Uddannelsesbeskrivelse (2013-studieordningen)
|
|
- Gudrun Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesbeskrivelse (2013-studieordningen) 1. Eksamen 2. Uddannelsens titel BA (Teologi) Bachelor i Teologi (almen) 3. Undervisningssted 4. Uddannelsens art Menighedsfakultetet, Århus (Lutheran School of Theology in Aarhus) Uddannelsen er en modulær treogethalvtårig bacheloruddannelse på fuld tid 5. Uddannelsens mål og særlige træk Hovedformål: at give studenten viden om og indsigt i Teologiens eksegetiske, historiske og systematiske fag og deres metoder at kvalificere studenten til at søge om optagelse på relevante BTh Hons uddannelser på University of South Africa (Unisa) og med en BTh Hons grad fra Unisa at søge ind på teologiske masteruddannelser i Danmark eller i udlandet at give kvalifikationer, færdigheder og kompetencer til at udføre lønnet arbejde i en kirkelig eller uddannelsesmæssig sammenhæng, f.eks. som sognemedhjælper eller ansat i en kirkelig organisation Særlige træk: 1. Sprogfag Faget Teologisk Latin sætter studenten i stand til at læse og tolke teologiske nøgletekster på latin, herunder de latinske fædre og de lutherske bekendelser. Modulet Ny Testamente Græsk giver en grundig forståelse af det nytestamentlige sprogs indre struktur, ordforråd, syntaks og semantik, hvilket muliggør en videnskabelig eksegese af NTs tekster. Kurset i Bibelsk Hebraisk giver en grundlæggende kompetence i hebraisk med henblik på at kunne udføre en ret eksegese af Gammel Testamente og at tegne skitser til en bibelsk teologi. 2. Gammel og Ny Testamente I bacheloruddannelsen lægges der stærk vægt på studiet af de bibelske tekster, både Gammel og Ny Testamente. De forskellige fag i Gammel Testamente beskæftiger sig med vidnesbyrdet om Gud, verden og Israel samt dialogen mellem Gud og Israel/mennesket, sådan som det kommer til udtryk i Genesis, Salmernes Bog og hos Profeterne. Ny Testamente modulerne beskæftiger sig med det nytestamentlige vidnesbyrd om Jesus af Nazareth og Urkirkens historie, mission og teologi. Målet er at give de nødvendige eksegetiske færdigheder til at tolke de bibelske tekster, under inddragelse af al tilgængelig information vedr. baggrund, tekstkritik og litterære analyser. 3. Kirkehistorie Modulerne i Kirke- og Missionshistorie omhandler kristendommens udbredelse tillige med dens selvforståelser og praksis-mønstre fra nytestamentlig tid op til i dag, idet man studerer både dens geografiske udbredelse og de herskende forestillinger og indre strukturer hos de forskellige kirker og kristne bevægelser. Selv om modulerne har til hensigt at give et globalt udblik, er der et særligt fokus på den
2 vestlige kristendom, den evangelisk-lutherske reformation og ikke mindst den danske kirkes historie. 4. Systematiske fag Et andet tyngdepunkt i bacheloruddannelsen er det systematiske fagområde med dens vægt på refleksionen over den kristne tro i lyset af samtidig tænkning og religiøs praksis. De to moduler i Dogmatik sigter på at give en sammenhængende fremstilling af den kristne tro med særlig vægt på dens grundlæggende og bindende indhold. Modulerne rummer både historiske (Teologihistorie) og systematiske (Dogmatik) træk. På samme måde som modulerne på baggrund af de bibelske skrifter tager fat på de vigtigste historiske perioder for udformningen af den kristne tro, så tager de også udfordringen op fra den aktuelle filosofi og nutidens tankegang, tillige med udfordringen fra andre kristne trossamfunds trosopfattelser. Hensigten er at give studenterne en selvstændig og reflekterende forståelse af den kristne og den lutherske tro, med særlig vægt på dens særtræk og bindende indhold så vel som på spørgsmålet om dens anvendelighed i dag. Sammen med Dogmatik udgør modulerne i Etik & Religionsfilosofi (ER) de systematiske fag inden for teologien. Modulerne i ER har to brændpunkter. For det første vil de give en grundlæggende introduktion til en bibelsk baseret, traditionel kristen forståelse af tilværelsen med særligt vægt på de elementer i den forståelse, som med rette hører til etikken og religionsfilosofien. For det andet og i lyset af det første vil afgørende nutidige problemstillinger inden for etikken og religionsfilosofien blive præsenteret og evalueret. 5. Praktisk Teologi Et tredje træk (ved siden af det eksegetiske studium af Bibelen og den systematiske refleksion) er vægtlægningen på Praktisk Teologi, forstået både som en praktisk-teologisk dimension ved al undervisning i uddannelsen og som særlige fag i Praktisk Teologi, herunder én praktikperiode. Praktisk Teologi sigter på at give en grundig viden om troens liv i menigheden og om dens kommunikationsformer, særligt i den evangelisk-lutherske kirke. Desuden vil fagområdet stimulere til kritisk refleksion over disse formers relevans, både vedrørende perspektiverne fra bibelsk teologi/historie og set i et moderne sociokulturelt perspektiv. De praktisk-teologiske discipliner vil udruste studenten med de nødvendige kompetencer til at kunne varetage en tjeneste i kirken, således at den gavner menighedens liv og vækst, og de vil støtte studenten i dennes søgen efter en personlig identitet som kirkelig medarbejder. 6. Optagelseskriterier for uddannelsen (herunder relevante krav til engelskkarakterer) Uddannelsen er åben for alle uanset religiøs opfattelse, kirkelig tilknytning, køn eller seksuel orientering. For at blive optaget på uddannelsen skal ansøgere have en studenter, HF- eller en tilsvarende gymnasial fra Danmark eller et andet nordisk land. Desuden skal ansøgerne skrive en personlig motiveret ansøgning, hvor de angiver, hvorfor de ønsker at læse teologi. Følgende fag udgør særlige adgangskrav: Dansk højt niveau (A) og Engelsk mellem niveau (B). 1 Nogle få studenter ikke mere end 10 % af en optagelse kan optages på uddannelsen med andre kvalifikationer, så som: anden teologisk uddannelse, anden relevant mellemlang videregående uddannelse, erfaring som missionær, præst eller lærer. Ikke-skandinaviske ansøgere, som ikke har et skandinavisk sprog som modersmål, skal fremvise bevis for bestået Dansk Studieprøven III for at blive optaget. 1 Det gymnasiale fagniveau er fastlagt således: Dansk niveau A: 260 timer (à 60 min.); Engelsk (eller et andet fremmedsprog) niveau B: 210 timer (à 60 min.).
3 7. Læringsmål for uddannelsen: Hvad en kandidat skal vide og være i stand til, når hele uddannelsen er gennemført For at opnå graden skal studenten have demonstreret i) faglig viden og forståelse, ii) kognitive færdigheder, iii) fagspecifikke praktiske og professionelle færdigheder og iv) andre almene færdigheder og kunnen som angivet i fagenes læringsmål for uddannelsen. i) faglig viden og forståelse En overordnet forståelse af teologiens indre sammenhæng, betydning og formål Bibelens historiske baggrund og oprindelse Indhold og opbygning af de vigtigste bibelske skrifter Overblik over filosofihistorien med særlig vægt på dens relation til teologien Forskellige syn på Bibelen og deres konsekvenser De væsentligste hermeneutiske positioner inden for GTs og NTs eksegese Overblik over kirkeog missionshistorien fra begyndelsen til i dag Overblik over indholdet og udviklingen af de klassiske dogmer, Luthers lære og moderne fortolkninger heraf Historiske og nutidige spørgsmål i dogmatisk, etisk og religionsfilosofisk tænkning Folkekirkens symbolske bøger Begreber og metodik i systematisk refleksion Nutidige brændpunkter i relationen mellem kirke og kultur Hovedspørgsmål i Homiletik, Sjælesorg, Kateketik, Diakoni, Lederskab og Liturgik ii) kognitive færdigheder Færdigheder i at fortolke og udlægge bibelske tekster på grundsprogene Færdigheder i at vurdere nutidige hermeneutiske positioner og deres konsekvens for eksegese og teologisk refleksion Færdigheder i at give en reflekteret redegørelse for systematiske spørgsmål i relation til en bibelfunderet kristen tro Den bibelske teologis relevans for dogmatisk, etisk og religionsfilosofisk refleksion Forståelse af samtidig religion og religiøs praksis i Danmark Færdigheder i at kunne reflektere over den kristne tjenestes egenart iii) fagspecifikke praktiske/professionelle færdigheder Læsekompetencer i de bibelske sprog Velbegrundet og vel udført eksegetisk analyse af bibelske tekster Sammenhængende redegørelse for den kristne tro og etik på grundlag af en bibelsk hermeneutik Analyse af vitale spørgsmål inden for Systematikken Forberedelse og fremførelse af prædiken og undervisning i kristendommen Åndelig vejledning iv) almene/omsættelige færdigheder Færdigheder i at identificere, definere, analysere, beskrive og vurdere komplekse problemstillinger inden for kristen teologi og teologiens samspil med filosofien og samfundet Færdigheder i at reflektere over synspunkter, der er forskellige fra ens egen, og at præsentere dem på en adækvat og fair måde Evne til at præsentere egne synspunkter på en velbegrundet måde
4 8. Profil af kvaliteter, færdigheder og evner Undervisnings- og uddannelsesmålene for uddannelsen har til hensigt at fremme og påvise følgende kvaliteter, færdigheder, evner og værdier hos studenten: i) Intellektuelt ii) Praktisk iii) Personligt og socialt Færdigheder, viden og kompetencer til at blive optaget på en Unisa BTh Hons uddannelse inden for Teologi Grundlæggende kompetencer i at forstå teologisk forskning Evne til at identificere, formulere og løse komplekse problemer inden for de forskellige teologiske fagområder Evne til at fortolke bibelske tekster på baggrund af kendskab til grundsprogene Evne til at fortolke bibelske tekster ud fra en indsigt i bibelsk hermeneutik og ved brug af relevante eksegetiske metoder Forståelse af hovedlinjerne i den historiske udvikling af kirken og dens dogmer Evne til at analysere og vurdere vigtige spørgsmål inden for Dogmatik og Etik & Religionsfilosofi, i lyset af nutidens samfund Kundskab i at anvende fagrelevant videnskabelig litteratur Færdigheder i at skrive kortere og længere essays Færdigheder i at analysere, beskrive og vurdere et givent emne inden for Teologi og Religion Evne til at undervise og prædike i kirkelige sammenhænge Evne til at reflektere over den kristne tjenestes egenart og at anvende dette på egen praksis i tjenesten En personlig og åndelig udvikling, der fører til en integreret kristen refleksion og praksis Evne til på en sensitiv måde at møde andre synspunkter og værdier end ens egne Refleksioner over egne evner og valg af tjeneste
5 9. Hovedfag, niveauer, credits og kvalifikationer Uddannelsen er et modulært treogethalvtårigt fuldtidsstudium, som fører til graden "Bachelor i Teologi (almen)", på engelsk: "BA in Theology General". Niveau 5 BAT501 Teologisk Intro-kursus 10 credits BAT502 Græsk 1 45 credits BAT503 Bibelkundskab GT 15 credits BAT504 Filosofihistorie 10 credits BAT505 Bibelkundskab NT 15 credits BAT506 Teologihistorie 15 credits BAT507 Diakoni & ekklesiologi 10 credits BAT508 Bibelsk Hebraisk 25 credits BAT509 Latin 40 credits 185 credits Niveau 6 BAT601 Græsk 2 (avanceret) 10 credits Betingelse: bestået BAT502 BAT601-1 Kirke- og Missionshistorie 1 15 credits BAT602-2 Kirke- og Missionshistorie 2 20 credits Betingelse: bestået BAT602-1 BAT603-1 Etik & Religionsfilosofi 1 20 credits Betingelse: bestået BAT504 BAT603-2 Etik & Religionsfilosofi 2 10 credits Betingelse: bestået BAT503, BAT504, BAT505 og BAT603-1 BAT604-1 Ny Testamente Eksegese 1 (Synoptiske evangelier) 15 credits Betingelse: bestået BAT505 og BAT601 BAT604-2 Ny Testamente Eksegese 2 (Johannesevangeliet) 15 credits Betingelse: bestået BAT505 og BAT601 BAT605 Praktisk Teologi 15 credits BAT606 Genesis 10 credits Betingelse: bestået BAT503, BAT505 og BAT credits Niveau 7 BAT701 Ny Testamentes brevlitteratur 15 credits Betingelse: bestået BAT505 og BAT601 BAT702 Salmer og Profeter 15 credits Betingelse: bestået BAT503, BAT505 og BAT508 BAT703-1 Dogmatik 1 15 credits Betingelse: bestået BAT504 og BAT506 BAT703-2 Dogmatik 2 20 credits Betingelse: bestået BAT703-1 BAT704 Homiletik og Sjælesorg 20 credits BAT705 Samtidig Religion 10 credits BAT706 Valgfag 10 credits 105 credits Hele uddannelsen 420 credits BAT501, BAT502, BAT508 og BAT509 indgår ikke i beregningen af slutkarakteren
6 Tildelinger UG Certifikat: 120 credits fra beståede fag på niveau 5 eller derover UG Diplom: 240 credits, herunder 120 credits fra beståede fag på niveau 6 og 7 Bachelor i Teologi (almen): 420 credits 10. Undervisnings- og læringsstrategi: Oplysninger om, hvordan uddannelsen bliver udbudt I de fleste fag vil læringsmålene blive nået gennem forelæsninger, klasseundervisning, overhøring, gruppearbejde og diskussioner på klassen. I bestemte fag vil deltagerne blev bedt om at udarbejde referater af lærebogen (eller af forskellige artikler) eller at komme med oplæg (mundtligt eller skriftligt) om et givent emne til efterfølgende diskussion. I de eksegetiske fag vil eksegetisk metode og praksis blive lært på grundlag af grundsprogene, og studenterne vil blive bedt om at oversætte til nutidigt dansk. Man opmuntres til at læse sammen i grupper. I studiet af Kirke- og Missionshistorie vil studenterne gennem forelæsninger og overhøring erhverve sig et overblik over kirkernes og de forskellige kristne bevægelsers historie. Læsning af lærebøger og gruppedrøftelser af forskellige historiske tekster vil hjælpe studenterne til at få viden om de vigtigste teologiske diskussioner i kirkens historie. I faget Praktisk Teologi bliver stoffet præsenteret gennem forelæsninger, samtaler, enkelte casestudier og praktikophold. Al læring og vejledning bliver belyst gennem omfattende brug af tavle, overhead, PowerPoint, interaktive whiteboards og udlevering af handouts. Handouts og forelæsningsnoter gøres også tilgængelige på MFs elektroniske læringsplatform, Moodle (kaldet "emf"). I de eksegetiske fag inddrages elektroniske ressourcer i form af bibelprogrammer (f.eks. BibleWorks) i omfattende grad.
7 11. Bedømmelse i) Hovedtræk i uddannelsens overordnede system for bedømmelse fag niveau & credits BAT forberedelse af selvvalgt produkt + 30 min. mundtlig gruppe BAT min mundtlig BAT t skriftlig BAT semesteropgave + 4 t skriftlig BAT t skriftlig læringsudbytte læringsudbytte for uddannelsen som helhed efter at have afsluttet faget vil studenten være i stand til 1. at identificere og beskrive aktuelle teologiske problemer, ved at tage afsæt i nutidige og reelle problemstillinger; 2. at formidle en oversigt over de grundlæggende teologiske fagområder. 1. at læse, analysere og oversætte fagrelaterede tekster på græsk; 2. at give en analyse af teksternes morfologi og syntaks; 3. at kunne bruge det tekstkritiske noteapparat i Novum Testamentum Graece. 1. at give en oversigt over baggrund, tilblivelse og indhold for de vigtigste dele af den gammeltestamentlige litteratur (Pentateuken; Det deuteronomistiske Historieværk; profetskrifter; Salmerne; Danielsbogen); 2. at give et overblik over Israels historie som den præsenteres i GT; 3. at fremlægge en begrundet oversigt over nutidige positioner i den historisk-kritiske rekonstruktion og deres argumenter 1. at redegøre for hovedtanker inden for de teologisk relevante dele af filosofien; 2. at redegøre for vigtige ændringer og væsentlige sammenhænge i filosofiens historie; 3. at fremvise en almen indsigt i de vigtigste filosofiske kilder til den vestlige kultur i dag. 1. at give et overblik over opbygningen af alle NTs bøger; 2. at redegøre for de væsentlige teologiske temaer i hvert NT skrift; 3. at drøfte formålet med hvert skrift i lyset af dets opbygning, hovedtemaer og historiske kontekst; 4. at fremvise en grundlæggende viden om NTs historiske baggrund og forbinde den med hovedbegivenhederne i den religiøse, kulturelle og filosofiske kontekst i den antikke jødedom og den græsk-romerske verden. 1. at anvende generelle akademiske arbejds- og argumentationsmetoder på begynderniveau; 2. at vise basale færdigheder m.h.t. problemidentifikation, problemløsning, metoder for præsentation af stof, indsamling af information, argumentationsteknikker, osv.; 3. at arbejde sammen med andre omkring problemidentifikation og løsning at demonstrere læsekompetencer i bibelsk græsk at demonstrere 1) viden om den historiske baggrund for GT og dets tilblivelse og 2) vise forståelse for indhold og struktur i de væsentligste skrifter i Bibelen at tegne hovedlinjerne i filosofiens historie med særlig vægt på dens relation til teologi at demonstrere 1) viden om den historiske baggrund for NT og dets tilblivelse og 2) vise indsigt i indhold og struktur for NTs skrifter 2 Karakterer i fagene BAT501, BAT502, BAT508 og BAT509 tæller ikke med i sgennemsnittet. Karakterer i de øvrige fag på niveau 5 bidrager med 12 % af sgennemsnittet, mens karakterer på niveau 6 og niveau 7 hver bidrager med 44 % af sgennemsnittet.
8 fag niveau & credits BAT t skriftlig BAT t opgave (2.000 ord) læringsudbytte læringsudbytte for uddannelsen som helhed efter at have afsluttet faget vil studenten være i stand til 1. at give en fremstilling af hovedlinjerne i Oldkirkens holdning i forhold til gnostiske og hellenistiske synspunkter på Gud og skabelse samt hovedlinjerne i de forskellige positioner i Oldkirken i forhold til Treenigheden og kristologien; 2. at kunne identificere Augustins lære om synden og retfærdiggørelsen; 3. at forklare Luthers lære om f.eks. synden, retfærdiggørelsen og sakramenterne i forhold til middelalderlig, reformert og anabaptistisk teologi; 4. at forklare de måder, som Schleiermacher og liberalteologerne mødte udfordringen fra Oplysningens verdensbillede, og Karl Barths kritik af liberalteologien; 5. at identificere hovedargumenter og hovedfigurer i bestræbelserne på at udtænke teologiens opgave i dag. 1. at fremlægge refleksion over spørgsmål inden for Praktisk Teologi og indgå i en drøftelse af disse; 2. at demonstrere grundlæggende kendskab til diakoni og ekklesiologi i Bibelen og i den kristne kirkes tradition; 3. at fremlægge sin refleksion over nutidige problemstillinger inden for diakoni i kirken, i menighederne og i den enkelte kristnes tænkning og praksis; 4. at fremlægge sin at redegøre for indholdet af og udviklingslinjerne bag de klassiske dogmer, Luthers teologi og moderne fortolkninger heraf at demonstrere kritisk forståelse af hovedspørgsmål inden for diakoni og ekklesiologi refleksion over nutidige emner inden for ekklesiologi. BAT meritoverførsel 3 at demonstrere læsekompetencer i bibelsk hebraisk BAT min mundtlig BAT semesteropgave + 4 t skriftlig BAT t skriftlig 1. at læse, analysere og oversætte fagrelaterede tekster på latin; 2. at redegøre for teksternes morfologi og syntaks; 3. at overveje det teologiske indhold i en latinsk tekst. 1. at lave en nøjagtig oversættelse af en tekst i pensum til nutidig dansk; 2. at lave en præcis sproglig analyse (syntaktisk og semantisk) af teksten; 3. at redegøre for de overvejelser, som han/hun har gjort sig i oversættelsesprocessen; 4. at diskutere de sproglige problemer i teksten; 5. at analysere eventuelle tekstkritiske problemer; 6. at underbygge sin oversættelse og analyse vha. kritiske referencer til videnskabelige standardværker. 1. at beskrive de vigtigste teologer og teologiske diskussioner i Oldkirken og i Middelalderen; 2. at beskrive de forskellige kirker og kristne bevægelser i Oldkirken og i Middelalderen; 3. at give en fremstilling af de vigtigste aspekter i Kirkens liv og udvikling; 4. at beskrive den danske kirkes mission, grundlæggelse og historie fra dens begyndelse indtil det 15. årh.; 5. at foretage egne studier i kirkens historie før 1500 e.kr. at demonstrere læsekompetencer i latin at demonstrere udvidede læsekompetencer i bibelsk græsk at give en fremstilling af kirke- og missionshistorien fra kirkens begyndelse til i dag 3 Sprogfaget BAT508 tages og bedømmes på Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
9 fag niveau & credits BAT semesteropgave + 4 t skriftlig BAT semesteropgave + 4 t skriftlig BAT t opgave (2.000 ord) BAT semesteropgave + 5 t skriftlig BAT min. mundtlig læringsudbytte læringsudbytte for uddannelsen som helhed efter at have afsluttet faget vil studenten være i stand til 1. at beskrive de vigtigste teologer og teologiske diskussioner fra reformationen til i dag; 2. at beskrive de forskellige kirker og kristne bevægelser fra reformationen til i dag, herunder kristendommens vækst frem mod en verdensreligion; 3. at give en kort fremstilling af de vigtigste elementer i Kirkens liv og udvikling; 4. at give en fremstilling af den danske kirkes historie fra reformationen til i dag; 5. at foretage egne studier i kirkens historie efter 1500 e.kr. 1. at fremvise en omfattende viden om etikkens og religionsfilosofiens historie; 2. at beherske de centrale begreber, temaer og spørgsmål, der er karakteristiske for begge discipliner; 3. at beskrive ligheder og modsat rettede tendenser inden for fagets stofområde. 1. at fremvise en omfattende viden om de begreber og metoder, som anvendes inden for etikken og religionsfilosofien; 2. at vise, at han/hun har et fortroligt kendskab til de temaer, som repræsenteres i fagindholdet; 3. at placere disse temaer i en bredere filosofisk og/eller teologisk kontekst; 4. at drøfte og foretage en selvstændig bedømmelse af holdbarheden af forskellige synspunkter i relation til den kristne tro. 1. at oversætte et passende afsnit fra pensum til et idiomatisk og letforståeligt dansk; 2. at foretage en kritisk behandling af tekstkritiske spørgsmål i afsnittet; 3. at fortolke den græske tekst og argumentere sammenhængende for tolkningen ved at gøre fuld og præcis brug af den tekstmæssige og historiske kontekst og ved et korrekt udvalg og præsentation af tekstens informationer og således give en kortfattet redegørelse for tekstens hovedindhold; 4. at anvende et elektronisk bibelprogram og vurdere de informationer, som fremkommer heri, til brug for eksegesen af de bibelske tekster. 1. at oversætte et passende afsnit fra Johannesevangeliet præcis til et idiomatisk og letforståeligt dansk; 2. at foretage en kritisk behandling af tekstkritiske spørgsmål i afsnittet; 3. at fortolke den græske tekst og argumentere sammenhængende for tolkningen ved at gøre fuld og præcis brug af den tekstmæssige og historiske kontekst og ved et korrekt udvalg og præsentation af tekstens informationer og således give en kortfattet redegørelse for tekstens hovedindhold; 4. at præsentere relevante teologiske hovedlinjer i Johannesevangeliet ud fra den trukne stekst. at give en fremstilling af kirke- og missionshistorien fra kirkens begyndelse til i dag at vise en kritisk forståelse af 1) historiske og nutidige emner i etisk og religionsfilosofisk tænkning; 2) begreber og metodik i systematisk refleksion at præsentere en sammenhængende fremstilling af etikken på grundlag af en bibelsk hermeneutik at vise, at han/hun formår at lave en kritisk analyse af vitale problemer inden for Systematikken at vise evne til at fortolke og udlægge bibelske tekster på originalsproget at vise, at han/hun kender de væsentligste hermeneutiske positioner inden for Ny Testamentes eksegese at fremlægge en velbegrundet eksegetisk analyse af bibelske tekster
10 fag niveau & credits læringsudbytte læringsudbytte for uddannelsen som helhed efter at have afsluttet faget vil studenten være i stand til BAT t opgave (3.000 ord) 1. at fremlægge refleksion over spørgsmål inden for samtidens kultur og indgå i en drøftelse af disse; 2. at fremlægge refleksion over spørgsmål inden for den konfessionelle, den globale og den lokale kirke og indgå i en drøftelse af disse. Afhængigt af det valgte modul: 3.1. at forberede et forløb i konfirmandundervisning; 3.2. at forberede og lede kristendomsundervisning for voksne; at demonstrere kritisk forståelse af hovedspørgsmål 4.1. at fremvise en grundlæggende viden om teorier for lederskab og at kunne reflektere over forskellige måder inden for samtidsanalyse og at lede mennesker på og over sit eget potentiale som Kateketik/Lederskab/Liturgik/Kristen spiritualitet & leder; 4.2. at udarbejde begrundede målsætninger for en bestemt menighed; 4.3. at håndtere konfliktsituationer åndelig dannelse inden for en menighed og blandt medarbejdere; 5.1 at fremvise en grundlæggende viden om forskellige typer liturgi og gudstjeneste og at kunne reflektere over disses styrker og svagheder i nutidens menigheder og i den enkelte kristnes liv; 6.1. at fremvise en grundlæggende forståelse af åndelig dannelsespraksis, både ud fra historiske og nutidige eksempler. BAT t gruppeopgave (2.000 ord x antallet af gruppe medlemmer) BAT t opgave (3.000 ord) 1. at oversætte et afsnit fra det hebraiske tekstpensum til nutidig dansk og vise bevidsthed om forskellige oversættelsesmuligheder; 2. at bestemme den indre struktur i den opgivne tekst, dens litterære form(er) og dens historiske og litterære kontekst; 3. at anvende hensigtsmæssige eksegetiske metoder på teksten for at fortolke den; 4. at beskrive og vurdere mere enkle, men meningsgivende tekstkritiske problemer, som behandles i Biblia Hebraica Stuttgartensia; 5. at beskrive de væsentligste teologiske temaer i afsnittet, deres relation til skriftet som helhed, til GT og antydningsvist til NT. 1. at oversætte et passende afsnit fra pensum til et idiomatisk og letforståeligt dansk; 2. at foretage en kritisk behandling af tekstkritiske spørgsmål i afsnittet; 3. at fortolke den græske tekst og argumentere sammenhængende for tolkningen ved at gøre fuld og præcis brug af den tekstmæssige og historiske kontekst og ved et korrekt udvalg og præsentation af tekstens informationer og således give en kortfattet redegørelse for tekstens hovedindhold; 4. at demonstrere bevidsthed om forskellige syntaktiske analyser og oversættelsesmuligheder. at vise evne til at fortolke og udlægge bibelske tekster fra grundsprogene at vise, at han/hun kender de væsentligste hermeneutiske positioner inden for Gammel Testamentes eksegese at fremlægge en velbegrundet eksegetisk analyse af bibelske tekster at arbejde effektivt sammen med andre omkring opgavefordeling og problemløsning 1. at vise evne til at fortolke og udlægge bibelske tekster på originalsproget; 2. at vise, at han/hun kender de væsentligste hermeneutiske positioner inden for Ny Testamentes eksegese; 3. at fremlægge en velbegrundet eksegetisk analyse af bibelske tekster; 4. at fremlægge konturerne af en bibelsk teologi
11 fag niveau & credits læringsudbytte læringsudbytte for uddannelsen som helhed efter at have afsluttet faget vil studenten være i stand til BAT semesteropgave + 24 t opgave (2.000 ord) 1. at oversætte et afsnit fra det hebraiske tekstpensum til nutidig dansk og vise bevidsthed om forskellige oversættelsesmuligheder; 2. at bestemme den indre struktur i den opgivne tekst, dens litterære form(er) og dens historiske og litterære kontekst; 3. at anvende hensigtsmæssige eksegetiske metoder på teksten for at fortolke den; 4. at beskrive og vurdere mere enkle, men meningsgivende tekstkritiske problemer, som behandles i Biblia Hebraica Stuttgartensia; 5. at drøfte de væsentligste teologiske temaer i afsnittet, deres relation til skriftet som helhed, til GT og antydningsvist til NT. at vise evne til at fortolke og udlægge bibelske tekster fra grundsprogene at vise, at han/hun kender de væsentligste hermeneutiske positioner inden for Gammel Testamentes eksegese at fremlægge en velbegrundet eksegetisk analyse af bibelske tekster at fremlægge konturerne af en bibelsk teologi BAT t opgave (3.000 ord) BAT t opgave (4.000 ord) 1. at drøfte Bibelens kanoniske autoritet i relation til dens historiske side og til moderne og postmoderne epistemologier; 2. at fremlægge refleksion over det kanoniske forhold mellem de gammeltestamentlige og de nytestamentlige skrifter; 3. at fremlægge omfattende viden om det læremæssige indhold af den kristne og lutherske tro, med et fokus på dens enkelte elementer og bindende indhold; 4. at redegøre for indholdet og implikationerne af den danske Folkekirkes symbolske bøger; 5. at fremlægge en klar forståelse af de problemer og drøftelser, der knytter sig til de enkelte dogmatiske spørgsmål; 6. at identificere og diskutere hovedpositioner inden for dogmatiske spørgsmål, historisk og aktuelt; 7. at analysere og vurdere en bestemt dogmatisk tekst gennem anvendelsen af den erhvervede dogmatiske viden. at demonstrere en kritisk forståelse af 1. historiske og aktuelle spørgsmål i dogmatisk tænkning; 2. Den danske Folkekirkes symbolske bøger at fremlægge en sammenhængende redegørelse for Dogmatikken på basis af en bibelsk hermeneutik og den økumeniske og lutherske tradition at vise evne til kritisk analyse af vitale spørgsmål inden for Dogmatikken BAT semesteropgave + praktikpapir + 45 min. mundtlig BAT dages opgave som gruppearbejde (2.000 ord x antal gruppemedlemmer) 1. at fremlægge refleksion over spørgsmål inden for Praktisk Teologi og indgå i en drøftelse af disse; 2. at skelne mellem Lov og Evangelium; 3. at forberede og holde en prædiken for publikum; 4. at tilbyde sjælesorg og medmenneskelig omsorg; 5. at erhverve sig indsigt i en rådgivers arbejde i sjælesorgssituationer; 6. at reflektere kritisk over egne færdigheder og egenskaber i forhold til praktikområdet. 1. at give en præcis beskrivelse og vurdering af karakteristiske træk ved moderne dansk religion og religiøs praksis; 2. at redegøre for rødderne til og baggrunden for dette trossystem; 3. kan interagere effektivt inden for en professionel gruppes læring og fremlægge sit eget bidrag som en del af gruppens produkt. 1. at vise en kritisk forståelse af hovedemner inden for disciplinerne Homiletik og Sjælesorg 2. at vise evne til refleksion over indholdet af kristen tjeneste; 3. at forberede og holde prædikener og give undervisning om den kristne tro; 4. at yde sjælesorg at vise en kritisk forståelse af nutidig religion og religiøs praksis i Danmark
12 fag niveau & credits BAT t opgave (4.000 ord) læringsudbytte læringsudbytte for uddannelsen som helhed efter at have afsluttet faget vil studenten være i stand til 1. at give en sammenhængende fremstilling af udvalgte problemstillinger inden for valgfaget; 2. at redegøre for forskellige videnskabelige positioner i relation til emnet; 3. at fremlægge en begrundet stillingtagen. at vise en kritisk forståelse af relevante problemstillinger inden for valgfaget Muligheder for om Hvis en student dumper en opgave eller, kan han/hun gå til om to gange. Ved visse typer besvarelser er det ikke muligt at gå til om, nl. ved semesteropgaver og gruppebesvarelser. I tilfælde af en dumpet semesteropgave vil dumpekarakteren blive lagt sammen skarakteren og indgå i den samlede karakter for faget. Med hensyn til dumpet gruppebesvarelse skal studenten skrive en individuel opgave i stedet. Muligheden for om kan nægtes i sjældne tilfælde. Eksamensudvalget kan nægte tilladelse til om, hvis en student er udeblevet fra uden tilstrækkelig grund, eller hvis udvalget skønner, at en om vil være formålsløs. I tilfælde af sygdom, graviditet eller tab af nærtstående slægtning, vil studenten blive tilbudt mulighed for syge/udskudt før næste stermin. Tilfælde af sygdom skal dokumenteres ved fremvisning af lægeerklæring, udstedt senest på sdagen, og lægeerklæringen skal fremsendes til studielederen senest en uge efter afholdelsen af. Beståkarakterer Al bedømmelse i fag på niveau, fem, seks og syv sker efter den sydafrikanske 100 % skala (bortset fra BAT501). BAT501 bedømmes med bestået/ikke-bestået. Muligheder for kompensation Alle prøver og er skal bestås, for at studenten kan blive tildelt en akademisk grad. Der er ingen muligheder for kompensation for ikke-beståede fag. Progression Under normale omstændigheder skal alle fag i et akademisk år bestås, for at studenten kan gå videre til det næste år. Eksamensudvalget kan imidlertid give tilladelse til, at en student kan gå videre trods dumpet hvis studentens generelle præstationer skønnes at være tilfredsstillende. (ii) Eksamensformer semesteropgave (andel af faget: 25 %; i BAT704: 20 %) skriftlig uden brug af hjælpemidler (varighed: fire eller fem timer) skriftlig med alle hjælpemidler (varighed: fire timer) 24 timers, 36 timers, 48 timers eller 72 timers hjemmeopgaver skriftlig gruppeopgave mundtlig
13 12. Oversigt over almene færdigheder, som uddannelsen vil fremme hovedfærdigheder niveau bliver udviklet og bedømt i følgende fag hvordan? 5 1. Intro-kursus i studieteknik bedømmes i alle prøver, både mundtlige og 2. Filosofihistorie skriftlige 6 1. Genesis kommunikation kursus i akademisk skrivning i 2. semester informationsteknologi og informationsfærdigheder samarbejde med andre 7 I. Homiletik og sjælesorg 1. Bedømt i semesteropgaven (holde en prædiken) 5 4 t kursus om effektiv brug af informations- Mindre prøve ved slutningen af kurset og biblioteksressourcer 6 1. NT Eksegese I 1. Testet i semesteropgaven 2. Kirke- og Missionshistorie II 2. Testet som del af semesteropgaven 7 1. Salmer & Profeter 1. Testet i semesteropgaven 8 2. Forskningsmodul i BTh Hons uddannelseceret 2. Deltagelse i obligatorisk kursus om avan- informationssøgning 5 1. Sprogfagene læses i mindre grupper 1. (krav: min. et halvt års varighed) 2. Udarbejdelse af produkt i Teol. Intro 2. Bedømmes ved mundtlig 6 Genesis Eksamensopgaven laves som gruppearbejde 7 Samtidig Religion Eksamensarbejdet laves som gruppearbejde 5 Produkt i Teol. Intro faget Bedømmes gennem arbejdet på projektet problemløsning 6 NT Eksegese I Bedømmes i sbesvarelsen; del af sspørgsmålet angår metode 8 BTh Hons uddannelsen Problemdefinition og problemløsning er afgørende i alle niveau otte fag 5 1. Intro-kursus i studieteknik Deltagelse i kursus 2. Alle fag 6 Alle fag Semesteropgaver i niveau fem fag studiefærdigheder 8 Kursus i akademisk skrivning, forskningsmetode, korrekt brug af kilder, citater, etc. i BTh Hons forløbets første semester Deltagelse i kurset; vejledning i BTh Hons projekt (Research Report)
14 5 fremmes gennem individuelle mentorsamtaler 4 erhvervsduelighed 6 fremmes gennem mentorsamtalerne 7 praktikperiode Praktik refleksionspapir 13. Tidspunktet, hvornår uddannelsesbeskrivelsen blev skrevet/rettet Aarhus, 4. juli 2011/17. dec Det er frivilligt, om studenten vil indgå i mentorprogrammet.
Eksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen)
Eksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen) Forklaring: 24-timers opgave senest kl. 9 den efterfølgende dag 36-timers opgave senest kl. 21 den efterfølgende
Læs mereEksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen)
Eksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen) Forklaring: 24-timers opgave opgaven offentliggøres kl. 9 en dag i eksamensperioden og afleveres senest kl. 9
Læs mereDET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen
DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Gældende fra 1. september 2012 STUDIENÆVNET
Læs mereStudieordning af 14. okt. 1997 for
Studieordning af 14. okt. 1997 for Institut for Teologi Ilisimatusarfik Revideret juni 1999 og december 2006 1 Adgangskrav 01.01.2004 GU/HF/HHX/HTX-eksamen, lærereksamen eller anden tilsvarende uddannelse.
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereEnkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC
Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendoms- og kirkefaglige område 2016 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Forår 2018 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Læs mereDet Teologiske Studium Bacheloruddannelsen
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved
Læs mereDet Teologiske Studium Bacheloruddannelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T T E O L O G I S K E F A K U L T E T Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret
Læs mereDet Teologiske Studium Bacheloruddannelsen
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereTEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
københavns universitet det teologiske fakultet Dyk ned i livets store spørgsmål TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET og bliv klogere på historie, sprog, religion, filosofi, litteratur, etik og samfund Jeg
Læs mereEnkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC
Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendomsfaglige område Februar 2015 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor
Læs mereTILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE
TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE Tillægget for Propædeutisk sprogundervisning for religionsstuderende indeholder studieordninger for de propædeutiske
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereReligion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING
STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2018 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Forår 2019 Fire moduler Uddannelsen består af en række fag, som kan tages enkeltvis eller som et samlet
Læs mereDET TEOLOGISKE STUDIUM
DET TEOLOGISKE STUDIUM 2005-ordningerne i henhold til bekendtgørelse af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Gældende fra 1. september 2009 (2005-ordningerne revideret juni
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie
Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015
VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereStudieordning Teologiimi Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Teologi
Studieordning Teologiimi Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Teologi Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog & Historie Ilisimatusarfik Grønlands
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereTiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s
Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017
VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 28. august 2017 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Kateketuddannelsen
Studieordning for Kateketuddannelsen Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Hans Egedesvej 9, Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formål... 3 Studiets faglige
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
Læs mereMenighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi: : Aktuelle
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereTEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT
TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Historie
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereDET TEOLOGISKE STUDIUM Kandidatuddannelsen
DET TEOLOGISKE STUDIUM Kandidatuddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Gældende fra 1. september 2012 STUDIENÆVNET
Læs mereSIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014
SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i
Læs mereEnkeltfag Åben Uddannelse Diakonhøjskolen & 3K/VIA UC Det kristendoms- og kirkefaglige område
Enkeltfag Åben Uddannelse Diakonhøjskolen & 3K/VIA UC Det kristendoms- og kirkefaglige område Efteråret 2017 Diakonhøjskolen og 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder inden for loven om åben
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.
Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereTeologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift
Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi For Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi foreligger der evalueringer af undervisningen på tre moduler: perspektiver i pædagogisk-antropologi,
Læs mereEvaluering af Master i Vejledning
Evaluering af Master i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i foråret 2009 udbudt et modul:. Ud af 31 tilmeldte, har 13 besvaret dette evalueringsskema, hvilket giver en svarprocent på
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt
Læs mereÅrsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen
Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, efterår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende seks moduler indenfor kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi:
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereLæreplan for faget kristendomskundskab
Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
Læs mere