32. møde. Torsdag den 9. december 2010 (D) 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "32. møde. Torsdag den 9. december 2010 (D) 1"

Transkript

1 Torsdag den 9. december 2010 (D) møde Torsdag den 9. december 2010 kl Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 3: Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Skærpede straffe for hæleri, tæt samarbejde om udveksling af oplysninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet i forbindelse med dømtes løsladelse (KSP-samarbejdet)). Af justitsministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 4: Forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter. (Sagsomkostninger til statskassen ved afgiftsfritagelse på grund af retshjælpsforsikringsdækning, opgørelse af sagens værdi i lejesager m.v.). Af justitsministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 5: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Implementering af dele af tredje kørekortdirektiv, ændring af gyldighedstiden for kørekort). Af justitsministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 14: Forslag til lov om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge. Af transportministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsættelse behandling Betænkning 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 15: Forslag til lov om anlæg af anden etape af Slagelse Omfartsvej. Af transportministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsættelse behandling Betænkning 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 16: Forslag til lov om udbygning af Motorring 4 mellem Tåstrup og Frederikssundmotorvejen. Af transportministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsættelse behandling Betænkning 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 13: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Affaldshierarki, nationale affaldshåndteringsplaner og nationale affaldsforebyggelsesplaner). Af miljøministeren (Karen Ellemann). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 8) 2. behandling af lovforslag nr. L 17: Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Valgret til og valgbarhed for EU-diplomater m.v.). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 9) 2. behandling af lovforslag nr. L 30: Forslag til lov om ændring af lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet. (Nedlæggelse af Momsfondet). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 56: Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Harmonisering af satser for befordringsrabat til uddannelsessøgende m.v., indførelse af godtgørelse efter en kilometersats til studerende ved videregående uddannelser m.v.). Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 34: Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 35: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet. (Ændring af revisionsbestemmelse m.v.). Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning ).

2 2 Torsdag den 9. december 2010 (FM ) 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 26: Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr. (Uddannelseskrav til pelsdyravlere m.v., egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin og forenkling af gebyropkrævning). Af fødevareministeren (Henrik Høegh). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark. Af Per Clausen (EL), Bjarne Laustsen (S), Kristen Touborg (SF) og Bente Dahl (RV). (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelse: Indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder): Kl. 10:00 Lovforslag nr. L 97 (Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Autorisation som optometrist m.v.)) Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 3: Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Skærpede straffe for hæleri, tæt samarbejde om udveksling af oplysninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet i forbindelse med dømtes løsladelse (KSP-samarbejdet)). Af justitsministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:00 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, så vi går til afstemning. Kl. 10:00 Afstemning Vi stemmer fra medlemmernes pladser om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For lovforslaget stemte 104 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte 2 (EL), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 4: Forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter. (Sagsomkostninger til statskassen ved afgiftsfritagelse på grund af retshjælpsforsikringsdækning, opgørelse af sagens værdi i lejesager m.v.). Af justitsministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:01 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, så vi går til afstemning. Kl. 10:01 Afstemning Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For lovforslaget stemte 107 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 5: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Implementering af dele af tredje kørekortdirektiv, ændring af gyldighedstiden for kørekort). Af justitsministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:02 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet.

3 Torsdag den 9. december 2010 (L 14) 3 Kl. 10:02 Kl. 10:03 Afstemning Vi går til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte 88 (V, S, SF, KF, RV og LA), imod stemte 20 (DF og EL), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte 104 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte 2 (EL), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 14: Forslag til lov om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge. Af transportministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:03 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 16: Forslag til lov om udbygning af Motorring 4 mellem Tåstrup og Frederikssundmotorvejen. Af transportministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:04 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, så vi går til afstemning. Kl. 10:03 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, så vi går til afstemning. Kl. 10:04 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte 101 (V, S, DF, SF, KF, LA og 1 RV (ved en fejl)), imod stemte 4 (RV og EL), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og blive sendt til statsministeren. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte 105 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte 2 (EL), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 15: Forslag til lov om anlæg af anden etape af Slagelse Omfartsvej. Af transportministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:03 Heller ikke her er der stillet ændringsforslag. Så går vi til afstemning.

4 4 Torsdag den 9. december 2010 (L 17) 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 13: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Affaldshierarki, nationale affaldshåndteringsplaner og nationale affaldsforebyggelsesplaner). Af miljøministeren (Karen Ellemann). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:05 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, så vi går til afstemning. Kl. 10:05 merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet. (Nedlæggelse af Momsfondet). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:06 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, så forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Det er godkendt. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For lovforslaget stemte 108 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 56: Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Harmonisering af satser for befordringsrabat til uddannelsessøgende m.v., indførelse af godtgørelse efter en kilometersats til studerende ved videregående uddannelser m.v.). Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:06 8) 2. behandling af lovforslag nr. L 17: Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Valgret til og valgbarhed for EU-diplomater m.v.). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:05 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, og så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Det er godkendt. 9) 2. behandling af lovforslag nr. L 30: Forslag til lov om ændring af lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til Hr. Bjarne Laustsen melder sig og får ordet. Værsgo. Kl. 10:07 (Ordfører) Jeg vil gerne stille det spørgsmål til ministeren og måske også til Venstres folketingsgruppe i det hele taget for det her lovforslag handler jo om, at man får en ren afgift, hvis man har valgt at bosætte sig i yderområderne: Hvad er det, der foregår, når man, samtidig med at man synes, at unge mennesker skal have uddannelse, kan finde på at lægge sådan en afgift på her fra den 1. januar for de unge mennesker, der skal til gymnasium eller til erhvervsuddannelse, eller hvad det er, de skal til? Så vil nogle opleve en stigning på 70 pct. Det svarer til 227 kr. om måneden for hvert barn, man har. Hvis vi f.eks. tager en enlig mor fra Skagen, der har to børn, der skal fra Skagen til Frederikshavn der findes ingen andre muligheder, hvis man vil have, at ens børn skal have noget uddannelse; så må de flytte sig de 42 km så koster det altså for den her enlige mor næsten kr. om året bare i stigning. Og med den snak om Udkantsdanmark og om, at vi skal sørge for, at de unge mennesker får uddannelse, tror man så på, at det hjælper at lægge sådan en afgift på på én gang? I Uddannelsesudvalget havde vi den anden dag et foretræde af repræsentanter for regionerne med regionsrådsformand Carl Holst, som repræsenterer Venstre, i spidsen, og en af de ting, som de listede op skulle opfyldes, for at man kunne nå 95-procents-målsætningen, var, at man sikrede tilbud inden for en rimelig transportafstand.

5 Torsdag den 9. december 2010 (L 34) 5 Det er altså vigtigt, hvis folk skal have uddannelse, at der ikke er for langt hen til uddannelsesstederne. Ud over det, at der er lang vej for nogle, og det kan være en barriere i sig selv, så boner man samtidig lige ud med en afgift her pr. 1. januar. Jeg ved godt, at regeringen har sådan et mantra om, at der har været en fest og der har været gode tider, og nu skal regningen betales. Men hvorfor er det lige, at de unge mennesker skal betale en regning og have en stigning på 70 pct. her fra den 1. januar, når vi nu synes, det er vigtigt, at de unge mennesker får en uddannelse? Vi havde også repræsentanter inde fra trafikselskaberne, og de sagde, at det her kan blive noget makværk, for man har en meget, meget kort frist til at implementere det i. Jeg tror, at den tidligere minister på området kan nikke genkendende til, at der var store problemer, da staten overtog det her fra regionerne. Det er en lov, der er blevet ændret flere gange, fordi man ikke havde tingene helt i orden, og derfor kan vi forudse, at det også vil komme til at ske den her gang. De har så inderligt bedt om, at det her først træder i kraft fra næste skoleår. Så er der god tid til at lave det i, uanset om man er for forslaget eller ej. Så stiller vi et ændringsforslag, og derfor vil jeg også gerne bede om, at sagen går tilbage til udvalget, så vi kan få drøftet de her ting. Men jeg kunne godt tænke mig her i dag at høre, om ikke der er repræsentanter fra regeringspartierne og fra Dansk Folkeparti, der kan forklare det geniale i, når vi gerne vil have unge mennesker til at gå i uddannelse og vi gerne vil have, at folk bor i vores yderområder, at de så lige skal straffes med en afgift på 70 pct. 227 kr. om måneden for hvert barn, man har, der skal i uddannelse. Der må da have været en debat i grupperne, forud for at man fremsatte sådan et forslag som det her, og det kunne være interessant, om der var nogen, der ville berige os her op mod jul med en forklaring på, hvorfor det er, at familierne skal straffes på den måde. Jeg forstår det ikke, og vi vil selvfølgelig stemme imod. Men vi kunne godt tænke os, bare som et plaster på såret, at man venter med at sætte det her i kraft til efter sommerferien næste år. Kl. 10:10 Tak til hr. Bjarne Laustsen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 10:11 Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, RV og LA)? Det er vedtaget. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV)? Det er vedtaget. Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 8-12, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)? De er vedtaget. Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, har vi godkendt det. Det har vi godkendt. 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 34: Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:12 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet. Så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår her, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Det har vi godkendt. 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 35: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet. (Ændring af revisionsbestemmelse m.v.). Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:13 Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet. Så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Det er godkendt. For ændringsforslaget stemte: 47 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Herefter er ændringsforslag nr. 3-6, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

6 6 Torsdag den 9. december 2010 (L 26) 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 26: Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr. (Uddannelseskrav til pelsdyravlere m.v., egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin og forenkling af gebyropkrævning). Af fødevareministeren (Henrik Høegh). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:13 Der er ingen, der beder om ordet. Jo, det er der. Hr. Bjarne Laustsen. Kl. 10:13 (Ordfører) Da vi havde førstebehandlingen af det her lovforslag, var der et flertal for at give ministeren en bemyndigelse. Ministeren havde selv skrevet i sit lovforslag, at han gerne som opfølgning på de sager, der havde været med mink, ville have, at der skulle være et uddannelseskrav og en arbejdsgruppe havde endda anbefalet det på 4 dage for alle, der passede mink. Dernæst var der spørgsmålet om, om der skulle være en opfølgende uddannelsesdag hvert tredje år. Ved førstebehandlingen var der som sagt et flertal for den her sag bestående af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og selvfølgelig Socialdemokratiet, men også Dansk Folkeparti kvitterede for, at det her var godt. Lad mig bare lige læse op, hvad det var, Dansk Folkepartis ordfører sagde ved førstebehandlingen: Den her grunduddannelse, som jeg har redegjort for, er af 4 dages varighed for nye minkavlere, hvor minkavlerne opnår et såkaldt kørekort, og dertil kommer en efteruddannelse af 1 dags varighed for alle minkavlere hvert tredje år. Det var det, det handlede om, og så siger man hos Dansk Folkeparti: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi ønsker, at det skal gælde for alle, som har med pelsdyr at gøre, og ikke kun for pelsdyravlerne. Så vil det jo være interessant at høre, hvad der er sket siden førstebehandlingen. Hvad er det, der har gjort, at Dansk Folkeparti ikke kan give støtte til det her forslag om, at minkavlerne og alle dem, der passer mink, skal have et kursus af 4 dages varighed og et opfølgningskursus hvert tredje år? Altså, vi herinde i Folketinget er blevet enige om, at hvis man på et fodboldstadion skal servere to røde pølser, så skal man have et kursus, men hvis man passer mink, så skal man ikke. Nu har regeringen så, kan jeg forstå, overtalt Dansk Folkeparti til, at der skal være et uddannelseskrav, men at det kun skal være på 1 dag. Altså, det er da også godt nok et absolut minimum. Men når man ved førstebehandlingen er helt fast i kødet, med hensyn til at det er vigtigt, at alle, der passer mink, skal have en uddannelse af 4 dages varighed og så et opfølgningskursus på 1 dag, hvordan kan man så under udvalgsarbejdet lige pludselig komme frem til, at det behøver man ikke mere? Så derfor er det jo interessant at vide, hvorfor Dansk Folkeparti har skiftet hest i vadestedet havde jeg nær sagt og har indtaget en ny holdning. For man kan jo læse i referatet fra førstebehandlingen i Folketinget, hvad det præcis var, at Dansk Folkeparti ville. Så jeg håber selvfølgelig jeg kan også se, at ordføreren kommer herop at vi kan få en forklaring på det. Vi er jo nødt til at få en debat om det, for Dansk Folkeparti pegede jo på det, som også resten af oppositionen gjorde, nemlig at de forhold, vi har set i dansk pelsproduktion, ønsker vi ikke at se mere. Derfor var en af de gode ting, at man kunne give noget uddannelse. Vi ved også, at det er en kendsgerning, at dem, der passer minken, ofte er folk fra Østeuropa. Og jeg har simpelt hen ingen problemer med, at de kommer og hjælper med, at vi har en god minkproduktion, men der kan være sprogproblemer og andre ting, der gør, at et kursusforløb af så beskeden varighed kunne være godt, fordi vi ønsker et højere niveau hos dem, der passer vores dyr. Derfor er det da som et minimum flot, at ministeren i sin lovgivning siger, at det, den arbejdsgruppe, han selv har nedsat, er kommet med, kunne være en måde at gøre det på. Derfor har vi jo så spurgt til, hvordan ministeren ville udmønte det. Og da ville han ikke udmønte det, som vi var et flertal, der ville gøre ved førstebehandlingen. Hvad der er sket, ved jeg ikke, men det kan være, at vi kan få det at vide af ministeren, det kan være, at vi kan få det at vide af Dansk Folkeparti. Men jeg vil gerne for Socialdemokratiets vedkommende sige, at vi ønsker, at det skal være sådan som i den anbefaling, arbejdsgruppen er kommet med. Kl. 10:17 Tak til hr. Bjarne Laustsen. Så er det hr. René Christensen som ordfører. Kl. 10:17 (Ordfører) Som den tidligere ordfører sagde, har det her forslag jo ændret sig i forhold til andenbehandlingen, og hvorfor har det så det? Forslaget kom jo frem, fordi vi jo bl.a. så de her udsendelser i tv om hold af mink. Derfor igangsatte vi en hundrede procents kontrol af alle minkfarme, og det er også sådan, at vi til næste år får en halvtreds procents kontrol af alle minkfarme. Der er blevet snakket utrolig meget om, hvordan man holder mink i Danmark, og hvordan dyrevelfærden er ved det. Der må jeg sige, at jeg er fuldstændig enig med den tidligere ordfører, der var heroppe, om, at vi ikke vil se de billeder igen. Vi vil ikke se den måde at holde dyr på i Danmark, som vi så i de udsendelser. Derfor er vi også gået aktivt ind i det her. Vi så, da forslaget kom frem, at der var lagt op til, at det kun var ejeren, der skulle gennemgå et kursus det mente vi fra Dansk Folkeparti side ikke var nok. Det er således, at mange af de minkavlere, der er derude, jo har fået minkavlen i arv. Mange af dem har jo 30 års erfaring i at passe mink. Nej, problemet ligger et andet sted, nemlig hos dem, der kommer og passer de her mink indimellem, også i kortere perioder. Det er jo sådan, at en minkfarm ikke er det samme som at have grise. Hvis man passer svin eller andet, kører det sådan mere jævnt, men her har man jo en produktion, der kører meget op og ned. Man har en parringssæson, og man har også en sæson, hvor man får hvalpe på én dag. Det er der, man har behov for at have meget personale på de her farme, og derfor er det utrolig vigtigt, at de mennesker også ved, hvad de går ind til. Jeg fornemmer og det er kun en fornemmelse at det, vi også så på de billeder, var østeuropæisk eller anden arbejdskraft, som først havde været ude at plukke jordbær i måske en måneds tid. Når de var færdige med at plukke jordbær, jamen så kunne de da komme og passe nogle mink. Er det godt nok? Nej, det er ikke godt nok. Og derfor siger vi, at nu skal alle, som skal have med levende mink at gøre, have et kursus og bevise, at de kender reglerne i Danmark, og at de ved, hvad det er, vi forventer af medarbejdere, som har med mink at gøre. Det får de så nu. Det vil så sige, at når de medarbejdere har fået det her kursus, som har 1 dags varighed eller består af otte lektioner, så kan de være med til at arbejde på en minkfarm. Det vil så også sige, at vi kan for-

7 Torsdag den 9. december 2010 (L 26) 7 vente, at vi år efter år vil se de samme medarbejdere komme på farmene, og derved vil vi også se, at vi får højnet kvaliteten. Det er jo sådan, når man taler med minkavlerne, at de faktisk hilser det her velkommen, selv om det koster dem utrolig mange penge. De hilser det faktisk velkommen, at de nu fremadrettet, når de skal bruge det her ekstra personale i højsæsoner, kan få noget personale, som har prøvet det før, eller i hvert fald har en vis viden om det, de går ind til. Det, de har i dag, er folk, der kommer ind uden at vide, hvad de går ind til. Så vi synes faktisk, at det er landet rigtig fint i form af det uddannelseskrav, der bliver stillet her. Kl. 10:20 Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen til hr. René Christensen. Kl. 10:21 Vi hører her en tale fra Dansk Folkepartis ordfører, men det, der jo er det interessante, kommer ordføreren ikke ind på, og det er, hvorfor man har skiftet holdning. Jeg er jo godt klar over, at det ikke var hr. René Christensen, der var til stede ved førstebehandlingen, men Dansk Folkepartis ordfører læste jo tydeligt op af de kloge ord, som Dansk Folkepartis ordfører selv havde skrevet, påstod han. Og der står der, at Dansk Folkeparti går ind for, at der skal være et 4-dages kursus og så et opfølgningskursus på 1 dag hvert tredje år. Det står der ordret. Derfor vil jeg gerne have at vide nu i dag, for jeg synes, det er interessant, når man skifter stil, holdning, mening i politik, hvordan man er kommet frem til det. Er det, fordi man har lavet en regulær studehandel med regeringen, eller hvad er årsagen til det? Er man blevet klogere, eller hvad er det for noget? For hvis man synes, at det var godt for en måneds tid siden, at de, der passer vores mink, som minimum får noget uddannelse, som et 4-dages kursus kan give, så må man da også synes, at det er godt i dag. Kl. 10:22 Hr. René Christensen. Kl. 10:22 Nu skal vi jo lige huske, hvad det var, vi diskuterede første gang. Det var jo, at ministeren ikke lagde op til, at han ville bruge sin bemyndigelse til at køre den her uddannelse ud over resten af personalet. Der var lagt op til, at det her drejede sig om, at det kun var ejerne, der skulle have et kursus. Og der var det, som vi sagde, og som jeg også sagde lige før, vigtigt for os, at det bliver alle, der får et kursus, også dem, der kommer og skal arbejde i få dage på en minkfarm. Og det får de nu. Alle, der skal arbejde med mink på en dansk minkfarm, får fremover et kursus, når det her er blevet implementeret. Det er det, vi er glade for. Vi er glade for, som jeg sagde før, at man ikke bare kan komme ind fra gaden og passe de her dyr. Det mener vi ikke er rigtigt, og vi kunne jo se på de billeder, vi så i tv, at det ikke var godt nok. Niveauet var simpelt hen for lavt. Der må jeg sige, at nu har vi lavet kontrol, og jeg må også sige, at erhvervet selv jo også har gjort rigtig meget. Det er faktisk sådan, at hvis der er graverende fejl, når vi nu kører vores hundrede procents kontroller og halvtreds procents kontroller til næste år, så får de her minkavlere ikke den gode pris på deres minkauktion. Så jeg er helt sikker på, at det her også hjælper fremadrettet på dyrevelfærden. Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning. Kl. 10:23 Kl. 10:23 Jeg kan godt forstå, at den her sag er svær for Dansk Folkeparti. Vi hørte ikke de berømte ord om, hvorfor man har skiftet holdning det fik vi ikke noget at vide om. Det er jo interessant. Det er det, vi gerne vil have at vide, nemlig om vi kan regne med og stole på, at når Dansk Folkeparti siger noget ved førstebehandlingen, så er de også konsekvente ved anden- og tredjebehandlingen. Hvorfor holder man ikke fast i det? Lad mig lige læse op, hvad der står: Dansk Folkeparti vil gerne gøre opmærksom på, at vi ønsker, det skal gælde for alle, som har med pelsdyr at gøre. Man har tidligere refereret til, at det var nøjagtig det, som ministeren selv havde skrevet, nemlig at han fik en bemyndigelse til at lave et kursus af 4-dages varighed med et opfølgningskursus på 1 dag. Det var et spørgsmål om at udmønte det, og det gjorde Dansk Folkeparti allerede ved førstebehandlingen. Der sagde man, at det ikke bare skal være noget, ministeren kan gøre. Nej, han skal gøre det, og det skal gælde for alle, og det skal være på det niveau. Hvorfor er Dansk Folkeparti gået væk fra det kloge synspunkt, man havde ved førstebehandlingen? Kl. 10:24 Hr. René Christensen. Kl. 10:24 Det er fuldstændig korrekt, at Dansk Folkeparti altid har kloge synspunkter, og det på langt flere sager end den her, det er vi fuldstændig enige om. Det her handler ikke om at skifte holdning. Det handler om, at alle, der skal have med dyr at gøre på en minkfarm, levende mink, skal have et kursus. De skal vide, hvad de går ind til, og det kommer de nu til. Det, der var lagt op til, var, at det kun var ejeren, og vi sagde meget tydeligt, at det ikke var godt nok. Det, vi havde set, ville vi ikke se igen, og derfor skal det personale, som har med levende mink at gøre, have nogle forudsætninger for at kunne gå ind og arbejde på en minkfarm. Det får de nu, og det undrer mig meget, at man ikke synes, det er et godt tiltag, at de nu får uddannelse og kursus i at passe levende mink. Jeg synes, det er et rigtig godt forslag. Kl. 10:25 Så har hr. Per Clausen bedt om en kort bemærkning. Jeg vil lige gøre Folketinget opmærksom på, at tale finder sted fra Folketingets talerstol, ellers er det uden for lokalet. Hr. Per Clausen. Kl. 10:25 Per Clausen (EL): Jeg kan forstå, at hr. René Christensen mener, han har opnået et resultat, fordi han ønskede 4 dages undervisning og fik 1 dags undervisning. Det er rigtigt, at det er et resultat at gå fra 0 til 1 dag, men problemet er, at hr. René Christensen jo har flertal i Folketinget for sit oprindelige synspunkt om, at der skulle være 4 dages undervisning. Hvorfor benytter hr. René Christensen sig ikke af det flertal i stedet for at lave en dårlig aftale?

8 8 Torsdag den 9. december 2010 (L 26) Altså, hr. René Christensen kan nævne mange eksempler på, at Enhedslisten har indgået dårlige aftaler eller halvdårlige aftaler, men det er jo, når vi ikke har haft et flertal for vores oprindelige standpunkt. Her har hr. René Christensen flertal for det, Dansk Folkeparti har ønsket, men han benytter sig ikke af det flertal, og det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Kl. 10:26 Hr. René Christensen. Kl. 10:26 Dansk Folkeparti har fået det, lige nøjagtig som vi ville have det med det her forslag, med hensyn til uddannelse til folk, der skal have med levende mink at gøre. Det, der er utrolig vigtigt for os, er faktisk, at de her mink kan blive passet ordentligt og på en forsvarlig måde, og der må man sige, at vi har gjort mange ting. Jeg har nævnt det før: Der er blevet lavet kontrol; erhvervet har også taget nogle tiltag, i forhold til hvordan man kan komme det her til livs; og nu får vi så lavet et kursus. Det her drejer sig jo faktisk om, at de her mink ikke skal misrøgtes. Det er det, det drejer sig om. Jeg ved godt, at der er nogle, der har en helt anden dagsorden, at man vil lukke minkfarmene, det har jeg jo set skrevet flere steder. Der er nogle, der ikke ønsker, at vi skal have de her minkfarme i Danmark, og det er jo også fair nok, hvis man har den holdning. For os gælder det faktisk om, at de her minkfarme får en høj kvalitet også på dyrevelfærdsområdet. Kl. 10:27 Hr. Per Clausen for en kort bemærkning. Kl. 10:27 Per Clausen (EL): Det, jeg ikke kan forstå ved hr. René Christensen, er, at ved førstebehandlingen mener Dansk Folkeparti ved en tale, som hr. René Christensen har skrevet, at det er nødvendigt med 4 dages undervisning og efterfølgende hvert tredje år. Det er en forudsætning for at få undervisning på det rette niveau. Nu kommer hr. René Christensen og siger, at han har fået en dag og så ikke mere, og at det er tilstrækkeligt, det er han tilfreds med. Det kunne jeg godt forstå, hvis det var sådan, at hr. René Christensen ikke kunne komme igennem med sit oprindelige forslag, men det kan han godt. Det kan da ikke være sådan, at hr. René Christensen ved førstebehandlingen er kommet med et forslag, som ville føre til, at minkproduktionen i Danmark ville ophøre. Altså, uanset hvad Enhedslisten i øvrigt måtte mene om minkproduktion, er det eneste, vi siger i dag, at vi sådan set har tilbudt at støtte hr. René Christensen og Dansk Folkepartis forslag, men Dansk Folkeparti ønsker ikke at få vedtaget sit eget forslag, og det er da lidt underligt, synes jeg. Kl. 10:28 højere kvalitet i forhold til de mennesker, som kommer til at arbejde med levende mink. Vi vil også kunne se fremadrettet, at dem, som kommer til at arbejde med mink, nok vil blive de samme, og derved får de jo en vis ekspertise på området, når de kommer igen og igen i de her spidsbelastningsperioder. Så det forslag, der ligger her, er noget, Dansk Folkeparti er rigtig glade for. Vi gør faktisk med det her forslag rigtig meget for dyrene. Vi gør rigtig meget for de levende mink, og jeg er helt sikker på, at når vi kommer ud og laver vores 50-procents-kontrol til næste år, vil vi opleve, at vi allerede der ser en forbedring i forhold til kontrollerne af det, erhvervet har gjort. Når vi nu får lagt det her uddannelsesniveau oven på, får vi en endnu bedre kvalitet ude på vores minkfarme, og det er vi glade for. Kl. 10:29 Så er det hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning. Kl. 10:29 Kristen Touborg (SF): Det er da godt nok den største gang udenomssnak, jeg længe har hørt fra Dansk Folkepartis ordfører. Det er da helt utroligt, når man står med magten i hænderne og med et flertal og man kan få det fuldstændig, som man gerne vil have det ifølge det, man sagde ved førstebehandlingen. Jeg vil gerne lige citere en lille smule af det, som Dansk Folkeparti sagde ved førstebehandlingen:»ligeledes er dette oplæg efter vores opfattelse et minimum for uddannelse, og vi vil fremadrettet følge udviklingen tæt.«betyder»et minimum af uddannelse«, og at man»fremadrettet vil følge udviklingen tæt«, at man skærer ned, at man vil forhandle sig selv ned i forhold til det, man allerede har opnået? Det er den mest besynderlige form for forhandlingsteknik, jeg endnu har været udsat for. Hvorfor vil man nøjes med lidt, når man kan få det hele? Kl. 10:31 Vil hr. René Christensen have ordet? Værsgo. Kl. 10:31 Vi vil da følge det her tæt, og jeg vil sige, at det, vi får her, umiddelbart er af høj kvalitet. Derfor har vi også lagt en evaluering ind i det. Vi skal jo se, hvordan det her kommer til at se ud på sigt på de her minkfarme. Vi vil ikke se de her billeder fremadrettet. Vi vil have en høj dyrevelfærd ude på minkfarmene, og det får vi også; det er vi sikre på. Derfor har vi også sagt, at vi vil følge det tæt. Vi er ikke nervøse for det, hvis vi skal komme med yderligere stramninger, hvis minkavlerne ikke kan finde ud af at have den høje dyrevelfærd, som vi jo alle sammen ønsker. Nogle ønsker også, at minkfarmene helt skal væk det er en helt anden sag men vi ønsker faktisk, at de her mink skal have et godt liv, selv om de er produktionsdyr, og det kan de med det, der foreligger her. Kl. 10:31 Hr. René Christensen. Kl. 10:28 Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning. Kl. 10:31 Det kan undre mig, at der bliver sagt så meget om det her. For os drejer det sig, som jeg sagde før, om, at de her mink skal have nogle ordentlige forhold, og vi kunne jo tydeligt se, hvad problemet var. Det var jo netop, at uddannelsesniveauet hos dem, der gik og passede de her mink, var for lavt. De vidste ikke, hvad det var, de arbejdede med. Det ville vi have lavet om på, og det sker nu. Nu får vi en Kristen Touborg (SF): Det ville jo være en fordel, hvis ordføreren holdt sig til at svare på det, der bliver spurgt om. Til gengæld er det jo småt med svarene på det, der bliver spurgt om. Jeg er vel den tredje, der spørger om det samme, uden at ordføreren er kommet det nærmere af den grund. Det skulle jo ikke være så vanskeligt at forklare Folketinget, hvorfor man kun vil gå ét skridt, når man kunne gå hele vejen. Man

9 Torsdag den 9. december 2010 (L 26) 9 har en politik, der siger, at man gerne have den og den uddannelse, og man står med alle muligheder: Man kan sådan set bare fremsætte forslaget, og så er det vedtaget. Så fortryder man åbenbart, efter at man er hoppet op i luften, og forsøger at vende rundt og komme ned på alle fire. Det er meget uskønt. Nu synes jeg så, det ville være befriende, hvis ordføreren ville svare på, hvad det er, der er sket, siden man har foretaget en komplet kovending. Kl. 10:32 Hr. René Christensen. Kl. 10:33 Ja, hvad er der sket siden førstebehandlingen? Der er faktisk sket det, at det, vi talte om dengang, var et uddannelseskrav kun til ejeren, og nu er det faktisk sådan, at alle, der skal arbejde med levende mink, skal have uddannelse. Så vi har jo flyttet os rigtig langt, fra vi havde førstebehandlingen. Vi har i Dansk Folkeparti jo fået det, vi ville have. Vi ville have uddannelse til alle, der har med levende mink at gøre, og det får vi. Det er jo den gode position, vi står i, der gør, at det kan vi få og det har vi fået og det er vi glade for. Det tror jeg faktisk også minkene er, hvis de kunne svare. Kl. 10:33 Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning. Kl. 10:33 Bente Dahl (RV): Tak. Hr. René Christensen påstår, at vi har en skjult dagsorden, nemlig at vi vil nedlægge minkfarme. Sikke noget sludder. Tværtimod, vi vil opkvalificere minkfarmene med uddannelseskrav, som der i øvrigt også findes for andre erhverv, der har med produktionsdyr at gøre. Jeg må spørge, ligesom andre har gjort før mig: Hvorfor vil Dansk Folkeparti ikke være med til at gennemføre et ordentligt uddannelsesforløb? Kl. 10:34 Hr. René Christensen. Kl. 10:34 Det, der kan undre mig meget her, er, at man bliver ved med at spørge om noget. Hvad er det, man vil vide? Hvad er det, den her sag drejer sig om? Drejer det sig ikke om, at vi vil højne dyrevelfærden for mink i fangenskab, produktionsdyret mink? Er det ikke det, det drejer sig om? Det, der ligger her, højner kvaliteten i forhold til vidensniveauet hos dem, der skal arbejde med de levende mink, og det kommer minkene til gode. Er det ikke det, sagen drejer sig om? Det drejer sig om, at de her mennesker skal have kompetencer til at passe mink, og det får de nu. Det er jo det. Det er en sejr i forhold til, hvad vi også talte om ved førstebehandlingen. Jeg kan slet ikke forstå, at man står og skal have den her diskussion her og nu. Nu kommer der et kursusforløb. Vi kommer til at se, at alle, der kommer til at arbejde med levende mink, har nogle forudsætninger for at gøre det. Det er en rigtig god sag. Kl. 10:35 Fru Bente Dahl for en kort bemærkning. Kl. 10:35 Bente Dahl (RV): Jeg vil da meget gerne være med til at præcisere, hvad det drejer sig om. Det drejer sig om kvalifikationer. Det her er en diskussion om, hvilke kvalifikationer et menneske skal have for at kunne passe levende dyr, i det her tilfælde levende mink. Hvilke kvalifikationer kan vi blive enige om? Hvor skal overliggeren lægges henne? Det er det, det drejer sig om. Jeg vil lægge overliggeren en del højere, end jeg kan høre, at Dansk Folkeparti vil. Jeg vil nemlig have et uddannelsesforløb på mindst 4 dage, og det kan jeg høre at Dansk Folkeparti ikke vil være med til. Kl. 10:35 Hr. René Christensen. Kl. 10:35 Dansk Folkeparti vil sikre, at alle, der har med levende mink at gøre, har kompetence på det område, og det får de med det her. Vi har også lagt ind, at vi skal evaluere det og se, hvordan det kommer til at gå fremadrettet. Vi har på intet tidspunkt sagt, at det her gør vi nu, og så har vi lagt minkene bag os og så kigger vi ikke mere på det. Sådan er det ikke. Vi vil følge det her tæt, som vi også sagde ved førstebehandlingen, og det, vi gør nu, er et meget stort skridt, i forhold til at branchen skal uddanne alle, som har med levende mink kan gøre, og det er et skridt i den rigtige retning, og det er et stort skridt, vi tager, til glæde for minkene. Kl. 10:36 Tak. Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører. Kl. 10:36 (Ordfører) Kristen Touborg (SF): Netop den sidste bemærkning, Dansk Folkepartis ordfører kom med, er jo typisk for hele den måde, det er kørt på. Så siger ordføreren: Det her er et stort skridt i den rigtige retning. Det er rigtigt, at det er et skridt i den rigtige retning, men jeg kan bare stadig væk ikke forstå, hvorfor en politiker åbenbart fortryder, når vedkommende kan få alt det, han eller hun har sagt ved førstebehandlingen, når der er et flertal for det, og når man bare kan køre løs. Nu forsøger man at hoppe op i luften og forsøger at vride sig rundt, så man kan få en nogenlunde blød landing ud af det. Det er altså ret uskønt! Jeg vil gerne citere noget af det, Dansk Folkepartis ordfører sagde ved førstebehandlingen:»på baggrund af arbejdsgruppens arbejde har Fødevarestyrelsen i maj 2010 udarbejdet en rapport, hvoraf det fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler en uddannelsesmodel bestående af en grunduddannelse af 4 dages varighed for nye minkavlere, hvor minkavleren opnår et såkaldt kørekort, samt en efteruddannelse af 1 dags varighed for alle minkavlere hvert tredje år, hvor det her kørekort fornys. Dansk Folkeparti vil gerne gøre opmærksom på, at vi ønsker, at det skal gælde for alle, som har med pelsdyr at gøre, og ikke kun for pelsdyravleren. Ligeledes er dette oplæg efter vores opfattelse et minimum for uddannelse, og vi vil fremadrettet følge udviklingen tæt.«lidt længere nede i talen hedder det så:»den dyrevelfærd, som vi med rette kan forvente i Danmark, skal ikke sættes til side i kampen for at nedsætte omkostningerne.«det er vel lige bestemt det sidste, det handler om. Dansk Folkeparti har fået kolde fødder og er blevet bange for, at det her måske

10 10 Torsdag den 9. december 2010 (L 26) kunne komme til at koste minkavlerne noget, og derfor har man så skiftet hest i vadestedet. Jeg synes, det er ærgerligt, jeg synes, det er ærgerligt for dyrene, jeg synes, det er ærgerligt for dyrevelfærdssagen, at man overhovedet ikke kan regne med, hvad Dansk Folkeparti siger. De siger et ved en første behandling, fører sig frem, slår sig for brystet, men når det så kommer til stykket, kryber de i et musehul. Det synes jeg ikke er klædeligt for Dansk Folkeparti. Kl. 10:39 Så er der en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen. Kl. 10:39 Erling Bonnesen (V): Tak for det. Jeg synes, at vi har fået den her sag meget fornuftigt balanceret tak til flertallet for det sådan at vi netop på den ene side opnår at kunne tilgodese nogle uddannelseskrav, og også på den anden side kan tage højde for konkurrenceevnen, så vi ikke pålægger erhvervet helt nødvendige byrder. Derfor synes jeg, at vi har fået det her afbalanceret på en god måde. Jeg synes jo derfor også, det er meget underligt, når vi engang imellem hører fra SF, at man gerne vil prøve at tilgodese erhvervslivet. Det ser man så åbenbart fuldstændig bort fra her. Hvorfor tromler SF fortsat frem og vil pålægge en masse ekstra unødvendige omkostninger for erhvervet? Det er uforståeligt. Kl. 10:40 Hr. Kristen Touborg. Kl. 10:40 Kristen Touborg (SF): Det er jo ikke så overraskende, at Venstre mener, at det her er et godt afbalanceret oplæg, eftersom Venstre er en af forligspartnerne i det. Venstre spørger, hvordan det er med SF's erhvervspolitik og det at pålægge erhvervet udgifter. Det er altid en balancegang, hvordan man gør de ting, og når vi snakker dyrevelfærd, så er der helt klart behov for, at vi kigger på, at den skal forbedres. Det skal den for en masse dyr, det skal den også for minkene. Derfor er det en balancegang, hvor man må vurdere, hvad der er nødvendigt, og der har vi klart vurderet, at det her er nødvendigt. Kl. 10:41 Hr. Erling Bonnesen. Kl. 10:41 Erling Bonnesen (V): Tak for det. Det er helt tydeligt, at SF sådan begynder at ryste på hånden. Man kommer måske til at tænke på, at man havde glemt alle de mange danske arbejdspladser, det også har betydning for, og den eksport, det også har betydning for. Det er måske derfor, vi sådan ser SF begynde at ryste lidt på hånden. Men jeg er glad for, at vi nu har flertal for at kunne få det her afbalanceret på en fornuftig måde. Kl. 10:41 Hr. Kristen Touborg. Kl. 10:41 Kristen Touborg (SF): Hvis der er nogen, der ryster på hånden, må det vel være Venstre, det er i alt fald ikke SF. Sådan som jeg husker det, bad regeringen jo om at få en bemyndigelse til at gøre netop det, som Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og hr. Christian H. Hansen foreslår nu. Så vidt jeg husker, var det faktisk regeringen og Venstres ordfører, der ved førstebehandlingen anbefalede, at man skulle gøre netop det her. Så hvem det er, der ryster på hånden, skal jeg ikke kunne sige, det er i hvert fald ikke SF. Kl. 10:42 Så er det hr. René Christensen for en kort bemærkning til hr. Kristen Touborg. Kl. 10:42 Det var sjovt at høre ordførerens ordførertale heroppefra. Den handlede ikke ret meget om dyrevelfærd; det gjorde den faktisk ikke. Men det er faktisk det, den her sag drejer sig om. Det drejer sig faktisk om dyrevelfærd. Det drejer sig faktisk om, at vi så, at der var en masse mink, der blev misrøgtet, men det er slet ikke det, vi taler om nu. Vi taler om noget helt andet. Men jeg kan godt forstå det, når det nu er SF, der er heroppe, for jeg kan se, at hr. Kristen Touborg også har udtalt sig i den her sag: Det bør føre til et totalt forbud af minkhold til pelsproduktion. Det bliver nok ikke i år, vi får vedtaget sådan et forbud, men det kommer nok. Det var så et citat, som hr. Kristen Touborg er kommet med. Man må så bare sige, at det jo er det, vi taler om. Det er, fordi man vil nedlægge et erhverv. Så sig dog det, det drejer sig om: Vi vil pålægge erhvervet så meget som overhovedet muligt, så det bliver så svært at have det erhverv. Det vil man også på andre områder. Kom nu ud af busken og sig: Vi ønsker ikke at have et erhverv, der hedder pelsdyravl i Danmark. Så sig det! De har fem auktioner om året, og på den sidste auktion omsatte de for 1,7 mia. kr. lige direkte ind til Danmark. Det er fantastisk, at man vil nedlægge sådan et erhverv. Kl. 10:43 Hr. Kristen Touborg. Kl. 10:43 Kristen Touborg (SF): Jeg har da forståelse for, at Dansk Folkepartis ordfører føler sig presset, men at det alligevel er sådan, at man føler sig så presset, at man mener, at de indlæg, vi kommer med her, slet ikke drejer sig om dyrevelfærd, er jeg alligevel overrasket over. Dansk Folkeparti har jo samtidig selv sagt, at det er godt at få uddannelse, og så er vi jo tilbage til det, at skal vi have noget bedre dyrevelfærd, er det først og fremmest et spørgsmål om, at de mennesker, der passer dyrene, også har lidt forstand på og lidt indsigt i det. Derfor kan det godt undre, at Dansk Folkeparti ikke vil have en ordentlig uddannelse, den samme uddannelse, som regeringen lagde op til, men kryber i et musehul undervejs og nøjes så med at gå ét skridt i stedet for hele vejen. Kl. 10:44 Hr. René Christensen for en kort bemærkning. Kl. 10:44 Så må man jo bare spørge: Hvad er det, vi har i dag? Vi har ingenting. Vi har en situation, hvor man kan komme op, ligegyldigt hvor man kommer fra, og plukke jordbær, som jeg sagde, i 14 dage, hvorefter man kan komme ud og passe levende mink. Det vil vi ikke have, og den situation vil vi heller ikke have i fremtiden. I fremtiden vil det være nogle mennesker, som har valgt, at de vil passe mink. De har været på et kursus. De har truffet en beslutning om, at det er

11 Torsdag den 9. december 2010 (L 26) 11 noget, de vil i deres arbejdsliv. Derfor får vi en høj kvalitet, også når vi har med mink at gøre, og det er vi utrolig glade for. Vi håber da så sandelig også, at oppositionen ender med at stemme ja til det her, sådan at vi kan få højnet kvaliteten i forhold til rigtig mange af de levende mink, som vi har set har haft et forfærdeligt liv. Det skulle vi jo gerne have højnet, og det kan vi med det her forslag. Kl. 10:45 Hr. Kristen Touborg. Kl. 10:45 Kristen Touborg (SF): Hr. René Christensen har ret i, at i dag har vi ingenting, men det ændrer jo blot ikke ved den kendsgerning, at hr. René Christensen her kunne have fået en ordentlig uddannelse. Han stod med stemmerne i hånden, stod med magten til at kunne gennemføre det her, men bliver bange for sin egen skygge og vil så kun have en halv løsning. Hr. René Christensen er jo enig i, at det er godt med noget uddannelse, men pludselig mener han ikke det, som ordføreren mente ved førstebehandlingen. Det er altså ret uskønt, må jeg bare sige til ordføreren. Kl. 10:46 Tak til hr. Kristen Touborg. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet. Ministeren har bedt om ordet? Værsgo. Så får ministeren ordet. Kl. 10:46 Fødevareministeren (Henrik Høegh): Jeg vil gerne sige tak for debatten. Vi kan vel efterhånden rolig sige, at emnet er godt debatteret, og jeg vil sige, at på grund af de bemærkninger, der var under førstebehandlingen, har jeg udnyttet muligheden for at indføre krav om uddannelse til de ansvarlige minkavlere og indføre krav om uddannelse til de ansatte på minkfarme. Hvis jeg lige skal præcisere det, vil jeg sige, at det betyder, at alle nye minkavlere skal 4 dage på kursus, og at eksisterende minkavlere skal 2 dage på kursus, og det gælder også alle ansatte minus ansatte, der har haft 12 måneders sammenhængende ansættelse, og familie i lige linje til minkavleren. Vi mener ikke, at et 15-årigt barn, der tager med og hjælper en søndag eftermiddagen, eller hustruen, der tager med og hjælper, skal på 4 dages kursus; det mener vi ikke er rimeligt. Så vi mener, at vi her har fundet en afbalanceret løsning, og jeg glæder mig trods alt over, at oppositionen også sagde, at det her handler om en afbalanceret løsning. Jeg synes, der er god balance i det her, det tager faktisk fat lige omkring de problemer, som oppositionen netop nævnte under førstebehandlingen. Der var det netop de sæsonansatte der blev sat meget fokus på. Og det er så det, vi har taget fat på her. Så skal jeg bare til slut sige, at det her jo også indeholder en bestemmelse om gruppevis levering af slagtesvin. Det synes jeg er fremadrettet og ligger godt i tråd med moderne svineproduktion, og det har i hvert fald den fordel, at tatoverhammeren kommer ud af slagtesvinsstaldene. Det er der i hvert fald mange grise der er glade for. Tak. Kl. 10:48 Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Jeg beder om, at der er ro i salen, så længe forhandlingen pågår. Der er korte bemærkninger. Det er fra talerstolen, og det er hr. Bjarne Laustsen, der så taler som den eneste. Værsgo. Kl. 10:48 Tak, formand. Den tidligere minister trådte jo i karakter, da Operation X viste en udsendelse om, hvordan det stod til med minkproduktionen i Danmark, og nedsatte en arbejdsgruppe. Den nuværende minister er kommet med et lovforslag, der hedder L 26, hvor han skriver, at han vil have en bemyndigelse til at fastsætte uddannelseskrav, ikke bare for dem, der ejer minkfarme, men også dem, der passer minken, men det er jo ren signalpolitik, for ministeren ville i første omgang ikke udmønte sin egen bemyndigelse. Som Dansk Folkeparti sagde ved førstebehandlingen, er vi generelt imod bemyndigelser, for det kan den til enhver tid siddende minister jo bare lave om på efter forgodtbefindende. Derfor ville vi gerne hjælpe ministeren til at gøre det her forslag bedre ved at sige, at det ikke bare skulle være en bemyndigelse, men et ændringsforslag, som vi også skal forholde os til i dag. Når ministeren beder om en bemyndigelse, hvorfor vil han så ikke udmønte den fuldt ud, som hans eget arbejdsgruppe har foreslået? Kl. 10:49 Fødevareministeren. Kl. 10:49 Fødevareministeren (Henrik Høegh): Jeg synes, hr. Bjarne Laustsen måske også kunne sige, at det her er et udtryk for lydhørhed fra ministerens side, at vi tager hensyn til det, der blev fokuseret allermest på under førstebehandlingen. Og det er det, jeg bruger bemyndigelsen til i det nye forslag. Kl. 10:49 Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning. Kl. 10:49 Mig bekendt kan hverken minkene eller grisene tale i et sprog, så vi kan forstå, om de er tilfredse med de ændringer, ministeren foreslår. Derfor taler vi på vegne af dyrene i den sag her, og vi taler også på vegne af de folk, der skal passe minkene. Det er et rigtig godt udtryk, som mange minkavlere bruger, når de siger, at vi skal have nogle flere til at passe minkene, ikke bare fodre dem. Det er vigtigt at give folk nogle kompetencer. Derfor var det jo flot, at ministeren kom og sagde, at han gerne ville have en bemyndigelse af Folketinget til at udmønte de regler, som hans egen arbejdsgruppe selv har foreslået. Vi kan ikke forstå det. Arbejdsgruppen har jo sagt sådan nogle kloge ting. Og vi vil gerne hjælpe ministeren. Der var endda ved førstebehandlingen et flertal, og Dansk Folkeparti var fuldstændig enig i det, arbejdsgruppen er kommet med. Hvad er det så, der er sket? Hvis interesser er det, man varetager? Hvorfor lytter man ikke til sin egen arbejdsgruppe, der netop har anbefalet den model, som vi efterfølgende skal stemme om? Kl. 10:50 Fødevareministeren. Kl. 10:51 Fødevareministeren (Henrik Høegh): Nu er det jo ret nemt at stå her og påberåbe sig, at man taler på dyrenes vegne; det kan vi jo alle sammen påstå. Jeg vil nøjes med at påstå, at jeg lyttede ved førstebehandlingen, og det, der blev fokuseret mest på, var netop de sæsonansatte. Der er jo ingen af os, der er i

12 12 Torsdag den 9. december 2010 (B 18) tvivl om, at vi ønsker, at den ansvarlige skal opdateres, for vi vil se nogle bedre rapporter fra dyrevelfærdskontrollerne i staldene. Det andet, der er blevet gjort opmærksom på, er det, jeg har taget hensyn til i mit forslag, og det er derfor, jeg synes, det her er en afbalanceret løsning. Kl. 10:51 Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning fra medlemmernes pladser. Kl. 10:51 Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (Christian H. Hansen (UFG)), tiltrådt af et mindretal (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten) og afstemningen starter. Afstemningen slutter. For ændringsforslaget stemte 47 (S, SF, RV og EL), imod stemte 56 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Det er godkendt. Sidste punkt på dagsordenen er en førstebehandling, og de medlemmer, der ikke skal deltage i forhandlingen, forlader lokalet stille og roligt. Det sidste punkt på dagsordenen er: 14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark. Af Per Clausen (EL), Bjarne Laustsen (S), Kristen Touborg (SF) og Bente Dahl (RV). (Fremsættelse ). Kl. 10:54 en er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren. Kl. 10:54 Tak for det, formand. Lad mig starte med at slå fast, at hvad angår det her beslutningsforslag, er regeringen enig med forslagsstillerne i, at den genmodificerede kartoffel Amflora, som indeholder en antibiotikaresistent genmarkør, ikke bør dyrkes i Danmark. Det er regeringens holdning, at der ikke bør gives godkendelse til markedsføring af gmo'er, som indeholder antibiotikaresistente gener. Det fremgår også af den danske bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, at der ikke i Danmark meddeles godkendelse til markedsføring af sådan nogle gmo'er. Regeringen har også stemt imod en godkendelse i EU af Amflorakartoflen, fordi den indeholder en antibiotikaresistent genmarkør. Men i den forbindelse har regeringen ikke kunnet forhindre Kommissionen i at godkende Amflorakartoflen til markedsføring i EU og dermed også til markedsføring i Danmark. Den situation blev Folketinget gjort opmærksom på allerede tilbage i 2002, da Folketinget vedtog den danske genlov og bekendtgørelsen blev udstedt. Her blev Folketinget oplyst om, at uanset den danske regel om, at der ikke i Danmark gives godkendelse til markedsføring af gmo'er, som indeholder antibiotikaresistente genmarkører, ville Danmark efter EU's gmo-udsætningsdirektiv skulle anerkende en EU-godkendelse af sådanne gmo'er. Efter Kommissionens godkendelse af Amflorakatoflen har regeringen undersøgt de juridiske muligheder for at forbyde markedsføring og herunder dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark. I mit svar fra den 11. maj 2010 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blev de juridiske muligheder for at forbyde Amflorakartoflen i Danmark grundigt gennemgået, og konklusionen var, at der ikke inden for de gældende juridiske rammer er mulighed for at afvise Amflorakartoflen i Danmark. Kort fortalt er baggrunden for den konklusion: 1) at Kommissionens godkendelse var givet i overensstemmelse med EU-reglerne efter en grundig risikovurdering, som de danske eksperter på området på Danmarks Miljøundersøgelser var enige i, og der således ikke var grundlag for et annullationsspørgsmål, og 2) at der ikke er fremkommet ny videnskabeligt begrundet viden om risici for menneskers sundhed eller miljøet efter Kommissionens godkendelse den 31. marts 2002, som vil kunne begrunde et forbud ved anvendelse af miljøgarantien og sikkerhedsklausulen i udsætningsdirektivet. Jeg har ikke hørt nye argumenter eller oplysninger, som ændrer ved det, og derfor står den her konklusion altså stadig væk ved magt. Jeg er også opmærksom på, at Østrig, som også er nævnt i begrundelsen for folketingsbeslutningen, har anvendt sikkerhedsklausulen til at nedlægge forbud mod dyrkning af Amflorakartoflen under henvisning til en række argumenter af videnskabelig karakter. Men som jeg tilkendegav over for Miljø- og Planlægningsudvalget den 4. november som svar på et udvalgsspørgsmål, har Miljøstyrelsen med bidrag fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet vurderet, at de argumenter, som Østrig lægger til grund for deres forbud, ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at nedlægge et midlertidigt forbud efter udsætningsdirektivets sikkerhedsklausul. Jeg er også opmærksom på, at der i bemærkningerne til beslutningsforslaget her henvises til, at Kommissionen har udvist passivitet i forhold til en række medlemslandes anvendelse af sikkerhedsklausulen i forhold til gmo-majsen MON810, og der står også i bemærkningerne, at Kommissionen angiveligt har tilkendegivet, at man ikke vil retsforfølge medlemslande, som gennemfører sådan et forbud, inden de fremtidige regler for national godkendelse af gmodyrkning er lagt fast. Kl. 10:59 Der må jeg selvfølgelig gøre opmærksom på, at det altså ikke er en korrekt gengivelse af, hvad Kommissionen har givet udtryk for. Kommissionen har i et memorandum af 2. marts 2010,»Questions and Answers on Genetically Modified Organisms«, oplyst, at de verserende sager om medlemslandenes brug af sikkerhedsklausulen i forhold til dyrkning af MON810 vil blive set i lyset af Kommissionens forslag til ændring af udsætningsdirektivet om national selvbestemmelse vedrørende dyrkning af gmo'er. Så jeg tvivler altså på, om det kan fortolkes, sådan som forslagsstillerne gør det. Men jeg vil ikke ind i en diskussion af, om vi kan undlade at overholde gældende ret i en forventning om, at vi så ikke vil blive retsforfulgt, hvis vi gør det. For regeringen er det helt klart, at man selvfølgelig ikke kan handle i strid med gældende ret. Hvis man er utilfreds med gældende ret, kan man jo ikke bare lade være at over-

13 Torsdag den 9. december 2010 (B 18) 13 holde den, så må man lave den gældende ret om. Og det er nøjagtig det, som regeringen aktivt arbejder for i forbindelse med Kommissionens forslag om at indføre en ret for medlemslandene i EU til selv at afgøre, om en EU-godkendt gmo skal kunne dyrkes på medlemslandets eget territorium. Regeringen har forud for rådsmødet den 14. oktober her i år, hvor Kommissionens forslag blev drøftet for første gang, orienteret Folketinget om, at vi arbejder for at få afklaret, hvilke begrundelser Kommissionen mener medlemslandene kan anvende til at forbyde dyrkning på eget territorium. Og dette er jo helt centralt, hvis vi skal kunne vurdere, om Kommissionens forslag indeholder en reel ret for medlemslandene til at forbyde dyrkning af gmo'er, og dermed vurdere, om Kommissionens forslag lever op til kravet i V 83 om nationale afgørelser vedrørende dyrkning af gmo. Såfremt der i EU-retten indføres en reel frihed for EU-medlemslandene til selv at bestemme, om man ønsker dyrkning af gmo'er på eget territorium, vil Danmark jo ikke længere være EU-retligt forpligtet til at anerkende EU-godkendelsen af Amflorakartoflen. Regeringen vil så herefter kunne forbyde dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark. Men så længe EU-reglerne er, som de er i dag, har vi ingen juridiske muligheder for at sikre, at Amflorakartoflen ikke bliver dyrket i Danmark i 2011, som krævet her af forslagsstillerne. Og det er derfor, jeg er nødt til at afvise forslaget til folketingsbeslutning, da regeringen ikke har juridisk mulighed for at opfylde forslaget om at sikre, at Amflorakartoflen ikke bliver dyrket i Danmark i Noget andet og nok så væsentligt er så, at der ifølge regeringens oplysninger ikke er noget, der tyder på, at Amflorakartoflen vil blive dyrket i Danmark i 2011 eller for den sags skyld de næste år fremover. Jeg står med en mail fra BASF det er dem, som producerer Amflorakartoflen og BASF bekræfter, hvad de allerede har fortalt Folketingets Fødevareudvalg den 19. maj, at Amflorakartoflen ikke vil blive dyrket i Danmark i Altså, det vil simpelt hen sige, at ejeren af Amflorakartoflen siger, at kartoflen ikke vil blive dyrket i Danmark i Dem, som aftager stivelseskartofler i Danmark, og her er der fire danske kartoffelstivelsesfabrikker, har samtidig også tilkendegivet over for Miljøministeriet, at de ikke vil modtage den genetisk modificerede kartoffel Amflora til videre forarbejdning. Så der er altså intet, der tyder på, at Amflorakartoflen skulle blive dyrket i Danmark i Og det er den forsikring, som jeg kan komme med i dag. Jeg kan ikke forbyde Amflorakartoflen, for det vil være i strid med EU-lovgivningen, men jeg kan videregive det meget vigtige og meget betydningsfulde tilsagn, som jeg har fået fra dem, som producerer kartoflen, BASF, og også det tilsagn, som jeg har fået fra dem, som aftager kartofler i Danmark af denne type, at den ikke vil blive dyrket i Danmark i Kl. 11:03 Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Først er det hr. Per Clausen. Kl. 11:03 Per Clausen (EL): Jeg synes, det er spændende, at ministeren har det synspunkt, at Østrig har valgt en juridisk ikkeholdbar vej. Det siger ministeren med sikkerhed. Hun siger også, at de lande, som har forbudt dyrkning af MON810-majsen, som også indeholder antibiotikaresistent genmarkør, befinder sig på et juridisk vildspor. Det synes jeg er ganske fantastisk, når man tænker på, at hverken EU eller Kommissionen har grebet ind over for de lande, heller ikke over for de lande, hvor det handler om MON810, og hvor det har stået på i årevis. Jeg må sige, at jeg er meget overrasket over, at ministeren kan være så sikker på det. Det skyldes måske, at ministeren har fået papirer, hvoraf det skulle fremgå, at der ikke findes videnskabelig uenighed om risikoen ved Amflorakartoflen. Og der vil jeg bare spørge ministeren, om hun ikke er klar over, at den kritik, som den europæiske medicinalmyndighed, EMEA, rettede mod antibiotikaresistente markører i 2007, og som var baggrunden for Folketingets beslutning i 2008, jo stadig gælder. Og at der også i den europæiske fødevaremyndighed var uenighed om, hvorvidt det var en rigtig beslutning, man traf, da man godkendte det her. Så der er altså faglig uenighed, og meget tyder på, at der er juridiske muligheder. Kl. 11:04 Ministeren. Kl. 11:04 Jeg fastholder helt klart det juridisk vanskelige i at gå imod gældende EU-ret, så det undrer mig meget, hvis hr. Per Clausen ikke er enig med mig i, at det sådan set ikke er den vej, man skal gå, som jeg også redegjorde for i mit svar. Jamen altså, hvis man ikke kan lide gældende lovgivning, arbejder man naturligvis for at få den ændret. Og det er lige præcis, hvad regeringen gør i det her tilfælde. Jeg anerkender i høj grad, at der er mange diskussioner om både sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter i den her godkendelse. Det ændrer bare ikke ved, at hele den godkendelsesproces, som Amflorakartoflen har været igennem i EU-systemet, jo altså har givet den det grønne lys i forhold til dyrkning i medlemslandene. Jeg er optaget af, at vi lykkes med at få den her reelle ret til at kunne sige nej tak i de enkelte tilfælde. Kl. 11:05 Hr. Per Clausen. Kl. 11:05 Per Clausen (EL): Nu har jeg jo med stor interesse forud for debatten i dag læst de papirer, der er i sagen, både da vi diskuterede det tilbage i 2007 og 2008, og de svar fra miljøministeren, der er kommet på en lang række spørgsmål. Det, jeg gerne vil spørge miljøministeren om, er, om miljøministeren mener, at hun har fremlagt dokumentation for, at det, Østrig gør, er i strid med EU-lovgivningen. Mener ministeren, at hun har fremlagt dokumentation for, at den lange række af EU-lande, som har forbudt dyrkningen af MON810-majs, har handlet i strid med EU-lovgivningen? For den dokumentation er i hvert fald ikke blevet fremlagt skriftligt for os før i dag. Kl. 11:06 Ministeren. Kl. 11:06 Jeg synes sådan set, at svaret på spørgsmålet er ganske enkelt, i forhold til hvad der er gældende i EU-ret, og i forhold til markedsføring af gmo-afgrøder rundtomkring i EU og dermed i alle medlemslandene. Hvad er mulighederne så for at gå ind at lave et nationalt forbud? Jamen i dag er der jo et aktuelt forslag på bordet fra Kommissionen, som vi arbejder med, i forhold til at landene skal gives en reel mulighed for at kunne sige nej tak. Det forslag skal virke i virkeligheden, det skal være et værktøj, vi kan bruge. Det synes jeg er det væsentlige.

14 14 Torsdag den 9. december 2010 (B 18) Kl. 11:07 Kl. 11:09 Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning. Kl. 11:07 Ministeren. Kl. 11:09 Tak. Selv om vejrliget ikke lige er til at plante kartofler i dag, er det jo det, vi taler om. Kan det lade sig gøre til foråret og i årene fremover? Vi er også enige om, at det er godt, at Danmark har stemt imod, selv om vi for så vidt er blevet stemt ned. Det betyder jo, at hvis der er nogle, der vil, så kan de gøre det, som et bredt flertal i Danmark ikke ønsker skal ske, og det er jo derfor, at vi bl.a. er forslagsstillere på det her forslag om at forbyde Amflorakartoflen. Vi har jo også en aftale om, at vi skal drøfte sameksistensregler osv. Så der er meget behov for, at det her ikke kommer til at ske. Er det ikke bare sådan, at vi ikke kan bruge sundhed og sikkerhed som argument, og at det er det, der er problemet, men at vi simpelt hen bare kan sige, at det vil vi ikke, for så er vi ikke i strid med EUretten? Kl. 11:07 Ministeren. Kl. 11:08 Det, som hr. Bjarne Laustsen siger, er jo lige præcis, at vi er meget optaget af, at den her Amflorakartoffel ikke kommer i jorden i Danmark. Det er lige præcis det, jeg også har medgivet at jeg er enig i. Det ville være uhensigtsmæssigt, fordi det er en gmo-afgrøde, som altså indeholder antibiotikaresistente genmarkører. Derfor er vi fuldstændig enige om, at vi ikke ønsker den i jorden. Hvordan kan vi forhindre det? Ja, juridisk er det vanskeligt, og det er det, jeg har redegjort for nu, men jeg synes jo, at vi er nået et langt skridt videre i forhold til den sikkerhed og den mulighed, der består i, at producenten af kartoflen siger: Vi kommer slet ikke med den her kartoffel til Danmark, den kommer ikke i jorden i Danmark. Vi har en bekræftelse fra BASF, som altså er ejeren af Amflorakartoflen. Det her er jo en kartoffel, der dyrkes på licens, så det er ikke bare en, man går ned og køber på gartneriet, eller hvor man ellers henter sine afgrøder. Så jeg synes, at det er meget, meget væsentligt, at vi har fået den her bekræftelse fra BASF. Kl. 11:09 Hr. Bjarne Laustsen. Kl. 11:09 Jeg er jo enig i, at vi med det gamle grundlag ikke ville kunne gøre det, men det, der er interessant, er, om den nye bemyndigelse, som hver enkelt medlemsstat får, så kan bruges og parres med det beslutningsforslag, vi behandler i dag. Jeg står her med et notat, som Fødevareøkonomisk Institut har udarbejdet, og der står, at det aktuelle forslag giver de enkelte medlemslande muligheder for at begrænse og lave forbud mod dyrkning af enkelte eller alle EU-godkendte gm-produkter og -afgrøder i de enkelte lande. Der vil også være mulighed for at oprette særlige gmo-frie regioner. Men forbuddet kan dog ikke begrundes i miljøog sundhedsmæssige forhold. Det er derfor, jeg spørger: Hvis vi så ikke nævner noget om miljø og sundhed, men bare siger, at vi simpelt hen ikke vil have dem, vil det så være i strid med EU-retten? Det ved hr. Bjarne Laustsen godt er et rigtig godt spørgsmål, og lige præcis det samme spørgsmål har jeg jo også stillet i forbindelse med det sidste rådsmøde. For det er helt korrekt, at når en gm-afgrøde så at sige kommer igennem nåleøjet i EU og dermed får grønt lys til at kunne blive markedsført i EU, er det jo lige præcis miljø- og sundhedsmæssige aspekter, som bliver vurderet, og er der ikke risici, kan den få tilladelsen. Derfor er der jo rimelig logik i, at man ikke i det enkelte medlemsland kan tage de samme begrundelser og sige: Vi er ikke enige i de begrundelser, vi mener, at der er risici forbundet med det. Men hvis ikke man kan bruge de argumenter, hvad er det så, man kan bruge? Hvordan sikrer vi os, at det er en reel ret, vi får, en reel mulighed for at kunne sige nej tak i enkelte tilfælde, altså vurdere det fra gang til gang? Det er sådan set det, vi er optaget af, og det er det, der arbejdes meget konkret på i forhold til det konkrete forslag, der ligger fra Kommissionen. Kl. 11:10 Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning. Kl. 11:10 Bente Dahl (RV): Tak for det. Vi har helt tydeligt her et sammenstød mellem EU-markedsføringslovgivningen og dansk markedsføringslovgivning. Ministeren siger, at de juridiske muligheder for at kunne forbyde Amflorakartoflen er undersøgt, og konklusionen er, at der ingen juridiske muligheder er for et forbud. Men er ministeren enig med mig i, at jura og politik ikke er eksakte videnskaber, men altid skal fortolkes? Og er ministeren derfor åben for at omfortolke konklusionen og tage forsigtighedsprincippet med hensyn til antibiotikaresistens og markører med som parameter? Striden må jo stå om fortolkning af gældende ret, også i Danmark; den ret har vi jo. Kl. 11:11 Ministeren. Kl. 11:11 Jamen jeg synes jo, at jeg både i talen her og også i de mange folketingsspørgsmål, der er stillet, har redegjort meget detaljeret for, hvad gældende ret er, og det her med at komme med forslag, hvor man rent faktisk siger, at nu skal vi undlade at overholde gældende ret, også i en forventning om, at vi så nok ikke bliver retsforfulgt, hvis vi gør det, er simpelt hen ikke en vej, jeg mener vi kan gå. Altså, jeg mener ikke, at vi kan handle i strid med gældende ret, og det er derfor, jeg siger, at juridisk er det dokumenteret, at det ikke vil være den farbare vej. Men med lige præcis de forsikringer, vi har fået her fra BASF, må jeg mene, at vi er kommet et rigtig godt stykke vej i forhold til det, der netop er essensen i det her forslag. Vi vil ikke have Amflorakartoflen ned i den danske jord i Kl. 11:12 Fru Bente Dahl.

15 Torsdag den 9. december 2010 (B 18) 15 Kl. 11:12 Bente Dahl (RV): Vi har altså her en afvejning imellem forsigtighedsprincippet og fortolkningen af gældende ret. Jeg har et spørgsmål mere vedrørende det, men jeg har dog også et spørgsmål vedrørende BASF, som bekræfter, at den her kartoffel ikke bliver dyrket i Danmark Vi må jo formode, at de som ejere skal tjene penge på den her kartoffel. Så det kunne måske tænkes, at den kunne gå i jorden i 2012, når forbrugerne er mindre skeptiske, end de er i øjeblikket. Kartoflen skal jo afsættes på en eller anden måde, selv om det ikke er direkte til at spise. Så ministeren bedes forholde sig til, om det kunne være et scenarie. Så vil jeg gerne høre noget med hensyn til antibiotikaresistensen, som jo ikke kan måles eller vurderes eller sættes ind i en juridisk kontekst, som jeg ser det, og som Radikale Venstre ser det. Det er en politisk beslutning at vurdere, om det er farligt eller ej, efter rådgivning og vi må altid have en valid rådgivning, det er vi også enige om. Mener ministeren, at det er et rigtigt udsagn, at antibiotikaresistens ikke kan sættes ind i en juridisk kontekst? Kl. 11:13 Ministeren. Kl. 11:13 Der var mange spørgsmål i taletiden her, og jeg forholder mig til det første om, hvorvidt der nu er en forsikring for, at det her heller ikke kommer til at ske i Nu omhandler hele det her beslutningsforslag et ønske om at lave et forbud mod dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark i Og det forbud har jeg redegjort for ikke er juridisk muligt, men vi har bekræftelsen fra BASF, som altså er ejere af, licenshavere til, kartoflen, og som bekræfter, at den her ikke kommer i jorden i Vi har også bekræftelsen fra de fire aftagere af den her stivelseskartoffel, som jo altså er til industriformål, bl.a. til papirproduktion osv. blot for at berolige bekymrede sjæle med, at det ikke er en gmo-kartoffel, der er på vej ind på spisebordet. Kl. 11:14 Så er det hr. René Christensen for en kort bemærkning. Kl. 11:14 Tak. Nu har man sådan hørt debatten her, og så vil jeg lige prøve at konkludere lidt, og så vil jeg høre, om ministeren er enig i den konklusion, jeg har. Ministeren giver udtryk for, at ministeren har den holdning, at hun ikke ønsker gmo-kartoflen, Amflora, i dansk jord. Det gør forslagsstillerne heller ikke, det er heller ikke deres ønske, og det er heller ikke Dansk Folkepartis ønske. Så konkluderer jeg faktisk, at der er et enigt Folketing, som ikke ønsker Amflorakartoflen med den antibiotikaresistente genmarkør i dansk jord. Er det sådan en korrekt konklusion på det? Kan ministeren bekræfte det? Kl. 11:14 Hr. René Christensen. Kl. 11:15 Kl. 11:15 Det var dejligt at høre. Kan ministeren så ikke også sige: Den vil vi ikke have? Kan ministeren så også bekræfte, at det, der faktisk sker nu her, er, at der er et enigt Folketing, der ikke ønsker det her produkt i dansk jord, men at EU har besluttet, at det skal vi tage imod? Det er godkendt; det findes på hylderne; der er landmænd, der har taget gmo-kørekort, og de kan til foråret putte den her kartoffel i jorden. Vi vil ikke have den, men EU siger: Det skal I, hvis der er en landmand, der vil købe den. Er det korrekt forstået, at det er EU, der overtrumfer et fuldstændig enigt dansk Folketing i den her sag? Kl. 11:15 Ministeren. Kl. 11:15 Man skal jo lige huske på indre marked og samhandelsbestemmelser i den her diskussion. Når et produkt bliver godkendt til markedsføring i EU, er Danmark medlem af EU, og heldigvis for det. Det er måske dér, vi er uenige. Men det, som det handler om her, er jo, at der er et forslag, som vil pålægge regeringen at forbyde det. Og der er det, jeg siger, at det ikke er juridisk muligt bare at forbyde det. Vi har et helt konkret forslag liggende fra Kommissionen, som handler om lige præcis muligheden for, at de enkelte medlemslande i de enkelte tilfælde kan vurdere, om de ønsker at godkende den her markedsføring, eller om de ikke ønsker det. Men hvordan det bliver til en reel mulighed, et reelt brugbart værktøj, er det, der skal afkræves et svar på. Når vi så samtidig nu har diskussionen om, hvorvidt man kan lave et forbud, så har jeg redegjort for, at vi selvfølgelig ikke juridisk kan lave et forbud. Men bekymringen om, hvorvidt Amflorakartoflen kommer i jorden, mener jeg i høj grad at have kunnet eliminere med netop den her meget klare bekræftelse fra BASF. Kl. 11:17 Så er det hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning. Kl. 11:17 Kristen Touborg (SF): Tak. En meget væsentlig del af diskussionen her er jo netop den, som Dansk Folkepartis ordfører rejser over for ministeren. Hvad angår den juridiske side af det, synes jeg ikke helt, ministeren fik svaret klart på hr. Per Clausens spørgsmål, om det, Østrig har gjort, er klart juridisk uholdbart. Jeg vil gerne have en lidt mere detaljeret og klar melding fra ministeren om, hvad det er for papirer og tilkendegivelser, ministeren ligger inde med, og som vi f.eks. ikke har set i Fødevareudvalget. Kl. 11:17 Ministeren. Kl. 11:14 Ministeren. Kl. 11:17 Som jeg startede med at sige ganske klart, er vi altså enige med forslagsstillerne i, at den her genmodificerede kartoffel, som indeholder en antibiotikaresistent genmarkør, ikke bør dyrkes i Danmark. Det, jeg redegør for, er, at hvis man skal kunne forhindre det i det enkelte medlemsland, må man jo kunne vise, at man har en anden og ny viden på området i forhold til den viden, der ligger til grund for

16 16 Torsdag den 9. december 2010 (B 18) den tilladelse, der er givet. Og da det ikke er tilfældet i Danmark, da der ikke kommer ny viden frem i forbindelse med alle de saglige og faglige eksperters vurdering af risiciene ved den her kartoffel, så er vi nødt til at sige, at vi ikke juridisk kan gå imod den godkendelse, der er givet med henblik på markedsføring i EU, fordi vi sådan set mener at den holder juridisk. Kl. 11:18 Hr. Kristen Touborg. Kl. 11:18 Kristen Touborg (SF): Tak. Nu er forholdet jo det, som hr. Per Clausen også gjorde opmærksom på, at Østrig har sagt fra, så det er jo faktisk i forhold til det, at jeg meget gerne vil have ministeren til at præcisere, om hun ligger inde med klare beviser for, at Østrig opfører sig ulovlig juridisk set. Kl. 11:18 Ministeren. Kl. 11:18 Jamen som jeg har redegjort for meget klart over for Miljø- og Planlægningsudvalget den 4. november i svar på folketingsspørgsmål nr. 21, er det jo sådan, at Miljøstyrelsen med bidrag fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har vurderet, at de argumenter, som Østrig lægger til grund for deres forbud, ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at nedlægge et midlertidigt forbud efter udsætningsdirektivets sikkerhedsklausul. Det var den klare redegørelse og det klare svar. Kl. 11:19 Tak til miljøministeren. Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger. Så går vi til ordførerrækken, og den første er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Kl. 11:19 (Ordfører) Erling Bonnesen (V): Tak for det. Forslaget, som vi behandler her, går ud på at forbyde dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark. Jeg synes heller ikke, at Amflorakartoflen skal dyrkes i Danmark, med den viden, vi har på området nu. Det er værd at bemærke, at Amflorakartoflen for det første ikke dyrkes i Danmark i dag, og de danske kartoffelmelsproducenter har tilkendegivet, at de ikke har nogen planer om at modtage Amflorakartoflen til forarbejdning her i landet. Det er derfor ikke noget akut problem nu og her. For det andet er Kommissionen netop nu i færd med at udforme et forslag til, hvordan vi kan sikre medlemslandenes ret til selv at afgøre, om en EU-godkendt gmo skal kunne dyrkes på medlemslandenes eget territorium. Kommissionen er blevet bedt om at gøre nærmere rede for, hvordan vi kan sikre os, at der bliver tale om en reel ret til at forbyde dyrkning af gmo'er på vores marker. Det bedste, vi kan gøre lige nu, er derfor at forholde os afventende, indtil vi har fået Kommissionens svar på, hvilke begrundelser medlemslandene kan anvende i forbindelse med nationale forbud. På den måde får vi afklaret, hvad der ligger i den nye mulighed i EUretten uden at komme i konflikt med øvrig EU-lovgivning eller internationale forpligtelser. Venstre kan derfor ikke lige nu og her støtte forslaget, men afventer, hvad Kommissionen finder frem til, så vi får et klart grundlag at tage stilling til tingene på. Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen. Kl. 11:21 Kl. 11:21 Per Clausen (EL): Jeg vil bare spørge hr. Erling Bonnesen, om han ikke er enig med mig i, at vi i Folketinget bør slå fast, at vi ikke ønsker, at denne kartoffel bliver dyrket i Danmark i 2011, og at vi har en klar forventning om, at ministeren kan love os, at det ikke vil ske. Kl. 11:21 Ordføreren. Kl. 11:21 Erling Bonnesen (V): Som jeg også tror at spørgeren hørte, stod der på linje to i det, jeg læste op, at jeg heller ikke synes, at Amflorakartoflen skal dyrkes i Danmark. Det, vi lige præcis står og gør nu, er jo, at vi udøver vores demokrati og giver til kende, hvad vi mener. Og vi har også fået en klar og fin redegørelse fra ministeren om, hvordan tingene forløber i forhold til EU, sådan at vi forhåbentlig får tingene godt på plads på et godt grundlag. Det er jo sådan, tingene fungerer. Kl. 11:21 Hr. Per Clausen. Kl. 11:21 Per Clausen (EL): Jeg er enig med hr. Erling Bonnesen i, at vi nok får løst det her juridisk i løbet af forhåbentlig nogle måneder, men det, der er afgørende her i dag, er jo at få en klar tilkendegivelse af, at ministeren er indstillet på at sige, at hun vil sikre, at Amflorakartoflen ikke bliver dyrket i Danmark i Hun har været tæt på at sige det, men pointen er, at det jo er vigtigt at få sagt fuldstændig præcist. Er hr. Erling Bonnesen ikke enig med mig i det? Kl. 11:22 Ordføreren. Kl. 11:22 Erling Bonnesen (V): Jeg synes også, det er vigtigt at kigge ud i den virkelige verden, og der er det netop klarlagt også i ministerens besvarelse fra før at der ikke dyrkes gmo-kartofler i Danmark. Der er ingen, der har planer om det. Der er ingen, der har planer om at importere. Så der er ikke noget praktisk problem lige nu og her. Og så har vi fået en fin redegørelse for, hvordan der arbejdes med tingene i den retning, som vi jo faktisk alle sammen ønsker os. Så det synes jeg er afbalanceret og fint nok. Kl. 11:22 Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokratiet. Kl. 11:23 (Ordfører) Det er jo et rigtig stort spørgsmål, som vi drøfter med det her forslag, og vi kommer også til at drøfte det meget indgående i de kom-

17 Torsdag den 9. december 2010 (B 18) 17 mende år, for der har været meget debat om gmo. Ordet gmo er ikke det mest positivt ladede ord, der findes, og sådan opfattes det heller ikke i befolkningen. Befolkningen er utryg ved det. Det er ikke sikkert, at man ved nok om det. Der er også dem, der siger, at hvis man ved noget mere om det, bliver man i hvert fald helt imod. Derfor smitter det jo også af på de ting, som vi drøfter her. Med i forhold til fællesskabsretten har det selvfølgelig været sådan, at det er EU, der bestemmer på det her felt. Vi har været langt fremme i skoene i Danmark i forhold til at lave sameksistensregler osv. Hvis nu man skulle gøre det, hvordan skal man så gøre det? Nytteværdien af at dyrke gmo bliver også diskuteret. Kan man argumentere ud fra sådan nogle synspunkter om, at det kunne være fornuftigt? Teknikken ved at lave gmo er jo ikke i sig selv farlig, og den bliver også brugt til medicin osv. Der anerkender vi brugen af de metoder. Men et af de problemer, der også er skitseret her i forslaget, er jo, at man bruger antibiotika. Der er meget fokus på overforbrug af antibiotika og resistens, og at vi ikke kan behandle folk, når de bliver syge. Det er jo fuldstændig unødvendigt, at producenterne og dem, der har fundet på at lave de her ting, bruger antibiotika som en genmarkør. Derfor er jeg også glad for, at vi i hele Folketinget er imod dem. Det er unødvendigt at bruge dem. Man kunne bare bruge nogle andre stoffer, og så var vi i hvert fald ude over den debat. Det er faktisk derfor, at vi i Socialdemokratiet er tilhængere af det her lovforslag, altså fordi den Amflorakartoffel er kommet til verden med antibiotika som genmarkør, og det er vi imod. Også når vi diskuterer import af foder fra tredjelande, siger vi nej, hvis det er produkter, der er kommet til verden med brug af antibiotika. Derfor er der en parallelitet i forhold til den måde, vi håndterer import af foder på, og så til en eventuel dyrkning af Amflorakartoflen. Når det er sagt, er vi jo også alle enige og vi skal drøfte det senere hen om en revurdering af sameksistensreglerne, for vi skal jo kigge på, hvordan tingene kan foregå. Hvis det er sådan, at der vil være et flertal, når vi får den endelige beslutning, der vil sige nej, så behøver vi jo ikke at drøfte sameksistensregler så meget. Så kan der være noget i forhold til grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland. Hvor tæt kan tyskerne dyrke op imod dansk jord? Det er noget, Socialdemokratiet står for, altså at vi stiller os selv det spørgsmål, om Danmark ikke er for lille til at have tre produktionsformer. Der er den konventionelle, hvor vi er rigtig stærke på frøavl osv. og har en stor eksport af det. Det skal vi jo ikke forpurre, ved at vi giver tilladelse til nogle gmo-produkter. Og vi har også behov for vores økologi. Der er vi også enige med regeringen i, at vi skal mere økologi, nemlig en fordobling af arealet. Hvis vi giver os til at dyrke gmo-produkter, hvordan kan vi så håndtere det, altså at der er tre produktionsformer, og at der er afstandskrav osv.? Noget af det, vi også skal forholde os til, er jo det scenarie, altså hvordan vi, hvis nu der opstår nogle ting, som vi ikke er klar over i dag, så kan rulle det tilbage, hvis vi først er begyndt at dyrke? Derfor er der grund til at sige, at det her forslag jo er lakmusprøven på, om vi kan få den reelle kompetence, som er i forhold til EU-systemet, altså om vi kan sige nej og med hvilken begrundelse. Det er jo lidt skørt, at når vi alle sammen i Folketinget er enige om det hvilket ministeren lige har sagt altså at vi er imod, at man bruger antibiotika som genmarkører, så må vi ikke argumentere med det. Vi må ikke bruge sundhedsting og miljømæssige ting, det må vi ikke. Men vi kan måske have lov til at sige, at vi bare er imod. Jamen så er det jo den argumentation, vi må bruge for at sige, at der er nogle ting, vi ikke vil have. I Socialdemokratiet er vi selvfølgelig med på det forslag, vi selv har været med til at fremsætte her. Vi mener heller ikke, at det er i strid med nogen som helst ret. Så ville vi være på kant med en række andre lande. De ville også være på kant med EU-systemet, for de har jo allerede vedtaget det, vi taler om her, nemlig at forbyde Amflorakartoflen. Så hvis det er sådan, at de har gjort noget galt, vil vi selvfølgelig også komme til det. Men nu lægger vi os der, hvor vi siger, at uanset ministerens forsikringer om, at BASF ikke vil bruge deres ret til at dyrke, og at producenterne heller ikke vil aftage det, ja, så er det jo selvfølgelig et skridt på vejen. Men der kan ske så meget, og foreløbig er det også kun i Og da der ikke er nogen ændringer i forhold til argumentationen og sagligheden af at forbyde dem, vil vi selvfølgelig holde fast i, at det er langt bedre med et forbud end bare en mail fra BASF. Kl. 11:28 Tak til hr. Bjarne Laustsen. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti som ordfører. Kl. 11:28 (Ordfører) Det her forslag er et ganske udmærket forslag, for vi håber jo på, at vi på sigt kan få lov at vælge til og fra i forhold til gmo-produkter. Det støtter vi også meget op om i Dansk Folkeparti. Det er et godt forslag, der kommer nu, for hvis vi først har gmo, er det svært at vælge fra igen. Det er der flere ordførere, der har været inde på. Vi ønsker heller ikke, at denne kartoffel bliver dyrket på dansk jord. Det paradoksale, når vi står og taler om det her, er, at det mener vi alle sammen. Alligevel står vi og diskuterer det, for EU-retten kan komme ind over og sige, at det, som et enigt Folketing beslutter, kan ikke føres ud i livet, fordi der er nogle andre i EU, der har besluttet noget andet. Jeg vil rose ministeren for, at ministeren har forsøgt at finde en løsning ved at sige: Hvordan ser det egentlig ud, er der mulighed for, at den her kartoffel kommer i brug i det praktiske liv, er der chancer for, at den her kartoffel kommer til at blive dyrket i Danmark? Ministeren omtalte jo fint i sin ordførertale, at man havde talt med producenterne, og det lader heller ikke til, at der er nogen landmænd i Danmark, som ønsker at producere den her kartoffel. Jeg har også ladet mig fortælle, at man heller ikke i Danmark ønsker at bruge stivelsesmidlet, der kommer ud af disse kartofler, som netop ikke er spisekartofler. Men derfra og til at sige, at vi så ikke behøver gøre noget jeg mener bestemt, vi behøver at gøre noget, for det her er reelt fuldt lovligt. Kartoflen findes, godkendelserne er i hus, landmændene har gmo-kørekort, og jorden er til stede. Altså, kan der til foråret komme en landmand og sige: Jeg prøver det her nye produkt og ser, om jeg kan komme ind på det marked. Det kunne i teorien ske. Derfor synes jeg, at vi skal gøre noget, og derfor tror jeg, at det er meget, meget vigtigt, at vi bruger den tid, der er mellem første og anden behandling, til at undersøge, om vi kan finde ud af noget, som kan bremse den her kartoffel. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi sidder her i salen og alle sammen er enige om, at vi ikke vil have den her kartoffel. Jamen så vil vi ikke have den, og så skal vi gøre alt for ikke at få den. Jeg mener, at vi må finde ud af, hvordan vi kan gøre det, også fremadrettet. Her er der lagt op til et forbud. Det er vi egentlig klar til. Dansk Folkeparti er klar til at lave et forbud mod den her kartoffel, men vi er også klar til at sikre, at vi ikke får den, hvis det er det, vi kan gøre. Så vi er meget åbne over for, hvordan vi kan få sikret, at vi ikke får denne Amflorakartoffel i Danmark, for der er ingen, der ønsker den. Politisk ønsker vi den ikke, og befolkningen ønsker den heller ikke. Jeg vil sige, at vi har set meget positivt på det her forslag. Det eneste, man sådan kan undre sig lidt over, når man ser et sådant forslag som det her, er med hensyn til forslagsstillerne. Til hr. Per Clausen, som står først for, vil jeg sige, at jeg synes, det er et ganske udmærket forslag, og hr. Per Clausen kan jo også stille det, for han er ikke så forpligtet i forhold til EU og sådan. Det er vi sådan set heller

18 18 Torsdag den 9. december 2010 (B 18) ikke i Dansk Folkeparti. Vi mener faktisk også, at de beslutninger, der bliver truffet i Folketingssalen, også skal føres ud i livet. Men kigger vi så på de andre medforslagsstillere, plejer de jo at have en anden holdning, nemlig den, at man jo ikke kan lave noget, der sådan strider mod EU, og når det er besluttet i EU, skal vi også implementere det, og vi skal også være nogle af de første til at implementere tingene i Danmark. Så det kan undre lidt, at de sidste forslagsstillere går med til et sådant forbud som det her, som de udmærket godt ved kommer til at gå imod EU-systemet. Det ved de jo godt. Hvorfor stiller de så sådan et forslag, som de ved reelt ikke har nogen gang på jorden? Vi kan have andre sager, hvor de står og jubler over EU-systemet, og hvor EU er vejen frem, men her fremsætter de altså et forslag, som de godt ved ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Vi er meget positive over for forslaget her, og vi er sådan set også klar til at stemme for det, men hvis vi kan finde en god og fornuftig løsning, inden vi skal andenbehandle, hvor ministeren kan sikre os, at den her kartoffel ikke kommer i jorden, er vi også meget villige til at kigge på en sådan løsning. Kl. 11:32 Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning. Kl. 11:32 Tak. Nu kunne det lyde, som om hr. René Christensen er blevet klog af skade. Vi har jo tidligere i dag debatteret, hvordan Dansk Folkeparti har indtaget synspunkter ved førstebehandlingen, som ikke holdt senere hen. Derfor trådte han nærmest også vande i den her sag og lovede i hvert fald hverken det ene eller det andet. Når hr. René Christensen siger til Altinget, at han støtter intentionerne i forslaget, og Østrig f.eks. har lavet et forbud og det er den eneste måde, man reelt kan sikre, at den ikke bliver dyrket i Danmark, hvilket vi er enige om den ikke skal, hvorfor er det så lige, at han ikke kan støtte et decideret forbud i stedet for bare at synes, at det er nok med en mail, hvor BASF skriver, at de ikke agter at dyrke den i Danmark? Kl. 11:33 Ordføreren. Kl. 11:33 Vi sidder jo egentlig ikke ret langt fra hinanden, så man kan næsten høre det uden mikrofon. Jeg tror, at jeg sagde meget, meget tydeligt, at vi sådan set er klar til at støtte det her forbud. Men vi ved også godt, at det kan blive overrulet. Det ved vi jo godt det kan. Hvis vi kan få det til at blive til noget andet, så vi ikke bare skal stå her og lave signalpolitik over for borgerne og sige, hvem der er for og imod og DF ønsker faktisk ikke at få den her kartoffel i jorden, det ønsker DF faktisk ikke altså, hvis det viser sig, at vi kan finde en anden løsning, hvor ministeren på en eller anden facon kan sikre os, at vi ikke får den her kartoffel i jorden, så vil vi da selvfølgelig se på det. Hvorfor skal vi bare stemme ja til noget for så at blive overrulet at dem nede i EU? Det ønsker vi faktisk ikke. Det er jo utrolig vigtigt for os, at vi ikke får den her kartoffel i jorden, og derfor siger vi: Lad os dog nu forholde os åbne. Ministeren har været ude at arbejde på, om man kunne få nogle forsikringer fra det firma, som leverer kartoflerne. Lad os dog se, hvad det kan blive til. Kan det blive til mere end det, der ligger i dag? Det skal vi da være åbne over for. Og hvis det ikke kan blive til mere, hvis vi ikke kan få nogen forsikringer, så kan det jo godt være, at vi eventuelt vil lave et forbud, og så er vi også med på det. Det tror jeg da også at ordføreren kan høre. Hr. Bjarne Laustsen. Kl. 11:34 Kl. 11:34 Jeg er lidt usikker på, hvad Dansk Folkeparti mener i den her sag. Man er enig i intentionerne om, at det ikke skal dyrkes. Derfor vil et forbud være det bedste. Det kan også godt være, at Dansk Folkeparti vil sige ja til forslaget, når vi kommer lidt længere hen. Vi behøver heller ikke at vedtage det inden jul. Men jeg ved ikke, hvad det er, der skal til. Jeg går ud fra, at både Dansk Folkeparti og også EU-systemet, tror jeg, vil respektere dansk lovgivning, hvis der er et flertal i Danmark, der på god parlamentarisk vis har vedtaget, at det vil vi ikke dyrke i Danmark. Jamen så tror jeg, at alle vil respektere det. Det er derfor, jeg ikke kan forstå, at hr. René Christensen på Dansk Folkepartis vegne ikke vil være med til at støtte et forbud. Altså, vi har stemt om en lang række andre sager, og bare der står ordet EU, stemmer man imod, næsten uanset om det er godt eller skidt. Men her er en sag, hvor man indtager et andet og sådan lidt valent synspunkt. Kl. 11:35 Ordføreren. Kl. 11:35 Er der tændt for mikrofonen? Nu vil jeg håbe, at hr. Bjarne Laustsen kan høre det. Vi siger, at vi ikke ønsker den her kartoffel, og at vi sådan set er klar til at stemme ja til at lave et dansk forbud. Men vi ved også godt, hvad det kan ende med, nemlig at man kommer fra EU og siger: I kan ikke opretholde det forbud, og nu kommer kartoflerne alligevel. Når vi nu har en minister, som har været positivt stemt over for forslaget her, og som vil arbejde sammen med forslagsstillerne, ligesom vi andre også vil, så lad os dog give ministeren bare en lille smule snor til faktisk at se, om man kan få lavet en ordning her, så ministeren kan forsikre os herinde i Folketingssalen om, at den her kartoffel ikke kommer i jorden. Lad os da lave rigtig politik her, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen, og ikke kun sende signaler. Nu skal vi da lave rigtig politik her. Vi vil ikke have den kartoffel, det er vi enige om. Men vi skal gøre det på den rigtige måde, og vi er klar til at støtte det, der er den rigtige måde. Kl. 11:36 Tak til hr. René Christensen. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger, og så er det hr. Kristen Touborg. Kl. 11:36 (Ordfører) Kristen Touborg (SF): Den overordnede dagsorden her, altså om vi overhovedet skal have gmo'er, ligger jo sådan og svæver over vandene, hver eneste gang vi har en debat om gmo'er: Er der plads til både gmo'er og til økologi i vort land? Det er jeg meget i tvivl om om der er, og derfor er det selvfølgelig noget af et valg, man skal tage i den sammenhæng. Men i dag er det jo så altså specifikt Amflorakartoflen, som forslaget her handler om. Jeg hørte med interesse, hvad Dansk Folkepartis ordfører sagde. Jeg opfattede det faktisk sådan, at Dansk Folkeparti var klar til at støtte forslaget, hvis det er det, men at man også godt kunne tænke sig, hvis der er andre muligheder for at få en sikkerhed for, at en el-

19 Torsdag den 9. december 2010 (B 18) 19 ler anden alligevel ikke går ind og giver sig til at dyrke kartoflen her. Det synes jeg er rart at høre. For det er jo egentlig lidt underligt, at vi står i et Folketing, som er fuldstændig enige om, at det her vil vi altså ikke have, så skulle vi jo nødig tabe sagen på gulvet, fordi vi har nogle fronter, der sådan sædvanligvis er delt op her midt gennem Folketingssalen. Det vil vi i hvert fald bestræbe os på ikke sker. Vores interesse er, at man undgår, at Amflorakartoflen bliver dyrket, og hvordan vi så når frem dertil, er jo ikke helt så interessant. Det er klart, at vi som medforslagsstillere er klar til at køre beslutningsforslaget igennem det er indlysende men det overordnede mål er det vigtigste for os. Der har jo været en del debat om den juridiske vurdering af, om man kan det det er jo sådan i virkeligheden det eneste, vi er uenige om altså om det er EU-rets-medholdeligt at lave et forbud. Jeg synes ikke helt, jeg fik et ordentligt svar fra ministeren på mit og hr. Per Clausens spørgsmål om, hvordan det så er med Østrig, som har forbudt det. Jeg hører godt, at ministeren siger, at det er vurderingen, at man ikke kan. Men jeg har også været så længe i Folketinget, at jeg godt ved, at de enkelte ord kan have ret stor betydning. Så for mig at se er det jo ikke en klar afvisning af, at Østrig har fuldstændig uret, vi får fra ministerens side. Så jeg ville godt have lidt klarere, hvad der er af muligheder, og hvordan det er med den proces, som Østrig så har kørt, for det må jo være sådan, at kan de, så vil vi vel også kunne. Vi vil naturligvis støtte forslaget, men er også åbne for, hvis vi kan få andre løsninger til at sikre, at man ikke får denne kartoffel dyrket i Danmark i Kl. 11:40 Tak til hr. Kristen Touborg. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for De Konservative. Kl. 11:40 (Ordfører) Mike Legarth (KF): På vegne af vores daglige fødevareordfører, hr. Tage Leegaard, skal jeg tilkendegive følgende. Hr. Tage Leegaard kan nemlig ikke være til stede i dag. Der bør altid sættes spørgsmålstegn ved anvendelsen af nye teknologier, og de regler, vi har opstillet for at anvende genmodificerede afgrøder, er faktisk meget skrappe. I det her tilfælde, hvor tingene ikke er afdækket fuldstændig, er vi lidt betænkelige ved indførelsen af den her kartoffel, og vi hæfter os i dag ved, at branchen har tilkendegivet, at de ikke vil dyrke og benytte sig af den mulighed, der er. Det hilser vi velkommen. Vi giver ministeren mandat til at forsøge at give os en forsikring om, at kartoflen ikke vil blive dyrket og brugt i Danmark. Indtil vi kommer i den position, handler vi ud fra det grundlag, vi har i dag, og det vil sige, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Kl. 11:41 Tak til hr. Mike Legarth. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre. Kl. 11:41 (Ordfører) Bente Dahl (RV): Vi behandler et beslutningsforslag, hvor Folketinget pålægger regeringen at sikre, at den genmodificerede kartoffel Amflora, som indeholder en antibiotikaresistent genmarkør, ikke bliver dyrket i Danmark i Det ligger efter forslagsstillernes opfattelse naturligt i forlængelse af beretningen fra 2008, at det bør være forbudt at dyrke sådanne antibiotikaresistente gmo'er i Danmark. Beretningen siger og der er et flertal bagved»at antibiotikaresistente markører kun kan godkendes til markedsføring, hvis WHO og EMEA er enige i, at de overfører resistens til antibiotika, som har ingen eller kun ringe terapeutisk værdi i human medicin og kun i begrænset omfang anvendes på bestemte områder af veterinær medicin. I alle andre tilfælde forventer flertallet, at regeringen aktivt arbejder imod en godkendelse. Hvis Europa-Kommissionen alligevel godkender sådanne antibiotikaresistente markører til markedsføring, skal Danmark med henvisning til forsigtighedsprincippet og EFSA s egen opdeling afvise import og markedsføring i Danmark.«Det er netop det, det her beslutningsforslag handler om: afvejningen mellem forsigtighedsprincippet og en juridisk tilkendegivelse. Det var sådan, at miljøministeren umiddelbart havde den opfattelse, at Amflorakartoflen burde forbydes i Danmark, men sådan er det jo ikke længere, og nu er det begrundet med en juridisk undersøgelse. Radikale Venstre har sandelig også respekt for domstolsafgørelser, men her foreligger ikke nogen domspraksis vedrørende Amflorakartoflen. Ministeren har efterfølgende afvist at følge op på den beretning, som jeg citerede fra først. Det havde vi forventet. Radikale Venstre havde forventet det, ligesom andre partier havde forventet, at ministeren gjorde det. Antibiotikaresistens er ikke at spøge med. Det vil have uoverskuelige konsekvenser for folkesundheden, hvis antibiotikaresistens breder sig. Derfor er vi nødt til at anvende forsigtighedsprincippet og i øvrigt altså også følge flertallets beslutning i beretningen fra Det lyder, som om der ikke er nogen af os her i salen i dag, der vil have den kartoffel i jorden i Danmark. Så Radikale Venstre er åben for løsningsmodeller, som fører til at opfylde dette ønske. Vi er med i det her fornuftige beslutningsforslag, og derfor støtter vi det. Kl. 11:44 Tak til fru Bente Dahl der er ikke korte bemærkninger. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for forslagsstillerne. Kl. 11:44 (Ordfører for forslagstillerne) Per Clausen (EL): Jeg skal takke for den lange række i hovedsagen positive indlæg, der har været i debatten, og så skal jeg også sige, at man jo skal være klar over, når man deltager i sådan en debat, at den debat, vi har om antibiotikaresistente gmo'er og dermed også om Amflorakartoflen, jo bygger på det arbejde, som Folketingets Fødevareudvalg gennemførte tilbage i Den debat endte med, at vi lavede en beretning, hvori vi klart slog fast, at vi på grund af den videnskabelige usikkerhed, der var på området, om risiciene for spredning af antibiotikaresistente markører i den omkringliggende natur og dermed også i sidste instans til mennesker, og på grund af en diskussion om, hvilken risiko det i øvrigt gav for, at antibiotikaresistensen ville sprede sig, førte til, at et flertal i Folketinget på det tidspunkt sagde, at man ikke ønskede det. Vi ønskede altså ikke gmo'er med en sådan markør ind i Danmark under nogen form. Det har efterfølgende været svært, meget svært, at føre ud i livet, fordi der har været vanskeligheder med EU-retten og måske også med regeringens tolkning af EU-retten i det anliggende. Men det gode og glædelige og positive i dag er, synes jeg, at hvor vi faktisk havde en meget stor og meget lang debat om det her spørgsmål i 2007 og 2008, er der i dag enighed om, at de beslutninger, vi traf dengang, er dem, vi skal arbejde ud fra, og det synes jeg er rigtig godt. Vi kunne godt, og det kunne vi sikkert også bruge meget tid på i udvalgsarbejdet, diskutere, om den danske regerings tolkning af EUretten er rigtig. Hvis den danske regerings tolkning af EU-retten er rigtig, har det jo den konsekvens, at Østrig soleklart optræder i strid med EU-retten, og at en lang række EU-lande, f.eks. Tyskland, i for-

20 20 Torsdag den 9. december 2010 (B 18) hold til spørgsmålet om MON810 optræder i strid med EU-retten og altså ikke har nogen saglige begrundelser og ingen miljømæssige eller sundhedsmæssige begrundelser for deres forbud. Det mener jeg ikke man kan sige, bl.a. på grund af den meget klare uenighed, der jo viste sig i 2007 og 2008 mellem på den ene side EFSA, der dengang var nogenlunde enig, og så EMEA, altså de eksperter, vi har på medicinområdet. Jeg vil bare sige, at når vi får at vide, at der ikke findes nogen uenighed og ingen kritik i Danmark, hvor alle de, der beskæftiger sig med det her forskningsmæssigt, er enige med EFSA, så er det, fordi man fra regeringens side forsømmer at inddrage den ekspertise, der på europæisk plan findes i EMEA, og som selvfølgelig også findes i Danmark. Den forsømmer man at inddrage. Den inddrog Fødevareudvalget tilbage i 2007 og 2008, bl.a. i forbindelse med en høring, vi holdt, og da viste det sig, at præcis den samme uenighed, som eksisterede på europæisk plan mellem forskellige organer, som arbejder med forskellige videnskabelige spørgsmål, der begge har betydning i forhold til det her, også kunne genfindes i Danmark. Så efter min opfattelse og efter forslagsstillernes opfattelse ville det slet ikke være umuligt at gennemføre et forbud og sige, at man havde argumenter for, at det også holdt sig inden for EU-retten. Så kan hr. René Christensen have ret i, at det ikke bekymrer mig stort, om det gør det eller ikke gør det, men jeg har da lært, at hvis man skal have flertal for tingene i det her Folketing, skal man i udgangspunktet i hvert fald sandsynliggøre, at man befinder sig inden for EU-rettens rammer. Så er det klart, at på de områder, hvor der bliver så soleklar modsætning mellem den danske befolknings ønsker og det, man vedtager i EU og i de retssystemer, man har i EU, bør man naturligvis gøre oprør mod det, og så må vi jo så håbe på, at vi også kan få et flertal i den slags situationer. Men erfaringen er vel, at det i hvert fald er nemmere at få flertal, hvis man kan sandsynliggøre, at det ligger inden for EU-retten. Det mener jeg sådan set, også ud fra de svar, vi har fået på spørgsmål osv., at de ikke med nogen form for dokumentation siger at det ikke gør. Så efter vores opfattelse kunne man altså godt gennemføre et sådant forbud, og det ville i hvert fald det er jeg ret sikker på ikke føre til, at EU ville tage nogle retslige skridt mod os. Jeg bemærkede godt, at ministeren meget omhyggeligt læste op, hvad det var, Europa-Kommissionen havde svaret, hvor vi i beslutningsforslaget har skrevet, hvad de mente. Man kan jo altid sige, at det er meget modigt og dristigt at tolke, hvad Kommissionen mener. Men hvis man på den anden side ikke tolker og forsøger at forstå EU-direktiver, og hvad der bliver skrevet i EU, og oversætte det sådan lidt til dansk en gang imellem, så bliver det næsten umuligt at begribe det og meget svært at forklare til andre. Så jeg tror, at det alligevel er en rigtig tolkning, vi har af det. Spørgsmålet er så imidlertid, om det er det rette tidspunkt at føre en lang og grundig strid med regeringen og regeringspartierne om, hvad der er den rette tolkning af EU-retten for så at få vedtaget et beslutningsforslag her i Folketinget, for jeg opfatter det på den måde, at der er et klart flertal for at vedtage det beslutningsforslag, som det ligger, hvorefter vi jo har erfaring for, at regeringen så efterfølgende vil trænere processen ved at sige, at de ikke kan lovliggøre det her forbud, fordi det vil stride mod EU-retten, og så vil vi ende med en gang i foråret at have en forespørgselsdebat hernede i Folketingssalen, hvor ministeren vil blive kritiseret for ikke at have fulgt Folketingets flertalsbeslutning. Det har selvfølgelig for et oppositionsparti en særlig charme at komme i den situation, hvor man kan påvise, at regeringen i et vigtigt samfundsmæssigt anliggende ignorerer, hvad et flertal i Folketinget vedtager. Men det, der er kernen i beslutningsforslaget, er jo ikke det, der står med tykt om forbud mod dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark, nej, det er det, der står nedenunder, nemlig at Folketinget pålægger regeringen at sikre, at den genmodificerede kartoffel Amflora, som indeholder antibiotikaresistente genmarkører, ikke bliver dyrket i Danmark i Det er kernen. Det er det, vi gerne vil have vedtaget, det er det, vil gerne have at Folketinget klart tilkendegiver. Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis ministeren også kunne præcisere sine tidligere indlæg i debatten i den retning, at hun sådan set også synes, at det ville være fornuftigt. Når jeg vælger at sige det på den måde, at jeg synes, at det, Folketinget skal gøre, er, at Folketinget skal sige, at vi forventer og pålægger regeringen at sikre det, så er det, fordi jeg ikke synes, at vi i Folketinget og i folketingsudvalgene skal bevæge os ind i juridiske tolkninger af, hvordan man kan opfatte de løfter, BASF giver os eller ikke giver os. Det er klart, at ministeren udtrykte sig forsigtigt i formuleringen af, hvilke løfter de ville give os. Vi ville gerne have nogle mere bastante løfter, men et eller andet sted tror jeg sådan set også, at det er bedst, hvis det er regeringen, der, om jeg så må sige, afklarer det i forhold til BASF. Når det jo rent undtagelsesvis er sådan, at det, man kunne kalde en frivillig aftale med en producent, er næsten lige så godt som lovgivning, er det jo, fordi en af de ting, vi tit kritiserer gmo-produkter for ud over de sundhedsmæssige og miljømæssige risici, der er, er, at det jo er en måde, hvorpå store virksomheder kan få patent på såsæd og dermed udnytte det til at score økonomiske gevinster på den lange bane, hvis vi først bliver afhængige af dem. Men det, der jo er en ulempe i det store spil, er måske en fordel her, for så vidt jeg har forstået og det skal vi selvfølgelig også lige have afklaret i udvalgsarbejdet er det sådan, at det ikke ville være lovligt at udsætte kartofler i Danmark, hvis man ikke har fået tilladelsen fra BASF til at gøre det. Og hvis det er sådan, er den vej, som handler om at sikre sig, at de altså afgiver et klart løfte om, at det er sådan, det forholder sig, jo altså en vej, man kan gå. Så pointen i det her er, at jeg sådan set forestiller mig, at vi på baggrund af den debat, der har været i Folketingssalen i dag, relativt enkelt og hurtigt kan blive enige om og jeg opfatter, at der nok også kunne blive enighed både med Konservative og Venstre om det her spørgsmål at sige, at Folketinget pålægger regeringen at sikre, at Amflorakartoflen ikke dyrkes i Danmark i 2011, og så lover ministeren, at det vil man gøre. Så tror jeg sådan set, at vi kan løse den her sag i enighed, og det ville jeg da betragte som en rigtig, rigtig dejlig ting. Det kan så være, at vi kan klare det med at nøjes med at lave en beretning i Fødevareudvalget, hvis ministeren er tilpas fremkommelig. Hvis hun ikke er tilpas fremkommelig, skal vi om ikke andet så for min mavefornemmelses skyld jo have det vedtaget i Folketingssalen. Men jeg vil bare sige, at jeg tror, vi kan lande den her sag meget fornuftigt. Det betyder jo så, at når vi nu skal i gang og vi skal vist allerede her i eftermiddag i gang med at forhandle om, hvordan vi skal forholde os til gmo'er i fremtiden i Danmark og dyrkningen af gmo'er i fremtiden i Danmark, der er vi vist ikke blevet helt enige endnu så kan vi i hvert fald gøre det, uden at vi hele tiden løber en risiko for, at der lige pludselig står en gmo-plante i Danmark, som vi under alle omstændigheder ville være enige om at afvise, hvis vi kunne have muligheden. Det synes jeg jo er vigtigt. Og det er derfor, vi har bragt forslaget frem her i dag, nemlig fordi vi ville være fuldstændig sikre på, at vi ikke førte nogle forhandlinger og havde nogle drøftelser i Folketinget om, hvordan vi ville håndtere det, når EU giver os nogle muligheder for selv at bestemme, mens gmo-planter, som vi helt klart er imod, i mellemtiden blev plantet i Danmark. Men jeg skal sige tak for en god debat. Jeg er sikker på, at vi i hvert fald i den her sag kan få en fornuftig landing på et vigtigt spørgsmål. Kl. 11:53 Tak til hr. Per Clausen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er så sluttet.

UGEPLAN FOR FOLKETINGET

UGEPLAN FOR FOLKETINGET UGEPLAN FOR FOLKETINGET UGEPLAN FOR FOLKETINGET 6. - 12. DECEMBER 2010 (UGE 49) Tirsdag den 7. december 2010 kl. 13.00 3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Gennemførelse

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 2009/1 BTL 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmarkedsudvalget L 79 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren Arbejdsmarkedsudvalget L 19 - Bilag 12 O Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. april 2005 1. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning. 2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Formanden: Hr. Karl H. Bornhøft ønsker at udtale sig. Kl. 09:43

Formanden: Hr. Karl H. Bornhøft ønsker at udtale sig. Kl. 09:43 2. behandling af lovforslag nr. L 139: Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år og lov

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 28 Offentligt Til lovforslag nr. L 196 Folketinget 2006-07 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 29. maj 2007 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

L 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love.

L 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige

Læs mere

103. møde. Torsdag den 3. juni 2010 (D) 1. (Fremsættelse 24.03.2010. 1. behandling 12.04.2010. Betænkning 26.05.2010. 2. behandling 01.06.2010).

103. møde. Torsdag den 3. juni 2010 (D) 1. (Fremsættelse 24.03.2010. 1. behandling 12.04.2010. Betænkning 26.05.2010. 2. behandling 01.06.2010). Torsdag den 3. juni 2010 (D) 1 103. møde Torsdag den 3. juni 2010 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 193: Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål.

Læs mere

111. møde. Fredag den 19. august 2016 (D) 1

111. møde. Fredag den 19. august 2016 (D) 1 Fredag den 19. august 2016 (D) 1 111. møde Fredag den 19. august 2016 kl. 10.00 Dagsorden 1) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 197: Forslag til folketingsbeslutning om et dansk bidrag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse 2014/1 BTL 45 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets

Læs mere

Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december Tillægsbetænkning. over. [af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)]

Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december Tillægsbetænkning. over. [af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)] Til lovforslag nr. L 56 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 92 - Bilag 5 Offentlig Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 197 Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 4 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj Betænkning. over

Sundhedsudvalget L Bilag 4 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj Betænkning. over Sundhedsudvalget L 169 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december Betænkning.

2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december Betænkning. 2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forbud mod hold af ræve [af justitsministeren (Jacob Axel Nielsen, fg.)]

Betænkning. Forslag til lov om forbud mod hold af ræve [af justitsministeren (Jacob Axel Nielsen, fg.)] Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 80 - Bilag 16 Offentligt OMTRYK Til lovforslag nr. L 80 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 0. marts

Læs mere

2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Betænkning. over. [af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)]

2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Betænkning. over. [af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)] 2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. december 2014 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2013-14 Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 28. maj 2014 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om hunde (Ændring

Læs mere

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012.

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012. 2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning Til lovforslag nr. L 128 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 28. april 2011 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren Arbejdsmarkedsudvalget L 19 - Bilag 16 O Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. april 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

100. møde. Torsdag den 26. maj 2011 (D) 1

100. møde. Torsdag den 26. maj 2011 (D) 1 Torsdag den 26. maj 2011 (D) 1 100. møde Torsdag den 26. maj 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 39 [afstemning]: Forespørgsel til forsvarsministeren om koldkrigsforskning. Af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven 2010/1 BTL 54 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Socialudvalget 2009-10 L 35 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. november 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

30. møde. Tirsdag den 7. december 2010 (D) 1

30. møde. Tirsdag den 7. december 2010 (D) 1 Tirsdag den 7. december 2010 (D) 1 30. møde Tirsdag den 7. december 2010 kl. 13.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 11: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Gennemførelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

98. møde. Tirsdag den 24. maj 2011 (D) 1. (Fremsættelse 06.04.2011. 1. behandling 29.04.2011. Betænkning 17.05.2011).

98. møde. Tirsdag den 24. maj 2011 (D) 1. (Fremsættelse 06.04.2011. 1. behandling 29.04.2011. Betænkning 17.05.2011). Tirsdag den 24. maj 2011 (D) 1 98. møde Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 13.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 27 [afstemning]: Forespørgsel til integrationsministeren og justitsministeren

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter

Læs mere

2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar Betænkning. over. (Forenkling af ordningen vedrørende statens voksenuddannelsesstøtte)

2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar Betænkning. over. (Forenkling af ordningen vedrørende statens voksenuddannelsesstøtte) 2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 10. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at

Læs mere

93. møde. Torsdag den 14. maj 2009 (D) 1

93. møde. Torsdag den 14. maj 2009 (D) 1 Torsdag den 14. maj 2009 (D) 1 93. møde Torsdag den 14. maj 2009 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for Karsten Hønge (SF). 2) Indstilling fra Udvalget

Læs mere

112. møde. Onsdag den 26. juni 2013 (D) 1

112. møde. Onsdag den 26. juni 2013 (D) 1 Onsdag den 26. juni 2013 (D) 1 112. møde Onsdag den 26. juni 2013 kl. 12.00 Dagsorden 1) 2. behandling af lovforslag nr. L 229: Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning 2016/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 8. december 2016 Betænkning over Forslag

Læs mere

88. møde. Torsdag den 6. maj 2010 (D) 1. Af Anders Samuelsen (LA) m.fl. (Fremsættelse 11.02.2010. 1. behandling 06.04.2010. Betænkning 28.04.2010).

88. møde. Torsdag den 6. maj 2010 (D) 1. Af Anders Samuelsen (LA) m.fl. (Fremsættelse 11.02.2010. 1. behandling 06.04.2010. Betænkning 28.04.2010). Torsdag den 6. maj 2010 (D) 1 88. møde Torsdag den 6. maj 2010 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 50: Forespørgsel til fødevareministeren om genmodificerede afgrøder. Af Bjarne

Læs mere

2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010. Betænkning. over

2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010. Betænkning. over 2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. maj Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. maj Betænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 158 - Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

28. møde. Torsdag den 2. december 2010 (D) 1. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsættelse 04.11.2010).

28. møde. Torsdag den 2. december 2010 (D) 1. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsættelse 04.11.2010). Torsdag den 2. december 2010 (D) 1 28. møde Torsdag den 2. december 2010 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 19: Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 2. udkast. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 2. udkast. Betænkning. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 197 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

84. møde. Torsdag den 28. april 2011 (D) 1

84. møde. Torsdag den 28. april 2011 (D) 1 Torsdag den 28. april 2011 (D) 1 84. møde Torsdag den 28. april 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 37: Forespørgsel til klima- og energiministeren om klimapolitiske og

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10. 1. udkast. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10. 1. udkast. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 130 Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2007/2 BTL 19 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 21. februar Betænkning.

2007/2 BTL 19 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 21. februar Betænkning. 2007/2 BTL 19 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 21. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

42. møde. Tirsdag den 21. januar 2014 (D) 1

42. møde. Tirsdag den 21. januar 2014 (D) 1 Tirsdag den 21. januar 2014 (D) 1 42. møde Tirsdag den 21. januar 2014 kl. 13.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 9 [afstemning]: Forespørgsel til klima-, energi- og bygningsministeren om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform Retsudvalget 2009-10 L 28 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om offentligt hasardspil

Læs mere

2008/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar Betænkning. over

2008/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar Betænkning. over 2008/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 6. maj 2009 Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte 2007/2 BTL 111 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. april 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Løkke-regeringens ministre scorer i snit 3, på den nye syv-trinsskala. Lene Espersen (K) er på et år røget fra en femte

Læs mere

51. møde. Tirsdag den 9. februar 2010 (D) 1

51. møde. Tirsdag den 9. februar 2010 (D) 1 Tirsdag den 9. februar 2010 (D) 1 51. møde Tirsdag den 9. februar 2010 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 29: Forespørgsel til transportministeren om postservice. Af Per Clausen

Læs mere

30. møde. Tirsdag den 20. december 2011 (D) 1

30. møde. Tirsdag den 20. december 2011 (D) 1 Tirsdag den 20. december 2011 (D) 1 30. møde Tirsdag den 20. december 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1) Eneste behandling af beslutningsforslag nr. B 23: Forslag til folketingsbeslutning vedrørende valg af Folketingets

Læs mere

93. møde. Torsdag den 12. maj 2011 (D) 1

93. møde. Torsdag den 12. maj 2011 (D) 1 Torsdag den 12. maj 2011 (D) 1 93. møde Torsdag den 12. maj 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 157: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

49. møde. Torsdag den 4. februar 2016 (D) 1. Det første punkt på dagsordenen er: 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 88:

49. møde. Torsdag den 4. februar 2016 (D) 1. Det første punkt på dagsordenen er: 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 88: Torsdag den 4. februar 2016 (D) 1 49. møde Torsdag den 4. februar 2016 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 88: Forslag til lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2014-15 L 27 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Vedtagne love i folketingssamlingen 2010 2011

Vedtagne love i folketingssamlingen 2010 2011 1 Vedtagne love i folketingssamlingen 2010 2011 10. møde - Torsdag den 28. oktober 2010 kl. 10.15 1) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 36: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes

Læs mere

2013/1 BTL 165 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Betænkning 1. Ændringsforslag 2. Udvalgsarbejdet

2013/1 BTL 165 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Betænkning 1. Ændringsforslag 2. Udvalgsarbejdet 2013/1 BTL 165 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 20. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Betænkning. Forslag til lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg 2009/1 BTL 84 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april 2010 Betænkning over Forslag

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

Betænkning. Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 10. december over

Betænkning. Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 10. december over 2013/1 BTL 63 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 10. december 2013

Læs mere

2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december Betænkning.

2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december Betænkning. 2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts udkast. Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts udkast. Betænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 87 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2008 2. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven Til lovforslag nr. L 98 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

2013/1 BTL 193 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. maj Betænkning.

2013/1 BTL 193 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. maj Betænkning. 2013/1 BTL 193 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] Uddannelsesudvalget L 220 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 220 Folketinget 2005-06 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. maj 2006 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 10. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse [af udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

48. møde. Tirsdag den 1. februar 2011 (D) 1

48. møde. Tirsdag den 1. februar 2011 (D) 1 Tirsdag den 1. februar 2011 (D) 1 48. møde Tirsdag den 1. februar 2011 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 20: Forespørgsel til miljøministeren om affolkning af landdistrikterne.

Læs mere

74. møde. Torsdag den 31. marts 2011 (D) 1

74. møde. Torsdag den 31. marts 2011 (D) 1 Torsdag den 31. marts 2011 (D) 1 74. møde Torsdag den 31. marts 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 110: Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2010. Af finansministeren

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 0. april 2005

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 0. april 2005 Socialudvalget (2. samling) L 5 - Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 0. april 2005 3. udkast

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 2016/1 BTL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 22. november 2016 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016. Tillægsbetænkning.

2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016. Tillægsbetænkning. 2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016 Tillægsbetænkning over Forslag til lov

Læs mere

32. møde. Tirsdag den 15. december 2009 (D) 1

32. møde. Tirsdag den 15. december 2009 (D) 1 Tirsdag den 15. december 2009 (D) 1 32. møde Tirsdag den 15. december 2009 kl. 13.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 4: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget,

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

32. møde. Torsdag den 12. december 2013 (D) 1

32. møde. Torsdag den 12. december 2013 (D) 1 Torsdag den 12. december 2013 (D) 1 32. møde Torsdag den 12. december 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 24: Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 2010/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret 2013/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 20. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige

Læs mere

36. møde. Torsdag den 16. december 2010 (D) 1

36. møde. Torsdag den 16. december 2010 (D) 1 Torsdag den 16. december 2010 (D) 1 36. møde Torsdag den 16. december 2010 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortrædere for medlemmer af Folketinget Ida

Læs mere