Økonomisk politik for Ringsted Kommune for
|
|
- Ludvig Lauritsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for
2 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for Indledning Ringsted Kommune skal være kendt som en ambitiøs kommune og et godt sted at bosætte sig og/eller etablere virksomhed. En større bosætning og nye arbejdspladser vil være til gavn for alle borgere i kommunen. Herværende politik ligger i forlængelse af en række hensigtserklæringer som byrådet vedtog i forbindelse med budget Det er målet, at der gennem den økonomiske politik formuleres nogle pejlemærker for den økonomiske udvikling, der kan styres efter i den indeværende byrådsperiode og frem. Dette kan understøtte det flerårige sigte med budgetlægningen samt konkretisere de målsætninger, der skal indgå i arbejdet med Direktionens og forvaltningernes budgetoplæg. Der lægges op til en ambitiøs økonomisk politik i indeværende byrådsperiode, som sikrer en konsolideret økonomi ved udgangen af byrådsperioden. Det er samtidig ambitionen, at der skal være et stærkt økonomisk fundament at bygge videre på i den efterfølgende byrådsperiode, med henblik på mulighederne for at skabe et økonomisk råderum og fremme nye vækstinitiativer. Den økonomiske politik behandles hvert år af Byrådet i forbindelse med budgetlægningen og omfatter hele budgetperioden. I forbindelse med budgetprocessen udarbejdes en række forslag til budgetbidrag, der forudsætter, at det kommende budget inklusiv overslagsår befinder sig indenfor rammerne af den økonomiske politik. Den generelle samfundsøkonomi er anstrengt. Kommunerne må forvente, at tilskud og finansiering til serviceudvidelser fra statens side vil blive begrænset. Fra 2011 vil kommuner som ikke overholder serviceudgiftsrammen blive pålagt økonomiske sanktioner. Det indebærer at kommunen selv skal tilbagebebetale 60 %, og at alle kommuner i fællesskab skal tilbagebetale 40 % af en eventuel overskridelse. Ringsted Kommunes økonomi er blevet styrket i relation til budgetvedtagelsen for 2011 som har skabt en forbedret driftsøkonomi og en øget likviditet i overslagsårene. Budget 2011 sikrer samtidig, at kommunen vil være i stand til at overholde serviceudgiftsrammen. Ringsteds Kommunes økonomi balancerer således i Der er dog ingen reserver til at håndtere en service- og anlægsmæssig opdrift, indenfor rammerne af det eksisterende budget. Det er således vigtigt, at der i budgetårene føres en stram økonomistyring med henblik på opbygning af likviditeten og hermed reserver til håndtering af uforudsete og uundgåelige merudgifter. På sigt vil en stram økonomistyring kombineret med evt. stigende indtægter, tilvejebringe et bedre råderum til service- og anlægs udgifter, vækstinitiativer eller ændringer i beskatningsgrundlaget. På ovenstående baggrund foreslår Direktionen, at den økonomiske politik i indeværende byrådsperiode skal indeholde følgende overordnede målepunkter: 1. Overskud på den ordinære drift. 2. Niveau for anlægsrammen. 3. Budgetmodel. 2
3 4. Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer 5. Skatteudskrivning. 6. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. 7. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet. 8. Gældens størrelse. For hvert af de 8 målepunkter er der formuleret et antal konkrete mål for, hvordan det overordnede mål udmøntes. Dette er uddybet i det efterfølgende. 1. Overskud på den ordinære drift Ringsted Kommune skal sikre en sund økonomi til at finansiere den politisk prioriterede drift og udvikling af kommunens virksomhed. Ringsted Kommune skal være kendt for at være en ambitiøs kommune, som gerne vil være på forkant med udviklingen. Hvis Ringsted Kommune skal være foregangskommune, så kræver det ikke blot, at der er skabt balance på budgettet, men at der bliver genereret et solidt budget med overskud til at finansiere investeringer i anlæg og i den fortsatte udvikling af kommunens opgaveløsning. Målsætningen Ringsted Kommunes resultat af den ordinære drift skal vise et overskud, som kan finansiere det ordinære anlægsbudget og afdrag på lån samt være robust overfor økonomiske konjunkturudsving. Der skal derfor på sigt være et overskud på mindst 120 mio. kr. I 2012 vil der ske afregning af for meget modtaget skatter og tilskud i 2009 hvorfor målet for overskud af ordinær drift vil være 72 mio. kr. Målet på 120 mio. kr. vil derfor først gælde fra 2013 og efterfølgende år. Ved ordinært driftsresultat forstås de løbende indtægter (i form af skatter, tilskud og renteindtægter) minus de løbende nettodriftsudgifter. En tættere budgetopfølgning og økonomistyring i relation til samtlige enheder/institutioner har som målsætning, at det proaktivt forhindres så vidt som muligt, at der opstår merforbrug og dermed behov for tillægsbevillinger. I det løbende budgetår (inkl. overslagsår) vedtages der ikke ufinansierede tillægsbevillinger vedrørende serviceudgifter indenfor de enkelte udvalgs budgetrammer. Udvalgene peger på kompenserende tiltag og/eller budgetomplaceringer indenfor egen budgetramme i tilfælde af merudgifter på et område som ikke kan håndteres indenfor rammerne af overførselsreglerne. Ved uundgåelige merudgifter af meget stort omfang kan det komme på tale, at foretage kompenserende tiltag og/eller budgetomplaceringer på tværs af sektorer. 3
4 2. Niveau for anlægsrammen Ringsted Kommune skal være et godt sted at leve for byens borgere og en attraktiv by at flytte til. Et centralt element er, at Ringsted Kommune til stadighed skal have et stort og bredt udbud af kvalitetsboliger og ledige byggegrunde, og at både eksisterende og nye boligområder har en høj kvalitet. Det er desuden af stor betydning, at kommunen i øvrigt kan tilbyde ordentlige og trygge rammer for børnefamiliens hverdag, gode natur- og fritidsoplevelser, og inspirerende og oplevelsesrige bymiljøer. Der skal derfor sikres midler i budgettet til investeringer i anlæg, som kan udvikle kommunen. Størrelsen af anlægsinvesteringer skal fastsættes under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og økonomi samt til overførsler af anlægsmidler mellem årene og kommunens anlægsstyring. Målsætningen For at sikre så smidig en anlægsstyring som muligt anvendes rammebudgettering i videst mulige omfang. Ringsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 50 mio. kr. årligt i perioden , hertil kommer byudviklingsprojekter. (køb og salg) Politiske ønsker om store enkelt investeringer kan finansieres via opsparing over nogle år, under forudsætning af at den samlede anlægsramme på 50 mio. kr. pr. år overholdes. Opsparing til større enkeltinvesteringer vil medføre, at der i et givent år benyttes tilsvarende mindre på anlæg. I den efterfølgende byrådsperiode arbejdes der på at skabe økonomisk råderum, således at anlægsbudgettet kan udvides med henblik på at undgå et vedvarende efterslæb på vedligeholdelse. Byudviklingsprojekter budgetlægges således, at der skabes klarhed og overblik over de enkelte projekter. Det skal samtidig sikres, at der er budgetmæssig sammenhæng. I budgetperioden budgetlægges jordforsyning ud fra konkret viden og skøn om jordsalgsindtægter. Byudviklingsprojekter planlægges fleksibelt, det vil sige at byggemodningsinitiativer udskydes, hvis det viser sig at salgsindtægter ikke svarer til det forventede. Byudviklingen fastlægges på baggrund af en samlet politisk vedtaget strategi og hvor den samlede økonomi skal være neutral for kommunen, dvs. indtægter og udgifter skal opveje hinanden hen over en planperiode. Herunder skal provenuet fra salg af byggegrunde medvirke til at nedbringe kommunens gæld via ekstraordinære afdrag, når der er kommet bedre gang i salget af grunde. 3. Budgetmodel Ringsted Kommunes nuværende budgetmodel tager udgangspunkt i rammebudgettering. Budgetteringen starter med et overordnet udgangspunkt. Udgangspunktet er således finansieringen, dvs. hvad er der råd til. Ringsted Kommune har hidtil benyttet rammebudgettering kombineret med aktivitetsbudgettering og demografiregulering på visse områder. Hidtil er beskæftigelsesområdet ikke blevet behandlet særskilt, men er i forbindelse med budgetmæssige ændringer blevet behandlet på lige fod med øvrige områder. Økonomiske ændringer på området har indgået i kommunens samlede råderum. 4
5 Fremtidige budgetterings mekanismer Økonomiudvalg fastsætter en samlet ramme for udvalgene, som derefter fordeles i rammer til de enkelte udvalg. Det bemærkes, at der i fastsættelse af den samlede ramme samt fordelingen heraf er et stort element af prioritering. Rammebudgettering har herunder en tendens til at fastfryse et serviceniveau. Det vil ofte være nødvendigt at supplere med andre budgetmekanismer f.eks. demografi- og aktivitetsmodeller. En fordel ved rammebudgettering er, at der er fokus på finansiel balance i udgangs-punktet. Derudover bliver arbejdet i udvalgene styrket. De enkelte udvalg får mulighed for at prioritere og omfordele inden for rammen og således udarbejde udvalgets budgetbidrag i overensstemmelse hermed. Rammerne omfatter alene driftsudgifterne, idet behovet for anlægsudgifter kan variere meget fra år til år og derfor må underkastes en anden og samlet prioritering. Der gennemføres mange ændringer på beskæftigelsesområdet i disse år. Ændringerne har meget store styringsmæssige og økonomiske konsekvenser på både den korte og længere bane for kommunerne. Det kan ofte være svært, at forudsige de præcise konsekvenser før ændringerne er implementeret. Området reguleres både via direkte tilskud/refusioner, aconto-udbetalinger samt via budgetgaranti og udlignings-ordninger. Der kan være økonomiske forskydninger mellem budgetår. Overførsler på området indgår ikke i opgørelserne over serviceudgiftsrammen. Målsætning På områder, hvor det findes formålstjenstligt ud fra et styringsmæssigt perspektiv, kan der anvendes budgettildelingsmodeller i forhold til institutionerne, som er baseret på årets aktivitet. Disse modeller har som grundlæggende princip, at der skal være en direkte sammenhæng mellem en aktivitet og det budget, der er til rådighed. Hvis der sker ændringer i aktivitetsniveauet reguleres budgettet i opadgående eller nedadgående retning. I dag er anvendes aktivitetsbaserede budgettildelingsmodeller for områderne, skoler og dagtilbud samt hjemmeplejen. For så vidt angår områder: Specialiserede tilbud, Sundhed, Ældre, Børn og Unge bliver budgettet reguleret i forhold til demografisk udvikling. I forbindelse med budgetproces 2012 gennemgås Kommunens budget- og demografimodeller med henblik på, at sikre en gennemsigtig og afbalanceret budgettildeling som fastholder det politisk bestemte serviceniveau. Det overvejes i dialog med øvrige fagforvaltninger om andre områder end de nuværende med fordel kan styres via en aktivitetsmodel. Der gives bedre mulighed for at udvalgene kan prioritere indenfor de givne rammer. I forlængelse af arbejdet med at indføre et nyt økonomisystem gennemgås og overvejes bevillingsstruktur med henblik på at tilvejebringe hensigtsmæssige og fleksible styringsmuligheder. Eventuelle forslag til ændringer i budgetmodeller og bevillingsstruktur forelægges og godkendes i økonomiudvalget og byrådet. 5
6 Budgetteringen på beskæftigelsesområdet behandles særskilt og på baggrund af en sektoranalyse. Der er ingen overførselsmuligheder på området og budgettet reguleres løbende i relation til aktivitetsudviklingen. Tilførsler via budgetgaranti mv. samt mindreforbrug placeres i en særskilt pulje under Økonomiudvalget, med henblik på at sikre økonomisk dækning af området i overslagsår. Likviditetsmæssigt behandles området særskilt med henblik på, at undgå et pludseligt og uforudset stort kassetræk. 4. Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer En ulempe ved rammebudgettering er, at økonomiaftalen mellem regeringen og KL og indtægtssiden ikke kendes, når rammen fordeles. Derudover kan det være vanskeligt, at prioritere på tværs af rammerne. En ren rammebudgettering har derfor den ulempe, at den ikke har noget bud på, hvordan man frigør ressourcer til nye initiativer eller omprioriteringer på tværs af serviceområder. Som et svar på dette kan rammebudgettering sammentænkes med, at der tilvejebringes et prioriteringsrum. Det vil give mulighed for at finansiere eventuelle ønsker om, at omprioritere i de økonomiske rammer på serviceområder. Målsætning Der indarbejdes en omprioriteringspulje svarende til 3 % af serviceudgiftsrammen, hvoraf det er målsætningen at 2 % omprioriteres. (ca. 27,2 mio. kr.) i budgetforslag Der udarbejdes forslag for 3 % med henblik på at skabe politiske valgmuligheder. Økonomiudvalget fastlægger en fordelingsnøgle mellem fagudvalgene i forbindelse med budgetindkaldelsen. Fagudvalgene skal udarbejde konkrete og prioriterede forslag. Forslagene kan omfatte effektiviseringer / kapacitetstilpasninger / omstruktureringer eller servicetilpasninger på områder hvor kommunen har et højere serviceniveau end andre sammenlignelige kommuner. For alle forslag gælder det, at forslagene skal være varige og realiserbare driftsreduktioner. Derudover må de forvaltningsspecifikke forslag ikke medføre service eller udgiftsmæssige konsekvenser for opgaveløsningen i andre udvalg, medmindre der er tale om et fælles forslag på tværs af forvaltninger. Der opgøres brutto/netto udgifter i de konkrete forslag, dvs. at der redegøres for evt. investeringer i form af implementerings- og driftsomkostninger forbundet med realiseringen af et forslag. Fagudvalgene fremsender en konkretiseret ønskeliste til serviceforbedringer og anlægsønsker. Forslag fremsendes til Økonomiudvalget i henhold til de i budgetindkaldelsen fastlagte formkrav. 5. Skatteudskrivning Skatteudskrivningen spiller i et vist omfang en rolle for borgeres og erhvervsvirksom-heders valg om bosættelse og etablering af virksomhed i Ringsted Kommune. På sigt kan en sænkning af skatteudskrivningen bidrage til at øge interessen for at flytte til Ringsted Kommune, hvilket vil medføre en forøgelse af skatteindtægterne. Det vil i givet fald give bedre muligheder for investeringer i service og anlæg til gavn for alle borgere i Ringsted Kommune. 6
7 Målsætningen Når det økonomiske råderum tillader det, skal der på sigt arbejdes på at nedbringe beskatningsniveauet. De skattefinansierede takster skal afspejle serviceniveauet. Takster skal, indenfor lovgivningens rammer, fremskrives med den samme pris- og lønfremskrivning, som anvendes på driftsudgifterne. 6. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Hvert år forhandles der mellem KL og regeringen om indgåelse af en aftale om kommunernes økonomi. Heri indgår blandt andet aftaler om væksten i serviceudgifterne, den kommunale skatteudskrivning og anlægsrammer mv. Disse aftaler indgås for kommunerne under ét. Den enkelte kommune kan afvige fra dele af aftalen på bestemte punkter, hvis lokale forhold taler herfor. Målsætningen Ringsted Kommune tager forhandlingsresultatet mellem KL og regeringen til efterretning og har som forudsætning i forbindelse med budgetvedtagelsen, at den årlige aftale om kommunernes økonomi overholdes. Ringsted Kommune vil dermed søge at bidrage til, at aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi overholdes for kommunerne under ét. 7. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet Ændringen af likvide aktiver er det samlede resultat af alle kommunens indtægter minus kommunens udgifter inklusiv optagne lån, afdrag og øvrige finansforskydninger. Ringsted Kommunes kassebeholdning skal som minimum have den nødvendige likviditet til at dække de løbende betalinger. Der bør også i kassebeholdning være kapacitet til at fungere som stødpude overfor statslige indgreb og uforudsigelige begivenheder. Indenrigsministeriet arbejder ud fra en antagelse om en ultimo likviditet på 3 procent af bruttodrifts og anlægsudgifter ved vurderinger af låneansøgninger fra kommunerne og påbud om binding af likviditet. Dette vil for Ringsted Kommune svare til en ultimo likviditet på ca. 80 mio. kr. og en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 230 mio. kr. Det forventes, at regnskabet for 2010 vil vise en ultimo likviditet på ca mio. kr. Ifølge kassekreditreglen må den gennemsnitlige likviditet for de senest 365 dage ikke være negativ. Gennem det seneste år har den gennemsnitlige likviditet i Ringsted Kommune været på ca. 50 mio. kr. KLK s analyse af administrationsudgifterne peger bl.a. på, at en relativ høj overførselsadgang kan medvirke til, at der skabes en stor og uhåndterbar gæld i institutioner. Større gældsophobning forringer kommunens likviditet. 7
8 Målsætningen Den årlige ændring af de likvide aktiver i alt (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ over den 4 årige budgetperiode. Ved udgangen af indeværende byrådsperiode er det målsætningen at ultimo likviditeten udgør ca mio. kr. og den gennemsnitlige likviditet 120 mio. kr. På længere sigt arbejdes der på, at ultimo likviditeten hvert år skal være på 3 procent af kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Det svarer til en ultimo likviditet på ca. 80 mio. kr. og en gennemsnitlig likviditet på ca. 230 mio. kr. Tilbageholdenhed hvad angår overførselsmuligheder mellem budgetår kan bidrage til at forbedre likviditeten. Positive overførsler I regnskabsår 2011 fastsættes overførselsadgangen til 5 % hvad angår daginstitutioner. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 10 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. For specialinstitutioner fastlægges overførselsreglerne jf. rammeaftalen. Den udgør pt. 5 %. For øvrige institutioner fastlægges overførselsadgangen til 2 %. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 5 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. Der differentieres i overførselsadgangen hvad angår daginstitutioner, idet der er tale om små institutioner kombineret med en meget stram budgetmodel, hvor der reguleres på månedsbasis afhængig af det faktiske børnetal. Der er ingen andre institutionerne der har tilsvarende stramme budgetforudsætninger. Negative overførsler Merforbrug overføres som udgangspunkt fuldt ud. Afdragsordninger hvad angår negative merforbrug der overskrider overførselsreglerne forhandles konkret. Udvalgsbevillinger Som udgangspunkt er der ikke overførselsadgang hvad angår udvalgsbevillinger. Der tages dog separat politisk stilling til evt. konkrete overførsler fra udvalgsbevillingen i forlængelse af regnskabsaflæggelsen via en samlet sag. Ændringer i overførselsreglerne kan opsummeres jf. nedenstående tabeller. Eksisterende regler (regnskabsår 2010) Overførselsregler regnskab Mindreforbrug 2010 (overskud) Merforbrug (underskud) Udvalgsbevilling Ingen overførselsadgang Ingen overførselsadgang Institutionsbevilling - specialinstitutioner Institutionsbevilling øvrige udgifter Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Overskud kan overføres med op til 10% Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Underskud må maksimalt udgøre 10% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) 8
9 Nye regler (regnskabsår 2011) Overførselsregler regnskab 2011 Mindreforbrug (overskud) Merforbrug (underskud) Udvalgsbevilling Ingen overførselsadgang* Ingen overførselsadgang* Institutionsbevilling daginstitutioner Institutionsbevilling - specialinstitutioner Institutionsbevilling øvrige institutioner Overskud kan overføres med op til 5% (i særlige tilfælde 10%) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Overskud kan overføres med op til 2% (i særlige tilfælde 5%) Underskud må maksimalt udgøre 5% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Underskud må maksimalt udgøre 2% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) * Overførsler af udvalgsbevillinger forelægges dog som en samlet sag i forlængelse af regnskabsafslutningen med henblik på drøftelse af eventuelle dispensationer. 8. Gældens størrelse Ringsted Kommune har lånefinansieret en del af tidligere anlægsinvesteringerne for at sprede den økonomiske belastning over en årrække. Investeringerne har båret frugt idet de har bidraget til, at Ringsted Kommune har været en vækstkommune frem til starten af finanskrisen. Tidligere investeringer giver et godt afsæt til at øge væksten i kommunen, når der for alvor kommer gang i samfundsøkonomien igen. Kommunal gæld er ikke et økonomisk problem, så længe et passende afdrag sikres og finansieres. Målsætningen Byrådet har den 11. oktober 2010 (BY 10/6333) bl.a. behandlet spørgsmålet om gældsafvikling. Jf. byrådets beslutning begrænses ny lånoptagning mest muligt. Gælden afdrages med ca. 40 mio. kr. hvert år i forhold til den samlede gældsbyrde, (ordinære lån og lån til ældreboliger) således at kommunens gæld pr. indbygger reduceres hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen. I tilfælde af ekstraordinære indtægter som følge af f.eks. salg af kommunale ejendomme eller grunde bidrager indtægterne til en reduktion af gældsbyrden. Ekstraordinære omstændigheder og anlægsbehov kan medføre et behov for optagelse af nye lån. I givet fald forøges afdragene tilsvarende lånoptagelsen. 9
Økonomisk politik for Ringsted Kommune for
Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Indholdsfortegnelse AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT...3 AD 2) NIVEAU FOR ANLÆGSRAMMEN...4 AD 3) BUDGETMODEL...4 AD 4) TILVEJEBRINGELSE AF ET ØKONOMISK
Læs mereØkonomisk politik for Ringsted Kommune for
10.09. 2012 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Indholdsfortegnelse 2 2 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Den økonomiske politik skal sikre en konsolideret økonomi ved
Læs mere23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017
23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...
Læs mereØkonomisk politik for Ringsted Kommune
11.09.2017 Økonomisk politik for Ringsted Kommune Indholdsfortegnelse AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT... 4 AD 2) BUDGETOPFØLGNING... 4 AD 3) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE... 4 AD 4) NIVEAU FOR ANLÆGSRAMMEN...
Læs mereØkonomisk politik for Ringsted Kommune for
12.09.2016 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 2 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 4 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 4 AD
Læs mereØkonomisk Politik for Greve Kommune
Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den
Læs mereØkonomisk politik for Ringsted Kommune januar 2019
Økonomisk politik for Ringsted Kommune 11.09.201714. januar 2019 Indholdsfortegnelse AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT...4 AD 2) BUDGETOPFØLGNING...4 AD 3) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...4 AD 4) NIVEAU
Læs mereØkonomisk Politik for Ishøj Kommune
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk
Læs mereForankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Økonomiske Politik for Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det
Læs mereØkonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune
Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til
Læs mereNOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomisk afdeling 18-06-2014 2014-7917 2014-73467 Økonomisk Politik for Køge Kommune Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereBilag A: Økonomisk politik
Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mereØkonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den
Læs mereØkonomisk politik
Økonomisk politik 2019-2022 Ajourført: 15. marts 2018 Dokument nr. 480-2018-95063 Sags nr. 480-2018-5036 Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 22. marts 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Mål for den
Læs mereØkonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune
Læs mereIndstilling til 2. behandling af budget
Indstilling til 2. behandling af budget 2017-2020 tet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative
Læs merePrincipper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring
Principper for økonomistyring Del 1: Overordnede principper for økonomistyring Allerød Kommune August 2018 Indledning Allerød Kommune er med en bruttoomsætning på mere end 2 mia. kr. og mere end 1.800
Læs mereØkonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. xx. Januar 2016 Formål med den Økonomiske politik
Læs mereBudgetprocedure
Budgetprocedure 2020-2023 Udkast 20. februar 2019 Budgettet er politikernes vigtigste redskab til at styre den økonomiske udvikling i kommunen. Det er således ved budgetlægningen, at de store beslutninger
Læs mereØkonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016
Økonomisk politik for Aabenraa Kommune 2012 2016 Staben, 28. marts 2012 10/4495 Indledning Byrådet godkendte den 24. marts 2010 den økonomiske politik for Aabenraa Kommune for perioden 2010 2014. Med den
Læs mereØkonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme
Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Revideret 23/11-2016 Godkendt af Byrådet 20/11-2016 Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune
Læs mereAktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016
Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud
Læs mereIndstilling til 2. behandling af budget
Indstilling til 2. behandling af budget 2015-18 tet for 2015-18 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem
Læs mereDer er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs mereBudgetstrategi 2014 2017
Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.
Læs mereREVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag
Læs mereØkonomisk Strategi
Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk
Læs mereØkonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse
Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar
Læs mereØkonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune
Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2017-2020 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2016 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at at
Læs mere- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb
Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP
Læs mereBudgetvurdering - Budget
Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen
Læs mereØkonomisk politik for Stevns Kommune
Økonomisk politik for Stevns Kommune 2019-2023 Indledning Den økonomiske politik for Stevns Kommune er et udtryk for de grundlæggende pejlemærker for den økonomiske styring i kommunen. Formålet med politikken
Læs mereEfter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:
Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt
Læs mereBudgetprocedure [Udkast]
Budgetprocedure 2019-2022 [Udkast] 22. februar 2018 Budgettet er politikernes vigtigste redskab til at styre den økonomiske udvikling i kommunen. Det er således ved budgetlægningen, at de store beslutninger
Læs mereØkonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6
Økonomiudvalget Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 18.30 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Hans Andersen (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Ole Søbæk
Læs mereBudgetforslag Overslagsår Version 1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1.
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 1 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...
Læs mereBudgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...
Læs mereUdkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017
Udkast Byrådets Økonomiske politik April 2017 2 Formål Byrådets økonomiske politik sætter mål for budgetlægning og en økonomisk styring, der sikrer, at kommunens økonomi er i balance og robust, således
Læs mereBudgetopfølgning 2/2012
Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,
Læs mereIndstillingsskrivelse til 1. behandling af budget
Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2019-2022 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 i henhold til 37 i Lov om kommunernes styrelse. Balancen i
Læs mereDragør Kommunes økonomiske politik
Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende
Læs mereBUDGET Direktionens budgetforslag
BUDGET 2016-19 Direktionens budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning Kommunens økonomi er fortsat grundlæggende sund og i
Læs mereSbsys dagsorden preview
Side 1 af 9 141. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige
Læs mereIndstillingsskrivelse til 1. behandling af budget
Sagsnr.: 00.30.10-S00-4-17 Dato: 01-09-2017 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2018-2021 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget
Læs mereForslag til budget 2014-2017
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund
Læs mereIndstilling til 2. behandling af budget
Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018
Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken
Læs mereBehandling af budgetforslag 2020 ( )
359 1. Behandling af budgetforslag 2020 (2020-2023) Stine Basballe Baggrund for sagens forelæggelse Hermed fremsendes budgetforslaget for 2020-2023 til 1. behandling. Sagens gang Økonomiudvalget - Byrådet.
Læs mere5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik
5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på
Læs mereØkonomisk politik for Stevns Kommune
Økonomisk politik for Stevns Kommune 2018-2022 Indledning Den økonomiske politik for Stevns Kommune er et udtryk for de grundlæggende pejlemærker for den økonomiske styring i kommunen. Formålet med politikken
Læs mereØkonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE
1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med
Læs mereOmprioriteringsbidraget ville have betydet at vi ville miste 25 mio. i bloktilskud i mio. i bloktilskud i 2018 og så fremdeles.
Borgmester Jesper Würtzens tale den 10. oktober 2016 2. Anden behandling af årsbudget 2017 og overslagsårene 2018-2020 for Ballerup Kommune Og i dag skal vi så endeligt vedtage budgettet for 2017. Sidste
Læs mereØkonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune
Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2018-2021 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2017 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen fra møderne
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 22. januar 2019
Økonomisk politik Godkendt den 22. januar 2019 Økonomisk politik Overordnede økonomiske målsætninger Der skal være strukturel balance i det enkelte år. Det vil sige, at overskuddet på den skattefinansierede
Læs mereIndstillingsskrivelse til 1. behandling af budget
Sagsnr.: 00.30.10-S00-5-16 Dato: 02-09-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2017-2020 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget
Læs mereIndstillingsskrivelse til 1. behandling af budget
Sagsnr.: 2013-44960 Dato: 27-08-2013 Dokumentnr.: 2013-260484 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2014-17 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling
Læs mereForskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning. Center for Økonomi Løn og Indkøb. Fra: April 2018 NOTAT
Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning Dette notat omhandler regelsættet for kassebeholdningen, hvilke disponeringer der er i Fredensborg Kommunes kassebeholdning og de heraf følgende betragtninger
Læs merefile:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html
Side 1 af 10 89. Budgetopfølgning pr.31. marts 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3
Læs mereBaggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune
Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske
Læs mereFredensborg Kommune. Rammerne for Budget Ved direktør Mads Toftegaard og økonomichef Claus Chammon
Fredensborg Kommune Rammerne for Budget 2020-2023 Ved direktør Mads Toftegaard og økonomichef Claus Chammon Regnskab 2018 Re gnska bsre sulta t 2 0 18 (1.000 kr.) Re gnska b 2 0 18 I. De t ska tte fina
Læs mereBudgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.
BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det
Læs mereBudgetrevision 1 ultimo februar 2017 Samlet oversigt. Budgetrevision 1. Forventning til regnskab 2017, ultimo februar
Budgetrevision 1 Forventning til regnskab, ultimo februar 1 Samlet oversigt... 3 Uddybende forklaring... 7 Resultat... 7 Indtægter... 7 Driftsudgifter... 7 Forbrugsskøn på politik områder... 8 Lån... 10
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereForslag til budget
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.
Læs mereIndstillingsskrivelse til 1. behandling af budget
Sagsnr.: 00.01.00-S00-85-14 Dato: 08-09-2014 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2015-2018 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget
Læs mereBudgetproces for Budget (ØK)
Budgetproces for Budget 2019-2022 (ØK) Åben sag Sagsid: 17/26108 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1) 2380803 Åben: Forslag til tidsplan - Budget 2019 Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU
Læs mereBudgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018
Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5
Læs mereBudgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015
Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde
Læs mereBUDGET Direktionens budgetforslag
BUDGET 2017-20 Direktionens budgetforslag Skærpede mål for kommunens økonomi Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Siden 2007, hvor målsætningen
Læs mereForord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth
Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse
Læs mereKoncernrapport. Juli kvartal Pr Udarbejdet af Stab for Økonomi, IT og Digitalisering. Deadline 26. oktober 2018.
Koncernrapport Juli kvartal Pr. 30.9. Udarbejdet af Stab for Økonomi, IT og Digitalisering Deadline 26. oktober Acadre: 17-28171 1 Direktionens vurdering af det forventede regnskabsresultat: Hovedbudskab:
Læs mereUdarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1
Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet
Læs mereBudgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget
Februar 2019 Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget 2020-27 Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Fagudvalgene, Økonomiudvalget og byrådet orienteres i dette budgetnotat om rammevilkårene
Læs mereByrådets budgetseminar den 2. april 2013
Byrådets budgetseminar den Program Tidspunkt Aktivitet 15.30-15.35 Velkomst ved Borgmester Hans Barlach 15.35-16.20 Oplæg ved kommunaldirektør Allan Vendelbo og økonomichef Maj Buch Status på den økonomiske
Læs mereAdministrativ drejebog. Budget 2010-13
Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik
Læs mereNOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 271288 Brevid. 2174027 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Overblik over budget 2016-2019 til "budgetmappen" 20. august 2015 Generelle forudsætninger Til
Læs mereRegnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune
Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2
Læs mere1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)
Økonomiudvalget 27. august 2018 1. Budget 2019 med overslagsårene 2020-2022 (1. behandling) Sagsnr. Initialer ANSO Åbent Sagsfremstilling Drøftelse og indstilling af teknisk budgetforslag 2019 til 1. behandling
Læs mereAfsluttende tilretning af forslag til budget
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 9 2012 Dato: 20. september 2012 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2012-463 Dok.nr: 2012-160560 Afsluttende tilretning af forslag
Læs mereKolding Kommune Centralforvaltningen, Analyse & Udvikling. Strategisk del Budgetstrategi Indhold
Stategisk del Budgetstrategi 2019 Indhold Indledning og målsætninger.............................4 Opgavefordeling..................................... 6 Foreløbig tidsplan for budgetlægningen for 2019
Læs mereØkonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 6. september 2012 kl i Borgmesterens kontor. Mødet slut kl. 17.
Økonomiudvalget Referat fra møde Torsdag den 6. september 2012 kl. 15.00 i Borgmesterens kontor Mødet slut kl. 17.55 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Hanne Kyvsgaard (C) John Schmidt Andersen (V) Kim
Læs mereØkonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]
l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter
Læs mereBudgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058
Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række
Læs mereByrådet, Side 1
Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,
Læs mereBudgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019
Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts viser det forventede regnskab for ØKONOMI, HR & IT 0 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts
Læs mereAnlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.
8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der
Læs mereAktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18
Aktuel økonomi - regnskab 2017 - budgetlægning 2019-22 - udligningsreform - OK 18 Byrådets plankonference den 3.-4. maj 2018 Regnskab 2017 2 Regnskab 2017 Økonomioversigt Opr. budget Korr. budget Forv.
Læs mereReferat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen
Byrådet Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl. 19.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 20.12 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)
Læs mereDemografi, udfordringer og usikkerheder Budget
2 Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget 2020-2023 1 Demografi, udfordringer og usikkerheder i budget 2020-2023 Der er ikke sket de store ændringer i forhold til udgiftsbudgettet siden budgetseminaret
Læs mereBUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag
Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen
Læs mereByrådets temamøde den 20. juni 2016
Byrådets temamøde den Program Velkomst ved Borgmester Pernille Beckmann Økonomiaftalen Status på den økonomiske situation Status på udvalgenes arbejde med prioriteringsrummet De næste skridt Opsamling
Læs mereByrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.
Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse
Læs mereNotat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld
Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på
Læs mereIndstillingsskrivelse til 1. behandling af budget
Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-15 Dato: 08-09-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2016-2019 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget
Læs mereFordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.
Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet
Læs mere