Sporvogne i Århus. Indledning. Projektets baggrund og formål. Sporvogne i Århus
|
|
- Ulrik Alfred Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sporvogne i Århus af afd.chef Preben Vilhof, COWI og direktør Leif Marcussen, Århus Sporveje Indledning Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 en undersøgelse af etableringen af et konkret beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af sporvognsdrift i Århus. COWI - i samarbejde med det franske firma SEMALY og arkitektfirmaet DISSING+ WEITLING - blev valgt til at gennemføre undersøgelsen. Arbejdet har bestået af tre faser, hvor den indledende fase har haft en bred, men overordnet tilgang til problemstillingen. Denne første fase er afsluttet med, at der er udvalgt tre alternativer til detailanalyse i de følgende faser. De tre faser kan beskrives således: Fase 1: Screeningsfasen, hvor mange forskellige løsninger - rutemæssige og teknologiske løsninger - er blevet vurderet på et overordnet niveau. Ud fra denne vurdering er valgt tre forskellige forslag til nærmere analyse i faserne 2 og 3. Fase 2: Den trafikale analyse, hvor de valgte forslag er blevet detaljeret analyseret omkring indpasning i gadenettet, konsekvenser for anden trafik og overflytning af bilister. Fase 3: Konsekvenser for økonomi og miljø, hvor de tre forslags konsekvenser for miljø og trafiksikkerhed er beregnet, og økonomien i form af anlægs- og driftsbudgetter samt finansieringsmuligheder er opstillet. Projektets baggrund og formål I mange år har trafikbilledet i Århus været det samme som i andre større byer. Trafikmængden er vokset år efter år, men den kollektive trafik har haft mere end svært ved blot at fastholde sine passagertal. Konsekvensen er, at den kollektive trafiks markedsandel har været konstant faldende. Et væsentligt formål med indførelse af sporvogne er derfor at vende billedet, så den kollektive trafik igen kan forøge sin markedsandel. Der er tradition for at arbejde med målsætninger i Århus Kommune, og derfor har de eksisterende målsætninger for Århus Sporveje været brugt som pejlemærke for det serviceniveau og de standarder, der foreslås i sporvognsprojektet. Der er især lagt vægt på at skabe et trafiksystem med korte rejsetider, høj komfort samt en betydelig grad af pålidelighed og præcision, faktorer som både nuværende og nye passagerer værdsætter. Det forudsætter gode vilkår i trafikafviklingen, og derfor er sporvognssystemet baseret på kørsel i egne traceer. Det kræver plads, men der er i løsningerne lagt vægt på, at man så vidt muligt ikke i væsentlig grad forringer vilkårene for den øvrige trafik. Sporvognssystemet skal med gode æstetiske løsninger medvirke til et godt bymiljø. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Der er også lagt vægt på at skabe sammenhæng mellem sporvognssystemet og en forventet fortsat byudvikling i Århus-området. Derfor er der både beskrevet et grundnet og et udbygget sporvognsnet, og der er forslag til, hvordan sporvogne og nærbaner kan bindes sammen. I projektet er der med hensyn til trafikprognoser regnet med, at det højklassede trafiksystem påbegynder fuld drift i Projektets organisation Projektet er gennemført i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Århus Sporveje, Århus Kommune (Stadsarkitektens Kontor og Vejkontoret), Århus Amt, Trafikministeriet og Banestyrelsen. COWI har refereret til denne arbejdsgruppe, der i perioden juni 1999 til maj 2000 har holdt ca. månedlige møder. Der har også været nedsat en styregruppe med repræsentanter fra ovenstående myndigheder. Styregruppen har afholdt møder efter afslutningen af hver af projektets tre faser. Undersøgelsen er finansieret ligeligt af Århus Kommune og Trafikministeriet. Fase 1: Screening af løsningsmuligheder I projektets første fase er analyseret en række forskellige løsninger, dels med forskellige ruteføringer og dels med forskellige trafikmidler som sporvogne, sporvognstog, højbaner, sporbusser og moderne bussystemer. De forskellige rutenet dækker et grundnet, der betjener de største passagerstrømme i det nuværende bussystem, et udvidet net, der også dækker væsentlige byudviklingsområder i Århus Kommune og et tilsvarende net, hvor nærbanerne integreres i sporvognsbetjeningen samt et net, hvor også sporvognskørsel på hovedbanen mellem Søften og Hadsten inddrages. Endelig dækker rutenettene et udbygget net, der betjener alle nuværende og fremtidige strækninger, hvor en rimelig efterspørgsel kan forventes. I bymidten er vurderet forskellige ruteføringer, bl.a. gennem busaksen, via Havnen og i tunnel gennem City. Ud fra de forskellige rutenet og forskellige trafikmidler er opstillet 17 forskellige løsninger til højklasset betjening. De 17 løsninger er overordnet vurderet ud fra passagerernes service og komfort, mulighederne for indpasning i bybilledet, påvirkning af andre trafikanter, miljøet samt forventede anlægs- og driftsomkostninger. Ud fra denne vurdering er der udvalgt tre løsninger til nærmere vurdering i projektets fase 2 og 3: (1): Grundnet gennem busaksen betjent med sporvogne, suppleret med busser på egen tracé på Ringvejen. Sporvognsnettet er 23 km og fremgår af Figur 1. (12): Udvidet grundnet med nærbaner betjent med sporvogne, suppleret med busser på egen tracé på ringvejen. Løsningen kræver elektrificering af nærbanerne til Hornslet og Odder, men under økonomien i fase 3 vurderes alternativt dual-sporvogne, der på nærbanerne kan køre på diesel eller gas (løsning (12A)). Sporvognsnettet er ca. 36 km ekskl. nærbanerne og fremgår af Figur 2. (17): Udvidet grundnet med nærbaner og hovedbane, der - bortset fra at Trige-grenen omlægges til Søften-Hinnerup-Hadsten - er identisk med løsning (12A). 632 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
3 Figur 1. (1) med sporvognslinier og højklasset bustracé på Ringvejen. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Figur 2. (12) med det udvidede grundnet med sporvogne på nærbaner. Stoppesteder på inderstrækningerne, se Figur 1. Ringlinien er betjent af busser på egen tracé. 634 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
5 Figur 3. (17) med udvidet grundnet med nærbaner og hovedbane. Stoppesteder på inderstrækningerne, se Figur 1. Ringlinien er betjent af busser på egen tracé. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Betjeningen sker med en kombination af almindelige sporvogne og sporvognstog (dualsporvogne med højere hastighed end almindelige sporvogne). Sporvognsnettet er ca. 36 km ekskl. nærbanerne og kørslen på hovedbanen fremgår af Figur 3. I udvælgelsen er der lagt vægt på at vælge løsninger, der er baseret på eksisterende teknologi som almindelige sporvogne, at nettene dækker de største rejsestrømme og at løsningerne kan etableres inden for en rimelig økonomi. Løsning (12A) og løsning (17) er dog løsninger, som anvender endnu ikke udviklede dual-sporvogne, men er medtaget, fordi der er peget på sådanne løsninger i Infrastrukturudvalgets rapport, og fordi der er sandsynlighed for, at dualsporvogne findes i drift inden for få år. Løsningerne kan også ses som en etapevis udbygning af et sporvognsnet i Århus, først med etablering af et grundnet (løsning (1), der også kan underopdeles) og med en senere udbygning til et udvidet grundnet med nærbaner (løsning 12)) og med integrering af kørslen på hovedbanen (løsning (17). Fase 2: Den trafikale analyse af de tre løsninger erne er i projektets fase 2 detaljeret analyseret med hensyn til den trafikale effekt og sporvognsnettenes indpasning i gadenettet. Til brug for denne analyse er der opstillet skitsekøreplaner for sporvognsnettene og en tilpasning af bybusnet og det regionale rutenet som følge af sporvognene. Sporvognene kører med 5 minutters drift på hovedstrækningerne i dagtimerne (10 minutters drift aften/weekend) og med 15 minutters drift på nærbanerne (og Søften-Hinnerup-Hadsten i løsning (17)) i dagtimerne (½-timesdrift aften/weekend). Nogle af bybuslinierne nedlægges, mens andre bybuslinier og enkelte regionallinier nedskæres i frekvens. Dette gælder især for linier, der forløber parallelt eller tæt på sporvognslinierne. Endelig er der en række bybus-, oplands- og regionallinier, der afkortes som tilbringerlinier til sporvognsnettet. Dette gælder primært, hvor passagererne herved kan opnå rejsetidsgevinster ved skiftet til sporvognene. Tabel 1 viser driftsomfang for sporvogne og reduceret driftsomfang på busnet og nærbaner. Det skal bemærkes, at en sporvognstime har ca. 3 gange så høj kapacitet som en bustime og tilbyder også dobbelt så mange siddepladser. Tabel 1 Driftsomfang på sporvognsnet og sparet drift på busnet og nærbanenet pr. år. Omtrentlige tal. Køreplantimer/år løsning (1) løsning (12) løsning (17) Sporvognsdrift Mindre drift: Århus Sporveje Århus Amt Nærbanerne Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
7 Indførelsen af sporvogne i Århus vil generelt forbedre servicen i den kollektive trafik med hurtigere rejser for mange passagerer, et mere præcist system især i myldretiderne og en højere komfort. Sporvogne har også en højere kapacitet end busser, så en fremtidig stigning i trafikken til Århus bedre og billigere kan varetages af sporvogne. Det kan dog ikke undgås, at sporvognsnettet medfører ulemper for enkelte rejserelationer, primært i form af skift mellem busser (herunder regionale busser) og sporvogne og i nogle tilfælde med forøget samlet rejsetid. For de enkelte sporvognsløsninger kan følgende bemærkes: (1) giver nærbanerejsende uændrede forhold - men tilbyder en ekstra skiftemulighed ved Torsøvej og Gunnar Clausens Vej til sporvogne for rejsende til f.eks. Universitetet og Viby Torv. (12) har stort set samme rejsetider på nærbanestrækningerne som i dag - men en højere frekvens og betjener flere centrale rejsemål. (17) giver ikke umiddelbart Hinnerup de store fordele, fordi passagererne i dag har hurtigere regionaltogsforbindelse til Århus H og gode regionalbusforbindelser. Men for rejsemål på Randersvej og i Skejby tilbyder løsningen dog bedre rejsetider end i dag. Alle stoppesteder forsynes med læskure og realtidsinformation (hvornår næste sporvogn ankommer). Sporvognsnettenes indpasning i gadebilledet er også nøje vurderet i fase 2. Forslagene er udarbejdet under den forudsætning, at etablering af sporvognene ikke må betyde forringet kapacitet og fremkommelighed for biltrafikken. Dette kan lade sig gøre, men der sker væsentlige ændringer i trafikstrømmene i lokale områder. Sporvognene får i videst mulige omfang fuld prioritet i trafikken. I bymidten vil de største ændringer for biltrafikken ske. En række gader lukkes for biltrafik, bl.a. på strækninger ad Vester Allé, M. P. Bruuns Gade og Park Allé, der forbeholdes kollektiv trafik og fodgængere. Nørre Allé-Nørregade bliver en lokalgade for biltrafikken. Både Vester Allé og Nørre Allé er i dag vigtige led i Allégade-ringen for biltrafik. Sporvognene medfører, at biltrafikken omlægges til en ny ringforbindelse mod syd fra Spanien under Bruuns Bro til Frederiks Allé og videre over baneterrænet til Søren Frichs Vej. Mod nord ledes Nørre Allé-trafikken via Vennelyst Boulevard-Kaserneboulevarden til Langelandsgade med ensretninger af den sydlige del af Langelandsgade og Hjortensgade. Der vil således ske en større trafikbelastning i nogle af gaderne mellem den nuværende "Allégade-ring" og Ringgaden. Uden for bymidten medfører sporvognsnettet, at en række lokalgaders udkørsel til "sporvognsgader" enten lukkes eller begrænses til højresving. En række kryds må udbygges for at kunne bevare kapaciteten for biltrafikken. Den største ombygning vil ske i krydset Ringgaden/Randersvej, hvor der etableres flere vognbaner i dette kryds. Der vil ske nedrivninger af huse langs sporvognstraceerne for at kunne opretholde bilkapaciteten på vejnettet. Det største arealindgreb vil ske langs Randersvejs østlige side, umid- Trafikdage på Aalborg Universitet
8 delbart nord for Stjernepladsen, hvor ca. 16 ejendomme sandsynligvis må fjernes. Hvor sporvognstracéen drejer mellem Nørre Allé og Klosterport vil det på hjørnet være nødvendigt at foretage nedrivning af en bygning enten i den østlige eller i den vestlige side af Klosterport. For cykeltrafikken er der omkring alle sporvognstracéer uden for bymidten opretholdt cykelstier af hensyn til trafiksikkerheden. Trafikmodelberegningerne viser, at sporvognsnettene får høje passagertal. Løsning (1) vil få et passagertal på ca. 26 mio. årligt, mens løsningerne (12) og (17) vil få ca. 33 mio. passagerer årligt. Men de fleste passagerer vil være overført fra busserne og i løsningerne (12) og (17) fra de nedlagte nærbaner. Kun få passagerer vil være overført fra biler og det skyldes forudsætningerne om, at sporvognsnettene ikke må betyde mindre kapacitet på vejnettet. Skal der overføres flere bilister til sporvognsnettene og generelt til kollektiv trafik, må der derfor samtidig laves indgreb overfor biltrafikken som f.eks. afgifter og/eller kapacitetsbegrænsende foranstaltninger. Kun herved kan væksten i biltrafikken reduceres væsentligt. Sporvognsnettene skaber et trafikspring på omkring 6 mio. flere rejsende med kollektiv trafik i Århus, svarende til en stigning af Århus Sporvejes passagertal på ca. 13%. Fase 3: Effekt på miljø, sikkerhed og økonomi Umiddelbart vil indførelse af sporvogne kunne forværre trafiksikkerheden. Det vil derfor være nødvendigt at udnytte alle eksisterende erfaringer for at mindske uheldsrisikoen. De foreløbige vurderinger viser, at der netto kan forventes ca. 20 flere personskader om året i en løsning med sporvogne. Vurderingen er baseret på erfaringer fra Sverige. Århus har i dag ca. 500 uheld med personskader årligt. Hver strækning og kryds med ændret trafikstrøm bør dog gennemgås med henblik på at sikre en stor grad af sikkerhed med de forventede ændringer. De væsentligste ændringer af støjbelastning som følge af sporvognsprojektet vil være omlægninger af biltrafikken. Sporvogne vurderes ikke at give væsentlige gener, da de på hovedparten af strækningerne kører sammen med biltrafikken, som i forvejen giver en væsentlig støjbelastning. Mange strækninger vil ifølge trafikmodelberegninger få så store ændringer i trafikbelastning, at også støjniveauet ændrer sig markant og hørbart. Det vil betyde forbedringer for en række beboere, men forringelser for cirka lige så mange beboere. Selv om de samlede biltrafikmængder ikke forventes at ændre sig meget, vil det samlede energiforbrug og CO 2 -udslip dog kunne forventes at blive reduceret. Ændringen vil dog ikke være stor i forhold til det samlede energiforbrug fra trafikken i Århus. Den lokalt oplevede luftkvalitet - udtrykt ved koncentrationen af skadelige stoffer i gaderum - forventes ikke at ændre sig markant i Århus, men alene reduktionen i antal busser på nogle få strækninger vil dog give et betydeligt fald i koncentration af partikler og udslip af NO X. Omlægningen af biltrafikken vil give både forbedrede og forringede forhold for de lette trafikanters oplevelse af barrierer og utryghed. Som ved trafiksikkerhed kan de forventede gener sandsynligvis mindskes ved afværgeforanstaltninger. Sporvognstrafikken vil i sig selv kunne give en øget barriereeffekt og utryghed for fodgængere og cyklister. Det vurderes, at omhyggelighed ved udformning af stoppesteder, midterheller, signalreguleringer mv. kan begrænse og i mange tilfælde helt eliminere disse gener. 638 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
9 De økonomiske beregninger er relateret til de konkrete anlæg på Århus' vejnet, spor, ekspropriation, ledningsomlægninger o.lign., mens udgifter til sporvogne, depot/værksted o.lign. er vurderet ud fra byer i Europa, der i de senere år har etableret sporvognssystemer. Alle anlægsudgifter indeholder moms. Det skal også understreges, at dual-sporvogne i dag ikke findes i produktion og priserne for disse typer er skønnet fra leverandørside. Figur 4 viser, at sporvognsløsning (1) kan etableres for 2,4-2,8 mia. kr. inkl. rullende materiel. Udvides nettet til at omfatte sporvognskørsel på elektrificerede nærbaner - sporvognsløsning (12) - øges anlægsudgiften til 3,5-4,1 mia. kr. Denne udgift kan dog nedbringes til 3,2-3,7 mia. kr. ved ikke at elektrificere nærbanerne, men i stedet anvende dual-sporvogne, hvor der på nærbanestrækningerne køres på diesel eller gas (løsning (12A)). Endelig er det beregnet, at løsning (17), der også omfatter kørsel med dual-sporvogne på hovedbanestrækningen Søften-Hinnerup-Hadsten koster 3,4-3,9 mia. kr. i anlæg inkl. materiel. (1) grundnet (12) - udvidet grundnet med nærbaner (12A) inkl. Sporvogne på nærbaner (17) inkl. Søften-Hadsten 1 mia. kr. 2 mia. kr. 3 mia. kr. 4 mia. kr. 5 mia. kr. Figur 4 Anlægsudgifter, inkl. indkøb af sporvogne for sporvognsløsningerne, 1999-priser inkl. moms. Der er også beregnet billetindtægter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter og reinvesteringer/ afskrivninger for sporvognsløsningerne, se Figur 5 samt de ændrede indtægts- og udgiftsforhold for Århus Sporveje, Århus Amts regionalruter, Odderbanen og DSB. Resultaterne af disse beregninger er illustreret i Figur 6. Det skal bemærkes, at der som udgangspunkt ikke er medtaget forrentning af anlægsudgifterne, men kun de løbende reinvesteringer, når anlægget er etableret. Betragtes sporvognssystemet isoleret dækker billetindtægterne i alle løsninger drifts- og vedligeholdelsesudgifterne, men kun en del af afskrivningerne. (1) giver det samlede mindste underskud i sporvognssystemet på 39 mio. kr., mens sporvognsløsning (12A) giver et underskud på ca. 45 mio. kr. årligt. erne har dog forskellig indflydelse på den øvrige kollektive trafiks drift. Den finansielle analyse viser, at sporvognsløsning (12A) giver det bedste samlede driftsresultat i Århus-regionen. Løsning (12A) vil øge behovet for det samlede driftstilskud med ca. 18 mio. kr. i Århus-området, svarende til 0,29 kr. pr. passager, men kræver en anlægsudgift på 3,2-3,7 mia. kr. (1) giver en samlet øgning i behovet for driftstilskud på ca. 39 mio. kr. (0,63 kr. pr. passager), men kræver "kun" en anlægsudgift på 2,4-2,8 mia. kr. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 300 Mio. kr./år (1) (12) (12A) (17) Sporvognssystemets billetindtægter Sporvognssystemets drifts- og vedligeholdelsesudgifter Sporvognssystemets reinvesteringsudgifter/afskrivninger Figur 5 Billetindtægter, driftsudgifter og reinvesteringer/afskrivninger for sporvognsløsningerne. Der er ikke medtaget forrentning af anlægsudgifterne. 100 Større tilskudsbehov Mio. kr./år (1) (12) (12A) (17) Sporvognssystemets tilskudsbehov Ændring i øvrig kollektiv trafiks tilskudsbehov Samlet ændring i tilskudsbehov for al kollektiv trafik i Århus-området Figur 6 Øgning i tilskudsbehov - inkl. reinvesteringer pr. år - for sporvognsløsningerne, øvrig kollektiv trafik samt for den samlede kollektive trafik i Århus-området. 640 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
11 (12) er økonomisk dårligere end løsning (12A), både med hensyn til driftsudgifter og anlægsudgifter, primært på grund af udgifter til elektrificering af nærbanestrækningerne. Endelig viser analyserne, at løsning (17) med integrering af sporvognene på hovedbanestrækningen Søften-Hinnerup-Hadsten at give en økonomisk dårligere løsning end løsning (12A), sandsynligvis fordi den ikke giver éntydigt bedre service for passagererne i Hinnerup/ Hadsten-området. Som nævnt er forrentningen af udgifterne til etablering af sporvognsløsningerne ikke medtaget i ovennævnte driftsberegninger. Hvis en forrentning af etableringsudgifterne på f.eks. 4% realt medtages til sammenligningen af løsning (1) og (12A), vil grundnettet (1) være den økonomisk bedste løsning. Løsning (1) medfører dog et øget tilskudsbehov til den kollektive trafik i Århus-regionen på ca. 142 mio. kr. årligt, hvoraf de 103 mio. kr. kommer fra forrentning af sporvognsanlægget. Konklusioner Indførelsen af sporvogne i Århus-området vil kvalitetsmæssigt give et bedre kollektiv trafiksystem: Sporvognene kører på egen tracé og kan derfor give passagererne en hurtigere transport og ikke mindst en betjening med høj regularitet, også i myldretiderne. Selv om den individuelle trafik fremover øges på vejnettet med større køer til følge, vil sporvognene kunne køre uhindret, med prioritet i alle kryds. Sporvognene giver passagererne en komfortabel transport med rolig og jævn kørsel. Sporvogne har høj kapacitet. Hver enhed kan transportere passagerer, hvoraf er siddende. Disse fordele vil også på sigt kunne tiltrække bilister, især med forventede stigende fremkommelighedsproblemer på vejnettet i årene fremover. Undersøgelsen har vurderet indpasningen af sporvognsnettet under forudsætning af uændret kapacitet for biltrafikken. Det har også kunnet lade sig gøre på indfaldsvejene uden for Ringgaden gennem ekspropriation af "forhaver" og enkelte nedrivninger af ejendomme samt med lokale ændringer i til- og frakørslen på "sporvognsgaderne". Inden for Ringgaden vil der dog ske en større trafikomlægning, især fra Vester Allé og Nørre Allé-Nørregade til en ny "Allégade-ring" bestående mod syd af en ny vejforbindelse i Banegraven mellem Spanien og Søren Frichs Vej og mod nord ad Vennelyst Boulevard-Kaserneboulevarden-Langelandsgade. Det vil betyde omvejskørsler for bilisterne til og fra centrum. Af de vurderede sporvognsløsninger giver løsning (12A) - det udvidede grundnet med betjening af nærbanerne med dual-sporvogne - den bedste driftsøkonomi for den samlede kollektive trafik i Århus-området og en anlægsudgift på 3,2-3,7 mia. kr., mens løsning (1) - grundnettet betjent med almindelige sporvogne - giver en lidt dårligere driftsøkonomi i Århus-området men den mindste anlægsudgift på 2,4-2,8 mia. kr. Begge disse forslag øger det samlede tilskudsbehov til den kollektive trafik i Århus-området med 18 til 39 mio. kr. årligt, når reinvesteringerne (men ikke forrentning) i sporvognsnettet inkluderes. Dette driftsresultat kan forbedres ved at få flere bilister til at bruge kollektiv trafik, Trafikdage på Aalborg Universitet
12 forudsat et højklasset kollektivt trafiksystem indføres. Med forudsætningen om uændret kapacitet for biltrafikken viser undersøgelsen, at kun ca bilister/bilpassagerer pr. dag overføres til den kollektive trafik. Flere kan overføres, hvis der indføres visse restriktioner til/fra Århus bymidte gennem afgifter, kapacitetsbegrænsninger o.lign. Og det valgte serviceniveau på sporvognsnettet med 5 minutters drift har en ekstra kapacitet på 15-25% i myldretiderne til flere passagerer uden yderligere udgifter til driften. Grundnettet (løsning (1)) og det udvidede grundnet med kørsel på nærbaner (løsning (12)) kan ses som en etapevis udbygning, hvor nettet efter etablering og driftserfaringer med løsning (1) kan udvides til betjening af nærbanerne med de fremtidige dual-sporvogne. Afslutning Projektet er afrapporteret i: Sporvogne i Århus? (Hovedrapport), juni 2000 Sporvogne i Århus, notat om screeningsanalysen (fase 1), dec Sporvogne i Århus, notat om den trafikale analyse (fase 2), marts Hovedrapporten blev offentliggjort på pressekonference ultimo juni Der er også planlagt borgermøde i august. På Trafikdagene vil indtrykkene fra denne debat blive omtalt. 642 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000
SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 INDHOLD SPORVOGNE I ÅRHUS Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 etableringen af et beslutningsgrundlag
Læs mereCOWI - i samarbejde med det franske firma SEMALY og arkitektfirmaet DISSING+WEITLING - blev valgt til at gennemføre undersøgelsen.
cukxv.rppxqhrj7udilnplqlvwhulhw +RYHGUDSSRUW 0DM 6SRUYRJQHLcUKXV+RYHGUDSSRUW 1,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 3URMHNWHW 3URMHNWHWVEDJJUXQGRJIRUPnO 3URMHNWHWVRUJDQLVDWLRQ 5DSSRUWHQVRSE\JQLQJ 5HVXPpRJNRQNOXVLRQHU
Læs mereBilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ
Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige
Læs mereHøjklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.
Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040
ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning
Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereLetbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik
Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereForanalyse af Aalborg Letbane/BRT
Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Trafikdage på Aalborg Universitet 26.-27. august 2013 Statslige målsætninger En grøn transportpolitik 2009 Reducere trængsel og påvirkning af klima og miljø. Fremtidens
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere1 Baggrund. 2 Forudsætninger
LETBANESEKRETARIATET TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Forudsætninger 2 3 Driftsudgifter for etape 1 som
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereAalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014
Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør
Læs mere2 Linjeføring og standsningssteder
AARHUS KOMMUNE AARHUS Ø-BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIV VIA KLOSTERPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mere2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi
LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD
Læs mereForvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag
Til TMU, ØU og BR Bilag 2 Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler løsningsforslaget Busbaner og dosering som grundlag
Læs mereAalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014
Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereFEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0
FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune
Læs mere,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL
,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereIII Værebroparken - Bagsværd st. - Gladsaxe Trafikplads - Søborg Torv - Buddinge st.
Notat Til: Gladsaxe Kommune Kopi til: 676416 Sagsbehandler CNR Direkte 36 13 16 79 Fax 36 13 20 93 CNR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15. januar 2010 Trafikbestilling til år 2011
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe
Læs mereKravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereNotat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017
Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 På Teknisk Udvalgs møde den 12. september var der foretræder fra Beder- Malling, Hasle og Gellerup
Læs mereFinansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter
Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte
Læs mereNotat. Til: Albertslund Kommune. Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune. 18. april 2018
Notat Til: Albertslund Kommune Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Læs mereDRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL
DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereIndhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje
Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 28. april 2017. Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -
Læs mereAnalyse af etableringen af en letbane i Århus
Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereNotat. Til: Albertslund Kommune. 22. februar Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen - Albertslund Kommune. Resumé
Notat Til: Albertslund Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 22. februar 2018 Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -
Læs mereNotat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager
Bilag 5 16. januar 2007 Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager Indledning Dette notat indeholder en vurdering af de trafikale konsekvenser af et scenarium
Læs mereKonklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008
Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereNotat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune
Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereAARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014
AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Herlev
Læs mere1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag,
105. Bestilling til Movia af det resterende busnet til åbningen af Cityringen Åbent - 13.05.16-G01-3-17 Resumé Den 12. marts 2018 blev By- og Miljøudvalget forelagt resultaterne af høringen af det nye
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereTo nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU
To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereKOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR
KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige
Læs mereBorups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning
29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereNotat Rute 122 Odense Morud ++ Business case
FynBus 24. november 2009 PLAN SAZ/EKL Notat Rute 122 Morud ++ Business case Region Syddanmark har den 28-09-09 vedtaget principperne for den fremtidige kollektive trafik på Fyn. De medfører, at strækningen
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereBaggrund Betjening af Mørkhøj Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag
Notat Til: Nikolai Hansen Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15. januar 2015 Bybus Gladsaxe økonomioverslag
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereNy kollektiv trafikplan i Aalborg
Ny kollektiv trafikplan i Aalborg Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI og afsnitsleder Jan Øhlenschlæger, Aalborg Kommune. Indledning Den kollektive trafik i Aalborg afvikles efter principper, der
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereProjektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1
Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 2. Resumé Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet
Læs mereIndstilling. Kollektiv Trafikplan 2017 Endelig vedtagelse. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. august 2016 Kollektiv Trafikplan 2017 Endelig vedtagelse Efter gennemført offentlig høring tidligere på året er der udarbejdet
Læs mereNØRREBROGADE. - Høringsmateriale om placering af en busgade på den ydre del af Nørrebrogade Fra d. 31. januar til d. 13.
NØRREBROGADE - Høringsmateriale om placering af en busgade på den ydre del af Fra d. 31. januar til d. 13. marts 2011 Høring om placering af en busgade på den ydre del af fra mandag den 31. januar til
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereÅrhus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus
1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den
Læs mereDen kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi
Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. UDGANGSPUNKT OG FORUDSÆTNINGER FOR UDVIKLING AF DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK... 4 2.1.
Læs mereUDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA
UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereBILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks
Læs mere3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?
Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig
Læs mereNotat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg
FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereBedre Bus til Nørre Campus
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereNotat. Modtager: MBU, ØU, KB. Trafikbestilling - Løsningsforslag til busbetjening af sundhedshuset
Notat Modtager: MBU, ØU, KB Trafikbestilling - Løsningsforslag til busbetjening af sundhedshuset Baggrund I dagsordenspunkt om trafikbestilling 2017 indstiller forvaltningen, at der indgås aftale med Movia
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereI foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet
NOTAT Projekt Ørbæksvej - Alsvej Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Rambøll By og Trafik Kopi til Charlotte Skov 1. Baggrund I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll
Læs mereFakta om Letbanen. 10-dages forespørgsel fra Venstre.
Teknik og Miljø Rådhuset, Rådhuspladsen 8100 Aarhus C Til byrådsgruppen for Venstre Side 1 af 9 Fakta om Letbanen. 10-dages forespørgsel fra Venstre. Fra Venstre er fremsendt en 10-dages forespørgsel med
Læs mere