Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 5. maj 2015

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 5. maj 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Afbud: Thomas Stokholm (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orientering - maj BU - Dagtilbudsprognose BU - Elevernes trivsel i folkeskolen BU - Pladssituationen på Egedalen BU - Opfølgning på seminar den 30. april 2015 vedr. faldende børnetal BU - Gennemgang af budget for folkeskolerne BU - Evaluering af områdeledelse i dagtilbud SSÆ - Årsstatistik 2014 for Ankestyrelsens behandling af klager over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet ØU - Forventet Regnskab ØU - Drøftelse af Faktaark og hovedoverskrifter fra budgetseminar BU - Eventuelt...27

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Dagsorden godkendt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orientering - maj 2015 Sagsnr.: 14/20117 Resumé: A. Orientering om indgåelse af aftale mellem Lejre Lærerforening og Lejre Kommune for skoleåret Aftalen vedlagt som bilag. Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til orientering. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Underskrevet lokalaftale for skoleåret

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 3. BU - Dagtilbudsprognose Sagsnr.: 15/6229 Resumé: Sagen præsenterer Lejre Kommunes dagtilbudsprognose for perioden Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Børn & Ungdom tager dagtilbudsprognosen til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til efterretning. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Lejre Kommune får årligt udarbejdet en befolkningsprognose, som indgår som planlægningsværktøj i budgetlægningen, i plan-politikken i erhvervspolitikken, i plads og kapacitetsstyringen mv. I forlængelse af befolkningsprognosen udarbejdes en behovsprognose for dagtilbudsområdet, som sammenholder den besluttede kapacitet på området, med den forventede efterspørgsel efter pladser. Der foreligger nu en dagtilbudsprognose, jf. vedhæftede bilag. Som det fremgår, falder behovet for 3-5 års pladser fortsat, mens behovet for 0-2 års pladser i højere grad er stabiliseret. Samtidig ses det, at fødselstallet er faldet betydeligt i en kortere periode, og at dette ikke opvejes af netto-tilflytningen af børn til kommunen. Endelig ses det, af de distrikts-opdelte figurer over kapacitet og behov, at der er forholdsvis stor variation imellem distrikterne, på hvordan relationen mellem den besluttede kapacitet og det prognosticerede behov ser ud. Administrationens vurdering: Dagtilbudsprognosen vurderes at kunne bruges som supplement til de øvrige styringsværktøjer, til fremadrettede beslutninger om pladser og kapacitet på dagtilbudsområdet. Handicappolitik: Der er ikke handicappolitiske konsekvenser af denne indstilling. Økonomi og finansiering: Der er ikke særskilt økonomiske konsekvenser af dagtilbudsprognosen. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom. Bilag: 1. Rapport 2015 Lejre dagpasning

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 4. BU - Elevernes trivsel i folkeskolen Sagsnr.: 15/6234 Resumé: I de seneste uger er der præsenteret flere trivselsundersøgelser i dagspressen: En undersøgelse fra tænketanken Cevea samt Undervisningsministeriets nye trivselsundersøgelse. I denne sag fremlægges baggrunden for de to analyser. For kommunerne bliver den nationale trivselsmåling, der gennemføres af Undervisningsministeriet, en del af kvalitetsrapportens afrapportering om, hvordan det står til med elevernes trivsel på folkeskolerne. Resultaterne fra ministeriets trivselsundersøgelse vil blive fremlagt på udvalgets møde i juni. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Børn & Ungdom tager orienteringen om de to trivselsundersøgelser til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til efterretning. Afbud: Thomas Stokholm (CV) Sagsfremstilling: Cevea analyse Tænketanken Cevea offentliggjorde den 12. april 2015 en analyse af skolebørns trivsel Ulighedens Danmarkskort Skolebørns trivsel. Analysen bygger på data fra DCUM s (Dansk Center for Undervisningsmiljø) Termometerundersøgelse, som er et spørgeskema om trivsel og undervisningsmiljø rettet mod elever i folkeskolen. Besvarelserne, som danner baggrund for analysen, er fra årene 2013 og 2014 og en nærmere gennemgang viser, at de data som Cevea har benyttet er fra: 24. januar 2013 til 15. august 2014 for klasse 14. marts 2013 til 18. november 2013 for klasse. Det fremgår af analysen, at resultat er for Lejre Kommune. Der er og var dog ikke i Lejre Kommune truffet en fælles beslutning om, at alle skoler skulle bruge Termometeret til at måle elevernes trivsel, hvorfor kun nogle skoler har benyttet dette redskab. I den givne periode er det således Osted Skole, Bramsnæsvigskolen, Kirke Saaby Skole og Kirke Hyllinge Skole, som har deltaget med nogle af skolernes klasser på klassetrin. Der indgår ingen resultater fra Allerslev Skole, Hvalsø Skole, Firkløverskolen og Trællerupskolen. National trivselsmåling I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen blev et nationalt mål om øget trivsel blandt skoleelever besluttet. I perioden 26. januar til den 20. marts 2015 har

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 elever i hele landet besvaret det første nationale trivselsspørgeskema med 20 spørgsmål for elever i klasse og 40 spørgsmål for elever i klasse. Det er et krav, at der fremover årligt foretages en trivselsundersøgelse blandt alle landets skoleelever, og at det efterfølgende vurderes om der er behov for at iværksætte særlige initiativer på klasse-, skole- eller kommuneniveau. Resultaterne for trivselsundersøgelsen er netop offentliggjort, og i maj måned kommer Undervisningsministeriet med et nationalt måltal for trivsel, som der fremover skal følges op på i kvalitetsrapporten. Administrationens vurdering: Ceveas analyse er udarbejdet på data fra og et udsnit af skolerne har medvirket. Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse er gennemført i skoleåret Lejre Kommune har en samlet svarprocent på 92 %. Det vil fremover være muligt at bruge resultaterne på både kommune-, skole- og klasseniveau. Ministeriets undersøgelse vil blive brugt som en nulpunktsmåling i den løbende vurdering af de kommende års udvikling af trivslen i folkeskolerne. Resultaterne er netop nu ved at blive tilgængelige for kommuner og skoler. Center for Skoletilbud arbejder netop nu med de mange data, og de fremlægges på Udvalget for Børn & Ungdoms møde i juni måned sammen med forslag til de første initiativer på baggrund af resultaterne. Handicappolitik: Sagen har ingen konsekvenser i forhold til kommunens handicappolitik Økonomi og finansiering: Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Bilag: 1. Skolebørns trivsel - Cevea analyse 2. Notat om trivselsundersøgelser i Lejre.docx

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 5. BU - Pladssituationen på Egedalen Sagsnr.: 15/6230 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 15. december 2014, at Egedalen skal lukkes - endelig beslutning træffes dog først når der foreligger en nærmere analyse af den fysiske kapacitet for Allerslev området. Udvalget for Børn og Ungdom behandlede den 27/1-15 en status for arbejdet med kapacitetsanalyse i Allerslevområdet ved en lukning af Egedalen og tog denne til efterretning, idet udvalget bad administrationen om i dialog med områdebestyrelsen og fælleslederen at undersøge mulighederne for at udnytte den eksisterende kapacitet, og fremsætte et forslag til løsning. Der foreligger nu et billede af den faktiske søgning inden for det kommende år, samt af behovet for pladser via behovsprognosen, og udvalget kan derfor genoptage drøftelsen af hvilken løsning der kan etableres. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter de tre handle scenarier, 2. at udvalget beslutter hvilken løsning forvaltningen skal arbejde videre med. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : De 3 scenarier blev drøftet. Udvalget anmoder forvaltningen om, at arbejde videre med scenarie 3. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Egedalen er i dagligdagen en afdeling til Egebjerget, og benyttes p.t til førskolegruppe. Egedalen har en besluttet kapacitet på 30 børnehavebørn. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 15. december 2014, at Egedalen skal lukkes - endelig beslutning træffes dog først når der foreligger en nærmere analyse af den fysiske kapacitet for Allerslev området. Når Egedalen lukker vil Egebjerget have en besluttet kapacitet på 30 børnehavebørn og 26 vuggestuebørn. Behovsprognosen på dagtilbudsområdet, og de specifikke tal for indmeldte og ventelistebørn i distrikt 1 (Allerslev-Osted) viser, at der med afsæt i den besluttede kapacitet i institutionerne frem mod sommerrykket i 2016 fortsat vil være pres på kapaciteten. Umiddelbart efter sommerrykket pr. 31/ er der på 3-5 års området 16 ledige pladser i Egebjerget inkl. Egedalens pladser. Der er herudover 19 ledige pladser i Røglebakken og 25 i Lærkereden, samt 14 i Osted. Men allerede i december er antallet af ledige pladser faldet til 5 (Egebjerget inkl. Egedalen), 15 (Røglebakken), 24 (Lærkereden) og 5 (Osted).

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 I takt med skiftet fra dagpleje/vuggestue til børnehave falder antallet af ledige pladser frem mod juli 2016, hvor Egebjerget (Inkl. Egedalen) har pladsunderskud på 2, mens Røglebakken har 3 ledige pladser, Lærkereden har 18 ledige pladser og Osted har pladsunderskud på 3. Disse tal er dog forventede tal, ikke faktiske tal, da børnene ikke er fordelt endnu. Kapaciteten i henholdsvis Egebjerget, Røglebakken og Osted kan stige med 6 pladser i hver institution, såfremt der indskrives op imod det fysiske maksimum. Så kun under forudsætning af perfekt udjævning af indskrivningen og udnyttelsen af den maksimale kapacitet inden for hele distriktet kan Egedalen undværes. Det er næppe en realistisk forudsætning. Handlemulighederne belyses nedenfor. Scenarie 1 Egedalen anvendes som hidtil, idet der med afsæt i det kendte behov for pladser ikke er basis her og nu for at lukke Egedalen. Scenarie 2 Egedalen konverteres til en udflytterinstitution og åbnes kun op i den periode af året, hvor der er et særskilt behov herfor. Børnene fordeles bedre mellem Egebjerget/Egedalen, Røglebakken og Lærkereden (og evt. Osted Børnehave, hvis det bliver nødvendigt). Kapaciteten i henholdsvis Egebjerget, Røglebakken og Osted kan stige med 6 pladser i hver institution, såfremt der indskrives op imod det fysiske maksimum. Disse ekstra pladser kan også bringes i spil til udjævning. Hvis Egedalen lukkes, vil der ikke være tilstrækkelig kapacitet til at alle vuggestuebørn der går i institutionen kan rykke op og få børnehaveplads i Egebjerget. Der vil således være børn der nu går i Egebjerget, der skal flyttes til andre institutioner, hvor der er ledige børnehavepladser. Løsningen vil ikke være attraktiv set med forældre og børneøjne, da de ikke har sikkerhed for hvilken institution de indskrives i. Scenarie 3 Egedalen lukkes og erstattes af en ny institution, eller en tilbygning til Egebjerget eller Røglebakken, som ligger op og ned ad hinanden. Ser man på behovsprognosen synes der ikke at være et større behov for en selvstændig ny institution. Behovet for 3-5 års pladser i Allerslev-Osted er 274 børn på toppunktet i juli 2015, og falder til 233 på toppunktet i juli Det forventes, at etableringen af vuggestuepladser i Lærkereden fremadrettet udjævner søgningen, således at de ledige pladser der i højere grad kommer i spil. Osted børnehave er generelt set i udmærket balance i forholdet mellem pladser og søgning. Ved nyetablering bør der derfor primært blive kigget nærmere på en tilbygning til Egebjerget eller Røglebakken. Administrationen har været i dialog med fælleslederen og repræsentanter for forældrebestyrelsen. Deres forslag til håndtering af plads-situationen er vedlagt. De anbefaler på kort sigt at nedlægge Egedalen og opstille en midlertidig pavillon i nærheden af Egebjerget og Røglebakken, og bruge denne fleksibelt. På længere sigt at etablere en tilbygning til Egebjerget/Røglebakken.

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 I praksis kan der ske kombinationer af scenarierne. Egedalen kan eksempelvis anvendes i kortere eller længere tid i sammenhæng med Egebjerget. Den kan deles mellem Egebjerget og Røglebakken. Den besluttede kapacitet kan øges, evt. i kortere perioder. Såfremt scenarie 3 vælges, udarbejder administrationen en specifik anlægssag, hvor de konkrete muligheder for og omkostninger ved at opstille pavilloner, bygge nyt og nedlægge Egedalen samt en tidsplan herfor - beskrives. Udtalelser: Pladssituationen i Allerslev har været drøftet med fælleslederen og repræsentanter for Områdebestyrelsen i Allerslev-Osted (Område 1). Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at oprettelsen af vuggestuepladser i Lærkereden vil medvirke til at udjævne søgningen over tid, men også, at en bedre udjævning derudover vil støde på betydelig modstand blandt forældrene. Samtidig er der ikke indarbejdet forventninger til søgningen som følge af den kommende boligudbygning på Degnejorden. En tilbygning til Egebjerget eller Røglebakken virker derfor som en realistisk mulighed. Handicappolitik: Der er ikke handicappolitiske konsekvenser af denne indstilling. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomiske konsekvenser af denne indstilling. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom. Bilag: 1. Udfasning af Egedalen års pladser - Dagplejen.pdf års pladser - Vuggestuer.pdf 4. Allerslev - Osted 3-5 årige udtrukket i Proplan

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 6. BU - Opfølgning på seminar den 30. april 2015 vedr. faldende børnetal Sagsnr.: 14/2520 Resumé: Med sagen følges der op på Udvalget for Børn & Ungdoms seminar d. 30/ Sagen præsenterer overvejelser vedrørende forberedelse af den planlagte camp for Udvalget for Børn & Ungdom, forældrebestyrelsesrepræsentanter, elevrådsrepræsentanter, skole- og fællesledere, LU-repræsentanter samt Centerudvalg i forbindelse med fase 2 af processen på skole- og dagtilbudsområdet, hvor der skal findes løsninger på det faldende børnetal. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter de centrale resultater af udvalgets seminar den 30/ at udvalget godkender invitation til camp d. 27/ Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Punktet blev drøftet. Invitationen til camp blev godkendt med enkelte justeringer. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: På Møde i Udvalget for Børn & Ungdom den 3/ gjorde Koncerndirektionen status over processens fase 1. Ved samme lejlighed præsenterede Koncerndirektionen en overordnet plan for processens fase 2, som er bygget op om tre centrale nedslagspunkter, hvor udvalget samt forældrebestyrelser og øvrige relevante interessenter inddrages: A. Evaluering af den nuværende områdeledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. B. Seminar for udvalget den 30/ C. Camp den 27/ Evalueringen af områdeledelsesstrukturen er afsluttet, og udgjorde en del af afsættet for udvalgets seminar den 30/ Direktør Jan Dehn præsenterer mundtligt de centrale resultater fra seminaret den 30/ med særligt fokus på: - Udvalgets overvejelser angående behovet for at reagere på det faldende børnetal via strukturændringer på skole- og dagtilbudsområdet. - Scenarier og løsningsmodeller, der skal arbejdes med på camp en. - Formål/succeskriterier for camp en og overvejelser om facilitering af drøftelserne med deltagerne. - Udvalgets overvejelser vedrørende den videre politiske beslutningsproces.

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 10 Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen særskilte handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen særskilte økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Bilag: 1. Invitation til camp docx

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Gennemgang af budget for folkeskolerne 2015 Sagsnr.: 14/20791 Resumé: I forlængelse af, at skoleplanen blev implementeret i 2011, blev der besluttet en ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne. Den samlede ressourcetildeling til folkeskoleområdet er styret af børnetallet. Tildelingen af ressourcer til den enkelte skole er afhængig af både elevtal og klassetal. Skoleplanen optimerede dengang klassedannelsen. Som konsekvens af planen skulle ressourcerne, der blev genereret ved klasseoptimeringen gå til udvikling af folkeskolerne. Der skulle iværksættes efteruddannelse og udformes en skolevision, som skulle forfølges. Temadrøftelsen på udvalgsmødet har til formål, at redegøre for de økonomiske ressourcer, der er budgetlagt til folkeskolerne i Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter budgettet for folkeskolerne Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Punktet blev drøftet. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: I forlængelse af, at skoleplanen blev besluttet i 2011, blev en ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne også besluttet. Den samlede ressourcetildeling til folkeskoleområdet er styret af børnetallet. Tildelingen af ressourcer til den enkelte skole er afhængig af både elevtal og klassetal. Skoleplanen optimerede dengang klassedannelsen. Som konsekvens af planen skulle ressourcerne, der blev genereret ved klasseoptimeringen gå til udvikling af folkeskolerne. Målet var, at der skulle iværksættes efteruddannelse og udformes en skolevision, som med forskelige initiativer skulle blive til virkelighed. Skolevisionen Suveræne Skoler blev formuleret i skoleåret , samtidig med at skolesammenlægningerne blev gennemført. Der blev gennemført efteruddannelse af såvel ledere som medarbejdere, og flere fælles skoleinitiativer i forlængelse af indsatsområder blev besluttet for Lejre Kommune. I 2013 blev Folkeskolereformen besluttet, og udviklingen af folkeskolerne i Lejre Kommune fortsatte i den nye ramme. Den økonomiske ramme for folkeskolerne beregnes ud fra børnetallet. Indenfor rammen, tildeles skolerne ressourcer pr. skoleår, i henhold til antallet af elever og klasser. I Center for Skoletilbud arbejdes der dernæst med ressourcer til udvikling af det fælles skolevæsen.

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 12 Administrationens vurdering: På udvalgsmødet fremlægges budgettet for 2015 for Center for Skoletilbud. Fremlæggelsens mål er at bidrage med indsigt, der kan danne baggrund for budgetlægningen for Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen særskilte økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Evaluering af områdeledelse i dagtilbud Sagsnr.: 15/6826 Resumé: Som det fremgår af Fokus og Udvalget for Børn & Ungdoms årsplan 2015 skal områdeledelse i dagtilbud evalueres. Administrationen har med hjælp fra konsulentfirmaet Udviklingsforum fået gennemført denne evaluering, som nu forelægges for UBU, med henblik på at udvalget sender evalueringen til kommentering i daginstitutionerne, og derefter inddrager den i den fremtidige beslutningstagning om organisation og effektivisering af ledelse og administration. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget sender evalueringen til kommentering i daginstitutionerne Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Af Udvalget for Børn & Ungdoms årsplan 2015 fremgår, at der skal gennemføres en evaluering af den nuværende områdeorganisering som afsæt for beslutning om evt. justeringer. Der skal som et led heri realiseres en effektivisering inden for ledelse og administration på 1 mio. kr. i Evalueringen gennemføres i 1. halvår 2015 og resultaterne af evalueringen vil herefter indgå i udvalgets drøftelser og beslutninger om fremtidens bæredygtige børnetilbud i Lejre Kommune. Administrationen har bedt konsulentfirmaet Udviklingsforum om at bistå med evalueringen. Evalueringsrapporten foreligger nu (vedlagt), og den bør i lyset af, at evalueringen har været gennemført i en intensiv og koncentreret proces, hvor ikke alle har kunnet komme til orde, sendes til kommentering hos forældrebestyrelser, ledelser og personaleorganisationerne. Evalueringen kan derefter, sammen med det øvrige materiale der ligger til grund for udvalgets drøftelser om den fremtidige indretning og struktur for dag- og skoletilbud, indgå i udvalgets og Kommunalbestyrelsens beslutningstagning på området. Tidsplan for kommenteringen bredere på dagtilbudsområdet forelægges på mødet. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Der er ikke handicap-politiske konsekvenser af denne indstilling. Økonomi og finansiering: Evalueringen skal indgå som en del af materialet, der bruges til beslutningstagning om hvorledes der skal realiseres en effektivisering inden for ledelse og administration på 1 mio. kr. i 2016.

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 14 Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Bilag: 1. UdviklingsForum - Manus Lejre, april 2015

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Årsstatistik 2014 for Ankestyrelsens behandling af klager over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Sagsnr.: 15/4894 Resumé: Sagen præsenterer en kort oversigt over Ankestyrelsens behandling af klager i 2014 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Sagen fremlægges parallelt i Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til efterretning. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Ankestyrelsen har fremsendt statistik over antallet af klager over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområderne, som styrelsen har behandlet og afgjort i Ankestyrelsen har i 2014 i alt afgjort 135 sager fra Lejre Kommune, og har i samme periode modtaget 104 klagesager (som behandles senere). Klagerne vedrører Lejre Kommunes afgørelser i relation til: LAB: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Lov om social pension og lov om højeste, mellemste m.v. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (f.eks. særlig støtte, hjælpemidler, magtanvendelse m.v.) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering m.v.

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 16 Klagestatistikken er opdelt i fire kategorier: 1. Afvist: Ankestyrelsen behandler ikke klagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller hvis Ankestyrelsen ikke er den rigtige instans at klage til. Det kan også skyldes, at klageren opgiver klagen. 2. Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. 3. Ændret/ophævet: Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse. 4. Hjemvist: Sagen sendes tilbage til kommunen. Kommunen skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Det kan også være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Lejre Kommunes omgørelsesprocent set i forhold til landstotalen Omgørelsesprocenten er andelen af sager inden for hvert lovområde - eksklusiv de afviste/bortfaldne sager - der enten er blevet hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen. For mange kommuner kan der være få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Omgørelsesprocenten kan derfor svinge meget fra den ene opgørelse til den anden. Som det fremgår, har Lejre Kommune en lavere omgørelsesprocent end landstotalen, hvad angår klager i relation til Lov om aktiv socialpolitik (Lejre Kommune: 20 % Landstotal: 27 %). På sygedagpengeområdet er Lejre Kommunes omgørelsesprocent ligeledes lavere end landstotalen (Lejre Kommune: 9 % Landstotal: 19 %). For klager i relation til Serviceloven er Lejre Kommunes omgørelsesprocent imidlertid lidt højere end landstotalen (Lejre Kommune: på 37 % Landstotal: 34 %). Omgørelsesprocenten for de øvrige lovområder, baserer sig for Lejre Kommunes vedkommende, på behandlingen af ganske få sager (4-7 klager i alt), hvorfor disse omgørelsesprocenter ikke er fremhævet særskilt. Hvordan arbejder vi med kvaliteten i vores afgørelser og sagsbehandling? Der er på tværs Lejre Kommunes administration iværksat et større projekt med fokus på at højne kvaliteten i borgerbetjeningen og sagsbehandlingen. Projektet omfatter en række delindsatser bl.a. med fokus på: Omorganisering og styrkelse af myndighedsarbejdet på det specialiserede socialområde for børn og for voksne At udarbejde vejledninger, der skal støtte medarbejderne i at foretage korrekt og effektiv myndighedsbehandling og afgørelser Information på der skal gøre det nemmere for borgerne selv, at finde svar og sikre forventningsafstemning

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 17 At udvikle samarbejdet mellem Lejre kommunes administration og borgerrådgiveren til gavn for borgerne At skabe sammenhængende borgerforløb, der styrker samarbejdet på tværs af organisationen bl.a. i relation til: Unge og voksne borgere og familier, hvis sager går på tværs af den kommunale organisation Børn med behov for støtte ud over det, der kan tilbydes indenfor rammerne af dagpleje, børnehave eller skole. Ankestyrelsens fremsendte årsstatistik for 2014 er vedlagt i bilag Administrationens vurdering: Resultater af arbejdet med Bedre kvalitet i borgerbetjeningen påvirker sagsbehandlingsforløb og organisatoriske arbejdsgange i de dele af organisationen, hvor delindsatserne er forankret. Handicappolitik: Ankestyrelsens årsstatistik 2014 fremlægges for handicaprådet. Økonomi og finansiering: Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Bilag: 1. Ankestatistik - Lejre Kommune 2014.pdf

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 15/6137 Resumé: Forventet Regnskab (FR1) viser, at der fortsat er udfordringer på visse af kommunens driftsbevillinger, men at de forventes fuldt finansieret af det økonomiske beredskab, der blev udarbejdet efter FR0. De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget er inden for det specialiserede socialområde og sundhedsområdet, hvor der allerede i FR0 var konkrete forventninger om merforbrug. Koncerndirektionen anbefaler, at der inddrages 13,0 mio. kr. af det økonomiske beredskab. Inddragelsen betyder, at de reserverede beløb flyttes fra de oprindelige bevillinger til en pulje under Økonomiudvalget. Af det resterende beredskab anbefales det, at 2,8 mio. kr. frigøres; denne del af beredskabspuljen vedrører SFOforældrebetaling, og er ikke længere relevant som følge af beslutning om at sætte SFOtaksterne ned. Resten af beredskabet (5,1 mio. kr.) anbefales fortsat reserveret til at imødekomme eventuelt yderligere finansieringsudfordringer i løbet af året. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab godkendes, 2. at administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) jf. bilag 4 godkendes. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingerne anbefales Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales med den tilføjelse, at udvalget anbefaler, at 0,3 mio. kr. vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning (forslags nr. 05-3) bliver frigivet til oprindeligt formål grundet udmøntning af erhvervsuddannelsesreformen. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Ad. 1 - Indstillingen anbefales. Ad. 2 - Indstillingen anbefales i forhold til de korrektioner der vedrører Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstillingen anbefales. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales for så vidt dét der angår udvalgets område Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V)

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 19 Sagsfremstilling: Forventet Regnskab (FR1) udtrykker forventningerne til Lejre Kommunes årsregnskab for Formålet med budgetopfølgningen er at gøre status på de økonomiske resultater, og derved give den politiske og administrative organisation et strategisk overblik over udviklingen i økonomien. Samtidig skal opfølgningen identificere udfordringer, der indeholder risikofor overskridelse af budgettet. Ved så tidligt som muligt at have opmærksomhed på ændrede budgetforudsætninger eller stigende udgiftspres er det muligt at imødekomme udfordringerne, enten gennem udgiftsreducerende tiltag og omprioritering inden for det berørte område, eller i særlige tilfælde ved at finde finansiering på tværs af kommunens politikområder. FR1 er foretaget med fokus på kommunens drifts- og anlægsudgifter. De øvrige poster herunder indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende på niveau med det budgetlagte. Der vil erfaringsmæssigt være afvigelser som følge af fx ændrede renteniveauer, men de væsentligste ændringer skyldes dog midtvejsreguleringer af tilskud og udligning, som følger af sommerens økonomiforhandlinger. Der vil derfor blive fulgt nærmere op på finansieringssiden i FR2, hvor økonomiforhandlingernes resultater er kendte. Vurderingerne i FR1 er foretaget med udgangspunkt i udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventningerne til de resterende tre kvartaler. Forventninger til årsresultatet fremgår af Tabel 1: Tabel 1: Hovedoversigt (1.000 kr.) Oprindeligt budget Indtægter Korrigeret budget Forventet afvigelse Forventet resultat Driftsudgifter inkl. forsyningsvirksomhed økonomisk beredskab Anlægsudgifter Optagne lån Renter Afdrag på lån Balanceforskydninger Udgifter i alt Påvirkning af kassebeholdning Hovedoversigten viser, at der fortsat er udfordringer på driftsbevillingerne, men at de forventes fuldt finansieret af det økonomiske beredskab, der blev udarbejdet efter FR0. Kassetrækket på 43,9 mio. kr. er derfor ikke udtryk for udfordringer på kommunens budgetter, men afspejler de mindreforbrug i 2014, som er blevet overført i årets driftsog anlægsoverførselssagerne; midlerne blev ikke brugt i 2014 og tages derfor først op af kassen i Den reelle kassebeholdning forventes med dette resultat at blive marginalt forøget i løbet af Kasseudviklingen er i øvrigt beskrevet i sagens økonomiafsnit. I den følgende sagsfremstilling gennemgås forventningerne til driftsudgifter, anlægsudgifter og finansiering, lån og øvrige budgetposter. I bilag 1 er forventningerne

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 20 på udvalgs- og politikområdeniveau yderligere uddybet, mens der i bilag 2 fremgår en uddybet anlægsopfølgning. Koncerndirektionens anbefalinger til håndtering af forventede budgetafvigelser fremgår af afsnittet Administrationens vurdering. I afsnittet Økonomi og finansiering fremgår afslutningsvist en række mindre budgetkorrektioner, som anbefales gennemført i forbindelse med FR1. Forventninger til driftsudgifterne FR1 ligger overordnet set på niveau med de forventninger, som indgik i FR0. De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget er således fortsat inden for det specialiserede socialområde og sundhedsområdet, hvor der allerede i FR0 var konkrete forventninger om merforbrug. Hertil kommer andre områder, hvor der nu bliver varslet udfordringer. Nogle blev allerede nævnt i FR0, mens andre er nye det gælder fx integrationsområdet og mellemkommunale indtægter på ældreområdet. På størstedelen af kommunens områder forventes budgettet fortsat at blive overholdt uden nævneværdige udfordringer, mens der også på en række bevillinger er forventning om mindreforbrug og råderum, fx grundet en anderledes demografisk udvikling end forudsat i budgettet. Som i FR0 er der betydelige forskelle mellem de indmeldte udfordringer. Social- og sundhedsområdets udfordringer forventes ikke at kunne håndteres fuldt ud i På de øvrige områder forventes det, at udfordringerne kan blive håndteret i løbet af året, enten gennem udgiftsreducerende tiltag eller ved omprioritering. Erfaringsmæssigt opstår der desuden mindreforbrug i løbet af året, som ikke har været forudset tidligere. Med udgangspunkt i det specialiserede socialområde og sundhedsområdets udfordringer vurderes det samlede finansielle udfordringsniveau til at være omkring 13 mio. kr. Det finansielle udfordringsniveau er udtryk for udfordringer som ikke ventes at kunne finansieres gennem omprioriteringer inden for egen ramme, og som derfor skal finansieres på tværs af politikområder eller udvalg fratrukket de mindreforbrug, som allerede på nuværende tidspunkt forventes. Opgørelsen af det finansielle udfordringsniveau fremgår af Tabel 2: Tabel 2: Finansielt udfordringsniveau (mio. kr.) FR-0 FR-1 Ændrede forudsætninger i forhold til vedtaget budget Økonomiudvalget 0,0 Udvalget for Kultur & Fritid 0,0 Udvalget for Børn & Ungdom -6,4 Specialiserede børnesocialområde (skal ses i sammenhæng med voksenområdet) Udfordring -4,3 Dagtilbudsområdet Udfordring -2,1 Udvalget for Teknik & Miljø -0,2 Vintervedligeholdelse -0,2 Udvalget for Job & Arbejdsmarked 0,0 Arbejdsmarkedsområdet Udfordring Udfordring Integrationsområdet Udfordring Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 16,7 Sundhedsområdet Udfordring 7,0 Mellemkommunal afregning for plejeboliger Udfordring

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 21 Det specialiserede voksensocialområde (skal ses i sammenhæng med børneområdet) Udfordring 9,7 Udvalget for Erhverv & Turisme 0,0 Forventet resultat i alt 10,1 Politisk besluttede aktivitetsudvidelser Indsatser omkring nedbringelse af sygefravær 2,4 Bedre borgerbetjening - Udvidelse af åbningstider 0,2 Forventet resultat i alt 2,6 Forudsætninger samt nye aktiviteter i alt 12,7 Det forventede finansielle udfordringsniveau skal desuden ses i sammenhæng med, at Koncerndirektionen allerede i Forventet FR0 anbefalede et økonomisk beredskab med henblik på at finansiere udfordringer, som ikke kan løses inden for bevillingen, politikområdet eller udvalget. Det samlede beredskab er på 20,9 mio. kr., som er reserveret med henblik på at imødegå eventuelle budgetoverskridelser senere på året. Det forventede finansielle udfordringsniveau kan således holdes inden for det beredskab, der allerede er skabt. I Administrationens vurdering fremgår Koncerndirektionens anbefaling til, hvilke dele af beredskabet Koncerndirektionen anbefaler der bør inddrages, og hvilke dele der henholdsvis kan frigives og fortsat bør være reserveret. I bilag 1 er forventningerne til driftsudgifter yderligere uddybet på udvalgs- og politikområdeniveau. Her vil det fremgå, at der er varslet flere udfordringer end dem som er fremhævet ovenfor. Det drejer sig især om kommunens institutioner, som i flere tilfælde er udfordret af både højt udgiftsniveau og overførsel af merforbrug fra Det vurderes imidlertid, at der vil opstå mindreforbrug i løbet af året, som ikke er indmeldt på nuværende tidspunkt. Samlet set forventes der derfor balance imellem mer- og mindreforbrug, hvorved kommunens budgetoverholdelse som helhed ikke udfordres. De enkelte institutioner med økonomiske udfordringer vil blive fulgt tæt af administrationen og Koncerndirektionen, der ultimo april behandler handleplaner for de institutioner, der i 2014 havde et merforbrug på mere end 2 % af bevillingen. Forventninger til anlægsudgifter Der er på nuværende tidspunkt ingen forventninger om betydelige afvigelser fra det korrigerede anlægsbudget, der er blevet løftet med over 90 mio. kr. i overførte midler. En væsentlig del heraf vedrører rådhusrenoveringsprojektet, som er i gang og forventes afsluttet i Erfaringsmæssigt må der forventes at være overførsler til 2016 også, hvilket vil blive nærmere estimeret i de følgende budgetopfølgninger. I bilag 2 til denne sagsfremstilling fremgår en oversigt over anlægsprojekterne med kommentarer fra de relevante bevillings- og projektansvarlige. I kommunens anlægsportefølje indgår udstykning af grunde, som efterhånden sælges. Der vil blive fulgt op på salgsindtægterne i de følgende budgetopfølgninger. Øvrige forhold med økonomisk betydning Salg af KMD-ejendomme På KL s repræsentantskabsmøde i januar blev der givet en orientering om et forestående salg af de ejendomme, som tidligere blev ejet af KMD. Den samlede salgssum udgør cirka 1,2 mia. kr. og vil blive fordelt på de kommuner, som i sin tid etablerede KMD, herunder Lejre Kommune. Lejre Kommunes præcise andel er endnu ikke udmeldt, ligesom vilkårene for udbetalingen heller ikke er på plads. Det forventes, at pengene udbetales over de næste år frem mod 2020, hvilket betyder at beløbet ikke vil være stort

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 22 i det enkelte år. Der vil blive fulgt yderligere op i FR2, hvor andel og vilkårene for udbetalingen forventes at være udmeldt. Status på det specialiserede socialområdes handleplan: Socialområdet har de seneste år været præget af betydelige økonomiske udfordringer. Da budget 2015 blev dannet, var det med en forventning om, at området ville ende 28,5 mio. kr. over budgettet i Derfor blev der i budgettet for 2015 tilført 14 mio. kr. ud over den almindelige fremskrivning. Den resterende del af udfordringen blev forudsat håndteret gennem udgiftsreducerende tiltag, samlet i arbejdet med den såkaldte handleplan. I FR0 blev udfordringerne på det specialiserede socialområde fortsat vurderet ud fra et forventet udfordringsniveau på 28,5 mio. kr., hvorfra de budgettilførte 14 mio. kr. blev fratrukket. Handleplanens tiltag forventedes på daværende tidspunkt at kunne reducere udgifterne med i alt 9 mio. kr. Virkningen af handleplanen og budgetforøgelsen (i alt 23 mio. kr.) ville dermed efterlade et merforbrug på 5,5 mio. kr. Handleplanen og de økonomiske forudsætninger på området forventes fortsat at holde. I FR1 forventes det samlede resultat for børne- og voksenområdet således at være et merforbrug på 5,4 mio. kr. I forhold til FR0 er der her medregnet udfordringerne på de administrative udgifter til sagsbehandlere, der de seneste år har været højere end budgetlagt; denne udfordring var ikke med i FR0. Til gengæld endte regnskabsresultatet for 2014 også noget under det forventede, hvilket alt andet lige reducerer udfordringsniveauet i 2015 tilsvarende. Samlet set kan det konstateres, at handleplanen forventes at blive overholdt, og at merforbruget på området derfor er ved at blive reduceret. Administrationens vurdering: Koncerndirektionen anbefalede i Forventet Regnskab , at der blev udarbejdet et økonomisk beredskab for at kunne finansiere udfordringer, som ikke kan løses inden for bevillingen, politikområdet eller udvalget. Det samlede beredskab er på 20,9 mio. kr., som er reserveret med henblik på at imødegå eventuelle budgetoverskridelser senere på året. Beredskabet blev politisk behandlet i marts-møderækken. Koncerndirektionen anbefaler nu, at der inddrages 13,0 mio. kr. af det økonomiske beredskab. Inddragelsen betyder, at de reserverede beløb flyttes fra de oprindelige bevillinger til en pulje under Økonomiudvalget; der flyttes derimod ikke på nuværende tidspunkt budget ud til de udfordrede områder. Anbefalingen har udgangspunkt i vurderingen af det finansielle udfordringsniveau, som er uddybet ovenfor. Af det resterende beredskab anbefales det, at 2,8 mio. kr. frigøres; denne del af beredskabspuljen vedrører SFO-forældrebetaling og er ikke længere relevant som følge af beslutning om at sætte SFO-taksterne ned. Resten af beredskabet (5,1 mio. kr.) anbefales fortsat reserveret. Dette følger af, at der fortsat er udfordringer på flere områder end sundheds- og socialområdet. Selvom disse udfordringer på nuværende tidspunkt forudsættes at kunne håndteres inden for egen ramme, er det hensigtsmæssigt at være forberedt på en situation, hvor det finansielle udfordringsniveau kan stige ud over den nuværende vurdering, evt. også som følge af nytilkomne udfordringer, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt I bilag 3 indgår oversigten over det økonomiske beredskab, herunder Koncerndirektionens anbefaling til, hvilke dele af beredskabet Koncerndirektionen anbefaler at inddrage, og hvilke dele der henholdsvis fortsat bør være reserveret og hvilke dele der anbefales frigivet. Handicappolitik: Sagen har ingen betydning for kommunens handicappolitik.

25 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 23 Økonomi og finansiering: Samlet set forventes det, at Lejre Kommunes likvide beholdning vil blive opbygget marginalt i løbet af Forudsætningen herfor er, at udfordringerne på kommunens driftsbevillinger håndteres eller finansieres inden for det økonomiske beredskab. Den disponible kassebeholdning forventes at stige til omkring 11,9 mio. kr., som det fremgår af Tabel 4 nedenfor: Tabel 3: Forventet kasseudvikling (1.000 kr.) Beholdning Beholdning primo Udvikling ultimo Kassebeholdning heraf allerede disponeret Disponibel kassebeholdning Forskellen mellem primo- og ultimobeholdningen er det samlede overskud på omkring 0,3 mio. kr., som det på nuværende tidspunkt forventes, at året ender med, samt det oprindeligt budgetterede overskud på 0,1 mio. kr. Ændringen i allerede disponerede midler skal forstås som forskellen imellem, hvad der var disponeret ved årets start (anlægs- og driftsoverførsler fra 2013 fratrukket overført lånoptagelse) og hvad der ved årets slut forventes at skulle overføres til Der er på nuværende tidspunkt ikke medregnet overførsel til 2016 denne antagelse vil ændre sig i løbet af året, men vil ikke ændre på den disponible kassebeholdning, idet en overførsel vil øge både kassebeholdningen og den disponerede andel tilsvarende. Den disponible kassebeholdning vil med den forventede reduktion øges marginalt og stadig være på et relativt lavt niveau. Det skal dog ses i sammenhæng med, at der i den samlede periode for budget indgår en forventning om et samlet overskud i størrelsesordenen mio. kr. Kommunens likviditet er forsat god, og der forventes ingen udfordringer i forhold til kassekreditreglens krav om løbende positiv likviditet over en 12-måneders periode. Serviceudgifter Kommunerne bliver samlet set vurderet på overholdelsen af den serviceramme, som KL og Regeringen aftalte ved økonomiforhandlingerne for Servicerammen vurderes i forhold til det oprindelige budget. Lejre Kommunes serviceudgifter forventes at ende en smule under det oprindeligt budgetterede, hvilket fremgår af Tabel 4. Dette skyldes til dels, at der blev overført et netto merforbrug fra 2014, hvilket har reduceret driftsbudgettet. Desuden bliver det forventede udfordringsniveau på driftsudgifterne modsvaret af, at størstedelen af det økonomiske beredskab også ligger inden for servicerammen. Der forventes derfor ikke at være udfordringer med at overholde det budgetterede serviceudgiftsniveau. Tabel 4: Serviceudgifter Afvigelse til Oprindeligt Forventet (1.000 kr.) oprindeligt budget resultat budget Inden for servicerammen Uden for servicerammen Administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer)

26 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 24 Forventet Regnskab indeholder en række ansøgninger om tekniske omplaceringer imellem bevillinger, som Koncerndirektionen anbefaler. Alle omplaceringer fremgår af bilag 4. De væsentligste omplaceringer omhandler: - Midler afsat til nationalpark i budget 2015 konverteres fra anlæg til drift, da de i 2015 skal anvendes til lønudgifter (0,5 mio. kr.) - Budget til investeringsstillinger udmøntes til Center for Byg & Miljø (Byudvikling) og til Koncernsekretariat & Udvikling (Branding). - Omplacering af budgetterne inden for politikområdet Veje & Trafik, som har foretaget en styringsmæssig gennemgang af alle bevillinger. Omplaceringer går op med hinanden, og området hverken tilføres eller reduceres således i budget som følge af øvelsen. - Udgiftsbudget vedrørende administration af almene ældreboliger øges i Center for Ejendomme & Trafik (0,7 mio. kr.), finansieret af tilsvarende øgede indtægter fra ældreboligerne. - Budget til afdelingsleder i Center for Ejendomme & Trafik og i Center for Job & Social udmøntes, jf. hensigten i administrative justeringer i løbet af Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 - Uddybning af forventninger på udvalgsniveau (FR1) 2. Bilag 2 - Uddybet anlægsopfølgning (FR1) 3. Bilag 3 - Status på beredskabspulje (FR1) 4. Bilag 4 - Administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) (FR1) 5. Bilag 5 - Oversigt over effektiviseringer og besparelser i budget 2015 (FR1)

27 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Drøftelse af Faktaark og hovedoverskrifter fra budgetseminar 1 Sagsnr.: 15/6681 Resumé: Som oplæg til de politiske drøftelser på Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 24. april 2015 blev der udarbejdet 5 fakta-ark, der hver især dækker flere politikområder. Med denne sag fremlægges fakta-arkene samt hovedoverskrifterne fra de politiske drøftelser på budgetseminaret for de enkelte fagudvalg, der således får mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der er behov for, at administrationen foretager yderligere analyser og afdækning af konkrete områder til brug for den videre budgetproces. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at udvalget drøfter fakta-arkene, herunder om udvalget ønsker yderligere emner eller forhold belyst til brug for den videre budgetproces. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet udvalget ønsker overblik over erhvervsjord og planlagt brug af den. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Punktet taget til efterretning uden yderligere tilføjelser. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Sagen drøftet. Udvalget ønsker at få uddybet om tallene i fakta-arkene er netto tal. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Udvalget har ikke yderligere ønsker. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Drøftet. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Sagen drøftet. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Til budgetseminar 1, budget , som blev afholdt den 24. april 2015, blev der udarbejdet en række fakta-ark. Fakta-arkene blev anvendt til de 5 café-drøftelser på budgetseminaret, og de blev således udarbejdet under flg. overskrifter: Børne- og familieliv Voksenlivet, når der er brug for hjælp Arbejdsliv og erhvervsliv

28 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 26 Livet i landsbyerne Livet i naturen Fakta-arkene er udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaet Reflexio, og består af udvalgte nøgletal og informationer. Udvælgelsen af nøgletal/informationer er baseret på kendte kilder fra/for Lejre Kommune. Dvs. nationale/lokale målsætninger, resultatkrav og nøgletal, som enten har tilknytning til anvendte publikationer/dokumenter (ex. Kvalitetsrapporter for skole, Beskæftigelsesplan for Jobcenterindsatsen etc.) eller som i bred forstand anderkendes som valid fakta/viden (ex. Vækstanalyser fra Væksthus Sjælland, Jobindsats.dk, ECO-nøgletal, kommunens udarbejdede Brandinganalyse etc.) Hvert fakta-ark dækker 6-9 plancher. De fem overskrifter omfatter hver især flere politikområder, og fakta-arkene kan derfor ikke ses som fuldt dækkende for alle aktiviteter eller prioriteringer på området, men er blot et udsnit af virkeligheden. Målet med fakta-arkene har været at kvalificere de videre politiske drøftelser - i første omgang på budgetseminar 1 og efterfølgende i de enkelte fagudvalg. Med afsæt i fakta-arkene kan det overvejes hvilke yderligere fakta, der med fordel kunne kan tilvejebringes og inddrages i den forestående budgetproces. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de udarbejdede fakta-ark kan bidrage til at kvalificere de videre politiske drøftelser i budgetproces , herunder tydeliggøre, hvilke emner og forhold udvalgene ønsker yderligere belyst. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Fagudvalgene Bilag: 1. Faktaark_Voksenslivet, når der er brug for hjælp.pptx 2. Faktaark_Arbejdsmarked og Erhvervsliv.pptx 3. Faktaark_Børne- og familieliv.pptx 4. Faktaark_Liv i landsbyerne.pptx 5. Faktaark_Livet i naturen.pptx 6. Opsummering fra café-drøftelser.docx

29 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Intet til dette punkt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

30 Bilag: 2.1. Underskrevet lokalaftale for skoleåret Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42087/15

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40 Bilag: 3.1. Rapport 2015 Lejre dagpasning Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 44126/15

41 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Kirke Hyllinge Bramsnæsvig Gevninge Kirke Såby Allerslev Hvalsø Osted Prognosen er udarbejdet af Boelplan A/S for Lejre Kommune, april 2015 Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS

42 Dagpasningsprognose Lejre Kommune 1 Forudsætninger Princippet i dagpasningsprognosen er at sammenligne kapacitet og behov. Hvor mange børn skal vi passe, og hvor mange har vi kapacitet til at passe? Børnene opdeles i to aldersgrupper, dels de 0-2 årige, som passes enten i dagpleje eller i institution, og dels de 3-6 årige. Behovet beregnes ud fra befolkningsprognosen og de parametre, som i øvrigt indgår. Kapaciteten beregnes som en sum af de enkelte institutioners kapacitet tillagt eventuelle planlagte ændringer, positive såvel som negative. Ud over tal, som beregnes af befolkningsprognosen, indgår der parametre for bl.a. pasningsgrad fordelt på distrikt og alder, hvor stor en andel af børnene passer vi? planlagte kapacitetsændringer alder ved overgang til børnehave, børnene starter i børnehave i den måned, hvor de bliver 3 år Hver årgang fordeles på 12 måneder. Der korrigeres for pasningsgraden. Kernen i beregningerne er for de 3-6 årige metoden til at fastslå, hvem der starter i skole hvert år i august. Det afhænger bl.a. af procentdelen af børn, der har udskudt skolegang (8%). Pasningsgraden er beregnet for hver alder for sig. Der er ingen systematisk forskel på distrikterne, hvorfor det er valgt at regne med ens pasningsgrader for hele kommunen. Gennemsnittet for hele kommunen fremgår af tabellen. Der er en klar tendens til, at jo ældre børnene bliver, jo flere bliver passet. Pasningsgraden er regnet ud som et gennemsnit af pasningsgraderne i januar og april måned Tabel 1 Den gennemsnitlige pasningsgrad for hele kommunen Alder Pasningsgrad 0 0,15 1 0,87 2 0,91 3 0,95 4 0,95 5 år indtil skolestart 0,95 Pasningsgraden er lav for de 0-årige, da ingen børn starter før 6 månedsalderen, og mange først starter senere. Pasningsgraden for de 5-årige er beregnet inden de starter i skole. Antallet af 6-årige i pasning ændrer sig fra måned til måned. Lige efter sommerferien er der stort set ingen på 6 år, der bliver passet, fordi alle børn, der er blevet 6 år, er startet i skole. Og lige inden sommerferien er der mange af de børn, der skal starte i skole, der er blevet 6 år. 2

43 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Kirke Hyllinge Bramsnæsvig Gevninge Kirke Såby Allerslev Hvalsø Osted Figur 1 De syv skoledistrikter og fire pasningsområder Udgangspunktet for beregningerne er de 7 skoledistrikter, som er samlet i 4 områder, som det fremgår af figur og tabel: Tabel 2 De syv skoledistrikter og fire pasningsområder Område Navn 1 Allerslev og Osted 2 Kirke Saaby og Bramsnæsvig 3 Kirke Hyllinge og Gevninge 4 Hvalsø Den kapacitet, der er lagt ind, fremgår af tabellen: 3

44 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Tabel 3 Besluttet kapacitet for de enkelte institutioner, 0-2 år og 3-6 år Distrikt navn 0-2 år 3-6 år Allerslev Egebjergets Børnehave 0 60 Allerslev Lærkeredens Børnehave 0 44 Allerslev Røglebakkens Børnehave 0 60 Allerslev Røglebakkens Vuggestue 20 0 Allerslev Egebjergets Vuggestue 26 0 Allerslev Dagplejen i Allerslev distrikt 24 0 Allerslev Puljeinstitutionen Fuglereden Allerslev Puljeinstitutionen Højen 0 22 Allerslev Private dagplejere i Allerslev distrikt 0 0 Osted Osted Børnehave 0 70 Osted Dagplejen i Osted distrikt 40 0 Osted Privatinstitutionen Fristedet 0 35 Osted Private dagplejere i Osted distrikt 10 0 Hvalsø Avnstrup Børnehave 0 32 Hvalsø Møllebjerghaves børnehave 0 54 Hvalsø Skovvejens Børnehave 0 40 Hvalsø Møllebjerghaves vuggestue 22 0 Hvalsø Kilens Vuggestue 24 0 Hvalsø Kilens Børnehave 0 75 Hvalsø Dagplejen i Hvalsø distrikt 40 0 Hvalsø Private dagplejere i Hvalsø Distrikt 20 0 Kirke Såby Tusindfryd børnehave 0 54 Kirke Såby Dagplejen i Kr. Såby distrikt 28 0 Kirke Såby Puljeinstitutionen Lindholm 0 26 Kirke Såby Privatinstitutionen Abbetved 0 32 Kirke Såby Privatinstitutionen Agersøgaard 0 70 Kirke Såby Private dagplejere i Kr. Såby distrikt 0 0 Bramsnæsvig Hyllebjergets børnehave 0 20 Bramsnæsvig Møllehusets børnehave Bramsnæsvig Rollingens børnehave 0 60 Bramsnæsvig Hyllebjergets vuggestue 14 0 Bramsnæsvig Dagplejen i Bramsnæsvig distrikt 40 0 Bramsnæsvig Private dagplejere i Bramsnæsvig distrikt 15 0 Kirke Hyllinge Ammershøj børnehave og vuggestue Kirke Hyllinge Birkens børnehave 0 58 Kirke Hyllinge Bøgens børnehave 0 54 Kirke Hyllinge Hyllinge børnehave 0 60 Kirke Hyllinge Dagplejen i Kr. Hyllinge distrikt 60 0 Kirke Hyllinge Puljeinstitutionen Lejregård 0 30 Kirke Hyllinge Private dagplejere i Kr. Hyllinge distrikt 30 0 Gevninge Myretuens børnehave 0 40 Gevninge Solsikkens børnehave 0 60 Gevninge Myretuens vuggestue 8 0 Gevninge Solsikkens vuggestue 24 0 Gevninge Dagplejen i Gevninge distrikt 20 0 Gevninge Private dagplejere i Gevninge distrikt 0 0 I alt

45 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Tallene i ovenstående tabel er besluttet kapacitet. For de private institutioner gælder, at kommunen ikke råder over pladserne og derfor ikke kan være sikker på at have en kapacitet svarende til det angivne. I beregningerne indgår derfor det gennemsnitlige antal børn, som over året bliver passet i disse institutioner. Tallene fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 4 Gennemsnittet for 2014 af antal børn passet hos private dagplejere Distrikt Børn hos private børnepassere Allerslev 0 Osted 6 Hvalsø 16 Kirke Såby 0 Bramsnæsvig 13 Kirke Hyllinge 17 Gevninge 0 Tabel 5 Gennemsnittet for 2014 af antal børn passet i private institutioner og i puljeinstitutioner Navn Børn i private og pulje inst Højen 12 Lindholm 8 Fristedet 31 Fuglereden 20 Abbetved 26 Agersøgård 58 Lejregård 14 Fugleredens 20 pladser er fordelt med 7 til 0-2 år og 13 til 3-6 år. De andre institutioner er børnehaver. Den kapacitet, der fremgår af nedenstående figurer, er derfor lidt mindre end den, der fremgår af tabellen med besluttet kapacitet. Til gengæld er der indlagt tre nye institutioner pr. 1/8-2015: Bøgens Vuggestue, 12 børn, Kirke Hyllinge distrikt Avnstrup Vuggestue, 8 børn, Hvalsø distrikt Lærkeredens Vuggestue, 8 børn, Allerslev distrikt I de tre distrikter er der reduceret med det samme antal dagplejepladser, også pr. 1/ Højen (Allerslev distrikt) lukker pr. 31/7-2015, og det er medtaget som en negativ kapacitetsændring. Det kan være, at Højen genopstår som privatinstitution, hvorved den samlede kapacitet vil stige. 5

46 Dagpasningsprognose Lejre Kommune 2 Resultater De enkelte årgange er forskellig i størrelse, og det afspejles i behovet. Tabellen viser den historiske udvikling for de 0-6 årige. Tabel 6 Antal børn , tal for 1. januar Alder Antallet af 0-årige har svinget meget de senere år, fra 319 i 2009 til 190 i Den forventede udvikling i antal børn til pasning afspejler bl.a. forskellene i årgangsstørrelser. De tre yngste årgange er noget mindre end årgangene for de 3-6 årige. Den fremtidige forventede tilflytning af børn er ikke nok til at udjævne disse forskelle, og for børnene 3-6 år forventes derfor et fald i behovet for pasning. Befolkningsprognosen forventer et fødselstal på godt 200 børn fremover. Det er baggrunden for den lille stigning, som forventes for de små børn. Dagpasningsprognosen er vist for kommunen som helhed og for hvert af de fire områder Kapacitet 0_2 Behov0_2 Kapacitet 3_6 Behov3_6 Figur 2 Kapacitet og pasningsbehov for 0-2 årige og 3-6 årige 6

47 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Figuren viser den samlede kapacitet og det samlede behov for hele Lejre Kommune for perioden 2015 til 2018 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige. Behovet for pasning af børn 0-2 år forventes at stige lidt de næste år fra omkring 400 børn til 461 børn i slutningen af perioden. Behovet for børnehavepladser svinger over året, som det fremgår af figuren. I august måned, når skolen starter, forsvinder der en hel årgang. Hver måned kommer der nye børn til børnehaverne fra dagplejen og fra vuggestuerne. Behovet på 3-6 års området topper med børn i juli I 2018 er det maksimale antal 875. I august 2015 er der behov for pasning af 748 børn. I august 2018 er der behov for pasning af 633 børn. Som det fremgår ventes behovet for børnehavepladser at falde de næste fire år. Årsagen til faldet er primært det faldende fødselstal, der har været siden Nedenfor er vist graferne for de enkelte områder Kapacitet 0_2 Behov0_2 Kapacitet 3_6 Behov3_6 Figur 3 Kapacitet og pasningsbehov for område Allerslev og Osted Figuren viser den samlede kapacitet og det samlede behov for området med Allerslev og Osted for perioden 2015 til 2018 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige. Behovet for pasning af børn 0-2 år forventes at være ret konstant mellem 100 og 114 børn i perioden. Behovet på 3-6 års området topper med 274 børn i juli I 2018 er det maksimale antal 233. I august 2015 er der behov for pasning af 204 børn. I august 2018 er der behov for pasning af 161 børn. 7

48 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Kapacitet 0_2 Behov0_2 Kapacitet 3_6 Behov3_6 Figur 4 Kapacitet og pasningsbehov for område Kirke Saaby og Bramsnæsvig Figuren viser den samlede kapacitet og det samlede behov for området med Kirke Saaby og Bramsnæsvig for perioden 2015 til 2018 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige. Behovet for pasning af børn 0-2 år forventes at være ret konstant mellem 102 og 114 børn i perioden. Behovet svarer til kapaciteten for området på 109 pladser. Behovet på 3-6 års området topper med 251 børn i juli I 2018 er det maksimale antal 215. I august 2015 er der behov for pasning af 184 børn. I august 2018 er der behov for pasning af 156 børn. 8

49 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Kapacitet 0_2 Behov0_2 Kapacitet 3_6 Behov3_6 Figur 5 Kapacitet og pasningsbehov for område Kirke Hyllinge og Gevninge Figuren viser den samlede kapacitet og det samlede behov for området med Kirke Hyllinge og Gevninge for perioden 2015 til 2018 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige. Behovet for pasning af børn 0-2 år forventes at stige fra 115 børn til 144 børn i slutningen af perioden. Den nuværende kapacitet er på 157 børn, som stiger til 169 børn i august. Behovet på 3-6 års området topper med 316 børn i juli I 2018 er det maksimale antal 255. I august 2015 er der behov for pasning af 224 børn. I august 2018 er der behov for pasning af 187 børn. 9

50 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Kapacitet 0_2 Behov0_2 Kapacitet 3_6 Behov3_6 Figur 6 Kapacitet og pasningsbehov for område Hvalsø Figuren viser den samlede kapacitet og det samlede behov for området Hvalsø for perioden 2015 til 2018 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige. Behovet for pasning af børn 0-2 år forventes at stige fra 78 børn til 93 børn i slutningen af perioden. Den nuværende kapacitet er på 106 børn, som stiger til 114 børn i august. Behovet på 3-6 års området topper med 198 børn i juli I 2018 er det maksimale antal 171. I august 2015 er der behov for pasning af 136 børn. I august 2018 er der behov for pasning af 129 børn. 10

51 Bilag: 4.1. Skolebørns trivsel - Cevea analyse Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 38393/15

52 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud af 10 børn, som er glade for at gå i skole, mens der i andre kun er omkring 7 ud af 10 børn. Men også når det gælder venner, sundhed, kontakten med voksne og børnenes interesse i at lære, er der en synlig geografisk ulighed. Danmarkskortene over skolebørns trivsel viser at skolebørn generelt trives bedst i de nordsjællandske kommuner og i Midt- og Nordjylland, mens trivslen blandt skolebørnene i Syd- og Vestsjælland på flere områder er relativ dårlig. Målet for skolebørns trivsel bygger på 5 følgende indikatorer: 1) Er de glade for at gå i skole? 2) Har de venner i klassen eller på skolen? 3) Har de en voksen på skolen, de kan tale med, hvis de får brug for det? 4) Føler de sig sunde og raske? 5) Er de interesserede i at lære i de fleste fag? Indikatorerne er udvalgt fra Termometerundersøgelsen, som hvert år foretages af Dansk Center for Undervisningsmidler. Undersøgelsen bygger på svar fra cirka skolebørn i klasse fordelt på skoler over hele landet. Kortet til højre giver et overblik over, hvor god børns trivsel er i de forskellige kommuner, når man lægger lige stor vægt på alle fem indikatorer for trivsel 1. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. fs@cevea.dk Forfatter Maj Baltzarsen, analytiker E. mab@cevea.dk Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Morten Wendler Jørgensen, Lillian Ebsen

53 Skoleglæde 2 Første indikator for børnenes trivsel er, om de er glade for at gå i skole. Børn bruger en meget stor del af deres tid i skolen, så hvorvidt de dagligt glæder sig til at komme i skole eller aldrig har lyst til at skulle af sted, har stor betydning for deres trivsel i hverdagen. Kortet viser, at der er en stor ulighed i, hvor stor en andel af børnene, der glæder sig til at komme i skole kommunerne imellem: Andelen af børn, der ikke er glade for at gå i skole er tre gange så stor i kommunen med den laveste andel af skoleglade børn, i forhold til kommunen med den største andel af skoleglade børn. Det er en klar tendens, at der i kommunerne nord for København er en stor andel af børnene, som er glade for at gå i skole, mens mange kommuner i Vest- og Sydsjælland har en relativt lille andel af skoleglade børn. Fyn ligger generelt højt og har ingen kommuner, hvor mindre end 78 pct. er glade for at gå i skole. I Jylland er det særligt i Midtjylland, at en relativt stor andel af børnene er glad for at gå i skole, mens andelen af børn med skoleglæde er relativt lille i det meste af Sønderjylland. Generelt er de fynske og jyske børn dog mere skoleglade end de sjællandske. I Skive Kommune er 90,15 pct. af børnene skoleglade, hvilket er den højeste andel i landet. Der er dog kun 132 besvarelser fra Skive, hvilket gør usikkerheden stor. Rudersdal, nord for hovedstaden, har til gengæld 1256 besvarelser, og er med 89,3 pct. skoleglade børn den næstbedste i rækken. Herefter følger Allerød (88,8 pct.) og Gentofte (87,1 pct.), begge i Nordsjælland. I den anden ende ligger Lolland Kommune, hvor kun 70,1 pct. af de 1057 adspurgte børn er glade for at gå i skole. Herefter følger Herlev (70,7 pct.) og Vordingborg (73 pct.). På landsplan er 79,8 pct. af de knap adspurgte børn glade for at gå i skole. 2

54 Venner i skolen eller i klassen 3 Den næste indikator for børns trivsel er, hvor stor en andel af børnene, der har en del eller mange venner i klassen/skolen. Det er nødvendigvis en vigtig del af et barns trivsel, at det har andre på sin egen alder at støtte sig til, samt udvikle sig og lege sammen med. Som det ses, har mere end 84,3 pct. af børnene i de fleste nordsjællandske og midtjyske kommuner mange venner, mens andelen af børn med mange venner i Sydsjælland er noget mindre. På Vestsjælland, Fyn og i Sønderjylland er andelen med mange venner i klassen også relativt lille. I Aabenraa Kommune er det kun 75,2 pct. af børnene, der har mange venner, og der er også en relativt lav andel i Vordingborg (76,1 pct.) og i Vejen Kommune (79,6 pct.). Også når det gælder venner i skolen, trives børnene i Skive bedre end børnene i de andre kommuner, da næsten 91 pct. af børnene har mange venner i skolen. Herefter følger Frederiksberg Kommune med 90,7 pct. og Dragør Kommune med 90,2 pct. Dog skal der tages forbehold for, at der i alle disse kommuner er under 400 besvarelser. Den næste i rækken er Gentofte, med 2151 besvarelser, hvoraf 89,5 pct. havde mange venner. I Odense har 81,6 pct. af børnene en del eller mange venner, mens dette gælder 83,9 pct. i Aalborg, 85,5 pct. i København og 86,9 pct. i Aarhus. På landsplan har 83,9 pct. af alle de adspurgte børn en del eller mange venner. 3

55 En voksen at tale med 4 Den næste trivselsfaktor er andelen af børn, der har en voksen på skolen, de kan tale med, hvis de har brug for det. Dette er en vigtig indikator for barnets daglige trivsel, da det fortæller om barnets mulighed for at få støtte fra en voksen i svære situationer. Uligheden i denne faktor er, som det ses, utrolig stor: Fra kun 48 pct., der kan svare ja til, at de kan tale med en voksen på skolen, hvis de har brug for det, til hele 91 pct. Den geografiske fordeling følger dog ikke helt de tendenser, der tidligere er set. En del af den store forskel ligger dog i, at der i toppen er en enkelt kommune, som stikker radikalt ud fra mængden, hvilket også afspejles i, at den høje yderkategori er meget bred. I hovedstadsområdet er der i de fleste kommuner en relativ lille andel, der har en voksen på skolen, de kan tale med. I Nord- og Vestsjælland står det lidt bedre til, men andelen af børn, der kan tale med en voksen er stadig relativt lille, mens Lolland-Falster til gengæld ligger i den næstbedste kategori. I Jylland klarer vest sig generelt lidt bedre end øst, mens der på Fyn er ikke nogen entydige tendenser. Bornholm placerer sig i næstdårligste kategori. I toppen ligger Skive igen, hvor knap 91 pct. af børnene har en voksen, de kan tale med på skolen. Dette er en del mere end Jammerbugt, som er nr. 2, og hvor det gælder for 77,5 pct. af børnene. Det virker her mere sandsynligt, at de 131 besvarelser fra Skive ikke er helt repræsentative, end at børn i Skive har så radikalt bedre adgang til voksenkontakt end i resten af landet. Tredjebedst ligger Thisted (73,7 pct.), mens den bedste kommune med mere end 1000 besvarelser er Aalborg, hvor 6252 børn har besvaret og 68,45 pct. af dem har en voksen på deres skole, de kan tale med. I den anden ende ligger Faxe Kommune, hvor under halvdelen, nemlig 48 pct. af børnene, har en voksen, de kan tale med. Andelen er også relativt lille i Albertslund (52,5 pct.) og Norddjurs Kommune (52,7 pct.). Blandt alle adspurgte børn har 64,2 pct. en voksen på skolen, de kan tale med. 4

56 Børns selvvurderede helbred En anden vigtig del af børns trivsel er deres helbred, som vi her ser på gennem børnenes egen vurdering. Kortet i siden viser andelen af børn i de enkelte kommuner, der har svaret, at de altid eller for det meste føler sig sunde og raske. Heldigvis føler langt de fleste børn sig sunde og raske, og uligheden er i denne variabel mindre end i de tidligere. På Sjælland er der kun 4 kommuner i den bedste kategori, hvor mere end 90,7 pct. af børnene føler sig sunde og raske og 1 i den næstbedste kategori, hvor mellem 88,7 og 90,7 pct. føler sig sunde og raske. Disse kommuner, med en høj andel af børn med godt selvvurderet helbred, er velhavende kommuner i hovedstadsområdet. Samtidig ligger 12 ud af 16 af kommunerne i den dårligste kategori på Sjælland, fordelt på Lolland- Falster, Vestsjælland og Københavns vestegn. Det skal dog bemærkes, at den lave andel kommuner i de gode kategorier på Sjælland kan skyldes, at en del af de nordsjællandske velhavende kommuner ikke har nok besvarelser til at bliver taget med. I Jylland er der ikke nogen klare geografiske tendenser, bortset fra, at der generelt er en større andel af børn, der føler sig sunde og raske, i de jyske end i de sjællandske kommuner. På Fyn er andelen af børn, der føler sig sunde og raske, gennemsnitlig. I bunden finder vi Aabenraa Kommune, hvor kun 81,6 pct. af børnene føler sig sunde og raske. Herefter følger Lolland (81,7 pct.) og Glostrup (81,9 pct.). I den anden ende ligger Frederiksberg Kommune (92,9 pct.) efterfulgt af Rudersdal (92,7 pct.) og Gentofte (92,5 pct.). I Odense føler 85 pct. af børnene sig sunde og raske, mens det gælder 85,5 pct. i København, 87,3 pct. i Aarhus og 88,6 pct. i Aalborg. Blandt alle adspurgte børn i de medtagne kommuner føler 87,5 pct. sig sunde og raske. 5

57 Børns interesse i at lære i skolen 5 Den sidste indikator for børns trivsel, er andelen af børn, der er interesseret i at lære i mange eller alle fag. I skolebørns hverdag fylder det at lære utrolig meget, og derfor har det tror betydning for børnenes trivsel, hvorvidt de er interesserede i at lære. Men interessen for at lære i skolen, har ikke kun stor betydning for skolebørnenes trivsel. Det har også en stor betydning, for børnenes mulighed for faktisk at lære noget i skolen, da det naturligvis er lettere at koncentrere sig og holde fokus, hvis man beskæftiger sig med noget, der interesserer én. I Jylland er der ingen tydelige geografiske tendenser, mens der på Fyn er relativt få, der er interesseret i at lære. På Sjælland klarer Lolland-Falster sig ikke godt, og det samme gælder flere kommuner I Københavns vestegn, samt længere vestpå. I bunden ligger Bornholm Kommune, hvor kun 70,7 pct. af børnene er interesserede i at lære i mange eller alle fag. Herefter følger Odsherred (72 pct.) og Vesthimmerland (72,4 pct.). Alle har dog under 300 besvarelser. Første kommune i bunden med 1000 besvarelser er Lolland, hvor kun 73,3 pct. af børnene svarer, at de er interesserede i at lære i mange eller alle fag. I den anden ende finder vi Dragør Kommune, hvor hele 88,5 pct. af de adspurgte børn er interesserede i at lære. Herefter følger Allerød (88 pct.), Solrød (85,5 pct.) og Egedal (85,4 pct.). I de store byer er der mange børn med lyst til at lære. I Aarhus er det 81 pct. af børnene, som er interesserede i at lære i skolen, i Aalborg gælder det 80,5 pct., i Odense 77,9 pct. og i Københavns Kommune 76,8 pct. Af alle de adspurgte børn i de medtagne kommuner er 78,6 interesserede i at lære i mange eller alle fag. 6

58 1 Se informationer om oversigtkortet i metodeboksen Bag om tallene 2 Børnene i undersøgelsen blev stillet spørgsmålet Er du glad for at gå i skole? Der var fem mulige svar, og de der omtales som skoleglade er dem, der enten svarede Ja, altid eller Ja, for det meste. 3 Spørgsmålet er stillet forskelligt for børnene i hhv klasse og klasse. I førstnævnte lyder spørgsmålet Har du nogen venner i klassen?, mens det i udskolingen lyder Har du nogen venner i skolen?. Vi har valgt at slå de to sammen. 4 Spørgsmålet lød: Har du en voksen på skolen, du kan tale med hvis du får brug for det? Der var tre svarmuligheder: Ja, Nej og Ved ikke. Vores kort er baseret på ja -svarene. 5 Spørgsmålet lød "Er du interesseret i at lære i skolen?" Der var fire svarmuligheder: "Ja, i alle fag", "Ja, i mange fag ", I nogle fag", "Nej, i meget få fag ", "Nej, ikke i nogen fag ". Vores kort viser hvor stor en andel af børnene der har svaret "Ja, i alle fag" og "Ja, i mange fag", og denne gruppe kategoriseres som børn, der er interesseret i at lære. Bag om tallene Data stammer fra Dansk Center for Undervisningsmidlers Termometerundersøgelse, der hvert år foretages blandt omkring skolebørn i klasse fordelt på skoler over hele landet. Da der er stor variation i antallet af besvarelser, er der i indeværende analyser kun medtaget de 76 kommuner, som har over 100 besvarelser. Antallet af svar svinger fra 132 i Skive Kommune til over 6000 i Aalborg Kommune. Derfor gør vi det klart, hvis der er tale om tal fra en kommune, der bygger på få besvarelser. Intervallerne på kortene er lavet ved at opdele kommunerne i grupper for hver variabel med en clustering-algoritme kaldet k-medians. Intervalgrænserne er altså bestemt efter, hvordan kommunerne er grupperet, derfor har de ikke afrundede værdier. Algoritmens mål er at opdele data i et antal grupper (5 i denne analyse). Gruppernes sammensætning er bestemt ved at se på, hvor stor afstanden er til centrum af gruppen. Algoritmen flytter observationer mellem grupper, indtil den har skabt grupper, hvor alle gruppens observationers samlet har så lille en afstand som muligt til midten af gruppen. Formelt løser algoritmen følgende minimeringsproblem:! argmin x μ!!!!!!! x er f.eks. hvor mange der er glade for at gå i skole. μ! er centrum for gruppen, det vil sige gennemsnittet for de x, som er i gruppen. x μ! er forskellen på x og gruppens gennemsnit. Oversigtskortet på første side er konstrueret ved at vise kommunernes gennemsnitlige placering, hvor alle fem variable for trivsel har fået lige stor vægt. Man må som følge af metoden fortolke oversigtskortet med forsigtighed. Her nævnes de to vigtigste forbehold: (a) Da der er tale om et gennemsnit, kan f.eks. en middelplacering både betyde 1) topplacering i nogle faktorer og bundplacering i andre såvel som 2) middelplaceringer i alting. (b) Vi har ved at give de forskellige faktorer lige stor vægt, ligestillet faktorer med væsentlige karakterforskelle, såsom selvvurderet sundhed og adgang til støtte fra voksne. Det er selvsagt meget svært at bedømme, om så forskellige faktorer har lige stor betydning for børnenes trivsel og kommunens arbejde. Man kan altså ikke ud fra oversigtskortet retfærdiggøre en gennemført rangering af kommunerne. 7

59 Bilag: 4.2. Notat om trivselsundersøgelser i Lejre.docx Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42282/15

60 Trivselsundersøgelser i Lejre Kommunes folkeskoler Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H E ante@lejre.dk I de seneste uger er der præsenteret flere trivselsundersøgelser i dagspressen Dato: 28. april 2015 en undersøgelse fra tænketanken Cevea samt Undervisningsministeriets nye J.nr.: trivselsundersøgelse. De to undersøgelser beskrives i det følgende. Cevea-undersøgelsen Tænketanken Cevea offentliggjorde den 12. april 2015 en analyse af skolebørns trivsel Ulighedens Danmarkskort Skolebørns trivsel. Analysen bygger på data fra DCUM s (Dansk Center for Undervisningsmiljø) Termometerundersøgelse, som er et spørgeskema om trivsel og undervisningsmiljø rettet mod elever i folkeskolen. Baggrund Besvarelserne, som danner baggrund for analysen, er fra årene 2013 og 2014 og en nærmere gennemgang viser, at de data som Cevea har benyttet er fra: 24. januar 2013 til 15. august 2014 for klasse 14. marts 2013 til 18. november 2013 for klasse. Det vil sige, at data strækker sig over to skoleår og det er derfor sandsynligt, at de samme elever i perioden på halvandet år kan have besvaret spørgeskemaet to gange og dermed indgå med to besvarelser i materialet. Alt andet lige er det en meget utraditionel måde at opgøre data fra skoleverden på, da man næsten altid vælger at opgøre sådanne målinger for et samlet skoleår. Analysen bygger samlet på besvarelser for elever i klasse i hele landet. Resultater for Lejre Kommune Det fremgår af analysen, at resultat er for Lejre Kommune. Der er ikke i Lejre truffet en fælles beslutning om, at alle skoler skulle bruge Termometeret til at måle elevernes trivsel, hvorfor kun nogen skoler har benyttet dette redskab. I perioden er det således kun Osted Skole, Bramsnæsvigskolen, Kirke Saaby Skole og Kirke Hyllinge Skole som har deltaget med nogle klasser på klassetrin. Der indgår ingen resultater fra Allerslev Skole, Hvalsø Skole, Firkløverskolen og

61 Trællerupskolen. Der indgår i analysen 512 besvarelser og svarprocenten er 28 %. De resultater som fremgår af analysen kan derfor ikke tolkes som et generelt billede af trivslen i Lejre Kommunes skoler. Nedenfor er gengivet de resultater, som fremgår af Cevea s undersøgelse: Indikator Andelen af børn, som er glade for at gå i skole Andelen af børn, der har mange venner i klassen eller i skolen Andelen af børn, der har en voksen i skolen som de kan tale med hvis de har brug for det Andelen af børn, der føler sig sunde og raske Andelen af børn, der er interesserede i at lære i skolen Lejre Landsgennemsnit Kommune 74,1 79,8 80,1 83,9 63,3 64,2 82,3 87,5 74,3 78,6 Som det fremgår af oversigten ligger besvarelserne for Lejre Kommune under landsgennemsnittet for alle de udvalgte indikatorer. På grund af den lave svarprocent og usikkerhed omkring flere besvarelser fra samme elev er undersøgelsens validitet dog ikke god og resultaterne skal derfor tages med et vist forbehold. National trivselsmåling I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen blev et nationalt mål om øget trivsel blandt skoleelever besluttet. I perioden 26. januar til den 20. marts 2015 har elever i hele landet besvaret det første nationale trivselsspørgeskema med 20 spørgsmål for elever i klasse og 40 spørgsmål for elever i klasse. På landsplan har ca elever besvaret spørgeskemaerne, hvilket svarer til en svarprocent på 85 % på landsplan. Det er et krav, at der fremover årligt foretages en trivselsundersøgelse blandt alle landets skoleelever og at der efterfølgende vurderes om der er behov for at iværksætte særlige initiativer på klasse-, skole- eller kommuneniveau. Resultaterne for trivselsundersøgelsen er netop offentliggjort og i maj måned kommer Undervisningsministeriet med et nationalt måltal for trivsel, til hvilket, Side 2 af 3

62 der fremover skal følges op i kvalitetsrapporten. Lejre Kommune havde en samlet svarprocent på 92 %, hvilket gør undersøgelsen meget valid og det gør det muligt at bruge resultaterne på både kommune-, skole- og klasseniveau. Resultaterne er netop ved at blive behandlet i Center for Skoletilbud og de fremlægges på møde i Udvalget for Børn & Ungdom i juni måned sammen med forslag til initiativer på baggrund af resultaterne. Den nationale trivselsmåling vil fremadrettet være udgangspunktet for et trivselsmåltal, som kommuner og skoler skal følge op på og som vil blive offentliggjort i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporter. /Anne Louise Terreni, 28. april 2015 Side 3 af 3

63 Bilag: 5.1. Udfasning af Egedalen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42365/15

64 Gammel Lejre 20. april 2015 Udfasning af Egedalen Børnehusene i Lejre og Øm har og er fortsat i gang med, at implementeret en række politiske beslutninger, der har gjort børnehusene mere bæredygtige. Der er oprettet flere vuggestuepladser i Lejre og Øm, ombygningen af Lærkereden er igangsat og lukningen af Egedalen er besluttet. En proces mod mere bæredygtige børnehuse, som områdebestyrelsen fortsat er optaget af. Der er også bred enighed om, at Egedalen skal lukkes og der er mange argumenter herfor både økonomiske argumenter, miljø, energimæssige og bygningsmæssige argumenter. Anbefaling Områdebestyrelsen anbefaler, at man lukker Egedalen til sommer og forøger kapaciteten midlertidigt ved Egebjerget. Samtidig bør det fremtidige kapacitetsbehov i Lejre-området undersøges så man kan fastslå om man kan nøjes med en midlertidig kapacitet i en periode eller der er behov for permanent at forøge kapaciteten i form af en udbygning. Formålet er, at samle alle Egebjergets aktiviteter på samme matrikel. Børnetal Et højere børnetal end i prognoserne har gjort, at en reduktion i kapaciteten for 3-5 årige i form lukningen af Egedalen, ikke umiddelbart er mulig. Selvom det vanskeliggør en lukning af Egedalen er det jo meget glædeligt, hvis de faktiske børnetal er højere end den forudsatte prognose. Helt konkret er beholdningen af nuværende børn, fremskrevet til 2016, væsentlig højere end det børnetal konsulenternes prognose angiver. Med udgangspunkt i de faktiske børnetal, som er angivet i mødematerialet til udvalgsmødet d. 27. januar 2015 er børnetallet angivet til 164 (juli 2016) og 124 (aug 2016). Et gennemsnit på årige i Tallet er baseret på de børn, der allerede i dag går i vores institutioner og uden evt. tilflyttere. Til sammenligning forudsiger konsulenternes prognose et gennemsnitligt børnetal for 2016 på årige børn INKLUSIV tilflyttere. I lyset af de aktuelle børnetal har områdebestyrelsen i distrikt 1 drøftet mulighederne for at lukke Egedalen. Nedenfor er angivet, hvordan Områdebestyrelsen mener udfordringen løses mest hensigtsmæssigt. Der er angivet løsningsforslag på lang og på kort sigt. Lang sigt Børnetallene er, som det fremgår ovenfor, fortsat behæftet med en del usikkerhed. Således bør der skabes et bæredygtigt dagtilbud, der kan håndtere både høje og lave børnetal afhængig af hvordan fremtiden bliver. Derfor bør man undersøge, hvilket kapacitetsbehov der er behov for fremadrettet i lejre-området. Det er svært at se, at man kan klare sig udelukkende med Egebjerget og Røglebakken som de er i dag. På baggrund heraf kan man undersøge om der er behov for udbygning af Egebjerget/Røglebakken. Alternativt kan der opføres en selvstændig bygning, der kan benyttes af begge børnehuse. Hvordan husene benyttes bør være op til fælleslederen og personalet, men man vil opnå en fleksibilitet for begge børnehuse. Til inspiration er der bygget et lignende byggeri i Randers Kommune i såkaldt modulbyggeri af firmaet Scandibyg ( Entreprisesummen var i dette eksempel 3,2 mio. kr. for 2 x 112 m2. Såfremt man opførte 112 m2 ville prisen være 1,6 mio. kr. hvortil man almindeligvis ville lægge evt. reserve på 25 % svarende til 0,4 mio. kr.

65 Kort sigt På kortsigt bør der etableres midlertidig kapacitet i tilknytning til Egebjerget indtil det fremtidige kapacitetsbehov er afklaret. Umiddelbart kan det virke uovervejet at opsætte en midlertidig pavillon for at lukke en anden. Nedenstående gennemgang viser dog, at det samlet set er den bedste løsning. Forslaget om at etablere midlertidig kapacitet medfører en meget begrænset årlig merudgift. Nedenfor er økonomien angivet baseret på oplysninger fra kommunens administration. Besparelse/Udgift Besparelse ved lukning af Egedalen Udgift til leje af pavillon Årlig udgift Beløb dkk* dkk** dkk * tal for Lærkereden er benyttet eftersom tal for Egedalen ikke eksisterer. Tallene stammer fra mødemateriale til udvalgsmøde d. 4. november Besparelsen kan vise sig, at være endnu større såfremt tallet blev opgjort for Egedalen eftersom, der er store energiomkostninger på Egedalen. ** tallene stammer fra mødemateriale til udvalgsmøde d. 3. februar 2015, hvor udgiften til pavillon er angivet ifm. udbygning af Lærkereden. I mødematerialet er angivet en udgift på dkk for 9 måneder. Her er forudsat, at man kan nøjes med en lille pavillon da man kan trække på faciliteterne på Egebjerget. Alternativt kan det undersøges om pavillonen fra Lærkereden kan flyttes og genbruges ved Egebjerget. På Egedalen er der plads til 30 børnehavebørn og på Egebjerget er der ligeledes plads til 30 børn. I det seneste år har den ældste børnegruppe haft stue på Egedalen. Denne gruppe har været 28 børn og man har lavet et pædagogisk tilbud, der passede netop til Egedalen. Efter sommerferien er der kun 12 børnehavebørn i den samme aldersgruppe og man kan derfor ikke nøjes med, at lade denne gruppe gå på Egedalen. Man skal derfor flytte en anden børnegruppe end man gjorde sidste år, hvis Egedalen ikke lukkes. Med områdebestyrelsens forslag undgår man helt at flytte børn fra et børnehus til et andet.

66 Bilag: års pladser - Dagplejen.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42379/15

67 Tal udtrukket af Proplan 23/4-15 Dagpleje Øm/Glim 2015 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,83 Udmeldt normering Difference ,17 Ventelistebørn inkl. tilbud ,33 Difference ,84 Dagpleje Øm/Glim 2016 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,5 Udmeldt normering Difference ,5 Ventelistebørn inkl. tilbud Difference ,5 Dagpleje Lejre 2015 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,67 Udmeldt normering Difference ,33 Ventelistebørn inkl. tilbud Difference ,33 Dagpleje Lejre 2016 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,25 Udmeldt normering Difference ,75 Ventelistebørn inkl. tilbud Difference ,75 Dagpleje Osted 2015 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,33 Udmeldt normering Difference ,67 Ventelistebørn inkl. tilbud ,67 Difference Dagpleje Osted 2016 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,58 Udmeldt normering Difference ,42 Ventelistebørn inkl. tilbud ,17 Difference ,25

68 Bilag: års pladser - Vuggestuer.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42382/15

69 Tal udtrukket af Proplan 23/4-15 Lærkereden 2015 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn Udmeldt normering ,33 Difference ,33 Ventelistebørn inkl. tilbud ,83 Difference ,5 Lærkereden 2016 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn Udmeldt normering Difference Ventelistebørn inkl. tilbud Difference Egebjerget 2015 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,08 Udmeldt normering Difference ,92 Ventelistebørn inkl. tilbud ,83 Difference ,91 Egebjerget 2016 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,25 Udmeldt normering Difference ,75 Ventelistebørn inkl. tilbud ,67 Difference ,08 Røglebakken 2015 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,83 Udmeldt normering Difference ,17 Ventelistebørn inkl. tilbud ,33 Difference ,16 Røglebakken 2016 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,67 Udmeldt normering Difference ,33 Ventelistebørn inkl. tilbud Difference ,67

70 Bilag: 5.4. Allerslev - Osted 3-5 årige udtrukket i Proplan Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42389/15

71 Trukket i Proplan 23/ Egebjerget 3-5 års pladser 1/7-31/ Måned Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,58 Udmeldt normering Difference ,42 Ventelistebørn inkl. tilbud ,67 Difference ,75 Røglebakken 3-5 års pladser Måned Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,67 Udmeldt normering Difference ,33 Ventelistebørn inkl. tilbud ,08 Difference ,25 Lærkereden 3-5 års pladser Måned Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,75 Udmeldt normering Difference ,25 Ventelistebørn inkl. tilbud ,08 Difference ,17 Osted 3-5 års pladser Måned Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,42 Udmeldt normering Difference ,58 Ventelistebørn inkl. tilbud ,42 Difference ,16

72 Egebjerget 3-5 års pladser 1/1-31/ Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn Udmeldt normering Difference Ventelistebørn inkl. tilbud ,67 Difference ,33 Røglebakken 3-5 års pladser Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,83 Udmeldt normering Difference ,17 Ventelistebørn inkl. tilbud ,25 Difference ,92 Lærkereden 3-5 års pladser Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,25 Udmeldt normering Difference ,75 Ventelistebørn inkl. tilbud ,75 Difference Osted 3-5 års pladser Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Indmeldte børn ,08 Udmeldt normering Difference ,92 Ventelistebørn inkl. tilbud ,17 Difference ,75

73 Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnmsn Kapacitet for alle aldersklasser Indmeldte børn ,08 Udmeldt normering Difference ,92 Ventelistebørn inkl. tilbud ,17 Difference ,75

74 Bilag: 6.1. Invitation til camp docx Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42340/15

75 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Dato: 28. april 2015 Invitation til camp om udviklingen på Lejre Kommunes skole- og dagtilbudsområde Udvalget for Børn & Ungdom genoptog i det tidlige forår drøftelserne af, hvad det faldende børnetal kan komme til at betyde for kapacitet og struktur i børne- og undervisningstilbuddene. Nærmere om formål med processen og tidsmæssige overvejelser kan læses i sagsfremstillingen til UBU s møde den 3. marts Udvalget vil gerne invitere repræsentanter for bestyrelser og lokaludvalg til et møde den 27. maj 2015 kl Formålet med mødet er at bede repræsentanter for forældre og ansatte om at kvalificere konkrete muligheder for at sikre bæredygtig faglighed og økonomi på tværs af kommunens skoler og dagtilbud. Sigtet er, at der efterfølgende kan træffes politisk beslutning mhp. at fremtidssikre strukturen på området. I camp en deltager: Udvalget for Børn & Ungdom. Formand og næstformand fra hver af skolernes forældrebestyrelser. Formand og næstformand fra hver af områdebestyrelserne på dagtilbudsområdet. o Puljeinstitutionerne repræsenteres v. bestyrelsesformanden fra hver institution. Centerudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet. To repræsentanter fra det fælles elevråd. Formand og næstformand fra LU på områderne. Repræsentanter fra administrationen. Ud over lejlighed til at drøfte konkrete scenarier for udvikling af skole- og dagtilbudsområdet, vil deltagerne blive informeret om planerne for efterårets proces. Her vil politikerne, i forbindelse med vedtagelse af Budget2016, tage stilling til udviklingen på skole- og dagtilbudsområdet. Navne og kontaktoplysninger på deltagere til referencegruppen sendes pr. mail til udviklingskonsulent Marie Lindholt Andersen: mlia@lejre.dk senest fredag d. 22/5 2015

76 Bilag: 8.1. UdviklingsForum - Manus Lejre, april 2015 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42427/15

77 Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner Af John Andersen og Søren Gundelach April 2015

78 UdviklingsForum 2015 Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner UdviklingsForum, april 2015 Rapporten er udarbejdet af John Andersen og Søren Gundelach. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf , info@udviklingsforum.dk Lejre Kommune, Rådhuset i Lyndby, Lyndby Gade 19, 4070 Kirke Hyllinge, tlf.: Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 2

79 UdviklingsForum 2015 Baggrund... 4 Undersøgelsens formål og metode... 4 Formål med undersøgelsen... 4 Undersøgelsens metode... 4 Undersøgelsens resultater Styrkelse af den strategiske og pædagogiske ledelse Styrkelse af den pædagogiske kvalitet De to ledelsesniveauer Principper for de nye virksomheder Nye roller Konklusion Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 3

80 UdviklingsForum 2015 Baggrund Lejre Kommune gennemførte pr. 1. januar 2013 en strukturændring af daginstitutionsområdet. Der blev etableret en ny ledelsesstruktur med fire virksomheder i stedet for fritliggende daginstitutioner. Fælleslederen blev den overordnede leder af flere børnehuse. Hvert børnehus fik sin egen pædagogiske leder. Fælleslederen blev både fællesleder af en virksomhed og pædagogisk leder af et af de børnehuse hun blev overordnet leder for. Strukturændringen gælder kun de kommunale daginstitutioner. Det vil sige ikke dagplejen og de selvejende daginstitutioner. Antal enheder 1 i de fire virksomheder Undersøgelsens formål og metode Formål med undersøgelsen Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2012 en dagtilbudsplan, hvis bærende logik er at skabe et samlet og sammenhængende dagtilbudsområde, hvor der etableres en ensartet ledelsesstruktur med færre og mere fagligt og økonomisk bæredygtige virksomheder, og hvor de eksisterende institutioner omdannes til afdelinger med daglig ledelse af en afdelingsleder. Formålet med evalueringen er at undersøge, om det ovenstående formål, som er beskrevet i Dagtilbudsplan side 8 12, er opfyldt. Dagplejen, selvejende, private og puljeinstitutioner indgår ikke i evalueringen. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er gennemført som en kvalitativ interviewundersøgelse ud fra en fælles spørgeramme. Interview er gennemført i midten af april Alle interviewene er optaget elektronisk og analyseret. Der er gennemført et fokusgruppeinterview med de fire fællesledere et fokusgruppeinterview med én pædagogisk leder fra hver af de fire virksomheder et fokusgruppeinterview med repræsentanter fra forældrebestyrelsen og en forældrerepræsentant fra hver af de fire virksomheder, i alt seks deltagere et fokusgruppeinterview med medarbejderrepræsentanter fra lokaludvalg/personalemøde med MED-status, i alt fire deltagere 1 Enheder er 0-2-årige og 3-5-årige børn omregnet til enheder. Én 0-2-årig = to 3-5-årige. Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 4

81 UdviklingsForum 2015 et individuelt telefoninterview med FTR for BUPL et individuelt telefoninterview med FTR for FOA. Interviewguiden har fulgt temaerne og punkterne i dagtilbudsplanen. Undersøgelsens resultater I dette afsnit beskriver vi evalueringens resultater. Resultaterne baserer sig dels på en dokumentgennemgang af Dagtilbudsplan og dels på afholdelse og analyse af ovennævnte seks interview. Evalueringen bliver afrapporteret i fem temaer med tilhørende mål. Temaer og tilhørende mål er hentet ud fra Lejre Kommunes Dagtilbudsplan , side 8 12, jf. referat fra Kommunalbestyrelsen mandag den 29. oktober De fem temaer er: 1. Overordnede mål 2. Styrkelse af den pædagogiske kvalitet 3. De to ledelsesniveauer 4. Principper for de nye virksomheder 5. Nye roller. 1. Styrkelse af den strategiske og pædagogiske ledelse Den nye ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet i Lejre Kommune er et svar på de stigende udfordringer, daginstitutionsområdet står over for. Indførelsen af fællesledelse skal styrke den strategiske og pædagogiske ledelse. Overordnet kan vi konkludere, at den strategiske og pædagogiske ledelse er blevet styrket efter gennemførelse af fællesledelse, men vi kan samtidig konstatere, at der er store forskelle på, i hvor høj grad det er sket. Både når vi ser på de forskellige formål, der er beskrevet i dagtilbudsplanen, og når vi sammenligner de fire virksomheder indbyrdes. Strategisk og pædagogisk ledelse På spørgsmålet om, i hvor høj grad indførelse af fællesledelse er en succes vurderet ud fra de overordnede formål, er svarene generelt, at målet er delvist opfyldt, og at man er godt på vej. De interviewede vurderer generelt indførelsen af fællesledelse som meget positivt. Det positive, der nævnes, er: Der er blevet et bredere samarbejde. Fagligheden har fået et løft. Ved omstruktureringer og ved projekter er det godt at kunne samarbejde på tværs af børnehuse Ved personalereduktioner kan man blive i samme virksomhed. Der er taget opgaver fra de pædagogiske ledere og det er først nu, fordelene skal høstes. Virksomhederne kan klare det meste uden hjælp. Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 5

82 UdviklingsForum 2015 Der er forventning til, at kerneopgaven bliver løst bedre med fællesledelse. Der er sket både en strategisk og pædagogisk udvikling men af meget forskellig karakter og omfang i de enkelte virksomheder. Det negative, der nævnes, er: Strukturændringen er sket samtidig med deltagelse i Projekt Fremtidens Dagtilbud, og det er oplevelsen hos flere, at dette projekt er blevet trukket ned over hovedet på deltagerne. I ændringsprocessen har der været for meget fokus på økonomi og for lidt fokus på strategi. Uklarhed om, hvor ens man skal være. Nogle siger, at man er blevet mere ens på den gode måde, forstået som at man har fået noget mere til fælles. Fælleslederen er blevet fjernere. Medarbejdere oplever, at fælleslederen har en uklar rolle. Det faldende børnetal har skabt usikkerhed. Fælleslederen har kontor i et af børnehusene. Det er en ulempe, fordi det skaber uhensigtsmæssige forskelle børnehusene imellem. Inklusionsbørnene kan blive tabere på grund af større utryghed, når der byttes personale. Der er markant mere mødevirksomhed for alle, end der var før. Det er dog ikke muligt at sige, om det stammer fra indførelse af fællesledelse, eller det skyldes det øgede antal opgaver, der kommer udefra. Nogle mener, at den pædagogiske leder er kortere tid sammen med børnene, andre mener, at det er det samme, enkelte mener, at hun har lidt mere tid sammen med børnene. Flere mener, at det er for tidligt at evaluere indførelsen af fællesledelse, fordi det først er nu, at man kan begynde at høste fordelene ved omlægningen. Løse pædagogiske, driftsmæssige og administrative opgaver mere hensigtsmæssigt Fællesledere vurderer spørgsmålet betydeligt mere positivt end de andre interviewede grupper. De mener, målet på dette område er gennemført. De øvrige interviewpersoner nævner, at det flere steder ikke er lykkedes at løse pædagogiske, driftsmæssige og administrative opgaver mere hensigtsmæssigt. Der er flere steder en oplevelse af, at der er driftsmæssigt og administrativt dobbeltarbejde, og det er nogle gange vanskeligt at finde ud af at skelne mellem roller og ansvarsområder for henholdsvis fællesleder og pædagogisk leder. Som eksempel på en fordel nævner flere af medarbejderrepræsentanterne, at man nogle steder har fælles bus- og togkort og fælles kort til zoo. Ligeledes nævnes fordele ved fælles indkøb til legeplads m.m. og fælles oplæg for alle børnehusene. Man kan hjælpe hinanden ved ferier og helligdage. Der er således høstet driftsmæssige på nogle områder. Flere af de interviewede har meget svært ved at vurdere spørgsmålet. De pædagogiske ledere nævner, at det på længere sigt kan blive en stor fordel, at man kan ansætte og bruge kvalificerede personer (og vikarer) på tværs af børnehusene. For at understøtte dette består ansættelsesudvalg af leder og medarbejdere fra mindst to børnehuse i en af virksomhederne. Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 6

83 UdviklingsForum 2015 Samarbejde på tværs af de enkelte dagtilbud Som et resultat af indførelsen af fællesledelse er der et øget samarbejde på tværs af børnehuse, og der er kommet større åbenhed mellem de enkelte børnehuse. For eksempel nævner medarbejderne, at der flere steder er et udvidet samarbejde, pædagogisk, mødemæssigt og fagligt. Der er kommet mere fokus på, at tingene kan gøres på tværs (fx flytte pædagoger ved faldende børnetal) mere kommunikation på tværs personalemøder, hvor der opstår ideer, der involverer medarbejderne på kryds og tværs eksempler på besøg på tværs. Flere af de interviewede påpeger, at der er store forskelle fra virksomhed til virksomhed. I virksomheder, hvor der er langt mellem børnehusene, kan de store afstande være en udfordring. Teamledelse med fokus på at opnå synergieffekter Udviklingen af en egentlig teamledelse i virksomhederne er i fuld gang. Nogle mener, at målet er opfyldt, andre at man er godt på vej. Forældrene svarer ved ikke. Man bruger hinanden mere i teamet, og der er kommet mere fagligt fællesskab i de tre af de fire virksomheder, ligesom der er kommet mere samarbejde mellem børnehusene. Det er med til at give en synergieffekt. I sammenhæng med teamledelsen nævner flere, at virksomhederne er for små, og at man bør reducere antallet hurtigst muligt. Konstruktionen med, at fælleslederen også er pædagogisk leder i et børnehus, fungerer godt ifølge fælleslederne, men dette kritiseres hårdt både af de pædagogiske ledere og personalerepræsentanterne. Flere mener, at for at denne konstruktion kan komme til at fungere optimalt, skal fælleslederen have kontor uden for de børnehuse, som han/hun er leder af. Udnytte de forskellige ledelsesmæssige kompetencer Ønsket om at udnytte de forskellige ledelsesmæssige kompetencer er delvist opfyldt. Flere interviewede fortæller, at der er kommet mere fokus på faglighed, at der er mere synlighed omkring ledelsesarbejdet i børnehusene, at den pædagogiske ledelse er blevet skærpet, og at de forskellige kompetencer i ledelsesteamet bruges bedre end tidligere. Der er et stort ønske om at udvikle ledelsen endnu mere, men det skrider kun langsomt frem, blandt andet på grund af manglende tid. Her nævnes fx Fremtidens Dagtilbud som en tidsrøver af flere. Nogle nævner, at det vil være en fordel, at antallet af ledelsestimer ikke er en del af normeringen, så man friere kan tilrettelægge arbejdet. de pædagogiske ledere nogle gange bruges uhensigtsmæssigt i forbindelse med store projekter. fællesledernes kompetence og handleområder er uafklarede. Det gør det sværere at udnytte den enkeltes kompetencer fuldt ud. kommandoveje mellem virksomhederne og forvaltningen er uklare. Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 7

84 UdviklingsForum 2015 geografien er af stor betydning for udnyttelsen af forskellige kompetencer. det er et stort problem for de pædagogiske ledere, at fælleslederen også er leder i et børnehus. Fælleslederne mener ikke, at det er et problem. Større personalegrupper, fælles fagligt værdigrundlag og rum for lokale positive forskelligheder Målet om at etablere større personalegrupper, hvor der arbejdes med en kombination af fælles fagligt værdigrundlag og rum for lokale positive forskelligheder, er delvist opfyldt. Flere fortæller, at man er godt på vej. Flere nævner også, at det er lige før, at man kan høste resultaterne af den planlagte indsats. Flere af de interviewede betoner de muligheder, der er for større fællesskab, som en af de store fordele ved fællesledelse. Der er meget stor spredning i, hvor langt man er kommet i de forskellige virksomheder. Det gælder både med hensyn til dannelse af større personalegrupper, fælles fagligt værdigrundlag og rum for lokale positive forskelligheder. Fælleslederne fortæller, at arbejdet med de politisk vedtagne satsningsområder er i fuld gang. Forældrene har ikke klare udmeldinger om dette tema. En større økonomisk robusthed og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne Der er meget store forskelle mellem svarene, når der spørges ind til økonomisk robusthed og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Overordnet set kan vi konkludere, at målet er delvist opfyldt. Forældrene og de pædagogiske ledere er mest kritiske, medarbejderrepræsentanterne og fælleslederne er de mest positive. Det er en fordel, at man administrativt og driftsmæssigt trækker mere på hinanden børnehusene imellem i den enkelte virksomhed. For eksempel er det hensigtsmæssigt, at medarbejderne inden for virksomheden kan rokere rundt. Ved faldende børnetal og deraf følgende reduktion i medarbejderne kan det ske mere hensigtsmæssigt inden for virksomheden, og dette sikrer en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Den større økonomiske volumen gør virksomhederne mere robuste. Samtidig nævnes i flere interview, at der er stor usikkerhed omkring virksomhedernes økonomi. Både fordi de underskud, som kommer helt fra indførelsen af fællesledelse, stadig volder vanskeligheder, og fordi der på forvaltningsniveau mangler overblik over økonomien. Der udtrykkes fra flere sider bekymring over, at fire virksomheder er en for mange i forhold til at løse opgaverne optimalt. Flere udtrykker ønske om, at man ser realiteterne i øjnene og hurtigt ændrer strukturen, så den kan blive mere bæredygtig. Som det er nu, skaber det unødvendig usikkerhed. FTR erne fra BUPL og FOA peger også på, at det vil være hensigtsmæssigt at reducere antallet af virksomheder fra fire til enten tre eller to. Det bliver endvidere nævnt, at den økonomiske ramme blandt andet med overtagelse af gammel gæld og det faldende børnetal ikke giver lige vilkår i alle fire virksomheder. Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 8

85 UdviklingsForum 2015 Konklusion Overordnet kan konkluderes, at man er godt på vej i arbejdet med at styrke den strategiske og pædagogiske ledelse. Dog skal det nævnes, at der er meget store forskelle i, hvor langt man er kommet i de enkelte virksomheder. 2. Styrkelse af den pædagogiske kvalitet Professionalisere ledelsesopgaven Alle svarpersonerne tilkendegiver, at den professionelle tilgang til ledelse er øget både på fællesleder- og pædagogisk lederniveau. Der er dog indbyrdes forskelle mellem virksomhedslederne og de pædagogiske ledere. Enkelte er længere fremme end andre. Flere svarpersoner nævner, at fælleslederens grad af professionalisering er helt central. Enkelte pædagogiske ledere nævner, at de har fået mere tid til pædagogisk udvikling. Medarbejderrepræsentanter og FTR erne fra BUPL og FOA samt forældrene deler dog ikke denne opfattelse. Flere fællesledere nævner, at det er hensigtsmæssigt både at være pædagogisk leder og fællesleder på samme tid. Det kan man organisere sig ud af, blandt andet gennem daglig koordination. Medarbejderrepræsentanterne samt FTR erne fra BUPL og FOA nævner, at de ikke finder det hensigtsmæssigt, at én person har ledelsesopgaver på begge niveauer. Det kan udfordre den professionelle tilgang til ledelsesopgaven. Vægte den pædagogiske ledelse i den enkelte institution Alle svarpersoner nævner, at den pædagogiske ledelse i det enkelte børnehus bliver vægtet højt. Der er sat pædagogik på dagsordenen de fleste steder. Flere nævner, at den pædagogiske leder er blevet mere tydelig, dog er hun mere væk fra børnehuset end under den gamle struktur. Der er ikke blevet mere tid til lederen på gulvet. Medarbejderrepræsentanterne og FTR erne fra BUPL og FOA fremhæver, at det virker, som om der er en del dobbeltarbejde og nogle overflødige møder, og medarbejderrepræsentanterne nævner, at tiden er knap. Flere hæfter sig ved, at den pædagogiske ledelse i det enkelte børnehus kan være udfordret af, at fælleslederen også er pædagogisk leder i et børnehus. Fælleslederne nævner ikke dette tema. De betoner, at de pædagogiske ledere bliver aflastet, så disse kan prioritere den pædagogiske ledelse. Effektivisere administrative arbejdsgange Alle svarpersoner tilkendegiver, at det ikke er lykkedes til fulde at effektivisere de administrative arbejdsgange. Dog nævner forældrene, at de reelt ikke ved nok om dette tema til at kunne svare. De pædagogiske ledere mener, at de stadig har uforholdsmæssigt meget administrativt arbejde. Det skal både ses i lyset af den nye struktur, og at der er indført nye administrative systemer, som har taget tid at få til at køre. Samtidig fortæller de interviewede, at der ikke er klarhed over de økonomiske rammer for virksomhederne. Det er især koblingen til forvaltningen, der omtales som en udfordring i forbindelse med den administrative arbejdsgang. Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 9

86 UdviklingsForum 2015 Frigøre tid til pædagogisk arbejde Der er ingen af svarpersonerne, der vurderer, at dette mål er opfyldt. Nogle nævner, at den pædagogiske leders timer på gulvet bliver ædt op af møder og administration. Forældrene tilkendegiver, at projekt Fremtidens Dagtilbud ødelægger den pædagogiske planlægning, og at dette går ud over det øvrige pædagogiske arbejde med børnene. Medarbejderrepræsentanterne og de pædagogiske ledere finder ikke, at der er kommet mere tid til det pædagogiske arbejde. Der mangler en overordnet linje om, hvordan man bruger strukturen. Lokaludvalg m.m. tager meget tid i den nye struktur. Måske kan én repræsentere virksomheden og ikke en fra hvert børnehus. Møder handler om meget andet end pædagogisk udvikling, for eksempel branding af kommunen. Flere ønsker, at der skal være mindre, der siver fra fælleslederen til de pædagogiske ledere. Nogle fællesledere nævner, at der er blevet frigjort mere tid til pædagogisk arbejde. Andre nævner, at de ikke har fået mindre tid. Ud fra interviewene er det ikke muligt at vurdere, hvilke ændringer i tidsforbruget der skyldes den nye struktur, hvad der skyldes udefra kommende udfordringer, og hvad der skyldes nedlæggelser og sammenlægninger af børnehuse med de ændringer i normtallene, der er en konsekvens heraf. Skabe et forpligtende pædagogisk netværk, bredere faglig sparring, erfaringsudveksling og dialog på tværs af børnehusene Alle er enige om, at den nye struktur har skabt bedre muligheder for samarbejde på tværs af børnehuse i den enkelte virksomhed. Der bliver for eksempel afholdt fælles personalearrangementer. Der har også været talt om, at medarbejdere skal kunne lånes ud til andre børnehuse i samme virksomhed. Det har gjort nogle medarbejdere usikre. Samarbejdet mellem institutionerne er på vej til at blive styrket. Alle er enige i, at dette bestemt er på vej, men det er ikke helt udfoldet endnu. I de fleste virksomheder bruger børnehusene nu hinandens ressourcer bedre, og der bliver afholdt fælles møder og pædagogiske tiltag på tværs i virksomheden, for eksempel klatring og pædagogiske læreplaner. Der er mange aktiviteter på tværs. Det virker godt med fælles personalemøder og personaledage. Personalet vil hinanden. De små børnehuse med lange afstande imellem gør det sværere praktisk at samarbejde på tværs. Det skal understreges, at der med lokaludvalg på virksomhedsniveau er skabt et nyt netværk børnehusene imellem. Skabe en bedre struktur for tværgående samarbejde mellem skole, dagpleje og PPR Der er enighed om, at dagtilbuddenes samarbejde med PPR og skoler ikke er blevet styrket. Vurderingen er, at dagtilbuddenes samarbejde med skolerne er på samme niveau som før strukturændringen. Det er sandsynligvis folkeskolereformen, der er en blokering, og skolen har fået mere travlt. Det er blevet vanskeligere for daginstitutionerne at samarbejde med PPR. Flere nævner dog, at samarbejdet med PPR er meget personafhængigt. Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 10

87 UdviklingsForum De to ledelsesniveauer Todeling af ledelsesopgaven En todeling af ledelsesopgaven er gennemført i alle virksomheder. Måden, todelingen konkret er udformet på, er meget forskellig fra virksomhed til virksomhed. I en virksomhed fortæller de interviewede, at det fungerer fint med klare arbejdsdelinger og synlige kommunikationsveje. De interviewede fortæller, at der i en virksomhed er store uklarheder om fordelingen af kompetencer, den pædagogiske leders råderum og kommunikationsveje mellem de to ledelsesniveauer. En af udfordringerne er, at der i flere af virksomhederne ifølge medarbejdere og de pædagogiske ledere mangler en forventningsafklaring og en afklaring af den pædagogiske leders råderum. Alle giver udtryk for, at en todeling af ledelsesopgaven i princippet giver god mening. Flere nævner, at det ikke er todelingen af ledelsesniveauerne men udefrakommende udfordringer, der giver problemer. Stort set alle nævner, at den nye struktur er et godt fundament at arbejde videre ud fra. 4. Principper for de nye virksomheder Nærhedsprincippet Der er enighed om, at det er godt, at den nye struktur sikrer, at der er et børnehus i de små samfund. Flere steder er der skabt mere nærhed mellem pædagogiske ledere og medarbejderne. Der er mange møder, og det gør, at virksomhedslederne ikke altid er tilstrækkelig tæt på. Nogle pædagogiske ledere og medarbejdere fremhæver, at der er blevet længere til toppen, og at medarbejderne ikke har tilstrækkelig tæt kontakt med virksomhedslederen. Dette kan nogle af virksomhedslederne godt genkende. Bæredygtighed Der er enighed om, at det på grund af det faldende børnetal ikke er alle virksomheder, der er økonomisk bæredygtige. Det forstærkes ved, at flere mener, at der ved overgangen til den nye struktur var virksomheder, der startede med et underskud, som har vanskeliggjort en bæredygtig udvikling. Der var problemer med at fordele underskuddet på en hensigtsmæssig måde. Dette er også med til at gøre bæredygtigheden sårbar, ifølge flere af de interviewede. Flere nævner, at bæredygtigheden ikke er optimal i alle virksomheder. Størrelsen af virksomhederne er afgørende. Måske er de nuværende virksomheder for små til, at de kan være bæredygtige. Kulturfællesskab Der er enighed om, at der er et godt kulturfællesskab på vej i de enkelte virksomheder. Der er en spirende fællesskabsfølelse. I en af virksomhederne har man lavet en fælles pjece, og det har givet en fælles kultur. Man deler materialer m.m. fra hinanden, og der er en åbenhed over for at lære af hinanden og hjælpe hinanden på vej. Alle finder, at det i den enkelte virksomhed er vigtigt at åbne op, hvor det er muligt. Nogle mener, at der bør være centrale udviklingsmidler i Center for Dagtilbud ligesom i skolerne. Det er ikke alle steder, man oplever at være en del af et kulturelt fællesskab. Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 11

88 UdviklingsForum 2015 Én virksomhed Blandt ledere og medarbejdere er der enighed om, at de i højere og højere grad oplever virksomhederne som én enhed. Oplevelsen af at være én virksomhed bliver styrket af indførelsen af lokaludvalg med repræsentanter fra de enkelte børnehuse, af arbejdet i bestyrelsen samt af de fælles personalemøder. Alle taler positivt om lokaludvalgene, og det er først nu, at den nye LU-struktur begynder at give mening for medarbejderne. Lokaludvalgene fungerer de fleste steder godt. Det er med til at fremme oplevelsen af at være én virksomhed. Det er ikke alle medarbejdere i alle børnehuse, der har en oplevelse af at være med i en virksomhed, og dette gælder også forældrene. Flere nævner, at navnet på virksomhederne Virksomhed 1, osv. ikke er tilstrækkelig identitetsskabende. For eksempel kunne hver enkelt virksomhed selv foreslå et mundret navn. Nogle nævner også muligheden af at anskaffe sig en fælles bus i hver virksomhed. 5. Nye roller Styrkelse af ledelseskompetencerne i forhold til ledelsesroller Flere fremhæver, at det er tydeligt at mærke, at de virksomhedsledere og børnehusledere, der har taget en lederuddannelse, har større ledelseskompetencer. Man kan se, at der er forskelle fra virksomhed til virksomhed i engagement og stolthed samt i forhold til en videreudvikling af faget. Det hænger sammen med, at ikke alle har taget en kompetencegivende lederuddannelse. Konklusion Indførelsen af den nye struktur som omtalt i dagtilbudsplanen er godt på vej til at blive gennemført i de fire virksomheder, og der er stor opbakning til modellen på tværs af tilhørsforhold. Evaluering af fællesledelse i daginstitutioner 12

89 Bilag: 9.1. Ankestatistik - Lejre Kommune 2014.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. maj Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30062/15

90 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 2014 Lejre Kommune 09. februar 2015