Behandling af kvantitative data

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af kvantitative data 19.11.2012"

Transkript

1 Behandling af kvantitative data

2 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere data Deskriptiv><induktiv analyse Univariat, bivariat og multuvariat analyse Forskellige centrale begreber

3 Kvantitativ metode Handler typisk om at observere og forklare folks holdninger og adfærd. Handler ikke om at forstå, hvorfor folk mener eller gør, som de gør. Vi er groft sagt ligeglade med at forstå deres overvejelser. Antagelse: Det er muligt at måle og afdække sammenhænge i folks adfærd og holdning kvantitativt. Afsæt i en mere positivistisk/naturvidenskabelig tradition.

4 Kvantitativ metode Data vil ofte være i form af observationer eller besvarelser af såkaldte lukkede spørgsmål, hvor respondenterne har kunnet vælge mellem flere prædefinerede svarmuligheder. Hvad ville du stemme, hvis der var Folketingsvalg i dag? På en skala fra 0 til

5 Kvantitativ metode Spørgeskemaundersøgelser med lukkede svarmuligheder, registerdata ol. Oftest et større datamateriale end ved kvalitative undersøgelser. F.eks. En meningsmåling med respondenter Hellevik: Et ekstensivt oplæg med mange enheder, men få oplysninger om hver Systematisk præsentation af stimuli og registrering af data

6 Kvantitativ metode I kvantitativ metode handler det om ved statistiske analyser at finde sammenhænge og mønstre i data kausalitet og generalisere resultaterne Det er styrken ved kvantitativ metode, at man kan det!

7 Hvornår er en spørgeskemaundersøgelse det rigtige redskab? Når man gerne vil indsamle mange besvarelser Når man gerne vil arbejde med kvantificerbare data Når man gerne vil kunne generalisere sin resultater fra undersøgelsen til en større population

8 Kodning af data Ved kodningen gennemgås materialet og hver enhed får en værdi på alle variablene. Hver værdi svarer til en tal i kodebogen. Giver lettere overblik og mulighed for at databehandling f.eks. i excell.

9 Kodning af data Kodning af enhederne i klassifikationsskema Angiver værdierne på alle variable Klassifikation, der er udtømmende og gensidigt udelukkende Hænger jo tæt sammen med udformningen af jeres spørgeskema og operationaliseringen af jeres variable

10 Kodning af data Når kodningen af data er afsluttet foreligger data i form af tal Hvordan vi kan analysere på tallene afhænger af, hvilken type information tallene dækker over Man taler om en variabels måleniveau Variable med forskellige måleniveau kan analyseres på forskellige måder

11 Nominal måleniveau Det simpleste måleniveau Kategorierne på variablen er gensidigt udelukkende, intet andet. Ikke muligt at rangordne eller sige noget om afstande mellem dem Eks.: Køn og nationalitet

12 Ordinal måleniveau Kategorierne på variablen er gensidigt udelukkende, og det er muligt at tale om højere eller lavere værdier på variablen Ikke muligt at fortolke afstande Eks.: Helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, overvejende uenig, helt uenig.

13 Interval niveau Kategorierne på variablen er gensidigt udelukkende, det er muligt at tale om højere eller lavere værdier på variablen og det er muligt at fortolke afstande Man kan f.eks. sige, at to enheder er tættere på hinanden Eks.: Historisk tid.

14 Forholdstal/ratio niveau Alt det foregående, og variablen har også et absolut nulpunkt. Man kan meningsfuld fortolke forholdet mellem to enheder. Eks.: Alder en person har dobbel så høj alder som en anden

15 Måleniveauer Variable med forskellige måleniveauer giver forskellige analysemuligheder Igen er det noget, man skal overveje allerede i formuleringen af sit spørgeskema Spørg på så højt et måleniveau som muligt, f.eks. alder.

16 Måleniveauer Hvad siger kodetallene noget om? Nominal Ordinal Interval Ratio/forhold Forskelle Rangordne Afstande + + Forhold +

17 Måleniveauer Hvad kan man gøre i forbindelse med analysen Skille enheder med forskellige værdier fra hinanden Rangordne enhederne efter værdiernes størrelse Lægge værdier sammen og trække dem fra hinanden Nominal Ordinal Interval Ratio/for hold Gange og dividere værdier +

18 Analyse Formålet med analysen er at trække den information ud af data, der skal til for at besvare ens problemstilling Afhængig af ens problemstilling, kan man lave forskellige typer analyser

19 Analyse Hvor bredt udtaler man sig: Deskriptiv >< induktiv analyse Hvor mange variable inddrager man i sin analyse?: Univariat Bivariat Multivariat analyse

20 Deskriptiv statistik Man siger kun noget om stikprøven Forenkle og sammenfatte det foreliggende talmateriale Skabe orden i og overblik over den datamatrise, man har kodet. Kvalitetssikre den indsamlede stikprøve, inden man evt. går videre til næste niveau i analysen

21 Induktiv statistik Generaliserende statisk På baggrund af de resultater, man har fundet i sin stikprøve, siger man noget om den population, man har taget stikprøven fra. Stiller som tidligere nævnt en række krav til kvaliteten af den stikprøve, man har indsamlet

22 Univariat analyse Siger noget om enhedernes fordeling på en enkelt variabel F.eks., hvor mange er hhv. enige og uenige i et udsagn Kan belyses ved hjælp af frekvensfordelinger, forskellige grafiske fremstillinger og statistiske mål for centraltendens og spredning

23 Univariat analyse Frekvensfordeling: Hvor mange gange forekommer de forskellige værdier for en variabel? Kan både opgøres i absolutte tal og i andele. Hvor mange er hhv. enige og uenige? Hvor stor en andel er hhv. enig og uenig? Afbilledes typisk ved hjælp af stolpediagrammer

24 Univariat analyse Statistiske mål for centraltendensen i en frekvensværdi den typiske værdi Afhænger af måleniveau Modus: Den oftest forekommende værdi Median: Den midterste værdi, dvs. den værdi, der ligger i midten, når enhederne er rangordnet Gennemsnit: Den gennemsnitlige værdi for enhederne

25 Univariat analyse Nominal Ordinal Interval/forholdst al Modus Median + + Gennemsnit +

26 Bivariat analyse Kigger på sammenhængene mellem to variable F.eks. en bivariat frekvenstabel/krydstabel, der viser om bestemte værdier på vore variable optræder sammen. Giver mulighed for at undersøge om der er sammenhæng mellem to variable

27 Bivariat analyse Sammenhænge: Vi undersøger, om fordelingen af enheder på en variabel er betinget af enhedernes værdier på en anden variabel Den første variabel er den afhængige Den anden variabel er den uafhængige Vi bruger den uafhængige variabel til at dele enhederne ind i grupper, og så undersøger vi, om fordelingen på den afhængige varierer på tværs af grupperne

28 Bivariat analyse Når man laver sine krydstabeller definerer man også sin afhængige og uafhængige variabel Når man laver krydstabeller procentuerer man, så det summerer til 100 pct på den uafhængige variabel Overvejelser omkring, hvad der er den uafhængige og afhængige variabel relaterer sig til overvejelser om tidsrækkefølge osv.

29 Bivariat analyse Statistiske mål: der beskriver forskellige slags sammenhænge mellem to variable Igen afhængig af, hvilket måleniveau ens variable er på. Mange muligheder for statistiske analyser Fi, Thau, gamma osv. I skal IKKE beregne statistiske sammenhængsmål!

30 Multivariat analyse Beskriver sammenhænge mellem tre variable eller flere. Giver f.eks. Mulighed for at kontrollere for påvirkning fra tredjevariabel Dekomponere en bivariat sammenhæng og undersøge, om der er tale om en direkte, medieret eller spuriøs sammenhæng.

31 Multivariat analyse Med mindre I holder jer til multivariate frekvensfordelinger med tre variable, bevæger I jer udover, hvad I skal kunne i dette fag. Det bliver hurtigt meget uoverskeligt.

32 Mere om induktiv statistik Nogle centrale begreber, som det er nyttigt at forstå, men som I ikke forventes at bruge. Induktiv statistik trækker på sandsynlighedsregning igen det stiller en række krav til stikprøven og dataindsamlingen

33 Dataindsamling Skal tilrettelægges, så vi får en så repræsentativ stikprøve som muligt Undgå skævheder = generaliseringsproblemer Generaliseringsproblemer mindsker undersøgelsens validitet Tilfældighed i udvælgelse af enhederne i stikprøven er afgørende

34 Sandsynlighedsudvælgelse Idealet er sandsynlighedsudvælgelse: Alle enheder i populationen har en kendt sandsynlighed for at blive udtrukket Fordel: Resultaterne kan generaliseres med en kendt statistisk sikkerhed Dette sikres gennem tilfældighed i udtrækningen af de enheder, der kommer med i stikprøven

35 Sandsynlighedsudvælgelse Simpel tilfældig udvælgelse: Alle enheder har lige stor sandsynlighed for at indgå i stikprøven Stratificeret udvælgelse og klyngeudvælgelse: enhederne kan have forskellige, men kendte sandsynligheder for at indgå i stikprøven.

36 Sandsynlighedsudvælgelse Foregår i praksis ved hjælp af en liste over populationen, f.eks. Et CPR-udtræk fra en kommune, en liste over medarbejdere fra en virksomhed. Herfra udvælges enhederne, der skal indgå i stikprøven: Det sker tilfældigt Evt. indenfor klynger eller strata.

37 Sandsynlighedsudvælgelse Kræver mange ressourcer Er ofte et uopnåeligt ideal mere end praktisk virkelighed Meget andet kan gå galt Så bare fordi man har sendt spørgeskemaer ud til et tilfældigt udtræk, er man ikke sikker på kvaliteten Systematisk bortfald kan f.eks. fjerne tilfældighedselementet

38 Sandsynlighedsudvælgelse Er i nogle situationer ikke en mulighed: Mangel på ressourcer Hvis vi ikke kan skaffe en liste over populationen og lave udtræk fra Hvis vi ikke kan afgrænse populationen præcist nok Eks. Survey blandt voldsramte kvinder og homoseksuelle mænd

39 Ikke-sandsynlighedsudvælgelse Indsamling, hvor vi ikke kender den enkelte enheds sandsynlighed for at indgå i stikprøven Derfor kan vi ikke med kendt statistisk sikkerhed generalisere resultaterne Det behøver dog ikke være ødelæggende for generaliserbarheden af resultaterne (vi ved det bare ikke) Tilfældigheden i udvælgelsen er afgørende

40 Ikke-tilfældig udvælgelse Skønsmæssig udvælgelse: I udvælger de enheder, der skal indgå i stikprøven Selvselektion: Enhederne vælger selv, om de vil indgå i stikprøven Stor risiko for systematiske skævheder i stikprøven Over- og underrepræsentation af grupper

41 Tilfældig ikkesandsynlighedsudvælgelse Udvælgelse på slump: Både I og enhederne er med til at afgøre, om de indgår i stikprøven (Voxpop) Kvoteudvælgelse: Udvælgelse på slump med opfyldelse af kvoter Tilfældighedselementet bidrager til at mindske skævheder Kræver dog en del omtanke, og man kan aldrig være sikker på, om der er skævheder

42 Dataindsamling Skal tilrettelægges, så vi får en så repræsentativ stikprøve som muligt Definer målgruppen for undersøgelsen Hvordan får jeg indsamlet en repræsentativ stikprøve af besvarelser fra denne målgruppe? Både validiteten og reliabiliteten

43 Inferens Når man går fra stikprøven til populationen Man undersøger, hvor sikker man kan være på, at estimatet (værdien i stikprøven) er lig med populationsparametren (Værdien i populationen, som man i virkeligheden er interesseret i) Man giver et konkret tal for sandsynligheden herfor eller et interval, hvor indenfor parametren med en vis sandsynlighed befinder sig

44 Inferens Ikke noget I forventes at arbejde med i opgaven I skal ikke teste for signifikans eller opstille konfidensintervaller Nyttigt begreb at forstå, når I generelt præsenteres for undersøgelser og resultater af undersøgelser

45 Signifikans En signifikanstest siger noget om sandsynligheden for at en sammenhæng man har fundet i sin stikprøve også findes i populationen. Man taler om forskellige signifikansniveauer typisk 5 % Med et signifikansniveau på 5 % skal sandsynligheden for, at den sammenhæng, vi har fundet i stikprøven også findes i populationen, være større end 95 % Ellers tør vi ikke tro på, at sammenhængen ikke bare er en tilfældighed i vores stikprøve

46 Signifikans Signifikanstesten er en statistisk test, der baserer sig på sandsynlighedsregning Hvis signifikanstesten viser, at en sammenhæng er signifikant på f.eks. et 5% signifikansniveau Så vil det sige, at der kun er en 5 % sandsynlighed for at få det resultat, vi har fundet i stikprøven, hvis sammenhængen ikke også findes i populationen.

47 Signifikans Signifikanstesten fortæller os altså, hvor sikre, vi kan være på resultaterne af vores undersøgelse Det er meget sjældent, at de resultater fra undersøgelser, der bliver gengivet i medierne er blevet signifikanstestet. Så reelt ved man ikke, hvor sikker man kan være på, om den sammenhæng man har fundet, har noget på sig

48 Konfidensinterval Er et bånd rundt om det estimat, man har fundet i stikprøven. Indenfor dette bånd befinder værdien for populationen den sande værdi sig med en vis sandsynlighed Hvis man har et signifikansniveau på 5% vil værdien for populationen med 95 % sikkerhed befinde sig i kofidensintervallet

49 Konfidensinterval Tænkt eksempel: Hvis man I en stikprøve f.eks. har fundet, at 50,2% af respondenterne angiver at ville stemme på oppositionen, hvis der var valg i morgen, så ligger den sande stemmeandel på oppositionen med 95 % sikkerhed mellem 48,7% og 51,7%

50 Konfidensinterval Hænger sammen med den statistiske usikkerhed Så jo større en stikprøve, jo smallere bliver båndet konfidensintervallet Jo større krav man stiller til sandsynligheden for at indfange den sande værdi i intervallet jo bredere bliver båndet

51 Jeres analyser I skal ikke lave avancerede statistiske analyser Det kan være fint at holde sig til deskriptive univariate analyser afhænger af jeres problemstilling Sørg i stedet for at opbygge et solidt argument. Forhold jer til kvaliteten af jeres stikprøve, undersøgelsesdesignet osv. Vær opmærksom på begrænsningerne

52 Opsamling Inden databehandlingen og analysen kast et kritisk blik på stikprøven. Er kvaliteten i orden? Eksplorativ eller hypotesestyret analyse I kan estimere parametre andele og gennemsnit Lede efter årsagssammenhænge I skal ikke lave statistiske analyser nøjes med frekvenstabeller og krydstabeller Sørg i stedet for at opbygge solide argumenter tjek for tredjevariabel osv. Signifikanstest og konfidensintervaller er centrale begreber, når man infererer

Behandling af kvantitativ data 28.10.2013

Behandling af kvantitativ data 28.10.2013 Behandling af kvantitativ data 28.10.2013 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kvalitetssikrer stikprøven Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau

Læs mere

Behandling af kvantitativ data 23.4.2012

Behandling af kvantitativ data 23.4.2012 Behandling af kvantitativ data 23.4.2012 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

CBS Introduktion til statistik og kvantitativ metode

CBS Introduktion til statistik og kvantitativ metode CBS Introduktion til statistik og kvantitativ metode Agenda Kort præsentation af mig Deskription og inferens Kausalitet og årsagssammenhænge Data på forskellige måleniveauer Forskningsdesign Kvalitativ

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Repition. 21. maj 2012

Repition. 21. maj 2012 Repition 21. maj 2012 Nu følger forskellige centrale metodiske begreber Vi skal diskutere dem ikke lære dem udenad Brug dem AKTIVT diskutér dem i jeres opgave Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Repitition. 26. november 2012

Repitition. 26. november 2012 Repitition 26. november 2012 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i undersøgelser: Dataindsamling Spørgsmålsformulering generaliserbarhed Tilgange til analyse Formen:

Læs mere

Module 1: Data og Statistik

Module 1: Data og Statistik Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen og Hans Chr. Petersen Module 1: Data og Statistik 1.1 Hvad er statistik?................................... 1 1.2 Datatyper.......................................

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Workshop om udvikling af spørgeskemaer

Workshop om udvikling af spørgeskemaer www.eva.dk Workshop om udvikling af spørgeskemaer ESB-netværket, 20. juni 2017 Cecilie Juul Jørgensen, cjj@eva.dk og Mia Uth Madsen, mim@eva.dk www.eva.dk Hvad kan en spørgeskemaundersøgelse give svar

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Fagplan for statistik, efteråret 2015

Fagplan for statistik, efteråret 2015 Side 1 af 7 M Fagplan for statistik, efteråret 20 Litteratur Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø (HK): Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave, ISBN 9788741256047 HypoStat

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Stikprøver og stikprøve fordelinger Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Statistik Statistisk Inferens: Prediktere og forekaste værdier af

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet.

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode IT-Universitetet September 2007 Mikkel Leihardt Hvad er metode? Metode er regler og retningslinjer for, hvordan vi undersøger

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Økogården. Virksomheds- og situationsbeskrivelse. Problemformuleringer. Økogården

Økogården. Virksomheds- og situationsbeskrivelse. Problemformuleringer. Økogården Økogården Økogården Virksomheds- og situationsbeskrivelse I 2008 besluttede 8 landmænd at lave et kooperativ, der som nicheproduktion skulle producere og forhandle økologiske madvarer direkte til forbrugeren.

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9 3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.

Læs mere

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,

Læs mere

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3 3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Statistik. Dagens program. Hovedbudskabet. Statistisk inferens. Mediemålinger & statistik. Repræsentativitet. og validitet

Statistik. Dagens program. Hovedbudskabet. Statistisk inferens. Mediemålinger & statistik. Repræsentativitet. og validitet Statistik Mediemålinger & statistik Statistikkens forudsætninger og finurligheder 1 Dagens program Hovedbudskabet Statistik metoden og faldgruberne: Repræsentativitet Reliabilitet Validitet Statistisk

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe Bundsgaard Data

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Population versus stikprøve 3 Variabeltyper og måleskalaer 4 Parametrisk versus ikke-parametrisk

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

CMU PROJEKT HYPOTESETEST OG SIMULERING MICHAEL AGERMOSE JENSEN CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM

CMU PROJEKT HYPOTESETEST OG SIMULERING MICHAEL AGERMOSE JENSEN CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM CMU PROJEKT HYPOTESETEST OG SIMULERING MICHAEL AGERMOSE JENSEN CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM FORMÅL - BEKENDTGØRELSEN STX MATEMATIK A Kompetencer anvende simple statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 4. Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele

Anvendt Statistik Lektion 4. Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele Anvendt Statistik Lektion 4 Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele Hypoteser og Test Hypotese I statistik er en hypotese en påstand om en populationsparameter. Typisk en påstand om

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Eksamen i Statistik og skalavalidering

Eksamen i Statistik og skalavalidering Eksamen i Statistik og skalavalidering 2009-studieordning Til aflevering d. 22. december 2010 Efterårssemestret 2010, Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Opgaven er udarbejdet af: Eksamensnummer

Læs mere

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19. t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Hvad skal vi lave? Nulhypotese - alternativ. Teststatistik. Signifikansniveau

Hvad skal vi lave? Nulhypotese - alternativ. Teststatistik. Signifikansniveau Hvad skal vi lave? 1 Statistisk inferens: Hypotese og test Nulhypotese - alternativ. Teststatistik P-værdi Signifikansniveau 2 t-test for middelværdi Tosidet t-test for middelværdi Ensidet t-test for middelværdi

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Stolpediagrammer for kategoriske data med -catplot-

Stolpediagrammer for kategoriske data med -catplot- Stolpediagrammer for kategoriske data med -catplot- [Revideret 4. oktober 2013] Kim Mannemar Sønderskov Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet ks@ps.au.dk Denne note gennemgår, hvordan resultaterne

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

ca. 7 min. SURVEY- PROCESSEN

ca. 7 min. SURVEY- PROCESSEN ca. 7 min. SURVEY- PROCESSEN Forenklet består surveyprocessen af 5 dele, foruden den efterfølgende analyse af det data som du indsamler. Jeg har skåret det helt ind til benet, og udvalgt de allervigtigste

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 22 Generalisering fra stikprøve til population Idé: Opstil en model for populationen

Læs mere

Kapitel 3 Centraltendens og spredning

Kapitel 3 Centraltendens og spredning Kapitel 3 Centraltendens og spredning Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 25 Indledning I kapitel 2 omsatte vi de rå data til en tabel, der bedre viste materialets fordeling

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,

Læs mere

Teknikker til analyse af tal med Excel

Teknikker til analyse af tal med Excel 1 Appendiks 2 Teknikker til analyse af tal med Excel Dette appendiks indeholder mange gentagelser fra kapitel 10, afsnit 4 Teknikker til analyse af tal i Den skinbarlige virkelighed) dog med den forskel,

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Institution Niels Brock Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Matematik - Niveau B Peter Harremoës GSK hold: t16gymabu1o1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 Indledning 2 Ensidet variansanalyse 3 Blokforsøg 4 Vekselvirkning 1 Indledning 2 Ensidet

Læs mere

Statistik. Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning

Statistik. Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning Statistik Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Institut f. Mat. Fag 8 Kursusgange Individuel mundtlig eksamen (7-skala) Udgangspunkt i opgaver Software:

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere