Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008
|
|
- Signe Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit
2 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle sammen noget bevidst Hvad er det for en slags fænomener? Hvad er bevidsthed? vi kan ikke finde dem alligevel er de selvgivne, vi skal slet ikke lede efter dem de er logisk private andre har ikke mine de er ikke rumlige de fylder ikke noget 2
3 Spørgsmål Hvis de er logisk private, uudstrakte og selvgivne hvordan kan man så erkende andres bevidsthedstilstande? Nogle anser det for et absurd problem Men i praksis er der mange problemer med at erkende andres bevidsthedstilstande På den anden side: Hvis de er det eneste selvgivne, hvordan kan man så erkende noget som helst andet? Er selvgivethed overhovedet en slags erkendelse? Er bevidstheden en egenskab ved en sjæl eller et selv eller ved en krop? Hvad er bevidsthed, hvad er sjæl, hvad er et selv? Er det noget åndeligt har vi en ånd? 3
4 Substans og egenskaber mm. Vi skelner mellem ting og deres egenskaber f.eks.: Musikhuset er stort, bordet er hvidt, stolen er blød, sækken er tung. Tingene kaldes substanser efter Aristoteles. Hvad er forholdet mellem tingene / substanserne og deres egenskaber? Tingene har egenskaberne men hvordan har? Man kan ikke skille dem ad. Ud over egenskaber har tingene f.eks. relationer til andre ting funktioner de kan gøre forskellige ting, de har virkninger og kan påvirkes. 4
5 Hvad er bevidsthed substans eller egenskab / funktion? Vi kan nu spørge, hvad er bevidsthed substans eller er det egenskaber, relationer eller funktioner? Når man tænker på bevidsthed som en sjæl eller ånd, tænker man ofte på den som en substans, der har en række egenskaber: den tænker, føler, vil, håber, husker etc. alle bevidsthedstilstande synes at høre til en sådan sjælelig substans. Hvis bevidsthed er en substans, hvad er det så for en slags substans? Hvis den ikke er en substans, hvad slags egenskab (attribut) er den så? 5
6 Substansteorier om Sjæl-legeme 6 Hvilke substanser findes? Der skelnes mellem to slags substanser: en material substans og en ideal substans. Ifølge dualisme findes der to slags substans: en sjælelig og en materiel eller kropslig den ene er bevidst, den anden ikke. Ifølge monismen findes der kun én slags substans: I følge materialismen er den materiel - bevidsthedsfænomener må reduceres til materielle ting. Ifølge idealismen er alt i sidste ende noget åndeligt eller bevidsthedsmæssigt. Neutral substans: Der findes en grundlæggende substans men den er hverken bevidsthed eller materie. Dobbeltaspektteori: Bevidsthed og materie er to aspekter ved den samme substans.
7 Selvstændig eksistens En substans eksisterer i sig selv egenskaber og relationer eksisterer ikke i sig selv. (Aristoteles) For at en egenskab eksisterer, må der være noget eller nogen der har den. For at en relation eksisterer, må der være noget eller nogen, der indgår i den. Men ting og personer er substanser de eksisterer i sig selv uden at noget har dem. 7
8 Er bevidstheden selvstændigt eksisterende? Er bevidstheden, selvet, sjælen eller ånden en substans? Kan den eksisterer i sig selv afhængig af legemet? Hvis det bevidsthedsmæssige (bevidsthed, sjæl, selv, ånd) er en substans så er det tænkeligt, at det kan eksistere uafhængigt af andre ting, f.eks. uafhængigt af kroppen. Hvis det ikke er en substans, så kan det ikke eksistere selvstændigt så må dets eksistens afhænge af kroppen. 8
9 Individualisme - holisme Individualisme ser bevidsthed som noget hos den enkelte, som den enkelte har ikke upåvirket af, men uafhængig af andre. Socialistisme ser derimod bevidsthed som en stor-ånd, som noget fælles for en helhed, som alle har mere eller mindre del i. F.eks.: Folkeånden, klassebevidsthed, gudsnaturen i mennesket ol. 9
10 Dualisme (Descartes) Bevidsthed har en egen eksistens, den er en substans, der eksisterer uafhængigt af kroppen. Sjæl og legeme er to forskellige slags substans, der kan eksistere adskilt. Dualismen fører filosofiske problemer med sig: 1. Sjælen er en slags indre biograf, der sidder i kroppens maskineri. 2. Hvordan kan man forestille sig vekselvirkning mellem en uudstrakt sjæl og et fysisk legeme? 3. Hvordan kan bevidstheden erkende noget andet end sig selv? Hvordan kan den erkende sit forhold til det kropslige? 10
11 11 Sjæl-legeme - Cartesisk tegning
12 Dualismens bevidsthedsopfattelse Harnow Klausen karakteriserer dualismens bevidsthedsopfattelse ved nedenstående begreber: Selvgivethed Privathed Urumlighed Intentionalitet Jeg-hed Personlig identitet se Powerpoint om personlig identitet Vekselvirkningshypotese Parallelitetshypotese Epifænomenalisme Diskussion: handler flerheden af disse begreber snarere om at karakterisere bevidsthedsbegrebet end at karakterisere dualismen? 12
13 Monisme I modsætning til dualismen er der monisme dvs. der er kun én slags substans. Her er forskellige teorier om denne substans: materialisme, idealisme (i moderne udgave anti-realisme eller konstruktivisme) eller neutral substans med en dobbeltaspektteori (Spinoza). 13
14 Materialisme Materialismen har forskellige teorier om bevidsthed: Atomteori (Demokrit) Mennesket er en maskine Behaviorisme dvs. begreber om det psykiske og bevidste reduceres til begreber om adfærd og adfærdsdispositioner (Ryle) reflekser, betingede reflekser (Pavlov). Identitetsteori (Smart) Funktionalisme (Putnam) Eliminativisme (Churchland) 14
15 Dobbeltaspekt teori pan-psychisme (Spinoza) Der er kun én substans Den har to fremtrædelsesformer / attributter nemlig en rumlig/materiel og en bevidsthedsmæssig Bevidsthed og det fysiske er to sider af samme sag Den universelle dobbeltaspektteori mener det gælder for alt (Spinoza, romantikken) 15
16 Partielle dobbeltaspektteorier Moderne ontologiske dobbeltaspektteori er partiel: dobbeltaspektforholdet gælder kun forholdet mellem hjerne og bevidsthed. Forholdet mellem substans og egenskab bliver derved mere kompliceret end i mange andre teorier. Den partielle epistemiske dobbeltaspektteori ser det derimod som to forskellige erkendemåder eller forståelsesformer af den samme virkelighed. F.eks. Donald Davidson s ikke-nomologiske monisme: Der er to forståelsesformer. Bevidsthedsfænomenerne hænger sammen og har rationalitet. Derfor er der andre forbindelser for bevidsthedsfænomener end for materielle fænomener. Thomas Nagel skelner mellem en subjektiv og en objektiv betragtningsmåde, som begge er gyldige. 16
17 Samvirken mellem det fysiske og det psykiske Man kan tænke forskellige former for samspil mellem det psykiske og det fysiske: Kausale samspilsformer: Vekselvirkning (årsag-virkning begge veje) Epifænomenalisme (årsag den ene vej) Emergens, funktionalitet Intet samspil: Identitet Dobbelaspekt Parallelle verdener 17
18 Ontologi og samspilsform Nogle samspilstyper passer til en bestemt ontologi: Vekselvirkning passer til dualisme Intet samspil passer til monisme især materialisme er anvendt Emergens passer til en udviklingsoptimistisk ontologisk hierarkisering 18
19 Ikke-substans teorier Skal bevidsthedsfænomener opfattes som substanser? Selvom dobbeltaspektteorien er en substansteori antyder den, at det ikke er nødvendigt. Bevidsthed kunne f.eks. være egenskaber (fysiske eller emergente) ved kroppen f.eks. dispositioner, funktioner, kræfter, felter, afbildninger eller lignende. 19
20 Moderne identitetsteori (Smart) Moderne identitetsteori er beslægtet med den partielle epistemiske dobbeltaspektteori. Identitetsteorien hævder, at det bevidsthedsmæssige er noget fysisk specielt noget hjernemæssigt. En fordel ved identitetsteorien er, at man ikke skal gøre rede for samspil (årsag virkning) mellem det fysiske og det psykiske. Bevidsthedssproget og det fysiske sprog har forskellig logik, men kan alligevel referere til den samme verden. Det er normalt at vi kan referere til de samme fænomener med meget forskellige sprogsystemer. De er kontingent identiske ikke identiske pr. definition. 20
21 Identitetsteori (Smart, Armstrong) Det samme fænomen beskrives altså i to meget forskellige sprog: I dagligsproget taler vi om vore iagttagelser, tanker, følelser, oplevelser mm. I fysikken taler man derimod om hjerneprocesser. Selvom sprogenes har forskellig logik refererer de til den samme virkelighed heraf navnet identitetsteori. Når man f.eks. siger: Havet er blåt fortæller man noget om havet ikke om ens hjerne. Men for hjerneforskeren giver det alligevel informationer om ens hjerne. Siger man Jeg kan se, at havet er blåt, siger man også noget om sig selv ens øjne og hjerne. I hverdagen fortæller det, at personen bruger sine øjne. For hjerneforskeren fortæller det imidlertid også en del om hjernens virke. 21
22 Ontologisk hierarki Teorier om emergens og emanation handler om, at der er en ontologisk trindannelse, altså et ontologisk hierarki. Hvert hierarkisk trin har sine egne karakteristika, f.eks. sine egne former for kausalitet Ifølge idealismen går hierarkiet oppefra og ned: Det øverste og skabende er noget åndeligt, f.eks. Gud, som ved en slags (ud)stråling emanation - skaber noget lavere, altså verden. Verden stråler så at sige ud af Gud. 22
23 Emergens - naturalisme Naturalistisk / materialistisk emergensteori mener derimod, at der ud af lavere former kan opstå nye egenskaber, som er på et højere niveau. F.eks. følgende ontologiske trin: 1. i big-bang udløses en ufattelig mængde energi energi, 2. ud af energien emergerer (dannes) partikler, 3. ud af disse emergerer den fysiske verden, 4. ud af den fysiske materier emergerer livet 5. ud af livet emergerer bevidsthed. 23
24 Emergens - evolution Evolutionsteorien om arternes udvikling kan ses som en naturalistisk emergensteori: ud fra en fysisk verden uden liv, er der udviklet en verden, hvori der er liv livet er en ny emergent egenskab. Tilsvarende er der ud af det bevidsthedsløse liv efterhånden udviklet liv med højere og højere former for bevidsthed. Bevidstheden og dens højere former, der er emergente egenskaber. 24
25 Ontologisk hierarki versus reduktionisme Reduktionismen mener, at emergensteorien er forkert, fordi den mener, at noget ikke kan skabe noget, der er højere eller bedre end sig selv eller noget, der er lavere end sig selv. Videnskabelig naturalisme er ofte en materialistisk reduktionisme Idealistisk reduktionisme mener at alt er noget åndeligt. Eksempelvis: Animisme (shamanisme) eller yogacara buddhistismen (alt er bevidsthed) 25
26 Funktionalisme (Putnam) Materien (hjernen) er hardware der kræves software for det det virker. Læring danner vor software. De bevidsthedsmæssige oplevelser er programmæssige tilstande. Software og hardware beskrives med forskellige slags begrebssystemer kan selvgivethed, privatheden og uudstraktheden forklares? 26 Intro til sjæl-legeme problemet
27 Eliminativismen (Churchland) Dagligsproget er unøjagtigt og metaforisk der er ikke nogen klare begreber om noget psykisk. Hele det daglige psykiske sprog bør erstates af et mere præcist videnskabeligt baseret sprog. 27 Intro til sjæl-legeme problemet
28 Bevidsthed som sam-væren Den ontologiske perspektivering åbner for et nyt perspektiv. I stedet for at tale om substanser, egenskaber, dispositioner eller lignende kan bevidstheden betragtes som en væremåde karakteristisk for et ontologisk trin. Bevidstheden skaber sin egen løbende forbindelse mellem personen og dennes livsverden. Bevidsthed består således i aktuel samværen med livsverden. Mennesket er i sin væren sammen med sin omverden. Denne samværen rummer iagttagelse, oplevelse, mm. Denne samværen organiserer intentionaliteten. 28
Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen
Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereVidenskabens udfordringer - en analyse af tværvidenskabelighed i religionsvidenskabelig hjerneforskning
Videnskabens udfordringer Side 1 af 100 Videnskabens udfordringer - en analyse af tværvidenskabelighed i religionsvidenskabelig hjerneforskning Et projekt af: Alexander Guld Riis Andreas Stonor Kristensen
Læs mereUdforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Læs mereHvad er bevidsthed? Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 Hvad er bevidsthed? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hvad er bevidsthed? Af Erik Ansvang I sin bog Det gådefulde univers skrev den engelske fysiker James Jeans, for mange år siden dette: I nutiden
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereEn ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:
En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mere- og ORDET. Erik Ansvang.
1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig
Læs mere19 Indledning 19 Afvigende adfærd fra oldtid til psykiatriens fødsel 19 Klassisk oldtid 23 Middelalder
Indhold 13 Forord 17 PROLOG 1 Delirium acutum 19 PSYKIATRIENS HISTORIE 1 19 Indledning 19 Afvigende adfærd fra oldtid til psykiatriens fødsel 19 Klassisk oldtid 23 Middelalder 24 Renæssance 1500-1600 25
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3. Problemformulering 9 Metode 9 Descartes projekt 11
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Dualismen 3 Parallelismen 4 Epifænomenismen 4 Monismen 4 Idealismen 4 Materialismen 5 Behaviorismen 5 Identitetsteorien 6 Funktionalismen 6 Superveniens 7 Problemformulering
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs merePsykiatriens Forskningsdag. Brugerstøtte i psykiatrien en alternativ og supplerende praksis?
Psykiatriens Forskningsdag Brugerstøtte i psykiatrien en alternativ og supplerende praksis? Lorenzer, A., 1975 Materialistisk socialisationsteori, København, Rhodos Lorenzer, A., 1975 Sprogbeskadigelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereVirkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1
Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1 Af Erich Klawonn Syddansk Universitet Sådan som jeg forstår det, er det det såkaldte omverdensproblem, der er hovedemnet eller
Læs mereJeg vil takke de 12 personer, der beredvilligt har ladet sig interviewe, og som har besvaret mine 8 spørgsmål:
Forord Denne bogs mål er at bidrage til en større fælles forståelse af, hvad bevidsthed er. Den vil tillige komme med et bud på en ny og positiv postmoderne fortælling, der skal overvinde skismaet mellem
Læs mereEr mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet?
1 Er mennesket Intelligent Design? Intelligent design er en teori som tager udgangspunkt i den videnskabelige forskning. Men den savner desværre den filosofiske dimension samt en forklaring på livets tilblivelse
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi
Læs mereMENNESKE KEND DIG SELV
1 MENNESKE KEND DIG SELV 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Af Erik Ansvang Personlighedens integration I de lemuriske
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereKronik i Politiken 18. Februar 2004. Bevidsthedens kamp mod kaos
Kronik i Politiken 18. Februar 2004 Bevidsthedens kamp mod kaos Gud er ikke helt død endnu, selvom det er over hundrede år siden Nietzsche forsøgte at aflive ham. Men vi lever mere end nogensinde i videnskabens
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereUddybende kritisk fremstilling af David Chalmers bevidsthedsteori
Uddybende kritisk fremstilling af David Chalmers bevidsthedsteori Af Torben Munksgaard Vores opgave er ikke at trænge ned i tingenes essens, hvis mening vi alligevel ikke kan erkende, men snarere at udvikle
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Filosofi C Marianne
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereBevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.
Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering
Læs mereDansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23
INDHOLD Dansk forord ved Steen Hildebrandt....15 Forord...19 Tak...23 Indledning. Paradigmer i naturvidenskab og samfund...25 Den naturvidenskabelige metode...26 Videnskabelige og samfundsmæssige paradigmer...27
Læs mereV/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759
Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereBrug og Misbrug af logiske tegn
Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereNyhedsbrev marts 2013
Nyhedsbrev marts 2013 De syv stråler er et grundlæggende element i den nye tidsalders psykologi, og interessen for at studere og forstå de syv stråler er voksende. Stadig flere erkender, at åndsvidenskaben
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereHVAD ER PSYKOLOGIENS GRUNDLAG?
831 Psyke & Logos, 2001, 22, 831-838 HVAD ER PSYKOLOGIENS GRUNDLAG? En anmeldelse af Nini Prætorius: Principles of Cognition, Language and Action. Essays on the Foundations of a Science of Psychology.
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mereSelvets manifestation i tid, rum. og bevægelse
Selvets manifestation i tid, rum og bevægelse Af Carl V. Hansen (trykt i Theosophia nr. 1. sept. - okt. 1949 22. årgang) Ved en umiddelbar betragtning af selve naturens orden vil ethvert intelligent væsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereMEDITATION. - og sjælens udviklingsstadier. Kenneth Sørensen.
1 MEDITATION - og sjælens udviklingsstadier Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Meditation - og sjælens udviklingsstadier Af Kenneth Sørensen Der er stor forskel på sjælen i dens egen verden og den
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereMysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.
1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst
Læs mereJAN FAYE. Kundskabens træ KUNDSKABENS TRÆ INTRO D U K TION TIL NATU RALISTISK VID ENSKABS FILOSO FI
JAN FAYE Kundskabens træ KUNDSKABENS TRÆ INTRO D U K TION TIL NATU RALISTISK VID ENSKABS FILOSO FI Jan Faye Kundskabens træ Introduktion til naturalistisk videnskabfilosofi Jan Faye Kundskabens træ Introduktion
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereNaturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.
Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Jens Dolin Indhold Almendannelse i al almindelighed Scientific literacy, science
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereSøndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.
1 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Penge
Læs mereDet er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?
Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs meredenskabeligt) ideal, hvor empiriske undersøgelser af hjernen og af kroppens biologi nødvendigvis måtte gå hånd i hånd med eller endda forud for en
hans netværksteori har i årtierne efter vist sig at være nyttig inden for forebyggelse, diagnose og behandling af sygdomme. Det har skabt en forståelse af organismen som et komplekst ligevægtssystem, der
Læs mereESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.
1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger
Læs mereOg så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.
Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som
Læs mereOm at erkende verden den moderne filosofi
af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereHvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces
Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den
Læs mereAT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B
AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal
Læs mereMENNESKE KEND DIG SELV
1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne
Læs mereMENTORVÆRKTØJER ONLINE
S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereA. W. Shcack von Staffeldt. Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme
A. W. Shcack von Staffeldt Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme Plan for dagen 1. Gennemgang af PowerPoint om universalromantikken og nyplatonismen
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereKom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!
Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereJeanette Ringkøbing Rothenborg
INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereAt erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre
At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre Eksamensspørgsmål 1 lyder som følger: Med udgangspunkt i følgende to citater ønskes en redegørelse for Sartres beskrivelse af forskellen
Læs mereIntroduktion til David Chalmers bevidsthedsteori
Introduktion til David Chalmers bevidsthedsteori af Torben Munksgaard I det følgende vil jeg præsentere en kort gennemgang af den australske matematiker og filosof David Chalmers bevidsthedsteori. Fremstillingen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC
Læs mereEn kritisk redegørelse for David Favrholdts erkendelsesteori som den kommer til udtryk i "Filosofisk Codex".
En kritisk redegørelse for David Favrholdts erkendelsesteori som den kommer til udtryk i "Filosofisk Codex". 1 1) Indledning. Jeg vil i det følgende gennemgå de vigtigste punkter og argumenter i David
Læs mereI begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning
I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt
Læs mereSPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN
SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mere