Behandling af kvantitative data
|
|
- Ellen Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling af kvantitative data
2 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere data Deskriptiv><induktiv analyse Univariat, bivariat og multuvariat analyse Forskellige centrale begreber
3 Kvantitativ metode Handler typisk om at observere og forklare folks holdninger og adfærd. Handler ikke om at forstå, hvorfor folk mener eller gør, som de gør. Vi er groft sagt ligeglade med at forstå deres overvejelser. Antagelse: Det er muligt at måle og afdække sammenhænge i folks adfærd og holdning kvantitativt. Afsæt i en mere positivistisk/naturvidenskabelig tradition.
4 Kvantitativ metode Data vil ofte være i form af observationer eller besvarelser af såkaldte lukkede spørgsmål, hvor respondenterne har kunnet vælge mellem flere prædefinerede svarmuligheder. Hvad ville du stemme, hvis der var Folketingsvalg i dag? På en skala fra 0 til
5 Kvantitativ metode Spørgeskemaundersøgelser med lukkede svarmuligheder, registerdata ol. Oftest et større datamateriale end ved kvalitative undersøgelser. F.eks. En meningsmåling med respondenter Hellevik: Et ekstensivt oplæg med mange enheder, men få oplysninger om hver Systematisk præsentation af stimuli og registrering af data
6 Kvantitativ metode I kvantitativ metode handler det om ved statistiske analyser at finde sammenhænge og mønstre i data kausalitet og generalisere resultaterne Det er styrken ved kvantitativ metode, at man kan det!
7 Hvornår er en spørgeskemaundersøgelse det rigtige redskab? Når man gerne vil indsamle mange besvarelser Når man gerne vil arbejde med kvantificerbare data Når man gerne vil kunne generalisere sin resultater fra undersøgelsen til en større population
8 Kodning af data Ved kodningen gennemgås materialet og hver enhed får en værdi på alle variablene. Hver værdi svarer til en tal i kodebogen. Giver lettere overblik og mulighed for at databehandling f.eks. i excell.
9 Kodning af data Kodning af enhederne i klassifikationsskema Angiver værdierne på alle variable Klassifikation, der er udtømmende og gensidigt udelukkende Hænger jo tæt sammen med udformningen af jeres spørgeskema og operationaliseringen af jeres variable
10 Kodning af data Når kodningen af data er afsluttet foreligger data i form af tal Hvordan vi kan analysere på tallene afhænger af, hvilken type information tallene dækker over Man taler om en variabels måleniveau Variable med forskellige måleniveau kan analyseres på forskellige måder
11 Nominal måleniveau Det simpleste måleniveau Kategorierne på variablen er gensidigt udelukkende, intet andet. Ikke muligt at rangordne eller sige noget om afstande mellem dem Eks.: Køn og nationalitet
12 Ordinal måleniveau Kategorierne på variablen er gensidigt udelukkende, og det er muligt at tale om højere eller lavere værdier på variablen Ikke muligt at fortolke afstande Eks.: Helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, overvejende uenig, helt uenig.
13 Interval niveau Kategorierne på variablen er gensidigt udelukkende, det er muligt at tale om højere eller lavere værdier på variablen og det er muligt at fortolke afstande Man kan f.eks. sige, at to enheder er tættere på hinanden Eks.: Historisk tid.
14 Forholdstal/ratio niveau Alt det foregående, og variablen har også et absolut nulpunkt. Man kan meningsfuld fortolke forholdet mellem to enheder. Eks.: Alder en person har dobbel så høj alder som en anden
15 Måleniveauer Variable med forskellige måleniveauer giver forskellige analysemuligheder Igen er det noget, man skal overveje allerede i formuleringen af sit spørgeskema Spørg på så højt et måleniveau som muligt, f.eks. alder.
16 Måleniveauer Hvad siger kodetallene noget om? Nominal Ordinal Interval Ratio/forhold Forskelle Rangordne Afstande + + Forhold +
17 Måleniveauer Hvad kan man gøre i forbindelse med analysen Skille enheder med forskellige værdier fra hinanden Rangordne enhederne efter værdiernes størrelse Lægge værdier sammen og trække dem fra hinanden Nominal Ordinal Interval Ratio/for hold Gange og dividere værdier +
18 Analyse Formålet med analysen er at trække den information ud af data, der skal til for at besvare ens problemstilling Afhængig af ens problemstilling, kan man lave forskellige typer analyser
19 Analyse Hvor bredt udtaler man sig: Deskriptiv >< induktiv analyse Hvor mange variable inddrager man i sin analyse?: Univariat Bivariat Multivariat analyse
20 Deskriptiv statistik Man siger kun noget om stikprøven Forenkle og sammenfatte det foreliggende talmateriale Skabe orden i og overblik over den datamatrise, man har kodet. Kvalitetssikre den indsamlede stikprøve, inden man evt. går videre til næste niveau i analysen
21 Induktiv statistik Generaliserende statisk På baggrund af de resultater, man har fundet i sin stikprøve, siger man noget om den population, man har taget stikprøven fra. Stiller som tidligere nævnt en række krav til kvaliteten af den stikprøve, man har indsamlet
22 Univariat analyse Siger noget om enhedernes fordeling på en enkelt variabel F.eks., hvor mange er hhv. enige og uenige i et udsagn Kan belyses ved hjælp af frekvensfordelinger, forskellige grafiske fremstillinger og statistiske mål for centraltendens og spredning
23 Univariat analyse Frekvensfordeling: Hvor mange gange forekommer de forskellige værdier for en variabel? Kan både opgøres i absolutte tal og i andele. Hvor mange er hhv. enige og uenige? Hvor stor en andel er hhv. enig og uenig? Afbilledes typisk ved hjælp af stolpediagrammer
24 Univariat analyse Statistiske mål for centraltendensen i en frekvensværdi den typiske værdi Afhænger af måleniveau Modus: Den oftest forekommende værdi Median: Den midterste værdi, dvs. den værdi, der ligger i midten, når enhederne er rangordnet Gennemsnit: Den gennemsnitlige værdi for enhederne
25 Univariat analyse Nominal Ordinal Interval/forholdst al Modus Median + + Gennemsnit +
26 Bivariat analyse Kigger på sammenhængene mellem to variable F.eks. en bivariat frekvenstabel/krydstabel, der viser om bestemte værdier på vore variable optræder sammen. Giver mulighed for at undersøge om der er sammenhæng mellem to variable
27 Bivariat analyse Sammenhænge: Vi undersøger, om fordelingen af enheder på en variabel er betinget af enhedernes værdier på en anden variabel Den første variabel er den afhængige Den anden variabel er den uafhængige Vi bruger den uafhængige variabel til at dele enhederne ind i grupper, og så undersøger vi, om fordelingen på den afhængige varierer på tværs af grupperne
28 Bivariat analyse Når man laver sine krydstabeller definerer man også sin afhængige og uafhængige variabel Når man laver krydstabeller procentuerer man, så det summerer til 100 pct på den uafhængige variabel Overvejelser omkring, hvad der er den uafhængige og afhængige variabel relaterer sig til overvejelser om tidsrækkefølge osv.
29 Bivariat analyse Statistiske mål: der beskriver forskellige slags sammenhænge mellem to variable Igen afhængig af, hvilket måleniveau ens variable er på. Mange muligheder for statistiske analyser Fi, Thau, gamma osv. I skal IKKE beregne statistiske sammenhængsmål!
30 Multivariat analyse Beskriver sammenhænge mellem tre variable eller flere. Giver f.eks. Mulighed for at kontrollere for påvirkning fra tredjevariabel Dekomponere en bivariat sammenhæng og undersøge, om der er tale om en direkte, medieret eller spuriøs sammenhæng.
31 Multivariat analyse Med mindre I holder jer til multivariate frekvensfordelinger med tre variable, bevæger I jer udover, hvad I skal kunne i dette fag. Det bliver hurtigt meget uoverskeligt.
32 Mere om induktiv statistik Nogle centrale begreber, som det er nyttigt at forstå, men som I ikke forventes at bruge. Induktiv statistik trækker på sandsynlighedsregning igen det stiller en række krav til stikprøven og dataindsamlingen
33 Dataindsamling Skal tilrettelægges, så vi får en så repræsentativ stikprøve som muligt Undgå skævheder = generaliseringsproblemer Generaliseringsproblemer mindsker undersøgelsens validitet Tilfældighed i udvælgelse af enhederne i stikprøven er afgørende
34 Sandsynlighedsudvælgelse Idealet er sandsynlighedsudvælgelse: Alle enheder i populationen har en kendt sandsynlighed for at blive udtrukket Fordel: Resultaterne kan generaliseres med en kendt statistisk sikkerhed Dette sikres gennem tilfældighed i udtrækningen af de enheder, der kommer med i stikprøven
35 Sandsynlighedsudvælgelse Simpel tilfældig udvælgelse: Alle enheder har lige stor sandsynlighed for at indgå i stikprøven Stratificeret udvælgelse og klyngeudvælgelse: enhederne kan have forskellige, men kendte sandsynligheder for at indgå i stikprøven.
36 Sandsynlighedsudvælgelse Foregår i praksis ved hjælp af en liste over populationen, f.eks. Et CPR-udtræk fra en kommune, en liste over medarbejdere fra en virksomhed. Herfra udvælges enhederne, der skal indgå i stikprøven: Det sker tilfældigt Evt. indenfor klynger eller strata.
37 Sandsynlighedsudvælgelse Kræver mange ressourcer Er ofte et uopnåeligt ideal mere end praktisk virkelighed Meget andet kan gå galt Så bare fordi man har sendt spørgeskemaer ud til et tilfældigt udtræk, er man ikke sikker på kvaliteten Systematisk bortfald kan f.eks. fjerne tilfældighedselementet
38 Sandsynlighedsudvælgelse Er i nogle situationer ikke en mulighed: Mangel på ressourcer Hvis vi ikke kan skaffe en liste over populationen og lave udtræk fra Hvis vi ikke kan afgrænse populationen præcist nok Eks. Survey blandt voldsramte kvinder og homoseksuelle mænd
39 Ikke-sandsynlighedsudvælgelse Indsamling, hvor vi ikke kender den enkelte enheds sandsynlighed for at indgå i stikprøven Derfor kan vi ikke med kendt statistisk sikkerhed generalisere resultaterne Det behøver dog ikke være ødelæggende for generaliserbarheden af resultaterne (vi ved det bare ikke) Tilfældigheden i udvælgelsen er afgørende
40 Ikke-tilfældig udvælgelse Skønsmæssig udvælgelse: I udvælger de enheder, der skal indgå i stikprøven Selvselektion: Enhederne vælger selv, om de vil indgå i stikprøven Stor risiko for systematiske skævheder i stikprøven Over- og underrepræsentation af grupper
41 Tilfældig ikkesandsynlighedsudvælgelse Udvælgelse på slump: Både I og enhederne er med til at afgøre, om de indgår i stikprøven (Voxpop) Kvoteudvælgelse: Udvælgelse på slump med opfyldelse af kvoter Tilfældighedselementet bidrager til at mindske skævheder Kræver dog en del omtanke, og man kan aldrig være sikker på, om der er skævheder
42 Dataindsamling Skal tilrettelægges, så vi får en så repræsentativ stikprøve som muligt Definer målgruppen for undersøgelsen Hvordan får jeg indsamlet en repræsentativ stikprøve af besvarelser fra denne målgruppe? Både validiteten og reliabiliteten
43 Inferens Når man går fra stikprøven til populationen Man undersøger, hvor sikker man kan være på, at estimatet (værdien i stikprøven) er lig med populationsparametren (Værdien i populationen, som man i virkeligheden er interesseret i) Man giver et konkret tal for sandsynligheden herfor eller et interval, hvor indenfor parametren med en vis sandsynlighed befinder sig
44 Inferens Ikke noget I forventes at arbejde med i opgaven I skal ikke teste for signifikans eller opstille konfidensintervaller Nyttigt begreb at forstå, når I generelt præsenteres for undersøgelser og resultater af undersøgelser
45 Signifikans En signifikanstest siger noget om sandsynligheden for at en sammenhæng man har fundet i sin stikprøve også findes i populationen. Man taler om forskellige signifikansniveauer typisk 5 % Med et signifikansniveau på 5 % skal sandsynligheden for, at den sammenhæng, vi har fundet i stikprøven også findes i populationen, være større end 95 % Ellers tør vi ikke tro på, at sammenhængen ikke bare er en tilfældighed i vores stikprøve
46 Signifikans Signifikanstesten er en statistisk test, der baserer sig på sandsynlighedsregning Hvis signifikanstesten viser, at en sammenhæng er signifikant på f.eks. et 5% signifikansniveau Så vil det sige, at der kun er en 5 % sandsynlighed for at få det resultat, vi har fundet i stikprøven, hvis sammenhængen ikke også findes i populationen.
47 Signifikans Signifikanstesten fortæller os altså, hvor sikre, vi kan være på resultaterne af vores undersøgelse Det er meget sjældent, at de resultater fra undersøgelser, der bliver gengivet i medierne er blevet signifikanstestet. Så reelt ved man ikke, hvor sikker man kan være på, om den sammenhæng man har fundet, har noget på sig
48 Konfidensinterval Er et bånd rundt om det estimat, man har fundet i stikprøven. Indenfor dette bånd befinder værdien for populationen den sande værdi sig med en vis sandsynlighed Hvis man har et signifikansniveau på 5% vil værdien for populationen med 95 % sikkerhed befinde sig i kofidensintervallet
49 Konfidensinterval Tænkt eksempel: Hvis man I en stikprøve f.eks. har fundet, at 50,2% af respondenterne angiver at ville stemme på oppositionen, hvis der var valg i morgen, så ligger den sande stemmeandel på oppositionen med 95 % sikkerhed mellem 48,7% og 51,7%
50 Konfidensinterval Hænger sammen med den statistiske usikkerhed Så jo større en stikprøve, jo smallere bliver båndet konfidensintervallet Jo større krav man stiller til sandsynligheden for at indfange den sande værdi i intervallet jo bredere bliver båndet
51 Jeres analyser I skal ikke lave avancerede statistiske analyser Det kan være fint at holde sig til deskriptive univariate analyser afhænger af jeres problemstilling Sørg i stedet for at opbygge et solidt argument. Forhold jer til kvaliteten af jeres stikprøve, undersøgelsesdesignet osv. Vær opmærksom på begrænsningerne
52 Opsamling Inden databehandlingen og analysen kast et kritisk blik på stikprøven. Er kvaliteten i orden? Eksplorativ eller hypotesestyret analyse I kan estimere parametre andele og gennemsnit Lede efter årsagssammenhænge I skal ikke lave statistiske analyser nøjes med frekvenstabeller og krydstabeller Sørg i stedet for at opbygge solide argumenter tjek for tredjevariabel osv. Signifikanstest og konfidensintervaller er centrale begreber, når man infererer
Behandling af kvantitativ data 28.10.2013
Behandling af kvantitativ data 28.10.2013 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kvalitetssikrer stikprøven Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau
Læs mereBehandling af kvantitativ data 23.4.2012
Behandling af kvantitativ data 23.4.2012 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling
Læs mereRepitition. 25. november 2013
Repitition 25. november 2013 Dagsorden Jeg stiller spørgsmål I svarer (forhåbentligt) Vi diskuterer. Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser og regler til? Metodiske overvejelser Overvejelser og valg
Læs mereKvantitative metoder 5.3.2010
Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling
Læs mereKvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013
Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereKvantitative metoder 09.03.2010
Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereCBS Introduktion til statistik og kvantitativ metode
CBS Introduktion til statistik og kvantitativ metode Agenda Kort præsentation af mig Deskription og inferens Kausalitet og årsagssammenhænge Data på forskellige måleniveauer Forskningsdesign Kvalitativ
Læs mereStatistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereLars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Læs mereRepition. 7. november 2011
Repition 7. november 2011 Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser og regler til? Hvad er samfundsvidenskabelig metode? Forskningsmetoder, der benyttes til at indsamle viden om personers holdninger og
Læs mereStatistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden
Læs mereFagplan for statistik, efteråret 2015
Side 1 af 7 M Fagplan for statistik, efteråret 20 Litteratur Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø (HK): Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave, ISBN 9788741256047 HypoStat
Læs mereKvantitative metoder, teori og praksis
Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs mereStatistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning
Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold
Læs mereSommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015
t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds
Læs mereMEGAFON. Vi kender danskerne. 1g.megafon.dk. Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre
MEGAFON Vi kender danskerne Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre 1g.megafon.dk En god markedsanalyse kræver kun 2 ting: Almindelig sund fornuft Tænk jer godt og grundigt om. Er alt klart,
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mereUnges holdning til køb og salg af sex
Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig
Læs merePåskemåling - Detektor. 23. mar 2015
t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...
Læs mereStatistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning
Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,
Læs mereRepition. 21. maj 2012
Repition 21. maj 2012 Nu følger forskellige centrale metodiske begreber Vi skal diskutere dem ikke lære dem udenad Brug dem AKTIVT diskutér dem i jeres opgave Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser
Læs mereSusanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereIndhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20
Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås
Læs mereWorkshop om udvikling af spørgeskemaer
www.eva.dk Workshop om udvikling af spørgeskemaer ESB-netværket, 20. juni 2017 Cecilie Juul Jørgensen, cjj@eva.dk og Mia Uth Madsen, mim@eva.dk www.eva.dk Hvad kan en spørgeskemaundersøgelse give svar
Læs mere9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet
9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:
Læs mereNormalfordelingen og Stikprøvefordelinger
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger
Læs mereModule 1: Data og Statistik
Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen og Hans Chr. Petersen Module 1: Data og Statistik 1.1 Hvad er statistik?................................... 1 1.2 Datatyper.......................................
Læs mereØkogården. Virksomheds- og situationsbeskrivelse. Problemformuleringer. Økogården
Økogården Økogården Virksomheds- og situationsbeskrivelse I 2008 besluttede 8 landmænd at lave et kooperativ, der som nicheproduktion skulle producere og forhandle økologiske madvarer direkte til forbrugeren.
Læs mereRepitition. 26. november 2012
Repitition 26. november 2012 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i undersøgelser: Dataindsamling Spørgsmålsformulering generaliserbarhed Tilgange til analyse Formen:
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk
Læs mereStikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader
Stikprøver og stikprøve fordelinger Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Statistik Statistisk Inferens: Prediktere og forekaste værdier af
Læs mereProgram dag 2 (11. april 2011)
Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;
Læs mereKvalitative og kvantitative
Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,
Læs mereFagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF
Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereMarkedsanalyse for Boligindretningsbutikker
Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker
Læs mereFøler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.
Læs mereKapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 4. Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele
Anvendt Statistik Lektion 4 Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele Hypoteser og Test Hypotese I statistik er en hypotese en påstand om en populationsparameter. Typisk en påstand om
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereSupplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet
Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)
Læs mereKausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet.
Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode IT-Universitetet September 2007 Mikkel Leihardt Hvad er metode? Metode er regler og retningslinjer for, hvordan vi undersøger
Læs mereKundeundersøgelse uge 40 2012
Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereI dag. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) Eksempel: kobbertråd
I dag Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik SaSt) Helle Sørensen Først lidt om de sidste uger af SaSt. Derefter statistisk analyse af en enkelt
Læs mereA B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9
3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14
Læs mereDag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man
Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;
Læs mereA B C F l O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1,2. Valgresultat ,8 26,3 26,3 21,9
26,3 26,8 26,3 21, 21,1 21,1 1, 17, 17,3 4,6, 4, 3,4 2, 2,6 4,2 4,7 4,8 7, 8,2 7,1 7,8 8,2 8,2 4,8 6, 6,8 +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1, +/- 1,4 +/- 1,2 Valgresultat 24--16 24-8-16
Læs mereStatistik. Dagens program. Hovedbudskabet. Statistisk inferens. Mediemålinger & statistik. Repræsentativitet. og validitet
Statistik Mediemålinger & statistik Statistikkens forudsætninger og finurligheder 1 Dagens program Hovedbudskabet Statistik metoden og faldgruberne: Repræsentativitet Reliabilitet Validitet Statistisk
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5
Læs mereAutomatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.
Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereUndersøgelse om IT i folkeskolen 2011
Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller
Læs mereKORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER
ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mere1 Statistisk inferens: Hypotese og test Nulhypotese - alternativ Teststatistik P-værdi Signifikansniveau...
Indhold 1 Statistisk inferens: Hypotese og test 2 1.1 Nulhypotese - alternativ.................................. 2 1.2 Teststatistik........................................ 3 1.3 P-værdi..........................................
Læs mereUnges holdning til køb og salg af sex
Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig
Læs mereVurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.
t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N
Læs mereA B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3
3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærer: Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Amalie og Marie Databehandling: SPSS Eksamen: Ugeopgave efterfulgt af mundtlig
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereFINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED
FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED PENGE- OG PENSIONSPANELET OKTOBER 2016 METODE Undersøgelsen er baseret på en svensk undersøgelse fra Finansinspektionen fra 2014 1. Det er forsøgt at gøre den danske
Læs merePåskemåling - E&Ø. 23. mar 2015
t Påskemåling - E&Ø 19160 DR 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 7 3. Kryds med køn... 11 4. Kryds med Partivalg...
Læs mereHvad skal vi lave? Nulhypotese - alternativ. Teststatistik. Signifikansniveau
Hvad skal vi lave? 1 Statistisk inferens: Hypotese og test Nulhypotese - alternativ. Teststatistik P-værdi Signifikansniveau 2 t-test for middelværdi Tosidet t-test for middelværdi Ensidet t-test for middelværdi
Læs merePersonlig stemmeafgivning
Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt
Læs mereMetodeappendiks. Understøttende undervisning
Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 24,8
3 2 26,4 26, 24,8 26, 2 18,3 1,8 2,2 2, 1 1 12,3 9, 9,2 8,8 9,,2,4 6,,3,6,9 4,9 4,9, 3, 3, 4, 4,,8,6,, +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 6-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,1 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 2,4 2, 24,8 18,9 18,3 2, 2, 21, 1 12,3 9, 9,2 8,2 8, 8,,3,8,, 4,9, 4,2 4, 3,4 3,4 3,8 3,8,8,,, +/- 2 +/-,9 +/-,8 +/- 1 +/- 1,1 +/-,4 +/- 1, +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 3--2 4--2 4 44 4
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 1,9 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,2 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 24, 2,1 24, 26,7 2,2 1, 1,2 1,1 1 12,3,,2,,,3 7,7 6, 6,7 4,,3 4,,,,2 4,6 3,1 3,2,,,, +/- 1, +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,7 +/- 1, +/- 1,2 +/-, Valgresultat 211 1-6-2 11-6-2 4 44 44 44 47
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 26,7 26,7
3 2 24, 26,7 26,7 26,7 2 17, 1,3 2, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9,, 7,4 7,3 6,7,9 6, 4,9 4, 4,9, 3,7 4, 4,3 3,4,,,, +/- 2,1 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 7-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 26,4 26,4 24,8 18,9 18, 26, 21, 2,2 1 12,3 9, 9,2 8,6 8, 6,8,3 6,,,8 4, 4, 4,9, 3,4 3,4 3,8 4,2,8,,6, +/- 2 +/- 1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 4-6-2-6-2
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2,4 2,4 24,8 2, 2 18, 18,3 2,2 2,2 1 1,3 9, 9,2 8, 8,8,3,2,,3,8, 4, 4,9, 4,2 3,4 3, 4,,8,,, +/- 2,1 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 --21 --21 4 44
Læs mereTransparency International Danmark på Roskilde Festival 2018: Har indsatsen nyttet noget?
Transparency International Danmark på Roskilde Festival 2018: Har indsatsen nyttet noget? Udarbejdet af frivillige Frederik Carl Windfeld og Kim Alexander Byrial Juárez Jensen samt sekretariatet i Transparency
Læs mereCMU PROJEKT HYPOTESETEST OG SIMULERING MICHAEL AGERMOSE JENSEN CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM
CMU PROJEKT HYPOTESETEST OG SIMULERING MICHAEL AGERMOSE JENSEN CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM FORMÅL - BEKENDTGØRELSEN STX MATEMATIK A Kompetencer anvende simple statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mere