Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Transkript

1 Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016

2 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger vægt på, hvad et tilsyn indeholder og hvordan du skal forberede dig til tilsynet. Formål med tilsyn Formålet med det pædagogiske tilsyn i dagplejen er at føre tilsyn med, at børnene modtager et pædagogisk tilbud i overensstemmelse med Dagtilbudsloven. Tilsynet skal understøtte og sikre, at der sker en tidlig pædagogisk indsats for alle børn i overensstemmelse med Tidlig Indsats Strategien 0-18 år. Tilsynspædagogerne har ansvaret for, at tilsynet udføres i overensstemmelse med tilsynskonceptets retningslinjer. Tilsynspædagogerne skal herudover bidrage med en professionel faglig vejledning og sparring til dagplejerne, som understøtter udvikling af høj faglig kvalitet. Tilsynet foregår både i dagplejerens hjem og i legestuen. Dagtilbudsloven kap.2 7 Formål for dagtilbud Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 2

3 Tilsynspolitik i dagplejen Rammen for tilsynskonceptet tager afsæt i s fælles målsætning på dagtilbudsområdet, hvor der arbejdes med afsæt i fire pejlemærker: Pejlemærker En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer De fire pejlemærker er Lolland Kommune dagtilbuds overordnede fælles ramme for at arbejde med læring, trivsel og udvikling i dagtilbud. I hverdagen betyder det, at vi arbejder med at skabe stimulerende læringsmiljøer for alle børn både i planlagte aktiviteter og i hverdagens rutiner. Det gør vi med afsæt i et fælles årshjul for dagtilbud, hvor vi opstiller mål for arbejdet med børns læring på hele 0-6 års området. Pejlemærkerne betyder også, at vi motiverer forældrene til at støtte op om deres barns læring og at vi evaluerer og reflekterer over børnenes læring og vores egen tilgang og relation til børnene. 3

4 Dagplejere arbejder med børn i en meget betydningsfuld periode af børns liv. Det er derfor afgørende, at vi har en systematik i forhold til både at udvikle kvaliteten omkring de rammer, som børnene dagligt er en del af, og en systematik i forhold til at følge barnets udvikling. Det pædagogiske tilsyn KIDS og læringshjulet I tilsynet kombinerer vi måleredskaber, så vi både måler på barnets muligheder for at udvikle sig og samtidig vurderer vi barnets kompetencer. Vi anvender KIDS og Læringshjulet. Begge materialer er digitale. KIDS i hjemmet og i legestuen KIDS er et redskab til at måle kvalitet i børnemiljøer. Fremadrettet er KIDS det fælles redskab som anvendes i både institutionerne og dagplejen til at vurdere kvaliteten af det miljø, som børnene skal udvikle sig i. Ved at bruge et fælles værktøj på hele dagtilbudsområdet kan vi bedre sikre, at kvaliteten vurderes ud fra samme standarder samtidig med, at tilsynspædagogerne har et helt klart billede af, hvad de skal kigge efter når de er på tilsyn. KIDS er således det redskab, tilsynspædagogen bruger på tilsynet i hjemmet og i legestuen. 4

5 Helt konkret fokuseres der i KIDS på at vurdere og udvikle de omgivelser, der udgør børnenes betingelser for læring og udvikling. I dagpleje tilsynet har vi udvalgt de tre områder i den yderste cirkel og fire områder fra indercirklen. Ydercirklen vurderes både i dagplejehjemmet og i legestuerne: 1) De fysiske omgivelser; handler om, hvordan hjemmet/legestuen er indrettet og de muligheder, indretningen giver for børnenes udvikling. 2) Relationer; handler om den pædagogiske kvalitet og relation mellem barn og dagplejer og mellem børn. 3) Leg og aktivitet; handler om hvordan og hvilke lege og aktivitetsmuligheder, der gøres tilgængelige for børnene. Indercirklen vurderes kun i dagplejehjemmet med undtagelse af sprog og kommunikation som også vurderes i legestuerne: 1) Socio-emotionel udvikling sker når barnet får hjælp til at håndtere forskellige følelser og når den voksne sætter ord på følelser. 2) Selvudvikling sker når barnet bliver mødes positivt i forhold til sig selv som person. 3) Sprog og kommunikation handler om gode betingelser for dialog og tilgængelighed af bøger og aktiviteter, der understøtter kommunikation. 4) Opmærksomhedsudvikling er betinget af gode betingelser for fokuseret opmærksom om det fælles tredje du og jeg sammen om noget. 5

6 Når tilsynspædagogen skal vurdere kvaliteten i ovenstående temaer i dagplejemiljøet, tager det afsæt i nogle specifikke spørgsmål som vurderes ud fra en femtrinsskala: sjældent, af og til, jævnligt, ofte og næsten altid. o Sjældent henviser til, at man konsekvent ikke kan observere handlingerne hos dagplejeren, eller at man kun kan observere det en til to gange over en dag o o o Jævnligt henviser til, at man kan observere handlingerne hos dagplejeren over ca. syv gange på en dag Ofte henviser til, at man kan observere handlingerne hos dagplejeren gennem hele dagen med nogle undtagelser Næsten altid henviser til, dagplejerens adfærd forekommer konsekvent gennem hele dagen med en enkelt eller ingen undtagelser o Af og til henviser til, at man kan observere handlingerne hos dagplejeren ganske få gange (under fem gange) på en dag Tilsynspædagogen observerer og laver en KIDS vurdering direkte på hendes tablet og kan umiddelbart efter vurderingen se resultatet af observationen. Resultatet af KIDS vises i et skema som 6

7 danner grundlag for en samtale, hvor centrale opmærksomhedspunkter fra observationen trækkes frem og der aftales tiltag og gives faglig sparring og vejledning på baggrund af vurderingen, således at dagplejeren kan justere og udvikle sin praksis i forhold til de anbefalinger tilsynspædagogen kommer med. Læringshjulet Læringshjulet bruges i dag i dagplejen til at vurdere barnets kompetencer i forhold til de pædagogiske læreplaner og til at få viden om, hvordan dagplejer bedst kan understøtte barnets udvikling. I dagplejen kendes læringshjulet som det dialogværktøj, der anvendes i samarbejdet med forældrene. Første læringshjul (9-14 mdr.) bruges som afsæt for den første samtale med forældrene ca. 3 mdr. efter opstart og andet læringshjul, på vej mod børnehave, bruger dagplejer inden barnet skal videre i børnehave. Læringshjul i tilsynet og forberedelse til tilsynet For at dagplejer og tilsynspædagog kan få det bedste grundlag at arbejde ud fra, både i forhold til det enkelte barns udvikling og læring samt i forhold til udvikling af læringsmiljøet hos dagplejeren, skal dagplejer forberede sig inden tilsynet. To gange om året, ved et forårs- og et efterårstilsyn, skal dagplejer forberede sig ved at lave et læringshjul på hvert barn. Det er således et læringshjul udover de to hjul, som allerede laves. I Hjernen & Hjertet findes der tre læringshjul til børn under tre år fordelt på alder: 9-14 måneder På vej mod to år (15-24 måneder) På vej mod børnehave (25-34 måneder) Læringshjulet er et dialogredskab, og skal ikke betragtes som en test af barnet. Resultaterne giver et øjebliksbillede af, hvordan dagplejeren og forældrene vurderer barnets udvikling til at være lige nu og dialogen vil derved tage afsæt i, hvordan dagplejer og forældre i fællesskab kan understøtte barnets udvikling. 7

8 Skemaerne udfyldes af dagplejer online ca. 14 dage før det anmeldte besøg. I Hjernen & Hjertet vælges det skema, som passer til barnets alder. Det samme skema kan godt laves flere gange. Det tager ca. 10 minutter at udfylde et skema. Skemaet skal i denne sammenhæng ikke udfyldes af forældrene, da læringshjulet i tilsynet anvendes til en dialog mellem dagplejer og tilsynspædagog. På tilsynet drøfter I læringshjulene og dagplejer vejledes i forhold til specifikke opmærksomheder og generelle forhold. Der aftales tiltag og gives faglig sparring og vejledning, således at dagplejeren kan justere og udvikle sin praksis i forhold til de anbefalinger tilsynspædagogen kommer med. Den løbende udfyldelse af læringshjulet betyder, at dagplejeren meget konkret skal forholde sig til det enkelte barns udvikling, og at dagplejeren i samarbejde med tilsynspædagogen kan understøtte det enkelte barns udvikling i sammenhæng med det daglige arbejde med de pædagogiske læreplaner og hverdagens rutiner. Systematikken giver os en vigtig viden i forhold til tidligt at lave indsatser for de børn, der har behov for det. 8

9 Hvor ofte er der tilsyn? Tilsynspædagogen kommer på tilsyn i hjemmet ca. 10 gange om året, hvoraf minimum et besøg er uanmeldt og et eventuelt behovsbesøg. På de anmeldte besøg skal dagplejer naturligvis planlægge med at være hjemme. Tilsynene kan foregå hen over hele dagen et morgen-, et formiddags-, et middags- eller et eftermiddagstilsyn. Det gør det muligt for tilsynspædagogen, at danne sig et billede af det pædagogiske tilbud barnet får gennem en hel dag og samtidig sikre sig, at det pædagogiske tilbud er i overensstemmelse med lovgivningen i de forskellige situationer og tidspunkter af dagen, hvor børnene er hos dagplejeren eller i legestuen. I de områder hvor der er legestuer, vil der være tilsyn ca. 2 gange om året i legestuen. 9

10 Hvordan foregår selve tilsynsbesøget? I hjemmet er tilsynsbesøgene af lidt forskellig varighed afhængigt af hvad tilsynet indeholder. Eksempelvis vil et KIDStilsyn strække sig over ca. 4 timer, da der både skal være tid til at tilsynspædagogen kan observere og efterfølgende give tilbagemelding på observationerne med henblik på aftaler om indsatser mv. Et opfølgningsbesøg er af kortere varighed på ca. 1,5 time og et besøg hvor tilsynet omhandler læringshjulet, vil strække sig over ca. 2 timer. Både dagplejers leder og tilsynspædagog har adgang til oplysninger om barnets læringshjul samt KIDS målingen. Tilsynspædagogen inddrager altid lederen, hvor der er særlige opmærksomheder enten i forhold til enkelte børns udvikling eller i forhold til de pædagogiske rammer dagplejeren tilbyder. I sidste ende er det altid lederen, der har ansvaret for, at kvaliteten er høj og at børnene udvikler sig som de skal. Selvom tilsynspædagogerne vurderer miljøet ud fra KIDS på sine tilsyn, vil pædagogen naturligvis påpege og notere uhensigtsmæssigheder, hvis almindelige forhold som hygiejne, sikkerhed, madtilbud- og atmosfæren omkring måltidet ikke lever op til almindelig gældende retningslinjer på området eller at de strider mod det, dagplejeren er blevet god- 10

11 kendt til. En sådan viden vil tilsynspædagogen altid drøfte med dagplejers leder. Et legestuetilsyn er af ca. 4 timers varighed med fælles feedback på KIDS vurderingen i middagsstunden. Hvornår falder de forskellige tilsyn i hjemmet? Tilsynsbesøgene følger en systematik med to KIDS tilsyn og to læringshjulstilsyn om året med opfølgning mellem alle tilsyn. Når kontrol og kvalitetsudvikling går hånd i hånd Intentionerne med at tilrettelægge tilsynskonceptet med afsæt i denne systematik er, at tilsynet både skal kunne håndtere kontrol med, at lege- og læringsmiljøet hos dagplejer lever op til Dagtilbudsloven samtidig med, at der gennem den faglige sparring og vejledning på tilsynsmøderne sker en løbende udvikling af den enkelte dagplejers kompetencer. Egen læring og udvikling hos dagplejer er helt centralt for at sikre høj kvalitet i daglejen. Dertil kommer et uanmeldt besøg minimum én gang om året. 11

12 Referencer Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. Afsnit II Dagtilbud til børn indtil skolestart, Kapitel 2 ( ) Daginstitutioners betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt. Christoffersen, M.N., Højen-Sørensen, A-K, Laugsen, L. SFI DET NATIONALE FORSK- NINGSCENTER FOR VELFÆRDN (2014) Hansen, O. H. (2012) Pædagogisk kærlighed et begrebsligt ståsted for fremtidens vuggestuepædagogik. Børn og pædagogisk arbejde. Hansen, O.H. (2014) Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse. DPU, Aarhus Universitet Ringsmose, C. og Kragh-Müller, G.: KIDS kvalitetsudvikling i daginstitutioner. Dansk psykologisk forlag Fremtidens Dagtilbud. Pejlemærker fra Taks Force om Fremtidens Dagtilbud. (2012) Ministeriet for Børn og Undervisning for Task- Force om Fremtidens Dagtilbud 12

13 Til egne noter 13

14 Til egne noter 14

15

16 Redigeret 2016 Tilsyn med den kommunale dagpleje Jernbanegade Maribo Dagtilbud til børn