Skolestøtte til børn i familiepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolestøtte til børn i familiepleje"

Transkript

1 Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende

2 Dagens oplæg: Hvad ved vi om anbragte børns skolegang og uddannelse? (i dansk kontekst) Kan man gøre noget for at forbedre anbragte børns faglige kundskaber? Erfaringer fra tidligere undersøgelser. Hvad omhandler projektet: Skolestøtte til børn i familiepleje? Indsatserne i projektet

3 Hvad ved vi om anbragte børns skolegang? Knap (11.614) er anbragt udenfor hjemmet knap (9778) er i skolealderen (7-16 år) (Ankestyrelsen, 2013) BFU-undersøgelsen af årgang 1995 (SFI, 2008): ca børn anbragt udenfor hjemmet i 11 års-alderen

4 Kun knap halvdelen (47%) fulgte alm. undervisning i folkeskolen/privatskole Væsentligt større faglige vanskeligheder Over dobbelt så hyppigt trivselsmæssige problemer i skolen Kilde: Anbragte børns sundhed og skolegang, SFI 2008

5 Faget dansk: Kan barnet følge med fagligt i dansk? (vurderet af opholdsstedet) Anbragte 11-årige (%) Ikke-anbragte 11 årige (%) I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke 4

6 Faget matematik: Kan barnet følge med fagligt i matematik? (vurderet af opholdsstedet) Anbragte 11-årige (%) Ikke-anbragte 11 årige (%) I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke 4

7 Hvad ved vi om anbragte børn skolegang - Fortsat I 2014 har SFI igen undersøgt anbragte børn og unges trivsel (11-17 årige): Anbragte børn og unge har langt flere problemer i skolen, oplever flere skoleskift, og modtager oftere støtteundervisning Anbragte oplever selv at de ikke klarer sig godt fagligt i skolen Kilde: Anbragte børn og unges trivsel 2014, SFI

8 Fx vurderer 2 ud af 5 anbragte elever i 15-års-alderen sig selv som mindre gode i faglig skolesammenhæng. Blot 15 pct. mener, at de klarer sig virkelig godt. -> smitter af på de unges forventninger til fremtiden. Dobbelt så mange anbragte 15-årige forventer, at de ikke kommer til at tage en kompetencegivende uddannelse efter grundskolen.

9 Forhøjet risiko En svensk forløbsundersøgelse af alle personer født i Sverige mellem Langtidsanbragte børn har 3 gange højere risiko end den øvrige befolkning til at klare sig dårligt i skolen. dårligt : at man er blandt de dårligst præsterende 15 % i hele populationen Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)

10 Hvad med de anbragtes skole og uddannelse på lang sigt? Tidligere anbragte unge har meget forhøjet risiko for at være ufaglærte, blive kontanthjælpsmodtagere og komme på førtidspension. Stikprøve af alle tidligere anbragte unge fra årgang som 24 årige (SFI, 2011): Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011

11 Eksempler: Kun omkring halvdelen af de tidligere anbragte unge er som 24-årige i gang med uddannelse eller i beskæftigelse mod 90 procent af de øvrige 24-årige unge. Mere end 1 ud af 10 af tidligere anbragte unge er førtidspensioneret, når de er 24 år mod 1 ud af 100 af de øvrige 24-årige unge. Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011

12 Forhøjet risiko Har de anbragte elever dårligere skole-evner?

13 De kognitive evner De anbragte børn og unge præsterer under evne Svært at vurdere kognitiv formåen generelt blandt anbragte studier: tidlig deprivation, plasticitet og miljø etc. Den svenske forløbsundersøgelse: kognitive prøver ved optag i militæret i 17 års-alderen. Begrænsning: kun mænd, kun de der var til session, begrænset billede af kognitiv formåen Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)

14 Hvis man korrigerer for de unges kognitive formåen har de anbragte stadig 50% højere risiko for at ligge blandt de 15 % dårligste i 9. klasse i forhold til jævnaldrende med samme kognitive formåen Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)

15 Af de elever der ligger blandt de 15 procent dårligste, har de anbragte meget mindre chance for at komme i gang med en uddannelse end øvrige med samme karaktergennemsnit. Hvorfor?

16 Problemer med trivsel og adfærd? Mere end halvdelen af de anbragte børn er blevet mobbet/har mobbet Mere end hver tredje har koncentrationsproblemer Næsten halvdelen har haft konflikter med lærerne Mere end halvdelen har haft konflikter med kammeraterne halvdelen har haft psykiske problemer (f.eks. Tristhed, manglende selvtillid etc.) Kilde: Anbragte børns sundhed og skolegang, SFI 2008

17 Årsag eller virkning? Gustafsson et al. (2010): School, Learning and Mental Health: A Systematic Review Sammenhængen mellem skolepræstationer og adfærdsproblemer?

18 Uklart: Årsag: Adfærdsproblemer giver problemer med at få noget ud af skolen: adfærdsproblemer forstyrrer koncentrationen etc. Virkning: Problemer med at få noget ud af skolen giver adfærdsproblemer: Dårlige præstationer i skolen giver anledning til afvisning og konflikter med lærere og kammerater, hvilket leder til adfærdsproblemer etc. Skolestøtte kan derfor potentielt i nogle tilfælde faktisk afhjælpe adfærdsproblemer!

19 SkolFam undersøgelse: Ud af 25 børn præsterede 75% af børnene under deres faktiske kognitive formåen i svensk og matematik Deres SDQ problemscore (psykiske og adfærdsmæssige problemer) var ikke væsentligt lavere end i den almene svenske befolkning Kilde: Tideman et al. 2011

20 Konklusionen: Gaps in Knowledge Ikke adfærdsproblemer eller manglende potentiale som primær årsag.

21 Skolen nytter af flere årsager God skolegang giver voksenliv med mulighed samfundsdeltagelse og selvforsørgelse Skolen er også en vigtig beskyttelsesfaktor i forhold til sociale og psykologiske risici Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige)

22 Anbragte børn som voksne Både danske og internationale undersøgelser peger i samme retning Tidligere anbragte unge/voksne har forhøjet risiko for alvorlige sociale og psykologiske problemer i voksenlivet eksempler fra DK: Psykiatriske lidelser: ca. 15% har diagnose mod 4 % af øvrige 24-årige Kriminalitet: ca. 20% har mindst én dom mod knap 4% af de øvrige 24-årige. Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011

23 En langtidsanbragt ung som ikke færdiggør folkeskolen har: 12 gange større risiko for at ende i alvorlig kriminalitet 10 gange større risiko for at ende på overførselsindkomst end en langtidsanbragt ung, der går ud af skolen med karakterer over gennemsnittet når man korrigerer for køn og forældrevariabler. Kilde: Berlin et al. (2011)

24 Vinnerljung og Berlin peger på, at for langtidsanbragte børn er dårlige skolepræstationer den langt største risikofaktor for en lang række psykosociale udfald i voksenlivet. Stærkere end andre faktorer som f.eks. biologiske forældres uddannelsesbaggrund, misbrug og psykiske lidelser. Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)

25 Risikoratioen for psykosociale problemer i voksenlivet nedsættes mellem % bl.a. i forhold til selvmord, misbrug og kriminalitet, hvis man ikke hører til de dårligste 15% i skolen! God skolegang er bedre end terapi! (Misja) Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige)

26 Dagens dårlige nyhed: De voksnes lave forventninger kan bidrage til underpræstation: (Tidligere) manglende opmærksomhed på skolen ved anbringelser - Barnets reform Eks. Svensk studie (under udgivelse): kun 10 ud af 111 sagsbehandlere beskrev skole/uddannelse som et vigtigt fokus for arbejdet med anbragte børn. Kilde: Berlin et al.(2011)

27 Skandinaviske og internationale studier viser, at både plejeforældre, lærere og sagsbehandlere (og ofte børnene selv) har pessimistiske forventninger til anbragte børns skolepræstationer: Eks fra SkolFam: ud af 25 børn troede lærere og plejeforældre i 6 tilfælde, at børnene havde indlæringsvanskeligheder/lav IQ alle havde normal begavelse (WISC test) Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011) + Tideman et al. 2011

28 Dagens gode nyhed: Skolepræstationer og kognitive evner kan påvirkes og forbedres med interventioner og skolestøtte! Det samme kan de voksnes og børnenes egne ambitioner og forventninger til adfærd og præstationer! Skolefokus i arbejdet og forskningen om anbragte børn, kan forbedre udfaldene for anbragtes livsforløb. Ph.d.projekt: Skolestøtte til børn i familiepleje

29 Hvordan kan man styrke faglig læring, kognitiv udvikling og inklusion? Afhjælpe og forebygge skolevanskeligheder Closing the Gap inspireret af bl.a. canadisk, svensk og engelsk forskning i skoleindsatser for anbragte børn SkolFam (Bo Vinnerljung) Kids in Care Project (Robert Flynn) The Letterbox Club (Rose Griffith)

30 Undersøgelsen: Ca. 150 plejebørn i 1-7. klasse - og deres plejefamilier og folkeskoler Samarbejde med 24 kommuner rundt om i DK (Region Hovedstaden, Sjælland og Syd) Projektet løber frem til 2018 (indsatser kører fra i skoleårene 2014/ /16)

31 Et randomiseret kontrolleret forsøg: To indsatsgrupper, og en kontrolgruppe (lodtrækning): Forældre som Lektiehjælpere LUKoP for skolen En gruppe, der ikke får en ekstra indsats Børn i familiepleje LUKoP for skolen Forældre som Lektiehjælpere Kontrol

32 Hvorfor trækker vi lod? Fordi børnene er fordelt med lodtrækning sikrer tilfældet at f.eks. skole- og familiefaktorer er fordelt ligeligt i grupperne, så de statistisk set er ens Forskelle mellem børnene udlignes: Indsatsen er den eneste forskel Den målte effekt skyldes derfor indsatserne alene

33 Lodtrækning er den mest sikre måde, at måle om indsatserne virker og skaber udvikling!

34 deltagerne: klasse (ved projektets start) Bor i familiepleje Går ikke i specialklasse Har ikke gennemgribende udviklingsforstyrrelser Plejeforældre forstår og taler dansk Ikke planlagt hjemtagelse inden sommerferien 2016

35 Indsatsen: Forældre som Lektiehjælpere Et forældrekursus i at støtte op om indlæring og lektielæsning derhjemme Plejeforældre som rollemodeller, skolefokus og faglig træning Elementer: Faglighed (viden), teknikker (praktik), adfærdsregulering (motivation og overkomme barrierer)

36 Et heldagskursus (januar 2015) 40 ugers hjemmeprogram, løbende opfølgning Materialer, læse app Samarbejde med Time2learn i Danmark

37 Inspireret af det canadiske Kids in Care program (Flynn et al. 2012) Evalueret i Canada som et lodtrækningsforsøg Gode resultater i læsning og matematik Review: Tutorprogrammer er generelt den mest gennemprøvede skoleindsats for anbragte Viser generelt positive resultater på tværs af metoder Kilde: Forsman & Vinnerljung, 2012

38 Hvad kræver Forældre som Lektiehjælpere? Plejeforældrene udfører indsatsen Skolen har ikke en aktiv rolle men kan bakke op: dialog, forslag til materialer etc.

39 Indsatsen: LUKoP for skolen LUKoP står for: Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik Inspireret af SkolFam i Sverige (17 svenske kommuner) (Tideman et al. 2011) Har i to svenske evalueringer (hhv. 25 og 24 børn - uden kontrolgruppe) vist lovende resultater i både matematik og svensk + i forhold til børnenes kognitive udvikling

40 Indsatsen: LUKoP for skolen Samarbejdsmodel mellem psykolog, speciallærer, barnets lærere og plejeforældre Uddannelsesplan: Grundig udredning, faglige (og sociale) målsætninger, individuelle forløb Inkluderende undervisning baseret på konkrete faglige behov Kontinuerlig opfølgning: viden, vejledning, struktur

41 LUKoP-Team laver udredning af eleven Udformning af uddannelsesplan Møder med LUKoP-teamet ca. hver 3. mdr. Speciallærer Psykolog Lærer Plejeforælder - - -

42 Fælles for de to skolestøttende indsatser Ruster de faggrupper/personer, der allerede er omkring barnet: Viden, fokus og forventninger. Det er de voksne der får nye værktøjer til at støtte barnet, og ikke barnet der skal passes ind. Udvikles og afprøves i Danmark. Det er indsatser, der er implementerbare på skolerne og kommunerne, når forskningsprojektet er afsluttet. Hjemmeside:

43 Effektmålingen Før- og eftermåling Mål: skolefærdigheder, kognitive funktioner og trivsel Test: skoletest i dansk og matematik, WISC IV, SDQ med flere Lærer og plejeforældre: spørgeskema

44 Tidsplan Aug til juni 2016 Indsatserne kører Jan. til dec Rekruttering af skoler og familier Aug. til dec Første måling jan. til juni 2016 Anden måling 2017 Udgivelse af SFI-rapport

45 Tak for opmærksomheden!

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet

Læs mere

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre

Læs mere

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan

Læs mere

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Sundhedstjek af anbragte børn

Sundhedstjek af anbragte børn Sundhedstjek af anbragte børn Program 1. Baggrund for at indføre sundhedstjek 2. Opstart (organisering/koordinering) 3. Kontakt forud for sundhedstjek 4. Sundhedstjek i praksis 5. Opfølgning på sundhedstjek

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX SFI-KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE WORKSHOP 7 KØBENHAVN DEN 25. MAJ 2010 1 WORKSHOPPENS FORLØB LAJLAS OPLÆG: 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring

Læs mere

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog

Læs mere

Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund

Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

Evaluering. Projekt med tilknytning af læreruddannet plejefamiliesupervisor. Projektleder Louise Skovhus, ,

Evaluering. Projekt med tilknytning af læreruddannet plejefamiliesupervisor. Projektleder Louise Skovhus, , Evaluering Projekt med tilknytning af læreruddannet plejefamiliesupervisor Kissen Møller Hansen 1 Projektperiode: september 2015 til juni 2016 Gennem projektet var målet at undersøge: hvordan kan en læreruddannet

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Skabelon 1: Forslag til forandringer

Skabelon 1: Forslag til forandringer Skanderborg - Forandring Kommune budget 207 - Ny ungdomspolitik Budget 207-2020 Skabelon : Forslag til forandringer Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde: Tværgående Ansvarligt fagsekretariat/stab:

Læs mere

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen

Læs mere

Plejebørns computerforhold

Plejebørns computerforhold Antal sider 1 af 6 Plejebørns computerforhold En kvantitativ undersøgelse af hvor mange børn anbragt i plejefamilie i alderen 0-17 år, der har deres egen bærbare computer. Plejebørns computerforhold -

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Kapitel 1: Anbragte børns læring... 4 Indledning... 4. Signaturprojektet... 4 Læsevejledning... 5. Kapitel 2: Konklusioner og anbefalinger...

Kapitel 1: Anbragte børns læring... 4 Indledning... 4. Signaturprojektet... 4 Læsevejledning... 5. Kapitel 2: Konklusioner og anbefalinger... 1 Indhold Kapitel 1: Anbragte børns læring... 4 Indledning... 4 Signaturprojektet... 4 Læsevejledning... 5 Kapitel 2: Konklusioner og anbefalinger... 7 Ressource- eller kompenserende perspektiv... 7 Anbragte

Læs mere

Velkommen til Adoption & Samfunds Høring

Velkommen til Adoption & Samfunds Høring Velkommen til Adoption & Samfunds Høring Hvad skal et Videns- og Formidlingscenter for Adoption indeholde? Høring d. 25. marts 2014 Konferencier: Paul K. Jeppesen Program for høring Kl. 15.00: Velkomst

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

20. September 2013. Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

20. September 2013. Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning TRYGfondens Børneforskningcenter Giver det mening at trække lod? 20. September 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Introduktion

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Referat. Børne- og Uddannelsesudvalget. Tid Onsdag den 2. april 2014 kl. 15:00. Sted Mødelokale 4. Fraværende

Referat. Børne- og Uddannelsesudvalget. Tid Onsdag den 2. april 2014 kl. 15:00. Sted Mødelokale 4. Fraværende Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 2. april 2014 kl. 15:00 Sted Mødelokale 4 Afbud Lone Akselsen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...2 2. 13/7403 1. Status mål

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012 Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af anbragte børns undervisning. Skoleåret 2012/2013

Rapport. Undersøgelse af anbragte børns undervisning. Skoleåret 2012/2013 Rapport Undersøgelse af anbragte børns undervisning Skoleåret 2012/2013 og December 2013 2 Indholdsfortegnelse Side 4 1. Indledning Side 5 2. Resume Side 6 3. Undersøgelsen Gennemgang og resultater Side

Læs mere

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme

Læs mere

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik Udsatte børn og unge (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik 97.000 underretninger i 2015 66.300 i 2014 (sidste 9 måneder af 2014) 25% En underretning

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013 Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål.

Læs mere

Til forældre, børn og unge

Til forældre, børn og unge Til forældre, børn og unge Hvad er MTFC? MTFC er et behandlingsprogram rettet mod børn og unge, som oplever store adfærds- og følelsesmæssige problemer. Har dit barn et eller flere af følgende kendetegn,

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

SFI og Effektmåling. Effektmåling af indsatsen overfor unge med et misbrugsproblem

SFI og Effektmåling. Effektmåling af indsatsen overfor unge med et misbrugsproblem SFI og Effektmåling Effektmåling af indsatsen overfor unge med et misbrugsproblem SFIs opgave Tre individuelle indsatser der skal evalueres Effektmåling Udfordringer ved en effektmåling I dag. 2 SFIs opgave

Læs mere