Arbejdsgruppen vedrørende eliteuddannelser. Modeller for udbud af eliteuddannelser
|
|
- Lars Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modeller for udbud af eliteuddannelser 1. Arbejdsgruppens mandat - hvad og hvorfor? I takt med samfundets øgede behov for veluddannet arbejdskraft er en større og større andel af hver ungdomsårgang blevet optaget på en videregående uddannelse. Specielt universitetsuddannelserne har over en periode udviklet sig fra at være uddannelser for de få, for eliten, til masseuddannelser til de mange. Regeringens målsætning om, at mindst 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015, understøtter denne udvikling yderligere. Samtidig ønsker regeringen at gøre Danmark til et af de absolut førende højteknologiske og konkurrencedygtige lande i verden. En øget satsning på eliten og udvikling af talenter er et væsentlig bidrag til, at denne målsætning kan opnås. Danske universiteter skal udbyde uddannelser, som er på niveau med de bedste i verden, og som kan tiltrække dygtige og motiverede studerende fra ind- og udland. Side 1/1 Danske universiteter gør allerede en indsats. Den danske ph.d.-uddannelse er som ph.d.-uddannelser i andre lande en art eliteuddannelse rettet mod kandidatdimittender, der i løbet af deres 3+2-årige studieforløb har vist talent og motivation for en forskerkarriere. Der er flere eksempler på, at danske universiteter supplerende udbyder eliteforløb, der udvider uddannelsestilbuddet til de allerdygtigste studerende. Men der er behov for at synliggøre og udvikle den strategiske og målrettede satsning på talenter. De dygtigste danske studerende skal tilbydes en systematisk mulighed for på universiteterne at udvikle sig til det højeste internationale niveau. Der skal flere tilbud til de allerdygtigste studerende udover en forskeruddannelse. Derfor er der behov for, at danske universiteter udvikler og udbyder eliteuddannelser. Som opfølgning på regeringens globaliseringsstrategi indgik regeringen i november 2006 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen. Af aftalen fremgår det, at der for perioden er afsat 25 millioner kroner til danske universiteters udbud af eliteuddannelser. I aftaleteksten hedder det, at: Særligt udvalgte uddannelsesmiljøer skal ( ) gives mulighed for at udvikle nye internationale 2-årige eliteuddannelser. Eliteuddannelserne skal indeholde mere komplicerede og omfattende problemstillinger, end der normalt arbejdes med, og være karakteriseret ved forskning på eliteniveau og med høj overgangsfrekvens til ph.d.-forløb. Udvalgte universiteter skal endvidere i samarbejde med private virksomheder etablere erhvervsorienterede eliteforløb for mindre grupper af særligt kvalificerede studerende. Forløbene skal medvirke til, at de studerende får indsigt og fag-
2 lig viden om virksomhedernes behov og herigennem tilegner sig kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. For at udforske eliteuddannelsesbegrebet og udvikle modeller for eliteuddannelser nedsatte i marts 2007 en arbejdsgruppe med Rektorkollegiet og Danske Studerendes Fællesråd. Blandt andet på baggrund af studieture til Utrecht Universitet (Nederland), Elitenetværk Bayern (Tyskland) og Cambridge Universitet (Storbritannien) har arbejdsgruppen udarbejdet nærværende rapport, der fremlægger fem forskellige modeller for eliteuddannelser. 2. Internationale eksempler på eliteuddannelser - hvor og hvordan? Internationalt findes der ikke en klar definition på eller en enkelt model for eliteuddannelser. De eliteuddannelser, som universiteterne i flere europæiske lande og i USA igennem kortere eller længere tid har udviklet og udbudt, varierer da også såvel strukturelt som indholdsmæssigt. Ligeledes er de institutionelle rammer, som eliteuddannelser udbydes indenfor forskellige. Eliteuddannelser kan generelt karakteriseres som uddannelser, der giver de dygtigste og mest motiverede studerende mulighed for at følge uddannelser, som er mere krævende og udfordrende end normale uddannelser. Eliteuddannelser er således orienteret mod studerende, som er indstillet på at yde en ekstra indsats og som har kapacitet og talent til dette. Tilsvarende gælder, at eliteuddannelser forudsættes omgærdet med så megen samfundsmæssig prestige, at kandidater, der har gennemført sådanne uddannelser, alt andet lige er garanterede adgang til erhverv, der tillægges høj status. Side 2/2 Eliteinstitutioner Eliteuddannelser kan udbydes særskilt fra ordinære uddannelser på særskilte eliteinstitutioner. På disse institutioner er det således institutionens kvalitet og renommé som konstituerer, at de udbudte uddannelser er eliteuddannelser og ikke den enkelte uddannelses struktur og indhold. Det er tilfældet i Frankrig, som parallelt med det ordinære universitetssystem har et eliteuddannelsessystem: Les grandes écoles. Les grandes écoles er kendetegnet ved at have en særlig elitær karakteristik og ved, at optag sker via særlige forberedelseskurser og optagelsesprøver. I modsætning hertil kan alle med en studentereksamen påbegynde en almindelig universitetsuddannelse. I Frankrig er der pt. 90 almindelige universiteter, som modtager ca. to tredjedele af landets studerende. Heroverfor står over 300 eliteskoler, som kun har fra 300 til 4000 studerende pr. skole. Tilsvarende eliteskoler eksisterer der særlige prestigeuniversiteter, som historisk har satset på at tiltrække de dygtigste studerende, de mest anerkendte forskere og de mest lukrative forskningsopgaver nationalt såvel som internationalt. I Storbritannien og USA kan institutioner, som Cambridge Universitet, Oxford Universitet og Harvard Universitet karakteriseres som eliteuniversiteter.
3 Universiteter som udbyder elite og bredde uddannelser Universiteter kan også udbyde eliteuddannelser som et supplement til ordinære uddannelser. I disse tilfælde vil det være særlige elitekarakteristika ved den enkelte uddannelse i forhold til universitetets ordinære uddannelser, der konstituerer eliteuddannelsen. Et universitet kan eksempelvis satse strategisk på eliteuddannelser som et middel til at gøre universitet stærkere i den globale konkurrence om dygtige udenlandske forskere og studerende. Med et udtryk lånt fra Utrecht Universitet skal eliteuddannelser evoke talent in massification. Eksempler på eliteuddannelser i denne kontekst er: Integrerede ph.d.-uddannelser dvs. egentlige forskeruddannelser som påbegyndes tidligt i den studerendes uddannelsesforløb, og som integrerer en kandidat- og ph.d.-uddannelse i samme forløb. Elite kandidatuddannelser Add on uddannelser som giver dygtige studerende på ordinære uddannelser et krævende eliteuddannelsesforløb ved siden af de studerendes ordinære uddannelse. Honours som giver dygtige studerende mulighed for at erstatte fagelementer på den studerendes ordinære uddannelse med særligt krævende og udfordrende moduler. Side 3/3 3. Modeller for eliteuddannelse Arbejdsgruppen har på sine studieture til Nederland, Tyskland og Storbritannien fået kendskab til udenlandske universiteters erfaringer og arbejde med eliteuddannelser. De udenlandske erfaringer og konkrete eksempler på udformning af eliteuddannelser har kvalificeret arbejdsgruppens debat og resulteret i opstillingen af fem generiske modeller for eliteuddannelser. Arbejdsgruppen er klar over, at de fem præsenterede modeller på nær elitekandidatuddannelsen går ud over den politiske aftale om udvikling af eliteuddannelser. I udarbejdelsen af modellerne har arbejdsgruppen lagt vægt på, at der optimalt set vil forekomme et samspil mellem elitestuderende og ordinære universitetsstuderende således, at der sker en udveksling mellem elitestuderende og afsmitning mellem eliteuddannelserne og de ordinære universitetsuddannelser. Internationale erfaringer tyder på, at man ved at give de dygtigste studerende nogle særlige udfordringer kan bidrage til at løfte det samlede niveau, også i bredden, i kraft af fx intensiveret fagligt engagement i studiemiljøet og inddragelse af eksterne eksperter. Således kan eliteuddannelser fungere som innovatører ved at introducere nye perspektiver, nyt indhold og/eller nye undervisningsaktiviteter. Udgangspunktet for arbejdsgruppens valg af modeller har været at fremlægge et varieret forslag til eliteuddannelser, der giver mulighed for at udvikle og afprøve forskellige modeller for eliteuddannelser på primært kandidatniveau. Forskellige elitemodeller kan vise sig være egnede i forskellige sammenhænge og derfor kan der være behov for forskellige konstellationer af fag, optagsstørrelse, forskningsog/eller aftagerfokus mm. Arbejdsgruppen lægger i denne sammenhæng op til, at der fra centralt hold etableres fleksible rammer for universiteternes udvikling og
4 udbud af eliteuddannelser. Fleksible rammer vil skabe det bedste grundlag for universiteternes initiativer. De præsenterede modeller åbner mulighed for mange forskellige konstellationer af eliteuddannelser på danske universiteter. Samtidig er arbejdsgruppen klar over at der findes andre konstellationer af eliteuddannelser, som ikke er dækket af de fem modeller. Model 1 og 2 er eliteuddannelser af honours-typen, som kan gennemføres på såvel bachelor- som kandidatniveau. Model 3 og 4 er eliteuddannelser på kandidatniveau, hvoraf den ene er et ekstra forløb, som følges parallelt med en ordinær kandidatuddannelse, og den anden er en selvstændig, afrundet elitekandidatuddannelse. Den sidste elitemodel er et uddannelsesforløb, som integrerer kandidat og ph.d. i et samlet, intensivt forløb. Fælles for modellerne er, at de alle er rettet mod optag af særligt dygtige og motiverede studerende. Samtidig indebærer alle fem modeller højere krav til de studerende i form af et højere fagligt niveau (sværere curriculum, større kompleksitet), flere ECTS eller hurtigere gennemførelse end på ordinære uddannelser. På trods af krav om større intensitet og læringsudbytte end på ordinære uddannelser, er det en forudsætning for alle fem modeller, at eliteforløbet ikke er studietidsforlængende målt i forhold til en ordinær uddannelse på tilsvarende niveau. Side 4/4 Model 1 Honours - integreret elitetilvalg Honours er et selvstændigt uddannelseselement, der indgår som en del af en bachelor- eller kandidatuddannelse. Honoursdelen erstatter en mindre del af en ordinær uddannelse fx 30 ECTS. Læringsudbyttet og studenter-arbejdsindsatsen for det samlede elitetilvalg vil typisk ligge ud over de fx 30 ECTS. Figur 1 Honours integreret elitetilvalg Bacheloruddannelse ECTS år
5 Kandidatuddannelse ECTS i Se slutnote for forklaring af figur. Honours kan tilrettelægges og organiseres på forskellig vis. Fagligt kan det ligge inden for den ordinære uddannelses fagområde, et andet fagområde eller være tværfagligt. Endvidere kan der fokuseres på praksis/anvendelsesorientering eller forskningsrelaterede opgaver. Der skal udarbejdes en særskilt studieordning for honoursdelen, som beskriver læringsudbytte, moduler, arbejdsformer, metode mv. Optag til honours er selektivt. Eksempelvis kan mellem 5-10 % af de studerende på en ordinær uddannelse optages på uddannelsens honours-del. På bacheloruddannelser kan optaget baseres på de studerendes karakterer fra 1. semester eller de studerendes karakterer fra 1. og 2. semester samt en motiveret studenteransøgning. På kandidatuddannelser kan optaget baseres på bachelorkarakterer samt en motiveret studenteransøgning. Side 5/5 Model 1 er kendetegnet ved interaktion mellem elitestuderende og ordinære studerende, idet de elitestuderende i størstedelen af uddannelsesforløbet følger fag på den ordinære uddannelse. Således er der gode muligheder for, at udveksling og afsmitning mellem eliteuddannelsen og de ordinære uddannelser. Studerende, der har afsluttet en honours som en del af deres uddannelse, får et eksamensbevis for den ordinære uddannelse med angivelse af, at de har fulgt et honoursforløb. Honours programmer på Utrecht Universitet Utrecht Universitet udbyder på bachelorniveau de såkaldte honours programmer, der er målrettet særligt kvalificerede og motiverede studerende. Honours programmerne udbydes på forskellige fakulteter i tilknytning til ordinære bacheloruddannelser. Honoursdelen udgør typisk 65 ECTS, hvoraf 30 ECTS erstatter fag på de studerendes ordinære bacheloruddannelse. De sidste 35 ECTS er ekstra ECTS, som de studerende skal følge oveni (og parallelt) med de normale 180 bachelor-ects. Curriculum, undervisnings- og arbejdsmetoder på honours programmerne er tilrettelagt sådan, at der kræves mere af de studerende end på de ordinære bacheloruddannelser. Der er selektivt optag til honours programmerne. I dag optages 3-4 procent af en bachelorpopulation på et honours program. Målet er, at denne andel når op på 5-10 procent og, at der oprettes honours programmer på alle bacheloruddannelser.
6 Model 2 Individuel honours - Brugerdrevent elitetilvalg Individuel honours er en variant af model 1. Individuel honours er et studentertilrettelagt uddannelseselement, der indgår som en del af en ordinær bachelor- eller kandidatuddannelse. Forskellen består i, at der ikke er et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for den samlede gruppe af individuel honoursstuderende, men at de studerende hver især tilrettelægger deres honoursforløb. Figur 2 Individuel honours brugerdrevet elitetilvalg Bacheloruddannelse 180 ECTS år Side 6/6 Kandidatuddannelse i Se slutnote for forklaring af figur. En studieordning sætter de overordnede rammer for det individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder krav til de studerendes læringsudbytte og arbejdsbelastning. Inden for disse rammer kan de studerende selv vælge faglige udfordringer på et særligt højt niveau, der matcher deres styrker og profil. Dermed bliver den akademiske stimulering af de særligt dygtige studerende drevet af de studerendes interesser og engagement. Der kan indgå forskellige former for faglige og erhvervsmæssige udfordringer i en individuel honours som eksempelvis publicering af videnskabeligt arbejde, deltagelse i konferencer, forskningsprojekter, innovative samarbejdsprojekter med praksisfeltet, særligt projektorienterede forløb m.v. Typen og kombinationen af udfordringerne vælges af den studerende med udgangspunkt i fastsatte krav og rammer.
7 Den individuelle honours giver gode vilkår for tværfagligt arbejde og for at kombinere det faglige med det erhvervsmæssige. Med individuel honours forventes en stor selvstændighed og engagement og stort samspil med vejledere. Ligesom i model 1 erstatter den individuelle honours en mindre del af en ordinær uddannelse fx 30 ECTS. Læringsudbyttet og studenter-arbejdsindsatsten for det samlede elitetilvalg vil typisk ligge ud over de fx 30 ECTS, da særligt dygtige og motiverede studerende vil kunne forventes at yde en større præstation. Optag til den individuelle honours er selektivt og skal baseres på såvel karakterer som motivation jf. beskrivelsen under model 1. I selektionen vil den studerendes engagement, faglige kunnen og evne til iværksætteri indgå som væsentlige udvælgelseskriterier. Den individuelle honours er også kendetegnet ved interaktion mellem elitestuderende og ordinære studerende, idet de elitestuderende også følger kurser på en ordinær universitetsuddannelse. Studerende, der har afsluttet en individuel honours som en del af deres uddannelse, får et eksamensbevis for den ordinære uddannelse med angivelse af, at de har fulgt et individuelt honoursforløb. Side 7/7 Model 3 Add on uddannelser En add on uddannelse er et selvstændigt og afrundet eliteuddannelsesforløb, der tages sideløbende med den studerendes ordinære kandidatuddannelse. Add on uddannelser kan eksempelvis have et omfang på ECTS fordelt over to år. Figur 3 - Elitetilvalg som ekstra forløb Kandidatuddannelse profil ECTS Kandidatuddannelse Kandidatuddannelse, profil ECTS i Se slutnote. Add on uddannelser åbner i høj grad op for tværfaglighed, fordi uddannelsesforløbet ikke skal integreres i en eksisterende uddannelse. Man kan fx designe en
8 add on uddannelse, som går på tværs af eksisterende fagopdelinger og dermed appellerer til studerende med flere forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Qua sin form og karakter er det muligt at indarbejde en række forskellige uddannelseselementer (fx forskning, erhvervsorientering, projektarbejde, praktik, seminarer, workshops) og dermed sikre de studerende en bredtfavnende kompetenceprofil, herunder praksisorientering og aftagerfokus. Denne model er således velegnet til at etablere erhvervsorienterede eliteforløb i samarbejde med private virksomheder jf. andet afsnit i uddrag af aftaleteksten. I en studieordning beskrives uddannelsens formål, læringsudbytte, moduler, arbejdsformer, metoder, m.v. I studieordningen skal det endvidere præciseres, hvilke typer af faglige kvalifikationer eller bacheloruddannelser der giver adgang til uddannelsen. Optaget til uddannelsen er selektivt og er baseret på de studerendes karakterer og motivation. Modellen er ligesom model 1 og 2 kendetegnet ved interaktion mellem elitestuderende og ordinære universitetsstuderende, idet de elitestuderende følger en ordinær universitetsuddannelse ved siden af eliteforløbet. Studerende, som har afsluttet en add on uddannelse, får et bevis for, at de har afsluttet uddannelsesforløbet. Endvidere vil uddannelsesforløbet også kunne fremgå af deres ordinære kandidateksamensbevis. Side 8/8 Technology Management er normeret til 56 ECTS (fordelt over fire semestre), Technology Management Elitenetværk Bayern hvoraf 42 ECTS er obligatoriske kurser og 14 er valgfri. Uddannelsen gennemføres på engelsk og har et tværfagligt fokus, hvor virksomhedsledelse, datalogi og Technology Management er et elitetilvalg på kandidatniveau, som den studerende følger sideløbende med sin ordinære kandidatuddannelse. Uddannelsen gennemføres om elektroteknik integreres. Fagsammensætningen gør det muligt at have et bredere eftermiddagen/aftenen efter de studerendes ordinære studieforløb. fokus, end det normalt er muligt inden for én disciplin. Det betyder også, at man Technology Management er normeret til 56 ECTS (fordelt over fire semestre), hvoraf 42 ECTS er obligatoriske kurser og 14 er valgfri. Uddannelsen gennemføres på engelsk og har et tværfagligt fokus, hvor virksomhedsledelse, software engineering og elektroteknik integreres. Fagsammensætningen gør det muligt at have et bredere fokus, end det normalt er muligt inden for én disciplin. Det betyder også, at man optager studerende med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Technology Management fokuserer på anvendelsesorienteret forskning/udvikling med tæt relation til erhvervslivet. Model 4 Elitekandidatuddannelser Model 4 er kendetegnet ved at være en selvstændig, afrundet elitekandidatuddannelse på minimum 120 ECTS. På elitekandidatuddannelsen stilles der krav om ekstra arbejdsindsats i form af flere ECTS eller hurtigere gennemførsel og højere fagligt niveau (sværere curriculum, højere kompleksitet). Eksempelvis kunne 120 ECTS tilrettelægges så de gennemføres på 1½ år eller 150 ECTS gennemføres på 2 år.
9 Figur 4 Elitekandidatuddannelser Kandidatuddannelse 120 ECTS på 1 ½ år Kandidatuddannelse 150 ECTS på 2 år Side 9/9 i Se slutnote for forklaring af figur. Antallet af ECTS på elitekandidatuddannelsen gør det muligt at indarbejde en række forskellige uddannelseselementer (forskning, erhvervsorientering, projektarbejde, praktik, seminarer, workshops etc.) og en bredtfavnende kompetenceprofil, der sikrer den studerende praksisorientering og aftagerfokus. Dette udelukker ikke muligheden for at designe en elitekandidatuddannelse med fokus på forskning. Uddannelsen har sin egen studieordning, som beskriver formål, læringsudbytte, moduler, arbejdsformer, metoder, m.v. I studieordningen skal det endvidere præciseres, hvilke typer af bacheloruddannelser der giver adgang til uddannelsen. Optaget til uddannelsen er selektivt og er baseret på de studerendes karakterer og motivation. Model 4 er kendetegnet ved større adskillelse mellem elitestuderende og ordinære studerende, idet de elitestuderende følger et særskilt forløb. Dermed vil de studerende ikke nødvendigvis kunne agere som formidlere af innovation mellem eliteuddannelsen og de ordinære universitetsuddannelser. Dog vil der være en didaktisk afsmitning i og med, at de samme lærerkræfter underviser på både elite og ordinære uddannelsesforløb. Studerende, der afslutter en elitekandidatuddannelse, får et kandidateksamensbevis med angivelse af, at de har gennemført en eliteuddannelse.
10 Advanced Materials Science - Elitenetværk Bayern Advanced Materials Science er en eliteuddannelse på kandidatniveau. Programmet er interdisciplinært og udbydes i fællesskab af tre universiteter. De studerende studerer således på tre forskellige studiesteder igennem studietiden. Uddannelsen gennemføres på engelsk. De studerende optages på baggrund af deres BA inden for kemi, fysik eller materials sciences, en skriftlig ansøgning og et eller flere essays. Studieintensiteten er meget høj og struktureret således, at de studerende når samme læringsudbytte på tre semestre, som andre gør på fire. Dette er bl.a. gjort ved at lægge studieelementer ind i ferieperioder. For at sikre et fælles niveau i de forskellige discipliner indledes forløbet med et intensivt introduktionskursus i kemi, fysik og materials sciences. Programmet består af følgende studeelementer: kursusundervisning, intensiv vejleding og selvstudier, projekt/forskningsarbejde i tilknytning til to forskningsgrupper, praktikforløb, tre ugers spring school og kandidatspeciale. Model 5 Eliteuddannelse som integreret kandidat og ph.d-forløb Model 5 kombinerer kandidatuddannelse og ph.d. i et integreret forløb. Det betyder, at den studerende efter 2 eller 3 års bachelorstudier starter på et uddannelsesforløb, som er rettet mod opnåelse af ph.d.-graden i løbet af et 4- eller 3-årigt uddannelsesforløb. Uddannelsen er rettet mod særligt talentfulde studerende, som tidligt i deres studieforløb udviser stort engagement og motivation for en forskerkarriere. Side 10/10 Eliteuddannelse som integreret kandidat og ph.d.-forløb har egen studieordning der definerer sammensætning af moduler, forskningsforløb, rapportskrivning m.v. Der stilles ekstra høje krav til de studerende i kraft af intensiteten i forløbet, der skyldes den kortere gennemførselstid. Model 5 er kendetegnet ved en tidlig fokusering på forskning og en begrænset interaktion mellem elitestuderende og ordinære studerende. Dog kan man forestille sig, at de elitestuderende kan følge enkelte kursusforløb sammen med ordinære bachelor- eller kandidatstuderende. De studerendes ph.d.-afhandlinger skal bedømmes som andre ph.d.-afhandlinger og kvalificerer til en ph.d.-grad. Studerende, som ikke afslutter uddannelsesforløbet med en ph.d.-afhandling, kan afslutte uddannelsen med en kandidatafhandling og dermed opnå en ordinær kandidateksamen.
11 Figur 5 Eliteuddannelse som integreret kandidat og ph.d-forløb Bachelor 180 ECTS + 3 års ph.d.-uddannelse (3+3) 3. år 3. år Side 11/11 Bachelor 120 ECTS + 4 års ph.d.-uddannelse (2+4) 4. år 3. år i Se slutnote for forklaring af figur.
12 Top Math Elitenetværk Bayern Top Math er et fireårigt eliteuddannelsesforløb i matematik, hvor studerende optages efter to år på bacheloruddannelsen. Efter i alt seks års studier (tre års bachelorstudier og tre års ph.d.-studier) får de studerende en ph.d.-grad. Optaget til Top Math er meget selektivt med karaktererne fra de to første år på bacheloruddannelsen som det væsentligste udvælgelseskriterium. Undervisningsintensiteten er høj. Første år er antallet af ECTS fastsat til ca. 90, mens forskningsprojekterne de resterende år ikke er normeret i ECTS, men forventningerne til de studerende er væsentligt højere end normalt. Den afsluttende ph.d.- afhandling vurderes på samme vilkår som andre ph.d.-afhandlinger. Studerende, som ikke formår at skrive en ph.d.-afhandling, kan aflevere et kandidatspeciale og dermed opnå en kandidatgrad. 4. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende kriterier for valg af eliteuddannelse Side 12/12 Arbejdsgruppen har drøftet, hvilke kriterier der kan opstilles for udvælgelse af eliteuddannelser. På gruppens tre besøg på de europæiske eliteinstitutioner har arbejdsgruppen endvidere drøftet institutionernes forskellige erfaringer med elitekriterier. På baggrund heraf fremlægger arbejdsgruppen neden for forslag til danske elitekriterier. Klar kompetenceprofil Eliteuddannelser skal udvikles og udbydes med henblik på at opfylde behov på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for en eliteuddannelse skal derfor være en klart defineret kompetenceprofil. Hertil hører en klar og operationel formålsbeskrivelse, et tydeligt erhvervssigte og mål for læringsudbyttet. Krav om en klar kompetenceprofil sikrer et større fokus på aftagersiden. Forskningsintensitet og praksisorientering Eliteuddannelser skal være forankrede i stærke forskningsmiljøer og have en stærk tilknytning til det bagvedliggende forskningsmiljø. Afhængigt af uddannelsens kompetenceprofil kan uddannelsen være forsknings- og/eller praksisrettet. Inden for flere fagområder vil det være muligt at inkludere begge elementer i uddannelsen, og inden for andre vil der være tradition for at opprioritere forskningsorienteringen. International kontekst Forskning og undervisning på universitetsniveau er internationalt forankret. For at sikre eliteuddannelser på højeste internationale niveau skal der indgå et internationalt element i uddannelserne. Eliteuddannelsers kvalitet og internationalisering kan fx understøttes ved at uddannelserne udvikles og udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, at udenlandske forskere inddrages i undervisningen, og at de studerende kan tage udvekslings- eller projektophold i udlandet.
13 Høje krav til undervisningsformerne Undervisningen på eliteuddannelser skal være kendetegnet ved moderne undervisningsformer herunder eventuel inddragelse af IKT-støttet undervisning. Eliteuddannelser skal fungere som innovatører i forhold til udvikling og afprøvning af nye undervisningsformer på universiteterne. Herudover skal undervisningsintensiteten på eliteuddannelserne være høj, det vil sige, at studenter/lærer-ratioen skal være lav. Specialisering eller tværfaglighed I forbindelse med fastlæggelsen af uddannelsens kompetenceprofil skal uddannelsens faglige profil også fastlægges. Eliteuddannelser skal enten uddanne i dybden og dermed give de studerende en specialisering inden for et specifikt felt eller være tværfaglige og dermed introducere de studerende til fag og temaer, der dækker og går ud over enkelte fagområder. Kvalitetssikring (certificering) For at sikre at elitebegrebet kun bruges i relation til uddannelser der reelt er på eliteniveau skal alle eliteuddannelser kvalitetssikres eksternt. Endvidere skal mulige certificeringsmodeller overvejes. Side 13/13 5. Relevante links Utrecht Universitet Elitenetværk Bayern Cambridge Universitet Referater fra arbejdsgruppens studieture til Nederland, Tyskland og Storbritannien kan findes på UBST s hjemmeside under menupunktet uddannelser og undermenuen eliteuddannelser samt via nedenstående links. Utrecht Universitet: 20Universitet%20den%2024.%20april% pdf Elitenetværk Bayern: erk%20bayern,%20munchen%207.%20maj% pdf Cambridge Universitet: ge%20universitet%20den%2024.%20maj% pdf
14 i Figurerne i rapporten illustrerer via farvemarkeringer, hvorledes de fem elitemodeller hver især integrerer eliteelementet i uddannelsesforløbet. Farvemarkeringernes betydning er som følgende: Eliteudgave af ordinære kurser /uddannelse Elitetilvalg Ph.d. Ordinær uddannelse Side 14/14
Eliteuddannelse i Danmark
Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereAnsøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag.
Aarhus Universitet Au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereKVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2012 1 af 8 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereKandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:
Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereInternationalisering af universitetsuddannelserne
Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereBekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)
BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereTillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI
Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereAfgørelse om godkendelse af nyt udbud
Afgørelsesbrev Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU) ansøgning
Læs mereRammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.
Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereBilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser
Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereDansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereGodkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud
Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU)
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I DIGITAL INNOVATION & MANAGEMENT ITU.dk/uddannelser DIGITAL INNOVATION & MANAGEMENT (CAND.IT I E-BUSINESS) HVEM ER DE STUDERENDE? Den 2-årige kandidatuddannelse i
Læs mereTalentstrategi i UCL. Udkast. Udvalg af fagkyndige
Talentstrategi i UCL Udkast Udvalg af fagkyndige April 2018 Udvalg af fagkyndige Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Indhold 1. Talentstrategi i UCL... 3 1.1 Formelle rammer... 3
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereDansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management
Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereElitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer
Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereAarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk
ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereGodkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse
Godkendelsesbrev Syddansk Universitet E-mail: sdu@sdu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU)
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereCAND.MERC.INT STUDIEORDNING
CAND.MERC.INT STUDIEORDNING CAND.MERC.INT. STUDIEORDNING i henhold til bekendtgørelse nr. 670 om de integrerede uddannelser i erhvervsøkonomi og erhvervssprog af 19.08.97 1. Studieordning, cand.merc.int......side
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mere2010 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet
2010 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2010 og finder
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4
Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mere