4. marts Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril

Transkript

1 4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril

2 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet har ikke tradition for at arbejde med dokumentation, hvilket har den konsekvens, at det generelt er svært at dokumentere kvaliteten af indsatsen og den efterfølgende effekt. En tradition der skal gøres op med, hvis kommunerne skal kunne foretage saglige prioriteringer baseret på faktisk viden. Afsættet er her, at dokumentation er afgørende for at have et grundlag for at kunne præge udviklingen i den rigtige retning og skabe en forbedret kvalitet og effekt i indsatsen. KL har fokus på kvaliteten af de kommunale velfærdsydelser. KL ønsker at være på forkant med hensyn til viden og vejledning til kommunerne om de redskaber og metoder, som kommunerne anvender i kvalitetsarbejdet. I dette notat beskrives tre konkrete bud på måleredskaber i forhold til det specialiserede socialområde. De er taget i brug og er ved at blive videreudviklet i en række kommuner. God læselyst og god arbejdslyst med det videre kvalitetsarbejde! Kvalitet i velfærd KL har på hjemmesiden samlet forskellige bud på, hvordan kommunerne arbejder med kvalitet bredt set. I dette notat beskriver KL tre eksempler på, hvordan der arbejdes med dokumentation af de virkninger, som de sociale indsatser har for borgerens samlede udvikling. To af eksemplerne er afprøvet og er leveringsdygtige i valide data, mens det tredje eksempel om forandringskompasset pilottestes frem til marts 2011, hvorefter det forventes permanentgjort. Forandringskompasset vil derfor i foråret 2011 blive suppleret med de produkter der udarbejdes på baggrund af pilottesten. Eksemplerne er: Resultatdokumentation, Aarhus Kommune De sociale indikatorprogrammer, udviklet af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midt Forandringskompasset, Københavns Kommune 1

3 Indsats Målopfyldelse Resultater Viden til at handle De målemetoder, der introduceres her, er baseret på brugen af indikatorer, som hver især afdækker forskellige aspekter af borgernes liv og situation. Konceptet er, at man ved at lægge resultaterne af de forskellige registreringer sammen, opnår et samlet billede af: hvordan borgeren har det i udgangspunktet hvilken effekt en given indsats/tilbud har hvor der kan være behov for forbedringer Læring om forbedringspunkter Figur 1: Sammenhængen mellem indsats og resultater Der er tale om kvalitative målinger, hvilket vil sige, at det er målinger, der er baseret på vurderinger af indsatser og borgerens udvikling, og ikke konkrete registreringer såsom antal sår og indlæggelser. Målet er, at målingerne især skal resultere i brugbar information, så: Lederen i udførerledet får et overblik over, hvad virker og hvad virker ikke, både i forhold til den enkelte borger og samlede målgruppe Myndigheden og det politiske niveau får et beslutningsgrundlag til at træffe beslutninger om strategier for målgruppeindsatsen, fremtidig ressourcefordeling og fokusområder. Vidensindsamling Det er forskelligt, hvordan der arbejdes med den konkrete indhentning af data i forhold til de indikatorer, der er fokus på. Men uanset metode/fremgangsmåde sker dataindsamlingen dog typisk via: data som medarbejderen på tilbuddet registrerer interview af borgeren enten mundtligt eller via spørgeskema spørgeskemaer til pårørende journalisering hos myndigheden, som opfølgning på handleplanen Afsættet for at beskæftige sig med dokumentation af kvalitet, resultater og effekter kan være forskellig. Nogle kommuner vælger at anvende hele paletten af værktøjer, mens andre vælger enkelt elementer ud afhængig af ressourcer og valgte metoder. I nogle kommuner vil der være truffet en politisk beslutning om, at der arbejdes med kvalitet i forhold til givne modeller/parametre. De forskellige tilgange vil præge opsamlingen og især rapporteringen af viden i organisationen. Ligesom vidensopsamlingen er afhængig af ressourcerne i organisationen. Større kommuner vil fx ofte have en egentlig enhed / ressourceperson, der kan bidrage til vidensopsamlingen og stå for afrapporteringen /sikre ledelsesinformationen, mens det i mindre kommuner vil være en enkelt medarbejder, der måske også har andre opgaver, som har rapporteringsopgaven. Alternativet til selv at stå for opgaven kan være at købe bistand ude fra og/eller at anvende IT -understøttelse, som automatisk kan sikre en vis kvantificerbar afrapportering i forhold til udviklingen. I forhold til de tre redskaber, KL har valgt at præsentere her, varierer fokus og metodik, hvilket også illustreres i det efterfølgende skema. 2

4 Tabel 1: Overblik over de tre måleredskaber Resultatdokumentation De sociale indikatorprogrammer Forandringskompasset Registreringer foregår på tilbudsniveau X X X Registreringer foregår på myndighedsniveau X X Opfølgning på individ niveau Målinger undervejs i indsatsen Aggregerede rapporteringer X X X X X X X X Ikke endnu Scoringer X x IT-understøttelse X X X Alle tre måleredskaber tager afsæt i, at medarbejdere på tilbuddene registrerer data om borgeren, dennes livssituation og udvikling med bestemte intervaller. Alle tre måleredskaber lægger op til dialog mellem myndighed og udfører i forhold til at følge op på borgerens mål og udvikling. En dialog som skal bruges som afsæt for fremtidige tiltag overfor den enkelte borger, men som også på sigt kan bruges i forhold til udviklingen af tilbuddet og indsatserne overfor målgruppen mere generelt. Effektstyring og resultatdokumentation Aarhus Kommune har implementeret effektstyring og resultatdokumentation i kommunens socialforvaltning. Resultatdokumentationen er i første omgang blevet implementeret på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap med henblik på at dokumentere effekter af indsatsen fremover. 3

5 Figur 2: Sammenhæng mellem politisk niveau, forvaltning og udførere Afsættet for at arbejde med resultatdokumentation har været: Et ønske om at vide, om indsatserne bidrager til, at brugerne får det bedre Det socialfaglige arbejde kvalificeres gennem systematisk opfølgning på handleplanen og giver viden om, hvor man skal sætte ind, når tilbuddene skal udvikles. Resultatdokumentation skal kvalificere arbejdet med såvel handleplanen som behandlingsplanen på foranstaltningsområdet. Resultatdokumentation skal være et fælles grundlag for dialog på tværs. Resultatdokumentation giver et skærpet fokus på mål og resultater, som bidrager til at skabe et fælles sprog (store problemer/små problemer). Det valgte koncept er relativt enkelt. Der tages afsæt i handleplanen med fokus på effekt og muligheden for, at resultaterne skal kunne bruges i hele organisationen, herunder bidrage til kvalitetssikring, og fokus på udvikling, organisation og implementering. Det vil sige, at mål i handleplanen kan kobles direkte til målene i resultatdokumentation. Herved kan resultatdokumentation anvendes direkte som opfølgning på handleplanen. Bestilling Resultat Handleplan /mål Figur 3: Sammenhæng mellem bestilling, handleplan, mål og resultater Nedenfor vises et eksempel på, hvordan resultater for sociale tilbud til udsatte børn og unge kan vises på aggregeret niveau. Der laves opfølgning på det enkelte individ hvert halve år. Kommunen 4

6 afrapporterer kvartalvis med helt nye resultater på aggregeret niveau, tilbudsniveau, afdelingsniveau og individniveau. Tabel 2: Eksempel på afrapportering opgjort på aggregeret niveau Kilde: Resultatdokumentation, Århus Kommune Praktisk anvendelse af spørgeskemaet Med udgangspunkt i temaet sociale problemer er her illustreret, hvordan arbejdet med indikatorer både bidrager til en enkelt faktor, men også giver en status på borgerens livssituation. I forhold til resultatvurderingen er der opstillet et sæt af faktorer med hver deres indikatorer: Tabel 3: Eksempel på skema faktorer og indikatorer for sociale problemer Faktor 1 Udvikling og adfærd Faktor 2 Familieforhold Faktor 3 Daginstitution, skole og beskæftigelse Spørgsmål a vedr. udadreagerende adfærd Spørgsmål b vedr. indadvendt adfærd Spørgsmål c vedr. selvskadende adfærd Spørgsmål vedr. relation til forældre/primære omsorgspersoner Spørgsmål a daginstitution Spørgsmål b vedr. skole/ uddannelse 5

7 Spørgsmål b vedr. beskæftigelse Faktor 4 Sundhedsforhold Faktor 5 Fritidsforhold og venskaber Faktor 6 Hverdagsliv Faktor 7 Vurdering af den unges generelle sundhedsforhold Spørgsmål a vedr. fritidsaktiviteter Spørgsmål b vedr. venskaber Spørgsmål a vedr. personlig hygiejne Spørgsmål b vedr. bolig Spørgsmål c vedr. økonomi Omfanget af den unges misbrugsproblemer Misbrug Faktor 8 Kriminalitet Hvorvidt den unge udviser kriminel adfærd og graden af alvor Et eksempel, på hvordan man kan præcisere hver faktor og spørgsmål, er uddybet nedenfor. Tabel 4: Eksempel på uddybende præcisering vedr. faktor 1: Udvikling og adfærd Spørgsmål a vedr. udadreagerende adfærd Spørgsmål b indadvendt adfærd Vedr. personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd gradueres i forhold til graden af uforudsigelighed og om den retter sig mod ting eller personer. Vedr. personens emotionelle tilstand i form af indadvendt adfærd, som giver problemer i forhold til unges udvikling. Spørgsmål c selvskadende adfærd Vedr. den unges grad af selvskadende adfærd. Værdierne på faktorerne er gradueret i forhold til hyppighed og graden af alvor. Eksempel på brug af scoring Nedenfor skitseres, hvordan der kan måles på kriminalitet, som kan være en relevant indikator, når der fx ses på temaet sociale problemer. Kriminalitet vil i denne sammenhæng være en blandt flere indikatorer, der kan medvirke til at nuancere, i hvilken grad borgeren har sociale problemer. 6

8 De sociale indikatorprogrammer (SIP) Center for Kvalitetsudvikling (Region Midtjylland) har i samarbejde med Aalborg Universitet og fagfolk udarbejdet de sociale indikatorprogrammer (SIP), som er målrettet dokumentation af kerneydelsen på sociale botilbud og institutioner. Formålet med SIP er at belyse indsatsernes effekter og dermed, hvad der virker for hvem, under hvilke forudsætninger. Dokumentationsarbejdet i SIP har til hensigt at: Knytte resultater sammen med gennemførte indsatser Kun herved kan vi opnå viden om, hvordan de sociale tilbuds resultater nås Skabe grundlag for handlingsanvisende dokumentation mellem myndighedsområdet og botilbuddene for endeligt at fungere som politisk/administrativt styringsredskab Give anledning til refleksion, læring og faglig udvikling i praksis På voksenområdet er målet mere konkret at belyse, hvilke indsatser der forbedrer borgerens livskvalitet, mens der på børne- og ungeområdet fokuseres på den unges udvikling og handlemuligheder. Figur 4: Designet i de sociale indikatorprogrammer 7

9 På voksenområdet er der foreløbig udarbejdet fire programmer målrettet personer med komplekse sindslidelser, erhvervet hjerneskade, psykisk udviklingshæmning og autisme-spektrum-forstyrrelse. De forskellige versioner afspejler, at der i forhold til de enkelte målgrupper er en række særlige forhold, der bør tages højde for. Programmet har indtil nu været afprøvet på - primært regionale - men også kommunale tilbud bl.a. i Randers Kommune. På ungeområdet er der udarbejdet et program, som er obligatorisk for alle de sikrede institutioner i Danmark, samt et program til de åbne døgninstitutioner og opholdssteder for unge med kriminelle, sociale og psykiatrinære problemstillinger. Indikatorer i SIP-voksne Der dokumenteres på nedenstående indikatorområder i voksen-programmerne. Figur 5: Indikatorer i SIP-voksne 8

10 Dataindsamlingen sker via en række spørgeskemaer, som henholdsvis borger/ung og personale besvarer. Spørgeskemaerne udfyldes direkte i botilbuddenes fagsystemer, og alle informationer om den enkelte borger/ung er tilgængelige for medarbejderen efter registreringen. Via deltagelsen i SIP opnår man rapporter på individniveau samt årlige institutions- og tværregionale/-kommunale rapporter, som kan anvendes i samarbejdet mellem myndighedsfunktionen og tilbuddet. Ved hjælp af de årlige institutions- og tværregionale/-kommunale rapporter kan ledelsen se, hvordan deres eget botilbud/institution klarer sig i sammenligning med andre tilbud. Figur 6: Eksempel på udvikling for borger fra indskrivning til udskrivning Hele landet (220) 40% 9% 15% 37% Institution A (53) 32% 8% 15% 45% Institution B (17) 29% 12% 12% 47% Institution C (29) 41% 24% 10% 24% Institution D (32) 31% 19% 0% 50% Institution E (30) 53% 3% 3% 40% Institution F (59) 37% 20% 8% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Forbedring Pos. Stilstand Neg. Stilstand Forværring Figur 7: Eksempel på illustration af en resultatmåling på tværs af institutioner i en region eller kommune 9

11 Resultaterne drøftes på årlige møder med fagpersoner og ledelser fra flere tilbud. Hensigten er at blive klogere på, hvordan de gode resultater skabes, og dermed hvilke sammenhænge, der er mellem det man gør, og det der kommer ud af det. I konceptet er inkluderet, at resultater omsættes til handlinger. Forandringskompasset Forandringskompasset er et værktøj, som Københavns Kommunes Socialforvaltning er i gang med at udvikle. Tanken er, at redskabet skal anvendes til at dokumentere forandringer hos alle borgere på tværs af socialforvaltningen. Målet er at kunne måle den forandring og udvikling, borgeren opnår som følge af en given indsats så man med afsæt heri på sigt kan lære og styre effekterne. Forandringskompasset anvendes konkret i forlængelse af den samtale med borgeren, der knytter sig til udrednings- og opholdsplanen på botilbuddet, og til den sociale handleplan i myndighedscentret. Det betyder at kompasset bliver integreret i de undersøgelser og opfølgninger, som sagsbehandlerne i øvrigt laver i forhold til de sociale handleplaner. Forandringskompasset forankres i myndighedscentrene men anvendes i praksis både af myndighed og udfører, hvorved der skabes en fælles vidensopsamling mellem myndighed og udfører. Med forandringskompasset bliver det lettere for kolleger på samme arbejdsplads at tale om effekterne af deres arbejde med langt større præcision end i dag, og dialogen mellem bestiller og udfører styrkes. Forandringskompasset kan således være med til at sætte ord på de forventninger, der er til borgerens udvikling og giver derved rigtigt godt afsæt for at reflektere over egen og fælles praksis og stille mere præcise spørgsmål til indsatsen over for den enkelte borger. Forandringskompasset rummer derved et stort potentiale i forhold til at fremme læring og udvikling. 10

12 Figur 8: Eksempel på scoring i forandringskompas for udsat barn mellem 0 og 5 år Forandringskompasset er baseret på, at hver borgers udvikling bliver vurderet på 10 dimensioner. På hver dimension i Forandringskompasset skal borgeren indplaceres på en skala fra 1 til 10, hvor 1 svarer til en meget bekymrende situation og 10 til ikke bekymrende situation. Alt efter hvilken målgruppe borgeren tilhører, vil fokus være forskelligt, og der vil derfor blive arbejdet med forskellige kompasser målrettet den enkelte målgruppe. I forbindelse med pilottestningen arbejdes konkret med følgende kompasser: Hjemløse borgere Borgere med stofmisbrug Borgere med sindslidelse Voksne borgere med handicap Børn med handicap Udsatte 0-5 årige Udsatte børn 6-12 årige Udsatte unge Dimensionerne er forskellige mellem målgrupperne. For at være helt sikker på, at alle taler om det samme, når en borger fx scorer 5 på skalaen på en bestemt dimension, er der lavet vejledende eksempler, der kort og præcist beskriver, hvad hvert enkelt skalatrin dækker over. For hvert vejledende eksempel findes der i en manual en dybdegående beskrivelse af dimensionen og hvad det er for kendetegn ved borgeren, der afgør, hvor på skalaen vurdering bør ligge. 11

13 Tabel 5: Eksempel på, hvordan en dimension vurderes Forandringskompas 5a: Kognitiv udvikling Er der bekymring for barnets kognitive udvikling? (sæt ét kryds) Ingen bekymring Lille bekymring Moderat bekymring Stor bekymring Massiv bekymring Ressourcer: Udfordringer: Styringsmuligheden for kommunen ligger i, at det på sigt kan lade sig gøre at aggregere data fra borgernes kompasser på institutionsniveau og indsatstypeniveau. Herved kan kommunen få den nødvendige viden til også at kunne inddrage effektdimensionen i de politiske og strategiske beslutninger om forvaltningens arbejde. Redskabet er blevet pilottestet i efteråret 2010 på udvalgte myndighedscentre, institutioner og bosteder. Forandringskompasset forventes udrullet i løbet af

14 Links og referencer Effektstyring og resultatdokumentation i Århus Kommune Kontaktpersoner Ian Kirkedal Nielsen Udviklingskonsulent Effektstyringsteamet, Center for Socialfaglig Udvikling, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune. Tlf.: ikni@aarhus.dk Nis Kasper Pedersen Fuldmægtig Familier, børn og unge, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Tlf.: nped@aarhus.dk Den sociale kvalitetsmodel & SIP Kontaktperson Anette Stamer Ørsted Projektleder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Tlf.: anette.oersted@stab.rm.dk Forandringskompasset i Københavns Kommune Notat fra Københavns Kommune Forandringskompasset - effektmålingsredskab i Københavns Kommunes Socialforvaltning se link til notatet på Kontaktperson Nina Schütt Fuldmægtig, cand. scient. soc. Kontoret for Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune Tlf.: zd51@sof.kk.dk 13