12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 58 13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke"

Transkript

1 Odontologi

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data Dimittendundersøgelsen Afrapportering Baggrundsdata fra det studieadministrative system STADS Læsevejledning 8 3 Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituation Kandidater/professionsbachelorer i arbejde Selvstændig (herunder freelance) Fuldtidsuddannelse 22 4 Sammenhæng mellem kandidat-/professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet 23 5 Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job Kandidaternes/professionsbachelorernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første job Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomheder Udlandsophold Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik 38 6 Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne forventninger 4 7 Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Specifikke forhold om kandidatuddannelsen Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer 43 8 Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Specifikke forhold om bacheloruddannelsen Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer 48 9 Bachelorernes nuværende jobsituation Bachelorer i arbejde Ledig herunder barsel uden at være ansat Fuldtidsuddannelse 55 1 Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten Bilag 2: Baggrundsdata i STADS 57 2

3 12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet Bilag 5: Liste over eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet opdelt på kandidater og professionsbachelorer Bilag 6: Svarfordeling på spørgsmål 1.18 for kandidater og professionsbachelorer Bilag 7: Kandidaternes adgangsgivende eksaminer fra Københavns Universitet 66 3

4 1 Indledning Københavns Universitet gennemfører dimittendundersøgelser for alle professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og master, diplom og akademiuddannelser, efter et fælles koncept for dataindsamling udviklet på tværs af fakulteterne. Dimittendundersøgelserne indsamler viden om, hvad dimittenderne laver efter deres dimission, og hvordan forhold i deres studieforløb har betydning for deres senere beskæftigelsessituation. Dimittenderne vurderer herunder i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de jobs, de får efter endt uddannelse. Herudover giver dimittenderne en vurdering af, om deres uddannelse er struktureret på en måde, der sikrer, at uddannelsen kan gennemføres uden forsinkelser, og om der er forhold i deres uddannelse, der kan forbedres, så uddannelsen i højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Uddannelsesservice er ansvarlig for selve dimittendundersøgelsen. Rambøll står for tilvejebringelse af data og en afrapportering på data fra spørgeskemaet. Afrapporteringen af dimittendundersøgelsen foregår på tre niveauer: KU, fakultet og uddannelse. Denne rapport er for Odontologi. I forhold til de tidligere rapporter i forbindelse med institutionsakkrediteringen har rapporterne for 215 fået indbygget små analyser ved at krydse oplysninger. Baggrunden er, at det har vist sig, at resultater fra spørgeskemaundersøgelsen er blevet viderebearbejdet ude på de enkelte institutter. Uddannelsesservice har derfor i samarbejde med Rambøll arbejdet på at forbedre rapportskabelonen, så den samlede rapportering så vidt muligt dækker de fælles behov, der er. Institutionsakkrediteringen indebærer vurdering af mange uddannelser, der alle får en rapport som denne. Det har derfor været nødvendigt at standardisere teksten, så den generisk kan indgå i rapporter for alle typer uddannelser. Undervejs i rapporten er der vejledninger læsning de enkelte afsnit og figurer. Alle fakulteter har modtaget det samlede datamateriale for fakultetets uddannelser, der indgår i denne dimittendundersøgelse. Rapporten er således blot én måde at få et overblik over undersøgelsens resultater. 4

5 2 Data 2.1 Dimittendundersøgelsen Alle dimittender fra Københavns Universitet bliver efter endt uddannelse inviteret til at deltage i dimittendundersøgelsen. Københavns Universitet har følgende uddannelsestyper: Bacheloruddannelse Professionsbacheloruddannelse Kandidatuddannelse Masteruddannelse Diplomuddannelse Akademiuddannelse (fra 216) Fra 215 anvender alle fakulteter på Københavns Universitet samme spørgeskema til dataindsamling i forbindelse med dimittendundersøgelserne på de enkelte uddannelser for at give mulighed for sammenligning af resultater på tværs af uddannelser og fakulteter. 2.2 Afrapportering Denne rapport er baseret på dimittendundersøgelsens spørgeskemadata indsamlet blandt dimittender i perioden fra 27. oktober til 27. november 215. Rapporten har til formål at give et overblik over data. Tabellen viser en oversigt over data fra dimittendundersøgelsen med svarprocent m.v. for dimittender fra Odontologi Tabel: Oversigt over dataindsamling Bachelor Kandidat Antal inviterede 2 2 Gennemført 3% 37% Delvis besvarelse 6% 6% Total 36% 43% Frafaldet 6% 1% Har ikke svaret 59% 48% Bilag 1 viser en oversigt over de spørgsmål fra spørgeskemaet, der er anvendt i denne rapport. 5

6 2.3 Baggrundsdata fra det studieadministrative system STADS De enkelte studerende i dimittendundersøgelsen er koblet med de data fra det studieadministrative system STADS, der er vist i bilag 2. Baggrundsvariablene kan tegne et billede af dimittenderne i undersøgelsen, som det er vist i denne tabel. Denne rapport viser ikke, hvordan repræsentativiteten er i data for Odontologi, da Rambøll kun har oplysninger fra STADS på dimittender, der er med i dimittendundersøgelsen Tabel: Fakta om respondenterne fordelt på dimittendstatus Bachelor total Bachelor deltaget Kandidat total Kandidat deltaget Antal Andel kvinder 74% 79% 75% 77% Udenlandske statsborgere 17% 14% 14% 7% Gennemsnitsalder ved dimission 25,2 26,3 27,4 27,5 - yngste 21,5 21,9 23,5 23,5 - ældste 5,7 5,7 44,6 44,6 Gennemførelsestid (gennemsnit år) korteste gennemførselstid 1,8 1,8,3,8 - længste gennemførselstid 6 6 3,8 3,8 Kvote 2 ved BA-optag 12% 13% 22% 21% Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart (gennemsnit) 2 2,4 4,7 5 - korteste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart - længste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart BA-uddannelse som første prioritet 88% 93% 83% 88% Karakterer for bacheloropgave/speciale (gennemsnit) 9,7 1,1 1,6 1,5 - laveste karakter højeste karakter Ved at sammenligne fakta fra dimittendundersøgelsen i tabellen med data fra den totale population, som dimittendundersøgelsen er trukket fra, er det muligt at undersøge, om dimittendundersøgelsens respondenter er repræsentative. De følgende variabler blandt baggrundsvariablerne fra STADS anser vi for at være vigtige, når det gælder om at undersøge repræsentativiteten af dimittendundersøgelsen: Køn Gennemsnitsalder ved studiestart/gennemsnitsalder ved dimission Gennemførelsestid på bachelorstudie og kandidatstudie Karakterer for speciale/bacheloropgave Dimittender med udenlandsk statsborgerskab Kvote 1/2 På universitetet, hvor der er mulighed for at trække data fra STADS, vil det på denne måde være muligt at undersøge, om dimittenderne fra dimittendundersøgelsen er repræsentative i forhold til alle kandidater i populationen på uddannelses-, fakultets- eller det samlede universitetsniveau. Ved kommende analyser af data fra dimittendundersøgelsen kan det udover repræsentativiteten også være nødvendigt at vurdere, om der kan være bias i data. Respondenterne kan fx være biased i vurderingen af deres uddannelse, hvis det går dem dårligt på jobmarkedet. 6

7 7

8 2.4 Læsevejledning For at lette læseligheden og for at leve op til nogle etiske principper forklarer dette afsnit kort, hvordan data er præsenteretvist i denne rapport. Rapporteringen sker for mange uddannelser, og der er endvidere samlede rapporteringer på fakultetsniveau og for Københavns Universitet som helhed. Som beskrevet i indledningen er det derfor nødvendigt at arbejde med en standardisering af afrapporteringen, bl.a. af økonomiske hensyn både, hvad angår tabeller, figurer og selve teksten. Den følgende tekst vil derfor give en hjælp til læseren ved læsning af rapporten. For uddannelsen Odontologi i denne rapport er anvendt en rapportskabelon, der omfatter professionsbachelorer, bachelorer og kandidater. For Københavns Universitet som helhed kan det give mening at se på kandidater og professionsbachelorer i samme kapitel, da det er uddannelser, hvor dimittenderne afslutter deres uddannelse på universitetet. Det kan imidlertid være, at læseren sidder med en rapport for en uddannelse, hvor der ikke er professionsbachelorer. I skrivende stund har Københavns Universitet professionsbachelorer som tandplejere under Det Sundhedsvidenskabelige Institut og skov- og landskabsingeniører på SCIENCE. Læseren bedes derfor tænke på, at det har været nødvendigt at standardisere teksten, så der kan stå professionsbachelor, selv om det ikke er relevant for den uddannelse, der er skrevet i en konkret rapport. Rapportformen er endvidere utraditionel på den måde, at tabeller og figurer ikke er fortløbende nummereret i rapporten. Derimod er det valgt at lade nummereringen på spørgsmålene i tabeller og figurerer referere direkte til nummereringen på spørgsmålene i spørgeskemaet. Hele spørgeskemaet er bygget op om det indledende spørgsmål om den nuværende jobsituation, der giver et godt overblik over de respondenter, der er med i denne rapport. Alt efter, hvilket svar dimittenderne giver på deres jobstatus i spørgsmål Q.1.1. eller Q.1.7., er der løkker af spørgsmål, som dimittenderne har svaret på. En samlet oversigt over svarene på spørgsmålet er vist i den følgende tabel: Q.1.1./Q.1.7. Hvad er din nuværende jobsituation? Bachelor Kandidat Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.) 4% (28) 95% (82) Jeg er selvstændig (herunder freelance) % () 1% (1) Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) 9% (6) % () Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse) 5% (35) 1% (1) Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse % () % () Andet 1% (1) 2% (2) Totale antal svar 7 86 Tal fra denne tabel kan gå igen i teksten i de enkelte kapitler. Hvis der er tal for kandidater i denne tabel, kan de fx gå igen i kapitlet om kandidater i det efterfølgende. Tabellen her giver et samlet overblik over de typer tal, der er rapporteret i denne rapport. For spørgsmål Q.1.1. i tabellen har respondenterne kun én svarmulighed. Hvis en respondent har en deltidsansættelse med supplerende dagpenge, skal respondenten her vælge kategorien Jeg er i arbejde. De enkelte spørgsmål i spørgeskemaet har i nogle tilfælde én mulig svarkategori og i andre tilfælde flere mulige svarkategorier. Med én svarmulighed vil en procentuel fordeling af respondenterne på svarkategorierne summe til 1 pct. som i en relativ fordeling og ellers vil summen af procenterne være højere end 1 pct. Figurerne i denne rapport har derfor en tydelig angivelse af, om der er én eller flere svarkategorier. Generelt for figurer og tabeller er det samlede n, og hvad det dækker over, oplyst i teksten. I nogle situationer er n det samlede antal respondenter i dimittendundersøgelsen og i andre situationer kan n være betinget på fx de respondenter, der er i arbejde. På baggrund af figuren er det så muligt at skønne, hvor mange respondenter der er i de enkelte kategorier. Dimittendundersøgelsen inviterer alle dimittender i en given population til at besvare spørgeskemaet, hvor svarprocenten kan være lille. De indsamlede data repræsenterer derfor ikke en totalundersøgelse, men snarere en stikprøve. For at sikre anonymitet, når antallet af respondenter er lille, bliver resultater kun vist på spørgsmålene Hvad er din månedsløn?, Supplerer du din indtægt ved siden af din beskæftigelse?, Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? og Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?, hvis mindst tre respondenter har besvaret det pågældende spørgsmål. Vær opmærksom på, at få respondenter kan gøre den statistiske usikkerhed stor, og procentangivelserne kan rykke sig meget, hvis der kommer en respondent fra eller til. 8

9 3 Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituation Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer i deres nuværende stilling. Kapitlet indeholder afsnit for, om dimittenderne er i arbejde, selvstændige, ledige eller under fuldtidsuddannelse. 3.1 Kandidater/professionsbachelorer i arbejde Figuren for spørgsmål Q.1.1. viser kandidaternes/professionsbachelorernes nuværende jobsituation, hvor der er svarkategorier for, om de er i arbejde, selvstændige, ledige, i gang med en fuldtidsuddannelse, herunder en ph.d Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation? Figuren for spørgsmål Q.1.1. viser kandidaternes/professionsbachelorernes nuværende jobsituation, hvor der er svarkategorier for, om de er i arbejde, selvstændige, ledige, i gang med en fuldtidsuddannelse eller en ph.d. Det faktiske antal af respondenter for hver svarkategori er vist til højre for figuren. Kun én svarkategori er mulig. Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.) 95% Antal svar 82 Jeg er selvstændig (herunder freelance) 1% 1 Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) % Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse) 1% 1 Jeg er i gang med en ph.d.- uddannelse % Andet 2% 2 % 25% 5% 75% 1% Q.1.3. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? Figuren for spørgsmål Q.1.3 viser ansættelsesforhold for de kandidater/professionsbachelorer der er i arbejde, hvor der er svarkategorier for, om de er fastansatte, projektansat/tidsbegrænset ansat, ansat i vikariat eller ansat med løntilskud. Det faktiske antal respondenter for hver svarkategori er vist til højre for figuren. Fordelingen vises i procent, antal svar vises til højre for figuren. Kun én svarkategori er mulig. 9

10 Antal svar Fastansat 83% 68 Projektansat/tidsbegrænset ansat % Ansat i vikariat 17% 14 Ansat med løntilskud % % 25% 5% 75% 1% 1

11 3.1.3 Q.1.2. Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job? Figur Q.1.2. viser, hvor mange jobs kandidater/professionsbachelorer, der er i arbejde, har haft, inden de påbegyndte deres nuværende job. Der er kun én svarmulighed, idet de har haft enten nul, et, to, tre, fire eller flere jobs. Det samlede antal respondenter er vist til højre for figuren Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job? Antal svar 56 % 25% 5% 75% 1% Ingen 2 job 4 job eller flere Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? Figuren for spørgsmål Q.1.8. viser hvilke sektorer kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget indenfor, hvor der er svarkategorier for, om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation. Det faktiske antal af respondenter for hver svarkategori er vist til højre for figuren. Kun én svarkategori er mulig. Antal svar Privat 58% 47 Stat 1% 1 Region % Kommune 41% 33 Ikke-statslig organisation/interesseorganisation % % 25% 5% 75% 1% 11

12 3.1.5 Q.1.9./Q.1.8. Hvilken branche tilhører din arbejdsplads? fordelt på sektor Tabellen for spørgsmål Q.1.9. viser, hvilken branche kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i. For hver branche viser opgørelsen videre, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fordeler sig på de enkelte sektorer fra spørgsmål Q.1.8. Til højre i tabellen er en total-kolonne med den samlede procentandel i de enkelte brancher. Ikkestatslig Privat Stat Region Kommun e organisa tion/inte resseorg anisation Total % Total n Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx planteskole) % % % % % % Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) % % % % % % Fremstillingsvirksomhed (fx industri, fødevareforarbejdning) % % % % % % El-, gas-, fjernvarmeforsyning % % % % % % Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv. % % % % % % Bygge- og anlægsvirksomhed % % % % % % Engros- og detailhandel % % % % % % Transport og godshåndtering (fx post) % % % % % % Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed % % % % % % Information og kommunikation (fx forlag, filmproduktion, radio+tv) % % % % % % Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx forsikring og pension) % % % % % % Fast ejendom (udlejningsadministration, ejendomsmægling) % % % % % % Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk % % % % % % rådgivning, reklame, byplanlægning) Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring (fx offentlig administration og socialsektoren) % % % % % % Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse) % % % % % % Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler) 1% 1% % 1% % 1% 78 Kultur, forlystelser og sport (fx teater, biblioteker og museer) % % % % % % Andre serviceydelser (fx erhvervsorganisationer og % % % % % % forbrugerorganisationer) Ekstraterritoriale organisationer og organer (fx FN og EU) % % % % % % Antal svar

13 3.1.6 Q.1.1./Q.1.8. Hvor ligger din arbejdsplads? fordelt på sektor Tabellen for spørgsmål Q.1.1. viser den geografiske placering for kandidaternes/professionsbachelorernes arbejdsplads fordelt på enkelte sektorer fra spørgsmål Q.1.8. Til højre i tabellen er en total-kolonne med den samlede procentandel for de enkelte geografiske lokationer. Ikkestatslig Privat Stat Region Kommun e organisa tion/inte Total % Total n resseorg anisation Region Hovedstaden 37% % % 52% % 43% 34 Region Sjælland 26% % % 33% % 29% 23 Region Syddanmark 15% % % 12% % 14% 11 Region Midtjylland 4% % % 3% % 4% 3 Region Nordjylland 4% 1% % % % 4% 3 Hele Danmark % % % % % % Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 11% % % % % 6% 5 Europa (ikke Norden) 2% % % % % 1% 1 Nordamerika % % % % % % Sydamerika % % % % % % Asien % % % % % % Afrika % % % % % % Australien/Oceanien % % % % % % Antal svar Q Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? Figur Q viser kandidaternes fordeling på akademisk/ikke akademisk overenskomst. Der er kun én svarmulighed, idet de enten er på akademisk overenskomst eller ej. Det samlede antal respondenter er vist til højre for figuren. Antal svar Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? % 25% 5% 75% 1% Ja Nej Ved ikke/ønsker ikke at oplyse

14 3.1.8 Q Hvad er din månedsløn? Figuren for spørgsmål Q.1.11 viser kandidaternes/professionsbachelorernes månedsløn. Lønkategorierne opgøres for kandidater på ikke-akademisk overenskomst, kandidater på akademisk overenskomst, professionsbachelorer, samt en total. Tallene angiver procenter, og summerer til 1 inden for den enkelte type. Til højre for figuren vises det antal svar der danner grundlag for procentsatserne. Antal svar Under 2. kr > Ikke-akademikere Akademikere Total Q Har du personaleansvar? Figur Q.1.16 viser fordelingen af kandidater/professionsbachelorer med/uden personaleansvar. Fordelingen vises i procent. Det samlede antal respondenter er vist til højre for figuren. Antal svar Har du personaleansvar? % 25% 5% 75% 1% Ja Nej 14

15 3.1.1 Q.1.16./Q Har du personaleansvar? fordelt på månedsløn Figuren for spørgsmål Q.1.16 krydset med spørgsmål Q.1.11 viser fordelingen af kandidater/professionsbachelorer med/uden personaleansvar på de enkelte lønkategorier. Der vises kun resultater for de relevante lønkategorier. Fordelingen vises i procent, og summerer til 1 indenfor de enkelte lønkategorier. Det samlede antal respondenter for hver lønkategori er vist til højre for figuren. Antal svar Mellem 2. kr kr. 1 2 Mellem 25. kr kr Mellem 3. kr kr Mellem 4. kr kr Mellem 5. kr kr kr. eller derover % 25% 5% 75% 1% Ja Nej Q.1.17./Q Hvor mange medarbejdere er du leder for? fordelt på månedsløn Figuren for spørgsmål Q.1.17 viser, hvor mange medarbejdere man som kandidat/professionsbachelor med personaleansvar har ansvar for inden for de enkelte lønkategorier. Svarkategorierne er her, at man kan have personaleansvar for 1-5, 6-1, 11-25, 26-5, 51-1 eller over 1 medarbejdere. Resultater er vist for de lønkategorier dimittender med personaleansvar falder indenfor. Fordelingen vises i procent, og summerer til 1 indenfor de enkelte lønkategorier. Det samlede antal respondenter er vist til højre for figuren. Antal svar Mellem 25. kr kr. 1% 1 Mellem 3. kr kr. 5% 5% 4 Mellem 4. kr kr. 5% 5% kr. eller derover 1% 1 % 25% 5% 75% 1% Over 1 15

16 Q.1.18 Fordeling af dine jobfunktioner. Top 1 over hvor megen tid respondenten bruger på disse jobfunktioner Figuren for spørgsmål Q viser, hvilke jobfunktioner respondenterne bruger tid på samt hvor meget tid de anvender på de enkelte kategorier. Nedenfor vises de ti jobfunktioner, kandidaterne/professionsbachelorerne bruger mest tid på. Figuren viser et gennemsnit på en skala fra 1 til 4, hvor 1 svarer til 'Ingen tid', 2 svarer til 'Lidt tid', 3 svarer til 'Nogen tid' og 4 svarer til 'Meget tid'. Ud fra denne skala er det gennemsnitlige tidsforbrug vist på den enkelte barre. Andet: 4, Klinisk arbejde 4, Produktion 3,5 Formidling og kommunikation 3,2 Rådgivning/vejledning 3,1 HR/Personale 3, Dokumentation/kvalitetssikring 2,8 Salg 2,8 Kunde-/borgerservice 2,7 Ledelse og organisation 2,6 Anm.: Svarfordelingen på de enkelte spørgsmål er vist i bilag Ingen tid Meget tid 16

17 Q Hvordan fandt du dit nuværende job? Figuren for spørgsmål Q.1.19 viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fandt deres nuværende job. Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der har valgt den enkelte kategori, kategorierne summerer ikke til 1, da respondenten havde mulighed for at sætte flere krydser. Det samlede antal respondenter for hver kategori er vist til højre for figuren Antal svar Fagblad 3% 2 Dagblad % Jobportal 53% 42 LinkedIn, Facebook etc. 1% 1 Gennem studiejob 4% 3 Gennem praktik, projektorienteret forløb og projektsamarbejde 3% 2 Rekrutterings- eller vikarbureau % Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren 16% 13 Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren 11% 9 Via a-kasse % Via Jobcenter 1% 1 Via aktivering (jobtræning, praktik, o. lign.) % Gennem kontakter på uddannelsen 8% 6 Gennem personlige kontakter uden for uddannelsen 13% 1 Via karriere-/jobmesse o.lign. % Andet, angiv hvilket 8% 6 % 25% 5% 75% 1% 17

18 3.2 Selvstændig (herunder freelance) Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q.1.1. % startede virksomhed alene, mens 1 % startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere. dimittender har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til % af de selvstændige dimittender Q Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance? Figuren for spørgsmål Q viser i prioriteret rækkefølge, hvorfor kandidaterne/professionsbachelorerne valgte at starte som selvstændig/freelance. Figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der har valgt den enkelte kategori. Kategorierne summerer ikke til 1 %, da der kunne vælges flere kategorier. Bedre mulighed for at tilrettelægge egen arbejdstid 1, Realisering af ambitioner/drømme 1, Udsigt til et større ansvar 1, Ønskede ikke at have en chef 1, Det var en betingelse for at få arbejde inden for min branche, Andet, angiv hvilket, Flere/andre faglige og personlige udfordringer, Jeg havde en god idé til et nyt produkt/serviceydelse, Forventning om høj indtægt, Jeg har ikke kunnet få beskæftigelse, Ved Ikke/Ønsker ikke at oplyse, % 18

19 3.2.2 Q.1.26./Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din virksomhed? Figuren for spørgsmål Q.1.26./Q viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed. Der er kun mulighed for at vælge én af kategorierne. Fordelingen vises i procent og summerer til 1. Det samlede antal respondenter for hver svarkategori er vist til højre for figuren. Antal svar Virksomheden ligger i direkte forlængelse af mit bachelorprojekt 1% 1 Virksomheden ligger inden for det traditionelle fagområde for min uddannelse, men ikke i direk... % Virksomheden kræver generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men ligger uden for d... % Der er ingen faglig forbindelse mellem min uddannelse og min nuværende virksomhed % % 25% 5% 75% 1% 19

20 3.2.3 Q Hvordan fik du idéen til din virksomhed? Figuren for spørgsmål Q viser hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fik idéen til deres virksomhed. Der kunne sættes flere krydser. Figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori, kategorierne summerer ikke til 1, da der kunne vælges flere kategorier. Det samlede antal respondenter for hver svarkategori er vist til højre for figuren. Antal svar Fagblad Dagblad Jobportal LinkedIn, Facebook etc. Gennem studiejob Gennem praktik, projektorienteret forløb og projektsamarbejde Rekrutterings- eller vikarbureau Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren Via a-kasse Via Jobcenter Via aktivering (jobtræning, praktik, o. lign.) Gennem kontakter på uddannelsen Gennem personlige kontakter uden for uddannelsen Via karriere-/jobmesse o.lign. Andet, angiv hvilket % 25% 5% 75% 1% 2

21 3.2.4 Q Hvor mange ansatte er der i din virksomhed udover dig selv? Figuren for spørgsmål Q viser, hvor mange ansatte der er i kandidaternes/professionsbachelorernes virksomheder. Fordelingen vises i procent og summerer til 1, da der kun kan vælges én svarkategori. Det samlede antal respondenter er vist til højre for figuren. Ingen % 1-5 1% 6-1 % % 26-5 % 51-1 % Over 1 % % 25% 5% 75% 1% 21

22 3.3 Fuldtidsuddannelse Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse. Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Er de dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. For kandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum Q.1.39./Q.1.4. Hvilken institution er du indskrevet på? Tabellen for spørgsmål Q.1.39/Q.1.4 viser, hvilke institutioner kandidater/professionsbachelorer i fuldtidsuddannelse er indskrevet på. Tabellen viser procent inden for den enkelte uddannelse. Det samlede antal respondenter for hver uddannelse er vist i den øverste række. ph.d. Kandid atudda Bachelo ruddan Profess ionsbac Anden uddann else, Anden uddann else, Total % Total n nnelse nelse helor angiv hvilken angiv hvilken Aalborg Universitet % % % % % % % Aarhus Universitet % % % % 1% 1% 1% 1 Copenhagen Business School % % % % % % % Danmark Tekniske Universitet % % % % % % % IT-universitetet % % % % % % % Københavns Universitet % % % % % % % Roskilde Universitet % % % % % % % Syddansk Universitet % % % % % % % Danmarks Journalisthøjskole % % % % % % % Professionshøjskole % % % % % % % Et universitet i udlandet. angiv hvilket % % % % % % % Anden, angiv hvilken % % % % % % % Antal

23 4 Sammenhæng mellem kandidat- /professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked Et centralt element i fakultetets uddannelser er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet ved at give dem de kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Københavns Universitets dimittendundersøgelser kan her indsamle viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om kandidaterne/professionsbachelorerne oplever, at der er overensstemmelse mellem de kompetencer, de bliver bedt om at udfylde på arbejdsmarkedet og de kompetencer, de har tilegnet sig på deres uddannelse på Københavns Universitet. 4.1 Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Q.1.12./Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Figuren for spørgsmål Q.1.12/Q.1.13 viser, hvordan kandidater/professionsbachelorer vurderer sammenhængen mellem deres uddannelse og deres job. Fordelingen vises i procent. Det samlede antal respondenter er vist til højre for figuren. Antal svar Kandidat 58% 41% 79 % 25% 5% 75% 1% Ligger i direkte forlængelse af mit afsluttende projekt Ligger inden for det traditionelle fagområde for min uddannelse Kræver generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse Ingen faglig forbindelse 4.2 Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet Q.2.1. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? Figuren for spørgsmål Q.2.1 viser, i hvor høj grad kandidater/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse generelt har rustet dem til deres arbejdsliv, hvor der er svarkategorier for i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke. Fordelingen vises i procent. Det samlede antal respondenter for hver grad er vist til højre for figuren. Antal svar I høj grad 42% 34 I nogen grad 52% 42 I mindre grad 6% 5 Slet ikke % % 25% 5% 75% 1% 23

24 4.2.2 Q.2.4. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? Figuren for spørgsmål Q.2.4 viser i prioriteret rækkefølge, hvilke tiltag kandidaterne/professionsbachelorerne mener universitetet kan gøre brug af for bedre at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der har valgt den enkelte kategori. Kategorierne summerer ikke til 1, da der kunne vælges flere kategorier. 24

25 Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde 6,8 Flere konkrete cases i undervisningen 33,8 Andet 32,4 Flere metode/redskabsfag 29,7 Flere praktiske opgaver og kurser (fx sprog, regnskab, formidling, IT, projektstyring) 24,3 Bedre vejledning om private og offentlige virksomheders/organisationers behov 24,3 Erhvervsorienteret undervisning (fx i virksomhedskendskab) 2,3 En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen 2,3 Opgaveløsning i samarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer 14,9 Flere valgfag, der retter sig direkte mod private og offentlige virksomheder/organisationer 13,5 Flere gæsteundervisere fra private og offentlige virksomheder/organisationer 1,8 Mere/bedre mulighed for udlandsophold 8,1 Mere/bedre studie- og karrierevejledning 6,8 Flere/bedre karrieremesser på universitetet 4,1 Flere virksomhedspræsentationer på universitetet 2,7 Mere teori i uddannelsen 2, % % 25

26 4.2.3 Q.2.2./Q.2.3. Sammenhæng mellem kompetencer gennem din uddannelse og kompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedet Figuren viser efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet fra spørgsmål Q.2.3. ud ad x-aksen og tilegnede kompetencer fra spørgsmål Q.2.2. op ad y-aksen. Høj tilegnelse TOP 5 kompetencer er kompetencer med det højeste gennemsnit på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel. Lav tilegnelse BUND 5 kompetencer er kompetencer med det laveste gennemsnit på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel. Lav efterspørgsel Høj efterspørgsel Tallene på barren for de enkelte kompetencer i figuren viser gennemsnittet for respondenternes svar på i hvilken grad, de har tilegnet sig følgende kompetencer gennem deres uddannelse målt på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er 'Slet ikke' 2 er I mindre grad 3 er I nogen grad og 4 er 'I høj grad' Top 5 kompetencer Figur 1 for spørgsmål Q.2.2 viser de 5 kompetencer kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i højest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Respondenternes svar for hver kompetence er vist ved en barre. Evne til at arbejde selvstændigt 3,4 Teoretisk viden inden for mit fagområde 3,8 Evne til at tilegne mig ny viden 3,6 Evne til at formidle mundtligt 3,2 Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 3, Bund 5 kompetencer Slet ikke I høj grad Figur 2 for spørgsmål Q.2.2 viser de 5 kompetencer kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i lavest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Respondenternes svar for hver kompetence er vist ved en barre. 26

27 Generel forretningsforståelse 1,4 Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation 1,7 Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper 2,4 IT-færdigheder 2, Evne til at styre komplekse arbejdsog udviklingssituationer 2, Slet ikke I høj grad 27

28 5 Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job Dette kapitel handler om kandidat-/professionsbachelordimittendernes første job. I den forbindelse er der flere interessante spørgsmål, som fx: Hvor lang tid gik der, før de kom i job? Hvornår begyndte de deres aktive jobsøgning? Hvilke faktorer er afgørende for at få et job som nyuddannet? 5.1 Kandidaternes/professionsbachelorernes første job Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? Tabellen for spørgsmål Q.3.1. viser, hvor længe der gik, før kandidaterne/professionsbachelorerne fik deres første job. Tabellen viser andelene i de enkelte tidsintervaller i procent. Kandidat Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen 32% - 3 måneder 43% 4-6 måneder 14% 7-12 måneder 11% Mere end 12 måneder % Antal svar Q Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? Tabellen for spørgsmål Q viser, hvornår kandidaterne/professionsbachelorerne begyndte deres aktive jobsøgning. Tabellen viser andelene i de enkelte grupper i procent. Kandidat Inden påbegyndelsen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen Inden afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen 1% 25% Efter afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 17% Efter at du bestod dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen 48% Antal svar 71 28

29 5.1.3 Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? fordelt på Q Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? Figuren for spørgsmål Q.3.1. fordelt på Q viser gennemsnitsscores på Q.3.1. for kandidaterne/professionsbachelorerne, fordelt på hvornår de påbegyndte deres aktive jobsøgning. Gennemsnittet er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor - 1 svarer til 'Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen', - 2 svarer til ' - 3 måneder', - 3 svarer til '4-6 måneder', - 4 svarer til '7-12 måneder' og - 5 svarer til 'Mere end 12 måneder'. Det faktiske antal af respondenter for hver svarkategori er vist til højre for figuren. Kun én svarkategori er mulig. Antal svar Inden påbegyndelsen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen Inden afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen 1,6 1, Efter afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 1,8 12 Efter at du bestod dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen 2,

30 5.1.4 Q.3.2. Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? Figuren for spørgsmål Q.3.2. viser i prioriteret rækkefølge, hvad kandidaterne/professionsbachelorerne mener, var afgørende for, at de fik deres første job. Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der har valgt den enkelte kategori. Kategorierne summerer ikke til 1, da der kunne vælges flere kategorier. 3

31 Jeg havde de rette personlige kompetencer 64,9 Jeg gjorde et godt indtryk ved ansættelsessamtalen 6,8 Jeg skrev en god ansøgning 43,2 Jeg havde de efterspurgte fagspecifikke kompetencer 4,5 Jeg var villig til at flytte efter jobbet 37,8 Jeg havde de rette kontakter 28,4 Jeg havde de efterspurgte akademiske kompetencer (metode, overblik, analytisk sans, etc.) 2,3 Jeg havde de rette erfaringer fra studiejob 18,9 Andet 1,8 Jeg havde de rette erfaringer fra fx praktik eller projektsamarbejde 1,8 Jeg havde skrevet speciale/afgangsprojekt om arbejdsområdet 1,8 Jeg havde de rette erfaringer fra frivilligt/organisatorisk arbejde 9,5 Jeg havde gode karakterer 9,5 Jeg havde erfaring fra udlandsophold 1, % 31

32 5.2 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første job Q.3.3. Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? Tabellen for spørgsmål Q.3.3. viser, hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse. Andelen vises i procent fordelt på de to svarkategorier for ja og nej. Kandidat Ja 68% Nej 32% Antal svar Q.3.5. Har du efterfølgende fået arbejde i en virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? Tabellen for spørgsmål Q.3.5. viser hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob. Andelen vises i procent fordelt på de to svarkategorier for ja og nej. Kandidat Ja 1% Nej 9% Antal svar 49 32

33 5.2.3 Q.3.4. Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob? Figuren for spørgsmål Q.3.4 viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, studiejobbet har haft. Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. Studiejob var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv 69,4 Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i studiejob 67,3 Studiejob gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Studiejob gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse 55,1 54,2 Jeg valgte studiejob for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder 41,7 Studiejob betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning 39,6 Jeg har anvendt netværk fra studiejob i min efterfølgende jobsøgning 27,1 Erfaringerne fra studiejob har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse Studiejob gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på 21,3 19, % 33

34 5.3 Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomheder Q.3.6. Har du været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af din uddannelse? Tabellen for spørgsmål Q.3.6. viser, hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har været i ikkeobligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse. Andelen vises i procent fordelt på de to svarkategorier for ja og nej. Kandidat Ja 21% Nej 79% Antal svar Q.3.8. Har du efterfølgende fået arbejde i den private og offentlige virksomhed/organisation, hvor du var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde? Tabellen for spørgsmål Q.3.8. viser, hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har været i ikkeobligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde. Andelen vises i procent fordelt på de to svarkategorier for ja og nej. Kandidat Ja 47% Nej 53% Antal svar 15 34

35 5.3.3 Q.3.7. Hvilken betydning havde dit samarbejde med en privat og offentlig virksomhed/organisation? Figuren for spørgsmål Q.3.7 viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer at samarbejdet med den private/offentlige virksomhed/organisation har haft. Figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. Figuren summerer ikke til 1. Samarbejdet var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv 85,7 Samarbejdet gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse 78,6 Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i samarbejdet 71,4 Samarbejdet gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Jeg har anvendt netværk fra samarbejdet i min efterfølgende jobsøgning Jeg valgte samarbejdet for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder 64,3 71,4 69,2 Erfaringerne fra samarbejdet har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse 38,5 Samarbejdet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på Samarbejdet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning 3,8 28, % 35

36 5.4 Udlandsophold Q.3.9. Har du været på udlandsophold under din uddannelse? Tabellen for spørgsmål Q.3.9. viser, hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har været på udenlandsophold under deres uddannelse. Andelen vises i procent fordelt på de to svarkategorier for ja og nej. Kandidat Ja 8% Nej 92% Antal svar Q Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? Tabellen for spørgsmål Q viser, hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har været på udenlandsophold under deres uddannelse, og som vurderer at udlandsopholdet efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Andelen vises i procent fordelt på de to svarkategorier for ja og nej. Kandidat Ja % Nej 1% Antal svar 6 36

37 5.4.3 Q.3.1. Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold? Figuren for spørgsmål Q.3.1. viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at udlandsopholdet har haft. Figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. Udlandsophold var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv 1, Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i udlandsophold 1, Udlandsophold gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse Jeg valgte udlandsophold for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder 8, 83,3 Udlandsophold gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet 6, Erfaringerne fra udlandsophold har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse 5, Udlandsophold betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Udlandsophold gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på 2, 2, Jeg har anvendt netværk fra udlandsophold i min efterfølgende jobsøgning, % 37

38 5.5 Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik Q Har du deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse? Tabellen for spørgsmål Q viser, hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse. Andelen vises i procent fordelt på de to svarkategorier for ja og nej. Kandidat Ja 39% Nej 61% Antal svar Q.3.14 Vurderer du, at din aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? Tabellen for spørgsmål Q viser, hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, og som vurderer at dette efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Andelen vises i procent fordelt på de to svarkategorier for ja og nej. Kandidat Ja 5% Nej 5% Antal svar 28 38

39 5.5.3 Q Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen? Figuren for spørgsmål Q viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at deres deltagelse i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse har haft. Figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. Frivillig aktivitet gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse 65,4 Frivillig aktivitet var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv 59,3 Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i frivillig aktivitet 38,5 Frivillig aktivitet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgen... Frivillig aktivitet gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet 29,6 33,3 Jeg har anvendt netværk fra frivillig aktivitet i min efterfølgende jobsøgning Jeg valgte frivillig aktivitet for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder Erfaringerne fra frivillig aktivitet har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse 18,5 22,2 22,2 Frivillig aktivitet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på 11, % 39

40 6 Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne forventninger 6.1 Q I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? Figuren for spørgsmål Q viser, hvordan kandidater/professionsbachelorer oplever at deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen. Fordelingen vises i procent. Det samlede antal respondenter for hver svarkategori er vist til højre for figuren. Antal svar I høj grad 63% 45 I nogen grad 31% 22 I mindre grad 6% 4 Slet ikke 1% 1 % 25% 5% 75% 1% 6.2 Q.3.16./Q.3.16.X. Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din kandidatuddannelse/professionsbachelor skulle føre til? Figuren for spørgsmål Q.3.16./Q.3.16.X. viser, hvornår og i hvilken grad kandidater/professionsbachelorer gjorde sig overvejelser om, hvilket job deres uddannelse skulle føre til. Fordelingen vises i procent. Det samlede antal respondenter for hvert spørgsmål er vist til højre for figuren. Antal svar Før uddannelsens start Undervejs i uddannelsen Umiddelbart før jeg dimitterede Umiddelbart efter jeg dimitterede % 25% 5% 75% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 6.3 Q Ændrede du jobmål undervejs i uddannelsen? Tabellen for spørgsmål Q.3.7. viser, om kandidater/professionsbachelorer ændrede jobmål en eller flere gange undervejs i deres uddannelse. Fordelingen vises i procent, det samlede antal svar vises nederst i tabellen. Det har kun været muligt at vælge ét svar. Kandidat Ja, en enkelt gang 6% Ja, flere gange 3% Nej 9% Antal svar 62 4

41 7 Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen 7.1 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Q.4.1.Z. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? Figuren for spørgsmål Q.4.1.Z. viser, i hvilken grad kandidaterne vurderer at undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Fordelingen vises i procent. Det samlede antal respondenter for hver svarkategori er vist til højre for figuren. Antal svar I høj grad 82% 59 I nogen grad 15% 11 I mindre grad 3% 2 Slet ikke % % 25% 5% 75% 1% Q.4.1.X. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse? Tabellen for spørgsmål Q.4.1.X. viser, hvilken uddannelse kandidaterne brugte som adgangsgrundlag for deres kandidatuddannelse. Fordelingen vises i procent. Kandidat Bacheloruddannelse fra Københavns Universitet 97% Bacheloruddannelse fra Aalborg Universitet % Bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet % Bacheloruddannelse fra Copenhagen Business School % Bacheloruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet % Bacheloruddannelse fra IT-universitetet % Bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet % Bacheloruddannelse fra Syddansk Universitet % Jeg har en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet % En professionsbacheloruddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole % En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen UCC % En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen Metropol % En professionsbacheloruddannelse fra University College Lillebælt % En professionsbacheloruddannelse fra University College Nordjylland % En professionsbacheloruddannelse fra University College Sjælland % En professionsbacheloruddannelse fra University College Syddanmark % En professionsbacheloruddannelse fra VIA University College % Andet 3% Antal svar 75 Anm.: En liste over Kandidaternes adgangsgivende bacheloreksaminer fra Københavns Universitet er vist i bilag Q.4.7.X. I hvilken grad vurderer du, at alle kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? 41

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Data 4 2.1 Dimittendundersøgelsen 4 2.2 Afrapportering 4 2.3 Baggrundsdata fra det

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Statskundskab Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Datalogi Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN De fysiske fag Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Samfundsfag Indholdsfortegnelse Indledning 4 2 Data 5 2. Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Musikvidenskab Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Religionshistorie Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Data 4 2.1 Dimittendundersøgelsen 4 2.2 Afrapportering 4 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Forsikringsmatematik Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Matematik Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Historie

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Historie AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Historie Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Kandidater/professionsbachelorers

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Audiologopædi Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Tysk Indholdsfortegnelse Indledning 4 2 Data 5 2. Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata fra det

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Indonesisk/sydøstasienstudier Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Data 4 2.1 Dimittendundersøgelsen 4 2.2 Afrapportering

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Polsk Indholdsfortegnelse Indledning 4 2 Data 5 2. Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata fra

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Humanistiske Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Københavns Universitet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Østeuropastudier Indholdsfortegnelse Indledning 3 2 Data 4 2. Dimittendundersøgelsen 4 2.2 Afrapportering 4 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden. DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Velkommen til dimittendundersøgelsen for XX. Du har som dimittend en enestående viden om, hvordan din uddannelse fx har rustet dig til arbejdsmarkedet. Vi vil gerne stille dig

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. It og kognition

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. It og kognition AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN It og kognition Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Kandidater/professionsbachelorers

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Religionsvidenskab Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Data 4 2.1 Dimittendundersøgelsen 4 2.2 Afrapportering 4 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Humanbiologi

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Humanbiologi AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Humanbiologi Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Kandidater/professionsbachelorers

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE

DIMITTENDUNDERSØGELSE Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet beelser: 361 Svarprocent: 41% DIMITTENDUNDERSØGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 01 LÆSEVEJLEDNING 02 Tabeller med KATEGORISPØRGSMÅL Øverst vises spørgsmålets formulering, og

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Velkommen til dimittendundersøgelsen for XX. Du har som dimittend en enestående viden om, hvordan din uddannelse fx har rustet dig til arbejdsmarkedet. Vi vil gerne stille dig

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE

DIMITTENDUNDERSØGELSE Det Samfundsvidenskabelige Fakultet beelser: 171 Svarprocent: 41% DIMITTENDUNDERSØGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 01 LÆSEVEJLEDNING 02 Tabeller med KATEGORISPØRGSMÅL Øverst vises spørgsmålets formulering, og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE

DIMITTENDUNDERSØGELSE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet beelser: 32 Svarprocent: 53% DIMITTENDUNDERSØGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 01 LÆSEVEJLEDNING 02 Tabeller med KATEGORISPØRGSMÅL Øverst vises spørgsmålets formulering,

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE

DIMITTENDUNDERSØGELSE Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet beelser: 11 Svarprocent: 32% DIMITTENDUNDERSØGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 01 LÆSEVEJLEDNING 02 Tabeller med KATEGORISPØRGSMÅL Øverst vises spørgsmålets formulering, og

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend Som studieleder på din uddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Bilag A: Spørgeskema dimittendundersøgelse 2014

Bilag A: Spørgeskema dimittendundersøgelse 2014 Bilag A: Spørgeskema dimittendundersøgelse 2014 Velkommen til dimittendundersøgelsen for folkesundhedsvidenskab. Du har som dimittend en enestående viden om, hvordan din uddannelse fx har rustet dig til

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Bilag A: Spørgeskema dimittendundersøgelse 2014

Bilag A: Spørgeskema dimittendundersøgelse 2014 Bilag A: Spørgeskema dimittendundersøgelse 2014 Velkommen til dimittendundersøgelsen for medicin. Du har som dimittend en enestående viden om, hvordan din uddannelse fx har rustet dig til arbejdsmarkedet.

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden endt uddannelse. Højere grad af målretning - mange ting

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I BYGGELEDELSE (CAND.SCIENT.TECHN) AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet KarriereCentret Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet Hjælpe med information og vejledning i overgangen fra studieliv til arbejdsliv

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Odontologi Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015

Dimittendundersøgelse 2015 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2015 Bachelor- og kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Cæcilie

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2016 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Kandidatuddannelsen i Farmaceutisk videnskab Ulrik Bak Kirk Kristine

Læs mere

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2012 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Som den første årgang på Idræt var der mange "huller". Der var meget der ikke var styr på og meget

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI. Udarbejdet af

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI. Udarbejdet af Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Sprogpsykologi Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Data 4 2.1 Dimittendundersøgelsen 4 2.2 Afrapportering 4 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Nanoscience Indholdsfortegnelse Indledning 4 2 Data 5 2. Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Fremmedsprogspædagogik Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Data 4 2.1 Dimittendundersøgelsen 4 2.2 Afrapportering 4 2.3

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse KANDIDATUNDERSØGELSEN 20 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for ENGELSK, TYSK OG KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 20 er foretaget af Karrierecentret,

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB. Udarbejdet af

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB. Udarbejdet af Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Folkesundhedsvidenskab 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2008

Dimittendundersøgelse 2008 Dimittendundersøgelse 2008 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendundersøgelse 2008... 4 Hovedemnerne for undersøgelsen...4 Opsætning og gennemførelse...4 Udarbejdelse af spørgeskema...5 Svarprocenter...6 1.1

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2013

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2013 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Spørgeskema Ordinære uddannelser (Bachelor og Kandidat)

Spørgeskema Ordinære uddannelser (Bachelor og Kandidat) Spørgeskema Ordinære uddannelser (Bachelor og Kandidat) - 2016 Velkommen til spørgeskemaet! Vi er glade for, at du tager dig tid til at besvare spørgeskemaet. Hvis du har brug for en pause undervejs, lukker

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik KANDIDATUNDERSØGELSEN 2011 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 2011 er foretaget af Karrierecentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 APPENDIKS ROSKILDE UNIVERSITET KANDIDAT- undersøgelsen 2007 APPENDIKS ROSKILDE UNIVERSITET 2 Kandidatundersøgelsen 2007 Indhold Appendiks 1 Metode...3 1.1 Spørgeskema...3

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I TEKNOLOGILEDELSE AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I MASKINTEKNIK AAU ESBJERG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Dimittendundersøgelse 2015 - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Undersøgelsens formål og opbygning... 5 1.2 Dimittendundersøgelsens gennemførelse... 5 1.3

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne CBS / Dimittendundersøgelse / masteruddannelserne / Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt

Læs mere