Eksempel 4: Mathias og Ida 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Transkript

1 Eksempel 4: Mathias og Ida Eksemplet består af en LEA-beskrivelse af en samspilssituation med deltagelse af et barn og en voksen om en spilaktivitet. Der er andre børn i periferien af 1:1- samspillet. Samspillet foregår i en almindelig naturbørnehave. Beskrivelsen indeholder ingen pædagogiske handleforslag, så du/i kan diskutere, hvilke pædagogiske handlinger, beskrivelsen kunne motivere til. Beskrivelsen bygger på en videooptagelse af ca. 4 minutters varighed. 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Deltagere: Børn: Mathias, Andreas, Jeppe og Cecilie Voksen: Ida. Beskriver Ida og Else (-s relation) Sted Naturbørnehaven Lillegryn Tidspunkt Eftermiddag d. 21 maj 2001 Varighed 3 minutter og 58 sekunder Situation Mathias sidder ved brætspillet med Ida over for sig. Der sidder tre andre børn omkring brættet - Andreas til højre og Cecilie til venstre for Mathias - og Jeppe, som sidder på skødet af Ida. Jeppe holder låget til brætspillet foran sig. De sidder alle fem på et tæppe på et græsareal på børnehavens legeplads. Mathias sidder på enden, men med højre knæ trukket op mod brystet og højre fod på jorden, så han kan vippe lidt frem og tilbage. Sammenhæng Talspillet, som Mathias spiller, har han ikke selv prøvet før, men har måske ved tidligere lejligheder kigget på, mens andre har spillet det. Hvad skete før og hvad skulle ske efter? Formålet med beskrivelsen Fokus på / særligt tema / spørgsmål / problemformulering/ Beskrivelsesmetode/medie at indkredse Mathias' sproglige, kommunikative og sociale kompetence i et samspil med en voksen. Samtidig at få et indblik i Mathias' logisk-matematiske kompetence som den kommer til udtryk i en spilleaktivitet, der udfordrer dette kompetenceområde. - f.eks. løbende protokol, udskrift af video-/lydbånd, dagbogsnotat eller andet Udskrift af videosekvens.

2 2. BESKRIVELSE OG UMIDDELBAR TOLKNING Linie Handlinger og udsagn Mathias har lige slået to terninger ud på brættet. Han holder med venstre hånds pegefinger på den ene terning, mens højre hånd hviler på brættets kant. Han kigger ned på brættet. Ida siger: "Tæl du bare". Mathias siger: "En". Ida siger: "En" og hvisker: "T ". Mathias kigger fortsat ned på brættet. Ida siger: "En - og så kommer " Mathias kigger på Ida og kigger så ned igen, da Ida tager den ene terning og siger: "Mathias, ved du, hvor mange prikker, der er her". Mathias tager venstre hånd op til øret. Ida siger: "Ved du det". Mathias nikker. Samtidig siger Ida: "Hvor mange er der". Mathias tager venstre hånd ned igen og peger med højre hånds pegefinger på den terning, Ida holder op og siger: "Otte, ni, ti, elleve, tolv, tretten". Han kigger så op på Ida en stund, som siger: "Okay, du starter med otte. Du skal starte med en, hvis du vil tælle dem" Hun lægger terningen på brættet og tæller øjne på den: "En, to, tre, fire, fem, seks". Videre siger hun: "Der er seks på den her. Hvor mange er der så på den her", mens hun har taget den anden terning hen til den terning, hvis øjne er talt. Mathias peger på terningen og siger: "fem". Ida peger på den første terning og siger: "seks", peger så på den anden terning og siger: "Syv " og tager hånden væk fra terningen igen. Mathias siger: "Syv". Ida: "Otte". Mathias: "Otte". Ida: "Ni". Mathias: "Ni". Ida siger: "Og så kommer ", peger på terningen og siger efter en kort pause: "Ti". Mathias: "Ti". Ida tager hånden væk igen Intention og karakter Baggrunden for Mathias' handlinger som beskrevet i linie 1-5 fremgår ikke af sekvensen og indgår derfor ikke i analysen. Virker bestemt Opfordrer Mathias til at fortsætte Opfordrer til fortsættelse Vil sikre sig, om Mathias kan aflæse en terning Antydning af et smil Konstaterer Mathias' fejl og korrigerer ham Vil sætte Mathias på rette spor Vil have Mathias til at fortsætte Griber lynhurtigt ind for at få Mathias på rette spor Følger Idas eksempel Forsøger at få Mathias til selv at fortsætte

3 og siger "Og ", holder en lille pause og siger så: "Elleve". Mathias: "Elleve". Ida: "Og der var tolv". Mathias: "Der var tolv". Ida siger: "Mathias, nu skal du lave tolv", mens Mathias kigger op på hende. Ida ryster på hovedet. Mathias kigger ned, mens Ida siger: "Ved du, hvordan du laver det". Mathias siger: "Næ, det ved jeg ikke", mens han rokker frem og tilbage. Ida siger: "Ni og to, det er tolv. Kan du finder 9-tallet og 2-tallet", mens Mathias rokker videre. Ida siger: "Ved du, hvor ni er", mens Jeppe lægger låget fra sig til venstre for Ida. Mathias peger på brættet. Ida siger: "Ja". Kort pause. "Ved du også, hvor 2-tallet er". Mathias peger på brættet. Jeppe rejser sig og går ud af billedet, mens Ida siger: "Ja" til Mathias. Ida siger noget. Ida siger: "Godt" henvendt til Mathias og kigger så kort op efter det barn, som gik. Ida kigger atter på Mathias og siger: "Så skal du slå igen, mens Mathias kigger op på Ida. Mathias kigger igen ned, tager terningerne og ryster dem. Andreas rejser sig og vil løbe væk. Ida kigger op på ham, tager fat i ham og siger: "Nej, Andreas, du skal sætte dig ned". Da han sidder igen siger Ida: "Sådan", mens hun kigger tilbage på Mathias. I mellemtiden har Mathias kastet terningerne ned på brættet. Mathias peger på én af terningerne og siger: "en, to, tre, fire, fem, seks ", mens Andreas to gange spørger Ida, om han må sætte sig hos hende. Ida kigger kort på ham og nikker. Imens har Mathias peget på og talt øjnene på den anden terning: " syv, otte, ni, ti" og kigger så op på Ida, der nu atter kigger på Mathias og siger: "Ja". Efter en kort pause siger Ida: "Nå, nu skal du lave ti", mens Andreas sætter sig hen til Ida med ryggen op mod hendes venstre knæ. Forsøger igen Med en betoning, der antyder, at nu er der talt færdigt Med samme betoning som Ida Har øjensynligt ikke noget med kommunikationen at gøre Har underlagt sig Idas styring Virker usikker Utilsigtet fejl Virker usikker M. synes upåvirket af uroen Forstår Idas spørgsmål Forstår Idas spørgsmål. M. synes upåvirket af uroen Utydeligt, muligvis til barnet, der går M. synes upåvirket af uroen Tager selv initiativ til at tælle øjnene Overtager styringen

4 Ida løfter Andreas op på skødet, mens hun siger: "Jeg ved at Ved du, hvordan man kan lave ti". Imens har Mathias skiftet blikretning fra brættet til Idas ansigt nogle gange, mens han har rokket lidt frem og tilbage. Han siger: "Næ" og trækker lidt på skuldrene. Ida siger: "Nej, der er jo ikke noget 10-tal, men hvis du ta'r syv og tre, bli'r det også ti". Hun peger på terningerne imens. Imens har Mathias kort kigget op på hende. Ida siger videre: "For syv, otte, ni, ti " (tæller med fingrene i luften) " Jeg ved det". Mathias ser ned på tallene, peger på syv og kigger op på Ida. Ida siger: "Tag du bare syv op". Mathias vipper 7-tallet op. Ida siger: "Og tre ". Mathias ser på tallene, lader pegefingeren glide hen over 5-tallet, ser op på Ida, kigger igen ned på tallene og flytter fingeren mellem 4- og 3-tallet. Imens siger Ida to korte sætninger, hvori ordet "tre" indgår. Mathias vipper 3- og 4-tallet op. Ida siger: "Hov, så kom 4-tallet lige med, hva. Det var ikke meningen", mens hun trækker trøjen af sig. Imens har Mathias slået 4-tallet ned igen. Han kigger kort op på Ida og siger: "Det sku' den ikke". Ida siger: "Nej, det sku den ikke". Mathias hænder nærmer sig terningerne, mens Ida siger: "Så slår du igen". Mathias tager terningerne op og ryster dem i hulrummet mellem hænderne, mens Ida siger: "Hum". En voksen kommer ind i billedet, trasker gennem skærverne lige bagved Mathias og forsvinder så igen ud af billedet. Mathias siger: "Når jeg kun én, så må man ikke slå igen" og hælder terningerne ud på brættet. Ida siger: "Må man ikke det". Mathias kigger på terningerne og så kort til højre for sig. Ida siger: "Så tæl du dem". Mathias peger først på den ene og så på den anden terning, mens han tæller øjnene: "En, to, tre, fire, fem, seks, syv", kigger så op på Ida og ned igen på brættet. Skifter fra én læringsstil til en anden midt i udsagnet Er usikker Meget tyst Bekræfter og instruerer videre Har brug for bekræftelse Bekræfter Har brug for bekræftelse Taler meget tyst til Mathias som for at støtte hans søgen efter 3- tallet Udsagn på eget initiativ Munter, leende tone Går selv videre Støtter Støtter Mathias ænser tilsyneladende ikke den højlydte støj. Det gør Ida, dog uden særlig reaktion Udsagn på eget initiativ Registrerer måske den passerende voksne ud af øjenkrogen eller hendes skygge, der falder på tæppet Vil sætte Mathias i gang Klarer hele tælleforløbet uden hjælp

5 Ida hvisker højt: "Syv" og nikker. Hun siger så: "Ved du, hvordan man laver syv", peger på det vendte 7-tallet og fortsætter: "Når man nu har brugt 7-tallet". Mathias kigger kort op på hende. Ida siger: "Det gør man med 6-tallet og 1-tallet". Mathias løfter højre hånd ind over brættet, men går så i stå. Ida siger: "Det bliver nemlig syv". Mathias tøver og rykker lidt på sig. Ida siger: "Har du et 6-tal og et 1-tal". Mathias peger på 6-tallet og kigger op på Ida. Ida siger: "Ja, ta' " og nikker. Mathias vipper 6-tallet op. Samtidig peger Cecilie ind på brættet og siger: "Tag den". Ida siger: "Tag du bare 1-tallet op også". Mathias' hånd bevæger sig langsomt i retning af 1-tallet. Ida siger: "Hmm", nikker og siger videre: "Prøv at tage seks til én". Mathias' hånd er kommet tæt på 1-tallet. Ida siger: "Tag nu bare 1-tallet op, Mathias". Cecilie peger på 1-tallet. Mathias vipper 1-tallet op. Ida siger: "Ja, det er godt" og kort efter: "Nåh ". Mathias kigger op på Ida. Ida rækker ind over brættet, tager den ene terning op og lægger den på tæppet, mens hun siger: "Nu må du nøjes med at slå med én terning". Mathias siger: "Hum" og tager terningen op i den ene hånd. Ida siger: "Hvad skal du slå for en tal". Mathias ryster terningen mellem hænderne og smiler ned for sig. Ida siger: "Hvad håber du at få en", mens Mathias kigger op på Ida med et smil. Han kigger ned igen og lader terningen falde ud på brættet, mens Ida siger: "Hvad håber du at få". Mathias kigger op på Ida. Ida peger ned på 4-tallet og siger: "Ved du, hvad det er". Mathias kigger ned på terningen og siger: "Næ", mens han vipper lidt frem og tilbage. Ida siger: "Ved du ikke, hvad det er for et tal". Mathias kigger halvt op, vipper frem og tilbage og ryster på hovedet. Ida siger: "Nej. Det er et 4-tal. Prøv nu at se om du kan slå en fire. Du har lige slået en ener, men prøv igen". Bekræfter Mathias' præstation Følger med i instruktionen Forsøger, men bliver usikker Er fortsat usikker Er på vej, men har stadig brug for bekræftelse Ida hjælper på vej Opfordrer til videre handling Er meget tøvende Støtter Mathias Siges meget tyst Tøver stadig Nu højt og bestemt Bekræfter Højt og udfordrende til handling Mere stille, men fortsat motiverende til handling Siges meget tyst Opfordrer til dialog Opfordrer til dialog og sjov Spiller videre på Mathias' smil Meget tyst. Virker igen usikker Usikker Opfordrer til handling

6 Mathias tager terningen op, ryster den mellem hænderne, kaster den ud på brættet og kigger på den. Ida siger: "Arh, den vil kun blive en " Mathias tager terningen op i hånden og kigger op på Ida. Ida peger ud efter terningen og siger: "Hvor mange er der". Mathias drejer lidt rundt på terningen, mens han kigger på den. Ida siger: "Hvor mange er der". Mathias peger på terningen og siger: "Der er kun én". Ida siger: "Der er kun én og du skulle bruge fire. Altså ". Mathias kigger op på Ida og begynder hurtigt at ryste terningen, mens Ida siger: "Slut. Nåh, prøver du igen". Mathias kigger atter ned og lader terningen rulle ud på brættet. Ida siger: "Hvor mange er der der", mens Mathias kort kigger op på Ida, peger så på terningen og begynder at tælle: "En, to, tre, fire". Han kigger så op på Ida, som nikker og siger: "Tillykke". Mathias kigger ned, vipper hurtigt 4-tallet op, siger: "Så'n" og kigger halvt op på Ida. Så vipper han overkroppen hen over brættet og tager den anden terning, som han lægger ind på brættet, mens Ida siger: "Det var lidt med snyd, ikke". Mathias siger: "Joh", mens han løfter brættet op og sætter det hen foran Cecilie. Mens Ida siger: "Jah, pyt". Cecilie siger: "Nu er det min tur". Mathias vipper alle tallene på plads. Opfordrer Mathias til at fortsætte Tyst, men med en leende tone Er måske bevidst om, at spillet faktisk er slut, men vil fortsætte Anerkender Mathias' initiativ Afventer Idas reaktion Afventende, spørgende Støtter Virker tilfreds, men er vistnok også bevidst om regelbruddet Fornemmer Mathias' dobbelthed Nedtoner betydningen af det

7 3. ANALYSE A Forløbets/ scriptets/ fortællingens struktur Hovedhistorie, sidehistorier. Forløbet knyttes sammen af en spilleaktivitet med to hovedpersoner, hvor Mathias er den handlende part og Ida er den instruerende part. De andres børns tilstedeværelse synes umiddelbart at spille en mindre rolle. B Barnets tilstand og stemningen i situationen: 1. Barnets vågenhed, opmærksomhed, koncentration, tempo, intensitet, humør, andet. Skift undervejs. 2. Stemning/ atmosfære i situationen: Afslappet, rolig, stresset, urolig, andet. Afstemthed i forhold til barnet. Stemningsskift undervejs Mathias er vågen og opmærksom. Han er koncentreret om den fælles spilleaktivitet, men bliver ind imellem usikker på sig selv. Han er dog under forløbet vedvarende i sit engagement. Han handler og udtaler sig generelt lidt langsomt, men i enkelte sekvenser er tempoet hurtigere. Det samme gælder intensiteten. Bortset fra den lejlighedsvise usikkerhed virker det som om Mathias er i godt humør. Ida virker meget direkte og meget insisterende i sine henvendelser til Mathias, grænsende til det lidt stressende og utålmodige. Idas tempo er generelt hurtigere og mere intenst end Mathias'. Ida er som oftest lidt forud for Mathias - dvs. at der er begrænset afstemthed mellem dem - men i nogle sekvenser er der god balance og afstemthed. C Rettethed: 1. Barnets rettethed mod nogen eller noget 2. Andres opfølgning af barnets rettethed 1. Mathias er under hele forløbet rettet mod brætspillet - stort set kun afbrudt af korte øjekast op på Ida for at få støtte til spillet eller aflæse hendes reaktioner på hans handlinger. Mathias' rettethed er således først og fremmest opfølgninger af Idas og hans egne initiativer og forsøg på samspil. Han ser undervejs op på Ida 22 gange - L11, 23, 56, 80, 98, , 114, 118, 124, 134, 158, 163, 171, 187, 198, 202, 209, 219, 229, 236, 239, 243. Disse øjekast varer typisk fra brøkdele af et sekund til et par sekunder.

8 3. Andres rettethed mod barnet 4. Barnets opfølgning af andres rettethed D Initiativer: 1. Barnets selvstændige initiativer 2. Andres opfølgning af barnets initiativer 3. Andres initiativer rettet mod barnet 4. Barnets opfølgning af andres initiativer 3. Ida er rettet mod Mathias hele forløbet, dog undtagen korte øjekast væk fra samspillet med ham - L72-74, 84-86, 94, 132, , 188. Disse små udfald i rettetheden synes ikke at påvirke Mathias på nogen negativ måde - flere udfald synes han end ikke at ænse. 1. Mathias har igennem forløbet relativt få selvstændige initiativer eller handlinger og/eller udsagn, som ikke umiddelbart udspringer af Idas initiativ. Han spiller videre uden Idas direkte medhjælp tre gange: L90-91 som fortsættes i L95-98, og Desuden tager han initiativ til at spille videre og afslutte spillet på egne præmisser, hvor Ida egentlig forventede, at spillet var slut: L som fortsættes i følgende fem steder: L , , , og 253. Nonverbale initiativer: L90, 95-96, , 230, 234, 237, 241, , , 253. Verbale initiativer: L91, 97, 135, , 238, Ida registrerer alle Mathias' initiativer, men opfølgningen virker i flere tilfælde ikke særlig støttende og/eller bekræftende - f.eks. : L99, 148, 232 som fortsættes i L235 og 240. Bedst balance er der i L Ida er meget initiativrig gennem hele forløbet med mere end 50 enkeltinitiativer - undtagen herfra dog sidste del af forløbet, hvor Mathias i nogen grad overtager styringen (L ). Idas initiativer har forskellig karakter og kunne deles op i 4 kategorier: Spørgsmål: L12-14, 16, 18, 29, 60, 64, 66, 70, 106, 160, 169, 194, 197, , , 224 og 247. Instruktioner/konstateringer: L8, 10, 25-28, 30-31, 37, 40, 42, 45, 52, 63, 105, , , , 164, 167, , 217, og 252. Opfordringer til handling/eller udsagn: L6, 8, 10, 44, 46, 49-50, 55, 76, 78-79, , 119, 121, , 138, 153, 176, 180, 182, 186, og 231. Gentagelser/variation/korrektioner: L10, 16, 18, 35, 66, 70, 180, 182, 208 og 224. Udover Idas initiativer har Cecilie enkelte input: L , 183 og måske mest til Ida: L Mathias forsøger under det meste af forløbet at reagere i overensstemmelse med Idas initiativer. Dette lykkes mere eller mindre - jfr. følgende inddeling i tre grader af overensstemmelse: Fuldfører/handler eller svarer, som Ida lægger op til: L68, 71, 81-82, 88-89, 120, 129, 147, , 184, , , , 248. Forsøger/er på vej/søger hjælp: L7, 17, 39, 41, 43, 47, 51, 54, 56, 80, , , , 163, 170, 187, , , 202, , Forsøger, men fejler eller tøver/er usikker/reagerer ikke: L9, 11, 15, 22, 33, 58, 61-62, 65, , 114, , , 168,,177-

9 E Samspil: 1. Barnets forsøg på samspil 2. Andres opfølgning af barnets forsøg på samspil 3. Andres forsøg på samspil med barnet 4. Barnets opfølgning af andres forsøg på samspil 178, 181, , , Mathias reagerer ikke synligt på Cecilies initiativer. 1. Interaktionen mellem Mathias og Ida er overvejende præget af Idas initiativer og Mathias' reaktioner herpå. Samspillet virker således meget ophakket - eller uden flow. Mathias' opfølgninger af Idas initiativer bliver dog i hvert fald 14 gange fulgt op af Ida ( ): L , , 68 69, 71 73, , , , , , , , , , Jfr. det foregående. De fleste af Idas opfølgninger er bekræftende og/eller støttende: L69, 73, 111, 119, 130, 141, 159, 172, 179, 185 og heraf medvirker følgende initiativer muligvis til videre handling: L119, 130,172, Hvorvidt ét eller flere af Idas initiativer, der netop er nævnt under punkt 2, er forsøg på samspil eller blot er nye initiativer kan vel diskuteres. 4. Jfr. det foregående. F Kompetencer 1. Barnets kompetencer 1. Sekvensen giver bl.a. et indblik i Mathias sociale og følelsesmæssige kompetence, hans kommunikative og sproglige kompetence - og samtidige antydes hans logisk-matematiske og narrative kompetence. Mathias sociale og følelsesmæssige kompetence kommer til udtryk i samspillet med Ida - ikke i forhold til de tre andre børn. På trods af det pres eller den uro, de andre børn udøver i situationen, er Mathias i stand til at opretholde opmærksomheden om spillet og Ida, hvilket i sig selv er en styrke. Mathias er mest rettet mod spillet, men kigger i korte øjeblikke op på Ida undervejs i forløbet. Han fremstår umiddelbart som veg eller svag i sin kontakt og virker i flere gange i forløbet usikker på sig selv. Dette billede brydes dog i nogle sekvenser, hvor Mathias helt eller delvis overtager initiativet - især i den sidste del af forløbet (L ) Mathias kommunikative kompetence kommer til udtryk på flere planer. Dels er han hele tiden rettet mod Ida, dels tager han undervejs nogle selvstændige initiativer. Men først og fremmest forsøger han at følge op på Idas mange initiativer, men uforholdsmæssigt mange af Mathias' opfølgninger er usikre eller mislykkes i forhold til Idas forventninger. Hans opfølgninger afstedkommer en hel del reaktioner fra Ida, hvorved der opstår et egentlig samspil. Men et vedvarende flow i samspillet udvikles vel ikke. Mathias taler generelt meget tyst og mest på opfordring, men seks gange i forløbet tager han selv ordet. Hans udsagn er som oftest

10 meget korte som: "Næ" og "Joh" eller gentagelser eller forlængelser af Idas udsagn. Men når han selv formulerer sig, bliver hans ytringer længere og syntaktisk mere komplekse - f.eks. "Det sku' den ikke" og "Når jeg kun én, så må man ikke slå igen". Selvom Mathias ikke selv har prøvet spille talspillet før og selvom han virker usikker på sig selv, tyder det på, at han dels besidder nogle af de logisk-matematiske forudsætninger, der muliggør at spillet spilles efter dets regelsæt, dels at han har en fornemmelse af hele spillets "plot", som han endda muligvis er i stand til at bryde bevidst "for at vinde". Der sker tydeligvis en udvikling undervejs i forløbet. I begyndelsen er Mathias helt underlagt Idas styring. I denne fase synes han mest usikker og ubehjælpsom. Her er hans eget initiativ mindst, hans kompetence m.h.t. talbehandling kommer ikke til udfoldelse og ligeledes virker det ikke som om han har fat i spillets idé. I den sidste del af forløbet overtager Mathias delvis styringen og initiativet, samtidig med at hans logisk-matematiske færdigheder i højere grad kommer på reel prøve. I slutfasen fornemmes ligeledes, at Mathias har fået mere overblik - dvs. forstår talspillets egen lille historie. 2. Andres kompetence til at imødekomme barnets kompetencer. G Sammenfatning af analysen - dvs. punkterne A til F. 2. Ida tager mange initiativer og er samtidig meget styrende. Hun sætter dagsordenen helt ned i detaljerne. Hun stiller mange og meget præcise krav og spørgsmål, som Mathias i mange tilfælde har svært ved at honorere. Hun giver sjældent Mathias lov til at sidde lidt og tænke sig om, og når hun gør det, er det mest fordi andre "forstyrrer" samspillet. Generelt virker Ida utålmodig, hvilket formentlig ikke medvirker til at fremme Mathias' selvtillid og hans gennemførelse af spillet. Mathias' udvikling undervejs i forløbet synes ikke så meget at skyldes Idas bevidste anstrengelse, men mere Mathias' eget ønske om at mestre spillet. Snarere kan det virke som om Ida ikke på forhånd forventede, at Mathias kunne klare spillet endnu. Mathias er vågen og opmærksom. Han er koncentreret om den fælles spilleaktivitet, men bliver ind imellem usikker på sig selv. Han er dog under forløbet vedvarende i sit engagement. Han handler og udtaler sig generelt lidt langsomt, men i enkelte sekvenser er tempoet hurtigere. Det samme gælder intensiteten. Bortset fra den lejlighedsvise usikkerhed virker det som om Mathias er i godt humør. Ida virker meget direkte og meget insisterende i sine henvendelser til Mathias, grænsende til det lidt stressende og utålmodige. Idas tempo er generelt hurtigere og mere intenst end Mathias'. Ida er som oftest lidt forud for Mathias - dvs. at der er begrænset afstemthed mellem dem - men i nogle sekvenser er der god balance og afstemthed. Mathias er under hele forløbet rettet mod brætspillet - stort set kun afbrudt af korte øjekast op på Ida for at få støtte til spillet eller aflæse hendes reaktioner på hans handlinger. Mathias' rettethed er således først og fremmest opfølgninger af Idas og hans egne initiativer og forsøg på samspil. Mathias har igennem forløbet relativt få selvstændige initiativer eller handlinger og/eller udsagn, som ikke umiddelbart udspringer af Idas initiativ. Han spiller videre uden Idas direkte medhjælp tre gange.

11 Desuden tager han initiativ til at spille videre og afslutte spillet på egne præmisser, hvor Ida egentlig forventede, at spillet var slut. Mathias' initiativer er af såvel nonverbal som verbal karakter. Mathias forsøger under det meste af forløbet at reagere i overensstemmelse med Idas initiativer. Dette lykkes mere eller mindre, men mange gange kan Mathias ikke indfri Idas krav eller forstå hendes spørgsmål - jfr. følgende inddeling i tre grader af overensstemmelse: Mathias reagerer ikke synligt på de få initiativer, som de andre børn tager. Interaktionen mellem Mathias og Ida er overvejende præget af Idas initiativer og Mathias' reaktioner herpå. Samspillet virker således meget ophakket. Mathias' opfølgninger af Idas initiativer bliver dog i hvert fald 14 gange fulgt op af Ida. Hændelsesforløbet giver bl.a. et indblik i Mathias sociale og følelsesmæssige kompetence, hans kommunikative og sproglige kompetence - og samtidige antydes hans logisk-matematiske og narrative kompetence. Mathias sociale og følelsesmæssige kompetence kommer til udtryk i samspillet med Ida - ikke i forhold til de tre andre børn. På trods af det pres eller den uro, de andre børn udøver i situationen, er Mathias i stand til at opretholde opmærksomheden om spillet og Ida, hvilket i sig selv er en styrke. Mathias er mest rettet mod spillet, men kigger i korte øjeblikke op på Ida undervejs i forløbet. Han fremstår umiddelbart som veg eller svag i sin kontakt og virker i flere gange i forløbet usikker på sig selv. Dette billede brydes dog i nogle sekvenser, hvor Mathias helt eller delvis overtager initiativet - især i den sidste del af forløbet. Mathias kommunikative kompetence kommer til udtryk på flere planer. Dels er han hele tiden rettet mod Ida, dels tager han undervejs nogle selvstændige initiativer. Men først og fremmest forsøger han at følge op på Idas mange initiativer, men uforholdsmæssigt mange af Mathias' opfølgninger er usikre eller mislykkes i forhold til Idas forventninger. Hans opfølgninger afstedkommer en hel del reaktioner fra Ida, hvorved der opstår et egentlig samspil. Men et vedvarende flow i samspillet udvikles vel ikke. Mathias taler generelt meget tyst og mest på opfordring, men seks gange i forløbet tager han selv ordet. Hans udsagn er som oftest meget korte som: "Næ" og "Joh" - eller gentagelser eller forlængelser af Idas udsagn. Men når han selv formulerer sig, bliver hans ytringer længere og syntaktisk mere komplekse - f.eks. "Det sku' den ikke" og "Når jeg kun én, så må man ikke slå igen". Selvom Mathias ikke selv har prøvet spille talspillet før og selvom han virker usikker på sig selv, tyder det på, at han dels besidder nogle af de logisk-matematiske forudsætninger, der muliggør at spillet spilles efter dets regelsæt, dels at han har en fornemmelse af hele spillets "plot", som han endda muligvis er i stand til at bryde bevidst "for at vinde". Der sker tydeligvis en udvikling undervejs i forløbet. I begyndelsen er Mathias helt underlagt Idas styring. I denne fase synes han mest usikker og ubehjælpsom. Her er hans eget initiativ mindst, hans kompetence m.h.t. talbehandling kommer ikke til udfoldelse og ligeledes virker det ikke som om han har fat i spillets idé. I den sidste

12 del af forløbet overtager Mathias delvis styringen og initiativet, samtidig med at hans logisk-matematiske færdigheder i højere grad kommer på reel prøve. I slutfasen fornemmes ligeledes, at Mathias har fået mere overblik - dvs. forstår talspillets egen lille historie. Ida tager mange initiativer og er samtidig meget styrende. Hun sætter dagsordenen helt ned i detaljerne. Hun stiller mange og meget præcise krav og spørgsmål, som Mathias i mange tilfælde har svært ved at honorere. Hun giver sjældent Mathias lov til at sidde lidt og tænke sig om, og når hun gør det, er det mest fordi andre "forstyrrer" samspillet. Generelt virker Ida utålmodig, hvilket formentlig ikke medvirker til at fremme Mathias' selvtillid og hans gennemførelse af spillet. Mathias' udvikling undervejs i forløbet synes ikke så meget at skyldes Idas bevidste anstrengelse, men mere Mathias' eget ønske om at mestre spillet. Snarere kan det virke som om Ida ikke på forhånd forventede, at Mathias kunne klare spillet endnu. Dvs. at det er Idas (i nogen grad forkerte) forforståelse af Mathias' aktuelle udviklingsniveau, der lægges til grund for hendes initiativer og samspilsforsøg - eller man kan sige, at Ida forsøger at bestemme Mathias' zone for nærmeste udvikling uden at tage udgangspunkt i hans egne initiativer. Dette forklarer måske hvorfor samspillet oftest mangler afstemthed og balance.

13 4. VURDERING OG PERSPEKTIVERING 1. Forforståelsen af barnets særlige problemer/behov 2. Nye indsigter som beskrivelsen og analysen har afdækket Mathias betegnes som et barn, der i forhold til andre i børnehaven er meget stille og kontaktsvag. Han er også meget sårbar over for modgang. Selv små barrierer medfører, at han bryder sammen, lukker sig inde i sig selv eller græder. Samtidig er Mathias meget fysisk klodset og umoden. Mathias er vågen og opmærksom. Han er koncentreret om den fælles spilleaktivitet, men bliver ind imellem usikker på sig selv. Han er dog under forløbet vedvarende i sit engagement. Han handler og udtaler sig generelt lidt langsomt, men i enkelte sekvenser er tempoet hurtigere. Det samme gælder intensiteten. Bortset fra den lejlighedsvise usikkerhed virker det som om Mathias er i godt humør. Ida virker meget direkte og meget insisterende i sine henvendelser til Mathias, grænsende til det lidt stressende og utålmodige. Idas tempo er generelt hurtigere og mere intenst end Mathias'. Ida er som oftest lidt forud for Mathias - dvs. at der er begrænset afstemthed mellem dem - men i nogle sekvenser er der god balance og afstemthed. Mathias er under hele forløbet rettet mod brætspillet - stort set kun afbrudt af korte øjekast op på Ida for at få støtte til spillet eller aflæse hendes reaktioner på hans handlinger. Mathias' rettethed er således først og fremmest opfølgninger af Idas og hans egne initiativer og forsøg på samspil. Mathias har igennem forløbet relativt få selvstændige initiativer eller handlinger og/eller udsagn, som ikke umiddelbart udspringer af Idas initiativ. Han spiller videre uden Idas direkte medhjælp tre gange. Desuden tager han initiativ til at spille videre og afslutte spillet på egne præmisser, hvor Ida egentlig forventede, at spillet var slut. Mathias' initiativer er af såvel nonverbal som verbal karakter. Mathias forsøger under det meste af forløbet at reagere i overensstemmelse med Idas initiativer. Dette lykkes mere eller mindre, men mange gange kan Mathias ikke indfri Idas krav eller forstå hendes spørgsmål - jfr. følgende inddeling i tre grader af overensstemmelse: Mathias reagerer ikke synligt på de få initiativer, som de andre børn tager. Interaktionen mellem Mathias og Ida er overvejende præget af Idas initiativer og Mathias' reaktioner herpå. Samspillet virker således meget ophakket. Mathias' opfølgninger af Idas initiativer bliver dog i hvert fald 14 gange fulgt op af Ida. Hændelsesforløbet giver bl.a. et indblik i Mathias sociale og følelsesmæssige kompetence, hans kommunikative og sproglige kompetence - og samtidige antydes hans logisk-matematiske og narrative kompetence. Mathias sociale og følelsesmæssige kompetence kommer til udtryk i samspillet med Ida - ikke i forhold til de tre andre børn. På trods

14 af det pres eller den uro, de andre børn udøver i situationen, er Mathias i stand til at opretholde opmærksomheden om spillet og Ida, hvilket i sig selv er en styrke. Mathias er mest rettet mod spillet, men kigger i korte øjeblikke op på Ida undervejs i forløbet. Han fremstår umiddelbart som veg eller svag i sin kontakt og virker i flere gange i forløbet usikker på sig selv. Dette billede brydes dog i nogle sekvenser, hvor Mathias helt eller delvis overtager initiativet - især i den sidste del af forløbet. Mathias kommunikative kompetence kommer til udtryk på flere planer. Dels er han hele tiden rettet mod Ida, dels tager han undervejs nogle selvstændige initiativer. Men først og fremmest forsøger han at følge op på Idas mange initiativer, men uforholdsmæssigt mange af Mathias' opfølgninger er usikre eller mislykkes i forhold til Idas forventninger. Hans opfølgninger afstedkommer en hel del reaktioner fra Ida, hvorved der opstår et egentlig samspil. Men et vedvarende flow i samspillet udvikles vel ikke. Mathias taler generelt meget tyst og mest på opfordring, men seks gange i forløbet tager han selv ordet. Hans udsagn er som oftest meget korte som: "Næ" og "Joh" - eller gentagelser eller forlængelser af Idas udsagn. Men når han selv formulerer sig, bliver hans ytringer længere og syntaktisk mere komplekse - f.eks. "Det sku' den ikke" og "Når jeg kun én, så må man ikke slå igen". Selvom Mathias ikke selv har prøvet spille talspillet før og selvom han virker usikker på sig selv, tyder det på, at han dels besidder nogle af de logisk-matematiske forudsætninger, der muliggør at spillet spilles efter dets regelsæt, dels at han har en fornemmelse af hele spillets "plot", som han endda muligvis er i stand til at bryde bevidst "for at vinde". Der sker tydeligvis en udvikling undervejs i forløbet. I begyndelsen er Mathias helt underlagt Idas styring. I denne fase synes han mest usikker og ubehjælpsom. Her er hans eget initiativ mindst, hans kompetence m.h.t. talbehandling kommer ikke til udfoldelse og ligeledes virker det ikke som om han har fat i spillets idé. I den sidste del af forløbet overtager Mathias delvis styringen og initiativet, samtidig med at hans logisk-matematiske færdigheder i højere grad kommer på reel prøve. I slutfasen fornemmes ligeledes, at Mathias har fået mere overblik - dvs. forstår talspillets egen lille historie. Ida tager mange initiativer og er samtidig meget styrende. Hun sætter dagsordenen helt ned i detaljerne. Hun stiller mange og meget præcise krav og spørgsmål, som Mathias i mange tilfælde har svært ved at honorere. Hun giver sjældent Mathias lov til at sidde lidt og tænke sig om, og når hun gør det, er det mest fordi andre "forstyrrer" samspillet. Generelt virker Ida utålmodig, hvilket formentlig ikke medvirker til at fremme Mathias' selvtillid og hans gennemførelse af spillet. Mathias' udvikling undervejs i forløbet synes ikke så meget at skyldes Idas bevidste anstrengelse, men mere Mathias' eget ønske om at mestre spillet. Snarere kan det virke som om Ida ikke på forhånd forventede, at Mathias kunne klare spillet endnu. Dvs. at det er Idas (i nogen grad forkerte) forforståelse af Mathias'

15 3. Pædagogiske forslag/ behov for ændret praksis. Forslag til kommende beskrivelser aktuelle udviklingsniveau, der lægges til grund for hendes initiativer og samspilsforsøg - eller man kan sige, at Ida forsøger at bestemme Mathias' zone for nærmeste udvikling uden at tage udgangspunkt i hans egne initiativer. Dette forklarer måske hvorfor samspillet oftest mangler afstemthed og balance.

16 R E T T E T H E D I N I T I A T I V E R BARNET Barnets rettethed: (9, 11, 23, 56, 59, 80-81, 98, , 114, , 122, 124, 134, , 158, 163, 171, 187, , 202, 205, 209, 216, 219, 223, 229, 233, 236, 239, 241, 243) Barnets opfølgning: Barnets initiativer: 90-91, 95-98, , , , , , , , 253 Barnets opfølgning: 7, 9, 11, 15, 17, 19-23, 32-33, 39, 41, 43, 47, 51, 54, 56, 59, 61-62, 65, 68, 71, 80-82, 88-89, , 114, , 120, , 129, , 147, , , 163, , 168, , , 181, 184, 187, , , , 202, , , , , , , 248 Andres opfølgning: ANDRE Andres rettethed mod barnet: Ida er rettet mod Mathias hele forløbet, dog undtagen korte øjekast væk fra samspillet med ham: 67, 72, 74, 84, 94, 132, 142, 188, 250 Andres opfølgning: 99, 136, 148, 232, 235, 240, Andres initiativer rettet mod barnet: 6, 8, 10, 12-14, 16, 18, 25-31, 36-38, 40, 42, 44-46, 48-50, 52, 55, 60, 63-64, 66, 70, 76, 78-79, , , , , (119), 121, , 138, 153, , 164, 167, 169, , 176, 180, 182, 183, 186, , 194, 197, , 208, , 217, , 224, , 231, 247, 251, 252 S A M S P I L Barnets forsøg på samspil: (22-23), (32-33), (68), (71), (110), (118), (129), ( ), ( ), (170), ( ), (184), (198), (210), Barnets opfølgning: Andres opfølgning: 24, 34-35, 69, 73, 111, 119, , 141, 159, 172, 179, 185, 201, 211, Andres forsøg på samspil, der omfatter barnet: