Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune"

Transkript

1 Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: Yderligere information: Senior projektleder Pia Kürstein Kjellberg, tlf Direktør Jes Søgaard, tlf Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø DSI Århus: Olof Palmes Allé Århus N Tlf Fax

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) DSI projekt nr Design: DSI 2

3 Forord Der er pres på ældreplejen i de danske kommuner. Tiden taler for ombygning snarere end udbygning. I takt med at der kommer flere ældre og færre til at passe og pleje dem, er der opstået interesse for teknologier, der kan virke arbejdskraftbesparende og fastholde et højt serviceniveau. En af disse teknologier er kendt som Hverdagsrehabilitering forstået som en social indsats, der bedrives i den ældre borgers hjem eller nærmiljø, med det formål at få den ældre borger til videst muligt selv at klare sig i hverdagen. Fredericia Kommune var en af de første kommuner i Danmark, der begyndte at arbejde med hverdagsrehabilitering. Allerede i oktober 2008 modtog de første borgere i Fredericia Kommune tilbud om hverdagsrehabilitering frem for almindelig hjemmehjælp. DSI foretog i december 2008 en kortlægning af de tidlige erfaringer med hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. Kortlægningen blev udarbejdet efter opdrag fra Fredericia Kommune som første skridt i et mere omfattende evalueringsprogram, hvor DSI i samarbejde med itracks vil følge og dokumentere arbejdet med hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. På grund af den store interesse, der siden er opstået for hverdagsrehabilitering i de danske kommuner, har DSI og Fredericia Kommune besluttet at offentliggøre det interne notat, der afrapporterer DSI s ovennævnte kortlægning (1. delevaluering) af de tidlige erfaringer med hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. Notatet beskriver, hvad der kendetegner den specifikke Fredericiamodel for hverdagsrehabilitering, der i dag er blevet del af kommunens almindelige drift. Notatet illustrerer desuden det store arbejde, der har været med udvikling og implementering af hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. Samtidig med offentliggørelsen af DSI s 1. delevaluering af de tidlige erfaringer med hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune offentliggøres DSI og itracks analyse af projektets økonomiske konsekvenser 1. I februar 2011 forventes endvidere offentliggjort en analyse af hverdagsrehabilitering set ud fra et personalepolitisk perspektiv. Her undersøger vi mere konkret, hvad der skal til for at opnå gunstige resultater for både medarbejdere, borgere og kommunal økonomi. Stor tak til ledere og medarbejdere i Fredericia Kommune for at stille op til observation og interview. Tak også for den åbenhed, det kræver at lade det interne notat offentliggøre. Jes Søgaard Direktør, professor Dansk Sundhedsinstitut 1 Kjellberg J, Ibsen R. Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune. Dansk Sundhedsinstitut og itracks,

4 Sammenfatning Ældreområdet er blevet et økonomisk problembarn for de danske kommuner. De kommunale udgifter stiger, i takt med at der bliver flere ældre, og da der samtidig stilles krav om nulvækst i budgettet, er gode råd dyre. Temaet for de årlige budgetforhandlinger er nedskæringer på vigtige velfærdsområder som børn, skoler og ældre. Selv om de færreste ønsker nedskæringer, er konsekvensen uundgåelig, når ældreudgifterne stiger, og budgettet skal holdes. Stillet over for udsigten til årligt tilbagevendende krav om nedskæringer valgte Fredericia Kommune i 2007 at igangsætte et udviklingsprojekt, hvis formål var at vende den negative udgiftsspiral på ældreområdet. Ideen bag projektet var simpel og tog form af en påstand om, at kommunens tilgang til ældrearbejdet for ensidigt var præget af at kompensere de ældre for funktionstab. Kommunerne skal i henhold til Lov om Social Service, 83 give tilbud om personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til de borgere, der på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller kognitiv funktionsevne ikke kan klare opgaverne selv. Ved ensidigt at fokusere på at kompensere de ældre for funktionstab påstod Fredericia Kommune imidlertid, at de indirekte kom til at pacificere de ældre og gøre dem afhængige af kommunale serviceydelser. I Projekt Længst Muligt i Eget Liv ville kommunen derfor omlægge det samlede kommunale ældrearbejde, så de ældre i stedet blev mødt ud fra et spørgsmål om, hvordan de bedst kunne sættes i stand til selv at klare opgaverne. Sæt om man hermed kunne gøre flere borgere selvhjulpne? Det ville være til glæde for borgerne, der ikke så tidligt ville blive afhængige af de kommunale serviceydelser. Og det ville være til glæde for kommunen, der hermed ville kunne dæmme op for de stigende ældreudgifter og undgå uønskede nedskæringer. DSI og itracks har foretaget en analyse, der indikerer, at Projekt Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune er en faglig og økonomisk succes 1. Der ses et fald i det samlede forbrug af plejeydelser før og efter projektet, og beregninger af de samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp i før- og efter-perioden viser en reduktion på ca. 15 mio. kr. Projekt Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune fremstår som en økonomisk succes, og der er stor offentlig interesse i at vide, hvori succesen nærmere bestemt består. DSI udarbejdede i januar 2009 et internt notat til Fredericia Kommune, der skulle dokumentere arbejdet i et ud af fem planlagte delprojekter under Projekt Længst Muligt i Eget Liv. Projektet hed Hverdagsrehabilitering, og det var det eneste delprojekt, der reelt var startet på undersøgelsestidspunktet. Formålet med Projekt Hverdagsrehabilitering var at forsinke entreen i plejen ved at udvikle, afprøve og implementere en model for hverdagsrehabilitering, der var inspireret af Östersundmodellen. Östersundmodellen er en model for tværfaglig rehabilitering i hjemmet, der med tilsyneladende succes har været afprøvet i den svenske hjemmepleje i og omkring Östersund. I dette notat offentliggøres DSI s analyse af projekt hverdagsrehabilitering halvanden måned efter igangsættelsen af et pilotprojekt, der skulle afprøve den særlige Fredericiamodel for hverdagsrehabilitering. Notatet giver indblik i det arbejde, der tilbage i december 2008 foregik i Fredericia Kommune inden for rammerne af Projekt Længst Muligt i Eget Liv. Det viser, hvad det er for en model for hverdagsrehabilitering, der i 2008 var under udvikling i Fredericia Kommune, og giver pejlemærker for et videre analysearbejde. Formål Formålet med notatet har været at dokumentere arbejdet i Projekt Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune i december 2008 og at give input til justering af projektet i februar Baggrund Projekt Hverdagsrehabilitering var i 2008 et ud af fem planlagte delprojekter under Projekt Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune, og det var det eneste delprojekt, der var igangsat på undersøgelsestidspunktet. Formålet med delprojektet var at forsinke entreen i plejen ved at udvikle, afprøve 4

5 og implementere en model for hverdagsrehabilitering, der var inspireret af Östersundmodellen. En tværfaglig projektgruppe havde udviklet en model, der skulle afprøves i et pilotprojekt, hvorefter pilotprojektet skulle opløses, og Fredericiamodellen for hverdagsrehabilitering implementeres i den samlede hjemmepleje. Metode DSI baserede sin evaluering på observation, interview og gennemgang af skriftligt materiale udleveret af deltagerne i pilotprojektet. Der blev foretaget tre analyser: En analyse af opdraget for pilotprojektet i form af en gennemgang af projektbeskrivelserne for projekt Længst Muligt i Eget Liv, projektbeskrivelsen for delprojekt Hverdagsrehabilitering og bogen Hemrehabilitering der beskriver erfaringerne med hverdagsrehabilitering i Östersund. En analyse af arbejdet med hverdagsrehabilitering baseret på observation og interview med medarbejdere og ledere i pilotprojektet, observation og interview med medarbejdere i et almindeligt hjemmeplejedistrikt, interview med fire borgere, gennemgang af journaler for borgere i pilotprojektet samt oplysninger om, hvor mange borgere der på evalueringstidspunktet var afsluttet fra pilotprojektet. En diskussion af pilotprojektets fremtid baseret på interview med medarbejdere og ledere i pilotprojektet, delprojekt Hverdagsrehabilitering og Projekt Længst Muligt i Eget Liv. Opdraget for pilotprojektet Analysen af pilotprojektets opdrag viser, at der er tæt sammenhæng mellem Projekt Længst Muligt i Eget Liv og delprojekt Hverdagsrehabilitering. Selv om delprojekt Hverdagsrehabilitering kun udgør ét ud af fem planlagte delprojekter, er det det delprojekt, hvis formål og metode i størst omfang er sammenfaldende med formålet for Projekt Længst Muligt i Eget Liv. Projekt Længst Muligt i Eget Liv vil udvikle, afprøve og evaluere en ny model for samspil mellem den ældre borger og kommunen om rehabilitering, som handler om, hvordan de fysiske, sociale og kognitive evner kan fastholdes og styrkes, så den aldersbetingede svækkelse udskydes, og den ældre borger får en højere livskvalitet samtidig med, at tidspunktet for, at den ældre borger får brug for kompenserende hjælp og personlig pleje, forsinkes. Delprojekt Hverdagsrehabilitering vil forsinke entreen i plejen ved at udvikle, afprøve og implementere en model for hverdagsrehabilitering, der er inspireret af Östersundmodellen. Östersundmodellen for hverdagsrehabilitering er en indsats, der bedrives i brugerens hjem og nærmiljø med det formål, at brugeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt forebygge forringelse af sine funktioner og evner. Den har hjemmeplejepersonalet som basis, fordi mange af de brugere, som er relevante for hverdagsrehabilitering, har hjemmepleje. Ergoterapeuter og fysioterapeuter er imidlertid med deres specifikke kompetencer motor i at drive og udvikle rehabiliteringsarbejdet i samarbejde med hjemmesygeplejersken, hjemmeplejens ledelse og hjemmeplejepersonalet. Pilotprojektet er tilrettelagt, så der oprettes en ny hjemmeplejeenhed ved navn Projekt Hverdagsrehabilitering. Her ansættes ved projektstart en distriktsleder, en sygeplejerske og 12 social- og sundhedsassistenter/social- og sundhedshjælpere. Endvidere tilknyttes en fysioterapeut, en ergoterapeut og to deltidsvisitatorer. Tanken er, at alle nye borgere, der henvender sig til kommunen, skal gå til denne nye hjemmeplejeenhed, som således langsomt skal fyldes op. Efter fire måneder er det planen, at der skal ansættes yderligere en planlægger, en sygeplejerske og 12 social- og sundhedsassistenter/socialog sundhedshjælpere til projektet. 5

6 Arbejdet i pilotprojektet Det fremgår af analysen af arbejdet i pilotprojektet, at der i løbet af to måneder er opnået et nært samarbejde og stort ejerskab til pilotprojektet blandt de ledere og medarbejdere, der er ansat i og knyttet til den ny hjemmeplejeenhed. Rutiner er under udvikling, og resultaterne for de borgere, der deltager i projektet, er positive. Arbejdet organiseres på dette tidspunkt således, at: Borgerne visiteres til projektet af en af de to visitatorer, der er knyttet til projektet. Kriterier for inklusion er, at der er tale om en borger, der er berettiget til personlig eller praktisk hjælp efter 83, stk. 2, og at visitator vurderer, at borgeren vil have gavn af projektet. Når en borger er visiteret til projektet, foretager ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske hurtigst muligt et besøg, hvor borgeren (om muligt) vurderes med afsæt i det standardiserede ergoterapeutiske måleredskab COPM. Vurderer ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske, at der er tale om en borger med rehabiliteringspotentiale, udarbejdes en handleplan med afsæt i de handlingsmæssige problemstillinger, der er identificeret ved hjælp af COPM. Vurderes borgeren ikke at have rehabiliteringspotentiale, afsluttes borgeren til almindelig hjemmehjælp efter samtale med visitator. For de borgere, der vurderes at have rehabiliteringspotentiale, drøftes handlingsplanen med visitator, hvorefter den danner udgangspunkt for tildelingen af hjælp og støtte i hjemmet. Det konkrete rehabiliteringsarbejde gennemføres herefter af 1-2 af de social- og sundhedsassistenter/social- og sundhedshjælpere, der er ansat i pilotprojektet, og som efter en uges undervisning er opskolet til hjemmetrænere. De refererer løbende til den ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske, der har udarbejdet handlingsplanen, og som løbende følger op på og justerer den. Når den ansvarlige ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske vurderer, at projektet ikke kan gøre mere for borgeren, afsluttes borgeren enten til ingen hjælp eller til almindelig hjemmehjælp efter samtale med visitatoren. Analysen af de 12 hjemmetræneres arbejde sammenlignet med arbejdet i den almindelige hjemmepleje viser, at der er stor forskel på den ydelse, borgerne modtager. Forskellene findes både i personalets fokus, tid og mål. Fokus: Hvor hjemmetrænerne i Projekt Hverdagsrehabilitering er optaget af at sætte borgerne i stand til at varetage opgaverne selv, er hjemmeplejepersonalet i den almindelige hjemmepleje optaget af at løse opgaverne for borgerne. Tid: Hvor arbejdet med hverdagsrehabilitering er kendetegnet ved, at der bruges forholdsvis meget tid i starten, hvorefter borgeren ideelt set afsluttes fra projektet, er arbejdet med borgerne i den almindelige hjemmepleje kendetegnet ved et vedvarende tidsforbrug. Mål: Hvor arbejdet i den almindelige hjemmepleje tager udgangspunkt i de mål, der har dannet baggrund for visitationen af ydelser (eks. hjælp til personlig pleje), tager arbejdet med hverdagsrehabilitering udgangspunkt i de mål, der opstilles på baggrund af COPM (eks. at gå en tur). Endvidere var der på evalueringstidspunktet en markant lavere arbejdsbelastning for hjemmetrænerne i Projekt Hverdagsrehabilitering, end der var for hjemmeplejepersonalet i det almindelige hjemmeplejedistrikt. Det hang bl.a. sammen med, at der var færre borgere i projektet end oprindeligt planlagt. Dels fordi der henvendte sig færre borgere til kommunen med anmodning om hjælp i hjemmet end forventet, dels fordi projektet koncentrerede sit arbejde om borgere med rehabiliteringspotentiale, og ekskluderede resten til den almindelige hjemmepleje. 6

7 For de borgere, der var blevet inkluderet i Projekt Hverdagsrehabilitering på evalueringstidspunktet, havde 30 % kunnet afsluttes til ingen hjælp og 12 % til mindre hjælp, end de ellers ville have fået. Det var højere procentandele end forventet, og pilotprojektet fremstod på denne baggrund som en potentiel succes. Interview med borgere og medarbejdere i pilotprojektet viste samtidig, at der generelt set var stor tilfredshed med projektet. De fleste borgere var umiddelbart tilfredse, selv om der også var eksempler på enkelte borgere, der opfattede tilbuddet om hverdagsrehabilitering som en forringelse i forhold til almindelig hjemmehjælp. Medarbejdere og ledere var imidlertid i meget høj grad tilfredse. Især de social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, der var ansat i projektet, oplevede at have fået et markant mere tilfredsstillende arbejde, end de før havde haft. De havde et lavere sygefravær og ville bare ikke tilbage til deres gamle arbejde igen. Diskussioner i pilotprojektet Diskussionerne om pilotprojektets fremtid handlede på evalueringstidspunktet dels om det forholdsvis lave antal borgere i projektet og den deraf følgende lave arbejdsbelastning for hjemmeplejepersonalet, dels om implementeringen af pilotprojektet til resten af hjemmeplejen. Det blev på tidspunktet for evalueringen besluttet, at pilotprojektet ikke som planlagt skulle udvides med yderligere en sygeplejerske og 12 social- og sundhedsassistenter/social- og sundhedshjælpere. Til gengæld overvejedes det at ansætte yderligere en terapeut samt at inkludere flere borgere til projektet herunder også borgere fra den almindelige hjemmepleje. I forhold til implementeringen til resten af hjemmeplejen frygtede ledere og medarbejdere i pilotprojektet projektets forudsagte opløsning. De oplevede at have etableret en velfungerende lille enhed med et godt internt samarbejde, og de ønskede ikke at skulle opløses for at blive en del af en evt. implementering i den almindelige hjemmepleje. Evalueringen påpegede, at der var en sammenhæng mellem de beslutninger, der blev truffet vedrørende kriterierne for in- og eksklusion af borgere til projektet, og beslutningen om hvordan projektet skulle implementeres til resten af hjemmeplejen. Skulle projektet fungere som modelprojekt for en videre implementering, måtte borgergrundlaget også ligne borgergrundlaget i et almindeligt plejedistrikt, og så gav det ikke mening at selektere. Beslutningen om pilotprojektets fremtid var åben. Men ønskedes opløsning og udbredelse, måtte der også ske en ændring i borgergrundlaget. Hvad der siden skete I dag et år og ni måneder efter DSI s evaluering blev foretaget er hverdagsrehabilitering en del af den almindelige drift i Fredericia Kommune. Pilotprojektet er blevet gjort permanent i stort set samme form, som det havde på evalueringstidspunktet. Der er ansat yderligere en terapeut og en planlægger. Men antallet af hjemmetrænere er fastholdt, og hverdagsrehabiliteringen virker fortsat som en selvstændig enhed, som arbejder med rehabilitering af de borgere, der for en kortere periode visiteres til dem, og som de efter endt arbejde afslutter til ingen hjælp, mindre hjælp eller samme hjælp, som de ellers ville have fået i den almindelige hjemmepleje. I forhold til implementeringen af den rehabiliterende tankegang til resten af hjemmeplejen i Fredericia Kommune er der oprettet et nyt delprojekt ved navn Trænende Hjemmehjælp. Under dette delprojekt er der netop igangsat et pilotprojekt, der skal afprøve den forebyggende og rehabiliterende tilgang i et eksisterende hjemmeplejedistrikt. Distriktet har fået tilknyttet et nærmere bestemt antal timer ved fysioterapeut og ergoterapeut, og der er igangsat et arbejde med at vurdere de borgere, der er tilknyttet distriktet, og med at oplære hjemmeplejepersonalet til at give trænende hjemmehjælp. DSI igangsætter i efteråret 2010 et forskningsprojekt, der vil se nærmere på erfaringerne med hverdagsrehabilitering og trænende hjemmehjælp i Fredericia Kommune. Formålet med projektet er at undersøge og dokumentere: 7

8 Hvordan arbejdet med hverdagsrehabilitering og trænende hjemmehjælp anno 2010 adskiller sig fra arbejdet i den almindelige hjemmepleje. Hvad omstillingen til hverdagsrehabilitering og trænende hjemmehjælp har krævet økonomisk, organisatorisk, ledelsesmæssigt og kompetenceudviklingsmæssigt. Om arbejdet med hverdagsrehabilitering og trænende hjemmehjælp er forbundet med fordele i form af kommunale besparelser, lavere sygefravær og øget medarbejdertilfredshed blandt fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Om arbejdet med hverdagsrehabilitering og trænende hjemmehjælp har personalepolitiske konsekvenser for fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, herunder hvilken betydning arbejdet har for arbejdsglæde, engagement og faglige kompetencer. Målgruppen for undersøgelsen er andre kommuner, der overvejer at iværksætte projekter, som minder om Fredericia Kommunes projekt. Analysen vil udarbejde specifikke anbefalinger til disse kommuner. DSI s forskningsprojekt baseres på registeranalyse, observationsstudier og interview. Det følger både op på DSI og itracks økonomiske analyse og på de organisatoriske analyser i dette notat. Projektet gennemføres med tilskud fra overenskomstprojektmidler fra henholdsvis Sundhedskartellet og FOA Fag og Arbejdes aftale med Kommunernes Landsforening. Notatet forventes offentliggjort i februar

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut September 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Sygeplejersker i rehabilitering

Sygeplejersker i rehabilitering Sygeplejersker i rehabilitering Oplæg på KORA temadag d. 4.3.2013 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation 1 Slagplan Baggrund + udviklingen i Danmark 4 nyere

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Foreløbige konklusioner fra DSI organisationsevaluering 9. juni 2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder, ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1 Fire DSI publikationer Hverdagsrehabilitering.

Læs mere

Vi træner mere end vi plejer

Vi træner mere end vi plejer Vi træner mere end vi plejer Fredericia Modellen for Hverdagsrehabilitering Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg PUBLIKATION SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks

Læs mere

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI Motiveret af et øget pres. Sund aldring? Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011 Andel 65+

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg PUBLIKATION SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud

Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forebyggelse, sikkerhed og sammenhæng for patienter med hoftebrud Indsats og udfordringer i forbindelse med samarbejde på tværs af sektorer i Horsens-klyngen.

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse.

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse. Delprojektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering. J.nr. 29.09.00-G01-6-10 Programtitel Projekttitel Programformål Delprojektformål Paradigmeskifte For hele programmet Paradigmeskifte for delprojekt Hverdagsrehabilitering

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Pleje opfølgning på indsatsområder 2013

Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 1. Ydelser til borgerne 1.1 Fredericia Former Fremtiden - Længst muligt i eget liv vers. 3.0 Visionen for Længst muligt i eget liv version 3,0 er: En kommune med

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen Projektaftale Fremtidens medarbejder Fase 2 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) Version af projektaftalen 00.01.10.10-P20-11-13 Version 1: Indstilling til politisk behandling godkendelse november 2014.

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune

- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Delprojektbeskrivelse Styrk din Hverdag - en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Baggrund Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden"

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af Ældre milliarden Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden" Beslutningstema Der skal tages stilling til hvilke formål Egedal Kommune vil søge de 5,9 millioner kroner, som kommunen tilbydes af

Læs mere

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis 10. maj 2011 Workshop 2 Hverdagsrehabilitering i praksis Midlertidig indsats Kører i hele kommunen Dækker alle ydelser Ca. 45-50 borgere i gang Hverdagsrehabilitering Fast gruppe fra 1. februar 2010 12

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp 1 Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp Årsrapport Faxe Kommune 2016 2 Indledning Vi har på vegne af Faxe Kommune gennemført tilsyn med det formål at vurdere

Læs mere

Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune

Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg, Jakob Kjellberg, Laura Emdal Navne og Rikke Ibsen Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune Organisations- og økonomievaluering Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune kan hentes

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Forhistorien SIDE 5. Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Forhistorien SIDE 5. Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2 STATUS INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Forhistorien SIDE 5 Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2 SE Borgerperspektivet SIDE 10 Medarbejdernes læringshistorie SIDE 11 Fremadrettede

Læs mere

Trænende Hjemmehjælp. Fra kompensation

Trænende Hjemmehjælp. Fra kompensation Trænende Hjemmehjælp Fra kompensation 1 Til aktivitet og deltagelse 2 Opgaven At udbrede den rehabiliterende tilgang til alle borgere i Fredericia Kommune, der modtager kommunal pleje og praktisk bistand

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Implementering af opfølgende hjemmebesøg

Implementering af opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Implementering af opfølgende hjemmebesøg Hvad kan andre lære af 11 kommuners foreløbige erfaringer? Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut December

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Træning som hjælp. Økonomievaluering NOTAT / PROJEKT NOTAT/PROJEKT 3378 APRIL 2012. Jakob Kjellberg, Dansk Sundhedsinstitut Rikke Ibsen, itracks

Træning som hjælp. Økonomievaluering NOTAT / PROJEKT NOTAT/PROJEKT 3378 APRIL 2012. Jakob Kjellberg, Dansk Sundhedsinstitut Rikke Ibsen, itracks Træning som hjælp Økonomievaluering Jakob Kjellberg, Dansk Sundhedsinstitut Rikke Ibsen, itracks NOTAT / PROJEKT Klosterport 4E, 4. DK-8000 Århus C +45 22 52 93 22 info@itracks.dk NOTAT/PROJEKT 3378 APRIL

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Serviceområde: Omsorg og pleje

Serviceområde: Omsorg og pleje Serviceområde: Omsorg og pleje Fokusområde: Kroniske sygdomme Fysisk træning til borgere med kroniske sygdomme. Borgere med kroniske sygdomme får fra maj 2010 tilbud om fysisk træning. Tilbuddet er evalueret

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune September 2010 Jakob Kjellberg Rikke Ibsen Dansk Sundhedsinstitut itracks Dampfærgevej 27-29 Store Torv 9,1 2100 København Ø 8000 Århus

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Projekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.

Projekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06. Projekt Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.2010 Et godt Hverdagsliv Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Erfaringer fra Region Syddanmarks modelprojekt om udvikling af forløbskoordination på kronikerområdet

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere