AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Skoleudvalget. Mødet den , kl. 09:00. Godthåbsgade 8, mødelokale 2

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Godthåbsgade 8, mødelokale 2

2 1. Godkendelse af dagsorden Folkeskolereformen - drøftelse af "Skoleledelse" Folkeskolereformen - drøftelse af "Kompetenceudvikling" Folkeskolereformen - Understøttende undervisning Folkeskolereformen - Motion og bevægelse Fritidscentrenes rolle i Folkeskolereformen Personalearbejdspladser behandling nedlæggelse af DUS morgenmodul Hals Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen UU - Aalborg Orientering om skoleindskrivning for skoleåret 2014/ Rusmiddelundersøgelsen Endeligt regnskab Endelige anlægsregnskaber over 2 mio. kr. - regnskab Overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til drift, tillægsbevilling Overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til anlæg, tillægsbevilling Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Lukket

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Godthåbsgade 8, mødelokale 2 Fraværende Til stede Tina French Nielsen, Helle Frederiksen, Lisbeth Lauritsen, Jørgen Hein, Hans Thorup, JanThaysen og Per Clausen. Martin Østergaard Christensen, Jakob Ryttersgaard, Hardy Pedersen og Jakob Kruuse. Mie Holm og Anne-Sophie var til stede under punkt 1 og 2. Henriette Pedersen og Kirsten Dreyer var til stede under punkt 1, 2 og 3. Jeanette Nørlev og Lisa Krogh Cristensen var til stede under punkt 1, 2, 3, og 4. Brian Klitgaard var til stede fra kl Per Clausen forlod mødet kl efter behandling af punkt 4. Jan Nymark Thaysen forlod mødet kl efter behandling af punkt 12. Jørgen Hein forlod mødet kl efter behandling af punkt 17. Mødet slut kl Møde den Side 1

4 Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 2

5 Punkt 2. Folkeskolereformen - drøftelse af "Skoleledelse" Skoleforvaltningen fremsender til s drøftelse arbejdet med Skoleledelse. Sagsbeskrivelse Temagruppe 4 (Skoleledelse) har arbejdet med temaet: Ledelse af folkeskoler fremover. Ledelsesteamets sammensætning. Ledelseskompetencer. Der ønskes en foreløbig drøftelse af pejlemærker for det videre arbejde på baggrund af oplæg fra temagruppens formand. I mødet er følgende til stede: Temagruppe 4 Mie Holm og Anne Sophie Valbjørn. Fra projektledelsen Lisa Krogh Christensen og Jeanette Nørlev. Præsentation "Skoleledelse" Beslutning: Drøftedes. Møde den Side 3

6 Punkt 3. Folkeskolereformen - drøftelse af "Kompetenceudvikling" Skoleforvaltningen fremsender til s drøftelse arbejdet med Kompetenceudvikling. Sagsbeskrivelse Temagruppe 6 (Kompetenceudvikling) har arbejdet med temaet kompetencebehov som følge af reformen, og der ønskes en foreløbig drøftelse af pejlemærker for det videre arbejde på baggrund af oplæg fra temagruppens formand. I mødet er følgende til stede: Temagruppe 6 Henriette Petersen og Kirsten Dreyer. Fra projektledelsen Lisa Krogh Christensen og Jeanette Nørlev. Powerpoint Beslutning: Drøftedes. Møde den Side 4

7 Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning Skoleforvaltningen indstiller at godkender, at at at at at skolerne ikke gives mulighed for at konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning skolerne ikke gives mulighed for at søge dispensation til at reducere skoledagens længde mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning, skolebestyrelserne udarbejder principper for indhold og organisering af den understøttende undervisning med særlig fokus på, hvordan der skabes en sammenhængende og varieret skoledag, Skoleforvaltningen udarbejder inspirationsmateriale til skolerne, hvor der præsenteres forskellige modeller for, hvordan en skoledag kan tilrettelægges, så den bliver sammenhængende og varieret, der i foråret 2016 udarbejdes en evaluering af skolernes arbejde med den understøttende undervisning. Sagsbeskrivelse Skole- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 17. december 2013, at mindst 10 % af ressourcen til understøttende undervisning anvendes til inddragelse af personale med andre kvalifikationer fra fx lokale foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, biblioteker, Kulturskolen og Ungdomsskolen. Derudover blev det besluttet, at den resterende ressource til understøttende undervisning løses af skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes, at timerne fordeles ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. Nærværende indstilling beskriver målet, omfanget og indholdet i den understøttende undervisning. Målet med den understøttende undervisning Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i den understøttende undervisning skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og at give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bl.a. ske gennem en højere grad af kobling mellem teori og praksis i undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give Møde den Side 5

8 eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene. Omfanget af understøttende undervisning Understøttende undervisning er al den tid, som ikke er undervisning i fagene. Skole- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 17. december 2013, at skolerne i Aalborg Kommune følger Undervisningsministeriets vejledende timetal. Den understøttende undervisning er derfor lig med skoledagens længde minus tiden til den fagdelte undervisning. For 1. klasse er der fx 11,25 klokketimer pr. uge, på 5. klassetrin er der 9,75 klokketimer og 9. klasse har 11,75 klokketimer til understøttende undervisning. I tiden til understøttende undervisning indgår lektiehjælp og faglig fordybelse, elevpauser og evt. bevægelse. Eleverne skal i gennemsnit have 45 minutters bevægelse om dagen. Men denne kan både placeres i den fagdelte undervisning og i den understøttende undervisning. Folkeskolereformen lægger op til, at skolerne kan konvertere tiden til understøttende undervisning til fagdelt undervisning. Samtidig lægges op til, at skolerne kan søge dispensation til at reducere skoledagens længde mod, at der er to voksne til stede i den fagdelte undervisning. Det er en betingelse for at give dispensation, at nedsættelsen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. Dispensationsmuligheden gælder generelt for børnehaveklassen og klassetrin og for klassetrin for klasser med helt særlige behov. Det er Byrådet, der efter henvendelse fra skolebestyrelserne kan give dispensation. Temagruppe 2 understøttende undervisning anbefaler, at skolerne ikke gives mulighed for at konvertere understøttende undervisning, og at der ikke kan søges dispensation til at reducere skoledagens længde mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning, idet tiden til understøttende undervisning reduceres og dermed mulighederne for at tilbyde eleverne en varieret skoledag. Desuden er der i skolernes ressourceudmelding afsat tid til holddeling, pædagogtimer i skoledelen, inklusion og kompetencecenter. Det anbefales, at denne ressource anvendes, hvis det vurderes, at en klasse har behov for en særlig indsats. Temagruppens repræsentant fra Aalborg Lærerforening ønsker at udtale uenighed omkring ovenstående. Aalborg Lærerforening mener man på forhånd fratager skolerne en mulighed, som der kan vise sig at være behov for. Aalborg Lærerforening anbefaler derfor, at skolerne får mulighed for at konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning og at skolerne får mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om dispensation til at reducere skoledagen mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Indholdet i den understøttende undervisning Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fage- Møde den Side 6

9 ne. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Temagruppe 2 understøttende undervisning anbefaler, at indholdet i den understøttende undervisning i god overensstemmelse med reformteksten er: Undervisning der støtter op om den fagdelte undervisning Undervisning der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel Bevægelse Lektiehjælp Eksempler på elementer i den understøttende undervisning: - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Opgaver med direkte fagrelateret indhold - Praktiske og projektorienterede forløb - Anvendelsesorienterede læringsformer - Træning og automatisering af færdigheder - Hyppige læringssamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning - Motion og bevægelse - Indsatser i forhold til at styrke klassefællesskabet - Arbejde med elevernes relationer, trivsel og sociale udvikling - Indsatser i forhold til at styrke elevdemokratiet - Kreative eller musiske aktiviteter - Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv - Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU - Samarbejde med erhvervslivet - Selvorganiserede elevaktiviteter - De timeløse fag: færdselslære, seksualundervisning, den internationale dimension, job og uddannelse Eleverne får med understøttende undervisning tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning. Lærerne har den generelle undervisningskompetence og er ansvarlig for at sikre sammenhæng i undervisningen, og at eleverne når deres læringsmål. Pædagoger og medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne støtte og supplere lærerne i den fagopdelte undervisning og kan varetage den understøttende undervisning alene. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling, trivsel og bevægelse. Personale med andre relevante kvalifikationer Møde den Side 7

10 kan bl.a. inddrages, hvis der er fokus på emner, som lærere/pædagoger ikke har viden om, hvis der ønskes en særlig ekspertviden eller hvis man ønsker en praktisk tilgang til et emne. Den understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Eleverne kan frit opdeles i hold efter fx interesser, køn, færdigheder og i et ikke nærmere defineret omfang. Temagruppe 2 Understøttende undervisning anbefaler, at det er den enkelte skole der tilrettelægger den understøttende ud fra lokale behov og muligheder. Samtidig anbefales det, at skolebestyrelserne fastlægger principper for den understøttende undervisning. Der skal i principperne særligt fokus på, hvordan der skabes en sammenhængende og varieret skoledag. Den åbne skole Der kan arbejdes med den understøttende undervisning gennem samarbejdet med det lokale foreningsliv, Ungdomsskolen, Kulturskolen m.fl.. Temagruppe 2 understøttende undervisning finder det væsentligt, at inddragelse af personale med andre relevante kvalifikationer i den åbne skole giver mening i forhold til den enkelte elev/klasse. 10 % af timerne til den understøttende undervisning skal varetages af andre end skolens personale. Tilrettelæggelsen af timerne er op til skolen. Temagruppen finder det væsentligt, at skolerne prioriterer, at skolens personale også kan være til stede eller deltager i nogle af timerne, som varetages af andre end skolens personale. Dette af hensyn til en sikring af kvaliteten af undervisningen. Inspiration til arbejdet med understøttende undervisning Skoleafdelingen indsamler eksempler på, hvordan skolerne nationalt og lokalt har tænkt at tilrettelægge skoledagen. På baggrund heraf udarbejdes et inspirationsmateriale. Hensigten med inspirationsmaterialet er at præsentere skolerne for forskellige modeller for, hvordan en skoledag kan tilrettelægges, så den bliver sammenhængende og varieret. Evaluering af understøttende undervisning Der udarbejdes i foråret 2016 en evaluering af skolernes arbejde med understøttende undervisning. Evalueringen vil bl.a. have fokus på, om det er lykkedes at skabe en sammenhængende og varieret skoledag. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 8

11 Punkt 5. Folkeskolereformen - Motion og bevægelse Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at at at eleverne i forhold til motion og bevægelse både gives mulighed for længere forløb, hvor de får pulsen op, kortere forløb samt aktiviteter hvor bevægelse og fagligt indhold kombineres, arbejdet med motion og bevægelse sker i overensstemmelse med Aalborg Kommunes sundhedspolitik, skolebestyrelserne fastlægger principper for arbejdet med motion og bevægelse. Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Nærværende sagsfremstilling er udarbejdet i samarbejde mellem temagruppe 1 faglighed, læring og undervisning, temagruppe 2 understøttende undervisning og temagruppe 3 fritidstilbud, idet temaet er relevant for alle tre temagrupper. Med folkeskolereformen skal motion og bevægelse indgå på alle folkeskolens klassetrin i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt og i den understøttende undervisning. Motion og bevægelse i DUS-tiden og i elevpauser tæller ikke med i de 45 minutter. Det er skolens leder, der skal sikre, at eleverne deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang, der svarer til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. De 45 minutters motion og bevægelse skal ikke nødvendigvis være ligeligt fordelt ud over ugen og skoleåret. Idrætsdage og temauger, der indeholder motion og bevægelse, vil således kunne indgå i gennemsnittet med den tid, som eleverne bevæger sig. Det bør tilstræbes, at motion og bevægelse så vidt det er muligt foregår hver dag. Tilrettelæggelse Motion og bevægelse kan indgå både i den fagopdelte undervisning, herunder idræt og i den understøttende undervisning. Motion og bevægelse kan tilrettelægges som særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter, hvor bevægelse og fagligt indhold kobles. Kravet kan opfyldes på forskellige måder. Det kan være gennem faget idræt eller ved at integrere motion, bevægelse og leg i anden undervisning. Møde den Side 9

12 Motion og bevægelse kan gennemføres som regulære motionsaktiviteter som fx løb, gymnastik, dans eller boldspil. Der kan ligeledes indlægges bevægelsesbånd fx en halv time om morgenen eller midt på dagen, hvor hele eller dele af skolen har bevægelsesaktiviteter, eller der kan arrangeres bevægelsesaktiviteter i skolens hal. De 45 minutters motion og bevægelse kan ligeledes foregå i den fagopdelte undervisning både i idrætsundervisningen og i de øvrige fag. Der er brug for, at eleverne kommer op af stolene i de boglige fag og de obligatoriske emner bl.a. fordi undervisning med bevægelse motiverer flere elever til at være engagerede i undervisningen, og fordi fysisk aktivitet øger koncentrationen. Mange skoler arbejder i dag med korte aktive pauser brain breaks eller power breaks i den fagdelte undervisning, fordi det nemt og hurtigt øger elevernes opmærksomhed og koncentration. Temagrupperne anbefaler, at skolerne lokalt beslutter det konkrete indhold og organisering af motion og bevægelse, men at det prioriteres både at give mulighed for længere forløb, hvor eleverne kan få pulsen op, kortere forløb fx i den fagdelte undervisning osv. Derved opnås både en læringsmæssig værdi og en sundhedsmæssig værdi ved motion og bevægelse. Derudover anbefales det, at den enkelte skolebestyrelse fastlægger principper for, hvordan der arbejdes med motion og bevægelse i skolehverdagen. Det er muligt at lade den konkrete tilrettelæggelse variere på de forskellige klassetrin. Både lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer kan varetage aktiviteter med motion og bevægelse i den understøttende undervisning. Skoleforvaltningen indstiller, at de 45 minutters motion og bevægelse ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken sætter rammen og retningen for sundhedsarbejdet i kommunen og på skolerne. Med sundhedspolitikken arbejder skolerne bl.a. på at anvende de fysiske rum, udearealer og nærmeste omgivelser med henblik på at fremme elevernes sundhed og skabe fysisk aktivitet herunder også i undervisningen. Den åbne skole inddragelse af det lokale foreningsliv mv. Skolen kan opfylde kravet om daglig motion og bevægelse gennem samarbejdet med det lokale foreningsliv, Ungdomsskolen, Kulturskolen m.fl.. Det kan styrke og supplere undervisningen og inspirere til, at eleverne fortsætter med at være aktive efter skole i foreningslivet. Central understøttelse af arbejdet med motion og bevægelse I Aalborg Kommune er der udarbejdet en hjemmeside: playtool.dk, hvorpå der findes et væld af ideer til bevægelsesaktiviteter hjemmesiden giver inspiration både til motion og bevægelse i fagdelt undervisning, understøttende undervisning, i pauser og i DUS. Derudover beskrives kursustilbud og nyheder omhandlende motion og bevægelse, samt beskrivelser af Aalborg Kommunes playmaker, nyeste forskning omkring, hvad der virker i forhold til motion og bevægelse blandt børn og unge, lokaler og faciliteter mv. Møde den Side 10

13 Udover playtool.dk er der etableret netværk for Aalborg Kommunes idrætskontaktpersoner og for medarbejderne i idrætsdus erne. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 11

14 Punkt 6. Fritidscentrenes rolle i Folkeskolereformen Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at skolerne og fritidscentrene indgår i et forpligtigende samarbejde omkring indførelsen af ny Folkeskolereform. at personale fra fritidscentrene indgår i en generel forebyggende indsats vedr. rygning, alkohol og rusmidler på alle skoler samt en mere specifik forebyggende indsats i skolerne i de boligsociale områder. at der fordeles pædagogtimer til de ti skoler og ti fritidscentre ud fra en model, som aftales mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. at medarbejdere fra fritidscentrene, som deltager i arbejdet på en skole, fortsat har ansættelsesforhold på fritidscenteret og refererer til den pågældende leder her. at fritidscentrene efter indførelsen af ny Folkeskolereform åbner kl. 14 frem for kl. 12. at samarbejdet mellem skoler og fritidscentre evalueres i foråret Enslydende indstilling behandles i Familie- og Socialudvalget den 28. marts Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Den nye Folkeskolereform har til formål at skabe en sammenhængende og varieret skolegang, hvor længere skoledage giver plads til nye former for undervisning og læring. For de børn og unge, der går i et fritidscenter efter skole vil den længere skoledag betyde, at børnene/de unge kommer senere over i fritidscentrene og behovet for åbningstid derfor ændrer sig. De ændrede åbningstider frigør 2,4 millioner i fritidscentrenes budgetter. Heraf udgør forældrebetalingen 0,5 mio. kr. Disse ekstra ressourcer udmøntes i et nyt samarbejde mellem skoler og fritidscentre for at omsætte og understøtte folkeskolereformen. Ressourcerne fordeles på to forskellige indsatser; en generel forebyggende indsats vedr. rygning, alkohol og rusmidler på alle skoler samt en mere specifik forebyggende indsats i skolerne i de boligsociale områder. Skolerne har i dag et fint samarbejde med fritidscentrene, hvor der er fokus på børn og unge med særlige behov. Fritidscentrene har en central rolle i den forebyggende indsats i forhold til børn og unge i Aalborg Kommune. Samarbejdet giver mulighed for at skabe en tryg og sammenhængende hverdag for børnene/de unge ud fra et helhedssyn på barnet. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger på tværs af de forskellige Møde den Side 12

15 tilbud udnytter de to faggruppers forskellige kompetencer og skal medvirke til en anderledes og varieret skoledag, der er tilpasset det enkelte barn/ung og tilgodeser den enkeltes læring, trivsel og personlige udvikling. Et velfungerende samarbejde mellem skoler og fritidscentre medvirker til at skabe helhed i elevernes hverdag. Dette hænger godt sammen med Folkeskolereformen, hvor en af intentionerne er, at forskellige faggrupper med relevante kompetencer kan inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence. Eksempelvis vil medarbejderne fra fritidscentrene kunne varetage timer i understøttende undervisning i de tilfælde, hvor det ikke kræver lærerens professionskompetence. Samtidig kan pædagoger fra fritidscentrene varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence. Alle aktører/interessenter skal forpligte sig på overordnede mål for indsatserne, men med plads til individuelle forskelle i henhold til givne lovgivninger og rammebetingelser i organisationerne. Konkrete modeller for samarbejdet om den generelle forebyggende indsats Medarbejdere fra fritidscentrene skal indgå i en generel forebyggende indsats overfor rygning, alkohol og rusmidler på alle skoler i Aalborg Kommune. Der tilbydes 1 modul om rygning og alkohol, forebyggelse og sundhed for alle elever på 6. årgang på 56 skoler. Indholdet vil være teorioplæg, opgaver, udarbejdelse af støttende materiale til hver klasse og brug af anderledes læringsstile. Der deltager 2 pædagoger fra fritidscentrene pr. modul á 25 timer. Det forudsættes, at en af klassens/årgangens lærere deltager for at sikre efterfølgende implementering af læring. Der tilbydes derudover obligatorisk rusmiddelseminar for alle elever på 8. årgang på 44 skoler med overbygning. Der deltager 2 pædagoger fra fritidscentrene pr. modul á 25 timer. Det forudsættes, at en af klassens/årgangens lærere deltager for at sikre efterfølgende implementering af læring. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til den konkrete udmøntning. Specifik forebyggende indsats i de boligsociale områder Medarbejderne fra fritidscentrene skal indgå i en specifik forebyggende indsats i de boligsociale områder på de skoler, der ligger i tilknytning til et fritidscenter. Det er en forudsætning, at det er det lokale fritidscenter, som arbejder på den lokale skole for at få synergieffekt i fritidsdelen. Helhedsperspektivet har igen stor vægt. Der fordeles pædagogtimer til de ti skoler/fritidscentre ud fra en model, som aftales mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der forventes gennemsnitligt at være 567 timer årligt pr. skole til samarbejdet, svarende til ca. 1/3 årsværk. Skoleleder og fritidscenterleder aftaler ud fra tre fastsatte rammer et tema/område, hvor de vil styrke den socialpædagogiske indsats på udvalgte årgange eller i forhold til enkelte elever. Der udarbejdes klare mål for indsatsen. Der kan være særlige grunde, til at skoleleder og fritidscenterleder Møde den Side 13

16 kan planlægge indenfor to af rammerne, men med ressourceforbruget fastsat for hver ramme, således at det kan evalueres for sig. Skole/fritidscenter kan vælge at arbejde inden for 1-2 af disse tre rammer/områder: 1. Socialpædagogisk indsats ift. konkret udsatte børn og unge, enten i gruppeforløb, eller som individuel helhedsorienteret støtte. Der aftales hvilke klasser/grupper der har brug for indsats. 2. Mobning, konflikter, trivsel i klasserne, omgang i forhold til sociale medier. 3. Temabaserede indsatser, f.eks. i ugemoduler fordelt over skoleåret. Emner kunne være: Forældrenetværk, ForældreCoaching, Fritidsjobcafé i overbygning, sommerskole mv. I samarbejdsaftalen præciseres inden for hvilke af de 3 rammer/områder der arbejdes, samt hvor mange ressourcer der anvendes på hver af rammerne/områderne. Samarbejdet foregår som udgangspunkt på skolerne, men fritidscentrene kan anvendes som alternative læringsrum, da de har andre typer aktivitetsrum/uderum til rådighed. De medarbejdere, som deltager i arbejdet på skolen, har ansættelsesforhold på fritidscenteret, og refererer til den pågældende leder. Fritidscenterlederen har også forpligtelse til medarbejderudviklingssamtaler, sygesamtaler mv. Der gives ikke vikar fra fritidscenteret, hvis der skulle opstå sygdom på skoledage, hvor fritidscentermedarbejderen skulle have deltaget i undervisningen. Ved langtidssygdom anvendes refusionsmidler i projektet. Evaluering Samarbejdet mellem skoler og fritidscentre evalueres i foråret 2016 på baggrund af de lokale samarbejdsaftaler. Tidsplan FL Skoleforvaltningen FL Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Socialudvalget 13. marts 19. marts 28. marts 1. april Beslutning: Godkendt. Møde den Side 14

17 Punkt 7. Personalearbejdspladser Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, bevilling til etablering af Personalearbejdspladser i forhold til vedhæftede opgørelse. Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Skolereformen og nye arbejdstidsregler betyder, at det pædagogiske personale skal tilbringe en større del af arbejdstiden på skolen efter den 1. august Der skal derfor skabes flere og bedre personalearbejdspladser på skolerne, hvor lærere og pædagoger kan forberede sig til undervisningen, og der skal skabes rum og plads til det forstærkede samarbejde mellem de forskellige faggrupper som lærere og pædagoger på skolerne. I forbindelse med budgetarbejdet for 2014 blev det besluttet, at der i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 skulle afsættes 5 mio. kr. af reformmidlerne til etablering af personalearbejdspladser. Det blev samtidig henstillet til skolerne, at skolerne selv afsatte midler til personalearbejdspladser f.eks. af lockoutmidlerne, der blev ført tilbage til skolerne, idet det ikke kan forventes, at alle udgifter til personalearbejdspladser kan dækkes centralt. Skolerne har været i gang med at undersøge mulighederne for at etablere de nødvendige personalearbejdspladser inden for skolens rammer, bistået af skoleforvaltningens arbejdsmiljøkonsulent og AK Bygninger. Der er fastsat tre ansøgningsfrister for at få del i de centrale midler til personalearbejdspladser. Det er den 15. marts 2014, den 1. september 2014 og den 1. marts Ansøgningsfristerne blev fastsat ud fra, at der er mulighed for at forberede arbejdet grundigt og en vurdering af, at alle personalearbejdspladser måske ikke behøver at være klar til det kommende skoleårs begyndelse. Det har imidlertid vist sig, at flertallet af skolerne har et ønske om at personalearbejdspladserne etableres hurtigst muligt. I forbindelse med regnskab 2013 er der skabt mulighed for at lave overførsler således, at alle 3 x 5 mio. kr., i alt 15 mio. kr., kan være til rådighed i Der er den 15. marts 2014 indkommet ansøgning fra 39 skoler til et beløb på kr. I vedhæftede bilag fremgår ansøgningerne samt skoleforvaltningens indstilling om tildeling af støtte fra de centrale ressourcer. Der foreslås bevilget kr. i denne første ansøgningsrunde. Møde den Side 15

18 Fordeling af tilskud. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 16

19 Punkt behandling nedlæggelse af DUS morgenmodul Hals Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at der fra 1. august 2014 ikke tilbydes morgenmodul i DUS ordningerne på Gandrup Skole, Hals Skole, Hou Skole, Ulsted Skole og Vester Hassing Skole Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse I tidligere Hals Kommune var det muligt at tilmelde sig forskellige moduler i fritidsordningen. Der var mulighed for at tilmelde sig morgenmodul før skoletid, eftermiddagsmodul efter skoletid, heldagsmodul før og efter skoletid og feriemodul med pasning kun i skoleferier. Efter kommunesammenlægningen blev det i skolerne i tidligere Hals Kommune (Gandrup Skole, Hals Skole, Hou Skole, Ulsted Skole og Vester Hassing Skole) fortsat muligt at tilmelde sig et morgenmodul før skoletid. Morgenmodulet har følgende åbningstider: Skole Åbningstid Gandrup Skole Hals Skole Hou Skole Ulsted Skole Vester Hassing Skole Morgenmodulet har som følge af den korte åbningstid en anden takst en DUS. Pris for morgenmodul 381,- pr. måned (juli betalingsfri) Pris for DUS kontrolleret 1589,- (juli betalingsfri) Pris for DUS ikke kontrolleret 1489,- (juli betalingsfri) Det har været begrænset, hvor mange børn der har været tilmeldt morgenmodulet. I 2013 har der samlet på de 5 skoler højst været 4 børn tilmeldt morgenmodulet. De sidste 3 måneder i 2013 var der som det eneste sted 2 børn tilmeldt morgenmodulet på Ulsted Skole. Oversigten over tilmeldte børn i 2013 kan ses herunder. Antal børn tilmeldt morgenmodul i 2013 Møde den Side 17

20 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gandrup Skole Hals Skole Hou Skole Ulsted Skole Vester Hassing Skole I alt Den fremtidige organisering af DUS efter indførelsen af folkeskolereformen blev behandlet på Skole- og Kulturudvalgets møde den 17. december Skole- og Kulturudvalget besluttede, at DUS ordningen for kl. skal organiseres som hidtil. Beslutningen blev taget på baggrund af anbefalinger fra temagruppen omkring fritidstilbud. Temagruppen anbefaler bl.a., at DUS tilbuddet efter indførelsen af folkeskolereformen skal være et ensartet tilbud for kl., og at det fremover skal fungere som ét modul, der ikke er opdelt i formiddags- og eftermiddagsmoduler. Det er som konsekvens af Skole- og Kulturudvalgets beslutning og temagruppens anbefalinger, at morgenmodulet i tidligere Hals Kommune foreslås nedlagt. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 1.behandling Høring Forvaltningsledelsen 2.behandling 29. januar 25. februar 26. februar-13. marts 20. marts 1.april Høring: Nedlæggelse af DUS morgenmodul i tidligere HALS Kommune har været sendt i høring i skolebestyrelser og lokal MED på de berørte skoler: Gandrup Skole, Hals Skole, Hou Skole, Ulsted Skole og Vester Hassing Skole i perioden 26. februar til 13. marts Der er i alt indkommet 3 høringssvar. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Alle 3 høringssvar er positive overfor nedlæggelsen af morgenmodulet. Opbakningen begrundes i følgende forhold: Ingen af de 3 skoler har haft børn tilmeldt morgenmodulet. Morgenmodulet kan blive en økonomisk belastning, da ressourcen er uafhængig af antallet af tilmeldte børn i morgenmodulet og folkeskolereformen kan betyde, at flere forældre evt. vil udnytte en billig mulighed for pasning og fravælge den øvrige DUS tid. Møde den Side 18

21 Børn tilmeldt morgenmodulet kan blive en økonomisk belastning, da det kan blive nødvendigt at sætte ekstra personale på morgenpasningen, hvilket betyder delte tjenester og mangel på ressourcer om eftermiddagen. Alle DUSer skal køre efter samme koncept. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i indstillingen om nedlæggelse af morgenmodulet. I forbindelse med høringen gør Hals Skoles bestyrelse opmærksom på, at det er uheldigt, at ressourcetildelingen til DUS udhules, da den er tildelt ift. en åbningstid fra 6.30 til Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at det er nødvendigt at åbne kl fordi Hals geografisk ligger langt fra Aalborg, hvor mange arbejder. Skolebestyrelsen ønsker svar fra på, hvorvidt det er muligt at tage højde for disse forhold i yderdistrikterne. Spørgsmålet har imidlertid ikke noget med den konkrete sag at gøre, hvorfor forslag til svar senere vil blive drøftet. Høringssvar samlet Beslutning: Godkendt. Møde den Side 19

22 Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen Skoleforvaltningen fremsender til, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling og DUS-udviklingspuljen samt indstiller, at at de afsatte ressourcer til Fælles Skoleudvikling og DUS-udviklingspuljen samles og fremadrettet betegnes Udviklingspuljen der i 2014 målrettes ressourcer til udviklingsinitiativer i forbindelse med Folkeskolereformen. Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Der er i budgettet afsat 2,4 mio. kr. til Fælles Skoleudvikling og kr. til DUSudviklingspuljen. Fælles Skoleudvikling har støttet pædagogisk udviklingsarbejde både i skole og DUS, mens DUS-udviklingspuljen hovedsageligt har været anvendt til pædagogisk udviklingsarbejde i DUS-ordningerne. Det indstilles, at udviklingspuljerne ses samlet og fremadrettet målrettes udviklingsarbejde i både skolens undervisningsdel og fritidsdel. Samtidig indstilles, at puljen betegnes Udviklingspuljen. Pædagogisk udviklingsarbejde Udviklingsprojekter og udviklingsaktiviteter skal understøtte, at skolepolitikken omsættes til praksis og bidrage til at udvikle Aalborg Kommunes skoler. Folkeskoleloven og den kommunale målsætning udgør rammerne for udviklingsprojekterne, der skal være bæredygtige (skal kunne videreføres efter projektforløbet uden ekstra ressourcer) og som udgangspunkt have formidlingsværdi. Omsætning af ny viden til praksis, kreativitet og eksperimenterende tilgange er i fokus, og bevilling af støtte forudsætter, at projekterfaringerne kan overføres til hverdagssituationen. Pædagogiske udviklingsarbejder kan være mindre, lokalt forankrede udviklingsinitiativer, der primært tilgodeser lokale ønsker og behov. Det kan være større udviklingsprojekter, der forventes at få væsentlig betydning for det samlede skolevæsen, og det kan være udviklingsprojekter af særlig eksperimentel og banebrydende karakter. Involvering og synlighed Et skoleudviklingsprojekt skal involvere så mange medarbejdere og øvrige aktører, som det er relevant og muligt, så der skabes ejerskab til projektet. Udviklingsarbejdet skal være synligt, og det skal sættes på dagsordenen i relevante fora så ofte som muligt. Målene skal være konkrete, og der skal evalueres. Skolelederen har det overordnede ansvar for skoleudviklingsprocessen, og skoleledelsen deltager aktivt i udviklingsarbejdet. Møde den Side 20

23 Et skoleudviklingsforløb tager udgangspunkt i en skoles, flere skolers eller Skoleforvaltningens interesse og initiativ. Styregruppen for Udviklingspuljen Der er nedsat en styregruppe bestående af afdelingschefen for skoler, afdelingschefen for pædagogik og skoletilbud, en sektorleder i afdelingen for skoler samt koordinatoren for Udviklingspuljen. Ad-hoc-deltagelse kan forekomme ved behov. Styregruppen tager stilling til alle indkomne ansøgninger bl.a. ud fra om projekterne medvirker til implementering af skolepolitikken og bidrager til udvikling af det samlede skolevæsen. Dialoggrupper Dialogen er det grundlæggende udviklingsredskab. Der nedsættes en dialoggruppe, når styregruppen har skønnet, at idéerne til et større udviklingsprojekt er bæredygtige. Skolen bestemmer, hvilke medarbejdere der skal deltage i gruppen. Dialoggruppen er omdrejningspunktet, der koordinerer, informerer, samler trådene og sørger for, at så mange som muligt af skolens medarbejdere, elever og forældre bliver inddraget i projektgennemførelsen og formidlingen. Dialoggruppen har deltagelse af medarbejdere fra Skoleforvaltningen. Medarbejderne kan være tilknyttet som proceskonsulenter og kritiske venner, der har en lyttende og spørgende rolle. De kan også være tilknyttet som ressource- eller fagpersoner med særlige opgaver. Forpligtet til at informere Den enkelte skole er forpligtet til at informere om sine udviklingsprojekter på skolens egen hjemmeside. Informationerne er af stor betydning for, at det øvrige skolevæsen kan få inspiration og drage nytte af den enkelte skoles erfaringer. Skolerne formidler og udveksler erfaringer på temadage, på skoleledelsernes møder, på møder i skoleområderne m.v. Medarbejdere fra en skole kan ligeledes give inspiration og være konsultative på andre skoler. Formidling af erfaringer Afdelingen for skoler sikrer, at udviklingsprojekterne formidles såvel til skolernes pædagogiske medarbejdere, politikere og øvrige interessenter. Der formidles dels via kommunens elektroniske platforme og via kurser og oplæg på skolerne samt artikler og pressemeddelelser. Retningslinjer vedr. puljeansøgninger Skole- og Kulturudvalget vedtog i 2013 en række principper, der har til hensigt at sikre, at løbende er orienteret om væsentlige udviklingsinitiativer i skolevæsenet. Retningslinjerne gælder alle ansøgninger til ministerielle, kommunale og private (fonde) puljer. Principperne betyder: At forelægges alle ansøgninger fra skolerne på over kr. i helårsbeløb. At der efter endt projektperiode fremsendes en evaluering til i forhold til alle projekter over kr. i helårsbeløb. At orienteres om alle ansøgninger, der modtager støtte fra udviklingspuljen Møde den Side 21

24 At senest ½ år før projektophør orienteres om evaluering af eller erfaringerne med projektet med henblik på at drøfte en eventuel forankring af projektet, herunder stillingtagen til finansiering. Igangværende udviklingsprojekter Der er vedhæftet to bilag til indstillingen. Dels en beskrivelse af alle igangværende udviklingsprojekter. I oversigten skelnes der mellem: Udviklingsprojekter der har fået støtte gennem Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen, Udviklingsprojekter som gennemføres i samarbejde med Undervisningsministeriet, Udviklingsprojekter der er besluttet i Byrådet eller udvalg Øvrige udviklingsprojekter. Der er en flere projekter, der vil kunne indpasses under flere kategorier, men for nemheds skyld er de kun nævnt en gang. I oversigten er der kun nævnt de projekter, som Skoleforvaltningen er involveret i. Det betyder, at projekter som alene er forankret på skolerne, i områderne eller i øvrige forvaltninger ikke er nævnt i oversigten. Udviklingsprojekter igangsat alene af Ungdomsskolen, Kulturskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning er ikke medtaget i oversigten. Dels er der vedhæftet en økonomioversigt med de prioriterede udgifter i Som det fremgår af bilaget er ca. 1,49 mio. kr. prioriteret. Dermed er der en rest på 1,75 mio. kr. Forslag til anvendelse af de resterende udviklingsressourcer i 2014 Skoleforvaltningen indstiller, at de resterende ressourcer til pædagogisk udviklingsarbejde i 2014 målrettes initiativer og forsøg, der støtter op om implementeringen af den nye Folkeskolereform. Der kan bl.a. sættes fokus på: Organisering af skoledagen hvordan skabes en varieret skoledag? Den åbne skole samarbejde med eksterne parter Arbejdet med elevernes læringsmål samt evaluering heraf Udvikling af skolens fritidsdel og sammenhæng mellem undervisningsdel og fritidsdel Motion og bevægelse Trivsel klasseledelse, arbejde med at skabe ro i klassen Lektiehjælp og faglig fordybelse Elevinvolvering Forældresamarbejde Inklusion Osv. Skolerne kan komme i betragtning til udviklingsmidlerne ved at sende ansøgning til Skoleforvaltningen. Der er udarbejdet en ansøgningsskabelon, der kan findes på KLIK. Møde den Side 22

25 modtager i efteråret 2014 en tilbagemelding om de igangværende udviklingsprojekter. Alle ansøgninger over kr. behandles i. Igangværende udviklingsprojekter - projektoversigt Prioriterede udgifter marts 2014 Beslutning: Godkendt. Møde den Side 23

26 Punkt 10. UU - Aalborg Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at at at UUs nuværende aktiviteter fortsætter uændret frem til beslutninger i forbindelse med budgetlægningen for 2015, dog med nødvendige justeringer som følge af erhvervsskolereform og vejledningsreform UUs budget gennemgås i forbindelse med halvårsregnskabet 2014 og nødvendige justeringer foretages i forbindelse med opfølgning på halvårsregnskabet vakante stillinger i UU ikke besættes eller midlertidig besættes indtil UUs fremtidige aktiviteter er fastlagt i forbindelse med budgetlægningen for 2015 at UUs aktiviteter bliver tema i forbindelse med budgetlægningen for 2015 Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte på mødet den 16. december 2013 et forslag om at etablere et fælles uddannelseshus for unge under 30 år i samarbejde mellem Jobcenter Aalborg, Socialafdelingen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Beslutningen er bl.a. en udløber af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens arbejde med kontanthjælpsreformen. I forhold til UU blev det besluttet: at at at at at UU bibeholdes som en samlet enhed i afdelingen Pædagogik og Skoletilbud UU fysisk samles i Uddannelseshuset der arbejdes videre med, at en større andel af tiden til vejledning allokeres til opgaver og tilstedeværelse i grundskolen UUs opgaver i Uddannelseshuset defineres nærmere efter den politiske beslutning og vurderes som konsekvens af vedtagelse af Ungepakken der senest 2 år efter etableringen af Uddannelseshuset udarbejdes en evaluering af modellen, hvor UU samles i Uddannelseshuset. En betydende faktor i forhold til UUs engagement i Uddannelseshuset er, at Aalborg Kommune har modtaget 5,3 mio. kr. i bloktilskud til at løse opgaverne i Ungepakke 1 og 2. Møde den Side 24

27 Der er fremlagt en Erhvervsskolereform og varslet en Vejledningsreform, der ændrer væsentligt på UUs vilkår, hvor der forventes lovgivet om, at UUs vejledning i grundskolen skal reduceres, at UUs aktiviteter for de årige, der for en stor dels vedkommende er beskrevet i ungepakke 2, skal fortsætte, og at UU skal have opgaver for unge over 24 år, men at disse opgaver for de over 24- årige skal finansieres af jobcentret. Der er fortsat usikkerhed omkring tildelingen af bloktilskudsmidler, men der er en forventning om, at der vil være et fald måske et helt bortfald af de 5,3 mio. kr. som er modtaget ekstra til ungepakkerne. Det vil sige, at aktiviteterne for de årige skal finansieres ved reduktion af aktiviteterne i grundskolen. Hvis Aalborg Kommune ikke modtager bloktilskud til Ungepakkerne, vil der naturligvis være behov for at genoverveje og redefinere UU-Aalborgs indsats både i og uden for grundskolen. Netop på grund af usikkerheden omkring ressourcerne til Ungepakkerne, er der i Aalborg Kommunes budget for 2014 afsat 1 mio. kr. til at kompensere for et evt. bortfald af ungepakkemidlerne (opbremsning). En anden væsentlig forudsætning for UUs deltagelse i Uddannelseshuset er, at der ikke sker opgaveglidning i forhold til de opgaver, som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen løser i dag. Dette er nævnt flere gange både i den baggrundsrapport, der er udarbejdet forud for oprettelsen af Uddannelseshuset og i Byrådets dagsorden. UU har en række lovgivningsmæssige forpligtelser i forhold til de unge årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. En væsentlig del af opgaven i forhold til de årige er besluttet i Aalborg Kommunes Ungestrategi og er finansieret af Ungepakkemidler. Der eksisterer et godt samarbejde mellem Socialcenter Ung, Jobcenter Ung og UU Aalborg, og det er forventningen, at dette samarbejde fortsætter og lettes ved, at man sidder i samme hus. UU har p.t. ingen lovgivningsmæssig forpligtelse i forhold til de årige, men i erhvervsskolereformen beskrives, at UUs målgruppe udvides med denne gruppe. Eventuelle opgaver for målgruppen finansieres af jobcentret. KL har overfor regeringen påpeget, at den uafklarede finansiering af Ungepakkerne i 2014 er i strid med princippet om, at kommunale opgaver skal finansieres. Undervisningsministeren har svaret, at der ved afklaringen af de kompensationsmæssige følger af et kommende lovforslag, vil blive taget højde for, hvor stor en del af året 2014, de nuværende vilkår for den kommunale opgaveløsning på vejledningsområdet vil være gældende. Regeringen siger dermed, at der er finansiering til de nuværende vejledningsopgaver indtil nye regler kan træde i kraft. Efter regeringens tidsplan er det pr. 1. august Der må altså forventes finansiering frem til august. Der er imidlertid fortsat intet officielt kommet fra regeringens side, hvorfor Aalborg Kommune er nødsaget til at tage forbehold for usikkerheden omkring finansieringen. Derfor er der på UUs område indført ansættelsesstop indtil situationen er afklaret. Møde den Side 25

28 Der er altså store usikkerheder i forhold til UUs aktiviteter og i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere UUs fremtidige økonomiske grundlag. På baggrund af de store usikkerheder foreslår Skoleforvaltningen, at UUs aktiviteter bliver et tema i budgetlægningen for I og med at der kompenseres for indholdet i Ungepakkerne frem til 1. august 2014, at der er afsat ekstraordinært 1 mio. kr. i 2014 til bremselængde ved eventuelle opsigelsesvarsler, og at UU har en række vakante stillinger som følge af ansættelsesstop, vurderer Skoleforvaltningen, at økonomien i forhold til UU i 2014 på nuværende tidspunkt er i balance. Skoleforvaltningen foreslår derfor, at UUs nuværende aktiviteter fortsætter uændret frem til beslutninger i forbindelse med budgetlægningen for 2015, dog med nødvendige justeringer som følge af erhvervsskolereform og vejledningsreform. UUs budget gennemgås i forbindelse med halvårsregnskabet 2014 og nødvendige justeringer foretages i forbindelse med opfølgning på halvårsregnskabet. De nuværende og eventuelle kommende vakante stillinger i UU besættes ikke eller besættes midlertidigt indtil UUs fremtidige aktiviteter er fastlagt i forbindelse med budgetlægningen for Bilag til "UU - Aalborg" Beslutning: Godkendt. Møde den Side 26

29 Punkt 11. Orientering om skoleindskrivning for skoleåret 2014/ Skoleforvaltningen indstiller, at s godkender, skoleindskrivning for skoleåret 2014/2015. Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Indskrivning af børn til børnehaveklasse ved skolerne i Aalborg Kommune sker to gange hvert skoleår. Første indskrivning sker omkring 1. november for skoler, der har rullende skolestart; Løvvangskolen, Hou Skole, Nibe Skole, Bislev Skole og Sebber Skole, samt skolerne som har førskolebørn; Mou Skole, Gudumholm Skole, Kongerslev Skole og Tofthøjskolen. Anden indskrivning sker omkring den 1. februar for de resterende skoler i Aalborg Kommune. Der var til skoleåret 2014/2015 i alt mulige elever til optagelse i folkeskolen. Der er indskrevet elever i folkeskolerne fordelt på 97 børnehaveklasser. Ifølge skoleprognosen for skoleåret 2014/2015 var der forventet elever fordelt på i alt 95 børnehaveklasser. I alt 364 elever (17,5 %) har ønsket at blive optaget på anden skole end distriktsskolen. Ud af elever har 221 elever valgt en privatskole, som udgør 9,2 % af det samlede antal mulige elever. Til sammenligning var der i skoleåret 2013/2014 9,9 % og i 2012/2013 8,6 % som valgte privatskole. De resterende 100 børn fordeler sig på flere kategorier som indskrevet i andre kommuner, fraflyttet, udsat skolestart m.v. Det er skolerne, der har kompetencen til at danne klasser. I forhold til klassedannelser har skolerne den begrænsning, at optagelse af elever via det frie skolevalg ikke må udløse behov for anlæg, og at elever optaget iflg. det frie skolevalg ikke vil påvirke opgørelsen af skolernes kapacitet. Ansøgninger om optagelse på en skole skal imødekommes, hvis klasserne på det konkrete klassetrin har under 24 elever i gennemsnit pr. 1. februar. Hvis klassen har 24 elever og derover, kan den modtagende skole afslå ansøgningen. Møde den Side 27

30 Der var i alt 14 elever, i forbindelse med skoleindskrivningen jf. det frie skolevalg, der fik afslag fra skolerne Svenstrup Skole (1 elev), Højvangskolen (1 elev) og Stolpedalsskolen (12 elever). Bilag - Overblik skoleindskrivning Beslutning: Godkendt. Møde den Side 28

31 Punkt 12. Rusmiddelundersøgelsen Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2014 Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Rusmiddelundersøgelsen 2014 er den 4. af sin slags i Aalborg Kommune. Den gennemføres hvert 3. år. Undersøgelsen omhandler børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og rygning. Det faste 3 års interval imellem undersøgelserne sikrer en statistisk ensartethed. Første del af rusmiddelundersøgelsen gennemføres pt. blandt eleverne på 6. til 10. klassetrin på folke- og privatskolerne i Aalborg Kommune. Alle elever på de pågældende klassetrin besvarer spørgeskemaet i en periode på 4 uger, der slutter medio april SSP-sekretariatet og forvaltningsledelserne i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen ønsker rusmiddelundersøgelsen foretaget for at få et dybere indblik i netop denne del af de unges liv. Mere specifikt ønskes der primært viden om de unges debutalder, forbrug, forældreaftaler samt viden om, hvor børn og unge indhenter viden om rusmidler. Når spørgeskemaerne kommer retur fra skolerne forestår et analysearbejde, som skal præcisere de mange sammenhænge og resultater. Denne bearbejdelse foregår i samarbejde mellem konsulenter fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen. Resultaterne foreligger ultimo august Rusmiddelundersøgelsen bibringer SSP-sekretariatet et faktuelt grundlag for holdninger og handlinger i forhold til elevernes erfaringer med emnerne. Således vil undersøgelsens resultater blive diskuteret i det videre SSP-samarbejde i forhold til udpegning af fremtidige indsatsområder. Undersøgelsen motiverer til øget samarbejde mellem SSP-aktører og forældre, og kan således give et pålideligt overblik over, hvilke indsatsområder der bør opprioriteres. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 29

32 Punkt 13. Endeligt regnskab Skoleforvaltningen indstiller, at anbefaler, at byrådet godkender Regnskab 2013 for skolesektoren og administrationssektoren. Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Det endelige regnskab for 2013 fremsendes til til godkendelse. får forelagt det samlede regnskab for det tidligere Skole- og Kulturudvalgs område men skal alene forholde sig til skolesektoren og administrationssektoren, idet de øvrige sektorers regnskaber behandles i Sundheds- og Kulturudvalget. Møde den Side 30

33 Drifts- og anlægsregnskab for Skole- og Kulturforvaltningen - sektoropdelt Beløb i mio. kr. Drift Regnskab Korrigeret budget Afvigelse Udgift Indtægt Netto Udgift Indtægt Netto Netto Serviceudgifter Skoler 2.220,2-257, , ,1-227, ,0-79,7 Fritid 191,4-36,9 154,5 179,6-21,0 158,6-4,1 Bibliotek 109,9-14,2 95,7 111,1-15,4 95,7 0,0 Kultur 123,6-12,7 110,9 114,9-3,3 111,6-0,7 Administration 47,6-0,3 47,3 47,2 0,0 47,2 0,1 Serviceudgifter i alt 2.692,7-322, , ,9-266, ,1-84,4 Budgetgaranterede udg. Skoler 3,5-0,6 2,9 3,7-1,4 2,3 0,6 Budgetgaranterede udg. i alt 3,5-0,6 2,9 3,7-1,4 2,3 0,6 I alt Drift 2.696,2-322, , ,6-268, ,4-83,8 Anlæg Skoler 40,4-0,8 39,6 69,8 0,0 69,8-30,2 Fritid 19,6-2,6 17,0 24,3 0,9 25,2-8,2 Bibliotek 0,4 0,0 0,4 0,4 0,0 0,4 0,0 Kultur 14,6-1,2 13,4 5,4 0,2 5,6 7,8 I alt Anlæg 75,0-4,6 70,4 99,9 1,1 101,0-30,6 I alt 2.771,2-327, , ,5-267, ,4-114, har været et meget atypisk år for skoleområdet. Dels har forårets lockout haft stor økonomiske indflydelse på regnskabsresultatet, dels har forberedelserne til skolereformen fyldt meget i den økonomiske planlægning for Lockouten betød, at der var betydelige besparelser på lønningerne til lærerne i perioden. Byrådet besluttede, at den samlede besparelse skulle føres tilbage til folkeskolerne i forhold til skolernes elevtal. I alt blev der tilført folkeskolerne 47,7 mio. kr. Beløbet skulle dels bruges til at efterlæse timer, der sikrer, at alle elever opnår minimumstimetallet, dels til skolernes egen prioritering, idet dog Skole- og Kulturudvalget opfordrede skolerne til at prioritere midler til brug for implementeringen af skolereformen i Møde den Side 31

34 Ressourcetildelingen i Aalborg Kommune har været således, at skolerne har planlagt med et timetal, der er noget højere end minimumstimetallet. Det har således været begrænset, hvor mange timer skolerne har skullet efterlæse. I stedet har skolerne i høj grad fulgt opfordringen fra Skole- og Kulturudvalget, således de enkelte skoler har en del overførsler fra 2013 til 2014, der helt eller delvist kan anvendes i forbindelse med implementeringen af skolereformen. En del af de timer som skolerne skal efterlæse læses i anden halvdel af skoleåret 2013/14, således også disse midler skal overføres. Øvrige afvigelser gennemgås i det vedhæftede regnskabsdokument. Bemærkninger til endelige anlægsregnskaber 2013 Endelige anlægsregnskaber 2013 Foreløbige anlægsregnskaber Regnskabsdokumenter for Skole- og Kulturforvaltningen 2013 Beslutning: Anbefales. Møde den Side 32

35 Punkt 14. Endelige anlægsregnskaber over 2 mio. kr. - regnskab Skoleforvaltningen indstiller, at anbefaler, at byrådet godkender endelige anlægsregnskaber, for skolesektoren, i henhold til reglerne i kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Per Clausen (Ø) og Jan Nymark Thaysen (V) var fraværende. Sagsbeskrivelse Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af anlægsregnskaber omfatter: Beløber bruttoudgifterne til et anlægsarbejde sig til 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Det skal ske senest i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet. Ovennævnte regel gælder, uanset om anlægsarbejdet er ét- eller flerårige. For at sikre, at behandlingen af de endelige anlægsregnskaber opnår større politisk bevågenhed, som også er forudsat i Indenrigs- & Sundhedsministeriets regler, optages godkendelse af disse regnskaber som et særskilt dagsordenspunkt. I efterfølgende skema viser kolonnen O/K/M, om beløbet er overført (O) eller tilført kassebeholdningen. (K). (M) vedrører Forsyningsvirksomhederne, hvor beløbene indgår i mellemregningsforholdet med kommunen. får forelagt det samlede regnskab for det tidligere Skole- og Kulturudvalgs område, men skal alene forholde sig til skolesektoren, idet de øvrige sektorers regnskaber behandles i Sundheds- og Kulturudvalget. Årets endelige anlægsregnskaber, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere, viser følgende: kr. U/I Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse O/K/ M Påbegyndt Afsluttet Skole- og Kulturforvaltningen Sektor Skoler Alle Skoler, arbejdstilsynsprojekter U K Tofthøjskolen U K Vadum Skole U K Møde den Side 33

36 1.000 kr. Sektor Fritid U/I Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse O/K/ M Påbegyndt Afsluttet Aalborg Stadion nyt lysanlæg U K Frejlev Hallen U K I K Gigantium Svømmehal U K Sektor Kultur Nordkraft, byggeafsnit A, B,C U K I K Nordkraft P-fond U K Bemærkninger til endelige anlægsregnskaber: Skole- og Kulturforvaltningen Sektor Skoler Alle Skoler arbejdsmiljøprojekter I perioden fra , hvor der er blevet afsat anlægsmidler til konkrete AT-påbud på skolerne, er der løbende blevet givet en del påbud. Som de største kan nævnes Sulsted skole, Vejgaard Østre skole med AT-påbud om ventilation. Tornhøjskolens DUS mht. ventilation, belysning, indeklima m.m.; et AT-påbud der gav anledning til etablering af DUS på selve Tornhøjskolen. Og senest ATpåbud om ventilation på Vodskov skole, samt mange små påbud om diverse akutsikreguleringer, belysningsregulering og varmereguleringer. Kontoen er afleveret indenfor den økonomiske ramme. Tofthøjskolen Projektet omfatter og er indrettet efter begrebet fleksibelt læringsmiljø ved en tilbygning af nyt indskolingsafsnit med tilhørende DUS og stort "torv" som samlingssal med en hems til DUS-aktiviteter og lignende. Til projektet på Tofthøjskolen var der afsat et budget på i alt 18 mio. kr. fordelt over 5 budgetår. Byggeriet er afleveret inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer. Vadum Skole Vadum Skole er indrettet efter begrebet fleksibelt læringsmiljø, med en varieret indretning, som gør det muligt at veksle mellem forskellige pædagogiske metoder og undervisningsformer. De eksisterende rammer er udnyttet optimalt i forbindelse med ombygningen, hvor de eksisterende dunkle lokaler og gangområder er omdannet til et kreativt og indbydende undervisningsmiljø, hvor skolen kan arbejde med en større fleksibilitet i undervisningen. Møde den Side 34

37 I projektet er endvidere medtaget en udvidelse af skolens DUS svarende til et bruttoareal på ca. 241 m², samt en opfyldelse af påbud fra Arbejdstilsynet om forbedring af indeklimaet i skolens undervisningsdel herunder etablering af mekanisk ventilation. Til projektet på Vadum Skole var der afsat et budget på i alt 18,0 mio. fordelt over 3 budgetår. Byggeriet er afleveret inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer. Sektor Fritid Aalborg Stadion lysanlæg Projektet omfatter nyt lysanlæg til Aalborg Stadion, og der var budgetteret med 9,8 mio. kr. til projektet. Det gamle lysanlæg levede ikke op til kravene for internationale kampe. Det gør det nye anlæg, og det er produceret således, at det kan udbygges, hvis kravene bliver ændret. Lysanlægget er designet specielt til Aalborg Stadion. Elitefacilitetsudvalget har bidraget med kr. til projektet. Projektet er afsluttet og viser et mindre forbrug på kr. Frejlevhallen Projektet omfatter en annekshal til Frejlevhallen, og der var afsat 6 mio. kr. Hallen er bygget uden omklædningsrum, men med depotfaciliteter. Omklædningsrummende i den eksisterende Frejlevhal benyttes også af brugerne i den nye hal. Projektet er afsluttet og viser et merforbrug på kr. Svømmehallen i Gigantium Svømmehallen er en bygget som en integreret del af Gigantium, og der var afsat 85 mio. kr. til projektet. Tilbygningen omfatter et 25 m. bassin, et springbassin, et familieområde med 4 bassiner, et wellnessområde samt en cafe. Hertil kommer en konferencesal med plads til 400 gæster. Projektet er afsluttet og viser et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes primært uforudsete udgifter til tilretning af de brandtekniske krav i Gigantium. Elitefacilitetsudvalget har bidraget med 1 mio. kr. til konferencesalen. Sektor Kultur Nordkraft Byggeriet af Nordkraft startede i 2007 og blev afsluttet i Nordkraft er en tidligere industribygning, der er omdannet til en kombination af kulturtilbud og private lejemål. Budgettet er tilrettet i takt med, at byggeriet er skredet frem, og det endelige budget er på 410 mio. kr. i udgifter og 263 mio. kr. i indtægter. Indtægterne er dels opnået ved salg af lejligheder i Nordkraft, dels salg af kommunale bygninger. Regnskabsresultatet viser et merforbrug på 14,4 mio. kr. Herfra skal trækkes et uforbrugt budget til oprettelse at p-pladser på 6 mio. kr. Dette giver et merforbrug i forhold til anlægsbevillingen på 8,4 mio. kr. Der er udarbejdet et specielt regnskab for projektet, hvoraf bl.a. fremgår, hvilke salg af kommunale bygninger der indgår i projektet. Nordkraft P-fond Se bemærkninger under Nordkraft Møde den Side 35

38 Beslutning: Anbefales. Møde den Side 36

39 Punkt 15. Overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til drift, tillægsbevilling Skoleforvaltningen indstiller, at anbefaler, at byrådet godkender, at der gives en tillægsbevilling til Sektor Skoler på 54,345 mio. kr. til drift budget 2014 at der gives en tillægsbevilling til Sektor Skoler på 10,0 mio. kr. til drift budget 2015 Per Clausen (Ø) og Jan Nymark Thaysen (V) var fraværende. Sagsbeskrivelse Regnskabet for 2013 udviser et overskud på serviceudgifterne på 79,6 mio. kr. og et underskud på de budgetgaranterede udgifter på 0,6 mio. kr. Baggrunden for regnskabet findes i sagen Endeligt regnskab Der er i forbindelse med arbejdet med skolereformen afsat midler til etablering af personalearbejdspladser. Disse midler er afsat som driftsudgifter i årene Der vil primært blive tale om mindre ombygninger samt indkøb af inventar, hvorfor midlerne i forbindelse med overførslerne placeres på anlægsbudgettet. Der er fra skolerne et stort ønske om at få trukket investeringerne frem, således midlerne i alt 15 mio. kr. samles i Til gengæld vil der være andre udgifter på reformområdet herunder forøgelsen af timetallet, der først slår fuldt igennem i 2015, hvorfor en del af driftsmidlerne, 10 mio. kr., søges overført fra 2013 til De to nævnte overførsler på i alt 25 mio. kr. trækkes således ud af driftsmidlerne i 2014 og reducerer dermed presset på kommunens serviceramme. Folkeskolernes overførsel er på 35,9 mio. kr. Dette skyldes, at skolerne har fået tilført de midler som kommunen sparede ved lockouten, og den del af midlerne der ikke skulle anvendes til at efterlæse timer, blev skolerne opfordret til af det tidligere Skole- og Kulturudvalg at prioritere til skolernes andel af udgifterne til etablering af personalearbejdspladser. Der overføres kr. til sektor bibliotek i Sundheds- og Kulturforvaltningen, som er en aftale om endelig afregning for dækning af udgifter til medlemskab af Danmarks Biblioteksforening, hvor der har været tvivl om finansieringen. De øvrige overførsler fra drift 2013 til drift 2014 er udtryk for almindeligt mindre forbrug i 2013, hvor udgiften vil komme i Møde den Side 37

40 Overførsler fra 2013 til 2014 Beløb i kr. Overførsel 2014 Nettodriftsudgifter Sektor Skoler i alt til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: Overføres til sektor bibliotek -260 II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: Overføres til personalearbejdspladser IV. Overføres ikke: Overføres til Sektor Skoler i alt - til drift Beløbet anvendes til: Fællesudgifter Folkeskolerne PPR Specialskoler Specialpædagogisk bistand for voksne UU Aalborg Kulturskolen Ungdomsskolen IT Satsning overføres til dækning af leasingaftaler I alt Beslutning: Anbefales. Møde den Side 38

41 Punkt 16. Overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til anlæg, tillægsbevilling Skoleforvaltningen indstiller, at anbefaler, at byrådet godkender, at der gives en tillægsbevilling til Sektor Skoler på 44,352 mio. kr. i udgifter og 0,782 mio. kr. i indtægter til budget Per Clausen (Ø) og Jan Nymark Thaysen (V) var fraværende. Sagsbeskrivelse Der er et mindre forbrug på 29,352 mio. kr. på udgiftssiden og 0,782 mio. kr. på indtægtssiden, hvor der i alle tilfælde er tale om fortløbende projekter eller projekter der afsluttes i 2014, således midlerne overføres til samme projekter og til samme formål, som de i sin tid er bevilget til. Dertil kommer et nyt projekt: Personalearbejdspladser, der finansieringen ved overførsler fra 2013 på driftsområdet Anlæg Beløb i kr. Overførsel (Brutto) Sektor Skoler til overførsel i alt anlæg regnskab 2013 Udgifter Indtægter Beløb fremkommer ved: xa Indvendig vedligehold alle skoler xa Nibe Skole xa Stolpedalsskolen xa Klarup Skole xa Gug Skole xa Alle Skoler tilgængelighed xa Alle Skole legepladsrenovering xa ESCO-projekt Vester Hassing Skole og Ferslev Skole Søges overført fra / til drift: I alt Møde den Side 39

42 Anlæg Beløb i kr. Overførsel (Brutto) Udgifter Indtægter Beløbet anvendes til: xa Indvendig vedligehold alle skoler xa Nibe Skole xa Stolpedalsskolen xa Klarup Skole xa Gug Skole xa Alle Skoler tilgængelighed xa Alle Skole legepladsrenovering xa ESCO-projekt Vester Hassing Skole og Ferslev Skole Nyt projekt: Personalearbejdspladser Sektor Skoler i alt - til anlæg Beslutning: Anbefales. Møde den Side 40

43 Punkt 17. Orientering fra rådmand og direktør. Per Clausen (Ø) og Jan Nymark Thaysen (V) var fraværende. Rådmanden orienterede om, at forvaltningen i samarbejde med Aalborg Lærerforening har udarbejdet et fælles værdipapir i forlængelse af folkeskolereformen og Lov nr Beslutning: Til orientering. Møde den Side 41

44 Punkt 18. Eventuelt. Per Clausen (Ø), Jan Nymark Thaysen (V) og Jørgen Hein (B) var fraværende. Hans Thorup ønsker at man fremadrettet drøfter kommende møde- /arrangementsvirksomhed. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 42

45 Punkt 19. Godkendelse af referat. Per Clausen (Ø), Jan Nymark Thaysen (V) og Jørgen Hein (B) var fraværende. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 43

46 Møde den Side 44