4. Borgerinddragelse i forbindelse med høring vedr. hotspot programmer ( )

Transkript

1 , kl. 17:30 i Lundtoftegade Godkendelse af dagsordenen ( ) 2. Meddelelser ( ) 3. Bydelsplan ( ) 4. Borgerinddragelse i forbindelse med høring vedr. hotspot programmer ( ) 5. Opfølgning på det ekstraordinære Lokaludvalgs møde d. 6. december ( ) 6. Evaluering af lokaludvalgene ( ) 7. Sammenlægning med miljøpunkt ( ) 8. Ansættelser ( ) 9. Kontingentfrihed til børn og unge i idrætsklubber og foreninger ( ) 10. Ansøgninger til Byens Puls puljen ( ) 11. Evt. ( )

2 1. Godkendelse af dagsordenen ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at dagsordenen godkendes. 1

3 2. Meddelelser ( ) Nyt fra sekretariatet Nyt fra formandskabet Ved formanden Nørrebro Parken Nyt fra arbejdsgrupperne Ved tovholderne Høringer breve mv. BILAG Dok nr Bilag 1_ eksisterende forhold Dok nr Bilag 2_ Placering af midlertidige kunstgræsbaner Dok nr Bilag 3_ Midlertidig omlægning af Nørrebro cykelrute Dok.nr Indstilling til TMU, Midlertidige kunstbaner i Nørrebroparken.doc svar fra borgmester Bo Asmus Kjeldgaard ang. Nannasgada 2

4 3. Bydelsplan ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget tager Bydelsplankoordinatorens orientering til efterretning. 2. at Lokaludvalget bevilliger af bydelsplanpuljen 2011 til afholdelse af Midtvejsarrangement for Bydelsplanarbejdet den 27. januar PROBLEMSTILLING Status Vi er nu godt i gang med Bydelsplanarbejdet. De 4 store workshops i efteråret har dannet et solidt grundlag for det videre arbejde med mere præcist definerede indsatsområder. Alle temagrupper har hver afholdt 2 møder med borgere og arbejdet videre med udvalgte ideer fra de forskellige workshops (ca deltagere hver gang). Det er nu at grupperne står over den store udfordring at skulle planlægge borgerinddragelse på de forskellige indsatser og tage stilling til hvordan vi kan kvalificere indsatserne yderligere eksempelvis gennem brug af konsulenter, fageksperter, politikere og andre centrale aktører. Den lokale proces frem til april 2011 fokuserer derfor på at udvikle og få de højst prioriterede projekter i spil, således de kan indgå, som en kvalificeret del af Bydelsplanen. I november har Bydelsplanarbejdet fokuseret både på en intern og ekstern indsats, dels med et meget vellykket erfaringsudvekslings seminar sammen med Brønshøj-Husum Lokaludvalg og en bred kommunikationsindsats med vores byinstallation ved Dronning Louises Bro. Endelig har Nørrebro Lokaludvalg afholdt en meget vellykket Skoleworkshop for alle de lokale folkeskoler, samt 2 privatskoler. Sekretariatet viser en film fra dette arrangement til Lokaludvalgsmødet. Kommende arrangementer Den 27. januar 2011 planlægger sekretariatet et stort offentligt midtvejs arrangement, som skal bidrage til at give et overblik over Bydelsplanarbejdet og skabe debat om de nuværende indsatser, der fremlægges af grupperne her. Her er det ønsket at skabe et forum, hvor man kan komme med (positiv) feedback til grupperne og indblik i hvilke projekter der er de mest centrale. Dette arrangement planlægges netop nu og det er ønsket at både borgere, forvaltningen, Borgerrepræsentationen, stadsarkitekten og andre eksperter bliver en del af denne aften. 3

5 LØSNING 1. at Lokaludvalget tager Bydelsplankoordinatorens orientering til efterretning. 2. at Lokaludvalget bevilliger af bydelsplanpuljen 2011 til afholdelse af Midtvejsarrangement for Bydelsplanarbejdet den 27. januar ØKONOMI Midtvejsdebat: Facilitator: Tryksager (flyers/postkort): Grafiker: Helsidesannonce: Forplejning Diverse: Underholdning evt. Impro teater: kr kr kr kr kr kr kr. I alt kr. VIDERE PROCES Sekretariatet forestå den videre proces. 4

6 4. Borgerinddragelse i forbindelse med høring vedr. hotspot programmer ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget afsætter et rammebeløb på kr. af bydelsplanpuljen til bred kommunikation vedr. de 2 planlagte borgerinddragelses møder den 10. og den 11. januar PROBLEMSTILLING Sekretariatet har fået en henvendelse fra Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen med henblik på at afholde 2 borgerinddragende arrangementer i hhv. distrikt 8 (Blågården) og distrikt 12 (Haraldsgadekvarteret, samt Mjølnerparken) i forbindelse med Nørrebro Lokaludvalgs hørringssvar til Hotspot programmet for de 2 områder. Til disse 2 arrangementer har forvaltningen stillet kr. til rådighed og stiller mandskab på de to aftener til at forklare indholdet af de to hotspot programmer. Sekretariatet står for planlægningen og afholdelsen af arrangementerne og har indkaldt til 2 planlægningsmøder for Lokaludvalgets medlemmer. LØSNING 1) At Lokaludvalget afsætter et rammebeløb på kr. til bred kommunikation af de 2 arrangementer. ØKONOMI Forplejning: Leje af lokaler: Grafiker: Trykning: Opsætning/uddeling af plakater/postkort: Koordinator: Annonce: Div.: I alt: kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 5

7 VIDERE PROCES Sekretariatet forestå den videre proces. 6

8 5. Opfølgning på det ekstraordinære Lokaludvalgs møde d. 6. december ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om oplæg til politikpapir. PROBLEMSTILLING 6. december holdt Nørrebro Lokaludvalg ekstra ordinært møde. Eneste punkt på dagsordenen var en diskussion af Nørrebro Lokaludvalgs holdning og reaktion på Regeringens og S/SFs ghettoplaner og den debat som de to forslag har medført. LØSNING Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om oplæg til politikpapir og evt. pressemeddelelse. VIDERE PROCES Sekretariatet forestår den videre proces. 7

9 6. Evaluering af lokaludvalgene ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget drøfter og besvare spørgsmålene fra Center for Sikker By vedrørende evalueringen af lokaludvalgene. PROBLEMSTILLING 1. tema: Forventninger og ønsker til lokaludvalgenes rolle, herunder afklaring af, hvilke fælles mål og temaer BR og lokaludvalgene skal arbejde ud fra. Evalueringen pegede som en af sine overordnede konklusioner på, at lokaludvalgene rummer et reelt lokaldemokratisk potentiale, og at der bliver lagt et stort og seriøst arbejde i lokaludvalgene, men at: Lokaludvalgene savner et grundlæggende politisk mandat fra BR, i forhold til hvilken rolle man ønsker de skal spille. Lokaludvalgenes rolle er blevet mindre proaktiv og borgerrettet end oprindeligt tilsigtet, ligesom omfanget af borgerinddragelse generelt har været mindre end der lægges op til i Kommissoriet for Lokaludvalg. Lokaludvalgenes tunge og formelle administrative set up forhindrer dem i at udfylde den proaktive og igangsættende rolle. Lokaludvalgene er i sin nuværende udformning (endnu) ikke blevet tilstrækkeligt synlige og har ikke appelleret bredt nok. På denne baggrund bedes lokaludvalget drøfte følgende spørgsmål i relation til tema 1: 1. Hvordan kan lokaludvalgenes kommissorium skærpes, således at der sker en styrkelse og prioritering af den proaktive og borgerrettede del af lokaludvalgenes arbejde? 2. Hvordan kan der opnås en bedre kobling mellem lokaludvalgene og BR/de øvrige stående udvalg? 3. Hvilke fælles indsatsområder bør der være for BR og lokaludvalgene, for at sikre samklang og tidlig inddragelse (både tværgående og lokale fælles indsatsområder)? 4. Hvordan bør disse fælles indsatsområder aftales mellem lokaludvalgene og BR? 5. Hvordan kan lokaludvalgene komme til at fungere endnu mere borgerrettet, proaktivt og fleksibelt? 6. Hvordan kan lokaludvalgene blive endnu mere synlige i bydelen og appellere mere til unge og børnefamilierne? 8

10 Eksempler på mulige løsninger Fælles indsatsområder mellem BR og lokaludvalg kunne være: Sikker By, Grøn vækst, Kommuneplan osv. For hver bydel kan BR og det enkelte lokaludvalg udpege geografiske områder af særlig relevans i de kommende år (fx Nørreport st., Nordhavn, Campusplanerne osv.). Fælles udvikling af digitale metoder til borgerinddragelse og borgerdialog, der sikrer smidig, hurtig og fleksibel inddragelse. Faste møder mellem lokaludvalg og BR/de stående udvalg om de fælles indsatsområder. 2. tema: Revision af lokaludvalgenes høringsret og pligt, med henblik på at sikre tidlig inddragelse af lokaludvalgene, mere borgerinddragelse og tættere kobling mellem lokaludvalg og BR Evalueringen pegede på, at udvalgenes afgivelse af høringssvar er en højt prioriteret opgave, som behandles med stor omhu og seriøsitet fra lokaludvalgenes side. Evalueringen peger imidlertid også på en række ufordringer, der er tilknyttet lokaludvalgenes høringsret og -pligt: Lokaludvalgenes arbejde og ressourceforbrug i forbindelse med afgivelse af høringssvar står ikke mål med den effekt og anvendelse, som svarene får, i forhold til den politiske stillingtagen til sagen. Ud fra interviews med BR politikere og forvaltninger fremgår det entydigt, at de anser borgerdialog som en forudsætning for at behandle lokaludvalgenes høringssvar som legitime og kvalificerede. Lokaludvalgene har generelt i høringssvarene givet udtryk for, at de grundlæggende er uenige i denne betragtning, og finder at udvalgene i kraft af deres medlemmers repræsentation fra bydelens foreningsliv, i sig selv er repræsentative og i nogen udstrækning derfor er i stand til at udtale sig legitimt på vegne af bydelen. Der er således behov for en afklaring af, i hvor stor udstrækning høringssvar fra lokaludvalgene kan forventes at ske på baggrund af forudgående borgerinddragelse. Borgerinddragelsen forud for afgivelse af høringssvar er begrænset af de relativt korte høringsfrister, der i dag gives til lokaludvalgene. Der bør i højere grad fokuseres på tidligere inddragelse af lokaludvalgene i beslutningsprocesserne. Jo tidligere lokaludvalgene kan komme på banen med deres input og forslag, desto større mulighed er der for reel indflydelse. Den tidlige inddragelse bør både styrkes i forhold til lokaludvalgenes rådgivning til forvaltningerne og den politiske rådgivning i forhold til BR og de stående udvalg. På denne baggrund bedes lokaludvalget drøfte følgende spørgsmål i relation til tema 2: 1. Hvordan sikres en smidig og tidlig inddragelse af lokaludvalgene i høringssager og andre sager, hvor lokaludvalgene bør inddrages? 2. Hvordan opnås en afstemning af forventningerne til hvornår og i hvilke sager, der kan forventes borgerinddragelse, forud for afgivelse af høringssvar? 3. Hvordan kan de tunge sagsgange omkring høringssagerne blive afbureaukratiseret? 9

11 4. Hvordan kan den tidlige inddragelse af lokaludvalgene i forhold til forvaltninger og BR/stående udvalg styrkes, uden at det indebærer en samlet forlængelse af sagernes behandling? 5. Hvordan kan lokaludvalgenes muligheder for hurtigt og smidigt at indgå i dialog med bydelens borgere styrkes? 6. Eksempler på gode tilfælde af tidlig inddragelse af lokaludvalgene. Hvad gik godt og hvorfor? Eksempler på mulige løsninger Indretning af høringssager i sagskategorier, med varierende høringsfrister, krav til inddragelsesformer, og tidspunkter for inddragelsen af lokaludvalget (svingende fra tidlig inddragelse til officiel høring). En tydeliggørelse af hvilken form for input man i den konkrete sag har behov for fra lokaludvalget (er det fagligt/teknisk input eller en lokalpolitisk stillingtagen?). Fælles udvikling af digitale former for borgerinddragelse og borgerdialog, der sikrer mere smidig, hurtig og fleksibel inddragelse. 3. tema: Afklaring af forventning og ønsker til anvendelsen af lokaludvalgenes puljemidler, herunder hvilken effekt der ønskes. Evalueringen understreger at lokaludvalgenes uddeling af puljemidler spiller en positiv rolle for lokaludvalgenes virke, dels i form af muligheden for at styrke og igangsætte lokale aktiviteter og netværk, dels som et middel til at synliggøre lokaludvalgene for bydelens borgere. Det er overordnet vurderingen, at lokaludvalgene er blevet mere afklarede omkring brugen puljemidlernes anvendelsesområder, og at udvalgene er særdeles bevidste om deres ansvar i forbindelse med brugen af puljemidlerne. Evalueringen vurderer også, at puljemidlerne har medvirket til at igangsætte relevante projekter og aktiviteter, der er kommet den enkelte bydel til gavn. Ikke desto mindre knytter der sig en række problemstillinger til lokaludvalgenes puljemidler, der bør adresseres: Uklare og komplicerede regler for lokaludvalgenes anvendelse af puljemidler efterlader til tider lokaludvalget og dets medarbejdere i tvivl om lovligheden af en ansøgning. Dette har i visse tilfælde ført til anvendelse af puljemidler, der ligger på kanten af de juridiske rammer. I andre tilfælde har det uklare regelgrundlag ført til, at man i tvivlsspørgsmål har valgt ikke at tildele støtte til de mere eksperimenterende projekter. Og endelig er der i lokaludvalgene tvivl om fortolkningen af forvaltningslovens regler omkring inhabilitet i forbindelse med behandling af sager. De uklare og komplicerede regler for anvendelsen af puljemidler medfører i visse tilfælde, at lokaludvalget anvender uforholdsmæssigt megen tid på at drøfte om en ansøgning kan opnå støtte juridisk set, frem for udvalgets holdninger til ansøgningens indhold og det lokalpolitiske formål. Som følge af de komplicerede regler og de tunge administrative sagsgange i relation til puljeadministrationen, anvendes der i dag uhensigtsmæssigt mange ressourcer i sekretariaterne på administrationen af puljemidler. 10

12 Lokaludvalgene fremhæves ikke i bydelen og overfor Borgerrepræsentationen tydeligt nok i forbindelse med deres rolle i de forskellige projekter og aktiviteter i bydelen, hvor lokaludvalget har ydet bidrag fra puljemidlerne. Således er det vanskeligt for lokaludvalgene at synliggøre de positive effekter af puljemidlerne i den enkelte bydel. Ansøgerskaren til lokaludvalgenes puljemidler er fortsat for smal. Kendskabet til mulighederne for at ansøge om støtte bør udbredes til en bredere potentiel målgruppe, for at sikre så stor variation i støttemodtagere, som muligt. Lokaludvalgenes puljemidler skal finde anvendelse i den enkelte bydel. Dette krav har i flere tilfælde medført at lokaludvalgene har givet afslag til ellers støtteværdige ansøgninger, der har været for geografisk bredde eller som har orienteret sig for bredt på tværs af bydelsgrænser. Den praksis der er opstået omkring anvendelse af en del af lokaludvalgenes puljemidler til lønudgifter i sekretariaterne er uhensigtsmæssig af to primære årsager (uagtet at der måtte være en helt legitim begrundelse for ansættelserne som følge af lokaludvalgenes store opgaveportefølje): For det første medfører ansættelse af medarbejdere for puljemidler usikre ansættelsesforhold for de ansatte, der kun kan ansættes for et år ad gangen. Dette skaber utryghed blandt de pågældende medarbejdere, hvilket også kommer til udtryk i den netop gennemførte tvivselsmåling af medarbejdere i Københavns Kommune. For det andet indebærer praksis, at der ikke er opsat klare grænser for, hvor stor en andel af det enkelte lokaludvalgs puljemidler, der skal anvendes til borgerrettede aktiviteter og eksterne ansøgere. Puljemidlerne er udlagt til selvstændig varetagelse af lokaludvalgene uden instruktionsbeføjelser fra Økonomiudvalget. Dette betyder, at lokaludvalgene i princippet kan vælge at se bort fra Økonomiforvaltningens vurdering af en aktivitets lovlighed og gennemtrumfe udbetaling af støttemidler til aktiviteter, som af Økonomiforvaltningen vurderes at være i strid med gældende regler. På denne baggrund bedes lokaludvalget drøfte følgende spørgsmål i relation til tema 3: 1. Hvordan kan kommissoriet og regulativet præciseres, så det mere tydeligt fremgår, hvad formålet og anvendelsesmulighederne med puljemidlerne er? 2. Bør det specifikt fremgå af kommissorium og regulativ, at lokaludvalgene også har mulighed for at anvende puljemidlerne til at igangsætte egne projekter og aktiviteter? 3. Hvordan kan det fremadrettet sikres, at lokaludvalget primært anvender sin tid på at drøfte ansøgningernes indholdsmæssige og lokalpolitiske kvaliteter, frem for om de lever op til de juridiske rammer? 4. Hvordan kan sekretariaternes samlede tidsforbrug til puljeadministration mindskes, så der frigøres ressourcer til udvalgets egne projekter og det mere proaktive arbejde? 5. Hvordan kan effekten af puljemidlerne gøres endnu mere tydelig overfor bydelens borgere og foreningsliv, såvel som overfor Borgerrepræsentationen og de stående udvalg? 6. Hvordan kan ansøgerskaren til lokaludvalgenes puljemidler gøres endnu bredere? 11

13 7. Hvordan kan det gøres endnu lettere for den enkelte projektansøger, at søge om støtte fra lokaludvalgene? 8. Hvordan kan det sikres, at ellers støtteværdige projekter, der går på tværs af bydelsgrænser i større udstrækning opnå støtte fra lokaludvalgene? 9. Hvordan kan der opnås en hensigtsmæssig praksis for ansættelser i lokaludvalgssekretariaterne for puljemidler, der skaber større synlighed omkring brugen af puljemidlerne, såvel som større tryghed for de pågældende medarbejdere? 10. Bør der etableres en mulighed for Økonomiudvalget/Borgerrepræsentationen til at gribe ind, i situationer hvor det vurderes at lokaludvalgenes brug af puljemidler er i strid med gældende lovgivning? Eksempler på mulige løsninger Effektivisering og professionalisering af den rent administrative del af puljeadministrationen, således at visse administrative opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger sker på tværs af lokaludvalgene (fx forudgående behandling af indkomne ansøgninger, der sikrer at de lever op til de formelle krav til en ansøgning, juridisk vurdering af lovligheden af ansøgningen, afslagsbreve, udbetalingsbreve, tilsagnsbreve). Det skal understreges, at den indholdsmæssige og lokalpolitiske vurdering af ansøgninger fortsat udelukkende skal ske af lokaludvalgene. Fælles grundlæggende retningslinier for tildeling af puljemidler, som suppleres af lokaludvalgets egne retningslinier, for at sikre ensartethed for ansøgerne. Strategisk brug af puljemidlerne ved at lokaludvalget fra årets start tilkendegiver temaer/fokusområder de særligt ønsker at støtte. Dette kunne evt. kobles med de fælles fokusområder der aftales mellem Borgerrepræsentationen og lokaludvalget. Etablering af en fælles opfølgningspraksis for projekter, med henblik på erfaringsopsamling og videndeling mellem lokaludvalgene og ansøgere. En fælles opfølgningspraksis vil også understøtte en større synliggørelse og effektmåling af lokaludvalgenes brug af puljemidler. Etablering af et fælles system for digital puljeadministration, hvor ansøgere kan søge digitalt om støtte og hvor den administrative behandling af ansøgere foregår ensartet og elektronisk. 4. tema: En styrkelse og afbureaukratisering af lokaludvalgenes administrative set up, med henblik på frigørelse af ressourcer til det proaktive, dialogorienterede og borgerrettede arbejde. Evalueringen har vurderet, at man bør fastholde lokaludvalgs-sekretariaternes decentrale placering i bydelene. Samtidig har evalueringen peget på, at dersom man ønsker at frigøre flere ressourcer i sekretariaterne til det proaktive og borgerrettede arbejde, er der behov for at se på mulighederne for at varetage flere af de rent administrative opgaver på tværs af lokaludvalgene. Dermed opnås en større effektivisering af opgaveløsningen indenfor følgende områder: puljeadministration, dagsordenssystemet, økonomistyring og borgerinddragelse. Videre har evalueringen peget på at lokaludvalgenes arbejde er præget af tunge administrative sagsgange, der i nogle tilfælde udfordrer udvalgenes mulighed for at agere fleksibelt og smidigt. 12

14 På denne baggrund bedes lokaludvalget drøfte følgende spørgsmål i relation til tema 4: 1. Hvordan kan der frigøres flere ressourcer i sekretariaterne til det proaktive og borgerrettede arbejde? 2. Hvilke administrative opgaver kan eventuelt løses på tværs af sekretariaterne? 3. Hvordan kan lokaludvalgenes arbejde i øvrigt gøres mere fleksibelt, dialogbaseret og smidigt? 4. Hvilke eksempler findes der på at opgaver er blevet løst på tværs af lokaludvalgene (i forhold til projekter og borgerinddragelse), som bidrog til en samlet set mere effektiv opgaveløsning og mindre ressourceforbrug? Hvad fungerede godt? 5. Hvilke eksempler findes der på at lokaludvalgene har trukket på hinandens erfaringer i forbindelse med projekter og borgerinddragelse, således at opgaveløsningen samlet set skete mere effektivt og med mindre ressourceforbrug? 6. Hvilke af lokaludvalgenes aktiviteter/projekter egner sig bedst til at de kan løses i samarbejde mellem lokaludvalgene, for dermed at udnytte de administrative ressourcer bedst muligt? 7. Bør der etableres en fælles enhed med speciale i borgerinddragelse, der særligt arbejder med udvikling og implementering af nye metoder til borgerinddragelse, som lokaludvalgene kan få støtte fra? 8. Hvordan kan samarbejdet mellem de decentrale sekretariater og den centrale back-up fra Center for Sikker By styrkes? Eksempler på mulige løsninger Fælles løsning på tværs af sekretariater i forhold til: økonomistyring, puljeadministration, opdatering af medlemslister og lignende, kopiering og udsending af dagsordener og beslutningsprotokoller. Etablering af et fælles system for digital puljeadministration, hvor ansøgere kan søge digitalt om støtte og hvor den administrative behandling af ansøgere foregår ensartet og elektronisk. Etablering af et borgerindragelses rejsehold, der betjener lokaludvalgene på tværs og sikrer videndeling og erfaringsudveksling. Praktikordning med korte ophold i hhv. Center for Sikker By på Rådhuset og i de decentrale sekretariater, med henblik på videndeling og erfaringsudveksling mellem de decentrale og centrale enheder. Tværgående kommunikationsenhed, der opdaterer hjemmesider, indrykker annoncer og lign. på tværs af lokaludvalgene. 5. tema: En stillingtagen til bydelsplanernes formål, status og sigte Evaluator har vurderet, at bydelsplanerne fremstår grundige og gennemarbejdede med mange konkrete forslag og mere langsigtede ønsker og visioner for de respektive bydele. Forløbet med 13

15 udarbejdelsen af bydelsplanerne har givet anledning til en stor grad af borgerinddragelse og dialog med bydelens borgere, der har været gavnlig. Ydermere er der i processen etableret netværk og samarbejdsrelationer mellem lokaludvalgene og forvaltningerne. Evalueringen peger imidlertid også på, at bydelsplanernes status og sigte er for uafklaret, at effekten af bydelsplanerne er uklar, hvilket efterlader tvivl om, hvorvidt det store arbejde der ligger i udarbejdelsen af bydelsplanerne, kan retfærdiggøres. Med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2011 blev det besluttet, at fastholde bydelsplanlægningen, men at konceptet skal ændres. Der skal således inden udgangen af 2011 udarbejdes et nyt koncept for planlægning og implementering på det nære niveau, set i sammenhæng med de øvrige elementer i planlægningen af byen, herunder de årlige handlingsplaner, kommuneplanen og ønsket om et mere tematisk indhold i planen. Der lægges vægt på at det nye koncept for bydelsplanlægningen skal være anvendeligt og handlingsorienteret, at bydelsplanlægningen skal have en konkret effekt for byens udvikling, som understøtter den overordnede planlægning, og at der skal ske en forventningsafstemning mellem lokaludvalg, borgere og Borgerrepræsentation i forhold til hvilke ønsker og målsætninger, der er realistiske at gennemføre. Det er Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, der har ansvaret for at udarbejde det nye koncept. Konceptet vil blive udarbejdet i dialog med lokaludvalgene og arbejdet vil foregå fra medio 2011 til ultimo Lokaludvalgenes input og forslag vil blive overdraget til Center for Byudvikling, til brug for det videre arbejde. På denne baggrund bedes lokaludvalget drøfte følgende spørgsmål i relation til tema 5: 1. Hvordan kan bydelsplanlægningen blive endnu mere konkret og handlingsorienteret, så den har større effekt på byens udvikling? 2. Hvordan kan der ske en afstemning af forventninger mellem lokaludvalg, borgere og Borgerrepræsentation til hvilke ønsker og målsætninger i bydelsplanlægningen, der er realistiske at gennemføre? 3. Hvordan kan bydelsplanlægningen blive endnu bedre koblet til den øvrige (overordnede) planlægning i byen (handlingsplaner, lokalplaner, kommuneplan mv.), således at der skabes en bedre kobling mellem den lille og den store politik i København? 4. Hvordan kan Borgerrepræsentationens medlemmer blive endnu mere inddraget i udarbejdelsen af byplanlægningen fremadrettet? 5. Bør arbejdet med bydelsplanlægningen kobles direkte til fælles temaer/indsatsområder, som deles af Borgerrepræsentationen og lokaludvalgene? 6. Hvordan kan bydelsplanlægningen rumme lokaludvalgenes nye opgave med at påtage sig ansvaret for den kommunalt finansierede del af det lokale miljøarbejde? 14

16 6. tema: Regelsættet for lokaludvalg skal revideres så det bliver lettere at administrere, konkret, retningsgivende og langtidsholdbart Borgerrepræsentationen vedtog den 20. maj 2010 at Økonomiforvaltningen skal udarbejde forslag til reviderede valgbarhedsregler for lokaludvalgene samt procedurer for hvordan valgbarheden prøves. Der er nedsat en arbejdsgruppe bl.a. med deltagelse af lokaludvalgsformænd og lokaludvalgssekretærer, der skal udarbejde forslag til de ændrede valgbarhedsregler. Samtidig er det besluttet, at arbejdsgruppen også skal udarbejde forslag til ændringer i regelsættet for lokaludvalg, som følge af opfølgning på evalueringen af lokaludvalg. Og endelig er det hensigten, at benytte lejligheden til at foretage en generel revision af regelsættet for lokaludvalg (her tænkes særligt på kommissoriet), således at uhensigtsmæssige formuleringer og andre mangler bliver rettet. Det er målsætningen, at regelsættet for lokaludvalg fremover skal være let at administrere, klart, konkret, retningsgivende og langtidsholdbart. På denne baggrund bedes lokaludvalget drøfte følgende spørgsmål i relation til tema 6: 1. Hvilke uhensigtsmæssigheder/uklarheder er der i det eksisterende Kommissorium for Lokaludvalg som trænger til at blive ændret? 2. Hvilke uhensigtsmæssigheder/uklarheder er der i det eksisterende Regulativ for Lokaludvalg som trænger til at blive ændret? 3. Er der behov for præciseringer i lokaludvalgenes retningslinier for tildeling af puljemidler, således at udvalgene deler et fælles sæt grundlæggende retningslinier, som udvalget selv kan supplere med bydelsrelaterede retningslinier? Hvilke grundlæggende retningslinier bør der i så fald være? 4. Er der øvrige uhensigtsmæssigheder/uklarheder i det samlede regelsæt for lokaludvalg, der trænger til at blive ændret? LØSNING Lokaludvalget drøfter og besvare spørgsmålene fra Center for Sikker By vedrørende evalueringen af lokaludvalgene. VIDERE PROCES Sekretariatet forestår den videre proces. BILAG Dok nr Underskrevet følgebrev til debatoplæg til lokaludvalgene Dok.nr Tids- og procesplan for ændring af koncept for lokaludvalg i København.doc 15

17 Dok.nr Debatoplæg til LU vedr. ændringer i koncept for LU.doc Dok.nr Kommissorium for lokaludvalg.doc 16

18 7. Sammenlægning med miljøpunkt ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget drøfter og godkender, at Nørrebro Miljøpunkt fortsætter som selvstændig fond samt at der indgås en driftsoverenskomst mellem Lokaludvalget og Miljøpunktet. PROBLEMSTILLING Orientering og drøftelse af Formandskabets forhandlinger med Miljøpunkt vedr. dettes fremtid. LØSNING Det indstilles at Nørrebro Miljøpunkt fortsætter som selvstændig fond. NLU er indstillet på, at der indgås en driftsoverenskomst mellem os og Miljøpunktet. Driftsaftalen indgås, når de endelig betingelser herfor kendes. Der er ingen aktuelle planer om, at NLU skulle flytte sammen med Miljøpunkt. VIDERE PROCES Formandskabet og sekretariatet forestår den videre behandling. BILAG Bilag 1 Aktiviteter i Miljøpunkt Nørrebro Nov-Dec 2010 Bilag 2 Lokal Agenda 21 Plan Bilag 3 Fremtidens struktur Idéoplæg til Lokaludvalg 1 dec 2 ver Vedr. Lokaludvalg og miljøarbejdet 17

19 8. Ansættelser ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget bevilger kr. til aflønning af en administrativ medarbejder i at Lokaludvalget bevilger kr. til aflønning af en projekt- og kommunikationsmedarbejder i at Lokaludvalget bevilger kr. til aflønning af en bydelsplanskoordinator i 2011 frem til 30. november. 4. at Lokaludvalget bevilger kr. til overhead til den administrative medarbejder, en projekt- og kommunikationsmedarbejder og bydelsplanskoordinatoren i PROBLEMSTILLING I sekretariatet er den administrative medarbejder i 2010 blevet aflønnet ½ af sekretariatsmidler og ½ af puljemidler. Ligeledes er ½ af overheaden også betalt af puljen. Projekt- og kommunikationsmedarbejderen og bydelsplanskoordinatoren er helt aflønnet af puljemidler og deres overhead tages ligeledes af puljemidler. Når der er tale om betaling af løn med puljemidler, skal der træffes beslutning om en ny bevilling. LØSNING 1.) Lokaludvalget bevilger kr. til aflønning af en administrativ medarbejder. 2.) Lokaludvalget bevilger kr. til aflønning af en projekt- og kommunikationsmedarbejder. 3.) Lokaludvalget bevilger kr. til aflønning af en bydelsplanskoordinator. 4.) Lokaludvalget bevilger kr. til overhead til den administrative medarbejder, en projekt- og kommunikationsmedarbejderen og bydelsplanskoordinatoren i VIDERE PROCES Sekretariatet forestår den videre proces. 18

20 9. Kontingentfrihed til børn og unge i idrætsklubber og foreninger ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING KFIBUM-arbejdsgruppen indstiller, 1. at Nørrebro Lokaludvalg drøfter og vedtager indstillingen fra arbejdsgruppen vedr. kontingentfrihed til børn og unge i idrætsklubber og foreninger. PROBLEMSTILLING Nørrebro Lokaludvalg skal drøfte og beslutte hvilke betingelser, der kan stilles for at tildele puljemidler til kontingentfrihed til børn og unge i idrætsklubber og foreninger. Herunder hvordan man kan sikre sig at pengene kun går til kontingentfrihed og ikke drift. Desuden sættes skal der sættes et maksimalt beløb på udlodningen. LØSNING Nørrebro Lokaludvalg drøfter og vedtager indstillingen fra arbejdsgruppen vedr. kontingentfrihed til børn og unge i idrætsklubber og foreninger. VIDERE PROCES Sekretariatet forestå den videre proces. BILAG Indstilling fra Klaus 19

21 10. Ansøgninger til Byens Puls puljen ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget godkender indstillingerne fra sekretariatet om puljestøtte fra Byens Puls puljen. PROBLEMSTILLING 1. Animationsfilmfestival: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra 2200 Kultur på kr. Projektet afvikles fra 17. januar til d. 5. februar Ansøger søger om støtte til at afholde en animationsfestival i Osramhuset for børn og unge. På festivalen vil der bl.a. blive vist animations film og de deltagende børn og unge for også lov til at lave deres egne små animationsfilm. Festivalen er arrangeret af 2200Kultur og Animationshuset. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet. 2. Gadeplan.dk's Seminar 2011: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Gadeplan.dk på kr. Projektet afvikles d. 16. og 17. marts Ansøger søger om støtte til et netværksseminar for folk der arbejde med hjemløse og misbrugere i København og på Frederiksberg. Seminaret vil blive afholdt på Hotel Kong Valdemar i Vordingborg. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet af 2011 midlerne. 3. Kvindernes kamp/festdag: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Aktivitetscentret Sct. Joseph på kr. Projektet afvikles d. 5. marts 2011 Ansøger søger støtte til et arrangement med foredrag og dans i forbindelse med kvindernes kampdag. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet af 2011 midlerne. 4. Jule projektet: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Det Serbiske Kulturcenter Sankt George på kr. Projektet afvikles d. 4. og 5. december. Ansøger søger om støtte til et julearrangement for danske og serbiske børn. 20

22 Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet. 5. Nytårsaften på Dronning Louises Bro 2010: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Støberiet på kr. Projektet afvikles d. 31. december Ansøger søger om støtte til en urodæmpende indsats på Dronning Louises Bro nytårsaften. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet af 2011 midlerne. 6. DMJ SHOW: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Dans med Joy på kr. Projektet afvikles d. 19. december. Ansøger søger om støtte til et juleshow for børn og unge med dans fra hele verdenen. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet. 7. Superhands Laboratorium: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Superhands på kr. Projektet afvikles d. 15. marts Ansøger søger om støtte til et danse- og musik arrangement i Osram Huset. Arrangementet er for børn på Nørrebro. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet af 2011 midlerne. 8. Ansigtet udadtil: CePIs nye hjemmeside: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Center for Positiv Integration på kr. Projektet afvikles i løbet af januar Ansøger søger om støtte til at lave en ny hjemmeside. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet af 2011 midlerne. 9. Mellemøstlig aften i BISQUITfabrikken: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Imagine Nørrebro på kr. Projektet afvikles d. 17. december. Ansøger søger om støtte til et mellemøstligt mad kursus. Arrangementet er en del af projektet 24 dage med kultur. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet. 10. Figura Festspiele: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Figura Ensemble på kr. Projektet afvikles d. 29. januar

23 Ansøger søger om støtte til en koncert aften i Blågårds kirken med mad og drinks. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet af 2011 midlerne. 11. BodegaKaos Festival Musikaften: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Musikforeningen fra Runddelen til Pilegården på kr. Projektet afvikles d. 15. januar Ansøger søger om støtte til en aften med musik på 10 brune værtshuse på Nørrebro. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til kr. til projektet. 12. Tilgængelighed til kultur for bydelens handicappede: Lokaludvalget har bevilget op til kr. til projektet. Planen var at projektet skulle være afsluttet inden udgangen af Men det har ikke kunne lade sig gøre. Derfor ønsker ansøger at udskyde projektet til Indstilling: Sekretariatet indstiller, at projektet flyttes til 2011 og at der bevilges op til kr. af 2011 midlerne til projektet. 13. Opleve andre sider af dansk kultur og være sammen børn og forældre: Lokaludvalget har bevilget op til kr. til projektet. Projektet skulle være afsluttet inden udgangen af Men det har ikke kunne lade sig gøre. Derfor ønsker ansøger at udskyde projektet til Indstilling: Sekretariatet indstiller, at projektet flyttes til 2011 og at der bevilges op til kr. af 2011 midlerne til projektet. LØSNING Lokaludvalget godkender indstillingerne fra sekretariatet om puljestøtte fra Byens Puls puljen. VIDERE PROCES Sekretariatet meddeler Lokaludvalgets beslutninger til ansøgerne og forestår den øvrige sagsbehandling. BILAG Ansogning - BodegaKaos Festival - Musikaften Ansogning - Superhands Laboratorium Ansøgning - Animationsfilmfestival Ansøgning - Ansigtet udadtil: CePIs nye hjemmeside Ansøgning - DMJ show 22

24 Ansøgning - Figura Festspiele Ansøgning - Gadeplan.dk's Seminar 2011 Ansøgning - Jule projektet Ansøgning - Kvindernes kamp-festdag Ansøgning - Mellemøstlig aften i BISQUITfabrikken Ansøgning - Nytårsaften på Dronning Louises Bro 2010 Bilag - Ansigtet udadtil: CePIs nye hjemmeside Bilag 1 - BodegaKaos Festival - Musikaften Bilag 1 - Figura Festspiele Bilag 1 - Gadeplan.dk's Seminar 2011 Bilag 1 - Nytårsaften på Dronning Louises Bro 2010 Bilag 1 - Superhands Laboratorium Bilag 2 - BodegaKaos Festival - Musikaften Bilag 2 - Figura Festspiele Bilag 2 - Gadeplan.dk's Seminar 2011 Bilag 2 - Nytårsaften på Dronning Louises Bro 2010 Bilag 2 - Superhands Laboratorium Bilag 3 - BodegaKaos Festival - Musikaften Bilag 3 - Superhands Laboratorium Budget - Animationsfilmfestival Budget - BodegaKaos Festival - Musikaften Budget - DMJ show Budget - Figura Festspiele Budget - Gadeplan.dk's Seminar 2011 Budget - Jule projektet Budget - Nytårsaften på Dronning Louises Bro 2010 Budget - Superhands Laboratorium Vedr. Udsættelse af bevilling til etabelering af handicapadgang til VerdensKulturCentret Vedr. Udsættelse af Bornholmertur 23

25 11. Evt. ( ) 24