Blæst om ny universitetslov

Transkript

1 Blæst om ny universitetslov Af Birgit Brunsted Kritikere ser forslaget til den nye universitetslov som en cementering af rektorernes magt, en undergravning af de ansattes og de studerendes medindflydelse og en hidtil uset stram styring fra ministerens side ved at diktere bestemte udviklingsmål. Men loven bliver formentlig vedtaget. 20 pharma marts 2011

2 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Opfølgning på evaluering af universitetsloven, internationale uddannelsessamarbejder og selskabsdannelse ved udbud af uddannelse i udlandet m.v.) 1 I lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 2, indsættes efter»er«:»statsfinansierede«. 2. 2, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken.«3. I 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»udbyde«:»i Danmark«. 4. 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:»ved udbud i Danmark efter 1. pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt undervisning.«5. 3, stk. 3-12, ophæves. 6. Efter 3 indsættes:» 3 a. Universitetet kan i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbyde hele eller dele af uddannelser efter 3 i udlandet. Uddannelsernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter. Delene, der gennemføres ved de udenlandske universiteter, kan være valgfrie eller obligatoriske. Gennemføres hele uddannelsen i udlandet kan universitetet lade det udenlandske universitet udbyde uddannelsen, hvis det sker i samarbejde med det danske universitet. Stk. 2. Universitetet kan i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddannelser efter 4, stk. 1, nr. 2, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor uddannelsens enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter (Erasmus Mundus-kandidat uddannelser). Stk. 3. Universitetet skal sørge for, at dets uddannelser efter stk. 1 og 2 bliver kvalitetssikret. Uddannel- serne skal enten kvalitetssikres i Danmark efter reglerne i lov om Ak- kredi te rings institutionen for videregående uddannelser eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer. Det er dog et krav, at den kvalitetssikringsinstitution, der vælges, er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR) eller på anden måde anses for at være internationalt anerkendt. Vælges en udenlandsk kvalitetssikring, foretages den efterfølgende godkendelse af uddannelsen i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Stk. 4. Der er ikke krav om særskilt kvalitetssikring i de tilfælde, hvor de dele, der gennemføres ved det udenlandske universitet, er valgfrie, eller de allerede er ak- krediterede som en del af den danske uddannelse. Stk. 5. Studerende, der er optaget ved det danske universitet, er i perioden, hvor de er indskrevet på et udenlandsk universitet, omfattet af reglerne for det udenlandske universitet, og ikke af denne lov. Studerende, der er optaget ved et udenlandsk universitet, er i den periode, hvor de er indskrevet ved det danske universitet, omfattet af denne lov. Stk. 6. Universitetet kan udstede dansk eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført en uddannelse efter stk. 1 eller 2. Universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, der har gennemført dele af deres uddannelse ved universitetet uden at have været optaget på det pågældende universitet, jf. stk. 1 og 2. Stk. 7. Ministeren fastsætter regler om udbud og gennemførelse af uddannelser efter stk. 1-6, herunder om udstedelse af eksamensbevis. Ministeren kan i den forbindelse fravige lovens bestemmelser om uddannelse og studienævn.«7. I 8 a, stk. 1, indsættes efter»kan«:»for uddannelser, som universiteterne udbyder efter denne lov,«, og»elek- tronisk«ændres til:»digitalt«. 8. I 8 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Ministeren kan for uddannelser, som universiteterne udbyder efter godkendelse af en anden minister, jf. 7, og efter nærmere aftale med denne, fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende og ansøgere til de pågældende uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt.«stk. 2 bliver herefter stk , stk. 6, affattes således:»stk. 6. Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.«10. 10, stk. 8, affattes således:»stk. 8. Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren, som i den forbindelse kan pålægge universitetet at opfylde konkrete mål. Udviklingskontrakten kan omfatte alle dele af universitetets virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, der tillægges særlig vægt.«11. 10, stk. 11, ophæves. 12. I 11, stk. 4, ændres»revisorer«til:»institutionsrevisorer« , stk. 3, affattes således:»stk. 3. De Foto: Heine Pedersen Der har været mange protester mod den kommende revision af universitetsloven, fremlagt af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), som blev andenbehandlet i Folketinget den 22. februar. Modstanden afspejlede sig dog ikke i debatten, som flere iagttagere kaldte forudsigelig og resigneret. Lovforslaget om revisionen er støttet af regeringspartierne og forligspartneren Socialdemokraterne. Lovrevisionen kritiseres især for, at universiteternes topstyrede, énstrengede struktur bevares, og at rektorerne vil få endnu mere magt på bekostning af dekaner og institutledere. Lektor Sune Auken, Københavns Universitet, der en af lovforslagets hårdeste kritikere, siger: > pharma marts

3 »Vi har ingen grund til at tro, at en venlig henstilling til ledelsen om, at de skal huske at høre os ansatte, vil give os nogen medindflydelse«sune Auken»Det værste er rektorernes almagt, den fatale fejl på organiserede kontravægte, og den bevidstløse overdragelse af al magt opad. Ingen kan sige stop til, hvad der foregår.«medbestemmelse? Et andet stort stridspunkt er spørgsmålet om de ansattes medbestemmelse. Allerede i universitets-evalueringen fra 2009 blev den eksisterende lov kritiseret for ikke at sikre de studerende og de ansatte reel medbestemmelse. Det har forslaget til lovrevision taget højde for ved foreskrive, at universitetets bestyrelse skal sørge for, at der udvikles procedurer og organisatoriske mekanismer til at sikre effektiv inddragelse af studerende og personale. Det er altså bestyrelsen, der efter indstilling af rektor skal definere, hvor stor indflydelse de ansatte skal have i de akademiske råd og på institutterne. Men det er ikke defineret, hvad en passende medbestemmelse egentlig er, og ledelsen på Københavns Universitet udtrykker ikke den store lyst til at give de ansatte og de studerende medbestemmelse. For i KU s høringssvar hedder det, at begrebet (medbestemmelse. red.) udfordrer den énstrengede ledelse, hvilket er særdeles uheldigt i forhold til ledelsens ledelsesrum, og KU-ledelsen pointerer, at man ikke i det øvrige samfund forventes til at inddrage medarbejdere og studerende. Management-tænkning Hertil siger Sune Auken:»Rektorerne protesterer Gud hjælpe mig over formuleringen om, at de skal give medindflydelse, og siger, at det indgriber i deres ledelsesret. De protesterer over, at ministeriet kan give dem pålæg, og at de nu er nødt til at høre de ansatte.«sune Auken mener ikke, at der vil ske fremskridt, før man får valgte ledere på universiteterne:»vi har ingen grund til at tro, at en venlig henstilling til ledelsen om, at de skal huske at høre os ansatte, vil give os nogen medindflydelse,«siger Sune Auken. Hvordan vil du selv mærke det?»formentlig ikke en pind. Jeg sidder i en tung, gammel institution, som for længst er gennemsyret af denne management-tænkning,«siger Sune Auken,»Vi har den indflydelse, rektor vil give os. Og i den bedste af alle verdener, hvor rektor er et godt menneske, har han mulighed for at give reel indflydelse til folk som mig. Men jeg aner ikke, hvad der vil ske.«skarp protest fra rektorerne Universitetsrektorerne er stort set tilfredse med forslaget om revision af universitetsloven, men og det er et meget stort men de er særdeles utilfredse med, at videnskabsministeren for fremtiden i udviklingskontrakterne vil kunne pålægge et universitet tre-fem pligtige mål, der skal baseres på samfundsmæssige prioriteringer. Rektorerne har i deres høringssvar protesteret skarpt imod, hvad de kalder en drastisk underminering af universiteternes selvstyre, som de siger vil presse et stærkt politisk styringsredskab ind i universitetsloven. Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet, siger:»jeg er ikke tilfreds med formuleringen af målene for udviklingskontrakterne, fordi den giver ministeriet mulighed for at kunne diktere præcise mål og sætte bestyrelsen ud af kraft. Hvis ministeren bruger den bemyndigelse i udviklingskontrakterne, kan hun styre os meget tættere og pålægge os konkrete mål, og den styring er væsentligt strammere end noget,vi tidligere har oplevet.de pligtige mål skal baseres på samfundsmæssige prioriteringer, og i sidste instans kan det betyde, at vi er tvunget til at levere noget, vi ikke har mulighed for. For eksempel et mål på 10 procent flere studerende på universiteterne men hvad nu, hvis der ikke er 10 procent flere, der søger? Og er de mål reelt finansierede? Følger der ekstra penge med?«spørger han.»vi kan risikere, at ministeriet siger, at vi kan bruge penge, vi har fået til noget andet. Styringen af udviklingskontrakterne er en betydelig knast, som regering og forligsparti skulle forholde sig til,«siger Jens Oddershede. 22 pharma marts 2011

4 Foto: Jens Fink Jensen Men alt tyder på, at loven bliver vedtaget?»så kunne man appellere til, at den formulering skal blødes op,«siger Rektorkollegiets formand. Samme ledelsesrum Men Jens Oddershede kan ikke forstå kritikken af, at rektorerne bliver enerådende:»der er ikke sket nogen ændringer i rektors ledelsesrum i de forandringer, der nu foreslås, og de er ikke med til at stramme vores ledelseskompetence, som ikke er ændret i forhold til den tidligere universitetslov,«siger han. Hvorfor kritiseres det så?»det har jeg også vært ved at se det er skudt forbi målet. Man lægger op til, at man i højere grad skal inddrage medarbejderne, så jeg har svært ved at forstå den kritik. Jeg synes, at indflydelsen hos studerende og ansatte er vokset,«siger Jens Oddershede. Den fri tankes himmelflugt Hvad angår ministerstyringen af udviklingskontrakterne er prorektor ved Københavns Universitet Thomas Bjørnholm heller ikke tilfreds. Han udtrykker det sådan:»et område, der giver anledning til betydelig bekymring, er ejendomsretten til den fri tankes himmelflugt, som er truet ved, at ministeren i udviklingskontrakterne vil kunne opstille specifikke mål, noget som potentielt set også kan gælde forskningsopgaver. Vil man have frie og uafhængige forskerstemmer, forudsætter det, at vore institutter er frie og uafhængige, og det er de ikke, hvis der kan dikteres kontrakter udefra. Det er noget med selvforståelse og at have foden under eget bord. At have opfattelsen af at universitetet bidrager til samfundsudviklingen fra en selvstændig og uafhængig platform. Vi skal have råderetten over vores egen butik, det er sådan, man skaber kvalitet. Vi håber, at den passus bliver strøget,«siger Thomas Bjørnholm. Vi taler om tingene Det Farmaceutiske Fakultet er i sit høringssvar positiv over for den foreslåede ændring af universitetsloven og går ind for en énstreget ledelse, oplyser dekan Sven Frøkjær. Men det fremgår også af fakultetets høringssvar, at de studerende er meget lidt begejstrede for en mulig kraftig centralisering af organisationen og dermed en centralisering af råd og udvalg. Men den bekymring deler ledelsen ikke?»nej, vi er et lille fakultet med en lang tradition for en > pharma marts

5 meget tæt dialog og et godt samarbejde med vore studenter,«siger Sven Frøkjær.»I dagligdagen er der medbestemmelse og medindflydelse, og netop fordi vi har gode samarbejdsrelationer, betyder det ikke noget her. De studerende har en betydelig medindflydelse vi taler om tingene.«du er som dekan født formand for Akademisk Råd. Men efter forslaget til lovrevisionen skal dekanen ikke længere være født formand. Hvordan stiller du dig til den sag?»det finder jeg problematisk, eftersom dekanen har det overordnede ansvar for hele institutionen, og hvis han eller hun ikke er formand, er det en svækkelse af den pågældendes ledelseskompetence,«siger Sven Frøkjær. I holdningen til udviklingskontrakterne ligger Danske Studerende Fællesråd på linje med universitetsrektorerne:»det er et problem, at ministeriet direkte kan bestemme konkrete mål for universiteterne. Det er en politisk topstyring, vi ikke er tjent med. Det er os på universiteterne, der skulle være med til at fastlægge de mål,«siger Magnus Pedersen. Videnskabsministeriet oplyser, at der endnu ikke er fastsat en dato for tredjebehandling af lovforslaget om revision af universitetsloven, men at Videnskabsudvalget kommer med en udtalelse den 5. maj. Demokratisk problem»det grundlæggende problem er, at man ikke har sikret de studerende indflydelse på deres uddannelse,«siger formand for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen.»Vi ønsker et demokratisk universitet, og vi vil få mere kompetente ledelser, hvis de studerende er med til at træffe beslutninger, også de økonomiske. Det er os, der sidder med fingrene nede i materien og har det bedste kendskab til studierne,«siger Magnus Pedersen, der også undrer sig over, at man ikke udvider de akademiske råd til at have bestemmende myndighed. Foto: Heine Pedersen Lovforslagets vigtigste punkter ifølge Universitets- og bygningsstyrelsen En friere ledelsesstruktur Forslaget lægger op til, at det enkelte universitet får større fleksibilitet til at fastsætte sin egen organisation. Der vil ikke længere være krav om, at universiteterne organiserer sig med fakulteter og institutter. Samtidig bortfalder kravet om fakultetsdekaner og institutledere. Rektor skal fastlægge universitetets interne organisering inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Andre ændringer Høringsudkastet rummer desuden initiativer, der vedrører digital kommunikation på universiteterne og forslag til ændringer af mere teknisk-økonomisk karakter. Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen, 10. november 2010 Styrelsen nævner ikke udviklingskontrakterne, men dem kan man finde i Videnskabsministeriets høringsudkast: Medbestemmelse og medinddragelse Det foreslås præciseret, at bestyrelsen skal sikre, at der sker medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger. Hvordan dette sker, beskrives i vedtægten. Forskningsfrihed Forslaget har desuden til formål at præcisere, at universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. Det foreslås desuden tilføjet i loven, at rektor eller underordnede ledere ikke over længere tid må pålægge de videnskabelige medarbejdere opgaver i hele deres arbejdstid, sådan at de reelt fratages deres forskningsfrihed. Udviklingskontrakter Forslaget til revision af universitetsloven indeholder en ny model for udviklingskontrakter. Ifølge den model skal ministeren kunne pålægge universitetet at opfylde konkrete mål. Udviklingskontrakten skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, som tillægges særlig vægt, og skal herefter bestå af ministerens tre til fem pligtige mål og universitetets tre til fem selvvalgte mål. De pligtige mål skal baseres på samfundsmæssige prioriteringer. Kilde: Videnskabsministeriets høringsudkast Se lovforslaget her: samling/20101/lovforslag/l143/som_fremsat.htm 24 pharma marts 2011