BU NYT 22 BU NYT. Sprog: De lærer matematik i vuggestuen DECEMBER 2014 NR. 22 DECEMBER 2014 RADIKALISERING

Transkript

1 NR. 22 DECEMBER 2014 BU NYT RADIKALISERING REKRUTTERING LOKE KOMME-GÅ SYSTEM FOREBYGGELSE I SKOLEN SIDE 2 MANGFOLDIGHED ER EN STYRKE SIDE 4 UDDANNELSESFORLØB FOR LEDELSER SIDE 10 PRÆSENTERET FOR DAGTILBUDDENE SIDE BU NYT DECEMBER 2014 Sprog: De lærer matematik i vuggestuen Læs mere på SIDE 6

2 konference ANTIRADIKALISERING SSP Ledelse, Lego og læring Ledelse var på dagordenen, da dagtilbudslederne mødtes til konference på Hotel Legoland. Med fokus på fremtidig tendenser blev der drøftet ledelsespraksis, udfordringer og muligheder. Visionerne og kreativiteten blev sluppet løs, da flere tons Legoklodser satte form på fremtidens dagtilbud. Der blev blandt andet bygget helikopterperspektiv, forældrestyret dyrepark og lavt sygefravær. Workshop skal forebygge På de næste sider kan du læse om nogle af de input, som dagtilbudsledelsen fik med hjem. Du kan læse endnu mere på under Lederkonferencen radikalisering og diskrimination Tirsdag morgen står der samfundsfag på skemaet hos 9.c på Højvangskolen. Men den 18. november blev de traditionelle samfundsfagstimer byttet ud med en dialogbaseret workshop om radikalisering og diskrimination. Workshoppen er en del af et større forebyggende arbejde i Aarhus Kommune Bordene bliver rykket ud mod væggen og stolene samlet i en hestesko mod tavlen. 9.c sætter sig i hesteskoen og er nu klar til en to timers workshop om radikalisering og diskrimination. Workshoppen er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, der skal få unge til at sætte ord på begreber som diskrimination, ekstremisme og radikalisering. Vi følger workshoppen sammen med DR Nyheder, der i løbet af formiddagen optager et videoindslag til TV. Rullende kameraer og mikrofoner svæver omkring eleverne, der byder ind med både spørgsmål og kommentarer undervejs. Verden i et bredere perspektiv Dagens to instruktører fra indsatsen, Forebyggelse af radikalisering og diskrimination, lægger ud med et fagligt oplæg for eleverne. Her bliver centrale begreber defineret og forskellige former for ekstremisme præsenteret - både politiske og religiøse bevægelser bliver brugt som eksempler. Ifølge projektkoordinator Børge Fedders kan det have stor effekt på længere sigt, KOLOFON kolofon Download BUnyt App Download BUnyt App Ansvarshavende: Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef Kontorchef, Kommunikation Redaktør: Redaktør: Birgitte Dalum Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder kommunikationsmedarbejder Kontakt: Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: Næste nr.: 5. december december 2014 Forsiden: Forsiden: Sine Louise Iversen tiltræder den Pædagog og sprogvejleder 1. december som chef for Sundhed og Trivsel Ann Arndt fra Vuggestuen Bjørnbaksvej introducerer børnene for matematisk tænkning og sprog her sorterer Sigge på 2 år blade i forskellige størrelser. 2 BU Nyt November 2013 BU Nyt December 2014

3 ANTIRADIKALISERING hvis de unge tidligt er bevidste om radikalisering som begreb og sammenhængen med blandt andet diskrimination, ekstremisme og terror. Derfor er det et mål, at workshoppen skal give de unge et større udsyn og en bredere viden om emnet. Med workshoppen forsøger vi at forebygge radikalisering i den brede elevmasse i stedet for først at gribe ind, når problemerne er opstået. Vi vil gerne starte en dialog og få de unge til at tænke over, hvad de gør siger han. Dialog sætter holdninger i spil Det er en afgørende del af workshoppen, at de unge skal inddrages og sætte egne holdninger eller fordomme i spil. Det sker blandt andet ved legen, Gæt en terrorist, hvor de ud fra en række billeder skal gætte, hvem der er terrorist. Tænksomme og lidt nervøse stiller eleverne sig ud for det billede, de tror, der viser en terrorist. De fleste er meget i tvivl og har svært ved at beslutte sig. Men alle bliver tvunget til at tage stilling og argumentere for sit valg. Projektkonsulent og workshopinstruktør Mikkel Hjelt fortæller, at legen er med til at gøre eleverne bevidste om deres egne fordomme og gøre op med de stereotype opfattelser af ekstremisme. Legen viser nemlig, at det er umuligt at gætte en terrorist. Vi vil gerne have eleverne til at sætte ord på deres egne overvejelser og debattere i gruppen, så her er der plads til alle holdninger. Ofte bliver eleverne mere bevidste, når de skal sige holdningerne højt for andre i stedet for at holde dem inde i sig selv siger han. Opgør med fordomme og diskrimination Mikkel Hjelt mener, at et opgør med de stereotype opfattelser af ekstremisme, som et begreb forbundet med religion og ikke-vestlig baggrund, kan være med til at forebygge diskrimination blandt unge. Han oplever, at flere elever bliver overraskede over de mange former for ekstremisme og begynder at reflektere over begrebet i en bredere forstand. Viden og oplysning er derfor en måde at undgå misforståelser og opbyggelse af fordomme imod bestemte grupper. Ifølge Børge Fedders kan en bredere forståelse af begrebet også forebygge, at unge bliver tiltrukket af grupper, hvor ekstremistiske tanker og handlinger er i spil. Han mener, at et større kendskab til begrebet gør både elever og lærere mere Vi vil gerne starte en dialog og få de unge til at tænke over, hvad de gør, siger projektkoordinator Børge Fedders opmærksomme på faresignaler og tegn på radikalisering. Det er obligatorisk, at en af klassens faste lærere deltager i workshoppen sammen med eleverne for at observere. Det giver læreren mulighed for dels at arbejde Med workshoppen forsøger vi at forebygge radikalisering i den brede elevmasse i stedet for først at gribe ind, når problemerne er opstået. Vi vil gerne starte en dialog og få de unge til at tænke over, hvad de gør siger Børge Fedders, videre med hængepartier fra workshoppens dialog, dels at få yderligere indsigt i klassens sociale dynamik og eventuelle bekymringspunkter i elevernes udtalelser. På den måde bliver lærerne bedre rustet til at opdage tegn på radikalisering tidligt i processen siger Børge Fedders. Faglighed og samfundsforståelse Louise Gerner, der er samfundsfagslærer for 9.c på Højvangskolen, har flere gange deltaget i workshoppen med 9. klasser og mener, at workshoppen er et godt input i den traditionelle samfundsfagsundervisning. Både før og efter workshoppen behandler hun workshoppens temaer i sin undervisningen, så eleverne er forberedte og får tid til at reflektere over den nye viden. Workshoppen er god til at fange elevernes opmærksomhed og give et frisk pust i undervisningen. Her kommer kæmpe store temaer som terror og ekstremisme ned på elevernes eget niveau, hvor de selv kan byde ind og tage stilling. Det betyder, at eleverne kommer til at reflektere over et emne, der både er aktuelt i medierne og i vores pensum siger hun. Der er allerede afholdt over 100 workshops siden den første blev afholdt i foråret 2012 og bare i dette efterår skal instruktørerne rundt på 30 skoler. Børge Fedders fortæller, at både udskolingsklasser, gymnasieklasser, forskellige ungdomsuddannelser og andre kommuner henvender sig for at deltage i workshoppen. Workshoppen er blevet meget populær og vi forsøger så vidt muligt at tilpasse vores indhold til de forskellige målgrupper, så alle får et fagligt udbytte siger Mikkel Hjelt. 9. klasse sætter bordene på plads og slutter dagens workshop af. De har nu fået en del at snakke om både fordi, de dagen efter vil finde sig selv på landsdækkende TV og fordi, der er åbnet en ny dialog i klassen Læs mere om indsatsen mod radikalisering og diskrimination på: Kontakt: Projektkoordinator, Børge Fedders. Mail: bof@aarhus.dk Projektkonsulent, Mikkel Hjelt. Mail: mihj@aarhus.dk BU Nyt December

4 REKRUTTERING Mangfoldighed styrker arbejdspladsen Forskellighed kan styrke læring, nytænkning og problemløsning i det daglige arbejde, men kræver åbenhed hos medarbejdere og ledelse. Sådan lyder det fra afdelinger, der har arbejdet med mangfoldighed i personalegruppen. Læs mere og bliv inspireret til selv at drøfte mangfoldighed Børn og Unge vil afspejle det samfund, vi er en del af. Medarbejdere skal vælges ud fra engagement og kompetencer og ikke fravælges på grund af køn, etnicitet, seksualitet, religion, handicap eller alder. Alligevel kan det til tider virke lettere at ansætte dem, der ligner en selv. I en ny folder sætter HMU fokus på det rummelige arbejdsmarkede og lægger op til drøftelse i de lokale MED-udvalg. Vi har mødt Heba Alawie, der er pædagog med tørklæde, Martin Kirkegaard, der er den eneste mand på sin arbejdsplads, Timothy Munslow, der er pædagogisk leder i DII Bushøjvænget og Carin Weibull, der er faglig sekretær i BUPL, til en snak om fordele og udfordringer ved den mangfoldige arbejdsplads. Pædagogen bag tørklædet Heba Alawie er født og opvokset i Danmark, men har en libanesisk baggrund og bærer tørklæde. Hun arbejder som pædagog i DII Bushøjvænget, men havde svært ved at finde arbejde som nyuddannet både på grund af sin manglende erfaring og anden etniske baggrund. Mange reagerede ikke på mine ansøgninger og jeg kom kun sjældent til samtale. Derfor begyndte jeg at sende ansøgninger uden billede. Jeg ville gerne ud at vise, hvad jeg kunne, så jeg ikke blev dømt på forhånd. Det handlede om, at folk skulle se mine kompetencer frem for mit tørklæde siger Heba Alawie. Det var vigtigt for hende at vise sit engagement gennem kurser og konferencer, hvor hun kunne få flere erfaringer og skabe nye kontakter. Efter to års intensiv jobsøgning fik hun derfor kontakt til Timothy Munslow, der er pædagogisk leder i DII Bushøjvænget. Han søgte en vikar og tilbød Heba Alawie jobbet efter en samtale. Selvfølgelig lagde jeg mærke til hendes tørklæde, men efter mange års erfaring stolede jeg også på mine egne evner til at finde gode medarbejdere. For mig er det afgørende ikke, hvorvidt Heba bærer tørklæde eller ej, men om hun kan gøre en god pædagogisk indsats siger Timothy Munslow. Mangfoldighed blandt medarbejdere DII Bushøjvænget havde allerede flere pædagoger med anden kulturel baggrund ansat og havde derfor oplevet flere af de fordele, der kan være i en mangfoldig medarbejdergruppe. Timothy Munslow fortæller, at forskelligheden kan være med til at åbne en sund debat om det pædagogiske arbejde, hvor medarbejderne kan byde ind med deres forskellige synspunkter og give et mere nuanceret syn på tingene. Han ser det derfor som en styrke, når medarbejdere kan bidrage med noget nyt fra en anden kultur. Timothy Munslow mener samtidig, at det er vigtigt for børnenes læring, at personalet afspejler den kulturelle udvikling i samfundet. Jeg er ikke ude på at blande alle kulturer sammen, men mener, at det er vigtigt at klæ- 4 BU Nyt December 2014

5 REKRUTTERING de børnene på til det samfund, vi har, så de kan være både åbne og kritiske over for andre kulturer siger han. Udvide børnenes horisont BUPL erfarer også, at en mangfoldig medarbejdergruppe ofte har en positiv påvirkning på pædagogikken. Både fordi mangfoldigheden giver børnene en større nysgerrighed og en bredere mulighed for spejling, og fordi mangfoldigheden giver et mere nuanceret billede af pædagogikken. Carin Weibull, der er faglig sekretær i BUPL, mener, at det er sundt for børnene at opleve, at man godt kan se forskellige ud og samtidig være en del af fællesskabet. Pædagoger med anden etnicitet eller køn kan være med til at åbne børnenes horisont, så de vil være åbne for forskelligheder, når de senere kommer ud i samfundet siger hun. Carin Weibull påpeger, at mangfoldigheden ikke kun handler om etnicitet, men også om medarbejderes forskellighed i køn. Derfor arbejder BUPL på at få flere mandlige pædagoger i daginstitutionerne, der længe har været præget af kvinder. Fællesskab med forskellighed Martin Kirkegaard er pædagog i Børnehaven Lauge Kochs Vej og har gennem flere år været den eneste mand på sin arbejdsplads. Han mener, at det er vigtigt for pædagogikken, at børnene får påvirkning fra begge køn. Der ligger nogle centrale forskelle i den måde kønnene løser konflikter på. Mens mænd har en evne til at tage konflikterne, hvor de er, bruger kvinder ofte mere tid på at trøste. Her kunne vi godt lære en del af hinanden siger han. forbundet med en stor ensomhed at skille sig ud fra mængden. Når man kommer og er anderledes, er der ofte nogle faste forventninger til, hvad man kan. Derfor blev jeg i starten sat til at spille fodbold eller klare det håndværksmæssige, fordi jeg er mand siger Martin Kirkegaard. Men Carin Weibull mener, at fordommene går begge veje. Hun oplever, at flere mænd fravælger arbejdet med de mindre børn, fordi de mener, at arbejdet er mindre udfordrende eller prestigefyldt. Heba Alawie og Timothy Munslow overvejede også, hvilke udfordringer der kunne være ved at ansætte Heba i DII Bushøjvænget. De overvejede især, hvilke fordomme der kunne være om hendes sproglige og faglige kundskaber og om hendes tørklæde. Men var enige om, at religionen ikke skulle med på arbejde. De skulle rumme hinandens forskelligheder, men ikke pådutte hinanden noget. At jeg går med tørklæde er en privat sag, der ikke har noget med mit arbejde at gøre. Jeg vil bare gerne ses som pædagog siger Heba Alawie. Aflive fordomme Carin Weibull mener, at at rummelighed i høj grad handler om god trivsel. Derfor har især lederne en vigtig rolle i at aflive fordomme på arbejdspladsen. Det er dem, der skal turde ansætte medarbejdere, der skiller sig ud og dem, der skal sørge for en rummelig kultur. Erfaring viser nemlig, at hvis der i forvejen er medarbejdere med anden etnicitet eller køn, så kommer der flere. Timothy Munslow fortæller, at fordommene hurtigt forsvinder, når forældrene ser, at deres børn trives. Han mener, at det virker bedst, når børnene selv kan fortælle de gode historier og han som leder signalerer klar opbakning til personalets pædagogiske evner. Han er åben for dialog med forældrene, men synes ikke, at det er nødvendigt med en masse forholdsregler. Man smider guld på gulvet, hvis man kan se en god pædagog og fravælger hende på grund af et tørklæde. Man skal turde stole på sine evner som leder siger han. I forhold til de mandlige pædagoger mener Martin Kirkegaard også, at en stor del af arbejdet ligger i at aflive de myter, der er om arbejdet med de mindre børn, så mænd allerede fra seminariet vil vælge arbejdet i daginstitutionerne. Når vi først har fået mænd i dagsintitutionerne, så skal der nok komme flere. Det handler om at skabe et arbejdsmarked, der er fleksibelt og åbnet for udvikling siger han Læs mere i den nye folder om det rummelige arbejdsmarked på BUportalen under Samarbejde og dialog > MED > Årshjul Heba Alawie mener også, at der er flere ting fra hendes kulturelle opvækst, som hun kan bruge i arbejdet som pædagog. Hun har blandt andet fortalt børnene arabiske eventyr og præsenteret dem for nye libanesiske smagsindtryk. Samtidig kan hun stille spørgsmålstegn ved den danske måde at opdrage børnene og komme med alternative løsningsmuligheder. Anderledes i mængden At skabe en mangfoldig arbejdsplads kan dog godt være en udfordring. Martin Kirkegaard mener blandt andet, at det kan være svært at komme igennem med sin holdning som den eneste mand blandt kvinder og især når omsorgsbegrebet i forvejen er defineret af kvinder. Han har selv oplevet, at det kan være Pædagoger med anden etnicitet eller køn kan være med til at åbne børnenes horisont, så de vil være åbne for forskelligheder, når de senere kommer ud i samfundet siger Carin Weibull, der er faglig sekretær i BUPL Kontakt: Anders Probst-Jensen, Personale, Mail: apjen@aarhus.dk BU Nyt December

6 SPROG SSP De lærer matematik i vuggestuen Kravleturen over en træstub, jagten på visne blade og den lykkelige omfavnelse af et stort træ: Små børn lærer med kroppen og hverdagen er ren matematik. I Vuggestuen Bjørnbaksvej sætter de ord på matematikken. Pædagog og sprogvejleder Ann Arndt i Vuggestuen Bjørnbaksvej kan ikke få armene ned. Sammen med sin kollega, sprogpædagog Nina Hartmann, har hun været med til at gøre matematik til en del af hverdagen for alle vuggestuens børn. Det startede med en temauge i oktober. Her trampede små grupper af børn hver dag på tur med en kuffert og matematiske opgaver - og vende tilbage sprængfyldt af leg og læring.: Planlægningen har frigivet mental og fysisk energi hos både os og vores kolleger. Vi oplever hver gang denne arbejdsmåde bruges, hvordan det KAN lade sig gøre at arbejde didaktisk i hverdagen, Pædagog og sprogvejleder Ann Arndt. 6 BU Nyt December 2014

7 SPORG I dag er Nynne, Sigge og Marius alle 2 år - på matematik-tur og harmatematik-kufferten med. Marius slår med en terning. Opgaven lyder: Find blade med forskellige faconer. Herefter måler børnene træernes omkreds med målebånd og snore, og måler længden af små pinde samt af deres pædagoger. Vores mål var at lette planlægning, opfølgning og dokumentation på matematisk læring hos børn i førskolealderen. Det lykkedes og den erfaring vil vi gerne dele, fortæller Ann Arndt. Planlagde for alle børn og kolleger I forbindelse med temaugen har hun og hendes kollega brugt et oversigtsskema til at planlægge aktiviteter for alle børn og kolleger i vuggestuen. Skemaet er udviklet af kolleger fra vuggestuen og har været brugt i mange år. Derudover har de to pakket kufferter med redskaber og skabt gallerier med børnenes arbejde. Aktiviteterne er alle hentet fra den svenske bog Leg og Lær - Matematik Ude 2-8 år. Planlægningen har frigivet mental og fysisk energi hos både os og vores kolleger. Vi oplever hver gang denne arbejdsmåde bruges, hvordan det KAN lade sig gøre at arbejde didaktisk i hverdagen, siger Ann Arndt, som samtidig har oplevet betydningen af, at der er indbyrdes konsensus blandt kollegerne om betydningen af lederskab og følgeskab på en indsats. FAKTA Matematik er integreret i læreplanstemaerne Natur- og naturfænomener samt Sprog. Matematik kan integreres i hverdagen Ifølge pædagogisk leder i Bjørnbaksvej, Gunhild Bjarnason, har projektet vist nye veje: Forskning viser jo, at en god tidlig matematiske udvikling har betydning for børnenes senere matematiske formåen, så for os handler det om at implementere den matematiske læring i dagligdagen. Derfor har det været fantastisk at se, hvordan alle kan tage en kuffert, læse dagens plan og gå i gang. Det er effektivt og økonomiserer med ressourcerne, siger den pædagogiske leder. Børnene tager det til sig I vuggestuen Bjørnbaksvej har både børn, forældre og personale taget godt imod projektet - og små solstrålehistorier er vendt tilbage til planlægningsgruppen. For eksempel om den lille Ida på godt et år, der før ugen stort set ikke kommunikerede verbalt. I løbet af få dage begyndte hun at tælle højt derhjemme: Vi har selv været top-inspirerede til at omsætte vores viden om matematik i førskoleregi til praksis. Så det er dejligt, at børnene i den grad også har taget det til sig, siger pædagog og sprogvejleder Ann Arndt. Sådan har gjorde de: Lederskab og følgeskab: Før temaugen holdt planlægningsgruppen i vuggestuen Bjørnbaksvej oplæg og lavede plakater for at skabe følgeskab hos personale og forældre. Fast skema: I planlægningen brugte de et skema med plads til navne på aktiviteter, redskaber, børn og personaler. Skemaet blev hængt op i personalerummet. Aktivitetsvalg: Der blev inden temaugen klargjort 5 kufferter med forskelligt indhold til skiftende børnegrupper. Kufferterne er inspireret af Center for Lærings temakasser om Matematik og indeholder bl.a. målebånd, kuglerammer og vægte Tegn på Læring: Arbejdsredskabet hjalp til at sætte mål og dokumentere effekt. Inspiration: Bogen Leg og Lær - Matematik Ude 2-8 år er udgivet af OutdoorTeaching Förlag og omdelt til alle dagtilbud i Aarhus. Temabrev fra Pædagogik og Integration/0-6 år satte desuden fokus på koblingen mellem sproglig udvikling og matematisk opmærksomhed Kontakt: Pædagogisk leder Gunhild Bjarnason, Vuggestuen Bjørnbaksvej. Mail: gbf@aarhus.dk BU Nyt December

8 BEVÆGELSE Læring i bevægelse et møde mellem skoler og idrætsforeninger En række aarhusianske idrætsforeninger mødte pædagogisk personale og ledere fra skolerne, da de tirsdag 25. november deltog i konferencen Den åbne skole - Læring i bevægelse. Mødet blev præget af stor interesse for samarbejde og vilje til dialog. Børn og Unges rådmand Bünyamin Simsek deltog i konferencen og bød deltagerne velkommen til en innovativ aften med fokus på en længere og mere varieret skoledag - med daglig motion og bevægelse. Her er det fælles mål at der i mødet mellem skoler og foreninger kan skabes et nyt og nyttigt samarbejde til gavn for børnenes trivsel og læring. Læring lagre sig bedre i bevægelse Hjerne- og bevægelsesforsker Jesper Lundbye-Jensen fra Københavns Universitet fortalte om den tætte sammenhæng mellem læring og bevægelse hos børn: Læring lagrer sig i timerne efter lektionerne, fortalte han og forklarede, at børn lærer mest, hvis de bevæger sig lige efter indlæring, og at der generelt er en stærk sammenhæng mellem bevægelse og hukommelse. Her er det vigtigt, at bevægelsesaktiviteten giver mening for børnene, hvis deres motivation for bevægelse fremadrettet skal fastholdes. Alle skal opleve glæde ved motion Deltagerne fik undervejs ilt til hjernen og prøvede på egen krop betydningen af bevægelsesbreaks. Disse blev forestået af Martin Gertz fra Sæt skolen i bevægelse og Tommy Sjøner, bevægelsesvejleder på Lystrup Skole. Søndervangskolen og Lisbjerg Skole fortalte om arbejdet med bevægelse i skolerne: Før forsøgte vi at ramme dem, som elskede at bevæge sig. Nu skal alle opleve glæden ved bevægelse og blive inspireret til mere, fortalte socialpædagogisk leder Stefan Stengård fra Søndervangskolen. Idrætsforeningerne fik dermed et indblik i skolernes nye hverdag hvordan et skema kan se ud og hvordan skolerne forholder sig til bevægelse i dag. Deltagerne sad blandet ved bordene, og det understøttede en aktiv og konstruktiv dialog. Vi er her i aften for at udfordre skolerne på den måde, de p.t. tilbyder fysisk aktivitet på. For vi oplever, at børnene bliver trætte. Samtidig vil vi meget gerne mere ind i skoletiden. Det kræver blot, at vi har nogle faste tider og trænere, der er fleksible, fortalte A.P. Pedersen, ungdomsformand for AGF Håndbold i en pause. Deltagerne oplevede selv betyningen af bevægelsesbreaks Sidste del af konferencen bød på en innovativ workshop. Deltagerne blev ført igennem en idégenererende proces (KIE modellen), der generede konkrete ideer på samarbejder. Disse blev præsenteret med kreative og underholdende indslag i plenum. Der var bl.a. tale om en frivilligdatabase, træneruddannelse som valgfag i skolen, fleksible skoleskemaer for udsatte børn samt aktivitetsbank med idéer til 45 min. bevægelse Læs: 45 min. bevægelse i skolen kom godt i gang!, Sundhed og Trivsel, Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge Find: Skabelon til samarbejdsaftale mellem forening og skole: aarhus.dk/denaabneskole Kontakt: Katrine Lindgaaard, Sundhed og Trivsel, Mail: kali@aarhus.dk 8 BU Nyt December 2014

9 SSP DIGITALISERING Komme-gå system præsenteret for dagtilbuddene Et fyraftensmøde om digital fremmøderegistrering markerede i november, at installationen af digital fremmøderegistrering i dagtilbuddene er begyndt. Knap 200 dagtilbudsledere, pædagogiske ledere og it-medarbejdere var mødt op til fyraftensmødet den 26. november 2014 om et nyt komme-gå system. Det får alle dagtilbud installeret som inden for det næste halve år. Børn og Unge-cheferne Ole Kiil Jacobsen og Rasmus Bak-Møller satte indledningsvist fo- kus på de strategiske og pædagogiske mål med komme-gå-systemet. Først og fremmest bliver den nuværende manuelle registrering moderniseret og smidiggjort med den digitale registrering. Overblik, planlægning og viden Udover at give medarbejderne det nødvendige overblik over fremmødte børn, giver redskabet lederne viden om børnenes fremmødemønstre og det kan bruges i planlægningen af medarbejdernes tid og disponeringen af ressourcer. Endelig kan komme-gå systemet på sigt skabe et godt grundlag for at styrke dagtilbuddets viden om trivsel, udvikling og læring hos det enkelte barn. KMD leverer systemet og fortalte ved arrangementet om, hvordan systemet er sat op og fungerer. Helle Heikendorf og Lis Fransen Westergaard fra Sabro Dagtilbud supplerede den overordnede præsentation af systemet med deres egne erfaringer fra praksis med systemet. Lis Fransen Westergaard fortalte, at overgangen havde været overraskende nem for såvel personale som forældre og børn, der lynhurtigt taget systemet til sig. Helle Heikendorff gav eksempler på, hvordan den konkrete viden om børnenes fremmødemønstre danner et godt grundlag for dialog med forældre, som f.eks. har deltidsplads. Pædagogiske ledere og it-superbruger får lejlighed til at blive fortrolige med systemet på kurser, der udbydes fra primo januar og frem til sommer Information om projektet kan findes på Børneintras projektsite på Baggrund: Aarhus Byråd har besluttet at alle dagtilbudsafdelinger skal registrere fremmøde digitalt. Formålet er at modernisere og smidiggøre praksis, skabe mere rum til kerneopgaven og bedre viden om børns trivsel og udvikling. Tidsplan: Forberedelserne til installationerne har været i gang siden foråret. De første afdelinger fik installeret i uge 46 og fortsætter med 15 afdelinger om ugen. Installationerne forventes afsluttet inden sommer. Repræsentanterne fra dagtilbuddene så eksempler fra Komme-gå-systemet Kurser: Pædagogiske ledere og it-superbrugere inviteres til kursus. Tilmelding på kursusbasen fra onsdag den 10. december. Første kursusdag er onsdag den 7. januar Kontakt: Louise Heltborg Budde, Pædagogik og Integration. Mail: lohebu@aarhus.dk BU Nyt December

10 KOMPETENCEUDVIKLING SSP LOKE et nyt uddannelsesforløb for alle ledelsesteam i dagtilbud, skoler og FU Fra foråret 2015 byder Børn og Unge alle ledere og ledelsesteam på 0-18 års området velkommen til et nyt og praksisnært ledelsesudviklingsforløb: LOKE. Målet med uddannelsesforløbet er at udvikle ledelse i et 0-18 års perspektiv. Programmet vil omfatte ledere i dagtilbud, FU og skoler og supplere ledernes individuelle lederuddannelser som f.eks. master- og diplomuddannelser. Det særlige ved uddannelsesforløbet er, at det sætter fokus på ledernes teamsamarbejde og den fælles indsats for at nå målene i Børn og Unge. Skoleledelserne begynder På grund af skolernes arbejde med folkeskolereformen og midler fra Undervisningsministeriet til skolelederuddannelse og udvikling, vil skolernes ledelsesteam blive de første, som gennemfører Børn og Unges uddannelsesforløb. Forløbet skal give dem den nyeste viden og nye værktøjer samt metoder til at håndtere de opgaver, som de i forvejen arbejder med. Tæt samarbejde om forberedelserne Forberedelserne til forløbet foregår i et samarbejde mellem Børn og Unges forvaltning, områdechefer, lederforeninger og de faglige organisationer. Målet er at sikre et fortsat tæt samarbejde mellem dagtilbud, skoler og fritidsområdet med fokus på børn og unges læring og udvikling samt forankring i områderne. Baggrund Børn og Unge afsætter omkring 8 millioner kroner til uddannelse og udvikling af alle ledere i hele 0-18 års-området. Med Nationalt program for skolelederuddannelse og -udvikling følger omkring 2 millioner kroner. Projektets navn er LOKE, der står for Ledelse, Organisation, Kommunikation og Effekt. LOKE er også navnet på en figur i den nordiske mytologi halvt gud og halvt jætte der med sin intelligens, uforudsigelighed og mangetydighed symboliserer kraften i gensidig afhængighed og samarbejde. Kontakt: Projektleder Sanna Lassen, HRKT, Børn og Unge. Mail: sanla@aarhus.dk 10 BU Nyt December 2014

11 Ledelsesudviklingsforløbet tager udgangspunkt i deltagernes egne behov og udfordringer. En gruppe ledere fra 9 skoler, FU og dagtilbudsafdelinger har i efteråret 2014 bidraget med perspektiver på det. Resultater herfra er en del af afsættet for de kommende forløb. Indhold Uddannelsesforløbet har fire hovedprincipper: Ledelse: Det skal inspirere til og understøtte god ledelse Organisation; Det skal understøtte ledelsen i at udnytte det lokale råderum og bedrive ledelse tæt på Kommunikation: Det skal styrke kommunikationen i ledelsesteam og i ledelse af det tværfaglige samarbejde Effekt: Det skal understøtte forankring og opfølgning og dermed ændret adfærd også efter uddannelsesprogrammets afslutning Uddannelsesforløbet er baseret på aktionslæring som en måde at uddanne sig på, hvor der foregår en vekselvirkning mellem praksis og teori. Det skal understøtte et praksisnært læringsmiljø, som tager afsæt i allerede eksisterende temaer og tiltag både i områderne og på de enkelte skoler Coaching af skoleledelserne indgår som en vigtig del af forløbet. Tidsplan 2015: De aarhusianske skoleledelser og områdechefer påbegynder ledelsesudviklingforløb 2016: Dagtilbuds- og FU-ledelser påbegynder ledelsesudviklingsforløb Det endelige forløb designes i januar, efter en tilbudsrunde. Kompetenceudviklingsforløbet varer mellem 12 og 15 måneder. Første hold skoleledelserne og områdecheferne - kickstarter forløbet ved Store Lederdag i marts Læs mere Fra januar 2015 kan du finde mere om ledelsesudviklingsprojektet i Ugepakken. Samtidig kan du finde information om LOKE via BUportalen og via områdeledermøder Læs mere om Nationalt program for skolelederuddannelse og -udvikling på: Nyt fra skoleverdenen: Strandskolen: Udskolingselever skaber eget ungemiljø Februar 2015 bliver to 40 fods containere placeret på Strandskolens matrikel. De skal indrettes til ungdomsklub og være samlingspunkt for områdets unge. I skolens faglige fede fredage er udskolingseleverne med fra ide til færdigt produkt under vejledning af arkitektstuderende. Strandskolen har på forsøgsbasis valgt at have fordybelsesdage med det samme fag eller projekt i 6 lektioner. De kalder det Faglig Fed Fredag. Susanne Lassen er klasselærer i 7.z og underviser i dansk og tysk. I dag er hun med klassen, som på tværs af udskolingsklasserne er med til at skabe det nye værested for områdets unge. Fredagene giver mulighed for at komme i dybden med undervisningen, og vi kan lettere komme ud af huset på virksomhedsbesøg og ture. Eleverne har i højere grad indflydelse på indholdet, og det her forløb med den arkitektstuderende Rasmus Mejdahl Brande er fremragende og givtigt. På mange områder fungerer det godt, men samtidig er det forberedelsestungt at planlægge varieret undervisning i samme fag til seks lektioner. Vi har kun haft Faglig Fed Fredag siden sommerferien, så det er for tidligt at komme med en endelig evaluering, siger Susanne Lassen Læs hele artiklen af Børn og Unges skolejournalist på aarhus.dk/skolereform og på BUnyt app Vil du vide mere om? Faglig Fed Fredag: Kontakt viceskoleleder Lise Grønbæk Nielsen, Strandskolen på: Etablering af ungemiljøer: Arkitektstuderende Rasmus Mejdahl Brande på Dialog og samarbejde hjælper skolereform på vej Parterne bag Aarhusaftalen har givet håndslag på en række justeringer, som fastlægger rammerne omkring det pædagogiske personales arbejdstid på folkeskolerne i Aarhus. De nye justeringer er i lighed med den eksisterende aftale forhandlet på plads mellem Børn og Unge og de faglige organisationer Århus Lærerforening, BUPL og FOA samt Aarhus Skolelederforening. Den justerede Aarhusaftale skaber en højere grad af fleksibilitet i planlægningen af skolernes hverdag, hvor medarbejdere og ledere står over for mange forandringer og at mange rutiner er blevet vendt på hovedet Læs mere på aarhus.dk/skolereform og på BUnyt app BU Nyt December

12 Aktuelle kurser Kursusportalen har afløst Kursusbasen - Sådan finder du Kursusportalen Kursusportalen finder du præcis der, hvor du plejer at finde den gamle Kursusbase - dvs. på BUportalen, når du på forsiden klikker på Kurser - den grønne knap er nu omdøbt til Kursusportalen. Hvis du ikke har en AZ-ident, skal du anvende NemID for at logge ind på BUportalen. Alternativt kan du tilgå Kursusportalen på: LØFT OG LEG 2-dages kursusforløb for ansatte i dagtilbud med børn fra 0-3 år. Få inspiration til at understøtte børnenes motoriske læringsmuligheder i de daglige gøremål, med det formål både at øge barnets motoriske kompetencer og nedbringe belastningen af de voksne. Dato: Den 11. og 12. marts 2015, kl. 08:30-15:30 begge dage. Tilmelding i Kursusportalen INTRODUKTIONSDAG FOR NYE LEDERE I BØRN OG UNGE Velkommen til nye ledere i Børn og Unge På introduktionsdagen vil du få et overblik over organisationen samt et indblik i hvad de forskellige afdelinger laver, og hvilken assistance kan hentes hvor. Du får herigennem lejlighed til at møde nøglepersoner for dit arbejde. Dato: Den 26. januar, kl. 8: Tilmelding i Kursusportalen TRIVSEL PÅ TOPPEN 3-dages kursusforløb for dagplejere Få fokus på hvordan du forebygger belastninger i hverdagen endnu mere, end du allerede nu gør. Dato: Den og 8. maj 2015, kl alle dage. Tilmelding i Kursusportalen QR-KODER I PÆDAGOGISK PRAKSIS Kursus for dagtilbud om QR-koder til brug i institution eller dagpleje. Hold 1: den 26. januar 2015, kl Hold 2: den 2. marts 2015, kl Tilmelding i Kursusportalen GRUNDKURSUS I BRUG AF TABLET SOM PÆDAGOGISK REDSKAB To dages grundkursus for uddannede pædagoger i dagtilbud Få en grundlæggende viden i brug af tablet og forskellige typer Apps, som du kan bruge i praksis. Hold 4: Den og Hold 5: Den og Tilmelding i Kursusportalen Børn og Unges Kursusadministration kursus@mbu.aarhus.dk Tlf.: BU Nyt December 2014

13 KORT NYT Video, quiz og chokolade: Nu er der julekalender på appen Bliv klogere på folk i Børn og Unge - og vind chokolade. BU Nyt er i december på julekalendertur i Børn og Unge. I løbet af december måned kommer BU Nyt rundt på besøg på nogle af Børn og Unges mange arbejdspladser for at interviewe en medarbejder til en videojulekalender, som kombineret med en konkurrence bliver december måneds julekrydderi på BU Nyt app en. Hold derfor øje med BU Nyt app en. Der er nemlig mulighed for at vinde en fin æske chokolade hver dag, hvis du svarer rigtigt på dagens spørgsmål. Og har du ikke BU Nyt appen på telefonen eller ipad en, så kan du finde den på Du kan hente BUnyt App 2.0 til iphone, Android og ipad. Vel mødt på appen til nyheder og jul :-) AMBU går Online: Den nye arbejdsmiljøportal Mandag den 8. december åbner Børn og Unges nye arbejdsmiljøportal; AMBU Online. Her kan alle lokale arbejdsmiljøgrupper finde materialer og inspiration. AMBU Online er grundlaget for Børn og Unges arbejdsmiljøcertificering. Her finder man alt om arbejdsmiljø, der er vigtigt at vide som arbejdsmiljørepræsentant. AMBU Online er åbent for alle medarbejdere, der vil læse mere om arbejdsmiljø i Børn og Unge. For at tilgå portalen, skal du bruge dit UNI login. Det er altså ikke længere nødvendigt at have en az-ident for at tilgå materialer om arbejdsmiljø. Du kan også tilgå materialet gennem BU-portalen under menupunktet: Arbejdsmiljø Se mere på: Kontakt: Arbejdsmiljøkonsulent Merete Thomassen. Mail: metho@aarhus.dk. Temadag: It og læsevanskeligheder - en indsats der virker 35-årige lærer i Egå fik førsteprisen for det bedste diplomprojekt Undervisningsminister Christine Antorini har uddelt priser til de bedste afhandlinger på lærerområdet. Den gik til den Maya Rabjerg, Skødstrup. Maya Rabjerg er lærer og læsevejleder på Sølystskolen i Egå og modtog førsteprisen for sit diplomprojekt på VIA,»Læselyst - et brobygningsprojekt mellem fritidslæsning og læsekompetence«kompetencecenter for læsning i Aarhus har sammen med VIA, Det mobile kompetencecenter for læsning og IT i Skive og Kompetencecenter for Læsning i Thy tilrettelagt en temadag. Den handler om, hvordan mange elever i læse- og skrivevanskeligheder med hjælp fra f.eks. ipads/tablets, smartphones, særlig software eller it-rygsæk kan deltage i det almene undervisningstilbud i skolen. Hør om, hvordan man praktisk bedst muligt tilrettelægger en teknologibaseret undervisning for elever i læse- og skrivevanskeligheder. Målgruppe: Lærere, læsevejledere, læsekonsulenter og forvaltningspersonale med interesse for teknologibaseret indsats over for elever i læse- og skrivevanskeligheder Tilmelding: konference.html?id=140&uddannelsestype=konference BU Nyt December

14 Ny skoleleder på Ellevangskolen NYT OM NAVNE Artikel fra BUnyt app: Tænk-ind-i-boksen og definer kerneopgaven Glem at tænke-ud-af-boksen. Hvis I skal lykkedes som ledere, så tænk-ind-i-boksen og find et fælles sprog sammen med jeres medarbejdere om, hvad det er I skal lave. Det siger Anders Seneca, direktør for Dogmekompaniet, som løser konsulentopgaver for det offentlige system i forhold til offentlig innovation. Han holdt oplæg for dagtilbudsledelserne i Aarhus ved årets dagtilbudsledelseskonference. Hvad er kerneopgaven? De fleste ved hvad deres kerneopgave er, sagde Anders Seneca. Men det er slet ikke sikkert at folk på samme arbejdsplads har den samme ide om, hvad det er. Det kan sagtens variere meget fra person til person. Og skal folk ledes godt, så skal der kun være en kerneopgave men til gengæld mange arbejdsopgaver - for at nå målet. Og hvordan ved vi, at kerneopgaven er fælles kendt? Pointen er, at det ved vi ikke, medmindre vi arbejder med det. Det er ikke sådan, at bare fordi vi har en fælles matrikel, så har vi også en fælles opfattelse af kerneopgaven, sagde Anders Seneca og fortsatte: En gang skulle en pædagog bare passe børn - men nu skal hun så meget mere. Det påvirker selvfølgelig hvordan man opfatter ens kernekompetence. Læs mere: Find artiklen med masser af pointer fra Anders Senecas oplæg på BUnyt App Lisanette Qvortrup tiltræder pr. 1. januar 2015 som skoleleder på Ellevangskolen. Lisanette Qvortrup er 53 år og har 13 års erfaring som skoleleder. Hun kommer fra en stilling som skoleleder på Lagoniskolen i Vojens, som i 2011 blev til ved en fusion mellem 3 skoler. Lisanette har en læreruddannelse fra Blaagaard Statsseminarium, efteruddannelse i diplomledelse og en påbegyndt masteruddannelse i Offentlig Ledelse. Lisanette flytter til Århus sammen med sin mand der har job i Randers Tak for indsatsen Pædagog Dorte Plöen Larsen, Stensagerskolen, går på efterløn den 31. december. Hun har været ansat i Aarhus Kommune fra i børnehaven Haurumsvej 1B, Tilst, og i børnehaven Nattergalen i Brabrand. Herefter har Dorte været ansat på Birkebakken i Brabrand samt på Stensagerskolen siden maj Vi takker Dorte for en stor indsats Tak for indsatsen Overlærer Jørgen Aakjær Nielsen, Stensagerskolen, går på pension den 31. december. Tidligere har Jørgen været lærer på behandlingshjemmet Bøgholt og kom til Stensagerskolen i august Tak for en stor indsats gennem alle år, Jørgen 14 BU Nyt December 2014

15 I de kommende numre af BU Nyt sætter vi fokus på Børn og Unge-udvalget og dets rolle i indsatsen for børn og unge i Aarhus Kommune. Børn og Unge-udvalgets opgave er at belyse de sager, som byrådet sender til udvalgsbehandling. Udvalget rådgiver byrådet og rådmanden og kan komme med anbefalinger til byrådet. Efter sin gennemgang af sagen sender udvalget en erklæring til byrådet, som derefter træffer den endelige afgørelse. I dette nummer af BU Nyt præsenterer vi det tredje af udvalgets syv medlemmer. BLÅ BOG Peder Udengaard er medlem af Socialdemokraterne (S). Han har været medlem af Aarhus Byråd siden 1. januar Ud over at være medlem af Børn og Unge-udvalget, er han medlem af Kulturudvalget og formand for Handicaprådet. Peder Udengaard er administrationsleder for Aarhus Jazz Orchestra. Han er født den 26. maj 1983 og er ugift. Peder Udengaard Hvilke to ting mener du er vigtigst at prioritere på børne- og ungeområdet lige nu? For det første skal vi sikre, at folkeskolereformen bliver ordentligt implementeret og at lærerne får gode forhold til at løfte opgaven. Aarhus skal være bannerfører i forhold til at sikre, at vi lever op til reformens intentioner - til glæde for byens børn og unge. For det andet skal vi sørge for, at byens børn og unge har gode fritidstilbud. Det gør vi ved at arbejde for, at samarbejdet mellem det frivillige foreningsliv og organiserede børn og unge-liv bliver organiseret bedre. Hvad ser du som din vigtigste opgave som medlem af Børn og Unge-udvalget? Min vigtigste opgave er at sætte en retning for, hvordan vi strategisk og visionært tænker børne- og ungeområdet i Aarhus. Vi skal sætte de politiske pejlemærker. Det, jeg mindst har lyst til, er at lave enkeltsagsbehandling. Vi skal have tillid til, at de ansatte har en faglig ekspertise og et indblik, som vi politikere ikke har. Hvad har gjort mest indtryk på dig, når du har været rundt i Børn og Unge? Den gejst og lyst, som de ansatte brænder med for området. Det oplever vi for eksempel, når vi holder udvalgsmøder på skolerne og stolte medarbejder viser rundt og fortæller om deres tanker om pædagogik og samarbejde. I forbindelse med den nye FU-struktur har vi snakket med ledere og medarbejdere, og i de situationer aktiveres noget i folk. Det bliver tydeligt, hvor passionerede medarbejderne er, og hvor stor effekt deres arbejde har. I de situationer har vi oplevet at deres store indsats er blevet tydeliggjort. BU Nyt December