4. marts Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril"

Transkript

1 4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril

2 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet har ikke tradition for at arbejde med dokumentation, hvilket har den konsekvens, at det generelt er svært at dokumentere kvaliteten af indsatsen og den efterfølgende effekt. En tradition der skal gøres op med, hvis kommunerne skal kunne foretage saglige prioriteringer baseret på faktisk viden. Afsættet er her, at dokumentation er afgørende for at have et grundlag for at kunne præge udviklingen i den rigtige retning og skabe en forbedret kvalitet og effekt i indsatsen. KL har fokus på kvaliteten af de kommunale velfærdsydelser. KL ønsker at være på forkant med hensyn til viden og vejledning til kommunerne om de redskaber og metoder, som kommunerne anvender i kvalitetsarbejdet. I dette notat beskrives tre konkrete bud på måleredskaber i forhold til det specialiserede socialområde. De er taget i brug og er ved at blive videreudviklet i en række kommuner. God læselyst og god arbejdslyst med det videre kvalitetsarbejde! Kvalitet i velfærd KL har på hjemmesiden samlet forskellige bud på, hvordan kommunerne arbejder med kvalitet bredt set. I dette notat beskriver KL tre eksempler på, hvordan der arbejdes med dokumentation af de virkninger, som de sociale indsatser har for borgerens samlede udvikling. To af eksemplerne er afprøvet og er leveringsdygtige i valide data, mens det tredje eksempel om forandringskompasset pilottestes frem til marts 2011, hvorefter det forventes permanentgjort. Forandringskompasset vil derfor i foråret 2011 blive suppleret med de produkter der udarbejdes på baggrund af pilottesten. Eksemplerne er: Resultatdokumentation, Aarhus Kommune De sociale indikatorprogrammer, udviklet af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midt Forandringskompasset, Københavns Kommune 1

3 Indsats Målopfyldelse Resultater Viden til at handle De målemetoder, der introduceres her, er baseret på brugen af indikatorer, som hver især afdækker forskellige aspekter af borgernes liv og situation. Konceptet er, at man ved at lægge resultaterne af de forskellige registreringer sammen, opnår et samlet billede af: hvordan borgeren har det i udgangspunktet hvilken effekt en given indsats/tilbud har hvor der kan være behov for forbedringer Læring om forbedringspunkter Figur 1: Sammenhængen mellem indsats og resultater Der er tale om kvalitative målinger, hvilket vil sige, at det er målinger, der er baseret på vurderinger af indsatser og borgerens udvikling, og ikke konkrete registreringer såsom antal sår og indlæggelser. Målet er, at målingerne især skal resultere i brugbar information, så: Lederen i udførerledet får et overblik over, hvad virker og hvad virker ikke, både i forhold til den enkelte borger og samlede målgruppe Myndigheden og det politiske niveau får et beslutningsgrundlag til at træffe beslutninger om strategier for målgruppeindsatsen, fremtidig ressourcefordeling og fokusområder. Vidensindsamling Det er forskelligt, hvordan der arbejdes med den konkrete indhentning af data i forhold til de indikatorer, der er fokus på. Men uanset metode/fremgangsmåde sker dataindsamlingen dog typisk via: data som medarbejderen på tilbuddet registrerer interview af borgeren enten mundtligt eller via spørgeskema spørgeskemaer til pårørende journalisering hos myndigheden, som opfølgning på handleplanen Afsættet for at beskæftige sig med dokumentation af kvalitet, resultater og effekter kan være forskellig. Nogle kommuner vælger at anvende hele paletten af værktøjer, mens andre vælger enkelt elementer ud afhængig af ressourcer og valgte metoder. I nogle kommuner vil der være truffet en politisk beslutning om, at der arbejdes med kvalitet i forhold til givne modeller/parametre. De forskellige tilgange vil præge opsamlingen og især rapporteringen af viden i organisationen. Ligesom vidensopsamlingen er afhængig af ressourcerne i organisationen. Større kommuner vil fx ofte have en egentlig enhed / ressourceperson, der kan bidrage til vidensopsamlingen og stå for afrapporteringen /sikre ledelsesinformationen, mens det i mindre kommuner vil være en enkelt medarbejder, der måske også har andre opgaver, som har rapporteringsopgaven. Alternativet til selv at stå for opgaven kan være at købe bistand ude fra og/eller at anvende IT -understøttelse, som automatisk kan sikre en vis kvantificerbar afrapportering i forhold til udviklingen. I forhold til de tre redskaber, KL har valgt at præsentere her, varierer fokus og metodik, hvilket også illustreres i det efterfølgende skema. 2

4 Tabel 1: Overblik over de tre måleredskaber Resultatdokumentation De sociale indikatorprogrammer Forandringskompasset Registreringer foregår på tilbudsniveau X X X Registreringer foregår på myndighedsniveau X X Opfølgning på individ niveau Målinger undervejs i indsatsen Aggregerede rapporteringer X X X X X X X X Ikke endnu Scoringer X x IT-understøttelse X X X Alle tre måleredskaber tager afsæt i, at medarbejdere på tilbuddene registrerer data om borgeren, dennes livssituation og udvikling med bestemte intervaller. Alle tre måleredskaber lægger op til dialog mellem myndighed og udfører i forhold til at følge op på borgerens mål og udvikling. En dialog som skal bruges som afsæt for fremtidige tiltag overfor den enkelte borger, men som også på sigt kan bruges i forhold til udviklingen af tilbuddet og indsatserne overfor målgruppen mere generelt. Effektstyring og resultatdokumentation Aarhus Kommune har implementeret effektstyring og resultatdokumentation i kommunens socialforvaltning. Resultatdokumentationen er i første omgang blevet implementeret på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap med henblik på at dokumentere effekter af indsatsen fremover. 3

5 Figur 2: Sammenhæng mellem politisk niveau, forvaltning og udførere Afsættet for at arbejde med resultatdokumentation har været: Et ønske om at vide, om indsatserne bidrager til, at brugerne får det bedre Det socialfaglige arbejde kvalificeres gennem systematisk opfølgning på handleplanen og giver viden om, hvor man skal sætte ind, når tilbuddene skal udvikles. Resultatdokumentation skal kvalificere arbejdet med såvel handleplanen som behandlingsplanen på foranstaltningsområdet. Resultatdokumentation skal være et fælles grundlag for dialog på tværs. Resultatdokumentation giver et skærpet fokus på mål og resultater, som bidrager til at skabe et fælles sprog (store problemer/små problemer). Det valgte koncept er relativt enkelt. Der tages afsæt i handleplanen med fokus på effekt og muligheden for, at resultaterne skal kunne bruges i hele organisationen, herunder bidrage til kvalitetssikring, og fokus på udvikling, organisation og implementering. Det vil sige, at mål i handleplanen kan kobles direkte til målene i resultatdokumentation. Herved kan resultatdokumentation anvendes direkte som opfølgning på handleplanen. Bestilling Resultat Handleplan /mål Figur 3: Sammenhæng mellem bestilling, handleplan, mål og resultater Nedenfor vises et eksempel på, hvordan resultater for sociale tilbud til udsatte børn og unge kan vises på aggregeret niveau. Der laves opfølgning på det enkelte individ hvert halve år. Kommunen 4

6 afrapporterer kvartalvis med helt nye resultater på aggregeret niveau, tilbudsniveau, afdelingsniveau og individniveau. Tabel 2: Eksempel på afrapportering opgjort på aggregeret niveau Kilde: Resultatdokumentation, Århus Kommune Praktisk anvendelse af spørgeskemaet Med udgangspunkt i temaet sociale problemer er her illustreret, hvordan arbejdet med indikatorer både bidrager til en enkelt faktor, men også giver en status på borgerens livssituation. I forhold til resultatvurderingen er der opstillet et sæt af faktorer med hver deres indikatorer: Tabel 3: Eksempel på skema faktorer og indikatorer for sociale problemer Faktor 1 Udvikling og adfærd Faktor 2 Familieforhold Faktor 3 Daginstitution, skole og beskæftigelse Spørgsmål a vedr. udadreagerende adfærd Spørgsmål b vedr. indadvendt adfærd Spørgsmål c vedr. selvskadende adfærd Spørgsmål vedr. relation til forældre/primære omsorgspersoner Spørgsmål a daginstitution Spørgsmål b vedr. skole/ uddannelse 5

7 Spørgsmål b vedr. beskæftigelse Faktor 4 Sundhedsforhold Faktor 5 Fritidsforhold og venskaber Faktor 6 Hverdagsliv Faktor 7 Vurdering af den unges generelle sundhedsforhold Spørgsmål a vedr. fritidsaktiviteter Spørgsmål b vedr. venskaber Spørgsmål a vedr. personlig hygiejne Spørgsmål b vedr. bolig Spørgsmål c vedr. økonomi Omfanget af den unges misbrugsproblemer Misbrug Faktor 8 Kriminalitet Hvorvidt den unge udviser kriminel adfærd og graden af alvor Et eksempel, på hvordan man kan præcisere hver faktor og spørgsmål, er uddybet nedenfor. Tabel 4: Eksempel på uddybende præcisering vedr. faktor 1: Udvikling og adfærd Spørgsmål a vedr. udadreagerende adfærd Spørgsmål b indadvendt adfærd Vedr. personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd gradueres i forhold til graden af uforudsigelighed og om den retter sig mod ting eller personer. Vedr. personens emotionelle tilstand i form af indadvendt adfærd, som giver problemer i forhold til unges udvikling. Spørgsmål c selvskadende adfærd Vedr. den unges grad af selvskadende adfærd. Værdierne på faktorerne er gradueret i forhold til hyppighed og graden af alvor. Eksempel på brug af scoring Nedenfor skitseres, hvordan der kan måles på kriminalitet, som kan være en relevant indikator, når der fx ses på temaet sociale problemer. Kriminalitet vil i denne sammenhæng være en blandt flere indikatorer, der kan medvirke til at nuancere, i hvilken grad borgeren har sociale problemer. 6

8 De sociale indikatorprogrammer (SIP) Center for Kvalitetsudvikling (Region Midtjylland) har i samarbejde med Aalborg Universitet og fagfolk udarbejdet de sociale indikatorprogrammer (SIP), som er målrettet dokumentation af kerneydelsen på sociale botilbud og institutioner. Formålet med SIP er at belyse indsatsernes effekter og dermed, hvad der virker for hvem, under hvilke forudsætninger. Dokumentationsarbejdet i SIP har til hensigt at: Knytte resultater sammen med gennemførte indsatser Kun herved kan vi opnå viden om, hvordan de sociale tilbuds resultater nås Skabe grundlag for handlingsanvisende dokumentation mellem myndighedsområdet og botilbuddene for endeligt at fungere som politisk/administrativt styringsredskab Give anledning til refleksion, læring og faglig udvikling i praksis På voksenområdet er målet mere konkret at belyse, hvilke indsatser der forbedrer borgerens livskvalitet, mens der på børne- og ungeområdet fokuseres på den unges udvikling og handlemuligheder. Figur 4: Designet i de sociale indikatorprogrammer 7

9 På voksenområdet er der foreløbig udarbejdet fire programmer målrettet personer med komplekse sindslidelser, erhvervet hjerneskade, psykisk udviklingshæmning og autisme-spektrum-forstyrrelse. De forskellige versioner afspejler, at der i forhold til de enkelte målgrupper er en række særlige forhold, der bør tages højde for. Programmet har indtil nu været afprøvet på - primært regionale - men også kommunale tilbud bl.a. i Randers Kommune. På ungeområdet er der udarbejdet et program, som er obligatorisk for alle de sikrede institutioner i Danmark, samt et program til de åbne døgninstitutioner og opholdssteder for unge med kriminelle, sociale og psykiatrinære problemstillinger. Indikatorer i SIP-voksne Der dokumenteres på nedenstående indikatorområder i voksen-programmerne. Figur 5: Indikatorer i SIP-voksne 8

10 Dataindsamlingen sker via en række spørgeskemaer, som henholdsvis borger/ung og personale besvarer. Spørgeskemaerne udfyldes direkte i botilbuddenes fagsystemer, og alle informationer om den enkelte borger/ung er tilgængelige for medarbejderen efter registreringen. Via deltagelsen i SIP opnår man rapporter på individniveau samt årlige institutions- og tværregionale/-kommunale rapporter, som kan anvendes i samarbejdet mellem myndighedsfunktionen og tilbuddet. Ved hjælp af de årlige institutions- og tværregionale/-kommunale rapporter kan ledelsen se, hvordan deres eget botilbud/institution klarer sig i sammenligning med andre tilbud. Figur 6: Eksempel på udvikling for borger fra indskrivning til udskrivning Hele landet (220) 40% 9% 15% 37% Institution A (53) 32% 8% 15% 45% Institution B (17) 29% 12% 12% 47% Institution C (29) 41% 24% 10% 24% Institution D (32) 31% 19% 0% 50% Institution E (30) 53% 3% 3% 40% Institution F (59) 37% 20% 8% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Forbedring Pos. Stilstand Neg. Stilstand Forværring Figur 7: Eksempel på illustration af en resultatmåling på tværs af institutioner i en region eller kommune 9

11 Resultaterne drøftes på årlige møder med fagpersoner og ledelser fra flere tilbud. Hensigten er at blive klogere på, hvordan de gode resultater skabes, og dermed hvilke sammenhænge, der er mellem det man gør, og det der kommer ud af det. I konceptet er inkluderet, at resultater omsættes til handlinger. Forandringskompasset Forandringskompasset er et værktøj, som Københavns Kommunes Socialforvaltning er i gang med at udvikle. Tanken er, at redskabet skal anvendes til at dokumentere forandringer hos alle borgere på tværs af socialforvaltningen. Målet er at kunne måle den forandring og udvikling, borgeren opnår som følge af en given indsats så man med afsæt heri på sigt kan lære og styre effekterne. Forandringskompasset anvendes konkret i forlængelse af den samtale med borgeren, der knytter sig til udrednings- og opholdsplanen på botilbuddet, og til den sociale handleplan i myndighedscentret. Det betyder at kompasset bliver integreret i de undersøgelser og opfølgninger, som sagsbehandlerne i øvrigt laver i forhold til de sociale handleplaner. Forandringskompasset forankres i myndighedscentrene men anvendes i praksis både af myndighed og udfører, hvorved der skabes en fælles vidensopsamling mellem myndighed og udfører. Med forandringskompasset bliver det lettere for kolleger på samme arbejdsplads at tale om effekterne af deres arbejde med langt større præcision end i dag, og dialogen mellem bestiller og udfører styrkes. Forandringskompasset kan således være med til at sætte ord på de forventninger, der er til borgerens udvikling og giver derved rigtigt godt afsæt for at reflektere over egen og fælles praksis og stille mere præcise spørgsmål til indsatsen over for den enkelte borger. Forandringskompasset rummer derved et stort potentiale i forhold til at fremme læring og udvikling. 10

12 Figur 8: Eksempel på scoring i forandringskompas for udsat barn mellem 0 og 5 år Forandringskompasset er baseret på, at hver borgers udvikling bliver vurderet på 10 dimensioner. På hver dimension i Forandringskompasset skal borgeren indplaceres på en skala fra 1 til 10, hvor 1 svarer til en meget bekymrende situation og 10 til ikke bekymrende situation. Alt efter hvilken målgruppe borgeren tilhører, vil fokus være forskelligt, og der vil derfor blive arbejdet med forskellige kompasser målrettet den enkelte målgruppe. I forbindelse med pilottestningen arbejdes konkret med følgende kompasser: Hjemløse borgere Borgere med stofmisbrug Borgere med sindslidelse Voksne borgere med handicap Børn med handicap Udsatte 0-5 årige Udsatte børn 6-12 årige Udsatte unge Dimensionerne er forskellige mellem målgrupperne. For at være helt sikker på, at alle taler om det samme, når en borger fx scorer 5 på skalaen på en bestemt dimension, er der lavet vejledende eksempler, der kort og præcist beskriver, hvad hvert enkelt skalatrin dækker over. For hvert vejledende eksempel findes der i en manual en dybdegående beskrivelse af dimensionen og hvad det er for kendetegn ved borgeren, der afgør, hvor på skalaen vurdering bør ligge. 11

13 Tabel 5: Eksempel på, hvordan en dimension vurderes Forandringskompas 5a: Kognitiv udvikling Er der bekymring for barnets kognitive udvikling? (sæt ét kryds) Ingen bekymring Lille bekymring Moderat bekymring Stor bekymring Massiv bekymring Ressourcer: Udfordringer: Styringsmuligheden for kommunen ligger i, at det på sigt kan lade sig gøre at aggregere data fra borgernes kompasser på institutionsniveau og indsatstypeniveau. Herved kan kommunen få den nødvendige viden til også at kunne inddrage effektdimensionen i de politiske og strategiske beslutninger om forvaltningens arbejde. Redskabet er blevet pilottestet i efteråret 2010 på udvalgte myndighedscentre, institutioner og bosteder. Forandringskompasset forventes udrullet i løbet af

14 Links og referencer Effektstyring og resultatdokumentation i Århus Kommune Kontaktpersoner Ian Kirkedal Nielsen Udviklingskonsulent Effektstyringsteamet, Center for Socialfaglig Udvikling, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune. Tlf.: Nis Kasper Pedersen Fuldmægtig Familier, børn og unge, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Tlf.: Den sociale kvalitetsmodel & SIP Kontaktperson Anette Stamer Ørsted Projektleder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Tlf.: Forandringskompasset i Københavns Kommune Notat fra Københavns Kommune Forandringskompasset - effektmålingsredskab i Københavns Kommunes Socialforvaltning se link til notatet på Kontaktperson Nina Schütt Fuldmægtig, cand. scient. soc. Kontoret for Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune Tlf.:

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen. Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Hvad er SIP?

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Hvad er SIP? 07.04.11 Hvad er SIP? I denne video får I en kort introduktion til, hvad SIP egentlig er. Kort fortalt består SIP simpelthen af en række spørgeskemaer, der skal besvares af personalet eller borgeren. Det

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!)

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Systematisk redskab til at dokumentere, evaluere og justere indsatsen Martin Bilberg Kontorchef, Familier, Børn og Unge KL s Handicap- og Psykiatrikonference Kolding,

Læs mere

Den unge har brug for nogen. om tilværelsen.

Den unge har brug for nogen. om tilværelsen. Løbende handleplan Resultatdokumentation i tilværelsespsykologiens optik Navn: Adresse: 1. System analyse Cpr: 4. Tilværelses psykologiske udviklings punkter NUZ 2. Resultat dokumentation Email: Telefon:

Læs mere

Resultatdokumentation

Resultatdokumentation esultatdokumentation esultater 2012 Ann-Britt Wetche Chef for Socialforvaltningen, Vision og målsætninger Socialforvaltningen, Hvordan ved vi, om vi lykkes med indsatserne? som pioner ift. at dokumentere

Læs mere

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Marts 2013 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende

Læs mere

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Kontorchef Dorte Bukdahl, Oktober 2012 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte

Læs mere

Servicelovens 140 er afsæt for indsatsen

Servicelovens 140 er afsæt for indsatsen Servicelovens 140 er afsæt for indsatsen Resultatdokumentation - Et værktøj til kvalificering af indsatsen over for udsatte børn og unge KL- konference: Skab resultater for børn og unge med særlige behov

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for voksne

De Sociale Indikatorprogrammer for voksne De Sociale Indikatorprogrammer for voksne De Sociale Indikatorprogrammer for voksne Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk

Læs mere

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger Vedrørende: Notat - Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnavn: Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnummer: 27.12.00-K09-1-14 Skrevet

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

3. Fokus på effekter for børn og unge med nedsat funktionsevne

3. Fokus på effekter for børn og unge med nedsat funktionsevne 3. Fokus på effekter for børn og unge med nedsat funktionsevne Oplæg til KL s konference om Børn og unge med handicap, Familier, Børn og Unge 21. september 2016 En socialforvaltnings eksistensberettigelse,

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv Kvalitet i rehabiliteringsindsatsen gennem data - hvordan? Martin Bilberg Kontorchef Konference om hjerneskaderehabilitering

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til

Læs mere

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Budgetmål og indsatsområder i Socialforvaltningen 2011 og 2012

Budgetmål og indsatsområder i Socialforvaltningen 2011 og 2012 Budgetmål og indsatsområder i 2011 og 2012 Orientering til Socialudvalget Tirsdag den 10. maj 2011 Søren Frost Udviklingschef Orientering til Socialudvalget s budgetmål 2011 og 2012 Generelt Børn, Unge

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Resultatdokumentation på børneområdet

Resultatdokumentation på børneområdet Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resultatdokumentation på børneområdet Juni 11 Resumé 1 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Center for Socialfaglig udvikling Udgivet af: Socialforvaltningen Aarhus

Læs mere

STYRKET INDSATS MOD LANGSTIDSLEDIGHED I JOBCENTER SILKEBORG. Udvikling af en screeningsmodel og inddragelse af borgeren

STYRKET INDSATS MOD LANGSTIDSLEDIGHED I JOBCENTER SILKEBORG. Udvikling af en screeningsmodel og inddragelse af borgeren STYRKET INDSATS MOD LANGSTIDSLEDIGHED I JOBCENTER SILKEBORG Udvikling af en screeningsmodel og inddragelse af borgeren INDLEDNING Inspiration til styrkelse af indsatsen mod langtidsledighed og til brugen

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge til effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af redskab

Læs mere

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed

Læs mere

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

SIP - Baggrund og formål

SIP - Baggrund og formål Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds

Læs mere

Vejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Vejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Vejledning til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning 4 3. Formål og intentioner med

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Resultatdokumentation på børneområdet. Juli 2011

Resultatdokumentation på børneområdet. Juli 2011 Resultatdokumentation på børneområdet Juli 11 Resumé Denne rapport gennemgår de dokumenterede resultater for tilbud for udsatte børn i Aarhus Kommune for hele 1. Der afrapporteres særskilt på følgende

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Mere end flødeskum. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Mere end flødeskum. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Mere end flødeskum Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 1 Fakta om standardprogrammet Side 2 Holberghus - med løftet pande - og kvalitet Side

Læs mere

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Børn, unge og familier. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Børn, unge og familier. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Mål 2012 Opfølgning regnskab Børn, unge og familier Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger 07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning

Læs mere

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983. Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret den 20. december 2011 Baggrund Socialministeren

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet Vejledning

Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet Vejledning Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet Vejledning Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet. Vejledning Udarbejdet af Deloitte Consultning for Socialstyrelsen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Fælles 6-by mål på det sociale område

Fælles 6-by mål på det sociale område Punkt 6. Fælles 6-by mål på det sociale område 2014-157 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalgets godkender At 6-byerne iværksætter systematiske målinger efter

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014

Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård Psykiatri

Læs mere

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning. Resultatdokumentation Børne- og familieområdet Århus Kommune Socialforvaltningen Skematype: Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning Baggrundsoplysninger Foranstaltning Afdeling

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland Yderligere information:

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. . Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2016

Brugertilfredshed i SOF 2016 Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Informationsmøde Marts 2011

Informationsmøde Marts 2011 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Workshop om ICS og Værktøjer til udredning og handleplan

Workshop om ICS og Værktøjer til udredning og handleplan Workshop om ICS og Værktøjer til udredning og handleplan Konference og børn og unge med handicap KL og COK Comwell Kolding onsdag d.9.september 2015 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

De resultater, som præsenteres nedenfor, er summen af en række borgeres udvikling over tid.

De resultater, som præsenteres nedenfor, er summen af en række borgeres udvikling over tid. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: Forandringskompasresultater I dette bilag præsenteres 1) Udvalgte forandringskompasresultater fra Center

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Peter Rhode DES konference September 2010

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Peter Rhode DES konference September 2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Peter Rhode DES konference September 2010 Kvalitet og dokumentation på det sociale område Begrænset viden om kvaliteten Begrænset viden om indsats, resultater

Læs mere

Takststrukturen på Region Syddanmarks Socialområde

Takststrukturen på Region Syddanmarks Socialområde Et socialområde, en fælles indgang, seks sociale centre Tekst Takststrukturen på Region Syddanmarks Socialområde regionsyddanmark.dk April 2017 2 Indledning og formål med takststrukturen Region Syddanmark

Læs mere

Vejledning. til resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Vejledning. til resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Vejledning til resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål og intentioner med

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Justeret kvalitetsmodel for tilbud Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017

Justeret kvalitetsmodel for tilbud Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017 Justeret kvalitetsmodel for tilbud Orienteringsdag Orienteringsdag, januar 2017 1. Baggrund og rammer for justeringer af kvalitetsmodellen Baggrund og proces for justeringerne Aftale om politisk opfølgning

Læs mere

Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland

Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Ulriksdal

Læs mere

ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN

ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30. Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30. maj 2017 Dagsorden 1. Kort introduktion til tilsynsreformen, de

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Vejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 10

Vejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 10 Vejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 0 Forandringskompasset er Socialforvaltningens effektstyrings- og læringskoncept, som gør det muligt systematisk at følge med i borgerens trivsel

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere