Mellem fastholdelse og løsrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem fastholdelse og løsrivelse"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Kandidatspeciale Marie Borum Pedersen & Carla Cecilia Greiber Mellem fastholdelse og løsrivelse Betydningen af udviklingen i autonomikonstruktionen, den politiske kontekst og aktørers rationaler for relationen mellem Danmark og Grønland i dag Vejleder: Henrik Jensen Afleveret: august 2013 Antal ord:

2 Abstract Abstract The Kingdom of Denmark consists of a traditional nation state and the two autonomous regions Greenland and The Faroe Islands. Recently, there has been an intense public debate about the relations between Denmark and Greenland, and the secession politics in Greenland seems to have increased. The aim of this thesis is therefore to find the roots of the recent quarrels and to explain how the relationship between the two parts of the Kingdom has evolved. The thesis illustrates through a theoretical argument based on historical institutionalism that the institutional trajectories of the political relations between Denmark and Greenland can explain the political relations of today. Since the initiation of the home-rule negotiations in 1972 the Danish and the Greenlandic political actors have held opposing strategies a retention strategy on the Danish side and a secession strategy on the Greenlandic side. The characteristics of these strategies have changed through the analysed period from 1972 until today as a result of the evolution of: A. the political context, B. the autonomy construction and C. the normative beliefs of the political actors. The characteristics of the Danish retention strategy have over time changed from confrontational to co-operative, whereas, the characteristics of the Greenlandic secession strategy have changed from co-operative to demanding. In the thesis we argue that the changing characteristics of strategies is a result of the changed political context, autonomy construction and the normative beliefs. The changes of the characteristics of the strategies have enabled a new association between Denmark and Greenland consisting of a negotiating relationship where the Greenlandic actors continuously seek and obtain more political autonomy from the centre-state. The situation today is therefore that the Greenlandic autonomy construction has been expanded to a degree where the construction has met its boundaries of what is possible to delegate without compromising the prerogatives of the Danish government. This situation causes a new political situation with possible challenges coming in the future. i

3 ii

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse FIGUROVERSIGT:... V TABELOVERSIGT:... V KAPITEL 1: SPECIALETS MOTIVATION, PROBLEMSTILLING OG STRUKTUR AUTONOMIRELATIONEN DANMARK OG GRØNLAND SPECIALETS STUKTUR AFGRÆNSNING AF SPECIALET BIDRAG... 8 KAPITEL 2: SPECIALETS TEORETISKE ANALYSERAMME VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT TEORIKOMBINATION OG BRUG AF TEORI SPECIALETS TEORETISKE ANALYSERAMME OPSAMLING PÅ DEN TEORETISKE ANALYSERAMME KAPITEL 3: METODISK ANALYSERAMME FORSKNINGSMETODE SPECIALETS DATAMATERIALE ANALYSESTRATEGI: INDHOLDSANALYSE AF INTERVIEWUNDERSØGELSEN OG AF SKRIFTLIGE PRIMÆRKILDER KAPITEL 4: ANALYSE AF POLICY PROCESSEN OMKRING ETABLERING AF DET GRØNLANDSKE HJEMMESTYRE RELATIVT STABILE PARAMETRE EKSTERNE CHOK OG DEN POLITISKE KONTEKST DE POLITISKE AKTØRERS RATIONALESYSTEMER OG POLITISKE STRATEGIER I FORBINDELSE MED HJEMMESTYREFORHANDLINGERNE BETYDNING AF DEN POLITISKE KONTEKST OG DE POLITISKE AKTØRERS RATIONALER FOR AKTØRERNES POLITISKE STRATEGIER OG KOALITIONSDANNELSE SAMMENFATNING: BETYDNING AF DEN POLITISKE KONTEKST OG DE POLITISKE AKTØRERS RATIONALER FOR AKTØRERNES POLITISKE STRATEGIER UNDER FORHANDLINGER AF HJEMMESTYRE.. 75 KAPITEL 5: ANALYSE AF AUTONOMIKONSTRUKTIONEN UNDER HJEMMESTYRET OG SELVSTYRET ANALYSE AF AUTONOMIKONSTRUKTIONEN UNDER HJEMMESTYRE ANALYSE AF SELVSTYRETS AUTONOMIKONSTRUKTIONEN iii

5 Indholdsfortegnelse 5.3 SAMMENFATNING: FORANDRINGEN I DEN GRØNLANDSKE AUTONOMIKONSTRUKTION KAPITEL 6: ANALYSE AF POLICY PROCESSEN OMKRING ETABLERING AF DET GRØNLANDSKE SELVSTYRE ANALYSE AF DE RELATIVT STABILE PARAMETRE FREM TIL SELVSTYREKOMMISSIONEN NEDSÆTTELSE DEN POLITISKE KONTEKST OG DE EKSTERNE CHOK DE POLITISKE AKTØRERS RATIONALESYSTEMER OG POLITISKE STRATEGIER I FORBINDELSE MED SELVSTYREFORHANDLINGERNE FORANDRINGER I POLICY OG GRUNDLÆGGENDE RATIONALER FRA INDFØRSLEN AF HJEMMESTYRET TIL INDFØRSLEN AF SELVSTYRET SAMMENFATNING: BETYDNING AF DEN POLITISKE KONTEKST OG DE POLITISKE AKTØRERS RATIONALER FOR AKTØRERNES POLITISKE STRATEGIER VED INDFØRSLEN AF SELVSTYRET KAPITEL 7: SAMMENFATNING AF ANALYSERNE AF POLICY PROCESSERNE UNDER HJEMMESTYRE OG SELVSTYRE AUTONOMIKONSTRUKTIONEN DEN POLITISKE KONTEKST DE POLITISKE AKTØRERS RATIONALER OG KOALITIONER POLITISKE STRATEGIER KAPITEL 8: ANALYSE AF DEN POLITISKE RELATION MELLEM DANMARK OG GRØNLAND I DAG DANMARKS FASTHOLDELSESSTRATEGI DE GRØNLANDSKE POLITIKERES RELATION TIL DANMARK SAMMENFATNING: RELATIONEN MELLEM GRØNLAND OG DANMARK I DAG KAPITEL 9: DISKUSSION AF SPECIALETS RESULTATER, TEORETISKE ANALYSERAMME OG ANALYTISKE FORKLARINGSKRAFT BETYDNINGEN AF DE MODSATRETTEDE POLITISKE STRATEGIER DISKUSSION AF DEN TEORETISKE ANALYSERAMME DISKUSSION AF DEN TILSTRÆKKELIGE FORKLARING KAPITEL 10: KONKLUSION KAPITEL 11: PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT iv

6 Figur- og Tabeloversigt Figuroversigt: Figur 1: Specialets analyseenheder... 4 Figur 2: Specialets struktur... 6 Figur 3: ACF-teoriens analytiske framework Figur 4: Autonomikontinuum til beskrivelse af autonomi inden for stater Figur 5: Tkaciks autonomispektrum Figur 6: Autonomispektrum til analyse af udvikling i autonomi Figur 7: ACF-figuren operationaliseret Figur 8: Autonomikontinuum: Grønland skrifter politisk status fra koloni til et amt i den danske stat Figur 9: Grønlands autonomikonstruktion fra Figur 10: Aktørernes rationalesystemer Figur 12: Autonomispektrum hjemmestyre Figur 13: Autonomikontinuum: Grønland skifter politisk status fra amt til federacy Figur 14: Autonomispektrum: Fra hjemmestyre til selvstyre Figur 15: Autonomikontinuum: Grønlands forsatte politiske status som et federacy Figur 17: Autonomikontinuum: Grønland fra federacy til associeret stat? Tabeloversigt: Tabel 1: Analyseenheder: oversigt over datamateriale, formål med data og teoretisk ramme 33 Tabel 2: Oversigt over interview-informanter Tabel 3: Kodeoversigt Tabel 4: Hjemmestyreudvalgets forslag til fordeling af sær- og fællesanliggender Tabel 5: De politiske aktørers koalitionsdannelse i formål og syn på udformningen af hjemmestyreloven Tabel 6: De politiske aktørers koalitionsdannelse om syn på rigsfællesskabet og dets fremtid Tabel 7: De politiske aktørers koalitionsdannelse ifbm. ejendomsrettighederne til undergrunden og den økonomiske fordeling af indtægterne ifbm. råstofudvindingen v

7 Figur- og Tabeloversigt Tabel 8: De politiske aktørers koalitionsdannelse ifbm. ejendomsrettighederne til undergrunden og den økonomiske fordeling af indtægter ifbm. råstofudvinding i Tabel 9: Sagsområder som ikke kunne delegeres i Tabel 10: Positiv-liste over sagsområder under selvstyret Tabel 11: Oversigt over hjemtagne sagsområder listet i hjemmestyrelovens bilag samt overdraget på initiativ af rigsmyndighederne Tabel 12: De grønlandske indtægter fra hjemmestyret og til indførelsen af selvstyret Tabel 13: Sagsområder som ikke kan delegeres ud fra princippet om bevarelsen af rigsenheden i henholdsvis 1978 og Tabel 14: De politiske aktørers koalitionsdannelse i forbindelse med policy rationalerne: formål med selvstyreloven og synet på selvstyrelovens udformning Tabel 15: De politiske aktørers koalitionsdannelse i forbindelse med policy rationalerne: syn på rigsfællesskabet og dets fremtid Tabel 16: De politiske aktørers koalitionsdannelse i forbindelse med policy rationalerne: syn på udenrigspolitikken Tabel 17: De politiske aktørers koalitionsdannelse i forbindelse med policy rationalerne: ejendomsretten til den grønlandske undergrund og den økonomiske fordeling af råstofindtægter Tabel 18: Sammenligning af de politiske koalitioners grundlæggende rationaler under henholdsvis hjemmestyre- og selvstyreforhandlingerne vi

8 vii

9 viii

10 Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur Grønland har i perioden gennemgået en adskillelsesproces fra Danmark. Indførslen af det grønlandske selvstyre i 2009 resulterede i, at den grønlandske befolkning blev anerkendt som et folk i henhold til folkeretten, fik øgede politiske beføjelser og overtog ejendomsretten til undergrunden. Disse forandringer i kombination med klimaforandringernes betydning for tilgængeligheden af råstoffer, åbningen af nye sejlruter igennem nordøstpassagen og forandringen i det globale magtspil, samt den strategiske placering mellem verdens stormagter USA, Rusland og Kina, har placeret Grønland i centrum for den globale opmærksomhed. Det har skabt en ny politisk situation i forholdet mellem Danmark og Grønland. Den nye politiske situation blev afspejlet i en skærpet indenrigspolitisk debat fra efteråret 2012 til foråret 2013 i både Danmark og Grønland om relationen i rigsfællesskabet. Debatten i Danmark omhandlede kompetencefordelingen i relation til de grønlandske mineprojekter og planer om råstofudvinding, hvor særligt storskalaloven og spørgsmålet om ophævelsen af nultolerancen for udvinding af uran var centrale emner. Debatten resulterede i, at regeringen generelt holdt sig neutralt men støttede selvstyrets minedriftsplaner, hvorimod oppositionen og Enhedslisten stillede sig stærkt kritiske over for de grønlandske politiske planer om storskalaprojekter og særligt uranudvinding. Argumentet var, at disse emner er fælles anliggender for rigsfællesskabet og ikke alene kan besluttes af det grønlandske selvstyre. Debatten eskalerede i starten af februar 2013 efter, at den danske oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) opfordrede til en timeout af den allerede vedtagne landstingslov om storskalaprojekter indtil, at man i Danmark havde fundet en alternativ løsning med en sikring af dansk erhvervslivsinddragelse. Mens den danske indenrigspolitiske debat var på sit højeste, blev der udskrevet landstingsvalg i Grønland, hvor relationen mellem Danmark og Grønland blev et centralt valgtema. Valget resulterede i et magtskifte i Grønland tilbage til et Siumut-ledet landsstyre, støttet af det nye nationalistiske parti, Parti Inuit, samt det borgerlige parti Atassut. Det nye grønlandske landsstyre har lagt en anerledes politisk linje end det tidligere landstyre, hvilket senest resulterede i et boykot af grønlandsk deltagelse i ministermødet i Arktisk Råd, fordi Grønland ikke havde plads ved forhandlingsbordet. Det peger mod en øget italesættelse af grønlandsk identitet og selvstændighed i fremtiden. Bag den skærpede politiske debat ligger en årelang diskussion af den statslige organisering af det danske rige. Statskonstruktionen bygger på et 300 års interessefælleskab mellem tre rigs- 1

11 Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur dele 1 bestående af en relativ kulturel homogen befolkning og nationalstat Danmark samt to tilhørende autonome områder Grønland og Færøerne, med deres egen kultur, historie og sprog. Den suveræne stat Danmark kan derfor ikke betegnes som en traditionel enhedsstat eller nationalstat, men må defineres som et treparts rigsfællesskab med to autonome enheder Grønland og Færøerne og Danmark som den hegemoniske centerstat med residuale magtbeføjelser (Loukacheva, 2007, s. 44)(Harhoff, 1993, s. 515). Historien bag rigsfællesskabet består af politiske kampe om både bevarelse af rigsfællesskabet, men også om opnåelse af større selvbestemmelse for de nordatlantiske rigsdele. De to nordatlantiske rigsdele har med tiden begge opnået en større grad af autonomi fra Danmark. Vi argumenterer i specialet for at den øgede grønlandske autonomi er et resultat af to modsatrettede politiske strategier en grønlandsk løsrivelsesstrategi og en dansk fastholdelsesstrategi. Danmark har som et led i en fastholdelsesstrategi gennem tid gradvist imødekommet grønlandske krav om større autonomi. Dette har resulteret i, at rammerne for rigsfællesskabet har nået sin yderste grænse, fordi der ikke kan gives mere autonomi til Grønland uden at bryde den statslige ramme. Derfor står Danmark og Grønland i dag i en ny politisk situation. 1.1 Autonomirelationen Danmark og Grønland Grønlands status har udviklet sig fra at være en koloni under Danmark fra 1721 til et fuldt integreret amt i den danske stat fra 1953, til et hjemmestyre i 1979 og senest til et selvstyre i Bag etableringen af Grønland som en selvstyrende rigsdel, dvs. med hjemmestyrets indførsel i 1979 og med selvstyrets indførsel i 2009, har ligget længerevarende politiske processer påvirket af politiske aktørers værdier og holdninger til autonomirelationen mellem Danmark og Grønland. I specialet defineres den politiske relation ved 1) de formelle strukturer om autonomikonstruktionen i den juridiske og politiske organisation af rigsfællesskabet, som lovgivet om i hjemmestyre- og selvstyreaftalen, samt 2) ved de uformelle strukturer, der skabes gennem interaktion mellem politiske aktører og den foranderlige politiske kontekst i relationen mellem Danmark og Grønland (North, 1991, s. 97). På mange måder står rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland ved en korsvej. Denne korsvej ønsker vi at analysere i specialet. Vi vil vise, at karakteren af og spændingen i den nuværende autonomirelation mellem Danmark og Grønland er resultatet af en historisk og 1 Samt Norge, syd Slesvig-Holstein og Island, men disse lande inddrager vi ikke i specialet. 2

12 Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur politisk proces. Derfor vil vi i analysen tage udgangspunkt i udviklingen af autonomikonstruktionen, de politiske aktørers rationaler samt den politiske konteksts påvirkning på de politiske strategier der har indvirkning på den politiske relation mellem Grønland og Danmark fra hjemmestyre til i dag. Specialets ambition er at besvare problemformuleringen, der er delt op i to spørgsmål: 1. Hvordan har den grønlandske autonomikonstruktion, politiske kontekst og politiske aktørers rationaler haft betydning for aktørernes politiske strategier under forhandlingerne af hjemmestyre og selvstyre? 2. Hvad er betydningen af aktørernes politiske strategier for den politiske relation mellem Grønland og Danmark i dag og hvorfor? I problemformuleringens første del opstiller vi de tre mellemliggende interagerende analyseenheder som er afgørende for autonomirelationen mellem Danmark og Grønland. Den første analyseenhed er autonomikonstruktionen, der omfatter den statslige organisering på baggrund af de juridiske aftaler i rigsfællesskabet. Den anden analyseenhed er den politiske kontekst, som udgør de institutionelle rammer, politiske begivenheder og eksterne chok. Den tredje analyseenhed er de politiske aktørers rationaler, der omfatter de politiske aktørers værdier og holdninger til rigsfællesskabet.. Disse tre interagerende analyseenheder påvirker aktørers politiske strategier om relationen mellem Danmark og Grønland under etableringen af hjemmestyret og selvstyret, og de har således også betydning for den politiske relation i dag. Problemformuleringen er operationaliseret i fem arbejdsspørgsmål, som vil blive præsenteret i næste afsnit. Vores position og grundlæggende antagelse er, at vi mener, at den aktuelle politiske relation skal forstås som et resultat af en inkrementel udvikling og et samspil mellem autonomikonstruktionen, den politiske kontekst og de politiske aktørers rationaler, hvilket samlet skaber aktørernes politiske strategier. Ved at beskrive og rekonstruere disse tre felters indvirkning på den politiske relation mellem Grønland og Danmark kan vi periodisere og kategorisere autonomirelationens udvikling og de politiske strategier, og vi kan dermed vurdere den politiske relation i dag. 3

13 Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur Denne tilgang illustreres i figur 1. Autonomikonstruktion Politisk kontekst Politiske strategi Den politiske relationen mellem Grønland og Danmark i dag Aktørernes rationaler Varians over tid Figur 1: Specialets analyseenheder Specialets empiriske ambition Med problemformuleringen sigter specialet at kortlægge og analysere, hvordan den politiske relationen mellem Danmark og Grønland er i dag undersøgt gennem de tre mellemliggende analyseenheder og deres indvirkning på de politiske strategier. Som yderligere forklaring på relationen i dag analyseres relationens udvikling, via de tre analyseenheder, over tid fra hjemmestyreforhandlingerne og hjemmestyreloven til selvstyreforhandlingerne og selvstyreloven. Endvidere vil vi analysere udviklingen i de politiske strategier siden selvstyret frem til i dag, samt vurdere og diskutere, hvorfor analyseenhederne har haft betydning for relationen mellem Danmark og Grønland i dag. Specialets teoretiske ambition Vores teoretiske ambition er at skabe en analyseramme, der gør det muligt at kortlægge, analysere og forklare de politiske processer, som ligger til grund for den grønlandske autonomikonstruktion, og anskueliggøre, hvorledes disse processer har betydning for den politiske relation i dag. 4

14 Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur 1.2 Specialets stuktur I nedenstående figur 2 er strukturen for specialet illustreret. Indledningsvis er specialets problemformulering og afgrænsning samt opgavens bidrag præsenteret i kapitel 1. Herefter operationaliseres specialets teoretiske analyseramme til analyse af relationen mellem Grønland og Danmark, samt den teoretiske forståelsesramme, der skal forklare udviklingen i den statslige organisering i rigsfællesskabet frem til i dag i kapitel 2. I kapitel 3 introduceres specialets metodiske analyseramme og den forskningsmetode, der danner ramme for et single-casestudie med multiple analyseenheder og varians over tid. Datamaterialet består af en interviewundersøgelse blandt danske og grønlandske politikere samt skriftlige primærkilder fra folketingsdebatter og partiers principprogrammer. Tilsammen udgør kapitel 2 og 3 fundamentet for analysen, der gennemføres i kapitel 4 til 8. Analysen falder i fem dele. I kapitel 4, der er første delanalyse, stilles analysespørgsmålet: Hvordan har den politiske kontekst og de politiske aktørers rationaler haft betydning for aktørernes politiske strategier under forhandlingerne af hjemmestyre? Her vil vi beskrive og forklare de politiske strategier ud fra den politiske kontekst og aktørers rationale i forhandlingerne af hjemmestyreloven. I kapitel 5 analyserer vi autonomikonstruktionen i hjemmestyre- og selvstyreloven, der er den formelle del af relationen mellem Grønland og Danmark. Her er analysespørgsmålet: Hvordan kendetegnes autonomikonstruktionen under hjemmestyre og selvstyre samt forandringen heri? I kapitel 6 stilles analysespørgsmålet: Hvordan har den politiske kontekst og de politiske aktørers rationaler haft betydning for aktørernes politiske strategier under forhandlingerne af selvstyre? Her vil vi beskrive og forklare de politiske strategier ud fra den politiske kontekst og aktørers rationaler i forhandlingerne af selvstyreloven. På baggrund af de tre forgående analyser vil kapitel 7 danne ramme for en sammenfatning af udviklingen fra hjemmestyre til selvstyre, hvor analysespørgsmålet stilles: Hvordan har den grønlandske autonomikonstruktion, den politiske kontekst og de politiske aktørers rationaler haft betydning for aktørernes politiske strategier fra hjemmestyre til selvstyre? Her samles op på analysens resultater om udviklingen i de politiske aktørers strategier fra hjemmestyre til selvstyret. 5

15 Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur I kapitel 8, som er den sidste analysedel, vil vi analysere de politiske aktørers strategier for den politiske relation mellem Grønland og Danmark i dag. Det gør vi med analysespørgsmålet: Hvordan har de politiske aktørers strategier betydning for den politiske relation mellem Grønland og Danmark i dag? Kapitel 9 vil være en diskussion af betydningen af analysernes resultater om de politiske aktørers strategier for relationen i dag samt af analysens teoretiske og metodiske styrker og svagheder. Afslutningsvist følger kapitel 10, hvor de empiriske og teoretiske implikationer af analysens resultater adresseres og specialets problemformulering besvares. I kapitel 11 udfoldes perspektiveringen om råstofindustriens betydning for relationens udviklingstendenser og fremtidsperspektiver, samt Grønlands politiske status. I figuren neden for er specialets struktur illustreret. 1. Problemformulering Hvordan har den grønlandske autonomikonstruktion, politiske kontekst og politiske aktørers rationaler haft betydning for aktørernes politiske strategier under forhandlingerne af hjemmestyre og selvstyre? Hvad er betydningen af aktørernes politiske strategier for den politiske relation mellem Grønland og Danmark i dag og hvorfor? 2. Teoretisk analyseramme 3. Metodisk analyseramme 4. Analyse: policy processen omkring forhandlingerne af hjemmestyre Politisk kontekst og politiske aktørers rationaler 5. Analyse: Autonomikonstruktionen under hjemmestyre og selvstyre 6. Analyse: policy processen omkring forhandlingerne af selvstyre Politisk kontekst og politiske aktørers rationaler 7. Sammenfatning 8. Analyse: Autonomirelationen mellem Grønland og Danmark i dag 9. Diskussion 10. Konklusion 11. Perspektivering Figur 2: Specialets struktur 6

16 Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur 1.3 Afgrænsning af specialet I specialet foretages en række afgrænsninger inden for rammerne af problemformuleringen, som vi i det følgende afsnit vil præsentere og argumentere for. For det første afgrænser vi os fra at se på tidsperioden forud for forhandlingerne af og arbejdet om det grønlandske hjemmestyre. Vi afgrænser os fra at se på de historiske episoder før Denne afgrænsning er foretaget af plads- og afgrænsningsmæssige hensyn, samt på baggrund af en forståelse af, at autonomikonstruktionen skal gennem de to store samarbejdsaftaler: hjemmestyreloven og selvstyreloven, For det andet afgrænser vi os fra at se på sociale, kulturelle og familiære forbindelser i relationen mellem Danmark og Grønland. Vi definerer den politiske relation med udgangspunkt i den juridiske og lovbundne autonomikonstruktion, aktørernes rationaler og positioneringer samt den politiske kontekst. Dermed vælger vi af omfangsmæssige hensyn samt pga. ønsket om større fokusering, ikke at se på de kulturelle og mellemmenneskelige bånd mellem Danmark og Grønland som en faktor i autonomirelationen, selvom de forskellige aspekter til en vis grad må betragtes som interdependente. For det tredje afgrænser specialet sig teoretisk og empirisk med valget af den politiske relation som analyseenhed på det statslige niveau og med politikere som analyseenheder, fordi vi dermed fravælger at analysere og inddrage andre aktører, der måtte influere autonomirelationen. Empirisk fravælger vi at inddrage den offentlige opinion, der dog indirekte vil spille en rolle gennem indflydelse på politikerne. Embedsmændene inddrages også kun indirekte i kraft af deres indflydelse på ministre og politikere samt ved, at de skriftlige primærkilder vi analyserer i opgaven er officielle dokumenter som er produceret af embedsværket. Både embedsværket og opinionen er dermed indirekte repræsenteret i det politiske niveau, men fravalgt som analyseenheder. Politikerne er valgt som analyseenheder, fordi de direkte tager del i at definere relationen mellem Danmark og Grønland i og omkring de formelle forhandlinger af rigsfællesskabet, og gennem debatter og udtalelser om forholdet mellem Danmark og Grønland. Vi analyserer dermed, hvorledes relationen mellem Grønland og Danmark udvikler sig om udtrykt i statskonstruktionen ud fra bl.a. aktørernes rationaler. Vi bedriver dermed ikke handlingsteoretiske analyser som undersøger motiver og interesser hos individer og 7

17 Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur grupper. Vi vurderer, at valget af politikerne som analyseenheden i relationen mellem Danmark og Grønland vil have høj validitet og være en god proxy for, hvordan relationen reelt udvikler sig over tid. For det fjerde afgrænser vi os fra at se på Grønlands udviklingsproces som et led i afkoloniseringen, moderniseringsprocessen og demokratiseringen af det grønlandske samfund. Her ville udviklings- og afhængighedsteorien, som Wallerstein og Lipsets moderniseringsteori, samt Barrington Moores sociologisk-historisk udviklingsteori, Arend Lijpharts consociationalism samt i den kritiske postkolonialisme, som hos Edward Said, havde kunne fungeret som analyseramme (Lijphart, 1969) (Bevir, 2010, s. 897)(Said, 1978). Men sigtet med specialet er ikke at analysere Grønlands udvikling som samfund og selve vejen mod selvstændighed, men derimod den samlede udvikling i relationen mellem Danmark og Grønland inden for rammerne af det institutionaliserede rigsfællesskabet. Vi er interesseret i den tosidede relation mellem Grønland og Danmark, og afgrænser os derfor fra at lave en analyse af Grønlands udviklingsproces. For det femte har vi i specialets problemformulering afgrænset os fra at undersøge Færøerne som rigsdel og ser kun på det dansk-grønlandsk forhold under analysen af rigsfællesskabet. Vi vælger at fokusere på relationen mellem Danmark og Grønland ud fra en interesse i de seneste udviklingstendenser i Grønland i forbindelse med det relativt nye grønlandske selvstyre, storskalalovgivningen og den strategiske betydning med klimaforandringerne, samt de forskellige interesser i Grønland som afledt heraf. Selvom en bredere analyse af rigsfællesskabets konstruktion med både Grønland og Færøerne kunne være interessant, må vi af omfangsmæssige hensyn og ønsket om fokusering afgrænse opgaven fra at inddrage Færøerne. For det sjette vælger vi fra at analysere Grønlands geopolitisk status internationalt ved at have fokus på relationen mellem Grønland og Danmark. Vi forsøger dog at imødekomme den geopolitiske betydning af Grønland i forhold til Danmark ved at inddrage den politiske kontekst og derved eksterne chok der påvirker de politiske aktørers strategier for samarbejdet. 1.4 Bidrag Specialets bidrag placeres inden for litteraturen om rigsfællesskabet og det dansk-grønlandske forhold samt i litteraturen om autonomikonstellationer inden for stater. 8

18 Kapitel 1: Specialets motivation, problemstilling og struktur Med specialet ønsker vi at gennemføre en samlet og opdateret analyse af den politiske relation mellem Grønland og Danmark for dermed at bidrage med vores resultater til den eksisterende litteratur på feltet. Siden selvstyrets indførsel i 2009 har der ikke været udarbejdet analyser af selvstyrets betydning for den politiske relation mellem Danmark og Grønland. Specialets primære mål er derfor, at bidrage med en opdateret analyse af udviklingen i den politiske relation mellem Grønland og Danmark, hvor der inddrage flere forklaringsfaktorer om den grønlandske autonomikonstruktion, de politiske aktørers rationaler og den politiske konteksts. Den eksisterende autonomilitteratur om statskonstruktioner behandler primært forudsætningerne for etableringen af autonomikonstruktioner og beskæftiger sig som oftest med generaliserende, kvantitativ og komparativ analyse (Ackrén, 2009; Elazar, 1991; Hannum, 2011; Heintze, 1998; Hepburn, 2012; Lapidoth, 1997; Légaré & Suksi, 2008; Loughlin, 2000; Loukacheva, 2007; Olausson, 2007). Litteraturen behandler derfor sjældent dybdegående analyser af udviklingen af autonomikonstruktionerne over tid. Vi ønsker med specialet at bidrage til autonomiteorien ved at konstruere et teoretisk spektrum, som er i stand til at analysere udviklingen i autonomikonstruktioner. Konstruktionen af dette autonomispektrum vil tage udgangspunkt i den eksisterende teori og kombinere autonomilitteraturen. Det vil konkret gøres ved at opstille autonomiparametre om dybde af kontrol, omfang af sagsområder, finansiel selvbårenhed og territoriel afgrænsning, som indfanges i analysen af autonomikonstruktionen. Endvidere beskæftiger den eksisterende autonomilitteratur sig sjældent med de politiske processer, som ligger til grund for konstruktionen af autonomienheder og deres politiske og juridiske beføjelser. Derfor ønsker vi med vores speciale at bidrage med et eksempel på, hvorledes teori til analyse af policy-forandringer over tid kan benyttes på området for autonomikonstruktioner. 9

19 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme I dette kapitel vil vi præsentere de teoretiske analyseværktøjer. Indledningsvist vil vi argumentere for vores valg, kombination og brug af teori. Herefter præsenteres specialets teoretiske analyseramme og forståelsesramme. 2.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Specialet videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivismen og den historiske institutionalisme. Derfor vil vi analysere det samfundsmæssige fænomen om den politiske relationen mellem Danmark og Grønland med et historisk fokus, som er socialt skabt og opstået i en foranderlig udviklingsproces (Rasborg, 2004, s ). Den historisk institutionalistiske tilgang tillægger den historiske og politiske kontekst stor betydning for politisk beslutningstagen (Skocpol & Pierson, 2002, s. 698). Institutioner forstås som menneskeskabte mulighedsbetingelser, som strukturerer al politisk, økonomisk og social interaktion. Disse institutioner består af både uformelle strukturer såsom sociale sanktioner, tabuer, traditioner, sædvaner og normer og formelle strukturer såsom forfatninger og love, hvilket er retningsgivende for specialets operationalisering af den politiske relation mellem Grønland og Danmark (North, 1991, s. 97). Politisk adfærd, attituder og strategiske valg skal derfor forstås inden for den specifikke sociale, politiske, økonomiske og kulturelle kontekst, hvilket også betyder, at historien er afgørende for forståelsen af nutidige reaktioner på politiske beslutninger (Steinmo, 2008, s ). De institutionelle rammer for relationen mellem Danmark og Grønland vil derfor være styrende for specialets analyse. Det analytiske omdrejningspunkt vil være en analyse af, hvordan institutionen rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland har struktureret og formet den politiske adfærd og de politiske udfald og aftaler fra 1972 til i dag (Steinmo, 2008, s ). Anvendelsen af den historiske institutionalisme medfører to grundlæggende antagelser for den videnskabelige analyse: 1) en analyse af de politiske agenter, og 2) en analyse af den historiske kontekst. Derfor er det altså en kobling mellem men who make history and the circumstances under which they are able to do so. (Thelen & Steinmo, 1992, s. 10). 10

20 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme De politiske aktører De politiske aktører vil blive undersøgt som historiske agenter for udviklingen af den politiske relation mellem Danmark og Grønland. De politiske aktørers ageren påvirkes, ifølge den historiske institutionalisme, af både den kalkulerende rational choice tilgang samt den normbaserede sociologiske tilgang (March & Olsen, 1984)(Nannestad, 2009, s. 841)(Hall & Taylor, 1996, s. 17). Dog anses den institutionelle organisering af det politiske system som den primært strukturende faktor for aktørers kollektive og politiske adfærd (Hall & Taylor, 1996, s. 6). Den institutionelle struktur influerer aktørernes adfærd ved at sætte rammerne for logikken i politikdannelsesprocesserne, og derved begrænser den også aktørernes adfærd (Thelen, 1999, s. 393). Denne påvirkning af aktørernes skyldes feedback effekter, hvilket betyder, at aktørerne indordner deres strategier på en sådan måde, at de ender med at reproducere institutionerne og logikken i systemet (Thelen, 1999, s. 392). Ifølge den institutionalistiske tilgang er institutionerne desuden med til at skabe moralske og kognitive forståelsesrammer med betydning for aktørernes ageren. Institutionerne påvirker aktørernes identiteter, selvbillede og præferencer (Hall & Taylor, 1996, s. 8). Institutionel forandring gennem inkrementelle processer eller eksterne chok På trods af at institutionerne strukturerer og påvirker aktørernes politiske ageren, er institutionerne også genstand for forandring af aktørerne selv (Steinmo, 2008, s. 178). Historisk institutionalisme antager, at der er en vis form af kontinuitet i institutionerne. Denne kontinuitet skyldes institutionens iboende rationaler, der giver mulighedsbetingelser for den evolutionære udvikling inden for institutionens rammer. Udviklingen er givet ved en stiafhængighed og forløber af samme institutionelle sti (Hall & Taylor, 1996, s. 9). Disse institutionelle stier kan dog forstyrres eller forandres gennem to processer i form af eksterne chok eller inkrementel forandring over en lang periode. Eksterne chok består af udefrakommende begivenheder, der medvirker til et skift i aktørernes målsætninger og strategier inden for den eksisterende institution. Institutionel forandring kan dog også ske internt i institutionen og foregå gennem en længerevarende inkrementel proces, hvor de politiske aktører gennem politiske forhandlinger og strategier lykkes med at forandre de institutionelle rammer (Thelen & Steinmo, 1992, s ). Critical junctures eller formative øjeblikke er situationer, hvor der sker institutionel forandring som reaktion på enten eksterne choks eller en længerevarende inkrementel proces (Skocpol & Pierson, 2002, s. 7). 11

21 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme 2.2 Teorikombination og brug af teori Det videnskabsteoretiske udgangspunkt i historisk institutionalisme har været styrende for specialets valg af teoretisk analyseramme. Eftersom historisk institutionalisme er en strukturel makro-teori, beskæftiger tilgangen sig ikke detaljeret med, hvorledes institutionerne specifikt påvirker aktørernes politiske adfærd, og hvordan de specifikke institutionelle forandringer foregår. Vi vil derfor inddrage ACF-teorien og teori om autonomikonstruktioner internt i stater for at analysere de formelle og uformelle institutionelle rammer i den politiske relation, som vil udgøre de konkrete teoretiske analyseværktøjer. ACF-teorien bygger på de samme epistemologiske antagelser som historisk institutionalisme, såsom inkrementel policy forandring over tid, de formelle og uformelle institutionelle rammers betydning for aktørernes adfærd, kontekstafhængighed samt fokus på de politiske aktører og deres betydning for policy forandring. Dette betyder, at ACF-teorien med fordel kan kombineres med og supplere den historisk institutionalistiske tilgang. ACF-teorien vil i specialet derfor blive brugt som den teoretiske analyseramme til at undersøge, analysere og forklare udviklingen i rigsfællesskabet med udgangspunkt i både de politiske aktører og den politiske kontekst i tidsperioden 1972 til 2013, eftersom teorien både kombinerer de formelle og uformelle institutionelle rammer. Til at supplere ACF-analysen vil vi inddrage teorien om autonomikonstruktioner internt i stater for at forklare de særegne mekanismer og politiske faktorer i autonomikonstruktionen mellem Danmark og Grønland. 2.3 Specialets teoretiske analyseramme I dette afsnit vil vi udfolde den teoretiske analyseramme bestående af ACF-teorien samt teorien om autonomikonstruktioner internt i stater Advocacy Coalition Framework ACF-teorien er en teoriramme til analyse af policy-processer over en tidsperiode på minimum 10 år. Teorien analyserer og forklarer forandring i en policy proces som et produkt af både interne og eksterne faktorer. Policy forandring sker ifølge ACF-teorien gennem forandringer i de politiske aktørers rationaler og koalitionsdannelse, ændringer i den politiske kontekst bestående af de institutionelle rammer, politiske begivenheder og eksterne chok 12

22 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme (Weible & Sabatier, 2007). Denne løbende udvikling er inkrementel og er i ACF-teorien givet ved læringsprocesser, der sker i samspillet mellem aktører. I policy forandringsprocesser over længere tidsperioder spiller policy orienteret læring en vigtig rolle og er en central del af ACF-teorien, fordi det er rammen for forandring internt i subsystemet. Policy-læringen er en kognitiv proces, der har indvirkning på, hvordan aktørerne forholder sig til det bestemte policy felt. Forskellige erfaringer og ny information kan skabe læring på tværs af koalitioner og dermed forandring i rationalesystemer, holdninger og endeligt i policy (Sabatier & Jenkins-Smith, 1993, s. 133)(Weible & Sabatier, 2007, s. 198). Læringen er en løbende proces, der er drevet af aktørernes motivation til at få realiseret de grundlæggende rationaler. Læringen kan nødvendiggøre, at aktørernes rationalesystem må genovervejes (Sabatier, 1988, s. 151) Policy subsystemet og den overordnede analyseramme ACF-teorien er bygget op om, at udvikling i specifikke policies sker i konkrete subsystemer inden for et afgrænset politikområde (Weible & Sabatier, 2007, s. 192)(Sabatier, 1988, s. 131). I operationaliseringen af ACF-teorien ser vi på subsystemet: rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland. Det er et atypisk felt som subsystem ift. subsystemer, hvor ACF-teorien sædvanligvis appliceres 2. Men teoriens veludbyggede analyseramme og fokus på alle tre analyseniveauer gør ACF-teorien velegnet til analyse af rigsfællesskabets udvikling over tid med udgangspunkt i aktørerne og den politiske kontekst. Subsystemet er karakteriseret ved at have både en territoriel- og en substantiel dimension. Den territorielle dimension er givet ved den geografiske afgrænsning i Danmark og Grønland, mens den substantielle dimension er afgrænsning af policy-emnet, der indkredser subsystemet (Weible & Sabatier, 2007, s. 192). Den substantielle dimension operationaliseres i rigsfællesskabet til at være autonomikonstruktionen, de politiske aktørers rationaler og den politiske kontekst bestående af de institutionelle rammer, politiske begivenheder og eksterne chok. Således vil en forandring i policy i subsystemet være en forandring i rigsfællesskabet 2 Traditionelt er ACF-teorien blevet anvendt på interstatslige afgrænset policy-emner omkring f.eks. Californiens vandpolicy eller det amerikanske naturgas politik (Weible & Sabatier, 2007)(Weyant, 1988). 13

23 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme enten konkret via lovændring eller ved en mere abstrakt holdningsændring til samarbejdet i rigsfællesskabet på dansk, grønlandsk eller begges sider. Tre analyseniveauer ACF-teorien opererer på tre forskellige analyseniveauer til forklaring af forandring i policy. På meso-niveau inddeles aktørerne i advocacy koalitioner i det politiske felt på baggrund af deres overbevisninger i de individuelle rationalesystemer. Dette gøres for at systematisere og danne overblik over de forskellige aktørers holdninger og rationaler, fordi antagelsen er, at policy udvikles i interaktionen mellem aktører i det politiske felt (Weible & Sabatier, 2007, s. 192). På mikro-niveau dannes aktørernes individuelle ståsted og præferencer, og på makroniveau er antagelsen, at beslutninger, der tages på meso-niveauet, påvirkes af de bredere institutionelle rammer i og uden for subsystemet (Weible & Sabatier, 2007, s ). Figuren nedenfor opstiller ACF-teoriens analyseværktøjer. Boksene til venstre for policy subsystemet udgør de institutionelle rammer og samlet den politiske kontekst, som påvirker aktørerne i subsystemet og udgør desuden analysens makroniveau. Boksen til højre er policy subsystemet, som udgøres af de politiske aktørers koalitionsdannelse, som udformes i politiske strategier. 14

24 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme Figur 3: ACF-teoriens analytiske framework (Weible & Sabatier, 2007) Figuren vil i analysen operationaliseres til casen og strukturere analyserne i kapitel 4 og Makro-niveau I ACF-teorien identificeres, ligesom historisk institutionalisme, to stier, der kan skabe forandring i rationalesystemer og holdninger og dermed føre til forandring i policy. Disse forandringer foregår gennem eksterne chok og policy orienteret læring på makro-niveauet. Eksterne chok og politisk kontekst Eksterne chok og den politiske kontekst udgør politiske begivenheder, der har direkte eller indirekte påvirkning på policy subsystemet. Disse politiske begivenheder kan være med til at forandre rationalesystemerne og holdninger hos aktørerne og dermed skabe et skift i den dominerende koalition (Weible & Sabatier, 2007, s ). 15

25 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme Relative stabile parametre De relativt stabile parametre udgør de institutionelle rammer for subsystemet i form af subsystemets særegne karakteristika, fundamentale kulturelle og politiske værdier samt subsystemets juridiske rammer og lovgivningsstruktur. De relativt stabile parametre er omstændigheder, som er stabile over tid og i mindre omfang er foranderlige inden for en årrække på 10 år. Omstændighederne forandres kun langsomt via inkrementelle forandringsprocesser og begrænser aktørernes mulighed for at skabe forandring hurtigt eller vælge alternative veje, fordi omstændighederne påvirker og begrænser aktørernes mulighed for at tænke alternativt (Sabatier, 1988, s ). De relativt stabile parametre vil i analysen særligt omhandle politiske faktorer vedrørende kulturelle og etniske mindretal inden for en enhedsstat, hvilket vil blive beskrevet i afsnittet om autonomiteorien Mikro- & mesoniveau I ACF-teorien danner mikro-niveauet grundlag for at se på aktørernes individuelle perceptioner, rationaler og positioneringer med andre aktører i meso-niveauet. Teorien inddrager typisk forskelligartede aktører i forklaring af policy-forandring i et subsystem. Vi har dog valgt udelukkende at analysere politikerne som aktører i subsystemet om rigsfællesskabet, eftersom subsystemer behandler den statslige organisering mellem Danmark og Grønland, som derfor naturligt primært inddrager aktører med beslutningskompetence på et højt politisk niveau. I analysen af hjemmestyre- og selvstyrekommissionen inddrages de juridiske og økonomiske eksperters vurderinger, men kun politikernes positioneringer vil analyseres eksplicit i ACF-analysen, fordi den tekniske og videnskabelige information i mindre grad udfoldes i et subsystem, der er relativt højt på den politiske dagsorden. Tilgangen og aktørsynet er grundlæggende socialkonstruktivistisk, og hver aktør påtager sig perceptionsfiltre, som opnås gennem socialisering. Filtrene danner aktørernes forståelse og skaber rationalesystemerne. Aktørernes rationaler anses for at være normative, og altruistisk opførsel afvises ikke. Aktørernes logikker og adfærd kan både ske ud fra logic of appropriateness og logic of consequences (Weible & Sabatier, 2007, s. 194). Hvilket betyder, at de politiske aktører både agerer ud fra normative regler og rammer samt egennyttemaksimerende interesser. 16

26 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme Rationale-systemer Aktørerne anskues og defineres ud fra analyse af deres rationale-systemer. Rationaler (beliefs) er ifølge Sabatier mere inkluderende og verificerbare end interesser, fordi det er sværere at opstille falsificerbare interesser og måle deres specifikke målopfyldelse til sammenligning på tværs af aktører og koalitioner, hvorimod grundantagelser og holdninger i form af rationaler er lettere sammenlignelige (Sabatier, 1988, s. 142). Aktøernes rationalesystemer afhænger af det pågældende policy-subsystem og de empiriske opdelinger blandt aktørerne i det givne felt. Koalitionerne definerer ACF-teoriens meso-niveau. Teoriens grundlæggende antagelse er, at aktørerne grupperes i koalitioner, hvor forskellige aktører søger allierede, der har samme rationaler og holdninger. Koalitionerne dannes ud fra aktørernes rationalesystemer, så aktører grupperes ud fra fælles rationaler og holdninger til omkring 2-5 koalitioner i et subsystem, alt afhængigt af politikområdets vidde, vigtighed og statslige struktur. I subsystemer, hvor der kræves større grad af konsensus, er der tendens til koalitioner er mere inkluderende med færre uenigheder, hvilket skaber færre koalitioner i subsystemet (Weible & Sabatier, 2007, s ). Teorien bygger på en antagelse om, at aktørerne ønsker at oversætte dele af deres rationalesystem til realpolitik i det specifikke subsystem (Weible & Sabatier, 2007, s. 196). Graden af koordinering internt i koalitionerne kan spænde vidt, fra tæt koordinering mellem aktørerne til løst beslægtede aktører uden decideret koordinering. Rationalerne inden for en koalition anses for at være stabile over en 10-årig periode (Sabatier, 1988, s. 141). Koalitioner søger at varetage den dominerende magtposition for at oversætte deres rationaler til politik (Sabatier, 1988, s. 148). Dermed kan forandringer i policy ofte forklares med forandringer i den dominerende koalition. ACF-teorien må suppleres af mere policy specifik teori, der kan give et større indblik i de specifikke rationalesystemer hos aktørerne og i de mere faktuelle rammer i subsystemet rigsfællesskabet. Den politiske relation mellem Danmark og Grønland udgør et utraditionelt policy subsystem. Vi vil derfor i følgende afsnit redegøre for den teoretiske forståelsesrammen og vigtige begreber i subsystemet. 17

27 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme Teoretisk forståelsesramme for policy subsystemet: autonomikonstruktionen mellem Danmark og Grønland Den teoretiske forståelsesramme udgør autonomiteori, der definerer autonomikonstruktionen for Grønland Autonomikonstellationen mellem Danmark og Grønland et federacy Den nuværende autonomikonstellation mellem Danmark og Grønland bliver i autonomilitteraturen defineret som et federacy (Elazar, 1991, s. xix; Stepan, Linz, & Yadav, 2011, s. 225). Et federacy er en territoriel autonomi etableret inden for rammerne af en enhedsstat, som varetager en grad af selvstyre (Hepburn, 2012, s ). Etableringen af et federacy opstår i politiske situationer, hvor der inden for en enhedsstat, i dette tilfælde Danmark, befinder sig et territorielt koncentreret kulturelt mindretal, som ønsker større selvbestemmelse og autonomi for at beskytte egen kultur og identitet fra den dominerende centerstat. Årsagen til dette er typisk store identitetsforskelle, store afstande, sproglige forskelle, kulturel følelse af at være tættere forbundet med en nabostat, en radikal anderledes økonomi og livstil samt geopolitiske spændinger og historiske tabuer (typisk fra kolonitiden) mellem autonomienheden og centerstaten (Olausson, 2007, s )(Heintze, 1998, s )(Weller & Wolff, 2005, s. 7) (Stepan et al., 2011, s ). Federacies adskiller sig fra andre føderale konstruktioner på grund af de specifikke forudsætninger, som ligger til grund for etableringen og skal derfor forstås i sammenhæng med den type stat, hvori kravet for autonomi stilles. I de fleste moderne statskonstruktioner er der indbygget en højere grad af delegering af magt fra den centraliserede magt til subenheder i form af politisk og økonomisk decentralisering og tildeling af autonomi. Det føderale princip er blevet et fast forankret princip i mange statskonstruktioner. Anvendelsen af princippet betyder ikke, at der etableres et føderalt system i konventionel forstand, men nærmere som et princip for organiseringen af den politiske autoritet og magtdeling i en kombination af selvstyre og delt styre mellem den centraliserede magt og subenhederne (Elazar, 1991, s. xi xv). Tildelingen af autonomi inden for staten, som organiseringen efter det føderale princip, bør anskues som en overordnet struktur for offentlige beslutningsprocedurer, som antager forskellige former for organisering i form af bl.a. føderalisme, delegering af magt eller decentralisering (Ackrén, 2009, s. 17). 18

28 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme Et federacy er organiseret ud fra det føderale princips magtdelingsprincipper mellem centerstaten og federacy-enheden. Et federacy er derfor en politisk-administrativ enhed indenfor grænserne af en enhedsstat med eksklusiv magt på bestemte politikområder. Magtdelingen mellem centerstaten og det autonome område vil typisk foregå sådan, at det autonome område får retten til alle kulturelle magter såsom retten til at etablere det lokale sprog som det officielle sprog, kontrol og administration over uddannelsessystemet, samtidig med at det autonome område også vil få retten til at udøve den udøvende og lovgivende magt og dermed have magt til at udvikle lokale udviklingsplaner. I modsætning hertil vil centerstaten bevare prærogativet over udenrigspolitikken, forsvarspolitikken, den monetære politik samt højesteret og forsvarspolitikken (Olausson, 2007, s )(Weller & Wolff, 2005, s. 14). Hvis disse områder afgives fra centerstaten til autonomienheden, overgår autonomienheden til fuld suverænintet. Desuden vil relationen mellem centerstaten og autonomiområdet typisk bære præg af overførsel af velfærdsydelser til det autonome område, indtil det er i stand til selv at administrere og finansiere disse områder. Derfor vil der også typisk være økonomiske tilskudsordninger til det autonome områdes budget fra centerstaten (Stepan et al., 2011, s ). Der findes mange forskellige konstellationer af federacies med forskellige grader af autonomi i antallet af politikområderne og dybden af autonomi. Dette vil vi uddybe i analysen af grønlandsk hjemmestyre og selvstyre Minoritetens krav om autonomi Autonomikonstruktioner skal ses som et indenrigspolitisk instrument i statskonstruktionen, som adresserer behovet for at håndtere kulturel diversitet og etniske spændinger, hvor de grundlæggende menneskerettigheder om lighed og minoritetsbeskyttelse, ikke er tilstrækkelige for minoritetens behov (Lapidoth, 1997, s. 10). Oprindelige folk har i stigende grad krævet anerkendelse af deres specielle rettigheder og selvbestemmelsesret efter 2. Verdenskrig i afkoloniseringsprocessen, ved udbredelsen af demokrati og spredningen af menneskerettighedsdagsordenen (Lapidoth, 1997, s. 9). Retten til selvbestemmelse kan fortolkes efter et internt og et eksternt aspekt (Lapidoth, 1997, s. 19). Det interne aspekt relaterer sig til befolkningens ret til at vælge sit eget regeringssystem og deltage i den politiske proces, hvor det eksterne aspekt relaterer sig til folkets ret til at determinere sin internationale status. I international sammenhæng er der dog en generel modstand 19

29 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme mod the state-shattering effect, hvilket medfører en general international konsensus om, at selvbestemmelsesretten ikke nødvendigvis retfærdiggør løsrivelsesprocesser og opsplitning af stater (Lapidoth, 1997, s ). FN-konventionernes princip om selvbestemmelsesretten relaterer sig derfor primært til det interne aspekt om retten til at vælge sit eget regeringssystem, og at deltage i den politiske proces, hvilket kan imødekommes via tildelingen af enten kulturel eller territoriel autonomi. Kulturel autonomi er relateret til en bestemt minoritetsgruppes kollektive rettigheder til at udøve, beskytte og bevare deres egen kultur, religion og sprog, men uden afgrænset territorium og direkte minoritetsbeskyttelse og indflydelse i det politiske system (Tkacik, 2008, s )(Olausson, 2007, s. 20). Territoriel autonomi er i modsætning til den kulturelle autonomi afgrænset til et bestemt interstatsligt geografisk område, hvor der på baggrund af et retsligt grundlag, i form af en forfatning eller lovfæstet organisering, er etableret selvstyrende politiske institutioner, der har kompetencer inden for både den politiske, økonomiske og kulturelle sfære, hvor de lokale myndigheder kan udøve jurisdiktion over folket i det afgrænsede område (Olausson, 2007, s )(Ackrén, 2009, s )(Légaré & Suksi, 2008, s. 144). Befolkningen får ved etableringen af territoriel autonomi rettigheder til at bestemme over sit eget territorium. Retten til territoriet kan ses som en sikring af befolkningens behov for identitet og sikkerhed, hvilket sikrer autonomienheden mod eksterne indgreb fra f.eks. centralstaten: (Ackrén, 2009, s. 18) the former minority is made the majority in its territory and the former majority is made the minority."(olausson, 2007, s. 20) Udvikling af analyseværktøjer til analyse af de institutionelle autonomirammer mellem Danmark og Grønland I de følgende to afsnit vil vi opstille og udvikle de teoretiske analyseværktøjer, som i analysen vil blive anvendt som klassifikationsinstrumenter af Grønlands politiske status i autonomikonstruktionen Udvikling af autonomikontinuum som klassifikationsinstrument I statsteorien opstilles en række forskellige konstellationer for magt- og autonomideling i og mellem stater. Der er tre overordnede typer af statskonstruktioner: enhedsstater, føderationer og unioner. I specialet vil vi udelukkende beskæftige os med delegationsprincippet om tildeling af autonomi inden for en stat og herunder, hvordan der delegeres udøvende, lovgivende 20

30 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme og dømmende kompetence inden for den statslige ramme. Herunder indplaceres forskellige modeller for delegering af autonomi i et spektrum. For at understrege specialets problemstilling og udviklingen i Grønlands politiske status har vi på baggrund af den eksisterende litteratur om autonomikonstruktioner og det føderale princip udviklet et kontinuum, der anvendes som et klassifikationsinstrument af Grønlands politiske status i analysen. Kontinuummet sætter de forskellige statskonstellationer i relation til hinanden ift. deres grad af intern autonomi inden for staten. De forskellige statskonstruktioner og autonomikonstellationer divergerer og overlapper ofte i praksis, hvilket gør, at det ikke altid er muligt at opstille et lineært spektrum. Men i forsøget på at tydeliggøre de forskellige autonomikonstruktioners forskellige politiske status ift. centerstaten har vi alligevel opstillet et lineært spektrum fra afhængighed til fuld uafhængighed. Autonomikontinuum Autonomi(inden(for(staten( A0ængighed( koloni( Centraliseret( enhedsstat( Decentraliseret( enhedsstat( Regionaliseret( enhedsstat( Fødera;on( Federacy( Associeret( stat( Ua0ængighed( Konfødera;on( Figur 4: Autonomikontinuum til beskrivelse af autonomi inden for stater Udviklet på baggrund af: (Elazar, 1991, s. xvii xviii; Loughlin, 2000, s. 12&26; Olausson, 2007, s. 5). Figuren vil løbende blive inddraget i analysen og i specialets perspektivering af fremtidsaspekterne for Grønland og Danmarks politiske relation. Inden for enhedsstater kan der etableres underkategorier om centraliserede, decentraliserede eller regionaliserede enhedsstater. Placeringen i kategorierne afhænger af graden delegation mellem sub-enheder med lokale politiske beføjelser og sub-enhedernes involvering i den nationale beslutningsproces (Loughlin, 2000, s. 12 & 29). Det opstillede kontinuum viser graden af mulig autonomi inden for rammerne af en stat. Kontinuummet vil i analysen blive anvendt til at klassificere forandringen af Grønlands politiske status ift. Danmark. 21

31 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme Opstilling af analyseværktøjer til analyse af autonomigrader Eftersom autonomikonstruktionen mellem Danmark og Grønland udgør de institutionelle rammer for rigsfællesskabet og dermed udgør den politik, der præger subsystemet, vil vi i nedenstående afsnit opstille en teoretisk ramme til analyse af autonomikonstruktionen. I dette afsnit opstiller vi et autonomispektrum på baggrund af den eksisterende teori om autonomi internt i stater til at belyse udviklingen i autonomikonstruktionen mellem Danmark og Grønland, som udgør den formelle struktur i rigsfællesskabet. Til dette vil vi anvende og videreudvikle Michael Tkaciks spektrum for autonomi, der opstiller karakteristika ved forskellige stadier af autonomikonstruktioner (Tkacik, 2008). Vi har valgt at tage udgangspunkt i Tkaciks autonomispektrum, fordi han opererer med et fleksibelt autonomibegreb i modsætning til andre autonomiteoretikere i feltet, som arbejder med en mere statisk opfattelse af autonomibegrebet (Tkacik, 2008, s )(Lapidoth, 1997, s )(Ackrén, 2009, s. 1). Tkaciks fleksible autonomibegreb skaber mulighed for at kunne analysere autonomikonstellationer som en historisk proces og indkredser forskellige nuancer af og stadier i autonomiudviklinger. Tkaciks autonomispektrum opstiller et spektrum til analyse af forskellige grader af autonomi (se figur 5). Spektrummet illustrerer udviklingen af autonomi inden for en statslig ramme via opstilling af et tredimensionalt autonomispektrum, som spænder fra manglende anerkendelse af en minoritets behov for enten kulturel eller territoriel autonomi til fuld anerkendelse af en minoritets behov for autonomi fra centerstaten. 22

32 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme Figur 5: Tkaciks autonomispektrum (Tkacik, 2008, s. 372) Tkaciks autonomispektrum arbejder med to overordnede kategorier: Ikke-territoriel og territoriel autonomi. Personlig 3 og kulturel autonomi falder under kategorien ikke-territoriel autonomi, hvorimod funktionel, administrativ og lovgivende autonomi falder under kategorien for territoriel autonomi. Territoriel autonomi omfatter et territorielt afgrænset område med politiske beføjelser. Tkaciks graduering af territoriel autonomi giver mulighed for at beskrive territorielle autonomiers udvikling hen imod større autonomi. Funktionel autonomi relaterer sig til decentralisering af kontrol over et eller flere politikområder eksempelvis undervisnings-, kirke- eller sprogpolitik, som ikke nødvendigvis relaterer sig til hinanden. Administrativ autonomi relaterer sig til decentralisering af kontrol og reguleringsmagt over en række politikområder, som er kombineret for at opnå et bestemt formål ofte relateret til en filosofisk eller politisk princip. Lovgivende autonomi differentierer sig fra den administrative autonomi ved større grad og omfang af magt overført til autonomienheden. Kategorien omfatter en lokal folkevalgt lovgivende samling med kompetencer inden for et isoleret geografisk område til at lovgive og regulere på autonomienhedens vegne med eget retssystem og skattesystem (Tkacik, 2008, s ). 3 Personlig autonomi relaterer sig til individets politiske og civile rettigheder (Tkacik, 2008, s ). 23

33 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme Kategorierne for funktionel, administrativ og lovgivende autonomi er ifølge Tkacik afhængigt af tre parametre: territoriel afgrænsning, omfang af politikområder og dybde af kontrol. Graden af autonomi er således givet ud fra et tredimensionelt spektrum, som det ses i figur 5. Parameteret territoriel afgrænsning har betydning for graden af autonomi og de magtbeføjelser en autonomienhed kan opnå (Tkacik, 2008, s. 374). Parameteret om omfang af politikområder behandler antallet af politikområder, som autonomien har hjemtaget, og dermed den administrative størrelse af autonomien. Omfanget af politikområder, der varetages af autonomienheden, har derfor betydning for graden af autonomi. Under parameteret for omfang af sagsområder analyseres det kvantitative antal af delegerede sagsområder samt de kvalitative omfang af sagsområder 4. Parameteret dybde af kontrol behandler derimod graden af de politiske og lovgivende beføjelser autonomien har over de hjemtagende politikområder (Tkacik, 2008, s. 370). Funktionelle autonomier relaterer sig til kontrol over decentrale områder, mens administrative autonomier besidder regulerende kompetence, og lovgivende autonomier besidder både regulerede og lovgivende kompetence, hvilket er en dybere grad af kontrol (Suksi, 2011, s. 17) (Weller & Wolff, 2005, s. 14). Alle kategorier inden for Tkaciks autonomispektrum skal derfor forstås som et spektrum, hvor de tre parametre afgør hvilken grad af og hvilken kategori, autonomien falder ind under Nuancering og udvikling af Tkaciks autonomispektrum: parameteret for finansiel selvbårenhed På trods af Tkaciks autonomispektrums anvendelighed til analyse af udviklingen i graden af autonomi, vil vi argumentere for, at Tkaciks autonomispektrum rummer en teoretisk svaghed eftersom modellen udelukkende beskæftiger sig med politiske parametre for autonomi, og dermed ikke indfanger dimensionen for finansiel autonomi. Vi udbygger derfor analyserammen med et fjerde parameter omhandlende finansiel autonomi. Argumentet for at tilføje den fjerde dimension er rationalet om, at en autonomienhed med høj territoriel autonomi herunder territoriel afgrænsning, stort omfang af politiskområder og dybde af kontrol ikke har 4 I Tkaciks autonomispektrum inddrages kun det kvantitative antal af politikområder. Maria Ackrén argumenterer derimod for, at der er kvalitativ forskel på de enkelte politikområder som delegeres til autonomienheden (Ackrén, 2009, s. 15). 24

34 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme meget gennemslagskraft, hvis ikke det lokale selvstyre har finansielle midler til at gennemføre den ønskede politik (Loughlin, 2000, s. 25 & 32)(Ackrén, 2009, s. 20). Ved at supplere analysemodellen med en finansiel dimension med fokus på økonomisk selvbårenhed ønsker vi at inddrage Ulrik Pram Gads pointe om, at selvstændighed og øget autonomi sker ud fra både politisk og økonomisk autonomi. Processen om øget autonomi foregår derfor gennem to processer: en selvstyreproces og en selvbårenheds-proces (Pram Gad, 2008, s. 124). Selvstyreprocessen er relateret til den politiske og administrative proces, hvor den juridiske ret til selvstændighed er i fokus i kraft af den geografiske placering samt etnisk og kulturelle egenart i befolkningen, som stiller krav om øget autonomi. Selvbårenhedsprocessen omhandler derimod autonomienhedens evne til at skabe økonomisk bæredygtighed, der på sigt kan skabe økonomisk selvstændighed for autonomienheden (Pram Gad, 2008, s. 122). En bæredygtig autonomikonstruktion indebærer dermed en fornuftig balance mellem politisk selvstændighed og økonomisk selvbårenhed, hvis der på sigt skal kunne skabes selvstændighed. Der er en løbende debat om autonomienhedens ret til at tjene penge lokalt (f.eks. af råstoffer), samtidigt med at autonomien modtager den økonomiske støtte fra centerstaten, samt herunder en eventuel deling af autonomienhedens eventuelle overskud. Den økonomiske støtte fra centerstaten bidrager til at skabe et afhængighedsforhold mellem autonomienheden og centerstaten (Ackrén, 2009, s. 70). En autonomienheds institutionelle struktur, f.eks. i velfærdssystemet, er ofte skabt af centerstaten men fuldt overdraget til autonomienheden, mens centerstaten dog ofte bidrager til en stor del af budgettet (Stepan et al., 2011, s. 205). Graden af den finansielle autonomi indebærer derfor iboende dilemmaer om autonomienhedens fremtidige bæredygtighed og selvstændighed. Parameteret for finansiel selvbårenhed vil blive operationaliseret ved autonomienhedens økonomiske afhængighed af centerstaten. Hvis en autonomienhed opnår fuld finansiel selvbårenhed, gør enheden sig fuldt økonomisk selvstændig af centerstatens økonomi og formår at drive en selvstændig økonomi uden overførsler fra centerstaten eller andre enheder, hvor der eksisterer et afhængighedsforhold til. Graden af finansiel selvbårenhed udgør dermed det fjerde spektrum. Spektrummet for autonomi (se figur 6) vil dermed bero på tre politiske parametre: territoriel afgrænsning, omfang af politikområder og dybde af kontrol samt et økonomisk parameter: 25

35 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme finansiel selvbårenhed. Vores operationalisering af autonomispektrummet ses nedenfor. Yderpunkterne udgør enheden uden anerkendelse og i modsatte ende fuld suverænitet. Figur 6: Autonomispektrum til analyse af udvikling i autonomi (Lavet med inspiration fra Tkacik, 2008, s. 372) (Opdateret med inspiration af Pram Gad, 2008, s. 124) Figuren vil blive anvendt løbende i analysen af Grønlands autonomikonstruktion. 2.4 Opsamling på den teoretiske analyseramme Specialets teoretiske analyseramme, som beskrevet ovenfor, er værktøjet til at analysere udviklingen i den politiske relation mellem Danmark og Grønland. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt i historisk institutionalisme har skærpet vores fokus på samspillet mellem de uformelle og formelle institutionelle strukturers påvirkning af relationens udvikling. Særligt vil analysen dermed have fokus på 1) de politiske aktører samt 2) de omstændigheder, der påvirker aktørernes muligheder og begrænsninger for politisk forandring. Analysen vil tage udgangspunkt i ACF-teoriens overordnede analyseramme, der kombinerer de to niveauer om aktørfokus og de formelle og uformelle institutionelle rammer, som udgør omstændighederne for policy-forandring. Eftersom historisk institutionalisme primært er den videnskabsteoretiske tilgang, vil ACF-teorien og teorien om autonomikonstruktioner internt i stater udgøre 26

36 Kapitel 2: Specialets teoretiske analyseramme de konkrete teoretiske analyseværktøjer til analysen af, hvorledes de konkrete policyforandringer udformes og skabes. Teorien om autonomikonstruktioner internt i stater inddrages til at forklare de specifikke og særegne karakteristika, som gør sig gældende i den formelle politiske relation mellem Danmark og Grønland og det analyserede policy subsystem. Autonomiteorien inddrages derfor som et supplement til analyse af de formelle strukturer under ACF-teoriens overordnede analyseramme. Teoriens tilgang er i høj grad baseret på faste kategoriseringer og faktuelle analyser af autonomienheders konkrete konstruktion. Ud fra teorien har vi derfor udviklet og opstillet et autonomikontinuum og et autonomispektrum som i analysen vil klassificere Grønlands politiske status ift. Danmark og graden af autonomi Grønland besidder. Disse klassifikationsinstrumenter vil således udgøre de primære formelle institutionelle rammer i analysen. Den teoretiske analyseramme kombinerer den socialkonstruktivistiske og rationalistiske tilgang i karakteriseringen af de formelle og uformelle institutionelle rammer, der opstiller de politiske aktørers institutionelle muligheder og begrænsninger. Autonomiteorien placeres videnskabsteoretisk inden for rationalismen, hvilket ses ved, at teorien tager udgangspunkt i en analyse af love og politiske aftaler(ackrén, 2009; Légaré & Suksi, 2008; Loughlin, 2000; Olausson, 2007; Suksi, 2011; Tkacik, 2008). Den historiske institutionalisme og særligt ACFteorien repræsenterer den socialkonstruktivistiske tilgang (North, 1991; Sabatier & Jenkins- Smith, 1993; Sabatier, 1988; Weible & Sabatier, 2007). Samlet set komplementerer de tre teorier hinanden i analyserammen. Den rationalistiske tilgang i autonomiteorien bidrager med analytiske redskaber til at analysere det formelle politiske og juridiske udgangspunkt i hjemmestyre- og selvstyreloven. Den socialkonstruktivistiske tilgang, som historisk institutionalisme og ACF-teorien repræsenterer, bidrager med analytiske redskaber til at forstå de uformelle strukturer i form af de politiske processer og bagvedliggende politiske og sociale rationaler, som påvirker udformningen af autonomikonstruktionerne under henholdsvis hjemmestyre og selvstyre. 27

37 Kapitel 3: Metodisk analyseramme Kapitel 3: Metodisk analyseramme I dette kapitel gør vi rede for specialets metodiske fremgangsmåde til at belyse problemformuleringen. Indledningsvist beskrives specialets forskningsdesign, som er et kvalitativt forklarende single-casestudie med multiple analyseenheder og varians over tid. 3.1 Forskningsmetode Specialets forskningsmetode har indvirkning på vores valg af forskningsdesign og dermed for, hvordan vi anvender, indsamler, analyserer og forstår vores data (Bryman, 2008, s ). Vores forskningsmetode er baseret på socialkonstruktivismen og er derfor kvalitativ og lægger vægt på, at den sociale verden er kompleks, er karakteriseret af stiafhængighed, interaktionseffekter og udelukker tanken om lineær kausalitet og uafhængige variable (Bennett & Elman, 2006, s. 457)(Rasborg, 2004, s. 349). Specialets metodiske fremgangsmåde og forståelse af kausalitet er derfor en causes-of-effects tilgang, der analyserer den kontekstafhængige interaktion af de mellemliggende analyseenheder og deres kausale sammenhæng (Bennett & Elman, 2006, s )(Steinmo, 2008, s ) Formål og forskningsdesign: Forklarende single-casestudie med multiple analyseenheder og varians over tid Valget af specialets forskningsdesign er styret af og valgt på baggrund af vores problemformulering (Yin, 2003, s. 5). Eftersom vi ønsker at foretage en dybdegående analyse af den politiske relation mellem Danmark og Grønland i dag, har vi valgt at anvende et forklarende single-casestudie design med multiple analyseenheder og variation over tid (Yin, 2003, s ). Metoden er valgt med det formål, at casestudiet giver os mulighed for at undersøge fænomenet inden for en nutidig kontekst, hvor grænserne mellem fænomenet og konteksten ikke er tydelige (Yin, 2003, s. 13). Vi ønsker derfor at kunne forklare de kausale antagelser om den politiske relationen, der er for komplekse til at blive forklaret af andre metodiske retninger (Yin, 2003, s. 15). Casestudiets formål er derfor ikke at kunne generalisere til andre lignende cases, men udelukkende at forklare det specifikke udfald for denne unikke case, samt at forklare hvilke forskellige årsager, der har haft betydning herfor. Den politiske relation mellem Grønland og Danmark er en unik case, hvis kontekst og omstændigheder ikke findes andetsteds. Grønland har i forhold til Færøerne gennemgået en længerevarende trinvis adskillelsesproces fra Danmark. Den økonomiske afhængighed er 28

38 Kapitel 3: Metodisk analyseramme højere end for Færøerne samtidigt med at de potentielle råstofgevinster i Grønland gør casen særlig Operationalisering af casestudiets analyseenheder Den overordnede analyseenhed i casestudiet vil være den politiske relation mellem Danmark og Grønland i dag. Vi operationaliserer autonomirelationen ud fra vores videnskabelige udgangspunkt i historisk institutionalisme, som en institution defineret ud fra Douglas Norths forståelse af institutioner (North, 1991, s. 97). Denne operationalisering betyder, at vi forstår institutionen den politiske relation mellem Danmark og Grønland med både formelle og uformelle institutionelle muliggørende strukturer. Vores analyse af autonomirelationen mellem Danmark og Grønland vil derfor være todelt, men med interdependens mellem de formelle og uformelle strukturer. Vi operationaliserer de formelle strukturer som den formelle autonomikonstruktion og organisering af relationen, og vi vil i denne sammenhæng undersøge de juridiske og politiske aftaler, der danner rammerne for relationen mellem Grønland og Danmark. De uformelle strukturer operationaliseres med udgangspunkt i den politiske kontekst samt politiske aktører og deres rationaler i relation til rigsfællesskabet (i kapitel 4, 6 og 8). Vores analyse af den politiske relation mellem Danmark og Grønland i dag vil blive belyst gennem følgende mellemliggende analyseenheder: den grønlandske autonomikonstruktion, den politiske kontekst samt de politiske aktørers rationaler. Den grønlandske autonomikonstruktion operationaliseres som det formelle og lovbundne del af samarbejdet mellem Danmark og Grønland og vil blive analyseret af de opstillede teoretiske analyseværktøjer fra autonomiteorien. Her ses på de overordnede politiske aftaler for Grønlands placering som autonomienhed og et federacy i rigsfællesskabet med Danmark. Der vil herunder ses nærmere på hjemmestyre- og selvstyreaftalen, samt forhandlingerne af disse. Den politisk kontekst operationaliseres som institutionelle rammer, politiske begivenheder og eksterne chok, der påvirker rigsfællesskabet. Det er således dels elementer i den politiske kontekst, der er svært foranderlige og kun forandres inkrementelt over tid ved stiafhængighed, og dels elementer, der skaber pludselig forandring ved eksterne chok. Både de inkrementelle og pludselige forandringer kan ske internt og eksternt for subsystemet rigsfællesskabet og kan forandre aktørernes vilkår og strategier på kort tid. Som nævnt i afsnit 3.1 operer vi ud fra en konstruktivistisk forståelse om, at de samlede faktorer inden for den politiske kontekst er interaktionseffekter som samlet påvirker relationen mellem Grønland og Dan- 29

39 Kapitel 3: Metodisk analyseramme mark, men uden at vi kan udelede uafhængige variable. Autonomikonstruktionen er i kraft af dets betydning som de institutionelle rammer ligeledes kategoriseret som en del af den politiske kontekst. Dermed fungerer den politiske kontekst som en overordnet kategori. De eksterne chok er forandringer som eksternt for subsystemet rigsfællesskabet skaber forandring inden for rigsfællesskabet. Den politiske kontekst er således operationaliseret ud fra ACF-teoriens makro-niveau bestående af analyseværktøjerne for eksterne chok og politisk kontekst samt de relativt stabile parametre. Politiske aktørers rationaler operationaliseres som ved ACF-teoriens definering af aktørernes individuelle perceptionsfiltre, der er et udtryk for socialisering og skaber aktørernes forståelser og dermed deres rationale-systemer (Weible & Sabatier, 2007, s. 194)(Sabatier, 1988, s. 144). Rationalerne bliver set som en mellemliggende analyseenhed, der ved de grønlandske og danske politikers individuelle rationalesystemer er et udtryk for politiske værdier og forståelser, som danner grundlag for, hvordan aktørerne positionerer sig og handler i forhold til hinanden. De politiske aktørers rationaler analyseres i specialet, men de behandles udelukkende med udgangspunkt i deres egenskab som repræsentant for et politisk parti. Dermed vil aktørernes udtalelser i skriftlige primærkilder og i interviewene ses som udgangspunkt for det respektive partis position. Autonomikonstruktionen, den politiske kontekst og de politiske aktørers rationaler muliggør forskellige politiske strategier mellem aktørerne i subsystemet rigsfællesskabet og kan resultere i politiske uoverensstemmelser internt i Danmark og Grønland, samt mellem politikere i Danmark og Grønland. Udvælgelsen af de mellemliggende analyseenheder er baseret på opfattelsen af, at politisk adfærd, attituder og strategiske valg skal forstås inden for den specifikke sociale, politiske, økonomiske og kulturelle kontekst, hvilket også betyder, at historien er afgørende for forståelsen af nutidige reaktioner på politiske beslutninger (Steinmo, 2008, s ). Derfor vil de mellemliggende analyseenheder blive undersøgt med variation over tid. Den tidslige variation vil løbe fra perioden 1972 til Inklusionen af den tidslige varians giver os mulighed for at inkludere vores forståelse af forandring gennem inkrementalistisk policy-orienteret læring, sti-afhængighed og udviklingen af autonomirelationens forskelle fra indførslen af hjemmestyret og selvstyret og i dag. Endvidere vil vi operationalisere analysefeltet i form af: 30

40 Kapitel 3: Metodisk analyseramme Subsystemet rigsfællesskabet. Det er givet ved et bestemt politikområde, hvor der optræder flere forskellige aktører med forskellige rationaler, som arbejder for at influere lovgivningen på området (Weible & Sabatier, 2007, s. 192). Vi operationaliserer subsystemet til at være rigsfællesskabet mellem Grønland og Danmark, der er territorielt afgrænset og danner rammerne for samarbejdet mellem Grønland og Danmark. Rammerne dannes ud fra grundloven og autonomikonstruktionen i form af hjemmestyreloven og senere selvstyreloven, der fastsætter spillereglerne for politikken i subsystemet. Inden for subsystemet agerer grønlandske og danske aktører ift. autonomikonstruktionen og fordelingen af autonomi i form af dybde af kontrol, overtagelsen af sagsområder, finansiel selvbårenhed og territoriel afgrænsning Case-centrisk process tracing I forlængelse af vores single-casestudie med multiple analyseenheder og varians over tid vil vi benytte os af case-centrisk process tracing (Beach & Pedersen, 2013, s. 11). I vores anvendelse af case-centrisk process tracing vil vi følge tre metodiske trin (Beach & Pedersen, 2013, s. 19): Operationalisering af teoretiske koncepter og mekanismer som redegjort for i kapitel 2 Empirisk testning af teorien, samt evaluering af teoriens forklaringskraft Vurdering af, hvorvidt en tilstrækkelig forklaring er udarbejdet for udfaldet af casen Vores analytiske og metodiske fremgangsmåde vil være iterativ og abduktiv, hvor vi løbende vil identificere og operationalisere både case-specifikke og teori-specifikke variable, mekanismer og faktorer, der har forklaringskraft for vores case (Beach&Pedersen, 2013: 19). For at konstruere tilstrækkelig forklaringskraft for udfaldet af vores case er det derfor nødvendigt at anvende en teoretisk udfyldningsstrategi, hvor teoriens inddrages som heuristiske værktøjer og forklarende mekanismer som redegjort for i kapitel 2 (Beach&Pedersen, 2013: 19)(Antonsen & Beck Jørgensen, 2000). Vores inddragelse af teori vil derfor ske med det formål at forklare og skabe sammenhænge og overblik over specialets komplekse problemstilling og empiri. Ligeledes vil vi med vores metodiske fremgangsmåde opstille empiriske case specifikke kausalmekanismer, der sammen med teorien vil udgøre vores forklaringskraft i forhold til casens udfald. 31

41 Kapitel 3: Metodisk analyseramme 3.2 Specialets datamateriale Specialet undersøgelse baseres på forskellige empirikilder. Vi inddrager datamateriale fra både primære skriftlige kilder, semi-strukturerede elite-interviews og sekundære skriftlige kilder. Dette har været nødvendigt eftersom vi ønsker at belyse autonomikonstruktionen, den politiske kontekst og politiske aktørers rationaler og holdninger i forbindelse med rigsfællesskabet over tid. Datamaterialet består af: - Skriftlige primærkilder i form af folketingsdebatter omkring hjemmestyreloven og selvstyreloven, samt grønlandske partiers principprogrammer fra perioden op til vedtagelsen af hjemmestyreloven og op til vedtagelse af selvstyreloven samt festskrifter ved hjemmestyrets indførsel (SIUMUT, 1977)(SIUMUT, 2008)(ATASSUT, 2008)(Chemnitz, 1977)(IA, 1978)(IA, 2008). Derudover inddrages koalitionsaftalerne, fra de seneste to landsstyrekoalitioner, fordi de udviser aktørernes politiske strategier og rationaler (Kleist, Frederiksen, & Frederiksen, 2009)(Hammond, Petersen, & Olsen, 2013). - Skriftlige primærkilder i form af hjemmestyreloven, selvstyreloven samt love herunder for mineralske råstoffer, Itilleq-erklæringen, fuldmagtsloven samt kommissionsbetænkninger. - En interviewundersøgelse bestående af 14 semi-strukturerede elite-interviews foretaget med fremtrædende grønlandske politikere og danske grønlandsordførere i folketinget, samt tre baggrundsinterviews med rigsombudsmanden Mikaela Engell og tidl. partisekretær for Siumut Palle Frederiksen og tidl. politiker Per Rosing-Petersen. - Supplerende sekundærkilder, bl.a. nyhedsartikler, akademiske artikler og bøger om det dansk-grønlandske forhold. 32

42 Kapitel 3: Metodisk analyseramme Overordnede analyseenhed Mellemliggende analyseenheder analyseret over tid Den politiske relation mellem Danmark og Grønland i dag Politisk kontekst Den grønlandske autonomikonstruktion Politiske aktørers rationaler Datamateriale Sekundær litteratur Semistrukturerede elite-interviews Hjemmestyreloven, den dansk- grønlandske hjemmestyrekommissionens betænkning, Selvstyreloven, den grønlandsk-danske selvstyrekommissions betænkning, sekundær litteratur Semistrukturerede elite-interviews, sekundær litteratur, kommentarer til lovgivning, festskrifter, kommissioner, politiske aftaler, folketingsdebatter vedr. hjemmestyreloven og selvstyreloven Formål med data Definere den politiske kontekst, der har påvirket policy subsystemet Identificere forandringen fra hjemmestyreloven til selvstyreloven Identificere aktørernes rationaler i relation til rigsfællesskabet Teoretisk ACF Autonomi teori ACF ramme Tabel 1: Analyseenheder: oversigt over datamateriale, formål med data og teoretisk ramme Lavet med inspiration af (Yin, 2003, s. 44). Nedenfor vil vi beskrive datamaterialet, som anvendes i specialets analyser Datakilder: Folketingsdebatter, principprogrammer og koalitionsaftaler som datakilder Vi undersøger casen i et historisk perspektiv og inddrager derfor skriftlige primærkilder til at analysere forhandlingerne under hjemmestyre og selvstyre. Primærkilderne har været folketingsdebatter 5, de grønlandske partiers principprogrammer samt koalitionsaftaler, hvilke har givet et samlet fundament til analyse af aktørernes rationaler og derved de politiske strategier, 5 I folketingsdebatten fra 1976 henvises der til sidesal, som angivet i betænkningen af den grønlandsk-danske hjemmestyrekommission(hjemmestyrekommissionen, 1978). I folketingsdebatten fra 2009 henvises der til nummer i talerækken. Debatten fra 2009 er hentet på folketingshjemmeside og vedlagt som kopi på cd-rom - bilag 7. 33

43 Kapitel 3: Metodisk analyseramme der ligger til grund for samarbejdet. Inddragelsen af skriftlige kilder i analysen har ligeledes sikret konsistens i vores datamateriale, eftersom vi har lagt vægt på at inddrage de samme typer datakilder til analysen af hjemmestyret og selvstyret. Materialet er blevet kodet ud fra en kvalitativ indholdsanalyse som beskrives i afsnit Datakilder: Love og kommissionsbetænkninger Til analyse af autonomikonstruktionen og den formelle del af relationen mellem Grønland og Danmark analyseres hjemmestyreloven og hjemmestyrekommissionens betænkning samt selvstyreloven og betænkningen afgivet af den grønlandsk-danske selvstyrekommission. Lovene og betænkningerne behandler vi ud fra analyse af indholdet og gennem en sammenlignende tilgang for at nuancere forandringerne fra hjemmestyreloven til selvstyreloven Datakilder: Interviewundersøgelsen, gennemførsel og dens anvendelse i specialet Interviewundersøgelsen 6 anvendes til at definere de politiske aktørers rationaler om rigsfællesskabet ud fra identifikation af værdier om og holdninger til rigsfællesskabet, som det udtrykkes af informanterne. Interviewenes primære formål er at definere den nuværende politiske relation mellem Danmark og Grønland ud fra aktørernes rationaler og derved politiske strategier, samt de elementer de trækker på om den politiske kontekst. Det sekundære formål med interviewene er at få indblik i aktørers rationaler, den politiske kontekst og forklaringer direkte fra de politikere, som var involveret i forhandlingerne af selvstyreloven, der ligger fire år tilbage. For at undersøge den mellemliggende analyseenhed de politiske aktører rationaler har vi valgt at gennemføre en større interviewundersøgelse blandt danske og grønlandske politikere. Interviewmetoden giver os mulighed for at få et indblik i aktørernes livsverden, der viser, hvordan aktørerne forstår omgivelserne, og dermed giver mulighed for at undersøge aktørernes rationalesystemer og de overvejelser, de har om rigsfællesskabet nu og i fremtiden (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 31). Desuden giver interviewundersøgelsen os mulighed for, i kraft af interviewpersonernes ekspertviden og erfaringer, at fremhæve begivenheder i den politiske kontekst, vi ikke umiddelbart var opmærksomme på forud for interviewene. 6 I interview-henvisningerne henvises der til side og linjenummer i det transskriberede interview, der er vedlagt som bilag på cd-rom. Bilag 7a-7n. 34

44 Kapitel 3: Metodisk analyseramme Interviewundersøgelsen Interviewundersøgelsen består af 17 interviews, der er gennemført i perioden 25. maj til 2. juli For at kunne foretage alle interviews ansigt til ansigt, samt sikre adgang til betydningsfulde grønlandske aktører, valgte vi at rejse til Nuuk, hvor vi udførte hovedparten af interviewundersøgelsen. Alle interviews er optaget elektronisk og transskriberet og vedlagt som bilag (bilag 7a-7p) Interviewene har taget form af semistrukturerede eliteinterviews med udgangspunkt i en interviewguide, der gav os mulighed for at sikre, at de vigtigste temaer blev afdækket, og at vi kom de samme temaer igennem med alle informanterne (Kvale, 1996, s ). Interviewguiden er vedlagt som bilag 1. Interviewformen gav mulighed for fleksibilitet ift. de emner, informanterne naturligt selv kom ind på, samtidig med at vi sikrede, at alle temaer blev afdækket i løbet af interviewet (Kvale, 1996, s. 124). Med eliteinformanter er det nødvendigt, at de selv kan fokusere på de emner, som de har erfaring med og brænder for, hvilket vi løbende havde fokus på i alle interviews. Ved at stille en række åbne spørgsmål ønskede vi at afdække informanternes politiske holdninger til rigsfællesskabet, deres personlige værdisæt og forestillinger, fordi åbne spørgsmål ville give informanterne større mulighed for selv at beskrive disse rationalesystemer inden for deres egne rammer og forestillinger. Vi vil derfor argumentere for, at validiteten af informanternes svar blev højnet ved at stille åbne spørgsmål, når emnet vedrørte deres personlige rationaler. Det er dog på bekostning af at kodningsprocessen blev sværere (Aberbach & Rockman, 2002, s. 674). Udvælgelse af informanter Informanterne er udvalgt på baggrund af deres positioner, viden og en forventning om, at de vil kunne frembringe ny viden til analysen samt bekræfte allerede eksisterende viden (Aberbach & Rockman, 2002, s. 673). Vores primære informanter er alle kendte og fremstående politikere i relation til rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland. Vores baggrundsinformanter udvalgt i kraft af at være personer med stor viden om relationen mellem Danmark og Grønland pga. deres position som rigsombudsmand, tidligere landstingsmedlem og tidligere embedsmand under den grønlandske selvstyrekommission. Baggrundsinformanterne inddrages ikke som politiske aktører i analysen. I Danmark er informanterne udvalgt på baggrund af deres position som Grønlandsordførere fra de større partier, som særligt har markeret sig i debatten om Grønland inden for de sene- 35

45 Kapitel 3: Metodisk analyseramme ste år, og som er kendt for at have et større kendskab til relationen mellem Danmark og Grønland. I Grønland har vi udvalgt informanterne ud fra deres nuværende eller tidligere position i landsstyret og landstinget. Slutteligt har vi været opmærksomme på at inkludere informanter, som besidder historisk hukommelse ift. både autonomikonstruktionen og den politiske relation mellem Danmark og Grønland. Vi har desuden valgt at inddrage et større antal grønlandske end danske informanter. Dette skyldes dels, at det grønlandske politiske system var mere ukendt for os end det danske, og det var derfor nødvendigt for at opnå samme forståelse af begge politiske systemer. Desuden er de grønlandske politikere umiddelbart mere polariserede ift. deres holdning til relationen med Danmark, hvilket derfor nødvendiggjorde en mere detaljeret undersøgelse af de forskellige politiske holdninger og værdier. Informanter Nuværende Position Tidligere politiske poster Bilag nr. Grønlandske politiske aktører Aleqa Hammond Formand for Landsstyret Naalakkersuisut (april 2013), Formand for Siumut (2009) Medlem af Inatsisartut (2005- forsat), landsstyremedlem for Familier & Justitsvæsen (2005), landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender ( ) 8a Kuupik Kleist Formand for IA (2007), medlem af Landstinget - Inatsisartut Medlem af Inatsisartut ( & 2002-fortsat) 8b Landsstyremedlem for Offentlige arbejder og Trafik ( ), Folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit ( ) Sekretær for den grønlandske Selvstyrekommissionen , medlem af den dansk-grønlandske selvstyrekommissionen ( ) Formand for Naalakkersuisut ( ), Lars-Emil Johansen Formand for Inatsisartut, medlem af Siumut, Medlem af landsrådet ( ), Medlem af Folketinget ( & ), 8c Medlem af landstinget Inatsisartut , Formand for Siumut , Landsstyremedlem for erhvervsanliggender , Landsstyreformand ( ), medlem af den Dansk- 36

46 Kapitel 3: Metodisk analyseramme Grønlandske selvstyrekommissionen Josef Motzfelt Pensioneret Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit ), Landsstyremedlem for Handel, Trafik og Erhvervsuddannelser ( ), Kommunalbestyrelsesmedlem, Nuuk Kommune ( ), Formand for partiet Inuit Ataqatigiit ( ), Landsstyremedlem for Økonomi ( ), Medlem af Nordisk Råd ( ), Landsstyremedlem for Finanser ( ), Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender og Landsstyremedlem for Nordisk Samarbejde ( ) Formand for Inatsisartut ( ) 8d Jørgen Wæver Johansen Borgermester for Sydgrønland (Kujalleq), Siumut Medlem af Inatsisartut ( ), Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked ( ), 8e Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur og Selvstyre ( ) Jens-Erik Kirkegaard Erhvervs-, råstof og arbejdsminister, Siumut, siden 5. April f Palle Christiansen Landstingsmedlem, Demokraterne Landsstyremedlem for finanser (juni 2009-marts 2011), Landsstyremedlem for uddannelse, forskning og nordiske anliggender (marts 2011-marts 2013) 8g Poul Egede Jensen Bestyrelsesmedlem, Parti Inuit - 8h Gerhardt Petersen Landstingssuppleant, formand for Atassut siden april i Maliina Abelsen Landstingsmedlem, tidl. Minister, IA Medlem af landsstyret siden Landsstyremedlem for familie og sociale anliggender fra juni marts j Landsstyremedlem for finanser og nordiske anliggender marts marts

47 Kapitel 3: Metodisk analyseramme Danske politiske aktører Gitte Lillelund Bech Udtrådt af folketinget august 2013 Grønlandsordfører (december 2012 august 2013 ), Venstre 8k Medlem af Folketinget siden 1999, tidligere forsvarsminister ( ), Søren Espersen Grønlandsordfører og Udenrigsordfører, Dansk Folkepart, medlem af den Dansk-Grønlandske selvstyrekommissionen, Dansk Folkeparti Medlem af Folketinget siden 2005, tidl. medlem af folketinget præsidium , 8l Flemming Møller Mortensen Grønlandsordfører, Socialdemokraterne Medlem af Folketinget siden 2007, Sygeplejerske i Grønland m Per Stig Møller Grønlandsordfører, Konservative Medlem af Folketinget siden 1984, Kulturminister og kirkeminister, 2011, Kulturminister , Udenrigsminister , Miljøminister o Baggrundsinterview Mikaela Engell Rigsombudsmand (2011), Grønland Chefkonsulent og rådgiver i grønlandske og arktiske spørgsmål, Udenrigsministeriet , 8p Udenrigsdirektør fra , Udenrigsdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre. Palle Frederiksen Selvstændig Partisekretær Siumut, , forhandlingschef om overenskomster i hjemmestyret, direktør i direktoratet for selvstyret og Arbejdsmarked og erhverv Per Rosing- Petersen Selvstændig pilot og iværksætter Tabel 2: Oversigt over interview-informanter Tidligere uafhængigt medlem af landstinget (og tidl. valgt for Siumut), medlem af den grønlandske selvstyrekommission, kortvarigt medlem af den dansk-grønlandske selvstyrekommissionen - I løbet af interviewene oplevede vi, at der var en klar forskel i måden de grønlandske og danske politikere besvarede vores spørgsmål. Vi havde et indtryk af, at de grønlandske politikere besvarede vores spørgsmål mere ærligt og uden filter, hvorimod de danske politikere mere 38

48 Kapitel 3: Metodisk analyseramme sagde det de burde, hvorved det skulle stilles flere dybdegående spørgsmål for at kunne definere deres rationalesystemer. Kildekritik af interviews Under vores interview med de politiske aktører, der spillede en markant rolle under selvstyreforhandlingerne, stillede vi uddybende spørgsmål om den politiske kontekst, der fandt sted under selvstyreforhandlingerne. Dette kan dog kritiseres, fordi disse forhandlinger ligger 4-6 år tilbage i tiden, og derfor kan være mindre præcise. Derfor bruges disse argumenter udelukkende til uddybelse af argumenter. Samtidigt var vi under vores interviews med grønlandske politikere opmærksomme på, at vores egen tilknytning til Danmark kunne skabe en fare for en dansk bias. Dette forsøgte vi at modvirke ved at være sat godt ind i den grønlandske historie og de løbende problematikker i det grønlandske samfund samt lade informanterne tale så frit som muligt. 3.3 Analysestrategi: Indholdsanalyse af interviewundersøgelsen og af skriftlige primærkilder Kvalitativ indholdsanalyse I specialets analyser anvendes en induktiv åben kodeproces til at behandle den kvalitative data i de transskriberede interviews og de skriftelige primærkilder. Den åbne kodning er styret af problemformuleringen og bruges til at skabe sammenhænge i data, så vi kan definere de politiske aktørers rationalesystemer og den politiske kontekst i relationen mellem Grønland og Danmark, som udarbejdes i oversigtsdisplays (Watt Boolsen, 2010, s )(Jakobsen & Harrits, 2010, s ). Koderne til de forskellige analyseafsnit er listet i kodeoversigten nedenfor: Kodeoversigt - slutkoder Kapitel 4 Kapitel 6 Kapitel 8 Hjemmestyre Selvstyre I dag - Danmark I dag - Grønland Formål med hjemmestyreloven Syn på hjemmestyrelovens udformning Formål med selvstyreloven Syn på selvstyrelovens udformning Syn på rigsfællesskabets fremtid Syn på rigsfællesskabets frem- Syn på den fremtidige Syn på den fremtidige 39

49 Kapitel 3: Metodisk analyseramme tid relation relation Syn på rigsfællesskabet Syn på rigsfællesskabet Politisk forvaltning af den grønlandske undergrund og rettighederne til undergrunden Ejendomsretten til den grønlandske undergrund Syn på relationen i dag Syn på relationen i dag Økonomisk fordeling af indtægterne i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer Økonomisk fordeling af indtægterne i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer Udenrigs- og forsvarspolitik Udenrigs- og forsvarspolitik Udenrigs- og forsvarspolitik Positionering ift. Grønlandske politikere om relationen til Grønland Positionering ift. andre grønlandske politikere og danske politikere om relationen til Danmark Tabel 3: Kodeoversigt Displays Displays er et instrument til at fokusere data og skabe overblik, der gøres ved en grafisk og tabelmæssig fremstilling af de kvalitative data i koncentreret form. Displays er med til at bounde og øge tætheden i data, hvor ligheder og forskelle bliver tydelige (Dahler-Larsen, 2002, s ). Displayene giver mulighed for at skabe inferens ud fra mønstre i data og synliggør dermed forhold, som ellers ikke umiddelbart er synlige (Dahler-Larsen, 2002, s. 65). Displayene danner dermed grundlaget for specialets analyser. De foretages på to niveauer af displays i kodeprocessen. Første niveau af displays er baseret på citater(bilag 6a, bilag 6c, bilag 8a-8o), mens andet niveau er begrebslige kategoriseringer på tværs (bilag 2, bilag 4). Validitet og reliabilitet i databehandlingen Ved databehandlingen tilstræbes det, at forforståelsen lægges i baggrunden, så der dannes grundlag for en mest mulig åben empiriindsamling og kodeproces af data. Valget af den semi-strukturede interviewform og interviewguide danner grundlag herfor, fordi der gives mulighed for, at informanterne kan uddybe besvarelser og vælge egne emner i interviewet uden faste rammer og en forudbestemt forforståelse, hvilket højner reliabiliteten (Jakobsen & Harrits, 2010, s ). 40

50 Kapitel 3: Metodisk analyseramme I kodeprocessen udvikles displays i to niveauer. Det første display-niveau udarbejdes på baggrund af citater fra interviewene og de skriftlige primærkilder, hvilket gøres i overensstemmelse med autensitetsreglen med direkte udgangspunkt i datakilderne, hvilket derfor bidrager til at modvirke at forforståelsen bringes ind i kodeprocessen, så vidt det er muligt. Samtidigt inddrages alt data fra interviewene og de skriftlige kilder, der passer ind i kodekategorierne, i første niveau af displayene i overensstemmelse med inklusionsreglen (Dahler-Larsen, 2002, s. 43). Casestudiets interne validitet vurderes derfor at være høj, fordi der udelukkende er brugt primærkilder til identifikation af aktørernes rationalesystemet, hvor aktørerne selv udtaler sig herom gennem interviews eller i folketingsdebatter/koalitionsaftaler og principprogrammer. Datamaterialet der anvendes til analyse af hjemmestyret og selvstyret er ligeledes skriftlige kilder fra de specifikke perioder (Bøgh Andersen, 2010, s ). Den eksterne validitet ligger uden for casestudiets formål, da vi ikke forventer at kunne generalisere til andre cases. 41

51 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre Specialets analyse periodiserer vi gennem fire analysedele. Kapitel 4 er analysen af policy processen og etableringen af det grønlandske hjemmestyre, kapitel 5 er analysen af den grønlandske autonomikonstruktion i hjemmestyreloven og selvstyreloven, kapitel 6 er analysen af policy processen og etableringen af det grønlandske selvstyre. Herefter samledes der op på de første tre analysedele før kapitel 8 danner damme for analysen af den politiske relation mellem Grønland og Danmark i dag. I første delanalyse analyseres policy processen og rammevilkårene omkring udviklingen af den grønlandske hjemmestyreordning og lovgivning. Analysen tager derfor udgangspunkt i perioden fra 1972, hvor idéerne om grønlandsk hjemmestyre spirede, frem til 1978 hvor loven blev vedtaget. Den primære empirien for analysen vil være folketingsdebatten om grønlandsk hjemmestyre (1976) og politiske partiers principprogrammer. Analysen tager udgangspunkt i ACF-teoriens analyseværktøjer og besvarer analysespørgsmålet: Hvordan har den politiske kontekst og de politiske aktørers rationaler haft betydning for aktørernes politiske strategier under forhandlinger af hjemmestyre? Analysen af den politiske kontekst vil ske på baggrund af ACF-teoriens analyseværktøjer for makro-niveauet bestående af: 1) de relativt stabile parametre herunder autonomikonstruktionen, 2) eksterne chok og den politiske kontekst. Analysen af de politiske aktørers rationaler vil ske på baggrund af ACF-teoriens analyseværktøjer for mikro- og meso-niveauet bestående af: 3) den politiske koalitionsdannelse på baggrund af de politiske aktørers policy rationaler og grundlæggende rationalesystemer. 1) De relativt stabile parametre udgør de primære institutionelle rammer, som de politiske aktører agerer efter og begrænses af. I analysen vil de relativt stabile parametre operationaliseres som Grønlands politiske status i rigsfællesskabet og dermed den specifikke juridiske autonomikonstruktion før hjemmestyrets indførsel. Klassifikationen af autonomikonstruktionen vil i analysen ske på baggrund af de opstillede klassifikationsinstrumenter til beskrivelse af Grønlands politiske status præsenteret i kapitel 2. 2) De eksterne chok og den politiske 42

52 Kapitel 4: Analyse kontekst udgør i analysen de mere dynamiske politiske faktorer, som har en indvirkning på, hvilke policy rationaler, der bliver centrale under forhandlingerne. Samlet danner de relativt stabile parametre samt eksterne chok og den politiske kontekst rammerne for den politiske kontekst i subsystemet rigsfællesskabet. 3) Efter at have redegjort for rammerne og konteksten for subsystemet analyserer vi de forskellige politiske aktørers policy rationaler og grundlæggende rationaler i forbindelse med hjemmestyreordningen, hvilket er afgørende for, hvorledes aktørerne positionerer sig over for hinanden og indgår i koalitioner. Inddragelsen af de politiske aktører i analysen sker på baggrund af, hvilke politiske partier, der har været toneangivende omkring debatten af hjemmestyreloven, og analysen er derfor ikke begrænset til hjemmestyrekommissionens medlemmer. I analysen vil de politiske aktører indgå som partirepræsentanter og ikke som enkeltpersoner 7, eftersom det var i denne sammenhæng som de politiske aktører indgik i forhandlingerne. De politiske aktørers strategier vil ligeledes blive analyseret eftersom de har betydning for koalitionsdannelsen mellem de politiske aktører. Den politiske koalitionsdannelse er interessant at undersøge, fordi den har betydning for policy-processens output og dermed for det samlede resultat for konstruktionen af hjemmestyreordningen. Den første ACF-analyse strækker sig fra 1972 til 1978, da ideerne omkring hjemmestyre blev konkretiseret inden for denne periode og hjemmestyreloven blev vedtaget i Det empiriske datamateriale til analysen af aktørernes rationaler omkring autonomirelationen vil være skiftlige primærkilder som folketingets åbningsdebat den 7. oktober 1976, politiske partiers principprogrammer samt sekundærkilder, der beskriver den historiske udvikling. 7 Ved indledningen af hjemmestyreforhandlingerne i 1975 var der endnu ikke dannet politiske partier i Grønland. De politiske partier blev dermed dannet undervejs i forhandlingerne. I analysen af de politiske aktørers rationaler kategoriserer vi de grønlandske aktørerne efter de partier som de endte med at tilhøre ved udgangen af forhandlingerne. 43

53 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre Analyse af policy processen Relativt stabile parametre Primære institutionelle rammer:! Politiske og moralske værdier vedr. etniske minoriteter! Grundloven! Policy-proces! Den dominerende koalition Minoritetskoalition Policy rationaler Policy rationaler Grundlæggende rationaler Grundlæggende rationaler Konsensuspræget kommissionsarbejde Politisk strategi! Politisk strategi Politisk kontekst og eksterne chok Interne og eksterne politisk faktorer og begivenheder med betydning for relationen mellem Danmark og Grønland!! Policy output Policy impact! Figur 7: ACF-figuren operationaliseret På figuren ses ACF-teoriens værktøjer afbilledet som de bliver operationaliseret og anvendt i denne analyse. I delanalysens konklusion vil figuren blive udfyldt om konklusionerne af policy processen ved etableringen af det grønlandske hjemmestyre. (Udarbejder med udgangspunkt i Weible & Sabatier, 2007, s. 191)(Sabatier, 1988, s. 132) 4.1 Relativt stabile parametre De relativt stabile parametre angiver hvilke forskellige parametre, der i perioden havde indvirkning på processen omkring hjemmestyreloven, og udgør således de primære institutionelle rammer, som de politiske aktører agerer efter inden for subsystemet rigsfællesskabet (Sabatier, 1988, s. 135). Inden for de relativt stabile parametre vil vi inddrage de særegne karakteristika, der kendetegner subsystemet rigsfællesskabet. Disse særegne karakteristika er primært politiske faktorer vedrørende kulturelle og etniske mindretal inden for en enhedsstat. Neden for redegør vi først for de politiske faktorer vedrørende kulturelle og etniske mindretal inden for en en- 44

54 Kapitel 4: Analyse hedsstat. Herefter vil vi redegøre for autonomikonstruktionen mellem Danmark og Grønland, som den er gældende fra 1972 til Herunder karakteriseres Grønlands politiske status i det danske rige, og de institutionelle og politiske rammer vedrørende relationen mellem Danmark og Grønland i perioden analyseres. Analysen tager udgangspunkt i de opstillede klassifikationsinstrumenter i form af kontinuummet og spektrummet for autonomi. Slutteligt vil vi redegøre for betydningen af hjemmestyrekommissionens kommissorium, der sætter rammevilkår for mulighederne under hjemmestyreforhandlingerne Det grønlandske kulturelle og etniske mindretal Det grønlandske folk udgør et kulturelt og etnisk mindretal inden for den danske stat. De store identitetsforskelle imellem det danske og det grønlandske folk skyldes bl.a. den store afstand mellem det grønlandske og det danske territorium, sproglige forskelle samt en radikalt anderledes økonomi og livsstil (Skydsbjerg, 1999, s. 9 26). Historiske tabuer fra kolonitiden har desuden skabt spændinger og uddybet identitetsforskelle mellem Danmark og Grønland. Siden den danske kolonialisering af Grønland har den generelle danske holdning til Grønland været, at det grønlandske folk er særegent (DIIS, 2007, s. 14). Et kendetegn ved den danske kolonisering og holdning til Grønland og grønlænderne har i gennem tiden været, at Grønland var et sårbart og unikt land som var tilbagestående både økonomisk, politisk og uddannelsesmæssigt og derfor havde brug for Danmarks beskyttelse mod udefrakommende ødelæggende indflydelse. Danmark ville så vidt muligt forsøge at fremme Grønlands udvikling til et moderne samfund gennem beskyttelse fra dansk side (DIIS, 2007, s. 14). Man har derfor, fra dansk side været fokuseret på, at den grønlandske befolkning skulle beskyttes således, at samfundet kunne bevare sin kulturelle identitet Analyse af Grønlands politiske status før hjemmestyrets indførsel Grundlovsændringen i 1953 fastslog Danmarks ophævelse af Grønlands status som en koloni og stadfæstede, at Danmarks rige udgør en forfatningsretslig enhed, der omfatter tre ligestillede dele: Danmark, Færøerne og Grønland (Zahle, 1999, s. 29). Afkoloniseringen af Grønland medførte en integration i den danske stat og betød, at Grønlands politiske status i det danske rige udviklede sig fra at være en koloni under den danske stat til at være et ligestillet amt inden for staten og dermed en del af den centraliserede enhedsstat Danmark (se figur 8). 45

55 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre Autonomi(inden(for(staten( A0ængighed( koloni( Centraliseret( enhedsstat( Decentraliseret( enhedsstat( Regionaliseret( enhedsstat( Fødera;on( Federacy( Associeret( stat( Ua0ængighed( Konfødera;on( Figur 8: Autonomikontinuum: Grønland skrifter politisk status fra koloni til et amt i den danske stat På trods af Grønlands integration i staten og ligestillingen af Grønlands politiske status med de øvrige amter i staten, udgjorde Grønland fortsat en særlig del af staten. Frem til 1979 kategoriserer vi i specialet Grønland som en kulturel-funktionel autonomienhed, hvilket bl.a. skyldes, at det grønlandske folk er en afgrænset minoritetsgruppe med egen kultur og eget sprog, men uden politisk beslutningskompetence. Den eneste politiske indflydelse det grønlandske folk havde var over enkelte sagsområder og ved repræsentationen af to grønlandske folketingsmedlemmer. Denne karakterisering uddybes neden for i analysen af de fire parametre i autonomispektrummet Grønland som en kulturel-funktionel autonomi før hjemmestyret I det følgende afsnit vil vi analysere Grønlands politiske status ud fra det opstillede autonomispektrums fire parametre: territoriel afgrænsning, omfang af sagsområder, dybde af kontrol og finansiel selvbårenhed. Territoriel afgrænsning Den territorielle afgrænsning har betydning for graden af autonomi og de magtbeføjelser, en autonomienhed kan opnå (Tkacik, 2008, s. 374). Den geografiske betydning, afgrænsning og placering fra centerstaten er ifølge Olausson en af hovedårsagerne til at opnå autonomistatus (Olausson, 2007). Graden af autonomi kan ifølge Olaussons analyse forventes at være højere, hvis der er længere fysisk afstand mellem centerstaten og autonomienheden, fordi autonomienheden derfor gør større krav på selvbestemmelse (Olausson, 2007, s , ). Grønlands territorielle afgrænsning er defineret ved at være en nordatlantisk ø med en fysisk afstand på over 3000 kilometer fra København, som spænder over både det europæiske og nordamerikanske kontinent placeret tæt ved Nordpolen. Grønland har således helt andre 46

56 Kapitel 4: Analyse klimatiske forhold end Danmark og udgør desuden 90 8 procent af det samlede areal for det danske rige. På trods af den fysiske adskillelse mellem Danmark og Grønland eksisterede der ingen formel politisk adskillelse. Dette betød, at Grønland i denne periode lå i gråzonen mellem at være en kulturel og en territoriel autonomi. Omfang af sagsområder og dybde af kontrol Under parameteret for omfang af sagsområder analyseres det kvantitative antal af delegerede sagsområder samt de kvalitative omfang af sagsområder. Dybden af kontrol måles ved omfanget af delegeret magt fra centerstaten til autonomienheden via det føderale princip. De formelle rammer for relationen mellem Danmark og Grønland bestod i, at den danske lovgivning var gældende i Grønland med undtagelse af få enkelte love. Grønland blev fra 1953 og frem repræsenteret med to stemmeberettigede medlemmer i det danske folketing som deltog i lovgivningsarbejdet på lige fod med de danske folketingspolitikere. I Grønland var der frem til 1979 nedsat et fælles landsråd, som fra 1950 var demokratisk valgt 9. Landsrådet var et rådgivende organ uden rigtig beslutningsmyndighed eller politisk magt. Landsrådets indflydelse og beslutningskompetence var begrænset til hovedsageligt sociale og fredningsmæssige opgaver. Landsrådet havde mulighed for at komme med indstillinger til lovforslag omkring Grønland som folketinget senere vedtog. På trods af landsrådets status som et rådgivende organ fulgte folketinget dog i de fleste tilfælde landsrådets ønsker (Rosing Olsen, 2005, s ). Som følge af denne organisering var rigsmyndighedernes organer i Danmark de øverste myndigheder, og alle væsentlige beslutninger vedrørende Grønlands udvikling og ledelse blev truffet af Grønlandsministeriet i København (Rosing Olsen, 2005, s. 47). Dermed var Grønlands dybde af kontrol og omfang af sagsområder yderst begrænsede i perioden Finansiel selvbårenhed Parameteret for finansiel selvbårenhed analyseres ved autonomienhedens økonomiske afhængighed af centerstaten. Finansielt og velfærdsmæssigt var Grønland tilbagestående ift. Danmark. Skattegrundlaget var ikke tilstrækkeligt til at opretholde og øge det ønskede om- 8 Beregnet ud fra areal opgørelse (Danmarks Statistik, 2013, s. 447) 9 Da der endnu ikke var etableret partier stillede kandidaterne op som enkeltpersoner (Rosing Olsen, 2005, s. 32). 47

57 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre fang af offentlige ydelser og service. Danmark investerede i Grønlands institutioner, infrastruktur, erhverv og industri (Adolphsen & et. al., 1977, s. 8)(Rosing Olsen, 2005, s. 95)(Skydsbjerg, 1999, s. 16). En bare nogenlunde præcis opgørelse af den grønlandsk afhængighed til Danmark frem til hjemmestyret er desværre svær at komme nærmere, fordi den grønlandske økonomi var så tæt sammenvævet med den danske økonomi. Grønlandsministeriets opgaver omfattede eksempelvis en stor mængde transaktioner som må tilskrives rigsfællesskabet og ikke udelukkende den grønlandske økonomi. Derfor er brug af økonomiske beregninger af statens nettoudgifter ofte misvisende og upræcise. Med disse forbehold in mente opgøres Grønlandsministeriets opgørelse af statens nettoudgifter i milliarder i (årets priser)(lyck, 1986, s ) Opsamling på karakteriseringen af den grønlandske kulturelle-funktionelle autonomi ( ) På baggrund af analysen af de fire parametre karakteriserer vi Grønlands politiske status inden indførelsen af hjemmestyret som liggende i gråzonen mellem kulturel og funktionel autonomi, og derfor betegner vi den politiske status som en kulturel-funktionel autonomi. Argumentet for denne karakterisering er, at den danske stat har foretaget en række foranstaltninger bl.a., at ikke alle danske love skulle være gældende i Grønland for at beskytte minoriteten - det grønlandske folk og opretholdelsen af dennes særegne kultur. Disse beskyttende foranstaltninger referer til principperne inden for etableringen af en kulturel autonomi. De funktionelle autonomi-aspekter relaterer sig til det grønlandske landsråds få og meget afgrænsede beslutningskompetencer over lokale sagsområder. Landsrådet funktion som et rådgivende organ betød, at rigsmyndighederne besad den øverste myndighed i Grønland. Ydermere højnede Grønlands to folkevalgte folketingsmandater i det danske folketing graden af funktionel autonomi, fordi Grønland dermed får en større grad af indflydelse. I figur 9 neden for indplacerer vi Grønlands politiske status i perioden Figuren viser, at Grønland frem til 1979 som en kulturel- funktionel autonomi med lav grad af samlet autonomi. På trods af at den fysiske territorielle afgrænsning mellem Danmark og Grønland er stor eksisterer der en lav grad af politisk adskillelse, hvilket betyder at den territorielle afgrænsning er lav og i denne periode ligger i gråzonen mellem at være en kulturel og en territoriel autonomi. Dybden af kontrol er lav, ligesom der kun er beføjelser over få og særdeles ukontroversielle - sagsområder som socialområdet og fredning. Derudover er Grønland økonomisk afhængig af Danmark og med en lavere levestandard. 48

58 Kapitel 4: Analyse Figur 9: Grønlands autonomikonstruktion fra Hjemmestyrekommissionens kommissorium Udgangspunktet for forhandlingerne om den grønlandske hjemmestyreordning var formuleret i hjemmestyrekommissionens kommissorium, som derfor satte rammerne for indholdet af hjemmestyreordningen. Kommissionens hovedopgave var at udarbejde et forslag til at indføre en hjemmestyreordning, som kunne øge Grønlands autonomi inden for rammerne af rigsfællesskabet (Hjemmestyrekommissionen, 1978a, s. 15). Hjemmestyrekommissionens kommissorium byggede derfor på princippet omkring rigsenhedens opretholdelse 10, hvilket 10 Udtrykket rigsenheden blev i hjemmestyrekommissionen anvendt i stedet for rigsfællesskab, eftersom begrebet rigsenheden var blevet anvendt i den færøske hjemmestyrelov og man derfor vurderede som mest hensigtsmæssigt at anvende de samme begreber for hver af de hjemmestyrende rigsdele. Desuden konstaterede man, at fællesskab normalt blev anvendt i samarbejde mellem suveræne stater, og da hjemmestyreordningerne 49

59 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre satte rammerne for udformningen af hjemmestyreordningen. Den juridiske konsekvens af princippet omkring opretholdelsen af rigsenheden var, at grundloven fortsat ville være gældende for Grønland, hvilket medførte en række grundlovsbestemte forudsætninger for udformningen af hjemmestyreordningen. De grundlovsbestemte forudsætninger indebar, at Grønland fortsat forblev en del af riget og, at hjemmestyreloven derfor blev betegnet som en delegationslov, hvor de danske rigsmyndigheder delegerer lovgivende kompetence til visse afgrænsede sagsområder i Grønland. Suveræniteten blev dermed fastholdt hos rigsmyndighederne (folketinget og regeringen) og hjemmestyret skulle gennemføres statsretsligt ved dansk lov, hvorigennem folketinget delegerer en afgrænset del af sin kompetence til hjemmestyret i forbindelse med sagsområder, der alene vedrører Grønland, og som ikke angår hele riget. Rigsenhedens myndighed indebærer således, at visse områder såsom sikkerheds-, udenrigs- og valutapolitik må ligge hos rigsmyndighederne (Hjemmestyrekommissionen, 1978a, s ). Den traditionelle fortolkning af omfanget af delegation fra de forfatningsretlige organers kompetence sker normalt ud fra vurderingen af 3 i grundloven om statens lovgivende, udøvende og dømmende magt. Inden for denne fortolkning gør to forbehold sig gældende: 1) en ubegrænset delegation af den lovgivende magt inden for et bestemt sagsområde er grundlovsstridigt, 2) delegeret lovgivningskompetence kan når som helst tilbagekaldes (Germer, 2007, s. 78; Ross, 1980, s. 495). Forudsætningen af, at den grønlandske hjemmestyreordning skulle udarbejdes inden for rammerne af rigsfællesskabet satte derfor på forhånd begrænsninger for, hvilke sagsområder der kunne overtages af det fremtidige hjemmestyre og for dybden af den politisk kontrol, som kunne delegeres Karakteriseringen af de relativt stabile parametre i perioden De relativt stabile parametre i perioden op til hjemmestyreforhandlingerne udgør dermed de institutionelle rammer, som de politiske aktører agerer under. Herunder eksisterer der særlige politiske faktorer for kulturelle og etniske mindretal, hvor Grønland har status som en kulturel-funktionel autonomi inden for det danske rige. netop ikke angik selvstændig statsdannelse, men blot hjemmestyre inden for riget fandt man at rigsenhed var det mest dækkende begreb for den helhed, hvori rigsdelene, Danmark, Færøerne og Grønland indgik (Hjemmestyrekommissionen, 1978a, s ). 50

60 Kapitel 4: Analyse Desuden er rammerne for forhandlingerne i hjemmestyrekommissionen givet i hjemmestyrekommissionens kommissorium eftersom udgangspunktet for forhandlingerne er, at hjemmestyreordningen udarbejdes inden for rammerne af rigsenheden. Dette bevirker en række forfatningsretslige forudsætninger for udformningen af hjemmestyreordningen. 4.2 Eksterne chok og den politiske kontekst I dette afsnit vil vi opridse de politiske begivenheder og eksterne chok i forbindelse med forhandlingerne af hjemmestyreloven EF - nej til mere fjernstyring Danmarks og derfor også Grønlands indmeldelse i EF i 1973 satte skub i de grønlandske bestræbelser på at indføre hjemmestyre (Zahle, 1999, s. 31). I Grønland var man i stigende grad imod fjernstyringen fra København og i endnu højere grad imod fjernstyring fra det endnu fjernere Bruxelles. Opfattelsen var, at EF i stigende grad ville bestemme over de grønlandske fiskefarvande og dermed Grønlands erhvervsgrundlag. EF-debatten i Grønland kom hurtigt til at handle om fjernstyring frem for muligheden for, at man ville modtage færre økonomske indtægter ved at stå uden for EF (Skydsbjerg, 1999, s. 27). I Grønland gik et samlet landsråd imod vedtagelse af medlemskabet af EF, hvilket blev bakket op af afstemningsresultater fra folkeafstemningen, hvor 70,6% stemte nej til EF-medlemskabet. Alligevel blev Grønland medlem af EF, fordi man var en del af det danske rige. EF-medlemskabet skabte stor debat om behovet for, at landsrådet fik større indflydelse på og medansvar for Grønlands udvikling samt større selvbestemmelsesret. Medlemskabet af EF igangsatte selvstændighedsidéer blandt de grønlandske politiske aktører, og det udviklede sig til et fælles kompromis i et samlet grønlandsk ønske om hjemmestyre fra et enigt landsråd (Lauritzen, 1979, s. 13). Den danske indmeldelse i EF fik betydning som et eksternt chok for policy subsystemet rigsfællesskabet, fordi det igangsatte debatten om selvbestemmelse og styrkede selvstændighedsidéerne Det grønlandske hjemmestyreudvalg Et enigt landsråd besluttede i 1972 at opfordre det danske folketing til at nedsætte et danskgrønlandsk udvalg, der skulle undersøge mulighederne for større grønlandsk selvbestemmelse. Fra dansk side ønskede man i første omgang at nedsætte et rent grønlandsk hjemmestyreudvalg som første del af en tretrinsproces med først et grønlandsk hjemmestyreudvalg, så 51

61 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre en grønlandsk-dansk kommission og slutteligt en efterfølgende folkeafstemning i Grønland (Skydsbjerg, 1999, s ). Det grønlandske hjemmestyreudvalg blev nedsat af Grønlandsministeren Knud Hertling til at udarbejde en betænkning, som skulle være et forhandlingsoplæg til den grønlandsk-danske hjemmestyrekommissionen (Skydsbjerg, 1999, s. 30)(Lauritzen, 1979, s. 14). Hjemmestyreudvalget arbejdede i to år og afleverede i februar 1975 forhandlingsoplægget og delbetænkningen, der anbefalede hjemmestyre inden for rigsfællesskabets rammer (Lauritzen, 1979, s. 14). Forhandlingsoplægget indeholdt et forslag til fordeling af sær- og fællesanliggender mellem den danske stat og hjemmestyret, som ses nedenfor. Hjemmestyreudvalgets opdeling i sær- og fællesanliggender Særanliggender Fællesanliggender Grønlands styrelseslov Skatter Offentlig forsorg Erhvervsforhold Skolevæsen Kulturelle forhold Jagt og fredning Turisme Ægteskab Børn Værgemål Kriminalitet Råstoffer Bygnings- og brandvæsen Bygnings- og naturfredning Folkekirken Politiet Import- og eksportkontrol Domstole og retspleje Isrekognoscering Fiskeriundersøgelser Valuta og pristal Forsvar Geologi Postvæsen og telekommunikation Udenrigspolitiske forhold Luftfart Miljøbeskyttelse Sundhedsvæsen Havne og havneafgifter Tilrettelæggelse af anlægsvirksomhed Tabel 4: Hjemmestyreudvalgets forslag til fordeling af sær- og fællesanliggender (Skydsbjerg, 1999, s. 30) Fordelingen af sær- og fællesanliggende blev dog ikke helt udført som hjemmestyreudvalget havde tænkt det, hvilket vi kommer nærmere ind på senere i analysen. Hjemmestyreudvalgets delbetænkning og forhandlingsoplæg fungerede som udgangspunkt for de politiske forhandlinger i hjemmestyrekommissionen. 52

62 Kapitel 4: Analyse Grønlands strategiske betydning for Danmark Grønland har haft og havde også i perioden en afgørende strategiske betydning for Danmark i international politik. Grønlands geografiske placering har også i løbet af historien skabt opmærksomhed blandt andre stater, fordi Grønland med det store areal er placeret i Arktis midt imellem verdens rivaliserende stormagter (Janussen, 1999, s ) Yderligere har Grønland haft en afgørende udenrigspolitisk betydning for Danmark ift. USA. Eftersom Grønland geografisk er placeret på den nordamerikanske kontinentalplade, har det betydet, at Grønland således var omfattet af USA s Monroe-doktrin. Dette betød, at USA ikke tillod andre stater end Danmark at besidde Grønland, fordi USA anså Danmark som en lille ufarlig allieret 11. Oprettelsen af Thule-basen under Anden Verdenskrig og accepten af den fortsatte amerikanske tilstedeværelse på basen under og efter den kolde krig har endvidere været en væsentlig del af Danmarks aktiver i forbindelse med medlemskabet af NATO og Danmarks politiske tyngde i international politik. Grønland var ikke mindst strategisk vigtig under den kolde krig, for USA og dermed for Danmark, hvor der ikke blev taget nogle chancer ift. Sovjetblokken (Janussen, 1999, s ). Som en del af den politiske kontekst har Grønland derfor haft en vigtig strategisk betydning for Danmark i forhold til omkringliggende stormagter og international politik Olieboringer i Davisstrædet En anden faktor for det stigende grønlandske ønske om hjemmestyre og fokus på ejendomsretten til undergrunden var olieboringer i Davisstrædet. Den danske regering gav i 1974 efterforskningskoncessioner til en række multinationale selskaber, der påbegyndte olieboringer i Davisstrædet ud for den grønlandske vestkyst (Zahle, 1999, s. 31). Boringerne blev påbegyndt i sommeren 1975 og fandt sted midt i de vest-grønlandske fiskefelter. Det var potentielt ødelæggende for grønlandsk fiskeri og for den sensible arktiske natur. En række grønlandske politikere fra Siumut var imod boringerne og bragte derfor spørgsmålet om rettighederne 11 USA har flere gange tilbudt Danmark at købe Grønland. Salget af de Vestindiske øer til USA i 1917, var en bevidst dansk strategi i håb om, at USA ville anerkende dansk suverænitet over Grønland. I den forbindelse underskrev Danmark og USA en aftale om, at USA anerkendte dansk suverænitet over Grønland, så længe Danmark ikke solgte Grønland til andre stater (Lidegaard, 2012, s ). I 1946 tilbød USA endnu en gang at købe Grønland af Danmark under forhandlingerne omkring den amerikanske tilstedeværelse i Grønland (DIIS, 2007, s. 51). 53

63 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre til undergrunden på den politiske dagsorden. Atassut gik dog ind for olieboringerne. I efteråret 1976 blev emnet om ejedomsretten til undergrunden taget op på landsrådets forsamling på foranledning af de politiske aktører som senere dannede Siumut. Det førte til en større debat om kravet på hjemmestyre og det grønlandske folks rettigheder til undergrunden (Lauritzen, 1979, s ). Boringerne i Davisstrædet kom derfor til at have indvirkning på den politiske kontekst og fokus på råstofområdet under hjemmestyreforhandlingerne Karakterisering af de eksterne chok og den politiske kontekst fra Optagelsen i EF trods den store grønlandske modstand mod yderligere fjernstyring var et eksternt chok på subsystemet rigsfællesskabet. Olieboringerne i Davisstrædet bevirkede, at diskussionen omkring ejendomsretten til undergrunden blev et centralt emne i forhandlingerne. Nedsættelsen af det grønlandske hjemmestyreudvalg betød desuden, at der fra grønlandsk side var en klar prioritering af politiske sagsområder, som man ønskede at hjemtage herunder bl.a. råstofområdet og hjemmestyreudvalgets delbetænkning påvirkede derfor politiske kontekst i forbindelse med forhandlingerne af hjemmestyreloven. Den politiske kontekst og det eksterne chok satte dagsorden og fokuserede opmærksomheden om øget selvbestemmelsesret og ønsket om grønlandsk hjemmestyre samt fokus på ejendomsretten til undergrunden frem mod forhandlingerne i den grønlandsk-danske hjemmestyrekommission. 4.3 De politiske aktørers rationalesystemer og politiske strategier i forbindelse med hjemmestyreforhandlingerne. I det følgende afsnit vil vi redegøre for de politiske aktørers rationaler i forbindelse med udformningen af den grønlandske hjemmestyreordning, og dermed analysere, hvorledes aktørerne positionerer sig i forhold til de andre politiske aktører og indgår i koalitioner med hinanden for at skabe størst mulig indflydelse på hjemmestyreloven. Analysen af aktørernes policy rationaler og grundlæggende rationaler sker på baggrund af en induktiv systematisering og kodning af de politiske aktørers udtalelser: under folketingets åbningsdebat 1976, mindretalsudtalelser i forbindelse med vedtagelsen af hjemmestyreloven, de grønlandske partiers partiprogrammer samt festskrifter i forbindelse med hjemmestyrets indførsel. Definitionen af aktørernes policy rationaler og grundlæggende rationaler er således en teoretisk 54

64 Kapitel 4: Analyse systematisering og analyse af det empiriske materiale i forbindelse med hjemmestyreforhandlingerne. Aktørernes rationalesystemer opdeler vi i to lag: de grundlæggende rationaler og policy rationaler (Sabatier, 1988, s. 144). De grundlæggende rationaler 12 er generelle normative og ontologiske antagelser omkring menneskets natur og fordelingen af fundamentale kerneværdier, som frihed og lighed, prioritering af velfærd og solidaritet. De grundlæggende rationaler er svært foranderlige, fastsat ved en socialisering og ofte et produkt af erfaringer. Et eksempel på grundlæggende rationaler er den klassiske venstre-højre skala i politik (Weible & Sabatier, 2007, s. 194). Policy rationaler 13 er appliceringen af de grundlæggende rationaler på policy i et subsystem og omhandler fundamentale policy valg og præferencer for, hvordan subsystemet skal se ud. Der kan indenfor et subsystem defineres forskellige policy rationaler, som opdeler og adskiller forskellige koalitioner af aktører i subsystemet. Der er ikke altid et lige forhold mellem de grundlæggende rationaler og policy rationalerne. Policy rationalerne projekterer et billede af, hvordan policy subsystemet burde være (Weible & Sabatier, 2007, s. 195). Først vil vi analysere policy rationalerne og derefter de grundlæggende rationaler hos aktørerne. Aktørernes rationalesystemer Policy rationaler Grundlæggende rationaler Figur 10: Aktørernes rationalesystemer 12 Benævnes i ACF-teorien som Deep Core Beliefs (Weible & Sabatier, 2007, s ) 13 Benævnes i ACF-teorien som policy core beliefs/policy core policy preference. For større overskuelighed har vi valgt at lægge to begreber i ACF-teorien sammen. Policy Core og Policy Core Policy Preference er som begreber nært forbundne. Vi vælger derfor at slå policy core, som er lidt sværere foranderlig, sammen med policy præferencer. Begge begreber danner et billede af subsystemet med udgangspunkt i de grundlæggende rationaler(weible & Sabatier, 2007, s ). 55

65 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre På figuren ses aktørernes rationalesystemer, som består af en inderst kerne af grundlæggende rationaler der er svært foranderlige og en yderst del af policy rationaler, som er lettere foranderlige. I analysen af de politiske aktørers udtalelser i forbindelse med hjemmestyreforhandlingerne har vi identificeret følgende centrale kategorier af policy rationaler: Formålet med hjemmestyreordningen Syn på hjemmestyrelovens udformning Syn på rigsfællesskabet Syn på rigsfællesskabets fremtid Syn på den politiske forvaltning af den grønlandske undergrund og rettighederne til undergrunden Økonomisk fordeling af indtægter i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer Formål med hjemmestyreloven og holdning til hjemmestyreloven Det første policy rationale vi vil se på, er formålet med hjemmestyreloven og holdningen til loven blandt de politiske aktører. Aktørerne positionerer sig forskelligt i subsystemet i forhold til rationaler omkring hjemmestyreloven. Overordnet er der blandt de politiske aktører i både Danmark og Grønland enighed om og opbakning til etableringen af en hjemmestyreordning i Grønland med et formål om at øge den grønlandske selvbestemmelse. Der er dog modstand fra fløjpartier i både Grønland og Danmark, som ikke mener, at den konkrete udformning af hjemmestyreordningen lever op til kravene, der stilles omkring formålet med hjemmestyreloven. Det samlede formål med hjemmestyreloven ses i udtalelser fra både danske og grønlandske politiske aktører om opnåelse af grønlandsk selvbestemmelsesret og dermed større indflydelse på egen politisk, økonomisk og social udvikling i Grønland. Både danske og grønlandske aktører ser positivt på denne proces, hvilken opfattes som en naturlig udvikling for Grønland. Fra dansk side var der villighed til at være lydhør over for det grønlandske befolknings ønsker som udgangspunkt i en demokratisk grundholdning (Kommissionen om hjemmestyre i Grønland, 1976, s. 8). Imødekommelsen af den grønlandske ønske om mere selvbestemmelse ses i denne udtalelse fra det konservative folketingsmedlem Erik Ninn-Hansens i folketingets åbningsdebat i 1976: 56

66 Kapitel 4: Analyse Jeg forstår godt den positive interesse fra grønlandsk side for i højere grad at få ansvaret for egne anliggender, at være med til i højere grad at kunne udvikle den grønlandske kultur. Det er måske en fejl, at man ikke tidligere, som vi har gjort det i forbindelse med Færøerne, har sikret, at man kunne få det ansvar. ((KF)Ninn-Hansen, 1978, s. 16) Denne tilgang ses også i udtalelser fra de fremtrædende grønlandske aktører fra Atassut og Siumut, der sad med i hjemmestyrekommissionen (Chemnitz, 1977, s. 1)(Skydsbjerg, 1999, s. 37). Ønsket om større grønlandsk indflydelse og selvbestemmelse fremhæves i Siumuts partiprogram fra 1977: Der skal etableres et hjemmestyre, hvor den grønlandsk befolkning inden for rammerne af rigsfællesskabet med Danmark skal have øget indflydelse på egne forhold (Skydsbjerg, 1999, s. 36). Der blev således udtrykt stort behov for grønlandsk selvbestemmelsesret og stor forståelse blandt de danske aktører om, at det var nødvendigt for det grønlandske folk at få større indflydelse på deres eget samfund. Hjemmestyret blev endvidere set som en mulighed for at forbedre den asymmetriske relation og samarbejde mellem Danmark og Grønland. Derfor mente man fra både dansk og grønlandsk side, at samarbejdet kunne forbedres ved at skabe større grad af balance i relationen. Dette fremhæves af Isi Foighel, der var formand for hjemmestyrekommissionen, i et festskriftet for hjemmestyrets indførsel: Her har vi vel lov til under hensyn til Danmarks nyeste historie at være optimistiske og tro på, at relationerne mellem Grønland og Danmark netop på grund af hjemmestyret vil udvikle sig i en positiv og varm atmosfære. (Foighel, 1979, s. 34) Også Atassut fremhæver, at en hjemmestyreordning vil forbedre de fremtidige relationer mellem Danmark og Grønland: Atassut er af den opfattelse, at samhørigheden skal udbygges på ligeværdigvis, og ser frem til, at hjemmestyreordningen vil betyde et mere afslappet forhold. (Chemnitz, 1979, s. 47). Det bakkes også op af Anker Jørgensen, der som et led i vedtagelsen af hjemmestyreloven udtaler: Jeg forestiller mig derfor et fremtidigt samarbejde mellem Grønland og Danmark, hvor begge parter vil føle, at samarbejdet finder sted på lige fod. ((S)Jørgensen, 1979, s. 15) Dermed var der stor opbakning til, at hjemmestyreordningen skulle betyde større grønlandsk selvbestemmelsesret og en forbedret relation mellem Grønland og Danmark. 57

67 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre Syn på hjemmestyrelovens udformning I både Danmark og Grønland var der bred opbakning til hjemmestyreloven kun med undtagelse af fløjpartierne. Hjemmestyreloven blev i Grønland bakket op af de fremtrædende grønlandske politikere i Siumut og Atassut, der også sad som grønlandske medlemmer i hjemmestyrekommissionen (Skydsbjerg, 1999, s. 40). Der var imidlertid kritiske røster fra det nye grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) samt Fremskridtspartiet og VS 14 i Danmark, der ikke gik ind for vedtagelse af hjemmestyreloven, hvilket IA og VS primært begrundede med, at grønlandsk ejendomsret til undergrunden ikke var en del af hjemmestyreaftalen. Det førte til, at de danske fløjpartier aflagde mindretalserklæringer til hjemmestyrekommissionens betænkning, og at IA advokerede for et nej til den vejledede folkeafstemning den 17. Januar 1979 (Skydsbjerg, 1999, s. 40)(Folke, 1978)(Dohrmann, 1978). IAs position ses herunder som anført af Miké Siegstad (IA): Vi mener, at det foreslåede hjemmestyre vil skabe en falsk fornemmelse af selvstændighed. På overfladen ser det ud, som om det grønlandske folk får reel kompetence, men i virkeligheden er beslutningsprocessen bundet til Danmark. Mens det i dag er åbenlyst, vil det under hjemmestyret være skjult. (Lauritzen, 1979, s. 21). I Danmark var der politisk modstand fra fløjpartierne fra VS og Fremskridtspartiet. Dohrmann (FP) skrev i sin mindretalsudtalelse om hjemmestyreloven: Hele vejen igennem er forslaget præget af danske forudsætninger og detailforskrifter ((FP) Dohrmann, 1978, s. 101) samt at kulturforskellene mellem Grønland og Danmark er så store, at dansk bestemmelse over Grønland bliver dysfunktionelt. Fælles for de politiske aktører var dog, at de var enige om behovet for større selvbestemmelsesret for det grønlandske folk, men uenige om, hvorvidt det kunne opnås med hjemmestyreloven som forelagt af hjemmestyrekommissionen. 14 VS samarbejdede med DKP og SF. 58

68 Kapitel 4: Analyse Hjemmestyrelovens formål og hjemmestyrelovens udformning Politiske aktører i koalitioner Koalition 1 Koalition 2 Policy rationaler Det Konservative Folkeparti (KF), Socialdemokraterne 15 (S), Siumut, Atassut Inuit Ataqatigiit (IA) & Fremskridtspartiet (FP), Venstre Socialisterne (VS) 16 Formål med hjemmestyreloven Selvbestemmelsesret til det grønlandske folk og forbedret relation mellem Grønland og Danmark Syn på hjemmestyrelovens udformning Enighed om at bakke op om hjemmestyreloven Hjemmestyreloven er ikke tilstrækkelig Tabel 5: De politiske aktørers koalitionsdannelse i formål og syn på udformningen af hjemmestyreloven Syn på rigsfællesskabet og dets fremtid De politiske aktører ser forskelligt på rigsfællesskabets sammensætning, og på hvordan det skal udvikles i fremtiden. Der ligger forskellige rationaler til grund for aktørernes opfattelser af rigsfællesskabet og dets fremtid blandt danske og grønlandske aktører samt internt blandt de grønlandske aktører. En koalition dannes af de fremtrædende danske aktører samt Atassut. Denne koalition mener, at rigsfællesskabet bør bevares og afviser, at Grønland med hjemmestyreloven er på vej væk fra Danmark. Erik Ninn-Hansen påpeger i folketingets åbningsdebat 1976, at hjemmestyreloven ikke er en del af en udvikling væk fra konstruktionen af rigsfællesskabet: Men enhver tanke om, at en hjemmestyreordning skulle være noget, der kan føre til en løsrivelse, må afvises. En hjemmestyreordning betyder en opretholdelse, en udbygning, af rigsfællesskabet og en afvisning af løsrivelsestanker. ((KF) Ninn-Hansen, 1978, s. 16) Ninn-Hansens udtalelse støttes under debatten af den daværende socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, der slår fast, at hjemmestyrekommissionen er nedsat inden for rammerne af rigsfællesskabet: Det, det drejer sig om her, er naturligvis ikke noget, som ligner løsrivelse. Det er heller ikke noget egentligt 15 De andre danske partier deltager ikke aktivt i debatten. Konservativt Folkeparti og Socialdemokratiet repræsentere dermed de brede dominerende partier i dansk politik. 16 VS repræsenterede i forhandlingerne også SF og DKP 59

69 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre selvstyre, det er et hjemmestyre inden for rigsfællesskabets rammer. Hvis man derfor sigter på en egentlig løsrivelse, må jeg sige, at det er ikke det, kommissionen er nedsat for at drøfte; det er netop hjemmestyre, men inden for rigsfællesskabets rammer. ((S) Jørgensen, 1978, s. 18) Både Anker Jørgensen og Ninn-Hansen afviser dermed under debatten, at hjemmestyret er et led i Grønlands selvstændighedsproces. Opfattelsen af en bevarelse af hjemmestyret bakkes ligeledes op af Atassut s formand Lars Chemnitz, der i et festskrift for indførslen af hjemmestyret skriver: Grønland skal have hjemmestyre inden for et rigsfællesskab med Danmark, og samhørigheden med Danmark skal fortsat bevares og styrkes, da tilhørsforholdet til et lille land altid vil give Grønland de størst mulige chancer for reel selvbestemmelse over egne anliggender og det bedst mulige grundlag for sameksistens med den øvrige verden. (Chemnitz, 1979, s. 46) Dermed begrunder Chemnitz den grønlandske relation med, at Grønland gennem samarbejdet med Danmark får de bedste rammer for selvbestemmelse for det grønlandske folk. De danske partier Socialdemokratiet og Konservativ Folkeparti samt det grønlandske parti Atassut er dermed enige om, at rigsfællesskabets bør bevares som et vigtigt mål i sig selv både omkring hjemmestyreloven og for fremtidsudsigterne for det dansk-grønlandske forhold generelt. Opfattelsen af at rigsfællesskabet består, at rigsfællesskabet udgør én samlet enhed bestående tre ligestillede dele Danmark, Grønland og Færøerne. Dette policy rationale adskiller sig markant fra den anden koalitions forståelse af rigsfællesskabet og dets fremtidsperspektiver. I den anden politiske koalition giver de politiske aktører udtryk for, at rigsmyndighederne og dermed Danmark er den dominerende magt, der undertrykker det grønlandske folk, og at Grønland i fremtiden ikke nødvendigvis skal være en del af rigsfællesskabet. Dette policy rationale kommer til udtryk i det grønlandske hjemmestyreudvalgs rapport og er et udtryk for følelsen i Grønland om at være fjernstyret fra Danmark samt at være tilskuer til egen udvikling (Kommissionen om hjemmestyre i Grønland, 1976, s. 6). Rationalet understreges i Siumuts partiprogram, hvor partiets hovedformål er at arbejde for, at samfundet skal kunne tage egen skæbne i egen hånd og dermed ikke være domineret af Danmark 60

70 Kapitel 4: Analyse (SIUMUT, 1977, s. 1). Rationalet om det undertrykte Grønland underbygges ligeledes i IA s partiprogram, hvor IA s politiske formål er: På antiimperialistisk grundlag at bekæmpe kolonialismen og den nykoloniale udvikling i alle dens fremtrædelsesformer. Med dette som udgangspunkt, at arbejde for anerkendelse af den oprindelige befolknings fælles ejendomsret til Kalaallit Nunaat (Grønland) og som en nation med fuld suverænitet over eget land (IA, 1978, s. 1) Koalitionen udtrykker ligeledes et anderledes syn på rigsfællesskabets fremtidsperspektiver. Her fremfører Lars-Emil Johansen (Siumut) under folketingets åbningsdebat 1976, at man: fra grønlandsk side ønsker at opretholde rigsfællesskabet med Danmark i den nuværende situation og ganske givet også langt ind i fremtiden, (men samtidigt må dette) ikke forlede den danske offentlighed til at tro, at man kan gøre, hvad man vil med det grønlandske folk blot med en trussel om at ophæve Grønlands rigsfællesskab med Danmark, såfremt det grønlandske folk ikke skulle makke ret for det, man fra dansk side anser som en forudsætning for rigsfællesskabets opretholdelse. (Johansen, 1978a, s. 14). Hermed slår Lars-Emil Johansen (Siumut) fast, at man fra Grønlands side forsat ønsker at være en del af rigsfællesskabet, men også at det ikke vil forsætte på enhver betingelse. I udtalelsen står det klart, at magtbalancen og beslutningskraften er på Danmarks side, mens Lars- Emil Johansen forsøger at vende magtbalancen til Grønlands fordel, ved at påpege, at Grønland ikke ønsker at være en del af rigsfællesskabet under enhver betingelse. Han stiller dermed krav om og spørgsmålstegn ved, om Grønland vil være en del af rigsfællesskabet i fremtiden. IAs rationale omkring rigsfællesskabets fremtidsudsigter er endnu mere yderligtgående end Siumuts, da IA i deres første partiprogram har som formål at opnå fuld suverænintet over eget land (IA, 1978, s. 1). Dermed vurderer vi, at rationalet om synet på rigsfællesskabet og dets fremtid formodes at være en klar skillelinje mellem Danmark og Grønland samt internt blandt de grønlandske partier, da Atassut arbejder for bevarelse af rigsfællesskabet, mens Siumut mener, at rigsfællesskabet bør bevares til en vis grænse, og IA mener, at Grønland bør arbejde for fuld suverænitet. 61

71 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre Syn på rigsfællesskabet og dets fremtid Politiske aktører i koalitioner Koalition 1 Koalition 2 Policy rationaler Syn på rigsfællesskabet Det Konservative Folkeparti (KF), Socialdemokratiet 17, Atassut Rigsfællesskabet består af tre ligestillede dele jf. den danske grundlov Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA ) & Venstre Socialisterne (VS) 18 Rigsfællesskabet er domineret af rigsmyndighederne Danmark der fjernstyrer det undertrykte grønlandske folk Syn på rigsfællesskabets fremtid Rigsfællesskabet bør bevares Siumut: Rigsfællesskabet bør ikke bevares for enhver pris. IA: Grønland skal være selvstændigt. Tabel 6: De politiske aktørers koalitionsdannelse om syn på rigsfællesskabet og dets fremtid Råstofspørgsmålet: Ejendomsretten til undergrunden Råstofspørgsmålet repræsenterer et centralt policy rationale og politisk stridspunkt, fordi det eksemplificerer, hvorledes de politiske aktørers øvrige policy rationaler udfolder sig og tydeliggør endvidere aktørernes grundlæggende rationaler. Råstofspørgsmålet dominerede arbejdet i hjemmestyrekommissionen fra begyndelsen. Diskussionen af politikken vedrørende den grønlandske undergrund havde dels en politisk dimension om den politiske forvaltning af råstofområdet og spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden, samt en økonomisk dimension om fordelingen af indtægter i forbindelse med mineralske råstoffer. I perioden oktober 1975 til maj 1977 var skellet mellem de politiske aktører i relation til spørgsmålet om råstofferne skarpt opdelt i to koalitioner, en koalition bestående af de danske aktører undtagen VS, og den anden koalition bestående af de grønlandske aktører. Det grønlandske landsråd havde den 28. oktober 1975 enstemmigt vedtaget en principerklæring, der stillede krav om en ændring i loven om de mineralske råstoffer således, at det grønlandske folk fik overdraget ejendomsretten til den grønlandske undergrund (Johansen, 1978a, s. 14). Dette krav blev afvist af de danske aktører, som argumenterede for, at man ikke inden for rigsenheden kunne besidde særejendomsrettigheder. 17 De andre danske partier deltager ikke aktivt i debatten. Konservativt Folkeparti og Socialdemokratiet repræsentere dermed de brede dominerende partier i dansk politik. 18 VS repræsenterede i forhandlingerne også SF og DKP 62

72 Kapitel 4: Analyse De grønlandske aktører lagde i forbindelse med råstofspørgsmålet særligt vægt på den politiske dimension af forvaltningen af råstofområdet i Grønland og folkets grundlæggende rettigheder til undergrunden. I folketingets åbningsdebat 1976 udtalte Lars-Emil Johansen (Siumut og folketingsmedlem for Grønland): Vi er fra grønlandsk side helt på det rene med, at rigsfællesskabets forpligtelser bl.a. består i, at Danmark og Grønland må være fælles om det udbytte, der eventuelt kan komme som følge af udvinding af nogle af Grønlands formodede naturrigdomme. Men man må forstå, at vi hverken kan eller vil overlade den politiske myndighed for anvendelse af disse rigdomme til andre end netop de myndigheder, det grønlandske folk har givet et sådant mandat Det er derfor nødvendigt at understrege, at det grønlandske folks krav om ejendomsret til deres eget land ikke primært har noget at gøre med penge eller guld- graverdrømme, men med noget langt mere værdifuldt, ja, noget fundamentalt nødvendigt for et folks eksistens, nemlig retten til at være egen herre i eget hus. Det er derfor også yderst vigtigt at sige det krystalklart, at det grønlandske folks ejendomsret til den grønlandske undergrund er både en naturlig og en absolut nødvendig del af et reelt grønlandsk hjemmestyre. Uden dette vil et grønlandsk hjemmetyre være en narresut og en illusion, som kun vil lægge kimen til fremtidige stridigheder i bedste kolonimagt-koloniland-stil. ((Siumut) Johansen, 1978a, s. 14). Det grønlandske krav om ejendomsretten til den grønlandske undergrund samt kravet om at overtage den politiske forvaltning af undergrunden skal derfor ikke kun forstås som et økonomisk krav om råstofindtægter, men snarer som et politisk krav om at ville kontrollere udvindingen af undergrunden i relation til den grønlandske levevis bl.a. i forbindelse med olieudvinding i fiskefelter. Erik Ninn-Hansen (KF) responderede i folketingsdebatten vedrørende tildelingen af ejendomsretten til den grønlandske befolkning, at: borgerne inden for denne rigsenhed må have lige rettigheder over for et spørgsmål som det, der er rejst. Det kan ikke være således, at en befolkningsgruppe i en del af riget skal kunne have nogle rettigheder, omtalt som ejendomsret, til noget, som man ikke har i andre dele af riget. ((KF) Ninn-Hansen, 1978, s. 18) Statsminister Anker Jørgensen (S) supplerede: Spørgsmålet om ejendomsret til undergrunden. Ja, vi kan vist alle være enige om, at det er et meget kontroversielt spørgsmål, men jeg er enig med hr. Ninn-Hansen, når han siger, at ejendomsretten til undergrunden ikke kan tilfalde enkelte personer, den kan ikke tilfalde særlige grupper i befolkningen, men den skal alene tilhøre det danske samfund, eller for at sige det sådan, som også kommissionskommissoriet siger det, rigsfæl- 63

73 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre lesskabet. ((S) Jørgensen, 1978, s. 18). Der var flertal blandt de dominerende danske politiske partier repræsenteret ved Socialdemokratiet og Konservativt Folkeparti omkring, at ejendomsretten til den grønlandske undergrund tilfaldt den danske stat og dermed rigsfællesskabet som helhed De grønlandske politikere ændrer strategi om råstofferne Den konfrontatoriske tone vedrørende kravet om ejendomsretten til den grønlandske undergrunden blev ledet af Siumut, men som modreaktion herimod blev det grønlandske parti Attassut dannet i Atassut fulgte den danske regering og folketingets flertal repræsenteret ved Socialdemokratiet og Konservativt Folkeparti omkring synspunktet om, at den grønlandske undergrund var fælles ejendom i rigsfællesskabet (Lauritzen, 1979, s. 17). Formanden for Atassut Lars Chemnitz udtalte, at: Hjemmestyret skal besidde en kompetence i forbindelse med landets ressourcer, som ikke er mindre end de danske myndigheders. Denne kompetence skal tilvejebringes i forståelse med danske myndigheder. Indtægterne fra ressourcerne skal komme Grønland til størst mulig gavn. (Chemnitz, 1977, s. 2). Konflikten omkring råstofspørgsmålet vedrørende den grønlandske undergrund kulminerede i november 1976, hvor Anker Jørgensen (S) i et interview udtalte: Der er ikke noget at rafle om. Hvis man vil have ejendomsretten til undergrunden på Grønland, så må man tage konsekvenserne, og så må man sige, at man ønsker at kappe båndene over til Danmark. Det er den eneste måde, fordi nu er det et rigsfællesskab, og nu er ejendomsretten fælles. (Radiointerview i Grønlands Radio, november 1976)(Sørensen & Hartig Danielsen, 2011, s. 11). Kulminationen af konflikten stillede Siumut i en situation, hvor partiet skulle vælge mellem to scenarier, enten at hjemmestyrekommissionen ville blive sprængt og dermed blokere for indførslen af hjemmestyret eller at finde et kompromis (Lauritzen, 1979, s. 19). Siumut så sig derfor nødsaget til at ændre strategi i foråret 1977 og udsendte en skrivelse til kommissionen angående accepten af nødvendigheden for at indgå i et kompromis: Vi er imidlertid af den faste overbevisning, at skal den kommende hjemmestyreordning gennem sin formulering af den fremtidige råstofpolitik ikke virke destruktivt på rigsfællesskabet på længere sigt, er det nødvendigt, at rettigheds- og styringsproblemerne omkring Grønlands naturlige rigdomme løses på en for parterne hensigtsmæssig måde. ((Siumut)Johansen, 1978b, s. 1). 64

74 Kapitel 4: Analyse I skrivelsen foreslog Siumut, at man i lov for Grønland vedrørende mineralske råstoffer og hjemmestyreloven indføjede en paragraf, der slog fast, at den fastboende befolkning i Grønland har de grundliggende rettigheder til de naturgivne ressourcer herunder råstoffer i Grønlands undergrund, og at anliggender angående udstedelse af tilladelser, forundersøgelser, efterforskning og koncessioner til udnyttelse af undergrunden skulle ske i samarbejde mellem den danske regering og det grønlandske landsting ((Siumut) Johansen, 1978b, s. 1). Siumut politikernes ændrede strategi i forbindelse med råstofspørgsmålet betød, at partiet i stedet lagde sig op ad den konventionelle og danske linje for at sikre gennemførslen af hjemmestyreordningen. Siumuts ændrede strategi i forbindelse med råstofspørgsmålet afledte en protestbevægelse i Grønland. Inuit Ataqatigiit (IA) blev dannet i 1977 og udviklede sig til et parti i IA var stærkt kritiske over for Siumuts kompromissøgende strategi på råstofområdet, og Karl Isaksen (IA) udtalte i denne forbindelse: Vi er et folk. Det insisterer vi på at fastholde. Og det har den danske stats repræsentanter også accepteret, lige indtil man blev opmærksom på de grønlandske ressourcer. Det var først i forbindelse med hjemmestyrekommissionens behandling af ressourcerne, at man blev opmærksom på, at hvis grønlænderne blev betragtet som et folk, ville vi have rettigheder. Derfor gjorde man os pludselig til en befolkningsgruppe. Inuit Ataqatigiit accepterer ikke denne reduktion. Inuit Ataqatigiit vil ikke acceptere, at det grønlandske folk skal forhandle med nogen som helst om rettigheder, der ikke er tvivl om, at vi altid har haft. At gå ind i en sådan forhandling er at acceptere en kolonial situation. (Lauritzen, 1979, s. 21) 19 IA blev bakket op af VS, som i sin mindretalsudtalelse til hjemmestyreloven skriver: Den forestående råstofordning tildeler den danske stat en afgørende indflydelse på udnyttelsen af Grønlands undergrund, som kun kan karakteriseres som liggende i forlængelse af den hidtidige danske kolonipolitik. ((VS) Folke, 1978, s. 118) Steen Folke (VS) argumenterede endvidere for, at man i kommissionen desuden burde have indgået en aftale omkring en fordelingsnøgle af de eventuelle fremtidige råstofindtægter for at sikre det grønlandske samfunds udbytte af råstofudvindingen (Folke, 1978, s. 106) 19 Citatet er taget fra sekundærkilden: Grønland fra koloni til hjemmestyre (Lauritzen, 1979) 65

75 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre I 1978 tegner der sig derfor to koalitioner omkring holdningen til råstofspørgsmålet og den grønlandske befolknings rettigheder til den grønlandske undergrund. Den dominerende koalition består af de dominerende danske partier repræsenteret ved Socialdemokratiet og Konservativt Folkeparti samt både Atassut og Siumut. Den opponerende koalition af politiske aktører består af de danske venstrefløjspartier repræsenteret af VS samt det grønlandske parti IA. Eftersom den dominerende koalition primært består af medlemmer fra hjemmestyrekommissionen med undtagelse af Steen Folke fra VS, fik den dominerende koalition afgørende betydning for løsningen af råstofspørgsmålet i forbindelse med udarbejdelsen af hjemmestyreloven, og det blev dermed besluttet, at den grønlandske undergrund var en fælles ejendom i rigsfællesskabet, på trods af at den fastboende befolkning besad de grundlæggende rettigheder til undergrunden De politiske aktørers policy rationaler i forbindelse med råstofspørgsmålet I tabellerne neden for ses udviklingen i de politiske koalitioner vedrørende behandlingen af råstofspørgsmålet. Det fremgår af tabellerne, at de grønlandske politiske aktører indgik et kompromis i deres holdning til ejendomsretten til den grønlandske undergrund og accepterede dermed afvisningen af kravet om ejendomsretten og den politiske forvaltning af undergrunden. Til gengæld fik Grønland indskrevet i hjemmestyreloven, at den fastboende befolkning i Grønland har de grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer. Råstofspørgsmålet Politiske aktører i koalitioner Koalition 1 Koalition 2 Policy rationaler Politisk forvaltning af den grønlandske undergrund & ejendomsrettighederne til undergrunden Socialdemokratiet (S) og Konservativt Folkeparti 20 (KF) Der eksisterer lige rettigheder for borgere inden for riget, og tildelingen af særlig ejendomsret til en enkelt befolkningsgruppe inden for riget ville være at diskriminere de resterende rigsdele. Rettighederne til undergrunden ejes af den danske stat Alle grønlandske politikere (senere organiseret som Siumut og Atassut) & Venstre Socialisterne (VS) 21 Det grønlandske folk har ejendomsretten til undergrunden og bør derfor forvalte området for den grønlandske undergrund 20 De andre danske partier deltager ikke aktivt i debatten. Konservativt Folkeparti og Socialdemokratiet repræsentere dermed de brede dominerende partier i dansk politik. 21 VS repræsenterede i forhandlingerne også SF og DKP 66

76 Kapitel 4: Analyse Økonomisk fordeling af indtægter i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer Fælles udbytte af naturressourcerne inden for riget. Indtægterne fra naturressourcerne skal komme Grønland til størst mulig gavn, men med fælles udbytte i rigsfællesskabet Tabel 7: De politiske aktørers koalitionsdannelse ifbm. ejendomsrettighederne til undergrunden og den økonomiske fordeling af indtægterne ifbm. råstofudvindingen Råstofspørgsmålet 1978 Politiske aktører i koalitioner Koalition 1 Koalition 2 Policy rationaler Politisk forvaltning af den grønlandske undergrund & rettighederne til undergrunden Socialdemokratiet og Konservativt Folkeparti, Atassut & Siumut Der eksisterer lige rettigheder for borgere inden for riget, og tildelingen af særlig ejendomsret til en enkelt befolkningsgruppe inden for riget ville være at diskriminere de resterende rigsdele. Rettighederne til undergrunden ejes af den danske stat Rigsfællesskabet, i denne sammenhæng, den danske regering og det grønlandske landsting vil i samarbejde forvalte den grønlandske undergrund. Venstre Socialisterne (VS) & Inuit Ataqatigiit (IA) Den grønlandske befolkning er et folk, og har dermed de grundlæggende rettigheder samt retten til at forvalte den grønlandske undergrund. En frakendelse af disse rettigheder er en forlængelse af dansk imperialistisk politik Økonomisk fordeling af indtægter i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer Fælles udbytte af naturressourcerne inden for riget. Der bør som minimum være en fordelingsnøgle omkring de eventuelle fremtidige råstofindtægter Tabel 8: De politiske aktørers koalitionsdannelse ifbm. ejendomsrettighederne til undergrunden og den økonomiske fordeling af indtægter ifbm. råstofudvinding i 1978 Analysen af de danske og grønlandske politikers policy rationaler om rigsfællesskabet, hjemmestyreloven og råstofspørgsmålet viser klare skillelinjer mellem politikerne i Danmark og Grønland samt internt blandt de grønlandske politikere. På baggrund af analysen opstiller vi to koalitioner. Den dominerende koalitioner af de danske partier samt Atassut og Siumut, og minoritetskoalitionen bestående af venstrefløjspartierne i både Danmark og Grønland Vi vælger ikke at inkludere Fremskridtspartiet i analysen, fordi det empiriske grundlag er for overfladiske til at indplacere partiet i koalitionerne. Samtidigt er Fremskridtspartiet et lille parti med relativ begrænset betydning. 67

77 Kapitel 4: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske hjemmestyre Grundlæggende rationale systemer Analysen af de politiske aktørers policy rationaler peger på, at politikerne abonnerer på helt forskellige rationaler om, hvordan de mener rigsfællesskabet, og samarbejdet mellem Grønland og Danmark skal være. Uenigheder i policy rationalerne kan forklares ved en analyse og forklaring af de politiske aktørers grundlæggende rationaler. Analysen af policy rationalerne viste en interessant tendens. Tendensen bestod af, at de danske politiske aktører på tværs af den klassiske venstre-højre skala, med undtagelse af de yderste venstrefløjspartier, udviste bred enighed i forbindelse med etableringen af hjemmestyreordningen og politikken over for Grønland. Vi vil argumentere for, at enigheden blandt danske politikere bunder i et fælles rationale om fortolkningen af selvbestemmelsesretten som må antages at gå på tværs af de klassiske fordelingsmæssige, ideologiske og partipolitiske skel. Skellet i de politiske aktørers policy rationaler kan forklares vha. opstilling af to sæt af grundlæggende rationaler med forskellige fortolkninger af menneskerettighedskonventionen for civile og politiske rettigheder (UN, 1976). Artikel 1 i deklarationen for civile og politiske rettigheder stadfæster et folks ret til selvbestemmelse, der defineres som retten til frit at vælge sin politiske status og forfølge sin egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Denne ret til selvbestemmelse kan fortolkes efter et internt og et eksternt aspekt (Lapidoth, 1997, s. 19). Det interne aspekt relaterer sig til befolkningens ret til at vælge sit eget regeringssystem og deltage i den politiske proces, hvor det eksterne aspekt relaterer sig til folkets ret til at determinere sin internationale status. Der ligger derfor implicit i fortolkningen af selvbestemmelsesretten to grundlæggende forskellige forståelser af, hvorledes selvbestemmelsesretten håndhæves og fortolkes. Disse forskellige fortolkninger kan forklare de politiske aktørers forskellige rationalesæt som giver sig til udtryk i policy rationalerne og dannes på baggrund af de grundlæggende rationaler. Grundlæggende rationale med fokus på øget selvbestemmelsesret inden for statens rammer På trods af, at der eksisterer nogle helt fundamentalt forskellige værdisæt og rationaler om, hvad det gode samfund er mellem partierne, der fordeler sig fra det Konservativt Folkeparti til Socialdemokratiet, står aktørerne sammen i forbindelse med håndhævelsen af den grønlandske selvbestemmelsesret. Analysen af aktørernes policy rationaler peger på, at partierne fra Socialdemokratiet til Konservativt Folkeparti, samt det grønlandske parti Atassut, har en forståelse af selvbestemmelsesretten efter det interne aspekt. Dette betyder, at aktørerne an- 68

78 Kapitel 4: Analyse ser den grønlandske minoritets selvbestemmelsesret som en ret, der kan imødekommes gennem øget politisk selvbestemmelse i lokale anliggender i Grønland. Hermed opstår et rationale om at Grønland foruden sin særstilling som et hjemmestyre med politiske beføjelser over lokale anliggender ellers bør betegnes som en ligestillet rigsdel inden for det danske rige med lige rettigheder. Dette betyder derfor, at Grønland ikke bør forskelsbehandles ift. andre rigsdele. Grundlæggende rationale med fokus på det grønlandske folks folkeretslige rettigheder Analysen af IA, Siumut og de danske venstrefløjspartiers policy rationaler peger imidlertid på en anden tendens i fortolkningen af selvbestemmelsesretten. Disse aktørers policy rationaler peger i retning af en forståelse af selvbestemmelsesretten efter både de interne og eksterne aspekt. Denne forståelse lægger vægt på, at selvbestemmelsesretten udgør både krav om politisk selvbestemmelse internt og eksternt af statens rammer. Det grundlæggende rationale betyder derfor, at de politiske aktører har en opfattelse af, at den grønlandske minoritet har krav på særbehandling ift. de resterende rigsdele ud fra argumentet om, at et folk har grundlæggende rettigheder til at udøve egen levevis og udfolde sin egen særegne identitet. I denne fortolkning af selvbestemmelsesretten fokuseres der også på artikel 1, stk. 2 i FNdeklarationen for civile og politiske rettigheder som understreger at: All peoples may, for their own ends, freely dispose of their natural wealth and resources without prejudice to any obligations arising out of international economic co-operation, based upon the principle of mutual benefit, and international law. In no case may a people be deprived of its own means of subsistence. (UN, 1976, art. 1, stk. 2). Ud fra denne fortolkning af selvbestemmelsesretten har det grønlandske folk krav på en særstilling, der fraskriver principper omkring gensidig hensynstagen og fordele ift. bl.a. ejendomsretten til undergrunden, hvilket er i modsætning til de danske aktører og Atassuts grundlæggende rationale vedrørende lige rettigheder inden for riget. 4.4 Betydning af den politiske kontekst og de politiske aktørers rationaler for aktørernes politiske strategier og koalitionsdannelse ACF-analysens tre analyseværktøjer: de relativt stabile parametre, den politiske kontekst og eksterne chok, samt de politiske aktørers rationaler kan forklare aktørernes politiske strategier og koalitionsdannelse ved indførslen af hjemmestyret. Neden for i figur 11 illustreres, hvorledes de forskellige analysekomponenter relaterer sig til hinanden. 69

79 Analyse af policy processen omkring etablering af grønlandsk hjemmestyre Relativt stabile parametre Grønlands politiske status og politiske faktorer vedr. etniske mindretal: Kulturel- funktionel autonomi Status som amt Hjemmestyrekommissionens kommissorium Grundlovsbestemte forudsætninger Konsensuspræget kommissionsarbejde Forhandlinger af hjemmestyreloven i 1978 Policy rationaler Den dominerende Minoritetskoalition koalition Konservativt Folkeparti IA VS, DKP, SF Socialdemokratiet Attasut Siumut Formål med hjemmestyreloven Selvbestemmelsesret til det grønlandske folk og forbedret relation mellem Grønland Syn på hjemmestyrelovens udformning Syn på rigsfælleskabet Syn på rigsfælleskabets fremtid Politisk forvaltning af den grønlandske undergrund & rettighederne til undergrunden og Danmark Enighed om at bakke op om hjemmestyreloven Rigsfællesskabet består af tre ligestillede rigsdele jf. den danske grundlov Rigsfællesskabet bør bevares Der eksisterer lige rettigheder for borgere inden for riget, og tildelingen af særlig ejendomsret til en enkelt befolkningsgruppe inden for riget ville være at diskriminere de resterende rigsdele. Rettighederne til undergrunden ejes af den danske stat. Hjemmestyreloven er ikke tilstrækkelig Rigsfællesskabet er domineret af rigsmyndighederne Danmark der fjernstyrer det undertrykte grønlandske folk Siumut: Rigsfællesskabet bør ikke bevares for enhver pris. IA: Grønland skal være selvstændigt. Den grønlandske befolkning er ét folk, og har dermed de grundlæggende rettigheder samt retten til at forvalte den grønlandske undergrund. En frakendelse af disse rettigheder er en forlængelse af dansk imperialistisk politik Politisk kontekst og eksterne chok EF folkeafstemning i Grønland og Danmark Danmark og Grønlands indmeldelse i EF Olieboringer i Davisstrædet Hjemmestyreudvalgets forhandlingsoplæg og delbetænkning Økonomisk fordeling af indtægter i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer Rigsfællesskabet, den danske regering og det grønlandske landsting, vil i samarbejde forvalte den grønlandske undergrund. Fælles udbytte af naturressourcerne inden for riget. Der bør som minimum være en fordelingsnøgle omkring de eventuelle fremtidige råstofindtægter Figur 11: ACF-analysens analyseværktøjer appliceret på hjemmestyreforhandlingerne 70

80 Kapitel 4: Analyse Analysen af de relativt stabile parametre karakteriserede de formelle institutionelle rammer for forhandlingerne bestående af: grundlovens rammer, hjemmestyrekommissionens kommissorium og Grønlands politiske status som en kulturel-funktionel autonomienhed og amt i Danmark. De relativt stabile parametre udgjorde derfor de institutionelle rammer for de politiske forhandlinger samt rammen for dannelsen af aktørernes politiske strategier under de politiske forhandlinger. Yderligere havde den politiske kontekst og eksterne chok i form af særligt Grønlands ufrivillige indmelding i EF og olieboringerne i Davisstrædet betydning for igangsættelsen af hjemmestyreforhandlingerne pga. en styrket opmærksomhed på Grønlands status som en kulturel-funktionel autonomi med meget lille beslutningskompetence og selvbestemmelsesret. Det grønlandske krav om at indføre hjemmestyre og øge selvbestemmelse blev derfor skærpet. Olieboringerne i Davisstrædet betød endvidere, at råstofspørgsmålet blev et centralt politisk emne. De politiske aktørers policy rationaler og grundlæggende rationaler havde endvidere betydning for udformningen af forhandlingerne og koalitionsdannelsen. ACF-teorien arbejder med begrebet devil shift, hvilket beskriver situationer, hvor aktørerne via deres policy rationaler og særligt grundlæggende rationaler udarbejder perceptionsfiltre, der betyder at aktørerne kan opfatte den samme information meget forskelligt. Dette kan lede til mistro mellem aktører i forskellige koalitioner. Samtidigt husker aktørerne tab mere end sejre. Devil shift tendenser optrapper konflikter mellem koalitionerne, og dermed minimeres chancen for at opnå kompromis mellem koalitionerne (Weible & Sabatier, 2007, s. 194). Under hjemmestyreforhandlingerne gjorde devil shift-tendenser sig gældende, hvilke havde betydning for udarbejdelsen af de politiske strategier Koalitionsdannelsen mellem de politiske aktører og det politiske udfald af forhandlingerne Analysen af de politiske aktørers rationaler og de politiske forhandlinger viste, at der var et fælles ønske om øget grønlandsk selvbestemmelsesret. Opfattelserne af, hvorledes denne selvbestemmelsesret skulle udformes var dog vidt forskellig særligt mellem de danske og grønlandske politiske aktører. Analysen af hjemmestyreforhandlingerne pegede på en opdeling af de politiske aktører givet deres forskellige policy rationaler og grundlæggende rationaler i to overordnede koalitioner. 71

81 Kapitel 4: Analyse Den dominerende koalitions policy rationaler og grundlæggende rationaler Den dominerende koalitions rationaler omkring udformningen af hjemmestyreordningen fokuserer på at skabe større selvbestemmelse for Grønland gennem hjemmestyreloven inden for statens rammer. Denne koalitions grundlæggende rationale er derfor baseret på, at den grønlandske selvbestemmelsesret uden problemer kunne realiseres internt i staten. Dette rationale afviser derfor kravet om en ekstern realisering af selvbestemmelsesretten som en eventuel selvstændig enhed. Hjemmestyreordningen ses af aktørerne i denne koalition som en udbygning af rigsfællesskabet og understreger, at det danske rige består af tre ligestillede rigsdele med ligestillede rettigheder. Minoritetskoalitionens policy rationaler og grundlæggende rationaler Minoritetskoalitionens rationaler fokuserer særligt på hjemmestyrets manglende opfyldelse af det grønlandske folks både interne og eksterne selvbestemmelsesret og anser derfor ikke hjemmestyreordningen som tilstrækkelig. Aktørernes grundlæggende rationale i minoritetskoalitionen er derfor baseret på Grønlands ret til selvbestemmelse både internt og eksternt i forhold til staten. Rigsfællesskabet og rigsmyndighederne bliver derfor opfattet som en hegemonisk magt, der fjernstyrer Grønland. Koalitionen lægger endvidere vægt på, at det grønlandske folk besidder de grundlæggende ejendomsrettigheder til undergrunden, og dermed selv bør forvalte politikken omkring undergrunden. Den ene koalition består primært af de regeringsduelige partier i Danmark samt det grønlandske parti Atassut. Siumut placerer sig imidlertid også i denne koalition på trods af, at partiets policy rationaler og grundlæggende rationaler primært hører ind under den anden koalition bestående af de danske venstrefløjspartier samt det grønlandske parti IA. Koalitionen bestående af de regeringsduelige danske partier, Atassut og Siumut udgør den dominerende koalition eftersom koalitionen består af de partier med størst politisk dominans i både folketinget og i hjemmestyrekommissionen. De grønlandske politiske aktører i den dominerende koalition anbefalede den grønlandske befolkning at stemme for ordningen, og de danske aktører samt de grønlandske folketingsmedlemmer stemte for hjemmestyreloven i folketinget. Den anden koalition udgør derfor minoritetskoalitionen, hvor IA anbefalede den 72

82 Kapitel 4: Analyse grønlandske befolkning at stemme imod hjemmestyreordningen og hvor VS stemte i mod hjemmestyreloven 23. Den ovenstående analyse af aktørernes policy rationaler (afsnit 4.3) peger på, at der under forhandlingerne opstod devil shift-tendenser mellem aktørerne i de to koalitioner. Devil shifttendenserne og mistillid mellem koalitionerne ses særligt vedrørende policy rationalerne om råstofspørgsmålet, hvor IA, de danske venstrefløjspartier og Siumut inddrager referencer til kolonitiden, og Socialdemokratiet og det Konservative Folkepartis kompromisløshed og ultimatum ift. ejendomsretten til undergrunden. Disse argumenter optrapper uenighederne mellem koalitionerne og skærper tonen i debatten. Siumuts placering i koalitionerne Siumuts placering i koalitionerne er ikke entydig, fordi Siumut som politisk strategi valgte at indplacere sig i den dominerende koalition for at sikre gennemførslen af hjemmestyreordningen på trods af, at partiets policy rationaler i mange tilfælde tilhørte minoritetskoalitionen. Siumuts policy rationaler går derfor på tværs af koalitionerne. Siumut indplacerer sig i den dominerende koalition angående synet på hjemmestyreordningen som middel til øget selvbestemmelse for det grønlandske folk. Derudover har Siumut dog ikke mange ligheder med den dominerende koalition ift. policy rationaler. Siumut abonnerer på samme rationaler som minoritetskoalitionen omkring synet på rigsfællesskabet, fremtidsudsigter for rigsfællesskabet samt rationalet omkring den grønlandske befolknings grundlæggende rettigheder til den grønlandske undergrund. Den endelige placering af Siumut i den dominerende koalition skyldes partiets opbakning til indførslen af hjemmestyreordningen, og dermed villighed til at gå på kompromis med sine egne uenigheder med den dominerende koalition som politisk strategi for at sikre en gennemførsel af det grønlandske hjemmestyre. Sædvanligvis ville den vanskelige placering af et parti som Siumut betyde, at der eksisterer mere end to koalitioner for de politiske aktører. Men eftersom det politiske system vedrørende relationen mellem Danmark og Grønland og i hjemmestyrekommissionen er afhængig af en stor grad af enstemmighed for at få politiske beslutninger vedtaget, måtte Siumut gå på kompromis og indplacere sig i den dominerende koalition på trods af uenigheder omkring 23 Fremskridtspartiet stemte desuden også i mod hjemmestyreloven særligt pga. størrelsen på bloktilskuddet (Dohrmann, 1978, s. 100) 73

83 Kapitel 4: Analyse policy rationalerne. Siumuts strategi var derfor, at et kompromis omkring udformningen af hjemmestyreordningen var bedre end en sprængning af kommissionen Den dominerende koalitions betydning for udfaldet af forhandlingerne Hjemmestyrekommissionens kommissorium havde en central betydning for forhandlingerne, eftersom kommissoriet fra begyndelsen slog fast, at hjemmestyreordningen skulle udarbejdes inden for rammerne af rigsfællesskabet, hvilket derfor prædefinerede udgangspunktet fra begyndelsen. Dette betød, at kommissionen arbejdede ud fra et princip om bevarelsen af rigsenheden og de grundlovsbestemte forudsætninger, hvilke derfor på forhånd begrænsede delegeringen af kompetencer og sagsområder til hjemmestyret. Det asymmetriske forhandlingsudgangspunkt kan siges at have påvirket de politiske aktørers strategier i både den dominerende koalition og minoritetskoalitionen. Minoritetskoalitionens strategiske valg ift. forhandlingerne var at sætte fokus på dette asymmetriske samarbejds- og forhandlingsforhold, eftersom de vurderede, at forhandlingsudfaldet var givet på forhånd. Hvorimod den dominerende koalition i stedet valgte at præge argumentationen omkring opretholdelsen af rigsenheden og den forsatte suverænitet hos rigsmyndighederne. Den dominerende koalitions aftryk på den grønlandske hjemmestyreordning ses bl.a. ved, at kommissoriets princip om opretholdelsen af rigsenheden og de grundlovsbestemte forudsætninger blev af den dominerende koalition suppleret med en ikke-forfatningsretlig forudsætning - den politisk-moralske forudsætning. Den politiske-moralske forudsætning bestod af et princip om indbyrdes solidaritet mellem rigets forskellige dele, hvilket bl.a. indebærer gensidig støtte og vilje til i vigtigere spørgsmål at tage fornødent hensyn til helhedens interesse. (Hjemmestyrekommissionen, 1978a, s. 18). Den politiske-moralske forudsætning blev særligt anvendt i forbindelse med placeringen af råstofområdet som et sær- eller fællesanliggende, hvor man ud fra den politisk-moralske forudsætning argumenterede for, at ejendomsretten til den grønlandske undergrund blev et fællesanliggende inden for riget. Denne forudsætning blev anvendt til at afgøre, at råstofområdet fortsat skulle være et fælles rigsanliggende. Anvendelsen af den politiske-moralske forudsætning bestod af et politisk skøn baseret på den dominerende koalitions policy rationale vedrørende rettighederne til den grønlandske undergrund, hvilket særligt kommer til udtryk i den juridiske diskussion blandt to ledende 74

84 Kapitel 4: Analyse juraprofessorer i Danmark. Juraprofessor Peter Germer vurderede, at der ikke forfatningsretligt var noget i vejen for at overdrage ejendomsrettighederne til undergrunden til hjemmestyret (Hjemmestyrekommissionen, bnd.2, 1978, s. 23). Modsat blev den dominerende koalitions pointe om, at undergrunden tilhørte rigsenheden bakket op af juraprofessor Ole Espersen, der i sit responsum til kommissionen vurderede, at en overdragelse af ejendomsretten til den grønlandske undergrund til hjemmestyret ville være stærkt diskriminerende ift. rigets andre rigsdele såfremt undergrunden indeholdt stort økonomisk potentiale (Hjemmestyrekommissionen, 1978b, s. 36). Ole Espersen var dog ikke en helt uvildig part eftersom han sad som socialdemokratisk folketingsmedlem, og er dermed placeret i den dominerende koalition. Udfaldet af forhandlingerne i hjemmestyrekommissionen konkluderede endeligt: at råstofordningen, ligesom hjemmestyreordningen som helhed, må udformes under respekt af rigsenheden og dermed af det samlede riges interesser. (Hjemmestyrekommissionen, 1978a, s. 25) 24. Kompromisset blev dermed, at den danske regering og det grønlandske landsting havde fælles beslutningskompetence omkring sagsområdet og dobbelt-vetoret omkring forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af ikke-levende ressourcer i den grønlandske undergrund (Nielsen & Larsen, 2012). Det blev derved besluttet, at der skulle nedsættes et dansk/grønlandsk fællesråd for mineralske råstoffer, hvis sekretariat skulle ligge i København under Ministeriet for Grønland, men hvis formand til gengæld skulle udpeges af det grønlandske hjemmestyre (Skydsbjerg, 1999, s. 34). 4.5 Sammenfatning: Betydning af den politiske kontekst og de politiske aktørers rationaler for aktørernes politiske strategier under forhandlinger af hjemmestyre Analysen af hjemmestyreforhandlingerne viste, at den politiske kontekst havde en afgørende betydning for aktørernes politiske strategier og dermed indplacering i koalitionerne under hjemmestyreforhandlingerne. Grønlands politiske status som en kulturel-funktionel autonomienhed med meget lav selvbestemmelsesret havde central betydning for de grønlandske aktørers indplacering i koalitionerne. 24 I hjemmestyreloven står det indskrevet, at: Den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer (Lov om Grønlands hjemmestyre, 1978, s. 8). Men den særskilte lov om mineralske råstoffer præciserer området nærmere. 75

85 Kapitel 4: Analyse Ud fra analysen fandt vi, at de grønlandske og danske aktører havde forskellige grundlæggende rationaler om den normative antagelse om, hvorvidt rettigheder skal være lige for alle folk i rigets tre dele, eller om det grønlandske folk skal have særrettigheder. Derfor placerede vi de danske aktører fra Socialdemokratiet til Konservativt Folkeparti i en samlet koalition, fordi analysen viste, at de samlet havde et grundlæggende rationale om at prioritere lige rettigheder for alle de tre folk i riget. Dermed satte de danske politiske aktører sig imod det grønlandske ønske om at overtage ejendomsretten til undergrunden. Vi fandt i analysen af de grønlandske aktører var anderledes polariserede, hvilket kom til udtryk i, at Atassut istemte sig de danske aktører rationaler, mens Siumut og IA sammen med de danske venstrefløjspartier positionerede sig i minoritetskoalitionen. Siumut skiftede dog til den dominerende koalition trods uoverensstemmelser i policy rationaler og grundlæggende rationale, da det blev tydeligt at de danske aktører ikke var villige til forhandling om ejendomsretten til undergrunden. Dermed skriftede Siumut til den dominerende koalition, fordi gennemførslen af hjemmestyreordningen havde højeste politiske prioritet selvom loven ikke levede op til partiets ønsker. Denne strategiændring peger derfor i retning af, at Grønlands politiske status som en kulturel-funktionel autonomi betød, at Siumut valgte at gå på kompromis med egne policy rationaler for at højne den grønlandske selvbestemmelsesret og dermed den grønlandske politiske status. IA valgte imidlertid den modsatte strategi end Siumut. IAs strategi var at sætte fokus på det ulige forhandlingsforhold mellem Danmark og Grønland og at præge forhandlingerne gennem devil shift-tendenser for at sætte pres på Danmark. Grønlands politiske status i form af en kulturel-funktionel autonomi havde ligeledes betydning for de danske aktørers politiske strategi. Den danske dominans ses både i form af udformningen af kommissionens kommissorium, og at hjemmestyreloven skulle endeligt vedtages i folketinget, betød at de danske regeringsduelige aktører kunne stille politiske ultimatummer og dermed uden videre dominere udfaldet af forhandlingerne. Den dominerende koalitions rationaler dominerede derfor udfaldet af hjemmestyreforhandlingerne. Dermed kom Danmark og de danske politikere til at bestemme udformningen af den grønlandske hjemmestyrelov og paradoksalt nok den grønlandske ret til selvbestemmelse. De grønlandske politiske aktørers strategi var fokuseret om samarbejde, mens de danske politiske aktører havde en mere kompromisløs samarbejdsstrategi. 76

86 Kapitel 5: Analyse Kapitel 5: Analyse af autonomikonstruktionen under hjemmestyret og selvstyret I det følgende afsnit vil vi analysere autonomikonstruktionen mellem Grønland og Danmark under hjemmestyret og det efterfølgende selvstyre. Vi behandler autonomikonstruktionen som en mellemliggende forklaringsvariable for den politiske relation mellem Grønland og Danmark. Derfor analyseres autonomikonstruktions forandring, og vi vil besvare spørgsmålet: Hvordan kendetegnes autonomikonstruktionen under hjemmestyre og selvstyre samt forandringen heri? Vi analyserer autonomikonstruktionerne ud fra antagelsen om, at de formelle rammer for samarbejdet har indflydelse på den politiske relation mellem Grønland og Danmark og dermed de politiske aktørers begrænsninger og muligheder. Vi analyserer udviklingen i autonomi og forklarer, hvad der kendetegner forandringen i autonomikonstruktionen, der har indvirkning på den samlede politiske relation mellem Grønland og Danmark. I analysen af autonomikonstruktionerne under hjemmestyre og selvstyre vil vi udelukkende analysere, hvor meget autonomi Grønland får mulighed for at overtage, som det fastsættes i hjemmestyreloven og selvstyreloven. Vi vil dermed ikke se på, hvor stor en del af autonomien, i form af antallet af sagsområder og dybde af kontrol, der reelt hjemtages fra Grønlands side. 5.1 Analyse af autonomikonstruktionen under hjemmestyre Hjemmestyreloven blev udfaldet af forhandlingerne i processen omkring hjemmestyrekommissionen. Neden for vil vi redegøre for graden af autonomi, som Grønland fik overdraget med hjemmestyreloven ud fra det opstillede autonomispektrums fire parametre Territoriel afgrænsning Parameteret for den territorielle afgrænsning fik større betydning, da Grønland med hjemmestyret overgik til at være en ren territoriel autonomi med egne grønlandske anliggender, herunder kompetence inden for overtagne sagsområder, større grad af selvbestemmelse og dybde af kontrol inden for det grønlandske territorium (Lov om Grønlands hjemmestyre, 1978). 77

87 Kapitel 5: Analyse Hjemmestyrets dybde af kontrol Hjemmestyreloven etablerede en ny politisk organisering i Grønland. Fra 1. maj 1979 bestod det grønlandske hjemmestyre af en folkevalgt repræsentation landstinget, Inatsisartut 25, og en forvaltning, der ledes af landstyret, Naalakkersuisut 26. Delegation af politisk kontrol skete dermed fra rigsmyndighederne til hjemmestyrets institutioner. Landstinget, Inatsisartut, udgør den lovgivende forsamling og landstyret, Naalakkersuisut, den udøvende magt inden for de delegerede sagsområder. Ved etableringen af en territoriel autonomi fik hjemmestyret mulighed for at få delegeret politisk kompetence og dermed dybde af kontrol fra Danmark. Omfanget af dybden af delegeret politisk kontrol til hjemmestyret over de hjemtagne sagsområder skete ifølge hjemmestyreloven ud fra to grader: hjemtagelse af lovgivende og administrativ myndighed ( 4), samt hjemtagelse af regelfastsættende myndighed og administration for overtagne sagsområder ( 5) (Lov om Grønlands hjemmestyre, 1978, 4&5). Disse to delegeringsgrader henviser hver især til de to autonomiformer opstillet i autonomispektrummet inde for territorielle autonomier, nemlig kategorien for administrativ autonomi og kategorien for lovgivende autonomi. Dette betyder, at der inden for hjemmestyrelovens rammer både er elementer, som giver hjemmestyret kompetencer som en administrativ autonomi inden for de områder, hvor der delegeres regelfastsættende myndighed og administration for overtagne sagsområder, og kompetencer som en lovgivende autonomi inden for de områder, hvor der delegeres lovgivende og administrativ myndighed(lov om Grønlands hjemmestyre, 1978, 4&5). Nedenfor uddyber vi omfanget af kompetence, som ligger inden for de to grader af dybde af kontrol. Hjemtagelse af lovgivende og administrativ myndighed over sagsområder ( 4) Sagsområder hjemtaget efter 4 i hjemmestyreloven tildeler hjemmestyret den lovgivende og administrative myndighed over sagsområder listet i bilaget til loven. Overtagelsen af den lovgivende og administrative myndighed bevirker endvidere, at hjemmestyret også overtager finansieringen af området. Inden for sagsområder overtaget efter 4 bliver lovgivende forskrifter udarbejdet af landstinger, Inatsisartut, og stadfæstet af formanden for landsstyret, Naalakkersuisut, hvilke benævnes som landstingslove. 25 Inatsisartut er det grønlandske ord for Landsting, som er den lovgivende folkevalgte repræsentation svarende til det danske folketing. 26 Naalakkersuisut er det grønlandske ord for Landsstyre, som svarer til den regering på dansk. 78

88 Kapitel 5: Analyse Hjemtagelse af regelfastsættende myndighed samt administrationen for sagsområder ( 5): Sagsområder hjemtaget efter 5 i hjemmestyreloven tildeler hjemmestyret den regelfastsættende myndighed samt administrationen af et sagsområde. Overførslen af sagsområdet sker via bemyndigelseslove, hvor folketinget udstikker en rammelov med få hovedprincipper for det specifikke område, men ellers overlader den regelfastsættende myndighed samt administrationen af hele eller dele af sagsområder listet i bilaget til hjemmestyret. Rigsmyndighedernes bemyndigelse af den regelfastsættende myndighed og administration af et område giver dermed hjemmestyret mulighed for at regulere, udforme, samt tilpasse love vedtaget af folketinget til grønlandske forhold. Landstinget, Inatsisartut, udarbejder forskrifterne på områder, som derefter stadfæstes af formanden for landstyret, Naalakkersuisut, og benævnes som landstingsforordninger. Sagsområderne hjemtaget med regelfastsættende myndighed overtages med tilskud fra rigsmyndighederne. De lovgivende og administrative myndigheder over sagsområder giver en større grad af autonomi end den regelfastsættende myndighed over sagsområder. Graden af hjemmestyrets dybde af kontrol er dermed udgjort af en kombination af både lovgivende og administrerende myndighed samt regelfastsættende myndighed afhængigt af de specifikke sagsområder. Nedenfor redegøres for de specifikke sagsområder, der kan hjemtages under hjemmestyreloven Overtagelse af sagsområder I dette afsnit vil vi beskæftige os med de sagsområder, som blev vurderet mulige at overtage for det grønlandske hjemmestyre i Eftersom overtagelsen af sagsområder under hjemmestyreloven, som beskrevet oven for, enten sker i form af delegeret lovgivende eller regelfastsættende myndighed, vil analysen af omfanget af sagsområder også have betydning for hjemmestyrets dybde af politisk kontrol. Hjemmestyrets overtagelse af sagsområder Hjemmestyrekommissionen udarbejdede en liste over 17 sagsområder, som blev foreslået overtaget af hjemmestyret og vedlagt som bilag til hjemmestyreloven. Listen udgør en positivliste, og sagsområder opført i listen kunne derfor overtages af hjemmestyret uden problemer. De listede sagsområder er derfor særligt grønlandske anliggender, og som bliver overtaget med enten lovgivende eller regelfastsættende myndighed (Lov om Grønlands hjemmestyre, 1978, 4&5). Derudover kan et forslag om overdragelsen af et sagsområde, som anses som et særligt grønlandsk anliggende, rejses af rigsmyndighederne med efterfølgende forhandling og tilslutning fra hjemmestyret (Lov om Grønlands hjemmestyre, 1978, 7). 79

89 Kapitel 5: Analyse Dermed kan de grønlandske myndigheder inden for rammerne af hjemmestyreloven ikke uafhængigt af rigsmyndighederne rejse ønske om at overtage nye sagsområder uden for positivlisten. Der kunne i hjemmestyreloven ikke ske ubegrænset delegation og overførsel af politiske sagsområder til hjemmestyret, fordi omfanget af politisk delegation er baseret på fortolkningen af grundlovens forfatningsretslige rammer og dermed rigsmyndighedernes forfatningsretslige prærogativer. I tabel 9 listes den gældende fortolkning i 1978 af rigsmyndighedernes prærogativer inden for de forfatningsretslige rammer. Negativ-liste Områder som iflg. den forfatningsretslige fortolkning ikke kunne delegeres til hjemmestyret i 1978 Statsforfatningen Udenrigspolitik, forholdet til udlandet (herunder indgåelse af traktater) Forsvars- og sikkerhedspolitik Rigets finanser: Nationalbanken, finans-, penge- og valutapolitik Strafferetspleje og fængselsvæsen Almindelige principper for person-, familie- og arveret samt formueret (Hjemmestyrekommissionen, 1978, s. 23) Tabel 9: Sagsområder som ikke kunne delegeres i 1978 Hjemmestyret overtagelse af sagsområder skete derfor udelukkende med udgangspunkt i hjemmelovens bilag og på initiativ af rigsmyndighederne Finansiel selvbårenhed Under hjemmestyret er de økonomiske aftaler fastsat i Lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre, der også kaldes bloktilskudsloven (af hjemmestyrelovens 5 27 ). Den byggede på en forudsætning om, at lovgivningskompetence og bevillingskompetence følges ad. Derfor medfører hjemtagelsen af en række sagsområder under hjemmestyret forhøjet bloktilskud ift. før hjemmestyrets indførsel (GA, 2010, s. 16). Der bliver i hjemmestyreloven sondret mellem overtagelse af 1) selvfinansierede sagsområder med lovgivende og administrativ myndighed og 2) tilskudsfinansierede sagsområder med regelfastsættende myndighed. 27 5: Tilskud til således overtagne sagsområder fastsættes ved lov. 80

90 Kapitel 5: Analyse Hjemmestyrekommissionen sigtede efter, at de selvfinansierede områder primært ville være inden for Grønlands indre styrelse, beskatning samt regulering af erhvervsmæssigt fiskeri, jagt og fangst (Hjemmestyrekommissionen, 1978, s. 24). På de tilskudsfinansierede sagsområder optages forhandlinger mellem Grønland og Danmark forud for hjemtagelsen om overdragelsen og udmålingen af de udgifter, der er forbundet med området, således at bevillingen fuldt kan modsvare statens hidtidige udgifter inden for sagsområdet og dermed overføres til bloktilskuddet. Den danske stat skulle således hverken tabe eller tjene penge på at overdrage sagsområder til det grønlandske hjemmestyre (Harhoff, 1993, s ). Råstofområdet fordeling af overskuddet Med hjemmestyreloven blev det besluttet, at eventuelle indtægter fra råstofudvinding skulle modregnes i statens bloktilskud til Grønland og fordelingen af eventuelle merindtægter, udover hvad der skulle tilbagebetales af bloktilskuddet, blev ikke præciseret, da man vurderede, at så stort afkast forsat havde lange udsigter (Skydsbjerg, 1999, s. 34) Sammenfatning: Hjemmestyret som en svag lovgivende autonomi På baggrund af analysen af de fire parametre klassificerer vi hjemmestyrekonstruktionen som en svag lovgivende autonomi, fordi autonomikonstruktionen i spektrummet placeres i gråzonen mellem en administrativ og en lovgivende autonomi, som det ses på figuren herunder. Dette begrunder vi med, at de grønlandske myndigheder under hjemmestyre ikke udelukkende besidder lovgivende myndighed, men også regelfastsættende myndighed, der giver mindre dybde af kontrol og dermed mindre autonomi. Kompetencen til at opkræve skatter og afgifter og det folkevalgte parlaments kompetence til at udøver politisk kontrol over sagsområder med lovgivende og regelfastsættende myndighed peger dog i retning af at autonomikonstruktionen må klassificeres som en lovgivende autonomi frem for en udelukkende administrativ autonomi. Andelen af sagsområder, der kan overtages af Grønland, var i hjemmestyrekonstruktionen begrænset af rigsmyndighedernes initiativ og afgrænset til de sagsområder, der er indskrevet i bilaget til hjemmestyreloven. Samtidigt blev Grønlands økonomiske afhængighed af Danmark vist i sondringen mellem tilskudsfinansierede sagsområder og selvfinansierede sagsområder, hvor de selvfinansierede sagsområder gav større dybde af kontrol. Den grønlandske økonomiske afhængighed begrænser dermed dybden af kontrol og omfanget af sagsområder der kunne overtages. Den territorielle afgrænsning er høj for autonomikonstruktionen, fordi hjemmestyret defineres som en terri- 81

91 Kapitel 5: Analyse toriel autonomi, fordi Grønland overtager kompetence over sagsområder inden for eget territorium samt opretter Grønlands eget landsting, Inatsisartut, og landsstyre, Naalakkersuisut. Figur 12 herunder viser hjemmestyrelovens udformning som en svag lovgivende autonomi på baggrund af den territorielle afgrænsning, de begrænsede sagsområder og dybde af kontrol samt svage finansielle selvbårenhed. Figur 12: Autonomispektrum hjemmestyre Udviklingen i den grønlandske autonomikonstruktion Overgangen til hjemmestyre danner fundamentet for etableringen af Grønland som et federacy inden for det danske rige. Ved etableringen det grønlandske federacy ændres Grønlands politiske status i relation til Danmark. I kontinuummet neden for (se figur 13) illustreres Grønlands forandrede politiske status med vedtagelse af hjemmestyreloven, fordi Grønland går fra at have været en integreret del af den centraliserede enhedsstat til at være et federacy. Den ændrede politiske status giver dermed Grønland en høj grad af øget autonomi fra Danmark. 82

92 Kapitel 5: Analyse Autonomi(inden(for(staten( A0ængighed( koloni( Centraliseret( enhedsstat( Decentraliseret( enhedsstat( Regionaliseret( enhedsstat( Fødera;on( Federacy( Associeret( stat( Ua0ængighed( Konfødera;on( Figur 13: Autonomikontinuum: Grønland skifter politisk status fra amt til federacy Autonomikonstruktionen i hjemmestyreloven varede frem til 2009, hvor hjemmestyreloven blev afløst af selvstyreloven. Vi vil i den næste del af analysen analysere autonomikonstruktionen i selvstyreaftalen for derefter i den efterfølgende analyse at analysere forandringen i autonomikonstruktionen. 5.2 Analyse af selvstyrets autonomikonstruktionen Autonomikonstruktionen i selvstyreloven analyseres på baggrund af de fire parametre opstillet i autonomispektrummet. Forandringerne fra hjemmestyreaftalen vil løbende blive inkluderet i analysen Territorial afgrænsning Udformningen af den territorielle afgrænsning af den grønlandske autonomi har ikke ændret sig med selvstyreloven. Selvstyret besidder derfor fortsat en høj territoriel afgrænsning fra Danmark Selvstyrelovens øgede dybde af kontrol Indførslen af selvstyret betød, at Grønland overtog den udøvende og lovgivende magt for en række sagsområder, som under hjemmestyret var overtaget efter bemyndigelseslove og dermed med delegation af den regelfastsættende myndighed (Lov om Grønlands Selvstyre, 2009, 23, stk.4). Selvstyreloven stadfæster endvidere muligheden for at hjemtage den dømmende magt inden for de hjemtagne sagsområder. En mulighed der ellers var blevet afvist under udarbejdelsen af hjemmestyreordningen. Dermed øgede selvstyret dybden af politisk kontrol. Den større grad af dybde af kontrol i selvstyreloven betyder, at selvstyret besidder den lovgivende og udøvende myndighed inden for alle hjemtagne sagsområder med mulighed for i fremtiden også at besidde den dømmende myndighed, med undtagelse af Højesteret (Lov om Grønlands Selvstyre, 2009, 1). 83

93 Kapitel 5: Analyse Selvstyreloven slår desuden fast, at Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk. (Lov om Grønlands Selvstyre, 2009, 21). Den grønlandske befolkning og det grønlandske selvstyre kan vælge at løsrive sig fra rigsfællesskabet med Danmark, såfremt der er flertal om ønske derom og med godkendelse af det danske folketing. Selvstyreloven medførte endvidere øgede beføjelser og dybde af kontrol på det udenrigspolitiske område, fordi loven om Grønlands landstyres indgåelse af folkeretslige aftaler (fuldmagtsloven) fra 2005 blev integreret i selvstyreloven. Fuldmagtsloven og nu selvstyreloven gav Grønlands hjemmestyre mulighed for at forhandle og indgå folkeretslige aftaler og forvaltningsaftaler, som angår overtagne sagsområder. Loven omfatter dog ikke folkeretslige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, eller folkeretslige aftaler, som er gældende for Danmark og Færøerne, eller organisationer, hvor Kongeriget Danmark er medlem (Lov om Grønlands Selvstyre, 2009, kap. 4). Selvstyreloven integrerede også principperne bag Itilleqerklæringen fra 2003 omkring samarbejdsprincipper, der skulle sikre medinddragelse, medindflydelse og ligeværdighed på det udenrigspolitiske område vedrørende Grønland («Itilleqerklæringen», 2003). I loven fastslås det, at den danske regering og den grønlandske landsstyre Naalakkersuisut skal samarbejde i mellemfolkelige anliggender med henblik på at sikre både Grønlands og Kongeriget Danmarks samlede interesser (Lov om Grønlands Selvstyre, 2009, 11, stk. 2). Selvstyreloven bemyndiger endvidere selvstyret til at føre forhandlinger under medvirken fra udenrigstjenesten i anliggender, der alene vedrører Grønland (Lov om Grønlands Selvstyre, 2009, 13 stk. 2 ). Det grønlandske selvstyres øgede inddragelse og beføjelser i udenrigspolitikken er et udtryk for en opblødning af holdningen til, at udenrigspolitiske anliggender udelukkende var et prærogativ for rigsmyndighederne. Dermed opnår Grønland på den udenrigspolitiske område øget dybde af kontrol ved indgåelsen af selvstyreloven. De udenrigspolitiske beføjelser i selvstyreloven er dog forsat begrænset af rigsmyndighedernes forfatningsmæssige ansvar og beføjelser i mellemfolkelige anliggender særligt inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken samt det samlede riges udenrigspolitik. Det betyder også, at selvstyret er underlagt de folkeretslige aftaler og internationale regler, som er bindende for det Danske Rige. Det bevirker, at foranstaltninger som selvstyret påtænker at træffe, som har betydning for rigets forhold til udlandet, skal forhandles med rigsmyndigheder inden vedtagelsen (Lov om Grønlands Selvstyre, 2009, 16). Selvom selvstyret opnår videre udenrigspolitiske beføjelser, er der forsat kontrolmekanismer fra dansk side, fordi aftaler på forhånd skal forhandles med rigsmyndighederne og ved at det danske udenrigstjenesten medvirke ved forhandlinger. 84

94 Kapitel 5: Analyse Selvstyrelovens nye muligheder for at overtage sagsområder De sagsområder der i selvstyreloven forslås at overdrages til Grønland bygger, til forskel fra hjemmestyreloven, på en kombination mellem en positivliste og en aftalemodel (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s ). Positivlisten omfatter et bilag til loven, der optegner de sagsområder, der uden videre kan hjemtages af selvstyret i overensstemmelse med fortolkningen af den forfatningsretslige forståelse af grundloven (se tabel 10). Aftalemodellen bevirker, at det grønlandske landstyre, Naalakkersuisut, og den danske regering kan aftale hvilke sagsområder selvstyret kan overtage, selvom de ikke er anført i bilaget, men som alene vedrører grønlandske anliggender (Lov om Grønlands Selvstyre, 2009, kap. 2). Dermed har selvstyreloven betydet, at selvstyret til forskel fra hjemmestyret, har fået større muligheder for at hjemtage sagsområder på egen initiativ og som ikke i forvejen er listet i positivlisten. I selvstyrekommissionen blev forhandlerne enige om ikke at opstille en negativliste, som angiver sagsområder selvstyre ikke kan overtage. Dette blev besluttet ud fra en erkendelse af, at en negativliste ville gøre loven mindre fleksibel i tilfælde af, at den forfatningsretlige ramme for overtagelse af sagsområder i fremtiden ville blive vurderet anerledes, ligesom det tidligere havde været tilfældet i perioden fra hjemmestyret til selvstyret (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 39). Positivlisten over sagsområder selvstyret kan hjemtage uden forfatningsretslige begrænsninger er opstillet neden for i tabel 10. Positiv-liste Liste I: Sagsområder som selvstyret fastsætter tidspunktet for hjemtagelse ( 3, stk.1) a) Arbejdsskadesikring b) Resterende områder under sundhedsområdet c) Færdselsområdet d) Formueretten e) Dykkerområdet Liste II: sagsområder som hjemtages på tidspunkter, der er forhandlet med rigsmyndighederne omkring ( 3, stk. 2) 1) Kriminalforsorgen 2) Pas 3) Politiet og anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af kriminalretsplejen 4) Retsplejen, herunder oprettelse af domstole 5) Kriminalretten 6) Udlændingeområdet og grænsekontrollen 7) Personretten 8) Familieretten 9) Arveretten 10) Advokatvirksomhed 11) Våbenområdet 85

95 Kapitel 5: Analyse Tabel 10: Positiv-liste over sagsområder under selvstyret 12) Radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester 13) Radiokommunikationsområdet 14) Selskabs-, regnskabs- og revisorområdet 15) Fødevare- og veterinærområdet 16) Luftfart 17) Immaterialret 18) Ophavsret 19) Skibsvrag, vraggods og dybdeforringelser 20) Sikkerhed til søs 21) Skibsregistrering og søretlige forhold 22) Kortlægning 23) Farvandsafmærkning, fyrbelysning og lodsområdet 24) Havmiljø 25) Finansiel regulering og tilsyn 26) Råstofområdet 27) Arbejdsmiljø 28) Meteorologi Listen viser, at selvstyreloven giver mulighed for overtagelse af en række sagsområder med karakter af statslige funktioner såsom retsvæsenet, pas, udlændingeområdet og grænsekontrol og politi. Selvstyret har derfor med selvstyreloven fået mulighed for at hjemtage betydningsfulde områder, som rækker ud over kulturelle værdier og principper om minoritetsbeskyttelse, og dermed giver selvstyret en øget politisk autonomi fra rigsmyndighederne. Herefter analyseres Grønlands finansielle selvbårenhed ift. rigsmyndighederne i selvstyreloven omkring bloktilskuddet og råstofområdet Finansiel selvbårenhed Bloktilskuddet i selvstyreaftalen I selvstyrekommissionens betænkning står anført, at selvstyreloven skal lægge langt større vægt på den finansielle selvbårenhed af den grønlandske økonomi. Det ses i kommissionens betænkning ved sætningen: øget grønlandsk selvstyre er forbundet med øget grønlandsk økonomisk ansvar og overensstemmelse mellem rettigheder og pligter (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 31)(Arbejdsgruppen vedr. økonomi og erhvervsudvikling, 2007, s. 32). Målet med at skabe en stadig større grad af selvbårenhed i den grønlandske økonomi bliver i selvstyreaftalen udfoldet ved at fastfryse bloktilskuddet således, at det holdes uændret over tid, og at hjemtagelse af yderligere sagsområder bevirker fuld selvfinansiering af 86

96 Kapitel 5: Analyse selvstyret 28 (GA, 2010, s. 14). Det fremgår af selvstyrelovens, at Staten yder Grønlands selvstyre et årligt tilskud på 3,439,6 mio. kr. jf. dog 8, stk. 1. Beløbet er angivet i 2009-pris og lønniveau ( 5)(Lovtidende A, 2009). Beløbet vil årligt blive reguleret med pris- og lønstigninger i Danmark (GA, 2010, s. 17)(Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 56). I hjemmestyreaftalen var en række af sagsområderne tilskudsfinansierede og var derfor fuldt finansieret af Danmark gennem en stigning i bloktilskuddet. Når beløbet for bloktilskuddet fastfryses, vil tilskuddet løbende udgøre en lavere del af den grønlandske økonomi, antaget at den positive økonomisk vækst i Grønland fortsætter og at selvstyret hjemtager flere sagsområder 29. Den finansielle selvbårenhed for Grønland afhænger derfor både af, hvordan selvstyreloven danner betingelser for den økonomiske selvstændighed inden for rammerne af selvstyreloven, men vigtigst, hvordan den grønlandske økonomi udvikler sig og skaber mulighed for, at der kan opnås reel finansiel selvbårenhed. Her er råstofområdet centralt. Råstofområdets betydning for den finansielle selvbårenhed Med selvstyreloven forandres den økonomiske opgørelse af fordeling af overskud af eventuel råstofudvinding. I selvstyreloven er det fastsat, at: Indtægterne fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands selvstyre ( 7). Grønland modtager de første 75 millioner kr. årligt, og giver råstofaktiviteterne overskud over 75 millioner kr., vil bloktilskuddet reduceres med halvdelen af det samlede overskud af råstofudvindingen. Samtidigt finansierer staten rådgivnings- og myndighedsrelaterede opgaver inden for råstofefterforskningen, svarende til 29 mio. kr. årligt (Lovtidende A, 2009, s. 8). Hvis statens bloktilskud reduceres til 0kr indledes der forhandlinger om fremtidige relationer og fordeling af overskuddet fra råstofaktiviteterne (Lovtidende A, 2009, s. 10). Selvstyreloven understøtter således, at råstofudvinding vil kunne skabe rammerne for en selvbåren grønlandsk økonomi i langt højere grad end råstoflovgivningen under hjemmestyret, idet eventuelle 28 6 Sagsområder, der overtages af Grønlands Selvstyre efter 2-4, finansieres fra tidspunktet for overtagelsen af selvstyret (Lovtidende A, 2009). 29 Hvis Grønland skal overtage de resterende 32 sagsområder, der kan hjemtages inden for rammerne af selvstyreloven, vil hjemtagelsen beløbe sig på meromkostninger for det grønlandsk selvstyre på 342 millioner kroner udregnet på baggrund af de danske omkostninger til politikområderne i (GA, 2010, s. 17). 87

97 Kapitel 5: Analyse indtægter fra råstofudvindingen op mod 75 millioner kr. årligt vil være øremærket til selvstyret. Modsat råstofordningen under hjemmestyret, hvor det først var besluttet at råstofindtægterne skulle modregnes i statens bloktilskud til Grønland, men senere blev ændret til at Danmark og Grønland måtte dele de første 500 millioner kr. i indtægter ligeligt, før videre forhandling om fordeling af indtægter kunne foregå. En ramme, der dog aldrig blev taget i brug (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 53) Fra svag lovgivende autonomi til selvstyret som stærk lovgivende autonomi Vedtagelsen af selvstyreloven har bevirket, at den grønlandske autonomikonstruktion har udviklet sig fra at være en svag lovgivende autonomi under hjemmestyret til at være en stærk lovgivende autonomi under selvstyret. Rammerne for autonomikonstruktionen er udvidet, hvilket giver sig til udtryk i parametrene om dybde af politisk kontrol, omfanget af sagsområder samt den finansielle selvbårenhed. Der er ikke sket nogen ændring i parameteret for territoriel afgrænsning, der forsat er høj. Den større grad af autonomi i selvstyreloven består i at Grønland overtager den lovgivende og udøvende kompetence for de overtagne sagsområder samt får mulighed for at overtage dele af den dømmende magt. Grønland kan med selvstyreloven selvstændigt indgå udenrigspolitiske aftaler, der udelukkende berører Grønland. Samtidigt øges dybden af kontrol ved, at det bliver muligt for det grønlandske folk at vælge selvstændighed fra Danmark, såfremt det afgøres ved folkeafstemning. Omfanget af sagsområder udvides ligeledes fra hjemmestyre til selvstyre, hvor det bliver muligt at overtage flere sagsområder, herunder sagsområder af mere statslig karakter som f.eks. grænsekontrol og råstofområdet. Der er endvidere mulighed for yderligere at forhandle overtagelse af flere sagsområder inden for rammerne af selvstyreloven. De nye sagsområder skal dog finansieres fuldt af det grønlandske selvstyre, fordi bloktilskuddet fastfryses, men til gengæld fordels det første eventuelle overskud fra råstofudvinding direkte til selvstyret. Denne forandring er et resultat af, at Grønland med selvstyreaftalen overtager ejendomsretten over den grønlandske undergrund og har oplevet positiv vækst under hjemmestyret og er et led i udviklingen af ønsket om at gøre Grønland økonomisk selvstændig. Den udvidet politiske kontrol, mulighed for at overtage flere sagsområder og rammer for større økonomisk uafhængighed gør at Grønland går fra at være en svag lovgivende autonomi til at være en stærk lovgivende autonomi med selvstyreloven. 88

98 Kapitel 5: Analyse 5.3 Sammenfatning: Forandringen i den grønlandske autonomikonstruktion Autonomikonstruktionen i selvstyreloven kendetegnes ved udvidet rammer for det grønlandsk-dansk samarbejde, samt at Grønland opnår en større grad af autonomi i dybden af kontrol, omfanget af sagsområder og i de økonomiske rammer ved at gå fra at være en svag lovgivende autonomi til at være en stærk lovgivende autonomi. Udvidelsen af graden af autonomi ses i figuren nedenfor. Hjemmestyre è Selvstyre Figur 14: Autonomispektrum: Fra hjemmestyre til selvstyre Selvom Grønland i overgangen fra hjemmestyre til selvstyre udvikles fra at være en svag lovgivende autonomi til en stærk lovgivende autonomi, befinder Grønlands politiske status sig forsat inden for kategorien federacy, fordi Grønland forsat er inden for rammerne af rigsfællesskabet, men samtidigt har autonomi. Overgangen til selvstyre ændrer ikke Grønlands overordnede politiske status i relation til Danmark, fordi der ikke sker en forandring i statskonstruktionen. 89

99 Kapitel 5: Analyse Figur 15: Autonomikontinuum: Grønlands forsatte politiske status som et federacy Udviklingen fra en svag lovgivende autonomi til en stærk lovgivende autonomi giver dog Grønland udvidet rammer for selvbestemmelse. De institutionelle rammer for graden af autonomi udvides til højeste grad af autonomi, der er muligt at give et federacy inden for en stat. Derfor er Grønlands autonomi spændt til det yderste, og det vil være problematisk at udvide den grønlandske autonomikonstruktion mod mere autonomi inden for de forfatningsretlige rammer af grundloven. I næste delanalyse analyseres, hvordan andre analyseenheder har betydning forandringen i autonomikonstruktionen. 90

100 Kapitel 6: Analyse Kapitel 6: Analyse af policy processen omkring etablering af det grønlandske selvstyre I denne analyse analyseres policy processen og rammevilkårene omkring udviklingen af den grønlandske selvstyreordning og lovning, der blev vedtaget i Analysen tager udgangspunkt i ACF-teoriens analyseværktøjer og besvarer analysespørgsmålet: Hvordan har den politiske kontekst og de politiske aktørers rationaler haft betydning for aktørernes politiske strategier ved indførsel af selvstyre? Igen vil vi tage udgangspunkt ACF-teoriens analyseværktøjer: 1) relativt stabile parametre, 2) eksterne chok og den politiske kontekst, samt 3) den politiske koalitionsdannelse på baggrund af de politiske aktørers policy-rationaler og grundlæggende rationaler. 1) I analysen vil de relativt stabile parametre vil vi forklare og beskrive de inkrementelle institutionelle udviklinger, der er forekommet under det grønlandske hjemmestyre. Vi ser derfor på, hvorledes forandringen i graden af autonomi fra hjemmestyre til selvstyre (jf. tidligere analyse) kan forklares. 2) De eksterne chok og den politiske kontekst udgør i analysen de politiske faktorer, som har haft en indvirkning på hvilke policy rationaler, der bliver centrale under forhandlingerne. 3) Efter at have redegjort for rammerne for subsystemet, analyserer vi de forskellige politiske aktørers policy - og grundlæggende rationaler i forbindelse med selvstyreordningen, hvilket er afgørende for, hvorledes aktørerne positionerer sig over for hinanden og indgår i koalitioner. Med de relativt stabile parametre tager vi først et skridt tilbage for at forklare, hvorfor det blev muligt at gennemføre selvstyreloven, og denne ACF-analyse inddrager således de inkrementelle institutionelle udviklinger under hjemmestyreperioden, hvorunder idéerne til selvstyret blev konkretiseret frem til 2009, hvor selvstyreloven vedtages. 6.1 Analyse af de relativt stabile parametre frem til selvstyrekommissionen nedsættelse De relativt stabile parametre angiver hvilke forskellige institutionelle rammer, der havde betydning for nedsættelsen og udgangspunktet for selvstyrekommissionen i Disse parametre udgør således de primære institutionelle rammer, som de politiske aktører agerer efter inden for subsystemet rigsfællesskabet (Sabatier, 1988, s. 135). I det følgende afsnit vil vi analysere følgende parametre: 91

101 Kapitel 6: Analyse Udfyldningen af hjemmestyrelovens rammer, Udviklingen i den finansielle selvbårenhed, De forandrede forfatningsretlige rammer, Selvstyrekommissionens kommissorium Udfyldning af hjemmestyrets rammer I perioden fra blev alle 17 sagsområder listet i hjemmestyrelovens bilag (positivlisten) enten helt eller delvist overtaget af det grønlandske hjemmestyre. En række mindre politiske sagsområder, som ikke var listet i bilaget, blev endvidere overtaget på initiativ af rigsmyndighederne 30. Hjemmestyrets administrative og politiske forvaltning af sagsområder voksede derfor på få år. Tabel 11 neden for viser fordelingen mellem hjemtagne områder, hvor hjemmestyret besidder den lovgivende og administrative myndighed og dermed størst dybde af kontrol over, samt områder som hjemmestyret besidder den regelfastsættende myndighed og administration af med mindre dybde af kontrol. Hjemmestyrelovens bilag over sagsområder hjemtaget efter 4 & 5 Sagsområder der er hjemtaget 4: lovgivende og administrative myndighed Sagsområder der er hjemtaget efter 5: regelfastsættende myndighed og administration af området Grønlands styrelsesordning (1980) Styrelsesordning for kommunerne (1980) Skatter og afgifter (1980) Fiskeri på territoriet, jagt, landbrug og renavl (1980) Fredning (1980) Arbejdsmarkedsforhold (1980) Landsplanlægning (1981) Nærings- og konkurrencelovgivning, herunder også lovgivning om restaurations- og hotelvirksomhed, regler om alkoholholdige drikke samt regler om lukketid (1981) Folkekirken og de fra folkekirken afvigende trossamfund (1980) Sociale forhold (1980) Arbejdsmarkedsforhold (1980) Undervisning og kultur, herunder erhvervsuddannelse (1980) Landsplanlægning (1981) Erhvervsforhold i øvrigt, herunder statens fiskeri- og produktionsvirksomhed, erhvervsstøtte og erhvervsudvikling samt KGH ( ) Vareforsyning (1986) Intern passager- og godsbefordring (1986) Lejelovgivning, boligstøtte og boligforvaltning (1987) Miljøbeskyttelse (1987) Sundhedsvæsen (1992) Tabel 11: Oversigt over hjemtagne sagsområder listet i hjemmestyrelovens bilag samt overdraget på initiativ af rigsmyndighederne (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s ). 30 Følgende sagsområder blev hjemtaget på initiativ af rigsmyndighederne: stednavne i Grønland, undersøgelse og udnyttelse af vandkraftressourcer, hunde og dyreværn, ansvarsforholdene på medieområdet, forsyning, trafik, postbesørgelse, el, vand, varme, brandvæsen, havne, veje, telekommunikation, Grønlands fiskeriundersøgelser, samt regelfastsættelse: vedr. det grønlandske flag, sommertid, ekspropriation på overtagne sagsområder. 92

102 Kapitel 6: Analyse Oversigten viser, at hjemmestyret i de første år hjemtog sagsområder af særlig kulturel værdi for det grønlandske samfund såsom f.eks. undervisning og kultur, religiøse institutioner, fredning, samt jagt og fiskeri. Derudover blev sagsområder, som styrkede hjemmestyrets politiske og administrative beføjelser vedrørende landsplanlægning, administration samt skatter og afgifter, også hjemtaget i hjemmestyrets første år. Fordelingen viser, at det grønlandske hjemmestyre primært besidder den lovgivende og administrerende myndighed for områder af ukontroversiel politisk karakter såsom fredning og lovgivning om landsplanlægning, i modsætning til de områder, hvor hjemmestyret besidder regelfastsættende myndighed og administration omkring sundhedsvæsnet, undervisning og socialområdet. Hjemmestyret hjemtog desuden i 1998 forvaltningen vedrørende området for mineralske råstoffer i Grønland, som efter aftale mellem hjemmestyret og den danske regering blev overført til hjemmestyret ved en ændring i råstofloven (råstofloven, 1998, 1). Den grønlandske forvaltning voksede dermed kraftigt i løbet af hjemmestyreperioden, hvor alle sagsområder i lovens bilag helt eller delvist blev hjemtaget. Desuden hjemtog hjemmestyret også en række ukontroversielle sagsområder på initiativ af rigsmyndigheder samt forvaltningen af råstofområdet Udvikling af den finansielle selvbårenhed Den grønlandske økonomi har oplevet en moderat positiv vækst frem til vedtagelsen af selvstyreaftalen, men der er stadig lang vej til økonomisk uafhængighed fra Danmark. Tabel 12 nedenfor viser de grønlandske indtægter fra hjemmestyret og til indførelsen af selvstyret. Samlet set er bloktilskuddets andel af den grønlandske økonomi faldet i perioden fra at være på 64,7% af de grønlandske indtægter i 1980 umiddelbart efter indførelsen af hjemmestyret til at være på 36% af de grønlandske indtægter i 2010 efter indførelsen af selvstyret. Det er til trods for at det reale beløb af bloktilskuddet er øget, som flere sagsområder er hjemtaget, og at EU s tilskud indføres i denne periode. Grønland er således siden hjemmestyrets indførelse blevet mere økonomisk selvbærende som det angives i den Grønlandsk-danske selvstyrekommission (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 427). Men det betyder dog ikke, at Grønland ikke er afhængig af bloktilskuddet, der forsat udgør en betydelig del af økonomien, og det vil selv med forholdsvis god økonomisk vækst årene fremover forsat være afgørende for den grønlandske økonomi (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 454). 93

103 Kapitel 6: Analyse I tabellen ses desuden det årlige tilskud fra EU, der blev indført i 1981, hvilken er en finansiel modydelse for EU s fiskekvoter i Grønlands farvand 31 (Arbejdsgruppen vedr. økonomi og erhvervsudvikling, 2007, s. 12)(Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 66). Grønlands indtægter i Landskassen - Udvikling fra hjemmestyre til selvstyre (millioner kr.) 1980 Pct. af samlet indtægter 1981 Pct. af samlet indtægter 2005 Pct. af samlet indtægter 2010 Pct. af samlede indtægter Bloktilskud fra Danmark Overførsel fra EU/EF 416,1 64,7% 513,8 57,7% % % ,1 3,6% 318 6% 359 4% Skatte og afgifter 213,4 33,1% 320,1 35,9% % % Renter, øvrige mv. 13,8 2,1% 25,2 2,8% % % Statens opgaver % Total 643,3 100% 891,2 100% % % Tabel 12: De grønlandske indtægter fra hjemmestyret og til indførelsen af selvstyret. Udarbejdet på baggrund af: (Skydsbjerg, 1999, s. 62), (GA, 2010, s. 26) 32 (Arbejdsgruppen vedr. økonomi og erhvervsudvikling, 2007, s. 25) Ændret forståelse af de forfatningsretslige forudsætninger ift. hensynet til rigsenheden I perioden efter indførslen af hjemmestyret og nedsættelsen af selvstyrekommissionen ændredes forståelsen af forudsætningerne for rigsenheden afgørende karakter, hvilket havde betydning for forhandlingerne af øget grønlandsk autonomi. 31 Grønland har siden 1985 stået uden for EU, men tilhører OLT-landene som er gruppen af lande og territorier, der har særlig associering med EU. 32 I 1979 blev bloktilskuddet oprettet, og det steg de følgende år, som flere områder med tilhørende bloktilskud blev hjemtaget af Grønland. 33 Tallene er samlet fra forskellige kilder og der kan derfor være fejlkilder i sammenligningen på tværs af år, da der f.eks. kun opgøres posten statens opgaver fra tallene fra Men tallene kan give en indikation af fordelingen af Grønlands indtægter over tid. 94

104 Kapitel 6: Analyse Forståelsen af den forfatningsretslige ramme, hvori hjemmestyreloven blev betegnet som en delegationslov, hvor de danske rigsmyndigheder delegerer lovgivende kompetence til visse afgrænsede sagsområder i Grønland, ændrede karakter i løbet af hjemmestyreperioden (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 22). Denne ændrede forståelse fik stor betydning for holdningen til graden af autonomi, som Grønland kunne opnå under selvstyret. Fremstående danske statsforfatningsretsanalytikere påpegede, i perioden , den uklare fortolkning af den forfatningsretslige ramme i forbindelse med delegation af udøvende, lovgivende og dømmende myndighed til de selvstyrende grønlandske og færøske rigsdele (Germer, 2007, s. 78; Harhoff, 1993; Ross, 1980, s. 495). Den traditionelle fortolkning af omfanget af delegation af de forfatningsretlige organers kompetence sker sædvanligvis ud fra vurderingen af 3 i grundloven om statens lovgivende, udøvende og dømmende magt, hvor ubegrænset delegation inden for et sagsområde anses for grundlovsstridigt, og hvor delegeret magt til enhver tid kan tilbagekaldes (Germer, 2007, s. 78; Ross, 1980, s. 495). Men eftersom hjemmestyrelovene var udarbejdet på baggrund af politiske og moralske faktorer vedrørende kulturelle og etniske mindretal inden for en enhedsstat og dermed principper omkring minoriteters selvbestemmelsesret som den samlende og legitimerende kraft, kunne grundlovens 3 derfor ikke uden problemer overføres til de selvstyrende rigsdele (Zahle, 1999, s. 32). Det betød, at man inden for statsforfatningsteorien satte spørgsmålstegn ved, om rigsmyndighederne énsidigt kunne anfægte selvstyreprincipperne og tilbagekalde den lovgivende og udøvende kompetence delegeret til Grønland og Færøerne. De særlige omstændigheder vedrørende respekten for Grønlands hjemmestyreordning og det amoralske ved tilbagekaldelse af delegeret kompetence giver dermed Grønland en ny særstilling ift. fortolkningen af grundlovens rammer (Zahle, 1999, s ). Frederik Harhoff argumenterer i denne sammenhæng for, at lovgivningen for de selvstyrende rigsdele indtager en forfatningsretslig særstilling på et niveau mellem lov og grundlov. (Harhoff, 1993, s. 242). Harhoffs argumenterer for, at den forfatningsretslige særstilling for de selvstyrende rigsdele betyder, at rigsmyndighederne ikke ensidigt kan ophæve eller tilbagekalde den delegerede lovgivningskompetence. Samtidigt betyder særstillingen, at omfanget af delegeret lovgivningskompetence til rigsdelene kan ske udtømmende inden for sit sagligt og geografisk afgrænsede myndighedsområde. Endvidere kan de dømmende myndigheder inden for disse områder også delegeres(harhoff, 1993, s. 242). Harhoffs analyse af 95

105 Kapitel 6: Analyse Grønlands politiske særstilling og omfanget af politisk delegation til Grønland er siden hen blevet imødekommet af justitsministeriet (Justitsministeriet, 2004). Den ændrede forståelse af de forfatningsretslige forudsætninger betød, at man kunne udvide rammerne for delegationen til Grønland og omfanget af politiske sagsområder samt dybden af kontrol med de hjemtagne sagsområder. Det konkrete resultat af den ændrede forfatningsretslige fortolkning af grundlovens rammer ses neden for i tabel 13. Her er opstillet sagsområder, som man i henholdsvis 1978 og 2004 vurderede som sagsområder, der ikke kunne delegeres fra rigsmyndighederne pga. de forfatningsretslige forudsætningers hensyn til rigsenheden. Områder som iflg. den forfatningsretslige ramme ikke kunne delegeres til hjemmestyret/selvstyret Statsforfatningen Udenrigspolitik, forholdet til udlandet (herunder indgåelse af traktater) Forsvars- og sikkerhedspolitik Rigets finanser: Nationalbanken, finans-, penge- og valutapolitik Strafferetspleje og fængselsvæsen Almindelige principper for person-, familie- og arveret samt formueret Statsforfatningen Udenrigspolitik Forsvars-og sikkerhedspolitik Højesteret Statsborgerskab Valuta- og pengepolitik (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 267) (Justitsministeriet, 2004, s. 25) (Hjemmestyrekommissionen, 1978, s. 23) Tabel 13: Sagsområder som ikke kan delegeres ud fra princippet om bevarelsen af rigsenheden i henholdsvis 1978 og Tabellen viser, at listen af sagsområder, der ikke kan delegeres til Grønland, er blevet kortere. Den forfatningsretlige fortolkning af muligheden for at delegere sagsområder vedrørende retsvæsenet, og dermed den dømmende myndighed, til de grønlandske myndigheder ændrede karakter fra hjemmestyrekommissionen i 1978 til nedsættelsen af selvstyrekommissionen i I samme periode ændrede man også holdning til hjemmestyrets udenrigspolitiske beføjelser Mulighed for overtagelse af retsvæsenet Ændringen i den forfatningsretlige fortolkning gav mulighed for, at Grønland kunne overtage retsvæsenet. Hjemmestyrekommissionens vurdering af, at retsvæsenet i 1978 ikke kunne overdrages til hjemmestyre pga. hensynet til rigsenheden og rigsmyndighedernes prærogativer, blev i 1997 afvist af justits- 96

106 Kapitel 6: Analyse ministeriet. Justitsministeriet vurderede i et notat, at der ingen hindring var i den forfatningsretslige ramme for at overføre domstolene, politiet og kriminalforsorgen i Grønland til hjemmestyret. Den øverste dømmende myndighed Højesteret kunne dog ifølge grundloven ikke delegeres og skulle derfor bevares hos rigsmyndighederne (Justitsministeriet, 2004, s. 11). Dermed gav ændringen i den forfatningsretlige fortolkning mulighed for en udvidelse af dybden af politisk kontrol og delegationen af et statsligt vigtigt sagsområde Øgede udenrigspolitiske beføjelser Inden for det udenrigspolitiske område skete der i årene 2003 og 2005 også en ændring i holdningen til Grønlands mulighed for at etablere internationale relationer, indgå i mellemfolkelige aftaler og repræsentere riget i international sammenhæng. I 2003 underskrev Grønland og Danmark Itilleqerklæringen om Grønlands medinddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold («Itilleqerklæringen», 2003). I 2005 vedtog det danske folketing lov om Grønlands landstyres indgåelse af folkeretslige aftaler (lov nr. 577 fuldmagtsloven). Fuldmagtsloven gav Grønlands hjemmestyre mulighed for at forhandle og indgå folkeretslige aftaler og forvaltningsaftaler, som angår overtagne sagsområder. Loven omfatter dog ikke folkeretslige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken (Fuldmagtsloven, 2005, 1, Stk 2 & 4). Den ændrede holdning på det udenrigspolitiske område betød endvidere, at Grønland fik øget dybde af den politiske kontrol på det udenrigspolitiske område i løbet af hjemmestyreperioden Selvstyrekommissionens kommissorium Udgangspunktet for forhandlingerne i selvstyrekommissionen var ligesom med hjemmestyrekommissionen udstukket af kommissoriet. Selvstyrets kommissorium havde dog med undtagelse af kravet om, at selvstyreordningen skulle udarbejdes: inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab en anerledes ordlyd, eftersom kommissoriet tog udgangspunkt i at: sikre størst muligt grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst mulig omfang (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008b, s. 299). Den anderledes ordlyd bestod i, at kommissoriet for hjemmestyrekommissionen ikke havde understreget ønsker om større ligeværdighed mellem Danmark og Grønland men blot større grønlandsk ansvar og indflydelse (Hjemmestyrekommissionen, 1978, s. 15). Selvstyrekommissionen skulle på baggrund af Grønlands forfatningsretslige placering og i overensstemmelse med det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten udarbejde et forslag til, hvorledes de grønlandske myndigheder kunne overtage yderligere kompetence, hvor det var forfatningsretsligt muligt (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008b, s. 299). Der var derfor i kommis- 97

107 Kapitel 6: Analyse soriet lagt op til, at arbejdet for et grønlandsk selvstyre skulle inddrage den forandrede forfatningsretslige forståelse af den grønlandske rigsenheds særstilling ift. grundloven som, anført i afsnit Karakteriseringen af de relativt stabile parametre frem til selvstyrekommissionen nedsættelse Den inkrementelle udvikling af de institutionelle rammer i løbet af hjemmestyreperioden kommer til udtryk igennem den forandrede forfatningsretslige forståelse af hensynet til rigsenheden, udfyldningen af de institutionelle rammer angivet i hjemmestyreordningen samt den øgede finansielle selvbårenhed. Forandringen af den traditionelle retsdogmatiske opfattelse 34 af Grønlands forfatningsretslige status fra 1978 er et udtryk for, at betragtninger af ideologisk, etisk og politisk karakter ift. etniske og kulturelle minoriteter fik en større betydning i løbet af hjemmestyreperioden (Harhoff, 1993, s ). Det er derfor også afspejlet i selvstyrekommissionens kommissorium. Hjemmestyret hjemtog desuden i løbet af perioden helt eller delvist alle sagsområder listet i hjemmestyrelovens bilag. Dermed voksede den grønlandske forvaltning således, at de institutionelle rammer for hjemmestyret i form af konstruktionen af en svag lovgivende autonomi i begyndelsen af 2000 erne var udfyldt. Dette kom til udtryk ved, at man særligt på det udenrigspolitiske begyndte at udforme nye politiske beføjelser for hjemmestyret og nye samarbejdsprincipper. Den inkrementelle udvikling af de institutionelle rammer i løbet af hjemmestyreperioden kan derfor ses som forklaringer på mulighederne for, at de politiske aktører kunne forhandle en selvstyreaftale hjem i Den politiske kontekst og de eksterne chok Den politiske kontekst og de eksterne chok havde ligeledes betydning for udviklingen af selvstyreloven og nedsættelsen af den grønlandsk-danske selvstyrekommission. Neden for vil vi først redegøre for den politiske kontekst omkring den grønlandske selvstyrekommission, bestående af: Det grønlandske politiske pres herunder anorakrapporten og den grønlandske selvstyrekommissionsbetænkning Danmarks medlemskab af EU FN deklarationen for oprindelige folk & den færøske overtagelse af ejendomsretten til undergrunden Klimaforandringernes betydning for Grønland 34 Den retsdogmatiske opfattelse relaterer sig til fortolkningen af hjemmestyreloven som en traditionel delegationslov, hvor ubegrænset delegation af et sagsområde betragtes som grundlovsstridigt, hvor delegerede kompetencer til enhver tid kan tilbagekaldes. 98

108 Kapitel 6: Analyse Grønlandsk pres: anorakrapporten & den grønlandske selvstyrekommissions betænkning Som en del af den politiske kontekst og processen omkring udviklingen af det grønlandske selvstyre spillede de grønlandske politikere en aktiv rolle i at sætte fokus på behovet for øget autonomi, eksemplificeret ved bl.a. anorakrapporten og nedsættelsen af den grønlandske selvstyrekommission. I 1999 udgav den dansk-grønlandske arbejdsgruppe til identifikation af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sagsområder, hvor Grønland har interesse, en rapport omkring samarbejdet mellem de danske og grønlandske myndigheder på det udenrigspolitiske område. Rapporten blev i folkemunde kaldet anorakrapporten, eftersom årsagen til rapporten udsprang af, at man fra hjemmestyrets side mente, at hjemmestyrelovens rammer var blevet for snævre for den grønlandske interessevaretagelse på det udenrigspolitiske område. I takt med udviklingen af hjemmestyret, globaliseringen og særligt Grønlands udmeldelse af EF i 1985 havde Grønland fået et øget behov for at kunne indgå bilaterale aftaler med andre lande bl.a. vedrørende fiskeri, handel, kultur, fora omkring oprindelige folks rettigheder, miljø osv. (Fogh Rasmussen, 2004; Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 67). Hjemmestyrets aktive politik omkring det udenrigspolitiske område resulterede i øgede udenrigspolitiske beføjelser i form af Itilleqerklæringen fra 2003 og fuldmagtsloven fra 2005, som bekrevet oven for under de relativt stabile parametre. Josef Motzfelt, tidligere landstyremedlem for udenrigsanliggender, fremhævede i vores interview med ham, at kravet og behovet for øgede udenrigspolitiske beføjelser bevirkede et forstærket fokus på hjemmestyrelovens snævre rammer. Det var i sidste ende med til at understrege det grønlandske krav om styrkede politiske beføjelser (Motzfelt, 2013, s. 2). Tankerne om selvstyre fik større udbredelse i Grønland i takt med hjemtagelsen af hjemmestyrelovens liste over sagsområder og dermed udfyldelsen af rammerne for hjemmestyreordningen. Samtidigt var de eksterne forhold, som hjemmestyret virkede under, forandrede. Disse faktorer gjorde, at koalitionslandsstyret, bestående af Siumut og IA, efter landstingsvalget i foråret 1999 nedsatte den grønlandske selvstyrekommission (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 10). Den grønlandske selvstyrekommissions betænkning udkom i marts 2003 og anbefalede overordnet øget selvbestemmelse til Grønland. Samtidigt var anbefalingerne, at selvstyret skulle bygge på tredeling af magten og derfor hjemtage retsområdet. Det grønlandske sprog skulle desuden være det officielle sprog, og det grønlandske folk skulle anerkendes efter folkeretligstatus, og dermed skulle Grønland overtage ejendomsretten til alle naturgivne ressourcer omkring Grønland. Samtidigt anbefalede kom- 99

109 Kapitel 6: Analyse missionen, at der skulle være gensidig forhandlingspligt inden for udenrigspolitikken (Grønlandskdansk selvstyrekommission, 2008a, s )(Grønlands Hjemmestyre, 2003) Danmarks medlemskab af EU På trods af Grønland udmeldelse af EF i 1985, har EF og senere EU været en fortsat knast i relationen mellem Grønland og Danmark. Under Grønlands hjemmestyre har Danmark i stigende grad overleveret kompetence til EU. Det har medført, at Grønland ligeledes er blevet knyttet tættere til EU (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a, s. 10). Men i Grønland var man forsat meget EU-skeptisk og var derfor ikke glad for denne udvikling. Den indirekte grønlandske relation til EU fik afgørende betydning for, at man i Grønland nedsatte den grønlandske selvstyrekommission til at udvikle tankerne om større selvbestemmelse til et fremtidigt grønlandsk selvstyre med mindre indblanding fra EU FN deklarationen for oprindelige folk & færøske overtagelse af ejendomsretten til undergrunden Den 13. september 2008 vedtog FN s Generalforsamling FN-Deklarationen om Oprindelige Folks Rettigheder, hvilket havde været under langvarig forhandlingsproces siden Den stigende globale interesse for oprindelige folk i FN og det internationale samfund har bidraget til et større fokus på oprindelige folk og deres rettigheder, og i deklarationen gives grundlæggende rettigheder til de oprindelige folk. Det understreges bl.a. i artikel 4, der handler om selvbestemmelsesret og lyder: Oprindelige folk har, i forbindelse med udøvelsen af deres ret til selvbestemmelse, ret til autonomi eller selvstyre i sager der vedrører deres interne og lokale forhold såvel som måder og midler til finansiering af deres selvstyrende funktioner (United Nations, 2008, art. 4)(Oversat i Grønlands Hjemmestyre, 2008, s. 8 10) FN-deklarationen har højst sandsynligt haft indvirkning på den danske stats overvejelser i forbindelse med selvstyreforhandlinger både ift. til efterlevelse af deklarationens bestemmelser, men også ift. Danmarks internationale omdømme og ry som tidligere kolonimagt i forbindelse med Grønland. Derfor fungerer FN-deklarationen som et eksternt chok på subsystemet rigsfællesskabet, eftersom vedtagelsen af deklarationen var en betydningsfuld ekstern påvirkning, der kan medvirke til en forklaring på imødekommelsen af større selvbestemmelse for Grønland og overtagelse af ejendomsretten til undergrunden, der allerede var igangsat i selvstyrekommissionen. 100

110 Kapitel 6: Analyse Et andet eksternt chok, der havde indvirkning på Grønlands fortsatte politisk prioritet omkring opnåelsen af ejendomsrettighederne til undergrunden, var Poul Schlüters overdragelse af rettighederne til den færøske undergrund i efteråret 1992 (Nyrup, 2001) Klimaforandringernes betydning for Grønland Klimaforandringerne har haft stor påvirkning for klimaet i Grønland. De har skabt - og vil også i fremtiden skabe - både nye muligheder og udfordringer. De betyder lettere adgang til udvinding af råstoffer, adgang til nye fiskeområder, og i fremtiden vil de skabe mulighed for nye sejlruter omkring Arktis, der gør det muligt at sejle til Asien ad den nordlige sørute omkring Sibirien frem for den længere sydlige rute gennem Suez-kanalen (Udenrigsministeriet i Danmark, 2011, s. 9). Klimaforandringerne og den større opmærksomhed omkring Grønland fungerer derfor som et eksternt chok på relationen mellem Danmark og Grønland op til selvstyreforhandlingerne, eftersom klimaforandringerne forventedes at påvirke den fremtidige råstofudvinding samt øge Grønlands strategiske betydning og internationale vigtighed globalt og i forhold til Danmark (Janussen, 1999, s. 488) Karakterisering af den politiske kontekst og eksterne chok i perioden Nedsættelsen af den grønlandske selvstyrekommission samt Danmarks medlemskab af EU var med til at danne den politiske kontekst omkring nedsættelsen af den Grønlandsk-danske selvstyrekommission og udviklingen af selvstyreloven. FN-deklarationen om oprindelige folk, overdragelsen af rettighederne til den færøske undergrund til Færøerne, samt de muligheder og udfordringer som klimaforandringerne medfører for Grønland og Arktis kan siges at have påvirket aktørernes strategier og rationaler i forhandlingerne af det grønlandske selvstyre. 6.3 De politiske aktørers rationalesystemer og politiske strategier i forbindelse med selvstyreforhandlingerne I det følgende afsnit vil vi redegøre for de politiske aktørers rationaler i forbindelse med udformningen af den grønlandske selvstyreordning, og dermed analysere, hvorledes aktørerne positionerer sig i forhold til de andre politiske aktører og indgår i koalitioner med hinanden for at skabe størst mulig indflydelse på selvstyreloven. Policy rationalerne som vil blive analyseret er: 101

111 Kapitel 6: Analyse Formålet med selvstyreloven, Syn på selvstyrelovens udformning, Syn på rigsfællesskabet og dets fremtid, Udenrigspolitikken, Råstoffer. Efter analysen af de politiske aktørers koalitioner under selvstyreforhandlingerne vil vi drage paralleller til den tidligere aktøranalyse under hjemmestyreforhandlingerne for at forklare betydningen af de politiske aktørers rationaler ved indførslen af selvstyret. Analysen af aktørernes policy rationaler og grundlæggende rationaler sker på baggrund af en induktiv systematisering og kodning af de politiske aktørers udtalelser: folketingets 1. behandling af lovforslaget om Grønlands selvstyre d , mindretalsudtalelser i forbindelse med vedtagelsen af hjemmestyreloven og de grønlandske partiers partiprogrammer. Definitionen af aktørernes policy rationaler og grundlæggende rationaler er således en teoretisk systematisering og analyse af det empiriske materiale i forbindelse med selvstyreforhandlingerne Formålet med selvstyreloven Overordnet var der blandt de politiske aktører i både Danmark og Grønland bred enighed om og opbakning til etableringen af en selvstyreordning i Grønland med det formål at udvide de grønlandske politiske kompetencer og selvbestemmelsesretten. Søren Espersen (DF) udtalte i den forbindelse: Jeg synes, det er glimrende, at Grønland og Færøerne overtager flere og flere områder og bliver økonomisk selvbårne. Det går vi da vist alle sammen ind for. ((DF) Søren Espersen, 2009, nr. 62). Atassut skrev i principprogrammet: ATASSUT ønsker Hjemmestyret udbygget så Grønland opnår den størst mulige selvbestemmelse inden for rigsenheden. (ATASSUT, 2008). Det overordnede policy rationale blandt de politiske aktører var, at hjemmestyreordningen havde udtømt sine rammer for grønlandsk selvbestemmelsesret, og man dermed skulle finde en ny politisk og økonomisk løsning, der ville øge den grønlandske selvbestemmelse. Per Ørum (KF) sagde i den forbindelse under første behandlingen af lovforslaget, at: 35 Citater fra 1. Behandlingen af lovforslaget om Grønlands selvstyre refereres til som nr. i talerækken under debatten. 102

112 Kapitel 6: Analyse En af de store opgaver i forbindelse med den her selvstyrelov - som jo er en naturlig konsekvens af, at hjemmestyreloven er udtømt for muligheder for, at Grønland kan fortsætte sin udvikling imod en stadig større grad af selvstændighed - er, at Grønland i højere grad skal have en selvbærende økonomi. ((KF) Ørum, 2009, nr. 90). Også IA tilsluttede sig, at formålet med selvstyreordningen var: at Grønland er klar til mere selvstændighed og mere ansvar. (Henningsen, 2009, nr. 192). Desuden så de grønlandske aktører i forbindelse med formålet med selvstyreordningen også et andet aspekt med loven: Siumut betragter selvstyre som overgangsordning frem mod selvstændighed (SIUMUT, 2008, s. 5). De grønlandske aktører, herunder særligt IA og Siumut, anså derfor selvstyreordningen som en gradvis udvikling af selvbestemmelsesretten hen imod selvstændighed i fremtiden. Dette aspekt blev også til en vis grad behandlet under forhandlingerne. Niels Helveg Petersen (RV) understregede, at formålet med selvstyreloven var: adgangen til selvstændighed, retten til at overtage en række sagsområder mod selv at finansiere dem og endelig indtægterne fra råstoffer er hovedpunkterne, og disse hovedpunkter har Det Radikale Venstres fulde tilslutning. ((RV) Helveg Petersen, 2009, nr. 132). Afklaringen omkring processen om Grønlands adgang til en mulig selvstændighed i fremtiden udgjorde derfor et vigtigt element i formålet med selvstyreloven. Både de danske og grønlandske aktører fastslog, at sådan en mulighed fandtes, og at rigsfællesskabet derfor primært var et frivilligt fællesskab mellem ligeværdige parter Syn på selvstyrelovens udformning I forbindelse med de politiske aktørers syn på selvstyreloven gjorde to policy rationaler sig gældende. Det dominerende policy rationale blandt de politiske aktører var, at større grønlandsk selvbestemmelse skulle ske i overensstemmelse mellem rettigheder og pligter. Det betød, at det grønlandske selvstyre i udgangspunktet skulle tage større økonomisk ansvar. Alle danske og grønlandske aktører med undtagelse af det grønlandske parti Demokraterne gav udtryk for dette rationale. Demokraterne argumenterede derimod for, at kravet om, at Grønland i fremtiden selv skulle finansiere hjemtagelser af nye sagsområder ville betyde en forringelse af den i forvejen dårlige økonomi. Demokraterne satte i denne forbindelse spørgsmålstegn ved om Grønland i fremtiden overhovedet ville have råd til at hjemtage nye sagsområder, hvilket derfor betød, at selvstyreaftalen i realiteten slet ikke ville øge den grønlandske autonomi (Demokraterne, 2008, s. 9). Derudover argumenterede Dansk Folkeparti for, at aftalen stiller Danmark økonomisk dårligere (Søren Espersen, 2009 nr. 8). 103

113 Kapitel 6: Analyse Line Barfoed (EL) gav udtryk for policy rationalet om øget selvbestemmelsesret via rettigheder og pligter ved nedenstående udtalelse under folketingets første behandling af lovforslaget: For mig er det sådan, at uafhængighed i høj grad hænger sammen med økonomisk uafhængighed. Derfor tror jeg også på, at de stærke kræfter, der er i Grønland, og som ønsker en større og større selvstændighed og uafhængighed, også vil arbejde for en økonomisk uafhængighed og for, at Grønland får en selvbærende økonomi og bliver uafhængig af bloktilskuddet fra Danmark, for det er det, der betinger, at man også vil kunne klare sig på andre områder som selvstændig nation. ((EL) Barfoed, 2009, nr. 154). Per Ørum (KF) gav ligeledes under debatten udtryk for det finansielle element i selvstyreloven med fokus på finansiel selvbårenhed: Jeg synes, det er fair - også set i relation til hele selvstyreloven, hvis man ser den i sin helhed - at Grønland med en stadig større selvbærende økonomi i fremtiden selv skal betale for de udgifter, der er i forbindelse med de sagsområder, man overtager. ((KF) Ørum, 2009, nr. 90). Mogens Jensen (S), understregede endvidere under debatten, at Grønlands øgede økonomiske ansvar under selvstyreloven vil kunne skabe et mere ligeværdigt forhold mellem Danmark og Grønland i fremtiden: Vi ser forholdet til Grønland som et forhold mellem to folk, der har haft og har en stærk relation, et stærkt samarbejde, og hvor Danmark i mange tilfælde altså har været de ressourcestærke i hvert fald rent materielt, og det, vi skaber her, er grundlaget for, at Grønland i langt højere grad får mulighed for selv at styre deres fremtid. Det er det, der er formålet med lovgivningen her. ((S) Jensen, 2009, nr. 24) Også de grønlandske partier understregede den økonomiske politiks afgørende betydning for Grønlands øgede selvbestemmelse under selvstyret. IA udtalte i denne sammenhæng: Selvstyre og frihed er ikke noget man får forærende, men noget man skal kæmpe og slås for. (IA, 2008). IA understregede derfor, at Grønland må kæmpe for sin selvstændighed, hvilket betyder, at Grønland skal kæmpe for at udvikle sig økonomisk. Demokraterne argumenterede derimod for, at selvstyreloven ikke udstak de nødvendige rammer for øget grønlandsk selvbestemmelse, eftersom Grønland reelt set ikke vil have råd til at hjemtage flere 104

114 Kapitel 6: Analyse sagsområder. Udformningen af selvstyreaftalen ville derfor ikke ifølge Demokraternes policy rationale komme Grønland til gavn: Med selvstyreaftalen skal Grønland altså hjemtage områder uden, at Danmark skal betale et beløb, der svarer til de udgifter, som Danmark har haft på området. Enhver kan se, at det er fordel for Danmark og nedtur for Grønland. Det værste er dog, at denne del af selvstyreaftalen kan vise sig at være en alvorlig hæmsko for egentlig selvstændighed. Demokraterne er tilhængere af selvstyre, men vi er modstandere af den aftale, som Selvstyrekommissionen har forhandlet på plads. (Demokraterne, 2008, s. 9). Forskellige rationaler om selvstyreloven kommer til udtryk i forhandlingerne. Der er bred enighed om, at selvstyreloven er en god ordning, der skaber sammenhæng mellem rettigheder og pligter politik og finansiel selvbårenhed - blandt de fleste aktører med undtagelse af Demokraterne og Dansk Folkeparti. Mens Demokraterne mener, at selvstyreloven stiller Grønland for dårligt, er Dansk Folkeparti af den opfattelse, at Danmark stilles dårligt pga. overdragelsen af ejendomsrettighederne til den grønlandske undergrund samt øremærkningen af de første 75 mio. kr. i råstofindtægter til selvstyret Dansk Folkepartis argumenter om den økonomiske situation i selvstyreloven udfolder sig i forbindelse med råstofpolitikken og vil derfor blive udfoldet i afsnittet herom. 105

115 Kapitel 6: Analyse Selvstyrelovens formål og selvstyrelovens udformning De politiske aktørers indplacering i koalitioner Koalition 1 Koalition 2 Koalition 3 Policy rationaler Inuit Ataqatigiit (IA), Siumut, Atassut, Demokraterne Dansk Folkeparti De danske partier fra Enhedslisten til Konservativt Folkeparti Formål med selvstyreloven Øget politisk kompetence, økonomisk ansvar og selvbestemmelsesret til det grønlandske folk. Rigsfællesskabet er et frivilligt fællesskab, hvor Grønland såfremt dette er ønsket kan udgå. Syn på selvstyrelovens udformning Selvstyreloven er en overordnet god ordning. Selvstyreaftalen skaber sammenhæng mellem rettigheder og pligter, hvilket betyder at Grønlands selvbestemmelse i fremtiden vil blive øget i takt med større finansiel selvbårenhed. Selvstyreloven er ikke tilstrækkelig. Selvstyreloven er stiller Grønland dårligere end under hjemmestyret og bremser mulighederne for øget selvbestemmelse pga. de nye krav om selvfinansiering af hjemtagne sagsområder efter selvstyrets indførsel Selvstyreloven er ikke tilstrækkelig. Selvstyreloven stiller Grønland økonomiske godt ift. resten af riget. Tabel 14: De politiske aktørers koalitionsdannelse i forbindelse med policy rationalerne: formål med selvstyreloven og synet på selvstyrelovens udformning Syn på rigsfællesskabet og dets fremtid Politikerne ser under forhandlingerne af selvstyreloven forskelligt på rigsfællesskabet og dets fremtidige udvikling. Der ligger forskellige policy rationaler til grund for aktørernes opfattelse af Grønlands fremtidige stilling i riget, og her er der en klar opdeling mellem de danske og grønlandske politikere. Blandt de grønlandske politikere er der stor enighed omkring synet på Grønlands fremtid, ligesom der blandt de danske politikere er enighed om bevarelse af rigsfællesskabet fremover. Blandt de danske politikere eksisterer et positivt syn på rigsfællesskabet og et generelt ønske om, at rigsfællesskabet skal bevares. Det ses ved den brede opbakning til vedtagelsen af selvstyreloven, med undtagelse af Dansk Folkeparti. Opbakningen til rigsfællesskabet ses eksemplificeret ved Mogens Jensens (S) udtalelse omkring rigsfællesskabet: Det (rigsfællesskabet) skal ses som en stor rigdom, der er oparbejdet gennem et langt historisk parløb med tætte familiebånd, tætte menneskelige relationer ((S) Jensen, 2009, s. 24). Dette bakkes op af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der udtaler: 106

116 Kapitel 6: Analyse jeg er en meget stor tilhænger af rigsfællesskabet - ikke blot på grund af de stærke historiske, kulturelle og menneskelige bånd, der er mellem Grønland og Danmark og mellem det grønlandske og det danske folk, men også, fordi jeg mener, at der i en moderne verden er brug for stærke fællesskaber (selvstyret vil) skabe grundlag for væsentlig udvidelse af Grønlands muligheder for at tage ansvar for egne forhold vel at mærke i et forsat rigsfællesskab med Danmark. ((V) Fogh Rasmussen, 2009, nr. 216) Niels Helveg Petersens (RV) supplerer: Jeg ønsker, at rigsfællesskabet skal bevares. Jeg synes, at rigsfællesskabet fungerer godt, og jeg synes, at det er til gavn for Grønland. ((RV)Helveg Petersen, 2009, nr. 148). Samlet er der blandt de danske politikere stor opbakning til rigsfællesskabet. Dette policy rationale gør, at der ligeledes er et fælles ønske om at bevare rigsfællesskabet fremadrettet. Dermed er de danske politiske aktører er villige til at give Grønland større selvbestemmelse og vidtrækkende beføjelser inden for rigets rammer. Muligheden i selvstyreloven for at vælge selvstændighed ved en folkeafstemning i Grønland samt afstemning i folketinget og dermed træde ud af rigsfællesskabet (kapitel 8, 21) imødekommes af de danske aktører og illustreres f.eks. ved Mogens Jensens (S) udtalelse: Lovforslaget giver også Grønland mulighed for at træffe beslutning om selvstændighed en helt naturlig konsekvens af det faktum, at vi jo anerkender grønlænderne som et selvstændigt folk i folkerettens forstand. ((S)Jensen, 2009, nr. 216). Dette er politikerne i Dansk Folkeparti dog ikke enige i. Som anført af Søren Espersen (DF) modsætter Dansk Folkeparti sig denne del af selvstyreloven, og i DF s mindretalserklæring skriver han: Vi agter ikke under nogen omstændigheder at tilskynde til, eller medvirke til, at indskrænke Det Danske Rige, og vi vil ingensinde medvirke til at overdrage Statens ejendom til dele af Det Dansk Rige. ((DF) Sørensen Espersen, 2008, s ). DF argumenterer dermed for, at rigsfællesskabet skal bevares, og at de grønlandske aktører ikke skal opfordre til selvstændighed, fordi vi skal bevare rigsfællesskabet ((DF)Søren Espersen, 2009, nr. 46). Aktøranalysen af de danske politiske aktører viser, at alle danske politikere ser yderst positivt på rigsfællesskabet og dets bevarelse. Dog med undtagelse af DF, som adskiller sig, idet de mener, at det skal sikres at det danske rige bevares. De danske politikers fortællinger om rigsfællesskabets gode familiære relation støttes af de grønlandske politikere, men de er samtidigt uenige i, at konstruktionen bør bevares i fremtiden. Der er blandt de grønlandske politikere enighed om, at det grønlandske samfund skal være selvstændigt, og at selvstyreloven skal bringe Grønland lidt nærmere selvstændigheden. Ønsket om selvstændighed ses i Siumuts politikprogram, hvor der står: Siumut betragter selvstyre som overgangsordning frem mod selvstændighed Siumut 107

117 Kapitel 6: Analyse ønsker et frit rigsfællesskab (free association) på baggrund af gensidig respekt og godt fælleskab (SIUMUT, 2008, s. 5). Dermed viser Siumut, at deres billede af rigsfællesskabets fremtid er et selvstændigt Grønland, hvor samarbejdet med Danmark kun sker på frivillig basis. Dette bakkes op af IA, hvor Kuupik Kleist fremhæver, at Danmark er bundet af internationale konventioner til at give Grønland selvstændighed den dag det måtte været det grønlandske folks ønske: Det er klart, at jeg mener, at det er op til Grønland selv at bestemme, hvornår vi vil være selvstændige - og det er Danmark selvfølgelig ifølge alle internationale konventioner bundet til at følge. Grønland og Danmark har et fælles projekt, men den endelige beslutning træffes af den grønlandske befolkning siger Kuupik Kleist.(Ritzau, 2005) De grønlandske politikere ser dermed selvstyreloven som et vigtigt trin på vejen til selvstændighed for Grønland Forholdet forbedres med større autonomi Den fredelige udvikling i autonomikonstruktionen roses af både danske og grønlandske politikere. Dette ses ved Line Barfoeds (EL) ordførertale: Jeg synes at den proces, der har fundet sted, burde være et forbillede for, hvordan man skal håndtere situationen mellem forskellige lande ((EL) Barfoed, 2009, nr. 154). Ifølge nogle grønlandske politikere vil større eller fuld selvstændighed for Grønland skabe en bedre relation mellem Danmark og Grønland. Dette argument fremføres af Lars-Emil Johansen (Siumut), der mener, at kun gennem selvstændighed kan forholdet mellem rigsfællesskabets parter forbedres, for uden kærlighed ingen selvstændighed, og uden selvstændighed ingen kærlighed. ((Siumut) Johansen, 2009, nr. 202). Han argumenterer her for, at hvis ikke Danmark frivilligt giver Grønland selvstændighedsmuligheden, så vil forholdet mellem Danmark og Grønland ødelægges. Danmark er derfor, ifølge Lars-Emil Johansen, nødsaget til at give Grønland større autonomi. Dette modsættes af Søren Espersen (DF), der mener, at det vil være omkostningsfuldt at give Grønland ret til at blive selvstændige: Prisen bliver en underminering af rigsfællesskabet, en opsplitning og interessekonflikter i stedet for sammenhold og sikker kurs ((DF) Søren Espersen, 2009, nr. 46). Dermed er der overordnet to forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvorvidt større autonomi til Grønland skaber et bedre eller dårligere fælleskab i riget. 108

118 Kapitel 6: Analyse Syn på rigsfællesskabet og dets fremtid Politiske aktører i koalitioner Koalition 1 Koalition 2 Koalition 3 Policy Rationaler De danske partier fra Enhedslisten til Konservativt Folkeparti De grønlandske partier Dansk Folkeparti Syn på rigsfællesskabet Positiv god familiær relation Syn på rigsfællesskabets fremtid Bevarelse af rigsfællesskabet vil give udvidet beføjelser til Grønland inden for rammerne af grundloven herunder det grønlandske folks ret til selv at vælge selvstændighed. Det grønlandske folk skal have ret til at vælge selvstændighed. Grønland skal i fremtiden være en selvstændig stat i en trinvis udviklingsproces mod selvstændighed. Selvstændighed og øget selvbestemmelse skaber en bedre relation mellem Grønland og Danmark. Det grønlandske folk skal have ret til at vælge selvstændighed. Bevarelse af rigsfællesskabet Tabel 15: De politiske aktørers koalitionsdannelse i forbindelse med policy rationalerne: syn på rigsfællesskabet og dets fremtid. Samlet set er der forskellige syn på rigsfællesskabets fremtid blandt de danske og grønlandske aktører. De grønlandske aktører er enige om, at målet for fremtiden er selvstændighed til Grønland, mens de danske aktører ønsker, at rigsfællesskabet skal bevares. Der er dog forskel i, hvordan dette skal opnås. Alle danske aktører, undtagen DF, går ind for, at Grønland skal gives retten til selv at kunne kræve sin selvstændighed Udenrigspolitikken Grønlands ønske om selvstændighed ses ligeledes ved de grønlandske aktørers rationaler og ønsker om at føre selvstændig udenrigspolitik. Udenrigspolitik er som tidligere anført et prærogativ for rigsmyndighederne. I Siumuts principprogram står der, at: Siumut ønsker, at vi selv frit skal kunne træffe aftaler med andre lande omkring vore egne interesser - uden overvågning af andre (SIUMUT, 2008, s. 5). Ønsket er bl.a. at føre selvstændig udenrigspolitik samt forsvars- og sikkerhedspolitik: Bevogtning og forsvar af vort land skal kunne varetages af grønlændere i højere grad end det er tilfældet i dag - under vores eget flag. (SIUMUT, 2008, s. 29). Det skal altså i højere grad skal være grønlændere, der repræsenterer Grønland bl.a. til kystbevogtningen og suverænintets-håndhævelsen med Sirius-patruljen. Også Atassut lægger vægt på dette policy rationale og 109

119 Kapitel 6: Analyse skriver i sit principprogram: ATASSUT er tilfreds med Statsministerens åbne og fordomsfrie budskab om, at Grønland skal have større muligheder for selv at kunne forhandle direkte med andre lande. (ATASSUT, 2008). Heriblandt ses den øgede interesse for at kunne interagere direkte med andre lande og andre inuit-samfund. Den større opmærksomhed omkring udenrigspolitik blandt de grønlandske politikere bliver også bemærket i Danmark. Per Ørum (KF) pointerer, at: det jo stadigvæk er Danmark, der i internationale sammenhænge, når det gælder vores udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, hæfter og har ansvaret. Grønland har så ansvaret for at leve op til de internationale regler og de konventioner, som Danmark tiltræder på rigets vegne. ((KF) Ørum, 2009, nr. 90) Per Ørum klargør dermed, at det er Danmark, der tager beslutningerne, og Grønland der skal efterleve de beslutninger, der tages. Således slår han fast, at det er Danmark, der har beslutningskraften og magten som centerstat, samt at Grønland kun har beføjelser til at føre udenrigspolitik inden for grænserne af rigsfællesskabet. Udenrigspolitikken Politiske aktører i koalitioner Koalition 1 Koalition 2 Policy Rationaler De danske partier fra Enhedslisten til DF De grønlandske partier Udenrigspolitikken Det er Danmark der har ansvaret omkring udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Ønsker i højere grad at føre udenrigspolitik inden for rammerne af rigsfællesskabet. Ønsker at agere selvstændigt internationalt og føre udenrigspolitisk på egne vegne. Tabel 16: De politiske aktørers koalitionsdannelse i forbindelse med policy rationalerne: syn på udenrigspolitikken. Det grønlandske ønske om at føre udenrigspolitik er en del af ønsket om at være selvstændig. De grønlandske politikere ønsker at føre udenrigspolitik under selvstyreloven inden for rammerne af rigsfællesskabet samt fremadrettet inden for betingelser omkring selvstændighed. 110

120 Kapitel 6: Analyse Råstoffer Forhandlingerne vedrørende ejendomsretten til den grønlandske undergrund forsatte under selvstyreforhandlingerne, hvor man havde sluppet under hjemmestyreforhandlingerne. De grønlandske aktører stod dog denne gang samlet og krævede en genforhandling. Siumut understregede endnu en gang, at: Folket ejer vort lands levende og ikke-levende ressourcer, og udnyttelse af disse skal være grundlaget for den økonomiske udvikling. (SIUMUT, 2008, s. 6). Under forhandlingerne af råstofferne blev de grønlandske aktørers ønsker imødekommet af de danske politiske aktører med undtagelse af Dansk Folkeparti. Line Barfod (EL) udtalte under folketinget førstebehandling af selvstyreloven: Den måde, ressourcerne er fordelt på i verden, er unfair. Der er nogle lande, der har masser af ressourcer i undergrunden, og der er nogle lande, der ikke har, men det løser vi altså ikke, ved at vi så skal komme og sige, at det er vores ressourcer i al evighed, fordi det her en eller anden gang har været en dansk koloni. ((EL) Barfoed, 2009, nr. 154). Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) anerkendte også det grønlandske folks rettigheder til den grønlandske undergrund under debatten, men understregede i denne sammenhæng, at: Det er vigtigt at slå fast, at statens højhedsret over undergrunden jo ikke berøres af lovforslaget. Og den ret, som selvstyret vil få vedrørende råstofområdet, indebærer altså ikke en ret til at overdrage eller afhænde undergrunden i Grønland, herunder at afstå den grønlandske undergrund til en anden stat. Disse rettigheder er knyttet til højhedsretten, og det ændres der med det her lovforslag overhovedet ikke på. Så det handler altså om måden, man deler indtægterne på, og det er der så fundet en løsning på, som jeg synes er fair. ((V) Fogh Rasmussen, 2009, nr. 216) Også Kristian Touborg (SF) støttede at tildelingen af ejendomsretten og udtalte under debatten: For mig at se hersker der ingen tvivl om, at råstofferne i Grønland altså tilhører grønlænderne ((SF) Touborg, 2009, nr. 68). De grønlandske og danske politiske aktører, med undtagelse af Dansk Folkeparti, var derfor enige om, at det grønlandske selvstyre skulle tildeles ejendomsretten til den grønlandske undergrund. Tildelingen af ejendomsretten til undergrunden til den grønlandske befolkning medførte dog ikke en ophævelse af rigets integritet og territorium ifølge de danske aktørers rationaler. Tildelingen af ejendomsretten til undergrunden blev foretaget ud fra rationalet om det grønlandske folks status som et folk i henhold til folkeretten og dermed en erkendelse af, at Grønland inden for det danske rige besidder en særstatus. Derfor drejede de primære forhandlinger sig ikke om det principielle vedrørende det grønlandske folks ejendomsret, som ellers havde været det primære diskussionspunkt under hjemmestyreforhandlingerne. 111

121 Kapitel 6: Analyse Kuupik Kleist (IA) udtalte under vores interview med ham, at forhandlingerne i selvstyrekommissionen i stedet kom til at handle om den økonomiske udmåling i forbindelse med eventuelle råstofindtægter, og hvilken betydningen råstofindtægterne ville have for Danmarks bloktilskud til det grønlandske selvstyre ((IA) Kleist, 2013, s. 2 l ). Dansk Folkeparti var derimod i opposition til både de grønlandske og danske politiske aktører og understregede det moralsk forkerte ved en særbehandling af det grønlandske selvstyre under behandlingen af selvstyreloven i folketinget: Det har chokeret os i Dansk Folkeparti at samtlige øvrige medlemmer af den danske delegation, herunder Venstre og Konservative, har kunnet acceptere dette forhold omkring ejendomsretten og således klart ikke har handlet i overensstemmelse med Danmarks interesser. Det burde nemlig være evident, at Danmarks riges undergrund som en selvfølge tilhører Danmarks rige, og at alle borgere i rigsfællesskabet får del i de værdier, der måtte findes i undergrunden. Sådan forholder det sig allerede nu, når det gælder de værdier, der hentes op fra Danmarks undergrund, samt i forhold til de værdier, der skabes af danske borgere, og som solidarisk år efter år videregives til Grønland. Det er såvel unfair som etisk uantageligt, om Danmark ikke i tilfælde af umådelige råstofindtægter fra den grønlandske undergrund skulle få andel i disse værdier. ((DF) Søren Espersen, 2009, nr. 46). Til dette svarede Anders Fogh Rasmussen igen under debatten ved at understrege, at: Det er forkert at sige, at vi (Danmark) så ikke får noget ud af det, for det, vi så får ud af det, er faktisk, at Danmark så kan reducere sit bloktilskud til Grønland. ((V) Fogh Rasmussen, 2009, nr. 216). Det grønlandske parti Demokraterne havde derimod et meget anerledes policy rationale i forbindelse med den økonomiske udmåling imellem råstofindtægter og bloktilskud end både flertallet af politikerne i Danmark og Grønland samt DF. Demokraterne argumenterede for, at de grønlandske politikere havde solgt sig for billigt og udtalte i denne forbindelse, at: En anden økonomisk nedtur ved selvstyreaftalen er den fordeling af råstofindtægter, som Selvstyrekommissionen er nået frem til. Her må Demokraterne igen konstatere, at den grønlandske delegation har taget sig en gevaldig lur. Man har accepteret, at Grønland får de første 75 millioner kroner af indtægterne, hvorefter Danmark og Grønland deler resten. (Demokraterne, 2008, s. 8). 112

122 Kapitel 6: Analyse Demokraternes policy rationale var således, at man ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til det grønlandske folk, fordi det ifølge Demokraterne ikke ville stille Grønland i en økonomisk fordelagtig situation. Aktøranalysen omkring råstofområder viser, at tre overordnede policy rationaler gjorde sig gældende under selvstyreforhandlingerne i forbindelse med råstofspørgsmålet. Flertallet af danske og grønlandske politikeres policy rationaler udmøntes i en erkendelse af, at ejendomsretten til den grønlandske undergrund tilfalder den grønlandske befolkning, eftersom det grønlandske folk besidder særstatus i kraft af deres folkeretslige status. Men også at det ikke påvirker den danske højhedsret over Det Danske Rige. DF og Demokraterne udgør hver sin fløj med opponerende policy rationaler, der går imod flertallets forståelse af den rimelige fordelingen af indtægterne fra potentielle råstofindtægter. Politiske aktører i koalitioner Råstofspørgsmålet Koalition 1 Koalition 2 Koalition 3 Policy rationaler Attasut, Siumut, IA, Dansk Folkeparti Demokraterne De danske partier fra Enhedslisten til Konservativt Folkeparti Ejendomsretten til den grønlandske undergrund Ejendomsretten til den grønlandske undergrund tilhører det grønlandske folk. Ved tildelingen af ejendomsretten til den grønlandske undergrund til det grønlandske folk bevares Det Danske Riges integritet Ejendomsretten til den grønlandske undergrund bør tilkomme hele Det Danske Rige. Ejendomsretten til den grønlandske undergrund tilhører det grønlandske folk. Ved tildelingen af ejendomsretten til den grønlandske undergrund til det grønlandske folk bevares Det Danske Riges integritet Økonomisk fordeling af indtægter i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer Udvikling af en økonomisk ordning, der reserverer de første 75 mio. kr. til selvstyret, råstofindtægter derover reduceres i bloktilskuddet. Alle borgere i riget bør få del i indtægterne fra den grønlandske undergrund. Det er unfair og uetisk at forfordele den grønlandske befolkning. Den økonomiske fordeling mellem råstoffer og bloktilskud er ikke en dårlig handel for Grønland. Der er ikke taget tilstrækkeligt højde for den grønlandske økonomiske situation. Tabel 17: De politiske aktørers koalitionsdannelse i forbindelse med policy rationalerne: ejendomsretten til den grønlandske undergrund og den økonomiske fordeling af råstofindtægter 113

123 Kapitel 6: Analyse De politiske aktørers rationalesystemer og koalitionsdannelse i forbindelse med selvstyreforhandlingerne Analysen af de grønlandske og danske politiske aktørers placeringer i koalitioner under forhandlingerne af selvstyreloven viser, at aktørerne opdeler sig i to forskellige konstellationer af koalitioner med forskellige sæt af policy rationaler. Den første konstellation af koalitioner er formet på baggrund af policy rationalerne vedrørende den specifikke udarbejdelse af selvstyreloven i form af policy rationalerne: Formålet med selvstyreloven, Syn på selvstyrelovens udformning, Ejendomsretten til den grønlandske undergrund, samt den økonomiske fordeling af indtægter i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer. Den anden konstellation af koalitionsdannelse foregår i forbindelse med de mere overordnede og generelle policy rationaler vedrørende udformningen af rigsfællesskabet og dets fremtid, og er udgjort af policy rationalerne: Syn på rigsfællesskabet, Syn på rigsfællesskabets fremtid, Udenrigspolitik. Under den første konstellation af koalitionsdannelse omkring den specifikke udformning af selvstyreloven indgår alle politiske aktører i en samlet koalition kun med undtagelse af DF og Demokraterne. Dermed dannes der én dominerende koalition, eftersom aktørerne i denne koalition alle er medlemmer i kommissionen. I denne koalition stemmer de danske aktører og grønlandske medlemmer af folketinget for selvstyreloven og de grønlandske aktører anbefaler den grønlandske befolkning af stemme for selvstyret ved selvstyrevalget. Udover den dominerende koalition dannes der to forskellige opponerende minoritetskoalitioner bestående af det grønlandske parti Demokraterne, der mener, at selvstyreloven ikke er økonomisk gunstig for Grønland og derfor anbefaler befolkningen at stemme imod selvstyret ved selvstyrevalget, samt Dansk Folkeparti, som mener, at selvstyreloven ikke er økonomiske gunstig for Danmark og derfor stemmer imod selvstyreloven i folketinget. I dannelsen af den anden konstellation af koalitioner angående de mere overordnede og generelle policy rationaler omkring synet på rigsfællesskabet og dets fremtid samt udenrigspolitikken placerer aktørerne sig i andre koalitioner, hvor der er en klar skillelinje mellem de grønlandske og danske politikere. Det skyldes, at der her er tale om fremtidig lovgivning, som ikke er en del af selvstyreloven. Der er dermed 114

124 Kapitel 6: Analyse ikke behov for, at der skal være enighed blandt de dominerende grønlandske og danske aktører, hvilket derfor stiller andre krav til aktørernes strategier. Der er derfor forsat rum for, at både de danske og grønlandske aktører kan være provokerende og mindre kompromissøgende på disse områder. Dette forklarer, at der under disse policy rationaler ikke danner sig én samlet dominerende koalition, men én grønlandsk og én dansk koalition, fordi der forsat er plads til uenigheder og forskellige politiske strategier blandt de dominerende danske og grønlandske aktører. Figur 16 viser den samlede analyse for policy processen omkring etableringen af selvstyreloven. 115

125 Analyse af policy processen omkring etablering af grønlandsk selvstyre Relativt stabile parametre Grønlandsk særstilling ift. grundloven Bloktilskuddets andel af det samlede budget falder Udfyldning af hjemmestyrets rammer Selvstyrekommissionens kommissorium Konsensuspræget kommissionsarbejde Politisk kontekst og eksterne chok Grønlandsk selvstyrekommissions betænkning Dansk EU-medlemskab FN-deklarationen om Oprindelige folk. Færøernes ejendomsret til undergrunden Klimaforandringer Policy rationaler Koalition 1 Den dominerende koalition Koalition 2 Demokraterne Koalition 3 Dansk folkeparti Formål med selvstyreloven Øget politisk kompetence, økonomisk ansvar og selvbestemmelsesret til det grønlandske folk. Rigsfællesskabet er et frivilligt fællesskab, hvor Grønland såfremt dette er ønsket kan udgå. Syn på selvstyrelovens udformning Ejendomsretten til den grønlandske undergrund Økonomisk fordeling af indtægter i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer Syn på rigsfællesskabet Syn på rigsfællesskabets fremtid Udenrigs- og forsvarspolitik Selvstyreloven er en overordnet god ordning og skaber sammenhæng mellem rettigheder og pligter, hvilket betyder at Grønlands selvbestemmelse i fremtiden vil blive øget i takt med større finansiel selvbårenhed. Grønland mulighed for selv at vælge selvstændighed Ejendomsretten til den grønlandske undergrund tilhører det grønlandske folk. Bevaring af Det Danske Riges integritet Udvikling af en økonomisk ordning, der reserverer de første 75 mio. kr. til selvstyret, råstofindtægter derover reduceres i bloktilskuddet. Koalition 1 De danske partier Positiv god familiær relation Bevarelse af rigsfællesskabet vil give udvidet beføjelser til Grønland inden for rammerne af grundloven herunder det grønlandske folks ret til selv at vælge selvstændighed. Det grønlandske folk skal have ret til at vælge selvstændighed. Det er Danmark der har ansvaret omkring udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Selvstyreloven er ikke tilstrækkelig, men stiller Grønland dårligere end under hjemmestyret og bremser mulighederne for øget selvbestemmelse pga. de nye krav om selvfinansiering af hjemtagne sagsområder efter selvstyrets indførsel. Ejendomsretten til den grønlandske undergrund tilhører det grønlandske folk. Bevaring af Det Danske Riges integritet Den økonomiske fordeling mellem råstoffer og bloktilskud er ikke en dårlig handel for Grønland. Der er ikke taget tilstrækkeligt højde for den grønlandske økonomiske situation. Koalition 2 De grønlandske partier Grønland skal i fremtiden være en selvstændig stat i en trinvis udviklingsproces mod selvstændighed. Det vil skabe en bedre relation mellem Grønland og Danmark. Det grønlandske folk skal have ret til at vælge selvstændighed. Ønsker i højere grad at føre udenrigspolitik inden for rammerne af rigsfællesskabet. Samt ønsker at agere selvstændigt internationalt og føre udenrigspolitisk på egne vegne. Selvstyreloven er ikke tilstrækkelig. Selvstyreloven stiller Grønland økonomiske godt i resten af riget. Ejendomsretten til den grønlandske undergrund bør tilkomme hele Det Danske Rige. Det er unfair og uetisk at forfordele den grønlandske befolkning overfor resten af befolkningen. Koalition 3 DF Rigsfællesskabet skal bevares Danmark har ansvaret omkring udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Figur 16: ACF-analysens analyseværktøjer appliceret på selvstyreforhandlingerne 116

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

- En institutionel analyse af stabilitet og forandring

- En institutionel analyse af stabilitet og forandring - En institutionel analyse af stabilitet og forandring Et projekt udarbejdet af: Martin Mogensen & Jesper Nielsen Roskilde Universitetscenter, Offentlig Administration. Bachelorprojekte, foråret 2006 Vejleder:

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Grønlands råstofdebat - en komparativ diskursanalyse fra 1975-2012

Grønlands råstofdebat - en komparativ diskursanalyse fra 1975-2012 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Nikoline Schriver Grønlands råstofdebat - en komparativ diskursanalyse fra 1975-2012 - Vejleder: Ulrik Pram Gad Antal ord: 28.000

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Projektledelse og magt interessenter og strategi. Udarbejdet af Klaus Kelmann Jan. 2012

Projektledelse og magt interessenter og strategi. Udarbejdet af Klaus Kelmann Jan. 2012 Projektledelse og magt interessenter og strategi Udarbejdet af Klaus Kelmann Jan. 2012 Interesse Underviser på Syddansk universitet i Master i Projektledelse i fagene: Forandrings-, portefølje-, og programledelse

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forord. Indledning. Grønland fra Nation til Stat, Gruppe11B 28-12-2012 Roskilde Universitet

Forord. Indledning. Grønland fra Nation til Stat, Gruppe11B 28-12-2012 Roskilde Universitet Forord Vores gruppe bestod tidligere af seks medlemmer, men vi valgte at splitte med gruppen sent i forløbet efter store uoverensstemmelser i arbejdstilgang og indsats, der synes uforenelige. Vi splittede

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to ABSTRAKT - LÆRING (ANVENDELSE) WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS essays on interpretation By ANNA GERSTRØM A PhD thesis submitted to School of Business and Social Sciences,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere