kontrapunkter. Bemærk hvorledes kontrapunkt 2 rytmisk bringer xmotivet på netop det eneste sted, hvor det er fraværende fra temaet.bemærk også kontrapunkt 1's bevægelse, der efter sin indledende kaskade netop fremhæver den faldende linje, der ligger skjult i temaet (beb). ema med kontrapunkt 7 x x x x Bemærk xmotivet, der som en fast rytmisk motor er til stede uafbrudt takket være K2 (K for "kontrapunkt"). Bemærk også en væsenlig grund til at K2 istedet for at fortsætte sin linje til C pauserer på første ottendedel i temaets anden takt (her t.8). Et C ville jo have givet en uopløst kvart i forhold til temaets G i bassen! ekvenser I en Bachfuga veksler temaindsatser altid med passager af kontrasterende karaktér. Kontrasten er ikke nødvendigvis tematisk, da temastumper eller dele af kontrapunktet ofte er det motivstof, passagerne er bygget af. Kontrasten består mere i måden, denne musik er bygget på. om stigende eller faldende gentagelser af et lille motiv. En sådan stigende eller faldende bevægelse kaldes en "sekvens". Er sekvensen faldende (hvad den oftest er) vil den næsten altid kunne udtydes som baseret på en række af kvintvis faldende akkorder. En sådan sekvens kaldes en "kvintskridtssekvens". Er sekvensen stigende udviser den som regel et lidt mere sammensat mønster rent akkordisk, skønt sekvenser af rent kvintvis stigende akkorder da også optræder. en sammensatte sekvens kaldes en "rosalie" (en benævnelse, der stammer fra en artikel om emnet fra 1774). den akkordlige bevægelse i rosalien er: Kvart op, terts ned, kvart op, terts ned, etc.. Rosalien kan tage sit afsæt fra såvel kvart som tertsbevægelsen. I cmol fugaen finder vi eksempler på "rosalie", "kvintskridtsekvens" og "stigende kvintskridtssekvens". 5 Rosalie 1. led xmotiv K1 omvending (nedefra og op) Cm 4 op Fm, ø ned 2. led 4 op Gm,. led ned Eb 4 op b ekvenser optræder oftest to eller treleddede. Rosalien her er treleddet (motivet birnges gange). it er. led lettere varieret i forhold til 1. og 2. led. om f.eks. i nedenstående kvintskridtssekvens, hvor. led er sammenfaldende med en ny temapræsentation. Mellem 2. og. indsats ses tit et mellemspil, en såkaldt "tilbageføring". enne fører musikken tilbage fra comes' kadence i dominanttonearten til. indsats, dux, i hovedtonearten. 9 Kvintskridtssekvens 1. led xmotiv K1 start 2. led. led= temaindsats Gm (?) Cm Fm Bb Eb b tigende kvintskridtssekvens 1 1. led 2. led K1 omvending K1, K2 b(?) Eb Bb, (Bbm) Fm (Cm)

18 2 Fugaens form Når vi hører fugaen springer indtrykket af identitet først i ørerne. Næsten ustandseligt hører vi xmotivets drejebevægelse, ustandseligt er der en rytmisk motorisk pulsering. er er dog også kadencemæssige indsnit, skønt de i denne fuga synes bevidst nedtonet, overdækket af temaindsatser. et første man undersøger i en fuga, er i hvilken takt og i hvilken stemme temaindsatserne falder. På trods af de tre stemmers omfang vil vi alligevel her navngive dem vokalt: B. I opgørelsen af temaindsatser vil vi endvidere notere os hvilke stemmer, der spiller hvilket kontrapunkt, samt hvilken toneart det foregår i. uxk2k1 (Eb) betyder at har temaet i duxform. spiller K2 og B spiller K1, og det hele foregår i Eb. En comesindsats noteres udfra udgangstonearten, uanset at den kadencerer andetsteds undervejs. emaindsatser En oplistning af temaindsatser ser da således ud: cmol: t.1 ux (). t. ComesK1 (), t.7 K1K2ux. Første gennemføring færdig. Ebdur, t.11 uxk2k1, cmol t.15 K1ComesK2, t.20 uxk1k2, t.2 K2K1ux, t. 29 ux??. om det fremgår af ovenstående indeholder fugaen 8 temaindsatser, hvoraf de 7 er i cmol, og kun to af dem i Comesform. Endvidere fremgår det, at fordelingen af tema, K1 og K2 er ny hver gang.. 11 og 20 ligger dux i, mens understemmerne skiftes mellem K1 og K2.. 7 og 2 ligger dux i bassen og overstemmerne har henholdsvis K1K2 og K2K1. en eneste trestemmige Comesform der optræder, t.15, har K1 øverst og K2 nederst. a Comes optræder første gang, t., har den i midlertid K1 øverst. o temaindsatser den første og den sidste optræder uden K1 og K2. er synes at være en systematik i sammensætningen af tema og kontrapunkt! il gengæld er en opgørelse af 2. og. gennemføring ikke så enkel.. 11 og 15 bringer indsatser i og. ltså en inkomplet gennemføring.. 20 og 2 bringer og B, igen inkomplet. il gengæld afsluttes det hele med endnu en indsats. Et bud på en overordnet forminddeling, og dermed en angivelse af hvilke formled, de forskellige temaindsatser kan henføres til, kunne passende tage udgangspunkt i en nærmere undersøgelse af satsens modulatoriske forløb. il det må vi også se på mellemspillene, også kaldet "episoder". Mellemspil (I praksis: ekvenser) Mellemspillene oplistes efter sekvenstype og toneart. a sekvenser ofte bruges til at modulere, vil deres udgangs og sluttoneart kun sjældent være den samme. Ved modulation angives to tonearter (start og slut, lille bogstav: mol, stort bogstav: dur)..5 tilbageføring, Rosalie (gc), t.9, episode, Kvintskridtssekvens (ceb), t.1, episode, tigende kvintskridtssekvens (Ebc), t.17, episode, Rosalie (gc), t.22, to episoder, Kvintskridtssekvens (c), t.25, Rosalie (c). redelt form Man ser igennem sekvenserne de toneartsforhold som temaindsatserne antydede bekræftet. et giver en tredelt form med tre lige lange dele: 1) t. 110 Første del, eksposition, tonal stabil (bortset fra Comes' obligatoriske udsving. 2) t nden del. Modulerende, Ebdur, gmol (p.gr.a. Comesindsats). ) 201 redje del, tonal stabil, sekvenserne modulerer ikke længere. odelt form Imidlertid kunne man også anlægge et andet syn på satsen. Mens rosalier og kvintskridtssekvenser optræder flere gange ses den stigende kvintskridtssekvens kun én gang. Og ved dens afslutning ses for første gang en reduktion af satsen til tostemmighed. ådanne virkemidler er stærkt formdannende. Ved at fokusere på dette punkt fås nye sammenhænge. Ebindsatsen t. 11 ses nu ikke som begyndelse på nyt formled, men som afslutning på første gennemføring, der hermed bliver det man kalder "overkomplet", da i denne tolkning bringer en overskydende indsats. Et meget almindeligt fænomen. 2. gennemføring starter da med en indsats i t. 15 og bliver med indsats i t. 20 og B i t. 2 komplet. Og med afsluttende indsats bliver også den overkomplet. ekvenserne kommer nu til at "spejle" hinanden. Rosalien t.5 efter comesindsatsen svarer til den Rosalie, der i t. 17 følger t. 15's comesindsats. indsatsen t. 20 svarer til Bindsatsen t.7. Begge efterfølges de af en kvintskridtssekvens, der leder til temaindsats. I første del en indsats, i anden del (efter et ekstra rosalieindskud) af en Bindsats. Igen det omvendte. Og som satsen åbnes af en uakompagneret temaindsats (som alle fugaer jo gør det) afsluttes den også af en om ikke fuldstændig uakkompagneret, så dog en indsats uden obligat kontrapunkt. Ritornelform Hvordan man i sidste ende oplever formen todelt, tredelt er op til den enkelte. Begge lyttemåder er givetvis tilgængelige. et vigtige i en analyse er at argumentere for den oplevelse, man hælder til. elve grundopbygningen af fugaen i tonalt stabile temaindsatser og modulerende sekvenser peger hen på en tredje oplevelsesform. Nemlig som et forløb af tilbagevendende temadele "ritorneller", og kontrasterende dele, "episoder". et vil ikke kaldes en "rondo", da en sådan form har nøjagtigt samme tema hele tiden (og i som regel i samme toneart). Men et ritornel er betegnelsen for et tilbagevendende tema, der godt kan variere lidt uden dog at miste sin genkendelighed. et at temaet varierer, og det at musikken strømmer på en så ensartet måde, at en BCopdeling ikke er det første, der springer i ørerne er det, der gør at denne musiks form betegnes en "udviklingsform" snarere end en "kædeform". Mellemspillenes tematik er jo netop "udviklet" af temaerne. e er opstået som motivafspaltning snarere end som et præfabrikeret kontrastelement. kematisk opstilling af temaindsatser til belysning af deres indbyrdes forhold: t.1 ux t. Comes K1 t.7 K1 K2 ux t.11 ux K2 K1 t.15 K1 Comes K2 Kassen viser en spejling omkring midterakse underrammerne viser en todeling (Com.uxux) omrammet af ux. er vi på stemmeindsatser tegner der sig en nøjagtig ens todeling: B / B t.20 ux K1 K2 t.2 K2 K1 ux t.29 ux

19 Normer for Firestemmig ats Lektion 1 For yderligere oplysning henvises til kompendiet "Kort indføring i funktionsharmonik" lagt op på bsalon Bevægelsesregler: Bevægelsesregler (i ny kort formulering): Basbevægelser i trin er altid godt og kvart/kvintspring er aldrig forkerte, men bør ikke dominere billedet. Nedadgående tertsbevægelser kan bruges fra alt andet end dominantiske akkorder. Opadgående tertsbevægelse (= nedadgående sekstbevægelse) må kun optræde ved akkordomlægning (grundakkord til sekstakkord). Undtagelse: III. Bassen kan derudover oktavomlægge (NB:akkorden kan godt skifte ved en sådan omlægning). Ved akkordomlægning kan bassen endvidere springe fra grundtonen op på septimen (som derefter opløses!!!). For mulige dominant og subdominantvidereførsler se lektion! mbitus og temmeafstand: e fire korstemmers ambitus og maksimale indbyrdes stemmeafstand og bevægelsesmuligheder: Bas enor: oktav+kvint (/sekst) enor lt: oktav lt opran: oktav Bas enor lt opran Paralleller: Husk at checke alle stemmepar for parallelle primer, kvinter og oktaver. Bevægelsen tritonus til ren kvint i yderstemmer anses for parallel kvint. Check også for skjulte paralleller, som er følgende: 1) Bas og sopran bevæger sig fra terts, sekst til oktav eller kvint med springende sopran. 2) Enhver ligebevægelse til dissonansens opløsningstone. I praksis: issonansens modstemme må ikke bevæge sig ned på dissonansens opløsningstone!! Praksis II) Ved melodibevægelse fra I til VI trin, hvor I harmoniseres med og VI med, kan ikke indeholde septim, da den ikke vil kunne opløses u den de ovenfor nævnte paralleller opstår. C bliver liggende! Modbevægelse: lle stemmer må ikke gå samme vej. Bliver én stemme liggende er det OK. løjfer: Pas på sløjfer: En stemme krydser under eller over en tone en anden stemme havde slaget før. tandardkadence: atsen sluttes med standardkadence. isse kan også forekomme undervejs. Hav grundakkord efter afsluttende kadence og helst også ved kadencer på fermater. Fordoblingsregler: 1) issonanser og ledetoner (tertsen i en dominantisk akkord) må aldrig fordobles. enne regel overtrumfer alt andet! 2) Grundakkorder grundtonefordobles, molakkorder kan tilmed tertsfordobles ) I sekstakkorder må bastonen (=tertsen) ikke fordobles i alten (derudover kan alt andet lade sig gøre).. 4) Kvartsekstakkorder (der kun kan bruges i to nøje definerede vendinger) skal bastonefordobles. Parallelmysteriet!! Udvidet version... Ved begrebet "parallelbevægelse" forstås en stigende eller faldende bevægelse (tonegentagelse er ikke paralleføring) hvor intervallet mellem det bevægende stemmepar ikke ændres. Primer, oktaver og kvinter må ikke parallelføres. En kvint er en kvint også selvom der er flere oktaver i mellem de to toner!! par.5 par.8 par.1 ntipar. (ikke så alvorlige) Undgås parallelbev. ved at stemmerne bevæger sig hver sin vej kaldes det antipar. ntiparntipar Parallelbevægelsen regnes fra de to sidste toner før skift: 5par! ingen probl. Betoningspar. Er der i ligebevægelse mellem betonede slag 5, 8 eller 1 regnes det for parallelle 5,8 eller 1. løjfe: Overstemme krydser understemme: E springer ned under H!. pring: Mellemstemmer må springe max en kvint. Forstørrede intervaller bruges ikke melodisk. (Basstemme: se ovenfor.) iss.opløsningspar. Ved dis.opløsning må ingen andre stem. bevæge sig i sidebev. til dissonansens opløsn.stone årligt årligt oktav og kvintpar. Fjerdedelsslagene er betonede i forhold til e kjulte par. Ligebevægelse til 1, 5 eller 8 med springende overstemme kaldes "skjult par." I firestemmig sats er det kun et problem mellem yderst. "5"par! ingen probl. ritonus Ren kvint kan problemfrit føres til trit. rit. kan føres til ren kvint hvis den ikke optræder i yderstemmer. Firklange og paralleller (lternativ fordoblingsløsning!!) er er dog to akkordersammenhænge, hvor kvintparallellen kun kan undgås ved en alternativ fordobling af dominantakkorden. Nemlig 7 og 9. Parallellen undgås ved at lade kvintfordoble. føres dog hurtigst muligt tilbage til en grundtonefordobling. I vendingen 9 løses problemet ved tertsfordobling af. Kvintfordoblingen kan også bruges i forbindelse med som formindsket firklang. Er den formindskede firklang bruges tertsfordobling. (se iøvrigt lektion ) 9 5 b9 4 ruds fire hensyn (p.10) Ovenstående er en kort sammenskrivning af de fire hensyn, som rud nævner i sin bog: 1) Harmoniens klanglig iklædning, som betyder: FOROBLINGREGLER! 2) Hensyn til harmonifølge, som på dette papir udtrykkes ved de indledende BEVÆGELEREGLER samt NRKENCE. ) Hensynet til stemmeføringen, som her behandles under overskriften: PRING. Her mangler så hele Palestrinalærens regler. 4) Hensynet til relationerne stemmerne imellem, her kaldet: MOBEVÆGELE, LØJFE, PRLLELLER og EMMEFN. "Bevægelsesregler" se også HN p.111, "tandardkadence" se HN p. KRIVEØVELE b9 4 5 Lav en firestemmig udsættelse af ovenstående melodi. krives for kor (B) i funktionsharmonisk stil. Optræder dominatens septim i melodien behøver den ikke forberedes. en skal dog stadig opløses trinvist nedad. JEK LLE EMMEPR FOR PRLLELLER! 9 OK OK

20 Nyttige, ofte brugte sekstakkordvendinger: ekstakkorder en ufuldkomne dominant og kadence (den såkaldt "plagale") Udvidet Kadence v.hv.nielsen Lektion Ved inddragelse af sekstakkorder forøges mulighederne for akkordsammensætninger. Bemærk, at i dur vil molakkorder ændre harmonisk funktion, hvis de placeres med tertsen i bassen, medmindre de er "introduceret" af deres respektive dominant. Optræder p som sekstakkord efter f.eks. en vil den automatisk fungere som en ufuldkommen subdominant og "kræve" videreførsel til en dominant. En p som sekstakkord vil optræde som en art dominant (en dominant med tilføjet (kaldet 1), mere om den senere) og p som sekstakkord signalerer tonal ustabilitet, som om vi er på vej til dominanttonearten som denne p i så vil være ufuldkommen subdominant i forhold til. om sagt stiller sagen sig anderledes hvis akkorden forangås af sin dominant. Men selv i dette tilfælde vil de ovenfor beskrevne funktioner kunne høres ind i sekstakkorden. ursekstakkorder er problemløse. e ændrer ikke funktion af at have tertsen i bassen. Man kan skelne mellem to grundlæggende måder at bruge sekstakkorder: 1) om gennemgang mellem to grundakkorder. 2) om akkord der nås springvis og hvis bas videreføres trinvist op til grundakkord. I praksis kan de to former lappe over hinanden. e vigtigste momenter ved brugen af sekstakkorder er muligheden for at lave en cantabel melodilinje samt, at forløbet bliver klangligt "lettere", når der ikke er for mange grundakkorder. En klassiker! Bør altid være blandt de første ideer til harmonisering af melodistart. ærlig god som indledning til kadence med. Fungerer også godt bagfra ( ned til ) pilles samme akkord over to slag er det en god idé at lade 2. slag være sekstakkord. ertsen kan evt. udfyldes trinvist. + rud omtaler vendingen, som absolut også er en favorit. Modsat ruds påstand kan den faktisk godt bruges i mol. et kræver dog at optræder som durakkord (+ angiver "dur") il sidst et par eksempler med spring. ekstakkordernes absolutte force er dog som middel til at lave en trinvis baslinje. Og trinvis bas er godt!! Husk det! plagal kadence... Med brug af den ufuldkomne dominant kan etableres to standardkadencer, der særligt fungerer godt midtvejs i et forløb. e kan bruges i forbindelse med fermat eller som blot en del af et længere forløb. en første involverer overtrædelse af det strengeste forbud, der eksisterer i funktionstonal harmonik: En dominantgrundakkord efterfølges af en subdominant grundakkord. ette accepteres kun, hvis fortsættelsen er, som i eksemplet, ned til ufuldkommen. e to midterste eksempler (2 og ) afviger fra hinanden kun ved fordobling af subdominanten. Og det sidste (4) markerer blot, at man undervejs i satsen også kan kadencere plagalt: Fra til. e fire standard kadencer vi benytter optræder også med faste udvidelser. en mest brugte er samtidig den eneste vending hvori en kvartsekstakkord optræder som andet end dominantforudhold. et karakteristiske er at kvartsekstakkorden ligger mellem en ubdominant som sekstakkord og en ubdominant i grundform. Bassen går fra den ene til den anden igennem en kvartsekstakkord, som derfor kaldes gennemgangskvartsekstakkord. I de øvrige viste udvidelser består i at skyde forskellige versioner af vekseldominanten ind mellem og. isse udvidelser kan også appliceres på kvartsekstgennemgangskadencen. Udvidelse tandardkadence tandardkadence tandardkadence tandardkadence a alt 4 5 Fast formel (kan også gå til 7) Evt. 4 Evt. 4 Evt. 4 Lille frivillig mulighed for at træne ovenstående... Udarbejd firestemmig funktionstonal harmonisering

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

I. DEL Introduktionskurset

I. DEL Introduktionskurset I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber 261 Swing f Steen Plesner og Susanne Riber Der findes næppe noget musikalsk udtryk, der er så gennemdiskuteret som swing, og selvom ingen er i tvivl om, hvornår et musikstykke swinger eller ikke, er meningerne

Læs mere

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling

Læs mere

Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel.

Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel. Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel. De, der finder Leif Kaysers musik blot tør og kedelig, har tydeligvis ikke hørt hans Suite No 3 for orgel fra 1966-68. - Den er nemlig slet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

AFSNIT 3. Generelle regler:

AFSNIT 3. Generelle regler: 32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret

Læs mere

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede:

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede: MATEMATIK Baggrund lærer-elev Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholds, så kan rytmer og rytmemønstre også forstås som et forholdsregnestykke - nogle steder i verden.

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

KL s Jazzarrangement kompendium.

KL s Jazzarrangement kompendium. Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter.

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter. FORORD Med nærværende flerstemmige koralbog fremlægges melodisamlingen til Den Danske Salmebog (DDS 2002). Melodihenvisningerne i DDS 2002 og det heraf følgende melodirepertoire er fastlagt af Salmebogskommissionen

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

SØREN BIRCH TRE MOTETTER FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSAA) SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR

SØREN BIRCH TRE MOTETTER FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSAA) SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR SØREN BIRCH TRE MOTETTER OR LIGESTEMMIGT KOR (SSAA) OLKEKIRKENS NGDOMSKOR ORLAGET MIXTR or ligestemmigt kor (SSAA) Redaktion: orlaget Mixtur K 1 K / orlaget Mixtur 01 ISMN -0-0-1- Trykt hos WERKs Graiske

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Arven fra forgængerne af organist Svend Hvidtfelt Nielsen

Arven fra forgængerne af organist Svend Hvidtfelt Nielsen Arven fra forgængerne af organist Svend Hvidtfelt Nielsen Organist i Mariendal Kirke Adventssøndag 1991 var for mig en ganske særlig dag. Det var begyndelsen på ikke blot et nyt kirkeår men også på en

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR

SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR Søren Birh: Lille messe or ligestemmigt kor (SSA) og orgel Redaktion: Forlaget Mixtur FUK 15 01 ISMN

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer

Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Til brug for et arrangement for vokale stemmer (SATB) og klaver af Island in the sun (Belafonte/Burgess) ønskes de neden for angivne satser udarbejdet og noteret

Læs mere

Akkord-tone-skema #1

Akkord-tone-skema #1 kkord-tone-skema Ole Skou jan. 2013 Side 1 kkord-tone-skema #1 Indhold t landskab af muligheder.... 2 n fremstilling efter en visuel logik... 2 Minimering af ventetid... 3 ifferentiering.... 3 n ustabil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989)

GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989) GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989) Af Per Nørgård Et par videnskabsskribenter 1 har omtalt og beskrevet aspekter af min produktion som fraktal, hvilket har stimuleret mig til at forstå,

Læs mere

Fælles mål og evaluering i musik

Fælles mål og evaluering i musik Fælles mål og evaluering i musik Syng og spil-serien Jesper Gilbert Jespersen Enkle værktøer til målfastsættelse og løbende evaluering med børn til brug for bl.a. elevplaner Du udvælger dine mål og dit

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere