INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet
|
|
- Minna Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INTRODUKTION TIL SPELL Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet Skoleteknologisk netværk, d. 20 marts, 2012
2 Ny sproglig intervention der afprøves i dagtilbud Finansieret af Det Strategiske Forskningsråd med 16 mio Center for Børnesprog, Rambøll, Teknologisk institut + internationale forskere fra USA og Tyskland Gennemføres fra
3 PRÆSENTATION Baggrund Forskningsbaserede elementer i SPELL Design af effektstudie Hvad kommer der ud af SPELL? IT-understøttelse (Justin)
4 BAGGRUND
5 BAGGRUND Sprog i børnehaven forudsiger senere læse- og skrivefærdigheder i skolen Læse- og skriveforudsætninger tilegnes i dagtilbuddet, men ikke tradition for at arbejde med dette i danske dagtilbud Socialt udsathed kendt risikofaktor Behov for målrettede indsatser som opfølgning på sprogvurdering
6 Forskning viser at dialogisk oplæsning virker Talesprog Lydlig opmærksomhed Vurdering af effektivitet POSITIVE EFFEKT INGEN ENTYDIG EFFEKT Forbedringsindex Gennemsnit: +19 percentil point Interval: -6 til +48 percentil point Gennemsnit: +9 percentil point Interval: -7 til +40 percentil point Clearing House, What works, 2007
7 FORSKNINGSBASEREDE ELEMENTER I SPELL
8 Baseret på Read It Again, der har vist moderat til stor effekt (Justice et al., 2010) 40 aktivitetsforløb over 20 uger (25-30 min x 2 peruge) Aktivitetsforløb foregår i små grupper (1 pæd + 5 børn) Rettet mod alle børn, også socialt udsatte Udviklet til senere opskalering
9 FORSKNINGSBASEREDE ELEMENTER I SPELL Interaktiv læsning suppeleret med systematiske og målrettede aktiviteter Faste læringsmål Ordforråd Narrativer Lydlig opmærksomhed Skriftsprogskoncepter
10 UGE 1: AKTIVITETSFORLØB 1.1 Læringsområde: Skriftsprogskoncepter Læringsmål 1: At forstå at skrevne ord bærer betydning, og at forstå forskellen på billeder og ord
11 UGE 1: AKTIVITETSFORLØB 1.1 Læringsområde: Skriftsprogskoncepter Læringsmål 1: At forstå at skrevne ord bærer betydning, og at forstå forskellen på billeder og ord Aktiviteter før og under læsningen
12 UGE 1: AKTIVITETSFORLØB 1.1 Læringsområde: Skriftsprogskoncepter Læringsmål 1: At forstå at skrevne ord bærer betydning, og at forstå forskellen på billeder og ord Aktiviteter før og under læsningen Introducer titlen. Du kan sige: Titlen på bogen siger hvad historien hedder.
13 UGE 1: AKTIVITETSFORLØB 1.1 Læringsområde: Skriftsprogskoncepter Læringsmål 1: At forstå at skrevne ord bærer betydning, og at forstå forskellen på billeder og ord Aktiviteter før og under læsningen Introducer titlen. Du kan sige: Titlen på bogen siger hvad historien hedder. Læs bogens titel, og peg på hvert ord: Titlen på vores bog er Gyldendals store bog om familier. Peg på hvert ord som du læser. Læs titlen igen og få et eller to børn til at pege på hvert ord i titlen når det bliver læst.
14 UGE 1: AKTIVITETSFORLØB 1.1 Læringsområde: Skriftsprogskoncepter Læringsmål 1: At forstå at skrevne ord bærer betydning, og at forstå forskellen på billeder og ord Aktiviteter før og under læsningen På første side peger du på de skrevne ord og forklarer ordenes funktion, fx: Her er ordene som fortæller os hvad der sker. Lad os læse ordene og finde ud af hvad der sker.
15 UGE 1: AKTIVITETSFORLØB 1.1 Læringsområde: Skriftsprogskoncepter Læringsmål 1: At forstå at skrevne ord bærer betydning, og at forstå forskellen på billeder og ord Aktiviteter før og under læsningen På første side peger du på de skrevne ord og forklarer ordenes funktion, fx: Her er ordene som fortæller os hvad der sker. Lad os læse ordene og finde ud af hvad der sker. Når du læser bogen højt, så peg på hvert ord når du læser dem.
16 UGE 1: AKTIVITETSFORLØB 1.1 Læringsområde: Skriftsprogskoncepter Læringsmål 1: At forstå at skrevne ord bærer betydning, og at forstå forskellen på billeder og ord Aktiviteter før og under læsningen På første side peger du på de skrevne ord og forklarer ordenes funktion, fx: Her er ordene som fortæller os hvad der sker. Lad os læse ordene og finde ud af hvad der sker. Når du læser bogen højt, så peg på hvert ord når du læser dem. Når du kommer til sidste side, så bed et barn om at hjælpe: Kan du vise mig ordene?
17 FORSKNINGSBASEREDE ELEMENTER I SPELL Interaktiv læsning suppeleret med systematiske og målrettede aktiviteter Faste læringsmål Differentierede sprogstrategier
18 LÆRINGSSTIGEN Tilpasse strategier til barnets sproglige behov Målrettet til hvert læringsmål
19 UGE 1: AKTIVITETSFORLØB 1.1: LÆRINGSSTIGEN Læringsmål 1: At forstå at skrevne ord bærer betydning, og at forstå forskellen på billeder og ord GIVE SVARET Se, her er et ord, og her er et billede. Hvor er billedet? FOR SVÆRT HJÆLPES AD Vores bog hedder Gyldendals store bog om familier. Prøv at læse titlen sammen med mig, mens jeg peger på ordene. BEGRÆNSE VALG Her er et billede og her er et ord. Er dette et billede?
20 UGE 1: AKTIVITETSFORLØB 1.1: LÆRINGSSTIGEN Læringsmål 1: At forstå at skrevne ord bærer betydning, og at forstå forskellen på billeder og ord FOR NEMT FORUDSIGE Nu bladrer jeg om på denne side. Tror du der er flest ord eller flest billeder? GENERALISERE Er der nogen bogstaver i titlen på bogen som kan bruges når man skal skrive dit navn? ARGUMENTERE Hvorfor tror du vi bruger ord i stedet for kun at lave tegninger?
21 FORSKNINGSBASEREDE ELEMENTER I SPELL Interaktiv læsning suppeleret med systematiske og målrettede aktiviteter Faste læringsmål Differentierede sprogstrategier Tæt opfølgning på intervention
22 IMPLEMENTERINGSNOTER
23 FORSKNINGSBASEREDE ELEMENTER I SPELL Interaktiv læsning suppeleret med systematiske og målrettede aktiviteter Faste læringsmål Differentierede sprogstrategier Tæt opfølgning på intervention Tæt opfølgning på børnenes udvikling
24 SPROGUDVIKLINGSSKEMA
25 FORSKNINGSBASEREDE ELEMENTER I SPELL Interaktiv læsning suppeleret med systematiske og målrettede aktiviteter Faste læringsmål Differentierede sprogstrategier Tæt opfølgning på intervention Tæt opfølgning på børnenes udvikling Brug af teknologi som understøttelse
26 DESIGN AF EFFEKTSTUDIE
27 AFPRØVNING AF SPELL i 4 GRUPPER 4 grupper (konditioner) 1) Sædvanlig praksis 2) SPELL 3) SPELL + UE (individuel vurdering/differentieringsstrategier) 4) SPELL + HJEM (øget dosis /forældres øgede betydning) Placering i gruppe ved lodtrækning Introduktionskursus forskelligt ved sædvanlig praksis og ved udvidet ved UE 2 kohorter, 128 dagtilbud, 768 pædagoger, børn dvs børn i hver gruppe Før- og eftermåling (+ langtidseffekter)
28 VURDERING AF SPELL S EFFEKT HOVEDEFFEKTER Børns sproglige kompetencer (+sociale, +selvregulering) Kvaliteten i pædagogernes sprogindsats MODERATORER Anvendelse af SPELL gør man som foreskrevet (fidelitet). Børne-, forældre-, og pædagogkarakteristika Implementeringsmiljø (eksisterende sprogpraksis, holdninger og tilgang blandt pædagoger til at anvende nye metoder, opbakning fra dagtilbudslederen mv.)
29 HVAD KOMMER DER UD AF SPELL?
30 HVAD KOMMER DER UD AF SPELL-PROJEKTET? Effekt af systematisk og eksplicit intervention i en dansk pædagogisk kontekst med kort- og langtidseffekter Ny viden om eksisterende pædagogisk praksis Ny viden om socialt udsatte et- og tosprogede børn Ny valide måleinstrumenter Gratis webbaseret materiale Implementeringsplan for kommuner Anbefalinger til tværfagligt samarbejde
31 IT-UNDERSTØTTELSE (JUSTIN)
32 INTRO To perspektiver med tablets Perspektiv 1 Giv tablets til pædagogerne (SPELL) Perspektiv 2 Giv tablets til børnene (fremtidig projekt)
33 Perspektiv 1 Give tablets til pædagogerne
34 Tablets i SPELL Skal bruges til flere formål 1. Understøtte pædagogens adgang til SPELLs interaktive aktivitetsforløb med bl.a. soft scripting og prompting til differentierings-strategier. 2. Udfylde implementerings noter (automatisk informationer om implementerings fidelitet ) 3. Opfølgning på barnets sprogudvikling
35 Case studie: Texas School Ready! Landry et al. (2009) RCT; undersøgt virkningen af progress monitoring (opfølgning på barnets sprogudvikling) Ideen: pædagoger holder øje med børnenes fremskridt inden for vigtige sproglige områder såsom ordforråd, lydlig opmærksomhed og bogstavekendskab, og løbende anvender resultater fra sprogvurderinger for at målrette den pædagogiske praksis. To modeller af fremskridts monitorering sammenlignet. 1. Opfølgning med blyant og papir 2. Digital opfølgning på en Personal Digital Assistant
36 2x2 design Digital fremskridts monitorering Kondition 1 Blyant og papir fremskridts monitorering Intensiv coaching No coaching Kondition 2 Kondition 3 Kondition 4 Designet isolerer hver variables virkning
37 Resultater: Texas School Ready! Pædagoger der brugte digital opfølgning blev mere bevidst om deres pædagogik og brugte understøttende strategier hyppigere. Deres børn opnåede i gennemsnit højere scores for ordforråd, bogstavkendskab og lydlig opmærksomhed. Digital fremskridts monitorering havde en konsekvent positiv effekt i børnehaver Coachings effekt varierede meget.
38 Digital opfølgning på barnets sprogudvikling Fordele: Nemt for pædagogen Øjeblikkelige resultater Nøjagtig dataindsamling for forskeren (Programmet kan forslå grupperinger) (Programmet kan linkes to interventionsmaterialer)
39 Vil det virke? Det ved man aldrig implementering er vigtig Ifølge Landry & kollegaer, er det vigtigt at pædagogerne hurtigt bliver gode til at bruge tavlerne Hvis de ser værktøjets effekt og værdi, øges sandsynlighed for et højt implementeringsniveau
40 Hvorfor IT? Det her er banebrydende videnskabeligt arbejde. Vi mangler viden om IT i børnehaver, og derfor bliver undersøgelsens resultater vigtigt uanset hvad.
41 Perspektiv 2 Give tablets til børnene
42 Hvorfor giver IT til børn? Godt spørgsmål! For eksempel støtter fjernsyn IKKE sprogtilegnelse tværtimod N=329, 2-48 måneder gammel børn Christakis et al. (2009: 557)
43 Vi lærer gennem interaktion IT skal ikke erstatte interaktion mellem barn og voksen År: 1990 Petawawa, Ontario, Canada 4-årige Justins mor opdager at knægten ikke kan stave sit navn. Opdagelsen hændte, da lille Justin fik et nye sygesikringsbevis, som han ikke kunne underskrive. Resultat: moren lærer drengen at skrive hans navn i en fart.
44 IT skal inddrages aktivt Derimod kan IT indgå som et nyttigt værktøj i den pædagogiske praksis År: 1991 Petawawa, Ontario, Canada 5-årige Justin lærer alfabetet i kindergarten, og bliver samtidig afhængig af at spille the Alphabet Game på klassens computer.
45 Tablets hvad kan de? Let at anvende, både for pædagogen og barnet Ikke helt nyt til DK (Odder kommune købt 2580 ipads i 2011) Nu får børnehavebørn dem også. Store RCT i gang flere steder i USA
46 New Case Study: Auburn School District Maine, USA Giver ipads til halvdelen af børnehavebørn i september Resten fik dem i november. Formål: at øge læsning og matematik i 3. klasse (svarende til 2. klasse i DK) ipads udrustet med literacy apps Pædagogerne får grundig introduktion Interventionsperiode: 9 uger
47 ipad i børnehaven Bangor Daily News
48 Pilot resultater Eksperimentgruppen måler højere på alle målstok, men kun signifikant for lydlig opmærksomhed. Den korte interventionstid muligvis gør effekten til at virke mindre end den faktisk er. Follow-up kommer senere
49 Hvorfor virker ipads hvis fjernsyn ikke gør? Børnene interagere med ipads og niveauet af kognitiv udfordring kan tilpasses barnets niveau. Kort sagt: barnet skal bruge sin hjerne Barnets interaktion med fjernsyn er passivt
50 God arbejdslyst! Tak!
51 Christakis, D. A., J. Gilkerson, et al. (2009). "Audible television and decreased adult words, infant vocalizations, and conversational turns: A population-based study." Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine 163(6): 554. Landry, S. H., J. L. Anthony, et al. (2009). "Effectiveness of comprehensive professional development for teachers of at-risk preschoolers." Journal of Educational Psychology 101(2): Plan to give ipads to kindergartners met with approval and cost questions. Bangor Daily news. April
INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl
INTRODUKTION Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl. 10-12 DAGSORDEN 1. Hvad er SPELL? 2. Udbytte af og bidrag til projektet 3. SPELL-projektets forløb 4. Spørgsmål Hvad er SPELL? Ny sproglig intervention
Læs mereVi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge
Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange
Læs mereBad = b +ad Mad = m+ad
Bad = b +ad Mad = m+ad Hvad nu hvis? Forældre-info Sprog-screening Sproglige mål, test Krav og støtte Intensiv indsats MERE intensiv indsats Fart på sproget fra starten Sponsor: Socialstyrelsen Center
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereTIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN
EFFEKTEN AF TO SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN Igangværende studie (Bleses, Højen, Makransky, Vach & Dale, under revision) Dansk CDI
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mere2012-15 SPELL. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB
2012-15 SPELL INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning SPELL Sprogtilegnelse via legebaseret læsning gennemføres af et konsortium bestående af Center for
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty
Læs mereVI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk
Læs mereSPELL INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning
SPELL INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning SPELL Sprogtilegnelse via legebaseret læsning blev gennemført af et konsortium bestående af Center for Børnesprog,
Læs mereSprogets betydning for børns læring. v./dorthe Bleses, professor i børnesprog, centerleder, Syddansk Universitet.
Sprogets betydning for børns læring v./dorthe Bleses, professor i børnesprog, centerleder, Syddansk Universitet. 1 EFFEKTEN AF TO RCT-STUDIER AF SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereTidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan?
TrygFondens Børneforskningscenter Aalborg 19. september 2016 Tidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan? Dorthe Bleses Overblik Hvilke udfordringer har vi? Børns kompetencer? Læringsmuligheder i
Læs mereEvaluering BOGSTART II
Evaluering Dorthe Bleses, Werner Vach, Anders Højen, Alaa Abdol Hamid & Mette K. Andersen HVORDAN ER BOGSTARTS KONCEPTET BLEVET EVALUERET INTERNATIONALT? SLIDES UDLEVERES Bogstartsseminar, torsdag den
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereFart på sproget SPELL. FpS STOR FpS LILLE FpSLILLE ÅBEN SPELL SPELL+PU SPELL+HJEM OVERORDNET DESIGN AF STUDIER ELEMENTER I AKTIVITETSFORLØB
EFFEKTEN AF TO RCT STUDIER AF SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD OVERORDNET DESIGN AF STUDIER SPELL SPELL SPELL+PU SPELL+HJEM Fart på sproget FpS STOR FpS LILLE FpSLILLE
Læs mereSproget kan styrkes!
Sproget kan styrkes! RAPPORT OM SPELL OG FART PÅ SPROGET UNDERSØGELSER AF EFFEKTEN AF TO SPROGINDSATSER Af Dorthe Bleses, Anders Højen og Mette Kjær Andersen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Læs mereKan Bogstart gøre en forskel? Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 KONCEPT FOR BOGSTART
KONCEPT FOR BOGSTART Kan Bogstart gøre en forskel? Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 Inspireret af engelske Bookstart (1992) Tidlig
Læs mereVIDEN OM FAKTORER DER PÅVIRKER BØRNS SPROG OG LÆSEFORUDSÆTNINGER EN SYSTEMATISK KORTLÆGNING
VIDEN OM FAKTORER DER PÅVIRKER BØRNS SPROG OG LÆSEFORUDSÆTNINGER EN SYSTEMATISK KORTLÆGNING Dorthe Bleses og Anders Højen Center for Børnesprog, SDU & Line Dybdal, Rambøll FRA GRÅD TIL GRAD. ALMA 9 dage
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereKortlægning af indsatser for tosprogede
Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar 2014 1 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes
Læs mereDIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU
DIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Temadag dialogisk læsning, Aarhus, 20. marts 2014 BØGER FANGER BØRNS INTERESSE TIDLIGT Læsning som sprogindsats BØRN HAR MEGET
Læs mereSproget kan styrkes!
Sproget kan styrkes! RAPPORT OM EFFEKTEN AF SPROGINDSATSERNE SPELL OG FART PÅ SPROGET I DANSKE DAGTILBUD Af Dorthe Bleses, Anders Højen og Mette Kjær Andersen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereDagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os?
TrygFondens Børneforskningscenter 20. september 2017 Dagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os? Dorthe Bleses, TrygFondens Børneforskningscenter Opstartsseminar 20.9.2017,
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereOm Fremtidens Dagtilbud
Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle
Læs mereBeskrivelse af sprogvurderingsmaterialet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:
Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler
Læs mere25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?
Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,
Læs mereLæseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017
Læseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017 Præsentation Program Beskrivelse af Projekt Læseleg og resultater/helle Aagaard, tale-hørekonsulent Ledelsesdel/
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige
Læs mereSprogstimulering: Børn lærer mest, når pædagogen får frie hænder
Sprogstimulering: Børn lærer mest, når pædagogen får frie hænder Virker højtlæsning bedre end leg? Lærer børn bedst i små grupper? Skal pædagoger have flere manualer eller større frihed, når de skal planlægge
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereFREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT
[Valgfri 1 - If no optional text is needed then remember to delete the fields.] FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereKommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune
Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Konference om tidlig sprogindsats 01-03-2017, DOKK1, Aarhus. Ellen Margrethe Bang, konsulent Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling, Børn
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereDanske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog
Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger
Læs mereBedre sprog giver et bedre børneliv
Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis
Læs mereDagtilbuddets handleplan for sprog og skriftsprog
Dagtilbuddets handleplan for sprog og skriftsprog Dagtilbudslederen skal sikre, at der udarbejdes og implementeres en handleplan for sprog for hele dagtilbuddet. Handleplanen skal udmønte kommunale indsatsområder
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereSammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning
Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse samt praksisundersøgelse Baggrund Det overordnede formål med Socialministeriet/
Læs mereUnderstøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn
Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn sproglig, kulturel og social De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige udvikling er beskrevet
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereBOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU
BOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Unga läsare i Norden, Lund 24.-25. oktober 2013 DEN BARSKE VIRKELIGHED MERE SUCCESFULD MINDRE SUCCESFULD Hvad er det? revolver
Læs mereLÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Kommunikation og sprogbrug Læringsområde Lydlig opmærksomhed Læringsområde Skriftsprog
Læs mereKommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune
Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereDen overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet
Den overordnede proces Familieministeriets sprogvurderingsmateriale Rune Nørgaard Jørgensen Fuldmægtig, Center for Børnesprog rune@sdu.dk Sprogvurderingsdag, Køge Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet
Læs mereVi inkluderer for mange sprogbørn!!!
Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores
Læs mereHvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide
Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Miriam Wüst SFI Konference i Skolesundhed.dk 16.3.2017 Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 1 / 18 Agenda Motivation (Økonomisk) Forskning
Læs mereBilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL: For børn -Børns sprog- og skriftsproglige udvikling skal år for år være i den bedst mulige progression I mindre I nogen I høj 3 10
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereTidlig sprogvurdering
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen Børn og Sprogs Konference 2009 Oversigt Baggrund Om systemet Om afprøvningen Perspektiver Baggrund Center for Børnesprog Projektets parter Center for Børnesprog,
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereSprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS
Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereSPROGKONFERENCE 2015
SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia
Læs mereSamarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud
Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for
Læs mereEtsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereVÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN
VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN VISION: VI VIL HAVE TEKNOLOGI OG DIGITALISERING TIL AT SKABE SELVVÆRD OG SAMMENHÆNG FOR MENNESKER Teknologi og digitale løsninger
Læs mereSprog i Dagplejen Odense Kommune
Sprog i Dagplejen Odense Kommune 6. undervisningsgang 6/20/2018 Højtlæsning, sang og tematisk progarbejde Justin Markussen-Brown, PhD justin@sprogklar.dk www.sprogklar.dk Program for i dag Check your understanding
Læs mere01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereBørn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige
Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereRANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE?
RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE? KAREN KRAG SEHESTED, RAMBØLL HANNE NIELSEN, RAMBØLL HVAD ER VI OPTAGET AF? Kan RCT flyttes ud af en kontrolleret
Læs mereForældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Januar 2019
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Januar 2019 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde benytter Dagtilbudsområdet dialogværktøjet i Hjernen & Hjertet. Dialogværktøjet
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereUnderstøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn
Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn VidenCenter sproglig, kulturel og socialintegration De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige
Læs mereDen nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereÅrsmøde EFS Børn og unge 2017
Årsmøde EFS Børn og unge 2017 v. Næstformand Lotte Lagoni 4.Maj 2017 Hvad skal vi dele perspektiver om de næste 2 timer.. Den samfundsmæssig boldbane - Hvilken boldbane og hvilke spilleregler er der på
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereKUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet
KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende
Læs mere