Velfærdsteknologien vil være. den vigtigste erhvervsmæssige satsning i første del af dette århundrede. Lars Kolind. WelHealth 1

Transkript

1 Velfærdsteknologien vil være den vigtigste erhvervsmæssige satsning i første del af dette århundrede. Lars Kolind WelHealth 1

2 Indhold Talesyntese nu med lægelatin En ny dansk talesyntese kan klare lægelatin og matematiske udtryk. Side 18 Fuld fart frem Lars Kolind takker af som bestyrelsesformand i Welfare Tech med en uforbeholden opbakning til både velfærdsteknologien og dens klyngeorganisation. Side 5 Konsortium tilbyder totalløsninger Tre danske virksomheder slår kræfterne sammen for at imødekomme behovet for automatiserede sterilcentraler på sygehusene. Teknologi holder lynindtog i plejeuddannelser Et uddannelsesforløb om velfærdsteknologi for omsorgspersonale har bredt sig til flere uddannelsesinstitutioner. MassageBot klar til kommercialisering Projektet har skiftet ledelse undervejs Side 17 Side 9 Få kæben på plads i 3D Side 14 Bedre samtaler før brystoperationer Ny 3D-teknologi hjælper med at vise, hvordan resultatet bliver. Side 24 2 WelHealth 3D-vision-kameraer til kæbekirurgi skal hjælpe med at skabe et perfekt resultat. Side 40 Kickoff i Silicon Valley To danske forretningsudviklere tog med Welfare Tech til Californien. Side 27

3 Smartphones skal forbedre sårbehandling Mobilkameraer og billeddatabaser skal bidrage til at få en mere ensartet bedømmelse af sår. Side 30 Satellit styrker motorikken Forskeren Niels Henrik Helms fik en idé til et legeredskab for psykisk udviklingshæmmede. Side vejledninger blev til 300 Welfare Tech har hjulpet virksomheder, kommuner og sygehuse over hele Danmark med at udnytte mulighederne inden for velfærdsteknologi. Side 38 Fra Osaka til Fyn og retur 24 demoprojekter blev vist frem, da Welfare Tech holdt kombineret udstilling og foredragsdag i Odense. Side 32 Jeeves bær maden ind Når man arbejder med udvikling af velfærdsrobotter, drejer det sig især om at reducere kompleksiteten til overskuelige, bundne opgaver. Side 42 En seng, der kan føle Ledere, plejepersonale og ingeniører har sammen skabt et innovativt produkt til ældre- og hjemmeplejen. Side 20 WelHealth 3

4 Du sidder med en print-version af Welfare Techs nye tablet-magasin, som udkommer på ipad og Android tablets. KOLOFON UDGIVER: Welfare Tech Forskerparken Odense M REDAKTION: Tendens Design og Programmering: Adman FORSIDEFOTO: Thomas Steen Sørensen KONTAKT: Tendens Lersø Parkallé 107 DK København Ø Mail: redaktion@tendens.net Telefon: Magasinet understøtter det, som Welfare Tech er sat i verden for: At hjælpe danske virksomheder med at realisere det store vækstpotentiale, der ligger i velfærdsteknologi, både på det danske og internationale marked. Welfare Tech har i løbet af de sidste tre år udviklet sig fra at være en regional til en national klyngeorganisation for velfærdsteknologi. Organisationen har nu mere end 150 medlemmer. De repræsenterer små og store virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner over hele landet. Første magasin ser på de resultater, som Welfare Tech har opnået gennem de sidste tre år inden for kerneområderne forretningsudvikling, eksport, matchmaking og netværk. I næste nummer vil fokus være på eksportmarkederne og den internationale udvikling inden for velfærdsteknologi. WelHealth produceres af kommunikationsbureaet Tendens. Vi modtager gerne ris og ros på redaktion@tendens.net 4 WelHealth

5 Lars Kolind takker af som bestyrelsesformand i Welfare Tech i april Det gør han med en uforbeholden opbakning til både velfærdsteknologien og dens klyngeorganisation. Fuld fart frem Tekst: Helle Baagø Foto: Thomas Steen Sørensen WelHealth 5

6 Welfare Tech har evnet at sætte velfærdsteknologi meget højt på en dagsorden, der næsten ikke eksisterede for tre år siden. Lars Kolind Lars Kolind er grundlæggende begejstret, når talen falder på velfærdsteknologi. Han har store forventninger og er fuld af optimisme på industriens og nationens vegne, når det gælder fremtidsmulighederne på området. Heldigvis, siger han, er heller ikke ældre borgere teknologiforskrækkede. De vil gerne have hjælp til at klare sig selv og være herre i eget liv. Den indstilling er en af forudsætninger for, at velfærdsteknologi kan blive en succes, både for virksomheder og samfundsøkonomien. En anden drivkraft er arbejdsmiljøgevinsterne i social- og sundhedssektoren, hvor teknologien kan afhjælpe mange ansattes tunge og fysisk opslidende arbejde. Endelig er velfærdsteknologi et forretningsområde, der kan generere mange danske arbejdspladser. Det er videntungt, retter sig mod små og mellemstore virksomheder og peger frem mod globale behov, som vil vokse mange år frem i tiden på grund af demografiske udfordringer i hele verden. Potentialet for en betydelig eksport af velfærdsteknologi ligger lige til højrebenet, siger han i dette statusinterview efter Welfare Techs første tre leveår. Synligt løft For at tingene skal lykkes, må man hjælpe parterne på vej og fjerne de barrierer, der lægger sig i vejen for, at både virksomheder og det offentlige kan udnytte potentialet. Det var en af visionerne for Welfare Tech ved starten i 2010, og den er ført ud i livet, mener Lars Kolind. Han er uforbeholden i sin opbakning til klyngeorganisationen i Odense, som efter hans mening har leveret mere, end man kunne forvente: Vi satte os i starten nogle mål for, hvor mange arbejdspladser og 6 WelHealth

7 projekter Welfare Techs indsats skulle resultere i. De er for længst indfriet, og det er godt. Men jeg lægger faktisk mere vægt på, at Welfare Tech har evnet at sætte velfærdsteknologi meget højt på en dagsorden, der næsten ikke eksisterede for tre år siden. I dag er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at dette område er helt centralt, siger han og erkender, at han selv i starten undervurderede gennemslagskraften: Jeg havde måske håbet i min vildeste fantasi at vi kunne nå 100 medlemmer. Vi når nok 150, inden dette magasin udkommer. Der er rigtig mange, der har opdaget, at her er der udviklingsmuligheder, siger Lars Kolind. Mangler spilleregler Til de værdifulde resultater tæller han bl.a. de mange partnerskaber og matchmakinginitiativer, som er udløbere af Welfare Techs projekter og rådgivning. Mange af dem har banet vejen for et nyt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Men indsatsen har også afsløret, at der i nogle tilfælde mangler spilleregler for et bedre og gnidningsløst samarbejde mellem virksomheder og kommuner og regioner, mener Lars Kolind. En anden udfordring for virksomhederne er kulturen inden for sygehusvæsnet, hvor de enkelte hospitaler og overlæger ikke har været parate til at godtage testresultater for velfærdsteknologiske løsninger gennemført på andre sygehuse. Man skulle tro, at en løsning, som er accepteret og dokumenteret af en offentlig institution, kunne sælges til tilsvarende institutioner andre steder. Men her ser vi, at hver enkelt overlæge skal have sine helt egne data, før man vil godtage produktet. Det er en kilde til meget stor frustration i virksomhederne. Denne kongedømmetankegang betyder, at udviklingen går langsommere, og at færre får glæde af løsningerne. Det tærer på virksomhedernes ressourcer og udholdenhedskraft, siger Lars Kolind og efterlyser større læring mellem forskellige institutioner i det offentlige system. Succesen for velfærdsindustrien hænger nemlig uløseligt sammen med initiativerne og tankegangen i det offentlige. Den offentlige sektor er kunden med de store muskler rent indkøbsmæssigt og kan tillade sig at købe ind ud fra et bredere tankesæt end en privat virksomhed. Potentialet for en meget betydelig eksport ligger lige til højrebenet. Lars Kolind Sporet lagt ud Du har før fremhævet udviklingen af nicheindustrier som vejen frem. Men kan Danmark bygge sig selv op som velfærdsteknologisk motor ved hjælp af små nicher? WelHealth 7

8 En unik indgang Region Syddanmark er blevet kendt som et sted, der er fremme i forreste række, når talen falder på velfærdsteknologi, siger en af Welfare Techs store sponsorer, regionsrådsformand Carl Holst (V). Han har både som regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum været med til at sikre et økonomisk fundament for klyngeorganisationen. Carl Holst hæfter sig ved, at virksomhederne i regionen med Welfare Tech har fået en unik indgang til et nyt forretningsområde og et værdifuldt netværk med andre virksomheder og med kommuner. Vi har en kæmpemæssig fordel, fordi vi arbejder uformelt på danske arbejdspladser vi har tillid til hinanden og fungerer pragmatisk uden for mange regler. Det er en kultur, som baner vejen for, at vi kan fremdrive værdifulde nicheindustrier og har man en stykker af dem, kan vi tjene milliarder og skovle både job og skatteindtægter ind! Hvilke ord vil du sende Welfare Tech af sted med, når du holder op som formand for bestyrelsen? Fuld fart frem! Sporet er lagt ud, og motoren skal bare tunes. Der er ikke brug for et strategiskifte. Nu handler det om eksekvering. Velfærdsteknologien vil vise sig at være den vigtigste erhvervsmæssige satsning i første del af det 21. århundrede og vil få betydning 20, 50, 100 år frem. Medlemsliste med vokseværk Private virksomheder ligger i top, og kommuner kommer ind som nr. 2 på listen over Welfare Techs over 150 medlemsvirksomheder. I starten var det fortrinsvis arbejdspladser i Region Syddanmark, der meldte sig ind. I dag kommer medlemmerne fra hele landet og tæller både små og store virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Han fremhæver bl.a. arbejdet med matchmaking og sidestepping, der bringer virksomheder fra eksisterende forretningsområder over i nye muligheder inden for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi kommer til at spille en stadig større rolle i fremtiden. Alle ved, at der bliver flere ældre og færre personer til at hjælpe dem. Region Syddanmark og syddanske virksomheder skal være klar til at udnytte denne mulighed for et nyt eksporteventyr. Welfare Tech er en vigtig brik i at få det til at lykkes, siger Carl Holst 8 WelHealth

9 Konsortium tilbyder totalløsninger Fokusområde: Sygehus- og sundhedsinnovation Tre danske virksomheder slår kræfterne sammen for at imødekomme behovet for automatiserede sterilcentraler bl.a. på supersygehusene. Det langsigtede mål er eksport. Tekst: Helle Baagø Hver dag transporteres tusindvis af kirurgiske instrumenter fra operationsstuerne på landets hospitaler ned i sterilcentraler, hvor de rengøres, desinficeres, pakkes og lægges på lager til genbrug. Hidtil har ingen virksomhed kunnet stille med en løsning, der automatiserer hele processen og samlet gør den mere effektiv og arbejdsmiljøvenlig. Men et totalkoncept kan snart blive en realitet, hvis det står til en ny dansk konsortiedannelse. Tre virksomheder har nemlig som en udløber af et treårigt Welfare Tech-projekt (DEFU STEPP) om en automatiseret sterilcentral kigget WelHealth 9

10 hinanden dybt i øjnene og besluttet sig for at forene deres kompetencer for sammen at opnå større ordrer, end de kan hver for sig. Innovation til hospitaler Direktør Per Juul Nielsen, KEN og viceinstitutleder Oluf Larsen, Syddansk Universitet, fortæller om arbejdet med at udvikle en prototype for en automatiseret sterilcentral. Konsortiets medlemmer: KEN A/S: Leverandør af desinficerende vaskemaskiner og autoklaver til hospitaler, laboratorier og fødevareindustrien og deltager i projektet under Welfare Tech om den automatiserede sterilcentral, DEFU STEPP. GIBOTECH A/S: Udvikler robotog automatiseringsløsninger til industrien. Har også deltaget i DEFU STEPP. LJ Medical Nordic A/S: Leverandør af artikler til kirurgi og medicoteknik. Bredere palet Vi står meget stærkere, hvis vi kan tilbyde en bredere palet og kombinere de løsninger, som de enkelte virksomheder er specialister i. Det er det, markedet og de nye supersygehuse vil efterspørge fremadrettet, siger adm. direktør Per Juul Nielsen fra KEN. Han er initiativtager til konsortiet. Se video i tabletudgaven. Vi har enten beslægtede eller komplementerende produktsortimenter og er også lidt konkurrerende på nogle områder. Men vi drøfter mulighederne i åben dialog og har fokus på at udnytte vores fælles mængde af viden og løsninger, fortæller han. En kontrakt Konsortiet giver kunderne den fordel, at de fremover kun behøver at henvende sig ét sted for at få opbygget en komplet sterilcentral i stedet for at skulle udvikle delelementer hos forskellige leverandører, forklarer adm. direktør i Gibotech, Poul S. Fuglsang. Vi kan stå for den overordnede styring af de måske tre til fire leverandører, der samlet leverer løsningen. Der skal kun tegnes én kontrakt, som han siger. Gibotech leverede i 2011 en fuldautomatiseret lagerenhed til sterilcentralen på Gentofte Hospital, som er den første af sin art i Danmark. Første arbejdsopgave for det nye konsortium bliver en studietur rundt på hospitalerne for at kortlægge behov, krav og ønsker hos de offentlige kunder. Ud over totalkoncepter er målet at tilbyde modulbaserede løsninger, som kan skaleres op eller ned efter behov og efter sygehusets størrelse og indretning. Katalysator Både Poul S. Fuglsang og Per Juul Nielsen anser DEFU STEPP-projektet for at være en forudsætning for, at parterne bag konsortiet er fundet sammen. Projektet har været en vigtig katalysator. Vi har lært hinanden at kende og har fået øjnene op for værdien i netværk, i at hente inspiration og viden hos andre og i at kombinere løsninger. Det stiller os stærkere, også når det gælder eksport til udlandet, siger Per Juul Nielsen. For projektlederen for DEFU 10 WelHealth

11 STEPP, viceinstitutleder Oluf Larsen fra Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet, er konsortiedannelsen et af projektets vigtigste resultater. Vi tror på, at der er en fremtid i at automatisere sterilcentraler. Men både hospitalerne og virksomhederne skal kunne se en forretning i det. Med konsortiet er der skabt et langt bedre udgangspunkt for at få udviklet løsninger til gavn for begge parter, siger han. Det nye konsortium regner med at have de første konceptforslag klar til sygehusene i efteråret Bedre flow og færre skader Målet med projekt DEFU STEPP har været at udvikle koncepter til en fuldautomatiseret, arbejdsmiljøvenlig, sikker og standardiseret sterilcentral, der kan gøre arbejdsprocessen effektiv, forebygge ensidigt gentaget arbejde og nedsætte omkostningerne. Projektet har koblet virksomheder, brugere og forskningsmiljøer sammen for at udnytte viden og erfaringer på tværs af brancher og sektorer. Hospitalerne har begrænset erfaring med automatisering af denne type opgaver, og virksomhederne har ikke kendt til sygehusenes specielle behov og krav. Det har været et af DEFU STEPP s mål at identificere behovene og krav til hygiejne, kvalitetskontrol og leveringssikkerhed. Fem hospitaler, ni private virksomheder og to videninstitutioner har deltaget i projektet, der bl.a. har set på, hvordan man ved hjælp af RFID, stregkoder og visionssystemer kan spore og klassificere de kirurgiske instrumenter. robotter, nye transportvogne og automatisering kan aflaste medarbejderne og minimere tunge løft af instrumentbakker. Vi står meget stærkere, hvis vi kan tilbyde en bredere palet og kombinere de løsninger, som de enkelte virksomheder er specialister i. Per Juul Nielsen, KEN Projektpartnere: Syddansk Universitet, Institut for Teknologi og Innovation (lead-partner) Alectia AluCluster Alu Technologies Gibotech Glostrup Hospital Hilsberg Consult Intelligent Systems KEN Odense Universitetshospital RoboTool Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Teknologisk Institut, Robotteknologi TriVision Århus Universitetshospital, Skejby Welfare Tech Projektet er støttet via Welfare Tech af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum. WelHealth 11

12 Julius klar til at rulle 2 ton mindre løft pr. medarbejder pr. måned. Så stor er aflastningen, hvis en ny casecart bliver brugt til både at transportere og sterilisere kirurgiske instrumenter i et samlet arbejdsflow. Se video i tabletudgaven. Robot tager slæbet: Også sterilcentraler kan få gavn af robotteknologi, viser en prototype udviklet af virksomheden RoboTool i forbindelse med DEFU STEPP-projektet. Se, hvordan robotarmen håndterer instrumentbakken og sparer personalet for at løfte i akavede arbejdsstillinger. Se video i tabletudgaven. Julius, som transportvognen hedder, er en gevinst både for arbejdsmiljøet og for sygehusenes økonomi, siger konsulent Pia Hilsberg fra Hilsberg Consult. Hun har beregnet, at landets sygehuse tilsammen kan spare 23 mio. kr. ved at bruge Julius til 50 procent af deres udstyr. Besparelsen dækker håndteringstid og emballageomkostninger i forbindelse med ind- og udpakning. Markedsmodning Julius mangler en markedsmodning, før den er klar til at blive sendt i handelen. Den er udviklet af virksomhederne Alucluster og Alu Technologies i samarbejde med Hilsberg Consult som en del af DEFU STEPPprojektet. Parterne har søgt Fornyelsesfonden om tilskud til at forberede prototypen til egentlig produktion. Derefter kan Julius rulle ud på sygehusene som det første konkrete produkt fra projektet om den automatiserede sterilcentral. Julius adskiller sig fra eksisterende casecarts ved at være både en transportvogn til bakker med kirurgiske instrumenter og en steriliseringsenhed. Instrumenterne bliver autoklaveret med damp inde i transportvognen, som er testet med gode resultater på et laboratorie i Køln og på Regionshospitalet Viborg. På videoen ser du, hvordan medarbejderne sparer to af løfteprocesserne, når de arbejder med Julius. 12 WelHealth

13 DEN GLOBALE DEMOGRAFISKE UDVIKLING RUMMER ET STORT POTENTIALE FOR NY EKSPORT OG VÆKST INDEN FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSOMRÅDET. Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologier i Danmark. Vi hjælper dig med at udvikle forretning og skaber innovation gennem samarbejde mellem private virksomheder, offentlige parter og stærke uddannelsesmiljøer inden for sundhedsog velfærdsområdet. Midlerne er metoder til forretningsudvikling, eksport, matchmaking og aktive netværk. Gennem denne indsats hjælper Welfare Tech din virksomhed med at realisere potentialet på det velfærdsteknologiske marked og skabe nye forretningsområder, som giver vækst i samfundet i form af nye job og eksportmuligheder i den private sektor. Kontakt os og hør, hvordan du udnytter potentialet på det velfærdsteknologiske marked og hvilke fordele vi tilbyder dig som medlem. LÆS MERE PÅ Odense: Forskerparken 10H DK-5230 Odense M København: Østergade 1, 2. sal DK-1100 København K T info@welfaretech.dk welfaretech.dk DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid WelHealth 13

14 Teknologi holder lynindtog i plejeuddannelser Et uddannelsesforløb om velfærdsteknologi for omsorgspersonale har hurtigt bredt sig til flere uddannelsesinstitutioner. De professionelle er blevet langt mere optaget af teknologiens muligheder, end de var for to år siden, beretter Mette Damkjær Syse fra University College Lillebælt. Fokusområde Uddannelsesaktivitet Tekst: Ernst Poulsen Hvis man skal have indført ny teknologi, er det afgørende at involvere det professionelle omsorgspersonale, der selv skal bruge eller formidle teknologien. Men hvor borgerne gerne vil bruge ny teknologi, hvis det gør dem uafhængige og selvhjulpne, ser sosu-assistenter og sygeplejersker mere skeptisk på tingene. Folk, der arbejder med omsorg, tager kun langsomt teknologien til sig. De ser det som en modsætning til de varme hænder og det at være 14 WelHealth

15 Det er ikke bare teknologien, der har udviklet sig med den sædvanlige hastighed. Det har folks forståelse af emnet også. Mette Damkjær Syse, University College Lillebælt tæt på borgerne. Nogle tænker måske på, om de nu bliver sparet væk, forklarer Mette Damkjær Syse fra University College Lillebælt. Hun har sammen med kollegaer været underviser på en efteruddannelse i velfærdsteknologi, arrangeret af Welfare Tech. Uddannelsen var et gratis, tværfagligt forløb, skræddersyet til ansatte i social- og sundhedssektoren. Samlet set blev der gennemført fem forløb på hver fire dage med ca. 150 deltagere. Alle kursusforløb var fuldt-bookede. Kernen i forløbet har været et lille testlaboratorium, som University College Lillebælt har udviklet sammen med Teknologisk Institut. Grundlæggende er der tale om en minilejlighed, der er forsynet med nye teknologielementer. Fra skepsis til egenudvikling Deltagerne har fået lejlighed til at røre og afprøve de forskellige elementer og har på den sidste dag selv fået til opgave at udvikle nye produkter inden for et område. Vi forsøger gennem viden og dialog at se på teknologibegrebet fra flere perspektiver. Vi er optaget af ikke at være teknologiforskrækkede eller teknologiforherligende, så vi bedre kan tale om det som noget, man selv kan bidrage til. Det giver et andet engagement, siger Mette Damkjær Syse, der også lægger vægt på, at det er folk fra hele spektret, der har været med på kurserne lige fra kontorchefer til undervisere, oversygeplejersker, områdeledere og sosu-assistenter. Teknologien er i øvrigt hyppigt blevet opdateret i løbet af de to år, kurset har kørt. Hvor det førhen mest var robotstøvsugere, man talte om, er det nu automatiske bleer, gps til demente og telemedicin. Forude venter også gulvbelægninger, der kan slå alarm, hvis beboeren i huset er faldet og ikke kan rejse sig ved egen kraft. Næste skridt er små gadgets og apps, hvor fx diabetikere og kræftpatienter kan måle og overvåge deres egne tal. Det er ikke bare teknologien, der har udviklet sig med den sædvanlige hastighed. Det har folks forståelse af emnet også. De professionelle er blevet langt mere optaget af de muligheder, teknologien giver for patienter og borgere, end de var for to år siden, beretter Mette Damkjær Syse. Mette Damkjær Syse: Vi forsøger gennem viden og dialog at se på teknologibegrebet fra flere perspektiver. WelHealth 15

16 Carelab Testlaboratoriet består af en minilejlighed, hvor man kan se aktuel teknologi installeret. Læs mere i TABLET-udgaven Dette projekt er faktisk så stor en succes, at vi afslutter det. Simon Brødsgaard Lassen, Welfare Tech Fakta om uddannelsen Målet var at give ansatte indsigt i muligheder og etiske udfordringer ved teknologi-produkter inden for velfærdsområdet. Målet var også, at studerende uddanner sig i retning af selv at kunne udvikle nye produkter og løsninger. Projektet er støttet via Welfare Tech af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum. Markedsmodning Hun bemærker, at hvis der skal udvikles et marked for disse produkter, er det afgørende, at de studerende og personalet også møder teknologien under uddannelsen. Hvis vi skal vi udvikle den gode teknologi, skal borgerne og de professionelle brugere umiddelbart kunne tage den i brug. Når vi inddrager dem, så får vi en teknologi, der er mere markedsmoden, vurderer Mette Damkjær Syse. For godt nok er japanerne måske længere fremme med den teknologiske grundforskning, men det er ikke afgørende. Læg mærke til, at de kommer til Danmark for at afprøve robotterne. Som folkefærd er vi vant til at blive hørt, og vi er hurtigere til at sige vores ærlige mening, hvis noget ikke fungerer, siger Mette Damkjær Syse, der ser et stort potentiale i området. Når borgerne ikke er bekymrede, er det afgørende, at vi får uddannet personalet, så de også ser muligheder snarere end bekymringer, siger Mette Damkjær Syse. Succesen lukkes Og det er netop det, der er ved at ske, fortæller Simon Brødsgaard Lassen, der er udviklingskonsulent i Welfare Tech. Dette projekt er faktisk så stor en succes, at vi afslutter det. De forskellige uddannelsesinstitutioner har lynhurtigt taget ideen til sig og har oprettet deres egne laboratorier, hvor de studerende møder teknologien. Derfor er der ingen grund til, at vi fortsætter. Det niveau er vi allerede ude over. Som en videreudvikling af projektet har University College Lillebælt oprettet et videncenter for velfærdsteknologi, hvor man bl.a. vil studere, hvad der sker, når teknologien bliver taget i brug i marken. 16 WelHealth

17 Innovation MassageBot klar til kommercialisering Projekt MassageBot har skiftet ledelse undervejs. Welfare Tech er nu leadpartner og søger virksomheder med interesse for konceptet. Projektdeltagere: Welfare Tech (lead-partner) Kofoed & Co Micro Technic Odense Kommune Teknologisk Institut, Robotteknologi Vejlefjord Fonden Teknologisk Institut og Welfare Tech søger nu virksomheder med interesse i at videreudvikle og kommercialisere MassageBot, fortæller souschef Morten Bierbaum, Welfare Tech. Målet med projektet har været at udvikle en intelligent massagestol, der indsamler nøgledata om brugerens fysiske tilstand og velbefindende under massageforløbet og sender data tilbage til behandleren, kiropraktoren eller terapeuten. Systemet kan indlejres i eksisterende massagestole og vil intensivere behandlingen, fordi behandlerne ikke behøver være til stede under hele forløbet. Teknologisk Institut færdiggør den grundlæggende viden om markedet og teknologier, der kan understøtte en kommercialisering af en intelligent massagestol. Den viden, der er opnået gennem projektet, er frit tilgængelig for virksomheder, der er interesserede i konceptet, fastslår Morten Bierbaum. MassageBot er støttet via Welfare Tech af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum. WelHealth 17

18 Talesyntese nu med lægelatin En ny dansk talesyntese kan nu også klare lægelatin og matematiske udtryk. Det giver nye muligheder i Fokusområde Social serviceinnovation Tekst: Ernst Poulsen sundhedsvæsenet. Selv om vi er ved at vænne os til, at talerobotter kan læse op for os, er der områder, som de ikke magter endnu: lægelatin og matematiske udtryk. Derfor kan fagpersonale ikke anvende talesyntese på apoteker eller i de dele af sundhedsvæsenet, hvor der indgår udtryk på latin. Den udfordring har Mikro Værkstedet sat sig for at løse gennem projekt Talegenerator under Welfare Tech. Der findes ikke en standardiseret udtale af latin, forklarer fonetiker Niels-Jørn Dyhr fra Mikro Værkstedet. Hvis man spørger to læger, hvordan et udtryk udtales, så får man nemt forskellige svar. Det gør det svært at lave en korrekt talesyntese. I begyndelsen var det tanken, at talesyntesen skulle målrettes hele sundhedssektoren. Men her skød vi over målet, for vores test blandt sosu-assistenter 18 WelHealth

19 viste, at de ikke har brug for at få læst denne type tekst op. Derfor er den nu målrettet sygeplejerskeuddannelsen, siger Niels-Jørn Dyhr. Fire bogstaver bliver til fem lyddele Et af de helt store problemer med tidligere talesynteser var, at de lød robotagtige, og dermed kunne være svære at forstå. Men her er der store forbedringer på vej. Hvis man spørger to læger, hvordan et udtryk udtales, så får man nemt forskellige svar. Det gør det svært at lave en korrekt talesyntese. Fonetiker Niels-Jørn Dyhr, Mikroværkstedet Talesyntese er ikke en ny teknologi, men metoder og kvalitet har udviklet sig meget gennem årene. Og for hver forbedring har der typisk været tale om, at hele grundmetoden blev lavet om. De første talecomputere var dem, man fx mødte i sin webbank, hvor man kunne få at vide, hvor meget der stod på kontoen. Det var reelt ikke talesyntese, men blot et begrænset ordforråd, der var indtalt, forklarer Niels-Jørn Dyhr. Siden gik man over til at arbejde med difoner, der er overgangen mellem to lyde. Dermed kunne der arbejdes med et ubegrænset ordforråd, men udtalen havde en tendens til at blive meget staccato, og man blev hurtigt træt af at lytte til den, selv om den var forståelig. Nu arbejder vi med det, vi kalder Unit Selection Syntese, hvor syntesemaskinen går efter større bidder af tale hentet fra en enorm database med indtalt naturlig tale. På den måde opnår man en næsten naturligt lydende syntetisk stemme. Sådan lyder Anne I tablet-udgaven kan du høre den syntetiske stemme Anne, der også kan stille spørgsmål. Fakta om projektet Mikro Værkstedet udvikler en ny dansk talesyntese, som gør det muligt at få læst tekst op, som var den udtalt af et menneske. Den nye talesyntese vil samtidig kunne håndtere latin og matematiske udtryk og vil derfor være langt mere brugbar inden for det sundhedsfaglige område. Ud over dansk vil talesyntesen også fungere på norsk og svensk. Anne til test Mikro Værkstedets danske stemme er indtalt af Gitte Stær Hansen, der i 21 år har været TV2-speaker. Hun læste op i 14 dage for at fodre computeren med alle mulige lydkombinationer. Det inkluderer også varianter med fx spørgende sætninger. Slutresultatet er en stemme, der er så naturtro, at man nogle gange kan tro, at der er tale om en rigtig stemme. Ud over at hele talesyntesen er bygget op forfra og har fået tilført helt nye emneområder, har det også spillet ind, at de computere, vi alle sammen benytter, har udviklet sig i løbet af tiden. Da vi skrev ansøgningen til projektet i sin tid, var der ingen, der havde tænkt på tablets, og smartphones var et meget lille område, konstaterer Niels-Jørn Dyhr tørt. Mikro Værkstedet har lige nu en testmodel af Anne ude hos nogle faste kunder, og herfra skal der så arbejdes videre mod et endeligt produkt. Samtidig er man godt i gang med at bygge norske og svenske udgaver. Projektpartnere: Mikro Værkstedet (lead-partner) Odense Universitetshospital OUH Odense Kommune Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Welfare Tech Projektet er støttet via Welfare Tech af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum. WelHealth 19

20 Innovation En seng, er kan føle Fokusområde: Sygehus- og sundhedsinnovation Tekst: Helle Baagø Ledere, plejepersonale og ingeniører har sammen skabt et innovativt produkt til ældre- og hjemmeplejen. Vi er blevet skarpe på brugernes behov, siger System Manager Peder Spek fra virksomheden LINAK A/S. 20 WelHealth

21 Tangshave i Sønderborg på Als ligner ethvert andet plejecenter med et miks af gamle og nye møbler, kørestole, rulleborde til kaffekander, grønne planter og hyggekroge med bløde sofaer. Men bag dørene til nogle af beboernes værelser gemmer der sig højteknologiske senge, som er forsynet med avanceret software, sensorer og alarmer. Den nye teknologi er udviklet af virksomheden LINAK A/S, der er specialist i elektriske aktuatorer (løfte-sænke-applikationer), men som her har kastet sig over et nyt forretningsområde. I samarbejde med medarbejdere i Sønderborg og Odense Kommuner har LINAK produceret en prototype på en intelligent seng, der skal lette arbejdet med ældre og syge borgere på plejecentre og i private hjem. (Se video). Titlen på projektet er ICare og kodeordet Offentlig Privat Innovation, OPI. I OPI-projekter arbejder private virksomheder sammen med offentlige arbejdspladser om at skabe nye produkter og løsninger, bl.a. inden for velfærdsteknologi. I ICare-projektet har der været afsat ressourcer til frikøb af personalet, og det har professionaliseret forløbet, fortæller System Manager Peder Spek, LINAK. Det er altid godt med ildsjæle. Men vi har som virksomhed brug for, at der er struktur på feedback, evaluering og opfølgning, og at der er afsat den nødvendige tid på arbejdspladserne til at få afklaret udfordringer undervejs, siger han. Peder Spek har selv haft fast møde på Tangshave Plejecenter hver 14. dag i forbindelse med uddannelse, support og drift af projektet. I et forløb som dette bliver vi meget skarpe på borgernes og personalets behov. Vi får en viden, som er svær at kopiere for konkurrenterne, siger han. Ny teknologi Den intelligente plejeseng rummer fire nye applikationer: Et samtalesystem, hvor plejepersonalet kan ringe til borgeren for at høre, hvilken hjælp der er brug for eller fx fortælle, at man bliver lidt forsinket. En sengealarm, der giver besked, hvis borgeren står ud af sengen og inden for en given tid ikke kommer tilbage. En vådsensor, der giver besked, hvis borgeren ligger våd. En kateterposesensor, som giver besked, når det er tid til at skifte posen, eller hvis tilførslen til posen er blokeret. Sengen er testet på plejehjem og i hjemmeplejen hos private borgere i Sønderborg og Odense Kommuner. Det virkelige liv Centerleder Lisbeth Andreasen, Tangshave Plejecenter, betegner projektet som spændende og lærerigt for personalet og mener, at det giver god mening, at kommunale arbejdspladser arbejder sammen med lokale virksomheder. Vi bruger allerede produkterne fra LINAK, og så er det naturligt, at vi ved fælles hjælp kan få udviklet noget, de kan sælge videre, dels ved at vi kommer med forslag til nye features og forbedringer, og dels ved at vi får testet tingene i det virkelige liv, siger hun. Selvhjulpne Sønderborg Kommune har haft kig på de langsigtede perspektiver, da kommunen gik ind i ICare-projektet, fortæller kommunens projektleder i velfærdsteknologi, Mette Flintholm Fink. Vi vil gerne være med til at udvikle løsninger, der kan gøre borgerne mere selvhjulpne, og som sikrer en bedre kvalitet i plejen og i personalets arbejdsmiljø, og som også har økonomiske gevinster. WelHealth 21