Udkast til Kommissorium for Opgaveudvalg for bæredygtighed

Transkript

1 Udkast til Kommissorium for Opgaveudvalg for bæredygtighed 1. Baggrund og formål Den forrige Kommunalbestyrelse udsendte den 26. september 2017 en pressemeddelelse med beslutning om at fortsætte arbejdet på tværs af de politiske udvalg med at tydeliggøre en ny politisk vision for bæredygtighed i Lyngby-Taarbæk Kommune, dette med afsæt i FNs 17 Verdensmål for bæredygtighed. I den forbindelse blev der afsat 3 mio. kr. i budgettet for Den nye Kommunalbestyrelse har efterfølgende besluttet at nedsætte et opgaveudvalg, der har til opgave at udarbejde bæredygtighedsstrategien på baggrund af Teknik og Miljøudvalgets behandling af sag 5 Igangsætning og finansiering af LTK s bæredygtighedsstrategi på mødet den 25. april Formålet med opgaveudvalget er et rådgivende samarbejdsforum for bæredygtighed, hvor der sikres inddragelse og deltagelse af borgere, erhvervsliv samt andre relevante aktører. Opgaveudvalget er et midlertidigt forberedende og rådgivende udvalg, som har til opgave at udarbejde forslag til en bæredygtighedsstrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Opgaveudvalgets opgaver Opgaveudvalget får til opgave at: Udarbejde forslag til strategi for bæredygtighed. Dette med henblik på at sikre et helhedsorienteret perspektiv på bæredygtighed i Lyngby-Taarbæk Kommune med afsæt i FNs Verdensmål og i relation til Vidensbystrategien. Det er en forudsætning, at Bæredygtighedsstrategien henvender sig direkte til borgere, virksomheder, institutioner og foreninger, og samtidig danner grundlag for de politiske prioriteringer. Strategien kan indeholde lokale bæredygtighedsmål samt hvordan man kan bidrage til dem. Inddrage og samarbejde med en bred og varieret gruppe af interne og eksterne interessenter. Formulere kriterier for projektstøtte samt kvalificere og beslutte projektstøttemodtagere og støttebeløb i en pulje for bæredygtighedsprojekter. Sikre sammenhæng til relevante visioner,politikker,strategier i kommunens foreliggende og kommende sektorplaner, så som: CO2-reduktionsplan , bæredygtighedspolitik for kommunens bygninger, Kommuneplan, social-, skole- og sundhedsområdet, byudviklingsprojekter m.v. Sikre sammenhæng mellem bæredygtighedsindsatsen og det øvrige arbejde i Kommunalbestyrelsen, herunder skabe anbefalinger til et tværgående arbejde med FNs Verdensmål i kommunen. Opgaveudvalgets arbejde bør tage afsæt i det foreliggende baggrundsmateriale fra arbejdet med Bæredygtighedsstrategien fremlagt på Teknik og Miljøudvalget den 25. april Desuden skal sammenhængen til relevante strategier, herunder de nuværende klima-, bygnings- og sundhedsområder, medtænkes i arbejdet. Som en del af processen omkring formuleringen af en bæredygtighedsstrategi, kan der foretages en vidensindsamling i form af oplæg, erfaringer og best practice fra relevante aktører. Dette kan bidrage til opgaveudvalgets drøftelser om bæredygtighed i en lokal Lyngby- Taarbæk kontekst.

2 3. Sammensætning af opgaveudvalget Opgaveudvalget nedsættes under Økonomiudvalget i henhold til 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, og har i alt ni medlemmer. Opgaveudvalget sammensættes af tre politiske udpegede og seks andre eksterne medlemmer. Udvælgelsen af de politisk udpegede medlemmer sker som følgende: én vælges af og blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer, de to andre repræsentanter udpeges af Kommunalbestyrelsen. Udvælgelse af de eksterne medlemmer i opgaveudvalget kan ske ved direkte invitation fra Økonomiudvalget til forhåndsvalgte repræsentanter indenfor en eller flere af følgende borgerkategorier: - Vidensvirksomheder - Fageksperter - Interesseorganisationer/foreninger - Repræsentative borgere Udvælgelse sker ved direkte invitation fra Økonomiudvalget til forhåndsvalgte repræsentanter inden for en eller flere af ovenstående kategorier. Formand og næstformand vælges ved flertalsvalg blandt hhv. udvalgets kommunalbestyrelsesmedlem(mer) og de eksterne medlemmer, således at det sikres at det samlede formandskab både repræsenterer Kommunalbestyrelsen og de eksterne medlemmer. Sekretariatsbistand til opgaveudvalget koordineres af direktøren og centerchefen for Center for Miljø og Plan. 4. Opgaveudvalgets arbejdsform Opgaveudvalget tilrettelægger selv sin arbejdsform, idet der tages højde for tidsrummet for dets arbejde. Formandskabet sikrer sammenhæng i politikudviklingen til de øvrige stående udvalgs arbejde. Opgaveudvalget kan i sit arbejde nedsætte arbejdsgrupper i samarbejde med forvaltningen. I arbejdsgrupperne vil der kunne inddrages yderligere relevante interessenter og personer med særlig viden eksempelvis gennem afholdelse af workshops, offentlige møder mv. 5. Tidsplan Opgaveudvalgets arbejde påbegyndes fra dets etablering og et år frem og har følgende delmålsætninger: 1) mål for Bæredygtighedsstrategien defineret senest et kvartal efter opgaveudvalgets etablering og 2) Bæredygtighedsstrategien udarbejdet inden for et år fra opgaveudvalgets etablering. Økonomiudvalget samt Gruppeformænd orienteres på dets møder løbende om opgaveudvalgets arbejde. Fremlæggelse af udkast til en bæredygtighedsstrategi samt formulering af en model for implementering, opfølgning og evaluering af strategien forelægges Økonomiudvalget senest Side 2/3

3 et år efter opgaveudvalgets etablering med henblik på en vedtagelse i Kommunalbestyrelse derefter. 6. Økonomi Udgifter i forbindelse med opgaveudvalgets drift afholdes indenfor det afsatte budget til opgaveudvalg. Udgifter til opgaveudvalgets aktiviteter finansieres af budget afsat til Bæredygtighedsstrategien jf. Budget Side 3/3

4 VEJ nr 9618 af 02/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. august 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv Kapitel 1. Indledning 1.1. Oversigt 1.2. Større ændringer i vederlagsbekendtgørelsen siden sidste vejledning Kapitel 2. Vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer 2.1. Den grundlæggende vederlæggelse Fast vederlag Hvad omfatter det faste vederlag? Tillægsvederlag Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste Hvornår ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste? Dokumentation for tabet Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste 2.2. Vederlæggelse af stedfortrædere i kommunalbestyrelsen 2.3. Det konstituerende møde 2.4. Vederlæggelse af udvalgsmedlemmer Vederlæggelse af medlemmer af økonomiudvalget, stående udvalg, særlige udvalg og børn og unge-udvalget Vederlæggelse af stedfortrædere i udvalg Vederlæggelse af udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd Funktionsvederlag som fungerende udvalgsformand Eftervederlag til udvalgsformænd 2.5. Vederlæggelse af kommunalbestyrelsens næstformand Kapitel 3. Vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer 3.1. Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste Kapitel 4. Godtgørelse af udgifter 4.1. Godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer Obligatorisk godtgørelse Anden godtgørelse Godtgørelse af udgifter til elektronisk udstyr efter lovens 8 a 4.2. Godtgørelse til borgmestre m.fl Godtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer 4.4. Ophør af godtgørelse Kapitel 5. Vederlag og pension til borgmestre m.fl Vederlag 5.2. Funktionsvederlag som fungerende borgmester 1

5 5.3. Eftervederlag 5.4. Egenpension Betingelserne for egenpension Funktionstid Beregning Udbetaling Udgiftsfordeling Andet 5.5. Ægtefællepension 5.6. Efterindtægt 5.7. Børnepension 5.8. Samordning af pensioner Kapitel 6. Fælles bestemmelser 6.1. Udbetaling 6.2. Mødepligt og fravær (lovligt forfald) Mødepligt Fravær (lovligt forfald) 6.3. Ophør 6.4. Feriegodtgørelse 6.5. Offentliggørelse af oplysninger om vederlag for varetagelse af andre hverv 6.6. Samspil mellem overførselsindkomster og vederlag Kapitel 7. Ikrafttræden og overgang 7.1. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 7.2. Overgangsbestemmelser vedrørende pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre 7.3. Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der hverken den 1. januar 2007 eller senere er genvalgt som borgmestre eller regionsrådsformand 7.4. Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre 7.5. Andre overgangsbestemmelser 7.6. Tidligere vejledning 2

6 Kapitel 1. Indledning 1.1. Oversigt Denne vejledning indeholder en oversigtlig fremstilling af de gældende regler i bekendtgørelse nr af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014, der igen erstatter bekendtgørelse nr af 13. december 2013, som igen erstatter bekendtgørelse nr af 21. oktober 2013, som igen erstattede Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr af 19. december 2005, som ændret ved bekendtgørelse nr. 133 af 9. februar 2007, bekendtgørelse nr. 819 af 27. august 2009, bekendtgørelse nr af 15. december 2009, bekendtgørelse nr af 25. november 2011 og bekendtgørelse nr. 57 af 22. januar Bekendtgørelse nr af 19. december 2005 dannede grundlag for den sidste vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, vejledning nr. 9 af 9. februar Vejledningen beskriver de gældende regler i bekendtgørelsen med særlig omtale af nyere regler samt praksis på områder, hvor der har vist sig at være et særligt behov herfor. Der er ikke tale om en udtømmende gennemgang af regelsættet og tidligere praksis. Ved loven forstås i denne vejledning lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr af 6. juli 2018). Ved bekendtgørelsen forstås i denne vejledning Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv Større ændringer i vederlagsbekendtgørelsen siden sidste vejledning 1. Ved bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, blev reglerne om vederlæggelse af udvalgsmedlemmer og udvalgsformænd ændret, idet de hidtil adskilte puljer til vederlæggelse af udvalgsmedlemmer henholdsvis udvalgsformænd i udvalgsstyrede kommuner blev samlet til én pulje. Sammenlægningen af puljerne skete uden ændring i øvrigt af de gældende fordelingsregler m.v. Ændringen indebar endvidere, at der blev givet mulighed for at yde vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er medlemmer af eller formænd for udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4, eller medlemmer af udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 5. Sådanne vederlag ydes i givet fald inden for rammen af den ovenfor nævnte sammenlagte pulje. 2. Ved bekendtgørelse nr. 57 af 22. januar 2013 om ændring af bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. fik kommunalbestyrelserne mulighed for at yde et særligt vederlag til næstformænd for økonomiudvalget, stående udvalg og særlige udvalg nedsat efter lovens 17, stk. 4 og 5, samt for magistratsstyrede kommuner tillige for faste udvalg. Sådanne vederlag ydes i givet fald inden for rammen af de under pkt. 1 nævnte pulje. 3. Bekendtgørelse nr af 21. oktober 2013 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv var i det væsentlige en sammenskrivning af de gældende regler. Med bekendtgørelsen tilvejebragtes endvidere hjemmel til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan ydes et forholdsmæssigt vederlag, der mindst svarer til diætsatsen, når de som stedfortrædere deltager i enkelte møder i børn og un 3

7 geudvalget. Bekendtgørelsen indeholder endvidere en præcisering af visse bestemmelser i det omfang, der er fundet behov herfor. 4. Bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, indeholdt i forhold til den tidligere bekendtgørelse de ændringer, som er en konsekvens af lov nr af 17. december 2013 om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven og lov om kommunale og regionale valg (Suspension og afsættelse af en borgmester, frister for materiale til kommunalbestyrelsesmøder m.v.). 5. I bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014, der bl.a. udmøntede beslutningsforslag nr. B 96 om udmøntning af politisk aftale om en tidssvarende og mere gennemsigtig vederlæggelse af politikere, som Folketinget vedtog den 20. maj 2014, blev niveauet for det faste vederlag til de menige kommunalbestyrelsesmedlemmer hævet med 29,2 pct. svarende til, at det havde udviklet sig på linje med den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1996 ( 2, stk. 1). Endvidere blev den løbende regulering af det faste vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer og det tillægsvederlag, der ydes til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer, som har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet, ændret. Reguleringen vil fremover følge den generelle lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked ( 2, stk. 2, og 3, stk. 2). Som noget nyt blev også den reduktion, der sker i det faste vederlag, såfremt et kommunalbestyrelsesmedlem har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, fremover reguleret årligt. Reduktionen, der tidligere udgjorde kr., blev reguleret første gang pr. 1. april 2015 på samme måde som det faste vederlag ( 2, stk. 3, 2. pkt.). 6. I bekendtgørelse nr af 9. december 2016, der bl.a. udmøntede den del af stemmeaftalerne om ændring af politikeres vederlæggelse af 9. maj og 3. oktober 2016 mellem den daværende venstre-regering, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der angik borgmestre, blev vederlaget til borgmestre hævet med 31,4 pct. svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked (4. kvartal 2015-niveau) ( 19, stk. 1). Endvidere blev den løbende regulering af vederlaget til borgmestre ændret, så reguleringen fremover vil følge den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvikling ( 19, stk. 2). Reglerne om eftervederlag (tidligere benævnt efterløn) til borgmestre blev også ændret, således at der ikke ydes eftervederlag, hvis en fratrådt borgmester tiltræder som medlem af Folketinget eller som minister ( 20, stk. 4). Endvidere blev reglerne ændret således, at udvalgsformænd ligeledes ikke kan modtage eftervederlag, hvis vedkommende bliver medlem af Folketinget eller tiltræder som minister ( 11, stk.3, 2. pkt.). Borgmestres pensionsalder blev samtidig hævet fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen for pension optjent fra og med den 1. januar 2017 ( 24, stk. 1 og 2, og 34, stk. 3). Egenpensionen udbetales den 1. i 4

8 måneden efter den sidste udbetaling af eftervederlag, hvis den pågældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen, og udbetales ellers den 1. i måneden efter, at den pågældende har nået folkepensionsalderen eller fra samme tidspunkt som førtidspensionen ( 24, stk. 1 og 2). Der blev endvidere indført regler om mulighed for tidlig pensionering mod et førtidspensionsfradrag ( 24, stk. 3). Derudover blev reglerne om udbetaling og ophør af vederlag for kommunale hverv ændret således, at det tydeligt fremgår, at der i tilfælde, hvor en borgmester vælges midt i en måned, i borgmestervederlaget modregnes dennes hidtidige vederlag, der er ophørt fra den dato, hvor vedkommende tiltræder som borgmester, og er udbetalt forud for den måned, vederlaget vedrører ( 19, stk. 6, og 30, stk. 4). Endelig blev der foretaget enkelte tekniske og sproglige ændringer, hvoraf følgende kan nævnes: Grundbeløbet blev ændret til 1. april 2016 ( 2, 3, 16 og 19). Diætsatsen blev fastsat til 2016-niveau ( 4, stk. 2), Der skete en sproglig opdatering af 3, stk. 3. Der skete en præcisering i 6, stk. 1, om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere i kommunalbestyrelsen. Efterløn blev benævnt eftervederlag ( 11 og 20). Endelig blev indholdet i 22, stk. 3, om en borgmesters pensionsalder flyttet til et selvstændigt bilag 3 til bekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 9. december 2016 gælder for kommunerne. Bekendtgørelsen indeholder dog fortsat visse overgangsbestemmelser vedrørende pension til tidligere amtsborgmestre. Forpligtelsen til som pensionsgiver at indestå for samt administrere og udbetale pension til tidligere amtsborgmestre påhviler regionsrådene med refusion fra staten, hvorfor nærværende vejledning i et vist omfang tillige er relevant for regionsrådene. Kapitel 2. Vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer 2.1. Den grundlæggende vederlæggelse Fast vederlag Efter 16, stk. 1, i loven modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer et fast vederlag. I 2, stk. 1, i bekendtgørelsen er det bestemt, at det faste vederlag udgør kr. årligt. I kommuner med et indbyggertal på over indbyggere udgør vederlaget dog kr. årligt, og i Københavns Kommune udgør det faste vederlag kr. årligt. Det faste vederlag reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Økonomi- og indenrigsministeren udmelder årligt reguleringsprocenten. Udmeldingen sker i et orienteringsbrev til alle kommuner og ved en nyhed på ministeriets hjemmeside. Ved reguleringen anses de angivne kr., og kr. som grundbeløb pr. 1. april 2016, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 2. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udbetale det faste vederlag. Et kommunalbestyrelsesmedlem er forpligtet til at modtage det faste vederlag, jf. 16, stk. 9, i loven. Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf. 33, stk. 1, i bekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, opretholdes de ovenfor anførte beløb indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. 33, stk. 2, i bekendtgørelsen. 5

9 Hvad omfatter det faste vederlag? I 16, stk. 1, litra a-g, i loven er det udtømmende angivet, hvilke aktiviteter det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem omfatter. Opregningen er foretaget af hensyn til en nærmere afgrænsning af de tilfælde, hvor et medlem har krav på eller af kommunalbestyrelsen kan tillægges ret til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse af afholdte udgifter. a) Deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg Litra a vedrører deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalg, stående udvalg, udvalg nedsat i henhold til 17, stk. 4 og 5, i loven samt de underudvalg, der er nedsat af økonomiudvalget og de stående udvalg. Af forarbejderne til 16, stk. 1, litra a, fremgår det, at mødebetingelsen indebærer, at samtlige medlemmer af organet skal være indkaldt til det pågældende møde, og at medlemmerne af organet skal deltage i en forhandling og træffe beslutning eller i hvert fald have mulighed herfor. Også deltagelse med observatørstatus efter 20, stk. 5, i loven hvorefter økonomiudvalget kan tillade kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke er medlemmer af økonomiudvalget, at overvære dettes afsluttende behandling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag er omfattet af bestemmelsen. b) Deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse Litra b vedrører deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der udføres efter valg af et udvalg eller andre. Betydningen af udtrykket»efter valg af kommunalbestyrelsen«indebærer endvidere, at vedkommende reelt skal være udpeget af kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen ved udpegningen er bundet af indstillinger fra foreninger eller organisationer på en sådan måde, at der ikke er nogen reel valgmulighed, kan vedkommende ikke anses for at være valgt af kommunalbestyrelsen. Omvendt kan der efter omstændighederne være tale om et hverv udført efter valg af kommunalbestyrelsen, selv om kommunalbestyrelsen alene har indstillingsret til det pågældende hverv. Det vil således være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsens indstilling er retligt bindende for den udpegende myndighed. Det gælder efter ministeriets opfattelse også, selv om der af ligestillingsmæssige hensyn skal indstilles både en mand og en kvinde, som den udpegende myndighed skal vælge imellem. Som eksempel på hverv, der på den baggrund ikke kan anses som omfattet af 16, stk. 1, litra b, kan nævnes medlemskab af de kommunale ældreråd, hvor medlemmerne vælges ved direkte valg, jf. 30, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts 2018). Uanset at de kommunale ældreråd nedsættes af kommunalbestyrelsen, kan hvervene som medlemmer af ældrerådene således ikke betragtes som kommunale hverv udført efter valg af kommunalbestyrelsen. Dette indebærer, at medlemmer af ældrerådene ikke i medfør af lovens 16 a, jf. 16, stk. 1, litra b, kan ydes diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse. Hjemlen til, at der kan ydes di 6

10 æter m.v. til medlemmer af ældrerådene findes i 31, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Derimod er medlemskab af et integrationsråd et kommunalt hverv omfattet af lovens 16, stk. 1, litra b, idet medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen, jf. 42, stk. 3, 2. pkt., i integrationsloven (lovbekendtgørelse nr af 11. oktober 2017 med senere ændringer). Det gælder, uanset om en kommune beslutter, at medlemmerne af kommunens integrationsråd i den pågældende kommune udvælges ved direkte valg i kommunen. Dette indebærer, at medlemmer af integrationsråd, der ikke tillige er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan ydes diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse, jf. lovens 16 a, jf. 16, stk. 1, litra b. Det følger endvidere af 16, stk. 1, litra b, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er valgt til at varetage et hverv, kan modtage såvel det faste vederlag efter den kommunale styrelseslov som en særlig vederlæggelse i form af f.eks. diæter og honorarer m.v. i de tilfælde, hvor der på særligt grundlag i særlovgivningen eller i vedtægter for kommunale fællesskaber, selvejende institutioner el.lign. er fastsat bestemmelser herom. Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsesmedlemmer vil have krav på diæter, som ydes i forbindelse med varetagelsen af hvervet som medlem af valgbestyrelsen efter 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 250 af 3. april 2018) og 31, stk. 3, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr af 8. december 2017 med senere ændring) samt for deltagelse i møder i udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter 35, stk. 2, jf. 40, stk. 2, i folkeoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 med senere ændringer). Dette gælder dog ikke borgmestre, idet en borgmester ikke kan oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv, jf. 19, stk. 4, i bekendtgørelsen. c) Deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse af kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv Ved kurser i henhold til litra c forstås arrangementer, hvori der som en ikke uvæsentlig del indgår egentlig undervisningsvirksomhed. Herudover antages bestemmelsen også at omfatte kursuslignende arrangementer som konferencer, årsmøder og orienteringsmøder. Der er i praksis lagt vægt på, at de arrangementer, der kan henføres under kurser m.v., er af almen karakter og uden direkte sammenhæng med konkrete sager i kommunen. Kompetencen til at afgøre, om et kursus anses for at have betydning for varetagelsen af de nævnte hverv, tilkommer kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan overlade kompetencen til at træffe afgørelse om kursers betydning til økonomiudvalget, men ikke til et stående udvalg, andre udvalg, råd o.lign. eller til forvaltningen. De praktiske problemer, der måtte være forbundet med dette delegationsforbud, kan eventuelt afhjælpes ved udarbejdelse af generelle regler f.eks. i et særligt regulativ for, hvilke kurser m.v. kommunalbestyrelsen anser for at have betydning for varetagelsen af de i 16, stk. 1, litra a og b, nævnte hverv. Det skal efter sådanne faste regler hovedsageligt bero på objektivt konstaterbare kendsgerninger, om et kursus, som et kommunalbestyrelsesmedlem eller et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, jf. 16 a, stk. 1 ønsker at deltage i, er omfattet af 16, stk. 1, litra c. Reglerne skal således ikke overlade et skøn til de medarbejdere, der administrerer kursusdeltagelsen. 7

11 Studieture o.lign. anses som udgangspunkt ikke for omfattet af 16, stk. 1, litra c. Det er dog i praksis antaget, at en studietur i særlige tilfælde kan indeholde aktiviteter, der har karakter af kursusvirksomhed eller kursuslignende virksomhed. Det betyder, at disse aktiviteter vil kunne være omfattet af litra c. Dette indebærer, at der for den tid, der medgår til disse aktiviteter, er ret til udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvor medlemmet generelt har valgt dette, og udgiftsgodtgørelse, men ikke for den tid, der medgår til andre aktiviteter. Studieture, der foretages efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, kan dog som helhed være omfattet af litra f, jf. nedenfor. d) Deltagelse i seminarer, jf. 9 a Litra d omhandler seminarer for kommunalbestyrelsens medlemmer efter 9 a i loven, f.eks. budgetseminarer. Seminarer for udvalg er ikke omfattet af bestemmelsen. e) Deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. 42 c Litra e vedrører kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i møder, hvor revisionen forelægger sin beretning mundtligt for den samlede kommunalbestyrelse, jf. lovens 42 c. Der kan, jf. lovens 42 c, stk. 4, ikke træffes beslutninger i forbindelse med revisionens forelæggelse for kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i mødet er således ikke omfattet af 16, stk. 1, litra a. Bestemmelsen i litra e sikrer kommunalbestyrelsens medlemmer, der har mødepligt til de møder, hvor revisionen forelægger sine beretninger mundtligt for kommunalbestyrelsen, ret til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, når medlemmet har valgt dette, samt udgiftsgodtgørelse. f) Varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg Litra f vedrører varetagelse af andre kommunale hverv end møder efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, herunder særlige udvalg nedsat i henhold til lovens 17, stk. 4. Der er efter forarbejderne til lovens 16, stk. 1, litra f, tale om hverv, hvor mødebetingelsen ikke er opfyldt. Bestemmelsen omfatter f.eks. deltagelse i forhandlinger med andre kommunale, regionale eller statslige myndigheder, studieture, repræsentativt arbejde, besigtigelser og deltagelse i borgermøder, i det omfang udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f. Ministeriet har udtalt, at kun hverv, der varetages efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, er omfattet af bestemmelsen. Det afgørende er, at der er truffet en reel beslutning af kommunalbestyrelsen eller udvalget om, at medlemmet skal varetage det pågældende hverv. I praksis vil beslutningens indførelse i beslutningsprotokollen være dokumentation for, at kommunalbestyrelsen eller udvalget har truffet beslutning herom. Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsens eller udvalgets drøftelser bekræftes af en sekretær (Resumédatabasen ). Hvis en aktivitet er omfattet af litra f, kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til et medlem, såfremt medlemmet har valgt dette, jf. 16, stk. 5, i loven, men kommunalbestyrelsen er ikke som ved de under litra a-e nævnte aktiviteter forpligtet hertil. Selvom det alene er anført udtrykkeligt i tilknytning til litra b om deltagelse i møder, at der på andet grundlag kan ydes særskilt vederlæggelse for varetagelse af hverv efter valg af kommunalbestyrelsen, an 8

12 tages dette at gælde tilsvarende ved varetagelse af andre aktiviteter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. litra f. Således har kommunalbestyrelsesmedlemmer f.eks. ret til at modtage diæter, som ydes efter 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg og 31, stk. 3, i folketingsvalgloven i forbindelse med udførelse af hverv som tilforordnede eller valgstyrere. g) Udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m.v. Litra g omfatter alle øvrige aktiviteter, som er forbundet med varetagelsen af de hverv, der er nævnt i litra a-f. Under bestemmelsen hører således mødeforberedelse samt besigtigelser, tilsynsforretninger, studieture, venskabsbybesøg og deltagelse i repræsentativt arbejde, der ikke finder sted efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Møder i underudvalg, der ikke er nedsat af økonomiudvalget eller et stående udvalg, men af særlige udvalg nedsat i henhold til 17, stk. 4, i loven, anses tillige som en aktivitet, der er omfattet af litra g. Hvis en aktivitet er omfattet af litra g, kan der ikke ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med aktiviteten, jf. lovens 16, stk. 5. Dette gælder også for rejsetid i forbindelse med studieture, hvor hovedformålet med turen og den overvejende del af turens program vedrører forhold, der er omfattet af litra g. Derimod vil kommunalbestyrelsen kunne træffe beslutning om at yde godtgørelse for udgifter til befordring, fravær fra hjemstedet samt dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og til pasning af syge, nære pårørende, jf. lovens 16, stk. 11. Kommunalbestyrelsen er dog ikke som ved de under litra a-f nævnte aktiviteter forpligtet hertil, jf. lovens 16, stk Tillægsvederlag Efter 16, stk. 4, i loven modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer med hjemmeboende børn under 10 år et tillægsvederlag. Dette vederlag er i 3, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat til kr. årligt. Tillægsvederlaget reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Økonomi- og indenrigsministeren udmelder årligt reguleringsprocenten. Udmeldingen sker i et orienteringsbrev til alle kommuner og ved en nyhed på ministeriets hjemmeside. Ved reguleringen anses de angivne kr. som grundbeløb pr. 1. april 2016, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 2. Det er som udgangspunkt en betingelse for at modtage tillægsvederlaget, at kommunalbestyrelsesmedlemmet eller dennes ægtefælle eller samlever har forældremyndighed m.v. over det hjemmeboende barn, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 3. I tilfælde af fælles forældremyndighed, hvor forældrene ikke bor sammen, ydes vederlaget kun, hvis barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse som kommunalbestyrelsesmedlemmet, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dog uanset stk. 3 beslutte at yde vederlag, hvis barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse som kommunalbestyrelsesmedlemmet, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 5. Der ydes kun ét vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmet, uanset om der bor flere børn under 10 år i hjemmet. To kommunalbestyrelsesmedlemmer, der bor sammen og har et eller flere hjemmeboende børn under 10 år, har begge ret til vederlaget, idet de begge hver for sig vil opfylde betingelserne herfor. 9

13 Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem tillige er medlem af et regionsråd, ydes tillægsvederlag for begge hverv. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udbetale tillægsvederlaget, hvis betingelserne er opfyldt. Et kommunalbestyrelsesmedlem er forpligtet til at modtage tillægsvederlaget, jf. 16, stk. 9, i loven Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste Hvornår ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Et medlem af kommunalbestyrelsen kan vælge erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i lovens 16, stk. 5. I så fald reduceres det faste vederlag med kr., jf. 2, stk. 3, i bekendtgørelsen. Reduktionen i det faste vederlag efter 2, stk. 1, reguleres ligesom det faste vederlag i overensstemmelse med den reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked og årligt udmeldes af økonomi- og indenrigsministeren efter bekendtgørelsens 2, stk. 2, 1. og 2. pkt. Udmeldingen sker i et orienteringsbrev til alle kommuner og ved en nyhed på ministeriets hjemmeside. Ved reguleringen anses de angivne kr. som grundbeløb pr. 1. april Valget skal foretages forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen, dog skal valget for det første år i valgperioden foretages inden 1. februar, jf. 2, stk. 3, 4. og 5. pkt., i bekendtgørelsen. Der er ikke hjemmel til at fravige dette, uanset at der i løbet af året indtræder uforudsete ændringer i kommunalbestyrelsesmedlemmets indtjeningsforhold, eller vedkommende af andre årsager ønsker at ændre sit valg. Ministeriet har udtalt, at der for hvert regnskabsår skal foreligge en udtrykkelig tilkendegivelse fra medlemmet om, at medlemmet ønsker at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for det pågældende år. Det er således ikke tilstrækkeligt, at medlemmet blot fremlægger dokumentation for sit tab. Også en stedfortræder i kommunalbestyrelsen kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i lovens 16, stk. 5. Dette følger af bekendtgørelsens 6, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en stedfortræder i kommunalbestyrelsen ydes vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse efter samme regler som et medlem. Ministeriet har udtalt, at såfremt en stedfortræder indtræder permanent i regionsrådet, skal stedfortræderen i forbindelse med eller umiddelbart efter sin indtræden tage stilling til, om vedkommende ønsker at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Såfremt stedfortræderen indtræder midlertidigt i regionsrådet, herunder ved deltagelse i enkelte møder, kan vedkommende ved sin indtræden vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (Resumédatabasen ). Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der er fastsat et maksimum for erstatningsbeløbet. Erstatningsbeløbet kan således pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. 16, stk. 5, i loven. For 2018 er det maksimale erstatningsbeløb 5 x 420 kr. = kr. pr. dag, jf. 5, stk. 2, sammenholdt med 4, stk. 2, i bekendtgørelsen. For 2019 er det maksimale erstatningsbeløb 5 x 425 kr. = kr. pr. dag. 10

14 Ministeriet har udtalt, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem og regionsrådsmedlem må anses som to af hinanden uafhængige hverv, og at en person, der varetager begge hverv, derfor kan modtage det maksimale erstatningsbeløb efter 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse fra både kommunalbestyrelsen og regionsrådet for den samme dag. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem vælger erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, har vedkommende ret til erstatning i forbindelse med varetagelsen af de hverv, der er nævnt i lovens 16, stk. 1, litra a-e, jf. lovens 16, stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et medlems varetagelse af de hverv, der er nævnt i lovens 16, stk. 1, litra f, jf. lovens 16, stk. 5, 5. pkt. Der er således adgang til at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udførelsen af hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller et udvalg, selv om der ikke er tale om et møde. Som eksempel kan nævnes, at et medlem af kommunalbestyrelsen bliver anmodet om at forelægge en sag for en minister eller et folketingsudvalg. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning herom fra gang til gang. Beslutningen kan imidlertid også træffes mere generelt, forudsat at det er præcist angivet, hvilke hverv der skal kunne begrunde udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Et kommunalbestyrelsesmedlem, som i henhold til ovennævnte regler har valgt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, kan dog ikke modtage en sådan erstatning i forbindelse med varetagelse af hverv, hvor der i henhold til særlovgivningen eller på andet særligt grundlag ydes særskilt vederlæggelse, jf. lovens 16, stk. 6. Eksempelvis vil et kommunalbestyrelsesmedlem, der fungerer som valgstyrer ved et kommunalt valg, ikke kunne modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af dette hverv, hvis den pågældende modtager særskilt vederlæggelse herfor i form af diæter efter 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg. Tilsvarende kan der ikke ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for hvervet som formand eller næstformand for et udvalg, hvis dette hverv særskilt vederlægges, jf. pkt Et kommunalbestyrelsesmedlems modtagelse af ydelser omfattet af lovens 16, stk. 1, 2 og 4 altså fast vederlag, udvalgsvederlag og tillægsvederlag er dog ikke til hinder for, at medlemmet kan modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvis medlemmet har valgt at modtage dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. lovens 16, stk. 6. Der kan således ydes et medlem erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelse af f.eks. hvervet som medlem af et udvalg, uanset at dette hverv særskilt vederlægges efter lovens 16, stk. 2. Der er ikke adgang til at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et medlems varetagelse af de hverv, der er nævnt i lovens 16, stk. 1, litra g, jf. pkt Der er heller ikke adgang til at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et medlems deltagelse i gruppemøder og andre partiaktiviteter. Ministeriet har udtalt, at det kræver dispensation fra ministeriet, hvis et regionsråd ønsker at afskære muligheden for at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de stedfortrædere, der ikke ind 11

15 træder permanent i regionsrådet. Ministeriet har ikke praksis for at dispensere fra reglerne om erstatning for dokumenteret arbejdsfortjeneste. Tilsvarende gælder i forhold til en kommunalbestyrelse Dokumentation for tabet Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab i forbindelse med varetagelsen af et kommunalt hverv. Loven sondrer ikke mellem hovederhverv og bierhverv. Indtægtstab, der skyldes, at den pågældende ikke kan varetage bibeskæftigelse på grund af et kommunalt hverv, kan således også kræves erstattet. Erstatningsbeløbet omfatter alle mistede økonomiske ydelser i forbindelse med fraværet, herunder feriegodtgørelse, manglende pensionsindbetalinger m.v. Erstatningen ydes for selve mødetiden m.v. og den samlede rejsetid i forbindelse med mødet m.v. Forberedelsestid i forbindelse med møder m.v. kan ikke indgå i erstatningsberegningen. Da det er det tab, der faktisk lides i forbindelse med deltagelse i møder m.v., der skal erstattes, kan der som udgangspunkt ikke ydes erstatning ud over den tid, der medgår til selve mødet m.v. og befordring frem og tilbage. Kun hvis indholdet eller karakteren af vedkommendes arbejde gør, at kommunalbestyrelsesmedlemmet lider tab derudover, kan dette tab erstattes. Kommunalbestyrelsen må i givet fald tage stilling til, hvorvidt arbejdsforholdet har en sådan karakter, at der kan dokumenteres indtægtstab for en hel arbejdsdag eller et vist antal timer, uanset at varetagelsen af det kommunale hverv ikke har haft en tilsvarende tidsmæssig udtrækning. Ministeriet har udtalt, at retten til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og det maksimale erstatningsbeløb efter lovens 16, stk. 5, knytter sig til mødeaktiviteten på den dag, hvor mødet afholdes. Selv om et kommunalbestyrelsesmedlem måtte kunne dokumentere, at den pågældende har haft et (større) tab baseret på flere dages fravær fra arbejdet grundet deltagelse i et erstatningsberettigende møde, kan kommunalbestyrelsen således højst udbetale det maksimale erstatningsbeløb for deltagelsen i dette møde, medmindre mødet strækker sig ud over én dag. Der er ikke efter loven eller bekendtgørelsen noget krav om, at det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem skal søge at begrænse sit tab ved så vidt muligt at få omlagt sin arbejdstid, og der består ikke nogen adgang for kommunalbestyrelsen til at stille krav herom. Det vil formentlig være vanskeligt at påvise et tab, såfremt et kommunalbestyrelsesmedlem vælger at bruge f.eks. opsparet flextid til at varetage det kommunale hverv, eller hvis hvervet varetages uden for almindelig arbejdstid. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om tabet kan anses for dokumenteret. For lønmodtageres vedkommende vil en skriftlig erklæring fra vedkommendes arbejdsgiver normalt være tilstrækkelig dokumentation. Heri bør indgå oplysninger om fraværets omfang og den som følge deraf mistede lønindtægt. Lønmodtageren skal derudover kunne sandsynliggøre, at fraværet er knyttet op på en konkret mødeaktivitet og evt. befordring frem og tilbage. 12

16 For selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, og for enkeltmandsvirksomheder vil det lidte tab ofte ikke umiddelbart give sig udtryk i reduceret indtjening, men tabet vil i stedet manifestere sig som et formuetab i selskabet eller virksomheden. Dette har principielt ingen betydning for retten til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Et dokumenteret formuetab i selskabet eller virksomheden, der skyldes fravær som følge af en konkret mødeaktivitet, berettiger således også kommunalbestyrelsesmedlemmet til erstatning. Kommunalbestyrelsen vil normalt kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende selvstændige erhvervsdrivende eller fra den pågældendes revisor, forudsat at de foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det påståede tab er lidt. Det må bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret. Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumenteret, skal den iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed, lighed samt forbuddet mod skøn under regel. Der må som følge heraf udvises forsigtighed med at anvende helt faste modeller for, hvordan et tab skal beregnes eller dokumenteres. Ministeriet har bl.a. udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og ufravigeligt krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende, om at dokumentere tabt arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring. Ministeriet har udtalt, at kommunalbestyrelsens kompetence til at beslutte, hvorvidt dokumentationskravet i det enkelte tilfælde må anses for opfyldt, har en sådan karakter, der hører under den daglige administration af vederlagsreglerne, at kompetencen kan delegeres til forvaltningen Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker som udgangspunkt til kommunalbestyrelsesmedlemmet selv. Ministeriet har imidlertid tidligere tilkendegivet, at ministeriet kan anerkende, at kommunalbestyrelsen vedtager en ordning, hvorefter udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste på visse betingelser sker til et kommunalbestyrelsesmedlems arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren undlader at reducere medlemmets løn. Et kommunalbestyrelsesmedlem har dog ikke krav på, at udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker til arbejdsgiveren, selvom denne er indforstået hermed. Den enkelte kommunalbestyrelse afgør selv, om man ønsker at medvirke til en sådan ordning. Gennemførelse af ordningen forudsætter endvidere, at der indgås en aftale med den enkelte arbejdsgiver, hvorved vedkommende accepterer ordningen, herunder at udbetale den fulde løn til den ansatte uanset dennes fravær og at opfylde de øvrige krav, som stilles til arbejdsgiveren. Det er en betingelse for, at udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan ske til arbejdsgiveren, at kommunen forud for udbetalingen modtager en erklæring fra arbejdsgiveren om medlemmets fravær i arbejdstiden som følge af varetagelse af kommunalbestyrelsesarbejde med angivelse af dato for fraværet, antallet af mistede arbejdstimer de enkelte dage, medlemmets timesats samt størrelsen af det indtægtstab, den ansatte ville have lidt i den pågældende måned, hvis arbejdsgiveren havde trukket vedkommende i løn i fraværsperioden. Denne erklæring skal sammenholdes med opgørelsen fra medlemmet over deltagelse i møder m.v., herunder med angivelse af karakteren af de enkelte aktiviteter. 13

17 En generel aftale mellem kommunalbestyrelsesmedlemmet og arbejdsgiveren om en fast nedsættelse af arbejdstiden uden samtidig reduktion i medlemmets løn kan ikke danne grundlag for udbetalingen af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til arbejdsgiveren. Det er endvidere en betingelse, at der på baggrund af lønseddel eller lønspecifikation kan sondres mellem løn for de timer, hvor den pågældende faktisk har været beskæftiget for arbejdsgiveren, og det, der udbetales som følge af, at arbejdsgiveren modtager erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen. Kommunalbestyrelsesmedlemmet har ikke krav på løn, der overstiger den maksimale erstatning. I tilfælde, hvor kommunen selv er arbejdsgiver, skal der således foretages fradrag i kommunalbestyrelsesmedlemmets løn for værdien af arbejdsfrihed, der overstiger det maksimale erstatningsbeløb. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmet er privat ansat, vil et eventuelt fradrag i medlemmets løn bero på aftalen mellem den pågældende og dennes arbejdsgiver. Der kan ikke i forhold til statstjenestemænd, tjenestemænd i folkekirken eller andre ansatte i staten og folkekirken samt ansatte ved tilskudsinstitutioner m.v., for hvilke en minister fastsætter eller godkender løn- og ansættelsesvilkår, ske udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Det skyldes, at disse grupper af ansatte alene mod lønafkortning kan ydes tjenestefrihed til varetagelse af kommunale hverv, jf. Finansministeriets bekendtgørelse om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud o.lign. (bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985 som ændret ved bekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1987 og bekendtgørelse nr. 859 af 2. november 1993) og Finansministeriets cirkulære nr. 128 af 25. november 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud o.lign Vederlæggelse af stedfortrædere i kommunalbestyrelsen Reglerne om vederlag til stedfortrædere i kommunalbestyrelsen findes i bekendtgørelsens 6. Vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse til stedfortrædere ydes efter de samme regler som for medlemmerne af kommunalbestyrelsen og ydes forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 1, 1. og 2. pkt. Dette gælder, hvor indkaldelse af stedfortræder sker efter lovens 15, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder også, hvor indkaldelse af stedfortræder sker efter lovens 15, stk. 2, 2. pkt., hvis kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten har truffet beslutning om, at stedfortræder indkaldes, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned. Indkaldes stedfortræderen til deltagelse i enkelte møder på grund af medlemmets inhabilitet eller helbredstilstand m.v., jf. lovens 14, stk. 3, og 15, stk. 1, ydes i medfør af lovens 16, stk. 8, og bekendtgørelsens 6, stk. 1, 3. pkt., ud over godtgørelse diæter efter bekendtgørelsens 4 og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter bekendtgørelsens 5. Adgangen til godtgørelse af udgifter gælder tillige for stedfortrædere, der er indkaldt til deltagelse i enkelte møder. En kommunalbestyrelse, der i styrelsesvedtægten har truffet beslutning efter lovens 15, stk. 2, 2. pkt., om, at stedfortræder indkaldes, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned, kan anmode ministeriet om dispensation efter lovens 65 c til i styrelsesvedtægten at fravige 16, stk. 8, og bekendtgørelsens 6, stk. 1, 3. pkt., således at der også i disse tilfælde kan ydes diæter og erstatning for doku 14

18 menteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder. Har kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten truffet beslutning om, at stedfortræder indkaldes, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned, følger det af ministeriets faste praksis, at der efter anmodning meddeles en sådan dispensation. Indtræder en stedfortræder fast i kommunalbestyrelsen i medfør af 91 i lov om kommunale og regionale valg, ydes vederlag forholdsmæssigt fra den dag, den pågældende indtræder i kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 2. Når en stedfortræder indtræder permanent i kommunalbestyrelsen, skal stedfortræderen i forbindelse med eller umiddelbart efter sin indtræden tage stilling til, om vedkommende ønsker at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udbetale vederlag og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere i overensstemmelse med reglerne som anført ovenfor, og en stedfortræder er forpligtet til at modtage vederlaget Det konstituerende møde For deltagelse i det konstituerende møde ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. lovens 16, stk. 3. Det gælder også den, der på mødet vælges til borgmester, samt den eventuelt deltagende borgmester for indeværende valgperiode. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes også til medlemmer, der (endnu) ikke har valgt eller agter at vælge denne ordning under forudsætning af, at de pågældende har lidt et tab, jf. pkt Ydelsen af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker ifølge lovens 16, stk. 3, i øvrigt efter de regler, der gælder for ydelse af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til personer, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen. Der henvises til pkt Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udbetale diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i det konstituerende møde. Et kommunalbestyrelsesmedlem er forpligtet til at modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i det konstituerende møde, jf. lovens 16, stk Vederlæggelse af udvalgsmedlemmer Reglerne om vederlæggelse for varetagelse af udvalgshverv er fastsat i bekendtgørelsens Der er i bekendtgørelsens 14 og 15 fastsat særlige regler vedrørende kommuner med magistratsstyre), og der er i bekendtgørelsens 17 og 18 fastsat særlige regler for kommuner med delt administrativ ledelse. I det omfang der ikke er fastsat særlige regler for kommuner med magistratsstyre eller kommuner med delt administrativ ledelse, gælder de almindelige regler i bekendtgørelsen. Et kommunalbestyrelsesmedlem er forpligtet til at modtage det udvalgsvederlag, kommunalbestyrelsen har besluttet, jf. lovens 16, stk

19 Vederlæggelse af medlemmer af økonomiudvalget, stående udvalg, særlige udvalg og børn og unge-udvalget Reglerne om vederlæggelse af medlemmer af økonomiudvalget, stående udvalg, særlige udvalg og børn og unge-udvalget er fastsat i bekendtgørelsens 7, stk. 1, 4, 8 og 9. Der er i bekendtgørelsens 14 og 15 fastsat særlige regler for vederlag til udvalgsmedlemmer i kommuner med magistratsstyre, og der er i bekendtgørelsens 17 fastsat særlige regler for vederlag til udvalgsmedlemmer i kommuner med delt administrativ ledelse. Kommunalbestyrelsen kan i udvalgsstyrede kommuner efter bekendtgørelsens 7, stk. 1, beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for medlemskab af økonomiudvalget, stående udvalg og særlige udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4 og 5, samt til de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget efter 19 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der er ikke hjemmel til at vederlægge medlemskab af eventuelle underudvalg nedsat af udvalg nævnt i bekendtgørelsens 7, stk. 1. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens adgang til efter bekendtgørelsens 7, stk. 1, at yde udvalgsvederlag til medlemmerne af særlige udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4, at der er tale om et særligt udvalg, dvs. et udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg, jf. 17, stk. 4, i loven. Sådanne udvalg kan alene nedsættes af kommunalbestyrelsen, jf. 17, stk. 4. Kommunalbestyrelsen har i udvalgsstyrede kommuner ikke hjemmel til at beslutte at yde udvalgsvederlag til andre særlige udvalg end de udvalg, der er defineret i bekendtgørelsens 7, stk. 1, samt 14 og 17. Kommunalbestyrelsen kan herudover i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der ydes vederlag til formænd for stående udvalg, næstformænd for økonomiudvalget og stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget, næstformanden for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune og formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der ydes vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er formænd for særlige udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4, eller næstformænd for særlige udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4 og 5, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 3. Se nærmere herom afsnit Der er i bekendtgørelsens 7, stk. 4, fastsat en samlet pulje for vederlæggelse af de udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd, der er omfattet af bekendtgørelsens 7, stk Vederlæggelsen af medlemmer af særlige udvalg skal således ske inden for de gældende økonomiske rammer for vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd i kommunen. Summen af de årlige vederlag, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende til vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd, udgør en fast procentsats af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen, afhængigt af kommunens indbyggertal, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen allerede i fuldt omfang har disponeret over puljen, vil ekstraudgifter til vederlæggelse af stedfortrædere for udvalgsmedlemmer, jf. bekendtgørelsens 8 og 9, dog kunne afholdes uden for puljen. 16

20 Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf. 33, stk. 1, i bekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, opretholdes de ovenfor anførte puljer indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. 33, stk. 2, i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsens beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellem de enkelte udvalg skal efter bekendtgørelsens 7, stk. 8, træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen, dog således at en nyvalgt kommunalbestyrelse kan træffe beslutning herom i første kvartal af funktionsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Beslutning kan endvidere træffes på det konstituerende møde, hvis der er enighed herom. Fordelingen kan efter bekendtgørelsens 7, stk. 8, i øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis kommunalbestyrelsen foretager ændringer i udvalgsstrukturen. En nyvalgt kommunalbestyrelse vil indtil en ny beslutning om udvalgsvederlag eventuelt træffes i løbet af første kvartal af funktionsperioden kunne yde udvalgsvederlag i henhold til den hidtidige kommunalbestyrelsesbeslutning herom. Hvis en nyvalgt kommunalbestyrelse træffer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag i januar måned, vil udvalgsvederlag for januar måned således blive ydet i henhold til den tidligere kommunalbestyrelsesbeslutning herom, mens den nyvalgte kommunalbestyrelses beslutning får virkning fra 1. februar. Det beløb, som kommunalbestyrelsen efter de ovennævnte regler har fordelt til et udvalg, fordeles efter bekendtgørelsens 7, stk. 9, ligeligt mellem de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er medlemmer af udvalget. Ved fordelingen ses bort fra udvalgets formand og næstformand, hvis disse modtager vederlag for formands- henholdsvis næstformandshvervet, jf. herom pkt Ved fordelingen ses endvidere bort fra næstformanden for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune, hvis denne modtager vederlag for næstformandshvervet. Tilsvarende ses ved fordelingen bort fra en borgmester, der måtte være medlem af udvalget, jf. kapitel 5. Om muligheden for at yde diæter m.v. til de medlemmer af særlige udvalg, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, henvises til kapitel Vederlæggelse af stedfortrædere i udvalg Reglerne om vederlæggelse af stedfortrædere i et udvalg findes i bekendtgørelsens 8. I bekendtgørelsens 9 er der dog fastsat særlige regler om vederlæggelse af stedfortrædere i børn og unge-udvalget. Til et kommunalbestyrelsesmedlem, der midlertidigt indtræder i et udvalg, jf. lovens 28, stk. 2, ydes det fastsatte udvalgsvederlag forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget, jf. bekendtgørelsens 8. Dette gælder, hvor indkaldelse af stedfortræder sker efter lovens 28, stk. 2, 1. pkt., under henvisning til, at udvalgsmedlemmet har forfald i mindst 1 måned. Dette gælder også, hvor indkaldelse af stedfortræder sker efter lovens 28, stk. 2, 2. pkt., hvis kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten har truffet beslutning om, at stedfortræder indkaldes, selv om det ordinære medlems forfald har en forventet varighed på mindre end 1 måned, herunder ved indkaldelse til enkelte møder. Ministeriet har udtalt, at der ikke i lovens 16, stk. 8, eller andre steder i lovgivningen er hjemmel til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (med mindre denne vederlagsform gene 17

21 relt er valgt) til et kommunalbestyrelsesmedlem, der indkaldes som stedfortræder i udvalg m.v. efter lovens 28, stk. 2, herunder ved indkaldelse til enkelte møder. Ministeriet har ikke fastsat regler om, hvordan et forholdsmæssigt udvalgsvederlag skal beregnes, herunder ved deltagelse i enkelte møder. Ministeriet har udtalt, at hvis stedfortræderen indkaldes til det enkelte møde nogle dage i forvejen, vil der næppe være noget til hinder for at anse stedfortræderen for at være medlem af udvalget fra dette tidspunkt, således at der ydes forholdsmæssigt vederlag for en længere periode end én dag. Det er dog afgørende for vederlæggelsen, fra hvilket tidspunkt det egentlige medlem reelt er forhindret i at deltage, og det er først fra dette tidspunkt, at der kan ske vederlæggelse af stedfortrædere, uanset at indkaldelsen eventuelt er sket lang tid før. Der kan ikke ydes forholdsmæssigt vederlag til en stedfortræder, der indkaldes til at deltage i et udvalgs behandling af en sag, i forhold til hvilken det ordinære medlem må forventes at blive erklæret inhabilt, jf. lovens 28, stk. 3. Stedfortræderen vil i sådanne tilfælde have ret til udgiftsgodtgørelse, jf. herom kapitel 4, samt til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvis denne vederlagsform generelt er valgt, jf. herom pkt Vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der indkaldes som stedfortrædere til at møde i børn og unge-udvalget, jf. 19, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er særskilt reguleret i bekendtgørelsens 9. Til disse stedfortrædere ydes det fastsatte udvalgsvederlag forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget, jf. bekendtgørelsens 9, 1. pkt. Dette gælder uanset den forventede varighed af det ordinære medlems forfald. Efter bekendtgørelsens 9, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte, at det forholdsmæssige vederlag efter 1. pkt. pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end diætsatsen (420 kr. i 2018-niveau). Det betyder, at kommunalbestyrelsen så at sige kan vedtage en bagatelgrænse for det forholdsmæssige vederlag. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet en sådan beslutning i medfør af bekendtgørelsens 9, 2. pkt., indebærer det, at hvis det beregnede forholdsmæssige vederlag til en stedfortræder i børn og unge-udvalget i det konkrete tilfælde udgør mindre end diætsatsen pr. mødedag, udbetales i stedet diætsatsen. Hvis det forholdsmæssige vederlag i det konkrete tilfælde derimod udgør mere end diætsatsen pr. mødedag, udbetales det beregnede forholdsmæssige vederlag. Kommunalbestyrelsen kan ikke beslutte at yde et andet fast minimum pr. mødedag end diætsatsen Vederlæggelse af udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd Reglerne om vederlæggelse af udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd er fastsat i bekendtgørelsens 7, stk. 2, 3, 4 og 5-8. Der er i bekendtgørelsens 14 og 15 fastsat særlige regler om vederlæggelse af udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd i kommuner med magistratsstyre, og der er i bekendtgørelsens 17 fastsat særlige regler om vederlæggelse af udvalgsnæstformænd i kommuner med delt administrativ ledelse. Udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse vederlægges efter regelsættet for borgmestre, jf. bekendtgørelsens 18. Kommunalbestyrelsen kan i udvalgsstyrede kommuner efter bekendtgørelsens 7, stk. 2, i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der ydes vederlag til formænd for stående udvalg, næstformænd for økonomiudvalget og stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget, næstformanden for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune og formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt 18

22 opgaver til efter 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven. Formandsvederlag kan også ydes til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, i den udstrækning et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem er valgt til formand for et udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven. Kommunalbestyrelsens beslutning om ydelse af formands- og næstformandsvederlag efter bekendtgørelsens 7, stk. 2, skal ske i styrelsesvedtægten. Tilsvarende regler gælder i magistratskommuner for vederlag til formænd for faste udvalg, jf. 15, stk. 1, og for næstformænd for faste udvalg, jf. 14, stk. 3, Tilsvarende krav gælder for vederlag til næstformænd for økonomiudvalget og stående udvalg i kommuner med delt administrativ ledelse, jf. 17, stk. 3. Efter bekendtgørelsens 7, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at yde vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er formænd for særlige udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4, eller næstformænd for særlige udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4 og 5. Der kan ikke efter bekendtgørelsens 7, stk. 3, ydes vederlag til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er formænd eller næstformænd for sådanne udvalg. Der er ikke et krav om, at kommunalbestyrelsens beslutning om at yde formands- og næstformandsvederlag efter bekendtgørelsens 7, stk. 3, sker i styrelsesvedtægten. Vederlag til formænd og næstformænd for særlige udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4 og 5, skal ikke fastsættes i styrelsesvedtægten, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 3. Tilsvarende regler gælder for særlige udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4, i magistratskommuner, jf. 14, stk. 2, og i kommuner med delt administrativ ledelse, jf. 17, stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning om at yde formands- og næstformandsvederlag efter bekendtgørelsens 7, stk. 3, skal træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen, dog således at en nyvalgt kommunalbestyrelse kan træffe beslutning herom i første kvartal af funktionsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 8. Beslutning kan endvidere træffes på det konstituerende møde, hvis der er enighed herom. Fordelingen kan efter bekendtgørelsens 7, stk. 8, i øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis kommunalbestyrelsen foretager ændringer i udvalgsstrukturen Der er ikke hjemmel til at vederlægge formænd eller næstformænd for eventuelle underudvalg. Der er i bekendtgørelsens 7, stk. 4, fastsat en samlet pulje for vederlæggelse af de udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd, der er omfattet af bekendtgørelsens 7, stk Vederlæggelsen af de nævnte formænd eller næstformænd skal således ske inden for de gældende økonomiske rammer for vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd i kommunen. Summen af de årlige vederlag, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende til vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd, udgør en fast procentsats af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen, afhængigt af kommunens indbyggertal, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. Ekstraudgifter til vederlæggelse af stedfortrædere for udvalgsmedlemmer, jf. bekendtgørelsens 8 og 9, kan dog om fornødent afholdes uden for puljen. Der er endvidere i bekendtgørelsens 7, stk. 5-7, fastsat maksimumssatser for vederlæggelsen af det enkelte formands- og næstformandshverv. Disse maksimumssatser gælder samtidig med, at vederlæggelsen 19

23 af de enkelte formænd eller næstformænd skal ske inden for den samlede pulje for vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd i kommunen. Det maksimale vederlag for et formands- eller næstformandshverv i et stående udvalg og et næstformandshverv i økonomiudvalget er 40 pct. af vederlaget til borgmesteren i den pågældende kommune, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 5. Tilsvarende maksimum gælder for formænd for særlige udvalg nedsat efter lovens 17, stk. 4, og for næstformænd for udvalg nedsat efter lovens 17, stk. 4 og 5. Vederlaget til formanden for børn og unge-udvalget kan i kommuner med indtil indbyggere højst udgøre 10 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester og i kommuner med over indbyggere højst 20 pct., jf. bekendtgørelsens 7, stk. 6, 1. og 2. pkt. Vederlaget til næstformanden for børn og ungeudvalget i Københavns Kommune kan højst udgøre 6 pct. af vederlaget til formanden for Borgerrepræsentationen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 6, 3. pkt. Der er ikke hjemmel til vederlæggelse af næstformanden for børn og unge-udvalget i andre kommuner end Københavns Kommune. Vederlaget til formanden for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, kan højst udgøre 10 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 7, 1. pkt. Såfremt kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver efter 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, til mere end ét udvalg, kan vederlag til formændene for disse udvalg tilsammen højst udgøre 10 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 7, 2. pkt. Der er ikke efter loven og bekendtgørelsen noget til hinder for, at det samme kommunalbestyrelsesmedlem kan varetage og blive vederlagt for flere udvalgsformands- og udvalgsnæstformandsposter. En vederlagt udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, der har valgt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter lovens 16, stk. 5, kan ikke modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv, der udføres i dennes egenskab af udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, jf. lovens 16, stk. 6. Eksempelvis anses en formands og en næstformands deltagelse i møder m.v., der vedrører forhold, som falder inden for udvalgets område, for at være forbundet med den pågældendes hverv som udvalgsformand hhv. næstformand. Der kan således ikke ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i sådanne møder. Formanden og næstformanden vil endvidere ikke kunne modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i kurser, der vedrører udvalgets forretningsområde. Hvis en kommunalbestyrelse, der udnytter den fulde sum af de årlige vederlag, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende, ønsker at yde vederlag til eksempelvis en ny udvalgsnæstformand, må kommunalbestyrelsen omfordele midler fra andre udvalgsformænd, udvalgsnæstformænd eller fra udvalgsmedlemmerne. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at det er midlerne fra de menige udvalgsmedlemmer, der skal omfordeles til næstformanden, indebærer bekendtgørelsens 7, stk. 8, at en sådan beslutning først kan træffes med virkning for det kommende regnskabsår eller i forbindelse med, at der foretages ændringer i udvalgsstrukturen Funktionsvederlag som fungerende udvalgsformand Reglerne om funktionsvederlag til en fungerende udvalgsformand findes i bekendtgørelsens 10. Et udvalgsmedlem, herunder en næstformand, der på grund af formandens fravær er konstitueret som formand for et udvalg i en periode på mindst to uger, modtager i funktionsperioden vederlag svarende til formandens vederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode, jf. 10 i bekendtgørelsen. Funktions 20

24 vederlaget erstatter i funktionsperioden det vederlag, som udvalgsmedlemmet eller næstformanden ellers måtte være tillagt for det pågældende hverv efter bekendtgørelsens 7, stk Hver konstituering skal udgøre en uafbrudt periode på mindst to uger for at berettige til funktionsvederlag. Kortere perioder kan således ikke lægges sammen. Ministeriet har udtalt, at for at beregningen af en uge (eller to uger) skal ske ensartet og administrerbart, kan der ikke konkret tages hensyn til, på hvilket tidspunkt af dagen konstitueringen af medlemmet/næstformanden har fundet sted. Der kan således ikke skelnes mellem tilfælde, hvor konstitueringen har fundet sted f.eks. kl. 8 og kl. 21. Konstitueringen må regnes som havende virkning for hele den dag, hvor konstitueringen fandt sted. I to ugers-perioden medregnes således konstitueringsdagen som den første af de i alt 14 dage, som to uger udgør. Kravet om en to ugers funktionsperiode må derfor anses for opfyldt i situationer, hvor konstitueringen har varet fra mandag i en uge til søndag i den følgende uge (Resumédatabasen ). Funktionsvederlag kan maksimalt ydes i en uafbrudt periode på 9 måneder, jf. bekendtgørelsens 10. Der er ikke hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte en anden, herunder kortere, periode for modtagelse af funktionsvederlaget. Om funktionsvederlag til en fungerende næstformand for kommunalbestyrelsen henvises til afsnit Eftervederlag til udvalgsformænd Reglerne om eftervederlag til udvalgsformænd findes i bekendtgørelsens 11. I henhold til bekendtgørelsens 11, stk. 1, ydes der eftervederlag til formænd for de udvalg, der er nævnt i bekendtgørelsens 7, stk. 2, og 15, dvs. i udvalgsstyrede kommuner til formænd for stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget og formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven. Der ydes således ikke eftervederlag til formænd for udvalg nedsat efter lovens 17, stk. 4, der i givet fald modtager vederlag efter bekendtgørelsens 7, stk. 3. Der ydes heller ikke efterløn til udvalgsnæstformænd. Eftervederlaget er fastsat således, at eftervederlaget svarer til formandens funktionstid i påbegyndte hele år gange det sidst ydede månedlige udvalgsformandsvederlag med et maksimum på 3 gange det sidst ydede månedlige udvalgsformandsvederlag, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 2. Det er dog en betingelse for at opnå eftervederlag, at formanden har haft mindst ét års uafbrudt vederlæggelse som formand for et udvalg, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 1. Ved beregningen af eftervederlaget er det udelukkende funktionstidens varighed, der er afgørende ikke dens fordeling på kalenderår. Ved beregningen kan der således ikke stilles krav om, at funktionstiden er inden for samme valgperiode, eller at den pågældende har fungeret for det samme udvalg, såfremt funktionstiden i øvrigt er uafbrudt. Som eksempel kan nævnes, at en udvalgsformand, der går af den 1. februar efter at have fungeret som formand i 1 ½ år, og på fratrædelsestidspunktet vederlægges med kr. om måneden, har krav på kr. i eftervederlag. 21

25 I bekendtgørelsens 11, stk. 3, er det fastsat, at der ikke ydes eftervederlag, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som vederlagt formand for et andet udvalg, der er omfattet af lovens 7, stk. 2, eller 15. Dette gælder uden hensyn til størrelsen af det vederlag, der oppebæres. Det indebærer, at der ikke er adgang til at udbetale eftervederlag svarende til differencen mellem to udvalgsformandsvederlag, selv om det formandshverv, der overtages, indebærer, at den pågældende ydes et væsentligt lavere udvalgsformandsvederlag end hidtil. En udvalgsformand, der samtidig har varetaget flere vederlagte formandshverv, kan være berettiget til eftervederlag på baggrund af varetagelsen af hvert af disse hverv. Det gælder, uanset om hvervene fratrædes samtidig, eller om et eller flere hverv fortsat bestrides. En fratrådt udvalgsformand kan således være berettiget til eftervederlag, selv om udvalgsformanden fortsat bestrider en eller flere andre udvalgsformandsposter. Det skyldes, at den fratrådte udvalgsformand ikke i denne situation tiltræder som formand for et andet vederlagt udvalg, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3. I forbindelse med fratræden af det sidste hverv kan tidligere formandsperioder, der allerede én gang er indgået i grundlaget for beregningen af eftervederlag, ikke på ny indgå i beregningen, selvom det måtte kunne anføres, at funktionstiden også i det foreliggende tilfælde har været uafbrudt. Det skyldes, at en funktionsperiode kun kan indgå i beregningsgrundlaget én gang. Begrundelsen herfor er, at eftervederlag til udvalgsformænd er indført for at sikre en udvalgsformand økonomisk ved fratræden. Eftervederlag giver en udvalgsformand en bedre mulighed for at tilrettelægge sin arbejdssituation efter de ændrede vilkår. Eftervederlag er som sådan ikke en rettighed, der løbende optjenes, men en (overgangs)ydelse, der beregnes på grundlag af vederlaget og ancienniteten som udvalgsformand på fratrædelsestidspunktet. Eftervederlag ydes heller ikke, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som formand for kommunalbestyrelsen, som magistratsmedlem, som formand for stående udvalg i kommuner, der har styreform med delt administrativ ledelse, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som medlem af Folketinget, minister eller regionrådsformand, jf. 2. pkt. Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for, at der ydes eftervederlag til en fratrådt udvalgsformand i en kommune, hvis den pågældende tiltræder som formand for et udvalg under et regionsråd. Eftervederlag ydes ikke til en formand for et udvalg, som er omfattet af bekendtgørelsens 7, stk. 2, og 15, i det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ikke længere at yde vederlag for formandshvervet i det pågældende udvalg, og hvor vedkommende fortsætter som formand for udvalget. Eftervederlag kan også ydes til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, i den udstrækning et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem har været valgt til formand for et udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven. Bekendtgørelsens 11 giver ikke adgang til at yde efterindtægt til ægtefælle eller børn i tilfælde, hvor en udvalgsformand afgår ved døden Vederlæggelse af kommunalbestyrelsens næstformænd Reglerne om vederlag til kommunalbestyrelsens næstformænd findes i bekendtgørelsens 12 og

26 Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde vederlag på indtil 10 pct. af borgmesterens vederlag til kommunalbestyrelsens næstformand, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 1, 1. pkt. Siden 1. februar 2013 har alle kommuner haft mulighed for at yde vederlag til både første og anden næstformand for kommunalbestyrelsen. I kommuner, hvor der er valgt både en første og en anden næstformand, og hvor kommunalbestyrelsen ud fra de lokale forhold finder, at de forpligtelser, der følger af hvervet som anden næstformand, berettiger til et fast årligt vederlag, kan kommunalbestyrelsen således træffe beslutning om et sådant vederlag. Vederlaget til første og anden næstformand kan tilsammen udgøre indtil 10 pct. af formandens vederlag, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 1, 3. pkt. I Københavns Kommune kan Borgerrepræsentationen dog beslutte at tillægge såvel første som anden næstformand et vederlag på indtil 15 pct. af formandens vederlag, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning om næstformandsvederlag skal træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen, dog således at en nyvalgt kommunalbestyrelse kan træffe beslutning herom i første kvartal af funktionsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 1, 1. og 2. pkt. Beslutning om næstformandsvederlag kan endvidere træffes på det konstituerende møde. Om vederlæggelse i de tilfælde, hvor en næstformand fungerer som borgmester, se kapitel 5, pkt Udpeges et kommunalbestyrelsesmedlem efter lovens 15, stk. 5, til at fungere for en næstformand for kommunalbestyrelsen, har vedkommende ret til i funktionsperioden at modtage vederlag svarende til næstformandens. Det er en betingelse, at næstformanden for kommunalbestyrelsen oppebærer vederlag efter bekendtgørelsens 12. Kommunalbestyrelsens næstformænd og fungerende næstformand er forpligtet til at modtage det vederlag, som kommunalbestyrelsen har besluttet at yde, jf. lovens 16, stk. 9. Kapitel 3. Vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer 3.1. Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste Efter lovens 16 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i den type kommunale hverv, der er nævnt i lovens 16, stk. 1, litra a-f. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udbetale begge ydelser, kun den ene af ydelserne eller ingen af disse. Kommunalbestyrelsen har f.eks. mulighed for at beslutte, at der til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af et særligt udvalg nedsat i henhold til lovens 17, stk. 4, eller til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, der varetager et kommunalt hverv efter valg af kommunalbestyrelsen, alene skal ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med møderne, jf. lovens 16, stk. 1, litra a og b. Der vil herefter ikke være adgang til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvis et udvalg anmoder et medlem om at udføre et hverv, jf. lovens 16, stk. 1, litra f. Det er forudsat, at offentligt ansatte ikke kan modtage diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv, der er et led i de pågældendes embedsgerning. 23

27 Kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe beslutninger om ydelse af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter lovens 16 a, stk. 1, kan ikke delegeres til et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg eller til forvaltningen. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen i lovens 16 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutninger om at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af de enkelte hverv eller generelt, f.eks. i form af et diætregulativ. Det er i den forbindelse i praksis antaget, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste inden for en nærmere angivet grænse, f.eks. et bestemt antal møder eller en beløbsgrænse. Hvis kommunalbestyrelsens hjemmel til at yde diæter m.v. findes i særlovgivningen, må adgangen til at fastsætte en grænse for udbetalingerne afhænge af en fortolkning af den pågældende hjemmelsbestemmelse. Kommunalbestyrelsen har dog ikke i medfør af lovens 16 a, stk. 1, mulighed for at træffe beslutning om forskellig vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der varetager det samme kommunale hverv. Der kan således alene differentieres i forhold til varetagelsen af forskellige kommunale hverv. Der kan ikke ydes et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i henhold til lovens regler i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, hvis der er tillagt den pågældende særligt honorar eller vederlag for varetagelsen af dette hverv, jf. lovens 16 a, stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsens hjemmel til at yde diæter m.v. findes i særlovgivningen, må adgangen til at fastsætte en grænse for udbetalingerne således afhænge af en fortolkning af den pågældende hjemmelsbestemmelse. Som eksempel kan nævnes de regler, der i medfør af folkeoplysningslovens 40, stk. 3, er udstedt i bekendtgørelsens 7, stk. 2, om vederlag til formænd for udvalg, der af kommunalbestyrelsen er henlagt opgaver til efter folkeoplysningslovens 35, stk. 2. Et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, der er formand for et sådant folkeoplysningsudvalg, og som modtager vederlag herfor, kan således ikke samtidig ydes diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelsen af hvervet, jf. lovens 16 a, stk. 4. Tilsvarende gælder i forhold til reglerne om vederlag til medlemmer af de af kommunalbestyrelserne nedsatte bestyrelser for kommunale undervisningsinstitutioner efter lov om specialundervisning for voksne (lovbekendtgørelse nr. 787 af 15. juni 2015). I det omfang kommunalbestyrelsen har vedtaget at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter bestemmelsen i denne lovs 6 e, er det udelukket at yde diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i bestyrelsens møder i medfør af lov om kommunernes styrelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget som medlemmer af bestyrelsen, jf. lovens 16 a, stk. 4. Derimod kan ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der varetager hvervet som bestyrelsesmedlem i en institutionsbestyrelse, ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i medfør af lov om kommunernes styrelse for deltagelsen i kurser, der af kommunalbestyrelsen anses at have betydning for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem. Dette gælder, selv om der ikke kan gives disse ydelser for deltagelsen i bestyrelsesmøder. Det skyldes, at der alene er tillagt et bestyrelsesmedlem særligt vederlag for deltagelsen i bestyrelsesmøder efter reglerne i lov om specialundervisning for voksne, men ikke for deltagelsen i kurser af betydning for hvervet. 24

28 Diætsatsen for hverv, der beslaglægger højst 4 timer, udgør i kr. pr. dag. Dette beløb forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr. I 2019 udgør diætbeløbet således 425 kr. pr. dag. Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes der dog det dobbelte af det for det pågældende år gældende diætbeløb. Der henvises i det hele til 4, stk. 2, i bekendtgørelsen. Ved beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages også den tid, der er fornøden til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme kommunes grænser, jf. lovens 16 a, stk. 2. Ministeriet har udtalt, at en kommune er overladt et vidt skøn i sin vurdering af, hvilken rejsetid der er fornøden at medregne i den tid, som hvervet beslaglægger. Ved skønsudøvelsen skal kommunen iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed og lighed (Resumédatabasen ). I tilfælde, hvor der varetages flere diætberettigende hverv samme dag, skal mødetiderne sammenlægges ved beregningen af diætbeløbet. Der kan således ikke foretages selvstændig beregning af diæter for de enkelte kommunale hverv for sig. Et møde, der har strakt sig ud over kl , betragtes også diætmæssigt som ét møde. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. 16 a, stk. 3, i loven. For 2018 er det maksimale erstatningsbeløb 5 x 420 kr. = kr. pr. dag, jf. 5, stk. 2, sammenholdt med 4, stk. 2, i bekendtgørelsen. For 2019 er det maksimale erstatningsbeløb 5 x 425 kr. = kr. Ydelse af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om erstatningskravet kan anses for dokumenteret. Der henvises til pkt For så vidt angår godtgørelse af udgifter til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer henvises til pkt Kapitel 4. Godtgørelse af udgifter 4.1. Godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer Obligatorisk godtgørelse I henhold til lovens 16, stk. 10, litra a-c, er tre godtgørelsestyper obligatoriske i forbindelse med et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i lovens 16, stk. 1, litra a-f. Det gælder også, selv om der er tale om møder m.v. inden for kommunegrænsen. Efter loven har et kommunalbestyrelsesmedlem ikke pligt til at modtage de godtgørelser, der er nævnt i 16, stk. 10. Et kommunalbestyrelsesmedlem har imidlertid krav på at modtage de nævnte godtgørelser, og kommunalbestyrelsen kan derfor ikke heller ikke i enighed træffe beslutning om en begrænsning af medlemmernes krav på godtgørelse. a) Befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet Befordringsgodtgørelse 25

29 Bestemmelsen i 16, stk. 10, litra a, giver kun adgang til dækning af positive udgifter til befordring. Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs. omkostningsdækning, er efter forarbejderne til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Adgangen til at fastsætte generelle godtgørelsessatser indebærer ikke, at sådanne satser kan anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har afholdt udgifter. Eksempelvis kan der anvendes generelle satser for befordring i bil, uanset at udgiften pr. kilometer vil variere afhængig af, hvilken bil der er tale om. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den generelle kilometersats kan udbetales til en person, som rent faktisk ikke har haft udgifter til befordringen. Et kommunalbestyrelsesmedlem, som får stillet en bil til rådighed, hvor alle udgifter er afholdt af en anden end kommunalbestyrelsesmedlemmet, er således ikke berettiget til at få godtgjort udgifter, idet vedkommende ingen udgifter har haft. Dette gælder, uanset hvem der stiller bilen til rådighed. Ministeriet har udtalt, at der ikke kan udbetales befordringsgodtgørelse efter litra a, når et kommunalbestyrelsesmedlem benytter sit firmas bil til befordring, forudsat at vedkommende ikke selv kan anses at have haft udgifter til befordringen. Det forhold, at medlemmet bliver beskattet af fri firmabil, har ikke betydning for retten til at få udbetalt befordringsgodtgørelse. Betaling af skat kan ikke anses som en positiv udgift. Ministeriet har videre udtalt, at det er det pågældende regionsrådsmedlem, som skal have afholdt udgiften, såfremt der skal kunne udbetales godtgørelse. Godtgørelse kan således ikke udbetales til det pågældende regionsrådsmedlems firma (Resumédatabasen ). Det samme gælder i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem. Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse er fastsat i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. september 2016 med senere ændringer. Satserne fastsættes af Skatterådet i en bekendtgørelse, der udstedes for hvert kalenderår. De med virkning fra 1. januar 2018 gældende satser for skattefri befordringsgodtgørelse er således fastsat i bekendtgørelse nr af 28. november 2017 om Skatterådets satser for 2018 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. Bekendtgørelsen bestemmer bl.a., at der skattefrit kan udbetales indtil 3,54 kr. pr. km ved kørsel til og med km årligt. For kørsel udover km årligt er satsen 1,94 kr. pr. km. Bekendtgørelsen fastsætter således et maksimum for, hvor stort et beløb der kan udbetales skattefrit. Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den skattemæssige behandling af befordringsgodtgørelsen er ikke i sig selv afgørende for, om godtgørelsen er i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse. Efter 16, stk. 10, litra a, har kommunalbestyrelsen således adgang til under hensyn til de faktiske udgifter at fastsætte egne generelle satser for befordringsgodtgørelse, der kan være højere end satserne for skattefri befordringsgodtgørelse. I så fald skal der ske beskatning, jf. ovenfor. Ministeriet har udtalt, at det ikke vil være i overensstemmelse med litra a, at en kommunalbestyrelse beslutter alene at yde befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer efter den af Skatterådet fastsatte lave sats for kørsel ud over km, hvis beløbet ikke svarer til de reelle udgifter. 26

30 Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan træffe en generel beslutning om at yde kommunalbestyrelsesmedlemmer befordringsgodtgørelse gennem fast ydelse af et på forhånd fastsat antal færgebilletter årligt, forudsat at dette er udtryk for de faktiske omkostninger ved rejser med henblik på varetagelse af de i 16, stk. 10, litra a-f, nævnte hverv. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der dokumenterer større udgifter til færgebilletter ved varetagelse af de i 16, stk. 1, litra a-f, nævnte hverv, har imidlertid uanset kommunalbestyrelsens beslutning krav på godtgørelse af disse yderligere udgifter, da godtgørelsen efter bestemmelsen er obligatorisk. Særlige befordringsudgifter, der er begrundet i handicap, er ligesom udgifter til befordring i øvrigt omfattet af lovens 16, stk. 10, litra a. Dette gælder uanset den særlige regel i 16, stk. 10, litra b, der giver adgang til godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter i forbindelse med et fysisk handicap. Det vil således ikke være i overensstemmelse med 16, stk. 10, litra a, på forhånd at udelukke bestemte arter af befordringsudgifter, f.eks. særlige udgifter til handicappede, fra godtgørelse efter bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen kan dog som anført generelt beslutte som udgangspunkt at godtgøre udgiften til en bestemt type befordring f.eks. bus eller tog. Dette betyder, at en fysisk handicappet person ikke har krav på godtgørelse af ekstraudgifter til f.eks. transport med taxa, såfremt vedkommende faktisk er i stand til uden særlige gener at benytte bus eller tog. Uanset, at der ikke i lovens 16, stk. 10, er fastsat begrænsninger i kommunernes pligt til at yde befordringsgodtgørelse, antages det, at bestemmelsen først og fremmest tager sigte på transport fra bopælen til det sted, hvor det kommunale hverv udøves. Der vil dog efter bestemmelsen tillige være krav på godtgørelse af transportomkostninger fra et arbejdssted, uddannelsessted eller et andet opholdssted til mødestedet. Dette gælder også, selv om arbejdsstedet, uddannelsesstedet eller opholdsstedet ligger uden for kommunegrænsen, hvis det under hensyn til transporttiden og de dermed forbundne udgifter må anses for naturligt, at den pågældende deltager i mødet m.v. Det antages imidlertid, at kravet på befordringsgodtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der i praksis følger forudsætningsvist af 92, stk. 1, og 103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, jf. også afsnit Har kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke mødepligt, og er medlemmet dermed ikke forpligtet til at varetage hvervet, har kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke krav på befordringsgodtgørelse. Det gælder bl.a., hvis medlemmet har lovligt forfald, f.eks. på grund af bortrejse i forbindelse med arbejde eller ferie. Det bemærkes i den forbindelse, at det er antaget, at sommerhusophold o. lign. ikke kan anses som lovligt forfald, medmindre opholdet skyldes forhold, der udgør lovligt forfald og kan begrunde fritagelse for den mødepligt, der i praksis følger forudsætningsvist af 92, stk. 1, og 103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, f.eks. forretninger, ferie og sygdom, herunder hos nære pårørende. Der kan endvidere være situationer, hvor medlemmet henset til afstanden mellem arbejdsstedet, uddannelsesstedet eller opholdsstedet uden for kommunegrænsen og mødestedet og de dermed forbundne meget omfattende rejseudgifter ikke har mødepligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet arbejder eller opholder sig i en meget betydelig afstand fra mødestedet, f.eks. i Bruxelles. I disse situationer har medlemmet ikke mødepligt og dermed ikke krav på befordringsgodtgørelse. Ministeriet har i en konkret sag udtalt, at en afstand på 45 km fra arbejdssted til mødested ikke i sig selv medfører, at der ikke er mødepligt ved kommunalbestyrelsesmøder m.v., og der vil derfor i en sådan situation være pligt til at yde befordringsgodtgørelse til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem, der kører fra arbejdsstedet for at deltage i et møde og returnerer til arbejdsstedet. Ministeriet har i en anden 27

31 sag udtalt, at en afstand på ca. 70 km fra et uddannelsessted til mødestedet ikke i sig selv medfører, at der ikke er mødepligt ved kommunalbestyrelsesmøder. Ministeriet udtalte i den forbindelse, at kommunen må foretage en konkret vurdering af, om det pågældende medlems befordring, som der ønskes udgiftsgodtgørelse for, har været begrundet i varetagelsen af det kommunale hverv, herunder om medlemmet ville have afholdt i det væsentlige tilsvarende udgifter i forbindelse med transport fra uddannelsesstedet til hjemmet, hvis medlemmet ikke skulle have deltaget i mødet. Der kan endvidere være særlige situationer, hvor medlemmet henset til afstanden mellem arbejdsstedet, uddannelsesstedet eller opholdsstedet uden for kommunegrænsen og mødestedet og de dermed forbundne omfattende rejseudgifter har mødepligt uden at have krav på befordringsgodtgørelse. Dette kan være tilfældet, hvis medlemmet uden at have lovligt forfald opholder sig i betydelig afstand fra mødestedet. Ministeriet har i en konkret sag fundet, at en afstand på 200 km fra et sommerhus til det sted, hvor det kommunale hverv udøvedes, ikke fritog et kommunalbestyrelsesmedlem, der var pensioneret, fra mødepligt, når vedkommende uden at holde ferie m.v. opholdt sig i sommerhuset. Ministeriet fandt imidlertid videre, at der var tale om en så betydelig afstand, at kommunen ikke var forpligtet eller berettiget til at godtgøre de hermed forbundne befordringsudgifter. Kommunalbestyrelsen kan ud over de tilfælde, hvor kommunen har pligt til at yde befordringsgodtgørelse vælge at udbetale befordringsgodtgørelse i helt særlige tilfælde, hvis kommunen har en saglig interesse i, at en bestemt person varetager et kommunalt hverv uanset afstanden mellem mødestedet og vedkommendes opholdssted eller arbejdssted. Ministeriet har i en konkret sag udtalt, at det efter ministeriets opfattelse ikke på forhånd kan udelukkes, at udgifter til befordring fra mødestedet til et andet sted end medlemmets bopæl, arbejdssted eller andet opholdssted, efter omstændighederne kan være omfattet af retten til befordringsgodtgørelse efter lovens 16, stk. 10, litra a. Hvorvidt udgifterne til befordring i en sådan situation er omfattet af bestemmelsen, må bero på regionens samlede vurdering af, om befordringen er naturligt begrundet i varetagelsen af det regionale hverv, transporttiden, afstanden fra mødestedet samt det private formåls karakter (Resumédatabasen ). Det samme gælder i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem. Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke har brug for en betalt hjemrejse, berettiger ikke i sig selv til alternativt at få en anden ydelse, f.eks. overnatning. Kun nødvendige udgifter kan dækkes i medfør af 16, stk. 10, litra a. Hvorvidt f.eks. en overnatning er nødvendig af hensyn til en fornuftig varetagelse af det kommunale hverv, skal vurderes af kommunalbestyrelsen. Godtgørelse for fravær fra hjemstedet fraværsgodtgørelse Bestemmelsen i 16, stk. 10, litra a, giver endvidere adgang til dækning af positive udgifter i forbindelse med fravær fra hjemstedet. Der vil typisk være tale om merudgifter til forplejning og logi. Hvis kommunalbestyrelsen afholder udgifterne direkte, eller hvis udgifterne afholdes som udlæg efter regning, skal det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem ikke betale skat af beløbet. Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs. omkostningsdækning, er efter forarbejderne til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Kommunalbestyrelsen kan herunder generelt beslutte, at der som udgangspunkt maksimalt kan godtgøres udgifter af en bestemt størrelse til forplejning og logi, 28

32 f.eks. maksimumtakster for morgenmad, frokost og aftensmad og en maksimumtakst pr. overnatning. Adgangen til at fastsætte generelle godtgørelsessatser indebærer ikke, at sådanne satser kan anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har afholdt udgifter. Kommunalbestyrelsen har således en forpligtelse til at tilrettelægge administrationen af udbetaling af fraværsgodtgørelser således, at det sikres, at der ikke udbetales godtgørelser til medlemmer, der ikke har haft positive udgifter. Det kan f.eks. ske i form af en erklæring om, at medlemmet har haft positive udgifter i forbindelse med fraværet. De fraværsgodtgørelser, kommunerne kan udbetale efter de ovennævnte regler, kan kun udbetales som skattefri fraværsgodtgørelse i henhold til de regler, der fastsættes af Skatterådet for skattefri rejsegodtgørelse. De med virkning fra 1. januar 2018 gældende satser for skattefri rejsegodtgørelse er fastsat i SKATmeddelelse (SKM SKAT) om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter. Meddelelsen bestemmer, at der bl.a. ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser under 24 timer eller for rejser uden overnatning. Meddelelsen fastsætter endvidere et maksimum for, hvor stort et beløb der kan udbetales skattefrit. Udbetales godtgørelse med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den skattemæssige behandling af fraværsgodtgørelsen er ikke i sig selv afgørende for, om godtgørelsen er i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse. Efter 16, stk. 10, litra a, har kommunalbestyrelsen således adgang til under hensyn til de faktiske udgifter til forplejning at yde godtgørelse for fravær fra bopælen uden overnatning eller for fravær ved rejser under 24 timer. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen under hensyn til de faktiske udgifter til forplejning fastsætter egne generelle satser for fraværsgodtgørelse, der kan være højere end satserne for skattefri rejsegodtgørelse. Opmærksomheden henledes på, at sådanne fraværsgodtgørelser uden for rammerne af Skatterådets satser er skattepligtige, jf. ovenfor. Det antages, at kravet på fraværsgodtgørelse ligesom kravet på befordringsgodtgørelse, jf. ovenfor, har sammenhæng med den mødepligt, der i praksis følger forudsætningsvist af 92, stk. 1, og 103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, jf. også afsnit b) Godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap Ifølge bemærkningerne til loven har bestemmelsen i 16, stk. 10, litra b til formål at sikre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har et fysisk handicap, i videst muligt omfang kan deltage på samme vilkår som andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Som eksempler på udgifter, der skal godtgøres efter bestemmelsen, kan nævnes udgifter til hjælpemidler, særlig sekretærbistand m.v. F.eks. skal blinde og andre personer, der ikke kan læse almindelig skrift, sikres en anden og lige så tilfredsstillende adgang til information ved godtgørelse af udgifter til lydbånd, punktskrift eller bistand til oplæsning. For personer med hørehandicap kan der være tale om godtgørelse af udgifter til tolkebistand. I visse tilfælde vil det kunne give anledning til tvivl, om en udgift er nødvendig for den fysisk handicappedes muligheder for at deltage på rimelige vilkår i de nævnte møder m.v. I overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelsen må kommunalbestyrelsen derfor indrømmes et vist skøn, navnlig med hensyn til arten og omfanget af ydelserne. 29

33 Godtgørelse af udgifter til hjælpemidler m.v. forudsætter, at de almindelige muligheder for at få hjælpemidler m.v. efter den sociale lovgivning er udtømt. Det antages, at kravet på denne type godtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der i praksis følger forudsætningsvist af 92, stk. 1, og 103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, jf. ovenfor under pkt. a. c) Godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende Efter bemærkningerne til bestemmelsen i lovens 16, stk. 10, litra c, er det en forudsætning, at vedkommende normalt passer den syge, men på grund af deltagelse i møder m.v. er nødsaget til at afholde specielle udgifter til anden pasning. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende, ægtefælle eller en person, med hvem medlemmet i øvrigt lever i fast parforhold. Det antages, at kravet på denne type godtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der i praksis følger forudsætningsvist af 92, stk. 1, og 103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, jf. ovenfor under pkt. a. Ministeriet har udtalt, at bestemmelsen finder anvendelse, hvor pasningsbehovet skyldes den nære pårørendes sygdom. Bestemmelsen giver derimod ikke efter sin ordlyd mulighed for at få dækket udgifter til pasning, når det er nødvendigt på grund af den nære pårørendes handicap. Det er ministeriets opfattelse, at nære pårørende med et handicap kan være omfattet af bestemmelsen, men at dette kræver, at det pågældende handicap er udtryk for en sygdom. Hvorvidt dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering, der om nødvendigt må foretages gennem indhentelse af en speciallægeerklæring. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om betingelserne for udgiftsgodtgørelse er opfyldt, og om der foreligger den fornødne dokumentation herfor. Kommunalbestyrelsen kan uden for anvendelsesområdet af 16, stk. 10, litra c, beslutte at yde godtgørelse af udgifter eller yde støtte til varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem i medfør af lovens 16, stk. 11, 2. pkt. I modsætning til udgiftsgodtgørelse efter 16, stk. 10, litra c, beslutter kommunalbestyrelsen selv, under hvilke omstændigheder der ydes udgiftsgodtgørelse eller støtte efter lovens 16, stk. 11, 2. pkt. Det er dog en betingelse, at støtten har en nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, der er nævnt i 16, stk. 1, litra a-f, og som den pågældende derfor varetager i sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem. Se herom i næste afsnit Anden godtgørelse Efter lovens 16, stk. 11, 1 pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der til et medlem, der udfører de i 16, stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter, skal ydes de godtgørelsestyper, der er nævnt i 16, stk. 10, litra a- c, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende. Beslutningen om at yde de nævnte godtgørelser kan træffes fra gang til gang. Såfremt beslutningen træffes generelt, må det være en forudsætning, at det er præcist angivet, 30

34 hvilke aktiviteter der skal begrunde udbetaling af godtgørelser. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til, at alle aktiviteter, der er omfattet af lovens 16, stk. 1, litra g, kan begrunde udbetaling af godtgørelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter lovens 16, stk. 11, 2. pkt., beslutte at godtgøre andre udgifter, som afholdes i forbindelse med et medlems varetagelse af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. beslutte at godtgøre udgifter til telefon, internetadgang, avishold m.v. eller beslutte at stille lokaler eller pc til rådighed. Ministeriet har udtalt, at der ikke er noget til hinder for, at en kommune stiller en telefon til rådighed for et kommunalbestyrelsesmedlem, så længe brugen af telefonen står i direkte forbindelse med varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Telefonen må derfor som udgangspunkt ikke benyttes til privat brug. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis medlemmets private brug af telefonen ikke påfører kommunen merudgifter, og hvis telefonabonnementet ikke er valgt med henblik på tillige at skulle anvendes til privat brug (Resumédatabasen ). En kommunalbestyrelse kan endvidere beslutte at godtgøre udgifter til parkering i forbindelse med deltagelse i møder m.v. omfattet af lovens 16, stk. 1. Ministeriet har i en konkret sag udtalt, at betaling for et kommunalbestyrelsesmedlems behandling for alkoholmisbrug ikke er omfattet af lovens 16, stk. 11, da støtten ikke findes at have en sådan nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som den pågældende varetager i sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem, som må kræves for at yde støtte i medfør bestemmelsen. Tilsvarende har ministeriet udtalt, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til, at en kommune afholder udgifter til betaling af forsikringspræmien for en sundhedsforsikring for kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der dækker udgifter til operationer. Ministeriet har i en anden konkret sag udtalt, at bestemmelsen ikke giver en kommune hjemmel til at afholde udgifter til betaling af forsikringspræmien for en forsikring for kommunalbestyrelsesmedlemmer eller kommunalbestyrelsens formand, som dækker et eventuelt tab i forbindelse med en ulykke, som sker i fritiden. Endvidere har ministeriet udtalt, at der ikke kan ydes godtgørelse for udgifter til medielicens i medfør af lovens 16, stk. 11. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der fastsættes et maksimumbeløb, inden for hvilket støtte kan ydes f.eks. abonnement til én avis Godtgørelse af udgifter til elektronisk udstyr efter lovens 8 a I henhold til lovens 8 a, 1, pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte, at materiale, som skal være tilgængeligt for eller sendes til et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, kun formidles elektronisk. Hvis kommunalbestyrelsen træffer en sådan beslutning, skal kommunalbestyrelsen enten godtgøre medlemmernes udgifter til det fornødne elektroniske udstyr m.v. eller stille dette udstyr m.v. til rådighed for medlemmerne, jf. lovens 8 a, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen beslutter selv, om den vil dække medlemmernes udgifter til elektronisk udstyr, eller om den vil stille dette til rådighed for medlemmerne. Beslutningen træffes ved almindeligt flertal, og det enkelte medlem har ikke valgfrihed. 31

35 Bestemmelsen indeholder ikke nogen fast definition af, hvilket udstyr der er tale om, bl.a. fordi dette ændres som følge af den teknologiske udvikling. Det er op til kommunalbestyrelsen at afgøre, hvilket udstyr der er nødvendigt. Udstyret vil dog i dag normalt omfatte pc med det software, der gør det muligt for medlemmerne at få adgang til og læse dokumenterne, en internetforbindelse samt en printer og papir m.v. bl.a. med henblik på, at materialet kan medbringes til møder. Det fornødne udstyr omfatter også, at kommunalbestyrelsen enten godtgør medlemmernes udgifter til service på udstyr eller stiller sådan service til rådighed for medlemmerne. Endvidere kan der være tale om, at medlemmer, som ikke umiddelbart er i stand til at anvende it, i et omfang, som må anses for nødvendigt i forhold til formålet, skal modtage vejledning og oplæring. Kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte standardsatser for godtgørelse af elektronisk udstyr m.v., når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Sådanne satser kan kun anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til medlemmer, der rent faktisk har afholdt udgifter. En beslutning om at ophæve en ordning med elektronisk formidling af materiale skal ikke nødvendigvis ledsages af en ophævelse af kommunalbestyrelsens beslutning efter lovens 8 a, 2. pkt. Det skyldes, at kommunalbestyrelsen, uanset om den har truffet beslutning om elektronisk formidling efter bestemmelsens 1. pkt., har mulighed for efter lovens 16, stk. 11, at godtgøre kommunalbestyrelsesmedlemmernes udgifter til det omhandlede udstyr, eller at stille dette udstyr til rådighed for dem Godtgørelse til borgmestre m.fl. Borgmestre, magistratsmedlemmer, jf. 64 i loven, samt formænd for stående udvalg i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. 64 a i loven, har som udgangspunkt tilsvarende krav på og adgang til udgiftsgodtgørelse som andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Efter 16, stk. 12, i loven kan de pågældende dog ikke modtage den i lovens 16, stk. 10, litra c, nævnte godtgørelse af udgifter til pasning af syge nære pårørende. De pågældende har således som anført i bekendtgørelsens 19, stk. 5, krav på at modtage de godtgørelsestyper, der er nævnt i lovens 16, stk. 10, litra a og b, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, ligesom de pågældende har adgang til efter kommunalbestyrelsens beslutning at modtage anden godtgørelse som nævnt i lovens 16, stk. 11. De pågældende har endvidere krav på godtgørelse efter lovens 8 a, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte at stille fri telefon til rådighed for borgmesteren, så længe brugen af telefonen står i direkte forbindelse med varetagelsen af hvervet som borgmester. Se nærmere afsnit Det antages, at bestemmelserne i lovens 16, stk. 10 og 11, ikke giver adgang til at godtgøre borgmestres, magistratsmedlemmers og de nævnte udvalgsformænds udgifter i forbindelse med fremmøde for at varetage funktionen som administrationsleder. Det afgørende for, om bestemmelserne finder anvendelse, er således, om de aktiviteter, som borgmesteren, magistratsmedlemmet eller de i 64 a nævnte udvalgsformænd skal udføre den pågældende dag, efter en konkret vurdering anses for omfattet af bestemmelsen i lovens 16, stk. 1. Det samme gælder i forhold til en udvalgsformand, der møder op på rådhuset for at drøfte sager med forvaltningen eller i øvrigt tage del i det administrative arbejde. Aktiviteten skal efter en konkret vurdering være omfattet af lovens 16, stk. 1, for at berettige til udgiftsgodtgørelse i forbindelse med fremmødet. 32

36 Det er antaget, at det ligger inden for kommunens driftsmæssige råderum at stille en tjenestebil til rådighed for borgmesteren. Tjenestebilen, der ikke må bruges privat, er en mere generel støtte til borgmesteren, som ydes af kommunen som arbejdsgiver, idet borgmesterhvervet har karakter af fuldtidsbeskæftigelse og ud fra hensynet til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kommunens drift. At stille en tjenestebil til rådighed for borgmesteren adskiller sig således markant fra at dække borgmesterens udgifter til befordring. Det er imidlertid antaget, at 16, stk. 12, i loven ikke er til hinder for, at der af kommunen ydes anden støtte til borgmesteren, når støtten har direkte forbindelse med borgmesterhvervet. Kommunalbestyrelsen må således have mulighed for at yde borgmesteren støtte til alle dele af borgmesterhvervet. Ministeriet har udtalt, at kørsel mellem hjemmet og regionshuset, også i de tilfælde hvor regionsrådsformanden møder ind som administrationens øverste leder, kan betegnes som tjenestekørsel, når det foregår i en bil med chauffør (Resumédatabasen ). Det samme gælder i forhold til en borgmester. Det bemærkes, at en tjenestebil ikke anses som anden økonomisk ydelse af kommunens kasse, som borgmesteren i givet fald ikke må modtage, jf. 19, stk. 5, i bekendtgørelsen og pkt Ministeriet har udtalt, at tjenestekørsel i forbindelse med en chauffør-ordning for en regionrådsformand ikke generelt kan sidestilles med tjenestekørsel i forbindelse med ministerbiler, hvorfor der ikke generelt kan tages udgangspunkt i reglerne om brug af ministerbiler (Statsministeriets vejledning af 10. juni 2008 om ministerens udgifter) (Resumédatabasen ). Tilsvarende gælder i forhold til en borgmester Godtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer Efter 16 a, stk. 6, i loven har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de i 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v., herunder eksempelvis møder i et udvalg nedsat efter lovens 17, stk. 4, krav på de godtgørelsestyper, der er nævnt i 16, stk. 10, litra a-c, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende. I lighed med, hvad der gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. pkt. 4.1., har kommunalbestyrelsen ikke pligt til at yde godtgørelse til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem i tilfælde, hvor der er betydelig afstand mellem mødestedet og vedkommendes arbejdssted, uddannelsessted eller opholdssted uden for kommunegrænsen. Kommunalbestyrelsen kan dog ud over de tilfælde, hvor kommunen har pligt til at yde befordringsgodtgørelse vælge at udbetale befordringsgodtgørelse til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem i helt særlige tilfælde, hvis kommunen har en saglig interesse i, at en bestemt person varetager et kommunalt hverv uanset afstanden mellem mødestedet og vedkommendes arbejdssted, uddannelsessted eller opholdssted uden for kommunegrænsen. Herudover har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de pågældende møder m.v., efter 16 a, stk. 6, i loven krav på godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning. I henhold til 16 a, stk. 7, i loven kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at godtgøre ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i aktiviteter omfattet af lovens 16, stk. 1, litra d-g, de tilsvarende udgifter. 33

37 Kommunalbestyrelsen kan efter 16 a, stk. 7, i loven yderligere beslutte at godtgøre ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer andre udgifter, som de pågældende har afholdt i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse Ophør af godtgørelse Der kan som det klare udgangspunkt ikke ydes godtgørelse eller anden støtte til et kommunalbestyrelsesmedlem eller borgmester, som midlertidigt er blevet helt fritaget for sin mødepligt, og hvor der er indkaldt stedfortræder, jf. lovens 15, stk. 2. Tilsvarende vil et kommunalbestyrelsesmedlem, der har lovligt forfaldt til enkelte møder m.v. omfattet af lovens 16, stk. 1, efter en konkret vurdering ikke anses for at være berettiget til godtgørelse eller støtte, jf. lovens 16, stk. 11, 2. pkt., hvis godtgørelsen eller støtten er målrettet den type møde, medlemmet har forfald til. Ministeriet har udtalt, at det henset til en borgmesters helt særlige funktion i kommunen som øverste daglige leder af forvaltningen, dog ikke helt kan udelukkes, at kommunen kan have et sagligt behov for, at borgmesteren også i situationer, hvor betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt, f.eks. under en barsel varetager visse afgrænsede aktiviteter i tilknytning til det hvilende borgmesterhverv, og at betingelserne for, at kommunen kan yde udgiftsgodtgørelse eller støtte efter lovens 16, stk. 11, 2. pkt., derfor kan anses for opfyldt. Kapitel 5. Vederlag og pension til borgmestre m.fl Vederlag Reglerne om vederlag til borgmestre er fastsat i 19 i bekendtgørelsen. Omfattet af borgmesterbegrebet er formanden for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer, jf. 64 i loven, samt formænd for stående udvalg i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. 64 a i loven. Borgmestre oppebærer et årligt vederlag, der er fastlagt efter indbyggertallet i kommunen, jf. bilag 1 i bekendtgørelsen. Vederlag reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten, jf. 19, stk. 2, som offentliggøres på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Beløbene i bekendtgørelsens bilag 1 er angivet som grundbeløb pr. 1. april Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf. 33, stk. 1, i bekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, oppebærer borgmesteren dog sit hidtidige vederlag indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. 33, stk. 2, i bekendtgørelsen. Den, der modtager vederlag som borgmester, kan ikke samtidig oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv, jf. 19, stk. 5, i bekendtgørelsen. Borgmesteren har dog krav på godtgørelse efter lovens 8 a, 2. pkt. og 16, stk. 10, litra a og b, ligesom kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde godtgørelse efter lovens 16, stk. 11, jf. lovens 16, stk. 12. Der henvises dog for så vidt angår godtgørelse af udgifter til kapitel 4, pkt

38 Ministeriet har udtalt, at pension efter en tjenestemandsstilling i en kommune ikke er omfattet af bekendtgørelsens 19, stk. 5, da pensionen ikke udbetales for et hverv, borgmesteren bestrider, men er en rettighed, borgmesteren har optjent på grundlag af varetagelsen af en tidligere stilling i kommunen. En borgmester, der tillige er formand for eller medlem af en havnebestyrelse, kan tillige oppebære vederlag for dette hverv, da vederlaget i medfør af 8 i bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser afholdes af havnekassen og ikke kommunekassen. Ministeriet har udtalt, at en kommune lovligt kan afholde udgifter til en borgmesters deltagelse i kurser m.v., som har til formål at understøtte og udvikle vedkommendes kompetencer i relation til de opgaver, som den pågældende varetager i forbindelse med hvervet som borgmester, herunder dennes kompetencer som leder. Borgmesteren skal vederlægges fra og med den dag, hvor vedkommende tiltræder som borgmester. Det følger af bekendtgørelsens 19, stk. 6, og 30, stk. 4 (forudsætningsvis). Kommunalbestyrelsen har pligt til at udbetale vederlaget til borgmesteren, og borgmesteren har pligt til at modtage vederlaget, jf. bekendtgørelsens Funktionsvederlag som fungerende borgmester Reglerne om vederlag til en fungerende borgmester er fastsat i 34, stk. 3-6, i loven og 19, stk. 3-5, i bekendtgørelsen. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der er udpeget til at fungere som borgmester, jf. 15, stk. 5, i loven, oppebærer i funktionsperioden et vederlag svarende til borgmesterens, jf. 34, stk. 3, i loven og 19, stk. 3, i bekendtgørelsen. Det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan udpege en fungerende borgmester, at borgmesterens stedfortræder er indkaldt som følge af borgmesterens fravær på mindst en måned, jf. lovens 15, stk. 2, og at fraværet forventes at have en varighed på mindst 2 måneder, jf. lovens 15, stk. 5. Et tilsvarende vederlag oppebæres af det medlem, der under tilsvarende betingelser er udpeget til at fungere som magistratsmedlem, jf. 34, stk. 3, i loven og 19, stk. 3, i bekendtgørelsen. Et medlem af et stående udvalg, der i en kommune med delt administrativ ledelse er udpeget til at fungere som udvalgsformand, jf. 64 a, stk. 4, i loven, oppebærer ligeledes i funktionsperioden et vederlag svarende til borgmesterens, jf. 34, stk. 3, i loven og 19, stk. 3, i bekendtgørelsen. Det er en betingelse for at udpege en fungerende udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, at udvalgsformanden har forfald i mindst 1 måned, jf. lovens 64 a, stk. 4. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der i medfør af lovens 66 b, stk. 3, er udpeget til at fungere som borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse i tilfælde af borgmesterens, magistratsmedlemmets eller udvalgsformandens suspension, oppebærer ligeledes i funktionsperioden et vederlag svarende til borgmesterens, jf. 34, stk. 3, i loven og 19, stk. 3, i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen har pligt til at yde disse vederlag. 35

39 Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der endvidere i henhold til lovens 34, stk. 4, ydes vederlag til et medlem, som uden for de ovennævnte tilfælde varetager opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsens formand, herunder opgaver, der er overladt medlemmet efter lovens 66, stk. 1. Forarbejderne til lovens 34, stk. 4, forudsætter, at bestemmelsen yderst sjældent kommer i anvendelse. Kommunalbestyrelsens beslutning om ydelse af vederlag efter bestemmelsen, skal træffes på grundlag af de konkrete forhold. Beslutning må derfor træffes fra gang til gang, f.eks. for en bestemt periode eller for bestemte hverv. Der kan ikke vedtages en generel ordning om vederlæggelse, f.eks. om nærmere angivet vederlag til næstformanden hver gang, denne varetager borgmesterens opgaver. I tilfælde, hvor en næstformand eller et andet medlem af kommunalbestyrelsen uden for de i bekendtgørelsens 19, stk. 3, og lovens 34, stk. 3, nævnte tilfælde fungerer i borgmesterens fravær, kan der således kun ydes funktionsvederlag, når kommunalbestyrelsen træffer konkret beslutning herom, jf. lovens 34, stk. 4. Størrelsen af vederlaget efter lovens 34, stk. 4, må fastsættes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering. I vurderingsgrundlaget kan indgå arbejdsbyrdens omfang og varighed, herunder hvorvidt borgmesterens fravær nødvendiggør, at den fungerende borgmester varetager alle borgmesterfunktioner. Der kan endvidere tages hensyn til den vederlæggelse, som vedkommende i forvejen modtager fra kommunen. Vederlaget efter 34, stk. 4, skal således ikke nødvendigvis modsvare borgmestervederlaget. Såfremt en næstformand, der er vederlagt efter 12 og 13 i bekendtgørelsen, fungerer som borgmester, kan vedkommende kun modtage funktionsvederlag for den funktionsperiode, der ligger ud over 5 uger i et regnskabsår, jf. 15, stk. 5, og 34, stk. 5, i loven og 19, stk. 4, i bekendtgørelsen. Forarbejderne til loven forudsætter, at næstformanden skal være forpligtet til uden yderligere vederlag at vikariere for formanden i indtil 5 uger pr. år. De 5 uger kan være sammensat af flere kortere perioder. Ministeriet har udtalt, at der ikke er hjemmel til at yde eftervederlag til en næstformand for kommunalbestyrelsen for den periode, hvor vedkommende måtte have varetaget opgaver, som påhviler kommunalbestyrelsens formand. Det bemærkes endvidere, at der i lovens 34, stk. 6, er fastsat en begrænsning for vederlagets størrelse, idet det funktionsvederlag, som en næstformand eller et medlem af kommunalbestyrelsen måtte modtage efter lovens 34, stk. 2-4, sammen med de øvrige vederlag m.v., som den pågældende modtager fra kommunens kasse, inden for et regnskabsår ikke kan overstige borgmestervederlaget Eftervederlag Efter seneste bekendtgørelse har den hidtidige efterlønsordning, nu fået betegnelsen eftervederlag og fremgår af bekendtgørelsens 20. Der er alene tale om sproglig præcisering. Formålet med eftervederlagsordningen for fratrådte borgmestre er som hidtil bl.a. i en overgangsperiode at give de pågældende en bedre mulighed for at indrette sig økonomisk efter deres fratræden og den deraf følgende indtægtsnedgang, inden de eventuelt på ny indtræder på arbejdsmarkedet. Det er således ikke sikkert, at den fratrådte borgmester umiddelbart kan genoptage sit tidligere erhverv ved borgmesterhvervets ophør. Eventuelle økonomiske problemer i den anledning modvirkes af eftervederlagsordningen. 36

40 Det bemærkes endvidere, at eftervederlagets størrelse afhænger af, hvor længe den pågældende har stået uden for det almindelige arbejdsmarked som følge af varetagelsen af hvervet som borgmester. Eftervederlagsordningen for fratrådte borgmestre er en særlig ordning, der i lyset af ovennævnte formål med ordningen ikke er afhængig af, at borgmesteren har opnået en bestemt alder på tidspunktet for udbetalingen. Eftervederlagsordningen gælder også for fratrådte magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med en styreform med delt administrativ ledelse, der er omfattet af borgmesterbegrebet, jf. pkt Eftervederlaget ydes til enhver fratrådt borgmester, uanset årsagen til fratrædelsen, jf. dog nedenfor om 20, stk. 4. Eftervederlag ydes således til en borgmester, der efter sin funktionsperiode ikke genvælges som borgmester, eller til en borgmester, som kommunalbestyrelsen midt i funktionsperioden fritager for hvervet for resten af funktionsperioden, jf. 7, stk. 2, i loven. Eftervederlag ydes også til en borgmester, der afsættes efter 66 a og 66 c i loven. Hvis der i medfør af 66 c, stk. 7, efterfølgende træffes afgørelse om, at kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren efter 66 c, stk. 1, ikke har været lovlig, skal der ske tilbagebetaling af eventuelt eftervederlag, som måtte være udbetalt til borgmesteren efter kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse. Suspenderes en borgmester efter lovens 66 b ydes der derimod ikke eftervederlag. Det skyldes, at der ikke er tale om en endelig fratrædelse af hvervet. Eftervederlag til en borgmester ydes således, jf. bekendtgørelsens 20, stk. 1, med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, borgmesterens seneste sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1 ½ gange det sidst ydede månedlige vederlag, dog sammenlagt højst 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag. Der kan således maksimalt ydes eftervederlag svarende til en funktionstid på 8 år. Ved udtrykket hvert påbegyndt hele år forstås, at funktionstiden skal have varet et helt år (dvs. 365 dage), inden et nyt år påbegyndes. Eksempelvis skal eftervederlaget til en borgmester, der er tiltrådt den 1. februar 2018, og som fratræder den 31. december 2024, beregnes på grundlag af en funktionstid på 7 påbegyndte hele år. Borgmesteren har således den 1. februar 2024 haft en funktionsperiode på 6 hele år. Herefter påbegyndes et nyt helt år, som skal regnes med, uanset at funktionstiden ophører, inden der er gået et helt år. I den sammenhængende funktionstid medregnes, jf. bekendtgørelsens 20, stk. 2, foruden funktionstid som borgmester, funktionstid som magistratsmedlem, som udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse og som regionsrådsformand. Bestemmelsen indebærer, at der ikke ydes eftervederlag separat for de enkelte hverv, når f.eks. en borgmester umiddelbart efter varetagelsen af dette hverv fortsætter som regionsrådsformand. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i bekendtgørelsens 20, stk. 4, hvorefter der bl.a. ikke ydes eftervederlag, hvis en fratrådt borgmester (herunder magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse) senere tiltræder som regionsrådsformand eller på ny tiltræder som borgmester (herunder som magistratsmedlem eller som formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse). I funktionstiden medregnes endvidere en eventuel periode, hvor den pågældende borgmester har været suspenderet, men senere er genindtrådt, jf. lovens 66 b, hvorfor suspension ikke får betydning for retten 37

41 til eftervederlag, der beregnes med udgangspunkt i vedkommendes funktionstid på fratrædelsestidspunktet. Det er kommunen, hvori den pågældende sidst er i funktion, der skal beregne, udbetale og afholde den samlede udgift til eftervederlag, uanset om der i den pågældende borgmesters sammenhængende funktionstid indgår en periode som f.eks. magistratsmedlem, udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller regionsrådsformand. Eftervederlaget udbetales i henhold til reglerne i 20, stk. 3, i bekendtgørelsen. Eksempelvis modtager en borgmester, der går af den 31. december 2024 med 8 års anciennitet eller mere, 6 måneders eftervederlag som et engangsbeløb den 1. januar 2025, og herefter 6 måneders eftervederlag, der udbetales månedsvis, første gang den 1. februar 2025 og sidste gang den 1. juli Såfremt den pågældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen i henhold til 1 a i lov om arbejdsløshedsforsikring, kan pensionen herefter påbegyndes udbetalt den 1. august 2025, jf. 24, stk. 1. Eftervederlaget ydes til den fratrådte borgmester og bortfalder ved borgmesterens død. Hvis en borgmester dør midt i måneden, inden det næste eftervederlagsbidrag forfalder, skal der ikke udbetales yderligere eftervederlag. Ministeriet har udtalt, at der ikke gælder nogen begrænsning i forhold til, hvor mange gange en borgmester kan modtage eftervederlag, og at der ikke er hjemmel til at modregne et allerede udbetalt eftervederlag i et senere optjent eftervederlag. Dette ville stride mod formålet med eftervederlagsordningen, der netop skal fungere som en økonomisk overgangsordning. Der ydes ikke eftervederlag, hvis en fratrådt borgmester (herunder magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse) enten umiddelbart eller i løbet af eftervederlagsperioden tiltræder som medlem af Folketinget, minister, regionsrådsformand eller på ny tiltræder som borgmester (herunder magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse), jf. bekendtgørelsens 20, stk. 4. Ministeriet har udtalt, at en borgmesters ret til udbetaling af eftervederlag ikke berøres af vedkommendes fortsatte modtagelse af vederlag for medlemskab af kommunalbestyrelsen, herunder eventuelle udvalgsog udvalgsformandsvederlag, ligesom at de pågældende vederlag ikke berøres af eftervederlaget. Derimod kan der ikke ydes eftervederlag, hvis en fratrådt borgmester på ny tiltræder som borgmester, jf. 20, stk. 4, i bekendtgørelsen omtalt ovenfor. Der kan ikke ydes eftervederlag og pension samtidig, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 1. Eftervederlaget til en fratrådt borgmester er ikke et pligtmæssigt vederlag omfattet af 32 i bekendtgørelsen. Som konsekvens heraf kan en fratrådt borgmester frasige sig eftervederlaget eller dele heraf Egenpension Betingelserne for egenpension Reglerne om egenpension til borgmestre er fastsat i bekendtgørelsens Borgmestre er i lighed med regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre når betingelserne for pensionens udbeta 38

42 ling er opfyldt, jf. pkt berettigede til egenpension efter 1 års funktionstid, jf. bekendtgørelsens 22, stk Reglerne om egenpension blev i 2009 ændret ved bekendtgørelse nr. 819 af 27. august 2009, således at pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra 60 år til i stedet at følge den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsvarende blev reglerne om det tillæg, som tidligere blev ydet indtil det 65. år, ændret således, at det blev ydet, indtil den fratrådte borgmester havde nået folkepensionsalderen i henhold til 1 a i lov om social pension. Ændringerne var en følge af Velfærdsaftalen fra 2006 og udmøntningen heraf, der indebar, at efterlønsalderen gradvist blev forhøjet fra 60 til 62 år, mens folkepensionsalderen gradvist blev hævet fra 65 til 67 år. Med den ændrede affattelse af vederlagsbekendtgørelsen fulgte borgmestres pensionsudbetalingstidspunkt og tidspunktet for udbetaling af tillæg fremover automatisk den til enhver tid gældende efterlønsalder henholdsvis folkepensionsalder i samfundet i øvrigt. Ændringerne af pensionsudbetalingstidspunkt og tidspunktet for udbetaling af tillæg havde alene virkning for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som borgmester fra og med den 1. juli Reglerne om egenpension blev endvidere ændret ved bekendtgørelse nr af 9. december 2016, således, at pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra at følge den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. afsnittet ovenfor, til at følge folkepensionsalderen efter 1 a lov om social pension, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 1. Ændringerne har alene virkning for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som borgmester fra og med den 1. januar 2017, jf. bekendtgørelsens 34, stk. 3. Ændringerne var en følge af stemmeaftalerne af 9. maj og 3. oktober 2016 om ændring af politikeres vederlæggelse. Med den ændrede affattelse af bekendtgørelsen følger borgmestres pensionsudbetalingstidspunkt i lighed med regionsrådsformænds, folketingsmedlemmers og ministres fremover automatisk den til enhver tid gældende folkepensionsalder i samfundet i øvrigt. For udbetaling af egenpension for funktionstid som borgmester indtil den 1. juli 2009 finder de tidligere aldersgrænser anvendelse. Det betyder, at en borgmester kan have ret til udbetaling af en del af sin pension, beregnet på grundlag af den funktionstid, der har ligget før 1. juli 2009, fra vedkommende fylder 60 år, mens den del af pensionen der vedrører funktionstid efter 1. juli 2009 og indtil den 1. januar 2017, først kommer til udbetaling fra det tidspunkt, hvor borgmesteren når den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den del af pensionen, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar 2017, kommer først til udbetaling fra det tidspunkt, hvor borgmesteren når den folkepensionsalder, som gælder efter 1 a i lov om social pension, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 1. En forhenværende borgmester kan vælge at få pension, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar 2017 udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfradrag efter de regler som gælder for tjenestemænd i staten, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 3, 1. pkt. Pensionsudbetalingsalderen er fastlagt i pensionsbeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr af 3. september 2015 med senere ændringer). 39

43 Førtidspensionsfradraget skal beregnes efter reglerne om førtidspensionsfradrag som angivet i pkt i cirkulære nr af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag. Se hertil afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til 1, nr. 12, jf. Folketingstidende , A, L 100 som fremsat om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.). En forhenværende borgmester, som tillige har optjent ret til pension for funktionstid, der ligger forud for den 1. januar 2017, og som derfor skal udbetales henholdsvis fra vedkommende fylder 60 år og fra vedkommende når den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan også vælge at få den del af pensionen, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar 2017 udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfradrag efter de regler, som gælder for tjenestemænd i staten, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 3, 2. pkt. I dette tilfælde beregnes førtidspensionsfradraget også efter reglerne om førtidspensionsfradrag som angivet i pkt i cirkulære nr af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag. Førtidspensionsfradraget beregnes af den samlede pension fra det første udbetalingstidspunkt. Fradraget beregnes således ikke alene på baggrund af den pension, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar Det er en forudsætning for, at en forhenværende borgmester er omfattet af reglen om førtidspensionering, at vedkommende i perioden fra og med den 1. januar 2017 rent faktisk har opnået en højere pensionsalder, end vedkommende ellers var berettiget til, jf. bekendtgørelsens 22, stk. 3. Overgangsreglerne er nærmere behandlet nedenfor i pkt Funktionstid I funktionstiden medregnes den tid, hvori den pågældende efter valg har varetaget hvervet som borgmester. Endvidere medregnes funktionstid som amtsborgmester, formand for et sammenlægningsudvalg, formand for et forberedelsesudvalg, regionsrådsformand, magistratsmedlem og udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse. Endelig medregnes også de perioder, hvori den pågældende har fungeret som borgmester, magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. lovens 7, stk. 3, 15, stk. 5, 64 a, stk. 4, 66 a, stk. 4, 66 b, stk. 3 og 4, eller 66 c, stk. 5. Funktionsperioderne skal i givet fald sammenlægges. Der stilles ikke som ved eftervederlag krav om, at funktionstiden skal være sammenhængende. Der henvises i det hele til 22, stk. 2, pkt., i bekendtgørelsen. I 2006 var der mulighed for at varetage flere af de nævnte hverv samtidig, f.eks. hvervet som borgmester og formand for et sammenlægningsudvalg. Ved samtidig funktionstid i 2006 medregnes alene funktionstid i det ene hverv ved beregningen af egenpension, jf. bekendtgørelsens 22, stk. 2, 5. pkt. Funktionstid i 2006 indgår således ikke med ekstra vægt i beregningen af egenpensionen, uanset om vedkommende borgmester i 2006 har varetaget flere hverv samtidig. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af bekendtgørelsens 22, stk. 2, 6. pkt., at i tilfælde, hvor det ene af de hverv, der varetages samtidig, er hvervet som formand for et sammenlægningsudvalg eller formand for et forberedelsesudvalg, medregnes alene funktionstiden i dette hverv. Dette har betydning for den senere fordeling af udgiften til den pågældendes egenpension mellem de myndigheder, hvor den pågældende har varetaget borgmesterhvervet, jf. bekendtgørelsens 23, stk

44 Det er i bekendtgørelsens 22, stk. 3, angivet, hvordan borgmesterens pensionsalder, jf. pkt , beregnes efter funktionstiden. Omregningstabellen i bilag 3, jf. 22, stk. 3, skal forstås således, at en funktionstid på præcis 2 år og en længere funktionstid indtil 4 år omregnes til en pensionsalder på 8 år, en funktionstid på præcis 4 år og en længere funktionstid indtil 6 år omregnes til en pensionsalder på 12 år. Eksempelvis udgør en hel valgperiode præcis 4 år, som omregnes til en pensionsalder på 12 år. To hele valgperioder udgør præcis 8 år, som omregnes til en pensionsalder på 20 år. Hvis en borgmester i løbet af det første år af sin funktionstid fratræder på grund af sygdom eller afgår ved døden, følger det af 22, stk. 4, i bekendtgørelsen, at hele det kalenderår, i hvilket fratræden eller dødsfaldet sker, medregnes i funktionstiden. Bestemmelsens formål er at modvirke situationer, hvor sygdom eller dødsfald indebærer, at der slet ikke opnås ret til egenpension eller ægtefællepension. Der er ikke som tidligere adgang til at medregne hele valgperioden i funktionstiden Beregning Egenpensionen for en borgmester svarer efter bekendtgørelsens 21 til den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, der er indplaceret i den lønramme borgmesteren som angivet i bilag 2 til bekendtgørelsen er indplaceret i, og har den samme pensionsalder. Egenpensionen ydes med de undtagelser, der følger af bekendtgørelsen, jf. nedenfor, efter de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension (lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017). For egenpension for funktionstid fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar 2017 gælder visse undtagelser fra de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension: Borgmestre, der har ret til egenpension for funktionstid fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar har efterlønsalderen, jf. 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som udbetalingstidspunkt, jf. pkt , og der sker ikke nedsættelse af borgmesterpensionen, fordi den udbetales før folkepensionsalderen, som der ville ske ved førtidspensionering af en tjenestemand, jf. 6, stk. 6, i lov om tjenestemandspension, der ikke anvendes på borgmesterens egenpension, jf. i det hele bekendtgørelsens 24, stk. 3. For egenpension optjent på baggrund af funktionstid indtil den 1. juli 2009 gælder en tilsvarende undtagelse. Egenpensionen til en borgmester beregnes efter det sidst ydede borgmestervederlag til den pågældende, jf. bekendtgørelsens 23, stk. 1. I de tilfælde, hvor en borgmester tidligere har varetaget de i 22, stk. 2, nævnte hverv (dvs. hvervet som borgmester, amtsborgmester, formand for et forberedelsesudvalg, formand for et sammenlægningsudvalg, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse), beregnes egenpensionen efter det sidst ydede vederlag for det højst indplacerede hverv, jf. bekendtgørelsens 23, stk Udbetaling Egenpensionen til en borgmester(eller et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse) med den fornødne funktionstid udbetales den 1. i måneden efter 41

45 den sidste udbetaling af eftervederlag, såfremt borgmesteren på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension,, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 1. Der kan således ikke ydes eftervederlag og pension samtidig. Såfremt en borgmester ved eftervederlagets ophør ikke har nået folkepensionsalderen, udbetales egenpensionen til den pågældende den 1. i måneden efter, at den pågældende har opnået folkepensionsalderen, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 2, 1. pkt. Såfremt den pågældende får tilkendt førtidspension som følge af nedsat arbejdsevne, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 2, 2. pkt. For udbetaling af egenpension for funktionstid som borgmester i perioden fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar 2017, jf. 22, stk. 2, finder 24 om udbetalingstidspunktet for egenpension i bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 fortsat anvendelse. Egenpensionen for funktionstid i denne periode udbetales således den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af eftervederlag, såfremt borgmesteren på dette tidspunkt har nået efterlønsalderen, jf. 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For udbetaling af egenpension for funktionstid som borgmester indtil den 1. juli 2009, jf. 22, stk. 2, finder 24 om udbetalingstidspunktet for egenpension i bekendtgørelse nr af 19. december 2005 fortsat anvendelse, jf. bekendtgørelsens 34, stk. 3. Egenpensionen for funktionstid i denne periode udbetales således den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af eftervederlag, såfremt borgmesteren på dette tidspunkt er fyldt 60 år. Hvis et medlem, der oppebærer egenpension som tidligere borgmester, amtsborgmester, magistratsmedlem, formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse eller regionsrådsformand, vælges som borgmester henholdsvis regionsrådsformand, bortfalder pensionsudbetalingerne, indtil den pågældende fratræder hvervet, jf. bekendtgørelsens 19, stk. 7, henholdsvis 15, stk. 7, i bekendtgørelse nr af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv En borgmester kan således ikke modtage borgmestervederlag eller regionsrådsformandsvederlag og egenpension på samme tid. Ministeriet har udtalt, at en borgmesters ret til udbetaling af egenpension ikke berøres af vedkommendes fortsatte modtagelse af vederlag for medlemskab af kommunalbestyrelsen, herunder eventuelle udvalgsog udvalgsformandsvederlag, ligesom de pågældende vederlag ikke berøres af pensionen Udgiftsfordeling I de tilfælde, hvor en borgmester (eller et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse) tidligere for en anden myndighed har varetaget hvervet som borgmester (eller et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse), fordeles udgiften til den pågældendes egenpension mellem de pågældende myndigheder i forhold til borgmesterens funktionstid og uden hensyntagen til borgmesterens vederlagsmæssige indplacering. Udgiftsberegningen og udbetalingen forestås af den kommune, hvor den pågældende borgmester sidst har været i funktion, jf. i det hele bekendtgørelsens 23, stk. 3. Hvis der er tale om en borgmester, der tidligere har været borgmester i en kommune, som siden 1. januar 2007 er indgået i en ny kommune, overtager den nye kommune den del af udgifterne til den pågældende 42

46 borgmesters egenpension, som før 1. januar 2007 påhvilede den kommune, der indgår i den nye kommune, jf. 36 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling med senere ændringer. I tilfælde, hvor en borgmester tidligere har været borgmester i en kommune, som pr. 1. januar 2007 er delt mellem to eller flere nye kommuner, vil den af de nye kommuner, der har overtaget den største andel af den delte kommunes nettoformue, overtage forpligtelsen til at betale den del af udgifterne til den pågældende borgmesters egenpension, som før 1. januar 2007 påhvilede den delte kommune, jf. 13, stk. 2, jf. 13, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 868 af 16. september 2005 om deling af kommuner. Hvis der er tale om en borgmester, der tidligere har været amtsborgmester, følger det af reglerne i 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen, at staten refunderer kommunen den del af pensionsudgifterne, som før den 1. januar 2007 påhvilede amtskommunen, jf. også 13 i den nævnte bekendtgørelse. Staten refunderer dog efter bekendtgørelsens 4, stk. 1, ikke pensionsudgifter vedrørende eventuelle pensionsforpligtelser, der er forsikringsmæssigt afdækkede Andet Den hidtidige bestemmelse i 25 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 om understøttelse til tidligere borgmestre, der ikke har opnået ret til egenpension, er ikke videreført efter ændringen af pensionssystemet i forbindelse med kommunalreformen. Adgangen til understøttelse eksisterer imidlertid efter omstændighederne stadig for borgmestre i en kommune eller amtskommune, der er fratrådt hvervet inden den 1. januar 2007 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, jf. overgangsbestemmelsen i 35 i bekendtgørelsen. Der henvises til kapitel 7, pkt Bekendtgørelsens regler regulerer udtømmende, i hvilket omfang en kommune kan medvirke til at udbetale pension til en tidligere borgmester, herunder administrere en pensionsordning for en nuværende borgmester. Ministeriet har i anledning af en konkret henvendelse udtalt, at en kommune ikke lovligt kan tegne og administrere en ratepension/kapitalpensionsordning til fordel for borgmesteren, uanset at ydelserne på ordningen skal udredes af borgmesterens vederlag Ægtefællepension Ægtefællen efter en borgmester eller en tidligere borgmester er efter bekendtgørelsens 25, stk. 1, berettiget til ægtefællepension, såfremt den afdøde borgmester har opnået en funktionstid på mindst 1 år. Beregningen af den afdøde borgmesters funktionstid sker efter reglerne i bekendtgørelsens 22, jf. pkt Pensionsordningen gælder også for magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse, jf. bekendtgørelsens 25, stk. 7. Det er efter bekendtgørelsens 25, stk. 2, en betingelse for, at en ægtefælle efter en borgmester eller en tidligere borgmester opnår ret til ægtefællepension, at ægteskabet blev indgået, før den afdøde borgmester var fyldt 65 år, før egenpensionen til den afdøde borgmester var påbegyndt udbetalt og mindst 3 måneder inden dødsfaldet. 43

47 Ægteskaber, der er indgået, efter at en borgmester er fratrådt hvervet, giver således ikke ret til ægtefællepension, hvis udbetalingen af egenpensionen til den afdøde borgmester på tidspunktet for ægteskabets indgåelse var påbegyndt. Derimod vil et ægteskab, der er indgået i den periode, hvor en fratrådt borgmester oppebærer eftervederlag efter 20 i bekendtgørelsen, berettige til ægtefællepension, så længe borgmesteren ikke er fyldt 65 år. Kravet om, at ægteskabet er indgået, før egenpensionen til den afdøde borgmester er påbegyndt udbetalt, gælder ikke for personer, der havde indgået ægteskab inden den 1. januar 2000, jf. bekendtgørelsens 25, stk. 3. Kravet om, at ægteskabet er indgået mindst 3 måneder inden dødsfaldet, gælder ikke, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse, jf. bekendtgørelsens 25, stk. 4. Ægtefællepensionen ydes på grundlag af borgmesterens egenpension og efter de regler, der i øvrigt gælder for ægtefællepension i 12 og 13 i lov om tjenestemandspension. 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om tjenestemandspension, hvorefter ægtefællepension beregnes efter den af tjenestemanden optjente pensionsalder, dog mindst efter 15 års pensionsalder, finder imidlertid ikke anvendelse. Ægtefællepensionen efter en afdød borgmester beregnes således efter den af borgmesteren optjente pensionsalder, uanset at pensionsalderen ved en funktionstid på indtil 6 år som borgmester efter bekendtgørelsens 22, stk. 3, ikke overstiger 15 års pensionsalder. Der henvises i det hele til bekendtgørelsens 25, stk. 5. Ministeriet har udtalt, at reglerne om ægtefællepension følger reglerne, herunder eventuelle overgangsregler, om egenpension til en borgmester. Ægtefællepension udbetales den 1. i måneden efter den måned, hvor der er udbetalt efterindtægt, eller i tilfælde af, at ægtefællen ikke er berettiget til efterindtægt, den 1. i måneden efter borgmesterens død, jf. bekendtgørelsens 25, stk. 5. I de tilfælde, hvor en borgmester m.v. tidligere har varetaget hvervet som borgmester m.v. for en anden myndighed, fordeles udgiften til ægtefællepension mellem de pågældende myndigheder efter reglerne i bekendtgørelsens 23, stk. 3, jf. 25, stk. 6. Se herom pkt Bekendtgørelsen giver ikke mulighed for at bevare retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse Efterindtægt Ægtefællen eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, børn under 21 år efter den borgmester m.v., der ved sin død oppebar vederlag som borgmester, eller efter en tidligere borgmester, der ved sin død oppebar egenpension eller understøttelse, er berettiget til efterindtægt i henhold til 26 i bekendtgørelsen. Ægtefællen eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, børn under 21 år efter en formand for et sammenlægningsudvalg, et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse er tilsvarende berettiget til efterindtægt, jf. bekendtgørelsens 26, stk. 4. Såfremt en borgmester f.eks. pga. sygdom fritages for borgmesterhvervet, forinden vedkommende samme måned afgår ved døden, er der fortsat adgang til at yde efterindtægt. Borgmesteren oppebærer i 44

48 denne situation vederlag som borgmester måneden ud, jf. bekendtgørelsens 29, 1. pkt., og 30, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvor borgmesteren afgår ved døden i tilfælde, hvor vedkommende ikke har varetaget hvervet i en periode, men fortsat oppebærer vederlag, jf. 30 i bekendtgørelsen. Såfremt en tidligere borgmester afgår ved døden i den periode, hvor den pågældende oppebærer eftervederlag, eller i den periode, hvor egenpensionen er opsat, er der ikke adgang til at yde efterindtægt. Om beregningen af efterindtægt er det i bekendtgørelsens 26 fastsat, at den svarer til 3 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, den sidst ydede egenpension eller den sidst ydede understøttelse. Efterindtægten udbetales ifølge bekendtgørelsens 26 den 1. i måneden efter borgmesterens død Børnepension Efter bekendtgørelsens 27, stk. 1, er børn under 21 år af en tidligere borgmester, der oppebærer egenpension, jf. bekendtgørelsens 21 og 24, berettiget til børnepensionstillæg. Når en borgmester afgår ved døden, bliver den pågældendes børn berettiget til børnepension, såfremt borgmesteren har opnået en funktionstid på mindst 1 år, jf. bekendtgørelsens 27, stk. 2. Beregningen af borgmesterens funktionstid sker efter reglerne i bekendtgørelsens 22, jf. pkt Børnepensionstillæg og børnepension ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for børnepensionstillæg og børnepension i henhold til lov om tjenestemandspension, jf. bekendtgørelsens 27, stk. 3. Tilsvarende gælder for børn under 21 år af en tidligere formand for et sammenlægningsudvalg, et tidligere magistratsmedlem eller en tidligere udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. bekendtgørelsens 27, stk Samordning af pensioner Reglerne om samordning af pensioner er fastsat i 28 i bekendtgørelsen. Samordning indebærer, at egenpensionen som borgmester bliver nedsat, hvis vedkommende samtidig oppebærer løn, vederlag eller egenpension for andet hverv eller ansættelsesforhold. Reglerne gælder tilsvarende for et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 6. Samordning skal ske, hvis en tidligere borgmester oppebærer egenpension efter lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre (lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017), folketingsvalgloven(lovbekendtgørelse af 8. december 2017) samt lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse nr. 938 af 16. juni 2017). Samordning skal endvidere ske, hvis en tidligere borgmester oppebærer egenpension fra en stilling på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsgaranteret pensionskasse, jf. i det hele bekendtgørelsens 28, stk. 1. Såfremt der tilkommer en tidligere borgmester løn eller vederlag fra en stilling, som berettiger til pension som angivet ovenfor, sker der ligeledes samordning, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 3. Alene en tjenestemandsstilling eller en tjenestemandslignende stilling i en kommune, en region, et koncessioneret selskab eller anden offentlig virksomhed kan begrunde nedsættelse af borgmesterpensionen. 45

49 Der skal således ikke ske nedsættelse af borgmesterpensionen, hvis en tidligere borgmester oppebærer pension fra en overenskomstansættelse i en stilling i en kommune m.v. Samordningen sker dels efter en halvdelsregel og dels efter en maksimumsregel. Halvdelsreglen går ud på, at borgmesterpensionen nedsættes med halvdelen af de øvrige ovennævnte ydelser, som den tidligere borgmester har krav på. Nedsættelsen kan dog aldrig overstige halvdelen af borgmesterpensionen, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 2 og 3. Maksimumsreglen går ud på, at borgmesterpensionen i sin reducerede form sammen med andre pensioner f.eks. ministerpension ikke må overstige den til enhver tid højst opnåelige tjenestemandspension. Hvis de sammenlagte ydelser overstiger den højst opnåelige tjenestemandspension, nedsættes borgmesterpensionen med det overskydende beløb, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 2. Såfremt der ved siden af borgmesterpensionen modtages løn eller andre vederlag, må borgmesterpensionen i sin reducerede form sammen med lønnen og de andre vederlag i henhold til maksimumsreglen ikke overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 3. Hvis der i henhold til bestemmelser vedrørende udbetalingen af pension eller løn som nævnt i 28, stk. 1 og stk. 3, sker tilsvarende pensionsbegrænsninger som følge af pension hidrørende fra borgmesterhvervet, foretages ikke nedsættelse af borgmesterpensionen, jf. 28, stk. 5, i bekendtgørelsen. Lov om tjenestemandspension indeholder ikke regler om samordning. Der er imidlertid fastsat regler om samordning af tjenestemandspension med pension, der oppebæres som borgmester og rådmand, i en tekstanmærkning til finansloven, jf. tekstanmærkning nr. 102 til 36 (pensionsvæsenet) i finansloven for I henhold til tekstanmærkningen skal reducering ske i den pension, der er mindst. Hvis tjenestemandspensionen er større end borgmesterpensionen, skal der i medfør af tekstanmærkningen ske udbetaling af den fulde tjenestemandspension og ske nedsættelse af borgmesterpensionen i medfør af bekendtgørelsen. Hvis tjenestemandspensionen er mindre end borgmesterpensionen, skal tjenestemandspensionen nedsættes med halvdelen i medfør af tekstanmærkningen, hvilket medfører, at borgmesterpensionen ikke nedsættes, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 5. Udover halvdelsreglen er der endvidere i tekstanmærkningens stk. 3 indsat en maksimumsregel. I henhold til 3, stk. 3, nr. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre sker der modregning af borgmesterpension i det eftervederlag, der oppebæres som minister. I henhold til 109, stk. 3, nr. 4, i folketingsvalgloven sker der også modregning af borgmesterpension i eftervederlaget som folketingsmedlem. Modregning foretages dog ikke i indtægter op til kr. de første 12 måneder af medlemmets eftervederlagsperiode, jf. 109, stk. 4, i folketingsvalgloven. Beløbet reguleres efter 109 a, stk. 13, i folketingsvalgloven. I de situationer, hvor der sker modregning efter 109, stk. 3, nr. 4, i folketingsvalgloven, samt ved modregning efter 3, stk. 3, nr. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, skal der ikke ske nedsættelse af borgmesterpensionen, jf. 28, stk. 5, i bekendtgørelsen. Ægtefællepensionen efter en borgmester m.v. er undergivet tilsvarende regler om samordning. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter en borgmester m.v. har krav på ægtefællepension efter lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, folketingsvalgloven samt lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet eller fra en stilling på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, anden offentlig virk 46

50 somhed eller fra en statsgaranteret pensionskasse, nedsættes ægtefællepensionen efter både halvdelsreglen og maksimumsreglen, medmindre der i henhold til bestemmelser vedrørende udbetalingen af de nævnte øvrige pensioner sker tilsvarende pensionsbegrænsninger, jf. nærmere bekendtgørelsens 28, stk. 4 og 5. Kapitel 6. Fælles bestemmelser 6.1. Udbetaling Vederlag for hvervene som borgmester, magistratsmedlem, næstformand, udvalgsformand, udvalgsnæstformand, udvalgsmedlem og kommunalbestyrelsesmedlem udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned, jf. bekendtgørelsens 29, 1. pkt. Ved indtræden i et hverv senere end den 1. i måneden ydes det vederlag for den første måned, som vedkommende er berettiget til, bagud ved månedens udgang, jf. bekendtgørelsens 29, 2. pkt. Størrelsen af vederlaget, som vedkommende er berettiget til for den første måned, må afgøres ud fra lovens og bekendtgørelsens regler i øvrigt. Eksempelvis er et kommunalbestyrelsesmedlem, der vælges som udvalgsformand for et stående udvalg midt i en måned, berettiget til udvalgsformandsvederlag forholdsmæssigt for den del af måneden, hvor den pågældende er udvalgsformand, såfremt kommunalbestyrelsen i henhold til bekendtgørelsens 7 har besluttet at yde vederlag til formanden for det pågældende udvalg. Tilsvarende er et kommunalbestyrelsesmedlem, der tiltræder som borgmester midt i en måned, berettiget til borgmestervederlag forholdsmæssigt for den del af måneden, hvor den pågældende er borgmester. Vælges en borgmester midt i en måned, ophører dennes hidtidige vederlag efter bekendtgørelsens 2, 3, 7, 12 og samt 19, stk. 1, fra den dato, hvor vedkommende tiltræder som borgmester, jf. bekendtgørelsens 30, stk. 4. Vederlag til stedfortrædere udbetales månedsvis bagud, jf. bekendtgørelsens 29, 3. pkt., og ydes i henhold til bekendtgørelsens 6, 8 og 9. Indkomst fra politiske hverv er skattepligtig indkomst og behandles som udgangspunkt ikke anderledes end indkomst for ordinært arbejde. Efter lovens 16, stk. 9, er enhver forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter reglerne i lovens 16, stk Ydelserne tilkommer den enkelte, indtil ydelserne ophører, dvs. også i en periode hvor vedkommende har forfald, jf. pkt Bekendtgørelsens 32 præciserer, at ikke alle vederlag er pligtmæssige. Ifølge bestemmelsen er enhver forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter 2-19 og 31 i bekendtgørelsen. Det betyder, at eftervederlag til borgmestre, egenpension, ægtefællepension, efterindtægt og børnepension ikke er pligtmæssige vederlag. Hvis der træffes beslutning om at frasige sig et vederlag, som man er berettiget til i henhold til ovennævnte regler, men dog ikke er forpligtet til at modtage, kan dette have skattemæssige konsekvenser. Dette spørgsmål er reguleret i Skatteministeriets lovgivning Mødepligt og fravær (lovligt forfald) 47

51 Mødepligt Enhver, der er opstillet som kandidat og vælges som medlem af en kommunalbestyrelse, er som udgangspunkt forpligtet til at modtage valget som kommunalbestyrelsesmedlem, jf. 92, stk. 1, og 103, stk. 1, forudsætningsvis i lov om kommunale og regionale valg. Selv om man har pligt til at varetage hvervet, kan den valgte anmode om at blive helt fritaget fra hvervet, hvis vedkommende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget, jf. 103, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg. Hvervet som kommunalpolitiker udøves navnlig gennem deltagelse i kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder. I praksis medfører pligten til at varetage hvervet således først og fremmest, at kommunalbestyrelsesmedlemmer har pligt til at deltage i møder, som afholdes i kommunalbestyrelsen og de udvalg, hvoraf den pågældende er medlem Fravær (lovligt forfald) Selvom der er mødepligt, kan et medlem godt have lovligt forfald. Det følger ikke af lovgivningen, at kommunalbestyrelsesmedlemmer har en ubetinget pligt til at lade arbejdet i kommunalbestyrelsen komme i første række. Hverken mødepligten eller spørgsmålet om, hvornår der foreligger lovligt forfald, er direkte beskrevet i loven. Loven nævner dog en række omstændigheder, der kan begrunde, at et medlem har lovligt forfald. Lovligt forfald antages herefter i hvert fald at foreligge, hvis et medlem er forhindret i at møde på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Ved forretninger forstås i bestemmelsen forhindring som følge af et ansættelsesforhold eller som følge af vedkommendes varetagelse af sit erhverv som selvstændig. Det bemærkes i den forbindelse, at hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen er et fritidshverv. De anførte forfaldsgrunde, der kan begrunde stedfortræderindkaldelse, er ikke udtømmende, jf. ordene eller lignende i lovens 15, stk. 2. Bestemmelsen åbner således op for, at andre hindringer for medlemmets varetagelse af hvervet kan anses for lovligt forfald. I praksis er det f.eks. antaget, at fravær på grund af studier eller ferie, der hindrer medlemmet i at varetage hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, kan anses for at være lovligt forfald. Læs mere herom i vejledning til kommunalpolitikere om det politiske arbejde i kommunalbestyrelse og udvalg, december 2017, kapitel 7.1. Reglerne om stedfortræderindkaldelse er dermed ikke en almindelig adgang til at holde orlov uden grund. Der skal derimod foreligge en lovligt begrundet hindring for varetagelsen af det kommunale hverv. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om betingelserne for stedfortræderens indtræden i kommunalbestyrelsen er opfyldt, jf. lovens 15, stk. 4. Det omfatter blandt andet en stillingtagen til, om der er tale om lovligt forfald. Kommunalbestyrelsens afgørelse heraf er et retligt spørgsmål, der kan prøves af den kommunale tilsynsmyndighed (Ankestyrelsen). 48

52 Om indkaldelse og vederlæggelse af stedfortrædere se pkt og pkt Ophør Efter bekendtgørelsens 30, stk. 1, vil et kommunalbestyrelsesmedlem være berettiget til vederlag indtil udgangen af den måned, hvor vedkommende fratræder det pågældende hverv eller i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget hvervet. Dette gælder uanset årsagen til forfaldet (bortset fra de i 30, stk. 2, nævnte tilfælde, hvor der er ret til vederlag i 9 måneder), og uanset om der er indkaldt en stedfortræder efter reglerne herom. Vurderingen af, om vederlæggelse skal ophøre, skal foretages i forhold til hvert enkelt vederlag for sig. Vurderingen skal således foretages både i forhold til det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem og i forhold til eventuelle yderligere vederlag i form af udvalgsvederlag, udvalgsformandsvederlag, udvalgsnæstformandsvederlag eller vederlag som næstformand for kommunalbestyrelsen samt i forhold til vederlag som borgmester, udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller magistratsmedlem. Tillægsvederlaget knytter sig til det faste vederlag. Såfremt et medlem fratræder et af de nævnte hverv, ophører vederlæggelsen med udgangen af måneden, jf. bekendtgørelsens 30, stk. 1. Ophør af vederlag ved fratrædelse er dog betinget af, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at medlemmet kan fritages eller har fortabt sin valgbarhed. Bekendtgørelsens 30, stk. 1, indebærer bl.a., at kommunen ikke kan kræve dele af et udbetalt vederlag tilbagebetalt, hvis f.eks. en udvalgsformand eller et udvalgsmedlem fratræder sit hverv midt i måneden. Af bekendtgørelsens 19, stk. 6, følger det dog nu, at hvis en borgmester vælges midt i en måned, modregnes i vederlaget efter stk. 1 (formandsvederlaget) dennes hidtidige vederlag, der er ophørt fra den dato, hvor vedkommende tiltræder som borgmester, jf. 30, stk. 4, og udbetalt forud for den måned, vederlaget ophører, jf. 29. I en situation, hvor hvervet fratrædes, fordi kommunalbestyrelsesmedlemmet har rimelig grund til at ønske sig fritaget, er fraflyttet den pågældende kommune eller i øvrigt har fortabt sin valgbarhed, skal der således betales vederlag til udgangen af den måned, hvori kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at medlemmet kan fritages eller har fortabt sin valgbarhed. Tilsvarende gælder, hvis borgmesteren afsættes i medfør af lovens 66 a, stk. 1, jf. stk. 5, eller 66 c, stk. 1, jf. stk. 8. Ved dødsfald ophører vederlaget med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er indtruffet. Fratræder et kommunalbestyrelsesmedlem hvervet som udvalgsformand midt i måneden for herefter at blive menigt medlem af udvalget, ydes der ikke forholdsmæssigt vederlag for udvalgsmedlemshvervet, da den pågældende allerede har modtaget vederlag for udvalgsformandshvervet for denne periode. Vederlæggelsen for varetagelsen af de nævnte hverv ophører endvidere med udgangen af den måned, hvor den pågældende i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget dette, jf. bekendtgørelsens 30, stk. 1. For en suspenderet borgmester ophører vederlæggelsen dog med udgangen af den måned, hvor der træffes afgørelse om suspension, jf. lovens 66 b, stk. 7, selvom betingelserne for ophør efter bekendtgørelsens 30, stk. 1, ikke måtte være opfyldt. 49

53 Da vederlæggelsen for varetagelse af de enkelte selvstændigt vederlagte hverv kan ophøre hver for sig, kan eksempelvis vederlæggelsen som udvalgsmedlem ophøre, fordi hvervet ikke er varetaget i 3 måneder, uden at det behøver at få indflydelse på det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem, såfremt vedkommende i øvrigt deltager i kommunalbestyrelsesmøderne. Ministeriet har udtalt, at perioden på 3 måneders uafbrudt fravær alene gælder fravær i den indeværende funktionsperiode (Resumédatabasen ). Ved fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel og adoption er der ret til vederlag i en periode indtil 9 måneder, jf. bekendtgørelsens 30, stk. 2. Ved beregningen af 9-måneders perioden medregnes sammenhængende måneder, hvor den pågældende ved fravær af de nævnte grunde har modtaget vederlag. Perioden regnes fra begyndelsen af det fravær, der danner grundlag for indkaldelse af stedfortræder efter lovens 15, stk. 2. Genoptager medlemmet hvervet efter at have modtaget vederlag i en periode på indtil 9 måneder, jf. bekendtgørelsens 30, stk. 2, kan der ydes vederlag for en ny 9-måneders periode, såfremt denne ikke reelt er sammenhængende med en tidligere 9-måneders periode. Bekendtgørelsens 30, stk. 2, omfatter også en borgmesters eller et kommunalbestyrelsesmedlems fravær på grund af sin ægtefælles, sit barns eller anden nærtståendes meget alvorlige sygdom. Retten til vederlag under fravær på grund af barsel eller adoption omfatter både mandlige og kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer. Ministeriet har udtalt, at den periode, hvor der lovligt kan indkaldes stedfortræder på grund af barsel, tidsmæssigt knytter sig til barnets fødsel. Hvis betingelsen for at indkalde stedfortræder på grund af barsel er opfyldt, vil kommunalbestyrelsesmedlemmet have ret til vederlag i en sammenhængende periode på op til 9 måneder, forudsat, at der i hele denne periode er indkaldt stedfortræder. Bekendtgørelsens 30, stk. 2, er ikke til hinder for, at der udbetales vederlag i flere fraværsperioder grundet barsel med det samme barn, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at en ny fraværsperiode i sin helhed stadig har relation til barnets fødsel. Kommunalbestyrelsen er i denne vurdering overladt et skøn under iagttagelse af de almindelige krav til bl.a. saglighed og lighed. Kommunalbestyrelsen kan efter ministeriets opfattelse ikke lægge vægt på, om pågældende kommunalbestyrelsesmedlem allerede har modtaget vederlag for en fraværsperiode grundet barsel. Men længden af en sådan forudgående fraværsperiode vil derimod have betydning for vurderingen af, om den nye fraværsperiode i sin helhed stadig har den fornødne tidsmæssige tilknytning til barnets fødsel, som gør, at der lovligt kan indkaldes stedfortræder i hele perioden med forfaldsgrunden barsel. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at der ikke sagligt kan lægges vægt på kommunalbestyrelsesmedlemmets køn ved vurderingen af, om fraværet har relation til barnets fødsel (Resumédatabasen ). Det er efter bekendtgørelsens 30, stk. 2, en betingelse for at modtage vederlag i indtil 9 måneder, at kommunalbestyrelsen i hele denne periode har truffet beslutning om at indkalde en stedfortræder som følge af en af de nævnte forfaldsgrunde, jf. 15, stk. 2, i loven. Eksempelvis kan et kommunalbestyrelsesmedlem ikke blive vederlagt i mere end 3 måneder, uanset at fraværet efter det oplyste skyldes sygdom, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om indkaldelse af stedfortræder. Indkaldelse af stedfortræder er obligatorisk, hvis betingelserne i lovens 15, stk. 2, 1. pkt. er opfyldt. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsen efter lovens 15, stk. 2, 2. pkt., i styrelsesvedtægten har truffet beslutning om, at stedfortræder indkaldes, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned. 50

54 Hvilket vederlag kommunalbestyrelsesmedlemmet har ret til under sit fravær, afgøres af, hvilke hverv den pågældende er valgt til. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der efter at være gået på barsel bliver valgt til hvervet som formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, har f.eks. ret til vederlag i overensstemmelse med bestemmelserne herom fra det tidspunkt, hvor valget gælder fra. Betingelsen om stedfortræderindkaldelse gælder fortsat, og der er fortsat kun ret til vederlag i samlet indtil 9 måneder. Om ophør af godtgørelse eller anden støtte efter lovens 16, stk. 10 og 11, henvises til pkt Feriegodtgørelse Der beregnes ikke feriegodtgørelse efter reglerne i ferieloven (lovbekendtgørelse nr af 9. oktober 2015 med senere ændringer) af de ydelser, som kommunalbestyrelsesmedlemmer oppebærer i henhold til lov om kommunernes styrelse og regler udstedt i medfør heraf. Af 31, stk. 1, i bekendtgørelsen følger imidlertid, at borgmestre, magistratsmedlemmer, udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse, viceborgmestre, formænd for stående udvalg, næstformænd for økonomiudvalget og stående udvalg, næstformænd for faste udvalg i kommuner med magistratsstyre, formanden for børn- og ungeudvalget, næstformanden for børn- og ungeudvalget i Københavns Kommune samt formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, oppebærer en feriegodtgørelse på 1 ½ pct. af vederlag efter bekendtgørelsens 7, stk. 2, 12 og 13, 14, stk. 3, 15, 17, stk. 3, og 19. Feriegodtgørelsen udbetales pr. 1. maj for de vederlag, der er oppebåret i det foregående kalenderår, jf. bekendtgørelsens 31, stk. 2. Det er ikke et krav, at det pågældende hverv bestrides på udbetalingstidspunktet. Herudover giver de ydelser, som kommunalbestyrelsesmedlemmer modtager i henhold til lov om kommunernes styrelse og regler udstedt i medfør heraf, ikke grundlag for udbetaling af feriegodtgørelse Offentliggørelse af oplysninger om vederlag for varetagelse af andre hverv Et medlem af kommunalbestyrelsen, der efter valg eller forslag af kommunen udfører andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg, skal oplyse størrelsen af vederlag, der i det forudgående kalenderår var forbundet med varetagelsen af hvervet, til kommunalbestyrelsen, jf. lovens 16 e, stk. 1. Kommunalbestyrelsen offentliggør inden udgangen af første kvartal, hvilke af dens medlemmer der i det forudgående kalenderår har modtaget vederlag for varetagelse af sådanne hverv, samt størrelsen af vederlaget for hvert enkelt af disse hverv. Oplysningspligten gælder for alle andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg og underudvalg, herunder udvalg nedsat i medfør af lovens 17, stk. 4 og 5, og børn og unge-udvalg nedsat efter 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Omfattet af bestemmelsen kan være bestyrelsesposter i interessentskaber, kommanditselskaber, aktie- eller anpartsselskaber, fonde, selvejende institutioner, kommunale selskaber og kommunale fællesskaber, jf. lovens 60, samt medlemskab af råd og nævn, herunder beboerklagenævn og huslejenævn. Omfattet af oplysningspligten er alene vederlag, modsat andre udbetalinger, herunder mødediæter, udgiftsgodtgørelser eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Der skal ikke oplyses om hverv, der ikke ydes vederlag for. 51

55 Medlemmet skal varetage det pågældende hverv efter valg eller forslag af kommunen, hvorved bl.a. forstås kommunalbestyrelsen, dennes udvalg og underudvalg samt den kommunale administration. Bestemmelsen finder tillige anvendelse ved valg eller forslag fra et kommunalt selskab eller KL, da de deltagende kommuner i forening i givet fald har valgt eller foreslået vedkommende. Det er ikke en betingelse, at kommunen har en egentlig udpegnings- eller indstillingsret, så længe vedkommende vælges efter forslag fra kommunen. Omfattet er eksempelvis et medlem af kommunalbestyrelsen, der af kommunens repræsentant på en generelforsamling bliver foreslået til at varetage hverv omfattet af bestemmelsen. Det er heller ikke afgørende, om kommunen lovmæssigt er forpligtet til at vælge eller bringe en person i forslag, eller selv beslutter at vælge eller bringe en person i forslag. Det er endvidere uden betydning, om der er tale om et kommunalt hverv, hvorfor det ikke har betydning, om kommunen er retligt bundet af en indstilling fra andre eller har reel valgmulighed. Der er ikke i loven fastsat nogen frist for kommunalbestyrelsesmedlemmets oplysningspligt, men hensynet til, at kommunalbestyrelsen kan offentliggøre oplysningerne inden udgangen af første kvartal indebærer, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for dens medlemmers afgivelse af oplysningerne. Kommunen skal af egen drift offentliggøre oplysninger om vederlag for det forudgående kalenderår inden udløbet af første kvartal. Dette gælder også, hvis oplysningerne er tilgængelig på anden vis, herunder på baggrund af reglerne om aktindsigt. Der stilles ikke særlige krav til offentliggørelsesmåden eller offentliggørelsesmediet. Materialet skal dog offentliggøres i en form, der er egnet til at skabe et overblik over, hvilke personer der modtager vederlag for hvilke hverv. Oplysnings- og offentliggørelsespligten omfatter tillige afgåede kommunalbestyrelsesmedlemmer, der som medlem af kommunalbestyrelsen det forudgående år var valgt eller foreslået til et hverv omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter endvidere permanente og midlertidigt ansatte i kommunens administration, jf. lovens 16 e, stk. 2. Dette gælder tillige for fratrådte ansatte, der det forudgående år under ansættelse i kommunen var valgt eller foreslået til at varetage et hverv omfattet af bestemmelsen Samspil mellem overførselsindkomster og vederlag Der er forskellige steder i lovgivningen fastsat særlige regler om fradrag i skattepligtig indkomst for så vidt angår SU, folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp osv. Reglerne om fradrag i overførselsindkomster tager ikke særlig sigte på vederlag for politiske hverv, men omfatter generelt skattepligtig indkomst og får derved også betydning for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der samtidig modtager en overførselsindkomst. Indkomst fra politiske hverv behandles således som udgangspunkt ikke anderledes end indkomst for ordinært arbejde. Reglerne om fradrag i de forskellige overførselsindkomster er reguleret i særlovgivningen og ikke i reglerne om kommunernes og regionernes styrelse. Kapitel 7. Ikrafttræden og overgang 7.1. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelse nr af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv er i sin helhed trådt i kraft den 1. januar 2017, jf. bekendtgørelsens 34, stk. 1, og erstatter 52

56 bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, jf. bekendtgørelsens 34, stk. 2. Der er i bekendtgørelsens 34, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsat en overgangsbestemmelse, der regulerer virkningen af de ændringer af pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre, der blev fastsat ved bekendtgørelse nr af 9. december 2016 som en udmøntning af stemmeaftalerne om ændring af politikeres vederlæggelse af 9. maj og 3. oktober 2016 (pensionsudbetalingstidspunkt ændret til at følge folkepensionsalderen). Der henvises til pkt Der er endvidere i samme bestemmelses 3. pkt. indarbejdet en overgangsbestemmelse fra bekendtgørelse nr. 819 af 27. august Bestemmelsen regulerer virkningen af de ændringer af pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre, der blev fastsat ved denne bekendtgørelse som en udmøntning af Velfærdsaftalen fra 2006 (pensionsudbetalingstidspunkt ændret til at følge efterlønsalderen). Der henvises til pkt Der er i bekendtgørelsens fastsat en række overgangsbestemmelser for borgmestre, der bl.a. knytter sig til overgangen i 2007 fra ét pensionssystem til et andet. Overgangsbestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse, jf. bekendtgørelsens Overgangsbestemmelser vedrørende pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre 1. Reglerne om egenpension til borgmestre blev i 2009 ændret ved bekendtgørelse nr. 819 af 27. august 2009, således at pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra 60 år til i stedet at følge den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsvarende blev reglerne om det tillæg, som tidligere blev ydet indtil det 65. år, ændret således, at det nu ydes indtil den fratrådte borgmester har nået folkepensionsalderen i henhold til 1 a i lov om social pension. Om baggrunden for ændringerne henvises til pkt Ændringerne af pensionsudbetalingstidspunkt og tidspunktet for udbetaling af tillæg havde alene virkning for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som regionsrådsformand fra og med den 1. juli Reglerne om egenpension blev endvidere ændret ved bekendtgørelse nr af 9. december 2016, således, at pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra at følge den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. afsnittet ovenfor, til at følge folkepensionsalderen efter 1 a lov om social pension, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 1. Ændringerne har alene virkning for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som borgmester fra og med den 1. januar 2017, jf. bekendtgørelsens 34, stk. 3. For udbetaling af egenpension for funktionstid som borgmester indtil den 1. juli 2009 finder de tidligere aldersgrænser anvendelse. Det betyder, at en borgmester kan have ret til udbetaling af en del af sin pension, beregnet på grundlag af den funktionstid, der har ligget før 1. juli 2009, fra vedkommende fylder 60 år, mens den del af pensionen, der vedrører funktionstid efter 1. juli 2009 og indtil den 1. januar 2017, først kommer til udbetaling fra det tidspunkt, hvor regionsrådsformanden når den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den del af pensionen, der vedrører funktionstid, der 53

57 ligger fra og med den 1. januar 2017 kommer først til udbetaling fra det tidspunkt, hvor borgmesteren når den folkepensionsalder, som gælder efter 1 a i lov om social pension, jf. bekendtgørelsens 24, stk Til eksempel har en borgmester, der har fungeret som borgmester fra 1. januar 2006 til 31. december 2017, i alt haft en funktionstid på 12 år, hvoraf 3 ½ års funktionstid har ligget før den 1. juli Efter overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsens 34, stk. 3, 3. pkt., skal den pågældendes egenpension for disse første 3 ½ års funktionstid udbetales i overensstemmelse med bestemmelsen i 24 i bekendtgørelse nr af 19. december Det betyder, at den pågældende, når han eller hun er fyldt 60 år, skal have udbetalt egenpension på grundlag af en funktionstid på 3 ½ år, svarende til en pensionsalder på 8 år, jf. bekendtgørelsens 22, stk. 3, forudsat at vedkommende på dette tidspunkt har fået udbetalt sit sidste eftervederlag. Efter overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsens 34, stk. 3, 2. pkt., kommer den pension, som den pågældende borgmester har optjent på baggrund af den funktionstid, som ligger i perioden efter den 1. juli 2009 og indtil den 1. januar 2017, derimod først til udbetaling, når vedkommende har nået efterlønsalderen, jf. 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det følger af 24 i bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni I denne periode har borgmesteren haft en funktionstid på yderligere 7 ½ år. Efterlønsalderen vil variere alt efter vedkommendes fødselsår. Når denne alder er nået, vil den pågældende således få forhøjet sine pensionsudbetalinger, således at pensionen beregnes på grundlag af den samlede funktionstid på 11 år, svarende til en pensionsalder på 24 år, jf. bekendtgørelsens 22, stk. 3. Den pension, som den pågældende borgmester har optjent på baggrund af den funktionstid, som ligger i perioden fra og med den 1. januar 2017 til den 31. december 2017, kommer først til udbetaling, når vedkommende har nået folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens 34, stk. 3, 1. pkt., og 24. I denne periode har borgmesteren haft en yderligere funktionstid på 1 år. Folkepensionsalderen vil variere alt efter vedkommendes fødselsår. Når denne alder er nået, vil den pågældende således få forhøjet sine pensionsudbetalinger, således at pensionen beregnes på grundlag af den samlede funktionstid på 12 år, svarende til en pensionsalder på 28 år, jf. bekendtgørelsens 22, stk. 3. I ovennævnte eksempel vil borgmesteren kunne vælge at få pension, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar 2017 udbetalt før folkepensionsalderen mod et førtidspensionsfradrag efter de regler som gælder for tjenestemænd i staten, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 3. Da borgmesteren er omfattet af overgangsordningerne i 34, stk. 3, beregnes det nævnte førtidspensionsfradrag af den samlede pension fra det første udbetalingstidspunkt, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 3, 2. pkt. Fradraget beregnes således ikke alene på baggrund af den pension, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar Førtidspensionsfradraget skal beregnes efter reglerne om førtidspensionsfradrag som angivet i pkt i cirkulære nr af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag. 3. Et andet eksempel kan være, at en borgmester har fungeret som borgmester fra 1. januar 2009 til f.eks. 31. december Kun et halvt års funktionstid (1. januar juni 2009) er placeret i den periode, hvor udbetalingstidspunktet for borgmestre var 60 år, mens de øvrige 4 ½ år af funktionstiden er pla 54

58 ceret i den periode, hvor udbetalingstidspunktet følger den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et halvt års funktionstid som borgmester giver ikke ret til pension, jf. 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 og er dermed for lidt til i sig selv at danne grundlag for udbetaling af pension ved borgmesterens 60. år efter de hidtidige regler. For en sådan borgmesters vedkommende indebærer overgangsreglerne således, at pensionen først kan udbetales, når borgmesteren har nået den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. På det tidspunkt vil pensionen skulle beregnes på grundlag af den samlede funktionstid på 5 år, svarende til en pensionsalder på 12 år, jf. 22, stk. 3, i bekendtgørelsen. Tilsvarende vil gælde for en borgmester, som har fungeret som sådan fra den 1. juli 2016 til f.eks. den 31. december Her er kun et halvt års funktionstid (1. juli december 2016) placeret i den periode, hvor udbetalingstidspunktet for borgmestre fulgte efterlønsalderen jf. 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et halvt års funktionstid som borgmester giver ikke ret til pension, jf. bekendtgørelsens 22, stk. 1, og er dermed for lidt til i sig selv at danne grundlag for udbetaling af pension ved borgmesterens efterlønsalder, jf. 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter de hidtidige regler i 24, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni For en sådan borgmesters vedkommende indebærer overgangsreglerne således, at pensionen først kan udbetales, når borgmesteren har nået den folkepensionsalder, som gælder efter 1 a i lov om social pension. På det tidspunkt vil pensionen skulle beregnes på grundlag af den samlede funktionstid på 1 ½ år, svarende til en pensionsalder på 4 år, jf. 22, stk. 3, i bekendtgørelsen. Borgmesteren i eksemplet kan imidlertid vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfradrag efter de regler som gælder for tjenestemænd i staten, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 3, 1. pkt. Førtidspensionsfradraget skal beregnes efter reglerne om førtidspensionsfradrag som angivet i pkt i cirkulære nr af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der hverken den 1. januar 2007 eller senere er genvalgt som borgmestre eller regionsrådsformænd Med de undtagelser, der fremgår af i bekendtgørelsen, finder bestemmelserne i i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 fortsat anvendelse for borgmestre, der er fratrådt hvervet senest den 31. december 2006, jf. bekendtgørelsens 35. For borgmestre, der er fratrådt hvervet senest den 31. december 2006, og som den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmester eller regionsrådsformand, gælder særlige overgangsregler. Er pågældende valgt som borgmester, finder bekendtgørelsens 41 og 42 anvendelse, mens 30 og 31 i bekendtgørelse nr af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv finder anvendelse, hvis pågældende er valgt som regionsrådsformand. Bestemmelsen i bekendtgørelsens 35 indebærer, at ret til ydelse af egenpension for borgmestre og amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet senest den 31. december 2006 uden senere at blive genvalgt, fortsat forudsætter en funktionstid som borgmester eller amtsborgmester på mindst 8 år. Bestemmelsen indebærer endvidere, at disse fratrådte borgmestre forudsat at de har opnået ret til egenpension fortsat vil være omfattet af de mere gunstige regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder i 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli Endelig indebærer bestemmelsen, at borgmestre eller amtsborgmestre, der er fratrådt senest den 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, i 55

59 ganske særlige tilfælde fortsat vil have mulighed for af kommunalbestyrelsen at blive tildelt understøttelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets tilladelse, jf. 25 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli Bestemmelserne i bekendtgørelsens giver adgang til, at de pr. 31. december 2006 fratrådte borgmestre eller amtsborgmestre, der ved overgangen til det nye pensionssystem ikke havde opnået ret til egenpension, dvs. ikke havde opnået 8 års funktionstid som (amts)borgmester, alligevel kan have ret til ydelse af egenpension, når visse betingelser er opfyldt. For disse borgmestre gælder det, at pensionen beregnes på grundlag af bekendtgørelsens regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder, jf. bekendtgørelsens 22, stk. 3. Der er herved taget højde for, at fratrådte borgmestre ikke stilles bedre økonomisk end borgmestre med samme baggrund, der fortsætter som borgmestre. Bestemmelsen i bekendtgørelsens 36 fastsætter, at en amtsborgmester, der har været amtsborgmester i valgperioden fra 1. januar 2002 til den 31. december 2005 og er fortsat som amtsborgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, vil være berettiget til en forholdsmæssig pension. Den forholdsmæssige pension beregnes efter den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten i lønramme 40 og efter en pensionsalder, der svarer til 8 års funktionstid. En tidligere amtsborgmester med 5 års funktionstid vil således være berettiget til en pension, der svarer til 5/8 af den pension, som tilkommer en borgmester, der er omfattet af det nye pensionssystem og indplaceret i lønramme 40, med 8 års funktionstid. Den forholdsmæssige pension udbetales i overensstemmelse med de almindelige regler i bekendtgørelsens 24. Bekendtgørelsens 37 udmønter den udvidelse af området for borgmesterpension, der indgik i aftalen om kommunalreformen med henblik på at fremme processen omkring frivillige kommunesammenlægninger. Det følger af bestemmelsen, at en borgmester, der har været borgmester i en kommune i hele perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, vil være berettiget til egenpension svarende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis den pågældende i 2005 opnåede valg til kommunalbestyrelsen i en sammenlagt kommune og var kommunalbestyrelsesmedlem i hele valgperioden til og med Bekendtgørelsens 38 fastsætter, at en borgmester, der har været borgmester i en kommune i en del af valgperioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001 og i hele valgperioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2005 og er fortsat som borgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, vil være berettiget til egenpension svarende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis den pågældende i 2005 opnåede valg til kommunalbestyrelsen i en sammenlagt kommune, er fyldt 60 år og har haft en sammenhængende funktionstid på mindst 8 år som dels borgmester og dels kommunalbestyrelsesmedlem i den sammenlagte kommune. Til forskel fra bekendtgørelsens 37 er det således efter bekendtgørelsens 38 ikke en betingelse for at have ret til ydelse af egenpension, at den pågældende har været kommunalbestyrelsesmedlem i hele valgperioden til og med 2009, hvis den pågældende i øvrigt opfylder alderskravet og kravet til længden af den sammenhængende funktionstid. Bekendtgørelsens 39, stk. 1 og 2, vedrører de fratrådte borgmestre, der er omfattet af pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december Disse gamle pensionsregler, hvorefter egenpensionen kom til udbetaling straks efter fratræden, og der bl.a. ikke var adgang til efterløn for borgmestre, der havde opnået ret til ydelse af egenpension, blev ændret med virkning fra den 1. januar Det har imidlertid i de senere vederlagsbekendtgørelser under visse betingelser været muligt for en borgmester, som var blevet valgt som borgmester første gang senest i 1990, ved skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen at tilkendegive et ønske om fortsat at være omfattet af disse gamle regler. Bekendtgørelsens 39, stk. 1, 56

60 fastslår, at pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 fortsat finder anvendelse for borgmestre og amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet inden 1. januar Bekendtgørelsens 39, stk. 2, fastslår endvidere, at pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 fortsat finder anvendelse for borgmestre eller amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet i perioden fra 1. januar 1994 til 31. december 2006, men i henhold til de tidligere vederlagsbekendtgørelser har valgt at være omfattet af disse gamle regler. Bekendtgørelsens 40 fastsætter, at det for de nu nedlagte hverv som henholdsvis formand for Københavns Borgerrepræsentation og formand for Hovedstadsrådet samt deres ægtefæller og børn under 21 år gælder, at henholdsvis efterindtægt og understøttelse samt pension ydes efter de på tidspunktet for hvervets nedlæggelse gældende regler Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre Bestemmelsen i bekendtgørelsens 41 fastsætter, at en borgmester, der den 31. december 2006 allerede havde opnået ret til egenpension eller oppebar egenpension, fortsat vil være omfattet af de mere gunstige regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder i 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, hvis vedkommende er borgmester efter overgangen til det nye pensionssystem den 1. januar Bekendtgørelsens 42 fastsætter, at en borgmester, der hidtil har været omfattet, herunder har valgt at være omfattet, af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, skal have Økonomi- og Indenrigsministeriets tilladelse til fortsat at være omfattet af disse gamle pensionsregler, hvis vedkommende på ny vælges som borgmester. Ministeriets tilladelse til at blive på denne gamle pensionsordning vil bero på en udregning af, hvorvidt dette vil være økonomisk fordelagtigt for vedkommende også på længere sigt. Hvis en borgmester er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som borgmester eller amtsborgmester, vil det uden tvivl være mere økonomisk fordelagtigt at være omfattet af det nye pensionssystem. I tilfælde, hvor vedkommende hidtil har været omfattet af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, er det derfor udtrykkeligt fastsat i 42, stk. 3, at de nugældende pensionsregler finder anvendelse. Den pågældendes pension beregnes efter 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli Andre overgangsbestemmelser Der er endvidere i 30 og 31 i bekendtgørelse nr af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv fastsat en række tilsvarende overgangsregler, der vedrører tidligere borgmestre i en kommune eller amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som regionsrådsformand Tidligere vejledning Vejledning nr. 9 af 9. februar 2007 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv bortfalder. 57

61 Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 2. august 2018 Christina Ekmann / Martin Vangsøe Olsen 58

62 Oversigt over pension m.v. til en fratrådt borgmester, dennes ægtefælle og børn under 21 år Bilag 1 Eftervederlag til borgmestre (Bekendtgørelsens 20, stk. 1) Eftervederlag ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, borgmesterens seneste sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1 ½ gange det sidst ydede månedlige vederlag, dog højst 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag. Udbetaling af eftervederlag (Bekendtgørelsens 20, stk. 3) Egenpension - Hvem er omfattet? (Bekendtgørelsens 22, stk. 1) Egen pension - Hvad medregnes i funktionstid? Bekendtgørelsens 22, stk. 2 og 4) Egenpension - Beregning af pensionsalder (Bekendtgørelsens 21 og 22, stk. 3, og bekendtgørelsens bilag 3) Eftervederlag svarende til indtil 6 gange det sidst ydede månedlige vederlag udbetales den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes. Eventuel efterløn herudover udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at engangsbeløbet er udbetalt. Borgmestre, der fratræder som borgmester den 1. januar 2007 eller senere, med mindst 1 års funktionstid (se bilag 2 vedrørende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser) Hvervet som borgmester, amtsborgmester, formand for et sammenlægningsudvalg eller forberedelsesudvalg, regionsrådsformand, magistratsmedlem og udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse samt varetagelse af de nævnte hverv i henhold til lovens 7, stk. 3, 15, stk. 5, 64 a, stk. 4, 66 a, stk. 4, 66 b, stk. 3 og 4, eller 66 c, stk. 5. Hvis en borgmester i løbet af det første år af sin funktionstid fratræder pga. sygdom eller afgår ved døden, medregnes hele det kalenderår, hvor fratræden eller dødsfaldet sker, i funktionstiden. Egenpension for en borgmester svarer til den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, der er indplaceret i den lønramme, borgmesteren som angivet i bekendtgørelsens bilag 2 er indplaceret i, og har den samme pensionsalder som borgmesteren. Funktionstid: 1 år indtil 2 år 2 år indtil 4 år 4 år indtil 6 år 6 år indtil 8 år Pensionsalder: 4 år 8 år 12 år 16 år 59

63 8 år indtil 10 år 10 år indtil 12 år 12 år indtil 14 år 14 år indtil 16 år 16 år indtil 18 år 18 år indtil 20 år 20 år og derudover 20 år 24 år 28 år 32 år 34 år 36 år 37 år Beregning af egenpension (Bekendtgørelsens 23, stk. 1 og 2) Udbetaling af egenpension (Bekendtgørelsens 24, stk. 1 og 2) Tillæg til egenpension (Bekendtgørelsens 24, stk. 3) Egenpensionen beregnes efter det sidst ydede borgmestervederlag. Når borgmesteren tidligere har varetaget hvervet som borgmester m.v., beregnes egenpensionen efter det sidst ydede vederlag for det højst indplacerede hverv. Egenpension udbetales den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af eftervederlag, såfremt borgmesteren på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. Hvis borgmesteren ved eftervederlagets ophør ikke har opnået folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, udbetales egenpensionen den 1. i måneden efter, at pågældende har opnået folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. Dvs. at pensionen er opsat. En borgmester, der oppebærer egenpension, er indtil vedkommende har nået folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, berettiget til et tillæg efter reglerne i 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension. Ægtefællepension hvem er omfattet? (Bekendtgørelsens 25, stk. 1-4) Ægtefællen til en afdød borgmester eller tidligere borgmester, der har opnået en funktionstid på mindst 1 år, hvis ægteskabet er indgået: - før den afdøde borgmester var fyldt 65 år, - før egenpensionen til den afdøde borgmester var påbegyndt udbetalt (gælder ikke for ægteskaber indgået inden den 1. januar 2000) og - mindst 3 måneder inden dødsfaldet (gælder ikke ved ulykkestilfælde eller akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse). Udbetaling af ægtefællepension (Bekendtgørelsens 25, stk. 5) Ægtefællepension udbetales den 1. i måneden efter den måned, hvor der er udbetalt efterindtægt, eller den 1. i måneden efter borgmesterens død. 60

64 Efterindtægt hvem er omfattet? (Bekendtgørelsens 26) Udbetaling af efterindtægt (Bekendtgørelsens 26, stk. 1) Børnepension (Bekendtgørelsens 27) Ægtefællen eller hvis ægtefælle ikke efterlades børn under 21 år efter den borgmester, der ved sin død oppebar vederlag, egenpension eller understøttelse som borgmester. Efterindtægt udbetales den 1. i måneden efter borgmesterens død. Børnepensionstillæg ydes til børn under 21 år efter en borgmester, der oppebærer egenpension. Børnepension ydes til børn efter en borgmester, der ved sin død har opnået en funktionstid på mindst et år. Samordning af borgmesterpension og ægtefællepension m. anden pension eller løn m.v. (Bekendtgørelsens 28) Samordning sker efter bekendtgørelsens

65 Oversigt over ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bilag 2 Pensionssystemet for borgmestre, hvorefter retten til egenpension som borgmester indtræder efter 1 års funktionstid, trådte i kraft pr. 1. januar Reglerne omfatter således borgmestre, der fratræder den 1. januar 2007 eller senere. Funktionstid som borgmester m.v. fra perioden før den 1. januar 2007 indgår i beregningen af pensionen, jf. bekendtgørelsens 22, stk. 2. Borgmestre, der er fratrådt hvervet senest den 31. december 2006, og som ikke senere er valgt som borgmestre, er som udgangspunkt omfattet af i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, jf. 35. Efter disse regler forudsætter ret til ydelse af egenpension en funktionstid som borgmester eller amtsborgmester på mindst 8 år. Reglerne om egenpension blev i 2009 ændret ved bekendtgørelse nr. 819 af 27. august 2009, således at pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra 60 år til i stedet at følge den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (lovbekendtgørelse nr af 12. september 2013 med senere ændringer). Tilsvarende blev reglerne om det tillæg, som tidligere blev ydet indtil det 65. år, ændret således, at det nu ydes indtil den fratrådte borgmester har nået folkepensionsalderen i henhold til 1 a i lov om social pension (lovbekendtgørelse nr af 17. november 2017 med senere ændringer). Ændringerne af pensionsudbetalingstidspunkt og tidspunktet for udbetaling af tillæg havde alene virkning for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som borgmester fra og med den 1. juli Reglerne om egenpension blev endvidere ændret ved bekendtgørelse nr af 9. december 2016, således, at pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra at følge den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. afsnittet ovenfor, til at følge folkepensionsalderen efter 1 a lov om social pension, jf. bekendtgørelsens 20, stk. 1. Ændringerne har alene virkning for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som borgmester fra og med den 1. januar 2017, jf. bekendtgørelsens 34, stk. 3. For udbetaling af egenpension for funktionstid som borgmester indtil den 1. juli 2009 finder de tidligere aldersgrænser anvendelse. Det betyder, at en borgmester kan have ret til udbetaling af en del af sin pension, beregnet på grundlag af den funktionstid, der har ligget før 1. juli 2009, fra vedkommende fylder 60 år, mens den del af pensionen der vedrører funktionstid efter 1. juli 2009 og indtil den 1. januar 2017, først kommer til udbetaling fra det tidspunkt, hvor borgmesteren når den efterlønsalder, som gælder efter 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den del af pensionen, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar 2017, kommer først til udbetaling fra det tidspunkt, hvor borgmesteren når den folkepensionsalder, som gælder efter 1 a i lov om social pension, jf. bekendtgørelsens 24, stk

66 Overgangsbestemmelse om pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre med funktionstid forud for den 1. juli 2009 Persongruppe Reglernes indhold 1. En borgmester, der har været borgmester forud for den 1. juli 2009 er be egenpension fra vedkommende fylder 60 år, beregnet på En borgmester kan have ret til udbetaling af en del af sin rettiget til egenpension for funktionstiden indtil dette tidspunkt efter 24 i be grundlag af den funktionstid, der har ligget før 1. juli kendtgørelse nr af 19. december 2005, jf. 34, stk. 3. Overgangsbestemmelse om pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre med funktionstid i perioden fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar 2017 Persongruppe Reglernes indhold 2. En borgmester, der har været borgmester i perioden fra og med den 1. juli egenpension fra vedkommende har nået efterlønsalderen, En borgmester kan have ret til udbetaling af en del af sin 2009 indtil den 1. januar 2017 er beretti jfget til egenpension for denne efter 24 ipå grundlag af den funktionstid, der har ligget i perioden 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnet bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014, fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar jf. 34, stk. 3. Overgangsbestemmelserne om pension til tidligere borgmestre, der ikke efter den 1. januar 2007 er genvalgt som borgmestre Persongruppe 3. En amtsborgmester, der har været amtsborgmester i valgperioden fra 1. januar 2002 til den 31. december 2005 og er fortsat som amtsborgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 uden at opnå 8 års funktionstid, er berettiget til en forholdsmæssig pension, jf En borgmester, der har været borgmester i en kommune i hele perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006 uden at opnå 8 års funktionstid, er berettiget til egenpension svarende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis den pågældende i 2005 opnåede valg til den sammenlagte kommune og var Reglernes indhold Den forholdsmæssige pension beregnes efter den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten i lønramme 40 og efter en pensionsalder, der svarer til 8 års funktionstid. En tidligere amtsborgmester med 5 års funktionstid er således berettiget til en pension, der svarer til 5/8 af den pension, som tilkommer en borgmester, der er omfattet af det nye pensionssystem og indplaceret i lønramme 40, med 8 års funktionstid. Dvs. borgmesterens pensionsalder er 20 år. 63

67 kommunalbestyrelsesmedlem i hele den følgende valgperiode, jf En borgmester, der har været borgmester i en kommune i en del af valgperioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001 og i hele perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006 uden at opnå 8 års funktionstid, er berettiget til egenpension svarende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis den pågældende i 2005 opnåede valg til kommunalbestyrelsen i en sammenlagt kommune, er fyldt 60 år og har haft en sammenhængende funktionstid på mindst 8 år som dels borgmester og dels kommunalbestyrelsesmedlem i den sammenlagte kommune, jf Borgmestre og amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet inden 1. januar 1994, er fortsat omfattet af pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984, jf. 39, stk. 1. Dette gælder tillige for borgmestre eller amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet i perioden fra 1. januar 1994 til 31. december 2006, men i henhold til de gamle regler har valgt at være omfattet af disse gamle regler, jf. 39, stk For de nu nedlagte hverv som henholdsvis formand for Københavns Borgerrepræsentation og formand for Hovedstadsrådet samt deres ægtefæller og børn under 21 år gælder, at henholdsvis efterindtægt og understøttelse samt pension ydes efter de på tidspunktet for hvervets nedlæggelse gældende regler, jf. bekendtgørelsens 40. Til forskel fra 37 er det således efter 38 ikke en betingelse for at opnå ret til ydelse af egenpension, at den pågældende var kommunalbestyrelsesmedlem i hele valgperioden til og med 2009, hvis den pågældende i øvrigt opfylder alderskravet og kravet til længden af den sammenhængende funktionstid. Disse gamle pensionsregler indebærer bl.a., at egenpensionen kom til udbetaling straks efter fratræden, uanset om man var fyldt 60 år, og at der bl.a. ikke var adgang til efterløn for borgmestre, der havde opnået ret til ydelse af egenpension. Der henvises til henholdsvis 8 og 10 i bekendtgørelse nr af 23. december 1993 og 2-6, 9 og i bekendtgørelse nr af 23. december

68 Overgangsbestemmelserne om pension til tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre Persongruppe 8. En borgmester, der pr. 31. december 2006 allerede havde opnået ret til egenpension, dvs. mindst 8 års funktionstid som borgmester eller amtsborgmester, eller oppebærer egenpension, skal fortsat have sin egenpension beregnet efter 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, jf En tidligere borgmester eller amtsborgmester, der hidtil har været omfattet, herunder har valgt at være omfattet, af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, og som den 1. januar 2007 eller senere vælges som borgmester, skal have Økonomi- og Indenrigsministeriets tilladelse til fortsat at være omfattet af disse gamle pensionsregler, jf. 42. Reglernes indhold Disse regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder indebærer bl.a., at en funktionstid på præcis 10 år omregnes til en pensionsalder på 30 år, en funktionstid på præcis 12 år omregnes til en pensionsalder på 31 år osv. Ministeriets tilladelse til at blive på denne gamle pensionsordning vil bero på en udregning af, hvorvidt dette vil være økonomisk fordelagtigt for vedkommende også på længere sigt. Hvis en borgmester er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som borgmester eller amtsborgmester, vil det uden tvivl være mere økonomisk fordelagtigt at være omfattet af det nye pensionssystem, hvor pensionen er opsat. I tilfælde, hvor vedkommende hidtil har været omfattet af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, er det derfor udtrykkeligt fastsat i 42, stk. 3, at de nugældende pensionsregler finder anvendelse. Den pågældendes pension beregnes dog efter 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli

69 MAKE THAT CHANGE workshop om tøjforbrug for udskolingen i anledning af naturvidenskabsfestivalen uge 39 I samarbejde med modedesigner Rachel Kollerup udbyder Lyngby-Taarbæk Kommune et workshopforløb i miljøansvarligt tøjforbrug og bæredygtig levevis. Tøjindustrien er en af de mest forurenende brancher i verden. Med workshopforløbet klædes eleverne på til at reflektere over egne tøjvaner ved at få et indblik i tøjproduktion, arbejdsforhold og bæredygtige forbrugsvaner. Målgruppe og omfang MAKE THAT CHANGE er målrettet klasse, og der er plads til 40 elever (ca. 1 ½ klasse) pr. workshop. En workshop strækker sig over en dobbeltlektion (90 min), herefter pause og så yderligere 45 minutter. Undervisningen er sammensat af oplæg, gruppearbejde, debat og mindre filmstriber. Der kan bookes to workshops pr. skole, således at 1½ klasse starter med workshop om formiddagen og 1½ klasse om eftermiddagen (Så ca. en hel årgang kan deltage). Se program for workshop nedenfor. Workshoppen kan bookes i uge 38 eller 39 (har man ønsker om andre tidspunkter, kan man henvende sig, og så ser vi hvad der kan lade sig gøre). Det anbefales at vælge et lokale, der er egnet til formålet. Der skal være plads til, at eleverne kan udføre gruppearbejde og have (delt) skrivebordsplads til rådighed. Workshops kan bookes på mail jakoj@ltk.dk senest d. 10. august. Forberedelse og lærerens rolle Det anbefales, at man i klasserne forinden workshopdagen har gennemgået kulstofkredsløbet og vandets kredsløb. Præciseret forny- og ikke-fornybare ressourcer samt organisk og ikke organisk materiale - sådan at eleven på dagen kan definere bæredygtighedsbegrebet. Eleverne vil igen i workshoppen blive præsenteret for ovenstående undervisning - så det er en fordel, hvis eleven har et forudgående kendskab. Det forventes at klassens lærer/lærere deltager aktivt igennem hele forløbet. Alle skoler, der bestiller undervisningen får filmhenvisninger og spørgeskema til eleverne samt et skriftligt ideoplæg til workshopmateriale. Skolerne står selv for at arbejde videre med idéoplægget Aktiviteter i workshoppen lægger sig under følgende fag: Fysik, kemi, biologi, samfundsfag. Program for workshops (forbehold for mindre ændringer) Introduktion til dagen Hvad betyder bæredygtighed? (gruppesamtale og dernæst debat i klassen). Hvorfor overforbrug skaber ubalance på kloden - vi taler om kulstofkredsløb, vandets kredsløb, økosystemer. Selvstændig opgave - inddel miljøaspekter i fem kategorier (ressourcer, CO2 udledning, vand, arbejdsforhold, affald). Vi taler om hvordan tøjindustrien laver ubalance i alle kategorier. Vi ser filmstriben The True Cost og taler om indtryk af det vi har set. Vi taler om Fast Fashion og den udvikling der har været omkring tøj og mode - om hvordan to årlige kollektioner, nu er blevet til 52 årlige kollektioner. Vi taler om værdien af tøj - at alt tøj miljømæssigt har ens værdi.

70 PAUSE Vi ser en tegnefilm om en t-shirts produktionsvej Jeg introducerer til hvad for materialer tøj er lavet af og hvordan de forskellige materialer påvirker miljøet - herunder materialers holdbarhed og hvordan man vedligeholder materialet. Individuel opgave: Alle elever noterer sig hvad for materialer deres tøj (det de har på i dag) er lavet af. Jeg laver en dataopsamling på hvad for materialer eleverne har på og debatterer materialer ud fra dagens data. Individuel opgave: Reflektionsøvelse over Hvor meget tøj har jeg egentlig brug for. (det er ikke sikkert vi når øvelsen i workshoppen - der opfordres til at gøre øvelsen i forlængelse eller dagen efter workshoppen). Workshoppen afsluttes med et spørgeskema, som eleverne afkrydser. Spørgeskemaet kan bruges som repetition, når klassen på egen hånd gennemgår svarene.

71 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Miljø og Plan Lyngby Torv Kgs. Lyngby ATT: Rabia Özcan 1. juni 2018 Indstilling til vejnavne i Tracéet Tak for kommunens henvendelse d. 24. april 2018 vedr. forslag til vejnavne langs Helsingørmotorvejen (Tracéet) i Lyngby. Styregruppen for Dyrehavegårdprojektet har besluttet, at vejnavnene kan være med henvisning til afdøde forskere, som har haft deres gang på DTU. På baggrund af dette vil DTU gerne indstille følgende markante afdøde kvindelige ingeniører med tilknytning til Den Polytekniske Læreanstalt: Professor, civilingeniør Ebba Lund ( ). Kemiingeniør i 1947 fra Den Polytekniske Læreanstalt. Sidenhen professor i veterinær virologi og immunologi ved Landbohøjskolen. Lund var aktiv i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, bl.a. ved redningen af danske jøder. Lund har blandt andet introduceret nye cellekulturmetoder til dyrkning og diagnosticering af poliovirus, der førte til afhandlingen Oxidative Inactivation of Poliovirus. I 1975 blev hun ridder af Dannebrogordenen og 1984 udnævnt til ridder af 1. grad. - Professor, civilingeniør Annelise Rosenfalck ( ). Blev uddannet svagstrømsingeniør i 1947, og var en af to første kvindelige elektroingeniører i Danmark. I 1978 blev hun udnævnt til professor i medikoteknik ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet. Annelise Rosenfalck beklædte en række tillidshverv i bl.a. Forskningsrådet. Fra 1981 til 1992 var hun formand for Dansk Medikoteknisk Selskab, hvor hun fire år senere blev æresmedlem. - Civilingeniør Johanne Wille Jørgensen ( ). Den 8. kvindelige kandidat fra Den Polytekniske Læreanstalt. Hun engagerede sig bl.a. i husholdningssagen og blev foregangskvinde for rene og sikre husholdningsprodukter. Hun blev polyteknisk kandidat i Johanne Wille Jørgensen købte i 1927 et statsautoriseret laboratorium i Hillerød, og gav sig til at foretage undersøgelser af husholdningsprodukter. Herunder blev hun bl.a. kendt for at finde kakao med pulveriserede mursten, byggryn bleget med svovlsyre, og sæbespåner med kartoffelmel. CVR-nr. DK Civilingeniør Agnes Klingberg (Født i 1897). Den ene af to første kvindelige kandidater fra Den Polytekniske Læreanstalt. Blev kemiingeniør som 24-årig i Hun tog i 1900 patent på Fremgangsmåde til Imprægnering af farvet og ufarvet Kalk eller Cementpuds mod Fugtighed. Danmarks Tekniske Universitet Ledelse og Administration Anker Engelunds Vej 1 Bygning Kgs. Lyngby Tlf

72 Derudover var hun teknisk leder af Kemiske Fabrikker Danmark. Hun har blandt andet særligt udmærket sig for sit arbejde med at restaurere facaden på Thorvaldsens Museum. - Civilingeniør Julie Arenholt ( ). Den 3. kvindelige ingeniøruddannet i Danmark i Fra 1910 og til sin pension var hun fabriksinspektør i Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet, hvor hun førte tilsyn med arbejdsforhold og hygiejne i bagerier og konditorier. I samtiden skabte det en del polemik, at en kvinde skulle varetage dette job. Julie Arenholt var desuden meget aktiv i kvindesagen og i politik, herunder var hun blandt hovedinitiativtagerne til dannelsen af Landsforbundet for Kvinders Valgret. For uddybning henvises til vedlagte liste, fra Teknologihistorie DTU, over markante kvindelige ingeniører og forskere fra Den Polytekniske Læreanstalt. Med Venlig Hilsen Anders O. Bjarklev Rektor DTU 2

73

74

75

76 Høringssvar af 11. juni 2018 Kommunen har bedt Seniorrådet om et høringssvar vedrørende IT i plejeboliger og træningsenheden. Seniorrådet ser med glæde på, at IT-adgangen for personalet forbedres således, at personalet kan bruge mere tid på borgerne. Rådet har noteret sig, at der peges på en model, hvor ikke hver plejebolig får IT-udstyr. Rådet anbefaler i stedet, at der vælges model 1, som giver den største effekt i forhold til både borgere og pårørende. På Seniorrådets vegne Jørn Gettermann Ordinært møde i Seniorrådet den 19. april

77 Høringssvar af 11. juni 2018 Kommunen har bedt Seniorrådet om et høringssvar vedrørende videreførelse af Epitalet. Seniorrådet forstår, at Epitalet gør en stor indsats for KOL-patienter. En gruppe, som i forvejen er sårbar. Det er rådets opfattelse, at Epitalets indsats er med til at nedbringe antallet af hospitalsindlæggelser blandt KOL-patienter. Seniorrådet kan derfor kun kraftigt støtte, at Epitalet opretholdes. På Seniorrådets vegne Jørn Gettermann Ordinært møde i Seniorrådet den 19. april

78

79 Høringssvar af 11. juni 2018 Kommunen har bedt Seniorrådet om et høringssvar vedrørende håndtering af merudgifter i forbindelse med udbud af indkøbsordning. Seniorrådet har intet at tilføje til forvaltningens beskrivelse af udlicitering af indkøbsordning og kan kun støtte, at det ved udbud sikres, at borgeren betaler mindst muligt. Seniorrådet finder, at en udlicitering af tøjvask vil være en serviceforringelse, og den bestående tøjvaskeordning bør bevares. På Seniorrådets vegne Jørn Gettermann Ordinært møde i Seniorrådet den 19. april

80 Beredskabsforslag Budget Udlicitering af vasketøj SSU CSO Edda Heinskou Type af beredskabsforslag Servicetilpasning/Effektivisering Beskrivelse Servicelovens 83 foreskriver bl.a., at kommuner skal tilbyde hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Modtagerne er personer, der på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Dette effektiviseringsforslag omhandler udlicitering af ydelsen tøjvask med egenbetaling for borgerne. Tøjvask varetages p.t. af den kommunale hjemmepleje og den private leverandør. Forvaltningen foreslår, at denne ydelse udbydes som en kommunal tøjvaskeordning, der varetages af et privat vaskeri, som afhenter, vasker, tørre, folder, stryger 1 og tilbageleverer tøjet. Afhentning og tilbagelevering sker i borgerens hjem. Mere end halvdelen af kommunerne i Region Hovedstaden tilbyder en sådan vaskeordning, hvoraf mange har gjort det i mange år. I juli 2018 var 549 borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune visiteret til tøjvask. Forvaltningen skønner, at 75 pct. Af de visiterede borgere vil have behov for hjælp til at udfylde en liste, som skal udfyldes ved hver vaskegang og lægges sammen med tøjet, komme tøjet i vasketøjsposer og lukke dem korrekt efter det private vaskeris anvisninger. Her forudsættes at der afsættes gennemsnitlig 5 min til denne opgave pr. vask. Fremtidige udgifter for borgerne Forvaltningen foreslår, at der kommer egenbetaling på ydelsen tøjvask. Et udvalg af andre kommuner, som Lyngby-Taarbæk Kommune er sammenlignelig med, har egenbetaling på tøjvask. Nedenfor vises 2017-priser fra tre kommuner. Frederiksberg Kommune: 88 kr. pr. tøjvask Gladsaxe Kommune: 140 kr. pr. måned med vask hver 14. dag. Københavns Kommune: 216 kr. med vask hver 14. dag for enlige, og 271 kr. for par. Borgerne betaler allerede i dag en egenudgift til ydelsen. Egenudgiften dækker over vand, strøm, vaskepulver og eventuelt skyllemiddel. For borgere, der skal have vasket på vaskeri dækker egenbetalingen selve vasken (inkl. afskrivning på maskinerne), sæbe, evt. skyllemiddel og tørring i tumbler. En mindre rundspørge i hjemmeplejen har vist, at borgerne betaler et sted mellem kr. pr. vask og tørring. Udgiften afhænger af, om tøjvask foregår i hjemmet eller på vaskeri. Vask og tørre i eget hjem: estimeret til 10 kr. Vask og tørre på vaskeri i tilknytning til almennyttig bolig: estimeret kr. Udover borgenes egenbetaling har kommunen også en udgift til ordningen. Der vil således være en abonnement-udgift på 200 kr. pr. borger pr. år. 1 Strygning kan variere alt afhængigt af, hvilke vaskerier, der indgås aftaler med. Dette skal undersøges nærmere og tænkes med i en eventuel udbudsrunde. 75BF_SSU_Udlicitering af vasketøj

81 Beredskabsforslag Budget Udlicitering af vasketøj SSU CSO Edda Heinskou Besparelse - løn Sundhed og Omsorg Besparelse - øvrig drift Sundhed og Omsorg Investeringsomkostninger Sundhed og Omsorg Investeringspulje Sundhed og Omsorg Indtægter Sundhed og Omsorg I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk: -5,5-5,7-5,7-5,7 Beløbene er i 2018-niveau (budgetreduktion angives negativt og budgetforøgelse angives positivt) Der forudsættes lønbesparelser svarende til forbruget på tøjvask i juli 2018, hvor der blev leveret 702,42 timer x 280 kr. pr. time x 12 måneder = kr. Der forudsættes endvidere en stigning i afledte lønudgifter til at udfylde en vaskeliste hos svage borgere, komme tøjet i vasketøjsposer mv. Det forudsættes at 75% har behov herfor: 75 % x 549 borgere x 25 vaske pr. år x 5 min. / 60 min. pr. time x 280 kr. pr. time = kr. Visitationen skal slutteligt håndtere borgernes mulighed for at skifte leverandør. Der forudsættes dermed en stigning i afledte lønudgifter til revisitation af borgere i forbindelse med overgangen i Det forudsættes at der skal bruges 0,5 timer x 549 borgere x 221 kr. pr. time. = kr. Der forventes dermed samlede lønbesparelser på i 2019 og kr. i 2020 og frem. Der forudsættes afledte driftsudgifter til betaling af den eksterne leverandør for 200 kr. pr. vask x 549 borgere x 25 vaske pr. år = kr. Der forudsættes indtægter fra borgerbetaling for 88 kr. pr. vask x 549 borgere x 25 vaske pr. år = kr. De økonomiske konsekvenser af forslaget er dermed estimeret til at indebære en budgetreduktion på kr i 2019 og kr. i 2020 og frem. Konsekvenser for serviceniveau En tøjvaskeordning kan både opleves som en forringelse og en forbedring af serviceniveauet. Nogle borgere kan opleve tøjvaskeordningen som en umiddelbar forringelse af serviceniveauet, i og med at egenbetalingen kan ses som en ny udgift. Dette selvom borgerne til gengæld vil spare udgifter til sæbe og el i forbindelse med tøjvask. Alle borgere kan potentielt opleve en tøjvaskeordning som en forbedring af serviceniveauet. Borgere, der får vasket i eget hjem, får som udgangspunkt kun vasket én maskine tøj. Tøjvaskeordningen giver borgerne mulighed for at få vasket forskellige typer af vask samtidig f.eks. både farvet og hvidt samt 30 og 60 graders vask. Hvor mange kilo tøj borgeren kan få vasket vil være afhængig af den aftale, der laves mellem den enkelte kommune og vaskefirmaet. Alle vaskefirmaerne tilbyder tilkøbsydelser såsom at få vasket ekstra tøj, rens af tøj, specialvask og reparation af tøj. Implementering 1. Udbudsrunde hvem skal Lyngby-Taarbæk Kommune vælge som leverandør af ydelsen tøjvask. 2. Information til visitationen og ny arbejdsgang i visitationen. 3. Information til de medarbejdere, der normalt udfører ydelsen vaskeordning. 75BF_SSU_Udlicitering af vasketøj

82 Beredskabsforslag Budget Udlicitering af vasketøj SSU CSO Edda Heinskou o Information på personalemøder, opsamling, løbende spørgsmål mm. Oplæring til medarbejdere i hjemmeplejen om, hvordan den fremadrettede arbejdsgang skal være. 4. Information til borgerne dels om frit-valgsordning men også om øget egenbetaling 5. Hjælpe borgere til at træffe valg om leverandør, svare på spørgsmål mm. 6. Visitationens skift af leverandører: Ca. 30 minutter pr. borger: 549 borgere x 0,5 timer = 274,5 timer. 7. Kommunikationsmateriale/PR o Udarbejdelse af brev til borgere samt materiale til ledelsen og medarbejdere i hjemmeplejen samt hos de private leverandører, annoncer i Det Grønne Område, information på mm. 8. Evaluering af ordningen for at undersøge, hvorvidt leverandøren lever op til serviceniveauet, om der skal foretages justeringer, om økonomien er gangbar mm. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej. Forslaget har tidligere været fremlagt i forbindelse med processen omkring udarbejdelse af effektiviseringsforslag til budget Sammenhæng med øvrige forslag Nej Øvrige bemærkninger - 75BF_SSU_Udlicitering af vasketøj

83

84

85

86

87 AFRAPPORTERING AF ANALYSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE Lyngby-Taarbæk Kommune Juni 2018

88 INDHOLD 1. Indledning 2 Indledning 2 Metode 2 Læsevejledning 2 2. Overordnede konklusioner 3 3. Investeringsinitiativer og udviklingsmuligheder 5 Investeringsinitiativer 5 Udviklingsmuligheder 8 4. Økonomisk analyse Den faglige analyse 29 Indledning 29 Analyse 29 Målgruppeafklaring. 29 Kvalitetsstandarderne 29 Tildeling af ydelser 30 Leverandørindsats 30 Fokus på samspillet mellem faglig og økonomisk styring 32

89 2 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI INDLEDNING INDLEDNING Lyngby-Taarbæk Kommune er udfordret både fagligt og økonomisk på det specialiserede socialområde for voksne. Der opleves stigende tilgang uden tilsvarende afgang, ligesom der opleves stigende udgifter. Denne udvikling ses på tværs af de danske kommuner, og der har over en årrække været fokus på, hvordan man kan imødekomme udfordringerne på området. Lyngby-Taarbæk Kommune har på baggrund af disse udfordringer ønsket at foretage en ekstern analyse af både den faglige og den økonomiske styring af området med henblik på at vurdere, om det specialiserede voksenområde drives omkostningseffektivt. Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker, at vurderingen skal udmunde i forslag til handlemuligheder med henblik på en styrkelse af driften af det specialiserede socialområde for voksne. Samarbejdet mellem Lyngby Taarbæk Kommune og BDO har haft til formål: At vurdere om det specialiserede voksenområde drives omkostningseffektivt ud fra et samlet fagligt og økonomisk perspektiv. At pege på udvikling, justeringer og tilpasninger til kvalitetstandarder og tilbud, der kan bidrage til en så omkostningseffektiv drift som muligt. Nærværende rapport beskriver resultaterne af BDO s analyse og gennemgår de investeringsinitiativer og udviklingsmuligheder, som BDO har identificeret i analyseforløbet. De beskrevne initiativer og udviklingsmuligheder er udviklet i samarbejde med kommunens personale. Metode Samarbejdet er gennemført via fire faser. Disse er kort beskrevet nedenfor. Fase 1, projektmobiliseringsfasen havde til formål at skabe et fælles udgangspunkt for den videre analyse, herunder at komme frem til hvilket datamateriale, der skal indgå i analysen. I fase 2 gennemførte vi en økonomisk analyse af området, hvor formålet var at identificere analysens fokusområder. Der er lavet analyser af den historiske og fremtidige udvikling, herunder identificering af hvilke målgrupper, der særligt er udgiftsdrivere. Vi har også sammenlignet målgruppeudviklingen med andre kommuner og har identificeret, hvor der er overlap med andre områder. I fase 3 gennemførte vi en faglig analyse, hvor udgangspunktet er dataanalyse med nedslag i 40 borgersager. Her har vi set på målgruppeafklaringen, ydelsestildelingen og indsatsen i tilbuddene i relation til kvalitetsstandarderne. Endvidere var der validerende workshops med de faglige ledere og nøglepersoner. I fase 4 har vi udarbejdet et katalog med handlemuligheder, som baserer sig på de konkrete fund fra de forudgående analyser. Kataloget har fokus på, hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune kan udvikle på indsatser, tilbud, visitering, styring og snitflader til andre forvaltninger mm. Vi har afholdt workshops for nøglemedarbejdere og ledere med fokus på de fremadrettede tiltag i forhold til at etablere en optimal proces omkring et mere effektivt specialiseret voksenområde. Læsevejledning I det følgende præsenteres først vores overordnede konklusioner. Dernæst gennemgåes de identificerede forslag til investering i området og til justering af den nuværende praksis. Dernæst gennemgår vi resultaterne af henholdvis den økonomiske analyse og den faglige analyse. I rapporten bruges følgende -betegnelser for støtte efter Serviceloven: 83 personlig hjælp og pleje samt praktiske opgaver i hjemmet (traditionelle hjemmehjæperopgaver) 85 bostøtte til borgere i egen hjem 104 aktivitets- og samværstilbud 107 midlertidige botilbud 108 varige botilbud

90 3 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI OVERORDNEDE KONKLUSIONER Indledningsvist skal det slås fast, at BDO vurderer, at det specialiserede socialområde for voksne drives omkostningseffektivt ud fra et samlet fagligt og økonomisk perspektiv, men at der også er udviklingsmuligheder i forhold til at sikre en endnu strammere styring af området. BDO har gennemført både en økonomisk analyse og en faglig analyse. De overordnede fund bygger på disse to analyser og gennemgås i det følgende. I den økonomiske analyse fremgår det tydeligt, at området ser frem mod betydelige udfordringer i fremtiden, rent økonomisk. Kommunen er særligt udfordret af udviklingen på områderne for 107 og 85, og man ser både en tendens til stigende enhedsomkostninger og en forøgelse i antallet af borgere på området. Kommunens udgifter er også signifikant højere end sammenligningskommunerne. Analysen viser generelt, at tilvæksten, hvad angår både antallet af borgere, enhedspriserne og de kummulerede udgifter, er højere end i den gruppe af kommuner, som der sammenlignes med. Hvis man fremskriver de analyserede tal, fremgår det, at kommunens udfordring ikke bliver mindre i fremtiden. Tværtimod vil udviklingen sandsynligvis fortsætte og lægge et betydeligt pres på de enkelte ydelsesområder. Generelt kan man sige, at indstrømningen af borgere på området er højt. Dette gælder for alle aldersgrupper, fra unge til ældre. Erfaringsmæssigt har BDO, i andre kommuner, set relativt store stigninger blandt både unge og ældre borgere, rent antalmæssigt. Ses der på enhedspriserne, er udgifterne for de unge borgere faldende, mens det er stigende for de ældre borgere. I Lyngby-Taarbæk Kommune er billedet dog anderledes. Her ses der stigningerne i både antal og i enhedspriser på tværs af alle aldersgrupper. Der er to fund, der er særligt vigtige at bide mærke i. Disse er: At kommunens unge borgere stiger i pris over tid. Man har således ikke alene en relativt stor stigning i antallet af unge borgere, prisen på ydelsen, de modtager, er også stigende. At mellemgruppen af borgere dem i aldergruppen er stigende, både i pris og i antal. Denne gruppe har i tidligere analyser været rimeligt stabil, så det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at kommunen adskiller sig på dette parameter. Det er ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt Lyngby Taarbæk Kommunes borgere har andre og måske sværere behov end borgere i andre kommuner, og at det derfor kunne være helt naturligt, at udgifterne i kommunen er steget. Det er dog mest sansynligt, at kommunens borgere i store træk er sammenlignelige med borgere i andre lignende kommuner, og at udfordringen således skal findes andre steder. Helt generelt er der en tendens til, at mange borgere inkluderes i målgruppen for området, og herefter modtager en relativt omfattende ydelse. På den baggrund har det efterfølgende været relevant at afdække, om tilgangen, tildelingen og omfanget af ydelser falder indenfor lovgivningen og kvalitetsstandarderne, og om man kan skabe samme effekt ved andre tiltag. Den faglige analyse viser et billede af et særdeles veldrevet område med stærke faglige kompetencer, som bruges fokuseret i både et borgerperspektiv og i et forvaltningsperspektiv, hvor der overordnet set er fokus på hensigtsmæssig ressourceanavendelse. Samspillet mellem myndighed og udfører ser overordnet set ud til at fungere fint med tæt kontakt enhederne imellem i langt de fleste sammenhænge. Samspillet til de eksterne botilbud fungerer også relevant i mange sager, men der er dog flere eksempler på sager, hvor der kan ske en betydelig opstramning. Opstramningen omhandler hyppigere opfølgningsintervaller i midlertidige botilbud, krav til botilbuddene om fokuserede statusnotater, bedre fokus på borgerens udvikling og bedre fokus på det midlertidige aspekt i sager med midlertidige botilbud samt tydelige begrundelser for anvendelse af særtakster.

91 4 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 På et mere generelt niveau handler opstramningen om tydelighed i begrundelserne i sagerne for valget af eksterne botilbud. En opstramning i forhold til de eksterne tilbud vil forventeligt kunne bidrage til fremadrettede besparelser. Analysen viser, at borgere, der tildeles ydelser, er indenfor målgruppen, ligesom analysen viser, at der visiteres til hensigtmæssige ydelser, der ligger indenfor lovgivningen og kvalitetsstandarderne. I den faglige analyse er det observeret, at tilgangen til området er karakteriseret ved en høj andel af borgere, som ikke er helt unge længere. Der er set en del borgere, som har klaret sig gennem ungdommen uden offentlig støtte og først får behov for socialpædagogisk støtte på et senere tidspunkt. Det kan for eksempel være, at behovet for hjælp først opstår, når forældrene ikke længere overkommer støtteopgaven, og borgeren skal flytte hjemmefra i en sen alder. I andre sager kan man se, at støttebehovet opstår, når familien falder bort. Det drejer sig om borgere fra både autismeog socialpsykiatriområdet. Et forsigtigt bud, som kan begrunde denne lidt atypiske tilgang af borgere i en forholdsvis sen alder, kan være, at der er mange velfungerende familier i Lyngby-Taarbæk Kommune, der tager ganske godt vare på deres psykisk sårbare familiemedlemmer og derfor først søger om hjælp, når familien ikke overkommer mere eller på et tidspunkt, hvor borgerens behov for støtte er meget omfattende. I udsatte familier vil nogle af de psykisk sårbare borgere have være kendt i kommunens socialforvaltning allerede som børn. Kvalitetsstandarderne, som området skal bruge som rettesnor for tildeling og udmøntning af ydelser, er detaljerede og velbeskrevne på bostøtteområdet, mens de er noget mere løst formuleret på botilbudsområdet. Kvalitetsstandarderne - især vedrørende midlertidige botilbud - angiver ikke præciseringer af målruppen og relaterer sig ikke til Voksenudredningsmetoden (VUM) i lighed med kvalitetsstandarderne på bostøtteområdet. Ligeledes angiver kvalitetsstandarderne ikke tilstrækkeligt hyppige opfølgningsintervaller og fokuserer ikke på det midlertidige element i standarden for midlertidige botilbud. Kvalitetsstandarderne forholder sig ikke til aldersaspektet - det vil sige til, hvornår borgeren har en alder, hvor der som udgangspunkt i højere grad bør tilbydes handicapkompenserende hjælp frem for socialpædagogisk støtte til udvikling.

92 5 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI INVESTERINGSINITIATIVER OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Med henvisning til ovenstående overordnede konklusion er BDO af den opfattelse, at både den økonomiske og den faglige styring fungerer på et højt niveau. Driften af det specialiserede socialområde er overordnet set meget velfungerende, og der er generelt fokus på hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Der er dog også udviklingsmuligheder, som bør afsøges, hvis man vil sikre yderligere kontrol med områdets udvikling i fremtiden. Vi har i forbindelse med analysen identificeret en række initiativer, som kan understøtte arbejdet med at styre området. Der er både tale om konkrete forslag til investeringer samt forslag til omlægninger og justeringer af praksis. Helt konkret har vi identificeret fem investeringsinitiativer og seks udviklingsmuligheder. Disse er oplistet nedenfor, og beskrives mere udførligt i de efterfølgende afsnit: Investeringsinitiativer Investering i forhandling af takster og juridisk styring af området Sammenhængende støtte for ældre borgere Etablering af rammestyring af 85-området Egne 107-pladser til unge med autisme Egne 107-pladser til socialpsykiatriområdet. Udviklingsmuligheder Hyppigere opfølgning på indsatser Fokus på det midlertidige aspekt i 107-tilbud Fokus på fremdrift i sagerne Fokus på anvendelsen af eksterne botilbud Opstramning og præcisering af kvalitetsstandarderne Fokus på dokumentation i dagbogsnotater. INVESTERINGSINITIATIVER Investeringsforslagene skal ses som en udvidelse af en allerede god og kvalificeret praksis. BDO har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdet fem konkrete investeringsinitiativer, som er beskrevet nedenfor. Initiativerne er oplistet i prioriteret rækkefølge i forhold til, hvilke initiativer der forholdsvist let kan påbegyndes og udmøntes: Investering i forhandling af takster og juridisk styring af området Sammenhængende støtte for ældre borgere Etablering af rammestyring af 85 området Egne 107-pladser til unge med autisme Egne 107-pladser til socialpsykiatriområdet. Initiativerne beskrives nedenfor. Investering i en myndighedsfunktion, der forhandler takster og fokuserer på juridisk styring af området Det fremgår generelt ikke af sagerne, hvordan der løbende er opmærksomhed på takstniveauet i sager med eksterne botilbud. Der ses indberetningner til økonomifunktionen om udgiften, men det fremgår for eksempel ikke, hvordan der ved opfølgninger eller om der ved opfølgninger tages stilling til justering af eventuelle særtakster eller muligheder for at komme ned på et lavere takstniveau, såfremt botilbuddet opererer med differentierede takstniveauer. Dette investeringsinitiativ omhandler etablering af en medarbejderfunktion med særlig fokus på forhandling og juridisk praksis, og som kan bistå de enkelte rådgivere i samarbejdet med de eksterne botilbud.

93 6 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Det foreslås, at der indledningsvist udvælges et antal sager med eksterne tilbud til forhandling på de takstområder, hvor det er muligt at forhandle. Det vil sige ved særtakster eller i tilbud, hvor der opereres med flere takstniveauer. Når disse udvalgte sager er gennemgået, kan der ske en erfaringsopsamling, som forventeligt kan overføres til øvrige sager. BDO har erfaring med, at man med fordel kan udarbejde en blanket, som de eksterne botilbud skal udfylde ved ansøgninger om særtakster. Blanketten skal bidrage til at sikre, at der er meget tydeleligt fokus på, hvilken udvikling borgeren forventes at opnå ved hjælp af udviddet støtte, hvad særtaksten skal dække, i hvilket tidsrum der skal ekstra støtte samt hvilket tidsperspektiv, der forventes at være for nedbringelse af særtaksten. BDO har viden om, at andre kommuner har sparet penge ved at have større fokus på særtakster og takstniveauer. Generelt vil investeringen betyde ansættelsen af 1 ny medarbejder. Det er dog vurderingen, at en sådan investering er rentabel. Andre kommuner har tidligere realiseret mellem to og ti mio.kr. ved at forhandle takster. Processen forventes at give konkrete besparelser hvert eneste år. Sammenhængende støtte for ældre borgere Dette investeringsinitiativ udspringer ikke af den faglige analyse af de 40 sager, idet der i de sager, som BDO har gennemgået, ikke ses et overlap mellem tilbudt 85-støtte og 83-støtte. I flere sager ses det der imod, at der helt relevant både ydes 85-og 83-støtte til gavn for borgeren. BDO er gennem interviews og workshops blevet bekendt med, at der i CSI opleves et stigende behov for nytænkning af støtte til ældre borgere. CSI modtager ansøgninger fra borgere, der er år og som ønsker 104-tilbud. Umiddelbart oplever CSI, at denne gruppe ældre har mere til fælles med andre ældre end med den målgruppe, som diagnosen indikerer. Det er blandt andet oplevelsen, at der mangler uvisiterede væresteder, hvor denne gruppe ældre kan gå hen og få dækket sociale behov frem for blandt andet på 104-tilbud. CSI oplever et pres fra Center for Sundhed og Omsorg (CSO) i forhold til ældre, som ikke kan rummes i plejeboligerne. Endvidere opleves der modstridende vurderinger mellem CSI og CSO af borgerens behov i forholdet mellem socialpædagogisk støtte og praktisk hjælp. Der bør derfor investeres ressourcer i en arbejdsgruppe / task force, der ser på fremskrivningen af ældre med autisme, socialpsykiatriske funktionsnedsættelser, senhjerneskader og udviklingshæmning og som konkret vurderer disse ældres behov for støtte fremover. Arbejdsgruppen skal her efter afklare det konkrete grundlag for, hvor mange og hvilke typer ældreproblematikker, der falder mellem to stole. Arbejdsgruppen bør fremlægge en plan for, hvordan det sikres, at de ældre får den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive støtte. Inkluderet i planen bør være en stillingtagen til muligheden for et botilbud i tilknytning til eksisterende botilbud samt stillingtagen til et uvisiteret værested for ældre. Arbejdsgruppens anbefalinger om serviceniveau mv. bør blive fremlagt som forslag til supplement i kvalitetsstandarderne og blive politisk behandlet så der bliver tydeligt ansvar for tildeling eller afslag på bostøtte og aktivitetstilbud. I et borgerperspektiv kan det være helt relevant at tilbyde ældre borgere handicapkompenserende ydelser frem for ydelser, der fokuserer på borgerens udvikling. Alt andet lige vil dette også være mindre omkostningstungt. Etablering af rammestyring af 85-området I langt de fleste sager med bostøtte, som BDO har gennemgået, er det ikke klart, hvordan timetildelingen udmåles. Det er ikke gennemskueligt, hvorfor timetallet eksempelvis lander på to timer pr. uge frem for 1½ eller 3 timer ugl. Timetildelingen relaterer sig ifølge sagernes beskaffenhed ikke til kvalitetstandarderne. Endvidere er det i rigtig mange af sagerne meget svært at følge, hvordan timebevillingen udmøntes i 85-støtten. I enkelte myndighedssager er det endvidere uklart, hvilket aktuelt timetal der er igangværende, fordi der ikke er dokumenteret tilstrækkelig opfølgning. Det foreslås at lave en gennemarbejdet plan for omlægning til rammestyring af 85-støtte, så der i højere grad styres efter mål og målopnåelse. I denne sammenhæng skal nævnes, at man i langt højere grad, end det i dag er tilfældet, kan anvende et funktionsniveau-vurderingsværktøj i tilknytning til Voksenudredningsmetoden, som måler og tydeliggør borgerens udvikling til gavn for både borger, bostøtte og rådgiver. Implementeringen af dette til brug ved opfølgninger kræver investering i IT modul (FKO).

94 7 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Der foreligger en midlertidig skrinlagt plan om rammestyring af Slotsvængets 85-støtte, som kan aktualiseres. Her udover skal planen for omlægning til rammestyring også inkludere Magnetens og Chr.X s Allés 85-teams. Det er vigtigt at understrege, at rammestyring kommer i mange størrelse og former. Det er derfor vigtigt, at man sikrer, at den aktivitet, der styrer rammen, er klar og opdateres over årene. Rammestyring giver incitament til at reducere forbruget, men er ikke i sig selv et redskab, der sikrer lavere forbrug. Man har dog oplevet en sammenhæng mellem rammestyring og bedre budgetoverholdelse. Egne 107-pladser til unge med autisme Med den stigende tilgang af unge med autisme ses et behov for et midlertidigt lokalt botilbud til unge, der flytter hjemmefra, og som i en overgangsperiode har behov for et midlertidigt botilbud på vej til et liv i egen bolig - eventuelt med 85-støtte. Når der på nuværende tidspunkt er behov for et 107-tilbud til unge med autisme, visiteres de unge til et ekstern botilbud, da Lyngby-Taarbæk Kommune ikke selv driver 107-pladser. Ved at have egne 107-pladser kan man understøtte den unges uddannelse / beskæftigelse i lokalområdet og dermed lave en mere glidende overgang til et så selvstændigt liv som muligt i egen bolig, eller hvis det viser sig, at den unge har behov for varig støtte, kan der let ske en glidende overgang til 108-pladserne på Chr. X s Allé. Lyngby-Taarbæk Kommune har et veldrevet 108-tilbud, der er højt specialiseret indenfor autismeområdet, og denne fagspecifikke ekspertise vil med fordel også kunne bruges i et 107-tilbud. Det er iagttaget, at der er tvivl om, hvorvidt de anvendte eksterne 107-tilbud har tilstrækkelig autismepædagogisk tilgang, og dette vil især tale for, at Lyngby-Taarbæk Kommune i endnu højere grad udnytter denne ekspertise i egne tilbud. Investeringsinitiativet omhandler derfor etablering af et antal 107-pladser til unge med autisme på baggrund af følgende forudsætninger: Afdække, hvor mange unge med autisme, der aktuelt er på 107-tilbud, og som kunne være blevet i Lyngby-Taarbæk Kommune, såfremt der var 107-tilbud Afklare, om der er de bygningsmæssige muligheder, og om disse er centralt placerede ift. transport til uddannelse og beskæftigelse Afklare, hvad der skal til for godkendelse til 107 fra Socialtilsyn Øst Sikre, at der tænkes i afgrænsede 107-forløb, og at der kan udskrives til egen bolig, når formålet med 107-pladsen er opfyldt. Der vil ligge en intern investering i beregningen af en konkret businesscase, samt en myndighedsbåret udarbejdelse af en opfyldningsstrategi. Det er endvidere en forudsætning, at der er tale om velfungerende borgere, som eksempelvis også indgår i et STU-forløb. Ved en anvendelse af Chr. X s Allés eksisterende faciliteter, vil man slippe for nyopførelse af bygningsmasse, og man vil derfor kunne begrænse investeringen til estimeret 2-3 mio.kr., set i forhold til estimeret mio. ved opførelsen af nye bygningsfaciliteter. Dette estimeres mere præcist af CAE. Det er ikke vurderingen, at nybyggeri er en rentabel løsning, da tilbagebetalingstiden er lang, set i forhold til besparelsen på borgerne. Egne 107-pladser til socialpsykiatriområdet Lyngby-Taabæk kommune har samlet set omkring 60 borgere i eksterne 107-tilbud heraf mange med socialpsykiatriske problemstillinger. Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke eget 107-tilbud til socialpsykiatriske borgere, og derfor er borgerne ofte placeret på botilbud et stykke væk fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Når borgeren bosættes i anden kommune, er det ikke længere Lyngby-Taarbæk Kommune, der sagsbehandler borgerens uddannelses eller beskæftigelsessag, men den kommune borgeren bosættes i. Hermed er der tendens til, at samarbejdet om borgerens tilbagevenden til Lyngby-Taarbæk Kommune ikke har samme fokus, som hvis det samlet set var Lyngby-Taarbæk Kommune, der tog vare på helhedsplanen for borgerens fremtid. Lyngby-Taarbæk Kommune har Slotsvænget, som har høj faglig ekspertise på socialpsykiatriområdet, og kommunen har en driftsoverenskomst med Nettet, der har fire 107-døgnpladser.

95 8 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Det er oplevelsen, at der er behov for et midlertidigt botilbud med 2-4 pladser. Slotsvænget drives i hht. 108, og det vil være en mulighed at afsøge udvidelse eller omlægning til 107-pladser her. I denne sammenhæng vil Akuttilbuddet være naturligt at se ind i en sammenhæng med et 107-tilbud. Det skal dog iagttages, at på socialpsykiatriområdet er borgernes behov meget spredte (misbrug, udadreagerende adfærd, personlighedsforstyrrelse mm.), og det bør nærmere afdækkes og konkretiseres hvilket behov, der konkret ses at være. Der skal være sikkerhed for, at der er tilstrækkelig efterspørgsel / volumen / homogenitet i målgruppen, inden der etableres 107-pladser. Dette invedstingsinitiativ går på at afdække, om der er tilstrækkeligt grundlag for at etablere 107-pladser på det socialpsykiatriske område samt i givet fald at afdække, hvor dette kan etableres. Endvidere skal det afklares, om borgere i eksisterende 107-tilbud skal tilbydes de nye pladser, eller om pladserne skal etableres i takt med ny tilgang. BDO er oplyst, at der er lavet beskrivelser af et 107-tilbud til den socialpsykiatriske målgruppe, som drøftelserne kan tage udgangspunkt i. Investeringsbehovet vurderes at være det samme som for oprettelsen af pladser på autismeområdet. UDVIKLINGSMULIGHEDER Ud over de fem investeringsforslag har vi fremsat en række udviklingsmuligheder, som BDO også vurderer, vil have en gavnlig effekt på den faglige og økonomiske styring af området. Disse er beskrevet nedenfor. Hyppigere opfølgning på indsatser I nogle sager følges der ikke op indenfor rammerne af kvalitetstandarderne, og i nogle sager vil man endvidere med fordel kunne følge hyppigere op end kvalitetstandarden angiver som maximumsramme. Det bør sikres, at der i alle sager sker opfølgning - som minimum i henhold til kvalitetsstandarderne. Endvidere bør kvalitetsstandarderne ændres, så der bliver strammere ramme for opfølgningsintervaller i nærmere definerede sagstyper dette er beskrevet på næste side under overskriften kvalitetstandarderne. Ved hyppigere opfølgninger sikres det, at der er en stram faglig styring af sagerne, og at der hurtigere kan justeres i indsatsen og økonomien, hvis målene er nået, eller hvis den aftalte indsats ikke har tilstrækkelig effekt. For at skabe rum for hyppigere opfølgninger i nogle sager kan der eventuelt slækkes på opfølgningsintervallet på 108-området, så der ikke fremmødes til opfølgning årligt, men som udgangspunkt nøjes med status hver anden gang. Fokus på det midlertidige aspekt i 107-tilbud Det ses i nogle af sagerne med eksterne 107-botilbud, at der ikke er tilstrækkelig fokus på det midlertidige aspekt. Det bør sikres, at midlertidige botibud kun anvendes, så længe borgeren har behov for et døgndækket tilbud, og at det ikke overgår til varige løsninger, som i et økonomisk perspektiv er uhensigtsmæssige. Det midlertidige aspekt kan understøttes ved, at myndighedsafdelingen ved opstart på tilbuddet italesætter og afstemmer det midlertidige aspekt med både borger og botilbud. Om muligt kan der i mange sager allerede ved indskrivninigen tages stilling til en udslusningsplan. Endvidere bør opfølgningsintervaller være mindst halvårlige, og der skal aftales hyppigere statusnotater med botilbuddene. Endeligt skal kvalitetsstandarderne udtrykke forventning om, at 107 botilbud er midlertidigt.

96 9 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Bedre fremdrift i sagerne Der er ikke tilstrækkelig fremdrift i alle sager på 85- og 107-området. Løsningen af borgerens problemer ser ud til at blive trukket i landrag af forskellige grunde. Der bruges i nogle sager meget 85-tid til at understøtte borgerens samarbejde med Jobcentret. For BDO ser det ud til, at flexjob-afklaring, ressourceforløbs-afklaring osv. går trægt, og at borgeren ikke magter samarbejdet med Jobcentret. Det synes uhensigtsmæssigt, at en enhed i kommunen skal støtte borgeren med at kunne samarbejde med en anden enhed. Endvidere ser det ud til, at udfordringerne med samarbejdet med Jobcentret hæmmer den ønskede udvikling, som 85-bostøtten skal bidrage til. BDO vurderer, at forløb med bostøtte kan afkortes, eller omfanget af støtten hurtigere kan nedbringes i nogle sager ved en samlet koordineret og fokuseret indsats. Det omhandler først og fremmest at sikre bedre fælles intensiv indsats i støtten til borgeren i opstarten med henblik på hurtigere at kunne nedtrappe støtten. Det kunne være ved hjælp af: Bedre tværfagligt samarbejde herunder også med Center for Arbejdsmarked Investering i flere timers støtte indledningsvist på -85 området, med henblik på om muligt at få hurtigere fat om roden til udfordringerne og ryddet barrierer af vejen Hyppigere formaliserede opfølgninger, der sikrer at målene og indsatsen er på rette vej. Eksterne botilbud Der er en tendens til, at sager med eksterne 107-botilbud ikke følges helt så tæt, som sager med borgere i egne kommunale tilbud. Dels sker opfølgningen ikke tilstrækkelig tæt, og dels undlader nogle botilbud at fremsende regelmæssige statusnotater og / eller, at kvaliteten af disse er utilstrækkelig. Der er derfor behov for, at myndighed skal være mere styrende overfor de eksterne botilbud og blive mere præcise i kravene om samarbejsforventningerne - eksemplevis omkring forventninger til indhold, hyppighed og form på statusnotater. I sagerne fremgår der ikke begrundelser for valg af eksterne botilbud hverken faglige eller økonomiske begrundelser. Det bør sikres, at dette fremgår af sagerne, da begrundelserne er et løbende fundament for vurderingerne af, om tilbuddet fortsat er det rette, eller om der skal ske justeringer. Endvidere bør det begrundes, hvorfor der ikke vurderes at være interne løsningsmuligheder i kommunen. Særligt på 108-området skal det begrundes, hvorfor enten Slotsvænget eller Chr. X s Allé fravælges til fordel for et eksternt 108-botilbud. Kvalitetsstandarderne Kvalitetsstandarderne på botilbudsområdet er ikke tilstrækkeligt skarpe. Blandt andet fordi at: De ikke relaterer sig til Voksenudredningsmetodens (VUM) referenceramme Opfølgningsintervallerne er for lange, hvad angår de midlertidige botilbud Det ikke er tilstrækkeligt tydeligt, at et 107-tilbud er et midlertidigt botilbud De forholder sig ikke til aldersaspektet - det vil sige til, hvornår borgeren har en alder, hvor der i højere grad bør tilbydes handicapkompenserende hjælp frem for socialpædagogisk støtte til udvikling. Kvalitetsstandarderne på botilbudsområdet bør referere til VUM referancerammen, så det bliver tydeligt, hvilke kategoriseringer af funktionsnedsættelser, der som udgangspunkt skal ligge til grund for tildeling af hhv. 107-og 108-botilbud. Kvalitetsstandarden for 107-området bør være eksplicit omkring det midlertidige aspekt samt angive hyppigere opfølgninger på 107 og måske knap så stram opfølgning på 108. Kvalitetsstandarderne bør også udtrykke retningsgivende forventninger til, hvornår ældre borgere tildeles pædagogisk støtte, og hvornår kompenserende støtte er mest hensigtsmæssigt. Afgørelser skal træffes indenfor lovens rammer og altid med udgangspunkt i en individuel og konkret vurdering. Kvalitetsstandarderne står på skuldrene af dette udgangspunkt og kan medvirke til at understøtte en hensigtsmæssig faglig og økonomisk styring af området.

97 10 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Dokumentation i dagbogsnotater Bostedssystemet anvendes ikke systematisk i forhold til dagbogsnotater, og der er stor forskel på, hvor meget de enkelte bostøtter vælger at notere i dagbøgerne. Nogle bostøtter skriver ikke i Bostedssystemet endnu, men har selv notater liggende på kontoret. Der bør arbejdes på, at alle enheder har fælles tilgang og prioritering af hvordan og hvor meget, der dokumenteres i dagbogsnotaterne. Det bør sikres, at alle interne udførende tilbud anvender Bostedssystemet, og at der bliver ens systenmatik i måden, dagsbogsnotater mm. optegnes og anvendes.

98 11 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI ØKONOMISK ANALYSE Vores metodiske udgangspunkt er en oppefra og ned -tankegang, hvor udvælgelsen af de fokusområder, som skal undersøges nærmere i den faglige analyse, identificeres via tre trin. Disse tre trin giver tilsammen et dybdegående indblik i områdets karakteristika og fremtidige udfordringer. De tre trin danner desuden baggrunden for den naturlige kobling til den faglige analyse i fase tre. Trinene er beskrevet nedenfor: HISTORISK UDVIKLING OG SAMMENHÆNG MELLEM BUDGET & FREMTIDIG UDVIKLING FOR OMRÅDET Første trin er at kortlægge, hvordan udviklingen i Lyngby-Taarbæk Kommune har været i perioden Formålet hermed er primært at kunne beskrive forventninger til den fremadrettede udvikling. På baggrund af de historiske trends har vi udarbejdet en simpel fremskrivning af udgiftsbilledet for området. SAMMENLIGNING AF HISTORISK UDVIKLING MED LANDSGENNEMSNITTET For at kunne identificere hvilke målgrupper og borgerkarakteristika, der har undergået en særlig udvikling, har vi sammenlignet udvalgte målgruppers udvikling med den historiske udvikling i ni andre kommuner for perioden INDSATSER FRA ANDRE RELEVANTE FAG- OG LOVGIVNINGSOMRÅDER For at komme hele vejen rundt har vi desuden koblet Lyngby-Taarbæk Kommunes borgere på det specialiserede voksenområde sammen med data fra to andre forvaltninger. Således kan vi se, hvor mange og hvilke målgrupper, der har overlappende indsatser. UDVÆLGELSE AF FOKUSOMRÅDER TIL DEN FAGLIGE ANALYSE På baggrund af ovenstående aktiviteter har vi udarbejdet en Excel-model, som har dannet udgangspunktet for de fokusområder, der er særligt interessante for den videre analyse. Beskrivelsen af dette sidste trin er ikke medtaget i denne afrapportering. Men de grundlæggende overvejelser er beskrevet i bilag. Data anvendt i denne analyse er indhentet fra kommunens økonomisystem, og er suppleret af relevante data fra fagsystemer og borgerlister, samt fra supplerende data fra Danmarks Statistik. De konkrete trin gennemgåes i det følgende.

99 12 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 TRIN 1: ØKONOMISK UDVIKLING OG FREMSKRIVNING AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Dataanalysen er bygget sådan op, at de analyserede borgertyper er medtaget efter en gatekeeper-model. Det er således kun borgere, der modtager en af følgende paragrafydelser på serviceloven, der er medtaget i analysen. 85 Socialpædagogisk bistand 107 Midlertidige botilbud 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Aktivitets- og samværstilbud 108 Længerevarende botilbud 109 Forsorgshjem 110 Kvindekrisecentre. Analysen ser både på borgere med handicap, og borgere med socialpsykiatriske udfordringer. Målgruppen for det område, der på landsplan defineres som Handicap og Psykiatriområdet, er kendetegnet af voksne borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Borgerens placering i målgruppen er ikke defineret af en konkret diagnose, men afgøres i stedet af omfanget af borgerens funktionsnedsættelse. Helt overordnet kan de to grupper have en eller flere af nedenstående diagnoser eller problemfelter: Borgere med handicap Udviklingshæmning (så som Downs syndrom, eller borgere som er retarderede grundet en medfødt udviklingshæmning) En udviklingsforstyrrelse (Autisme, Aspergers syndrom mv.) Hjerneskade (medfødt eller erhvervet) Fysisk handicappede, der har behov for en særlig socialpædagogisk indsats. Borgere med socialpsykiatriske udfordringer mv. Alvorlig misbrugsproblematik (alkohol, euforiserende stoffer, medicin o.l.) Socialt udsatte med "særlige sociale problemer" (hjemløshed, hvor borgeren har vanskeligt ved at opretholde bolig på egen hånd, evt. kombineret med psykosociale problemstillinger.) En svær sindslidelse (f.eks. tilbagevendende svær angst eller svære depressioner, PTSD, gennemgribende personlighedsforstyrrede, skizofreni, spiseforstyrrelse o.l.). De mest udgiftstunge paragrafområder på det specialiserede voksenområde kan lidt firkantet siges at høre til bostøtteområdet, og dækker over 85, 107 og 108. Disse paragraffer dækker over eksempelvis: Døgntilbud, der dækker over mange typer af tilbud, som eksempelvis bofællesskaber og botilbud etableret som almene boliger med tilknyttet bostøtte Midlertidige som længerevarende ophold i boformer, der er opført efter serviceloven Bostøtte til borgere med handicap, som bor i eget hjem. Bostøtte-niveauet kan variere fra døgntilbud med megen støtte til bostøtte i eget hjem med f.eks. pædagogisk støtte i 3/4 time hver uge. De tre botilbudsparagraffer, 85, 107 og 108, udgør de største budgetposter på det specialiserede socialområde. Bevillinger på disse områder følges ofte af bevillinger på 103 og 104, som dækker over beskyttet beskæftigelse- og aktivitets- og samværstilbud. I det følgende vil vi fremføre de konkrete fund i den økonomiske analyse. Udviklingen i antal Lyngby-Taarbæk-borgere og antal borgere i forhold til befolkningen, Tabellen nedenfor viser, at der både er sket en stigning i antallet af borgere, og at andelen af borgere på området er steget set i forhold til den generelle befolkningsudvikling. Det kan ligeledes konstateres, at både den gennemsnitlige udgift per borger og den totale udgift er steget i perioden 2013 til 2017.

100 13 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Overordnet udvikling på området Alle udgifter er i og i 2016-priser, P/L korrigeret Udvikling i antal borgere fordelt på paragraffer Stigningen i antallet af borgere på området kan især forklares af, at antallet af borgere på 85, 107 og 108 er steget i perioden. I forhold til den relativt store stigning i antallet af borgere på 107 skal det bemærkes, at Lyngby-Taarbæk Kommune i 2018 har omkonverteret er stor del af borgerne til 85, hvor borgerne retteligt hører til. Dette forbehold skal tages gennem hele analysen og er et vigtigt forbehold i fortolkningen af data i analysen.

101 14 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Udvikling i gennemsnitlig udgift per borger fordelt på paragraffer Der er en tydelig tendens til, at gennemsnitsudgifterne er stigende. Størst er stigningen for 109 og 110 samt for 107. Stigningen i gennemsnitspriserne for 107 er, med den nævnte omkonvertering i 2018, nu væsentligt højere, da de borgere, der ikke længere modtager 107, er relativt lette borgere, der nu modtager 85-støtte. Stigningerne i både antal borgere på området og enhedspriserne må betyde stigende totaludgifter, hvilket også understøttes af nedenstående tabel. Udvikling i total-udgifter fordelt på paragraffer (1.000 kr.)

102 15 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 STIGENDE ANTAL BORGERE, OGSÅ FREMADRETTET Fra 2013 til 2017 steg andelen af borgere på det specialiserede voksenområde med 8%. Frem mod 2022 forventes det, at andelen stiger med yderligere 14% til i alt 749 borgere i år Stigningen skyldes især befolkningsudviklingen for de årige, som forventes at vokse med 28% fra i dag og frem mod Samtidig har der historisk set været i gennemsnit 40 nye ydelsesmodtagere om året på dette område. Til sammenligning forventes befolkningen i aldersgruppen år at stige med 1%, mens de +65-årige forventes at stige med med 6%. Det skal her nævnes, at Lyngby-Taarbæk Kommune forventer en stor befolkningstilvækst blandt de helt unge, blandt andet på grund af flere kollegieboliger i kommunen. Denne udviling har en betydning for fremskrivningen, og man skal derfor have dette forbehold med in mente, når man ser på tallene. Det er dog ikke vores vurdering, at det ændrer nævneværdigt på udfordringens karakter. Disse tre aldersgrupper er gennemgående for hele analysen af økonomien i Lyngby-Taarbæk Kommune. HVILKE ALDERSGRUPPER PÅVIRKER STIGNINGEN? I fremskrivningen er der seks grupper af borgere, som påvirker udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere frem i mod 2022: 1. De nuværende årige. 2. Nytilkomne årige. 3. De nuværende årige. 4. Nytilkomne årige. 5. De nuværende +65-årige. 6. Nytilkomne +65-årige.

103 16 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Punkt 1, 3 og 5 er borgere, som i 2017 allerede er kendt i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hertil kommer de nytilkomne i hver aldersgruppe, som er det antal af borgere, der på nuværende tidspunkt ikke er kendt, men som vil indgå i målgruppen i fremskrivningsperioden. Dette er eksempelvis borgere med nyerhvervede lidelser eller tilflyttere fra andre kommuner. Dette parameter tager højde for befolkningsudviklingen i de enkelte aldersgrupper. Fremskrivningen viser, at det både er nytilkomne årige og årige, der driver stigningen. Dette eksemplificeres i nedenstående figur. Fremskrevet udvikling fordelt på grupper, STIGENDE UDGIFTSPRES I 2017 var den gennemsnitlige enhedspris pr. borger kr. I fremskrivningen fastholdes det nuværende serviceniveau. Det vil sige, at forudsætningen er, at enhedsudgiften forbliver på 2017-niveauet frem mod 2022 og derfor kun afhænger af det antal borgere, der forudsættes i fremskrivningen. Det medfører, at udgifterne stiger fra 227 mio. i 2017 til 258 mio. i Nedenstående figur viser, at det særligt er udgifterne til 107 og 108, der danner fundamentet for det stigende udgiftspres. Udgiftsudvikling fordelt på paragraf,

104 17 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 OPSUMMERING Fremskrivningen af antal borgere beror blandt andet på historiske trends og en stigende levealder. Fremskrivningen kan ikke tage højde for eventuelle forskydninger mellem grupperne på grund af eksempelvis ændret tilbudsudnyttelse eller konteringspraksis, men afhænger kun af det fremskrevne antal af borgere jf. fremskrivningsmodellen. Antallet af borgere på området er steget i perioden. Fremskrivninger viser, at antallet vil fortsætte med at stige i perioden frem til 2022, hvilket vil medføre et betydeligt udgiftspres. Væksten kan blandt andet henføres til den demografiske udvikling, i hvilken fremskrivningen tager sit udgangspunkt 1. Som beskrevet indledningsvist vil området, også fremadrettet, være kendetegnet af relativt store udfordringer. Området ser ind i stigende udgifter og en fortsat stigning i antallet af borgere på området. Det betyder, at man ikke kan regne med, at kurven vil knække, og at den historiske udvikling er en midlertidig trend. Det billede tilsiger, at der skal foretages justeringer i den praksis, man følger på nuværende tidspunkt. TRIN 2: SAMMENLIGNING AF HISTORISK UDVIKLING MED LANDSGENNEMSNITTET Formålet med trin 2 er at give et mere nuanceret billede af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det sikres via tilvejebringelse af valide nøgletal for udgiftsudviklingen på udvalgte paragrafområder på det specialiserede voksenområde i årene (17). Nøgletallene baseres på udgifter på CPR-niveau i 9 casekommuner, som tilsammen dækker 9% af befolkningen. Disse tal sammenlignes med de tilsvarende tal fra Lyngby-Taarbæk Kommune. De 9 casekommuner er udvalgt ud fra objektive parametre såsom størrelse, geografi og by/land. De overordnede tendenser og udgiftsstrukturer defineres helt overordnet af antallet af brugere (borgere) samt af den gennemsnitlige udgift per bruger (borger) den såkaldte enhedsudgift. Det vil derfor være det metodiske udgangspunkt for analysens konklusioner. Analysen tager udgangspunkt i de mest udgiftstunge paragrafområder. De dækker samlet set over mere end 80 % af de samlede udgifter på det specialiserede voksenområde. Disse paragraffer er: 85 Socialpædagogisk bistand 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Aktivitets- og samværstilbud 107 Midlertidige botilbud 108 Længerevarende botilbud. Nøgletallene i analysen er baseret på kommunernes nettodriftsudgifter uden korrektion for refusionsindtægter. I nærværende rapportering er analysen af casekommunernes økonomidata fremstillet på aggregeret og anonymt niveau. Det sker efter aftale med casekommunerne. 1 Fremskrivninger er generelt behæftet med en række usikkerheder, og der er ikke stor sansynlighed for, at det fremsatte billede er 1:1 med det billede, man kommer til at se i Fremskrivningen er lavet med det formål at understrege, at udfordringen er akut, og at man som kommune skal handle på disse udfordringer, hvis man vil have en mulighed for at styre udgifterne, også fremadrettet.

105 18 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Svagt stigende, samlede udgifter Analysen af casekommunernes udgiftsudvikling på servicelovens 103, 104, 107, 108 samt 85 viser, at udgifterne samlet set er relativt stabile med en svag stigning i perioden 2013 til Lyngby-Taarbæk Kommune har i 2016 og 2017 oplevet en relativt høj vækst i de samlede udgifter, set i forhold til gennemsnittet. Udgifterne er således steget med 17 % siden 2013, hvis man ser på tallet for Det vil i de følgende figurer blive udfoldet hvilke grupper, der står for stigningen. Sammenligning af enhedsudgifter på området Udviklingen i enhedsudgifterne for sammenligningskommunerne viser et mindre fald på 5% fra 2013 til For Lyngby-Taarbæk Kommune er tendensen modsat, og der er samlet set realiseret en stigning på 12% fra 2013 til Dette vises i nedenstående figur.

106 19 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Stigende antal borgere i midlertidige og længerevarende botilbud og flere modtagere af socialpædagogisk bistand Opgørelsen af antal borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune fordelt på de analyserede paragrafområder viser, at der er sket en stigning i antallet af borgere i midlertidige botilbud ( 107), samt på 108-ydelser og på området for modtagere af socialpædagogisk bistand ( 85). Dette stemmer ganske fint overens med landsgennemsnittet, hvor man dog ikke ser en stigning i antallet af modtagere af 108. Dette vises i nedenstående figur. 85 er den ydelse, som den absolut største andel af populationen modtager. Andelen har været stigende gennem perioden for både landsgennemsnittet og for Lyngby-Taarbæk Kommune. 85 vægter således væsentligt mere end de resterende paragrafområder, når blandt andet udviklingen i enhedsudgifterne skal forklares. Denne fordeling vises i nedenstående figur. Opgørelsen af enhedsudgifterne på de analyserede paragraf-områder viser en stigning på 103, 104, 107 og 108, når man ser på landsgennemsnittet. Hvis vi kigger på Lyngby-Taarbæk Kommune, er billedet stort set det samme, bortset fra at der i 2017 ikke er en samlet stigning på 108-ydelser. Stigningen på 103, 104 og 107 er dog mærkbart højere end den set for landsgennemsnittet. Opgørelsen af de totale udgifter på de analyserede paragraf-områder viser en landsplansstigning på beskyttet beskæftigelse ( 103), aktivitets- og samværstilbud ( 104), midlertidige botilbud ( 107) og socialpædagogisk bistand ( 85). Der er et fald i udgifterne på længerevarende botilbud ( 108). Faldet på 108 er på 11 %, mens den største stigning er på 107, hvor stigningen udgør 24% mellem 2013 og Hvis vi kigger på Lyngby- Taarbæk Kommune, så har kommunen oplevet stigninger på alle paragraf-områderne. Størst på 107, hvor stigningen er på 61% fra 2013 til 2017.

107 20 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Dette vises via de følgende to figurer. Et stigende antal borgere modtager ydelser fra det specialiserede socialområde for voksne Analysen viser, at antallet af borgere i casekommunerne, der modtager ydelser efter de udvalgte servicelovsparagraffer, er steget med 6% i perioden fra 2013 til For Lyngby-Taarbæk Kommune er stigningen på 9% frem til Dette vises i nedenstående figur.

108 21 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 For Lyngby-Taarbæk sker den største vækst for aldersgruppen år (16%) samt for år (10%). Aldersgruppen 65+ oplever modsat landsgennemsnittet et relativt stort fald. Dette vises i nedenstående figur. Stigende andel af borgere sammenlignet med den generelle befolkningsudvikling Hvis man anskuer området antalsmæssigt, så er socialpædagogisk støtte den mest udbredte indsats i kommunerne til både personer med handicap, og til udsatte og borgere med sindslidelse eller særlige sociale problemer. På dette område estimerer KL, at ca personer i 2015 modtog socialpædagogisk støtte. Til sammenligning opholdt ca sig i et botilbudslignende tilbud. De gængse analyser beskæftiger sig ikke umiddelbart med aldersgruppen +65-årige. Det er dog en tendens, at denne gruppe også er i vækst på de botilbudslignende tilbud, særligt på grund af længere levetid blandt borgerne i målgruppen. Antallet af borgere på de analyserede paragrafområder er steget i forhold til den samlede befolkning. Det vil sige, at andelen af borgere, der modtager en ydelse efter en af de analyserede paragraffer i serviceloven, er stigende. Stigningen i andelen af befolkningen udgør 0,1 procentpoint i perioden fra 2013 til Det er særligt de åriges andel, der er steget ift. befolkningsudviklingen. De stiger med 0,3 procentpoint i perioden fra 2013 til 2016, andelen af borgere for aldersgruppen år stiger med 0,1 procentpoint, mens antallet af modtagere i forhold til befolkningen er konstant for aldersgruppen +65-årige. I Lyngby-Taarbæk Kommune observeres der ligeledes en stigning i antallet af ydelsesmodtagere i aldersgrupperne og år. Der opleves til gængæld et fald for aldersgruppen 65+. Dette vises i nedenstående to figurer. Eksempel: Perspektivering af stigningen Såfremt at befolkningen i de udvalgte casekommuner udgjorde i 2013, og borgerne på det specialiserede voksenområde udgjorde 1,24 %, ville det svare til borgere. Hvis befolkningen steg med til i alt i 2016, og andelen af borgere på det specialiserede voksenområde steg med 0,1 procentpoint til 1,34 %, ville de i 2016 udgøre borgere. Det svarer i alt til en stigning på 634 borgere i perioden Såfremt antallet havde fulgt befolkningsudviklingen og stadig udgjorde 1,24 % i 2016, ville antallet være steget fra i 2013 til i 2016.

109 22 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 I eksemplet svarer stigningen på de 0,1 procentpoint til 510 personer. De følgende to figurer viser, at de samlede udgifter på landsplan stiger mest for de årige og de +65-årige. Udgifterne for de årige er stabile omkring indeks 100 gennem perioden. I Lyngby-Taarbæk Kommune opleves der stigninger for alle tre aldersgrupper. Størst er stigningen for borgerne på år, som oplever en stigning på 19 %i perioden Ser man på enhedsudgifterne er billedet noget anderledes. Her oplever Lyngby-Taarbæk Kommune et fald i enhedsudgifterne for gruppen år, mens der opleves en ganske kraftig stigning i enhedsudgifterne for borgerne i aldersgruppen 65+. For landsgennemsnittet ses det, at de+ 65-årige er den eneste gruppe, der oplever en stigning i enhedsudgifterne. For denne gruppe er stigningen på 5%, mens faldet i enhedsudgifterne er identisk for aldersgrupperne år og år svarende til 6 %. De to figurer er vist nedenfor. Der foreligger ikke landsdækkende analyser, der belyser forskellene i enhedsudgifter for borgere i aldersgrupperne 18-30, 31-64, eller +65-årige. Der er dog forskning, der taler for, at sandsynligheden for at erhverve handicap stiger med alderen. Således angives det, at risikoen for at erhverve handicap vokser fra en promille om året før tiårsalderen til et par procent om året i 60-års alderen. Sammenholder man det med den generelle stigning i levealderen, vil der være en sandsynlighed for, at støttebehovet i forhold til ydelser, efter de i analysen berørte paragrafområder, stiger med alderen. Samtidig er der formentlig flere borgere i kategorierne og årige, der modtager de lave bevillinger, særligt på 85, set i forhold til borgerne i gruppen 65+. De følgende tre figurer viser, at der er forskel på anvendelsen af paragraffer fordelt på aldersgrupperne. Overordnet set er 85 den mest anvendte paragrafydelse for alle tre aldersgrupper. Mest iøjnefaldende er forskellen i brugen af 107- og 108-ydelser. 108-ydelsen anvendes i Lyngby-Taarbæk væsentligt mere for aldersgruppen 65+, over tid. Hos de årige forekommer det ganske interessant, at 107 i 2017 benyttes markant mere for aldersgruppen, end det var tilfældet i 2013.

110 23 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Det vises i de tre følgende figurer.

111 24 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Udviklingen for de tre aldersintervaller år Analysen af de årige viser, at enhedsudgifterne falder for landsgennemsnittet og stiger i Lyngby-Taarbæk Kommune. Gruppen af årige stiger i antal markant med 18% fra år for landsgennemsnittet og med 10% for Lyngby-Taarbæk Kommune, jf. figuren på næste side. Der ses ligeledes en stigning i antallet af ydelsesmodtagere set i forhold til den generelle befolkning, svarende til 0,3 procentpoint for landsgennemsnittet og 0,1 for Lyngby-Taarbæk Kommune. I forhold til enhedsudgifterne ses det, at landsgennemsnittet falder med 6% mens enhedsudgifterne i Lyngby- Taarbæk Kommune stiger med 5%. Udviklingen for de årige er yderligere belyst via de følgende tre figurer.

112 25 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI år Gruppen af årige stiger antalsmæssigt med 1% fra år , hvis man ser på landsgennemsnittet. Tallet for Lyngby-Taarbæk Kommune er på 16%, jf. figuren på næste side. Enhedsudgifterne viser et fald i Lyngby-Taarbæk Kommune på 1%, mens landsgennemsnittet oplever et fald på 6%. Analysen viser en mindre stigning i antallet af ydelsesmodtagere set i forhold til den generelle befolkning på 0,1 procentpoint for landsgennemsnittet og 3 for Lyngby-Taarbæk Kommune. Udviklingen for de årige er yderligere belyst via de følgende tre figurer.

113 26 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI årige Analysen viser, at udvikling for aldersgruppen 65+ ikke følger helt samme mønster som for de to yngre aldersgrupper i analysen. Antallet i gruppen af +65-årige stiger med 6% mellem år 2013 og 2016 set i forhold til landsgennemsnittet mens antallet falder med 27% for Lyngby-Taarbæk Kommune. For gruppen er enhedsudgifterne steget med 5% i perioden set for landsgennemsnittet, mens Lyngby-Taarbæk Kommune oplever en stigning på 50% i perioden frem til Antallet af +65-årige borgere har dog ift. befolkningsudviklingen været konstant gennem perioden med 0,4 % for landsgennemsnittet, mens Lyngby-Taarbæk Kommune oplever et fald på 0,2% frem til Udviklingen for de årige er belyst via de følgende tre figurer.

114 27 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Samlet set kan det konkluderes, at Lyngby-Taarbæk Kommune har oplevet en større stigning i både udgifter og antal, end sammenligningskommunerne. Det er dog tydeligt, at udfordringen ikke er enestående for Lyngby- Taarbæk Kommune, og at man også oplever stigende udgifter i de kommuner, der sammenlignes med i nærværende analyse. Analysen viser, at 107 skal have særlig opmærksomhed, ligesom det er iøjnefaldende, at udgifterne til borgerne i aldersgruppen +65 er steget så markant, som det er tilfældet. I det hele taget viser analysen, at Lyngby-Taarbæk Kommune, på alle parametre, har et lidt højere optag og lidt højere udgifter end dem, der sammenlignes med, om det så er i denne analyse eller i Ballerup benchmarken. Dette kunne være en anledning til at tale om adgang til området og serviceniveauer. TRIN 3: INDSATSER FRA ANDRE RELEVANTE FAG- OG LOVGIVNINGSOMRÅDER Ser man på, om de analyserede borgere også modtager ydelser fra henholdsvis beskæftigelsesområdet, og sundhed og omsorgsområdet, så ses det, at der er større overlap mellem det specialiserede voksenområde og sundhed og omsorgsområdet, end der er på beskæftigelsesområdet. Dette betyder dog ikke, at der nødvendigvis sker en dobbelkompensation af borgerne. Sådanne overlap kan sagtens være nødvendige. De identificerede overlap er vist i nedenstående tre figurer.

115 28 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 Det ses tydeligt, at der er et større overlap mellem sundheds og omsorgsområdet og det specialiserede voksenområde. Det primære overlap er på 85-ydelser, hvilket stemmer meget fint overens med, at der ofte tildeles både 83- og 85-ydelser til den samme borger. OPSUMMERING Opsummerende kan man sige, at analysen af økonomien i Lyngby-Taarbæk viser, at der er flere interessante områder, man kunne se nærmere på, og som sandsynligvis rummer et potentiale. På 107-området er udviklingen speciel, og hvis man antager, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke er en særligt udfordret kommune, så må det antages, at der kan reduceres i udgifterne til dette område. Det er vigtigt at understrege, at området ikke nødvendigvist rummer nemme effektviseringer, og de lavthængende frugter kan føre til, at borgernes tilstand forværres, og udgifterne derfor stiger. Det er derfor vigtigt, at de økonomiske tal står på skuldrene af faglige overvejelser og konkrete vurderinger, som ikke er baseret på økonomi, men på borgerens behov og potentialer.

116 29 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI DEN FAGLIGE ANALYSE INDLEDNING Formålet med den faglige analyse har overordnet set været at undersøge, om det specialiserede socialområde for voksne drives omkostningseffektivt. Analysen har derfor haft fokus på samspillet mellem tildelingen og udmøntningen af ydelser og populært sagt set på, om det er de rette borgere, der får de rette ydelser indenfor det specialiserede socialområde for voksne. I forhold til tildeling af ydelser har BDO vurderet, om der sker en korrekt målgruppeafklaring, og om tildelingen af ydelser ligger indenfor rammerne af loven og kommunens kvalitetsstandarder. Endvidere har BDO set på, om indsatsen i tilbuddene svarer til det, som myndigheden har bestilt, og om dette i praksis er indenfor rammen af kvalitetsstandarderne. Ligeledes har BDO set på, om der er ydelsesoverlap til andre forvaltningsområder. Endelig er der set på, om der er tilstrækkeligt fokus på samspillet mellem faglig og økonomisk styring. Som grundlag for analysen er der udvalgt 40 sager fordelt på 20 fra socialpsykiatriområdet og 20 fra autismeområdet. Disse to områder er udvalgt, fordi den kvantitative analyse pegede på enten stor tilgang eller stor volumen på disse områder. ANALYSE Målgruppeafklaring. De sager, der har indgået i BDO s analyse, er indenfor målgruppen til ydelser for det specialiserede socialområde for voksne bortset fra én sag, hvor der mangler tilstrækkelig dokumentation for tilhørsforholdet til 85 ydelsesområdet. BDO får samlet set indtrykket af, at Voksenudredningsmetoden (VUM) som referenceramme er velimplementeret. Der er blot enkelte sager, som ikke har en VUM-udredning, men det øvrige oplysningsgrundlag er fyldestgørende og beskriver borgerens berettigelse til målgruppetilhørsforholdet enten ved tildelingen eller ved opfølgningen. Der kunne i nogle sager være bedre opmærksomhed på dokumentation for borgerens udvikling i de fortløbende indsatser med henblik på at tydeliggøre, at der sker en udvikling, såfremt dette er formålet. Det ses, at borgerne som udgangspunkt funktionsniveau-scores med VUM-redskabet ved udredningen, men optimalt set burde denne scoring justeres ved opfølgninger, således at det tydeliggøres i VUM referencerammen, at indsatsen har haft en effekt hvis dette er tilfældet. Den ene sag, med manglende VUM udredning og mangel på øvrige aktuelle oplysninger, giver anledning til tvivl om, hvorvidt borgeren overordnet set tilhører til målgruppen, der er berettiget til ydelser på det specialiserede område. Kvalitetsstandarderne Kvalitetsstandarderne er klare og tydelige hvad angår tildelingskriterier på 85-området. Borgerne i analysen visiteres til relevante 85-ydelser indenfor kvalitetstandarderne, men i nogle sager kan der løbende kigges nærmere på, om der kan ske større fremdrift ved hjælp af mere intensiv opmærksomhed fra myndighedens side og bedre tværfagligt samarbejde. Kvalitetsstandarderne vedrørende 107 og 108 relaterer sig ikke til VUM-referencerammen, og der kan derfor ikke laves samme detaljerede vurdering på dette område. Overordnet set er de borgere, der indgår i analysen, og som er tildelt botilbud på hhv. 107 og 108-området, indenfor kvalitetsstandardernes

117 30 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 ramme. For 107-området kan der, ligesom på 85-området, være større fokus på fremdriften i flere sager og vedrørende 107-området bedre fokus på, at der er tale om et midlertidigt tilbud. Kvalitetsstandarderne beskriver ikke noget om forventningen til tidsperspektivet på midlertidige botilbud, hvilket også kunne have været et pejlemærke i forhold til, om tildelingen sker indenfor det vedtagne tildelingskriterium. Kvalitetstandarderne beskriver, at der skal ske opfølgning mindst en gang om året eller ud fra en konkret og individuel vurdering, dog mindst en gang om året. Af sagerne fremgår det, at der laves årlig opfølgning i de fleste sager, og der er også flere af 85-sagerne, der følges op med hyppigere intervaller; men i botilbudssagerne halter det med at overholde den årlige opfølgning. BDO er endvidere stødt på en del sager, hvor BDO vurderer, det ville være hensigtsmæssigt at lave opfølgning med hyppigere intervaller, end det er tilfældet. Det gælder især 85-sager, hvor der skal koordineres med Jobcenter, men det gælder også 85-sager, hvor der er mange aflysninger af aftalte møder og samtaler, og hvor det kunne være relevant med hyppigere dialog om fremdriften og om, om supplerende / andre tiltag ville være relevante. I forhold til de midlertidige botilbud i andre kommuner ville en hyppigere opfølgning også kunne bidrage til en betydeligt strammere styring af både faglige og økonomiske forhold. BDO vurderer således, at de angivne opfølgningsintervaller i kvalitetsstandarderne med fordel kan justeres, og at der kan blive større tydelighed om tildelingskriterer, ligesom det midlertidige aspekt kan fremhæves. Tildeling af ydelser De gode oplysningsgrundlag, som ses i sagerne, giver en sikkerhed for, at man kan vurdere, om borgeren ligger indenfor målgruppen ved tildeling af ydelser generelt set. Men der er mange sager, hvor der ikke relateres til kvalitetstandarderne i forbindelse med vurdering af ydelsestildelingen. BDO har dog på baggrund af sagens oplysninger kunnet vurdere, at 39 af de 40 sager som udgangspunkt tilhører målgruppen for de tildelte ydelser jf. kvalitetstandarderne. Det vil sige, at der er én sag ( 85-sag), hvor BDO er i tvivl. Sagen har været drøftet med Lyngby-Taarbæk Kommune, der er enig i, at der bør ses på afslutning af hjælpen. I sager, hvor ydelsestildelingen er foretaget for 1-2 år tilbage, har BDO set på bestillingen, som er lavet i forbindelse med sidste opfølgning. Kvaliteten af bestillingerne er generelt set fine, fordi der er opstillet formål og indsatsmål, som leverandørerne skal tage udgangspunkt i. Men der er syv sager, hvor dette ikke et tilfældet, fortrinsvist fordi der ikke er fulgt op indenfor rammerne af kvalitetstandarderne. De ovenfornævnte sager med for lange intervaller mellem opfølgningerne, har ikke i samme grad betydning for fokus på borgerens udvikling i de varige botilbud, som det har i de midlertidige botilbud og bostøtte. I sager med midlertidig støtte, skal den faglige styring bidrage til, at der sker så effektiv og hensigtsmæssig udvikling som muligt for borgeren, så denne, i det omfang det er muligt, senere kan klare sig uden social støtte eller med mindst mulig social støtte. Hvorvidt der i visitationen er fokus på den økonomiske side i valget af eksterne tilbud fremgår ikke eksplicit af sagerne, men der er oplysninger om priser på de eksterne tilbud og der laves stort set indberetningsskemaer til økonomifunktionen i samtlige sager, uanset om det drejer sig om timetal på de interne 85-tilbud, eller om det drejer sig om botilbud eksternt. Ligeledes er der kontrakter på aftalerne med botilbuddene, og heraf fremgår døgntaksten. Som regel ser tillægstakster ud til at være godkendt af visitationen. Dog er der et par sager, hvor det ikke fremgår særlig tydeligt, hvad tillægstaksten dækker, og hvad der skal til for at bringe sagen ned på almindeligt takstniveau igen. Leverandørindsats Egne tilbud - 85-området Der leveres overordnet set en fokuseret og målrettet indsats på 85-området, som arbejder med det, der er bestilt fra myndighedens side. BDO er dog stødt på en del sager, hvor der ikke synes at være den fremdrift i støtten, som man umiddelbart kunne forvente. Nogle gange handler det om rigtig mange afbud fra borgerens side, og her

118 31 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 kan man spørge, om 85-støtten er den relevante støtte, eller om det bevilgede omfang er relevant. Andre gange omhandler det, at 85-støttens opgave blandt andet bliver at understøtte borgerens samarbejde med Jobcentret. Der bruges i tre sager meget 85-tid til dette. For BDO ser det ud til, at flexjob-afklaring, ressourceforløbsafklaring osv. går trægt, og at borgeren ikke magter samarbejdet med Jobcentret. Det er i sig selv paradoksalt, at en enhed i kommunen skal støtte borgeren med at kunne samarbejde med en anden enhed. I rigtig mange af sagerne er det svært at følge, hvordan timebevillingen udmøntes i 85-støtten. I nogle dagbøger, som er relativt velbeskrevne, ser det i flere sager ud til, at der er rigtig mange afbud (fra borgers side), at besøg erstattes af telefonsamtaler, at borgeren går i gruppeforløb mm., og her fylder beskrivelserne af den borgerrettede kontakt meget lidt. I de sager, hvor der ikke er velbeskrevne dagbogsnotater, og hvor der er langt mellem status (nogle gange længere end et år imellem), er det også uklart, hvordan timebestillingen fungerer. Man kan derfor spørge, hvilken værdi timetildelingen egentlig har? I forlængelse af ovenstående, skal det også bemærkes, at timetildelingen i nogle sager er fint dokumenteret og der er set flere sager, hvor det er 85-støtten, der foreslår op- eller ned-justering af timetallet, alt efter borgerens udvikling. Under alle omstændigheder er timeanvendelsen ikke dokumenteret, idet der ikke føres tilstrækkelige dagbogsoptegnelser for timeanvendelsen. Det ses, at en del kontakt foregår pr. telefon, og endvidere ses det, at man i højere grad forsøger at omlægge 85-støtten til gruppesammenhænge, som umiddelbart gør det endnu sværere at gennemskue timeanvendelsen. BDO er oplyst om, at der er aftalt en timeberegningsmodel i en overgangsfase; denne kan blot ikke aflæses i sagerne. I langt de fleste sager er det også uklart, hvordan timebevillingen udmåles og justeres ved opfølgninger. Der er kun én sag, hvor timetildelingen konkret relaterer sig til kvalitetstandarderne. I enkelte myndighedssager er det endvidere uklart, hvad det aktuelle timetal er, fordi der ikke er dokumenteret tilstrækkelig opfølgning. Ligeledes er det uigennemskueligt, hvorfor timetallet eksempelvis lander på to timer pr. uge frem for 1½ eller 3 timer ugl. Der refereres ikke til kvalitetstandarderne i disse sager. Det kan være spørgsmålet, om denne detaljestyring i nogle sammenhænge modarbejder en effektiv rehabiliterende indsats. BDO er stødt på 85-sager, hvor en intensiv indsats indledningsvist måske ville kunne medvirke til at afkorte et ellers langtrukket forløb, og der er i myndighedsleder- og botilbudslederregi bred enighed om, at målstyring frem for timestyring i en del tilfælde ville give en mere hensigtsmæssig effekt. Egne tilbud jf. 108 Der leveres overordnet set en fokuseret og målrettet indsats på kommunens egne botilbud Chr. X s Allé og Slotsvænget - som arbejder med det, der er bestilt fra myndighedens side. Det fremgår af kvalitetsstandarden for 108, at botilbuddet udarbejder en pædagogisk handleplan, og at denne revurderes 1 x årligt. Disse ser generelt set ud til at være lavet og stemmer overens med 141 handleplanerne og bestillingerne for både Slotsvænget og på Chr. X s Allé, ligesom der er fine dagbogsnotater og statusnotater. I forlængelse heraf ses det også, at der er fokus på borgerens udvikling på 108-tilbuddene, om end der for denne målgruppe er mindre forventninger til udviklingshastigheden og omfanget, end i de midlertidige tilbud. Det ses også, at der er fokus på overgangen til ældreområdet, og mulighederne dette giver, eksempelvis 83-hjælp og / eller plejebolig. Umiddelbart ses der ikke et uhensigtsmæssigt overlap i denne henseende. For nogle borgere ses det også, at der er et større fokus på at bevare funktioner samt på at skabe rammerne for en tryg hverdag, hvor det ikke er udviklingen, der er i fokus. Dette vurderer BDO er ganske relevant i en 108-sammenhæng. BDO har ikke set borgere i 108 tilbud, som kunne være aspiranter til et mindre indgribende tilbud, men BDO har i en konkret sag set et beskrevet indsatsniveau, hvor man måske kan drøfte serviceniveauet for indsatsen. Dette er drøftet med botilbuddet, og der er givet relevant og konkret faglig forklaring herpå. Eksterne botilbud jf. 107 og 108. BDO har ikke haft adgang til dagbogsnotater og pædagogiske planer fra de eksterne botilbud, men har bedømt leverandørindsatsen alene ud fra de fremsendte statusnotater og rådgivernes opfølgningsnotater, i fald disse fremgik af sagen.

119 32 ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE JUNI 2018 BDO har gennemgået 13 sager med eksterne botilbud heraf 10 på midlertidige botilbud. Dokumentationen for kvaliteten af leverandørindsatsen og den faglige styring af sagerne viser en markant forskel sagerne imellem og samlet set i relation til sager med interne botilbud. De ti af sagerne forløber planmæssigt, og der er fra både myndighed og botilbud god fokus på den faglige styring. I de resterende fem sager vurderer BDO, at der kan strammes op på den faglige og / eller den økonomiske styring. Udfordringerne i de fem sager beskrives kort nedenfor. A. Myndighed rykker for status flere gange. Denne kommer marts 2017 og er ikke specielt fyldestgørende den henviser til forrige status og relaterer ikke til bestillingen. Bestillingen er dog heller ikke særligt fokuseret, vurderer BDO. Der betales særtakst for 1:1 støtte 9 timer i døgnet, og især derfor kunne man forvente en meget stærkere opmærksomhed fra botilbuddets side på, hvad denne udmøntes i, i relation til bestillingen. Borgerne ser nu ud til at blive visiteret til Chr. X s Allé. B. Der er en meget fin plan fra botilbuddet, som refererer til VUM-rammen. Borgeren har været på botilbuddet siden 2014, og indsatsen ydes med henblik på, at borgeren kommer i egen bolig, står der, men det er spørgsmålet, om dette er tilstrækkelig present for både botilbud og myndighed? Det ser for eksempel ikke ud til, at det endnu er lykkedes, at borgeren kommer i beskæftigelse. Vedkommende er visiteret til et 104-tilbud. Borgeren går fortsat hjemme på botilbuddet med 1:1 støtte, fordi vedkommende ikke kan klare at komme udenfor. C. Der er behandlingsplan fra 2016, men denne synes ikke aktuel længere. Borgeren har boet på tilbuddet siden Botilbuddet forholder sig tilsyneladende meget passivt, og man bliver i tvivl, om botilbuddet er den rette støtte til borgeren. D. Der er ikke aktuelle oplysninger om borgeren. Sidste behandlingsplan er fra nov. 2015, og denne bruges til at lave en VUM-udredning i Der er ikke oplysninger om 104-tilbuddet. Der er sket en administrativ opfølgning dec og planlagt opfølgning på botilbuddet primo 2017, men denne er ikke dokumenteret. E. Der er status fra botilbuddet senest maj Denne beskriver meget grundigt den unges voldsomme adfærd, men der er ikke som sådan fokus på målopnåelse i relation til de ellers relevante mål, myndigheden har opstillet. Der er heller ikke i denne forholdt sig til skolesituationen, som ellers er et af de beskrevne mål. Fokus på samspillet mellem faglig og økonomisk styring Der ses meget stringent samarbejde mellem myndighedsafdelingen og økonomiafdelingen, hvor der ved alle iværksættelser eller ændringer i ydelser gives besked om pris og / eller omfang fra myndighed til økonomimedarbejder. Der er oplysninger om priser på de eksterne tilbud i sagerne, men det fremgår ikke som tidligere nævnt - eksplicit af sagerne, hvordan der i visitationen er fokus på den økonomiske side i valg af eksterne tilbud og udmøntnignen af særtakster. Det er oplyst, at leder og / eller visitationen altid skal godkende eksterne takster og evt. tillægstakster.

120 KONTAKT Helene Tørsleff mobil Esben Juul Hansen BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr mobil

121 Bodil Kornbek Formand, Social- & Sundhedsudvalget Lyngby-Taarbæk Kommune Kære Bodil Som aftalt sender TUBA dette brev til dig, så du og resten af udvalget kan være godt orienteret om TUBA generelt og om vores konkrete forslag til samarbejde om hjælp til nogle af Lyngby-Taarbæk Kommunes udsatte unge. TUBA udbyder effektive terapiforløb til unge, der er vokset op i hjem med misbrug. Efterspørgslen på vores hjælp er stor, og vi ved, at unge fra Lyngby-Taarbæk finder vej til nogle af vores andre afdelinger. Vi vil derfor gerne indgå et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune om at behandle seks af jeres unge i alderen i vores afdelinger i København eller Hillerød. 5. juli 2018 TUBA DANMARK Vesterbrogade 69, 1.th København V Hvem er TUBA? Siden 1997 har unge fra alkoholfamilier kunnet henvende sig anonymt og gratis i TUBAs afdelinger, når livet blev uoverkommeligt. TUBA er en selvstændig organisation, der fokuserer udelukkende på denne målgruppe og tilbyder en støtte, der alene tager udgangspunkt i den unges behov. Hjælpen er først og fremmest rådgivning og psykoterapeutisk støtte til at klare overgangen fra et familieliv, centreret omkring misbrug, til et mere tilfredsstillende liv. Støtten gives i form af individuelt tilrettelagte forløb, enten i grupper, eller som individuelle samtaler i TUBAs lokaler. Flere end 3000 unge er årligt i gang hos TUBAs 60 specialiserede psykologer og psykoterapeuter, fordelt på 29 afdelinger landet over. TUBA driver desuden en online chat- og rådgivningssite for unge, som er vokset op i misbrugsfamilier. Ca unge får hvert år online hjælp. Der er stor opmærksomhed omkring TUBA. Vi får god pressedækning både for vores landsdækkende arbejde og i den lokale presse i de 29 kommuner, hvor vi har afdelinger. Det vil givet også vække interesse, hvis Lyngby-Taarbæk bliver den 30. kommune, der tilbyder sine udsatte unge muligheden for at få hjælp hos TUBA. De årige i Lyngby-Taarbæk efterspørger hjælp i TUBA Som det er i øjeblikket, kan de årige som er ressourcestærke nok til det, hvilket dog langtfra er alle udsatte unge i denne aldersgruppe søge hen i en TUBA-afdeling i en nabokommune, fordi de årige er dækket af statslige midler fra SIM-puljen. Men de årige i Lyngby-Taarbæk har intet sted at gå hen som det er nu de er nemlig afhængige af en kommunal bevilling. Blandt denne gruppe ser vi andre steder i landet mange førstegangsforældre henvende sig til TUBA, og vi har også en del, der forsøger at fastholde et normalt studieliv, arbejdsliv eller finde ressourcerne til at søge det første job. Vi får løbende henvendelser fra årige fra Lyngby, så vi ved, at der er behov og interesse fra målgruppen. Baggrund Sundhedsstyrelsen vurderer, at hver 10. ung mellem 25 og 35 år er belastet af forældrenes misbrug. 4 pct. af en ungdomsårgang ville tage imod et tilbud om hjælp i TUBA hvis de fik mulighed for det.

122 44 procent af TUBAs unge har levet i gennemsnit 7,8 år af deres barndom (0-18 år) i et miljø med fysisk vold, og 63 procent har levet i gennemsnit 9,7 år af deres barndom med psykisk vold. Knap en femtedel har været udsat for seksuelle overgreb. Belastningerne viser sig fx ved, at over halvdelen af de unge i målgruppen har symptomer på depression og PTSD. Mange går med angst og selvmordstanker. Ifølge Danmarks Statistik 1. kvartal 2018 er der i Lyngby-Taarbæk Kommune unge mellem 24 og 35 år. Det betyder, at der i jeres kommune alene må vurderes at være 639 unge i samme aldersgruppe, som er ramt af problemet, og at 255 af dem ville være klar til at tage imod hjælpen i TUBA. (Kilde: DST) Vi ser også en tendens til, at omkostningerne til behandling af alkoholmisbrugere stiger i kommunerne. Alene i Lyngby-Taarbæk Kommune er der anslået 398 alkoholoverforbrugere, og de deraf følgende gennemsnitlige omkostninger pr. år ligger på ,39 kr. pr. overforbruger. I Lyngby-Taarbæk Kommune svarer det således til godt 23,5 mio. kr. årligt (kilde: SST). Ifølge TUBAs egne undersøgelser har kun 8 pct. af de unge, der søger hjælp i TUBA, tidligere fået hjælp til de følgevirkninger, der er ved at vokse op i en alkoholbelastet familie. Størstedelen af denne gruppe af unge vil have en overrepræsentation på op mod 50 pct. risiko for selv at udvikle et overforbrug af alkohol, såfremt de ikke modtager et tilbud om hjælp (Kilde: Institut for Sygdomsforebyggelse). Vi ved også fra forskningen på området, at 44 procent af alle anbringelser uden for hjemmet helt eller delvis skyldes misbrug blandt forældrene (Kilde: Helle Lindgaard, 2008). TUBAs tilbud er således både behandlende og forebyggende. TUBAs tilbud er unikt! Nogle kommuner mener, at den traditionelle familiebehandling er tilstrækkelig. Men tallene viser, at en forsvindende lille del af de drikkende forældre vil i behandling. Kun cirka 10 pct. af familier med alkoholafhængighed søger behandling i kommunalt regi. Og problemerne i familierne får lov til at udvikle sig, fordi de forbliver i det skjulte. Det hænger sammen med, at problemet i høj grad er et ganske almindeligt middelklasseproblem. De unge kommer fra hjem, hvor alt på overfladen virker tilforladeligt og hvor familien aldrig har været i kontakt med det kommunale system omkring problemer i hjemmet. Dét bør ikke blokere for børn og unges mulighed for at få hjælp. Der bør være tilbud, de unge selv kan opsøge. Tilbud, hvor den primære fokus er på, at den unge får det bedre, og hvor fokus udelukkende er på den unges behov frem for at definere den unges behov ud fra den hjælp, der ydes til den drikkende. TUBA er et sådant tilbud, som de unge kan bruge, uafhængigt af om deres forældre erkender deres problem og går i behandling. I TUBA har vi stor succes med at nå denne målgruppe, som ellers går under kommunernes radar. Tærsklen til at søge hjælp i TUBA opleves lavere. Og hjælpen virker. TUBAs forskning, understøttet af undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen, viser, at 80 pct. af de unge, der får hjælp i TUBA, ville have svært ved at fastholde en uddannelsesplads, hvis de ikke havde fået en målrettet hjælp og jeg-støttende terapi i TUBA. Den nyeste undersøgelse af unge i forløb i TUBA viser desuden, at der i det hele taget er god effekt af indsatsen: Unge med symptomer på depression, PTSD, angst og sociale problemer fik det signifikant bedre. Undersøgelsen anvendte standardiserede og validerede skalaer, og målingerne blev fortaget ved behandlingsstart og -afslutning.

123 Økonomi & behandlingskapacitet Vi foreslår at Lyngby-Taarbæk bevilger midler til 6 pladser for de årige. Omkostningen ved 6 pladser er kr. om året. Der er ingen etableringsudgift, idet tilbuddet er baseret på, at de unge fra Lyngby-Taarbæk behandles i vores eksisterende afdelinger i Hillerød eller København. Så snart en aftale er på plads mellem TUBA og Lyngby-Taarbæk Kommune, kan vi åbne for behandling af de årige. Hvad får man for pengene? Ved at indgå en aftale med TUBA opnår man følgende: Et veldokumenteret psykoterapeutisk tilbud til unge, som er vokset op i alkoholfamilier Et lokalt forankret samarbejde med kommunens øvrige tilbud med henblik på hjælp og forebyggelse for unge pårørende til misbrugere Løbende behandlingspladser til unge mellem 14 og 35 år, som er opvokset i alkoholfamilier. Alle medarbejdere i TUBA er uddannede psykologer eller certificerede psykoterapeuter med minimum 4 års sammenhængende uddannelse og med specialiseret viden om målgruppen. Et lokalt forankret tilbud når erfaringsmæssigt flere af de mest udsatte i målgruppen Forløb som først afsluttes, når de unge er færdigbehandlede ift. de problemstillinger, der fik dem til at opsøge hjælpen Mulighed for at trække på TUBAs viden og erfaring ift. den eksisterede kommunale misbrugsbehandling/det tværgående familiesamarbejde Mulighed for at få TUBA-medarbejdere og unge, som har afsluttet et TUBA-forløb, ud til kommunale medarbejdere, sagsbehandlere, misbrugsbehandlere, gymnasiale og videregående uddannelsessteder mv. med foredrag, teamdage og undervisningsforløb En styrkelse af det politiske budskab om, at børn og unge, som er pårørende til misbrugere, skal kunne få hurtig og målrettet støtte. 29 kommuner har lige nu en partnerskabsaftale med TUBA og flere er på vej! Vi synes det er oplagt, at Lyngby bliver den 30. kommune, der indgår en aftale med TUBA. Vi ved, at sagen drøftes i kommunens social- og sundhedsudvalg i august. Vi håber meget, at I vil være med til at bryde tabuet omkring unges opvækst i alkoholramte familier sammen med os. Henrik Appel Christian Lunøe Landsleder Sekretariatschef hae@tuba.dk cle@tuba.dk

124 Undervisningsoverenskomst Undervisningsoverenskomst for special- og dagbehandlingsskole mellem Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk ApS og Lyngby-Taarbæk Kommune Nærværende overenskomst er indgået mellem Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk ApS CVR. Nr. Tlf.: (+45) Og Lyngby-Taarbæk Kommune

125 Lovgrundlaget for at drive skole på private og kommunale dagbehandlingstilbud, og på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner er bekendtgørelse af lov om folkeskolen, senest LBK 1510 af 14/12/2017 og Specialundervisningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse 693 af 20/6/2014. Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk betjenes af PPR, Lyngby-Taarbæk Kommune, som kan kontaktes via sikker post på mailadressen: 1. Indhold Overenskomsten omfatter undervisning af børn og unge i alderen 5 17 år, tilbuddet har plads til maksimalt 150 børn og unge, som er henvist til dagbehandling efter Serviceloven 52, og som er henvist til specialundervisning på Behandlingsskolerne, jf. Folkeskolelovens 22, stk. 5. Timetallene følger de til enhver tid gældende vejledende minimumstimetal ( 14b og 16 i Lov om Folkeskolen). 2. Organisation Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk er organiseret som et anpartsselskab. Anpartshaveren er Mads-Frederik Damgaard. Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæks ledelse er ansvarlig i henhold til denne overenskomst. Hvis der sker ændringer i ledelsesforholdene eller bestyrelsens sammensætning, skal der ske en orientering til Lyngby-Taarbæk Kommunes centerchef. Såfremt der besluttes vedtægtsændringer, skal disse fremsendes til orientering for Lyngby Taarbæk Kommune, Center for uddannelse og Pædagogik att. centerchefen. 3. Formål Navn på tilbud: Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk. Skolens overordnede formål er at tilbyde specialundervisning og miljøterapeutisk behandling til elever i alderen 5-17 år. Eleverne på Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk er børn med psykiatriske diagnoser. Diagnosebilledet er primært kendetegnet ved komorbiditet indenfor følgende udfordringer/diagnoser: Svær udviklingshæmning Visitation til Behandlingsskolerne Virum Autismespektrumforstyrrelser ADHD og adfærdsforstyrrelser Svær komorbiditet Udadreagerende adfærd Selvskade JA JA JA NEJ JA JA JA NEJ Personligheds- JA NEJ JA NEJ 1

126 forstyrrelser Enkeltbarnstilbuddet Fortuna JA JA JA JA I tillæg til hoved-diagnoserne, vil eleverne i de fleste tilfælde have komorbiditet med eksempelvis tilknytningsforstyrrelser, angst, OCD, Tourette, depression, Socio-emotionelle forstyrrelser m.m. I tillæg til ovenstående skema, visiteres der ikke elever til tilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune, som har følgende udfordringer: Elever der har en længere historik af kriminelle forhold Elever der er i stofmisbrug Elever der er stærkt fysisk handicappede Typisk vil tilbuddet i Lyngby-Taarbæk kommune ikke indskrive børn med generelle indlæringsvanskeligheder eller, børn der er udredt med kun én psykiatrisk diagnose. Den visiterende kommune har dog beslutningskompetencen i forhold til denne vurdering, og komplicerede familieforhold kan gøre, at de omtalte elever alligevel kan vurderes at være velplaceret i tilbuddet. Hver elev har en kombination af diagnoser, der skal mødes med en meget høj grad af faglig kompetence. Eleverne skal til enhver tid profitere af skole- og behandlingstilbuddet hos Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk. Vurderingen udføres i samarbejde med Lyngby- Taarbæk Kommunes PPR. Formålet er desuden at tilbyde eleven og elevens familie et behandlingstilbud kendetegnet ved høj faglighed. Et behandlingstilbud, der følger vidensbaserede anbefalinger, samt sørger for at hjælpe eleven indenfor den til hver tid gældende lovgivning. Dette skal ske i et nært samarbejde med eleven, elevens familie samt henvisende myndigheder. Behandlingsskolerne har behandlings- og undervisningsansvaret. 4. Målsætning Målet med dagbehandlingstilbuddet er at sørge for at hjælpe den enkelte elev til at identificere og udvikle egne ressourcer. Skolen vil i samarbejde med elevens familie og nære relationer sørge for at italesætte og optimere disse ressourcer, således at eleven i en kontinuerlig proces får mulighed for at udvikle sig til et bedre fungerende individ. Målet er, at alle elever får et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv. Endvidere ønsker Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk med skoletilbuddet at opkvalificere den enkelte elevs faglige kompetence, så der over tid arbejdes hen imod, at eleven kan udsluses til et mindre indgribende behandlings-/skoletilbud eller et undervisningstilbud i elevens bopælskommune. Som udgangspunkt er målet, at ingen elever skal gå på Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk i mere end tre år. Særligt udfordrede elever kan dog have brug for et længere skoleophold end dette. I behandlingstilbuddet er der til stadighed fokus på, at eleverne har psykiatriske diagnoser, og at der skal tilbydes kvalificeret behandling. Psykologer/psykiatere/læger/sygeplejersker forestår behandlingen. 2

127 5. Normering Tilbuddet er normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse, og det forventede gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret er mindst 10 elever. 6. Visitation og indskrivning I forbindelse med visitation og indskrivning af elever på Behandlingsskolerne Lyngby- Taarbæk er følgende aftalt: Visitator henvender sig til Visitationschef på Behandlingsskolerne, Iben Friis-Hansen. Behandlingsskolerne vurderer, om den konkrete elev passer ind i målgruppen for dagbehandlingstilbuddet. Hvis det vurderes, at eleven passer ind, sikres det, at indskrivningen er endelig godkendt af den visiterende kommune, inden opstart kan finde sted. Efter accept af indskrivning fra visiterende kommune kan en egentlig indskrivning af eleven finde sted, hvorefter der gives besked til den pågældende sagsbehandler samt elevens familie. Dernæst indkaldes der til et opstarts-/indskrivningsmøde med elevens forældre, bopælskommunens socialforvaltningen, bopælskommunens PPR og relevante repræsentanter fra Behandlingsskolerne. Selve mødet er ikke et beslutningsmøde, men forældre skal sammen med den visiterende kommune senest en uge efter mødet kontakte Behandlingsskolerne og fortælle, om de ønsker at tage imod skoletilbuddet. På mødet aftales en potentiel startdato for eleven, og der aftales som oftest også en dato for et skolebesøg, hvor elev og forældre kan se skolen, klassens lærere og pædagoger. Det påhviler Behandlingsskolerne at informere de visiterende kommuner om PPR, Lyngby- Taarbæk Kommunes rolle, specifikt forpligtelsen til sammen med Behandlingsskolerne at følge elevens udvikling løbende og bistå ved revurderingen. Forud for opstarten sikrer Behandlingsskolerne samtykke fra forældre til at udveksle og opbevare oplysninger med PPR, Lyngby-Taarbæk Kommune. Når visiterende kommune har truffet beslutning om visitation, meddeler Behandlingsskolerne til PPR, Lyngby-Taarbæk Kommune, at en ny elev starter i tilbuddet. 7. Opstart på skolen I samarbejde med forældre og repræsentanter fra visiterende kommune planlægger Behandlingsskolerne et skræddersyet opstartsprogram for eleven. Nogle elever kan fra start klare et fuldt skema, mens andre har brug for en gradvis optrapning af skoletimer. Eleven tildeles en primær voksen, og får sin egen faste plads i klassen med tilhørende computer og hjælpemidler. Med udgangspunkt i visiterende kommunes børnefaglige undersøgelse og den hidtidige elevplan, udarbejdes der en foreløbig behandlingsplan i forbindelse med 1. opfølgningsmøde efter eleven er startet i tilbuddet. Netværksmøder afholdes efter lovgivning på området, Serviceloven 52. 3

128 8. Revurdering af specialundervisningen samt opfølgning på behandlingen Lederen af Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk følger udviklingen hos eleverne. Mindst én gang om året skal Behandlingsskolerne anbefale til visiterende kommune, om dagbehandlingsforanstaltningen til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Afgørelsen om elevens fortsættelse i Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk træffes af bopælskommunens PPR og/eller socialforvaltning, der også sikrer formidlingen af afgørelsen til forældre og Behandlingsskolen Lyngby-Taarbæk. Afgørelsen til Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk sendes på sikkerpost@behandlingsskolerne.dk. 9. Overgange I forbindelse med en elevs afslutning på Behandlingsskolerne, arrangerer Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk, at socialforvaltningen fra visiterende kommune og PPR fra visiterende kommune deltager i et overgangsmøde med skolen. På dette møde vil Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk fremlægge den rapport, der vil ligge til grund for arbejdet med overgangen. Når eleven forlader Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk, tilbyder skolen minimum fire opfølgningsmøder over en seks måneders periode, hvis dette skønnes nødvendigt af visiterende kommune og den skole, der skal modtage eleven. 10. Undervisningsplanen Undervisningsplanen for elever på Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk er mellem Lyngby- Taarbæk Kommune og Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk aftalt til, at undervisningen sker i henhold til folkeskolelovens bestemmelser og tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle faglige, sociale og personlighedsmæssige situation. Undervisningen følger Undervisningsministeriets læseplaner og er tilrettelagt i overensstemmelse med elevernes særlige behov. Undervisningen integreres med den særlige miljøterapeutiske og behandlingsmæssige indsats, der vil være individuel for hver af de henviste elever. Der udarbejdes en individuel undervisningsplan for hver enkelt elev, som er koordineret og afstemt med foranstaltningens miljøterapeutiske indsats. Time- og fagfordelingsplaner foreligger på undervisningsstedet. På Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk er undervisning og den miljøterapeutiske indsats/behandling integreret. Udgangspunktet er, at det miljøterapeutiske arbejde ofte baner vejen for undervisning, og at succes i undervisningen styrker eleverne emotionelt. 11. Fritagelse fra undervisningen Skolelederen kan på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering fritage en elev for undervisning i et fag (dog ikke dansk og matematik) med forældrenes samtykke. Eleven skal i så fald have anden undervisning i stedet for det pågældende fag. Afgørelsen om fritagelsen foreligger skriftligt og indeholder oplysninger om, hvilke fag der er omfattet af fritagelsen, varigheden af fritagelsen, og hvilken anden undervisning eleven skal 4

129 have i stedet. Desuden dokumenteres grundlaget for afgørelsen samt hvad der har været afprøvet for at fastholde eleven i undervisningen. Tilsynsførende kan ved forespørgsel få indsigt i dokumenterne. 12. Samarbejde mellem hjem og Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk I arbejdet med eleven vil Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk tilrettelægge undervisningsforløb og den miljøterapeutiske indsats ud fra elevens historie, familiemæssige relationer og omgivende nærmiljø. Konkret betyder det, at når visiteringen til Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk er en realitet, vil elevens omgivende relationer blive inddraget i arbejdet med eleven, i det omfang det er muligt. Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk mener, at de netværk, der omgiver eleven, bidrager til helhedsbilledet af barnet. Derfor prioriterer vi følgende: Grundig og verificerende visiteringsproces, hvor alle oplysninger indhentes via samtykkeerklæringer fra forældre. Møder mellem lærer, ledelse, psykolog og forældre holdes minimum efter gældende lovgivning for området og efter, hvad der derudover skønnes hensigtsmæssigt. I familier, hvor visiterende kommunes socialforvaltning vurderer, at der er behov for en indsats i hjemmet udover det, som Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk kan levere, koordineres indsatserne i et samarbejde med elevens bopælskommune. Det kunne fx være støtte-/kontaktperson, hjemmehosser, familievejleder, aflastningsfamilie eller lign. Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk sikrer, at disse eventuelle fagpersoner gennem sagsbehandler inviteres med til samarbejdsmøder på skolen, sammen med sagsbehandler og PPR. Det påhviler til enhver tid sagsbehandler at informere Behandlingsskolerne om kontaktinformation på relevante fagpersoner tilknyttet familien. 13. Folkeskolens afsluttende prøver og test Lyngby-Taarbæk Kommune har delegeret beføjelsen vedrørende prøveafholdelse for de elever på Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afgangsprøve, til ledelsen af en af kommunens folkeskoler i grunddistriktet. Lederen på den prøveafholdende skole har det administrative ansvar for censorer i såvel skriftlige- som mundtlige prøver. I henhold til prøveret aftales proceduren for såvel skriftlige som mundtlige prøver med den prøveafholdende skole. Behandlingsskolerne deltager gerne i censorringen for den på pågældende prøveafholdende skole. Det kan aftales med den lokale folkeskoles leder, at såvel skriftlige som mundtlige prøver eventuelt afholdes i nærliggende folkeskoles lokaler eller lokalt i Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæks lokaler. Eleverne tilmeldes som et samlet hold. Udgifter i forbindelse med eksamensafholdelse afholdes af Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk. Søges der om fritagelser skal det ske hos skolelederen på den skole, hvis prøveret man benytter. Beslutningen om ansøgning af fritagelser påhviler psykolog på Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk og skoleleder samme sted samt elevens forældre. Beslutningen om fritagelser skal fremgå af elevens elev- og uddannelsesplan samt elevens behandlingsrapport. Fritagelser skal være givet senest 1. december i 9. klasse. 5

130 Bliver en elev fritaget skal der foreligge en plan for, hvordan man så i stedet vil evaluere elevens udbytte af det/de pågældende fag, og denne evaluering skal skrives på elevens afgangsbevis. Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk er forpligtet, som led i en løbende evaluering af undervisningen for elever, der er henvist til specialundervisning i dagbehandlingstilbud at gennemføre lovbestemte test, med mindre der er givet fritagelse (BEK 742 af 14/06/2017). Fritagelse kræver forældrenes accept. Hvis forældrene ønsker det, skal PPR inddrages i beslutningen. Elevens synspunkt skal inddrages under hensyntagen til alder og modenhed. Beslutninger om fritagelse fra test dokumenteres, og kan indhentes af tilsynsførende. 14. Elevernes trivsel Der gennemføres trivselsmålinger og undervisningsmiljøvurdering i skolen. Tilsynsførende kan få adgang til resultaterne. 15. Undervisningspersonalet Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæks ledelse er ansvarlig for undervisningen og sammensætningen af personalegruppen. Undervisningspersonalets kompetencer forudsættes svarende til kapitel 4 i Folkeskoleloven. Derudover varetages specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbuddet af personale med de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger for opgaven. Yderligere oplysninger om personalet forefindes i personalemapperne hos Behandlingsskolerne, hvor tilsynet til en hver tid er velkommen til at orientere sig. 16. Tilsyn Lyngby-Taarbæk Kommunes tilsyn med Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk skal sikre, at undervisningen af skolens elever sker på et kvalificeret grundlag og skal foretages i overensstemmelse med undervisningsoverenskomst og Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder (BEK nr.693 af 20/06/2014) 14 stk. 3: tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at undervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder gives i overensstemmelse med de fastsatte time- og læseplaner. Navnet på den tilsynsførende skal altid være meddelt Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk skriftligt. Desuden sørger Lyngby-Taarbæk Kommune for åbenhed omkring formål og metoder i tilsynet. Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk sørger for, at personalet er bekendt med tilsynets formål. Kvalitetssikring udøves gennem møder mellem den tilsynsførende og Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæks ledere samt gennem anmeldt og uanmeldt overværelse af undervisningen. Desuden kan tilsynet omfatte gennemgang af data om magtanvendelser, elevfravær, trivselsmålinger, karakterer og 9. klasseprøver m.v. Den tilsynsførende udarbejder efter hvert tilsyn en skriftlig rapport, der sendes til Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk til underskrift og eventuel udtalelse. Det er et krav, at tilsynsrapporten forefindes på skolens hjemmeside. 6

131 Oftest vil tilsynsrapporten være rettet mod Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk, og kan indeholde forslag til ændringer, så både skole og tilsynsmyndighed kan forholde sig konkret til dette ved senere opfølgning. Hvis den tilsynsførende har bemærkninger til kvaliteten af undervisningen, beskrives de punkter, der skal forbedres, med en angivelse af hvad der skal være ændret ved næste tilsynsbesøg. Desuden sættes en tidsfrist for, hvornår forbedringen skal være sket. 17. Indberetning om fravær Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk indsender månedsvis elevfraværslister til tilsynsførende. 18. Magtanvendelser Magtanvendelser dokumenteres af Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk. Magtanvendelsen påtegnes skriftligt af skoleleder, hvorefter magtanvendelsen fremsendes tilsynsførende i Lyngby-Taarbæk Kommune og sagsbehandler i elevens bopælskommune, senest 5 arbejdsdage efter magtanvendelsen har fundet sted. Indberetningen skal indeholde en beskrivelse af hændelsesforløbet, redegørelse om særlige forhold med videre. Forældrene skal straks / senest dagen efter underrettes om forholdet. 19. Aftale om henvisning af elever til Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk Henvisning af børn og unge til Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk sker på grundlag af en beslutning truffet af de kommunale myndigheder i barnets eller den unges bopæls- eller handlekommune. Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk er forpligtet til at indgå en skriftlig undervisnings- og betalingsaftale med bopæls- og handlekommune, for hver enkelt elev, henvist inden for rammerne af nærværende overenskomst. Alle sådanne skriftlige aftaler fremsendes til handlekommunen, således at der til enhver tid indgås et samarbejde med forvaltningen, om eleverne og hvorfra disse er henvist. 20. Budget, takster, prisregulering Det påhviler leverandører af dagbehandlingstilbud at fremsende takstforslag for hvert regnskabsår til godkendelse hos Lyngby-Taarbæk Kommune. Til udarbejdelse af takstforslag anvender leverandøren et omkostningsskema med beregningsforudsætningerne vedr. belægningsprocent, prisregulering og lærernes gennemsnitlige undervisningstid m.m. Skemaet skal dels sikre fastsættelse af omkostningsbestemte takster, dels at undervisningen sker i overensstemmelse med de retningslinjer, som er gældende i henhold til styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Efter godkendelse af taksterne må der ikke ske ændringer i takstgrundlaget. Leverandøren er forpligtet til skriftligt at orientere Lyngby-Taarbæk Kommune vedr. ændringer i det godkendte takstgrundlag, herunder den forudsatte belægningsprocent (det forudsatte elevgrundlag). Ændringer i det godkendte takstgrundlag medfører, at der udarbejdes en ny takstberegning eller at ændringerne indregnes i følgende års takster. Prisen på eventuelle tilkøbsydelser fastsættes efter forhandling på baggrund af de konkrete ydelser. 7

132 21. Betalingsforhold Betaling, opkrævning og fakturering finder altid sted efter senest gældende undervisningsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk Kommune samt senest gældende aftale med visiterende kommune. Betaling finder sted ved at visiterende kommune betaler direkte til skolen. Eventuelle tilkøbsydelser ud over ydelser, der fremgår af kontrakten, skal fremgå af separat faktura. Det påhviler Lyngby-Taarbæk Kommune at opkræve takst for PPR betjening hos visiterende kommune. Standardtakster fremgår af bilag til undervisningsoverenskomsten (under udarbejdelse juli 2018). 22. Regnskab Regnskabet følger kalenderåret og revideres af statsautoriseret revisor. Det reviderede regnskab inklusive protokoller samt udskrift af kontoplanen for det pågældende regnskabsår fremsendes til Lyngby-Taarbæk Kommune senest den 1. juni. 23. Undervisningsoverenskomst og tilsynsrapporter på hjemmeside Undervisningsstedet forpligter sig til at oprette en hjemmeside, hvor undervisningsoverenskomst og tilsynsrapport gøres tilgængelig. 24. Overenskomst og opsigelse Denne overenskomst kan af begge parter opsiges til den første i en måned med 12 måneders varsel. Lyngby-Taarbæk Kommune kan dog opsige overenskomsten med kortere varsel, såfremt tilsynet har henstillet og/eller tilrettevist undervisningsstedet om at foretage ændringer med henblik på at følge overenskomsten og såfremt dette ikke er efterkommet inden for en fastsat periode. For Behandlingsskolerne Lyngby-Taarbæk: Dato: 8

133 For Lyngby-Taarbæk Kommune Dato: 9

134 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk udviklingsafdeling Journalnr. : P Dato...: Skrevet af : kbr / N O T A T om Skolernes digitale efterslæb Ved behandling af den kommende 0-18-års Digitaliseringsstrategi på Børne- og Ungdomsudvalgets mødet den 1. juni 2017 blev der fremsat ønske om udarbejdelse af et notat, der kunne belyse skolernes digitale efterslæb ifht. den allerede gældende Digitaliseringsstrategi ( ). Herunder belyses de områder, som høringssvarene peger på som særlig udfordrende for skolerne, set i relation til målsætningerne for digitaliseringsområdet: - Én (mobil) enhed pr. to elever - Den forventede levetid på udstyr - Digitale tavler - Digitale læremidler - Support Computere og tablets til undervisningen to elever pr. enhed (bærbar computer eller tablet): Den vedtagne handleplan (kmb ) beskriver målet for antallet af enheder: Det foreslås således, at der på børnehaveklasse til sjette klassetrin er udstyr svarende til to elever om en enhed (bærbare computere eller tablets). Fra klassetrin reduceres skolernes enheder gradvist, idet det på disse klassetrin er mere almindeligt at eleverne medbringer eget udstyr. (Faldende fra 40% i 7. til 20% i 8./10. klasse) "Initiativ 11- flere digitale arbejdspladser til brug i undervisningen" nedjusteres med 1,3 mio. kr. For at nå målet med en enhed pr. to elever i skolerne vil CUP i samarbejde med CBD forlænge levetiden af eksisterende udstyr fra 5 til 6-7 år (mere RAM og hurtig harddisk), i stedet for at udfase enhederne efter fem års brug Der er i den vedtagne handleplan afsat budget til indkøb af flere enheder i og til udskiftning i Stationære computere er ikke en del af handleplanen. Der er samlet set i skolevæsenet det antal enheder, der skal til for at leve op til ovenstående målsætninger. Der er imidlertid ad åre opstået en skæv fordeling på tværs af skolerne, hvor- Side 1 af 4

135 ved tre skoler, Engelsborgskolen, Kongevejens skole og Taarbæk skole, endnu ikke er nået handleplanens mål, mens fire skoler er forud for handleplanens mål. Ser vi isoleret på de skoler, der mangler enheder Engelsborgskolen, Kongevejens skole og Taarbæk skole mangler disse i alt 87 enheder á ca kr. for at nå handleplanens mål. I praksis har forvaltning og skolerne arbejdet hen mod et mål om én enhed for hver to elever på alle klassetrin. Hvis denne målsætning skal realiseres fuldt ud, mangler skolerne i alt 292 enheder (bærbare computere eller tablets). Engelsborgskolen Fuglsanggaardsskolen: Heldagsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegaardsskolen Lundtofte Skole Sorgenfriskolen Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole 114 enheder 34 enheder 0 enheder 39 enheder 54 enheder 2 enheder 32 enheder 0 enheder 17 enheder 0 enheder 0 enheder Levetiden for bærbare og tablets I forbindelse med skiftet fra Windows XP til Windows 7 i 2014/2015 blev de af skolernes bærbare og stationære, der var 2-3 år gamle, opgraderet med ny hurtig harddisk og mere RAM, så de kunne opfylde kravene til Windows 7. Enheder, købt i 2010 eller tidligere blev kasseret, da det ikke kunne lade sig gøre/betale sig at opgradere dem. Siden har praksis været, at skolerne anvender enhederne indtil de ikke kan mere, hvorefter de returnerer til IT-afdeling for udskiftning med en ny enhed. Hardwaresituationen på det mobile område ser således ud, pr. juni Indkøbsår I alt Antal De ældste enheder er seks år gamle og bør derfor jf. handleplanen skiftes i 2017 eller Der er i 2017 afsat budget til udskiftning af ca. 150 enheder i alt. Der er i handleplanen afsat midler til en større udskiftning af enheder i 2018/2019. I processen med at formulere den nye digitale strategi, har der fra flere sider været bemærkninger om, at udstyret på skolerne ikke er tidssvarende og generelt i dårlig kvalitet. Der er givetvis en stor del af enhederne købt i 2011, 2012 og 2013 som er udtjente efter en årrække i skolemiljøet. Batterilevetiden på de mobile enheder reduceres kraftigt allerede efter et par år, men enhederne kan fortsat anvendes dog bedst med tilkobling til strømforsyning. Side 2 af 4

136 I forhold til beslutningerne for den nuværende handleplan (kmb ) om levetiden for devices er der således ikke et efterslæb. Forvaltningen kan dog konstatere, at der er udfordringer med beslutningen fra 2014 om en levetid på 6-7 år og praksis for, at skolerne beholder udstyret, indtil de ikke kan mere. Det er på denne baggrund, at forvaltningen i forslagene til deviceunderstøttelse af den nye digitaliseringsstrategi har foreslået en kortere levetid på 4 år. Hvis denne praksis indføres i 2018, betyder det kassation af alle enheder indkøbt i 2014 og tidligere. En udskiftning af 1380 enheder. Samlet udgift hertil: ca. 6,2 mio. kr. I den nuværende handleplan er der budgettet med i alt 4,5 mio. kr. i 2018 og Merudgiften ved at reducere levetiden svarer til ca. 1,7 mio. kr. Skolernes digitale tavler. I 2007 var der statstilskud til indkøb af digitale tavler med tilhørende projektorer. Mange skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune valgte at indkøbe digitale tavler med statstilskud. Tavlerne har ikke været en del af den kommunale digitaliseringsstrategi og der er ikke opstillet mål for anskaffelserne. De første generationer af digitale tavler er belyst med projektorer. Projektorerne har haft kort levetid og skolerne har løbende udskiftet disse. Efter de senere års budgetjusteringer, giver skolerne udtryk for, at de er udfordret økonomisk i forhold til driften og den løbende opgradering/modernisering af denne undervisningsteknologi. Skolerne vurderer, at 100 af 350 tavler ikke fungerer efter hensigten og bør udskiftes snarest. Den samlede investering på tværs af skolerne estimeres til 2-2,5 mio. kr. Den seneste generation af digitale tavler er store trykfølsomme fladskærme, der forventes at have en længere levetid, end tidligere generationer af tavleteknologi. Kongevejens Skole har primo 2017 udskiftet alle digitale tavler med den nyeste generation. I den digitale tavle er kridtet erstattet af en digital pen eller fingre, og selve fladen er et projiceret skærmbillede eller i seneste generation- en trykfølsom fladskærm på tommer. Side 3 af 4

137 Digitale læremidler Fire skoler nævner abonnementer på digitale læremidler som en økonomisk udfordring for skolerne. Der har i perioden været statstilskud i form af refusion af op mod 50% af skolernes indkøb af digitale læremidler. Dette tilskud bortfalder helt fra I 2016 var skolernes samlede indkøb af tilskudsberettigede digitale læremidler 2,2 mio. kr. I Lyngby-Taarbæk Kommune er indkøb af digitale læremidler decentralt forankret hos den enkelte skole. Denne organisering muliggør ikke forhandling af rabatter via indkøbsaftaler på tværs af skolevæsenet. Nogle kommuner indkøber digitale læremidler fælles for alle skoler. Dette vil typisk give en rabat på procent. Nogle kommuner har i fællesskab opnået større rabatter. En bedre overensstemmelse mellem de afsatte budgetter og behovet for indkøb af læremidler vil kunne understøttes af fælles valg af nogle, ikke nødvendigvis alle, læremidler på tværs af skolevæsenet. Support Det stigende antal digitale enheder, den øgede brug af digitale midler i undervisningen, de differentierede digitale kompetencer hos både undervisere og elever samt behovet for flere jævnlige sikkerhedsopdateringer af software og systemer, kræver gentænkning og omorganisering af de eksisterende ressourcer, for at kunne efterkomme ønsker og krav. I sagsfremstillingen til BUU mødet 1. juni 2017, blev det foreslået at nedsætte en arbejdsgruppe for at arbejde videre med spørgsmålet om it-support på skolerne. Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for en helhedsorienteret vurdering af anvendelsen af de eksisterende ressourcer, herunder både IT-afdelingens tekniske support og skolernes vejledere, perspektiverne i elevinddragelse, den rolle kompetenceudvikling kan spille i supportopgaven, m.v. Side 4 af 4

138 Bilag til sag om valg ef enheder på skolerne Økonomi til de fire modeller for enheder til elever Model 1 - Etablering af 1:1 model med chromebooks på mellemtrin og i udskoling Model kr I alt Indskoling 2:1 tablets Løbende reparation tablets Indkøb af Chromebooks mellemtrin og udskoling Løbende reparation (5%) Support og systemopdatering Fælles Opgradering af netværk I alt Model 2 - Fortsættelse af 2:1 modellen med pc'er på mellemtrin og i udskoling. Model kr I alt Indskoling 2:1 tablets Løbende reparation tablets Indkøb af PC mellemtrin og udskoling Løbende reparation (10%) Support og systemopdatering I alt Model 3-1:1 model med pc'er på mellemtrin og i udskoling. Model kr I alt Indskoling 2:1 tablets Løbende reparation tablets Indkøb af PC mellemtrin og udskoling Løbende reparation (10%) Support og systemopdatering Fælles Opgradering af netværk I alt Model 4 - Etablering af 1:1 model med chromebooks på mellemtrin og udskoling inkl. 65 % BYOD i udskoling Model kr I alt Indskoling 2:1 tablets Løbende reparation tablets Indkøb af Chromebooks mellemtrin og udskoling Løbende reparation (5%) Support og systemopdatering Fælles Opgradering af netværk I alt

139 Kommissorium Analyse af specialundervisningsområdet Opgavebeskrivelse og baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har gennem de seneste år kunnet konstatere, at langt flere børn end tidligere har brug for et specialundervisningstilbud. I 2014 var 239 børn og unge indskrevet i et specialtilbud, i skoleåret 2018/19 er det 323 børn og unge. De seneste visitationer på området, samt tilbagemeldingerne fra lærere og ledere på området, peger på en risiko for fortsat stigning. Samtidig bemærkes dog, at der i samme periode har været en stigning i kommunens samlede elevtal. Som følge af udviklingen oplever kommunen et stigende pres på områdets økonomi: Fra var der et mindreforbrug på 2 mio. kr., men siden 2016 har der været løbende merforbrug. Situationen tegner til et forventet merforbrug i 2018 på ca. 5 mio. kr. Lyngby-Taarbæk Kommune har flere kommunale specialtilbud og har gennem årene arbejdet for, at flest mulige børn har fået tilbud inden for kommunegrænsen. Specialtilbud Målgruppe Antal elever Heldagsskolen Elever med socio-emotionelle vanskeligheder på klassetrin 58 Elever med ADHD på klassetrin Sorgenfriskolen Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder samt autisme på klassetrin Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder på klassetrin 113 Hummeltofteskolen, Elever med autisme på gruppeordning klassetrin 37 Lundtofte Skole, Elever med ADHD på gruppeordning klassetrin 17 Virum Skole Taleklasse 6 Elever i specialtilbud 2018/2019. Skemaet ovenfor viser antallet af elever, der ved skoleårets begyndelse 2018/19 starter i kommunens specialtilbud. Flere af tilbuddene har indskrevet flere elever, end de oprindeligt er normeret til. Derudover er der 34 elever i enkeltintegration altså elever der tildeles 12 eller flere timers støtte i almenskolen. Desuden har kommunen på nuværende tidspunkt 92 elever i eksterne tilbud (inklusive anbragte børn og elever i dagbehandlingstilbud).

140 Inklusion I 2013 vedtog Kommunebestyrelsen en inklusionsstrategi, hvor målet kort fortalt var at mindske antallet af ekskluderede elever i skolen, samt at reducere ressourcerne, der blev anvendt på specialtilbud. Målet i strategien var også: At flere børn oplever sig som en del af et fællesskab At flere børn trives bedre At flere børn lærer mere både i uformelle og formelle sammenhæng At de fagprofessionelle fortsat udvikler deres professionelle praksis i forhold til de aktuelle børn og deres forudsætninger At børn ikke reduceres til deres vanskelighed At det bliver muligt at se det almindelige i det særlige. Inklusionsstrategien har siden 2013 været en aktiv rettesnor for arbejdet med at skabe de bedste betingelser for kommunens børn og unge. Opgaven Presset på specialundervisningsområdet - ikke mindst den vidtgående specialundervisning - betyder, at det er tvingende nødvendigt at stille skarpt på de behov, som kommunens børn og unge har. I det lys skal der ses på, hvilke tilbud der er nødvendige, den nødvendige pædagogik og kompetencer samt de områdets økonomiske rammer og muligheder. Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker på den baggrund en analyse der omfavner et serviceeftersyn på den eksisterende praksis. Med afsæt i eftersynet ønskes et bud på og anbefalinger til fremtidens specialundervisningsområde, med henblik på at alle børn får mulighed for at være en del af et godt og udviklende fællesskab. Analysen skal bestå af følgende tre elementer: 1. Serviceeftersyn på den eksisterende Eftersynet skal bl.a. forholde sig til: Inklusionsstrategien og effekten af den, herunder en beskrivelse af almenskolernes praksis i forhold til inkluderende læringsmiljøer. Tilbud og placeringer af diverse tilbud. Samarbejdet og overgangen fra dagtilbud til skole - herunder en beskrivelse af, hvordan skolerne tilrettelægger indsatsen for de nye elever, der modtager støtte i dagtilbuddet. Tidsperspektivet og indsatser fra bekymring til indstilling til visitationsudvalget. Samarbejdet med forældrene. Samarbejdet mellem de understøttende funktioner og skoleområdet. Overgangen fra et skoletilbud til et andet fx fra Sorgenfriskolen til alm skolen. Kompetencer på området.

141 2. Komme med bud på fremtidige løsninger og tilbud Anbefalingerne skal bl.a. forhold sig til: Hvordan tilbuddene skal placeres i fremtiden og hvilke typer af tilbud bliver nødvendige. Hvilke kompetencer der bliver nødvendige i fremtiden. Hvilket samarbejde og samspil der skal være mellem dagtilbud og skole og almenskole og specialskoler, når det handler om børn med udfordringer. Hvilke betingelser der skal være tilstede i almenskolen, når der skal skabes gode lærings- og udviklingsmuligheder for børn i vanskeligheder. Hvordan fremtidens visitationsproces skal tilrettelægges. 3. Forholde sig til kommunens styringsmodel på området Hvordan den økonomiske styring er i dag, og om der er behov for ændringer i modellen. Hvordan specialundervisningsmidlerne på området anvendes. Rammer Det forventes, at medarbejdere og ledere på området involveres i analysen, at den nyeste forskning på området anvendes samt at der inddrages erfaringer fra andre kommuner. Analysen ønskes gennemført i efteråret 2018, således at resultaterne kan blive forelagt det politiske udvalg omkring årsskiftet. Analysen vil blive gennemført af eksterne konsulenter i tæt samarbejde med forvaltningen. Det forventes ikke, at der anvendes eksterne hjælp på alle dele af undersøgelsen, hvad der udbydes til eksterne konsulenter er der endnu ikke taget endelig stilling til.

142 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogiske konsulenter Journalnr. : A Dato : Skrevet af : gika N O T A T om Opsamling på høringssvar fra institutioner med frokostordning Forvaltningen har modtaget fire høringssvar. Det svarer til alle bestyrelser i institutioner med frokostordning. Institutionens navn og frokosttype Taarbæk Børnehus Har siden 2015 haft model A Børnehuset Trinbrættet Har siden februar 2017 haft model B Udsagn i høringssvar -Leverandør og frokosttype Tilfredse som det er i dag -Tid til forberedelse Tyve timer om ugen er ikke altid tilstrækkeligt -Pædagogisk måltid Ønskværdigt fremadrettet -Forældrebetalingstakst Skal ikke stige -Frokosttype Leverandøren har ikke levet op til forventninger -Installation af køkkener Ønsker køkkenfaciliteter der gør det muligt at opleve maden blive lavet i institutionen, med duften af mad. -Økologi Er meget vigtigt -Afbrydelse af ordning Ønsker mulighed for at afbryde samarbejde med leverandør -Forslag til forbedringer Ikke blandede salater og andre retter Mulighed for mos Mulighed for turmadpakke Afmelde hvis barnet ikke spiser Forvaltningens kommentarer Personalets mad må ikke betales af forældrebetalingen. I dag er der ikke finansierede pædagogisk måltid til personalet i institutionerne. Hvis personalet spiser med betales dette af institutionen (som en del af et pædagogisk projekt), eller ved at de spiser noget af det, som børnene ikke har mod nok til at prøve. Frokosten er 90% økologisk Forvaltningen og institutionen har været i dialog med leverandøren for at høre, om det var muligt at undgå at blande salater og lade børnene selv blande. Det er muligt at bestille mos til at supplere maden til 0-1årige. Det er muligt at ændre bestillingen til madpakker i stedet for den almindelige frokost ca. 5 hverdage i forvejen. Jævnfør lovgivningen er Institutionen forpligtet til at tilbyde frokostordning til udgangen af I LTK er det i Børne- og Ungdomsudvalget i september 2016 besluttet at den Side 1 af 2

143 Børnehuset Rosenlyst Har siden februar 2017 haft model B Børnehuset Pilen Afd. Valmuen Har siden 2015 haft model A -Mad ikke egnet til vuggestuebørn -Meget stort madspild -Behov for at forbedre madpakker og emballage -Det er et problem for de børn, som ikke spiser af frokosten. -Fremadrettet vil det være ønskeligt med pædagogiske måltider som en del af frokostordningen -Der er tilfredshed med frokostordningen. -Børnehuset Pilen består af to afdelinger (to huse). Det er kun afdeling Valmuen der har frokostordning med fru Hansens Kælder, men der er ønske om at afdeling Grøftekanten ligeledes får denne ordning. -Prisen er lidt høj. frokostordning som tilbydes er model B. Ifølge lovgivningen kan børn kun udtræde af frokostordningen, hvis dette dokumenteres af læge. Det er derfor forvaltningen kræver lægeerklæring for at børn kan udtræde af ordningen. Det er muligt at bestille mos til at supplere maden til 0-1årige. Forvaltningen har aftalt med institutionen at de skal registrere og orientere leverandøren, hvis der er retter som børnene i særlig grad ikke smager eller spiser efter personalets forskellige forsøg. Forbedringer af madpakker og emballage var et tema på møde med leverandøren. Denne dialog er fortsat i gang. Ifølge lovgivningen kan det kun accepteres at børn udtræder af ordningen, hvis det er af lægedokumenteret. Det skaber udfordringer for fordelingen af børn at ét hus har frokostordning og et andet ikke har. Der gøres meget for at en familie ikke skal have børn placeret i hver deres hus. Hvor det ene har frokostordning og det andet barn ikke har. Men det er vanskeligt. Side 2 af 2

144 JYTAS System 2018 BR A A R Rampe 1: x x 1388 vindue vindue fast parti redningsåbning R 1188 x x 1388 vindue vindue fast parti redningsåbning x 1388 vindue redningsåbning m. ornamentglas R R x x 1388 vindue vindue fast parti redningsåbning m. ornamentglas m. ornamentglas R 1188 x x 1388 vindue vindue fast parti redningsåbning 3425 m. ornamentglas m. ornamentglas R Rampe 1: x x 1388 vindue vindue fast parti redningsåbning m. ornamentglas m. ornamentglas Rent/ Urent R R R Rampe 1: x 1388 vindue redningsåbning 1188 x 1388 vindue fast parti 1188 x 2238 dør m. glas H CEMO støvlevask 1188 x 1388 vindue redningsåbning 1188 x 1388 vindue fast parti Garderobe Entré 4,7 m² 9M EI2 30 Mødelokale 14,7 m² Kontor 14,7 m² 9M EI2 30 9M EI2 30 9M EI2 30 Gang 18,2 m² 9M Bænk Te-køkken Te-køkken 14,3 m² Handicap toilet/bad 8,5 m² 4 stk. 50 cm. skabe Kopi/print 4 m² GA 9M EI2 30-C 9M EI Forrum 2,2 m² 4 4 Bænk Bænk 9M EI2 30 9M EI2 30 Wc 2,3 m² 9M Rent dame omkl. 4 skabe 14,5 m² Bad 3,1 m² Urent dame omkl. 4 skabe 14,5 m² 9M Wc 2,3 m² 9M EI2 30 9M EI2 30 UKV 1000 l 9M EI2 30-C 9M EI2 30-C Ventilation 13,9 m² Asko TDC112V Tørretumbler 16A CEE 3FOJ Asko WMC 64P vaskemaskine 16A CEE 3FOJ Vaskeri BU Gang 4,8 m² El-tavle Vaske/- tørrerum 13,5 m² Varmtvandsbeholder BU Akkumuleringsbeholder Varmtvandsbeholder Teknik/ reng. 8,1 m² Ventilationsaggregat 1265 x 1820 x 1570 mm. Udslagsvask Frakker og støvler GA 9M EI2 30 9M EI Bænk Bænk Bænk Bad 13,9 m² m. gulvvarme Bænk Bænk Bænk Bænk 9M Wc 3,2 m² Wc 3,2 m² 9M Bænk Bænk Bænk GA Bænk 9M Wc 3,2 m² Wc 3,2 m² 9M Bænk Bænk Bænk Rent herre omkl. 36 skabe 50,1 m² Urent herre omkl. 36 skabe 50,1 m² 5 9M EI2 30-C Bænk Bænk 9M 9M Bænk Vindfang 4,5 m² Bænk Rampe 1: x 2238 dør m. glas H CEMO støvlevask R Rent/ Urent B 1188 x 1388 vindue redningsåbning 1188 x 1388 vindue fast parti 1188 x 1388 vindue redningsåbning m. ornamentglas 1188 x 1388 vindue redningsåbning m. ornamentglas 1188 x 1388 vindue fast parti m. ornamentglas 1188 x 1388 vindue redningsåbning m. ornamentglas 1188 x 1388 vindue fast parti m. ornamentglas 1188 x 1388 vindue redningsåbning m. ornamentglas 1188 x 1388 vindue fast parti m. ornamentglas 1188 x 1388 vindue redningsåbning m. ornamentglas 1188 x 1388 vindue fast parti m. ornamentglas R R R R R R A REVIDERET: mødelokale og kontor bytter plads, ramper flyttet til østfacade og dør mellem ren/uren omkl. DATO: 29. juni 2018 REVIDERET: jf. oplæg fra Mogens West, EKJ. DATO: 28. juni 2018 Lyngby Taarbæk Kommune KUNDE: Lyngby Taarbæk Kommune, Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby BYGGEPLADS: Firskovvej 40-44, 2800 Kgs. Lyngby Stueplan, 343,00 m² ANSVARLIG: MAC SAG NR.: DATO: 18. juni 2018 JYTAS A/S Århusvej 211, 8464 Galten Tlf.: jytas@jytas.dk modulbyggeri uden begrænsninger MÅL: 1:100 TEGN. NR.: (99) 3.1

145 5tt 5tk 5ut 5ti 5tx 5um Eksisterende værkstedsbygning 13z 215 HMN Naturgasstation 5sh Kørekurver: Sættevognstog K11_L_F01_T22_05 5ur5si 5ue 5sg Kantine Signaturforklaring Matrikelskel Bygningsdel nedrives Ny placering af interimsdriftsplads 13x 13v Nye pavillioner Telte nedtages og flyttes Tiltænkt permanent driftsplads Matrikler der omfatter 5 arealer Porte 13a 13u "am" 2ae Fællesdriftsplads Firskovvej EKJ sag nr ah Meter Situationsplan modelfil tegningsfil SITUATIONSPLAN K11_L_F01_T22_05 mål 1:500 tegn. af NBN kontrol RSV dato rev. dato 13t BLEGDAMSVEJ 58 EKJ RÅDGIVENDE INGENIØRER AS T: F: KØBENHAVN Ø INFO@EKJ.DK

146 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT FÆLLESDRIFTSPLADS FIRSKOVVEJ LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

147 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse Baggrund Formål og succeskriterier Formål Målsætning Projektgrundlag Driftspladser Vejprojekt Udviklings- og helhedsplan for Firskovvej Omfang og afgrænsning Projektet hovedområder Rømning af eksisterende bygninger og genhusning af administrationen Nedrivning af eksisterende bygninger på Firskovvej og Jægersborgvej Etablering af interims driftsplads, mens vejprojektet udføres Frasalg og finansieringsmodel for fællesdriftsplads Firskovvej Etablering af permanent driftsplads Rømning af tidligere driftspladser og ibrugtagning af den nye driftsplads Projektforudsætinger Forundersøgelser og planlægning Planforhold Tilladelser Matrikulære forhold Københavnerjord Forurening Fredede arealer Fortidsminder Miljøundersøgelser Jordforurening Miljøscreening af bygninger Forsyningsmæssige forhold Vand Center for Arealer og Ejendomme Side 2 Arkitektur og Udvikling

148 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Afvanding og spildevand Varme El IT Geotekniske undersøgelser Grænseflader til andre projekter Ny trafikvej mellem Firskovvej og Jægersborgvej Udvikling og Helhedsplan for Firskovvej Drift- og vedligehold System Projektfaser Udarbejdelse af Projektinitieringsdokument Bygherrerådgivning Interimsdriftsplads Byggeprogram Totalrådgiverudbud EU-udbud Udarbejdelse af lokalplan Projektering og byggestart Udførelse Aflevering og indflytning Afrigning af interimsdriftsplads Sikkerhedskoordinering og Arbejdsmiljø Tidsplan Projektorganisation Organisationsdiagram: Interimsdriftsplads, Gruppe Organisationsdiagram: Byggeprogram og Totalrådgiverudbud EU-udbud, Gruppe Organisationsdiagram: Etablering af permanent Fællesdriftsplads, Gruppe Projektejer Styregruppe Projektleder Bygherrerådgiver Totalrådgiver Projektgruppe Center for Arealer og Ejendomme Side 3 Arkitektur og Udvikling

149 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 11. Økonomi Finansiering Økonomistyring Overordnet sagsbudget Budget for interimsdriftsplads Regnskaber Interessentanalyse Risikoanalyse Bilag Center for Arealer og Ejendomme Side 4 Arkitektur og Udvikling

150 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 2. BAGGRUND Kommunalbestyrelsen vedtog en principbeslutning om at etablere en fællesdriftsplads på arealet Firskovvej Driftspladsen skal danne fælles ramme om de nuværende aktiviteter på Firskovvej 40-44, primært vejdrift og aktiviteterne på Nørregade 9-14 (Baunegården), primært parkdrift. I forbindelse med projektet for Firskovvejs forlængelse med tilslutning til Jægersborgvej vil en række bygninger på den nuværende vejmandsplads Firskovvej blive nedrevet, og noget af arealet blive inddraget i vejens forlængelse. Der er derfor behov for at gentænke hele arealet i og omkring den nuværende driftsplads, for at etablere en ny velkonstrueret, effektiv og pladsbesparende driftsplads for det samlede arealdriftsområde. Kommunens planmyndigheder har vurderet, at der skal udarbejdes en særskilt lokalplan og kommuneplantillæg med forhøring for den fællesdriftsplads, i det der bliver tale om såvel nedrivninger som større nybygninger, herunder evt. inddragelse af eksisterende grønne arealer. Center for Arealer og Ejendomme Side 5 Arkitektur og Udvikling

151 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 3. FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 3.1. Formål Projektets formål er at etablere en ny velkonstrueret, effektiv og pladsbesparende driftsplads med gode miljø- og arbejdsforhold for den samlede arealdrift på Firskovvej Målsætning At samle kommunens driftspladser på én lokation. At optimere kommunes ejendomsportefølje ved at frasælge kommunes eksisterende driftspladser. At udføre en driftsplads, der i forhold til funktion, indretning, arbejdsmiljø og infrastruktur fungerer optimalt samtidig med arealoptimering i forhold til de nuværende driftspladsers arealforbrug. At byggeriet resliseres inden for den afsatte økonomiske ramme. At byggeriet arkitektonisk lever op til målsætningen i Udviklings- og Helhedsplan for Firskovvej. At der ved både opførelse, drift og efterfølgende vedligeholdelse af bygningen tages størst muligt hensyn til påvirkninger af miljøet. Der skal især fokuseres på driftsenergi, vedligeholdelse, materialer og indeklima. Center for Arealer og Ejendomme Side 6 Arkitektur og Udvikling

152 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 4. PROJEKTGRUNDLAG 4.1. Driftspladser Lyngby-Taarbæk Kommune råder i dag over to større driftspladser samt en række mindre. Forvaltningen har gennem flere år undersøgt, hvorledes den kommunale drift at veje, parker og grønne arealer kunne optimeres ved at samle de kommunale driftspladser på én lokation. Driftspladserne rummer arealer til oplag af materiale, køretøjer og maskiner, værksteder, administration og personalefaciliteter. Driftspladserne har været og er fortsat spredt fordelt i kommunen på følgende lokationer: Firskovvej 40-44, Lejet areal af lokalbanen på Firskovvej, Baunegården Nørregade 9 Materialplads Nørregade 14, Skovbrynet 19, Nøjsomhedsvej 26 Virumgårdsvej 16. Bilag 1 viser kommunens driftspladser. Bilag 2 viser arealudnyttelse af driftspladserne. Baunegården er i dag driftsplads for parkområdet og Firskovvej er driftsplads for vejområdet. Disse områder har tidligere organisatorisk været opdelt, men i 2016 blev de lagt sammen under én ledelse i Center for Arealer og Ejendomme. Ved at samle administrationen for både park- og vejområdet til én enhed, optimeres driften, og dermed opnås effektiviserings- og besparelsesgevinster. Placering af de to driftspladser aktiviteter på én samlet lokation medfører reducering af det samlede areal- og bygnings behov, samt der opnås stordriftsfordele F.eks. i forhold til fællesarealer, materiel og oplag. Kommunalbestyrelsen har den truffet en principbeslutning om, samling af de nuværende aktiviteter for arealdrift på én samlet fællesdriftsplads på Firskovvej Der er derfor behov for at gentænke hele arealet i og omkring den nuværende driftsplads, for at etablere en ny velkonstrueret, effektiv og pladsbesparende driftsplads med gode arbejds- og miljøforhold for det samlede arealdriftsområde Vejprojekt I forbindelse med letbaneprojektet besluttede Kommunalbestyrelsen den 3. september 2015 en række følgeprojekter for at sikre en acceptabel trafikafvikling i Lyngby. Et af følgeprojekterne var en forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Kommunalbestyrelsen godkendte efterfølgende, den 31. maj 2017, at forlængelse af Firskovvej blev gennemført efter principperne for en trafikvej med fortov, cykelsti og de fornødne svingbaner for at forhindre opstuvning på Firskovvej. Center for Arealer og Ejendomme Side 7 Arkitektur og Udvikling

153 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Det har i projektet vist sig mest fordelagtigt at udføre tilslutningen til eksisterende Firskovvej som rundkørsel, hvor bl.a. adgangsvej til eksisterende/kommende fællesdriftsplads er indtænkt. Med vedtagelse af forlængelse af Firskovvejen er det stillet i udsigt, at ca m 2 af driftspladsens nuværende aktive areal skal udskilles til vej. Se bilag 4. Vejprojektet medfører tillige, at det bliver nødvendigt at nedrive minimum to administrationsbygninger, et tankanlæg med 4 tanke på l til benzin og diesel, ændring af eksisterende værkstedshal samt at flytte to materialetelthaller på den nuværende driftsplads. Vejprojektets anlægsarbejder forventes opstartet juli 2018, og indebærer at bygningerne skal være rømmet på dette tidspunkt, og der skal være tilvejebragt en interimsdriftsplads, der skal være fungerende helt frem til at den nye permanente driftsplads kan ibrugtages Udviklings- og helhedsplan for Firskovvej Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at udvikle erhvervsområdet ved Firskovvej. Der er derfor igangsat en proces for at tilvejebringe en udviklings og helhedsplan for området. Udviklings- og helhedsplanen skal fastlægge områdets fremtidige profil og være styrende for den videre fysiske planlægning og prioriteringer, samtidig med, at den skal være tilpas fleksibel, til at kunne håndtere en udvikling over tid. Udviklings- og helhedsplanen skal kunne danne grundlag for efterfølgende udarbejdelse af kommuneplanrammer og lokalplaner. Der skal i forbindelse med etablering af den fællesdriftsplads udarbejdes ny lokalplan. I det det nuværende aktive areal reduceres vil der måske fremadrettet være behov for at inddrage dele af de tilstødende areal ved driftspladsens østlige og sydlige skel. Helhedsplanen vil bidrage til at definere driftspladsens kommende matrikulære areal, der formodes at være ca m2. Udvikling- og helhedsplanen forventes at foreligge ultimo Center for Arealer og Ejendomme Side 8 Arkitektur og Udvikling

154 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 5. OMFANG OG AFGRÆNSNING 5.1. Projektet hovedområder Projektet opdeles i følgende hovedområder Rømning af eksisterende bygninger på Firskovvej og genhusning af administrationen midlertidig på Baunegården, Nørregade 9-14, så nedrivning af eksisterende bygninger så vejprojektet kan udføres. Etablering af interims driftsplads, før nedrivning af eksisterende bygninger og vejprojektet opstartes. Frasalg og finansieringsmodel for etablering af fællesdriftsplads på Firskovvej Etablering af permanent driftsplads Rømning af Baunegården, Nørregade 9-14 samt de øvrige driftspladser og ibrugtagning af den nye driftsplads Rømning af eksisterende bygninger og genhusning af administrationen Medio 2017 er der ansøgt om at opstille 65 m2 pavillon til kontorbrug for en toårig periode på Baunegården. Pavillonen er opstillet og indflyttet i efteråret Bygningsreglementets midlertidighedsbestemmelser gælder for perioder på op til fem år, så det er højst sandsynligt, at der kan opnås forlængelse af den søgte periode i yderligere 3 år. Dette vil kæve en ny ansøgning og ny behandling. Økonomien for opstilling og nedtagning af pavillonerne samt flytteomkostninger finansieres af den midlertidige driftsplads forhøjede driftsbudget Nedrivning af eksisterende bygninger på Firskovvej og Jægersborgvej. Firskovvej har i dag en række bygninger, telthaller, oplagsplads og et tankanlæg, der enten skal nedrives eller flyttes for at give plads til forlængelse af Firskovvej frem til Jægersborgvej. To af disse bygninger er betegnet bevaringsværdige. Nedrivning af bygninger som følge af vejprojektet er indeholdt i projektet for forlængelse af Friskovvej fra Jægersborgvej. De berørte bygninger og anlæg er: Garage og værkstedsbygning på 1909 m2 i et plan opført i Bygningen nedrives delvist, for at opnå fleksibel infrastruktur på pladsen, og der sættes interimsafdækning op, som en del af vejprojektet. Kontor og folkerumsbygning med i alt 493 m3 erhvervsareal opført i 1973, hvor stueplan er på 294 m2 og kælderareal på i alt 286 m2 fordelt med 199 m2 erhvervsareal, 23 m2 teknik og 64 m2 sikringsrum. Denne bygning nedrives helt, som en del af vejprojektet. Oprindelig opført som villa, men senere ændret til erhvervsareal opført i Bygningen er på 124 m2 i et plan, hvoraf der er registreret 115 m2 erhvervsareal og 9 m2 indbygget udhus. Bygningen er i dag udlejet midlertidig, men lejemålet er tidsbegrænset. Denne bygning er registreret bevaringsværdig, men skal nedrives helt, som en del af vejprojektet. Center for Arealer og Ejendomme Side 9 Arkitektur og Udvikling

155 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Oprindelig opført som villa, men senere ændret til erhvervsareal opført i 1973 og ombygget i Bygningen er på 136 m2 i et plan, registreret som erhvervsareal. Bygningen anvendes i dag som opholdsrum for driftspersonale. Denne bygning er registreret bevaringsværdig. Bygningen indgår som en del af interimsdriftspladsen. Fremadrettet skal der tages stilling til bygningen i forbindelse med etablering af den permanente fællesdriftsplads. Transformatorstation med erhvervsareal på 20 m2 opført i 1969 i et plan. Det er usikkert om bygningen kan bevares i forbindelse med udførelse af vejprojektet. Der vil blive taget stilling til dette i vejprojetket Tankanlæg med 4 tanke til mineralske olieprodukter (Olietankbekendtgørelsens 6, stk. 1 nr. 13). Tankene anvendes til 2 benzinstandere og 2 diselstandere. Alle tankene er enkeltvægget, fabrikat Ajva. To af tankene rummer l og to l. Hele tankanlægget skal fjernes, som en del af vejprojektet. To telthaller hver med et areal på hver 360 m2, skal flyttes. Hallerne anvendes til garage for blandt andet sneplove og diverse materiel. I forbindelse med vejprojektet skal hallerne flyttes til anden lokation på driftspladsen. Oplagsplads for jord, grus, sten mm. Oplagspladsen er udformet med betonvægge i en højde på ca. 2.5 m. Oplagspladserne skal i forbindelse med vejprojektet flyttes til anden lokation på driftspladsen. Jægersborgvej nr. 47 anvendes i dag til midlertidige flygtningeboliger frem til Bygningen er opført i 1951, men om og til bygget i Det samlede areal på 429 m2 er registreret som erhvervsareal. Bygningen er opført i et plan med mindre niveauforskydninger, og har kælderareal på 159 m2 og udnyttet tagetage på 63 m2. Bygningen skal fjernes som en del af vejprojektet Etablering af interims driftsplads, mens vejprojektet udføres Mens vejprojektet udføres skal vejdriften stadig pågå fra Firskovvej. Der vil derfor være behov for primært at etablere midlertidige velfærdsfaciliteter til mandskab kombineret med faciliteter til de nødvendige aktiviteter. Der skal særligt være fokus på vintertjenestens aktiviteter. Der har i flere år været lejet garage / værkstedshaller hos nærbanen beliggende Firskovvej 26 samt areal til befugtningsanlæg (opfugtning af salt) for vinterberedskab. Er indgået fra og justeret Lejemålet har gensidig opsigelsesfrist på 12 mdr. Garage / værkstedshaller skal stadig anvendes til vinterberedskabet frem til den permanente driftsplads er etableret. Der er tilkørsel til de lejede arealer ad sidevej til Firskovvej mellem hus nr.: 20 og 32. Det forventes, at kunne anvende denne tilkørsel, mens nedrivningsprojektet og vejanlægget udføres. Der skal dog etableres en køreadgang fra driftspladsen over vejprojektets byggeplads. Der skal udarbejdes en samlet plan for interims driftspladsen, hvor der redegøres for bygningsbehov samt infrastruktur på pladsen. Det skal tilstræbes, at indretning af pladsen, oplagspladser, belægninger samt værksteder mm fremadrettet evt. kan indgå i den permanente driftsplads. Center for Arealer og Ejendomme Side 10 Arkitektur og Udvikling

156 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Projektet for interimsdriftspladsen udføres af ekstern bygherrerådgiver som totalrådgiver. Bygherrerådgiver vælges mellem 3 inviterede virksomheder, da opgaven ikke vurderes at have grænseoverskridende interesse, og kontraktsummen ikke forventes at være over udbudsloven tærskelværdi for vare og tjenesteydelser. Tærskelværdien er i sat til kr. Der er endnu ikke givet bevilling til interimsdriftspladsen Frasalg og finansieringsmodel for fællesdriftsplads Firskovvej På nuværende tidspunkt er den samlede anlægsøkonomi og tilhørende afledt drift for den fællesdriftsplads ikke kendt. Målsætningen er at anlægsudgifterne, ud over de i budget 2017 afsatte midler på i alt 21.1 mio. kr., i videst muligt omfang skal finansieres ved frasalg af nogle af driftspladsernes nuværende lokaliteter. For nærmere redegørelse Se afsnit 11.1 Finansiering. Når der er udført et estimat for udgifterne til den permanente fællesdriftsplads, vil det indgå som grundlag for projektets finansieringsmodel Etablering af permanent driftsplads Etablering af den permanente driftsplads kræver, at der skal udarbejdes ny lokalplan. Grundlaget for den permanente driftsplads udarbejdes af ekstern bygherrerådgiver, der også etablerer interimsdriftsplads. Grundlaget skal klarlægges gennem brugerinddragelse, forundersøgelser og udarbejdelse af byggeprogram, hvorefter der afholdes totalrådgiver udbud som EU-udbud. Totalrådgiveren udarbejder byggeprojektet inkl. alle ansøgninger til myndigheder og forsyningsselskaber, afholder entrepriseudbud EU-udbud, fører tilsyn og projektopfølgning, mangelgennemgang, commissioning, aflægger byggeregnskab og udfører 1 og 5 års gennemgang jf. byggeprogrammets krav. Entreprenør udfører byggeriet jf. byggeprojektets anvisninger Rømning af tidligere driftspladser og ibrugtagning af den nye driftsplads Efter byggeriet er færdigt rømmes de tidligere driftspladser og den nye driftsplads ibrugtages. De midlertidige administrationspavilloner på Baunegården og Friskovvej nedtages og arealet reetableres. Center for Arealer og Ejendomme Side 11 Arkitektur og Udvikling

157 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 6. PROJEKTFORUDSÆTINGER 1.1 Forundersøgelser og planlægning Der vil i forbindelse med etablering af både interimsdriftspladsen og den permanente driftsplads være behov for at tilvejebringe oplysninger om overordnede myndighedskrav, herunder byplanmæssige forhold, servitutbestemmelser, fredningsbestemmelser, matrikelkort, koteplan, miljøforhold, tilslutningsmuligheder for forsyninger og afløb samt om grundens udnyttelse, trafikale forhold og tilgængelighedsforhold Planforhold Følgende planforhold for Firskovvej er gældende: Lokalplan 52, For erhvervsområdet ved Firskovvej Lokalplan 41, For Området ved Stenrødgaard Kommuneplanramme "Firskovvej". I forbindelse med Firskovvejs forlængelse vil der komme kommuneplantillæg samt ny lokalplan for vejprojektet. Lokalplan 280 Forlængelse af Firskovvej, er i høring og forventes vedtaget af KMB i juni Tilladelser Etablering af ny fællesdriftsplads vil kræve ny lokalplan for de gældende matrikler. Der skal søges byggetilladelse for etablering af interimsdriftsplads jf. gældende lokalplan 52 og 41. Endvidere skal der søges byggetilladelse til den permanente driftsplads jf. ny kommende lokalplan. Endvidere skal det påregnes, at der skal søges miljøgodkendelser til f.eks. værksted og karteringsplads Matrikulære forhold I forbindelse med vejprojektet for Firskovvejs forlængelse skal der udføres ommatrikulering for det nuværende driftspladsområde. Det vil derfor være hensigtsmæssig at vurdere de matrikulære forhold for de kommunalt ejede matrikler, der i dag helt eller delvist anvendes til driftsplads således, at den kommende driftsplads vil blive samlet på én matrikel. Det drejer sig om følgende matrikler: Matrikel 5um, der i dag primært indeholder parkeringsplads Matrikel 13z der i dag indeholder administrations- og værkstedsbygninger samt telte. En del af matriklen ligger langs Fæstningskanalen og er fredet. Endvidere er en del af matriklen omfattet fortidsmindebeskyttelseslinjen. Se bilag 5 fredede områder, og 6 fortidsminde beskyttelseslinje. Matrikel 13a, der i dag anvendes til oplagsplads. En del af matriklen er som matrikel 13z et fredet område og en fortidsmindebeskyttelseslinje. Se bilag 5 fredede områder, og 6 fortidsminde beskyttelseslinje. En del af arealet er udlejet til Center for Arealer og Ejendomme Side 12 Arkitektur og Udvikling

158 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 6.4. Københavnerjord forpagter af Stenrødgård til hestehold. Se bilag 7 for udlejet areal Denne matrikel er desuden omfattet af københavner klausul. Se bilag 8 for københavnerklausul. Matrikel 215, er en selvstændig matrikel midt i matrikel 13 a og anvendes af HMN GasNet, der har 2 M/R-stationer på arealet. Der er tinglyst adgang til disse for tilsyn og servicering. En del af arealet på Firskovvej er behæftet med Københavnerklausul, dvs. at der skal betales tillægskøbesum til Københavns Kommune, hvis der sker en ændring i anvendelse fra grønt areal til bebyggelse. Se bilag 8 for københavnerklausul. Det er praksis, at Københavns Kommune beder en ejendomsmægler om en vurdering, således at markedsprisen kan blive fastsat, men beløbsstørrelsen vil altid bero på forhandlinger i den konkrete sag. Herudover skal der tinglyses en tilbagekøbsdeklaration, såfremt arealet sælges til og bebygges af en tredjemand. I dette tilfælde vil der ikke blive tale om tinglysning af tilbagekøbsdeklaration i det Lyngby-Taarbæk Kommune selv er bygherre på den fællesdriftsplads. De områder der ikke er omfattet af klausulen vil blive anvendt til den kommende forlængelse af Firskovvej. Det er næppe sandsynligt, at der kun kan bygges på arealer, der ikke er omfattet af københavnerklausulen. Der må derfor i projektet påregnes udgifter til tillægskøbesum til Københavns Kommune for de bebyggede arealer, der opføres på områder med københavnerklausulen. Dette gælder både bygninger (pavilloner, telte) der opføres i forbindelse med interimsdriftspladsen, og bygninger til den permanente driftsplads Forurening I Firskovvejsområdet var der i perioden 1890 til 1962 deponi af dagrenovationsaffald, bygningsaffald og jordfyld samt fast industriaffald. Ved ny bebyggelse/ændringer skal der derfor tages højde for jordforurening, gasudslip og særlige konstruktive krav, da området fortsat sætter sig. Jordforureningen er i størstedelen af området kortlagt på vidensniveau 2 (hvor der er dokumentation for jordforurening). På grunden er der ved tidligere undersøgelser konstateret både ren, lettere forurenet og forurenet jord. Som udgangspunkt må det forventes, at overskudsjord fra ejendommen skal bortskaffes til godkendt modtageanlæg, hvilket kan indebære betydelige ekstra omkostninger. I forbindelse med byggeri i området, vil der blive stillet krav om, at byggeri ikke må fordyre en evt. kommende offentlig indsats. Der kan derfor stilles krav om reduktion eller oprensning af områder, hvori der påvises en særlig stor forurening med mobile stoffer (hot spots).. Region Hovedstaden har igangværende monitering af lossepladsgas på den østlige del af grunden, og moniteringen skal kunne fortsættes under og efter byggeri på ejendommen. Der foreligger tinglysningsservitutter vedr. dette. Se bilag 10 og bilag 11, hvor der også ligger tegninger vedr. monitoreringen. Center for Arealer og Ejendomme Side 13 Arkitektur og Udvikling

159 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby I 2005 udførte Kbh. Amt en forureningsundersøgelse Firskovvej Se bilag 12. Lyngby-Taarbæk Kommunes Center for Miljø og Plan har udarbejdet et notet på baggrund af forureningsundersøgelsen i Se bilag 13 notat CMP 1.2 Fredede arealer Dele af Matriklerne 13z og 13a Kgs. Lyngby By, Kgs Lyngby er omfattet af fredning af den grønne landskabskile mellem Ermelunden og Lyngby Sø (naturbeskyttelseslovens 18) Formålet med fredningen er: Fæstningskanalen bevares som fortidsminde med mulighed for, at den kan genskabes som en tør eller vandfyldt kanal. Den grønne landskabskile fra Ermelunden til Lyngby Sø bevares ubrudt, og dens funktion som levested og spredningskorridor for det vilde plante- og dyreliv bevares og forbedres. Landskabskilens rekreative funktioner bevares og forbedres. De fredede arealer skal bevares i deres nuværende tilstand, medmindre en tilstandsændring tillades ved en dispensation fra Fredningsnævnet. De samlede fredningsbestemmelser fremgår af bilag 14 side Bilag 5 viser det fredede areal. 1.3 Fortidsminder Dele af Matriklerne 13z og 13a Kgs. Lyngby By, Kgs Lyngby er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens 18) Fortidsmindebeskyttelseslinjen er placeret 100 meter fra fortidsmindets fod, som i dette tilfælde er fæstningskanalen. Se bilag 6 fortidsminde Fortidsmindebeskyttelseslinjen beskytter mod tilstandsændringer der kan påvirke indsyn til og udsyn fra fortidsmindet samt de arkæologiske værdier der evt. findes i jorden omkring fortidsmindet. Kommunen er dispenserende myndighed og beskyttelsen forvaltes normalt restriktivt. Miljøstyrelsen/Kulturstyrelsen kan under særlige omstændigheder give tilladelse til at fortidsmindebeskyttelseslinjen reduceres. Som det fremgår af planen er der allerede bygget inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på flere af matriklerne. Byggeri inden for denne linje vil kræve dispensation fra gældende regler Miljøundersøgelser Jordforurening Området er områdeklassificeret efter jordforureningsloven. Hele byzonen i Lyngby- Taarbæk kommune er områdeklassificeret som lettere forurenet. Jordflytning i områdeklassificerede arealer skal anmeldes til kommunen, og der skal tages prøver til analyse for jordens forureningsgrad. I henhold til lov vedr. miljøvurdering skal der fortages miljøvurdering af lokalplaner, der kan få væsentlig indflydelse på miljøet. Dette indebærer, at lokalplansforslaget sik- Center for Arealer og Ejendomme Side 14 Arkitektur og Udvikling

160 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby kert vil kræve miljøscreening med henblik på at kortlægge om der skal udarbejdes VVM vurdering. I forbindelse med etablering af interimsdriftsplads og den permanente driftsplads skal det påregnes, at der skal udføres ekstra miljøundersøgelser inkl. dokumentationsrapport, og det forventes, at jorden har stor forureningsgrad, hvilket kan medføre ekstra omkostninger. For klassificering, sortering, analyseparametre og metoder henvises til Lyngby-Taarbæk Kommunes. REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. januar 2012, der findes på kommunens hjemmeside Miljøscreening af bygninger I forbindelse med nedrivning eller renovering af bygninger skal der udføres undersøgelser for miljøfarlige byggematerialer. Miljøscreeningen vil blive udført som en semiscreening, der indledningsvis omfatter en besigtigelse inde- og udendørs af bygningsdele, som kunne indeholde Asbest, PCB og/eller Bly. Efterfølgende vil der blive udtaget materialeprøver af diverse fuger, malinger, klæbere og tekniske isoleringer m.m. Kortlægningen vil blive foretaget på basis af kendskab til materialerne, deres udbredelse samt ensartethed. Endvidere vil der blive taget hensyn til evt. tidligere renoveringer af bygningerne. Ved semiregistreringen forventes det, at der opnås et tilfredsstillende vurderingsgrundlag for omfanget af sundhedsskadelige forekomster af Asbest, PCB og Bly i bygningerne. Screeningen vil blive udført så nedenstående gældende lovgivning bliver opfyldt: Lyngby Taarbæk Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Affaldsbekendtgørelsen kapitel 10, 11 og 13. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr af 18. december 2012(affaldsbekendtgørelsen). Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013, om bygherrens pligter. Arbejdstilsynets interne instruks nr. 3/2011 om PCB. Bly-bekendtgørelsen: Metallisk bly og blyforbindelser fra Arbejdstilsynet vejl.nr. C.0.8, marts 2002 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 21. december 2004 med senere ændringer Efter kortlægning skal der efterfølgende udarbejdes miljøsaneringsplan, der beskriver håndtering af eventuelle miljøfarlige materialer Forsyningsmæssige forhold Vand Vandforsyning til Firskovvej og interne vandledninger fremgår af bilag Afvanding og spildevand Center for Arealer og Ejendomme Side 15 Arkitektur og Udvikling

161 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Varme El IT Afvandingen på Firskovvej er i dag indrettet med separatsystem. Alt regnvand skal afledes via private forsinkelsesbassiner på egen grund og en afløbskoefficient, der skal overholdes. Afløbskoefficienten fi er 0,6. Såfremt der befæstes mere end svarende til fi=0,6 skal bassinet være større. Den tilladelige afledning fra grunden kan beregnes som: Q = Grundstørrelse i ha x 0,6 x 5 l/s/red.ha. Afledningen af spildevand sker til den eksisterende spildevandsledning i Firskovvej og regnvand til den eksisterende regnvandsledning i Firskovvej. Da der er værksted og aktiviteter, der kan forurene, skal der også regnes med rensning af spildevand i olieudskiller eller andre krav inden afledning. Der skal meddeles en spildevandstilladelse. Det vil normalt være LTK s virksomhedsteam, der behandler tilslutningstilladelsen. Alt efter aktiviteter skal der måske også meddeles en miljøgodkendelse. Ved ny bebyggelse på det samme areal, er det disse krav, der skal overholdes vedrørende afvanding. Såfremt der skal bygges ud i det grønne areal, skal der vedtages et nyt spildevandstillæg, da dette område ikke er kloakeret i dag. Opvarmning af de eksisterende bygninger sker i dag med naturgas. Fremadrettet vil området blive forsynet med Fjernvarme fra Vestforbrænding. I dag er der ført fjernvarme ledninger fra Vestforbrænding og frem til Kanalvej. Det forventes, at der primo marts 2018 vil blive forelagt projektforslag for Kommunalbestyrelsen vedrørende forsyning med fjernvarme til Firskovvej. Dette indebærer, at der vil være fjernvarmeforsyning i området, når den permanente driftsplads bliver udført. Hvis det ikke er tilfældet, skal der etableres en midlertidig forsyning indtil fjernvarmen bliver tilgængelig. Det er kutyme at Vestforbrændning sørger for midlertidig forsyning i så fald. Det forventes ikke, at der i forbindelse med interimsdriftspladsen sker ændring i forhold til nuværende el-forbrug. Dog skal der ske en omlægning/supplering af eksisterende eltavler, da nogle i dag er placeret i bygninger, der nedrives. Reetablering sker som en del af vejprojektets nedrivning. Fremadrettet forventes, at der vil komme ændringer i forbruget. Dette vil blive afklaret i forbindelse med projektet for den permanente driftsplads. I dag forsynes den eksisterende driftsplads via en linje ejet af TDC. Kommunens øvrige institutioner forsynes via kommunens egne fiberforbindelser. I forbindelse med vejprojektet arbejdes der på at etablere en kommunal fiberforbindelse langs vejen fra Jægersborgvej. Hovedkrydsfeltet er i dag placeres i eksisterende administrationsbygning, der nedrives. Linjen fra TDC har forbindelse til hovedkrydsfeltet og skal derfor flyttes til anden bygning. Flytning af linjen skal foretages af TDC. Fra Hovedkrydsfeltet er der forbindelse Center for Arealer og Ejendomme Side 16 Arkitektur og Udvikling

162 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby til værkstedsbygning og kantine/personalebygning (tidligere villa). Der skal derfor udføres omlægning af eksisterende krydsfelt og interne forbindelser. I forbindelse med interimsdriftspladsen skal IT forbindelsen til kommunen opretholdes. Det forventes, at den nuværende TDC-linje vil være i brug helt frem til den nye kommunale linje fra Jægersborgvej er etableret. Linjen vil således kunne anvendes, når den nye kommunale permanente driftsplads er etableret 6.8. Geotekniske undersøgelser I forbindelse med etablering af ny vejstrækning fra Firskovvej til Jægersborgvej parallelt med Nærumbanen er der tidligere udarbejdet et oplæg til supplerende undersøgelse for dette område, udført en orienterende geoteknisk undersøgelse på området omkring Firskovvej og Jægersborgvej, Lyngby, for at belyse jordbunds- og grundvandsforholdene i forbindelse med ovennævnte. I forbindelse med borearbejdet er der udtaget jordprøver til indledende miljøanalyse. For at vurdere eventuel etablering af regnvandsbassin er der endvidere lavet nedsivningsforsøg til bestemmelse af jordens nedsivningsevne. Orienterende geoteknisk undersøgelse for opførelse af ny vejstrækning , Se bilag 16. Som grundlag for byggeprogram og totalrådgiverudbud samt etablering af interimsdriftsplads, skal der udføres de fornødne supplerende geotekniske- og miljøundersøgelser inkl. dokumentationsrapport. Det forventes, at der vil være funderingsmæssige udfordringer, da hele området synker på grund af tidligere anvendelse til losseplads. Dette ses udenfor ved og på gulvet i værkstedsbygningen, der er sunket ca cm i forhold til pælefundamentets bjælker. Bevægelser i terrændækket kan også observeres i f.eks. BMW s bilhal på matrikel 5ti. Det må påregnes at funderingsforholdene vil indebære ekstra omkostninger for byggeriet af interimsdriftspladsen samt den permanente driftsplads. Center for Arealer og Ejendomme Side 17 Arkitektur og Udvikling

163 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 7. GRÆNSEFLADER TIL ANDRE PROJEKTER 7.1. Ny trafikvej mellem Firskovvej og Jægersborgvej. I forbindelse med letbaneprojektet er det besluttet at forlænge den eksisterende Firskovvej til Jægersborgvej samt at omdanne den eksisterende del af Firskovvej. På denne baggrund skal vejen ændre funktion fra i dag at være en lokalvej med lokaltrafik til området til, at den fremadrettet skal indgå i kommunens overordnede vejstruktur som overordnet trafikvej. Projektet varetages af Center for Miljø og Plan og der vil løbende blive afholdt koordineringsmøder med projektledelsen for vejprojektet. Tidsplan for vejprojektets hovedterminer er vist på af Hovedtidsplanen. Se bilag Udvikling og Helhedsplan for Firskovvej Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at udvikle erhvervsområdet ved Firskovvej og Nørgaardsvej. Området har en attraktiv beliggenhed tæt på stationen og den centrale del af Kgs. Lyngby - og rummer stort potentiale for udvikling, fornyelse og fortætning. Det er intentionen, at området skal udvikles til et attraktivt, fleksibelt og robust område med en bymæssig karakter og moderne identitet. Gennem omdannelse og fortætning tænkes området over tid at kunne udvikles med en blanding af boliger, virksomheder og større detailhandel. Nye bygninger og byrum skal være af høj arkitektonisk kvalitet. Stiforbindelser skal sikre adgang til det rekreative og fredede område Ermelundskilen mod nord. Den nye bydel skal have sin egen profil og tilbud som supplerer den eksisterende by. Udviklingen skal ske på baggrund af en udviklings- og helhedsplan udarbejdet i tæt dialog med grundejerne m.fl. Udviklings- og helhedsplanen skal fastlægge områdets fremtidige profil og være styrende for den videre fysiske planlægning og prioriteringer. Udviklings- og helhedsplanen har været i rådgiverudbud, og der er indgået aftale med rådgivningsfirmaet Tredje Natur om at udarbejde et forslag til den kommende udvikling af området. I opgavebeskrivelse er der medtaget, at der skal afsættes ca m2 til kommende fællesdriftsplads. Projektet er forankret i Center for Salg, Jura og Indkøb og udføres i samarbejde med Center for Miljø og Plan. Tidsplan for Udviklings- og Helhedsplan for Firskovvej s hovedterminer er vist Hovedtidsplanen. Se bilag Miljøpolitik Projektet skal understøtte Lyngby-Taarbæk Kommunes klima-, Agenda 21- og planstrategi, beskrevet i Grønt Lys, vision viden - vækst Endvidere pågår udarbejdelse af vision for energioptimering af kommunens bygninger i Center for Arealer og Ejendomme. Med denne vision ønsker kommunen igennem nogle konkrete mål og fokuspunkter at sætte kursen de næste 10 år for, hvordan man energimæssigt skal fremstå med hensyn til installationer, klimaskærm, energistyring, drift og Non Energy Benefits (NEB) såsom forbedret indeklima. Dette både for fortsat at kunne drage fordel af allerede opnåede besparelser, samt til nye tiltag og derved skabe synergi med LTK s ambitiøse mål med hensyn til reduktion af CO2 frem mod Center for Arealer og Ejendomme Side 18 Arkitektur og Udvikling

164 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Endvidere ønsker man via indsatser i kommunale ejendomme både at inspirere og sætte standarden for, hvordan man som borger og virksomhed i kommunen energimæssigt kan bygge og renovere energirigtigt, så der skabes en fornuftig balance imellem brugernes behov og en totaløkonomisk sund bygningsdrift Drift- og vedligehold System I forbindelse med at projektet er omfattet de nye lovkrav til anvendelse af IKT, skal det afleverede dokumentationsmateriale være tilpasset til implementering i et evt. kommende kommunalt drift- og vedligeholdelsessystem. Omfang, klassifikation og fil-formater skal aftales med Center for Arealer og Ejendomme, Byggeri og Anlæg. Center for Arealer og Ejendomme Side 19 Arkitektur og Udvikling

165 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby 8. PROJEKTFASER 8.1. Udarbejdelse af Projektinitieringsdokument Jf. KMB principbeslutning om samling af nuværende aktiviteter for kommunens arealdrift på Firskovvej blev det aftalt, at forvaltningen præsenterer i 2. halvår 2017 et idéoplæg, herunder tidsplan, afledt økonomi og finansieringsmuligheder ved ejendomssalg. Nærværende dokument omhandler dette. Dokumentet skal godkendes i ØK og KMB Bygherrerådgivning Som rådgiver til bygherren skal der tilknyttes en bygherrerådgiver. Bygherrerådgivningen udbydes i henhold til Udbudsloven, LOV nr af 15/12/2015. Udbuddet gennemføres ved at indhente 3 tilbud, da opgaven ikke vurderes at have grænseoverskridende interesse. Dette begrundes i kontraktens værdi, tidsforløb, behov for kendskab til dansk lovgivning og planforhold samt branchekendskab til dansk aftalegrundlag. Bygherrerådgivning omfatter udformning af udbudsdokumenter og varetagelse af totalrådgiverudbud for den permanente driftsplads. Bygherrerådgiveren varetager også totalrådgivning for etablering af interimsdriftspladsen. Bygherrerådgivningen omfatter følgende hovedområder: Forundersøgelser og planlægning Brugerinddragelse Etablering af interimsdriftsplads Arbejdsmiljøkoordinering, interimsdriftsplads Kvalitetssikring og dokumentation Økonomi og tidsstyring Udarbejdelse af byggeprogram til fællesdriftsplads Varetage Totalrådgiverudbud som EU-udbud Koordinering med tilstødende projekter Bygherrerådgivers rolle beskrives i afsnittet: 10.5 Bygherrerådgiver 8.3. Interimsdriftsplads Mens vejprojektet udføres skal vejdriften stadig pågå fra Firskovvej. Der vil derfor være behov for primært at etablere midlertidige velfærdsfaciliteter til mandskab kombineret med faciliteter til nødvendige aktiviteter. Der vil være flest aktiviteter i vinterperioden fra og med oktober til og med marts. Hvis ikke der kan opnås tilstrækkeligt areal på nuværende driftsplads resterende arealer på Firskovvej. Kan det komme på tale at anvende en af kommunens øvrige driftspladser til udvalgte funktioner. Etablering af interimsdriftspladsen varetages af bygherrerådgiver i totalrådgivning Center for Arealer og Ejendomme Side 20 Arkitektur og Udvikling

166 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Følgende leverancer skal udføres: Bruger inddragelse Udarbejdelse af projekt Udarbejdelse og opfølgning af budget Udarbejdelse og ajourføring af tidsplan Udarbejdelse af alle dokumenter til og varetagelse af al kontakt og sagsbehandling med myndigheder og forsyningsselskaber mv. Udarbejdelse af udbudsmateriale til udvælgelse af entreprenører og leverandører. Varetagelse og dokumentation for udbudsprocesserne. Udvælgelse af entreprenører og leverandører Byggeledelse, projektopfølgning og tilsyn samt koordinering af bygherreleverancer med entreprenører. Udføre mangelgennemgang, mangelopfølgning og afleveringsforretning. Udarbejde byggeregnskab Interimsdriftsplads vil sammen med økonomisk redegørelse blive forelagt til politisk godkendelse i ØK og KMB inden kontraktindgåelse med entreprenør og efterfølgende udførelse Byggeprogram Bygherrerådgiver skal med udgangspunkt i Ydelsesbeskrivelser for Bygherrerådgivning 2013, udgivet af DANSKE ARK og FRI afsnit: 1.4 BYGGEPROGRAM udarbejde byggeprogrammet. Byggeprogrammet udarbejdes af bygherrerådgiver sammen med Lyngby-Taarbæk Kommunes projektorganisation. Bygherrerådgiveren skal drive og dokumentere processen for fremskaffelse af de nødvendige oplysninger, der skal indgå i Byggeprogrammet. Byggeprogrammet skal danne grundlag for etablering af den permanente fællesdriftsplads, og vil blive forelagt til politisk godkendelse i ØK og KMB. Byggeprogrammet indgår i udbudsmaterialet til udvælgelse af totalrådgiver og skal være helt færdigt ved annoncering af EU-udbud til udvælgelse af totalrådgiver. Byggeprogrammet skal minimum indeholde nedenstående afsnit: Projektbeskrivelse Politiske beslutninger Formål Målsætning Succeskriterier Projektorganisation Organisationsdiagram Center for Arealer og Ejendomme Side 21 Arkitektur og Udvikling

167 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Fællesdriftsplads Vision Beskrivelse af funktioner og krav Målgruppe Stamoplysninger Ejerforhold Matrikulære forhold Historik Nuværende anvendelse Eksisterende bygninger / interimsdriftsplads Miljøforhold/forurening Myndighedsmæssige forhold Servitutter BBR arealer Nuværende og fremtidige plangrundlag Relevante myndigheder Nuværende grundforhold/fundering/forurening Støjforhold Funktionelle krav Projektmateriale Projektfaser Detaljerede rumbeskrivelser og krav Arealoversigt Krav til tekniske installationer Tilgængelighed Akustik Indeklima ventilation/temperatur Renhold/rengøring Krav til belysning indendørs og udendørs Tekniske krav Materialer og produkter Fundering og terræn Ydervægge, døre og porte, vinduer, overflader Center for Arealer og Ejendomme Side 22 Arkitektur og Udvikling

168 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Tage Indervægge Etagedæk Trapper og ramper Indvendige døre og glaspartier Indvendige overflader Krav til VVS-installation - materialer, komponenter, målere mm Krav til ventilationsanlæg støj, varmegenvinding, materialer, komponenter mm Krav til El og mekaniske anlæg forsyningsanlæg, tavler, belysning, føringsveje, hårde hvidevarer, IT, ADK-anlæg, elevatorer. Brandsikringsanlæg ABDL/(ABA-anlæg) Krav til EL i terræn Bygningsautomatik CTS integration i LTK s TREND-system Anlægsdokumentation serviceaftaler Inventar og skiltning Kunstnerisk udsmykning Økonomi Totaløkonomiskeberegninger Driftsudgifter IKT Digitalt udbud Klassifikation Brug af projektweb Digitale bygningsmodeller i 3D Digital aflevering. Dokumentation/KS, D&V, forvaltningsinformation Kvalitetssikring Kvalitetssikringshåndbog Miljømål Miljømål og virkemidler Råstof og materialeforbrug, energi, vandgenvinding ol Miljøplan Arbejdsmiljøkoordinering Koordinering Kommunikationsplan Anmeldelse af byggeplads Center for Arealer og Ejendomme Side 23 Arkitektur og Udvikling

169 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Opstartsmøder om sikkerhed Sikkerhedsinstruktion Sikkerhedsmøder Kontrol af byggeplads inkl. sikkerhedsrunderinger Totalrådgiverkonkurrence Ordregiver Udbudsmateriale Udbudstidsplan Tilbuddets omfang og afleveringskrav Tildelingskriterier Bedømmelsesprocedure Besigtigelse Spørgsmål og svar Tilbudsfrist og vedståelse af tilbud Præsentation Aftale, betingelser og kontrakt ABR89 med afvigelser Annullering af tilbud Litteraturhenvisninger Love og bekendtgørelser SBI anvisninger Danske Stander Branche standarder og mærkning AT vejledninger Øvrig litteratur og vedledninger Bilag Eksisterende tegninger Opmålinger Rapporter Notater Regulativer 8.5. Totalrådgiverudbud EU-udbud Totalrådgiverudbud udføres i henhold til Udbudsloven, LOV nr af 15/12/2015. Udbudsloven implementerer dels det klassiske udbudsdirektiv (2014/24/EU) i Danmark og omfatter således de procedurer, der skal følges ved indkøb af varer, tjenesteydelser Center for Arealer og Ejendomme Side 24 Arkitektur og Udvikling

170 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby og bygge- og anlægsopgaver over EU s tærskler. Idet honoraret for totalrådgivning med stor sandsynlighed overstiger tærskelværdierne for tjenesteydelser, der for er kr., skal udbuddet håndteres som EU-udbud. Totalrådgiver udbuddet varetages af bygherrerådgiver. Sammen med bygherre tilrettelægges udbudskravene og tildelingskriterierne for totalrådgiver konkurrencen. Totalrådgiverens tilbud skal indeholde et skitseforslag, der vil indgå i bedømmelsen af de indkommende tilbud sammen med de øvrige udbudskrav og i henhold til de valgte tildelingskriterier. Det forventes, at der vil blive prækvalificeret 3-5 bydende totalrådgivere, og der vil blive givet et tilbudsvederlag på kr. til de deltagende, dog ikke vinderen, der får opgaven. Udbuddet udføres om begrænset udbud og opdeles derfor i to faser: en ansøgningsfase og en tilbudsfase. Se nedenstående illustration. Center for Arealer og Ejendomme Side 25 Arkitektur og Udvikling

171 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT dato: Fællesdriftsplads, Firskovvej Lyngby Udbudsmaterialet og andet materiale skal annonceres via TED (Tenders Electronic Daily). Materiale til udbuddet og skal minimum indeholde: Udbudsbekendtgørelse, standardformular i TED Udbudsbetingelser Kravspecifikation, Byggeprogram Foreslåede kontraktbetingelser Se nedenstående illustration. Bygherrerådgiver skal sammen med bygherren vurdere de indkomne tilbud ud fra de aftalte tildelingskriterier og udforme dokumentation for udvælgelse af bydende. Bygherrerådgiver skal sammen med bygherre udpege vinder af totalentreprisekonkurrencen og udforme dokumenter for tildelingen. Bygherrerådgiver skal sammen med bygherren deltage i møder vedr. kontrahering med den valgte totalrådgiver. Når totalrådgiveren er valgt, og der er indgået kontrakt, overtager totalrådgiveren det videre projektforløb. Bygherrerådgiveren kan, hvis der er behov deltage i rådgivning og kvalitetssikring i det videre projektforløb. Denne ydelse vil i så fald skulle tilkøbes som ekstra ydelse Udarbejdelse af lokalplan Etablering af ny fællesdriftsplads vil kræve ny lokalplan. Totalrådgiveren og projektledelsen deltager sammen med planmyndighederne i udformningen af lokalplanen. Efter kontraktindgåelse med totalrådgiveren, vil der med udgangspunkt i skitseforslaget fra totalrådgiverkonkurrencen, påbegyndes udformning af lokalplan. Lokalplanen udformes af Center for Miljø og Plan, der også varetager høring og politisk behandling af lokalplan. Følgende planforhold for Firskovvej er på nuværende tidspunkt gældende: Center for Arealer og Ejendomme Side 26 Arkitektur og Udvikling