Talent er for Alle. Tablets i udeskoleundervisning. Projekt: Talent er for Alle

Transkript

1 Talent er for Alle Tablets i udeskoleundervisning Projektet tager udgangspunkt i overbevisningen om, at talent er for alle. Alle børn har talent, og det er skolens opgave, at give eleverne de bedste muligheder for at udvikle deres kompetencer og realisere deres potentiale. Derfor vil dette projekt udvikle værktøjer der kan anvendes i undervisningen. Dette projekt vil udvikle en værktøjskasse eleverne kan anvende i udeskolen, med udgangspunkt i teknologier som QR koder og tablets. De udviklede værktøjer kan efterfølgende implementeres på andre skoler Side 1

2 1 Titelblad Ansøger: Fursund Skole Stisagervej Fur Kontakt person: Janni Grundvad Projektkoordinator Mobil: JAG@energimidt.dk Er et ambitiøst samarbejde mellem: Skive Kommune, EnergiMidt, Fursund Skole og Furboerne Side 2

3 2 Indholdsfortegnelse 1 TITELBLAD 2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 3 RESUME 4 4 INDLEDNING 5 5 PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund for projektet Projektets vision Nyhedsværdi Folkeskolens formålsparagraf Formål Tilgang til projektet Hovedproblem Udviklingsområder Projektmål Målgruppe Projekt initiativer Et unikt projekt Didaktisk og pædagogisk baggrund for projektet Pædagogiske værktøjer i undervisningen Projektstruktur Afrunding Interessentanalyse 24 6 PROJEKTØKONOMI Udgifter Kommentarer til udgifter Budget Finansieringsplan 30 7 PROJEKTETS VÆRDI Fursund Skole & Skive kommune EnergiMidt 31 8 IMPLEMENTERINGSPROCES Uddybning af mål og delmål under implementeringen Uddybning af milestones 33 9 ANALYSE Krav og specifikationer Potentielle udfordringer Redegørelse for styrker og udfordringer Sammenholde styrker med potentielle udfordringer AFGRÆNSNING AF PROJEKTET AFSLUTNING 40 Side 3

4 3 Resume Dette er projektbeskrivelsen for et ambitiøst projekt, der har til formål at styrke folkeskolen. Folkeskolen er en skole for alle, og derfor skal folkeskolen medvirke til at udvikle undervisningen, så den er tidssvarende og får det bedste ud af eleverne. Projektet udspringer af projekt Innovation Fur, hvor der arbejdes med at demonstrere fremtidens samfund i forhold til blandt andet klima, sundhed og uddannelse. Dette projekt omhandler derfor, hvordan teknologi og IT kan implementeres i undervisningen så det skaber værdi for eleverne. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er talent for alle, 1 og målet med dette projekt er at udvikle dette talent med forskellige initiativer, så alle børn kan få mest mulig ud af deres skolegang. 2 Gennem projektet ønsker vi at skabe et undervisningsunivers basseret på udeskole, tablets og QR koder. Vi vil gøre Fursund Skole til en fremtidens skole, hvor eleverne lærer at begå sig i den verden de vokser op til. Projektet gennemfører en ambitiøs plan, der vil placere Fursund Skole som en skole der, arbejder med at undersøge nye metoder, med det formål at uddanne elever der kan begå sig i en fremtid, som vi ikke kender. Skolen vil uddanne elever der er socialt og fagligt stærke, så de har de bedst mulige forudsætninger for at få et godt ungdoms- og voksenliv. Dette er en opgave som Fursund skole ønsker at løse ved at tage udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og stærke sider. Ingen elever er ens og eleverne har forskellige måder at tilegne sig viden og lære på. Derfor skal Fursund skole arbejde med at afprøve nye undervisningsformer som udeskole, digitale læremidler og læringsmiljøer, netop for at tilgodese elevernes forskellige behov og læringsstile. Projektet er et samarbejde mellem Skive kommune, EnergiMidt, Fursund skole og øen Fur. For at styrke projektet yderligere vil projektet indgå i et netværk, der kan bidrage med viden og ressourcer indenfor hovedområderne didaktik, projektledelse, hardware og software. For at skabe det bedst mulige projekt, arbejder vi på at indgå en række samarbejder med andre virksomheder, videns institutioner og personer, som kan bidrage med viden til projektet. Projektet ønsker at skabe et stærkt netværk af fagpersoner, som kan bidrage til projektets gennemførsel. I projektet er vi opmærksomme på at vi ikke besidder alle kompetencer selv. Derfor skal vi indgå i forskellige partnerskaber og samarbejdsstrukturer, hvor vi kan bringe de forskellige kompetencer og vidensområder i spil, så der kan skabes mest mulig værdi for eleverne. Det forventes at projektet vil have følgende effekter: - Fagligt stærke børn - Socialt stærke børn - Øge børnenes fascination og viden omkring naturen og naturvidenskab - En attraktiv skole, som kan tiltrække tilflyttere til området - Udvikle didaktikken omkring anvendelsen af tablets og læringsmiljøer i udeskolen Projektet løber over en treårig periode startende efter sommeren 2013, andelen af undervisning der er tablet og udeskole basseret er henholdsvis 20, 40, 50 % over de 3 år. Projektet har et budget på kr. og der er foreløbigt givet tilsagn om støtte fra Fuur Sparekasses Fond. 1 Kjeld Fredens, 2009, Innovation og ledelse - Hjernen som medspiller. Academica 2 Initiativer som blandt andet udeskole og tablets Side 4

5 4 Indledning Der har gennem de seneste år været stort fokus på den danske folkeskole og kvaliteten af denne. På Fursund Skole ønsker man at tage aktivt del i udviklingen, af de didaktiske metoder der skal sikre en folkeskole i verdensklasse. Få Fursund Skole ønsker man at udfordre den almindelige undervisning, med den overbevisning at den kan blive endnu bedre, hvis vi udfordrer det vi plejer at gøre. Skolen har haft succes med at implementere udeskoleundervisning, som har skabt synlige resultater for elevernes trivsel og færdigheder. Med denne succesoplevelse ønsker skolen at se på nye muligheder for at gøre undervisningen endnu mere kvalificeret og få endnu flere elever til at glæde sig til at komme i skole, og motivere flere elever til at tage en ungdomsuddannelse. Projektet er i gang med at danne et netværk omkring projektet, med flere væsentlige og kompetente partnere. Dette er en løbende proces, som endnu ikke er afsluttet. Projektet vil tage udgangspunkt i Fursund Skoles dagligdag og gennemføres i samarbejde med Innovation Fur, som består af Skive kommune, Fur og EnergiMidt. Innovation Fur er et Living Lab hvor EnergiMidt og Skive kommune i samarbejde med øen Fur arbejder med at demonstrere fremtidens samfund indenfor Energi, digitalisering, velfærd mm. 3 3 EnergiMidt, Skive kommune & Fur, Innovation Fur, Side 5

6 5 Projektbeskrivelse I det efterfølgende vil undervisnings projektet der er en del af Innovation Fur blive beskrevet og defineret. 5.1 Baggrund for projektet Projektet udspringer af projekt Innovation Fur, hvor der arbejdes med at demonstrere fremtidens samfund i forhold til blandt andet klima, sundhed og uddannelse. Dette projekt omhandler derfor, hvordan teknologi og IT kan implementeres i undervisningen så det skaber værdi for eleverne. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er talent for alle. 4 Målet med dette projekt er derfor at udvikle dette talent med forskellige initiativer, så at alle børn kan få mest mulig ud af deres skolegang Projektets vision Vi vil skabe fleksible læringsrum med visionær og innovativ undervisning, hvor tablets sammen med udeskolen indgår som en del af projektet. Projektets vision er gennem udeskole og teknologi som QR koder og tablets, at skabe et undervisningsunivers, hvor der bliver plads til at udvikle den enkelte elevs talenter, gennem forskellige didaktiske redskaber. Fursund Skole skal være blandt de første til at afprøve nye undervisningsformer, med det formål at skabe værdi for elever og lærere. Fursund skole vil være en skole der tager ansvar for udviklingen af den danske folkeskole, og vil derfor deltage i projekter der didaktisk og pædagogisk giver mening, og som skaber værdi. Skolen vil skabe lærere og en skolekultur der er bevidst om kvaliteten i undervisningen, og som er kompetente til at foretage didaktiske overvejelser, så de i enhver sammenhæng kan inddrage nye undervisningsredskaber i undervisningen. Fursund Skole skal med udgangspunkt i deres platform udvikle skolen. I dette projekt skal udeskoleundervisningen danne grundlaget for implementeringen af tablets og QR koder. Dette er første skridt i Fursund skoles ambition om at blive en skole der skaber livsduelige elever. Projektet skal skabe kompetente undervisere der gennem efteruddannelse og begejstring kan anvende den udvalgte teknologi i undervisningen, og være modeskabere af undervisningsuniverset. Vi vil gøre Fursund Skole til en fremtidens skole, hvor eleverne lærer at begå sig i den verden de vokser op til. Projektet gennemfører en ambitiøs plan, der vil placere Fursund Skole som en skole der, arbejder med at undersøge nye metoder, med det formål at uddanne elever der kan begå sig i en fremtid, som vi ikke kender. Skolen vil uddanne elever der er socialt og fagligt stærke, så de har de bedst mulige forudsætninger for at få et godt ungdoms- og voksenliv. Dette er en opgave som Fursund skole ønsker at løse ved at tage udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og stærke sider. Ingen elever er ens og eleverne har forskellige måder at tilegne sig viden og lære på. Derfor skal Fursund skole arbejde med at afprøve nye undervisningsformer som udeskole og tablets, netop for at tilgodese elevernes forskellige behov og læringsstile. Dette er tiltag der skal hjælpe Fursund skole til at opfylde regeringens ambitiøse fremtidsplaner indenfor uddannelsesområdet. Fursund Skole vil blive en førende og trendsættende skoler på læringsteknologi- og udeskoleområdet. 4 Kjeld Fredens, 2009, Innovation og ledelse - Hjernen som medspiller. Academica 5 Initiativer som blandt andet udeskole og tablets Side 6

7 5.3 Nyhedsværdi Der er i den seneste tid gennemført en del projekter med tablets som læremiddel. Dette projekt adskiller sig fra tidligere tablets projekter, ved at kombinere tablets med udeskole og læringsmiljøer. Driveren i dette projekt er ikke teknologien eller tableten i sig selv. Teknologien er blot et middel til at nå målet om dygtigere elever der er glade for at gå i skole. Projektet adskiller sig ved at kombinere flere pædagogiske værktøjer og ved at inddrage mange samarbejdspartnere og kompetencer i projektet. Projektet gennemføres som et offentligt og privat partnerskab, hvor der skabes et netværk af viden. Dette netværk af viden kan bidrage med stor viden til fremtidig udvikling af folkeskolen. Projektets kombination af pædagogiske værktøjer og store videns netværk gør dette projekt til et unikt projekt, med mulighed for at skabe stor værdi for folkeskolen. 5.4 Folkeskolens formålsparagraf I dette afsnit redegøres der for, hvordan dette projekt passer ind i folkeskolens formålsparagraf. 6 1 beskriver at folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder der forbereder dem til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere. I dette undervisningsprojekt vil der blive arbejdet med udviklingen af læringsstile, så flere elever kan få mest muligt ud af deres skolegang, og blive rustet til fremtiden. Ved at arbejde med læringsstile og afvekslende undervisning på en stærkt pædagogisk baggrund. I formålsparagraffen står der at folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder, der fremmer elevernes evne og lyst til fordybelse og virkelyst med tillid til egne muligheder. Dette projekt arbejder med at udvikle og teste en undervisningsform, der kombinerer digitale læremidler med udeskole og læringsmiljøer. Ved at kombinere de pædagogiske værktøjer, vil det give skolen mulighed for at tilgodese flere elever i undervisningen, da eleverne har forskellige læringsstile, som derigennem kan tilgodeses i undervisningen. Ved at tilgodese flere læringsstile kan flere elever få redskaberne til at udnytte deres fulde potentiale. Ved at tilgodese flere læringsstile, vil flere elever kunne undgå nederlag i folkeskolen, hvilket vil fremme elevernes mod på uddannelse og lyst til læring. 2 beskriver at skolen har ansvar for, at undervisningen i skolen er af en kvalitet der lever op til folkeskolens mål. I dette projekt tager Fursund Skole aktivt del i udviklingen af deres skole. Resultaterne der skabes på Fursund Skole vil blive til glæde og gavn for andre folkeskoler, der ønsker at lære af disse erfaringer. Med udgangspunkt i kombinationen af udeskoleundervisning, digitale læremidler og læringsmiljøer vil Fursund skole udfordre den måde der i dag tænkes folkeskole på, med fokus på den værdi projektet skolen ønsker at skabe for elever og lærere. 6 Folkeskolens formålsparagraf fra lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006, Side 7

8 5.5 Formål Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan tablets kan implementeres i undervisningen så det støtter elevernes indlæring, og medvirker til at hæve niveauet i undervisningen. Med indførelsen af tablets ønskes det at øge mulighederne for differentieret undervisning og for at bringe andre kompetencer i spil, end der normalt anvendes i undervisningen. Tablets i undervisningen skal samtidig styrke elevernes kompetencer indenfor IT og teknologi, så de kan lære at begå sig i den verden af teknologi og IT som vi i dag lever i. Målet er derfor også at eleverne skal opnå de mål der er sat i forhold til IT undervisningen, så de blandt andet lærer at forholde sig kritisk til den viden de indsamler på nettet Projektets fokus Projektet er et undervisningsprojekt og det er her projektets fokus primært vil ligge, og projektet må derfor ikke forveksles med et socialt projekt. Projektet skal heller ikke ses som et teknologiprojekt, da fokus ligger på udvikling af didaktikken, så der kan udvikles metoder der tilgodeser flere elever, så alle kan udvikle deres talent længst muligt. 5.6 Tilgang til projektet Dette afsnit skal beskrive den tilgang og det verdenssyn, som projektet tager udgangspunkt i, og som er den måde vi ønsker at italesætte projektet, og den måde hvorpå vi i projektet vil møde lærer, elever og deres forældre. Vi ønsker at projektet skal have en positiv og anerkendende tilgang til løsningen af de udfordringer projektet forsøger at løse. Projektet skal derfor tage udgangspunkt i børnenes ressourcer og de muligheder dette kan være med til at skabe. Altså vil vi fokusere på muligheder frem for begrænsninger. 5.7 Hovedproblem Hvordan kan tablets inddrages i udeskoleundervisningen, så der skabes værdi for eleverne? 5.8 Udviklingsområder Her beskrives de udfordringer projektet ønsker at tage hånd om. Fursund Skole har et faldende antal elever. Imens der er 28 elever der afslutter 6. klasse i 2012 (dvs. startede i 0. klasse i 2005), starter kun 15 elever i 0. klasse efter sommerferien 2012 (tallet har været jævnt nedadgående i hele perioden). 8 Læsefærdighedernes vigtighed Det er utrolig vigtig at de elever der forlader Fursund Skole, har tilegnet sig de læsefærdigheder der gør at de kan begå sig i hverdagen og i deres videre uddannelse. Læsning er derfor et af fokusområderne, da det har stor betydning for elevernes videre skolegang. Eleverne på Fursund skole ligger i dag på niveau med Skive kommunes andre skoler. 9 7 Faghæfte 48 8 Skoleleder, Gert Slyngborg, Fursund skole, samt: 9 Mette Nielsen, Stedfortræder for Skolechefen i Skive kommune Side 8

9 Der er færre elever fra Fursund Skole der får en ungdomsuddannelse, end der er fra de øvrige skoler i Skive Kommune. Ca. 84 % af de unge fra Fursund Skole får en ungdomsuddannelse imens tallet fra de øvrige skole i Skive Kommune er ca. 91 %. Regeringens mål i 2015 er, at 95 % af landets unge får en ungdomsuddannelse. Der er et stykke vej før eleverne fra Fursund når regeringens mål, og dette projekt skal ses som et af midlerne til at løse denne udfordring. 10 Fursund Skole skal blive bedre til at rumme alle elever i undervisningen både de stærke og de svage elever. Projektet skal øge mulighederne for at flere elever får udbytte af undervisningen, selvom de har forskellige udfordringer. Her tænkes på elever der eksempelvis har svært ved at læse eller svært ved at sidde stille. Alle har talent og noget at bidrage med og det er skolens opgave at få det bedste frem i eleverne. 5.9 Projektmål Herunder beskrives de mål der er sat for projektet: At øge tilgangen af elever til Fursund skole Der starter gennemsnitligt 15 nye elever på Fursund Skole årligt, fra 2013 og 20 år frem. At styrke elevernes læsefærdigheder Eleverne der forlader Fursund Skolen efter skoleåret 2015/2016, har læsefærdigheder på et højere niveau end gennemsnittet af Skive Kommunes skoler. Fursund Skole ønsker at Skolens elever skal være blandt de bedste, da det giver de bedste forudsætninger for deres videre uddannelse. At styrke børnenes lyst til og forudsætninger for, at tage en ungdomsuddannelse 95 % af de børn, der starter i 0. klasse på Fursund Skole efter sommerferien 2013, gennemfører en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. Øge mulighederne for at rumme flere elever med forskellige udfordringer Her tænkes på elever med udfordringer som læsevanskeligheder, koncentrationsbesvær eller andre ting der kan gøre det svært at følge den almindelige undervisning. Ved projektets afslutning skal andelen af undervisning med tablets og udeskole være 50 % af den samlede undervisning Over de tre år projektet løber skal andelen af undervisning, der er udeskole- og tabletbasseret være på henholdsvis 20 %, 40 % og 50 % Målgruppe Projektets målgruppe er eleverne på Fursund skole i Skive kommune. Resultaterne forventes at kunne gavne udviklingen af didaktikken i forhold til anvendelsen af teknologi undervisningen. 10 Ungdoms Uddannelse Skive Side 9

10 5.11 Projekt initiativer Projektet arbejder på at skabe en stærk skole, der kan være et aktiv for lokalområdet. Dette skal medvirke at flere ser Fur og Selde som et attraktivt område som de gerne vil bosætte sig i. En god skole er afgørende for, at Fur og Selde fortsat kan være et selvstændigt og attraktivt lokalsamfund. For at nå de opstillede mål vil projektet bestå af 5 initiativer, som beskrives herunder. Tablets til alle elever, lærere og ledere. QR-koder + Bord-bænke-sæt og pæle i naturen og skolens nærmiljø. QR-kode undervisningsplatform. Udeskole og Tablets skal fylde 50 % af elevernes undervisning ved projektets slutning i Uddannelse af skolens lærere og ledere. Bord-bænke-sættene skal indgå i undervisningen på den måde, at de er placeret rundt på baggrund af de undervisnings emner der er i undervisningen. Hvis de skal lære om vandet, er der en bænk ved vandet og når de skal være om skoven går de til bænken i skoven. Altså place based learning. På bordene er der monteret QR koder, hvorpå der ligge nogle opgaver, som eleverne kan aflæse med deres ipads. De opgaver der ligger på QR koderne kan ændres af lærerne, så de passer til den undervisning der gives. De koder der opstillet i naturen er enten placeret på bordebænkesæt eller på pæle opstillet til formålet. Der suppleres med QR koder som lærerne selv laver og printer ud fra nettet. Disse koder kan lamineres og hænges op i naturen når de skal bruge, og på de steder hvor eleverne skal hen den dag. På den måde skal eleverne udfordres på forskellige steder, og ikke altid de samme. Eleverne skal anvende deres tablets til at aflæse opgaverne på QR koderne. Derudover skal eleverne bruge tabletten til at dokumentere de opdagelser de gør sig i udeskolen. Dette kan gøres gennem video og billeder, som eleverne tager på stedet, og senere bearbejder i undervisningen. Tabletten skal således fungere som redskab til at aflæse opgaverne, men også som dokumentation. Den skal også anvendes til at søge viden om det eleverne finder på deres tur, mens de er på stedet. Lærerne forbereder eleverne på formålet og programmet for dagen i udeskole, i dagene op til dagen hvor eleverne er udenfor. Altså lærer eleverne om et specifikt emne, inden de tager ud i naturen og undersøger det. For at underviserne kan løfte denne nye undervisningsform, er der i projektet afsat penge til at lærerne kan komme på kursus og lære om didaktikken og anvendelsesmulighederne. Side 10

11 5.12 Et unikt projekt Dette projekt er et unikt undervisningsprojekt og udemærker sig særligt på tre parametre. Det første parameter er baggrunden for projektet. Projektet er opbygget omkring engagerede lærere der selv har været med til at tage initiativ til projektet, på baggrund af deres positive erfaringer med udeskoleundervisning. Derudover er projektet en kombination af flere læringsstile herunder udeskoleundervisning, digitale læremidler og anvendelsen af læringsmiljø i undervisningen. Det sidste parameter som gør at projektet er unikt i undervisningssammenhænge er projektets netværk. Projektet bygger på et offentligt og privat partnerskab mellem øen Fur, Skive Kommune og EnergiMidt. Derudover er der til projektet knyttet et fagligt netværk med de kompetencer, som skal sikre at projektet skaber værdi for elever og lærere. Dette netværk består at fagpersoner indenfor didaktik, projektledelse, hardware og software, og de mange kompetencer skal bringes i spil i dette projekt. I det efterfølgende vil de tre parametre blive beskrevet yderligere Didaktisk og pædagogisk baggrund for projektet Fursund skole er en lille skole med store ambitioner på elevernes vegne. Fursund skole består af to afdelinger, en på øen Fur og en på fastlandet i byen Selde, begge i Skive kommune. Projektet ønsker at motivere eleverne til fordybelse og aktivere elevernes nysgerrighed efter ny viden. Projektets fornemmeste mål er således at skabe dygtige elever, med forudsætningerne for og lysten til at lære, og komme videre og få en ungdomsuddannelse. Talent er for alle, og det er projektets holdning at alle elever har ret til at dyrke dette talent. Fordi alle børn er forskellige og har forskellige læringsstile og metoder som fremmer deres læring. Det er ikke skolen som skal sige til eleven, hvilken læringsstil de har, men eleven selv der skal gøre denne opdagelse, da det jo er eleven der bedst kan mærke hvad der fungerer. Det er her lærernes opgave at støtte eleverne i denne søgen, og give dem forskellige redskaber som kan hjælpe dem i dagligdagen. Disse metoder er mangeartede og spænder fra tiltag som udeskole, place based learning til tavleundervisning, computere, gruppearbejde og tablets. Nogle elever er gode til at side stille og lytte, mens andre elever har meget svært ved dette, men lærer bedre ved at bruge kroppen i undervisningen. Der skal være plads til alle de forskellige typer af læringsmetoder og redskaber, og ved at kombinere flere metoder, kan flere elever inddrages i undervisningen. Dette projekt handler således om at give alle elever mulighed for at udfolde deres talent for læring, med den erkendelse at ikke alle elever er end, og vi motiveres og lærer forskelligt. Fursund Skole arbejde allerede med udeskole, som er en metode hvor eleverne modtager undervisning ude i naturen. Den viden de indsamler i naturen bruges efterfølgende i undervisningen på klassen. Fursund Skole har gode erfaringer med implementeringen af udeskolen, og ser at denne form for undervisning løfter niveauet hos nogle af de elever, som ikke er gode til at sidde stille og lytte ved tavlen. Denne succesoplevelse har betydet at skolen har set sig om efter andre undervisningsformer, som kan styrke den daglige undervisning. Her har Skolen undersøgt muligheden for at arbejde med fjernundervisning, tablets og andre digitale læremidler. Gennem de erfaringer skolen har gjort sig i forhold til udeskolen, har lærerne på skolen ønsket et redskab de kan bruge når de er ude i naturen. Som det er i dag har eleverne mange forskellige redskaber med ud i udeskolen. Materialer som målebånd, kamera, video mm. er et fælles klassesæt som eleverne skal dele mellem sig, og efterfølgende overføre via computer til deres opgaver. Dette betyder at det ikke altid er alle Side 11

12 elever der kan komme til at dokumentere det de ser når de er i naturen, fordi der ikke er redskaber nok. Derfor har lærerne snakket om, hvordan de kan løse denne udfordring. Lærernes ønske er at udstyre hver elev med deres egen værktøjskasse. Denne værktøjskasse skal gøre eleverne i stand til at dokumentere det de ser i naturen, værktøjskassen skal kunne dokumentere opdagelserne gennem lyd, billeder og video, samt give mulighed for at notere det de oplever, samt svarene på de opgaver de skal løse. Lærerne ser her de elektroniske tablets som en mulig løsning. Udover at tableten kan bruges til at dokumentere den viden eleverne indsamler, giver tabletten ligeledes nye muligheder for udeskole undervisningen og undervisningen generelt. Med tableten som værktøjskasse åbnes mulighederne for andre aktiviteter i udeskolen. Med tableten får eleverne muligheden for at søge information, men de er ude i naturen. Når eleverne har tableten med ude i undervisningen, giver det eleverne muligheden for selv at søge information omkring det de ser i naturen. Ved at eleverne selv kan indsamle viden på stedet, betyder det at eleverne har ubegrænset adgang til viden, og ikke blive begrænset af at læren ikke har tid til at hjælpe i situationen. Tableten skal styrke elevernes faglige fællesskaber, da tableten giver eleverne en fælles platform at arbejde ud fra, samtidig med at hele skolen bliver en del af et fælles projekt. Det er således ikke meningen at tableten skal medføre mere individuelt arbejde i undervisningen. Der er i undervisningen stort fokus på samarbejde på tværs af klassen. Projektet har ligeledes et element at dannelse i sig. Projektet skal styrke elevernes evne til at begå sig i en digital verden. Eleverne skal lære at begå sig på Internettet og kunne vurdere den information de indsamler. Dette handler blandt andet om at gøre eleverne i stand til at vurderes afsenders hensigt, samt kvaliteten i den information der indsamles. Det handler således om at gøre eleverne livsduelig og i stand til at agere i den digitale verden. Der er således flere grunde til at implementere tableten i udeskoleundervisningen. Det er vigtigt at understrege at tableten og teknologi i undervisningen ikke er målet, men blot et middel til at nå målet, som er dygtigere elever. Egentlig kan man sige at teknologien alene ikke er interessant, men det er den måde hvorpå lærerne og eleverne kan anvende teknologien som er interessant og som skaber værdi. Projektet skal komplementere den almindelige undervisning som vi kender i dag, og eleverne skal fortsat have tavle undervisning og skrive tekster i hånden, men de nye tiltag skal ses som supplerende og som en styrkelse af undervisningen Differentieret undervisning Det forventes at anvendelsen af tablets i undervisningen, vil gøre det muligt at stimulere talentet hos flere af eleverne på Fursund Skole. Tableten skal medvirke til at målrette undervisningen til den enkelte elev. Et af de vigtigste elementer i undervisningen er didaktikken, det vil sige den måde tableten bruges til at undervise. Her handler det blandt andet om den software der skal ligges på elevernes tablets. Denne software vil bestå af allerede kendte undervisningsprogrammer som anvendes på skolen i dag, men der vil i projektet blive udviklet ny software, som kan medvirke til den øgede differentiering. Side 12

13 Samarbejde skaber innovation og udvikling i folkeskolen SRI International har gennemført et forskningsprojekt som er finansieret af Microsoft Partners in Learning. Projektet hedder Innovative Teaching and Learning (ITL) 11 og er et internationalt sammenlignende projekt hvor undervisning i syv lande er observeret, beskrevet og sammenlignet med henblik på at identificere hvad der skaber innovativ undervisning. Innovativ undervisning forstås i projektet som elevcentrerede undervisningsformer, undervisning der også foregår uden for klasseværelset, på måder der er relevante for vidensopbygning, problemløsning og global bevidsthed i dagens samfund, og hvor samarbejde, kommunikation og selvevaluering er centrale komponenter. I dette projekt indgår it i undervisningen med det formål, at nå de opstillede læringsmålene. Projektets resultater viser at særligt er 3 faktorer fremmer den innovative undervisning, og det er samarbejde mellem lærerne og refleksion, praksisorienteret og fortløbende efteruddannelse, samt skabelsen af en innovationskultur, hvor innovationen kommer nede fra i organisationen. I det efterfølgende vil det blive beskrevet, hvordan dette projekt vil arbejde med de tre faktorer Samarbejde mellem lærerne og refleksion Et af de vigtigste elementer i at skabe en innovativ undervisning, er samarbejdet mellem skolens lærere. Skolens lærer skal samarbejde og viden dele, så de kan gøre hinanden stærkere gennem deres erfaringer. Dette vil i dette projekt komme til at foregå på den måde at lærerne er inddelt i nogle grupper, hvor de planlægger dele af undervisningen sammen. Denne form for erfaringsdeling finder allerede sted på skolen i dag, og er et tiltag der vil blive en vigtig del af dette projekt. Lærernes fælles refleksion og videndeling, vil medvirke til at løfte niveauet i undervisningen, idet de kan dele med hinanden hvilke tiltag der fungerer godt og, hvilke der skal justeres yderligere. De metoder der skal justeres yderligere kan de sammen udvikle og justere, så de kommer til at fungere. Det er således vigtigt for projektet at lærerne får tid til at reflektere over deres undervisning, og får mulighed for at dele deres erfaring med andre i samme situation Praksisorienteret og fortløbende efteruddannelse Et andet vigtigt element i at skabe innovativ undervisning er praksisorienteret og fortløbende efteruddannelse. Dette sikres i dette projekt gennem efteruddannelse af lærerne, som gennemføres med udgangspunkt i lærernes dagligdag. Denne efteruddannelse skal være relateret til den daglige undervisning, og give praktiske eksempler, og videregive erfaringer fra andre lærere der har været i samme situation Innovationskultur For at projektet kan gennemføres er det vigtigt at projektet startes nedefra i organisationen, og at projektet gennemføres som et bottom-up hvor det er lærerne og skolelederne der driver udviklingen og brænder for projektet. Dette projekt er skabt på baggrund af nogle behov som lærerne har set i deres undervisning. Projektet er således ikke et projekt der fra regeringen eller kommunens side er trukket ned over hovedet på skolen. Projektet bliver udviklet i tæt samarbejde med Fursund Skoles lærere og ledere, hvilket betyder at der er 110 % opbakning til projektet. Denne opbakning ses også fra elever og forældre som glæder sig til projektet. Denne ild og lyst til udvikling af skolen, ligger skolen meget på sinde, da de føler at det er 11 Michael Fullan 2011, Innovative Teaching and Learning research, Whole system reform for innovative teaching and learning. Side 31 [online], Set på: s%20-%20final.pdf Side 13

14 aktiviteter som udvikling og afprøvning af nye undervisningsmetoder, der medvirker til at sikre deres eksistens som landsby- og ø Skole. Der er således en kultur på skolen der støtter op om nye projekter, og gennem inddragelse af lærerne i projektudviklingen, kommer motoren i dette projekt nedefra, der hvor energien skal til for at projektet bliver gennemført med de forventede resultater Samarbejde med offentlige og private virksomheder og organisationer Projektet er et samarbejde mellem EnergiMidt, Fursund Skole og Skive kommune, og derudover er der yderligere skabt et netværk omkring projektet. At projektet gennemføres i et samarbejde er medvirkende til at hæve niveauet i projektet. Aktørerne bidrager med forskellig viden, og samarbejdet mellem private og offentlige organisationer skaber værdifuld viden, fordi projektet kan anskues fra forskellige vinkler, og aktørerne kan udfordre hinandens måde at tænke på. Derved skabes der værdi i projektet, da det normale udfordres, og bidrager med forskellige kompetencer og tanker omkring undervisning Delkonklusion Didaktisk baggrund for projektet På baggrund af den didaktiske og pædagogiske baggrund for projektet, er projektet opdelt i 4 hoveddele, samt 2 støtte dele. De 4 hoveddele er struktur og ledelse, pædagogik og didaktik, software og hardware. De to støtte dele er finansiering, samt supplerende projekter Pædagogiske værktøjer i undervisningen I projektet arbejdes der med at kombinere to typer af undervisningsmetoder for at hæve niveauet i undervisningen. Fursund skole arbejder allerede med udeundervisning, og erfaringerne herfra vil blive anvendt i implementeringen af tablets. I det efterfølgende beskrives hvorfor it og udeskole er interessant at arbejde med, og hvorfor dette kan anvendes til at opnå de opstillede mål Digitale læremidler Med digitale læremidler som tablets, får lærerne mulighed for at gøre eleverne til aktive skabere af viden, i og udenfor klasselokalet, med teknologien som medspiller. Eleverne formidler ny viden i et selvvalgt medie og giver hinanden feedback. Herved trænes klassiske færdigheder, samtidig med, at eleverne også får mulighed for, at udvikle nogle af de kompetencer, som efterspørges i det 21. århundrede, så som deltagelse, håndtering af mangfoldighed, problemløsning og kritisk bevidst tænkning. Eleverne bliver stærkere til at vurdere viden, og deres viden gøres større og bredere. Med en tablet har elever og undervisere altid eksperterne lige ved hånden og gætteri kan afløses af grænseløs indsigt og mangfoldighed, rummelighed og digital dannelse. Eleverne bruger teknologien derhjemme og i fritidslivet. Den vinder frem i mediebilledet, i virksomhederne og i kommunikationen med det offentlige. Kommunikationen skal afspejle virkeligheden det eleverne møder udenfor skolen skal de også møde indenfor skolen. Eleverne er fortrolige med computere, MP3-filer, DVD-er og sociale medier når de er hjemme. Men når de går ind af døren til skolen, træder de ind i verden af i går. Man kan spørge sig selv, om 25 elever stadigvæk behøver, at sidde i samme klasselokale og undervises af den samme lærer, når man i erhvervslivet godt kan finde ud af at gå samme vej, selv om folk møder på forskellige tidspunkter og sidder forskellige steder i virksomheden? Hvis vi kan arbejde med en mere blandet læring, hvor man har større hold, og hvor nogle hold er selvunderviste og andre får mere varig hjælp af lærerne, vil det vel bare afspejle den måde, de fleste af os arbejder på her i Danmark. Side 14

15 Vi vil skabe elever der kommunikerer på tværs af afdelinger og som har mulighed for, at skabe mere interessebårne fællesskaber og samarbejder end det tidligere har været muligt gennem eksempelvis computerspil og kommunikationswebsider. Anvendelsen af tablets i undervisningen skal ses som et supplement til den undervisning der allerede udføres i dag. De færdigheder og det pensum eleverne skal lære, er det samme som andre skoler. Tablets skal ses som et supplement til den almindelige undervisning og som en måde, hvorpå undervisningen kan blive mere varieret og stimulere elever der har andre læringsstile, end der i dag anvendes på Fursund skolen. Vi vil gøre undervisningen mere spændende, men også mere alsidig og det er vores forventning, at koblingen mellem udeskole og QR-kode undervisning vil afhjælpe de problemer den fokuserede opmærksomhed omkring en Tablet ellers kan give børn (koncentrationsbesvær, træthed, uro) Hvorfor tablets? Hvorfor er det tablets der arbejdes med i dette projekt og ikke eksempelvis SmartPhones, som syntes mere mobile og lettere at tage med ud i naturen, hvor udeskolen finder sted? Styrken ved tablets er at skærmstørrelsen gør det muligt at udnytte flere læringsprogrammer. Skærmstørrelsen på en tablet giver også større overblik over skærmbilledet. Det er derudover muligt at tilkoble et tastatur, hvilket betyder at eleverne kan anvende den som en lille computer. Derudover kan det være en fordel at tablets ikke kan anvendes som telefon. Senere i projektet vil krav og specifikationer for tableten blive identificeret Erfaringer fra andre projekter Der er endnu ikke publiceret så meget forskning omkring anvendelsen af tablets i undervisningen, og de første projekter i Danmark er endnu ikke afsluttet. I dette projekt ses der på, hvilke udfordringer og faldgrupper andre skoler har oplevet i forbindelse med implementeringen af tablets i undervisningen. Derfor vil vi i dette afsnit redegøre for resultaterne og udfordringerne for nogle af de projekter der er gennemført i Danmark og i udlandet. Der ses i dette afsnit nærmere på to konkrete projekter, hvor skoler har implementeret ipads i undervisningen. Ingen af projekterne har arbejdet med udeskole, men derfor er der alligevel en del læring at hente i forhold til dette projekt. De to projekter er forskellige på den måde at projektet fra Odder kommune har fået megen negativ omtale, og projektet fra England er blevet modtaget meget positivt. Der er således erfaringer at hente fra begge projekter Odder kommune Danmark Odder kommune har udleveret 5500 ipads til deres elever, dette projekt har vist sig at falde i flere faldgrupper, og projektet er blevet kritiseret for manglende evne til at forudse udfordringerne i projektet. Resultater: - Lærerne oplever at eleverne er mere koncentrerede og motiverede når de arbejder med ipads i undervisningen Artikler om ipads i undervisningen [online] Set: : Side 15

16 Udfordringer: - Eleverne har downloadet betalings Apps, som har betydet at nogle elever har sendt store regninger videre til deres forældre. App Store gemmer nemlig kredit oplysningerne når de først er tastet ind en gang og børnene har koden da de skal bruge den til at hente de gratis Apps IPads i Odder kommune har ikke været forsikret, hvilket har betydet at skolen har stået med en stor regning på reparation af tablets, som elever og lærer laver skader på De har forbudt eleverne at jailbreake deres tablets, da dette kan give problemer. 15 Læring: - Begrænse elevernes adgang til betalings Apps - Forsikre tablets Longfield Academy, Kent - England Denne skole har positive erfaringer med anvendelsen af tablets i undervisningen. Rapporten om projektet fokuserer udelukkende på de positive erfaringer, og beskriver ikke de udfordringer skolen har haft. 16 Resultater: - 68,7 % af 310 elever er enige eller meget enige i at de bliver mere motiverede af at arbejde på en tablet, 59,4 % af 71 lærer er enige eller meget enige i at eleverne er mere motiverede - 73 % af 310 elever er enige eller meget enige i at tabletten øger kvaliteten i deres arbejde - 28,2 % af 71 lærer mener at elevernes kompetencer er steget siden introduktionen af tablets - 64,2 % af 67 lærere har fundet tabletten nyttig i undervisningen - 76,2 % af 310 elever mener at tabletten har hjulpet deres læring. Læring: - Hav en klar vision og plan for projektet - Definer supportmodellen - Evaluer skolens og elevernes nuværende niveau, dokumenter og evaluer resultaterne - Tablets er kun så anvendelige som de programmer der findes på den - Bliver elevernes viden og forhold til viden overfladisk? - Viden bliver mere personlig, man lærer det man selv indsamler, og det er ikke sikkert at det er det samme som klassekammeraterne. Skal de så testes forskelligt? Nye evaluerings metoder? - Tablets har fungeret bedst i fagene: Engelsk, natur og teknik og matematik - De studerende har primært brugt tabletten til: Research, præsentationer, mindmapping, designe plancher, gruppearbejde, læringsspil i engelsk og matematik, samt til at skrive historier 13 DR, 2012, DR nyheder, Skolebørn laver kæmperegninger på ipad, Heikki Yding [online] Set: : 14 DR, 2012, DR nyheder, ipads omkostninger overrasker kommune, Kristian Leider [online] Set: : 15 Jailbreak er når man piller ved operativsystemet så tabletten kan anvende andre software programmer 16 ICT Association & 9ine Consulting Ltd, 2012, The IPad as a tool for education, Naace, Winchester [online] Set : Side 16

17 Der er derfor både positive og negative oplevelser med anvendelsen af tablets i undervisningen. Derfor er det vigtigt at bruge den viden der er indsamlet gennem tidligere projekter, så vi kan lære at deres erfaringer, og forhåbentlig undgå disse faldgrupper Udeskole Udeskole er ikke en ugentlig skovtur, men en pædagogisk arbejdsmetode. Via Place Based Learning (Skov, Strand, Eng, Museer, Kirker, Virksomheder, Supermarkedet, legepladsen, bondegården, banken, Skoler, Præstegårde, Godser, Herregårde osv.), Oplevelseslæring (GPS, skattejagt, orienteringsløb, opgaveløb, konkurrencer osv.) og Personlæring (Fiskeren, skovarbejderen, museumsdirektøren, kunstmaleren, astronomen, skrællemanden, digteren osv.), ønsker vi at styrke såvel autenticiteten som elevernes fysiske, motoriske, manuelle, produktive, sproglige og sociale kompetencer. Børn er optaget af mobiltelefoner, Tablets og computerspil alt sammen noget de har svært ved at slippe og som skaber fokuseret opmærksomhed. Denne konstante fokusering brænder glukose af i hjernen, så barnet bliver træt og uroligt. Naturen med dens uforudsigelighed kalder derimod på børnenes åbne eller ufrivillige opmærksomhed. Det er her de skal ud for at lade batterierne op og stresse af. Vi vil arbejde os væk fra isoleringen og forenklingen af verden ved at opdele den i fag - mod udeskole, hvor skolens omgivelser bruges som læringsarena og kundskabskilde. Når 1700-tallet er langt væk er det svært at forholde sig til det og det nytter ikke noget at give overblik med forenklede skemaer og lister. Det bliver ligegyldig og udvendig viden. Men hvis man har kroppen med sig og er på stedet, så bliver man selv aktiv i tilegnelsen og får både tanke og følelse med i sin oplevelse. Sanseindtryk lagres andre steder i hjernen end ordene og teksten alene, og den hele læring samstykkes af børnenes oplevelser, handling og forståelse. Når vi befinder os inden døre eller går en tur i en by, er alt vi ser lineære strukturer, og det stimulerer kun venstre hjernehalvdel (analytiske evner). Fakta er, at børn i institutioner med mange udeaktiviteter er mere rolige, mere koncentrerede og har mindre sygefravær og at børn med ADHD koncentrerer sig bedre efter en tur i en park end efter en tur gennem et bebygget område. 17 Derfor skal fokus rettes mod mulighederne for problemløsende, fremadrettede aktiviteter og mindre mod reproduktion af bøgernes tekster og viden. Arbejdet ude skal have en retning, et mål og nogle metoder, der får det man arbejder med inde tekst, symboler, noder og det man arbejder med ude oplevelser, sansninger, kroppen i spil til at hænge sammen. Arbejdet ude og inde skal dreje sig om de samme problemstillinger, men de skal ikke være ens! Tager vi de samme spil, bøger og aktiviteter med ud, så er det jo ikke en ekstra dimension, vi bruger. Børn lærer bedst gennem både oplevelse, handling og forståelse og i klasselokalet skal de læse om det de har oplevet i naturen. Det er ikke mange matematiske problemstillinger der ikke findes i naturen. Uderummet giver konkret læring gennem oplevelser og handling. I klasselokalet læser eleverne om det de har oplevet udenfor og får således viden på et abstrakt plan. Herved tilføres den sidste læringsform: Forståelsen. Det er helhedslæring! At lære af livet og ikke kun om livet. 18 Konsekvensen af at vores børn så sjældent kommer ud er, at deres sanser bliver understimuleret og at kreativiteten i højre hjernehalvdel bliver kun sjældent bliver vakt. Herved får indlæringen svære vilkår og de vil mangle evnen til at se i helheder: De mister det 17 FLUID Konference i København den 7. juni 2012: INKLUSION og TEKNOLOGI 18 Reflex, Magasin for undervisere i grundskolen, nr. 1, april 2012 Side 17

18 store overblik og dermed bliver de nemmere at manipulere. 19 Udeskolen vil give eleverne en større forståelse for-, indsigt i- og glæde ved natur og miljø og den vil være med til, at give eleverne gode motionsog friluftsvaner der kan lægge grunden til en sund livsstil. Den vil udvikle elevernes motoriske færdigheder og styrke deres koncentration og deres evne til at fastholde opmærksomhed. Herved afhjælpes indlæringsproblemer, astma, allergi, stress, træthed og uro Fursund Skoles egne erfaringer Fursund skole har haft gode erfaringer med at arbejde med udeskole undervisning. Undervisnings turene i naturen skal planlægges så eleverne kan forberedes på dagens indhold, mål og opgaver inden klassen går ud. Når klassen kommer tilbage igen reflekteres der over det de har lært og der skrives logbøger og dagens læring repeteres. Eleverne i 1. klasse til 4. klasse er ude en fast dag i ugen, mens 5. og 6. klasse er ude i blokke og har udeskoleundervisningen som tema, flere gange om året. Materialerne som eleverne skal have med i rygsækken når der afholdes udeskole er: - Lup - Bordkniv - Dåser - Glas - Poser - Tegnebræt - Papir - Blyant - Viskelæder - Fotografiapparat - Video Læringsmiljø I projektet samarbejdes der med konsulentvirksomheden Fremtidens Skole, som arbejder med udviklingen af læringsmiljøer og undervisningsformer. Didaktik: Fremtidens skole arbejder med en didaktisk model som følger følgende 7 faser. 1. Sansning (væren: at være) 2. Undren (spørgen: at spørge) 3. Research (ressourcebevidsthed) 4. Ideation (kreativ idéudvikling) 5. Udkrystallisering (konceptualisering og design) 6. Prototypisering (kontekstualisering og produktudvikling) 7. Performing (præsentation og formidling) Fremtidens skole arbejder på at bryde med folkeskolens tankemønster når det gælder hardware og fagskematik. Fremtidens skole arbejder med udviklingen af et læringsunivers, der arbejder med tema- og projektorienteret undervisning. I dette univers arbejdes der med læringsmiljøer som eleverne gennemgår i temaer. Læringsmiljøerne har organiske overgange mellem hinanden, og der er således ikke afsat 2 timer til hjemmekundskab efterfulgt af to timer dansk og fysik. I stedet er det en sammenhængende undervisningsdag, hvor eleverne lærer om alle tre emner i det samme miljø. Eksempelvis kan eleverne lave fysiske aktiviteter som at lave mad over bål, mens de lærer om mad og madkultur, kan de samtidig lære om ild og dets fysiske egenskaber. Til sidst kan der læses historier højt, hvor eleverne træner deres læsning, ved at læse højt for deres klassekammerater. På den måde kan flere fag læres på samme tid, og give 19 Hjerneforsker Kjeld Fredens Side 18

19 eleverne en større forståelse for, hvorfor de skal lære om fysik ol. På den måde skabes elevens viden af eleven og fagene giver mening i forhold til elevens verdensbillede. Dette syn på læring er i tråd med udeskoleundervisningen og Fursund Skoles syn på undervisning, som handler om at tilegne sig viden med kroppen såvel som med hovedet. Erkendelsen af viden sker gennem bevægelse, høre, lytte, se, smage og interagere med omverdenen, hvilket betyder at folkeskolen skal anvende flere læringsstile, for at tilgodese alle eleverne. Populært sagt er der nogle elever der har flair for den boglige skole, mens andre elever har flair for den mere praktiske tilgang til læring. Folkeskolen som vi kender den i dag appellerer i høj grad til elever, ofte piger, som er gode til at sidde stille og lytte til det der bliver sagt ved tavlen. Denne type elever er gode til stillesiddende arbejde og til at tilegne sig viden gennem traditionel undervisning. Dette er der ikke noget galt med, men det er ikke alle elever der fungerer på denne måde, hvorfor der i undervisningen skal anvendes forskellige metoder der tilgodeser forskellige elever. Ses der på den anden gruppe elever, som er mere praktiske i deres tilegnelse af viden, er der ofte tale om drenge, der har svært ved at side stille i længere tid af gangen. Her har Fursund skole opdaget at de med deres udeskole kan appellere mere til denne type elever. De mere praktisk tænkende elever, har gavn af at se tingene i virkeligheden, at kunne forholde sig til dem. Der er ingen af de to læringsformer der er rigtig eller forkert, men ved at kombinere undervisningsformerne kan flere elever tilgodeses i undervisningen. Fremtidens Skole arbejder med, hvordan folkeskolen kan blive bedre til at undervise de praktisk tænkende børn. Derfor arbejder de med begrebet anvendt faglighed, hvor de giver eleverne indblik i, hvad de kan anvende deres viden til, altså hvorfor skal vi lære matematik. På den måde skabes der mening med undervisningen, og kombineres værkstedstankegangen med udeskolen og digitale læremidler, ses det som en gylden mulighed for at tilgodese flere elever i undervisningen. Fremtidens skole og Fursund skoles syn på undervisning understøtter hinanden på flere punkter, hvilket er årsagen til samarbejdet. Fremtidens skole og Fursund skole er af den opfattelse at det der driver elevernes søgen efter viden og lyst til læring blandt andet er nysgerrighed, grundlæggende undren, spørgen og udforskning. Dette er kompetencer dette projekt ønsker at fremme hos eleverne. Eleverne skal have lyst til at gå i skole, og sætte spørgsmål ved det de ser, og selv være opsøgende i forhold til at finde forklaringen på det de undres over Delkonklusion - Pædagogiske værktøjer i undervisningen De tre pædagogiske værktøjer udeskole, digitale læremidler i form af tablets og læringsmiljøer kan til sammen medvirke til at undervisningen tilgodeser flere elever. Dette projekt tager udgangspunk i at alle elever har talent, og at det er skolen opgave at give eleverne værktøjerne til at eleven kan udfolde sit talent. Med inddragelsen af udeskole, digitale læremidler som tablets og læringsmiljøer, vil dette projekt bidrage til en nytænkning af folkeskolen, som sker på et stærkt didaktisk og pædagogisk grundlag. Dette projekt har en klar forventning om at tablets kombineret med udeskole og læringsmiljøer vil tilføre undervisningen værdi, og give flere elever bedre forudsætninger for at klare sig godt i skolen, og ikke mindst blive gladere for det. Dog viser resultaterne fra andre projekter at det er vigtigt at det er didaktikken der driver projekterne og ikke teknologien alene Side 19

20 5.15 Projektstruktur Projektet er et samarbejde mellem Skive kommune, EnergiMidt, Fursundskole og øen Fur. For at styrke projektet yderligere vil projektet indgå i et netværk, der kan bidrage med viden og ressourcer indenfor de 4 hovedområder. For at skabe det bedst mulige projekt, arbejder vi på at indgå en række samarbejder med andre videns institutioner og personer, som kan bidrage med viden til projektet. I figuren herunder ses strukturen i projektet, som viser hvilke parter der bidrager til projektet, samt hvad de bidrager med. I det efterfølgende er strukturen beskrevet yderligere. Projektejerne danner kærnen i projektet og det er EnergiMidt, Skive kommune og Fursund Skole. Microsoft Alinea Producent af undervisningsmaterialer Software ATEA - Samsung - Lenovo Software Hovedelementer Pool af viden Struktur og ledelse Hardware Fremtidens Skole Pædagogik og didaktik - Didaktik - Eksperimentarium Danmarks pædagogiske universitet - Didaktik - Pædagogik - IT i Skolen EnergiMidt - Projektledelse - Netværks arbejde - Procesviden - Koordinering Skive Kommune - Didaktik - Pædagogik - IT i Skolen Fursund Skole - Didaktik - Pædagogik - IT i Skolen - Test faciliteter Relaterede projekter Støttedele Finansiering Side 20

21 De fire hoveddele Didaktik og pædagogik er styrende for valg af hardware og software, mens Struktur og ledelse er med til at facilitere projektet Struktur og ledelse For at projektet kan lykkedes er projektets styring og ledelse vigtig. Det er projektets struktur og ledelse der skal sikre at den værdi projektet tilføres fra forskellige partnere samles og bearbejdes, så der skabes endnu mere værdi efter princippet om at 1 +1 = 3. Det er projektledelse der skal sikre at de involverede parter leverer værdi til projektet, men også at de får en værdi igen. Projektet ledes og koordineres af en medarbejder ansat i EnergiMidt og som er en del af Innovation Fur. Det er således strukturen og ledelsen af projektet der skal gøre det muligt for projekt parterne at bidrage mest muligt til projektet, samt holde sammen på projektet og de opgaver der går på tværs af parterne EnergiMidt EnergiMidt er sammen med Skive kommune og øen Fur bagmændene bag dette projekt. EnergiMidt er en privat virksomhed der har erfaring med projektledelse, hvilket styrker projektet i forhold til at sikre at projektet udvikler sig og skaber resultater. Samtidigt kan EnergiMidt stille nogle spørgsmål, som udfordrer de gængse tanker omkring undervisning, da dette ikke er et af EnergiMidts kompetenceområder Didaktik og pædagogik Det vigtigste element i projektet, og som er styrende for valget af hardware og software er projektets didaktik og pædagogik. Skive kommune og Fursund Skole er sammen med EnergiMidt hovedmændene bag projektet. Skive kommune og Fursund skole har deres kompetencer og erfaring indenfor undervisning, dvs. didaktik og pædagogik Skive kommune Skive kommune bidrager med viden indenfor didaktik og pædagogik, samt viden indenfor de IT pædagogiske værktøjer. Fursund Skole er en folkeskole og er således en del af Skive kommune Fursund Skole Fursund Skole bidrager til projektet med deres viden omkring pædagogik og didaktik, derudover stiller skolen sig til rådighed som test område i projektet. Ledere og lære på skolen bidrager ligeledes med vigtig praktisk erfaring, som er vigtig for projektet Danmarks Pædagogiske Universitet I dette projekt vil vi meget gerne lytte og imødekomme den kritik der er omkring tablets i undervisningen, så vi kan skabe værdi. Derfor er der indledt et samarbejde med Jeppe Bundsgaard, som er kritisk i forhold til tablets i undervisningen. Dette samarbejde er indledt for at vi vil forholde os til nogle af de problemstillinger der er i forhold til at tage ny teknologi ind i undervisningen. Jeppe Bundsgaard er interesseret i projektet, og ser særligt styrken i at tablets inddrages i udeskole undervisningen. Vi arbejder på at denne kontakt kan medvirke til at knytte en Ph.d. studerende på projektet som kan være med til at sikre dokumentationen af projektet. Projektet er således en del af en større sammenhæng, hvilket understreger at dette er et ambitiøst projekt der arbejder professionelt med netværk, didaktik og projektledelse. Side 21

22 Fremtidens skole Fremtidens skole er en konsulentvirksomhed, som arbejder med didaktik i forbindelse med fremtidens læringsformer, herunder anvendelsen af teknologi i undervisningen. Fremtidens skole har gjort sig mange tanker om, hvordan teknologi kan inddrages i undervisningen, så der skabes værdi for eleverne. Vi er således i starten af et samarbejde, hvor vi diskuterer de didaktiske udfordringer i projektet. 20 Gennem Fremtidens skole er der etableret kontakt til et projekt Eksperimentarium og forlaget Alinea angående et samarbejde omkring didaktik Software Software er et vigtigt område i projektet, da softwaren og dermed undervisningsprogrammerne er meget vigtige for hvor meget værdi eleverne og lærerne får ud af projektet. Det er didaktikken der er styrende for valget af software. Projektet indgår derfor i nogle samarbejder med nogle parter, som kan levere software til projektet Alinea Alinea samarbejder med Fremtidens skole og er derigennem blevet en del af projektet. Alinea producerer undervisningsmaterialer til brug i folkeskolen, og er en del af Egmont koncernen Microsoft Microsoft står bag office-pakken som Fursund Skole anvender til tekstbehandling og andre undervisnings aktiviteter. Vi er på nuværende tidspunkt i dialog med Microsoft omkring muligheden for samarbejde, hvilket de er meget interesserede i Hardware I projektet skal der på baggrund af lærerne og elevernes behov udvælges den hardware der skal anvendes i projektet. Det er således de didaktiske overvejelser, samt de krav den didaktiske software måtte stille, der er styrende for valget af hardware Atea Virksomheden Atea er forhandler af hardware fra blandt andet Lenovo og Samsung. Derfor er der indledt et samarbejde med Atea i arbejdet med at udvælge en leverandør af hardware. Valget af hardware leverandør vil ske på baggrund af den økonomi, samt de krav og specifikationer der defineres i projektet på baggrund af skolernes behov. Lenovo & Samsung Der er etableret kontakt til Lenovo og Samsung, hvor det undersøges hvilke muligheder der er for et samarbejde i forhold til at levere hardware til projektet De to støtte dele Projektets to støttedele er relaterede projekter og finansiering. Disse to elementer har stor betydning for projektets mulighed for at blive gennemført. Det giver værdi til projektet at der er andre projekter lokale og internationale, som støtter op omkring dette projekt, eller som komplementerer dette projekt. Disse projekter kan også medvirke til at sætte dette projekt ind i en kontekst. 20 Fremtidensskole.net Side 22

23 Relaterede projekter Dette undervisningsprojekt kan sættes ind i en større sammenhæng i forhold til de mange andre initiativer der er i gang omkring undervisning og folkeskolen. Disse projekter er af både national og lokal karakter Nationale perspektiver Ses der på folkeskolen som helhed, er den løbende til debat idet folkeskolens mange interessenter alle ønsker en bedre og mere effektiv folkeskole, der giver så dygtige elever som muligt indenfor en given ramme af økonomi og lovgivning. Regeringen har et mål om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i år 2015, og her er folkeskolen et vigtigt element i forhold til at forberede eleverne Byfornyelse Selde I byen Selde, hvor den ene del af Fursund skole holder til, har der over de sidste år kørt et projekt, som handler omkring byfornyelse i Selde. Projektet har til formål at gøre Selde til et mere attraktivt sted at bo. Undervisningsprojektet har ligeledes det formål at gøre Selde til et mere attraktivt område at bo og leve i. Byfornyelsesprojektet og dette undervisningsprojekt, understøtter således i høj grad hinanden, da det handler om at skabe værdi i lokalområdet, til gavn for dem der bor der Skoleskov På Fursundskole i Selde opføres en skoleskov. Arbejdet med skoleskoven er begyndt og træerne vil blive plantet til foråret og stå klar til brug, når dette projekt starter efter sommeren Til skoleskoven er der tilknyttet en hytte, som eleverne kan bruge når de er ude i udeskolen Ø skolerne Vi har talt med Lotte Brinkmann, som har arbejdet med implementering af SmartBoards og fjernundervisning i undervisningen på skolerne på øerne Anholt og Sejerø. Ifølge Lotte Brinkmann kan dette projekt ses i en sammenhæng i forhold til fjernundervisningsprojektet. Selvom projekterne ikke er ens, vil der være god mulighed for erfaringsudveksling og videreudvikling af mulighederne for samarbejde omkring undervisning på tværs af geografiske grænser. Der er derfor mulighed for erfaringsdeling indenfor implementering af teknologi i folkeskolen. Projektet kan derfor ses i sammenhæng med fjernundervisningen på ø skolerne. Denne mulighed fir samarbejde vil blive undersøgt nærmere Finansiering De involverede samarbejdsparter bidrager med forskellige ressourcer til projektet, men derudover skal der skaffes ekstern finansiering gennem blandt andet fonde og puljer Fondsmidler Det undersøges løbende, hvilke fonde og puljer der er aktuelle i forhold til at søge midler til realisering af projektet. Foreløbigt er der ansøgt ved følgende fonde: - Fuur Sparekasses Fond - LAG Skive - Ø LAG - Egmont Fonden - Nordea - Friluftsrådet Side 23

24 Privat finansiering Det vil også blive undersøgt, hvilke muligheder der er for at finansiere dele af projektet gennem private investorer, som eksempelvis lokale virksomheder der ønsker at støtte op omkring deres lokale skole Afrunding Projektet ønsker at skabe et stærkt netværk af fagpersoner, som kan bidrage til projektets gennemførsel. I projektet er vi opmærksomme på at vi ikke besidder alle kompetencer selv. Derfor skal projektet indgå i forskellige partnerskaber og samarbejdsstrukturer, hvor det kan bringe de forskellige kompetencer og vidensområder i spil, så der kan skabes mest mulig værdi for eleverne Interessentanalyse I projektet er der en række interessenter som er interesserede i projektets resultater. I dette afsnit redegøres der for interessenternes interesse i projektet. Innovation er en vigtig interessent i projektet, da det er dette samarbejde der driver projektet. I interessentanalysen er det valgt at opdele innovation fur i de tre parter. Fur repræsenteres gennem lokalområdet og Fursund Skole. Eksterne samarbejdspartnere Elever Fursund Skole Tablets i undervisningen Lokalområdet Forældre Fonde EnergiMidt Skive kommune og myndighederne Elever Elevernes mål og interesse med projektet er at blive fagligt stærke indenfor alle skolens undervisningsfelter. Dette gælder ikke bare fag som matematik og dansk, men også i forhold til at lære hvordan man omgås andre mennesker. Eleverne ønsker også at blive rustet til at begå sig i en verden med megen teknologi, hvor der opstår en række andre risici og udfordringer end vi har været vant til tidligere. Udvikle faglige og sociale kompetencer, så de kan begå sig i fremtidens samfund, samt have gode sociale relationer til andre elever og til underviserne Fursund Skole Fursund skoles mål og interesser er at skabe nogle gode rammer for elevernes læring. Skolen ønsker at skabe en attraktiv skole, med dygdige elever og undervisere, samt et godt samarbejde med det omgivne miljø. Skolen ønsker at sikre elevernes faglige niveau, så det lever op til kommunens og undervisningsministeriets krav. Skolen har de seneste år haft et faldende elevtal, så det er skolens ønske at øge tilgangen af elever til skolen. Udvikle dygtige elever og lærer, samt tiltrække flere elever til skolen

25 EnergiMidt EnergiMidt er en del af Innovation Fur. EnergiMidt har interesse i at projektet er med til at styrke udviklingen af fremtiden samfund med fokus på digitalisering. Herunder uddannelsesområdet. Medvirke til test og udvikling af fremtidens samfund på Fur, samt skabe efterspørgsel på egne produkter Skive kommune og myndighederne Skive kommune har et overordnet mål for alle elever, nemlig at de skal leve op til de mål der bliver stillet fra Undervisningsministeriet. Dette projekt der medvirker til at afklare, hvordan tablets kan anvendes i undervisningen som et middel til at styrke eleverne, så de når de opstillede mål. Hvis dette projekt giver gode resultater, kan disse overføres til kommunens andre skoler. Øge kvaliteten af kommunens skoler, skabe viden omkring området Eksterne samarbejdspartnere For at projektet kan få den fornødne styrke og der kan drages så mange erfaringer som muligt, så vil der blive etableret forskellige samarbejder, som kan medvirke til at styrke projektet. Her tænkes på seminarier, Ph.d. studerende eller andre virksomheder der kan bidrage til projektet. Bidrage med og tilegne sig viden Forældre Forældrene interesse og mål er at deres børn får en god skolegang, så de bliver rustet til at tage en uddannelse så de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Forældrene ønsker at eleverne skal have stærke sociale relationer til de andre elever, samt at de bliver fagligt og socialt stærke, så de kan klare sig i fremtiden. Udvikle faglige og sociale kompetencer, så de kan begå sig i fremtidens samfund, samt have gode sociale relationer til andre elever og til underviserne Lokalområde Det er vigtigt for lokalområdet, Fur og Selde, at de har en velfungerende skole, da det er et vigtigt samlingspunkt. Derudover er det også vigtigt for lokalområdet at de kan tiltrække flere tilflyttere til området, og i den forbindelse er det vigtigt at have en god skole. Skolen har derfor stor betydning for områdets udvikling. Skolen skal medvirke til at tiltrække tilflyttere til området Fonde Der findes mange forskellige fonde i Danmark, som støtter mange forskellige formål og projekter. Fondene støtter de stærke og de gennemtænkte projekter. Til gengæld for den økonomiske støtte fondene giver, skal de efter projektets gennemførsel have dokumentation for, hvad deres penge er blevet brugt til, samt hvad resultaterne af projektet er. Støtter seriøse og gode projekter, samt forventer dokumentation for projektets resultater Delkonklusion Interessentanalyse Interessen og målene med projektet er langt hen af vejen de samme for de forskellige interessenter, dog er der nogle udfordringer forbundet med at nå det fælles mål. Side 25

26 6 Projektøkonomi I projektet budgetteres der med at alle undervisere og elever skal have tablets, samt at alle undervisere skal på kursus i hvordan de kan anvende tablets i forbindelse med udeskolen. 6.1 Udgifter De data der er anvendt i budgettet er vist i tabellen herunder. Enhed Kursusudgifter Antal kurser Antal År 1 Antal lærere 9 Undervisere Weekendkursus a 16 Timer 2 16 Timer Eftermiddagskursus a 4 timer 2 4 Timer Samlet antal kursus timer pr. lære 40 Timer Samlet antal kursustimer for alle 9 lærere 360 Timer Lønudgift pr. læretime i flg. Tildelingsnøgle 252 kr. Beregning af feriepenge mv kr. Løn ink. Feriepenge kr. Lønudgift til øvrigt personale Antal øvrigt personale 9 Personer 1. weekend a 8 timer a 180 kr kr. + feriepenge kr kr. Udgifter til kursus: Ophold kursussted 1. weekend 23 lærere og ledere Pris pr. person 1000 kr kr. Kursusleder kr. Ophold kursussted 2. weekend 14 lærere og ledere Pris pr. person kr kr. Kursusleder kr. Kursusudgifter i alt: kr. Side 26

27 År Antal lærere 9 Undervisere Weekendkursus a 16 Timer 1 16 Timer Eftermiddagskursus a 4 timer 2 8 Timer Samlet antal kursus timer pr. lære 24 kr. Samlet antal kursus timer for 9 lærere 216 kr. Lønudgift pr. læretime i flg. Tildelingsnøgle 252 kr. Feriepenge kr. Løn ink. Feriepenge kr. Ophold kursussted 1. weekend 14 lærere og ledere Pris pr. person 1000 kr kr. Kursusleder kr. Samlet udgift Projekt administration År 1 År 2 År 3 Projekt dokumentation og viden kr. over 3 årfordeling: 33,3% 33,3% 33,3% Projektleder løn: Lønudgift pr. læretime i flg. Tildelingsnøgle 252 Kr. Skoleuger pr. år 40 Timer Projektleder timer pr. uge pr. projektleder 6,5 Timer Materialer, vikartimer og forberedelse Pris pr. tablet kr. Stk. 160 Pris pr. cover 200 kr. Stk. 160 Software udgifter (office og apps) 500 kr. Stk. 160 Pæle til QR koder 60 kr. pr stk. Stk. 50 Borde-bænke-sæt kr. Stk. 4 QR koder Løse 75 kr. Stk. 50 QR koder nedsænket glasplade 200 kr. Stk. 4 Licens til QR koder + platform 359 kr. pr. måned Mdr Side 27

28 6.2 Kommentarer til udgifter I dette afsnit redegøres der for indholdet af budgettets poster. Herunder hvilke dele de overordnede poster er bygget op omkring, samt hvilke opgaver der skal løses af projektets aflønnede deltagere Kompetenceopbygning Udgifterne til kursus dækker det første år 2 weekendkurser af 16 timer, samt 2 eftermiddagskurser af 4 timer. Det 2. og 3. år vil der hvert år blive afholdt et weekendkursus af 16 timer, samt 2 dagskurser af 8 timer. Kurserne lærerne deltager i skal gøre lærerne kvalificerede til at undervise i udeskole og anvende tablets i undervisningen. Foruden lærerne vil der også ske en mindre grad af opkvalificering af skolens øvrige personale Projektadministration og formidling Der er i projektet afsat penge til intern og ekstern projektledelse og koordinering. Den interne projektledelse varetages af skoleinspektør på Fursund skole Gert Slyngborg og den eksterne projektleder er ansat i EnergiMidt eller Skive Kommune. Derudover er der afsat penge til dokumentation af projektet. Den interne projektleder skal arbejde med den praktiske del af projektledelsen, dvs. implementeringen af projektet i skolens dagligdag. Det er den interne projektleder der motiverer lærer og elever, og fortæller og analyserer på det praktiske og didaktiske arbejde, samt viser og kommunikerer projektet ud til andre interesserede skoler og kommuner. Den interne projektleder finansieres gennem egenfinansiering, som betales af kommunen. Den eksterne projektleder har til opgave at lede og koordinere aktiviteterne i netværket og i dokumentationsprocessen. Det er den eksterne projektlede der indsamler og beskriver den viden der skabes på skolen og i netværket, og sikre at den viden der skabes bliver sendt rundt i netværket. Det er den eksterne projektleder der skal sikre at der afrapporteres til de fonde om myndigheder der har bidraget til projektet. Det er den eksterne projektleder der skal udarbejde den skriftlige formidling af projektet. I gennem de tre år er det den eksterne projektlederens rolle at vedligeholde og opbygge nyt relevant netværk omkring projektet, og medvirke til at der fortsat skabes dynamik i projektet. Posten dokumentation dækker over de udgifter der er forbundet med at formidle projektet og dets resultater til interessenter og andre der kan drage nytte af projektets resultater. Formidlingen vil ske ved udarbejdelse af rapporter, og ved at udbrede kendskabet ud gennem netværket. Projektet vil blive kommunikeret gennem Innovation Furs hjemmeside, samt ved relevante konferencer for undervisning og living laps Service Efterfølgende support og anvendelse vil blive varetaget af kommunens IT afdeling, samt Fursund skoles IT afdeling Materialer De materialer der skal anvendes som er de digitale læremidler er hardware i form af tablets og covers, samt software. Derudover er der materialer der anvendes i udeskolen og det er bænke, QR koder med licens samt CDMA. 21 EnergiMidt er en del af European Network of Living labs, Side 28

29 6.3 Budget Budget År 1 År 2 År 3 Samlet Tablets Software (programmer) Covers Tablets Kompetenceopbygning Løn og feriepenge Udgifter til kursus Materialer CDMA hotspots Borde-bænke-sæt u. moms Pæle til QR koder Fysiske QR koder Licens til koder Andre udgifter Introduktions dag - Startskud Transport udgifter til projektleder Udgifter til dokumentation og udbredelse af projektet, webside Dokumentation Projektledelse Intern projektledelse Ekstern projektledelse SUM Samlet budget for projektet Finansieret andel Beløb % Tablets Fuur Sparekasses Fond ,45 Intern projektledelse Skive kommune (Egen finansiering) ,27 Samlet finansieret andel 20,72 Side 29

30 6.4 Finansieringsplan Projektet finansieres gennem forskellige fonde og samarbejder med virksomheder. Skive kommune og EnergiMidt har i opstartsfasen til projektet finansieret projektlederens løn, samt stillet arbejdslokaler, samt materialer som computer og telefon til rådighed. Skive kommune stiller derudover videns personer til rådighed for projektet, heri blandt en IT konsulent, samt kontor plads. Herunder ses en oversigt over, hvordan projektet forventes finansieret. År 1 År 2 År 3 Post i alt Finansieret andel (%) Formodet Finansieringskilde Hvor lagt er processen? Software Microsoft Microsoft: Forventes godkendt 160 stk. Covers Nordea Lokal Fond Nordea Fonden lokal: Afsendt 160 stk. tablets ,25 % kr. fra Fuur Sparekasses fonde. Fuur Sparekasses fonde: OK Ø LAG: Afslag LAG Skive: Afsendt Damolin: Afsendt Kompetenceo pbygning: Tips og lotto midler Tryg Fonden: Afsendt Intern projektledelse Ekstern Projektledelse Borde-bænkesæt + QR koder indgravering Transport udgifter og introduktions dag CDMA Hotspots, net Side % Skive Kommune Skive Kommune: OK Søges hos Undervisnings -ministeriet Codes2Nature: Sponsorat Fondet Udbredelse I alt ,72 % Søges hos Undervisnings -ministeriet Søges hos Undervisnings -ministeriet Frilufts Rådet: Afsendt

31 7 Projektets værdi I dette afsnit redegøres der for den værdi projektet skaber. Det er ikke alle værdier der kan gøres direkte op i penge, men som i høj grad er en investering i mennesker og deres fremtid. Der vil i afsnittet ikke blive sat beløb i kroner og øre på, hvilken værdi projektet skaber. Men det vil give en indikation af hvilken værdi projektet skaber og hvordan denne værdi kan tænkes at påvirke et fremtidigt samfund. 7.1 Fursund Skole & Skive kommune I dette afsnit beskrives den værdi projektet forventes at skabe Økonomisk værdi Projektet forventes gennem den øgede digitalisering, at tilføre skolerne besparelser gennem reduceret papirforbrug og anvendelsen af digitale læremidler, da dette er billigere i anskaffelse sammenlignet med fysiske bøger. Den software der anvendes i projektet skal med tiden placeres i cloud basserede løsninger. - Bogmængden bliver mindre digitale bøger og læremidler - Besparelser på papir - Software som cloud basserede løsninger Menneskelig værdi Den menneskelige værdi som projektet tilfører, er en langsigtet investering i fremtidens velfærdssamfund. Ved at give eleverne mulighed og lyst til uddannelse og arbejde med deres talent, skabes grobunden for veluddannede borgere der bidrager positivt til samfundet. Det er alt andet lige bedre for samfundet at borgerne går på arbejde og betaler skat, end at de er på offentlig forsørgelse. Så den værdi projektet skaber er i høj grad en investering i de mennesker der skal sikre velfærdssamfundet. - Sammenhold i nærområdet - Skolen tilgodeser flere læringsstile, Flere læringsstile tilgodeser flere børn - Ligeværd - Flere får succesoplevelser - Skolen bliver mere for drenge - Fagligt og socialt stærke børn - Øge børnenes fascination og viden omkring naturen - En attraktiv skole, som kan tiltrække tilflyttere til området - Udvikle didaktikken omkring anvendelsen af tablets i udeskolen 7.2 EnergiMidt Øget digitalisering i samfundet er godt for EnergiMidts forretning, da dette medfører efterspørgsel på EnergiMidts forretningsområde der omhandler salg af fiberbredbånds forbindelser. Derudover vil EnergiMidt indgå i et stærkt netværk, der kan give virksomheden ny viden, og forhåbentligt kan bidrage ti nye forretningsmuligheder. Øget efterspørgsel på EnergiMidts produkter vil ligeledes medvirk til at skabe arbejdspladser indenfor EnergiMidts forsyningsområde, som dækker en stor del af Midtjylland. - Øge efterspørgslen på fiberbredbåndsforbindelser - Partner i et stærkt netværk Side 31

32 8 Implementeringsproces Projektet gennemføres som en iterativ, agil og adaptiv proces, med løbende evaluering og rettelser, evt. efter hver 3. måned. Der skal gennemføres loops, hvor der evalueres på forløbet og gøres status i forhold til de opstillede mål. Her vurderes det om der skal foretages nogle ændringer i forhold til at nå målene, eller om der skal laves ændringer i projektets metode. Projekt periode Indledende periode 2012/13 Milestone 1 Milestone 2 Milestone 3 Milestone 4 Projektplan År /14 År /15 Milestone 5 Milestone 6 Delmål 1 Milestone 6 Milestone 6 Milestone 6 Milestone 6 Delmål 3 Sommerferie År 3 Milestone 6 Milestone 6 Milestone 6 Milestone /16 MÅL 2015/ 2016 Delmål 5 Milestone 6 Delmål 2 Milestone 6 Delmål 4 Delmål 6 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Juli August spetember Oktober november december Januar februar marts April Maj juni 8.1 Uddybning af mål og delmål under implementeringen De mål der opstilles for de enkelte elever og klassetrin, defineres af lærerne i henhold til de mål og faghæfter der er defineret af undervisningsministeriet, samt de mål der er defineret i dette projekt. Der er defineret faghæfter til alle folkeskolens fag, samt for IT og andre kompetencer Delmål (1. januar juli 2016) Projektets delmål opstilles i forhold til de enkelte klassetrin og fagmål. Herunder vises de intervaller, hvor eleverne evalueres i forhold til de opstillede delmål. Delmål 1 (31. december 2013): Delmål 2 (1. juli 2014): Delmål 3 (31. december 2014): Delmål 4 (1. juli 2015): Delmål 5 (31. december 2015): Delmål 6 (1. juli 2016): Side 32

33 8.2 Uddybning af milestones Projektgruppe: De personer som er med til at planlægge, styre og evaluere projektet. Milestone 1: Projektbeskrivelse og definition - Commitment projektgruppe - Projektdefinition Milestone 2: Introduktion til lærerne - Workshop og efteruddannelse - Oplæg med erfaringer - Commitment fra lærerne Milestone 3: Plan for undervisning - Hvordan skal tablets anvendes i udeskoleundervisningen? - Mål - Milestone Budget 4: Plan for evaluering - Hvordan kan vi evaluere effekten? - Hvordan er klassens niveau ved projektets start? - Skal vi have en kontrolklasse? Dvs. en klasse vi kan sammenligne skolerne med, som ikke bruger tablets, men som demografisk minder meget om Fursund skolerne? Milestone 5: Børnenes dag: Udlevering af tablets - Event der introducerer børnene til projektet - Hvilke forventninger har vi til dem? - Forældrene skal introduceres gennem fyraftens møder. Milestone 6: Løbende evaluering og forbedring - Hvordan går projektet og hvad kan vi gøre bedre? Milestone 7: Afsluttende evaluering - Hvad er elevernes niveau i dag? - Har vi nået målet? - Kan resultatet overføres til andre skoler? - Hvad har vi lært? - Hvad kan vi lære andre? Dette er den indledende fase, hvor det fælles fodslag i projektgruppen findes. Det er i denne fase at projektet defineres. I denne fase skal lærerne og andet personale på skolerne introduceres til projektet og have mulighed for at komme med deres input til projektet. Lærerne efteruddannes. Undervisnings plan: Hvordan kan tablets anvendes i undervisningen. Lærerne får en periode, hvor de tester anvendelses muligheder i - udeskole. Mål Der - skal Budget lægges en plan for hvordan projektet skal evalueres? Vi skal undersøge hvad vi vil måle på, og hvordan vi så kan gøre det? Vi - skal Mål kende børnenes niveau inden start så vi kender - Budget udgangspunktet og ved, hvor langt vi er fra vores mål og delmål. Udgangspunktet for en eventuel kontrolklasse skal også findes. - Mål Afholde - Budget event i starten af det sidste halve skoleår, når børnene kommer tilbage efter juleferien. Børnene skal introduceres til projektet og måske også kende krav og mål, så de ved hvad de kæmper for? Fyraftens møde Hvordan går det med projektet? Når vi vores mål? Hvad kan vi gøre bedre? Der vil løbende - Mål være efteruddannelse af lærerne. - Budget Hvordan er projektet gået? Hvad er elevernes niveau efter projektet? Har vi nået vores mål? Hvad har vi lært og hvad kan andre lære af projektet? Afrapportere til fonde og kommunen - omkring Mål de erfaringer vi har gjort og den viden - vi har Budget skabt. Side 33 - Mål - Budget

34 8.2.1 Gradvis implementering Andelen af undervisningen der er tablet og udeskole baseret er 20 % det første år af projektet. De 20 % svarer til en hel undervisningsdag om ugen. År 2 øges mængden til 40 % svarende til 2 dage om ugen, og det sidste år er der tale om 50 % af undervisningen, svarende til 2, 5 dage pr. uge. Herunder ses en oversigt over perioden. Side 34

35 8.2.2 Lærernes faglige kompetencer Kompetenceudvikling af lærerne på e-lærings- og udeskoleområdet er en afgørende forudsætning for, at projektet skaber den tilsigtede værdi. Lærerne skal have kompetencerne til at foretage didaktiske overvejelser i anvendelsen af undervisning, der involverer udeundervisning, tablets og læringsmiljøer. Desuden skal lærerne kunne udvikle, vurdere og vælge relevante undervisningsmaterialer til anvendelse i projektet. Disse materialer skal understøtte projektets mål og vision. Lærerne skal udvikle følgende kompetencer: - Viden om anvendelsen af tablets i undervisningen - Differentiere elevernes opgaver efter deres niveau - Anvende tableten konstruktivt i undervisningen - Udvikle opgaver der kombinerer QR koder, tablets og udeskole - Rumme flere elever i undervisningen - Motivere eleverne til læring I projektets første fase skal der etableres et pædagogisk fundament for den e-lærende digitale udeskole. Fundamentet etableres ved at implementere en udeskole- og e-didaktik i skolens pædagogiske platform gennem kompetenceudvikling af lærerne samt udvikling og implementering af QR-koder, it-værktøjer og e- læremidler til at understøtte lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløbet. Underviserne vil blive kompetenceudviklet ved deltagelse i kurser svarende til den enkeltes kvalifikationsbehov. Eleverne vil som hidtil blive testet årligt, for at konstatere de faglige resultater af indsatsen. Samtidig vil der kunne iværksættes nye innovative eller differentierede tiltag. Det vil blive vurderet, om der skal laves en ny type test, til vurdering af elevernes læring. Side 35