FORNY DIN FORSTAD ROLLESPILSBASERET ARKITEKTKONKURRENCE HØJE-TAASTRUP

Transkript

1 FORNY DIN FORSTAD ROLLESPILSBASERET ARKITEKTKONKURRENCE HØJE-TAASTRUP

2 PROGRAM PÅ SKOLEN LÆRER INTRODUCERER SPILLET OG OPGAVEN KLASSEN INDDELES I ROLLER SPILLET IGANGSÆTTES VED UDLEVERING AF BORGERMØDEINVITATION OG KORT OVER BYFORNYELSESOMRÅDE TIL ELEVERNE PÅ KROPPEDAL MUSEUM VELKOMST OG INTRODUKTION TIL DAGEN 15 MINUTTER RUNDVISNING 45 MINUTTER SE FILMEN JEG HAR JO ET HELT LIV HER 45 MINUTTER AFRUNDING OG FARVEL 15 MINUTTER MATERIALE TIL EVALUERING MELLEM LÆRER OG MUSEUM UDLEVERES PÅ SKOLEN BEARBEJDNING AF INFORMATIONER FRA KROPPEDAL MUSEUM 30 MINUTTER GRUPPEARBEJDE 1½ TIME UDARBEJDNING AF MODEL 1½ TIME EVALUERING MELLEM LÆRER OG ELEVER 30 MINUTTER SENDE ELEVERNES PRODUKT TIL MUSEET 2 / 12

3 VEJLEDNING OG INTRODUKTION TIL LÆRER OG ELEVER ROLLESPILLET FORNY DIN FORSTAD Forny din forstad en arkitektkonkurrence er et rollespil, hvor I som klasse får prøvet at forny en del af jeres by. I prøver, hvad det vil sige at planlægge et byområde, hvor der skal tages højde for lokalplaner, områdets historie, borgernes ønsker, arkitektens idéer og borgmesterens kommentarer og holdninger. I bliver en del af tre forskellige byfornyelsesgrupper. OPGAVEN For alle tre grupper skal der produceres et byfornyelsesforslag over området City 2. I kæmper mod de andre byfornyelsesgrupper om at lave det bedste forslag. Det er borgmesteren i samråd med grupperne, der ved konkurrencens udløb vurderer hvilket produkt, der er det bedste og dermed klassens vinder. Klassens bedste forslag indsendes til Kroppedal Museum og indgår i udstillingen Det gode liv Velfærden og fingerplanen. Forslaget kan afleveres enten på Powerpoint, som planche eller som model. Powerpoint skal afleveres digitalt og skal kunne køre alene som præsentation af forslag. For plancher gælder følgende mål 80 x 120 cm. BYFORNYELSESGRUPPERNE Det er den samme opgave, der skal løses, men de tre byfornyelsesgrupper har hver deres hovedtema for løsning af opgaven. Gruppen med arkitektfirmaet New Town har fokus på områdets historie, arkitektfirmaet Storkøbenhavn Vest har fokus på mobilitet for borgeren, og arkitektfirmaet Urbe Viveret har fokus på byens grønne åndehuller. Hver gruppe består af samlet ni roller fordelt på følgende måde; to repræsentanter fra arkitektfirmaerne, to beboere fra lokalområdet, to investorer, to repræsentanter fra Miljø & Teknikforvaltningen og en repræsentant fra det lokale kulturliv. Alle grupper betragter sig selv som innovative, nytænkende og vil gerne levere det bedste forslag. TIDSPRES har samlet 6 timer til opgaven fordelt på følgende måde: 2 timer til besøg hos Advisory Board 4 timer til at udforme jeres forslag På den tid skal I altså indsamle information, bearbejde det og blive enige om et forslag. Deadline skal overholdes, og der er ikke tid til mange pauser. Løses opgaven ikke inden for deadline, er det op til borgmesteren om forslaget kan accepteres. De fire timers gruppearbejde på skolen skal bruges til udformning af selve forslaget, f.eks. informationssøgning, layout, skrivning af tekst, arkitektforslag m.v. OBS: Hvis det tidsmæssigt er muligt, vil det være godt at gå en tur i det pågældende område, inden rollespillet går i gang for at klassen er bedst muligt forberedt i forhold til det pågældende område, der skal byfornyes. TEAMWORK I grupperne har I hver jeres kerneopgaver men for at løse opgaven inden for deadline, er I nødt til at samarbejde. I skal opfatte jer som et team for at opnå succes med opgaven. GRUPPE OG ROLLE Før I besøger Kroppedal Museum og møder repræsentanten fra Advisory Board skal I i samarbejde med jeres lærer have valgt, hvilken byfornyelsesgruppe, som I vil repræsentere og arbejde ud fra. Til hver gruppe er der nogle roller, som skal udfyldes. I kan bruge det tilhørende rolleark til at nedskrive klassens rollefordeling. FACIT Der findes intet korrekt facit, men det er borgmesteren, der i sidste ende beslutter om et byfornyelsesforslag kan godkendes eller ej. 3 / 12

4 BAGGRUNDSINFORMATION TIL LÆRER FINGERPLANEN Den overordnede plan for bebyggelsen af Vestegnen blev lanceret i 1947 udformet af byplanlæggerne Steen Eiler Rasmussen og Peter Bredsdorff. Baggrunden for denne plan var, at man ønskede at undgå en tilfældig spredning af bymæssige bebyggelser, da det ville skabe flere samfundsmæssige ulemper, bl.a. lange afstande til kollektiv transport og forretningskvarterer, skoler, sociale institutioner, samt at det ville udhule det økonomiske grundlag for kloakker, vandledninger og veje. Regionsplanen fra 1947 kom populært til at hedde Fingerplanen på grund af idéen om, at Københavns nye byområder skulle vokse ud fra København som fingre på en håndflade. København var det store centrum, og ud fra denne skulle de nye byområder ligge langs S-togsbanerne som perler på en snor. Mellem områderne eller fingrene skulle der være grønne rekreative områder, der skulle være byens lunger og modvirke, at København voksede som en lagkage med det ene bylag efter det andet. På den måde sikrede man samtidig, at afstanden mellem bydelene og de rekreative områder forblev minimal, og at borgerne hurtigt kunne komme ud til lys og luft. Bydele i Fingerplanen skulle huse 4 / 12 ca boliger inden for en radius af 1 km fra en S-togsstation og byernes indre sammenhæng mellem bolig, arbejdspladser og indkøb skulle fastholdes uden komplicerede vejsystemer. Fingerplanen er en gentænkning af Københavns middelalderby og ønsket om at samle by, arbejde og bolig inden for et defineret område. Inspirationen var dog ikke de middelalderlige byer men moderne engelsk og amerikansk byplanlægning, hvor idealet var en demokratisk by med klar adskillelse mellem by og bolig, industri og grønne områder. De nye byområder skulle være funktionsopdelte byer og tanken var, at København forblev centret. Derfor pendlede mange frem og tilbage mellem boligen i forstaden og arbejdet i København. BYPLANLÆGNING Byplanlægning handler om, hvordan en by skal se ud. Det handler om veje, huse, grønne områder og om politiske, økonomiske og arkitektoniske beslutninger. Derfor kan man også altid se, hvordan et samfunds opbygning afspejles i byplanlægningen. For eksempel var det vigtigt i middelalderens feudale samfund at bygge byerne som fæstningsværker i sig selv, FORNY DIN FORSTAD HØJE-TAASTRUP så disse kunne forsvares imod fjendtlige naboer og fremmede hære, mens det i 1700-tallet var vigtigere at tænke byen som en helhed, der forherligede kongen eller fyrstens magt og position som for eksempel Solkongens palads Versailles lige udenfor Paris er et eksempel på. I Danmark er 75 % af al dansk byggeri opført efter Anden Verdenskrig, hvor for eksempel Fingerplanen kickstartede byggeriet på Vestegnen. Før denne tid var Vestegnen et forholdsvist ubebygget område, hvor der mest af alt lå landsbyer og sommerhuse, men efter Anden Verdenskrig kom der med den fornyede optimisme en befolkningstilvækst, og mange danskere flyttede fra land til by, som derfor skabte et større behov for udvikling og nye boliger i hele Danmark. KROPPEDAL MUSEUM 2013

5 Denne nye udvikling havde, modsat tidligere tiders byplanlægning, netop fokus på at skabe gode boliger for alle og ligeværdige leveomstændigheder, som ikke adskilte fattig fra rig. Derfor planlagde man at bygge boliger med grønne områder, som skulle være trygge og ligne hinanden. Byggerierne i Fingerplanens byer er eksempler på denne tankegang, hvor hver by skulle være et samfund i sig selv ved hjælp af dens bymidte med institutioner, butikscentre og fælleshuse og med gode transportmuligheder ind i København, som tillod folk at komme på arbejde. REKREATIVE AREALER Når man planlægger og bygger en ny by betyder det, at selve landområdet og dets landskabet vil blive udsat for et betydeligt pres. Derfor er det vigtigt, når for eksempel kommunerne planlægger og bygger et nyt boligområde eller et nyt storcenter, at den også anlægger rekreative områder og husker at bevare omkringliggende landskaber, kultur- og naturområder. I dag er det også vigtigt, at kvaliteten af omgivelserne er god, idet dette i stigende grad er en forudsætning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. For eksempel er der mange steder i København, som er rekreative arealer: Bryggens Havnebad og Amager Strandpark. I Fingerplanen er de grønne områder mellem byfingrene steder for lokale, daglige fritidslandskaber for de mennesker, der bor i kommunerne. Det er fælles for disse områder, at de går på tværs af bygrænserne, og at det er kommunerne, der har ansvaret for dem, deres struktur og opretholdelse. I forhold til Fingerplanen var idéen, at byerne skulle vokse frem omkring S-togsnettet, mens arealerne imellem byerne skulle holdes fri af bebyggelse. De skulle i stedet være rekreative arealer til for eksempel landbrug, gartnerier, og der skulle være plads til skov og åbent land. INDUSTRIKVARTERER Fra 1960 erne og frem blev erhvervsplanlægningen et centralt fokusområde for kommunerne og der skete en markant stigning i erhvervsbyggeri i Danmark. Kommunerne reklamerede med deres attraktive områder til industri og erhverv i smukke landskabelige omgivelser og med adgang til god transport. Tanken var, at de nye industrikvarterer skulle fungere som lokale arbejdspladser for de mennesker, som bosatte sig i de nyligt opførte boligkvarterer i Fingerplanens byer. Selve byggemetoden blev i denne tid revolutioneret og effektiviseret således, at det meget hurtigere end tidligere var muligt kunne bygge store enheder af betonelementer, der blev samlet på stedet, hvor man byggede. Høje Gladsaxe og Albertslund Syd er eksempler på denne byggestil: I Høje Gladsaxe byggede man i højden, mens man i Albertslund byggede lavere byggerier ved jorden. Denne form for byggemetode kaldes montagebyggeri. Det betyder, at hver enkelt del af byggeriet produceres på en fabrik, hvorefter de samles på byggepladsen, ligesom Legoklodser man selv samler. Denne form for teknik gjorde, at man kunne bygge meget store boligblokke- og områder på under tre år som skulle fungere som en lille by i sig selv med butikker, vaskerier, skoler og institutioner. Høje Gladsaxe er med sine beboere et eksempel på dette og på størrelse med den nordvestjyske by Lemvig. 5 / 12

6 AREAL 78,41 KM 2 INDBYGGERE I ALT ÅR ÅR ÅR (Tal fra Kilde: Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside) HØJE-TAASTRUP OG CITY 2 For omkring år siden slog stenalderbønder sig ned i området, der i dag hedder Høje-Taastrup. Helt frem til 1900-tallet var området et landbrugs- og landsbysamfund, indtil byen blev til en forstadskommune til København. Områdets gamle historie kan ses i både byens middelalderkirke (opført ) og i navnet, der er sammensat af mandsnavnet Thorsten og efterleddet torp, dvs. Thorstens (ny-)bebyggelse eller udflytterbebyggelse. Det er først i 1600-tallet, at ordet Høje bliver tilføjet. Indtil 1960 erne var området, der i dag er Høje-Taastrup Kommune, en lille kommune i Taastrup med omkringliggende landsbyer. I 1961 var boligpresset på København blevet for stort, og derfor blev Taastrup og omegn udpeget af staten til at være regionalt knudepunkt. Årsagen var, at der her var god plads til at bygge en ny by, som skulle rumme både offentlige og private bebyggelser, butikker, kulturelle oplevelser og gode transportmuligheder. Allerede i 1960 erne blev det besluttet at lave en plan for området omkring det, der skulle blive til S-togstationen, men dette arbejde kom til at trække ud, og det var derfor først i 1970 erne, at en arkitektkonkurrence blev udskrevet for, hvordan de omkringliggende bygninger skulle se ud. Projektet, der vandt, var inspireret af andre byer såsom Fredericia, Sjællandskvarteret i Aarhus og Mariager by. Fokus var på bygningers højde, gadernes bredde, og at der skulle være torve og pladser, der skulle kunne skabe byliv. Selve togstationen blev nedsænket, så byens borgere trygt kunne gå henover og derved være i direkte i forbindelse med resten af byen. Selvom jernbanen kom til området allerede i 1847, fik Høje-Taastrup dog først en togstation af samme navn i På dette tidspunkt var det kun S-tog, der kørte hertil. Selve stationsbygningen er arkitekttegnet, og er i dag med sine karakteristiske buer blevet et vartegn for Høje-Taastrup. Udover selve stationen opførte man også storcenteret City 2 og boligkvarteret Gadehavegårdskvarteret, idet man ikke ønskede, at stationen blot skulle ligge for sig selv, men blive et transport- og handelsmæssigt knudepunkt for byen i tråd med Fingerplanens øvrige byers bycentre. Gadehavekvarteret er et boligområde bestående af lejligheder og rækkehuse, bygget Det ligger i nærheden af det store indkøbscenter City 2, som er opkaldt efter City 1, København, for at signalere, at der nu var en ny storby på vej på Vestegnen. Dog mødte storcenteret store protester fra borgerne i 1960 erne, idet disse ikke ønskede Europas største storcenter opført i baghaven. Storcenteret blev alligevel opført i / 12

7 LINKS TIL RELEVANTE HJEMMESIDER HØJE-TAASTRUP Fakta, pressefotos og information om kommunen Kommuneplan Lokalplan Høje-Taastrup historie Helhedsplan for Høje-Taastrup www2.htk.dk/byraadscenter/helhedsplan_for_hoeje_taastrup_by_ sammenfatning_af_interviewundersoegelse.pdf Downtown arkitektkonkurrence i Høje-Taastrup Kommune GENERELT Inspiration fra Bagsværd kommune Lokalplaner for alle kommuner Denne tidligere udstilling på Lousiana handler om grøn arkitektur Fremtidens+arkitektur+er+gr%c3%b8n Anden undervisning om byplanlægning Information om Fingerplan 2007 og Fingerplan Kort over København og omegn / 12

8 EVALUERING MELLEM LÆRER OG ELEVER SPØRGSMÅL VEDR. SELVE ROLLESPILLET 1. Hvordan har det været at deltage i rollespillet? Har I lært nogle nye udtryk, og/eller har I fået en ny viden om jeres lokalområde igennem de aktiviteter, I har deltaget i? 2. Hvad synes I, om de forskellige roller I har spillet, og hvordan var det at skulle spille en rolle? Dette ark skal fungere som oplæg til en diskuterende evaluering af rollespillet i mellem lærer og elever og evt. mellem eleverne selv for at kunne reflektere over det lærte og oplevede. 3. Hvad synes I om at skulle komme med arkitektforslag til jeres eget lokalområde? 4. Hvorfor tror I, at et museum laver en arkitektkonkurrence/rollespil om jeres lokalområde? SPØRGSMÅL VEDR. ROLLESPILLETS INDHOLD 1. Hvad er vigtigt at overveje, når man skal anlægge en by eller en ny bydel? 2. Hvilke elementer skal en attraktiv by indeholde? Hvorfor tror I, at mange mennesker gerne vil bo i for eksempel København? 3. Hvor gammel skal en bygning være, før den skal bevares? 4. Er det vigtigere at bevare en by som København frem for byerne på Vestegnen? Kan man tale om hvilket område eller hvilken by s kulturarv, der er vigtigst? 5. Vedr. bæredygtighed og genbrug betyder det så noget hvilke materialer, der er brugt til at bygge byen/bydelen? 6. Synes I, at det er vigtigt at prioritere rekreative arealer/grønne områder, når man planlægger en ny bydel? 7. Hvilke transportmuligheder synes I er vigtige at prioritere, når man udbygger/forandrer en by? 8. Skal borgerne eller andre parter have medindflydelse på kommunens byplanlægningsplaner? Er der nogen, der skal bestemme mere end andre? 9. Kan byplanlægning være med til at præge velfærden for kommunens borgere? 10. Synes I, at jeres lokalområde afspejler det samfund, I er en del af? 8 / 12

9 ROLLER INFORMATION TIL LÆRER OM ROLLER Inden I kommer til Kroppedal Museum skal klassen være fordelt i tre grupper bestående af hver 9 roller. I hver gruppe er det arkitektfirmaerne, der er toneangivende for, hvilket overordnet tema gruppen har for deres fornyelsesforslag. Det er desuden repræsentanten fra arkitektfirmaet, der er tovholder for gruppen. Den eller de elever, der får den opgave, skal derfor kunne tage ansvar og hjælpe gruppen til at løse opgaven. Generelt om rollerne anbefales det, at læreren læser rollerne og fordeler dem efter elevernes interesser og evner. Rollerne som Advisory Board Kroppedal og borgmesteren skal spilles af henholdsvis Kroppedal Museum og læreren selv. Der er vedlagt rollebeskrivelser og rollefordelingsskema til fordeling af roller blandt eleverne. 9 / 12

10 ROLLEFORDELINGSSKEMA De nævnte roller besættes fra oven. Ved sygdom i klassen skal de fem øverste roller besættes. GRUPPE 1 GRUPPE 2 GRUPPE 3 fra arkitektfirmaet New Town Tovholder for gruppen fra arkitektfirmaet Storkøbenhavn Vest Tovholder for gruppen fra arkitektfirmaet Urbe Viveret Tovholder for gruppen fra beboergruppe fra beboergruppe fra beboergruppe Investor Investor Investor fra Miljø- og Teknikforvaltningen fra Miljø- og Teknikforvaltningen fra Miljø- og Teknikforvaltningen fra kulturlivet fra kulturlivet fra kulturlivet fra arkitektfirmaet New Town fra arkitektfirmaet Storkøbenhavn Vest fra arkitektfirmaet Urbe Viveret fra beboergruppe fra beboergruppe fra beboergruppe Investor Investor Investor fra Miljø- og Teknikforvaltningen fra Miljø- og Teknikforvaltningen fra Miljø- og Teknikforvaltningen 10 / 12

11 BORGERMØDE INDBYDELSE TIL HØRING OM BEBYGGELSE VED CITY 2 I HØJE-TAASTRUP Kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup har besluttet at undersøge muligheden for dels at sælge dele af området omkring City 2 og samtidig gøre det til et attraktivt område for de borgere, der bor og færdes her. Fremtiden for området skal afklares og kommunen er interesseret i at høre borgerne om deres idéer for lokalområdet. Derfor indkaldes De hermed til borgermøde om udarbejdelsen af forslag til byfornyelse for området City 2. Helt konkret området mellem Blekinge Boulevard, Hveen Boulevard, Skåne Boulevard og Halland Boulevard. MØDET ER TREDELT PÅ FØLGENDE MÅDE Introduktion til projektet af borgmesteren på skolen Besøg hos Advisory Board Kroppedal på Kroppedal Museum Udarbejdelse af forslag til byfornyelse på skolen I MØDERNE DELTAGER Borgmesteren Advisory Board Kroppedal er fra arkitektfirmaerne: Newtown Storkøbenhavn Vest Urbe Viveret Beboere fra kvarteret Gadehavegård i Høje-Taastrup er for interesserede investorer er fra Høje-Taastrup Kommunes Byrådscenter er fra kulturlivet i Høje-Taastrup 11 / 12

12 BYFORNYELSES- OMRÅDE HØJE-TAASTRUP OG CITY 2 12 / 12